DiN BaNk foRTieR saNDheDeN
Penge Magasin fra Forbrugerrådet · September 2011 nr. 10 kr. 50,– så får du bedre råd 300 Verdensmarkedsprisen på korn, indekseret juni 2011 250 200 december 2008 150 Investering i fødevarer kan føre til sult 100 Din bank fortier sandheden Test af netbanker Alt for besværlige og kedelige at bruge 50 Nyt gebyr på kreditkort Rød, gul og grøn investering Forbrugerne risikerer at ende med regningen Trafiklyset er kun en rettesnor 11-2011 | Tænk Penge | 1 Indhold Gode til det enkle 30 Lis Hornø, chefredaktør (ansv.): Oversigten over posteringer burde gå fem år tilbage i stedet for 13 måneder, så jeg hurtigt ved at overføre dem til et regneark og sortere efter modtager kunne se, hvad jeg har betalt til en bestemt kreditor. Nu er jeg nødt til at downloade gamle udtog som pdf-filer fra e-boks og køre processen med håndsving. En ”sorter efter”-knap og søgefunktion ville også være kæmpe fremskridt! De elementære funktioner virker godt i netbankerne. Det er nemt at overføre penge, tjekke saldoen og betale et girokort. Men Tænk Penges test af ti netbanker viser også, at der absolut er plads til brugervenlig forbedring. Her på redaktionen kunne vi godt tænke os nogle flere og mere avancerede muligheder i netbankerne. 6 Kreditkortgebyr Det kommer til at koste penge at bruge dit Mastercard eller Visakort i butikkerne. → 7 Farvel til bankbogen Den gamle bankbog af pap er snart en saga blot. Men de ældre vil savne den. Mette Schmidt, redaktør: Netbank er jo helt uundværlig. Det er mange år siden, jeg sidst har sat mine ben i en bankafdeling. Men jeg kunne godt bruge en hjælpende hånd fra en rigtig bankansat til at finde ud af budgetværktøjet på min netbank. Efter forgæves at have forsøgt at klikke mig frem til, hvordan det skulle bruges på bankens hjemmeside, er jeg endt med at selv at oprette et godt gammeldags regneark. Mærket angiver det bedste af de testede produkter eller ydelser på baggrund af Tænk Penge-redaktionens egen undersøgelse. Redaktionel gengivelse af hele artikler og grafer samt enhver brug af Tænk Pengeoplysninger i reklameøjemed kun med tilladelse fra Tænk Penge 16 Rød, gul, grøn Trafiklys hjælper dig med at styre uden om investeringsprodukter med høj risiko. 18 Obligationer til de forsigtige Få 12 gode råd til investering i obligationer. 20 Læserne mener FTF kritiserer Tænk Penge-artikel om arbejdsmarkedspensioner. 21 Sultens spekulanter Danske bankers investering i fødevarer presser priserne i vejret og forstærker sultproblemer. 30 For fattig til morgenmad Høje fødevarepriser gør det endnu sværere at skaffe mad på bordet i Uganda. Charlotte Friis Eriksen, journalistpraktikant: Jeg bruger især min netbank til at kontakte min bankrådgiver. Det fungerer fint med mails, men det kunne være rigtig smart og tilmed billigt med en live chat, hvor rådgiveren var online på bestemte tidspunkter. Når det hele i forvejen foregår på nettet, ville det være praktisk at have en samtale via netbank, og med en chat også nemmere at stille flere og uddybende spørgsmål. Næste nummer af Tænk Penge: Fredag den 16. december 2011 Tænk Penge Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K Mail: [email protected] Telefon: 77 41 77 41 Abonnement: 299 kr. for 6 numre, 239 kr. for Tænk-medlemmer E-mail: [email protected] Telefon: 77 41 77 41 Mandag-fredag kl. 9-12 Erik Valeur, journalist: Da jeg har skrevet meget om både overvågning og it-sikkerhedsbrister, ved jeg jo godt, at idéen med et nøglekort med talkoder til éns netbank er en rigtig god idé. Alligevel tror jeg, at denne lillebitte smule mere besvær med at ‘komme ind i banken’ har bevirket, at mine besøg er blevet væsentlig færre. Mon ikke det er sådan for en del netbank-kunder? Repro: Highlight A/S Tryk: Color Print A/S Forsidefoto: Villads Engel Layout: Ribergård & Munk Korrektur: Annette Koeller 2 | Tænk Penge | 11-2011 Rugbrødsbanker med skuffende få nyskabelser, lyder dommen. Marianne Troelsen Skou, journalist: Jeg bruger min netbank flere gange om ugen til at tjekke saldo, overføre penge eller betale en regning. Jeg er stort set aldrig i kontakt med min bankrådgiver længere. Overordnet er jeg tilfreds med min netbank, men jeg savner en mere visuel tilgang til mine konti, som for eksempel kunne give mig et smart overblik over, hvad jeg bruger mine penge på. Et diagram eller en lagkage, der var delt op i kategorier som dagligvarer, tøj, fornøjelser og så videre. Tænk Penge udgives af Tænk Mer a/s og optager ikke annoncer issn 1903-7457 8 Test af netbanker Fotograf: Henriette Christensen 32 Nej tak til småpenge Slip for mønter i lommen, de kontaktløse kort er på vej til Danmark. 8 34 Læserne spørger Skal banken dække mine tab, når netbank går ned? 35 Spar så op Kan du spare op, kan du blive til hvad som helst, råder dynekongen Lars Larsen. 36 Siden sidst 16 Vi har stadig ikke styr på vores rettigheder, når vi tager på ferie. 11-2011 | Tænk Penge | 3 & Kort kontant noter Første retssag mod Amagerbanken Danskerne vælger livrente Bank skal betale hundredtusindvis af kroner til to kunder Mere etik hos pensionsselskaber En gruppe af Amagerbankenaktionærer vil anlægge sag mod Amagerbankens gamle og nye ledelse, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Aktionærerne vil have erstatning for de tab, de har lidt i forbindelse med handler med Amagerbankens aktie efter beslutningen om den sidste kapitalrejsning i banken. Gruppen oplyser, Vil du have hele din pension udbetalt på en gang? Eller i små portioner? De fleste danskere vælger den sidste mulighed enten i form af en ratepension, hvor man får pengene udbetalt over en bestemt årrække, eller i form af en livrente, altså at få udbetalt et fast beløb hver måned, så længe man lever. Blot hver fjerde vælger kapitalpension, hvor hele pensionen udbetales på én gang. Det oplyser ATP i en undersøgelse fra maj 2011 baseret på cfe egne beregninger. To forbrugere skal nu have i alt 359.783,43 kroner tilbage fra Nordjyske Bank. Det har Forbrugerombudsmanden besluttet i en sag, hvor banken ikke havde informeret forbrugerne klart nok om de risici, der fulgte med et lån med renteswap-aftaler. Banken havde ifølge Menneskerettigheder, miljøhensyn og mindre kriminalitet er kommet på dagsordenen hos flere pensionsselskaber. Hele 99 procent af alle pensionsselskaber i Danmark har nemlig formuleret en såkaldt SRI-strategi, der skal sørge for, at selskaberne ikke investerer danskernes forsikringspenge i uetiske virksomheder. Til sammenligning havde kun 79 procent af pensionsselskaberne en SRI-strategi i 2009. cfe at den vil samle i alt mindst hundrede aktionærer, da det er kravet for at opnå en fri proces. mts Husk at forsikre dine børn 465 børn kommer til skade hver dag, og mange af dem er ikke dækket af forældrenes ulykkesforsikring, når de kommer til skade på legepladsen eller i haven. Ifølge Forsikring & Pension glemmer hver femte familie at skrive børnene på forsikringen. Alene i folkeskolerne kommer 150 børn til skade hver dag, men heller ikke i skolen kan man være sikker på, at børnene er forsikret. cfe 36 % vælger ratepension 26 % vælger kapitalpension Kilde: ATP 6 gode råd til dig der skal sælge bolig 1 Boligmarkedet er bundfrossent, lyder det fra ejendomsmæglerne rundt omkring i landet. Derfor er det en god ide, at du som hussælger gør dig nogle overvejelser, inden du vælger mægler og sætter ”til salg”-skiltet i forhaven. Forbrugerrådets økonom, Maria Hyldahl, giver her nogle gode råd: 38 % vælger livrente Få flere forskellige ejendomsmæglere til at vurdere boligen Man skal ikke nødvendigvis vælge den, der tilbyder den højeste salgspris, men tværtimod den, man har mest tiltro til og en god kemi med. Sørg for at få tilbuddet på skrift. Dyrere for boligejere at låne penge Realkreditkoncernen Nykredit skal tjene flere penge for at være bedre polstret. Derfor stiger priserne for kunderne i Totalkredit, lyder det fra koncernen. Da Nykredit i 2003 fusionerede med Totalkredit var en del af betingelserne, at Nykredit ikke måtte hæve priserne for lån. Konkurrencerådet godkendte nemlig fusionen under forudsætning af, at størrelsen på bidragssatsen, som private kunder betaler Nykredit for at administrere deres realkreditlån, blev sat ned til 0,50 procent. Og dette loft er ikke tidsbegrænset, vurderer Konkurrencerådet. Derfor vil Nykredit fremover kun yde lån gennem Totalkredit, hvor koncernen gerne må hæve prisen. Nye og eksisterende kunder i Totalkredit vil dermed opleve prisstigninger, mens kunderne i Nykredit bliver fredet på ubestemt tid. Tænk Penge har tidligere lavet en analyse af realkreditinstitutternes bidragssatser, hvor Nykredit og Totalkredit fik ”Tænk Penge anbefaler”, fordi de to institutter på daværende tidspunkt havde de billigste bidragssatser. mts 2 3 Prut om prisen på salæret Det er helt oplagt, især på grund af det pressede marked, at prøve at prutte om salærets størrelse hos de forskellige ejendomsmæglere. www Læs mere på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside boligejer.dk, hvor du kan finde al den information, du skal bruge, hvis du vil sælge, købe eller bygge bolig. 4 | Tænk Penge | 11-2011 Forbrugerombudsmanden primært fokuseret på de positive konsekvenser og ikke tydeligt oplyst om de særlige vilkår for indfrielse af aftalen, som ved rentefald kunne medføre, at det blev meget dyrt at komme ud af aftalen. cfe Stil spørgsmål til alt Spørg ind til hvad det er, du får for pengene, og hvad de konkrete ydelser dækker over. Der er en række obligatoriske ydelser, mæglerne skal udføre, og derudover en masse tillægsydelser, som varierer fra mægler til mægler. Hvilke og hvor mange annoncer tilbyder mægleren, og hvem står for fremvisningen i forbindelse med salget - sælger eller mægler? Accept af nyt betalingskort Udskifter din bank dit betalingskort til en anden korttype med nye betingelser, skal du sige god for det. Det har Forbrugerombudsmanden netop afgjort i en sag, hvor Handelsbanken uopfordret sendte MasterCard som erstatning for Visa Elektron til sine kunder. Ifølge Forbrugerombudsmanden skal man indgå en ny aftale med banken, når man overgår fra et kortselskab til et andet. cfe 4 Udfør eventuelt en del af arbejdet selv Salg af bolig kræver fremvisning af offentlige dokumenter, som mæglerne oftest skaffer. Men du kan spare udgiften ved selv at finde dokumenterne. Hos andre mæglere kan du spare penge ved selv at stå for at vise din bolig frem til interesserede købere. Kunder i krakket bank går nu i retten Foreningen Garantloekken, hvis sag mod Løkken Sparekasse Tænk Penge beskrev i marts, er nu klar med Danmarks første gruppesøgsmål mod en sparekasse. De har opfordret alle tidligere garanter af Løkken Sparekasse til at melde sig til foreningen inden 1. september. Indtil videre har foreningen fået over 1.400 medlemmer og får stadig mange ansøgninger hver dag. Retten har godkendt søgsmålet, og foreningen har i april fået fri proces mod EBH-bank, nu FS Finans, som overtog Løkken Sparekasse. Sagen kommer for retten i Hjørring, og formand for Garantloekken, Kristian Andersen, er optimistisk: ”Den frie proces indikerer, at vi har en god sag. Og jeg ville ikke bruge 10-12 timer i døgnet på denne sag, hvis jeg ikke troede på, at det kan lykkes. Men skulle retssagen alligevel falde uheldigt ud, har vores motto hele tiden været: Vi har da gjort, hvad vi kunne.” Foreningen Garantloekken har kæmpet for deres sag i cirka to og et halvt år og forventer at have alle medlemmer og al dokumentation cfe på plads sidst i september. FÅ HJÆLP PÅ WWW Privatøkonomien driller de unge Når man flytter i egen lejlighed for første gang, kan det være svært at få overblik over økonomien, og hvad vand, varme og el egentlig koster. Derfor har Penge- og Pensionspanelet lavet en guide, der kan hjælpe de unge med at lægge budget, få ideer til sparetips og generelt lære om privatøkonomi som udeboende. Penge- og Pensionspanelets tal viser, at en fjerdedel af de 18-25-årige bruger flere penge, end de har, og ofte trækker deres kassekredit helt i bund. Panelet mener, at guiden kan være en stor hjælp til de mange unge, der nu står med nye udgifter. cfe Find guiden: ppp.dk/unge shopper med mobilen Med få klik kan du købe tøj, fødevarer og musik på din mobil. Og det benytter flere og flere danskere sig af, viser en undersøgelse fra Dansk e-handelsanalyse. 