Vestegnens fødevare avlere

Rapport
!
!
Vestegnens fødevare avlere: “who is who in the zoo”
Vestegnens potentielle fødevare avlere
!
Hvad kan der forventes i nær fremtid mht lokal fødevareproduktion?
!
Rapport fra interviews og besøgsrunde til avlere og producenter, wanna-bees som
igangværende, har givet indblik i mulighederne for at styrke den lokale fødevareproduktion
på Vestegnen og de tiltag, der er påkrævede.
!
!
Udarbejdet af havebrugskonsulent, hortonom Aiah Noack
!
10. nov. 2014
1
!
1. Steffen Skjørbæk og Lone Frydenlund har overtaget små-landbruget
Kalleruphave 4 i Hedehusene for 2 år siden. Steffen er gymnasielærer og Lone er jurist.
De har en datter i vuggestuealderen og en bror/søster på vej. Der var et dansende grisepar
på toppen af bryllupskagen ved parrets bryllup tidligere på sommeren. Ejendommen er på 4,5 ha med en græsmark op mod skov inkl. en 6000 m2 have med
plads til køkkenhave, frugt, bær, grise, ænder og høns. Steffen ønsker at jord, afgrøder og
dyr som en fritidsbeskæftigelse skal hjælpe til at betale for ejendommen, men ser sig ikke
som fuldtidslandmand. Han søger hjælp og inspiration til en langsigtet udviklingsplan for sit
sted, så han kan føle sig tryg med at foretage prioriteringer og tiltag i forhold til den i
hverdagen. Steffen læser sig til indsigt og nye metoder i helhedsorienteret drift af et mangesidet minilandbrug. Metoder, der udnytter naturens ressourcer, kredsløb med dyrehold som for
eksempel gødningsgiver, minimal indsats med maximalt udbytte. Lærebøgerne er ofte
amerikanske og sindrige i deres metodik i forhold til traditionel dansk tankegang. Parret vil sælge æg, kød og evt grøntsager igennem direkte salg, evt egen gårdbutik.
Økologisk registrering virker uoverskueligt og overflødigt, da folk kan komme og selv se at
der tages hensyn til dyrene og naturen på en meget ansvarlig måde. 2
“Det bedste der kunne ske for mig er
at deltage i sådan et projekt her og nu
og suge til mig af alle kræfter.”
- Steffen Skjørbæk
En af kriterierne er, at det skal give et overskud at avle og dyrke jorden. Folk må forstå at
det koster mere at gøre et ordentlig stykke arbejde i en lille målestok. At udlægge noget af arealet til nyttehaver er overvejet, men parret ønsker ikke uroen som
flere mennesker giver, når de nu har fundet en sjældent fredfuldt sted at bo. En drift, hvor grise holdes året rundt med omdrift og hvor der dyrkes foderafgrøder i de
afventende arealer overvejes pt. (jordskokker, hestebønner, grøngødning mv)
Markens indhold af agertidsel udgør et problem, ligesom de mange år med græs som
hestefold. Hvordan brydes og omlægges jorden til aktiv produktion af afgrøder eller fx
grise?
3
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
2. Susanne Lerche er fritidslandmand med et registreret økologisk landbrug
med gårdsalg af æg, samt ænder og gæs til jul. Den lille gård ligger i Torslunde (Ishøj
kommune) op til omfartsvejen i Høje Taastrup. Susanne er alene med gården efter en skilsmisse. De 6,5 ha er forpagtet ud til økologisk
kornavl (Nick Ziegler). Markerne nærmest gården bruges til høns, gæs, ænder og får.
Fåreavlen giver underskud og udgår. Derfor bliver et areal på ca 2 ha ledigt, som pt er
Det vigtigste for mig er dyrenes velfærd,
derefter økologien, men jeg kan kun stå
ved at have dyr og fjerkræ ved at vide
at velfærden er i højsædet
- Susanne Lerche
græsmark. Hvad skal jorden bruges til? Hvem vil leje den (maskiner er påkrævet) for samme leje som økologisk jordstøtte (jkr 4500
pr ha)? Hvad kan der dyrkes?
