Velkommen hjem! – vi har savnet jer
hus forbi nr. 8 august 2011 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort kære læsere Velkommen hjem! – vi har savnet jer chokmelding fra skat 400 kroner mindre i kontanthjælp bolig på 8,5 m2 Beboerne vil bæres ud frivilligt arbejde Klog bag tremmer hus forbi må ikke sælges i togene hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou [email protected] REDAKTØR-vikar Thomas Hye-Knudsen [email protected] SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Helle Horskær Hansen Johs. Bertelsen Kathrine Schmeichel Birgitte Höegh Niels Ole Qvist Morten Nøhr Mortensen (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Claus Sjödin (foto) Randi Bastholm (foto) FORSIDEFOTO Caspar Miskin KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik | leder | Hvad er moralen? KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9069, [email protected] SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689 René Køhn, tlf. 5240 9079 SÆLGERKONTAKT tlf. 5133 8128 ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 5240 9049, [email protected] Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, [email protected] Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk DEBATINDLÆG [email protected] DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf. 5133 8128 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 75.000 LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE 744 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. september 2011. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Jeg kendte for ti år siden en hjemløs kvinde, som kom på det værested, hvor jeg var ansat. Hun var på kontanthjælp og havde gennem flere år levet på gaden. Senere fik hun en lejlighed, som hun dog endte med at blive smidt ud af, fordi for mange af vennerne fra gaden ofte overnattede, når vind og vejr blev for meget af det gode. Hun drak heftigt og var til tider også kraftigt medicineret ud over den lægeordinerede metadon, som skulle dulme trangen til hårdere stoffer. På trods af hendes kaotiske liv besad hun en ganske særlig evne, som mange frimærkesamlere ville misunde hende. I sin håndtaske havde hun et rum, hvor hun opbevarede bundter med nystrøgne busbilletter – Mest sandsynligt lagt i sirlig orden efter takstzone, dato og klokkeslæt, så hun kunne genbruge dem år efter år. I modsætning til accepterer den omtalte hovedparten af mange andre af husets socialt udsatte kvinde fra før i dag bare mennesker behøvede hun aldrig at spørge, om hun kunne låne til bussen eller toget. Hun havde ikke råd til klipbøderne, fordi hun pekort eller periodekort, men opnåede at holde fast i sin stadig kan huske det egen værdighed ved altid at kunne fremvise (næsten) gamle ordsprog om, gyldig rejsehjemmel. Jeg skal ikke kunne sige, om hun helt undgik bøder, men de færreste kontrollører kikkede at man ikke kan klippe på datoen, og endnu færre på årstallet for, hvornår billethår af en skaldet. ten var udstedt. Om hun i dag – godt 10 år efter – stadig anvender den alternative rejsehjemmel, ved jeg ikke. Måske er det blevet for omstændeligt, fordi der i perioden er kommet så mange prisstigninger – som man også kan se på billetterne. For priserne på bus og tog er eksploderet siden 2001. I foråret 2010 afgav transportminister Hans Christian Schmidt (V) et svar til Folketingets trafikudvalg, hvori han måtte konstatere, at det på ti år er blevet 58 procent dyrere at tage bussen eller toget. Og ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er priserne på kollektiv trafik siden 1999 steget to en halv gang mere end de generelle priser i samfundet. Det er sket samtidig med nedskæringer og stramninger over for især kontanthjælpsmodtagere. Mest sandsynligt accepterer den omtalte kvinde fra før i dag bare bøderne, fordi hun stadig kan huske det gamle ordsprog om, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. Hun betaler stadig af på indskuddet på den lejlighed, hun ikke længere bor i. Plus den ekstreme varmeregning, fordi hun altid havde døren åben til altanen for at få himmel over hovedet – uden at slukke for varmen. I kulissen følger alle rykkerne og inkasso-gebyrerne og den for meget udbetalte boligsikring, fordi hun havde 'logerende', som kun kunne få sygesikringsbevis og offentlig hjælp, hvis de havde en folkeregisteradresse. Men hun tager fejl, den lille dame. For i skatteministerens handleplan for inddrivelse af gæld til det offentlige betegnes det som 'amoralsk' at køre gratis med S-tog og bus, hvorfor SKAT fremover skal have lov til at trække 400 kroner i hendes hjælp, uanset om hun i forvejen afdrager på anden offentlig gæld. For ikke lang tid siden fik en afgående (fyret) DSB-direktør 4 millioner kroner – ikke i bøde, men i fratrædelsesgodtgørelse, fordi han blev gjort til hovedansvarlig for at have påført DSB et tab på 500 millioner kroner i forbindelse med DSBFirst. En regning, som nu sendes videre til alle samfundsborgere – uanset om de altid går, cykler, kører bil, betaler – eller ikke betaler – når de kører i tog eller bus. Tænk, hvis alle private virksomheder tog den moral til sig. Frisørfaget ville i hvert fald blomstre, og de ville have en god sag, hvis de af Forbrugerrådet blev anklaget for at tage penge for at barbere de skaldede. Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar Vi støtter Hus Forbi v/Annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? 2 Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til [email protected] | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | indhold | 4 6 ÷ 400 kr. 150.000 danskere har udsigt til en økonomisk øretæve, der bliver til at tage at føle på. En ny bekendtgørelse giver nemlig mulighed for, at SKAT uden videre kan trække 400 kroner i kontanthjælpen, hvis man har gæld i form af togbøder, medielicens og p-afgifter. Det vil gælde, uanset om man i forvejen afdrager på anden offentlig gæld. Rygning som dødsårsag overgår socialt udsatte langt hyppigere end andre rygere. Som vi beskrev i sidste nummer, er uligheden i sundhed øget markant. Paradoksalt viser erfaringer fra Røgfrihed for alle, at de socialt udsatte rygere selv har tillid til, at de kan klare et rygestop, mens et flertal af socialmedarbejderne tvivler. 24 10 1,9 millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Det er stadig idrætsforeningerne, der trækker mest. Men det sociale område er ved at komme efter. Et af eksemplerne stammer fra Vridsløselille Statsfængsel. Frivillige gør deres til et opgør med myten om, at man ikke bliver klogere af at komme i fængsel – måske snarere det modsatte. 9 noter Prostituerede mangler socialfaglig støtte, viser ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Med fødderne forrest. Sådan vil mange af Missionen blandt Hjemløses Kollegiums ældre herrer helst forlade deres bolig. De vil ikke derfra, selvom hver af de 148 beboere kun har 8,5 kvadratmeter at boltre sig på. Flere har boet der i mere end 20 år. Hus Forbi har fået lov at kikke indenfor - til en snak om nærvær, tryghed og kammeratskab. | et billede fra gaden | foto Holger Erik Henriksen Alle kan trænge til et knus, synes Adam. Kazys var den 'heldige' på Kultorvet i København. 22 debat Hvem må sælge Hus Forbi? 32 ny hus forbi-sælger Mød Taki, der har fået nyt mod på livet som sælger i Sønderborg. HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 3 Regeringens svar på statsunderskud: 400 kroner mindre udbetalt i kontanthjælp 150.000 danskere risikerer at miste 400 kroner om måneden, indtil de har betalt deres gæld, som stammer fra togbøder, medielicens og p-bøder. Kontant- og starthjælpsmodtagere bliver ikke undtaget. Flere skubbes ud i social deroute, frygter eksperter. af Kathrine Schmeichel Mange kontanthjælpsmodtagere vil snart kunne opleve, at der står 400 kroner mindre på deres konto hver måned. Det sker, når en ny bekendtgørelse – der er i høring til 10. august – med stor sandsynlighed træder i kraft i sensommeren 2011. Bekendtgørelsen, der omfatter al slags gæld til det offentlige, er et brud med hidtidig inddrivelsespraksis. SKAT får nemlig mulighed for at trække 400 kroner om måneden fra alle, som har gæld til DSB, DR eller har gamle parkeringsbøder – selvom de er på kontanthjælp, og uden at man vurderer deres betalingsevne eller skeler til, om de betaler af på anden gæld. Dog er der den ventil, at borgeren skriftligt skal varsles, 14 dage før SKAT foretager 'særskilt lønindeholdelse', som den nye form for gældsinddrivelse hedder. Det skulle give borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. I regeringens 'Handleplan på inddrivelsesområdet' står der blandt andet, at 'disse særlige restance-arter har det tilfælles, at de udgør manglende betaling for en afgrænset og konkret offentlig ydelse, hvor manglende betaling er 'amoralsk', og som derfor bør afvikles, uanset om skyldnerens betalingsevne efter tabeltrækket i forvejen er udnyttet til afvikling af anden og bedre stillet offentlig gæld.' 1600 kroner at leve for I sit høringssvar til den nye bekendtgørelse siger Rådet for Socialt Udsatte, at særskilt lønin- 4 deholdelse udgør en risiko for at skubbe socialt udsatte mennesker ud over kanten: 'Et beløb på 400 kroner månedligt er måske i mange almindelige danskeres øjne et mindre beløb. For op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne vil beløbet udgøre mellem 10 og 20 procent af deres månedlige rådighedsbeløb. Halvdelen af modtagere af de laveste kontanthjælpsydelser har et rådighedsbeløb på under 2.000 kroner om måneden.' Rådet mener også, at det er uansvarligt, at myndighederne hverken foretager en vurdering af betalingsevnen, eller tager hensyn til, at man afdrager på anden gæld, ligesom det finder det betænkeligt, at trækket på de 400 kroner kan ske uden varsel, hvis kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af sociale ydelser ikke er tilmeldt folkeregisteret med en postadresse. i stedet for at hjælpe de hjemløse ud af fattigdomsfælden, ændrer han i en bekendtgørelse, så gælden kan inddrives uanset konsekvenserne. Regeringen burde hellere skabe en realistisk mulighed for at gældssanere hjemløse og så give de dokumenterbart hjemløse mulighed for et gratis bus-togkort og fritage dem for licens. Ole Skou forventer at få 'en storm af henvendelser fra hjemløse', hvis den nye bekendtgørelse træder i kraft. - Næsten alle hjemløse har den slags gæld – specielt de gadehjemløse, der slet ikke får besked, fordi de bor under busk nummer 3, og som får et chok, hvis bekendtgørelsen får virkning. Det gælder selvfølgelig også alle dem, der har 'rudekuvert-fobi' (mennesker, som har så massive problemer, at de er holdt op med at reagere på strømmen af rudekuverter, red). Signalpolitik Straffeekspedition Indsigelserne fra Rådet for Socialt Udsatte bakkes op af flere organisationer inden for det sociale område. Ole Skou, socialjurist i SAND, de hjemløses landsorganisation, siger: - Forslaget er for mig at se en straffeekspedition, der tager udgangspunkt i en småborgerlig moral om, at man ikke transporterer sig gratis med det offentlige, og at man betaler sin licens. Men faktum er, at de hjemløse slet ikke har råd til at betale de tårnhøje priser på bus og tog, når de skal rundt i byen. Skatteministeren har tidligere udtalt, at det ikke giver mening at holde fast i gæld, der ikke kan inddrives. Men | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Line Barfod, socialpolitisk ordfører i Enhedslisten, er heller ikke begejstret for statens udvidede mulighed for at inddrive gæld til det offentlige. - Den nye lov er med til at forværre situationen for de svagest stillede og dermed fastholde folk i fattigdom. Men frem for at gå efter dem, der har mindst, burde regeringen ansætte flere folk til at inddrive gæld hos de store skyldnere, der tjener meget. Line Barfod mener, at der er tale om signalpolitik, hvor regeringen forsøger at sige, at den gør noget for at hente de mange penge, staten har til gode. - Men inddrivelse af 400 kroner per måned hos en stor del af de mennesker, som vil blive berørt, gør ingen forskel i statsbudgettet. I stedet vil de blive sat i en slags gældsfængsel, hvor de vil få mindre råd til at betale deres udgifter, fordi staten tager en stor andel af deres rådighedsbeløb, som for en kontanthjælpsmodtager nemt kan svare til en uges madbudget, siger hun. 200 millioner kroner årligt Hus Forbi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Peter