12 procent af danskerne handlede på nettet via deres mobiltelefon i andet kvartal af 2011. Det er en stigning på 70 pct. i forhold til første kvartal. Generelt elsker de danske forbrugere at handle på internettet, og hver sjette dansker har brugt computeren til indkøb. Især DSB, Telmore og CDON.com er populære netbutikker. cfe 5 6 Gå efter kontanterne Nogle mæglere lokker med en gave, hvis man vælger dem som mægler. Det kan for eksempel være et fladskærms-tv. Det skal man ikke lade sig narre af. Forsøg i stedet at få et nedslag i salæret. Undgå særlige bonus-salærer Nogle mæglere har en ordning, hvor boligsælgere kan betale en særlig bonus til ejendomsmægleren for at få solgt boligen hurtigt til den vurderede pris. Men en af mæglerens væsentligste opgaver er naturligvis at prissætte boligen rigtigt og arbejde aktivt for salg af boligen til denne pris. Derfor er en bonus reelt ekstra løn for det, ejendomsmægleren er ansat til at gøre. mts Unge forstår ikke forbrugslån Det er altid billigst at købe kontant. Det er budskabet i forbindelse med Penge- og Pensionspanelets nye webbaserede Lånometer. Specialkonsulent hos Penge- og Pensionspanelet Mette Scharling Tollestrup forklarer, at der er brug for mere oplysning om forbrugslån: ”Vores undersøgelser viser, at 50 procent af de 18-25-årige ikke kan gennemskue et lån. Lånometeret skal derfor give de unge et fingerpeg om, hvad det koster at optage et forbrugslån,” siger hun. På hjemmesiden kan man for eksempel se, at et tv til 5.000 kroner stiger til 5.863 kroner over et år med et forbrugslån via en udlånsvirksomhed på internettet. Mette Scharling Tollestrup pointerer, at det nye Lånometer ikke kan give en eksakt pris på et lån og opfordrer i stedet til, at man snakker med låneudbyderen om de præcise priser. cfe Prøv Lånometeret: ppp.dk/laanometer 11-2011 | Tænk Penge | 5 nyheder Danskerne stoler på NemID Når danskerne skal logge på netbank, føler vi os ekstra sikre med NemID’s nøglekort. Og det kan vi også roligt gøre, viser nye undersøgelser Af Charlotte Friis Eriksen Over halvdelen af danskerne bruger Nem ID, og vi føler os trygge ved det lille nøglekort. Hele 30 procent af danskerne føler sig mere sikre online, efter at NemID blev indført i sommeren 2010, viser en undersøgelse foretaget i maj, som analyseinstituttet YouGov har lavet for it-firmaet Symantec. Og noget tyder da også på, at vi har god grund til at føle os trygge, når vi logger på netbank. Siden september 2010 har der ikke været et eneste indbrud i netbankerne, fortæller Finansrådet. Til sammenligning blev der i 2008 og 2009 stjålet over 13 millioner kroner ved 362 indbrud i netbankerne. Vi er trygge med to koder At kunne fejre et-års-fødselsdag med disse resultater glæder firmaet DanID, der står bag NemID. De er dog ikke overraskede over, at danskerne føler sig mere trygge, selv om det måske ikke er alle brugere, der er klar over, at netbankerne har været fri for indbrud. Årsagen skal findes i måden, som sikkerhedssystemet er udformet på. ”Mange føler sig trygge ved to faktor-løsningen. Man har både en fysisk kode i form af nøglekortet og en kode i hukommelsen, som er adgangskoden. Hvis nogen stjæler nøglekortet, har de i hvert fald ikke den anden kode og omvendt. Det får folk til at føle sig ekstra trygge,” forklarer kommunikationschef i DanID, Jette Knudsen. n 6 | Tænk Penge | 11-2011 Kreditkortgebyr læsses af på forbrugerne Bodil Larsen fra Espergærde har for nylig skiftet bankbogen ud med et hævekort, da hun fik brev fra banken om, at bankbøgerne nu udfases. Hun foretrækker dog stadig at gå ind i sin vante Nordea-afdeling og hæve penge ved kassen. ”Jeg har fået pinkode til kortet, så jeg kan hæve i automaten, men jeg har ikke prøvet det endnu,” siger Bodil Larsen. Nye regler gør det fremover muligt for butikkerne at sende bankgebyret for brug af kreditkort videre til forbrugerne. Og meget tyder på, at forbrugerne ender med regningen Af Charlotte Friis Eriksen Det kan blive dyrere for forbrugerne at svinge deres Mastercard eller Visakort i butikkerne. Fra 1. oktober i år må butikker og restauranter sende det gebyr, som bankerne opkræver på kreditkort, videre til forbrugerne. Som reglerne er i dag, er gebyret på kreditkort på 0,75 procent af prisen på dit køb. Det betyder, at det koster 7,50 krone, hver gang du køber for 1.000 kroner. Ikke alle butikskæder har meldt ud, om de fremover vil sende regningen videre til forbrugerne, eller om butikkerne selv fortsat vil betale gebyret, men ifølge supermarkedsgiganterne Coop og Dansk Supermarked ser det ikke ud til, at forbrugerne slipper. ”Vi vil som udgangspunkt sende gebyret videre, og hvis den tekniske løsning er klar, vil vi gøre det fra første dag,” siger Henrik Kirketerp, direktør hos Dansk Supermarked. Også hos Coop regner man med, at forbrugerne kommer til at betale. ”Det er overvejende sandsynligt, at vi vil sende kreditkortgebyrerne på de internationale kort videre til kunderne,” siger Jens Juul Nielsen, kommunikationsdirektør hos Coop. ”Det mest rimelige er, at de, der påfører udgifterne, også er dem, der betaler. Alternativet vil være, at omkostningerne skal dækkes af alle kunder,” siger han. I lande, som Holland og Australien, hvor butikkerne også må opkræve kreditkortgebyr fra kunderne, er gebyret blevet et konkurrenceparameter. Det betyder, at forbrugerne slipper for gebyret i de fleste butikker i disse lande. Regler diskriminerede turister Ændringen bunder i, at Europa-Kommissionen mener, at de gamle gebyrregler er diskriminerende. Før skelnede man mellem udenlandsk og dansk udstedte betalingskort. På de udenlandske skulle man betale gebyr, hvor man med et dansk udstedt kort var fri for gebyrer. Det var diskrimination af udlændinge og turister, Foto: ThomasTolstrup Debetkort er betalingskort som Dankort, Visa/ Dankort, Visa Electron og MasterCard Direct. Her bliver beløbet trukket fra kontoen med det samme, når man betaler med kortet i butikkerne. Sig farvel til din bankbog De store banker udfaser den fysiske bankbog. Men husk at hjælpe de ældre, når hævekortet tager over, beder Ældre Sagen Kreditkort er blandt andre MasterCard, Visa (ikke Visa/Dankort), American Express og Diners. På disse er der tilknyttet en kredittid, og beløbet bliver først trukket på kontoen senere, for eksempel 45 dage efter købet i butikken. som kom til Danmark og brugte kortet, mente Europa-Kommissionen. De truede med en traktatkrænkelsessag, og derfor valgte Økonomi- og Erhvervsministeriet at ændre reglerne. Nu skelnes der i stedet mellem debetkort og kreditkort, så debetkort forbliver gebyrfrie, mens butikkerne får mulighed for at opkræve gebyr fra kreditkortbrugere. Hvis butikkerne vælger at sende gebyret til forbrugerne, lægges det oven i beløbet ude i butikkerne, og gebyret skal fremgå af bonen. Butikkerne er under alle omstændigheder forpligtet til at oplyse, hvorvidt kunderne skal betale gebyret, og hvor højt det i så fald er. n Af Charlotte Friis Eriksen Det er slut med den gammeldags, fysiske bankbog hos Nordea. Fra 1. november 2011 skrotter banken nemlig alle bankbøger. Fremover skal kontanthævninger ordnes med hævekort, for det er både mere sikkert og praktisk, mener banken. Og Nordea er ikke de første til at lukke bankbøgerne, for et lille års tid siden valgte Sydbank at lukke for deres kunders bankbøger. Deres begrundelse var, at det er et gammeldags og forældet medie at holde styr på sin økonomi med. Nu melder flere af de andre store banker, at de snart vil følge trop. For eksempel har Danske Bank stadig bankbøger, men oplever en meget lille interesse for de små plastikindbundne bøger. ”Det er muligt at få en bankbog, men det er ikke noget, vi anbe- faler. Alt tyder på, at bankbogen udfases,” siger Mark Namensen, afdelingsdirektør i Danske Bank. Også Jyske Bank regner med, at bankbogen lige så stille forsvinder. De har ikke planer om at lukke helt for dem endnu, men kan også mærke den faldende interesse. De ældre vil savne bankbogen Men langt fra alle er glade ved tanken om at miste den lille bog. Souschef hos Ældresagen, Jens Højgaard, mener, at mange ældre vil være betænkelige ved at skulle af med bankbogen. ”Det er meget vigtigt, at de ældre får nogle gode alternativer. Det kan for eksempel være at få hjælp til at hæve penge med dankortet i hæveautomaten, og at de stadig har mulighed for at henvende sig ved skranken og få hjælp,” siger Jens Højgaard. Han mener også, at beslutningen om at lukke bankbøgerne kan skabe konkurrence blandt bankerne: ”Hvis kun nogle af bankerne vælger at afskaffe bankbøgerne, kan det få de usikre ældre til at søge over til en anden bank, der stadig vil tage imod bogen.” Jyske Bank er godt klar over, at det kan få konsekvenser at lukke bankbøgerne. ”Det er også med i vores overvejelser, at den kundegruppe, som primært efterspørger bankbogen, nemlig de ældre kunder, generelt set er en attraktiv kundegruppe,” siger Claus Bo Pedersen, områdedirektør i Jyske Bank. Ældre Sagen har indtil videre kun fået få henvendelser fra ældre i forbindelse med afskaffelsen af bankbogen, men de regner med, at der vil komme flere, når beslutningen træder i kraft. n 11-2011 | Tænk Penge | 7 Tænk penge tester netbanker Af Marianne Troelsen Skou · Foto Thomas Tolstrup Netbanker skuffer – igen Netbankerne kan de mest vigtige og elementære ting. Men der er kun få nyskabelser, siden Tænk Penge sidste år testede de danske netbanker ”Netbankerne bruger i vid udstrækning bankjargon, som gør kommunikationen uklar og meget lidt brugervenlig,” mener usability-ekspert og adjunkt ved CBS, Mads Bødker. 8 | Tænk Penge | 11-2011 G enerelt er webbankerne sovs og kartofler. Der er ikke noget at råbe hurra for, men heller ikke meget at græde over. Sådan lyder usabilityekspert og adjunkt ved CBS, Mads Bødkers, dom over de ti netbanker, som Tænk Penge har testet. I de fleste netbanker er det enkelt at foretage dagligdagshandlinger som for eksempel at se transaktioner på sine konti, overføre penge og betale en regning. Men der er ikke sket revolutionerende nyt på internetsiderne, siden Tænk Penge sidste år vurderede de samme ti netbanker. Ni ud af ti er således fuldstændig blottet for visualisering, som ellers ville kunne hjælpe brugerne til at få et hurtigt overblik over den daglige økonomi. Kun Nykredit, der da også vinder testen, skiller sig ud med nye visualiseringselementer i netbanken. Mads Bødker efterlyser desuden flere muligheder for, at bankkunderne kan sætte et personligt præg på deres netbank for eksempel ved selv at give sin konto navn. Nogle få netbanker er så småt begyndt på det, men der er stadig lang vej. ”Jeg savner mulighed for at personalisere min bank for eksempel ved at fjerne et instrument, tilføje et nyt eller ved at trække favoritfunktioner ind og lave egen startside. Der er en lille tendens til, at netbankerne bliver mere individualiserede,” siger Mads Bødker og henviser til blandt andre Merkur Andelskasse og Danske Bank, hvor man blandt andet kan give sin konto et andet og mere genkendeligt navn. De to banker ligger henholdsvis nummer to og tre i testen. Testens bundplaceringer har en tendens til at have svært ved at holde fokus på webbanken. De vil en hel masse andre ting, som forvirrer og gør netbanken uoverskuelig. Et eksempel er Jyske Bank, hvor du under fanebladet ”zoner” bliver præsenteret for en låneberegner og en oversigt over lånetyper. Problemet er, at du bliver kastet ud på Jyske Banks hjemmeside og lynhurtigt mister overblikket og har svært ved at finde tilbage. ”Det virker helt til hest, for jeg kan ikke komme tilbage til låneberegneren, når jeg har kigget på lånetyperne. Jeg vil gerne beregne et realistisk lån i banken, men det virker helt umuligt. Det her trækker voldsomt ned på navigation, design og overskuelighed. Hvorfor er det ikke implementeret sammen med netbanken? Det er meget kritisk,” lyder det fra brugerekspert Mads Bødker. Skrækkelig skrift Jyske Bank er i øvrigt den bank, der klarer sig dårligst i brugertesten. Det er særligt den manglende implementering af låneberegneren i netbanken, der trækker ned. Men Jyske Bank har også problemer med, at der mangler konsistens, når man klikker sig ind under menupunkterne. Hovedsiden ændrer konstant udseende, og der er brugt en form for skrivemaskineskrift, som får det til at ligne et teknisk stykke bankpapir. ”Det er ikke formateret til skærmlæsning. Det bliver uoverskueligt og ikke læsevenligt på skærmen. Faktisk en lille smule skræmmende oplevelse,” siger Mads Bødker, som dog fremhæver de røde og grønne farver. ”Det er positivt, at de kritiske knapper er tydeligt markeret med rød. Det er ikke kønt, men det er effektivt,” siger han. Jyske Bank får den laveste score af de ti netbanker med blot 56 procent. Hans Appel, der er seniorfagansvarlig for Jyske Bank online, er ikke glad for netbankens placering som nummer sjok. Men han er heller ikke overrasket. Han oplyser, at banken arbejder på at skifte it-platform, og det vil give bedre muligheder for at udvikle og forbedre netbanken. ’’ Netbanken er spækket med ord som ’kreditor register’, ’likviditet’, ’kvartals ultimo’ og ’kvartals primo’. ”Alle vores kunder får en helt ny netbank i efteråret 2012. Og selv om vi ikke vil udvikle meget mere på vores nuværende netbank, når der kun er ét års tid til den nye kommer, så gør vi dog noget ved nogle af kritikpunkterne. Kritikken af zonerne er helt på sin plads, og den del af netbanken kom ikke til at fungere, som vi ønskede. Vi er i gang med at flytte zonerne ud på vores hjemmeside, så indholdet er til inspiration for alle,” siger Hans Appel, der også oplyser, at netbankens åbningstid til september bliver udvidet. Svært banksprog Kun et procentpoint højere end Jyske Bank ligger Spar Nord med en samlet score på 57 procent. Her er det primært kommuni- → 11-2011 | Tænk Penge | 9 Tænk penge tester netbanker ’’ Med et professionelt blik må det siges at være omstændeligt at bruge nogle af netbankerne. Men folk kan jo vænne sig til meget. ”Der er ikke noget, der slår benene væk under én. Men det er jo heller ikke det, der er meningen. Det er ikke en lækkerhedskonkurrence i design, men et spørgsmål om funktionalitet,” siger usabilityekspert og adjunkt ved CBS, Mads Bødker. → kationen, der trækker ned. Netbanken er spækket med ord som ’kreditorregister’, ’likviditet’, ’kvartals ultimo’ og ’kvartals primo’. ”Det er bankjargon, som gør kommunikationen uklar og meget lidt brugervenlig,” siger Mads Bødker. Den kritik er heller ikke ny for Spar Nord, der oplyser, at banken allerede har fokus på at forbedre den sproglige del af Netbanken. Banksproget er