1. No category

KRABBEN
Oktober 2010 - nr. 41
KRABBESHUS HELDAGSSKOLE
ANIMATED LEAR NING • NY KOMMUNIKATIO NSVEJLEDER • ET LILLE POSTKORT FR A STENBJERG • FULDT HUS TIL ÅBENT HUS • ELEVPLANER I FO KUS
BESPAR ELSER • UHYGGELIG HYGGELIG HALLOW EEN • DU ER IKKE ALENE • SIGUR DS BJØR NETIME • MIN R ET O G MIN PLIGT • O G MEGET MEGET MER E
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | |
Indhold
Besparelser ...................................................................3
Animated Learning..........................................................4
Ny kommunikationsvejleder .............................................5
Fuld fart på tirsdagsklubben .............................................5
En medarbejder fortæller .............................................6-7
Fuldt hus til åbent hus.....................................................8
Et lille postkort fra Stenbjerg............................................9
Sæt ansigt på skolebestyrelsen ......................................10
Indberetning af elevfravær ............................................10
En mærkelig hudfarve? .................................................10
Elevplaner i forkus........................................................11
Kreativiteten blomstrer............................................. 12-13
Du er ikke alene...........................................................14
Uhyggelig hyggelig halloween.........................................15
Sigurds Bjørnetime .......................................................16
Landsforeningen Autisme: Min ret og min pligt .................17
Nyt elevforum på plads..................................................17
Skivekonferencen.........................................................17
Krabbeshus på foryngelseskur ........................................18
Krabben - også på internettet.........................................18
Om privat legetøj .........................................................18
Den Kloge Ugle ............................................................19
Opslagstavlen..............................................................20
Om skolen
Krabbeshus Heldagsskole
Specialskole for børn og unge med Autisme
Spektrum Forstyrrelser.
Hjemmeside
www.krabbeshus–heldagsskole.dk
Skolens kontor
Åbent på skoledage mellem kl. 8.00 og 15.30.
Telefon: 9751 1799.
Skolefritidsordning
I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og på SFO-dage
(7.00 til 15.30) kan der ringes på skolens telefon
9751 1799.
Klub
Hver tirsdag og torsdag (15.30 til 21.00)
Kolofon
Redaktion
Kaj Kristiansen (ansv.), [email protected]
Lone Udengaard, [email protected]
Thomas Jensen, [email protected]
Indlæg i Krabben
Redaktionen opfordrer både elever, forældre og
personale til at indsende bidrag til redaktionen om
emner, I finder interessante. Bidrag kan indsendes pr. e-mail til Lone Udengaard.
Forsiden:
Et kik imod vandet fra Krabbeshus Heldagsskole.
Oplag
250 stk.
Fotos:
Thomas Jensen, Lone Udengaard, øvrigt personale på skolen
samt billeder fra Colourbox.com
Næste nr.
Deadline 14. januar 2011
| 2 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
Besparelser
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Siden forsommeren 2010 har der
over hele landet blæst stærke bes p a r e ls e s v ind e p å ”s p e c ia lområdet”. Det drejer sig både om
voksenhandicapområdet, anbringelser af børn og specialundervisning.
Kommunerne bruger flere og flere
penge på disse områder og har derfor naturligt ønsket en opbremsning
i udgifterne. Kommunernes Landsforening (KL) har bistået kommunerne med anbefalinger i forhold til
kommunernes budgetlægning for
2011 og de kommende år.
Statsministeren og finansministeren
har gentagne gange i TV udtalt, at
der kun lægges op til nulvækst dvs.
en opbremsning i de offentlige udgifter, og ministrene har bedyret, at
der som følge af aftalen mellem Finansministeriet og KL ikke vil blive
afskediget en eneste medarbejder.
Virkeligheden ser imidlertid noget
anderledes ud. Dagligt kan man i
aviser og fagblade læse beskrivelser
fra kommuner, hvis trængte økonomi nødvendiggør drastiske nedskæringer med personalereduktioner og
serviceforringelser som en helt nødvendig konsekvens.
Skive Kommune adskiller sig ikke
væsentligt fra landets øvrige kommuner. Også her lægges der op til
store nedskæringer – og ikke mindst
på specialundervisningsområdet.
Krabbeshus Heldagsskole ser ud til
at blive særlig hårdt ramt. Skolens
budget vil formentlig fra skoleåret
2011/2012 blive væsentlig beskåret.
Der ligger en meget stor opgave
foran skolens bestyrelse og ledelse
med henblik på at få de varslede
besparelser implementeret i den
daglige drift på en sådan måde, at
serviceniveauet ikke forringes ud
over det rimelige. Skive Kommune
og skolen har en fælles interesse i,
at Krabbeshus Heldagsskole også
fremover kan fremstå som et attraktivt, fagligt velfunderet og specialiseret undervisnings- og fritidstilbud.
På Krabbeshus Heldagsskole har vi
altid skullet forholde os til nye udfordringer. Vi er faktisk meget rutinerede i den øvelse! Meget tyder
imidlertid på, at udfordringen denne
gang bliver ekstra svær. Vi skal ved
hjælp af nytækning og omorganiseringer løse stadig vanskeligere opgaver for færre midler.
Der vil i det daglige arbejde med
skolens elever blive stillet endnu
større krav og forventninger til skolens medarbejdere, og forældrene
vil måske skulle indstille sig på et
lavere serviceniveau. Den svageste
part vil altid være skolens elever,
men vi vil fra skolens side bestræbe
os på, at eleverne bliver mindst muligt berørte.
Kaj Kristiansen
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 3 |
Animated Learning
Af Henriette Lysgaard, Krabbeshus Heldagsskole
Er dette foto det ende gyl dige be vis på Loc h Ness uhyrets eksiste ns? Ne j, for klari ngen er m ere jordnær, i det der blot er tal e om kam era et, der anve ndes til at film e de små
anim atio nsfilm, s om er hele om dre jni ngspunktet i pro jekt et. H er ses a nimat or Ha nne Pe de rsen i gang m ed at i nstruer e S ofus.