Kristensen (V). Han henviser i stedet til Venstres skatteordfører Mads Rørvig. Han er ikke uventet uenig med Line Barfod. - Som medlem af Folketinget er Line Barfod også nødt til at forholde sig til, at Rigsrevisionen har kritiseret Folketinget for, at statsgælden på 80 milliarder kroner er alt for stor. Derfor er vi nødt til at tage yderligere initiativer for at få krævet flere penge ind fra alle dem, der har gæld til det offentlige. Selvfølgelig skal det kunne ske i forskellige tempi, alt efter hvordan folks privatøkonomiske situation er. Men vi skal lægge et snit et eller andet sted. Og jeg synes, det er fint, at vi har lagt niveauet på 400 kroner, og at man så også bliver varslet, siger han. Ifølge chefkonsulent i SKAT's inddrivelsesenhed, Merete Norup, vil den særskilte lønindeholdelse potentielt berøre 150.000 mennesker og skaffe staten en forventet indtægt på 200 millioner kroner om året. | Social gældssanering flopper Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000 socialt udsatte for godt en milliard kroner er kuldsejlet. I løbet af tre år har 461 personer søgt – kun 167 personer har fået gældssanering i forsøgsordningen. af Thomas Hye-Knudsen Hvad der var tænkt som en økonomisk håndsrækning og et incitament til at komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde for 28.000 håbløst forgældede og langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl. Selvom der efter planen stadig er et år tilbage af forsøgsordningen, bliver den ikke forlænget. Det viser et notat fra Skatteministeriet til Folketingets socialudvalg. Godt hjulpet af pres fra blandt andet Rådet for Socialt Udsatte var der i 2005 stort politisk fokus på at forsøge at fjerne én af de væsentligste barrierer, som flere undersøgelser har vist står i vejen for de udsatte gruppers motivation til at komme i arbejde. Nemlig den gæld, som mange har oparbejdet gennem mange år på kontanthjælp. Mindst 28.000 mennesker var på daværende tidspunkt ifølge Socialministeriet og Skatteministeriet så forgældede, at de ikke økonomisk ville få noget ud af at påtage sig et arbejde. Gammel skattegæld, skyldigt børnebidrag, biblioteks- og DSB-bøder ville nemlig kunne indeholdes i lønnen, hvis de fik arbejde i stedet for kontanthjælp. Mikroskopisk effekt I forsøgsordningen, der trådte i kraft i januar 2007, blev målgruppens samlede gæld til det offentlige anslået til godt en milliard kroner. Og i lighed med mange almindelige gældssaneringer blev gælden fra starten nedskrevet til 10 procent. Da det blev anslået, at målgruppens samlede gæld til det offentlige var på godt en milliard kroner, blev der afsat 100 millioner kroner – eller 10 procent. Hvis man for eksempel skyldte 200.000 kroner, skulle man kun afdrage 20.000 kroner over fire år, hvis man ellers opfyldte betingelserne om enten at have påbegyndt uddannelse eller fundet sig et job og så i øvrigt havde været på kontanthjælp i sammenlagt tre år inden for de sidste fire år. | forsøgsordningen Der blev afsat 100 millioner kroner i forsøgspuljen til gældssanering. 167 kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap to millioner kroner til at afvikle deres gæld. Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig 664.000 kroner. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for godt 600.000 kroner, mens SKAT selv fik 587.000 kr. Licensgæld til DR stod for 68.000 kroner, mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med godt 29.000 kroner. Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg sig for de fleste af pengene. I den modsatte ende af skalaen virker det påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kroner i betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kroner, som de nu har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte. 'Gadens Konger' af Holger E. Henriksen er en enestående mulighed for at få indblik i et miljø, som ellers er lukket land for udenforstående. En fremragende og bevægende fotobog, der måske kan være med til at røre endog frostbidte hjerner og skabe debat. (Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse) Gadens Konger koster 159,- kr. Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk, eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet + porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto: 0040001697. Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund,Lyngby og Hørsholm Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: [email protected] HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 5 Socialarbejdere skal bakke udsatte op i rygestop Mange socialarbejdere opfatter rygning som de socialt udsattes mindste problem. Men hvis det forholder sig sådan, så var det måske en idé at begynde med netop det problem. Det mener projektleder Helle Stuart, der står i spidsen for Røgfrihed for alle – en statsstøttet treårig indsats, der skal være med til at mindske uligheden i sundhed. af Helle Horskjær Hansen Cigaretterne er de socialt udsattes mindste problem. Sådan har holdningen længe været hos mange af de socialarbejdere, der møder brugerne på væresteder, misbrugscentre og boformer. - Hvis rygning er det mindste problem, hvorfor så ikke begynde med det mindste problem først? spørger Helle Stuart, der er projektleder for Røgfrihed for alle, en treårig indsats på landsplan, som arbejder med tobaksforebyggelse blandt hjemløse, alkohol- og stofbrugere og mennesker med sindslidelse. Røgfrihed for alle har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1.000 socialt udsatte og medarbejdere i de 12 modelkommuner, der er med i projektet. Og af den fremgår det, at socialt udsatte, på lige fod med mange andre rygere, gerne vil lægge smøgerne på hylden. Men de mangler støtte og opbakning i deres omgivelser. væresteder, misbrugscentre og bosteder, deler opfattelsen. - Ofte kan medarbejderne ikke honorere de udsattes ønske om at lægge smøgerne på hylden, fortæller Helle Stuart. Derfor er det, ifølge Helle Stuart, vigtigt at blive ved med at udvikle socialarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med tobaksforebyggelse i det daglige arbejde med de socialt udsatte. - Rygestop og røgfrie væresteder kan være følelsesladede - Næsten ni ud af 10 af de socialt udsatte er rygere, mens det for resten af befolkningen er to ud af ti. Socialt udsatte rammes særlig hårdt, fordi mange også døjer med andre sundhedsproblemer og svære levevilkår. Helle Stuart, der er projektleder for Røgfrihed for alle Et følsomt emne Hver fjerde udsatte ryger mener selv, at de vil være i stand til at kvitte smøgerne, mens kun hver sjette af de medarbejdere, der møder de udsatte borgere på emner for nogle socialarbejdere. En stor del af dem er selv rygere, fortæller Helle Stuart og pointerer, at alle medarbejdere skal være en del af indsatsen, uanset om de er rygere eller ikke-rygere, hvis indsatsen skal lykkes. Hun erkender, at der er udfordringer forbundet med projektet. - Hvis man som medarbejder selv ryger, er man mindre tilbøjelig til at erkende, at rygning er problematisk, siger Helle Stuart. Fælles holdning nødvendig Projektet har produceret faglig viden, der specielt har fokus på rygningen i relation til de udsatte grupper. I hele perioden har fokus netop været at inspirere og udvikle metoder, der skal hjælpe medarbejderne til at gå forrest. Hun mener samtidig, at det er nødvendigt at arbejdet med rygestop ikke udelukkende bliver den enkelte medarbejders ansvar, men det kræver stillingtagen og fælles holdning i hele organisationen. - Medarbejderne har fået værktøjer til at spotte og skabe anledninger til en snak om tobak. Det giver god mening, at medarbejderne systematisk spørger ind til rygning. Eksempelvis, når man laver handle- eller opholdsplaner, når man udleverer metadon, eller når der kommer en ny bruger, fortæller Helle Stuart. Systematikken sikrer, at det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar at tale rygestop og rygevaner, men en fælles opgave for bostedet, værestedet eller misbrugscentret. Fortsat indsats nødvendig Med knapt et halvt år tilbage af projektperioden er det stadig for tidligt helt at konkludere på resultaterne, men der er oparbejdet viden og erfaringer, og en proces er sat i gang, som er værd at følge op på. - Vi kan fornemme, at indsatsen har rykket ved nogle holdninger blandt medarbejderne, men der er stadig et stykke vej, siger Helle Stuart. Hun understreger, at der er mange gode grunde til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker: - Rygning er den væsentligste årsag til, at socialt udsatte lever mange år kortere end gennemsnittet. Og rygning har stor indflydelse på den sociale ulighed i sundhed. Næsten ni ud af 10 af de socialt udsatte er rygere, mens det for resten af befolkningen er to ud af ti. Socialt udsatte rammes særlig hårdt af rygningens skadevirkninger, fordi mange også døjer med andre sundhedsproblemer og svære levevilkår. | Projektets indsamlede viden og erfaringer kan findes på www.rogfrihed.dk ulighed i sundhed – rygning og socialt udsatte 87 procent af socialt udsatte ryger dagligt – det gælder 21 procent af befolkningen generelt. Andelen af storrygere er markant større blandt socialt udsatte – 52 procent af dem ryger mere end 15 cigaretter om dagen, det gælder 11 6 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang procent i hele befolkningen. Andelen af storrygere er størst blandt alkoholmisbrugere, her ryger 64 procent. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke rygere og kan se frem til langt flere år med belastende sygdomme end ikke-rygere. Næsten fem gange så mange socialt udsatte (14 procent) lider af kronisk bronkitis og/eller KOL som i resten af befolkningen (3 procent). Mange socialt udsatte vil gerne holde op med at ryge og forsøger også Dén smøg kan jeg da godt undvære! 65 brugere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien i Fredericia har deltaget i rygestopforløb og fået individuel vejledning. Målet er ikke nødvendigvis totalt rygestop, alene det at skære lidt ned på den daglige ration cigaretter bliver set som en sejr. – på linje med andre. Hver tredje socialt udsatte ryger (30 procent) har forsøgt at holde op med at ryge, det svarer til landsgennemsnittet (32 procent). Hver fjerde af de socialt udsatte mener selv, at de vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro deles kun af hver sjette medarbej- der, der møder de udsatte borgere på være- og bosteder etc. Socialt udsatte har sværere end andre ved at holde op med at ryge og har derfor typisk større behov for støtte og medicin ved rygestop. Hver tredje af de socialt udsatte rygere, der ønsker at holde op med at ryge, vil gerne have af Helle Horskjær Hansen foto Claus Sjödin/cspress.dk Regnen pisker ned, og Værestedet Kontakten er affolket. To af brugerne står udenfor, i gårdhaven under markisen, med en tændt smøg. De holder sig langs muren, for hvis de skridter længere frem, slukker regnen cigaretten. Det er de vant til – at stå der – sommer og vinter, i regn og solskin. For værestedet er røgfrit. Og sådan har det altid været – også før Fredericia Kommune kom med i projekt Røgfrihed for alle. hjælp til det. De efterspørger især hjælp i form af rygestopkurser og nikotinerstatning. Hvis man stopper med at ryge, samtidig med at man stopper med at drikke, mindsker det risikoen for tilbagefald til alkoholmisbruget. Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Røgfrihed for alle HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 7 - Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Anders Grønning 36-årige Anders Grønning skodder smøgen. Det har han gjort rigtigt mange gange før. Han var 12 år, da han tændte sin første cigaret, og det var også der omkring, han drak sin første øl. - Jeg har jo ’altid’ røget og havde egentligt aldrig tænkt at stoppe med det, men efter at jeg kom ud af mit alkoholmisbrug for lidt over et år siden, fik jeg mod på at prøve, fortæller Anders. Ny livsstil Forsøget på at kvitte smøgerne er der rigtigt mange socialt udsatte i Fredericia, der har haft mod på. 65 borgere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien har nemlig deltaget i rygestopforløb eller fået individuel vejledning, og selvom der ikke er ret mange af dem, der nu er helt røgfrie, så ryger de fleste brugere færre cigaretter nu, end før de kom med i projektet. Samtidig kan flere af dem, der skal motivere og inspirere, nemlig medarbejderne, nu kalde sig eksrygere. Anders fik individuel vejledning af en af de tre rygestopinstruktører, der er tilknyttet projektet. Hans motivation var et forsøg på at ændre livsstil. -Jeg ville lave nogle ting om i mit liv. Jeg ved jo godt, hvor usundt det er for mig at ryge, og jeg tænkte meget over mit forbrug. Hver gang jeg tændte en smøg, tænkte jeg, 'den kan jeg da godt undvære', fortæller Anders, som de sidste mange år har røget 20 hjemmerullede om dagen. motiveret for at stoppe 100 procent. Derfor startede jeg med at sige, at jeg ville ryge 19 i stedet for 20 smøger om dagen. Ingen moralprædiken Noget at tygge på Efter det første møde, hvor Anders' motivation og målsætning blev diskuteret, gik rygestopinstruktør og ’kursist’ på apoteket efter nikotintyggegummi og -plaster. Nikotinerstatning gør det nemlig nemmere at gennemføre og holde fast i rygestoppet. Det gælder især for socialt udsatte rygere, der ofte er meget afhængige. Derfor tilbyder Fredericia Kommune gratis nikotinerstatning i tre måneder til dem, der går i gang med at forsøge. - Vi kan ikke bare komme og sige, at vi gerne vil have tyggegummi og plaster udleveret. Vi skal engagere os og mødes til en snak hver uge om, hvordan det går, og hvad der skal ske fremover, fortæller Anders og understreger, at beslutningen om at deltage i projekt rygestop blev noget nemmere, da han hørte, at han ikke selv skulle betale noget for tyggegummi eller plaster de første tre måneder. Anders mål var beskedent, ifølge ham selv. - Jeg lagde mildt ud. Jeg var motiveret for at sætte mit forbrug ned, men jeg var ikke så Han smiler. Han ved godt, at det ikke lyder af meget, men når man de sidste 24 år har været vant til at tænde den ene smøg efter den anden, så er det meget, når en af dem mangler. Alligevel gik der ikke lang tid før han røg endnu mindre. - Lige pludselig røg jeg ’kun’ 15 om dagen. For Anders var det en kæmpe hjælp, at han havde sin rygestopinstruktør lige i nærheden, hvis han manglede opbakning. - Jeg ved, at hun har troet på mig hele tiden, og det er noget af det vigtigste for mig. Lige så vigtigt er det, at hun ikke prædiker eller mister troen på, at det kan lade sig gøre, hvis man falder i. Og det gjorde Anders. - Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Jeg har også stadig noget nikotintyggegummi derhjemme, men lige nu vil jeg bare gerne have lov til at ryge mine smøger, siger han og rejser sig fra stolen. Han skal ud under markisen. | ryger-døden overhaler stoffer og alkohol Halvdelen af alle rygere dør af følgesygdomme af rygningen. Blandt socialt udsatte er andelen af rygere tre til fire gange højere end i befolkningen generelt. Og det medvirker stærkt til den sociale ulighed i sundhed. Socialt udsatte mennesker har i forvejen langt større risiko for sygdom og for at dø tidligt, og på grund af blandt andet dårligere levevilkår slår rygningens skadevirkninger endnu stærkere igennem hos dem. Amerikansk forskning viser, at flere misbrugere af hårde stoffer og alkohol dør af rygning end af deres primære misbrug. Det er forholdsvis let for kommunerne at give tilbud om rygestop til den 8 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang brede befolkning, men der er usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte de mest udsatte rygere. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at inddrage socialt udsatte i rygeafvænning med rimelige resultater, men der er stort behov for metodeudvikling og dokumentation på området. Og behov for mere systematisk erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af kommunerne. 14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Kilde: Røgfrihed for alle store kommuner vil lempe rigide aktiveringsregler hus forbi Københavns Kommune har besluttet at stoppe jobsamtaler med misbrugere, psykisk syge og handicappede. I stedet bliver de henvist til Socialforvaltningen. Den københavnske beslutning vinder gehør i Aalborg, Aarhus og Esbjerg. I Esbjerg går både den konservative Henrik Vallø og Venstres Jesper Frost Rasmussen imod regeringen og beskæftigelsesminister Inger Støjbergs holdning om, at de skal aktiveres som andre kontanthjælpsmodtagere. De to borgerlige politikere støtter, at kommunen undersøger, om Esbjerg kan bruge samme fremgangsmåde. - De svageste ledige som for eksempel misbrugere eller hjemløse er ofte nødt til at få løst deres primære problemer, før det giver mening at tale om at komme i arbejde, siger de ifølge Dagbladet Arbejderen til P4 Esbjerg. hye Prostituerede mangler socialfaglig støtte vm i gadefodbold på web-tv Rådet for Socialt Udsatte fastslår i en ny rapport om socialt udsatte prostitueredes møde med systemet, at der er brug for en langt mere tværgående, socialfaglig indsats, hvis de prostituerede skal hjælpes ud af prostitutionen. Undersøgelsen viser, at hverken de prostituerede kvinder eller deres behandlere anser prostitution som et hovedproblem i kvindernes liv. Der er mange andre ting, som fylder meget mere i deres hverdag. For eksempel stofmisbrug, økonomi, ensomhed og forhold til familie og børn. Undersøgelsen viser også, at mange misbrugsbehandlere er bange for at tale med kvinderne om prostitution, fordi de ikke vil prikke til ubehagelige oplevelser. Relationen mellem behandler og kvinde går forud, mener mange behandlere. De prostituerede oplever heller ikke, at de sociale tilbud, der eksisterer, er relevante tilbud. Jann Sjursen, der er formand for rådet, mener, at regeringen og Folketinget bliver nødt til at tænke i nye baner og prioritere initiativer, der kan afhjælpe de komplekse problemer, kvinderne har. En af måderne er at give kvinderne én gennemgående støtte- og kontaktperson og målrette en tværfaglig indsats, så der tages hånd om de sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, kvinderne har, siger han i en kommentar til rapporten. hye Har du adgang til en pc med en rimelig netforbindelse, har du mulighed for at følge det danske hjemløselandsholds kampe, når de fra den 21.-28. august deltager i Homeless World Cup. Turneringen finder sted i Paris, og skulle du være i nærheden, skal du bare gå efter Eiffeltårnet. De 400 kampe, som skal afvikles før finalen, spilles på Champs de Mars. Du kan finde mere information på www.homelessworldcup.org. Danmark sluttede sidste år på en noget skuffende 31. plads ud af 48 hold, så det kan næsten kun gå fremad. Det betyder meget for drengene, hvis I kikker med, så giv dem al den støtte, de kan få. hye Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 2200 København N til overtagelse straks: ■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms ■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: ■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år ■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab ■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. Billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller [email protected] HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 9 Ingen opbakning til social værnepligt for unge Et kontroversielt forslag om at forpligte unge til frivilligt socialt arbejde som en form for social værnepligt, bliver skudt ned af både Socialdemokratiet og Venstre. af Trine Kit Jensen Indfør social værnepligt for unge. Det vil skabe større sammenhængskraft og bidrage til at få velfærdsopgaverne løst i en tid med knap økonomi. Sådan lyder et forslag fra Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC, Institut for Kultur og Identitet. Tanken luftede han - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe blandt andet ældre og socialt udsatte. Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC. Forfatter til bogen 'Det ordentlige menneske', 2009 første gang i bogen 'Det ordentlige menneske' fra 2009, og som oplægsholder på kommunaldirektørernes landsmøde i maj i år slog han igen til lyd for idéen. Det samme har en kommunal praktiker, social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune Knud Aarup, der for nylig udgav bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund'. I hans model skal alle unge udføre velfærdstjeneste i fire måneder. Tanken er, at der oprettes 15.000-20.000 særlige stillinger i offentlige institutioner eller projekter, der årligt besættes på skift af tre unge. Dette betyder ekstra hænder til de trængte institutioner, og samtidig skal det 10 give de unge større forståelse og ansvarsfølelse over for velfærdssamfundet, er en af hans pointer. De skal modtage løn svarende til SU for deres indsats. Henrik Jensen har ikke en grydeklar model for, hvordan den sociale værnepligt skal skrues sammen, men behovet er han ikke i tvivl om. - Generationerne og de forskellige sociale lag lever i dag adskilt uden ret meget kontakt med hinanden, og man kan se mit forslag som et forsøg på at øge integrationen i samfundet, siger Henrik Jensen. Indsats i nærmiljøet I lighed med Knud Aarup peger Henrik Jensen på, at velfærdssamfundet i disse år står over for så store økonomiske udfordringer, som kun kan løftes med et øget frivilligt engagement. Han mener, at den sociale værnepligt – før vi ved af det – kan blive en simpel nødvendighed. - Da jeg skrev min bog, var finanskrisen kun lige gået i gang. Nu tegner det til at blive noget mere langvarigt, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der - Nu tegner finanskrisen til at blive mere langvarig, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der brug for, at vi tænker alternativt. | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Henrik Jensen - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav. Socialordfører Anne Mette Winther Christiansen (V) brug for, at vi tænker alternativt. Velfærd er ikke alene et statsanliggende, men også den enkeltes ansvar, siger han. Selvom 1,9 millioner danskere i dag udfører frivilligt arbejde, vil Henrik Jensen gerne give de unge et lille puf og nogle rammer, som trangen til at gøre en forskel kan udfolde sig i. Han forestiller sig, at alle unge i alderen 18-22 år skal bidrage med et halvt års samfundstjeneste, evt. splittet op på flere perioder, så den ikke kolliderer med job eller uddannelse – og måske med et lille, symbolsk vederlag som tak for indsatsen. - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe andt andet ældre og socialt udsatte. Indsatsen skal forankres i lokalmiljøet, som på den måde bliver styrket. Det skal med andre ord være noget, der foregår, hvor de unge bor – i forhold til de mennesker, som bor der, siger han. Politikere siger nej Socialminister Benedikte Kiær (C) søsatte sidste år en civilsamfundsstrategi, der skal fremme aktivt medborgerskab og styrke det frivillige sociale arbejde. Men hun har meldt ud, at 'det skal være frivilligt at yde en frivillig indsats'. Den holdning deler Venstres socialordfører på Chris- tiansborg, Anne-Mette Winther Christiansen. Bliver der tale om en obligatorisk ordning, frygter hun, at nogle vil gå til opgaverne med en negativ indstilling, som ingen kan være tjent med. - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav, siger Anne-Mette Winther Christiansen. Socialordfører Mette Frederiksen (S) kalder tanken sympatisk, men også hun siger nej. - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. At de mennesker, der yder en indsats, selv har besluttet sig for, at de gerne vil gøre noget, der gavner. Fjerner man den drivkraft og lægger det i faste rammer, vil - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. Socialordfører Mette Frederiksen (S) det ødelægge for meget, siger hun. Trods den politiske skepsis og de pædagogiske udfordringer, er Henrik Jensen stadig overbevist om, at den sociale værnepligt har potentiale. - Det kan godt være, at nogen vil sige: 'Det gider jeg sgu' ikke'. Men jeg bilder mig ind, at der blandt unge generelt er et undertrykt behov for at blive forpligtede. De vil gerne gøre en indsats, men for mange kan det virke uoverskueligt at komme i gang, og her kunne social værnepligt være en hjælp, fastholder han. | Frivilligt socialt arbejde er i vækst Stadig flere danskere vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, og indsatsen på det sociale område stiger mest markant. Det viser en rapport fra Socialministeriet, der også tegner et billede af, hvem de frivillige er, og hvad der driver dem til at gøre en forskel. af Trine Kit Jensen Det myldrer med frivillige over det ganske land. Mere end 1.900.000 danskere – eller fire ud af 10 – stillede sidste år op i en god sags tjeneste