6 Indsigt
FAKTA
KALK
{ Planen er at genskabe en del af det gamle kalkværk, der lå ved indgangen til Thingbæk Kalkminer. Kalkminerne har gennem
mange år været en attraktion, der har trukket mange tusinde besøgende hvert år. Besøg i minegangene med modeller af Anders
Bundgaards skulpturer opretholdes, men
de vil blive suppeleret af en museumsdel,
der fortæller om kalkudvindingen, der ved
Thingbæk har foregået både i åbne brug og
i en kort periode i 1920’erne og 1930’erne
ved egentlig minedrift.
KILDER
{ De store kalkforekomster i undergrunden
ved Rebild har givet helt særlige geologiske
betingelser, som blandt andet har resulteret
i områdets mange kilder. To af disse, Thingbæk Kilde og Skillingbro Kilde, ligger ved
Rebild Centret, og der opføres et kildecenter, der blandt andet skal fortælle om kilderne og deres særlige fauna og dyreliv. Kildecenteret vil også få et afsnit, der blandt
andet via samarbejde med den lokale heks
Dannie Druehyld vil fortælle om de mange
sagn og beretninger, der knytter sig til kilderne i området. Kildecenteret vil derudover komme til at indeholde et eksperimentarium, hvor blandt andre skolebørn kan
lære om vand og dets egenskaber.
NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 17. juni 2012
Oplevelser
Det orange område er
statens jord, der ligger over
bunkeranlægget
Regan Vest.
Det røde område er
Rebildscentrets jord, opkøbt
af Niels Moes. Rebildcentrets bygninger kommer til
at ligge ved Thingbæk
Kalkminer. I det øvrige
område er der anlagt
stier og muligheder for
naturskoleaktiviteter,
dyrehold og andet.
Den blå vej er adgangsvejen til
Regan Vest, og den stiplede
gule linje er stien fra en
planlagt udgang fra
Regan Vest via en
elevator.
VE
HA
RS
{ Blandt de øvrige aktiviteter, som Rebildcenteret allerede nu lægger jord til, er Skillingsbro Naturskole, der tilbyder kursusfacilliter for både børn og voksne.
{ I løbet af det kommende år bliver det afgjort, om den hemmelige regeringsbunker
Regan Vest, der ligger i undergrunden som
nabo til centret, bliver en del af centrets aktiviteter.
To kilder på Rebildcentres grund
har både givet vand til to aktive
dambrug og inspiration til Niels
Moes, mens han har udviklet sine idéer for oplevelsescentret.
Den afdøde kunstner Anders
Bundgaards sommerhus skal
indrettes som museum for den
himmerlandske kunstnergruppe Ørnebjerggruppen.
Foto: Michael Koch
Niels Moes har gennem de sidste fem år arbejdet ihærdigt på
at gøre den ”hemmelige” regeringsbunker Regan Vest til en
del af et oplevelsescenter ved
Thingbæk Kalkminer.
Foto: Niels Meredin
J
ØVRIGE AKTIVITETER
De to allerede eksisterende
dambrug på Rebildcentret får
en central placering i de mange
tilbud, både som kilde til oplevelser og som leverandør af
frisk fisk til centrets café.
Foto: Michael Koch
VE
KUNST
{ Thingbæk Kalkminer har gennem mange
år vist skulpturer af billedhuggerne Anders
Bundgaard og Carl Johan Bonnesen. De har
været brugt til koncerter og digitale festivaler med lyd og lys. Disse aktiviteter skulle
gerne udbygges, lyder det fra mineejeren.
{ Der vil især blive fokus på Anders Bundgaard, der i perioder har boet og haft sommerhus og atelier i et nabohus til kalkminerne, men også på malerier fra den kunstnergruppe, han tilhørte. Ørnebjergkolonien
var en af de få himmerlandske kunstnerfællesskaber, og den bestod ud over Anders
Bundgaard især af landskabsmalere, og de
vil få plads i det hus, Bundgaard boede i ved
siden af kalkminen.
multiattraktion: Mineejer vil skabe et oplevelsescenter
ud over det sædvanlige ved Thingbæk Kalkminer
LEV
RØD
EM
ØLL
EVE
J
Thingbæk
Kalkniner
DAMBRUG OG DYREHOLD
{ Kilderne har også leveret vand til to dambrug, der begge fortsat skal være i drift under Niels Moes’ ledelse. Thingbæk Mølle
Dambrug drives med traditionelle jorddamme. Det skal indrettes til besøgsdambrug
for centrets gæster, der vil kunne se, hvordan man førhen drev dambrug i Danmark.
Skillingbro Dambrug er godkendt som økologisk dambrug, og det kommer til at levere
fisk både til egen restaurationsdrift og til
salg ud af huset.
{ Rebildcentret har derudover afgræsning
med kreaturer og får af området både ved
selve centret og andre steder i Himmerland,
og det er planen, at kødet fra disse dyr skal
sælges fra en butik på centret.
