Rapport ! ! Vestegnens fødevare avlere: “who is who in the zoo” Vestegnens potentielle fødevare avlere ! Hvad kan der forventes i nær fremtid mht lokal fødevareproduktion? ! Rapport fra interviews og besøgsrunde til avlere og producenter, wanna-bees som igangværende, har givet indblik i mulighederne for at styrke den lokale fødevareproduktion på Vestegnen og de tiltag, der er påkrævede. ! ! Udarbejdet af havebrugskonsulent, hortonom Aiah Noack ! 10. nov. 2014 1 ! 1. Steﬀen Skjørbæk og Lone Frydenlund har overtaget små-landbruget Kalleruphave 4 i Hedehusene for 2 år siden. Steﬀen er gymnasielærer og Lone er jurist. De har en datter i vuggestuealderen og en bror/søster på vej. Der var et dansende grisepar på toppen af bryllupskagen ved parrets bryllup tidligere på sommeren. Ejendommen er på 4,5 ha med en græsmark op mod skov inkl. en 6000 m2 have med plads til køkkenhave, frugt, bær, grise, ænder og høns. Steﬀen ønsker at jord, afgrøder og dyr som en fritidsbeskæftigelse skal hjælpe til at betale for ejendommen, men ser sig ikke som fuldtidslandmand. Han søger hjælp og inspiration til en langsigtet udviklingsplan for sit sted, så han kan føle sig tryg med at foretage prioriteringer og tiltag i forhold til den i hverdagen. Steﬀen læser sig til indsigt og nye metoder i helhedsorienteret drift af et mangesidet minilandbrug. Metoder, der udnytter naturens ressourcer, kredsløb med dyrehold som for eksempel gødningsgiver, minimal indsats med maximalt udbytte. Lærebøgerne er ofte amerikanske og sindrige i deres metodik i forhold til traditionel dansk tankegang. Parret vil sælge æg, kød og evt grøntsager igennem direkte salg, evt egen gårdbutik. Økologisk registrering virker uoverskueligt og overflødigt, da folk kan komme og selv se at der tages hensyn til dyrene og naturen på en meget ansvarlig måde. 2 “Det bedste der kunne ske for mig er at deltage i sådan et projekt her og nu og suge til mig af alle kræfter.” - Steﬀen Skjørbæk En af kriterierne er, at det skal give et overskud at avle og dyrke jorden. Folk må forstå at det koster mere at gøre et ordentlig stykke arbejde i en lille målestok. At udlægge noget af arealet til nyttehaver er overvejet, men parret ønsker ikke uroen som flere mennesker giver, når de nu har fundet en sjældent fredfuldt sted at bo. En drift, hvor grise holdes året rundt med omdrift og hvor der dyrkes foderafgrøder i de afventende arealer overvejes pt. (jordskokker, hestebønner, grøngødning mv) Markens indhold af agertidsel udgør et problem, ligesom de mange år med græs som hestefold. Hvordan brydes og omlægges jorden til aktiv produktion af afgrøder eller fx grise? 3 ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 2. Susanne Lerche er fritidslandmand med et registreret økologisk landbrug med gårdsalg af æg, samt ænder og gæs til jul. Den lille gård ligger i Torslunde (Ishøj kommune) op til omfartsvejen i Høje Taastrup. Susanne er alene med gården efter en skilsmisse. De 6,5 ha er forpagtet ud til økologisk kornavl (Nick Ziegler). Markerne nærmest gården bruges til høns, gæs, ænder og får. Fåreavlen giver underskud og udgår. Derfor bliver et areal på ca 2 ha ledigt, som pt er Det vigtigste for mig er dyrenes velfærd, derefter økologien, men jeg kan kun stå ved at have dyr og fjerkræ ved at vide at velfærden er i højsædet - Susanne Lerche græsmark. Hvad skal jorden bruges til? Hvem vil leje den (maskiner er påkrævet) for samme leje som økologisk jordstøtte (jkr 4500 pr ha)? Hvad kan der dyrkes? Susanne tilbyder ledig jord samt ekspertise i fjerkræ og fårehold til projektet. 