uden at få løn for indsatsen, og det er flere end nogensinde før. Tilbage i 2004 var det således kun tre ud af 10, der arbejdede frivilligt. - Vi vidste godt, at der var en fremgang. Men det kom som en overraskelse, at stigningen var så stor, og at næsten to millioner danskere i 2010 var engageret i at hjælpe andre end sig selv og de nærmeste, siger Ole Christian Madsen, konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde. Han er medforfatter til en årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark, bestilt af Socialministeriet. Rapporten gør status på et område, som regeringen med den såkaldte civilsamfundsstrategi satser stort på, og den frivillige sektor anno 2010 belyses fra mange forskellige vinkler. Der er flest aktive inden for kultur, fritid og idræt, men det sociale område ligger lige i hælene. Ifølge undersøgelsen arbejder knap 18 procent af danskerne frivilligt på det sociale felt, og det er her, væksten lige nu er størst. Det forklares blandt andet med, at der i offentligheden er sat fokus på betydningen af at gøre en frivillig indsats, og at sociale organisationer og foreninger, der trækker på frivillige, har påtaget sig et større ansvar for velfærdssamfundets udfordringer. - Organisationerne er meget innovative og reagerer lynhurtigt med nye tilbud, når de ser et behov, som det offentlige system ikke tilgodeser. Det giver plads til flere frivillige. Samtidig er organisationerne i dag dygtigere til at få fat i de frivillige og tilpasse sig deres ønsker, for eksempel ved at give dem mulighed for at hjælpe til 'ad hoc', så de ikke føler sig forpligtede til mere, end de kan overskue i en travl hverdag, siger Ole Christian Madsen. Ud over at flere engagerer sig i frivilligt socialt arbejde, bruger den enkelte også flere timer, og de frivillige er ofte engageret i mere end én organisation. Omregnet til årsværk svarer danskernes frivillige indsats til mere end 200.000 fuldtidsstillinger. Mange motiver Generelt er der flest mænd, som arbejder frivilligt. Men på det sociale område er det kvinderne, der har førertrøjen på, og her er det de ældre og de yngre årgange, der fylder mest. - Unge er typisk interesseret i at lave verden om og melder sig derfor som frivillige i sociale eller humanitære organisationer, siger Ole Christian Madsen. Ser man på alle former for frivilligt arbejde, er de 30-49-årige mest aktive. Men i de år, hvor danskerne har børn, er indsatsen ofte koncentreret om for eksempel idræt og andre fritidsaktiviteter eller aktiviteter i forbindelse med børnenes skolegang. - Det handler om, hvor man er i sin livscyklus, men når børnene er flyttet hjemmefra, skifter mange til frivilligt arbejde på det sociale område, siger han. Rapporten afdækker også, hvad der driver de frivilliges engagement i de sociale og humanitære organisationer. Og motiverne spænder fra behov for fællesskab til social indignation. Halvdelen er blevet personligt opfordret. 36 procent oplyser, at det er interessen for området eller en pårørendes situation, der har spillet en rolle for deres frivillige engagement, mens 22 procent er drevet af indignation, hvor de reagerer på urimelige forhold eller uretfærdighed. Også andre faktorer spiller dog ind. Hele 45 procent oplyser for eksempel, at de har tid tilovers, og samme procentdel svarer, at de gerne vil være med i et fællesskab. Ikke 'amatører' Frivillige i sociale organisationer er også blevet spurgt, om de har særlig viden eller specifikke faglige kompetencer inden for det felt, de arbejder på som frivillige. Og svarene på det spørgsmål dementerer forestillingen om en flok 'glade amatører', hvis indsats alene er drevet af et stort, varmt hjerte, der banker for samfundets svageste. Godt 80 procent siger nemlig ja til, at de har særlig viden eller kompetencer på det sociale område – enten erhvervet via deres uddannelse, via nuværende eller tidligere jobs eller gennem frivilligt arbejde et andet sted. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at de deltager i introduktionskurser og andre former for forløb, der giver støtte, vejledning og klæder dem på til arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at det er den veluddannede del af befolkningen, der er mest tilbøjelig til at arbejde frivilligt, og det billede har ikke ændret sig. Rapportens interviewundersøgelse viser nemlig, at engagementet stiger i takt med uddannelsesniveauet. Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og efterlønnere, som på papiret har tid nok, er paradoksalt nok den gruppe, der udfører mindst frivilligt arbejde. Rapporten afdækker ikke årsagerne, men Frivilligrådet, der består af repræsentanter for en lang række humanitære og sociale organisationer, peger på stive og uoverskuelige regelsæt, hvis man laver frivilligt arbejde, mens man får arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, seniorydelse og overgangsydelse. Nogle former for frivilligt arbejde medfører nemlig træk i dagpenge. - Det tænder en 'gul' lampe, så vi må have afklaret, om der er – eller ikke er – et problem med reglerne på det her område, siger Ole Christian Madsen. Rapporten om den frivillige indsats i 2010 vil de kommende år blive fulgt op af nye rapporter. Idéen bag udgivelsen er at synliggøre den frivillige indsats, indsamle viden og følge udviklingstendenserne på feltet. | danmark i førertrøjen Nye tal fra EU-agenturet Eurofound viser, at næsten halvdelen, nemlig hele 45 procent, af alle danskere udfører en eller anden form for fri- villigt og ulønnet arbejde. Vi bliver dog åndet lige i nakken af vores nordiske naboer i både Sverige og Finland. De ligger på anden og tred- jepladsen med henholdsvis 43 og 44 procent, der arbejder frivilligt. Gennemsnittet for hele EU ligger helt nede på 20 procent. Dermed HUS FORBI laver vi altså over dobbelt så meget frivilligt arbejde som gennemsnittet for hele Europa. hye | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 11 12 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang I Ungdommens Røde Kors gør flere tusinde unge en indsats for udsatte grupper. Én af dem er 28-årige Johanne Pontoppidan Tuxen, der er med i Netværket for Studerende Fanger. Hun sørger for støtte og opbakning til indsatte i Vridsløselille, der bruger fængselsopholdet til at blive klogere. Frivillig blandt fanger af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller 'Hvorfor gør du egentlig det her?' Sådan lød det allerførste spørgsmål fra fangerne, da Johanne Pontoppidan Tuxen begyndte som frivillig studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille. Og netop de indsattes undren er en del af forklaringen på, hvorfor hun gerne stiller op. - Symbolværdien er vigtig. For i fængslerne har man en ofte at gøre med mennesker, der ikke nødvendigvis er vant til, at man gør noget for dem uden at skulle have noget igen, siger hun. Johanne Tuxen er cand.public i journalistik, kriminologi og socialpsykiatri. Hun arbejder som freelancejournalist og gik ikke og ledte efter en ekstra tjans som frivillig, men da hun via en ven fik kendskab til Netværket for Studerende Fanger, var hun dog straks solgt. - Projektet rammer lige ned i alt dét, jeg interesser mig for, og det er sindssygt vigtigt, at indsatte med lyst til tage en uddannelse kan få støtte og opbakning til at klare det, siger hun. Med en uddannelse har de indsatte fanger større chancer for at bryde den kriminelle løbebane, når de har afsonet deres straf. Men i fængslerne er der ingen undervisning og støtte til selvstuderende på HF- eller universitetsniveau. Det får mange til miste motivationen og tvivle på, om de overhovedet kan gennemføre, og derfor er Netværket For Studerende Fanger blevet til. Isoleret fra verden De frivillige i netværket er såkaldte studiestøtter i fag, som de i kraft af deres uddannelse har viden om. Johanne er studiestøtte i samfundsfag på HF, og et lille halvt års tid har hun hver mandag taget turen til Vridsløselille for at hjælpe fire indsatte med at få deres enkeltfagseksamen. Selv uden for murene kan selvstudier være en stor mundfuld, og de halvanden time om ugen har Johanne blandt andet brugt på at hjælpe dem med at strukturere læsningen og få talt om stoffet. - Det kan være svært at disciplinere sig selv til at læse et helt års pensum op helt alene, specielt hvis man ikke har siddet på skolebænken i mange år, siger hun. De indsatte har til hver gang haft lektier for og er på skift blevet bedt om at holde oplæg, så de kunne forberede sig på eksamenssituatio- - De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har mødt nogle store personligheder. Johanne Tuxen, frivillig studiestøtte nen og øve sig i at bruge fagtermer i stedet for fængselsjargon. Johanne har også selv holdt oplæg, og en journalistkollega har været forbi for at fortælle om EU. I fængslet er der stærkt begrænset adgang til computere og internet, så ud over at se nyheder på tv har de indsatte meget få muligheder for at skaffe sig informationer om, hvad der foregår i det omkringliggende samfund. For at give dem indsigt i, hvad de forskel- HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 13 - Som indsat har man brug for nogle succeshistorier, og jeg kan lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang. KB, indsat HF-studerende lige politiske partier står for, har Johanne for eksempel været nødt til at rekvirere trykt materiale. - Så det har været sådan lidt 'old school', siger hun. Alligevel gik det strålende, da de indsatte for nylig var til eksamen. Alle endte i toppen af skalaen, og Johanne kunne sige tillykke til en flok pavestolte fanger, der fik deres eksamensbeviser ved en lille reception i fængslet. Her deltog også andre selvstuderende indsatte og deres studiestøtter. 12-tal til eksamen En af de fire indsatte, der har haft glæde af Johanne Pontoppidan Tuxens studiestøtte, er - Johanne har stillet krav om, at vi skulle læse nogle ting til hver gang og på den måde holdt os til ilden. KB, indsat HF-studerende 45-årige KB. Han scorede til eksamen topkarakteren 12 på et spørgsmål om, hvilken drejning partiet Venstre tog, da Anders Fogh Rasmussen i sin tid overtog roret. - Johanne har stillet krav om, at vi skulle læse nogle ting til hver gang og på den måde holdt os til ilden. Herinde har vi ikke ret meget kontakt til samfundet. Vi kan selvfølgelig tale med hinanden om det, vi læser, men det er godt med én udefra, der både kan skaffe informationsmaterialer og fortælle, hvad vi skal lægge vægt på, siger KB, der tager hatten af for Johanne og andre frivillige, som hjælper uden at få løn. - Det er virkelig imponerende. Jeg har gennem årene mødt en del frivillige, og alle har været meget engagerede. I fængslet møder man mest modgang, så det er rart at få nogle ind, hvor det hele bare kører, siger han. 14 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang KB har foreløbig siddet fængslet i otte år og har først udsigt til at blive løsladt i 2014. Han har tidligere taget enkeltfag på HF-niveau i engelsk og psykologi og vil til efteråret forsætte med religion og historie. - Som indsat har man brug for nogle succeshistorier, og jeg kan lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang, siger han. Når KB er færdig med at afsone sin straf, regner han med at være for gammel til at kunne bruge HF-studierne i fagligt øjemed. Men studierne betyder, at han bliver klogere på både samfundet, sig selv og på andre mennesker, så indsatsen er investeringen værd. - Det, jeg lærer, kan jeg godt bruge i mit liv, siger han. Superentusiatiske Inden Johanne begyndte som frivillig, var hun til introduktionssamtale hos Ungdommens Røde Kors, og en koordinator fra netværket tog med på den første fængselstur. Johanne var ikke skræmt af de indsattes lange domme, og før hun sagde ja til at blive studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille, havde hun kun én betænkelighed. Den gik på, at der er tale om et mandefængsel. Hun orkede ikke al den opmærksomhed, som alle af hunkøn automatisk bliver tildelt. - Jeg gik dog hurtigt fra at være 'hende den nye kvinde' til at bare at være Johanne, der kom og hjalp en gang om ugen. Så det var slet ikke noget problem, siger hun. Undervejs i forløbet har Johanne heller ikke haft brug for at finde skolemesterattituden frem, løfte pegefingre eller være 'hende den sure'. For eleverne har hele vejen igennem været superentusiastiske, meget videbegærlige og også sjove at have med at gøre, fortæller