Indsigt 7
på flere
fronter
MØLLER
{ Ved Thingbæk lå der tidligere en vandmølle, der har været brugt til både elproduktion og til at male korn. Den skal efter
planen delvist genopbygges i forbindelse
med et museum for ”Den Møllehistoriske
Samling”, som Niels Moes fik overdraget for
nogle år siden. I 2009 overdrog en tidligere
ansat på Nationalmuseet, Bertil Larsen fra
Skanderborg, den samling af historiske optegnelser af op mod 10.000 danske møller,
som han har bygget op gennem 40 år. Det
vil kunne danne basis for både undervisning
og forskning, lyder det fra Niels Moes.
Søndag 17. juni 2012 NORDJYSKE Stiftstidende
P
HOBROVEJ
GRAFIK: JETTE KLOKKERHOLM
Af John Jensen
[email protected]
E
t samlet oplevelsescenter, der kan
formidle både natur, kultur og historie. Sådan lyder visionen for Rebildcentret, der ligger på vestsiden af Lindenborg Ådal ved Thingbæk Kalkminer.
Centrets ejer, Niels Moes, har de seneste
fem år brugt en stor del af sin tid og personlige formue på at opkøbe omkring 55
hektar jord, og med hjælp fra en række lokale aktører samt arkitektfirmaet Exners
Tegnestue A/S har han nu konkrete planer
for, hvad centret skal indeholde, og hvordan det skal se ud.
Udgangspunktet er den store mængde
kalk, der findes i jorden ved ådalen, og
dens betydning både for naturen og for
områdets historie. Thingbæk Kalkminer,
som Niels Moes overtog i 2007, får en central placering i centrets formidling. Men
også to dambrug, en naturskole, et kildecenter, et museum for blandt andre kunstneren Anders Bundgaard, et møllemuseum og et velkomstcenter med cafédrift er
blandt de aktiviteter, som indgår i det ambitiøse projekt, fortæller Niels Moes.
En dynamisk attraktion
- Det skulle gerne indeholde både det grove og det fine. Det skal ikke være alt for
fint, men et dynamisk sted med skiftende
udstillinger og tilbud om oplevelser inden
for både kunst-, kultur- og naturmiljøer,
siger han.
Ådalens natur og geologiske forudsætninger har i den grad inspireret Niels
Moes, at han næsten ikke kan standse idéstrømmen for det center, som formentlig
kommer til at afslutte mere end 25 års arbejde med natur og naturformidling.
Regan Vest skal med
Senest er muligheden dukket op for at inddrage den indtil for nylig hemmelige regeringsbunker Regan Vest, der er underjordisk nabo til Rebildcentret, i centrets tilbud.
Regeringsbunkeren fremstår i dag som
en tidslomme med udstyr og indretning,
der bærer præg af 1960’erne og ’70’ernes
materialer og teknologi. Den vil egne sig
fortrinligt til et koldkrigsmuseum, fortæller Niels Moes.
- Jeg forestiller mig et sted, hvor mor og
datter går i minerne og i Bundgaards Museum for at se på kunst, mens far og søn
går i bunkeranlægget og hører om den kolde krig. Eller de følges alle ad og tager oplevelserne ad flere omgange. Rebildcenteret skulle gerne blive et sted, man bliver
ved med at vende tilbage til, siger Niels
Moes.
Café med lokale råvarer
Når hjernen og sanserne skal hvile lidt, får
gæsterne mulighed for at spise i en café,
der blandt andet vil tilbyde friske fisk fra
dambrugene.
- Det bliver efter tysk forbillede, hvor vi
spuler fisk op til et bassin i caféen. Så kan
folk selv vælge, hvilken fisk de vil spise, siger Niels Moes.
Derudover er det planen, at der skal sælges kød fra Rebildcentrets Naturkød, der
allerede nu via aftaler med lokale landmænd og myndigheder har kvæg og får
både ved centret og andre steder i Himmerland.
Men de fleste kræfter bliver i øjeblikket
brugt på at integrere Regan Vest i centret.
Et stort lobbyarbejde, som Niels Moes indledte for nogle år siden, og som siden slutningen af 2011 også har inddraget Rebild
Kommune.
Endnu mangler der den endelige beslutning i Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet om at åbne Regan Vest for offentligheden, og dernæst skal de statslige
myndigheder tage stilling til, hvordan åbningen skal føres ud i praksis.
- Men jeg tror på det. Vi er åbne for flere
muligheder. Det kan for eksempel også
være, at Rebildcentret og Regan Vest skal
være to institutioner, der bare deler faciliteter som velkomstcenter og parkeringsplads. Der er flere muligheder, lyder det
fra Rebildcentrets drivkraft, Niels Moes.
Niels Moes, der her står med Randi Storm Petersen, henter sin inspiration i naturen, og det vil han gerne inspirere andre til.
Kronen på livsværket
Mærk naturen
- Nogle vil måske sige, at mine planer med
Rebildcentret stikker i for mange retninger, men sådan ser jeg ikke på det, lyder
det fra centrets idémand og krumtap,
Niels Moes.