generelt en udfordring for netbankerne. Foruden Spar Nord har også Lån og Spar Bank og Jyske Bank fået bundkarakterer for sproget, hvorimod det er lykkedes Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og Danske Bank helt at udrydde den svært forståe lige bankjargon. De opnår derfor topkarakterer i kommunikationen. Brugervenlige lagkager Nykredit bliver ligesom sidste år vinder af Tænk Penges netbanktest med 81 procent. Nykredit, der lancerede ny netbank i juli i år, klarer sig godt både i brugertesten og den tekniske test. Men især Nykredits arbejde med det visuelle – som Nykredit kalder ’forbrugsoverblikket’ – trækker op i brugertesten. Brugerne af netbanken kan se deres forbrug i et lagkagediagram, som afslører, hvor mange penge der er brugt på mad, tøj, fornøjelser osv. I posteringsoversigterne under de enkelte konti bliver det også visuelt fortalt, hvilken betalingsform der er brugt til de enkelte betalinger - for eksempel et lille billede af et dankort eller et billede af kontanter. ”Lagkagen giver en helt anden type oplevelse. Det er elegant og simpelt implementeret. Man kan diskutere, hvor nyttigt det er. Men det 10 | Tænk Penge | 11-2011 er en helt anden service, som jeg synes er positiv. Der er gjort noget ud af brugeroplevelsen,” siger Mads Bødker, der dog også mener, at Nykredit kunne videreudvikle lagkagen. ”Der kan godt arbejdes mere med nogle detaljer. Er lagkagen for eksempel den mest hensigtsmæssige måde at visualisere informationerne på? Det kunne være fedt, hvis man som bruger selv kunne vælge, om man vil se en lagkage eller en graf.” Ifølge ham er de grundlæggende behov i Nykredits netbank dækket. Og det er også positivt, at man selv kan indstille sin netbank efter behov og for eksempel selv vælge, om man vil se posteringer 14 dage eller en måned tilbage. Koncerndirektør i Nykredit, Per Ladegaard, er svært tilfreds med at blive nummer et i testen. Han kalder ’forbrugsoverblikket’ en af de største innovationer i netbanken i mange år. ”Vi lægger vægt på enkelthed og overblik, og det er også det, vi arbejder videre med i fremtiden. Vi ved også, at det er det, kunderne lægger vægt på,” siger Per Ladegaard, der videre fortæller, at brugerne har taget overvældende godt imod det nye ’forbrugsoverblik’. Mere end 80 procent af netbankkunderne har brugt den, og Nykredit har fået over 2.000 uopfordrede positive tilkendegivelser fra kunder. Årets højdespringer Merkur Andelskasse bliver nummer to i testen med 77 procent. Lars Pehrson, der er administrerende direktør i Merkur Andelskasse, er glad for, at netbanken vækker anerkendelse. ”En netbank er først og fremmest et praktisk redskab, så den skal kunne det, kunderne har brug for i deres hverdag. Nem og enkel betaling med brug af hjælpeværktøjer som standardbetalinger og gode oversigter er noget af det, der bliver sat pris på,” siger Lars Pehrson. Merkur Andelskasse er skarpt forfulgt af Danske Bank kun et procentpoint lavere. Danske Bank er testens højdespringer, fordi banken har bevæget sig helt fra bunden i 2010 til en tredjeplads i 2011. ”Vi er både stolte og glade for, at vi er med helt i toppen i år. Siden sidste år har vi udviklet nye funktioner, tekst og design. Det får vi credit for i testen. Blandt de nye funktioner er muligheden for at åbne konti og depot i netbanken, og senest har vi som den første bank givet vores kunder mulighed for at underskrive boliglån i netbanken,” fortæller afdelingsdirektør i Danske Bank, Simon Steen-Petersen. De tre netbanker i toppen af testen vinder ved at klare sig godt både i brugertesten og den tekniske test, hvor Tænk Penge blandt andet har testet, hvor lang tid det tog at betale en regning, overføre penge, finde kontonummer og komme i kontakt med banken via netbank. Nykredit og Danske Bank er for eksempel de eneste to netbanker, hvor man i netbanken selv kan oprette en ny konto. Merkur Andelskasse har bevaret sin usædvanlige blommerøde farve i netbanken, og det adskiller den fra de andre grå netbanker. Samtidig er Merkur netbank nem at anvende. Der er meget tydelig konsistens i venstremenuen, hvor du hele tiden bevarer overblikket, kommunikationen er god, og du kan til en vis grad designe din egen forside. ”Bortset fra farven er netbanken ikke voldsomt nytænkende. Men det er velgennemført,” siger Mads Bødker. Netop venstremenuen er et problem hos Danske Bank, hvor du meget let mister overblikket, fordi menuen ændrer sig, når du klikker på den. Det trækker ned i den samlede bedømmelse af Danske Banks netbank. Men den funktion har banken ifølge afdelingsdirektøren planer om at forbedre. Ingen rentesatser Generelt er det svært at finde overtræksrente og rentesats på konti. Ved hele seks netbanker ud af de ti måtte Tænk Penge opgive foretagendet. Især Sydbank og Spar Nord viser ikke tydeligt oplysninger om kontoforhold. Vi havde særdeles svært ved enten at finde rentesatsen på kontoen, gebyr ved overtræk, kontoens IBANnummer, som skal oplyses ved en betaling fra udlandet, eller bankens SWIFT-kode, som skal anvendes ved overførsler til udlandet, hos de to netbanker. Alt sammen mangler, som trækker deres samlede karakterer for kontoforhold ned. ”Vi ærgrer os naturligvis lidt over, at Tænk Penge har haft svært ved at finde oplysninger om gebyrer og rentesatser, for i virkeligheden er oplysningerne bare to klik væk, når man er inde i netbanken,” oplyser it-direktør Carsten Henriksen fra Spar Nord. Det gav også problemer at handle værdipapirer. Hos halvdelen af netbankerne var det især besværligt at handle en kort realkreditobligation. Hvis ikke man kender det præcise produkt, er der ikke meget hjælp at hente i søgefunktionerne hos halvdelen af netbankerne. Derimod var det relativt nemt at handle en konkret aktie, hvis vi kendte navnet. Hos Merkur Andelskasse har man bevidst fravalgt værdipapirhandel i netbanken. ”For os er investering noget, der sker med det lange sigt for øje, og noget som kræver rådgivning, hvor kunde og rådgiver sidder over for hinanden eller som minimum taler sammen. Værdipapirhandel gennem netbanken kan skabe en stemning af, at man skal sidde og handle frem og tilbage – altså noget mere spekulationsagtigt – og det vil vi ikke motivere kunderne til,” siger Lars Pehrson. Halvhjertede forsøg Netbankerne klarer sig som sagt godt og ensartet, når det gælder dagligdagshandlinger som at overføre penge, printe et kontoudtog eller oprette en fast overførsel. Men ingen af netbankerne skiller sig ud fra mængden med noget voldsomt nyskabende. ”Der er ikke noget, der slår benene væk under én. Men det er jo heller ikke det, der er meningen. Det er ikke en lækkerhedskonkurrence i design, men et spørgsmål om funktionalitet. Det skal være fornuftigt, og det er Nykredit en god repræsentant for,” siger Mads Bødker. Men enkelte af netbankerne er, ifølge Mads Bødker, uoverskuelige og besværlige at bruge. Det gælder især de to tabere i testen – Jyske Bank og Spar Nord. ”Med et professionelt blik må det siges at være omstændeligt at bruge nogle af netbankerne. Men folk kan jo vænne sig til meget. Bankerne skal fokusere på brugbarhed og overskuelighed og på de kerneydelser, som en netbank skal levere. Det skal ikke være halvhjertede forsøg, det skal fremstå relevant og professionelt, og de skal sørge for at teste deres ydelser og brugerflade med et bredt udsnit af brugere,” siger han. n Her kunne vi ikke finde enten rentesatser eller overtræksrente på netbanken: Arbejdernes Landsbank Jyske Bank Nordea (manglende rentesats) Spar Nord Bank Sydbank Vestjysk Bank (manglende gebyr ved overtræk) Her kunne vi ikke oprette en konto: Arbejdernes Landsbank Jyske Bank Lån & Spar Bank Merkur Andelskasse Nordea Spar Nord Bank Sydbank Vestjysk Bank 11-2011 | Tænk Penge | 11 Tænk penge tester netbanker USABILITY-TEST TEKNISK TEST ) in ns io l ns de ks bo E- la Ud Væ rd ip nd ap og irh pe an ov er er st ko Hv ad fo re træ on åk sp nt re d Fin Ko n to fo rh es ol at d in bn tå or pp Su ki to m gs n at ik un m Ko m Op re te nf nn as yk io on to ve r to fø tid rs (ti el BS rt Op re te et Ti l m ig gl Da eld da g sa ty ili ab Us gi m ro le ko t ns io at ik un m n sig De Ko m og n io at vig til ve a ni ue sk ov er d Na se Læ er ug Br ve n be lig he ho vo ve l le op er ug Br u he lig er -v an g se el m øm ed tb le m Sa er d . ct ,p se se el m øm ed tb le m Sa nt e? BEDØMMELSE Nykredit 581 4 5 4 4 5 5 5 453532553443 Merkur Bank 477 4 5 4 5 5 4 5 353143452*)44 Danske Bank 476 4 5 4 4 4 5 5 443533422434 Vestjysk Bank 474 4 5 4 4 4 5 5 343143351444 Arbejdernes Landsbank 472 4 5 4 4 4 5 5 343143451444 Sydbank 465 4 5 4 4 4 4 4 333132211433 Nordea 465 4 4 4 3 4 4 4 353122512424 Lån & Spar Bank 359 3 4 4 4 4 2 4 333131423334 SparNord Bank 357 3 4 4 4 4 2 4 353132321234 Jyske Bank 356 3 3 3 2 3 3 3 353131451445 1 = dårlig 2 = under middel 3 = middel 4 = over middel 5 = god Fakta om testen Vi har testet brugen af netbanker og delt testen op i to dele: Første del består af en brugertest, en såkaldt usability-test, hvor hver enkelt netbanks site er gennemgået ud fra: brugeroplevelse, brugerbehov og vaner, navigation, design og overskuelighed samt kommunikation. Anden del af testen er den tekniske test, hvor netbankerne er gennemgået i forhold til: dagligdag, kommunikation, kontoforhold, værdipapirhandel, udland og e-boks / pen sionsinfo. Under hver af disse overskrifter ligger flere underpunkter, som er blevet testet og bedømt i forhold til deres relevans for brugeren. Brugertesten er udført af usability-ekspert og adjunkt ved CBS, Mads Bødker, som har testet netbankernes brugervenlighed ud fra en heuristisk evalueringsmetode. Dette vil sige, at Mads Bødker ud fra en række relevante kriterier, baseret på viden om målgruppen og 12 | Tænk Penge | 11-2011 brugerbehov samt veletablerede principper om brugervenligt webdesign, gennemgår et website. Parametrene, der er brugt i testen, fremgår nedenfor. Tænk Penge har siddet sammen med Mads Bødker, mens han har brugt cirka en halv time på at vurdere de enkelte hjemmesider og givet dem karakterer fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste. Usability-testen og den tekniske test vægter hver især 50 procent i den samlede bedømmelse. Underpunkterne i usability-testen vægtes således: Brugeroplevelse / 20 procent Hvor nytænkende er netbankerne? Har netbanken gjort mere end bare at sætte strøm på girokortet? Er der benyttet formidlingsformer ud over tekst? Er der tænkt nyt i forhold til standardfunktioner? Brugerbehov og brugervaner / 20 procent Er der taget højde for målgruppens typiske behov? Giver forsiden indtryk af de samlede muligheder i netbanken? Understøtter netbanken både nybegyndere, almindelige brugere og superbrugere? Er navigationsprincipper gennemført ensartet og sammenhængende? Læsevenlighed / 15 procent Er tekster brudt op i overkommelige afsnit med mellemrubrikker? Er linje- og feltlængde passende? Er skrifttype og linjeafstand passende? Er der passende kontrast mellem baggrund og tekst? Er der mulighed for at skrue op og ned for tekststørrelsen? Navigation / 15 procent Er det muligt at navigere sig frem til indhold på forskellige måder? Er menustrukturen overskuelig, og er det nemt at finde rundt? Er det tydeligt, hvor brugeren befinder sig? Har menupunkterne sigende og letforståelige navne? Giver forsiden overblik *) ikke muligt over netbankens samlede eller mest relevante indhold/funktioner? Underpunkterne i den tekniske test vægtes således: Design og overskuelighed / 15 procent Er designet på niveau med andre netbanker? Er designet tidssvarende? Er designet genkendeligt i forhold til bankens øvrige grafiske kommunikation? Bidrager designet til at give overblik over indhold og funktioner på siderne? Understøtter designet overblik over indtastningsfelter, er der tydelige ’action’-knapper (f.eks. ok, fortryd, overfør, accepter). Dagligdag / 30 procent Dette punkt afspejler de mest brugte funktioner hos en almindelig bruger. Vi har taget tid på udførelsen af de forskellige funktioner og bedømt, hvor godt de er kommunikeret. Vi har undersøgt: første login, tilmeld et girokort til betalingsservice, print en kontooversigt, opret en fast overførsel, enkelt overførsel og hvor klart er det, at der nu er overført penge, opret en ny konto. Kommunikationsniveau / 15 procent Er der forklarende tekster, hvor der er behov for det? Er overskrifter, feltnavne, hjælpetekster og fejlbeskeder forklarende og let forståelige? Er teksterne skrevet med brugerne for øje? Er der taget højde for forskellige målgrupper? Er teksterne brugbar information? Kommunikation / 10 procent Fokus på hvor enkelt og hurtigt det er at komme i kontakt med sin bank? Dataene i denne del af testen er indsamlet som funktionstest, tidtagning og bankens egen information. Vi har undersøgt: tilføj/ændr email, find info om spærring af netbank, support åbningstid, svartid fra bank på skriftlig henvendelse. Nykredit bliver testvinder i vores test af netbanker. Den klarer sig godt både i brugertesten og den tekniske test. Det er især Nykredits arbejde med det visuelle – som Nykredit kalder ’forbrugsoverblikket’ – som t rækker op i brugertesten. De grundlæggende behov er dækket i Nykredits netbank. Og det er også positivt, at man selv kan indstille sin netbank efter behov. Kontoforhold / 20 procent Under kontoforhold har vi undersøgt, hvor lang tid det tager at finde relevante informationer om kontoen, og om de er kommunikeret forståeligt. Vi har undersøgt: find konto- og registreringsnummer, hvor klart er registreringsnummer og kontonummer adskilt, find rentesatsen på kontoen, hvad koster overtræk i rente, find kontoens IBAN-nummer, find bankens SWIFT-kode. Værdipapirhandel / 20 procent Vi har testet værdipapirhandel: hvor lang tid tager det at købe aktier og obligationer, og samtidig har vi bedømt søgefunktionen som hjælpefunktion. Udland / 10 procent Bedømmelse af overførsel til udenlandsk konto samt bedømmelse af standardindstillingerne for gebyrer. E-boks/pensionsinfo / 10 procent Bedømmelse af hvor nemt det er at komme videre til din e-boks og pensionsinfo. 