Animationsværkstedet og PsykologCentret i Viborg står bag et forskningsprojekt, hvori to elever fra
Krabbeshus Heldagsskole er med
som deltagere, nemlig Kirsten Christensen fra H-klassen og Sofus
Bruun fra F-klassen. Midlerne til at
gennemføre projektet kommer fra
”Life Long Learning programmet” i
EU-regi.
Animation på Krabbeshus
Her på skolen er jeg ansvarlig for
projektet. Det første halve år får
eleverne og jeg assistance af Hanne
Pedersen fra Animationsværkstedet i
Viborg samt Flemming Bæk, som er
pædagogstuderende med animati-
Projektet, som kaldes ”Animated
Learning,” har til formål at undersøge, hvorvidt børn og unges
sprogudvikling kan stimuleres
og fremmes gennem et pædagogisk tilrettelagt arbejde med
at fremstille animationsfilm.
PsykologCentret testede derfor
eleverne grundigt før projektet
gik i gang, og de tester igen
efter projektets afslutning.
I projektet skal eleverne selv lære
at fremstille animationsfilm, som
de efterfølgende kan vise for andre.
Projektet, som forløber over to år,
gennemføres både på en almindelig
folkeskole, Møllehøjskolen i Viborg,
hvor der arbejdes med børn med
dysleksi og på Krabbeshus. Erfaringerne skal munde ud i et nyt undervisningsmateriale.
| 4 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
Psykolog, Åse Holmgaard vil følge
elevernes arbejde og udvikling i
forløbet.
Vi arbejder med animationsprojektet
2,5 time hver torsdag. Kirsten og
Sofus er i høj grad aktive og styrende i processen og deres motivation
og engagement er stort. Allerede
første torsdag nåede de at producere en lille tegnefilm, som blev lagt
ud på ”You tube.” Den hedder
”Bad Hair Day.”
Udviklingsmuligheder
Jeg oplever allerede animation
som et rigtig godt undervisningsmiddel, der giver eleverne mulighed for at udtrykke fantasi, tanker og
følelser på en alternativ måde.
Desuden udvikles kreative evner og evnerne til at tage ansvar, samarbejde og kommunikere, men specielt glædeligt er det
at fornemme, hvorledes elevernes
selvtillid vokser med opgaverne.
onserfaring fra seminariet. Herefter
har vi forhåbentlig fået så meget
styr på teknikken, at eleverne og jeg
kan arbejde videre selvstændigt.
Vi håber, at vi i fremtiden får mulighed for at fortsætte arbejdet med at
lave animation med andre interesserede elever på Krabbeshus Heldagsskole.
Ny kommunikationsvejleder
Af Henriette Lysgaard, Krabbeshus Heldagsskole
Efter at have arbejdet som lærer i
14 år, hvoraf de sidste 5 på Krabbeshus Heldagsskole har jeg været
så heldig at få mulighed for at efteruddanne mig og har netop afsluttet
en spændende og lærerig diplomuddannelse i specialpædagogik med
særlig fokus på logopædi.
Dette betyder begyndelsen på en ny
professionel udfordring for mig. Jeg
skal nemlig virke som kommunikationsvejleder på Krabbeshus fra dette
skoleår og har dermed overtaget
posten som talepædagog efter Jytte
Skovbo, der har været så sød, at
hjælpe mig godt i gang (tak til Jytte).
Arbejdet som kommunikationsvejleder på Krabbeshus er jo karakteriseret ved, at det udelukkende omhandler børn med ASF. Gennem min
uddannelse har jeg opnået kvalifikationer til at arbejde med sprog- og
taleforstyrrelser dvs. emner som fx
dysartri, problemer med talestrømmen herunder stammen, stemmeproblemer og ekspressive såvel som
impressive sprogforstyrrelser. Men
samtidig har jeg forsøgt at opkvalificere min viden om autismespektrum
forstyrrelser. Emnet har således
været anskuet fra forskellige vinkler
og været omdrejningspunktet i en
del af mine eksamensopgaver.
Jeg glæder mig meget til at tage fat
på de spændende udfordringer, der
venter mig som kommunikationsvejleder på Krabbeshus Heldagsskole.
Arbejdsopgaverne
Mine opgaver på skolen kommer til
at består af testning, rådgivning og
vejledning til kolleger og forældre
om kommunikation. Jeg kommer til
at give traditionel taleundervisning
ved fonologiske, mundmotoriske
eller andre talevanskeligheder.
Børn med ASF har endvidere behov
for yderligere undervisning som en
hjælp til at forstå kommunikation i
sig selv og til at forstå kommunikativ hensigt. Dét er der som regel
behov for, uanset det generelle niveau for sprogevne. I samråd med
PPT (skolens pædagogisk psykologiske team) kommer jeg til at rådgive
og vejlede ang. denne undervisning,
som foregår i klassen og varetages
af teamet omkring barnet.
He nriette Lys gaa rd, ny k omm uni katio nsv ejle de r på
Krabbes hus H eldagssk ole fr a i ndevær ende skol eår.
Fuld fart på tirsdagsklubben
Af Linda Hovgaard, Krabbeshus Heldagsskole
Tirsdag d 13. oktober var vi ude og
køre med biler på racerbane. Racerklubben ligger ude i Estvad, og det
var en gammel svinestald, der var
bygget om til en stor racerbane. Vi
var 18 elever af sted og vi havde en
rigtig fed oplevelse.