Han ser mangfoldigheden som et mål i
sig selv.
- Jeg ser det lidt som Tivoli i København.
Alle opfatter det som ét sted, selv om det
har mange forskellige tilbud. Nogle vil kun
prøve enkelte ting, andre tager det hele,
men de er alle i tivoli. Jeg ser Rebildcentret som et lignende tilbud bare med et andet indhold, med autenticitet og med værdifulde oplevelsesmuligheder, siger han.
Første skridt i byggeprojektet er den 700
kvadratmeter store velkomstbygning, der
skal være Rebildcentrets hjerte. Hvis det
går, som Niels Moes håber, og finansieringen falder på plads, vil byggeriet begynde i
2013 og stå færdigt til turistsæsonen i
2014. Indtil videre har han fået tilsagn om
1,2 millioner til bygningen fra Lag Himmerland og 200.000 kroner til en anden
del af projektet, men der arbejdes på at
skaffe flere fondspenge til projektet. Det
er ikke afgørende for projektet, at Rebild
Kommune bidrager til økonomien, men på
sigt kunne det måske være en mulighed
med driftstilskud på linje med andre museer.
- Det kan måske blive op til omkring
100.000 kroner om året. Ikke noget, vi kan
basere os på, men det er heller ikke nød-
Interessen for naturen og ikke mindst formidling af natur har Niels Moes haft helt
fra barnsben. Både hans farfar og far var
skovfogeder, sidstnævnte på Kalø.
- Min største inspiration er dog kommet
fra Jens Bjerg-Thomsen, der ledede Kalø
Jægerskole. Han var Danmarks første naturvejleder, før der var nogen, der talte om
den slags. Jeg arbejdede som chauffør for
ham og hjalp ham med praktiske ting ved
optagelse af naturfilm og den slags, da jeg
var omkring 20 år. Hans glæde ved at fortælle om naturen har været et ideal for mig
siden da, siger Niels Moes.
Udgangspunktet for Niels Moes er, at naturen ikke er noget i sig selv.
- Et krondyr er ikke mere værd end en
skarnbasse eller en isfugl. De er bare en
del af den store balance, siger han.
Naturen vil altid finde en vej, uanset
hvad mennesket gør, så det afgørende er,
at vi beslutter, hvilken natur vi vil have, lyder det fra naturformidleren. Og så består
opgaven i at få så mange som muligt til at
bruge og være en del af naturen.
- Man skal føle, det er en del af ens hjem.
Glæde sig over årstidernes gang. I fjernsynet kan man kun se det. I naturen kan man
mærke det, siger Niels Moes.
vendigt. Allerede nu har kalkminen et besøgstal på cirka 17.000 om året, og det
tror jeg med de nye tilbud kan øges til omkring 60.000 besøgende om året, siger
han.
I øjeblikket arbejdes der på at gøre centret til en selvejende institution, hvilket
gerne skulle ske til september i år. Først
derefter kan Niels Moes og medarbejderne for alvor begynde at få økonomien på
plads.
Men uanset hvilken økonomisk model
der bliver baggrund for centret, vil Niels
Moes personligt skyde store værdier ind i
institutionen.
- Det er ikke meningen, at jeg skal tjene
penge på centret, og heller ikke, at jeg får
alle de penge, jeg har skudt i det, ud igen.
Det afgørende for mig er, at det bliver til
noget, og at det bliver et oplevelsescenter
af stor værdi, siger han.
Når centret på et tidspunkt står færdigt,
er det da heller ikke planen, at Niels Moes
vil trække sig tilbage, selv om han da har
passeret folkepensionsalderen.
- Jeg vil gerne bruge de næste 5-10 år på
at løbe det hele i gang. Jeg skal ikke stå for
driften eller være vært, men jeg vil gerne
bevæge mig lidt i kulissen og være inspirator, siger han.
- Det er jo lidt mit barn. Kronen på mit
livsværk, lyder det fra en beskedent smilende Niels Moes.
Arkivfoto: Jens Morten
FaKta
rebildcentrets
styregruppe
{ Arbejdet med at realisere
Rebildcentret bliver ledet af
en styregruppe bestående af
både lokale kræfter og folk
udefra.
{ Projektleder er Niels
Moes.
{ Naturstyrelsen Aalborg v/
skovrider Bent Egede Andersen.
{ Rebild Kommune v/konsulent Pia Bonde.
{ Rebild Kommune v/turistchef Bodil Christensen.
{ Rold Skov Natur og Kulturcenter v/projektleder Uffe
Westerberg.
{ Roldskovmuseerne v/museumsleder Niels Jørgen
Østergaard.
{ Professor Per Christensen,
Aalborg Universitet.
{ DN’s lokalafdeling i Rebild
Kommune v/Michael Wulf.
{ Dansk Akvakultur v/seniorkonsulent Villy Larsen.
{ Friluftsrådet v/Randi Stub
Petersen.
{ Oplev og Omegns Landsbyforening v/landinspektør
Morten Ørtved.