Håndsrækning
4 Håndsrækning Bliv komfortabel i skolebibliotekarrollen Håndsrækning – Bliv komfortabel i skolebibliotekarrollen af Mads K. Petersen Copyright © 2010 by Dantek A/S ISBN 978-87-89207-38-4 Layout: Brandstifter as, www.brandstifter.dk Fotograf: KAT Studio Miljø: Sejs Skole, Silkeborg Oplag: 1.100 stk. Tryk: Chronografisk 4 Tillykke med stillingen som skolebibliotekar Vi ved, at du nu bevæger dig ind på en udfordrende, perspektivrig og spændende del af skolens samlede undervisningsvirksomhed. I en årrække har skolens bibliotek eller pædagogiske læringscenter udviklet sig fra at være en bogsamling til at være et fleksibelt og dynamisk læringsmiljø: det sted, hvor læringens veje krydses mellem digital og printet information samt information i og udenfor skolen – et center for undersøgelse, opdagelse, kreativitet og innovation. Educational Leadership, 2008. Dette materiale er udviklet direkte til dig, der står for at skulle erobre dig et ståsted i denne centrale del af skolen. Vi ved, at du bliver stillet over for mange nye begreber og skal tilegne dig viden om og færdigheder i de arbejdsprocesser, som på din skole er skolebiblioteket. Vi har derfor tilrettelagt denne pakke, således at du med den og med den uundværlige støtte fra dine kolleger kan åbne døren til det pædagogiske læringscenters virksomhed. Startpakke til den nye skolebibliotekar består af: • Denne Håndsrækning – Bliv komfortabel i skolebibliotekarrollen, som er en introduktion til op gaver og aktiviteter på det pædagogiske læringscenter. • En specifik vejledning til brug af Dantek Biblio Matik i de daglige opgaver: KvikGuide – Et hur tigt indblik i Dantek BiblioMatik. • Et minikursus med en Dantek-supporter – direkte ved din egen skærm – ring til Dantek Support på tlf. 8680 3099 og aftal et tidspunkt. • Adgang til netudgaven af Dantek BiblioMatiks brugermanual, hvis du vil dykke længere ned i en problemstilling. Læsevejledning Danteks håndsrækning til den nye skolebibliotekar skal hjælpe dig til hurtigt at få et sikkert ståsted i dit nye arbejde på biblioteket. Den indeholder derfor både en introduktion til, hvordan du bruger Dantek BiblioMatik, og mere generel information om en række andre væsentlige aspekter ved biblioteksarbejdet. Noget kender du sikkert i forvejen, andet er måske helt nyt. Vi har lagt vægt på, at du hurtigt skal kunne udføre dagligdags opgaver med Dantek BiblioMatik, samt at du hurtigt får den nødvendige viden, som sætter dig i stand til at bidrage på læringsstedet. Konkret vil vi foreslå dig: 1. At læse denne introduktion evt. kombineret med instruktionsvideoerne på Danteks hjemme side. Du vil møde henvisninger til relevante in struktionsvideoer i infobokse rundt om på siderne. 2. Dernæst kan du støttet af KvikGuiden gå i gang med Dantek BiblioMatik. I KvikGuiden vil du også finde infobokse med henvisninger til instruk tionsvideoer samt de relevante kapitler i bruger manualen til Dantek BiblioMatik. Håndsrækningen er for størstedelens vedkommende samlet og skrevet af Mads K. Petersen, men stort set alle medarbejdere i Dantek har medvirket med ideer og viden, og desuden har vi haft glæde af skolebibliotekskonsulent Hans-Christian Uths viden og erfaring på området. Som alle produkter fra Dantek er også denne håndsrækning under stadig evaluering og dermed udvikling. Vi vil være meget taknemlige, hvis du vil give os din personlige evaluering af materialet. Det kan ske direkte til Mads på e-mail [email protected] eller tlf. 8680 3099. 5 Danteks håndsrækning til den nye skolebibliotekar skal hjælpe dig til hurtigt at få et sikkert ståsted i dit nye arbejde på biblioteket. Ordet “bibliotek” stammer fra græsk og kan deles i to: ”Biblion” og ”theke”. ”Biblion” har tre betydninger: En bogrulle, et litterært værk og et større afsnit eller et kapitel. ”Theke” betyder et skrin eller et rum til opbevaring, for eksempel et smykkeskrin eller en grav. Samlet betyder ”Bibliotheca” på latin både et sted til opbevaring af bøger og en liste over bøger. Benjamin Krasnik Indholdsfortegnelse BIBLIOTEKSLØSNINGEN – EN OMFATTENDE VÆRKTØJSKASSE 8 Dantek BiblioMatik 8 Sådan fungerer Dantek BiblioMatik 11 Afdelingsstruktur 11 Lånergruppe 11 Udlånstidsgruppe 12 Fleksibilitet og låneregler 13 Tilpasning – ønsker og behov 13 Materialeregistrering 14 Den bibliografiske post oprettes 15 Oprettelse af ny post med ”lokalt” faustnummer 15 Hovedposter og bindposter 15 Bibliografisk post > dokument < materialenummer 16 Materialenummer 16 SØG, OG DU SKAL FINDE! 17 Søgning med Dantek BiblioMatik 17 Fritekstsøgning 17 Emneord 17 Klassifikation – DK5 18 Lix, let og RR 18 Reservation og booking 19 SUPPORT OG HJÆLP 20 Support 20 Vejledning og instruktion – www.dantek.dk 20 Kurser i Dantek BiblioMatik 21 Øvrige kursusaktiviteter 21 FAQ – typiske problemer 22 SKOLEBIBLIOTEKET – ORGANISERING 23 Kommunen 23 Skolebibliotekskonsulenten 23 Skolebestyrelsen 24 Ret til uddannelse 24 Interesseorganisationer 24 BIBLIOTEKSVERDENEN 25 ISBN og pligtaflevering 25 Nationalbibliografien, DanBib-basen og faust 26 Biblioteksafgiften og Copydan 26 DET DAGLIGE VIRKE PÅ BIBLIOTEKET 27 Skolens pædagogiske læringscenter 27 Kerneydelser 28 Materialevalg - indkøb af materialer 28 Ugefortegnelsen 28 Beslutningsstøtte 29 Leverandører og forlag 29 Dantek MaterialeValg 30 Kassation 30 Indberetning til Undervisningsministeriet og Styrelsen for 30 Bibliotek og Medier Biblioteks- og materialekundskab 31 ET PAR IDEER TIL ARRANGEMENTER OG TILTAG PÅ BIBLIOTEKET 32 Boganmeldelser 32 Forfatterbesøg 32 Hjemmeside 32 Lektiecafé 32 Resursepersoner 33 Årsplanlægning 33 8 Biblioteksløsningen – en omfattende værktøjskasse Det er lidt af en opgave at holde styr på alle materialetyper, vide hvad der må lånes af hvem og i hvor lang tid, sørge for rykkerbreve og ikke mindst kunne hjælpe elever og lærere frem til de rette materialer. Det er netop derfor, at biblioteket har en fuldt udbygget biblioteksløsning, som, ud over at understøtte det pædagogiske arbejde, hjælper dig med at drive biblioteket, løse de administrative opgaver, give lånerne mulighed for selvbetjening og sikre let adgang til reservation og information om materialerne. Det handler om at frigive din tid til pædagogiske opgaver og lade biblioteksløsningen tage sig af resten. Dantek BiblioMatik TIP Benytter skolen ElevIntra, er det muligt for eleverne at se deres lånerstatus direkte her. Læs mere om dette i manualen til Dantek ElevWeb. Den finder du her: www.dantek.dk/manual/elevweb Din biblioteksløsning hedder Dantek BiblioMatik og er specielt udviklet til at imødekomme skolebibliotekets behov. Dantek BiblioMatik har to forskellige ”ansigter”. For elever og lærere findes en webbaseret tilgang – Dantek ElevWeb – den kan tilgås fra alle computere med en internetforbindelse. Her kan elever og lærere søge i samlingen, se deres udlånsstatus og evt. reservere og booke materialer. Skolebibliotekarerne har i modsætning til lånerne adgang til selve Dantek BiblioMatik med dets udvidede søgefunktioner og administrative værktøjer. Denne adgang kan ske via udvalgte computere (arbejdsstationer) opstillet på biblioteket. Vha. et såkaldt fjernskrivebord får man adgang til en server, hvorpå Dantek BiblioMatik afvikles. At systemet afvikles på en server, som Dantek driver, frem for på bibliotekets egen computer, giver jer en række fordele – fx skal I hverken tænke på opdateringer eller sikkerhedskopier. Eleverne og lærerne kan selv søge i samlingen, se deres udlånsstatus og evt. reservere og booke materialer. 