11-2011 | Tænk Penge | 13 Tænk penge tester netbanker Rugbrødsnetbanker Uddrag af usability-ekspert Mads Bødkers kommentarer om de enkelte netbanker n Der er de muligheder, du har mest brug for. Gode muligheder for at individualisere netbanken. Intet forstyrrende banksprog. n Venstrenavigation er ikke helt klart markeret. Svært at skelne mellem over- og undermenuer. n Fanebladet ”tegn et billede af dit liv” trækker ned, fordi du får fat i hovedhjemmesiden. Det er ikke hensigtsmæssigt, man mister overblikket. n Det føles som at blive kastet tilbage til 90’ernes hjemmesider med masser af rammer og indlejrede sider. Kontrasten mellem baggrundsfarver og tekst er for lille – men dog acceptabel. n Højremenubjælken generer mig. Det forstyrrer, at jeg skal kigge på rådgiveren, og at jeg skal forholde mig til flere menuer, der ikke er relevante her. 14 | Tænk Penge | 11-2011 n Konsistent i forhold til Danske Banks logo. Det er genkendeligt. n Godt med kasser, der opdeler funktionerne. Udmærket overblik. n Standardbehov er ganske udmærket implementeret. Man kan det, man skal. Positiv venstremenu, men der mangler konsistens under de enkelte menuer. n Fine korte og forståelige tekster. n Bankjargon. n Sobert og klassisk design – men meget lidt overraskende. n Zone-menuen trækker voldsomt ned på navigation, design og overskuelighed. n Et plus at man kan give sin konto et nemt genkendeligt navn. n Navigationen i venstre side er uoverskuelig, fordi den ikke er konsistent. Jeg skal have fat i forsideknappen hele tiden. Man mister fornemmelse for, hvor man er. n Skrivemaskineskrift, som får det til at ligne et teknisk bankpapir. Det er ikke formateret til netbank. Det er uoverskueligt og uvenligt. n Der er klar adskillelse mellem navigation og indhold, men begrænset antal muligheder (Ligner Spar Nords netbank). n Det trækker ned, at der er svage designmæssige overvejelser – for eksempel et stort, uforklarligt hul mellem menupunkter i den øverste bjælke. n Girokort med strøm på. n Dårlig kommunikation. Frygtelige begreber og formuleringer. Men pænere og mere harmonisk design end Spar Nord, som har en lignende netbank. n Anderledes og atypisk farve. Det markerer, at de gerne vil noget andet end de blå og beige ”jakkesætagtige” farver, som de andre netbanker bruger. n Her fungerer venstremenuen fantastisk. n Læsevenligheden er i orden. Dog er der en lidt fesen lyserød farve på en fesen grå farve under fanebladene. Det er ikke super læsbart, kontrasten virker ikke stor nok. n Skræddersy din egen forside er meget nem at indstille. n Udmærket kommunikation. Opfylder mange forskellige behov. Meget funktionalitet. n Venstrenavigationsbjælken forvirrer. Jeg kan lukke ni menuer op, men kan ikke lukke dem ned igen. Desuden er der en højre navigationsbjælke, som virker irrelevant (nyheder om netbanken, din filial osv.). Den gør pladsen endnu mere trang, plus at jeg skal forholde mig til det oven i alt det andet. Forvirrer mere end det gavner. n En del uhensigtsmæssig bankjargon. n Men det trækker op, at der er gode hjælpefunktioner. n Teksten er rammet fint ind, men der er overvældende meget tekst på for lidt plads. n De grundlæggende behov er dækket. n Positivt at man selv kan indstille sin netbank efter behov. n Flere visuelle oplevelser, som er elegant og simpelt implementeret. Det er en helt anden service, som jeg synes er positiv. Der er gjort noget ud af bruger oplevelsen. n Ingen vanskelige ord. Godt sprog. n Pænt design. n Høj overskuelighed. n Navigationen er ikke dum. Overskueligt og konsekvent. Farverne skifter, og man mister ikke overblikket. Men det føles lidt som at bruge et regnskabssystem på grund af indtastningsfelterne. n Der er godt styr på alle de ting, man har brug for. Der er både fokus på standardbrugeren og på den mere avancerede bruger. Og det er en fin detalje, at man kan se finansnyheder under investering. n Rugbrødsnetbank. n Positivt at navigationen er meget konsekvent og meget overskuelig. n Meget bankjargon. n Uklar kommunikation. Ikke særlig brugervenligt. n Hjemmesiden ligner lidt et digitaliseret girokort. n Det trækker op, at der er en visuel graf, der viser kontoudvikling. n Det er et plus, at jeg kan kalde min konto noget andet, men det er ikke nemt at finde frem til. n Kommunikationen kunne være bedre. Nogle begreber mangler at blive forklaret. n God sprogbrug. n God venstremenu hvor der er en klar afgrænsning af navigering og indhold. Ingen slinger i valsen. n Det er et minus, at nogle faneblade på hovedsiden ikke ligner ikke et faneblad, men opfører sig som et. Man kan ikke se, at man bladrer i faneblade. Man bliver forvirret. n God kontrast – bortset fra rød på grå baggrund under linkene på hovedsiden. n Jeg er forstyrret af en højremenu, som man skal forholde sig til oven i alt det andet. n En standard bruger oplevelse. Ikke noget der skærer i øjnene, men heller ikke noget overraskende. 11-2011 | Tænk Penge | 15 INVESTERING Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Ole Munk GRØN Der er tale om en sikker investering med meget lav risiko. Produkterne svarer til den traditionelle opfattelse af, hvad en obligation er. Risikoen for, at du taber hele det investerede beløb, er meget lille, hvis du holder investeringen til udløb. Produkttyperne er ikke vanskelige at gennemskue. De grønne produkttyper er bl.a: statsobligationer, realkredit obligationer, skibskreditobligationer. Husk at se nuancerne GUL Du risikerer at tabe hele dit investerede beløb eller en del af det. Produkttyperne er ikke vanskelige at gennemskue. De gule produkttyper er bl.a: aktier, erhvervsobligationer, investeringsforeningsbeviser. Trafiklyset signalerer, hvilken risiko du løber. Men graden af risiko kan variere inden for samme farve – så tænk dig om, før du investerer Gå efter grøn, hvis du er til den sikre investering. Gul, hvis du tør løbe den risiko, at du kan tabe hele dit investerede beløb eller en del af det. Og rød, hvor du har råd og er villig til at risikere at tabe mere end det beløb, du investerer. 1. juli trådte Finanstilsynets nye trafiklysordning i kraft, der skal hjælpe forbrugerne med at få overblik over, hvor høj risiko man løber ved de enkelte investeringsprodukter. Ordningen betyder, at alle banker og finansielle virksomheder skal risikomærke deres investeringsprodukter. I den nye ordning kommer kategorien ’grønne obligationer’ til at svare til danskernes opfattelse af, hvad en obligation er – nemlig en sikker investering som for eksempel realkrediteller statsobligationer. Bankernes hjemmelavede produkter med høj risiko og høj provision kommer i den røde kategori, mens almindelige erhvervsobligationer og aktier kommer i den gule risikokategori. 16 | Tænk Penge | 11-2011 Ifølge Charlotte Lindholm, direktør for Dansk Aktionærforening, kan den nye mærkningsordning afhjælpe mange uheldige episoder. ”Der er mange eksempler på, at det er gået fuldstændig galt for danskerne, når de har investeret. Langt hen ad vejen har de ikke været i stand til at vurdere risikoen ved de enkelte produkter. Trafiklysordningen er brugervenlig og et forsøg på at kategorisere på godt og ondt,” siger Charlotte Lindholm. Uheldig forsimpling Dansk Aktionærforening er dog ikke entydigt tilfreds med den nye trafiklysordning. Nogle produkter bliver nemlig kategoriseret inden for samme farve, selv om risikoen kan være vidt forskellig. Charlotte Lindholm nævner blandt andet statsobligationer, som langt fra er det samme i Danmark som i Grækenland. ”Der er jo også ekstremt sikre aktier og samtidig ekstremt usikre aktier, som vil være RØD Du risikerer at tabe mere end det beløb, du investerer. Bankernes hjemmelavede produkter med høj risiko og høj provision hører hjemme i den røde kategori. Produkttyperne er vanskelige at gennemskue. De røde produkttyper er bl.a: strukturerede obligationer, hedgefondbeviser, optioner, futures og terminsforretninger. kategoriseret under samme farve. Dermed kan den form for kategorisering blive en lille smule unuanceret. Vi kan godt se det brugervenlige, men forbrugerne skal stadig sørge for at sætte sig ind i produktet og dets risici,” siger Charlotte Lindholm. Hun er samtidig bekymret for, at forbrugerne med den nye trafiklysordning bliver overforsigtige og kun investerer i grønne produkter fremover. ”Vi synes, det langt hen ad vejen er en hjælp til investorerne, men de skal ikke tro, at man nu kun skal have grønne produkter. Man skal sætte sig ind i produkterne og sørge for at have noget af hver farve, for ellers går man glip af afkastmulighederne,” siger Charlotte Lindholm. Rød for advarsel Den nye ordning gør det altså lettere for kunder at styre uden om produkter med høj risiko, selv om bankerne kalder produktet en ’obligation’. ’’ Man skal sørge for at have noget af hver farve, ellers går man glip af afkast mulighederne. Charlotte Lindholm, Dansk Aktionærforening Fristelsen til at misbruge danskernes opfattelse af obligationsbegrebet som en god og sikker investering har i de seneste år affødt en lang række skandaler i forbindelse med salg af blandt andet PlusInvest obligationer, BankInvest Højrentelande obligationer, Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer, Kalvebod obligationer og ScandiNotes obligationer. I andre sager har selve markedsføringen af et produkt underdrevet risikoen groft. Produkter, der i realiteten havde meget høj risiko, er blevet solgt som alternativ til traditionelle stats- og realkreditobligationer. Bedre rådgivning Den nye ordning indeholder også et krav om, at alle røde investeringsprodukter fremover kun må sælges af personale, der har bestået en særlig eksamen. Dermed bliver der sat en stopper for, at bankansatte sælger produkter, de ikke selv forstår. Med ’trafiklyset’ får kunderne Danskerne foretrækker aktier Private og enkeltmandsvirksomheders investeringer i danske aktier og obligationer*) mia kr. 250 Aktier 200 150 100 Obligationer 50 2006 2007 2008 2009 2010 0 Kilde: Nationalbanken *) Ikke unoterede papirer og banken også et fælles værktøj til at undgå misbrug og misforståelser. Det er op til bankerne og de finansielle virksomheder, hvordan risikomærkningen skal formidles til kunderne. Det kan for eksempel være et papir, som kunden får i forbindelse med rådgivningen eller en henvisning til bankens hjemmeside, hvorfra kunden kan printe oplysningerne. Hvis kunderne på eget initiativ handler via netbank eller uopfordret tager kontakt til for eksempel banken og beder dem udføre en ordre, uden at kunden modtager eller beder om rådgivning, er banken eller den finansielle virksomhed ikke forpligtet til at oplyse om risikomærkningen. Men informationerne skal være til rådighed på for eksempel bankens hjemmeside. n 11-2011 | Tænk Penge | 17 INVESTERING Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Lars Andersen Obligationer til din indre forsigtigper Få overblik over din samlede økonomi og afklar din risikoprofil. Sådan lyder to gode råd til dig, der vil købe obligationer M ed et temmelig kaotisk aktiemarked med store kursudsving kan det være relevant at overveje at placere sine penge i obligationer. Penge- og Pensionspanelet har sammenfattet 12 gode råd om obligationsinvestering til private investorer. I rapporten peger eksperterne på, at investeringer i obligationer som udgangspunkt er for de mere forsigtige, men at der også er mulighed for at lave mere risikofyldte investeringer i obligationsmarkedet. Ekspertudvalget bag rapporten anbefaler, at man først og fremmest får overblik over sin samlede økonomi og dernæst afklarer sin risikoprofil. ”Det er ikke en videregående teoretisk øvelse, men faktisk et krav i lovgivningen til investeringsrådgivere, at man skal klarlægge en kundes risikoprofil,” siger formanden for udvalget, professor Bjarne Astrup Jensen fra CBS. ”Hertil hører også, at man gør sig klart over hvilken tidshorisont, der investeres. Hvis man skal bruge pengene inden for en kortere tidshorisont, gør man klogt i at opføre sig som de mere forsigtige,” tilføjer han. Rapporten peger på, at risikospredningen ved investering i danske stats- og realkreditobligationer er simplere at forholde sig til end ved investeringer i aktiemarkedet, og at omkostningerne er en vigtig faktor at tænke med ind, når en privat investor skal investere i obligationer. Når man investerer i danske stats- og realkreditobligationer, får man en fint dækkende risikospredning ved at investere i højest fem forskellige obligationer. Udvalget anbefaler også, at man med fordel kan købe sådanne obligationer selv i stedet for gennem en investeringsforening, hvor omkostningerne efter udvalgets vurdering er alt for høje. Tænk Penge guider dig gennem Penge- og Pensionspanelets gode råd til private investorer, der vil investere i obligationer: 18 | Tænk Penge | 11-2011 1. Køb kun obligationer, hvis du skal spare op i mange år. På kort sigt kan en højrentekonto være bedre. Hvis man skal investere et relativt lille beløb over en kortere tidsperiode, kan det være bedre at sætte pengene i banken. Det er enkelt og billigt, selv om forrentningen er begrænset. Ved indskud, som er bundet i en vis periode typisk mindst et år - er forrentningen dog ofte sammenlignelig med den, som kan opnås ved investering i obligationer. 