Vi startede med nogle opvarmningsrunder, hvor vi kørte 1 minut ad
gangen. På den måde lærte vi banen
lidt at kende. Herefter blev de forskellige heats dannet helt tilfældig
ud fra en computer. Og så startede
kampen for alvor.
Der var fire, der kørte mod hinanden
af gangen. Der skulle også bruges
nogle ”opsættere” til at sætte bilerne op på banen igen, når de røg af
sporet. Vi var derude i næsten 2
timer, og vi fik rigtig meget ros af
racerklubmedlemmerne, fordi vi var
så gode til at køre og behandlede
deres bane og biler ordentligt.
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 5 |
En medarbejder fortæller
Af Lone Udengaard, Krabbeshus Heldagsskole
Som led i en præsentation af forskellige arbejdsfunktioner på Krabbeshus har jeg fået lov til at være
den første, der skriver om en typisk
uge på skolen set fra min stol.
Min tid rummer både ledelsesmæssige, praktiske og samarbejdskoordinerende funktioner, men indimellem også undervisning og vejledning.
Mine funktioner
Jeg er udviklingskonsulent og afdelingsleder for Pædagogisk Psykologisk Team, i daglig tale kaldet PPT.
Herudover har jeg en ekstern vejlederfunktion, primært rettet mod
familievejledning til forældre med
børn med autismespektrumforstyrrelse. En broget blanding af forskellige funktioner, som anbringer mig
centralt i organisationen og med en
høj grad af selvstyring under - et
selvfølgeligt - ansvar overfor og
samarbejde med skolens øverste
ledelse. Mine samarbejdspartere og
fora er mange: ledelsesteam, afdelingslederteam, PPT, kontaktlærere/-pædagoger, udviklingssektion,
Pædagogisk Råd, redaktion af
KRABBEN, kommunale sagsbehandlere, forældre, eksterne fagpersoner
i forskellige retninger. Det betyder,
jeg har mange bolde i luften.
Ugen starter typisk med planlægning af ugens forløb: hvilke aftaler,
møder og opgaver ligger der for
denne uge? Med mange bolde i luften er jeg nødt til at holde en stram
struktur for, hvad jeg gør hvornår.
Det er ikke altid planen holder for
det, jeg gerne vil nå, og opgaver
skydes længere frem; noget ender
endda af og til i ”syltekrukken”, der
venter endnu længere fremme. Ups
… det er jo ikke godt, men desværre
en del af min virkelighed.
En typisk uge
En typisk uge indeholder selvsagt
mange forskelligartede opgaver med
så sammensat en funktion, så jeg
bevæger mig på mange arenaer.
Mandag er typisk den dag, hvor jeg
efter ugens planlægning, fremstiller
en dagsorden med noter og kommentarer til de enkelte punkter til
det ugentlige PPT møde tirsdag. Det
er en opgave, jeg ønsker at kunne
løse i god tid. Mit mål hedder torsdagen før, men dér er jeg ikke nået
til endnu, da der er mange opgaver
der presser sig på. Samme dag har
jeg en aftale med Skive Seminarium
om de sidste aftaler vedrørende en
temadag om piger med autisme, jeg
er tovholderen på.
Pyha, det ligner unægteligt
en travl uge, men jeg når
jo nok det meste, tror jeg!
Jeg skal tjekke de lokaler, vi skal
være i, om alt er i orden i forhold til IT-udstyr mv., og have
givet besked til kantinen om deltagerantal. På Skive Seminarium
er der stor velvillighed til at imødekomme mine ønsker, og jeg
holder meget af samarbejdet
med dem. Jeg har tidligere arrangeret kurser derude, og det
er altid velorganiseret og problemfrit.
Tilbage på skolen er der
lige tid til en hurtig
frokost sammen med
kollegaerne i PPT,
hvorefter jeg skal
i gang med at
besvare
og/
eller efterbea rbej de
de mails,
| 6 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
jeg har modtaget siden fredag. Nogle er blot til orientering, andre kræver omgående svar eller igangsættelse af en opfølgende opgave. Eksempler: En kommune har anmodet
om et tilbud på hjemmevejledning
til en familie, der har store vanskeligheder med at håndtere deres barn
med autisme og de udfordringer, de
står med. Dette er en opgave jeg
opprioriterer og skal have sendt af
sted hurtigt, så jeg kan komme i
gang ude hos familien. Der ligger
adskillige mails med spørgsmål om,
hvor vidt man, på trods af det sene
tidspunkt, kan nå at deltage i temadagen om Piger med autisme. Disse
henvendelser skal, udover den direkte besvarelse, viderebehandles i
tilmeldingslisten, ligesom jeg skal
huske at samle sammen på disse
eftertilmeldinger og give besked til
kantinen i forhold til forplejningen
på temadagen. Herudover skal jeg
forberede de sidste detaljer til PPT
mødet i morgen. Det drejer sig om
at tjekke, om der er informationer,
der skal gives videre til PPT fra sidste uges ledelsesmøde og afdelingsledermøde.
Mange udfordringer
Vi er en stor skole med mange udfordringer i forhold til de vanskeligheder, vores elever har. Arbejdet
stiller store krav til personalet, og
der er stort behov for, at ledelsen er
tæt på de udfordringer de forskellige
teams står med. Skolen har jo fra
sidste skoleår valgt at organisere sig
i afdelinger med afdelingsledelse.
Dette er en udløber af netop disse
udfordringer, som vi kan se ikke
bliver mindre. Der er en tendens til
at de elever, vi modtager, kommer
med flere og flere diagnoser oveni
autismen med heraf følgende komplekse problemstillinger, vi skal forholde os til. Det betyder, at der er
stor brug for ledelsesmæssig opbakning og nærvær overfor personalet.