9 VIDEO Du kan se en instruktionsvideo Det der sker, når du logger på fjernskrivebordet, er i princippet, at du fjernstyrer den server, der afvikler bibliotekssystemet. Din skærm virker som en form for fjernsyn, der transmitterer serverens skærmbillede. Du kan ”zappe” frem og tilbage mellem din egen computers skærmbillede og serverens ved at minimere og maksimere vinduet. med en kort introduktion til Dantek BiblioMatik på: www.dantek.dk/support/dantek-live Udlånsskranke Dantek BiblioMatik - programmerne Når du logger på fjernskrivebordet, bliver du, ud over et godt tip, mødt af et vindue med genveje til de programmer, Dantek BiblioMatik består af. Skolebibliotekarens forskellige arbejdsopgaver modsvares hver især af et program, hvilket afspejles i programnavnene: Lånerregistrering, Udlånsskranke, Oprydningsskranke osv. Du kan have flere programmer åbne på samme tid og kan derfor hurtigt skifte mellem de forskellige arbejdsopgaver – det sparer tid – eller du kan nøjes med kun at have tilgang til de funktioner, der er relevante i situationen. Udlån og aflevering For at lave udlån, aflevere og forny lån eller ændre opsætning af lånetider skal du benytte Udlånsskranke. Her kan du også se status for låneren – kaldt Låneregenskaber. For at foretage et udlån skal du bruge lånerens stregkode og bogens stregkode (materialenummer). Lånerens stregkode vil du typisk finde i en lånermappe, der er placeret ved jeres udlånsskranke. Bogens stregkode er placeret på bagsiden, enten oven på den såkaldte ISBN-stregkode eller ved siden af. Når du skanner lånerens og bogens stregkode, knyttes der en forbindelse, og udlånet registreres med den udlånstid, der i forvejen er opsat i systemet gældende for dette materiale og denne låner. For at afslutte lånet kan du skanne et nyt lånernummer, skanne afslut ekspedition-stregkoden eller klikke på lynet i værktøjslinjen. For at aflevere skal du skanne bogens materialenummer – programmet finder automatisk låneren. Afleveringen registreres, når du skanner den næste bog. Hvis der ikke skal afleveres flere bøger, registreres afleveringen ved at klikke på lynet i programmets værktøjslinje. Er det større mængder materialer, der skal afleveres, er det mere hensigtsmæssigt at benytte programmet Oprydningsskranke. Oprydningsskranke Oprydningsskranke Skal du aflevere mange bøger er Oprydningsskranke velegnet. Så snart du har skannet bogens stregkode, er materialet registreret afleveret. Samtidig får du besked om, hvor materialet skal opstilles. I Oprydningsskranke kan du også se, hvilke bøger du skal placere på bibliotekets reservationshylde, eller hvilke der skal nedtages igen, fordi de ikke er blevet hentet. Det ses under menupunktet Funktioner. 10 Selvbetjeningsskranke Lånernes selvbetjening Ofte vil der på biblioteket være opsat en selvbetjeningsskranke. Her kan elever og lærere selv vha. af skanner, stregkodemenu og instruktioner på skærmen foretage udlån og aflevering. Computeren har forbindelse til fjernskrivebordet, og programmet Selvbetjeningsskranke er startet. Når du starter Selvbetjeningsskranke ”låses” computeren, så man undgår, at ”pilfingre” laver ulykker. Du skal derfor indtaste en kode eller skanne en bestemt stregkode for at låse computeren op igen. Se brugermanualens kap. 5 eller KvikGuiden for flere oplysninger. Ved selvbetjeningsskranken skal lånernes stregkodenumre være tilgængelige. Selvbetjeningen kan også benyttes med krav om PIN-kode. Skolebibliotekarens Portal Lånerregistrering Søgning Søgning efter bøger foregår i Skolebibliotekarens Portal. Her kan man foretage fritekstsøgning, der er en ganske simpel søgeform, eller søge direkte på forfatter, titel eller emne. Det er også muligt at lave såkaldte kommandosøgninger (CCL-søgning) – det forudsætter dog lidt mere viden. Det er også i Skolebibliotekarens Portal, du kan reservere materialer og booke klassesæt. Administration af låneroplysninger Kommer der nye elever til, eller flytter elever klasser, skal du benytte Lånerregistrering. Her kan du oprette nye lånere i systemet, ændre på oplysninger om låneren og i det hele taget administrere låner- og klassestrukturen. VIDEO Se instruktionsvideo om at slette lånere på: www.dantek.dk/support/dantek-live Materialevedligeholdelse Administration af bibliotekssamlingen Skal du registrere nye materialer, ændre udlånstid eller opstillingsoplysning, skal du benytte Materialevedligeholdelse. For at et materiale kan udlånes, skal det tilknyttes en afdeling (bestemmer materialets opstilling) og en udlånssamling (bestemmer materialets udlånstid). Forskellige eksemplarer af den samme bog, kan sagtens være opstillet forskellige steder og have forskellige udlånstider – det styres alt sammen i Materialevedligeholdelse. 11 Sådan fungerer Dantek BiblioMatik Scenarioet, du møder i Dantek BiblioMatik, skal afspejle jeres virkelighed på skolen og biblioteket. Det vil sige, at bibliotekets fysiske struktur og skolens inddeling af elever i klasser og hold skal kunne genfindes i Dantek BiblioMatik. For at sikre dette skal Dantek BiblioMatik have beskrevet, hvordan jeres ”virkelighed” ser ud. Det gøres ved at opstille tre forskellige grupperinger. Den ene beskriver bibliotekets fysiske struktur, den anden beskriver skolens klasse- og holdstruktur og den tredje beskriver materialernes tilhørsforhold til lånetider- og typer. Afdelingsstruktur Afdelingsstrukturen afspejler bibliotekssamlingens fysiske opbygning. Man har en række overgrupper, der kan deles i undergrupper. Eksempler på overgrupper er Skolebiblioteket, Faglokaler, Klassesæt etc. Disse kan så være delt ind i undergrupper som fx Faglitteratur, Skønlitteratur, Billedbøger etc., men det afhænger jo helt af, hvordan I har opbygget jeres bibliotek, og hvor jeres bøger er opstillet. Hvis din skole er en del af en fælleskommunal løsning, vil der optræde yderligere et niveau i træstrukturen – et filialniveau, der omfatter alle skoler og evt. kommunens pædagogiske central eller lign. Du kan oprette og fjerne afdelinger med programmet Afdelinger. Det finder du i mappen Administrative værktøjer. Lånergruppe Alle bibliotekets lånere skal være tilknyttet en lånergruppe. Lånergrupperne afspejler skolens inddeling i klasser og hold. Der oprettes selvfølgelig også en lånergruppe til lærere. En låner kan godt være tilknyttet flere grupper. Fx sin klasse og et franskhold. Du kan fjerne og tilføje klasser og hold i programmet Lånerregistrering. 