2. Få overblik over din samlede økonomi. Du skal kun investere i obligationer, hvis du har tilbagebetalt din gæld. Renten på din gæld er højere end renten på obligationer. Betal derfor din gæld af først. Det gælder især for kortvarig forbrugsgæld, f.eks. kredit- eller kontokort; men også billån og andre typiske banklån har så store udlånsrenter, at det vil være en klar fordel for en privat person at få sådan gæld afviklet. 3. Afklar din risikoprofil. Hvor stor en risiko vil du løbe? Obligationer har forskellig risiko. Det er muligt at investere i obligationer med meget lille risiko. Hvis du derimod ønsker at bevæge dig ud i den mere risikobetonede del af obligationsmarkedet, bør du kun påtage dig en kalkuleret risiko og kun efter nøje overvejelse. 4. Benytter du din obligationsinvestering som en opsparing, skal du beslutte, hvilket udbetalingsmønster du ønsker. Vælg om du vil have obligationer, hvor renten udbetales løbende (annuitetsobligation), eller hvor renten udbetales ved udløb (stående obligation). 5. Skal du først bruge pengene ved obligationens udløb, kan du få en højere rente ved at købe obligationer, som kun sjældent handles. De sælges normalt med en vis rabat, fordi deres ringe likviditet kan være en stor ulempe for andre aktører på obligationsmarkedet. Hvis du derimod ikke er sikker på, at du skal beholde obligationsinvesteringen til udløb, bør du undgå at investere i de mindre likvide obligationer. 6. Vælg fastforrentede stats- eller realkreditobligationer udstedt i danske kroner, hvis du vil være sikker på de fremtidige udbetalinger. Når du køber fastforrentede stats- eller realkreditobligationer kender du på forhånd den rente, du får i opsparingsperioden. Statsobligationer er ikke forbundet med nogen tabsrisiko. For realkreditobligationers vedkommende er der en forsvindende lille risiko for tab. 7. Når du sparer op i danske stats- eller realkreditobligationer, behøver du højst investere i fem individuelle obligationer. En portefølje med en til fem individuelle obligationer er fuldt tilstrækkelig i forhold til risikospredning. 8. Kan du acceptere en mindre usikkerhed i forhold til udbetalingens størrelse, er der flere muligheder. Du kan investere i obligationer med variabel rente udstedt i danske kroner. Du kan investere i obligationer udstedt i euro. Og du kan investere i konverterbare danske obligationer – dvs. obligationer, der kan blive udtrukket inden udløb. 9. Køb danske obligationer selv – investeringsforeninger er for dyre. Omkostningerne ved at investere gennem en obligationsbaseret investeringsforening er ofte høje i sammenligning med de handels- og opbevaringsomkostninger, som er forbundet med at have eget depot og handle på internetbaserede handelsplatforme eller gennem en bank. 10. Køb danske stats- og realkreditobligationer, hvis du vil have en sikker investering. Du kan også købe højt ratede udenlandske obligationer, hvor der dog er en vis valutakurs risiko. Hvis valutaen er euro, må risikoen betragtes som særdeles beskeden. Men hvis valutaen for eksempel er US dollars eller japanske yen, bør valutarisikoen indgå med betydelig vægt i dine overvejelser. 11. Er du risikovillig, kan du købe risikable obligationer - det giver en højere rente. Obligationer med en vis risiko for misligholdelse, for eksempel danske og udenlandske virksomhedsobligationer eller obligationer fra udviklingslande, har et højere gennemsnitligt afkast. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være betydelige risici forbundet hermed, og du bør aldrig investere store dele af din formue i enkelte risikofyldte obligationer. 12. Det kan være en fordel at købe udenlandske obligationer gennem en investeringsforening eller en investeringsfond - såkaldte exchange traded funds. Ved at investere gennem en investeringsforening/fond spredes risikoen over flere obligationer. Omkostningerne er mindre end for investeringsforeninger med danske obligationer. Handels- og opbevaringsomkostninger ved direkte investeringer i udenlandske obligationer kan være ganske betydelige for private investorer, og i nogle tilfælde kan mindstekrav til handelsstørrelser endda være uoverkommelige. n 11-2011 | Tænk Penge | 19 debatindlæg fødevarespekulation FTF mener: Store omkostninger, hvis pensioner flyttes i tide og utide Af Bente Sorgenfrey, formand, FTF I forrige nummer af Tænk Penge kan man under overskriften ”Pension i et jerngreb” læse, at regler og et uigennemskueligt marked hindrer den bevidste pensionsforbruger i at flytte sin pension. Artiklen indeholder imidlertid en række fejlslutninger og misforståelser, som ikke skal stå uimodsagt. Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, kritiserer artiklen i forrige nummer af Tænk Penge, som handlede om at skifte selskab for sin firma- eller arbejdsmarkedspension. Foto: Polfoto Når man læser artiklen, får man det indtryk, at det danske pensionssystem er både uigennemskueligt og ineffektivt. Det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk har OECD netop fremhævet de danske pensioners rubusthed og evne til at sikre et godt afkast. Robustheden skyldes, at vi har organiseret os på en måde, hvor arbejdsmarkedets parter gennem deres repræsentation i pensionsselskaberne tager ansvar for at sikre en god og effektiv forvaltning af pensionsmidlerne. Så når 75 procent af pensionsopsparerne ikke har overvejet at flytte deres pension, så skyldes det snarere en grundlæggende tillid til deres pensionsordninger. Og ikke som artiklen antyder manglende evne eller viden. Ydermere bygger artiklen på en grundlæggende forkert præmis, når den alene gør økonomi og nøgletal til sammenligningsgrundlag for de forskellige typer pensionsordninger. Det gælder ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedspensionerne. Det er nemlig vigtigt som lønmodtager at huske på, at de danske arbejdsmarkedspensioner ikke kun er rene opsparingsordninger. De indeholder som regel også en forsikring mod tab af erhvervsevne, en ægtefællepension og en udbetaling ved kritisk sygdom - alt efter hvad medlemsdemokratiet ønsker. Og fordi man er mange lønmodtagere om Sultens spekulanter at dele risikoen, er prisen for disse ydelser normalt lavere, end hvad den enkelte vil kunne opnå i et ’frit’ marked. Artiklen i Tænk Penge giver indtryk af, at vores pensionsopsparinger med et snuptag vil blive langt bedre, hvis blot vi kunne flytte rundt på vores pensioner efter forgodtbefindende. Men artiklens faktaboks udpeger faktisk - måske ufrivilligt - en af de store omkostninger ved et system uden bindinger: Nemlig at et skifte forudsætter, at det nye pensionsselskab overhovedet ønsker dig som kunde. Og det er ikke sikkert – eller risikerer at blive meget dyrt, hvis du skiller dig lidt ud. For mens man i en kollektiv og obligatorisk pensionsordning er mange til at dele risikoen ved alder og sygdom, står man helt alene på et frit marked. På det private pensionsmarked bliver man vurderet som enkeltperson med alle sine menneskelige særheder og skavanker, når man vil tegne en pension, mens man i de kollektive arbejdsmarkedspensioner typisk er sikker på at komme ind og samtidig er sikker på at få pensionen billigt, fordi man er mange om at dele risikoen. Artiklen i Tænk slutter med en bemærkning om, at pensionsselskaberne fra næste år skal oplyse de årlige omkostninger, og at det giver grundlag for at sammenligne selskabernes evne til at investere og forvalte vores pensionsmidler. Jeg er ikke tvivl om, at det vil lægge et øget pres på at holde omkostningerne nede. Men man må ikke tro, at sidste års afkast og administrationsomkostninger og enkelte andre nøgletal danner et kvalificeret grundlag for at flytte en pensionsopsparing, der skal forrentes i endnu 10, 20 eller 30 år. n Investering i fødevarer får priserne på mad til at stige. Men din bank fortæller ikke, at dine investeringer kan gøre sultproblemer i verdens fattigste lande værre Tema side 21-31 20 | Tænk Penge | 11-2011 → 11-2011 | Tænk Penge | 21 FØDEVARESPEKULATION Af Erik Valeur · Foto: Villads Engel G anske almindelige danskere er – hvad enten de ved det eller ej – med i spekulation i fødevarer for millioner af kroner. Det sker gennem de danske banker, som rådgiver deres kunder om køb af værdipapirer. Fødevarespekulationerne er med til at tvinge de globale fødevarepriser i vejret, og netop de stigende priser på råvarer er medårsag til, at millioner af mennesker i øjeblikket er skubbet ud i ekstrem fattigdom og havner under sultegrænsen. Det viser en analyse, som den uafhængige researchorganisation DanWatch har foretaget i samarbejde med Tænk Penge. Ifølge både FN og Verdensbanken er spekulationen med til at øge prisstigningerne på helt basale fødevarer. Alene det seneste år er priserne på fødevarer på verdensmarkedet, ifølge Verdensbanken, steget med 33 procent. Fra juli 2010 til juli 2011 er priserne på nogle af de væsentligste fødevarer steget endnu voldsommere – hvede med 55 procent og majs med 84 procent. ”Spekulation skaber ustabilitet og er med til at forøge prisudsvingene på verdensmarkedet,” fastslår Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Under den seneste fødevarekrise i 2008 nåede priserne på sådanne basale fødevarer et uset højt niveau. Det samme gjorde omfanget af spekulation i fødevarepriser. Efter krisen faldt fødevarepriserne drastisk, men er nu i 2011 igen steget til niveauet fra 2008. Dengang blev 100 millioner mennesker skubbet ud i ekstrem fattigdom og sult, i dag er 44 millioner mennesker indtil videre ramt af prisstigningerne. Stiger fødevarepriserne med yderligere 10 procent, vurderer Verdensbanken, at antallet af sultende vil stige med i hvert fald 10 millioner mennesker. Hvis bare prisen stiger … Danske banker bidrager aktivt til fødevarespekulationen ved at tilbyde deres kunder at investere i værdipapirer, der baserer sig på fødevarepriser – såkaldte strukturerede obligationer og i enkelte tilfælde futures. Sådanne investeringer handler ikke om at købe og opbevare tonsvis af for eksempel hvede og majs. I stedet handles der blot på papiret 22 | Tænk Penge | 11-2011 Fødevarespekulation for millioner Det sender priserne i vejret De tre største bankers aktuelle udbud af strukturerede obligationer på det danske marked Bank Produkt Fødevarer *) Investerede beløb Nordea MF Råvarer 2013 Sojabønner, sukker 585 mio. kr. Nordea MF Bløde råvarer 2013 Hvede, majs, sojabønner, sukker, kaffe og kakao 430 mio. kr. Jyske Bank JB Råstoffer 2013 Sojabønner 68,8 mio. kr. Danske Bank Råvarer 2013 Offensiv Hvede, soja, majs, korn 137,6 mio. kr. Danske Bank Råvarer 2013 Basal Hvede, soja, majs, korn 72,4 mio. kr. Danske Bank Kommunekredit Råvarer 2011 Kansashvede, sojabønner Udløbet den 11. juli 2011 *) Andre råvarer end fødevarer indgår ofte også i disse strukturerede obligationer, for eksempel olie, kobber, mv. Kilde: Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nationalbanken med såkaldte derivater, for eksempel fungerer futures således, at man køber i dag, men levering og afregning sker først om et halv år. Når det halve år er gået, afregnes blot forskellen mellem prisen i dag og prisen til den tid. Jo mere fødevarer er steget i pris, jo større gevinst. I debatten om årsagerne til de stigende fødevarepriser ser nogle spekulanter blot fødevare-futures som finansielle væddemål om fremtiden, hvilket ikke burde påvirke prisen, fordi denne i sidste ende bestemmes af udbud og efterspørgsel – ligesom væddemål om en fodboldkamp på tilskuerrækkerne ikke påvirker kampens resultat. De fleste eksperter er dog af en anden mening, for på det finansielle marked kan man netop sige, at kampens spillere selv deltager i væddemålene. Eksperterne er enige om, at investeringerne faktisk har en effekt på prisdannelsen – spekulanternes ’fremtidspris’ påvirker rent faktisk markedsprisen på råvarer. Hvis for eksempel fremtidsprisen på hvede er høj, vil landmanden aldrig sælge til en markedspris, som er lav, og desuden kan future-prisen – altså ’papirpriserne’ – påvirke, hvilke afgrøder landmanden vælger at dyrke. Hvis future-prisen på hvede er høj, vil mange landmænd så hvede. Resultatet kan igen blive prissvingninger, hvor udbud og efterspørgsel ikke spiller samme rolle som normalt. Uklar og uetisk handel I Danmark er 1,3 milliarder kroner investeret i strukturerede obligationer, som blandt andet baserer sig på fødevarepriser. Den type obligationer er en relativt ny opfindelse i Danmark. Jyske Bank introducerede for eksempel “Guldkorn” i 2006 – en struktureret obligation, der er afledt af fødevarepriserne for hvede, majs og sojabønner samt guld – og samme år udbød Nordea for første gang en struktureret obligation, som baserede sig på fødevarepriser for blandt andet hvede. Det er almindelige borgere – altså private husholdninger og lønmodtagere – der står for størsteparten af beløbet, nemlig 70 procent, svarende til omkring en milliard kroner. Danskerne får tilbudt værdipapirerne gennem bankerne, enten som særligt tilsendte investeringstilbud, eller fordi de har overladt formueplejen til banken. I mange tilfælde er det ikke gennemskueligt for almindelige