Susanne tilbyder ledig jord samt ekspertise i fjerkræ og fårehold til projektet. 4
3. Tim Hollænder er en erfaren deltids økologisk landmand i Lejre, med
selvstændig kloakmester virksomhed. Han har en maskinpark til produktion af flere slags
grøntsager men har opgivet den økologiske bedrift i Lejre, da større bedrifter, bl.a.
Ledreborg gods, har lejet af kommunen til lave priser (kr 2000 pr ha i forhold til normalt kr
4000 pr ha), hvilket gør at priserne på økologiske varer ikke kan retfærdiggøre små
landmænds deltagelse. Konventionel jord lejes til sammenligning for 1100-1900 pr ha. Tim har lejet et areal på 40 ha i Høje Taastrup kommune af kommunen, hvoraf 27 ha dyrket
med korn i øjeblikket for at rense det op for flerårigt ukrudt. I 2015 er jorden stadig for uren
til grøntsagsdyrkning. i 2014 måtte Tim bruge kr 35000 på en skade som en harve fik pga betonbrokker og jernrør
i midterstykket af marken, som kommunens folk har lovet at fjerne men ikke har gjort.
Utallige henvendelser til Curt Mikkelsen blev ikke besvaret, og først langt senere fik Tim at
vide at Curt var gået på pension.
Tim indkøbte i 2013 for kr 18000 grøntsagsfrø mhp dyrkning i 2014, men frøene ligger
stadig på køl og venter på afklaring på afsætningsforholdene. Bl.a. rødbede, løg og squash. Tim har tillige lejet et areal på 6 ha på Hovmarksvej på Stærkende mark i udkanten af Høje
Taastrup kommune. Arealet er under omlægning til økologi og egnet til kartofler.
Tim kunne også være interesseret i de 10 ha økologisk jord som Peter Fuglsang på
Højbakkevej har. Den megen rodukrudt kan nedbrydes med to år med Triticale-dyrkning
(der hurtigt lukker for lyset til ukrudt).
Med projektet for 2015 i ryggen vil Tim forpligte sig til 2,5 ha med tidlige kartofler på
Hovmarksvej. AN checker op.
Han vil tage øvrig grøntsagsavl op hvis vi fra projektet kan sikre ham afsætning til fx lokale
COOP butikker mv. AN checker op.
Tim leverer produktionsmængder for kartofler samt mulige mængder af grøntsager inden
for 10 dage.
Tim kan lægge maskiner til andre arealers opdyrkning mod betaling. !
!
!
!
5
5. Peter Fuglsang, Højbakkevej
på Stærkende mark er fritidslandmand med
mange år på bagen. Han og fru Susanne
købte deres 10 ha store gård i 1984 og har
forlængst omlagt markerne til økologi. Der
er 1600 m2 under tag, og nogle af
staldbygningerne er nedrivningsklart og
andre fyldt med ting og sager der skal
ryddes op. De har prøvet - Hønsegård med ægproduktion til aftager i
Svindinge og salg på markeder i Taastrup.
Der var sorte tal på bundlinjen, men også
arbejde 365 dage om året.
- Grøntsagsproduktion og -salg til aftager i
Svinginge og direkte salg på markeder i
Taastrup. Når grøntsagerne ikke passes
som primær indsats og ukrudtet vinder
slaget og når agerhøns og harer tager af de
høstklare salathoveder, så er det ikke sjovt. - Pt dyrkes korn med venstre hånd og der er kvik og tidsler i markerne. Kornet skal
sælges direkte efter høst fordi Peter ikke har egnede lager faciliteter.
Parret drømmer om æbler og bær til rationel høst (maskiner) og måske honning fra egne
bistader. Maskinerne er en hæmsko for Peter, der dog har en bed-former og en anden
maskine, der kan sættes i stand til brug igen. Cider eller most kunne være en produktion,
der ville passe til ny brug af staldbygningerne. Økologisk pil til pilefletning er en anden
råvare, som Peter nævner flere gange. “Vi skal ikke kunne leve af det, men det skal løbe rundt, for at
vi får lagt kræfter i det i dagligdagen” - Peter Fuglsang
Samarbejde med en økologisk landmand med maskiner er et stort ønske, dog ikke som
forpagtningsaftale, da det giver en følelse af at være låst. Turen til Præstø Madmarked har sat tanker i gang, og Peter foreslår grænsen mellem
Vestegnen og Sydkysten som et attraktivt område for et lokalt madmarked. Nærmere
betegnet den gamle købmandsgård som ligger på landevejen i Kildebrønde næsten overfor
Kildebrønde Frugtplantages pluk-selv plantage og vej-butik. Peter mener ikke at
Hedehusene by har den rette kundetype til et madmarked. Peter opfordrer til et opfølgende møde på turen til Præstø.