hun. - De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har mødt nogle store personligheder, siger hun. Inklusive forberedelse og turen til og fra fængslet har Johanne brugt pænt meget tid på at være frivillig i Netværket for Studerende Fanger. - Det har kostet en hel dag hver gang, men jeg er i den heldige situation, at jeg ikke har de store udgifter og derfor ikke nødvendigvis skal tjene en hel masse penge, siger hun. Øjenåbner Hvorfor Johanne har valgt at stille op som frivillig, finder hun det svært at tale om, fordi flosklerne let kommer til at stå i kø. Derfor bliver det ved forklaringen om symbolværdi og hendes store interesse for kriminologien. Personligt har hun fået stort udbytte af det frivillige arbejde og sætter pris på at have fået adgang til en lille, lukket verden, der er meget forskellig fra de miljøer, hun færdes i privat. - Det er altid godt at gå otte skridt til siden og se tingene fra et andet perspektiv, end man er vant til, siger hun. Ungdommens Røde Kors er landets største humanitære ungdomsorganisation. Alene her arbejder mere end 3500 unge ildsjæle med mange forskellige aktiviteter i forhold til udsatte grupper. Det gør både de og Johanne ulønnet, frivilligt og af helt egen drift. Selvom flere røster i samfundsdebatten nu slår til lyd for at indføre en social værnepligt for unge, falder idéen ikke umiddelbart i god jord, og der skal i hvert fald ikke være løn involveret. Ved nærmere eftertanke er hun dog ikke afvisende over for, at en form for social værnepligt kan styrke fællesskabet og være en øjenåbner for unge, der endnu ikke er med på vognen. - Min automatreaktion er, man ikke skal klemme sådan en ordning ned over folk. De skal selv have lyst til at smide nogle kræfter i arbejdet. Men måske er der nogle, som har brug for et lille skub, så de opdager de muligheder, der også ligger i at være frivillig, siger hun. | Hus Forbi har valgt at anonymisere navnet på den indsatte, men det er redaktionen bekendt. | kommentar | af Johs. Bertelsen, forstander for Kristeligt Studenter-Settlement og formand for Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivillighedsårets paradokser - En spejderbevægelse kan meget, respekt for det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige arbejde fra politisk hold i samme åndedrag fremhæves som værende løsningen på fremtidens velfærdsproblemer. det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige arbejde fra politisk hold i samme åndedrag fremhæves som værende løsningen på fremtidens velfærdsproblemer. Politiske perspektiver Som et udtryk for dette har regeringen lanceret en civilsamfundsstrategi. Problemet er, at den stort set ikke løfter sig over spejderbevægelsesperspektivet. Man ser gerne mere samarbejde med kommunerne og erhvervslivet og et kvalitetsløft i den frivillige sektor, men man er ikke villig til at tilføre de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for virkelig at inddrage potentialet i civilsamfundet eller i den frivillige sektor. Strategien baserer sig på en udbredt misforståelse i regeringen og blandt ledende oppositionspolitikere, nemlig at det frivillige arbejde kan leve af de frivilliges engagement og gode viljer tilføjet lidt puljemidler. Et område, som via de frivillige organisatio- foto Carsten Clausen, Settlementet 'Sammenhængskraft' har i de senere år været et modeord i den danske politiske debat. Nu bruges det så også af forskeren Henrik Jensen til at begrunde behovet for en civil værnepligt, hvor unge mennesker skal tvinges til at aftjene deres værnepligt som frivillige medarbejdere. Umiddelbart kan det jo lyde som en god idé, at unge mennesker skal lære medborgerskab og at vise samfundssind. Men forslaget rummer samtidigt de paradokser, at frivilligt arbejde netop er frivilligt, og at man som frivillig deltager, fordi man har nogle særlige værdier og holdninger, som man gerne vil praktisere. Dybest set er konsekvensen af denne holdning, at det frivillige arbejde ikke tages alvorligt, men nærmest sidestilles med en uskyldig spejderbevægelse. En spejderbevægelse kan meget, respekt for ner engagerer knapt to millioner mennesker i Danmark, skal slås om 100 millioner kroner over fire år. Hvis området skal udvikles og reelt bidrage til at sikre velfærd og afbøde øget social ulighed, så er det nærmest pinligt. Ikke mindst set i lyset af, at der kun er afsat 7,5 millioner til forskning i det frivillige sociale arbejde. og ro til at få styr på deres problemer. Måske arbejder de kun i de lokale projekter 15 timer om ugen, men de føler sig som aktive samfundsborgere, og det minimerer deres behov for medicin og stimulanser. Fra vagthund til førerhund I det frivillige sociale arbejde har vi en fornem rolle som vagthund over for det offentlige system. Denne vagthunderolle har nogen gange betydet, at de frivillige fremstår som 'de gode', mens det offentlige system og medarbejderne her er 'de onde'. De stereotype billeder skal og kan udskiftes. En ny funktions- og rollefordeling skal formuleres og accepteres af alle parter. Fra Frivilligt Forum er vi gået i dialog med fagforeningerne om disse problemstillinger, og her viser det sig faktisk, at vi som borgernes vagthunde har et interessefællesskab med de offentligt ansatte. Alle har interesse i, at de offentligt ansatte kan få mulighed for at udfolde den faglighed, som de er uddannet til. De ønsker ikke at være skrankepaver og har selvfølgelig også behov for at være i kontakt med borgeren. Udviklingspotentialet er der Man overser områdets innovationspotentiale, der ligger i samspillet mellem de tre store samfundssektorer: det offentlige, markedet og civilsamfundet. Skal vi virkelig have velfærdsinnovation, skal der investeres i udviklingsprojekter mellem de tre sektorer på et langt mere ambitiøst niveau. Lad os tage et eksempel, som for øjeblikket koster det offentlige milliarder af kroner. De sidste mange år har de siddende regeringer haft den idé, at alle borgere skal gøres til en del af arbejdsmarkedet. For at realisere denne idé har man udviklet et aktiverings-, sanktionerings- og kontrolsystem, som er utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. Og samtidig har man givet alle udsatte borgere en oplevelse af, at det offentlige er deres fjende og ikke deres tryghed og sikkerhedsnet. Man har slet ikke haft øje for det udviklingspotentiale, der ligger i at inddrage civilsamfundet og den frivillige sektor som et legitimt udfoldelsesrum for borgere, der ikke lige matcher det normale arbejdsmarked. Dette på trods af, at der ligger mange undersøgelser, som viser, at udsatte borgere på kontanthjælp og førtidspension i høj grad trives og udvikler sig i lokale projekter, hvor de kan få tid - De sidste mange år har de siddende regeringer haft den idé, at alle borgere skal gøres til en del af arbejdsmarkedet. For at realisere denne idé har man udviklet et aktiverings-, sanktionerings- og kontrolsystem, som er utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. I dette samspil mellem borgernes behov, de frivilliges rolle og de offentligt ansattes rolle ligger der et kæmpe innovationspotentiale, hvor vi fra den frivillige verden kan bidrage til at bygge bro og skabe nye samarbejdsrelationer og løsningsmuligheder til glæde for alle parter – til gavn for borgerne. Det vil kræve et stort lærings- og udviklingsarbejde mellem de frivillige og de offentligt ansatte, hvor hidtidige praksisser sættes i spil, og nye samarbejdsmodeller udvikles. Lad os nu komme i gang! | HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 15 Go'e gamle hr. Sørensen: Rock Nalle – alias Roland Sørensen blev født i 1943 i Odense. I 60'erne og 70'erne var han en feteret rockstjerne, men så gjorde en fejlslagen slankeoperation ham til narkoman. I 15 år levede han som hjemløs narkoman i Odense. 16 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Hvis disse rynker kunne tale - Det er et nådesløst liv. Hårdere end nogen kan forestille sig, siger Rock Nalle om sine mange år på gaden som narkoman. Den rynkede rullesten var 15 år i helvede, men kom igennem og nægter nu at lade sig pensionere. af Niels Ole Qvist foto Morten Nøhr Mortensen Det vil kræve mere end én ansigtsbehandling og et par kilo rynkecreme at få Rock Nalle til at se yngre ud. Der skal nok nærmere et entreprenørfirma til. Men det generer ham ikke, at ansigtet ligner bagsiden af Månen. Som han siger, så har han gjort sig rigelig fortjent til hvert ar og hver eneste fure. - I 15 år levede jeg som hjemløs i Odense. Det er et nådesløst liv. Hårdere end noget menneske kan forestille sig. Jeg sov på banegården. Hutlede, tiggede og bedrog mig gennem dagene. Juleaften fiskede jeg en bolle op fra containeren ved sygehuset og spiste den. På det tidspunkt var alt ligegyldigt. Jeg kunne lige så godt gøre en ende på det, fortæller han. Da Hus Forbi møder Nalle i hans rækkehus i udkanten af Odense er det en af årets første forårsdage. Han går udenfor i haven for at ryge en cigaret og stirrer op på den blanke himmel. Han taler gerne om fortiden. Om de sorte pletter. Og om hvordan han fandt tilbage til livet og musikscenen i håbet om, at andre kan lære af hans erfaringer. Først og fremmest er han glad for, det er slut med de hvileløse vandringer i Odenses gader, hvor han måtte stille sulten ved at rode i skraldespande. - Jeg er lykkelig for, at jeg er ude af stofhelvedet og fik et nyt liv. Mens jeg var afhængig af heroin, gjorde jeg ALT for at overleve. De første par gange var det fedt, fordi junken gav mig et utroligt kick. Men herefter var det bare én lang, desperat jagt på næste rus. Jeg brugte utrolige summer på det. Penge, jeg tiggede mig til på gaden eller hos min mor. Til slut handlede det kun om at holde abstinenserne på afstand, fortæller Nalle og tilføjer: - Jeg håbede sådan set hele tiden, at det ville ende med en overdosis. - Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten. Som narkoman kan du ikke holde fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv. Mens Nalle levede på gaden, var han ikke kun hjemløs, men også fredløs. Han gled uden for samfundet og dermed også uden for den beskyttelse, som de fleste mennesker nyder godt af, når trusler og vold bliver en del af hverdagen. Han husker især én narkohandler, der terroriserede ham. - Fyren blev ved med at kræve penge af mig og truede mig med et jagtgevær. Jeg burde nok have sat mig op mod ham. For selvom jeg kun vejede 56 kilo, kunne jeg godt slå en proper HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 17 næve. Men jeg er ikke den voldelige type. Jeg går hellere min vej. Stemmen fra 60'erne For at forstå, hvorfor det gik skævt for Nalle, skal tiden skrues en del år tilbage. I 60'erne var han her, dér og alle vegne. Han blev kaldt Odenses svar på Little Richard, og hans borgerlige navn, Roland Sørensen, blev hurtigt udskiftet og kendt som Rock Nalle. I 1967 var han lige så populær som Elvis Presley (ifølge en læserafstemning på Ekstra Bladet). Og i 1978 toppede han hitlisten med 'Goe’ gamle fru Olsen'. To år senere blev 'Amanda' med tekst af Kim Larsen årets mest solgte danske single. Men så traf han en fatal beslutning. Nalle, der altid havde været ekstremt glad for mad, åd sig simpelthen en pukkel til. Til slut var han bred som et garageanlæg. Vejede 147 kilo og var flov over sig selv. - For at slippe af med de mange ekstra kilo indvilgede jeg i at få foretaget en slankeoperation. Desværre gik det grueligt galt. Jeg kom til at døje helt vildt med smerter og begyndte at tage Ketogan (smertestillende morfinpræparat på recept, red.) for at dulme det. Det var starten på mit liv som narkoman, forklarer han. Da stofferne overtog hans liv, forsvandt musikken. Eller rettere: Han fortrængte den. Savnet var der hele tiden, men han kunne ikke holde ud at blive mindet om sit tidligere liv som rockstjerne. Nalle skråede konsekvent over på den anden side af gaden, hvis der strømmede toner ud af et åbent vindue. Han undgik butikker med muzak og skruede ned for lyden, hvis radioen spillede rock. - Det gjorde for ondt at lytte til. Indimellem forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til at give et af mine gamle numre for et par skillinger. Og når jeg virkelig var på røven, gjorde jeg det, men jeg ville helst være fri. Folk troede, at de skulle have et billigt grin. Men det sjove var, at jeg aldrig mistede stemmen. Hvis Nalle gjorde sig umage, kunne han synge ligesom i gamle dage. Han var ikke bare 18 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang - Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart'. - Indimellem forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til at give et af mine gamle numre for et par skillinger. Og når jeg virkelig var på røven, gjorde jeg det, men jeg ville helst være fri. gøglerens abe, der stod i sin lænke og gjorde sig til. Når han ville, kunne han stadig få folk til at lytte. - Men dengang skænkede jeg det ikke en tanke, at jeg måske kunne gøre comeback en dag. Jeg var for langt ude, siger Nalle, som husker, hvordan han kunne se sig selv i spejlet og tænke: - Det er sgu ikke så mærkeligt, at Roland Sørensen er endt i den her suppedas, men hvordan er det gået til, at selveste Rock Nalle er det? - Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten. Som narkoman kan du ikke holde - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret. Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst. fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv. I starten brød jeg mig ikke om at tigge, men efterhånden flyttede grænserne sig. Jeg blev ligeglad med alt, fortæller Nalle. Redningen To ting blev hans redning: Egeborg Behandlingscenter og ikke mindst Jette Sørensen, hans nuværende kone, der er 12 år yngre end Nalle og altid har været vild med hans stemme. Hun kom til en af hans første koncerter, da han var stoffri, og oplevede en helt anden mand end ham, hun havde set strejfe rundt i Odenses gader. - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret. Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst, siger han. Efter et års behandling følte han sig rustet til at vende tilbage til Odense. Han flyttede ind hos Jette, og sammen gik de i gang med at forvandle den tilgroede have foran rækkehuset til en japansk oase. Havearbejdet er en form for terapi, der hjælper Nalle til at kunne føle værdien i de nære ting. Da der kom orden på hans tilværelse, genfandt han hurtigt glæden ved musikken og har i sin høje alder fået et solidt comeback. Blandt andet har han to gange vundet en Danish Music Award for Årets Blues-udgivelse. Aktuelt er han ude med en samling bluesnumre og har i foråret fået både engle og odenseanere til at synge med i 'Rocktemplet' i Vollsmose Kirke, hvor han ud over de aktuelle bluesnumre gav prøver på de gamle ørehængere fra Elvis, Little Richard og Jerry Lee Lewis. På trods af sine 68 år har Nalle ingen planer om at lade sig pensionere. - Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart', siger Nalle, som godt ved, at han er privilegeret over at være undsluppet gaden. Mange af hans bekendte fra dengang er døde i dag. Resten hutler sig stadig igennem. Nalle ser ikke bort eller går over på den anden side, når han møder dem inde i Odense. Men han tænker sit: - Godt, at det ikke er mig! | Nalle har spillet sammen med mange af de helt store, her er han sammen med et af idolerne, James Brown, også kaldet The Godfather of Soul. De to mødtes efter en koncert i Danmark. foto Nalles scrapbog HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 19 utopi eller virkelighed? Konference om hjemløsestrategien fra brugerperspektiv Kan hjemløshed løses ved at give folk en bolig? Hvad med alle de regninger, der kommer væltende, når man får egen hoveddør med tilhørende brevsprække? Hvordan får man styr på tilværelsen igen efter et liv som hjemløs? SBH og SAND sætter fokus på hjemløsestrategien – set fra de hjemløses synspunkt. Konferencen finder sted tirsdag, den 30. august kl. 9.30 – 15.00 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K. Dagens program 09.30 Ankomst, indskrivning, kaffe mv. 10.00 Åbning ved SAND og SBH 10.15 Brugererfaringer: I egen bolig – og hva’ så? Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND 11.00 Kan det overhovedet hænge sammen? Økonomi v. Gustav Juul, Luksusfælden (TV3). Med udgangspunkt i forskellige cases gennemgår Gustav Juul, kendt fra tv-programmet Luksusfælden, økonomien for fire tidligere og nuværende hjemløse. 11.30 Hjemløshed i fremtiden – hvor er vi på vej hen? V. fremtidsforsker Uffe Paludan. Ordstyrer: Ole Skou, SAND 12.30 Frokostpause: Sandwich og øl/vand 13.15 Intentioner for hjemløseområdet – socialordførere fra en række partier fremlægger deres politik for hjemløseområdet. Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND 14.30 Spørgsmål fra salen 15.00 Afrunding og tak for i dag Tilmelding: www.sbh-boformer.dk Pris: 600,- kr. Tilmeldingsfrist: den 23. august Ved tilmelding efter denne dato opkræves et administrations gebyr på 250,- kr. Yderligere oplysninger: Thomas Søndberg, SBH på tlf.76 25 67 70 Ole Skou, SAND på tlf. 40 73 35 37 hus forbi 20 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Følg Allan i to døgn, og giv et bidrag til Hus Forbi Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs – og støt Hus Forbi med klingende mønt. Foto Holger Erik Henriksen I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi. af Thomas Hye-Knudsen 'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved Flintholm Station.' Sådan lyder den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. I løbet af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi. Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’ på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen fortrydelsesret. Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter. Ud over at støtte Hus Forbi får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig da gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010. SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med Hus Forbi og SMS Press. Se mere på husforbi.dk og smspress.dk. HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 21 super sommerfest på sundholm Igen i år blænder Sundholm op for deres årlige sommerfest, hvor alle er velkomne. Ud over musikalsk underholdning med blandt andet Linda Andrews og Band, er hele området spækket med aktiviteter: Guidede ture i Sundholm-byen, gallerier, byhaver og by-bier. Ingen bør snyde sig selv for den fest – og så er der jo også Sundholms berømte kaffe & kage. Hvem må sælge Hus Forbi? Det hele foregår 30. august. Festen er åben for alle fra klokken 13-17. Sundholmsvej 36 i København Det er gratis – og alle er velkomne. hus forbi hus forbi hye 22 INDKALDELSE Ekstraordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi Tid: Onsdag d. 17. august 2011 klokken 11.00 Sted: Den Sociale Højskole i Odense, Tolderlundsvej 5. Dagsorden: Vedtægtsændring omkring bestyrelsens sammensætning og indførelse af to-årige valgperioder. Se mere på: http://www.husforbi.dk/media/GF 17 aug.pdf INDKALDELSE | debat | Ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi Jeg havde i dag en snak her i Aalborg med en mand, der samler ind for en anden organisation. Han påstod, at han havde kendskab til en HusForbi-sælger, der havde et ordinært job. Jeg nægtede simpelthen at tro, at det kunne være rigtigt. Men han holdt fast. Hvis det er rigtigt, så er der måske for lidt styr på, hvem der sælger bladet. Hvis det ikke er rigtigt, og det vælger jeg at tro på, så vil jeg gerne have det bekræftet. Så vil jeg henvende mig til vedkomne, næste gang jeg ser ham og bede ham om at lade være med at sprede den slags ukorrektheder, da det skader en virkelig god sag. Jeg køber altid jeres blad, når jeg kommer forbi en sælger, og jeg læser det med stor glæde, men også med beskæmmelse over, at Danmark er så 'fattigt', at vi ikke har råd til at sørge bedre for vores hjemløse. Der står flere og flere udlændinge med bladet her i Aalborg. Hvordan kan det være, at det er meget sjældent, at jeg ser en grønlænder som sælger? Der er ellers mange af dem, der har et meget sølle liv. Jeg har med stor interesse læst jeres artikel i juli nummeret om projektet i Kolding. Det er et meget flot projekt. Birte Vartoft, Aalborg Kære Birte Hus Forbi har i dag 744 aktive sælgere af avisen over hele landet. Sælgerne har mange forskellige bevæggrunde og motiver for at sælge avisen. Men når en sælger får udstedt sælgerkort, underskriver vedkommende samtidig en kontrakt. (Se www.husforbi.dk/media/ kontrakt/regler_for_saelgere.pdf). Ved sin underskrift erklærer sælgeren blandt andet, at hun er hjemløs, tidligere hjemløs eller tilhører gruppen af socialt udsatte. Nogle sælgere har kun indtægten fra avisen at leve for, andre får kontanthjælp eller pension, men kan have så massive økonomiske problemer, at deres liv ikke kan hænge sammen uden indtægten fra avissalg. Det er dokumenteret af CASA, at avissalget forebygger tiggeri og kriminalitet, som for nogle sælgere har været triste alternativer tidligere. Hus Forbi baserer sig på et gensidigt tillidsforhold mellem foreningen Hus Forbi, avisen, sælgerne og køberne. Om der måtte være sælgere blandt de 744, som skulle vise sig at have andet arbejde, ved vi i realiteten ikke. Dog skal siges, at det kræver rimeligt meget mandsmod at stille sig på gaden og sælge Hus Forbi, hvis man ikke er i alvorlig nød – og dermed socialt udsat. I forhold til dit spørgsmål om grønlandske sælgere så har Hus Forbi flere, dog flest i København. Vi gør ikke nogen særlig indsats for at rekruttere nye sælgere. Men antallet af grønlandske sælgere i København er vokset, primært fordi de har inspireret hinanden. Rasmus Wexøe Kristensen, daglig leder, Hus Forbi TID: Onsdag d. 21. september 2011 kl. 11.00 STED: Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10b, København N DAGSORDEN: Ifølge vedtægterne Se indkaldelse og dagsorden på: http://www.husforbi.dk/media/GF 21 sep.pdf | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang bliv opdateret dagligt via facebook Her finder du daglige nyhedsopdateringer og kan deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Søg på ’Hus Forbi’. på www.husforbi.dk er der nyheder og masser af interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. | debat | Drop de meningsløse ’jobsamtaler’ Socialforvaltningens gadeplansmedarbejdere bruger tid og kræfter på at få de allersvageste ledige til at møde op til de lovpligtige ’jobsamtaler’ i Jobcentret. Beskæftigelsesforvaltningens jobkonsulenter bruger tid på samtalerne, som er meningsløse, fordi de allersvageste ikke har en kinamands chance for at komme i job. Og allervigtigst – de allersvageste borgere – som typisk er misbrugere, svært psykisk syge eller hjemløse, bliver de store tabere og ryger måske helt ud af systemet og fortsætter livet under samfundets radar. Konklusion: ’Jobsamtaler’ med de allersvageste borgere er en tab-tab-situation. Det tjener hverken borgerne, de hårdt prøvede kommunale medarbejdere eller alle os andre skatteborgere. Derfor kan det undre, at Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) farer i flint, når Københavns Kommune helt snusfornuftigt vil flytte samtalerne fra Beskæftigelsesforvaltningen til Socialforvaltningen. I Socialforvaltningen kan samtalerne blive en integreret del af den sociale indsats, som selvfølgelig har til formål at bringe borgeren så meget på højkant, at de kan klare et job eller noget, der minder om det. At overlade samtalerne til Socialforvaltningens folk vil give en større fleksibilitet, da samtalerne så for eksempel kan afholdes i borgerens hjem eller på det herberg eller værested, hvor borgeren kommer. Og den, der afholder samtalen, er så ikke en jobkonsulent, men en socialrådgiver, støttekontaktperson, hjemmevejleder eller boligrådgiver. Og det er en fordel, at samtalen sker med en person, der i forvejen kender borgerens sociale problemstillinger. Jeg har ofte købt en HusForbiavis i Fåborg af denne flinke mand, som jeg fik lov at tage et billede af. Altid i godt humør og venlig, så han har da også fået en kop kaf’ en gang imellem, når han har stået foran Føtex i Fåborg. Jeg kunne godt tænke mig, at I bringer mindre billeder af sælgere - ikke store artikler - når de arbejder i marken. Jeg er helt sikker på, at det også vil glæde sælgerne meget! Venlig hilsen Johann, en viking fra sy’fyn’ SVAR kære johann Tak for det dejlige billede og den gode idé. Som du kan se, er jeg vikar på redaktørposten, men jeg vil gå videre med din forespørgsel, så den måske kan blive omsat til virkelighed fremadrettet. Jeg synes dog, at din idé - og billedet – fortjener at blive afprøvet i virkeligheden. Måske andre købere kunne lade sig inspirere til små snapshots. Og jeg er helt enig med dig i, at sælgerne helt sikkert vil blive glade. Husk dog altid at få