Jeg deltager i det nære samarbejde,
både i forhold til det samlede ledelsesteam og i forhold til afdelingslederteamet. Begge fora afholder
ugentlige møder, hvor forskellige
problemstillinger bliver behandlet og
der bliver taget beslutning om den
videre håndtering. Det er hensigten,
at afdelingsledermøderne omhandler
behandling af de mere praktiske
ting, mens møderne i ledelsesteamet er forbeholdt de mere principielle
spørgsmål.
PPT er det forum, der vejleder personalet, der står med særligt mange
vanskelige udfordringer, og dem er
der rigtig mange af. Det drejer sig
om vejledning på mange niveauer:
det sansemæssige, det pædagogiske, det kommunikative, det psykologiske. I de processer der sættes i
gang med PPT bistand, er det vigtigt
at ledelsen er ajourført både om
aktuelle problemstillinger og om de
tiltag, der anbefales. Ofte er det
nødvendigt med afdelingslederens
inddragelse, hvor der er særlige
opgaver i forhold til kommunale
forvaltninger, forældre, personaleressourcer mv. Så det er vigtigt med
en åben og frit flydende kommunikation imellem os. I den trekant, der
er mellem fællesledelsen, afdelingsledelsen og PPT, er jeg den gennemgående figur, der sikre at relevante
informationer flyder frit mellem parterne
… Så tilbage til mandag: Under arbejdet sker det ofte, at kollegaer
kommer ind på mit kontor for at
drøfte stort og småt fra den pædagogiske og personalemæssige virkelighed. Det giver jeg mig god tid til,
fordi denne sparring kan være nødvendig for fællesforståelsen for udfordringerne. Også i sådanne situationer er der ofte noget, der skal
samles op og videreformidles i et
relevant forum. Men det er, uundgåeligt, medvirkende til at jeg nemt
kommer til at skubbe nogle af mine
planlagte opgaver.
Søskendegrupper
Tirsdag er kalendermæssigt forbeholdt PPT møde og efterbehandling
af det, der har været på dagsordenen. Mødet varer tre timer, og herefter skal jeg skrive referat, der
rundsendes til PPT og hele ledelsen.
Nogle gange har jeg en opgave i
forhold til at få tjekket op på forskelligt, der har været oppe på mødet: Det kan være justeringer til
skoleårets køreplan, noget der skal
på hjemmesiden, procedurebeskrivelser mv. Det kan også være personlige henvendelser til en af samarbejdspartnerne. Tirsdagen er også
den dag, jeg har Søskendegrupper
sammen med min kollega Mette
Marie fra PPT. Vi mødes hver 14.
dag sammen med en gruppe søskende til børn med autisme. I år er
det teenagergruppen og vi mødes
med dem to timer fra kl. 15.00. Så
skifter min rolle fra afdelingsleder,
administrator, koordinator mv. til
underviser og samtalepartner for
denne gruppe. Søskendegrupper er
et projekt der forløber over tre år.
Dette er andet år. Jeg har tidligere
ansøgt om puljemidler ved Servicestyrelse omkring Projekt Netværks-
og Samtalegrupper. Vi har på skolen
fået del i disse midler, der gør, at vi
har økonomi til projektet for søskendegrupper kørende. Det er en fornøjelse at deltage i disse eftermiddage. Det er en mulighed for at komme til at lave noget helt andet end
det, jeg plejer. Forberedelse og efterbehandling af disse dage forsøger
jeg at presse ind, hvor det passer
både i min plan og i Mette Maries
plan. Vi har på forhånd lavet en
overordnet plan, men det viser sig,
som oftest, at planen skal justeres i
forhold til den enkelte gruppes alder, modenhed og sammensætning.
Efter sådan en monsterlang dag går
jeg pænt træt hjem fra arbejde.
dereformidling af den uddannelse,
viden og de erfaringer jeg har fået
gennem 12 års arbejde inden for
autismefeltet. Det er en opgave, der
giver noget tilbage på den måde, at
den vejledning jeg giver ofte handler om relativt små justeringer af
hverdagen, der kommer til at gøre
en synlig forskel for livet i de familier jeg er ude i. Det er med til at
booste selvfølelsen, at man kan se
frugterne af sit arbejde.
Torsdag er der afdelingsledermøde.
Det er her vi arbejder med fingrene
eller rettere hovedet dybt begravet i
hverdagens praksis: pædagogik,
personale, elever, skemalægning,
jobtrænere der skal placeres, barEn typisk onsdag kan, udover de
selsvikariater der skal besættes,
daglige mails der skal håndteres,
samarbejde på kryds og tværs, hvad
te lefo nbesv are lser
skal løftes op på et
og/eller opringninp r inc ipielt
plan,
ger, rumme et møEnkelte ting ender hvad kan vi løse
de med Kaj. Vi møselv. Dette møde
som løbende prodes jævnligt i vores
har til formål at
lille udviklingssektiensartethed
jekter, altså noget sikre
on, hvor vi drøfter
afdelingerne
imelsamfund, skoleudlem, information og
vi skal have skudt
vikling, intern og
sparring afdelingsleekstern kursusvirkderne imellem, fasti gang … når der
somhed. Det er et
holdelse og udvikbliver tid!
møde, der typisk
ling af de styringsforegår på et metaredskaber vi anvenplan, hvor vi ikke er
der i den daglige
nede i materien - eller i daglig drift,
ledelse mv. Senere ligger en Medarsom Kaj ville sige. Det er det overbejderudviklingssamtale med en af
ordnede, hvordan kan vi forholde os
mine medarbejdere. Efter samtalen
til den virkelighed, der omgiver os,
skal der skrives referat og resten af
hvad betyder det for skolen, hvad er
dagen går med efterbearbejdning af
der brug for, hvordan kan vi i ledelformiddagens møde med de andre
sesgruppen arbejde med det ene og
afdelingsledere samt ”det løse”. I
det andet, hvordan kan vi imple”det løse” ligger også løbende regimentere pædagogiske tiltag, uddanstreringer af de kurser, vores egne
nelse og udvikling af personale, hvilfolk holder her på skolen. Krabbeske indtægtsdækkede temadage og
hus indgår i et samarbejde med
kurser ønsker vi at udbyde etc.?