12 Udlånstidsgruppe Alle bibliotekets materialer skal være tilmeldt en udlånstidsgruppe, som modsvarer de forskellige udlånstyper, I har på skolen. På samme måde som låneren tilhører en lånergruppe, tilhører materialet en udlånstidsgruppe. Typisk vil der være to overordnede grupper: Langtidslån og Almindelig udlånstid, som hver især indeholder en række lånetidsgrupper. Der skal også være en udlånstidsgruppe til materialer, som ikke må udlånes – den kan hedde ’Ikke til udlån’. Du kan tilføje og fjerne lånegrupper i programmet Materialevedligeholdelse – se brugermanualens kap. 2. To eksemplarer, der fysisk står ved siden af hinanden og dermed tilhører samme afdeling, kan godt være tilmeldt hver sin lånetidsgruppe. Så kan det ene eksemplar være til normalt udlån, mens det andet kun må bruges på biblioteket. OBS! Det er ikke nok bare at oprette en ny lånetidsgruppe og kalde den fx ’Udlån 5 dage’. Før dette 5-dages udlån træder i kraft, skal du opsætte en regel, der definerer, at for materialer tilhørende ’Udlån 5 dage’ er udlånstiden fem dage. Det gør du i programmet Udlånsskranke under Funktioner > Cirkulationsperioder og afleveringsdatoer. Læs mere i næste afsnit. 13 Fleksibilitet og låneregler Dantek BiblioMatik giver skolebiblioteket ubegrænset fleksibilitet til at opstille udlånsregler, der imødekommer ethvert tænkeligt behov. Det gøres ved at opsætte regler, der aktiveres, når en bestemt lånergruppe kombineres med en bestemt udlånstidsgruppe. Med andre ord: Når du foretager et udlån, og Dantek BiblioMatik knytter forbindelsen mellem materiale og låner, undersøges, hvilken lånetidsgruppe eksemplaret tilhører, og hvilken lånergruppe låneren tilhører. Afhængig af den regel, der er knyttet til kombinationen af disse grupper, bestemmer Dantek BiblioMatik nu udlånstiden, som registreres. Det kan også være, at en låner fra den pågældende lånergruppe slet ikke har lov til at låne materialer tilmeldt denne lånetidsgruppe. I den situation blokerer Dantek BiblioMatik naturligvis for udlånet. Du kan skræddersy regler, så de præcis modsvarer jeres unikke behov: • Udlånstiden for elever i børnehaveklasse og 1. klasse er kun en uge, for andre elever 14 dage og for lærere en måned. • Meget populære bøger kan kun lånes en uge • Bøger, der ellers ikke er til hjemlån, kan lånes af lærere. Regler som de ovenstående kan du opsætte i programmet Udlånskranke. Vælg Funktioner > Cirkulationsperioder og afleveringsdatoer. I brugermanualens kap. 3 om Udlånsskranke, kan du lære mere om dette emne. I forbindelse med opsætning af regler er det vigtigt at huske, at der skal findes en gruppe til de lånere eller materialer, som reglerne skal gælde. Hvis vikarer fx kun skal have begrænsede lånemuligheder, skal der findes en lånergruppe, der kun omfatter vikarer. Eller hvis elever ikke må kunne låne cd’er, skal der være en lånetidsgruppe, der kun omfatter cd’er. En sådan regel indebærer altid kombinationen af en lånetidsgruppe og en lånergrupper. Tilpasning – ønsker og behov Dantek BiblioMatiks tilpasningsevne til bibliotekets særlige profil og behov er næsten ubegrænset, og der findes mange andre muligheder for indstillinger og regler end de ovenfor beskrevne. Disse kræver dog en lidt større indsigt og sættes som regel op af Dantek Support. Hvis du har konkrete ønsker, eller der opstår et behov, er du meget velkommen til at kontakte Ilse eller Heidi i supporten og få en snak om mulighederne. 14 Materialeregistrering Et af skolebibliotekets succeskriterier er udlånsaktiviteten – bibliotekets samling skal ud og arbejde hos elever og lærere og ikke samle støv på hylderne. Man kan derfor som skolebibliotekar godt se sin samling som en investering, der skal forrentes bedst muligt – og det gør den, når den bliver brugt. For at sikre en så høj udlånsrate som muligt er der grundlæggende to elementer, der skal fungere optimalt. For det første skal der være styr på materialerne – du skal kende deres placering, kunne finde låneren og rykke ved overskredne lånetider. Alt dette kan Dantek BiblioMatik fortælle dig, fordi hvert eneste materialeeksemplar i bibliotekssamlingen ved registrering udstyres med en stregkode med et unikt materialenummer. Materialenummeret fungerer som bogens cpr-nummer, som alle informationer om udlån, opstilling og udlånstidsgruppe er knyttet til. For det andet skal det være let og effektivt at søge i biblioteksbasen, så du og skolens lærere og elever kan finde de relevante materialer, der kan understøtte læring og læselyst. En væsentlig forudsætning herfor er, at materialerne er udførligt beskrevet i biblioteksbasen, så der findes konkret information, der kan matche en søgning. Til dette formål benytter Dantek BiblioMatik bibliografiske poster. Når et materiale skal registreres, kræves altså to ting: et materialenummer og en bibliografisk post. VIDEO Se instruktionsvideo om registrering af nye materialer på: www.dantek.dk/support/dantek-live Bibliotekets samling skal ud og arbejde hos elever og lærere og ikke samle støv på hylderne. 15 Den bibliografiske post oprettes INFO Det kan variere fra kommune til kommune, om den enkelte skole selv kan downloade poster, eller om kommunens bibliotekskontor eller pædagogiske central tager sig af denne opgave. Det kræver, at man har programmet Dantek Download Center installeret for at kunne hente poster i DanBib. Tidligere, når en ny bog skulle registreres, brugte skolebibliotekaren megen tid på at indtaste bare de mest basale informationer til den bibliografiske post. Nu kan Dantek BiblioMatik klare det på et øjeblik. Vha. Dantek Download Center oprettes der forbindelse til DanBib-basen, som bl.a. indeholder alle udgivelser i Danmark, og herfra downloades titlens komplette katalogpost med alle ønskelige bibliografiske data. I programmet Materialevedligeholdelse skanner eller indtaster du det nye eksemplars ISBN – dette er påtrykt som stregkode på bogens bagside og kan også ses i bogens kolofon. Hvis titlen ikke allerede findes i bibliotekets database, downloades den bibliografiske post automatisk fra DanBib-basen. Oprettelse af ny post med ”lokalt” faustnummer Hvis dit skolebibliotek ikke har Dantek Download Center, vil du i stedet blive tilbudt at oprette en ny post med et ”lokalt” faust-nummer. Enhver titel bliver ved dens oprettelse i Nationalbibliografien udstyret med et unikt 8-cifret nummer, der kaldes et faust-nummer (Folkebibliotekernes AUtomatiseringsSyTem). Dantek BiblioMatik bruger faustnummeret som den bibliografiske posts ID-nummer i din biblioteksbase. Et ”lokalt” faust-nummer betyder, at Dantek BiblioMatik, da