mennesker, at der rent faktisk indgår fødevarer i investeringerne. Det kan være, fordi det ikke nævnes specifikt, der tales måske blot om ”råvarer”, eller fordi det ganske simpelt ikke oplyses. I de tre store bankers informationsmateriale om strukturerede obligationer, som potentielle investorer kan orientere sig i før en investering, nævnes problemer med udsving i fødevarepriserne ikke. Informationsmaterialerne opridser de traditionelle udbuds- og efterspørgselsfaktorer såsom fejlslagen høst eller øget efterspørgsel i vækstøkonomier som for eksempel Kina samt opridser bankens forventninger til, hvordan sådanne faktorer vil skabe prisstigninger i obligationens løbetid. Men at fødevarespekulation En lang række forhold påvirker prisen på fødevarer Stigende oliepriser, der giver øgede udgifter i landbruget Fødevarespekulationen Stigende efterspørgsel på vegetabilske afgrøder til bioenergi Tørke og globale klimaændringer, der forringer produktionen Vigende kornlagre Klodens befolkningstilvækst med øget efterspørgsel Dollarens fald Eksportrestriktioner Hamstring på grund af frygt for stigende priser Nedgang i landbrugsarealet globalt set også påvirØget efterspørgsel på grund af stigninger Underinvestering i verdens ker priserne, i vækstøkonomier som Kina og Indien fødevareproduktion nævnes ikke, viser en gennemgang af de tre største var med til at forstærke de bankers materiale til kunderne. voldsomme prisstigninger, der så blev efterfulgt Sekretariatsleder Laust Gregersen fra organiaf voldsomme prisfald. sationen Concord Danmark, som arbejder med Problemet er, at selv om priserne på et tidsfattigdomsbekæmpelse, mener, at bankerne punkt falder igen, skal der kun ganske kort tids svigter kunderne. prisstigninger af denne voldsomme karakter til ”Det er i mine øjne uetisk, at forbrugerne ikke for at ramme og ruinere mange millioner fattige tilbydes et reelt valg, der giver dem mulighed familier i blandt andet Afrika. Disse familier for at fravælge finansielle produkter, som kan bruger procentvis langt mere af deres i forvejen påvirke priserne på mad. Det allerførste skridt sparsomme indkomst på mad end familier i den må være at skabe gennemsigtighed, så det blirige del af verden, og de har stort set intet at stå ver muligt for forbrugerne at tage stilling.” imod med, når priserne eksploderer. Op til 2008-krisen steg fødevarepriserne med Jagten på nye, store afkast 83 procent mellem januar 2005 og juni 2008, og Den stigende interesse for spekulation i majspriserne blev næsten tredoblet, mens ris råvarer tog til i forbindelse med de omfattende steg med 170 procent. Hvedepriserne gik i vejret dereguleringer af finansmarkederne, der fandt med 127 procent. sted i løbet af 1990’erne og fortsatte op gennem Ifølge FN’s særlige rådgiver for retten til 00’erne. mad, Olivier de Schutter, fik de stigende priser I den periode indledte investorerne en heftig dengang endnu flere spekulanter til at investere jagt efter nye markeder – ikke mindst efter først i fødevarer, som så fik fødevarepriserne til at it-boblens brist i 2001 og senere boligboblen i stige yderligere – og så fremdeles. 2007 – og flyttede blandt andet spekulationen Olivier de Schutter mener, at de finansielle over i fødevarer, guld, olie og andre varer, hvor markeder ”har fået deres helt eget liv” de senere det var muligt at opnå store afkast på ganske år. Han er bekymret for, at alene den voldsomkort tid. me mængde af transaktioner, som foretages i Fødevarekrisen i 2008 var et eksempel på en spekulationsøjemed, skader de virkelige markesåkaldt fødevare-boble, hvor fødevarepriserne der – altså de fysiske, dér hvor hvede, majs og på verdensmarkedet steg kraftigt, samtidig med ris rent faktisk bliver købt og solgt. at investeringerne i fødevarer steg med tilsvaSeniorrådgiver Henning Otte Hansen fra rende styrke. Spekulationen i fødevarepriser Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet peger på de klare tegn på sammenhæng, man har set de senere år. For eksempel den markante stigning i antallet af udestående futures- og optionskontrakter på råvaremarkedet i 2006, der blev fulgt af næsten samtidige prisstigninger på flere råvaremarkeder, herunder kornmarkedet: ”Denne næsten parallelle stigning er en klar indikation på, at spekulation har været med til at presse kornpriserne op, og at den dermed er en af årsagerne til fødevarekrisen. Priser kan stige, alene fordi alle forventer stigende priser.” n Om DanWatch DanWatch er et uafhængigt non-profit medie- og researchcenter, der udfører undersøgende journalistik om virksomheders påvirkning af mennesker og miljø på globalt plan. DanWatch belyser, om virksomheder lever op til deres samfundsansvar i forbindelse med investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet. DanWatch's undersøgelse om bankernes involvering i fødevarespekulation er støttet af Danidas oplysningsbevilling. www Se hele undersøgelsen på: danwatch.dk 11-2011 | Tænk Penge | 23 FØDEVARESPEKULATION Af Peter Bengtsen · Grafik: Ole Munk Spekulation i prisen presser prisen op Forventningerne til den fremtidige pris på en fødevare kan påvirke fødevarens reelle pris. Spotmarkedet og derivatmarkedet hænger sammen Spotmarkedet 160 100 Her handles med fysiske produkter som hvede, ris, guld, olie mm. Der købes og sælges til den dags aktuelle pris. Den aktuelle hvedepris på spotmarkedet er 100. 180 250 Efter et halvt år er hvedeprisen steget til 160. 200–180 = 20 250–200 = 50 Derivatmarkedet Her handles med værdipapirer som futures, optioner mm. Der laves aftaler om fremtidige handler til på forhånd aftalte priser. A B A: Jeg tror, at hvedeprisen er steget til 180 om et år. B: Jeg tror, at hvedeprisen er steget til 250 om et år. A B På derivatmarkedet aftaler de to, at B betaler 200 for hvede til A om et år. A skal til gengæld betale B den aktuelle pris, som hvede har på spotmarkedet om et år. A løber en langt større risiko end B ved denne aftale. For B vil højst skulle af med de 200, som han har lovet A, mens A risikerer, at den aktuelle pris på hvede om et år ligger langt over de 180, der var udgangspunktet for hans forventede gevinst. Og kommer hvedeprisen op over de 200, som han får fra B, går regnestykket i minus for A. eller A har nu to muligheder A C hvede A: Ups, jeg må hellere sikre mig mod tab i tilfælde af, at prisen på hvede kommer op over 200. A kan gå til C og købe en hvedefuture til 160. Så er A sikret 200-160=40, når året er omme. Dermed skaber A efterspørgsel på hvede, selv om han egentlig blot var en finansiel aktør. Den øgede efterspørgsel får prisen på hvede til at stige. Andre personer kan blive interesserede i at investere i hvede, fordi de kan se, at priserne stiger. A kan købe hvede i den virkelige verden (spotmarkedet) til 160. Når aftalen med B udløber, kan A sælge hveden til den aktuelle dagspris og give pengene til B. Finansiel ordbog Kilder: Forbrugerrådet, Finansrådet. Derivat: Et finansielt instrument eller en aftale, hvis værdi afhænger af prisudviklingen på et underliggende aktiv som f.eks. aktier, renter, valuta eller råvarer. Eksempler på derivater er optioner, forwards og futures (terminsforretninger), hvor man indgår aftale om retten eller pligten til at købe eller sælge et underliggende aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris. 24 | Tænk Penge | 11-2011 Futures: En aftale om at køb eller salg af et værdipapir til en fastsat pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Det underliggende aktiv kan være f.eks. aktier, renter, valuta eller råvarer. Dette er i modsætning til en spothandel, dvs. en strakshandel med det underliggende aktiv. Option: Retten til at købe et aktiv, f.eks. aktie eller råvare, til en bestemt pris på eller inden en bestemt dato uanset pris. Spothandel: Her-og-nu-handel (strakshandel) med de forskellige aktiver, f.eks. valuta, obligationer og aktier. Struktureret obligation: Typisk en obligation som ikke giver rente, men hvor afkastet i stedet afhænger af udviklingen i værdien af en tilknyttet option. Værdien af optionen afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv som f.eks. aktier, renter, valuta eller råvarer. For nogle strukturerede obligationer skal det investerede beløb tilbagebetales (dog uden renter), mens der for andre strukturerede obligationer er risiko for at tabe det investerede beløb helt eller delvist. 11-2011 | Tænk Penge | 25 Af Erik Valeur · Foto Villads Engel FØDEVARESPEKULATION Banker ser ingen sammenhæng Når brød er for dyrt → De tre største banker følger debatten om fødevarespekulation og prisstigninger, men oplyser ikke deres kunder om problematikken Ingen af Danmarks tre største banker fortæller deres kunder om en sammenhæng mellem spekulation i fødevarer og fødevarepriser. Enten fordi man endnu ikke er sikker på en sammenhæng, eller fordi man ikke opfatter det som et problem på lang sigt. Ifølge Thomas H. Kjærgaard, der er Head of SRI og Corporate Governance i Danske Bank, mangler der stadig entydige konklusioner på området: ”Forskningen på området stritter lidt i forskellige retninger. At man kan finde korrelationer er ikke ensbetydende med, at der er kausalitet. Og det handler om bevisførelse.” Fortæller Danske Bank sine kunder, når de investerer i strukturerede obligationer, baseret på fødevarer, om en mulig sammenhæng? ”Nej. Dette forhold er, som sagt, endnu ikke entydigt påvist. Vi følger med i de undersøgelser, der løbende foretages på området, og er klar til at tage bestik, når der engang foreligger en entydig konklusion.” Skaber effektive markeder I Jyske Bank er man i høj grad opmærksom på debatten om en eventuel sammenhæng mellem nye markedsdeltageres spekulation og stigninger i råvarepriser, oplyser afdelingsdirektør Henning Mortensen, Strategi og Investering, Jyske Bank. ”De investeringer, som Jyske Banks kunder på Jyske Banks anbefaling eller i fuldmagtsforhold foretager i råvarer, er som udgangspunkt langsigtede. Vi ser råvarer som en interessant aktivklasse for investorer på linje med eksempelvis aktier og obligationer, fordi man opnår en bedre spredning af risikoen i sin portefølje, og fordi man i perioder kan opnå gode afkast.” Vil det sige, at disse kunder ikke bliver gjort bekendt med, hvilke værdipapirer, der bliver investeret i – før investeringen er foretaget? ”For så vidt angår de institutionelle kunder, vi investerer i råvarer for, gælder det, at vi er indeksinvestorer – og altså investerer i brede råvareindeks. Vores fuldmagtskunder har udstukket rammerne for, hvad vi må investere i, og 26 | Tænk Penge | 11-2011 når vi holder os inden for disse rammer, ønsker kunden ikke at blive gjort bekendt med, hvilke indeks vi investerer i forud for investeringen.” ”Der findes en anden gruppe af spekulanter, som er mere kortsigtede, trendbaserede mekaniske investorer, som kortsigtet kan påvirke prisdannelsen, men denne tilgang benytter Jyske Bank ikke,” siger Henning Mortensen og fortsætter: ”Set som en samlet gruppe er udviklingslandene jo nettoeksportører af råvarer, derfor er stigende priser overordnet positivt for gruppen. Derfor er det overordnet nok mere fordelingspolitik, der skaber problemer i nogle af disse lande. Spekulation har været en del af det fysiske råvaremarked i århundreder og har netop været set som en del af skabelsen af effektive markeder. Skulle man forbyde spekulation i råvarer via futures, skal man generelt forbyde al form for spekulation, idet prisudvikling altid kan have uheldige konsekvenser for nogle. Dette vil dog medføre mindre effektive markeder og dermed mindre effektiv prisdannelse.” Afventer ny analyse ”Nordea støtter de internationale standarder om virksomhedernes samfundsansvar. Og vi er opmærksomme på den igangværende debat og den seneste FN-rapport ”Price Formation in Finansialized Commodity Markets” fra juni,” oplyser pressechef i Nordea, Claus Christensen. ”Vi er i gang med at analysere området og forventer at være klar med en konklusion senere i år. I øvrigt lancerer vi ikke nye produkter, mens denne analyse pågår.” Fortæller Nordea sine kunder om en sammenhæng mellem fødevarespekulation og prisstigninger på fødevarer? ”Vi har hidtil ikke givet nogen generel information om fødevarespekulation, men vi har oplyst om Nordeas forventninger til prisudviklingen på råvarer, herunder fødevarer.” n Sådan skriver bankerne Uddrag fra Nordeas brochure ”MF Bløde Råvarer 2013” om forventningen til gevinster på investeringer ”med lav risiko i råvarer fra landbrug”: “I 2010 fortsatte de pæne prisstigninger fra 2009 på råvaremarkederne oven på dramatiske fald i 2008. Prisstigningerne kan henføres til øget efterspørgsel fra især Indien og Kina, der er længere fremme i den økonomiske cyklus end de fleste vestlige lande, der kun er på vej ud af den økonomiske krise. Specielt for ’bløde råvarer’ såsom sukker, hvede, majs, sojabønner, kaffe, kakao og bomuld, har pludselige fald i udbuddet været medvirkende til at presse råvarepriserne i vejret i 2010. Disse udbudsfald skyldes, at adskillige råvareproducerende lande har været ofre for naturkatastrofer i form af markbrande, tørke eller oversvømmelser med fejlslagen høst til følge. Da råvarelagerne derfor er forholdsvis lave, vil yderligere fejlslagen høst med stor sandsynlighed presse priserne endnu højere.” Uddrag fra Danske Banks faktaark ”Danske Bank Råvarer 2013” om forventninger til udbud og efterspørgsel på fødevarer: ”Den finansielle krise har medført, at investeringer i produktionskapacitet