andre lignende skoler og institutioEfter et sådant møde følger også en
ner om at udbyde kurser i et fællesefterbehandling: Hvad skal følges op
katalog, der udkommer en gang
på og i hvilke fora? Min systematiårligt. De kurser vi afholder her på
ske tilgang med struktur og stram
skolen er bl.a. kurser omkring manplanlægning sikrer, at bolde, der er
ge af de redskaber, man kan bringe
skudt i luften, ikke falder ned, uden
i anvendelse i forhold til vores elenogen griber dem. Jeg har mine
ver.
systemer… lyder det velkendt?? Men
jeg må indrømme, at enkelte ting
Som rosinen i pølseenden følger
ender som løbende projekter, altså
fredag; der især er fyldt op af fælles
noget vi skal have skudt i gang… når
ledelsesmøde. Her mødes afdelingsder bliver tid!
lederne med den øverste ledelse Kaj
og Vibeke. Formålet er at drøfte
Frokost på farten
principielle problemstillinger, vi møHvis jeg er heldig når jeg frokost i
der på vores vej ugen igennem,
mit PPT team, inden jeg skal på
tage stilling til kursusansøgninger,
hjemmevejledning hos en familie.
information om det ene og det anOfte bliver madpakken dog fortæret
det, ”rigets tilstand” på skolen i dag
i bilen på vej fra skolen til familien,
etc. Efter mødet er der lige tid til at
jeg skal besøge. Denne type opgatjekke og håndtere mails og reagere
ver er en kærkommen anledning til
på eventuelle henvendelser, der har
at komme tilbage til den pædagogiværet i løbet af formiddagen. Til
ske praksis, om end fra en anden
middag er min arbejdsuge slut, og
vinkel, end da jeg arbejdede som
jeg kan gå hjem og holde en velforpædagog i en klasse. Nu er det vitjent weekend.
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 7 |
Fuldt hus til åbent hus
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Der va r i den gra d træ ngs el på ”m ark eds pla dsen”, da tidli gere el ev er, bedste forældr e, foræl dre, s øske nde og a ndre pårør ende besøgte ele ver ne o g de res s pænde nde
bo der denne v arme o g s olbeskinne de fre da g efte rmidda g i se ptem ber. Lille foto til v enstr e: Sædv anen tr o gav no gle a f sk ole ns æl dste ele ver sma gspr øver på det, der
arbe jder me d i m usik under visni ngen. Lille foto til hø jre : J -kl assen hav de arr anger et stø vle kast. Var m an dygti g no k, v ar de r k ara meller at vi nde.
Så går den vil de skatte ja gt, m en pas nu på! Vilde
pirate r v ogt er nat urli g ove r der es gul d. S ørøv er bo de n
Hvis ha ndle n i e n bo d var li dt for sløv, bl ev de go de,
gamle m arke dsfi duser taget i brug, bla ndt a ndet
Kunne m an ram me hullet, der udgør kl ov ne ns næse,
med bolde eller ærte poser, så var der gevi nst i si gte i
løb vist m ed prisen for bedst udsmyk ke de bod.
opr åb til fol ket: ”K om og prøv! ”
form a f sm å sli kposer.
Man må læ gge a nsi gt til ma ngt o g m eget so m sk ole leder - et job som mås ke er mer e risi ko fyl dt e nd m an
Mennesk emæ ngde n ka n virke li dt skræ mme nde og
uov ersk ueli g for de mindste ele ver, me n så er det
M-klasse n havde st or s ucces m ed deres pølsebo d. Til
tider var e fters pør gsle n s å stor, at de ski fte nde
skulle tro. Dartboden v ar s om altid e n po pulær
go dt, at ma n i sikk er a fstand ka n s kue ud o ver vir va-
grillmestre k na p k unne følge med, o g der li ge frem
aktivitet.
ret fra sval egange n på første sal.
opsto d sm å køe r af sult ne gæster.
| 8 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
Et lille ”postkort” fra Stenbjerg
Af Michelle Clausen, elev på Krabbeshus Heldagsskole
g
d Ja ne o
s se n me
la
ek
fr
Ji
le
g
He
nbje r
te til S te
r
ø
k
e
tt
Jy
da gs .
ller
s pis e bo
m ed a t
e
d
gik
te
r
å
ta
S
Vi s
bje rg.
k i S te n
n
le
æ
b
m
a
n
s
på e
e n. V i
l stra nd
e
ti
d
d
le
e
m
n
a
i
v
r og s
bes ka lle
v t,
de k ra b
t va r s jo
e
s ten. D
m a nge
jligt.
t v ar de
o g v ejre
ndet.
be n i s a
på e t fir
je
ø
k
fi
t.
Vi
ede de
to gr afer
Ja ne fo
n
ke r på e
madpa k
te
to r
is
s
p
s
Vi
om e n
en der k
m
,
dt.
k
o
n
g
bæ
lugte de
m ikk e
o
s
os .
,
r
s
u
fo
b
g e ud
ppe de li
D en s to
ØV .
v i is .
ø r s pis te
I Vo rup
m ad.
je
h
ik de t
Og så g
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 9 |
Sæt ansigt på skolebestyrelsen
Peter K. Nielsen
Formand
Egon Jeppesen
Næstformand
Anette MacMartin
Medlem
Susanne Maagaard
Medlem
Kaj Kristiansen
Skoleinspektør
Vibeke Jakobsen
Viceskoleinspektør
Elly Klit Jensen
Lærer
Leo Vester
Pædagog
Ann S. Hansen
Medlem
Indberetning af elevfravær
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Ansvaret for undervisning af og tilsyn
med den enkelte elev på skolen påhviler skolelederen, mens ansvaret
for, at den enkelte elev møder til undervisningen er forældrenes.