det ikke har adgang til det officielle, selv tildeler titlen et faust-nummer. Du kan let genkende et ”lokalt” faust-nummer – det begynder altid med et 9-tal. Når du selv opretter en post, er du også nødsaget til selv at indtaste de nødvendige informationer om værket. Hovedposter og bindposter Du skal være opmærksom på, at der kan være forskellige slags bibliografiske poster afhængig af værkets karakter. Hvis det drejer sig om et flerbindsværk, fx Lademanns Leksikon, Ordbog over det danske Sprog og mange undervisningssystemer, kan der være to relevante poster til den titel, du vil registrere – en hovedpost og en bindpost. Hovedposten indeholder oplysninger om det samlede værk, dvs. generelle oplysninger og henvisninger til de bind, der udgør flerbindsværket. En hovedpost henviser ikke til et fysisk eksemplar, men til en abstraktion – et samleværk, der består af en række bind. Disse bind har så hver især en tilhørende bindpost, som indeholder information om det konkrete bind. Du kan IKKE registrere nye materialer på en hovedpost, da den jo ikke repræsenterer et fysisk eksemplar. I programmet Materialevedligeholdelse er hovedposter markeret med et hvidt kartotekskort og bindposter med et gråt. 16 Bibliografisk post > dokument < materialenummer For at skabe forbindelsen mellem det konkrete eksemplar og den bibliografiske post opretter Dantek BiblioMatik et mellemled – et såkaldt dokument. Det holder styr på de administrative data, der genereres i Dantek BiblioMatik. Og det er til dette dokument, det nye eksemplar skal knyttes. Du kan godt oprette flere dokumenter til én bibliografisk post – det kan være nyttigt til fx registrering af tidsskrifter. Læs mere om det i brugermanualens kap. 2 om Materialevedligeholdelse. Bindpost med dokument og tilknyttet eksemplarer. Materialenummer Sidste element i registreringen er påsætning og skanning af materialenummeret, som jo er bogens ”cpr-nummer”. Før du skanner stregkoden, skal du vælge, hvor eksemplaret skal opstilles, og hvilken udlånstidsgruppe det skal tilmeldes. Det gør du ved at sætte flueben ud for den ønskede afdeling og lånetidsgruppe. Når du afslutningsvis skanner materialenummeret registreres det nye eksemplar i biblioteksbasen, og det er nu klar til udlån. 17 Søg, og du skal finde! Søgning med Dantek BiblioMatik VIDEO Ønsker du at vide mere om CCL-søgning, kan du se en En af skolebibliotekarens fornemste opgaver er at finde det materiale elever og lånere efterspørger. Programmet Skolebibliotekarens Portal er dit stærke søgeværktøj. Det kan godt betale sig at investere lidt tid i brugermanualen for at lære de forskellige søgemetoder nærmere at kende. Elever og lærere kan lave søgninger vha. Dantek ElevWeb, som kan tilgås fra alle computere med en internetforbindelse. instruktions-video på: www.dantek.dk/support/dantek-live Her omtales kort nogle begreber, der er gode at kende, i forbindelse med søgning: Fritekstsøgning Ved en fritekstsøgning forstås en søgning, hvor du ikke nærmere specificerer, hvilke dele af den bibliografiske post der skal søges i. En fritekstsøgning søger ikke i alle oplysninger, men kun i titler, forfatternavne og medvirkende, alle typer emneord samt alle typer indholdsnoter. Den indholdsbeskrivende note i den bibliografiske post beskriver, som navnet antyder, bogens indhold, nævner hovedpersonernes navne og har et ganske kort handlingsreferat. Du kan med fordel benytte en såkaldt trunkering med spørgsmålstegn, fx hest? Så vil Dantek BiblioMatik søge efter alle ord, der begynder med hest (uden trunkering ville der kun søges på hest) og vil dermed finde poster indeholdende ord som fx hestesport, hestevæddeløb etc. Emneord Et emneord kan vidne om bogens tema, geografiske scene, dens målgruppe, dens undervisningsbrug og lign. I Dantek BiblioMatik kan du i den bibliografiske post støde på to grupper af emneord – den ene leveret af DBC (firmaet, der har ansvaret for driften af Nationalbibliografien) og den anden af Dantek. Danteks pædagogiske emneord supplerer DBC’s og er specielt rettet mod skolebrug – eksempler på Danteks emneord er oplæsning 6-7. klasse, døden, frilæsning 5. klasse, sjove bøger. Du kan også selv tilføje emneord til bibliotekets titler – de kaldes lokale emneord eller bruger-emneord. Det sker i Materialevedligeholdelse, højreklik på posten og vælg egenskaber. Det kan være en fordel at aftale med de andre skolebibliotekarer, hvordan I bruger lokale emneord, så der sikres en vist stringens. Lokale emneord kan ikke ses i den bibliografiske post, men er selvfølgelig søgbare i Dantek BiblioMatik. I Skolebibliotekarens Portal laver du søgninger ud fra emneord under fanebladet Formular i søgeruden. Elever og lærere har i Dantek ElevWeb naturligvis også muligheden for at søge med udgangspunkt i emneord. 18 Klassifikation – DK5 For faget dansk er flg. koder relevante: 37.14896 Danskundervisning 39.1 Folkedigtning 39.25 Rim 80 Litteraturteori 81 Litteraturhistorie 88.2 Fabler 89 Sprogvidenskab 89.6 Dansk sprog Faglitteraturen på skolebiblioteket er opstillet efter DK5-systemet. Forkortelsen betyder DecimalKlassedeling eller DecimalKlassifikation. 5-tallet henviser til, at det er femte udgave siden systemets grundlæggelse i 1915. I Dantek BiblioMatik kan du med CCL-søgekoden ’cl’ søge direkte på materialernes DK5-kode. Du kan se, hvad talkoderne henviser til her: www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/dk5.html. Skønlitteratur har koden sk. Lix, let og RR Frilæsningsbøger og bøger til læseundervisningen skal selvfølgelig passe til børnenes niveau. Til det formål findes tre forskellige ”tal”, der siger noget om den enkelte bogs sværhedsgrad. Det klassiske lix-tal (læsbarhedsindex) nyder stadig stor udbredelse og er også inkluderet i den bibliografiske post, som Dantek BiblioMatik benytter. Det betyder, at du kan søge bøger efter deres lix-tal i Skolebibliotekarens Portal. Lix har dog den svaghed, at forskellige bøger med samme lix-tal ofte har forskellige sværhedsgrader. Det skyldes, at lix kun tager højde for objektive kriterier og kun ud fra tre parametre, nemlig antal ord, antal hele sætninger og antal af ord med syv eller flere bogstaver. Ved fx ikke at tage hensyn til ord- eller sætningsgentagelser vurderer lix mange bøger til at være sværere, end deres praktiske brug afslører. Som en grov tommelfingerregel kan du gå ud fra, at 1.-3. klasse læser lix 3-19, 4.-6. klasse læser lix 19-25, og 7.-10. læser lix 25-31. Bemærk dog, at man på skalaen skelner mellem skøn- og faglitteratur. Nyere forskning kritiserer anvendelsen af lix og hævder, at bøger med lavt lix-tal faktisk kan være sværere, især for svage læsere (Bente Hahn Møller, Lixtal og læsbarhed, DPU 2006). 