4 3. Tim Hollænder er en erfaren deltids økologisk landmand i Lejre, med selvstændig kloakmester virksomhed. Han har en maskinpark til produktion af flere slags grøntsager men har opgivet den økologiske bedrift i Lejre, da større bedrifter, bl.a. Ledreborg gods, har lejet af kommunen til lave priser (kr 2000 pr ha i forhold til normalt kr 4000 pr ha), hvilket gør at priserne på økologiske varer ikke kan retfærdiggøre små landmænds deltagelse. Konventionel jord lejes til sammenligning for 1100-1900 pr ha. Tim har lejet et areal på 40 ha i Høje Taastrup kommune af kommunen, hvoraf 27 ha dyrket med korn i øjeblikket for at rense det op for flerårigt ukrudt. I 2015 er jorden stadig for uren til grøntsagsdyrkning. i 2014 måtte Tim bruge kr 35000 på en skade som en harve fik pga betonbrokker og jernrør i midterstykket af marken, som kommunens folk har lovet at fjerne men ikke har gjort. Utallige henvendelser til Curt Mikkelsen blev ikke besvaret, og først langt senere fik Tim at vide at Curt var gået på pension. Tim indkøbte i 2013 for kr 18000 grøntsagsfrø mhp dyrkning i 2014, men frøene ligger stadig på køl og venter på afklaring på afsætningsforholdene. Bl.a. rødbede, løg og squash. Tim har tillige lejet et areal på 6 ha på Hovmarksvej på Stærkende mark i udkanten af Høje Taastrup kommune. Arealet er under omlægning til økologi og egnet til kartofler. Tim kunne også være interesseret i de 10 ha økologisk jord som Peter Fuglsang på Højbakkevej har. Den megen rodukrudt kan nedbrydes med to år med Triticale-dyrkning (der hurtigt lukker for lyset til ukrudt). Med projektet for 2015 i ryggen vil Tim forpligte sig til 2,5 ha med tidlige kartofler på Hovmarksvej. AN checker op. Han vil tage øvrig grøntsagsavl op hvis vi fra projektet kan sikre ham afsætning til fx lokale COOP butikker mv. AN checker op. Tim leverer produktionsmængder for kartofler samt mulige mængder af grøntsager inden for 10 dage. Tim kan lægge maskiner til andre arealers opdyrkning mod betaling. ! ! ! ! 5 5. Peter Fuglsang, Højbakkevej på Stærkende mark er fritidslandmand med mange år på bagen. Han og fru Susanne købte deres 10 ha store gård i 1984 og har forlængst omlagt markerne til økologi. Der er 1600 m2 under tag, og nogle af staldbygningerne er nedrivningsklart og andre fyldt med ting og sager der skal ryddes op. De har prøvet - Hønsegård med ægproduktion til aftager i Svindinge og salg på markeder i Taastrup. Der var sorte tal på bundlinjen, men også arbejde 365 dage om året. - Grøntsagsproduktion og -salg til aftager i Svinginge og direkte salg på markeder i Taastrup. Når grøntsagerne ikke passes som primær indsats og ukrudtet vinder slaget og når agerhøns og harer tager af de høstklare salathoveder, så er det ikke sjovt. - Pt dyrkes korn med venstre hånd og der er kvik og tidsler i markerne. Kornet skal sælges direkte efter høst fordi Peter ikke har egnede lager faciliteter. Parret drømmer om æbler og bær til rationel høst (maskiner) og måske honning fra egne bistader. Maskinerne er en hæmsko for Peter, der dog har en bed-former og en anden maskine, der kan sættes i stand til brug igen. Cider eller most kunne være en produktion, der ville passe til ny brug af staldbygningerne. Økologisk pil til pilefletning er en anden råvare, som Peter nævner flere gange. “Vi skal ikke kunne leve af det, men det skal løbe rundt, for at vi får lagt kræfter i det i dagligdagen” - Peter Fuglsang Samarbejde med en økologisk landmand med maskiner er et stort ønske, dog ikke som forpagtningsaftale, da det giver en følelse af at være låst. Turen til Præstø Madmarked har sat tanker i gang, og Peter foreslår grænsen mellem Vestegnen og Sydkysten som et attraktivt område for et lokalt madmarked. Nærmere betegnet den