S bruges ved alm. sygdom, og hvor
fravær kan relateres til elevens handicap.
S: Syg
L: Lovligt fravær
U: Ulovligt fravær
Husk som forældre altid at kontakte
skolen og elevens taxaselskab/
chauffør, når eleven er syg.
Lovligt fravær (L) registreres kun,
hv is d er e r s p ur g t om f r i,
Krabbeshus Heldagsskole skal som og forældrene har fået det bevilget.
alle andre skoler i kommunen indberette elevernes fravær i det såkaldte Ulovligt fravær (U) registreres, når
TEA-system. Vi må kun anvende føl- forældre holder deres børn hjemme
gende standardbetegnelser:
uden at spørge om fri.
En mærkelig hudfarve?
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Vi bestræber os i KRABBENs redaktion naturligvis på at lave det teknisk
bedst tænkelige blad, som det er os
muligt ud fra de givne forudsætninger
og ressourcer, vi har til rådighed. Vi
oplever desværre alligevel, at især
fotos ikke altid fremtræder helt så
naturtro i farverne, som originalbilledet, selvom vi efterbehandler dem.
Dette skyldes, at bladet trykkes på en
almindelig farvekopimaskine, hvor
forhold som tonerbeholdning og sågar
| 10 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
maskinens opvarmning kan påvirke
kvaliteten af printet. Økonomien er
ikke til fremstilling på et rigtigt trykkeri, så derfor vil du til tider f.eks.
opleve, at personer kan få en lidt
mærkelig hudfarve.
Elevplaner i fokus
Af Vibeke Jakobsen, Krabbeshus Heldagsskole
Jytte S ko vbo, Rik ke Fink og J ane Ha ugst ed (o g Inger Kristia nse n ude nfor bille det ) v ar bl andt de bedste i discipli ne n æggel øb på sk e i m unde n me d 29 æ g tr ans port eret i
mål på 4 mi nutt er - v el at mæ rke me d be nene bundet s amme n t o og to. Lille foto: Ik ke alle æ g sla p helskall et i ge nnem str abadse rne. Pi nden e r startstre ge n i øvels en.
På den sidste lørdag i august blev
der ligesom sidste år afholdt en
”personaledag” på skolen. Sidste års
arrangement tog afsæt i det faktum,
at vi på skolen netop havde ansat
20 nye medarbejdere. Der var derfor god grund til at bruge tid på at
lære hinanden lidt bedre at kende.
Der blev sunget og danset og
”spilleregler” for teamsamarbejdet
blev fastlagt. I år er de eneste nye
medarbejdere på skolen vore to
pædagogstuderende. Alligevel var vi
ikke i tvivl om, at vi ville lave et
lignende arrangement igen.
kring skolen. Her blev der dystet i
discipliner som: siamesisk æggeløb
med sammenbundne ben, tårnbyggeri med anvendelse af materialer
såsom papir, tape og sugerør og
mange andre sjove ting. Dagen sluttede kl. 15.30 med fælles kaffebord
i gymnastiksalen.
Dagen indledtes med kaffe og rundstykker i salen kl. 9.00. 95 medarbejdere deltog, både pædagogisk
personale og teknisk/administrativt
personale. Da skolen i år har valgt
at arbejde med de individuelle elevplaner – med særligt fokus på målformuleringer – var det oplagt, at
den faglige del skulle handle om det.
Ændringer i elevplansskabelonen
blev gennemgået og der blev i grupper arbejdet med at formulere konkrete delmål til udvalgte aktiviteter.
Til den ”sociale del” var der arrangeret et orienteringsløb i området om-
Sejrssikr e har Ti na Dam ga ard, Leo Vest er og Ma ria nne B ay Je nse n t aget opstilling ve d de res t årn fremstillet a f
pa pir, ta pe o g s ugerør. Det viste si g do g s nart, at det la ngt fra v ar det hø jeste, m en i mo dsætni ng til s å m ange
andre, s å blev det re nt faktisk stå ende ude n me nneskeli g i ndgri be n i over det kræv ede e ne mi nut.
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 11 |
Kreativiteten blomstrer
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
A-klassen er dykket ned under vandet og har fundet disse søde, kulørte kuglefisk, der er så sejlivede, at de kan overleve på en pind i en potteplante.
Det er ikke kun i skov, eng og have,
det blomstrer. Elever og personale
på Krabbeshus Heldagsskole viser
her på disse sider også, hvordan
deres kreativitet blomstrer. Så hermed et lille udpluk af de ting, kunst-
Jacob Nielsen har skabt denne ”Recolitarorai” af 10 forskellige Pokemonfigurer på præcist 1 time og 23 minutter .
| 12 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
værker og kreationer, som er blevet
lavet på skolen i løbet af foråret og
sommeren 2010.
Emil Årsbøl Carlsen har tegnet et oversigtskort over en hel lille metropo
med både politistation, hospital, stadion, havne, zoologisk have og lufthavn
samt en kompleks vejinfrastruktur. Dette er kun en lille del af tegningen.
Børnene i indskolingen har været på ballonfart oppe i de højere luftlag. Et
par paptallerkner, piberensere, hæfteklammer og et vellignende foto og
lidt farve var alt, hvad der var nødvendigt for sådan en rejse.
Jacob Nielsen har også lavet dette skræmmende monster; en kødædende
Tyrannosaurus Rex (græsk og latin for ”herskerøgle” og ”konge”) med
skarpe tænder i det store gab. Pas godt på fingrene!
D-klassen har været ved vandet og fundet materialer til flotte stenmænd med bl.a. tang og forskellige muslingeskaller.