19 INFO Sådan søger du på lix i Skolebibliotekarens Portal. Vælg fanebladet CCL-søgning i søgeruden. Du skal bruge CCL-søgekoden ’ix’. Hvis du vil søge efter bøger med et lix-tal i intervallet 8-15, skriver du ’ix=8-15’. Derefter kan du søge videre. Lær mere om CCL-søgning i manualens kapitel om Skolebibliotekarens Portal. Til de letteste bøger er let-tallet (læseegnethedstal) udviklet. Let fastsættes som lix ud fra objektive kriterier (fem forskellige), men i modsætning til lix tager let-tallet højde for gentagelser af ord længere end seks bogstaver. Lærere og skolebibliotekarer har desuden mulighed for at flytte de enkelte bøger op og ned i kategori afhængig af lærere og elevers erfaringer og bøgernes illustrationsstøtte. Let indeholder 16 kategorier – fra 5 til 20, hvor 5 er lettest. Det nyeste skud på stammen for ”læsbarhedstal” er det newzealandsk udviklede RR-tal (Reading Recovery). Det giver klart det mest nuancerede billede af en bogs sværhedsgrad, men er samtidigt meget omfattende at udregne. RR-tallet fremkommer ud fra otte variabler og inddrager heri billedstøtte, syntaks og fortællingens konstruktion. Du kan læse mere i artiklen Lixtal, let-tal, RR-tal eller hvad? af Henriette Langkjær & Charlotte Svendstrup – den finder du her: www.dansklf.dk/multimedia/Artikel_om_Lettal.pdf. Reservation og Booking Er det ønskede materiale udlånt, kan det naturligvis reserveres. Det kan ske i både Skolebibliotekarens Portal vha. højrekliksmenuen og i Dantek ElevWeb efter låner-log-in. Ønsker din skole, at klassesæt og andre undervisningsmaterialer skal kunne bookes, tilbyder Dantek et bookingmodul, Dantek Booking. Det er let at håndtere, og du kender sikkert allerede arbejdsgangene fra booking hos CFU, der også benytter sig af Dantek Booking. 20 Support og hjælp Dantek vil gerne gøre sit til at understøtte dit arbejde som skolebibliotekar og tilbyder derfor en række forskellige support- og hjælpemuligheder. Support Vores telefoner (8680 3099) er åbne mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15 – her sidder Ilse og Heidi klar til at hjælpe dig, hvis du løber ind i problemer eller har spørgsmål til funktioner og programmer. Supporterne kan arbejde i samme skærmbillede som dig. Dermed kan de se, hvad du laver, og du kan se, hvad de laver – til stor nytte for begge parter. Hvis det passer dig bedre, har du også mulighed for at chatte med supporten via Danteks hjemmeside – www.dantek.dk – det kan ske i tidsrummet 8:30-14:30. Du er selvfølgelig altid velkommen til at sende en e-mail med spørgsmål til [email protected]. Vi melder tilbage inden for otte arbejdstimer – husk at oplyse navn, institution, tlf. og evt. træffetidspunkt. Vejledning og instruktion – www.dantek.dk På Danteks hjemmeside har du adgang til opdaterede udgaver af brugermanualen og KvikGuiden. I brugermanualen er alle funktioner omtalt og uddybet. KvikGuiden er beregnet på at have liggende ved siden af arbejdsstationen – i den findes korte step-by-step-forklaringer på de mest benyttede funktioner i Dantek BiblioMatik. Supporterne kan arbejde i samme skærmbillede som dig. På vores hjemmeside under Support > Dantek Live kan du desuden finde instruktionsvideoer, der pædagogisk viser, hvordan forskellige opgaver udføres. Erfaringen viser, at det er et rigtig godt sted at begynde sin ”uddannelse” i Dantek BiblioMatik. 21 Kurser i Dantek BiblioMatik Minikursus over telefonen Det er vigtigt for Dantek, at du kommer godt i gang på skolebiblioteket. Derfor tilbyder vi dig som ny skolebibliotekar et minikursus over telefonen. Her får du mulighed for, når det passer dig, i løbet af en times tid at få gennemgået de funktioner eller emner i Dantek BiblioMatik, som du finder vanskelige eller bare gerne vil vide mere om. Det er éntil-én-undervisning, hvor I begge arbejder i dit skærmbillede. Ring til Ilse i supporten på tlf. 8680 3099 og hør nærmere. TIP Du finder en genvej til alle brugervejledninger nederst på alle hjemmesidens sider. Øvrige kursusaktiviteter På Danteks hjemmeside kan du læse om vores kursusaktiviteter – dem kan du tilmelde dig online. Kurserne spænder bredt fra begynderkurser til mere specialiserede kurser. Ny bruger af Dantek BiblioMatik Kurset er en introduktion til Dantek BiblioMatik, hvor de mest benyttede dele vil blive gennemgået. Det er et kursus, der giver et godt overblik og sikrer et solidt ståsted i forhold til det daglige arbejde på biblioteket. Fokus på materialeregistrering og søgning med Dantek BiblioMatik Når de første begyndervanskeligheder er overstået, vil et mere specialiseret kursus være givtigt. Her vil du bl.a. blive introduceret til danMARC2-formatet og DanBib, Download af poster fra DanBib via Dantek Download Center, tidsskriftshåndtering, katalogisering – også af lokale poster, lokale emneord, materialestatistik mm. Du vil også lære om søgesystemerne i Dantek BiblioMatik: Skolebibliotekarens Portal og ElevWeb – herunder en introduktion til CCL-søgning (kommandosøgning). Vil du vide mere om kurserne, kan du ringe til Heidi eller Ilse i supporten på tlf. 8680 3099 eller læse mere på Danteks hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig. SUPPORT Ring på tlf. 8680 3099 mandag - torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15 22 FAQ – typiske problemer Oplever du fejl, eller opstår der problemer med Dantek BiblioMatik, er du naturligvis altid velkommen til at ringe til Ilse og Heidi i supporten. De vil oftest hurtigt og enkelt kunne hjælpe dig. Her løsningen på et par typiske problemer: Jeg kan ikke opnå forbindelse til fjernskrivebordet! Tjek først, om du har adgang til internettet – det er en forudsætning for at komme på fjernskrivebordet. Tjek dernæst, om det er det rigtige computernavn eller IP-adresse, der er tastet i Forbindelse til fjernskrivebord-programmet. Tjek, om port 3389 i firewall’en er åben for kommunikation indefra. Terminalprogrammet kommunikerer med terminalserveren over TCP/ IP port 3389. Denne port i firewall’en skal derfor være åben for kommunikation indefra. Dette kan skolens IT-ansvarlige sikkert hjælpe dig med. Har du stadig problemer, ring til Dantek Support, tlf. 8680 3099. Jeg har forbindelse til fjernskrivebordet, men kan ikke starte Dantek BiblioMatik-programmerne! Problemet opstår typisk, fordi biblioteket har fået en ny computer/ arbejdsstation med et andet navn end det, serveren kender. Ring til Dantek Support, tlf. 8680 3099 – Ilse ændrer let oplysningerne, så du igen kan benytte Dantek BiblioMatik. Jeg kan ikke aflevere et materiale! Hvis et materiale fejler ved aflevering i Udlånsskranke, prøv følgende. Tjek om materialet er tilknyttet en lånetidsgruppe – og tjek om låneren er tilknyttet en lånergruppe. Løser det ikke problemet, ring til Dantek Support, tlf. 8680 3099. 