sælgerens tilladelse til at blive fotograferet. Thomas Hye-Knudsen, vikarierende redaktør på Hus Forbi Tag på tur med Hus Forbi-sælgeren Henrik NU Som Hus Forbi-læser kan man nu komme med sælAF geren Henrik på en helt TE Nspeciel cykeltur gennem TU RE Nørrebro via det indre København og Christianshavn. Undervejs fortæller Henrik om det liv, han har levet, og om de mange steder i København, der har betydet noget helt særligt for ham. foto Holger Erik Henriksen Hvis borgeren flytter sig, så der kommer et jobperspektiv inden for rækkevidde, ja så skal vedkommende naturligvis tilbage i folden hos Jobcentret. Beskæftigelsesministeren forsøger at gøre forslaget fra København til en neddrosling af indsatsen over for de svageste. Men det er jo det stik modsatte. Det er en styrket social indsats for de allersvageste i København, og det er klart, at der selvfølgelig skal tilføres penge til den sociale indsats, for at den bliver en realitet. Sagen er jo nærmere, at de rådighedssamtaler, som kommunerne er pålagt at foretage med denne gruppe borgere, er meningsløse. Der er meget få eksempler på, at det har resulteret i job. Selv ikke under den mest forrygende højkonjunktur for tre-fire år siden. Og når ministeren taler for, at Københavns Kommune ikke blot skal holde jobsamtaler, men også tilbyde aktivering til borgere i matchgruppe 3, så tyder noget på, at hun har misforstået sin egen lovgivning. Match 3'erne er nemlig defineret som midlertidigt passive og karakteriseret ved, at de har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i aktivering. Derfor er det at fordreje tingene fuldstændigt, når hun bringer aktivering på tale. I stedet for at se på hvad der gavner de allersvageste borgere, stiller Inger Støjberg spørgsmålstegn ved, om ordningen er lovlig. Og hun kan ikke skjule, at det håber hun ikke, den er, for intet kunne være så herligt for en borgerlig minister at tage den røde Københavns Kommune i et lovbrud kort tid før et valg. Vi og vore jurister mener selvfølgelig, at det, vi ønsker at gøre i København, kan gøres inden for lovens grænser. Skulle det modsatte være tilfældet, retter vi ind. Desværre til skade for de allersvageste i København. Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester, Mikkel Warming (El.), socialborgmester og Henrik Appel Esbensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Snapshots fra Skagen til Gedser OG SÅ Pris og varighed: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur. Mødested: Hus Forbi, Bragesgade 10b, Nørrebro. Mødetid: Alle dage kl. 13. NYT: Torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl. 17.30 Booking: Tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling) (Hus Forbi har forgæves forsøgt at få beskæftigelsesministeren til at svare på kritikken, men det har ikke været muligt). HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 23 Når liv leves skal på 2x4 meter Når hjemmet kun er på 8,5 kvadratmeter, er det godt, at der er højt til loftet. Og det er der – på Kollegiet på Gammel Køge Landevej, som fungerer som hjem for 148 hjemløse mænd, der laver gangfis, hygger, drikker øl og ryger. De lever livet i tætpakkede værelser, men mange vil ikke flytte, før de bliver båret ud – med fødderne forrest. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Erik Henriksen peder kensgaard, 62 år, værelse 214 Har boet på Kollegiet i cirka 14 år. Er beboerrådsformand. Hvorfor flyttede du ind? På grund af de sædvanlige problemer. Jeg boede sammen med en kvinde, hvor det ikke gik, så stod jeg tilbage alene og faldt i vandet, og det var ikke nemt for mig som gammel typograf. Der gik for meget spiritus i den. 24 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Hvad synes du om at bo her? Jeg kan godt lide det. Her er et godt sammenhold. Mangler man et eller andet – øl eller penge – så er der altid én, der kan låne. Måske bare nogle tomme flasker. Og så er der altid nogen, der kan noget med deres hænder, for eksempel lappe min cykel. Jeg ville ikke egne mig til at komme ud et nyt sted. De steder, de kan henvise til, er ikke lige så hyggelige, og så er det begrænset, hvad man har råd til. (Det koster 2750 kroner om måneden at bo på Kollegiet, red.). Hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år på Kollegiet? De to år, hvor vi lavede revy. Der var virkelig samarbejde, og det var hamrende sjovt. Det handlede om dét, der skete på Kollegiet med medarbej- derne, som vi drillede. Jeg var med til at skrive tekster og var også skuespiller. Hvad har du tidligere lavet? Arbejdet som typograf på små trykkerier og været bartender, mens jeg boede her og gennem otte år, men stoppede for fire år siden på grund af et overfald. Hvad interesserer du dig for i dag? Jeg kan godt lide at cykle – for eksempel ud på Langelinje og kigge på krydstogtskibe. Derudover læser jeg krimibøger, ser tennis, cykelløb i fjernsynet og hører radio. Jeg keder mig ikke. Hvordan ser du din fremtid? Jeg vil blive her. Rent arbejdsmæssigt har jeg mistet lysten. Min ryg er ikke, som den skal være, og som typograf kan jeg ikke de nye teknikker. HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 25 dennis lindhøj, 33 år, værelse 219 Har boet på Kollegiets herbergs-del i 14 dage. Kollegiets herbergs-del er midlertidige boliger, hvor man efter loven kun kan opholde sig i tre måneder, indtil der er fundet mere permanente løsninger på boligproblemet. Hvorfor flyttede du ind? Jeg kommer fra forsorgshjemmet Toften i Slagelse og tog til København for at søge arbejde. Jeg har haft et kokainmisbrug, der ødelage det gode liv med kæreste, datter, hjem og job, og har siden da boet på en del forsorgshjem. Jeg kom ud af fængsel for fem år siden pga. en mild voldsdom og blev afruset, mens jeg sad inde. Jeg har alt, hvad jeg ejer med mig, og ankom med en rejsetrolley og en rygsæk. Jeg har solgt alle mine ting i Den Blå Avis undtagen min dvd-afspiller, som jeg ikke vil af med. Hvad synes du om at bo her? Her er meget støj, og man kan hele tiden høre de tomme og fyldte flasker klirre. Her er mere larm på herbergsdelen end i de faste boliger. Det minder om et fængsel, bare på en mildere måde. Man skal gøre, hvad man bliver bedt om. Hvad har du tidligere lavet? Jeg har arbejdet som salgsmanager i de sidste ti år for blandt andet Viasat og Falck og var i øvrigt med i Popstar i 2002 - det år Jon vandt. Hvad interesserer du dig for i dag? Jeg skriver sangtekster og laver foreningsarbejde for SAND (de hjemløses landsorganisation, red.), og regner med at starte med et job som telefonsælger for så at rykke videre i en organisation. Hvordan ser du din fremtid? Jeg vil gerne have et job og så bruge det her sted som mit soveværelse. Lave noget mad og se lidt tv. Nu handler det om ’Dennis’ og om at få styr på tingene. J eg tror, jeg ender med at blive båret ud med fødderne først, lyder det gennemgående svar fra en stor del af de 148 mænd, der er bosat på Kollegiet på Gammel Køge Landevej, når man spørger dem, hvordan de forestiller sig deres fraflytning en gang i fremtiden skal foregå. Alderspræsidenten har boet her i 21 år, og der er mange beboere, der nærmer sig rekorden. For de fleste bliver med tiden ret så glade for deres 8,5 kvadratmeter store værelser, som de af forskellige årsager er flyttet ind på. De holder af fællesskabet, føler sig trygge ved, at der er mennesker omkring dem, og så lyder det fra dem alle sammen, at de synes, personalet er nogle rigtig dejlige mennesker. De fleste beboere kommer fra hjemløshed. Nogle har været inde og vende på andre midlertidige boformer – herberger og forsorgs- 26 hjem forinden, andre kommer direkte fra gaden. Fælles for dem alle er, at der er et eller andet, der er gået skævt i livet, så de har måttet rykke teltpælene op og er havnet netop her, hvor ingen tvinger dem til at flytte. Som i 1950 På en torsdag formiddag er der stille på gangene, man kan slet ikke fornemme, at der bor så mange mænd med så forskellige temperamenter på et og samme sted. De fleste beboere er faktisk hjemme, men alt ånder fred og ro. Og det er mere reglen end undtagelsen. Huset har en stemning over sig, som er man havnet i en tidslomme tilbage i 1950’erne – og det er heller ikke helt forkert, for der er ikke renoveret synderligt meget, siden dengang bygningerne blev opført som et ungdoms- og arbejderkol- | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang legium i 1959. I 1973 blev rammen lavet om til et kollegium for hjemløse, og i dag er to værelser på hver gang nedlagt til fordel for et fælleskøkken, der fra gang til gang er mere eller mindre velforsynet. Et af de mere velassorterede køkkener har en flaskeåbner i en snor i lampen over spisebordet, der står salt, peber og ketchup på en reol – og fem tomme vodkaflasker – og så er der en mikroovn, hæklede grydelapper på en knage samt en fotokopi af en pin-up-pige på en skabslåge. På opslagstavlen er der hængt en informativ besked op: 'Sådan bruges viskestykket: Husk at vaske tallerkener, glas, knive og gafler osv. af med sæbe, før du bruger viskestykket …' – for ja, det er jo mænd, vi har med at gøre. Inde på værelserne er det oprindelige skrå skrivebord stadig fastgjort i væggen, og der hænger en brandalarm med et telefonrør, der ligner de gamle sorte telefonrør, vi kender fra vores farmors hjem. Dem kan beboerne gribe ud efter for at melde brand. Derudover huser hvert rum en briks, en skrivebordsstol, en reol og en håndvask med et spejl over. Toilet og bad finder man på gangen. Nogle af værelserne har haft den samme beboer i op imod 20 år. Her er væggenes oprindelig grønne farve blevet en kende falmede. Renovering foretages efter behov, men nedvaskning af vægge sker kun, når et værelse får ny beboer. Beboerne passer selv deres værelser, og derfor er rengøring et temperamentsspørgsmål. På gangene hænger broderede billeder, oliemalerier og en enkel gang har sort/hvid fotokunst med nogle smukke nøgne træer. En del døre står åbne, og man forbavses over, hvor meget liv der kan udspille sig på 8,5 kvadrat- søren roed Er rådighedsvagt med pligt til at være til rådighed for Kollegiets beboere hver tredje weekend. En weekendtjans, der deles med to andre børnefamilier. Søren har boet her i ti år med sin kone, Rachel, der er skolelærer, og deres to børn, Rebekka på ti år og Zakarias på otte år. Han underviser i musik og læser teologi på Københavns Universitet, men holder pause fra studiet. Hvorfor flyttede I ind på Kollegiet? Jeg havde hørt om det gennem nogle bekendte, der boede her. Og så er det en billig bolig på 105 kvadratmeter. Hvad synes du om at bo her? Lige for tiden og som oftest er vi glade. Vi tænker det mere som et bosted med en forpligtigelse end som et arbejde. Det er vigtigt for vores trivsel, at der er ro og orden, og det er her oftest. Det er mest beboerne, der passer beboerne. Og så har vi kontakt til de to andre børnefamilier, der bor her med samme vilkår som os. Vi hjælper hinanden og har ingen bekymring over, at børnene løber ned i haven. Vi føler os trygge, og det bunder i erfaring. Det kræver lidt gefühl at få en fornemmelse af beboerne. Hvad går jeres forpligtelser ud på? Vi har rådighedsvagter hver tredje uge, hvor vi skal være på matriklen. Indimellem skal vi lukke beboere ind, som har glemt deres nøgler. Vi lukker op til værelser, når naboerne bekymrer sig om andre beboere, som de ikke har set eller hørt fra i nogle dage. Indimellem ringer vi efter ambulance eller politi, hvis det er nødvendigt. Men det er sjældent. meter, som både skal fungere som soveværelse, arbejdsværelse og stue. Kikker man indenfor, sidder folk og ser fjernsyn. Nogle grønlændere er samlet i et tæt røgfyldt rum, hvor de sidder og lytter til grønlandsk musik og ryger en fed. I værelset ved siden af sidder to fyre klistret til en computerskærm, og i et tredje sidder en beboer ved sit skrivebord og lægger kabale. Kollegiet har også mere private beboere, der sjældent åbner døren på vid gab. Heller ikke når de forlader deres værelser. 