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 13 |
Du er ikke alene ...
Af Anne Sørensen og Bjarne Møller, Socialt Udviklingscenter
Du er ikke alene
der er én der følger dig
og det´ helt på det rene
de har det lissom dig - som dig
Sebastian, 1978
Det kan være svært at have en bror
eller søster, der har et handicap
eller en sygdom, og derfor ikke er
ligesom andre børn. På en ny hjemmeside, soeskendefokus.dk fortæller
søskende, forældre og fagfolk om
det – og om, hvordan man bedst
kan støtte og hjælpe de raske børn.
”Jeg elsker min lillebror, som han er,
men samtidig hader jeg, at vores
familie er så himmelsk anderledes.”
Det fortæller 12-årige Rebecka på
hjemmesiden soeskendefokus.dk.
Rebecka er storesøster til Jonathan,
som har en svær hjerneskade. Og
det er ikke altid nemt at have en
lillebror, der skiller sig ud.
Soeskendefokus.dk er en ny hjemmeside fra Socialt Udviklingscenter
SUS. På hjemmesiden fortæller børn
og forældre i filmklip og i ord om de
tanker og følelser, sorger, glæder,
der følger med det at være en lidt
anderledes familie. Børnene kæmper
med skolekammeraternes stirrende
blikke, voksenverdenens medlidenhed og deres egne følelser, der stritter i mange retninger. Det kan være noget så pinligt at have en bror
eller søster, der ikke opfører sig eller
ser ud som andre børn. Nogle børn
føler sorg over, at deres bror eller
søster ikke er som andre. Eller skyld
over, at de selv er raske, mens deres bror eller søster har et handicap.
Nogle børn bliver vrede, både over
selve handicappet og fordi, de føler
sig overset af mor og far, fordi deres
bror eller søster kræver meget opmærksomhed. Og måske får de også dårlig samvittighed over, at de
har det sådan. Samtidig føler mange
raske børn et stort ansvar for både
deres bror eller søster og deres forældre. Oveni al det svære er der
også stor kærlighed og omsorg. Og
børnene i familien har oftere et tættere forhold til hinanden end søskende i andre familier.
Børn, forældre og fagfolk, en familieterapeut, en psykolog og en talepædagog, bidrager med hvert deres
perspektiv. Og fagfolkene giver råd
om, hvordan man bedst taler om det
svære og støtter og hjælper de raske børn. Mange raske børn har
nemlig brug for støtte til at håndtere
relationen til deres søskende. Det
kan være fra forældre eller fra kammerater, en klasselærer eller andre
børn, der er i samme situation,
f.eks. i en søskendegruppe.
For forældrene kan det være en
svær erkendelse, at ens raske barn
også har brug for hjælp: ”Det er så
mærkeligt at skulle hente hjælp
| 14 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
udefra og ligesom skulle erkende, at
her har jeg en situation, jeg ikke
selv kan håndtere. Vi vil jo helst
være den perfekte kernefamilie …”,
siger Dorte, mor til raske Simon og
Victor, som er født med en hjerteog en kromosomfejl. At erkende at
man har brug for en hjælpende
hånd, er det første skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp
at hente også uden for familien.
Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser,
hvor der er fokus på barnet uden
handicap eller sygdom. Her kan børnene møde andre i samme situation,
have et frirum, hvor de kan tale
åbent om deres modstridende følelser, identificere sig med hinanden
og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har stor glæde af.
Det gælder også 10-årige Carl og 8årige Linus, brødre til Isabell, som
har Aspergers Syndrom: ”Vi snakkede og fik lov til at stille spørgsmål i
søskendegruppen og lavede også
nogle sjove ting … Vi snakkede også
om tvang. Isabell skal altid lukke
døre og tænde og slukke for tv’et.
Når vi kører i bil, skal vi altid køre
den samme vej, når vi skal hen til
hendes skole, ellers bliver hun sur.”
Uhyggelig hyggelig halloween
Af Mie Østergaard Pedersen, Krabbeshus Heldagsskole
Allehelgensaften var stort set gået i
glemmebogen i den danske kultur,
idet den blev afskaffet under helligdagsreformen i 1770. Den er dog
ved at finde indpas igen
under det amerikanske navn Halloween, hvor
o g s å
fe jringen
er efter amerikansk model som en
stor fest med vægt på
gys og gru med blandt
andet hekse, spøgelser,
spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.
Gennem 4 uger har Jannick og jeg arbejdet med
temaet Halloween. Resultatet blev et vildt flot klasselokale!
Vores første opgave var at lave udklip af hekse, trolde, katte og flagermus. De blev klistret på væggen.
Dernæst skulle vi lave spøgelser. Et
stort lagen blev brugt og vi endte
med 10 flotte; men uhyggelige spøgelser. Et af dem skulle være et
”leder spøgelse”, så den blev lavet i
dobbelt størrelse og med ekstra
skarpe tænder. Spøgelserne blev
hængt op i loftet og man skulle bukke sig for ikke at få dem i hovedet.
Så blev det
tid til flagermu s,
og de blev
v irkel ig t
flotte
og
uhyggelige.
N o g l e
hang med
hovederne
nedad og
andre fløj
ge nne m
k la s s e v ærelset. Jannicks
mor
var så sød at
sponsorere 10 par strømper til os,
så det blev til mange flagermus.
For at få den helt rigtige stemning
pyntede vi lamperne med silkepapir,
og det gav et flot
men uhyggeligt
lys. Vi havde
også lånt spindelvæv, edderkopper og
lysende græskar og skeletter
så
klasseværelset
kom til at se rigtig uhyggeligt ud.
Til sidst blev der sat uhyggeligt musik på og så var vi ellers
klar til at byde andre velkommen.