23 Skolebiblioteket – organisering Kommunen De lovgivningsmæssige rammer for skolebibliotekerne udgøres af Lov om Folkeskolen og Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen. Heri udstikkes de overordnede retningslinjer for organiseringen af skolebibliotekerne og kommunernes ansvar herfor. Det er et krav i lovgivningen, at hver selvstændig skole har et skolebibliotek, som ”er en del af skolens virksomhed”, og som skal fungere som et ”pædagogisk servicecenter”. Et sted at orientere sig om kommunens skolebibliotekspolitik kan være Den kommunale kvalitetsrapport på skoleområdet – den kan du sikkert få på skolens kontor. Det er dog ikke et krav fra lovgivningen, at skolebiblioteksordningen inddrages. I alle kommuner findes der også en såkaldt Styrelsesvedtægt – her findes ofte et bilag om kommunens skolebiblioteksordning, men igen er det ikke obligatorisk. Hvordan skolebiblioteksvæsenet er organiseret i de enkelte kommuner varierer meget – lige fra stærk centralisering til total decentralisering, hvor hvert bibliotek egenhændigt løser alle arbejdsopgaver og selv står for alle aspekter omkring nyindkøb. De fleste kommuner befinder sig dog et sted midt i mellem. Skolebibliotekskonsulenten Det er meget almindeligt, at kommunen råder over en bibliotekskoordinator eller en skolebibliotekskonsulent, der i forskellig grad hjælper med de administrative opgaver og bidrager i materialevalgsprocessen. Konsulenten kan være bakket op af et bibliotekskontor eller en pædagogisk central, hvor administrativt personale tager sig af en del af bibliotekernes administration. Hvis kommunen råder over en kommunal fællessamling vil den typisk være placeret i forbindelse med en evt. pædagogisk central. Her vil materialerne kunne bookes vha. Dantek Booking. 24 Skolebestyrelsen Det er skolebestyrelsen, der gennem budgetplanlægning sætter rammerne for bibliotekets økonomi og derfor har stor indflydelse på bibliotekets muligheder for udvikling og indkøb af materialer. Principielt skal skolebestyrelsen også godkende alle materialer, der er tilgængelige på skolen og dermed også på skolens bibliotek, men i praksis udstikkes der blot nogle retningslinjer for indkøb. Bestyrelsen kan evt. orienteres om anskaffelser og nye tiltag. I tilfælde, hvor skolebiblioteket giver adgang til lån fra folkebibliotekets samling, er det vigtigt at gøre sig klart, om der her gives adgang til materialer, som strider mod skolebestyrelsens retningslinjer (Jvf. Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen § 14, stk. 2). Ret til uddannelse I Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det i § 9: ”Til skolebiblioteket knyttes lærere ved skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner (…) Lærerne skal have gennemgået uddannelse til skolebibliotekar ved Danmarks Lærerhøjskole eller have forpligtet sig hertil eller på anden måde have tilegnet sig de kvalifikationer, som opgaven forudsætter”. Så hvis du ikke allerede har de nødvendige biblioteksfaglige kundskaber, har du normalt ret/pligt til at tage en skolebibliotekaruddannelse. Indholdet af uddannelsen tilrettelægges indtil videre af den enkelte professionshøjskole, der udbyder den. Der kan derfor være store forskelle afhængig af, hvor du vælger at tage uddannelsen. Interesseorganisationer Der findes to forskellige interesseorganisationer som har skolebiblioteket som virkefelt. Det drejer sig om Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Skolebibliotekarer. Sidstnævnte er skolebibliotekarernes forening og har det formål ”at arbejde for bedre ansættelsesforhold og uddannelsesforhold for skolebibliotekarer samt virke for en stadig bedre udbygning af skolebiblioteket i alle dets former”. Alle, der arbejder på et skolebibliotek kan blive medlemmer – det er der knap 2000, som er. Se http://www.emu.dk/gsk/skolebib/ org/medlem/index.html for mere information. Kommunernes Skolebiblioteksforening er en kommunalpolitisk forening med medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne, skolebibliotekarer, chefer for skoleområdet og ledere af skolebibliotekssystemer. Kommunernes Skolebiblioteksforening arbejder overordnet for, ”at kommunerne har velfungerende pædagogiske servicecentre for undervisningsmidler og skolebiblioteksordninger til formidling af undervisningsmidler og kulturelle værdier til skolens elever”. Foreningen står for en række udgivelser, der omhandler forhold på skolebibliotekerne. Du kan besøge dem på www.ksbf.dk. 25 Biblioteksverdenen Den overordnede styring af væsentlige dele af biblioteksområdet i Danmark, dog ikke grundskolernes biblioteker, varetages af Styrelsen for Bibliotek og Medier, tidligere kaldet Biblioteksstyrelsen. Udover at bistå Kulturministeriet og andre offentlige myndigheder i alle spørgsmål omkring folke- og forskningsbiblioteker og diverse medier har styrelsen ansvaret for, at der foretages en ensartet materialeregistrering af alle udgivelser i Danmark. Og netop denne registrering i form af en bibliografisk post er en væsentlig forudsætning for det daglige arbejde på biblioteket i forhold til at vedligeholde biblioteksbasen og foretage relevante materialesøgninger. INFO Det 13-cifrede ISBN består af: et 3-cifret præfiks, som identificerer bogbranchen (p.t. 978), efterfulgt af et ni-cifret hovednummer (land, forlag, titel) og til slut et kontrolciffer. Tidsskrifter er udstyret med et ISNN (International Standard Seriel Number). En bogs ISBN kan aflæses på stregkoden, der er påtrykt bogens bagside, eller i bogens kolofon. ISBN og pligtaflevering Når en bog udgives i Danmark, er forlaget eller udgiveren ifølge loven forpligtet til at aflevere to eksemplarer til Det kongelige Bibliotek. Den såkaldte pligtaflevering har eksisteret siden 1697 og sikrer ud over bevarelse af vores fælles kulturarv, at det danske biblioteksvæsen altid kan tilbyde adgang til alle materialer udgivet i Danmark. Forlag eller udgiver sørger endvidere for at deres udgivelser tildeles et ISBN. Det står for Internationalt StandardBog-Nummer og er et nummer bøger tildeles til identifikation. En bogs ISBN kan aflæses på stregkoden, der er påtrykt bogens bagside, eller i bogens kolofon. På dansk grund er det Dansk ISBN-kontor, der har ansvaret for at uddele, registrere og publicere korrekte ISBN. 26 Nationalbibliografien, DanBib-basen og faust INFO DBC hed tidligere Dansk BiblioteksCenter. Det ejes af Kommunernes Landsforening (46 %), Staten (29 %), Gyldendal (14 %) og Københavns Kommune Ansvaret for en fuldstændig registrering af nyudgivne materialer har Styrelsen for Bibliotek og Medier lagt i hænderne på det delvist privatejede firma DBC. DBC varetager vedligeholdelsen af Nationalbibliografien, som er en fortegnelse over alle udgivelser i Danmark. Ud fra de standarder, der er vedtaget i det såkaldte danMARC2-format, opretter DBC til ethvert nyt materiale en bibliografisk post med en omfattende beskrivelse af værket. (11 %). DBC driver Bibiliotek.dk, som giver adgang til alle danske folke- og forskningsbibliotekers materialer. Alle poster i Nationalbibliografien udstyres