'Nej tak, du,' lyder det fra en beboer, da vi spørger, om han har lyst til at invitere inden for til en snak. Og så huser hvert værelse naturligvis også et menneske med en lang og spændende livshistorie, der har budt på arbejdsliv, kvinder, børn, indvandring, rejser, opture og nedture, drømme - et hav af oplevelser, som giver lyst til, at man sætter sig ned og lytter efter i timer. Selv er beboerne godt tilfredse med, at her er så mange forskellige mænd, 'for her er altid én, der kan et eller andet med sine hænder, som kan være til hjælp for en af os andre' lyder det. I foyeren hænger et skilt med ugens menu: mandag: laks, tirsdag: culottesteg, onsdag: smørrebrød, torsdag: kåldolmer, fredag: overraskelse. Der er faste spisetider i caféen, som en del beboere benytter sig af. Derudover har de et fællesrum i kælderen, som de kalder for Kaffestuen. Den er brugerstyret, og her kommer det faste slæng og drikker kaffe, sludrer og ryger cigaretter, og til spørgsmålet om de ikke savner nogle kvindelige medbeboere, lyder svaret: 'Nej tak, det giver alt for meget ballade og jalousi'. Kvinder må gerne komme på Kollegiet, og de, der har kærester, kan have dem sovende højst tre-fire nætter i træk. Kaffeklubben er senere på dagen rykket ud i Kollegiets urtehave, hvor der også dyrkes humle på flaske. Et telt står slået op ved noget krat. Her sover en af beboerne, når han ikke magter at være indendørs. Rangorden Kollegiets personale tæller blot 16 mand, men en masse frivillige er tilknyttet. De frivillige er engageret til at varetage forskellige aktiviteter og tilbud, som beboerne kan trække på. Her er et fodboldhold, et løbehold, bowlinghold, gratis massage, besøgsvenner, gældsrådgivning, og indimellem holdes der bankoaftener og forårsog efterårsfester i festsalen med klaver og scene. Huset inviterer også på fisketure og andre ture ud i det danske land for at komme lidt væk fra de gængse rammer. Når personalet går hjem klokken 18.00 eller holder helt fri i weekenderne, træder rådighedsvagternes forpligtelser til. Her bor nemlig tre familier i nogle lejligheder i tre hjørner af huset. Familier med børn, der på skift skal være på matriklen, hvis der bliver behov for hjælp til beboerne i weekenderne. Det kan være, de skal låse op for en beboer, der har glemt sine nøgler eller ringe efter en ambulance eller politiet. Men ifølge forstander Nikolaj Olsen, klarer beboerne sig selv om aftenerne. De har deres rangorden, hvor de selv lukker deres kontroverser og drillerier ned. Husets ro og orden beror på den samhørighed, der er mellem beboerne på tværs af gangene. Og umiddelbart kan det godt se ud som en umulig opgave at få et hus, hvor der bor 148 mænd, til at fungere med så lidt personale, men det fungerer faktisk godt, fortæller han. | HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 27 frank ring blaase, 64 år, værelse 138 Har boet på Kollegiet i 18 år. Hvorfor flyttede du ind? Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i København, og så var der én, der prikkede mig på skulderen og sagde: 'Skal du ikke ud af røret?'. Det var et tilbud. Hvad synes du om at bo her? Jeg er glad. Personalet er søde, rare og venlige. Der er en god ånd herude. Og de andre beboere skal have et ’tital’, selvom der indimellem er panik. Men det går. 28 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Hvad har gjort mest indtryk på dig? En tur til Kronborg. Jeg har et lidt specielt navn, og kustoden fortalte, at Kronborg engang brændte ned (1629, red.). Og ham, der havde restaureret det, hed Blaase. En af de andre beboere fra Kollegiet fandt så ud af, at jeg kom fra en familie, der var baroner. Og så blev jeg rigtig glad, da jeg fik fast adresse her, og min dejlige datter fandt mig her via folkeregisteret, efter jeg var flyttet ind. Hun er 32 år i dag og kommer og besøger mig indimellem. Hvad har du tidligere lavet? Jeg er udlært finmekaniker og har arbejdet i et firma i 14 år. Jeg har også været gulvlægger og arbejdet hist og pist som altmuligmand. Hvad interesserer du dig for i dag? Jeg laver mange sjove ting. Holder øje med de andre rødder – ser, om de opfører sig ordentligt. Og så er jeg flagmand, når der er børne- eller runde fødselsdage. Hvordan ser du din fremtid? Jeg har sagt det før: 'med fusserne først ud'. Jeg kan lide at være her, ellers havde jeg pakket min kuffert for længst. Jeg skal sgu’ ingen steder hen. bo søgaard jensen, 46 år, værelse 142 Har boet på Kollegiet i et år. Hvorfor flyttede du ind? Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i København og blev tvunget til at flytte videre. Hvad synes du om at bo her? Her er udmærket. Man har kontakt til personalet. De hjælper én hele tiden, og så er her jo en rådighedsvagt om natten. Det giver fred og ro. Og så er jeg glad for de andre beboere og har tit fuldt hus. Jeg har en kæreste, som kommer her og sover indimellem. Hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år på Kollegiet? Nogle af turene. Vi har lige været på Vestsjælland ved Gavnø Slot og i Roskilde Havn. Hvad har du tidligere lavet? Været soldat, arbejdet i et tivoli som karruselfører, arbejdet som jord- og betonarbejder og gået på landevejen i to år. Hvordan ser du din fremtid? Jeg er indstillet til en lejlighed. Det vil være dejligt at komme til at bo for sig selv og ikke tage hensyn til 147 andre mennesker, men man må jo sætte tæring efter næring. Måske vil jeg gerne arbejde som jord- og betonarbejder igen. Hvad interesserer du dig for i dag? Cigaretter og øl. Det er dét, det mest går med. Det starter med kaffe, og så kommer øllene på bordet. HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 29 volker neumann, 67 år, værelse 246 Har boet på Kollegiet i 20 år Hvorfor flyttede du ind? Jeg var hjemløs og havde nogle problemer, der gjorde, at jeg flyttede hu-hej fra Jylland uden at vide, hvor jeg skulle arbejde og bo. Først fik jeg et værelse på herberget Himmelekspressen, siden boede jeg på Kofoeds Skole. Her var der dengang mellem fire og seks mand om at dele et værelse, og det var ikke sagen. Så hørte jeg om Kollegiet og rykkede hertil. Hvad synes du om at bo her? Størrelsen på værelset er ikke lige sagen, men jeg synes fællesskabet på gangen er glimrende. Det vil jeg ikke undvære. Jeg har en kæreste inde 30 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang i byen, som jeg har kontakt med og kommer på den måde lidt herfra. Hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år på Kollegiet? Hjælpsomheden. Især omkring den 5. maj, hvor jeg fik en blodprop i hjertet og en beboer ringede til alarmcentralen. Havde han ikke hjulpet, havde jeg ikke levet i dag. Vi holder øje med hinanden. Hvad har du tidligere lavet? Jeg er oprindelig vinavler og vinkyper fra Tyskland. Jeg kom til Danmark på grund af en kæreste og blev senere gift og fik børn med hende. I Danmark har jeg arbejdet som vinkyper, og efterfølgende i produktionen i et glasfirma. Og jeg har haft job i DSBs rangértjeneste. Da jeg boede på Himmelekspressen arbejdede jeg i et kemikaliefirma og på Kofoeds Skole som rengøringsassistent. Hvad interesserer du dig for i dag? Så vidt jeg kan overkomme det, tager jeg på en del togrejser herhjemme og i Skåne. Jeg elsker at køre med tog, hvad enten det er modelbanetog eller den rigtige jernbane. Og så samler jeg på billeder af tog og har selv et Rocco-modeltog. Hvordan ser du din fremtid? Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal flytte pga. de venskaber jeg har. Jeg regner med, at jeg først flytter den dag, de bærer mig ud – med fødderne først. kristian abelsen, 64 år, værelse 135 Har boet på Kollegiet i fire år. Hvorfor flyttede du ind? Jeg har boet her tidligere og kendte stedet. Jeg var i en periode på halvandet år i Grønland, hvor jeg arbejdede som lærer, men fik dårligt hjerte. Jeg flyttede til Danmark igen for at være i nærheden af et stort sygehus. Hvad synes du om at bo her? Jeg føler mig tryg. Jeg har fået tilbudt lejlighed tre gange, men har sagt nej tak, for jeg vil hellere være her, hvor der er nogen, der kan hjælpe mig. Jeg laver mad selv og spiser med nogle andre i køkkenet, men i dag skal jeg i caféen og have kåldolmer. Hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år på Kollegiet? Vi tager på nogle ture, og det er dejligt at komme lidt væk herfra. Hvad har du tidligere lavet? Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer i matematik og fysik og har en bachelorgrad i Offentlig Forvaltning og Økonomi. Jeg har arbejdet i Grønlands Hjemmestyre, hvor jeg lavede økonomiske analyser. Som skolelærer har jeg både arbejdet i Danmark og i Grønland. Hvad interesserer du dig for i dag? Spiller kort og spil på min computer. Og så er jeg mest sammen med de andre grønlændere. Vi har samme sprog, spiser indimellem grønlandsk mad og snakker om Grønland. Hvordan ser du din fremtid? Jeg tror, jeg vil blive her, for her føler jeg mig tryg på grund af de forbandede blodpropper i hjertet. HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 31 sælger nr. 4796 Taki | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto Randi Bastholm 3 ? 32 hvad bruger du pengene til? Til de nødvendige ting, jeg skal købe - et par øl om aftenen, mine cigaretter og til at fylde op i mit køleskab. hvad fik du at spise i går? Jeg lavede sandwich hjemme og varmede noget ris op fra den forrige dag. Jeg har ikke noget problem med madlavning, og det er jeg meget taknemmelig for. hvad drømmer du om? Jeg vil bare elske at have de samme forhold som andre mennesker, at blive godt integreret, så jeg kan forstå kulturen og lære mere dansk. Få en chance i livet – bare have, hvad jeg fortjener og ikke mere end det. | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang Taki sidder på sit klubværelse i Sønderborg. Her har han boet i de sidste fem år – siden han flyttede til Danmark. Værelset er på 16 kvadratmeter og spartansk indrettet med seng, tøjskab, skrivebord, tv, ovn og komfur – det, han mener, han har brug for. Gulvet er lidt af en skibakke med en hældning på 12 centimeter. Der mangler udsugning, og varmen fungerer ikke ordentligt. Men når man kun tjener 4.400 kroner om måneden og ikke får anden hjælp, så har han ikke råd til at flytte. Taki er på vej ud at hjælpe en vens kæreste med at hente kattegrus, da det er for tungt for hende. Derefter skal han ned på Kirkens Korshærs varmestue og spise et måltid mad og tale med en af medarbejderne, som han har et godt forhold til. Siden skal han i gågaden i Sønderborg og sælge Hus Forbi. Taki taler godt dansk, men slår hele tiden over i engelsk, som han er mere sikker i. - Jeg fik mit sælgerkort for et år siden, men begyndte først for to måneder siden, fordi jeg var meget genert og ikke rigtigt turde komme ud. Men jeg fik støtte og rådgivning af Randi – en af medarbejderne i varmestuen. Hun har virkelig hjulpet mig psykologisk. Jeg er meget overrasket over resultaterne – og her taler jeg ikke kun om pengene. Jeg oplever en stor accept fra købernes side. Taki kom til Danmark for fem år siden fra Piræus – havnebyen i udkanten af Athen – hvor han efterlod sine forældre og søskende. Her har han haft arbejde i turistbranchen – som maler, tjener og som bartender. - Jeg kom til Sønderborg, fordi jeg havde læst en annonce i en avis, hvor man søgte en køkkenassistent til en restaurant. Men da jeg kom hertil, fandt jeg ud af, at jobbet var sort, og det ville jeg ikke være med til. Jeg er også blevet tilbudt arbejde hos en boligudlejer, men jeg er skuffet over, at alle kun ville ansætte mig for sorte penge. Jeg er dygtig, arbejdsvillig og alt andet end doven, så jeg synes, at det har været uretfærdigt, at jeg har skullet kæmpe så hårdt for et anstændigt job. Han har dog haft job i et malerfirma, som hjalp ham med at få sygesikringsbevis, men hans sidste ansættelse var på en fabrik, hvor han følte sig mobbet ud på grund af sine græske rødder. - Hjælpen fra kommunen stoppede, fordi jeg selv sagde jobbet op. Taki begyndte at arbejde frivilligt for Kirkens Korshær, og efter et år begyndte han at få løn for arbejdet. Taki – har malet og tapetseret varmestuen. Han vasker gulve, pudser vinduer, laver havearbejde og kører bil – og får 2.200 kroner om måneden. - Det har jeg kunnet klare mig for, fordi jeg har levet spartansk, økonomiseret med shampoo og tandpasta, fået tøj og ting fra Kirkens Korshær. Og så har jeg fået hjælp fra en masse mennesker, der har været der for mig. Efter at Taki er begyndt at sælge aviser, er månedsbudgettet cirka blevet fordoblet. Han ville bare ønske, at problemerne med hans udlejer ville forsvinde, og drømmer om et nyt og bedre liv. - Det vigtigste for mig er, at mennesker stoler på mig. Og så kan jeg rigtig godt lide, når nogen beder mig om hjælp, lige som jeg er taknemmelig for at få hjælp fra andre. | Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har i dag 744 sælgere spredt ud over hele Danmark.
© Copyright 2024