Aiah formidler møde mellem Peter og Tim.
6
6. Naturplanteskolen er en ret nystartet special-planteskole for spiselige
haveplanter og bæredygtige haver. Den er startet af af Aiah Noack med en bestyrelse
bestående af havebrugs-biolog Lisbeth Dahlmann, planteskolegartner Bjørn Gyde Poulsen
og kulturforsker og laborant Michael Jensen, landsdækkende forening og frivillige som
løftestang. Aiah Noack er også indehaver af havebrugsrådgivningen “Team Growhow” og
de tre førstnævnte er til dagligt ansat på Grennessminde - Det Økologiske Gartneri i
Taastrup. Naturplanteskolens virke omhandler formidling af viden og inspiration til at gøre haverne i
by og på land mere bæredygtige. der dyrkes pt 250 forskellige spiselige planter, heraf
mange ukendte flerårige grøntsager (permagrøntsager). Der er 1,6 ha grund på Naturplanteskolen, hvoraf ca 5000 m2 er fæld-klar granskov, hvor
der kan etableres frugt- og bærdyrkning på andelsbasis efter permarkulturprincipper. Naturplanteskolen ligger på Stærkendevej 177 i nærheden af Hovmarksvej og Højbakkevej.
Det vil være nærliggende at søge at etablere samarbejde med de lokale avlere, enten om
lager samarbejde, maskinsamarbejde, eller afsætningsarbejde. Dertil kommer frivillig arbejdskraft i form af en gruppe (fredelige) krigsveteraner, der driver
en feltlejr på grunden. Der vil være basis for fx avl / selvpluk salg af surbundsbær fx blåbær, på jorden som er
blevet sur pga grantræernes nåle, samt understøtning af lokale planteavlere, der gerne vil i
gang (mentor ordning).
7
7. Nick Ziegler
Kommer
!
!
!
8. Gartneriet Christen Olsen og Torslunde Gourmet
køkken
Kommer
!
!
!
Noter fra besøget hos Præstø Madmarked
Klar til tilføjelse
!
!
!
!
Afsluttende bemærkninger
Det grundlæggende spørgsmål til at løfte et område fra indlullet storproducent domineret
handelsområde med supermarkedskæder som alt-dominerende afsætningssteder er:
Hvad er dynamikken i at lokale producenters råvarer og forarbejdede varer når ud til lokale
forbrugere i et sådant omfang at det de lokale producenter får noget for deres indsats og at
verden spares for tonsvis af CO2 udslip og forbrugerne for storproducenternes
tilsætningsstoffer, sprøjtemidler og andre sundhedsnedsættende handlinger?
Jeg ved ikke om der er undersøgt nok for at besvare dette spørgsmål i denne rapport. 8
Men jeg ved at dynamikken i denne omstilling er afgørende for at undgå den sårbarhed som
næsten alle lokale områder lever under i dag. Nemlig at supermarkederne kun har
forsyninger til 3 dages forbrug på hylderne. Kalder krisen er vi afhængige af denne
handelsform og derfor meget sårbare, både på indkøbsmuligheder, men også på lokale
kræfter, der allerede har sat sig ind i produktion, høst, distribution og aktivering af den
lokale jord. Et andet træk i den lokale forsyning er den eller de der med erfaring, kundskaber og
entusiasme vil drive detailhandelen med de lokale varer. Være sig gårdbutik, markedshandel
eller “franchise” butikker som Præstø Madmarked eller landmad.dk. Denne drivkraft,
sammen med en lokal logistik ordning og en investor der tror og respekterer energien, giver
et samlingspunkt/omdrejningspunkt, som øger afsætningen, gør forbrugerne nysgerrige og
glade, og frigiver ressourcer til producenterne om at være gode producenter. Længe leve lokale producenter, der kan og vil - og dem der - i et langt sejt træk - vil sætte
dynamikken i gang på ny!
9