med et unikt otte-cifret nummer kaldet et faust-nummer. Faust er en forkortelse for Folkebibliotekernes AUtomatiseringsSyTem. I Dantek BiblioMatik bruges faustnummeret til at holde styr på alle biblioteksbasens poster. Som en overbygning af Nationalbiografien driver DBC DanBib-basen. Den indeholder stort set alle relevante bibliografiske poster for biblioteksdrift i Danmark og kan tilgås elektronisk (via den såkaldte Z39.50protokol). Det er her Dantek DownloadCenter henter de bibliografiske poster, du møder i Dantek BiblioMatik. Biblioteksafgiften og Copydan For alle de materialer, som danske biblioteker råder over, skal der betales forfattere og oversættere m.fl. et vederlag, som kaldes biblioteksafgiften eller bibliotekspenge. Fordelingen sker på baggrund af bibliotekernes indberetninger til Styrelsen for Bibliotek og Medier om materialebestanden. Derfor skal dit skolebibliotek lave en årlig indberetning. Dette hjælper Dantek BiblioMatik dig med – se brugervejledningen kap. 9. Ud over bibliotekspenge kompenseres forfattere for brug af deres værker igennem Copydan. Det er en forening, som varetager forfattere og kunstneres ophavsretslige interesser. Skoler betaler for ”Tekst & node”, der omhandler fx kopiering fra bøger, og ”BilledKunst”, som kræves for brug af enkeltstående billeder. Hvis din Dantek BiblioMatik har forsidevisning, kræves en aftale med Copydan om ”BilledKunst”. Disse aftaler indgås oftest af kommunen på vegne af de enkelte skoler. Efter al sandsynlighed er det derfor ikke noget, du behøver at forholde dig til. 27 Det pædagogiske læringscenter Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt • varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser • iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling • stiller fysiske og virtuelle læringsressour cer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling • fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø Det daglige virke på biblioteket Skolens pædagogiske læringscenter Et skolebibliotek er ikke længere blot et bibliotek, der står for at udlåne undervisningsmateriale og frilæsningsbøger, men bliver i stigende grad opfattet som initiativtager og vigtig medspiller i skolen pædagogiske udvikling. I Lov om folkeskolen tales om et ”pædagogisk servicecenter”, og Undervisningsministeriet benytter i flere sammenhænge begrebet ”pædagogisk udviklingscenter”, som betegnelse for et skolebibliotek, der er en vigtig ressource for hele skolens udvikling. Aktuelt arbejdes der i mange kommuner på at præsentere og nyttiggøre skolens bibliotek som en central del af skolens læringsressource. Med afsæt i en omfattende undervisningsmaterialesamling, og skolebibliotekarernes viden om anvendelsen af denne, er det naturligt at imødese pædagogiske initiativer fra skolens bibliotek. Den ønskede udvikling mod skolens pædagogiske læringscenter er dermed en udvikling mod at optimere skolens pædagogiske udbytte af skolebiblioteks virksomhed. Dermed præciseres også vigtigheden af denne udvikling, og igangsatte initiativer tager naturligt afsæt i et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejderne på skolens bibliotek. Både Kommunernes Skolebiblioteksforening og Skolebibliotekarforeningen arbejder med initiativer på dette udfordrende område. Forvent, at der løbende udkommer konkrete initiativer fra disse foreninger som supplement til de allerede udgivne. Danmarks skolebibliotekarer Et skolebibliotek er ikke længere blot et bibliotek, der står for at udlåne undervisningsmateriale og frilæsningsbøger 28 Kerneydelser Materialevalg – indkøb af materialer For at skolebiblioteket kan være tidssvarende, vække elevernes læselyst og understøtte det pædagogiske udviklingsarbejde, skal der løbende indkøbes nye materialer. Det er skolebibliotekarens ansvar at sikre, at bibliotekets midler anvendes inden for de rammer, som skoleledelsen og skolebestyrelsen har udstukket. Det gælder derfor om at skaffe sig det bedst mulige beslutningsgrundlag før køb. I nogle kommuner foregår med passende intervaller en fælles vurdering, hvor repræsentanter fra alle skoler på baggrund af såkaldte gennemsynseksemplarer drøfter de enkelte titler. Har kommunen et skolebibliotekskontor eller en pædagogisk central vil ansvaret for en del af vurderingsprocessen være placeret her. I andre kommuner foregår der ingen fælles vurdering. Ugefortegnelsen Udgangspunktet for skolebibliotekets løbende materialeindkøb er en fortegnelse, der udgives af DBC, over nyudgivne folkeskolerelevante titler. Den indeholder ugentligt 60-150 poster og kaldes Folkeskoleegnede titler – tidligere hed den Folkeskolens grundfortegnelse. I nogle kommuner modtager skolebibliotekarerne hver fjortens dag eller månedligt fortegnelsen fra en skolebibliotekskonsulent eller koordinator evt. med kommentarer – fx gennem Dantek MaterialeValg. Andre steder må skolebibliotekaren selv skaffe den. Det kan bl.a. ske vha. Dantek Download Center eller Dantek MaterialeValg. 29 Beslutningsstøtte Der findes en række steder, hvor du kan finde nyttig information om de materialer, du overvejer at købe: • Materialevurderinger på www.netpunkt.dk – de såkaldte lektør udtalelser. De udarbejdes af bibliotekarer ansat i folke- og skolebiblioteker og har en biblioteksfaglig synsvinkel. Det er DBC, der fremstiller lektørudtalelserne og gør dem tilgængelige på www.netpunkt.dk. Kræver abonnement. • Anmeldelser på Folkeskolens hjemmeside www.folkeskolen.dk. Vurderinger i forhold til alder og klassetrin og med en generel pæ dagogisk målestok. •Bladet Børn og Bøger udgiver af Kommunernes Skolebiblioteks forening. Tegner en profil af børne- og ungdomslitteratur med mange anmeldelser. • EMU – materialeplatformen. http://materialeplatform.emu.dk. Du skal være opmærksom på, at her leverer forlagene selv omta len af materialerne. Gode tip om brugen af undervisningsmaterialet. Leverandører og forlag Der vil oftest findes en fælleskommunal leverandør, hos hvem hovedparten af bibliotekets og skolens materialer skal købes. Der vil så være truffet aftale om, hvilke typer af klargøring materialerne kan leveres med. Klargøring omfatter indbinding/plastning og evt. påsætning af DK5-nummer, label og stregkode. Tidligere havde Danmark faste bogpriser – det betød at forlagene bestemte, hvad bøgerne skulle koste hos boghandlerne. Sådan er det ikke længere. Nu er der fri prisfastsættelse. Det betyder, at priserne kan svinge meget. Derfor er det nogle gange billigere at købe fx undervisningsmateriale direkte hos forlagene i stedet for hos bibliotekets faste leverandør. Du skal dog være opmærksom på, at der kan komme ekstraomkostninger til ekspedition og forsendelse, og at materialet ikke leveres klargjort. Du skal også være opmærksom på, at der kan være regler for, hvor du må handle – ifl. lovgivningen skal offentlige indkøb over et vist beløb i udbud – dette gælder også skolebibliotekernes indkøb, som dermed kan blive bundet til en eller flere forhandlere. De priser, du støder på i Dantek BiblioMatik og Dantek MaterialeValg, er forlagenes vejledende priser, som de optræder i posterne fra DanBib. De afspejler derfor ikke altid den aktuelle markedspris. Hvis skolebiblioteket også står for indkøb og registrering af skolens undervisningsmaterialer (DES - Det Enstrengede System), har man mulighed for en mere optimal udnyttelse af skolens materialebudget, samt større sikkerhed for at udlånte taskebøger kommer tilbage til skolen. 