for en række råvarer har ligget underdrejet. Dermed er der pt. et betydeligt efterslæb, for så vidt angår udvidelse eller blot opretholdelse af udbuddet for en række råvarer. Kombinationen af øget efterspørgsel og et vigende udbud af råvarer i en række sektorer vil formentligt få lagrene til at falde fremadrettet og dermed bevirke, at markederne strammer til. Dette vil alt andet lige være understøttende for priserne. I denne situation vil fokus formentlig i nogen grad flytte fra holdbarheden af det globale opsving til specifikke faktorer af betydning for de enkelte råvarer. Dette kan betyde højere grad af divergens i prisudviklingen inden for råvare-segmentet.” Lucy Mutedi, skrædder og mor til fem ”Vi har ikke råd til brød længere. Kun de mindste af børnene får stadig hvedeboller. Det er bedre for deres maver end kasava (en slags rodfrugt, red.), som vi andre nu spiser til morgenmad,” siger 48-årige Lucy, mens hun sætter Michael på et år ned på jordgulvet og dirigerer ham væk fra køkkenets glohede brændeovn. Lucy er i gang med frokosten og lægger ekstra kulstykker på ildstedet. Hun laver posho, en slags majsmos. ”Alle priserne på mad stiger. Prisen på brød og ris er fordoblet på et år. Det er svært at få råd til husleje og til børnenes skolegang, når maden bliver dyrere og dyrere,” siger Lucy, der bor alene med fire af sine fem børn samt to børnebørn på en bakkeskråning i udkanten af Kampala. De fleste af døgnets timer bruger hun ved sin slidte symaskine. Hun er skrædder og reparerer tøj for familier i lokalområdet. ”Jeg blev skilt for seks år siden, og min eks-mand bidrager ikke med noget til børnene. Vi er lige flyttet hertil for at spare penge på huslejen,” fortæller Lucy. 11-2011 | Tænk Penge | 27 FØDEVARESPEKULATION Sewanga Goodman, gadesælger og familiefar I et rum på tre gange tre meter sidder Sewanga Goodman med sin kone Angelina og deres tre børn og spiser morgenmad. Dette rum udgør hele familiens hus og rummer parrets ejendele: seng, sofa og kommode. Køkkengrejet står uden for i gården, for der er ikke plads til madlavning indenfor. ”Vi får chapati til morgenmad. Efter vi har spist, går Sheeba i skole, og min kone passer de to små, Joshua og nyfødte Sebeko. Jeg går ud på gaden og sælger brød. På en normal dag tjener jeg 10.000 shilling (22 kroner, red.), når alle mine udgifter er trukket fra. Det rækker ikke langt, for det er dyrt nu at købe mad på markedet,” siger 28-årige Sewanga Goodman. Han arbejder i den ludfattige Kitintale-slum i det sydlige Kampala, Ugandas hovedstad, og lever af at sælge chapati, en slags fladbrød. ”Chapati er normalt for mange at spise til morgenmad. For et år siden solgte jeg en chapati for 300 shilling, nu tager jeg 500 shilling (1 krone, red.). Det er næsten dobbelt pris. Men jeg tjener ikke mere på det end før, for melet koster meget mere,” fortæller Sewanga Goodman. 28 | Tænk Penge | 11-2011 Bageriet Bread and Cake Shop, Dewinton Road, Kampala, Uganda Antallet af kunder i The Bread and Cake Shop er ikke mange i betragtning af mylderet af forbipasserende udenfor på den travle Dewinton Road i Kampalas centrum. Ekspedienten er faldet i staver bag det tavse kasseapparat. Butikschef Ouma Gerald fortæller frustreret om forretningen: ”Vi har meget færre kunder end sidste år. De fattigste har ikke længere råd til at købe hos os, de køber kasava og lignende fattigmandskost på markedet i stedet for,” siger 30-årige Ouma Gerald. ”For et år siden tjente vi ca. 2,2 millioner shilling om dagen. Nu tjener vi 1,5 millioner. Jeg har ikke været nødt til at fyre endnu, men det kan komme,” siger Ouma Gerald, der har fire medarbejdere til at hjælpe med brødsalget i butikken. The Bread and Cake Shop beskæftiger også 15 ansatte på virksomhedens brødfabrik i et af byens industrikvarterer. Direktør Amin Gilani fortæller: ”100 procent af hveden til vores brød er importeret, og hvedeprisen er steget meget de seneste år, så vi har været nødt til at hæve prisen på brød fra 1.200 til 1.900 shilling.” 11-2011 | Tænk Penge | 29 FØDEVARESPEKULATION Af Peter Bengtsen · Foto: Villads Engel ”Det var morgenmaden, vi afskaffede først” I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op B rød er en udbredt spise i Uganda, især til morgenmad. På hovedstadens travle gader sælger flere hundrede gadesælgere chapati, en slags fladbrød, til sultne på vej til eller fra arbejde. Bagerier og butikker med forskellig slags brød fylder også godt op i butikslandskabet i det fattige afrikanske land med 33 millioner mennesker. Men brød er blevet for dyrt for den fattigste del af befolkningen, og mange har erstattet den daglige bid brød med kasava, en rodfrugt, der betragtes som fattigmandskost. ”Vi er hårdt ramt på madpriserne lige nu over hele landet. Priserne på hvede, majs og ris er steget meget de seneste år,” siger Charles Odongtho, journalist og samfundskommentator ved Uganda Radio Network. Uganda importerer hvert år for knap en milliard kroner fødevarer for at brødføde befolkningen. Ifølge kommissionær i Landbrugsministeriet, Okaasai Opolot, må Uganda købe mere end 90 procent af hveden til landets forbrug i udlandet. Sidste år blev det til 370.000 tons hvede. På verdensmarkedet er prisen på hvede steget med mere end 50 procent siden juli 2010, og i bagerierne og blandt gadesælgerne i hovedstaden Kampala er prisen på brød steget endnu mere. Et halvt kilo hvedebrød, som for to år siden kostede 1.200 shilling, er steget til 1.900 shilling. ”Vi har ikke fået mere end ét måltid om dagen i mange måneder,” siger Laptu, der sælger tomater. Derfor var han med til at protestere mod de høje priser på mad under forårets store demonstrationer i Kampala. 30 | Tænk Penge | 11-2011 Men lønningerne er ikke steget i samme takt, og købekraften er forringet. 27-årige Laptu er tomatsælger. Han bor i et hus med kun et værelse i Kampalas største slumkvarter sammen med sin kone Florence og deres tre børn, som han forsørger med en timeløn på halvanden krone. ”Vi har ikke fået mere end ét måltid om dagen i mange måneder. Da priserne begyndte at stige, var det morgenmaden, vi afskaffede først. Det er længe siden, vi har haft råd til brød,” siger Laptu. Valg mellem husleje og mad De stigende fødevarepriser rammer udviklingslandene dobbelt. Dels fordi familiernes købekraft er begrænset, dels fordi familierne bruger en større del af deres indkomst på mad, helt op til 80 procent mod cirka 10 procent herhjemme. ”Når madpriserne stiger så drastisk, som vi ser det i Uganda og andre lande i det østlige Afrika, bliver familierne ramt ekstremt hårdt på pengepungen,” siger programkoordinator Rolf Hernø fra Care Danmark. Husleje og gebyrer for børns skolegang er to andre store udgifter i Uganda, som det er vanskeligt at spare på, men nogle prøver. 30-årige Mary Kainza bor i Bungokho, en landsby i det østlige Uganda. Hun gemmer sig, når udlejeren kommer efter husleje, for ”så behøver mine to børn ikke gå sultne i seng ,” som hun siger. Mary Kainza tjener to kroner for fire timers arbejde som daglejer på de omkringliggende majsmarker. Så længe udlejeren ikke finder hende, bruger hun alle pengene på rodfrugten kasava, som begge dagens måltider består af, og på sæbe til vask. Sulten rykker tæt på Endnu har tørken på Afrikas Horn ikke ramt de marker, Mary Kainza arbejder på, men kun 50 kilometer længere mod nordøst har katastrofen sat sine spor i Bulambuli-distriktet. Her fik den ekstreme tørke sine første ofre, da Solombi Damascus og Abdullah Wanyera døde af sult i juli. Tusinder er ramt af akut fødevaremangel i området, hvor der er udtørrede majsmarker, så langt øjet rækker. ”Normalt får vi masser af regn i april og maj, men vi har intet fået. Planterne bærer ingen majskolber. Vi kan se frem til et år uden mad. Næste høst er til august næste år, og bønderne har ingenting at leve af før da,” siger den lokale viceborgmester Paul Michael Kimamati. Ifølge FN står 1,2 millioner mennesker i det nordøstlige Uganda allerede nu med sulten for I foråret gik folk på gaden i Ugandas hovedstad for at protestere over de høje fødevarepriser, og i august strejkede lærerne, fordi deres lønninger ikke stiger i samme takt som priserne i landet. Også i andre dele af Østafrika reagerer befolkningerne med demonstrationer. Foto: Geofrey Sseruyange døren. Ugandas Ministerium for Katastrofeberedskab har netop vurderet, at halvdelen af landet vil være ramt af fødevaremangel et godt stykke ind i 2012. ”Tørken vil uden tvivl presse madpriserne yderligere i vejret over hele landet,” siger George Bogere fra den lokale researchorganisation Acode. Demonstrerer mod stigende priser For den spinkle tomatsælger Laptu blev de stigende madpriser for meget. Derfor deltog han i de omfattende demonstrationer i Uganda i foråret, de var en reaktion mod stigende priser på mad og brændstof. ”Jeg ville reagere, vise min utilfredshed. Det hele er blevet for meget. Regeringen skal vide, at min familie ikke kan klare det længere,” siger Laptu med en harme, som han ikke prøver at skjule. Demonstrationerne spredte sig fra hovedstaden til byer over hele landet, hvor tusinder var på gaderne i april og maj 2011. Indtil videre har protesterne intet resultat givet, siger Laptu: ”Vi har kun oplevet, at priserne fortsætter med at stige. Men jeg vil demonstrere igen, hvis det skal være. Nogen må gøre noget.” n Høje kornpriser gør ondt Disse 39 lavindkomstlande i Afrika er afhængige af import af fødevarer for at brødføde deres befolkning. - UGANDA 11-2011 | Tænk Penge | 31 BETALINGSKORT Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Ribergård & Munk ’’ Personligt synes jeg ikke, at kontanter er særlig brugervenlige. De er besværlige at få fat i, og vi har dem aldrig på os. Småpenge bliver til plastikkort Slip for pinkode og håndører. I fremtiden bliver det muligt at opbevare dine småpenge på et såkaldt kontaktløst kort, der blot skal holdes op foran en kortlæser, når du handler K øb en flaske vand, en pose lakridser eller en avis uden at rode forgæves rundt i lommerne efter småpenge. Om lidt over et år vil du kunne betale med et såkaldt kontaktløst kort, der blot skal holdes op til en kortlæser i butikken, som lyser grønt, når betalingen er gennemført. Uden kode bliver transaktionerne cirka tre sekunder hurtigere, hvilket får køen i supermarkedet eller hos bageren til at glide i et raskere tempo. Samfundsmæssigt er der også fordele ved de kontaktløse kort. ”Vi vil gerne af med kontanterne i samfundet, fordi det er enormt omkostningstungt at håndtere kontanterne. Og personligt synes jeg ikke, at kontanter er særlig brugervenlige. De er besværlige at få fat i, og vi har dem aldrig på os,” siger Mette Grimm Munck, senior manager hos Emerging Payments i Nets Denmark, det tidligere PBS. Mette Grimm Munck arbejder for øjeblikket på at gøre det muligt at håndtere de kontaktløse betalingskort i Danmark. ”Det er primært de såkaldte MasterCard PayPass og Visa PayWave, som er ved at blive rullet ud rundt omkring i verden. Vi sørger for, at der er de systemer, der skal til, for at bankerne kan udstede kortene, og butikkerne kan tage imod dem,” forklarer Mette Grimm Munck. 32 lande bruger kortet Allerede nu er der udstedt over 100 millioner kort i 37 lande, og blandt andet i Polen og England har både butikker og banker stor fokus på at kunne håndtere kontaktløse kort. Og Mette Grimm Munck forventer, at de kontaktløse kort tager et kæmpe spring ved OL i London næste år. Også i Frankrig er mange ældre mennesker glade for de kontaktløse kort, fordi de ikke skal huske pinkoder. 