gamle købmandsgård som ligger på landevejen i Kildebrønde næsten overfor Kildebrønde Frugtplantages pluk-selv plantage og vej-butik. Peter mener ikke at Hedehusene by har den rette kundetype til et madmarked. Peter opfordrer til et opfølgende møde på turen til Præstø. Aiah formidler møde mellem Peter og Tim. 6 6. Naturplanteskolen er en ret nystartet special-planteskole for spiselige haveplanter og bæredygtige haver. Den er startet af af Aiah Noack med en bestyrelse bestående af havebrugs-biolog Lisbeth Dahlmann, planteskolegartner Bjørn Gyde Poulsen og kulturforsker og laborant Michael Jensen, landsdækkende forening og frivillige som løftestang. Aiah Noack er også indehaver af havebrugsrådgivningen “Team Growhow” og de tre førstnævnte er til dagligt ansat på Grennessminde - Det Økologiske Gartneri i Taastrup. Naturplanteskolens virke omhandler formidling af viden og inspiration til at gøre haverne i by og på land mere bæredygtige. der dyrkes pt 250 forskellige spiselige planter, heraf mange ukendte flerårige grøntsager (permagrøntsager). Der er 1,6 ha grund på Naturplanteskolen, hvoraf ca 5000 m2 er fæld-klar granskov, hvor der kan etableres frugt- og bærdyrkning på andelsbasis efter permarkulturprincipper. Naturplanteskolen ligger på Stærkendevej 177 i nærheden af Hovmarksvej og Højbakkevej. Det vil være nærliggende at søge at etablere samarbejde med de lokale avlere, enten om lager samarbejde, maskinsamarbejde, eller afsætningsarbejde. Dertil kommer frivillig arbejdskraft i form af en gruppe (fredelige) krigsveteraner, der driver en feltlejr på grunden. Der vil være basis for fx avl / selvpluk salg af surbundsbær fx blåbær, på jorden som er blevet sur pga grantræernes nåle, samt understøtning af lokale planteavlere, der gerne vil i gang (mentor ordning). 7 7. Nick Ziegler Kommer ! ! ! 8. Gartneriet Christen Olsen og Torslunde Gourmet køkken Kommer ! ! ! Noter fra besøget hos Præstø Madmarked Klar til tilføjelse ! ! ! ! Afsluttende bemærkninger Det grundlæggende spørgsmål til at løfte et område fra indlullet storproducent domineret handelsområde med supermarkedskæder som alt-dominerende afsætningssteder er: Hvad er dynamikken i at lokale producenters råvarer og forarbejdede varer når ud til lokale forbrugere i et sådant omfang at det de lokale producenter får noget for deres indsats og at verden spares for tonsvis af CO2 udslip og forbrugerne for storproducenternes tilsætningsstoﬀer, sprøjtemidler og andre sundhedsnedsættende handlinger? Jeg ved ikke om der er undersøgt nok for at besvare dette spørgsmål i denne rapport. 8 Men jeg ved at dynamikken i denne omstilling er afgørende for at undgå den sårbarhed som næsten alle lokale områder lever under i dag. Nemlig at supermarkederne kun har forsyninger til 3 dages forbrug på hylderne. Kalder krisen er vi afhængige af denne handelsform og derfor meget sårbare, både på indkøbsmuligheder, men også på lokale kræfter, der allerede har sat sig ind i produktion, høst, distribution og aktivering af den lokale jord. Et andet træk i den lokale forsyning er den eller de der med erfaring, kundskaber og entusiasme vil drive detailhandelen med de lokale varer. Være sig gårdbutik, markedshandel eller “franchise” butikker som Præstø Madmarked eller landmad.dk. Denne drivkraft, sammen med en lokal logistik ordning og en investor der tror og respekterer energien, giver et samlingspunkt/omdrejningspunkt, som øger afsætningen, gør forbrugerne nysgerrige og glade, og frigiver ressourcer til producenterne om at være gode producenter. Længe leve lokale producenter, der kan og vil - og dem der - i et langt sejt træk - vil sætte dynamikken i gang på ny! 9