30 Dantek MaterialeValg Dantek har udviklet en løsning til materialeindkøb til skolerne. Det understøtter hele materialevalgsprocessen, skaber et kvalificeret beslutningsgrundlag og indeholder komponenter til udgivelse af ugefortegnelser og inspirationslister, bestilling af materialer ved leverandører og modtagelse med direkte registrering i Dantek BiblioMatik. Du kan ringe til Dantek Support på tlf. 8680 3099, hvis du vil høre mere. INFO Hos Københavns kommunes biblioteker kommer et materiale (skønlitteratur) i depot, hvis det ikke har været udlånt i to år, og kasseres efter yderligere 5 år, hvis der har været under tre udlån. VIDEO Se instruktionsvideo om kassation på: www.dantek.dk/support/dantek-live Kassation En af skolebibliotekarens mange opgaver er den løbende revision af bibliotekets samling. Hertil hører ikke bare indkøb af nye materialer, men også kassation af eksisterende materialer. Overordnet er der tre grunde til at skille sig af med erhvervede materialer: slid, manglende udlån eller forældet indhold. Hvordan vurderer man, hvornår et materiale bør kasseres? Det er altid en god idé at have en kassationspolitik på biblioteket, så man har nogle retningslinjer at gå efter – måske skal materialer, der ikke har været udlånt i fire år overvejes kasseret. Retningslinjer for kassation er et oplagt diskussionsemne næste gang, du er samlet med dine skolebibliotekarkolleger. Med Dantek BiblioMatik er det let at lokalisere materialer uden udlån. Start Materialevedligeholdelse, vælg Funktioner > Ikke udlånte materialer… Efterfølgende må du så basere kassationen på et biblioteksfagligt skøn. Nogle titler skal måske have en ekstra chance hjulpet på vej af reklame og en mere prominent placering, mens andre skal direkte ud. Indberetning til Undervisningsministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier Kommunale skolebiblioteker har pligt til at indberette forskellige driftsmæssige oplysninger til Undervisningsministeriet, der efterfølgende udfærdiger statistikker omkring virksomhed, udlån og bestand. Til Styrelsen for Bibliotek og Medier skal der indberettes oplysninger om bestanden af bøger til almindeligt udlån – altså ikke taskebøger. Det er på baggrund af denne indberetning, at staten udbetaler kulturstøtte til forfattere, oversættere og illustratorer. Dantek BiblioMatik har funktioner, der kan hjælpe med begge dele. Se brugervejledningens kapitel 9 omkring indberetning og statistik. 31 Biblioteks- og materialekundskab Undervisning i brugen af biblioteket kan evt. arrangeres i samarbejde med folkebiblioteket eller foregå på skolebiblioteket og har til formål at give eleverne færdigheder i materialesøgning og viden om de tilbud, biblioteket har. Du kan behandle emner som forskellige former for informationssøgning, forskel på skøn- og faglitteratur, bibliotekets struktur, brug af Dantek ElevWeb og for de mindre elever introducere sikre online søgeværktøjer. For de større elever er det relevant at tale om bibliotekets muligheder i forhold til projektopgaven og lign. Generelt er det en god idé i samarbejde med klassens lærere at kæde brugen af biblioteket sammen med elevernes aktuelle undervisning. Bibliotekskundskab kan evt. kombineres med Junior PC-kørekort. Måske har I på skolen allerede en målsætning om, hvilke biblioteksorienterede kompetencer, eleverne skal have på de forskellige trin. Et værktøj, der kan klæde eleverne bedre på til at færdes på nettet, er Netpilot. Det er et projekt, der handler om at styrke børns kompetencer inden for informationssøgning på Internettet og biblioteket. Det er designet til folkeskolens 6. klassetrin, men kan bruges af alle med en interesse for at blive bedre til informationssøgning. Netpilot er gratis at bruge i undervisningssammenhænge – www.netpilot.dk/. Det har dog den begrænsning kun at fungere til Google-søgninger og kun i Windows. 32 Et par ideer til arrangementer og tiltag på biblioteket Boganmeldelser I samarbejde med dansklærerne kan biblioteket få elever til at lave boganmeldelser. Det kan virke som motivation og drivkraft til videre læsning. Anmeldelserne kan udstilles, gøres tilgængelig på skolens intranet eller samles i en mappe på biblioteket. Forfatterbesøg For at inspirere og gavne elevernes læselyst, kan det være en rigtig god ide at arrangere forfatterbesøg. Forfatteren kan fortælle om sit forfatterskab, konkrete bøger eller om selve skriveprocessen. Et forfatterbesøg kan med fordel kombineres med skriveøvelser i danskundervisningen. Efterfølgende kan man ”udgive” elevers egne ”bøger” og registrere dem til udlån. Kontakt til forfattere kan nemt findes på www.litteratursiden.dk. Hjemmeside Det er en god ide, at biblioteket er tydeligt til stede på skolens hjemmeside og intranet. Her kan du præsentere nyheder, anmeldelser og relevant information om biblioteket. Vær opmærksom på, at Dantek BiblioMatik kan kombineres med skolens intranet, så det bliver muligt for eleverne via ElevIntra at se lånerstatus hjemmefra. Se brugermanualens kapitel om Dantek ElevWeb for flere oplysninger. Lektiecafé Det er nærliggende at lade skolebiblioteket danne rammen om lektiecafeer. Her er adgang til bøger om de fleste emner, og det er samtidig en god måde at få gjort reklame for bibliotekets faciliteter og mange spændende materialer. 33 Resursepersoner Skolens læsevejleder, kolleger med særlig viden inden for bestemte områder eller med gode ideer til den fremtidige udvikling kan tilknyttes skolebiblioteket og bruges i forbindelse med konkrete projekter eller arrangementer. Det gælder om at opbygge et stærkt team med brede kompetencer omkring biblioteket. Årsplanlægning Det kan anbefales at udforme et katalog med de tilbud, skolebiblioteket har til lærere og elever. Udlever det gerne til lærerne, når de skal i gang med årsplanlægningen, så kan de inddrage skolebibliotekets aktiviteter. Det kan fx være Projektorientering for 8.- og 9.-klasserne, biblioteksorientering og lign. I samarbejde med dansklærerne kan biblioteket få elever til at lave boganmeldelser. Det kan virke som motivation og drivkraft til videre læsning. ISBN 978-87-89207-38-4 Dantek A/S Vestergade 41 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 99 [email protected] www.dantek.dk
© Copyright 2024