32 | Tænk Penge | 11-2011 Mette Grimm Munck, Nets Danmark ”Mange ældre bliver stressede af at skulle huske pinkoder, i stedet hæver de kontanter og udsætter dermed sig selv for en risiko,” siger Mette Grimm Munck, der også fortæller, at teknologien henvender sig til den yngre målgruppe, fordi den kan overføres til mobiltelefoner, der har NFC-teknologi (Near Field Communication) som f.eks. Googles Nexus S telefon, der allerede findes på markedet. ”Det kontaktløse kort kommer til at ligge på en chip i telefonen. Det kan f.eks. være nye generationer af simkortet eller et avanceret SDkort (hukommelseskort). Og det skal virke, selv om mobilen er slukket, så man ikke er afhængig af, om mobiltelefonen er opladet. Pengene bliver hævet med det samme på kortet og går ikke via telefonregningen,” fortæller Mette Grimm Munck. Loft over misbrug Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun ved betaling med mindre beløb, der ikke skal indtastes pinkode. Det bliver for eksempel ved under 20 euro, eller hvad der svarer til cirka 150 danske kroner, men beløbsgrænsen er endnu ikke fastlagt. Ved beløb over 150 kroner og hver tiende gang, der bliver hævet et beløb på under 150 kroner, vil betalingsterminalen kræve en pinkode. ”Hvis du taber dit kontaktløse kort, kan der maksimalt hæves, hvad der svarer til 20 euro. Det svarer til at have din pung på dig,” siger Mette Grimm Munck og tilføjer: ”Der findes 12 millioner kort i England, og foreløbig er der officielt kun tre sager med misbrug.” Men ingen forbrugere behøver at miste penge, hvis de taber deres kontaktløse kort eller mobiltelefon. Marianne Mosbæk, der er kontorchef i Finansrådet, oplyser nemlig, at kontaktløse kort kommer ind under gældende lovgivning som også omfatter Dankortet. Det betyder, at forbrugeren ikke kommer til at hæfte ved misbrug, når der ikke er brugt pinkode. Forbrugeren kan gå til kortudsteder, f.eks. banken, og få pengene tilbage. Det kræver selvfølgelig, at forbrugeren straks underretter banken om, at kortet er blevet væk og i øvrigt ikke selv har handlet svigagtigt. ”Hvis der derimod er brugt pinkode ved misbrug, kan banken kræve en selvrisiko på 1.100 kroner og i særlige tilfælde 8.000 kr. hvis forbrugeren har handlet uforsvarligt,” siger Marianne Mosbæk. Ingen kontaktløse Dankort Helt konkret vil forbrugeren i fremtiden kunne vælge at få udstedt et separat kontaktløst kort eller få et kontaktløst kort som supplementskort til sit eksisterende kort, f.eks. et MasterCard. Forbrugeren kan også vælge at bestille et helt nyt MasterCard eller Visa Electron med teknologien indbygget i kortet. Det er op til bankerne, hvordan kortene skal udstedes. ”Butikkerne skal have nye betalingsterminaler, men kortene kan også bruges med chip, magnetstribe og pinkode. Så kommer du ud i en butik, hvor de ikke har en kontaktløs terminal, kan du bare bruge chip eller magnetstribe, som vi kender det i dag,” fortæller Mette Grimm Munck. Du skal have et MasterCard eller Visa Electron, hvis du vil slippe for småpengene i lommen, for der er endnu ikke taget stilling til, om Dankortet bliver kontaktløst. ”Da teknologien allerede er langt fremme hos kortselskaberne Visa og MasterCard, vil det være logisk at bruge korttyper og teknologier herfra. Det udelukker dog ikke, at Dankortet kan blive kontaktløst, men det er alt for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt,” siger Mette Grimm Munck. Det undrer økonom Troels Holmberg i Forbrugerrådet: ”Bankerne har forpligtet sig til ikke at lade Dankortet sakke bagud. Det er vigtigt, at Dankortet følger trit med de andre kort, fordi det er gratis for forbrugeren og billigt at håndtere for butikkerne. Det sikrer, at du kan betale med kort overalt og undgå, at priserne presses op i butikkerne på grund af dyre kortbetalinger.” Præcis hvad de nye kontaktløse kort kommer til at koste forbrugerne er endnu uvist. De ting er ifølge Peter Rørsgaard, underdirektør i Danske Bank, endnu ikke på plads. n Forventningerne er, at de første danske banker er klar til at udstede de kontaktløse kort på den anden side af 2012. 11-2011 | Tænk Penge | 33 brevkasse Kan I hjælpe mig… Har du et spørgsmål om penge, så send en mail til redaktionen og få svar på, hvad banker, realkreditinstitutioner og pensionsselskaber må over for deres kunder Er vores obligationer sikre? Min mand og jeg har en del skibsobligationer, som udgør vores pensionsopsparing. Mit spørgsmål til jer er: Hvis USA ikke får forhøjet sit gældsloft, ender det ud i en finanskrise, som har betydning for hele verden. Kan det have indvirkning på vores obligationer? Er det bedre at sælge og have pengene stående i banken? Der er cirka to år, til vi går på pension. Kirsten Sørensen, København Kære Kirsten Historisk set har danske stats-, realkredit- og skibsobligationer været meget sikre. Så sikre, at Finanstilsynet har stemplet dem med det grønne risikomærke, som betyder, at risikoen for at miste pengene ”må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb”. Det afgørende er derfor, om I har tænkt jer at holde obligationerne til udløb. Eller om I får brug for pengene inden udløb. Indtil obligationerne udløber, kan kursen svinge op og ned som følge af finanskrise og den økonomiske udvikling i det hele taget. Der er dog ingen, der kan spå, om kursen i dag er bedre end kursen i morgen. Hvis I holder obligationerne til udløb, vil de typisk blive udbetalt til kurs 100. Troels Hauer Holmberg Træg overførsel fra Amagerbanken Da Amagerbanken krakkede, tog jeg øjeblikkelig initiativ til at flytte mine penge og investeringer til Arbejdernes Landsbank. Det varede over tre måneder, før mit firma og min private lønkonto blev overført, men dags dato mangler jeg stadig overførsel af min kapital- og ratepension. Det betyder jo, at jeg ikke kan tage et ordentligt møde med min nye bankrådgiver angående investeringer af frie midler. Ingen har kunnet forklare mig, hvorfor det skal tage så lang tid, og jeg ved, at min nye bank rykker jævnligt. Er det virkelig lovligt, og skal jeg bare affinde mig med det? Hanne Leth, København 34 | Tænk Penge | 11-2011 Kære Hanne Det virker umiddelbart uforståeligt og under al kritik, at det skulle tage så lang tid at overføre dit engagement. Der er ikke nogen lov for, præcis hvor hurtigt det skal gå, men hvis du mener, at den langsommelige behandling har påført dig et økonomisk tab, kan du klage til Pengeinstitutankenævnet. Troels Hauer Holmberg Farlige rejselande Hvis I laver opsamling på det faktuelle indhold i artiklen om rejseforsikring, herunder afbestillingsforsikring, synes jeg, at der skal medtages det forhold, at rejsen kan blive aflyst på basis af en udenrigsministeriel anbefaling om ikke at tage til det pågældende land. I disse tider kan man jo godt have bestilt en rejse i august 2010, hvor alt synes fred og ingen fare, men i april 2011 ser situationen helt anderledes ud, in casu i Syrien. Det samme forhold kunne gøre sig gældende i mange andre (nordafrikanske) lande. Det bør i hvert fald tjekkes, om ens forsikring dækker denne situation. Vores gjorde ikke. Finn Lindhardt, Viborg Kære Finn Jeg er glad for, at du tager problemstillingen op. I vores undersøgelse har vi også vurderet de forskellige selskabers tilbud af hhv. redning, terror og evakuering mv., herunder også de selskaber, der tilbyder afbestillingsforsikringer. Det er korrekt, at der kan opstå problemer mht. rejser, der må aflyses på grund af en anbefaling fra Udenrigsministeriet - særligt fordi der er afbestillingsforsikringer og rejseforsikringer, der ikke dækker i disse tilfælde. Derfor er det vigtigt, at man læser sine betingelser grundigt igennem. De fleste afbestillingsforsikringer, der købes i tilknytning til en indboforsikring, dækker i tilfælde af overhængende fare for krig, terror med videre, samt hvis Udenrigsministeriet eller en lignende institution fraråder rejse til disse lande. Troels Hauer Holmberg, økonom i Forbrugerrådet, og Mads Mølgaard Bräuner, jurist i Forbrugerrådet, har svaret på denne måneds spørgsmål. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Send dit spørgsmål til [email protected] klumme Foto: Scanpix Kom i gang Blandt de produkter, vi undersøgte i Tænk Penge nr. 10, dækker følgende selskaber via deres forsikring eller ved tilvalg af afbestilling inden rejsen og evakuering i de nævnte situationer: Tryg, Codan og IF ved afbestilling inden rejsen og evakuering samt IF, Travellink, Nordea og Sydbank i evakueringssituationen. Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvis man rejser med et dansk rejsebureau, skal rejsebureauet få arrangeret hjemtransport så hurtigt og betryggende som muligt uden yderligere omkostninger for den rejsende. Mads Mølgaard Braüner ’’ Efter tre år kunne jeg låne det tredobbelte af det, jeg havde opsparet. Skal banken dække mine tab? Jeg har netbank gennem Nordea. I morges, da jeg ville sælge aktier, fik jeg besked om, at netbank var gået ned. Det tog mig halvanden time at komme igennem til dem på telefonen, og de kunne heller ikke gøre noget før senere, da nettet var oppe at køre igen. Jeg forudser, at jeg kommer til at lide et økonomisk tab grundet deres tekniske problemer. Jeg føler, at jeg er gidsel, og det er bankens ansvar at holde mig skadesløs. Men jeg har ikke læst mine alenlange betingelser igennem, i den tro at jeg ikke får noget ud af det alligevel. Kim Hansen, Odense Kære Kim Jeg kan ikke give dig en håndfast vurdering af, om din bank er erstatningsansvarlig på baggrund af, hvad du har oplyst. En sådan afgørelse kan du få, hvis du klager til Pengeinstitutankenævnet og beskriver omstændighederne grundigt. Min umiddelbare vurdering er dog, at der skal mere til end et nedbrud i netbanken og en lang telefonkø, før banken bliver ansvarlig for aktiekursudviklingen. Ellers ville der formentlig ikke være nogle, der turde drive netbank i Danmark. Jeg forstår dog din frustration over ikke at kunne sælge på det tidspunkt, du ønskede. Troels Hauer Holmberg Lars Larsen er dygtig til at spare op. Det er den egenskab, der gjorde ham i stand til at starte Jysk Sengetøjslager, som i dag er en international koncern med butikker i 35 lande I dag har jeg mange penge – rigtig mange. Det er behageligt at kunne gøre nøjagtigt, som det passer mig. Men da jeg blev udlært i en forretning som 21-årig, var jeg fattig som en kirkerotte. Det var en ufattelig spændende tid, hvor hver en krone skulle vendes og drejes for at få økonomien til at hænge sammen. Jeg ville gerne videre med mit liv og videre end at være menig ekspedient, så derfor valgte jeg at spare op. Jeg fik udbetalt 1.830 kroner om måneden og besluttede, at 50 procent skulle sættes ind på en bankbog. Dengang var der banker, der præmierede unge for at spare op. Hvis jeg hver måned indsatte et beløb på min konto og viste banken, at jeg havde styr på økonomien, kunne jeg efter tre år låne det tredobbelte af det, jeg havde opsparet. På den måde kunne jeg fremskaffe penge til udbetaling til et lille hus og stifte familie. Der var ikke meget at rutte med i de tre år. 350 kroner til husleje, 200 kroner til mad og 400 kroner til alt andet som tøj, sko, afdrag på en gammel bil og lidt til benzin. Et tarveligt liv vil mange måske sige, men ikke for mig. Jeg arbejdede meget af tiden og tjente en ekstra skilling, så der også var lidt til fornøjelser med vennerne. Efter tre år var der cirka 35.000 kroner på kontoen, og jeg kunne låne cirka 100.000 kroner i banken. Så var jeg i gang og kunne købe hus og bygge om og fik efterhånden en pæn friværdi i huset, som jeg senere kunne gå i banken med og låne til at starte Jysk Sengetøjslager. Jeg tror desværre, der i dag er for få unge, der bruger min model, men jeg er sikker på, at alle kan lave en lignende aftale med banken i dag. Så kom nu i gang med at vise jeres vilje til at spare op; det kræver bankerne, før de vil låne jer penge til en opstart af jeres karriere, så vi om en generation har tusinder af nye JYSKe erhvervseventyr. Og nej – det var ikke tre kedelige år. Tværtimod husker jeg dem som nogle af mine bedste år med store og små udfordringer hver dag. n Lars Larsen åbnede sin første butik i 1979. I dag er JYSK en international koncern med cirka 1.800 butikker i 35 lande og 16.000 medarbejdere. Han ejer koncernen, der har en årlig omsætning på cirka 17,5 milliarder kroner. Lars Larsen er 63 år. 11-2011 | Tænk Penge | 35 id-nr. 42713 Af Charlotte Friis Eriksen Siden sidst Danskerne kender stadig ikke forskel på det blå og det gule sundhedskort på trods af, at ændringerne blev indført for tre år siden Penge Som Tænk beskrev i sidste nummer, skal man holde tungen lige i munden, når det gælder reglerne for det gule og det DEN BILLIGE blå sundhedskort. LIGE SÅ GOD Ifølge Forsikringsoplysningen hos Forsikring & Pension har danskerne stadig ikke fået bedre styr på deres rettigheder, når de tager på ferie. Mange bliver for eksempel overraskede over, at det gule sundhedskort ikke dækker i et europæisk land som Kroatien. Også i Egypten og Tyrkiet tror mange turister, at de er forsikrede. ”Problemet er stadig så stort, at nogle kommer i klemme rundt omkring,” siger konsulent hos Forsikringsoplysningen, Riccardo Krogh Pescatori, og fortæller om et ungt par, hvis manglende rejseforsikring kom til at koste dem mange penge: ”Kvinden var gravid i ottende måned, og hun blev indlagt på et tyrkisk hospital, hvor hun fødte før tid. I Tyrkiet er man ikke dækket af det gule sundhedskort, men det vidste parret ikke, og de havde ingen ekstra rejseforsikring. Fødslen kom til at koste dem lidt over 200.000 kroner.” Magasin fra Forbrugerrådet · Juni 2011 nr. 10 kr. 50,00 SÅ FÅR DU BEDRE RÅD Vi tester tryghed på rejsen Betalingskort til børn Pension i benlås Læg ikke lånet om Små børn er også forbrugere, mener bankerne Arbejdsmarkedspensioner svære at skifte Konvertering af realkreditlån kan sjældent betale sig 10-2011 | TÆNK PENGE | 1 112296_Penge-1011.indd 1 16/06/11 11:27:30 Behov for mere oplysning Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange der tager fejl af kortene eller tror, de er forsvarligt dækkede. Men det er et problem, som Vibeke Topp Rasmussen, nordisk operationel leder hos Falck Travelcare, kan genkende. 36 | Tænk Penge | 11-2011 Hun mener, at der generelt er brug for mere oplysning om det blå sundhedskort, så danskerne kan finde ud af at bruge det korrekt. ”Hvis man spørger helt almindelige danskere, kender de typisk ikke forskel på det blå og gule sundhedskort,” siger Vibeke Topp Rasmussen. ”Man skal huske, at hjemtransporten ikke er med i det gule sundhedskort. Og at man med det blå sundhedskort får de samme rettigheder som en borger i dét land, man besøger,” forklarer hun. Hos Gouda Rejseforsikring modtager de dagligt opkald fra folk, der har spørgsmål om rettigheder i forbindelse med rejseforsikringer, men her kan man ellers ikke genkende forvirringen omkring de to kort. Skal man på ferie til et ikke så typisk turistmål, er det en god ide at undersøge, hvordan man er dækket, inden man tager af sted. Man kan enten ringe til sit forsikringsselskab eller tjekke, om man har den rigtige forsikring på hjemmesiden rejseforsikringsmaaler.dk. ”Her svarer man på tre simple spørgsmål. På den måde finder man hurtigt ud af, hvilken forsikring man har behov for,” fortæller Riccardo Krogh Pescatori. ■ www Læs mere om sundhedskort på tænk.dk/ rejsetema/forsikring-og-sygdom
© Copyright 2024