Men det er jo ikke rigtig Halloween uden, at de voksne skal
skræmmes fra vid og sans.
Så derfor lavede vi en
”sansekasse”,
hvor
de
voksne skulle stikke deres
hænder ned i og mærke på
ulækre ting. Vi kan røbe, at
det er meget ulækkert at røre
ved kogt varmt pasta og oliven/
vindruer uden skin på.
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 15 |
Sigurds Bjørnetime
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Sigur d Barr ett o g hans tro faste følgesve nd B jør ne n B jø rn k endes a f bør n i all e aldre for der es m usikals ke o g komisk e t ale nter i ”Sigurds Bjør netime ”, der igennem m ere
end 10 å r m ed jæ vne m ellemr um har kø rt o ver TV -skærm en. En da g i o kto ber fi k bør n o g voks ne på Kra bbeshus Hel da gsskole m ulighe d fo r at ople ve e n yderst v elo pla gt
Sigur d o g ha ns bams er i le ve nde liv e i e n forry ge nde festli g optræ de n på sce ne n i skol ens gym nastiksal.
Der bl ev spillet på alle ta ngent er fra første fæ rd.
Sang, k ey boa rd o g tr omme r tilsat højt hum ør og
… der hurtigt fi k publik um o p af stole ne. En he rlig
stemni ng br edt e si g fra scene n helt ned til de bager-
Jaco b Pe derse n havde (næste n) fø dselsdag o g ble v
fejret af Si gur d o g de n grå el efant, de r også hav de e n
livlig mimik v ar de simpl e r edsk aber ...
ste stoleræ kke r.
gav e m ed til ha m i form a f en C D.
Der bl ev e fter ko ncert en o gså tid til at skri ve a utogra fer. Her vis er Fre derik Nielse n og Emil Nielse n
”He j Si gurd, je g er di n allerst ørste fa n” er klære de
Rasmus Ha ve o g ga v her eft er Si gurd et stort hjerte -
Da ge ns hov edpers on samm e n m ed H einric h o g
Maria nne Jør ge nse n og deres sø n Da niel J ørgens en -
stolte deres e ksempl are r frem.
varmt kra m, inde n Rasm us også fik en perso nli g
”ba gmæ ndene” bag donatio ne n, der gjor de det
auto gr af me d si g hjem.
muligt at hent e Si gurd til S kive.
| 16 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
Min ret og min pligt
Af Peter Nielsen, Landsforeningen Autisme
Over alt i landet strammer kommunerne op for at bremse udgifterne,
og vi ser mange kreative tiltag. En
ting er helt sikkert: man kan ikke
regne med, at kommunen fortæller
os, hvad vi har ret til at få af hjælp.
Som forældre til et barn med ASF
har man dog en række muligheder
for at få hjælp. Landsforeningens
socialrådgiver har skrevet en lang
række artikler som kan læses her:
http://www.autisme fore ning .dk /
autismeforening.aspx?id=139
Artiklerne er kortfattede og emneopdelt, så de er ret lette at finde
rundt i.
Af og til ser vi jo så kommuner, der
giver afslag på det, man har søgt
om. Hvis det sker, så kan man anke
afgørelsen, som kommunen har
truffet. Der er ikke deciderede
formkrav til en anke. Egentlig er det
nok at ringe til sin sagsbehandler og
udtale ordene ”Jeg anker afgørelsen”, men vi anbefaler, at man skriver en anke, hvori man kort beskriver, hvad det er, man anker over,
og hvorfor man mener, kommunen
har truffet en forkert afgørelse.
Husk på, at ankefristen er 4 uger og
i udgangspunktet er der ikke nogen
dispensationsmuligheder herfor.
Sagen genvurdres
Anken sendes så til den kommune,
der har truffet afgørelsen. Kommunen genvurderer så sagen. Her kan
der så ske det, at kommunen træffer en ny afgørelse, der giver borgeren medhold, og sagen slutter jo så
her. Hvis kommunen fastholder sin
oprindelige afgørelse, så skal kommunen sende anken til det sociale
nævn sammen med sagens bilag.
Man har også mulighed for at søge
rådgivning inden man sender sin
anke.
Dette kan man gøre på 2 måder:
1. Man kan ringe til undertegnede
(kræver ikke medlemskab af
foreningen), eller
2. Man kan kontakte Landsforeningens socialrådgiver Ulla Kjer, tlf.
7025 3068 eller på mail [email protected]. Telefonisk
rådgivning fås mandag, torsdag og
fredag kl. 9-12, tirsdag kl. 16-19.
Da Ulla Kjer er ansat af landsforeningen og får sin løn af de penge
som medlemmerne betaler i kontingent, kan socialrådgiveren i sagen
natur KUN hjælpe medlemmer af
foreningen
Nyt elevforum på plads
Af Elly Klit Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Hermed de nye medlemmer af skole n e lev fo rum f or sk o leå re t
2010/11. Elevforummet vil i år bl.a.
Andrea s Knage
F-k la ssen
Jonas Kristense n
T-k lasse n
arrangere Singstar-konkurrence og
eventuelt et loppemarked. Derudover vil indkomne forslag blive be-
Danie l H. Nie lse n
N-k lassen
Ste ffe n Børsting
M-k lassen
arbejdet, ligesom vi igen i år vil
være med i kapløbet om penge fra
borgmesterpuljen.
Benjam in Cato
P-k lasse n
Asbjørn Maa gaa rd
K-klasse n
Skivekonferencen
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Det er faktisk ikke for sent, hvis du
trænger til ny viden og inspiration
omkring autisme, men det er bestemt på høje tid, hvis du vil deltage i årets Skivekonference, der
byder på et velassorteret program
for både fagfolk, pårørende og personer med egen autismediagnose.
Internationale forskere vil præsentere viden og resultater af deres
studier, ligesom du kan lære nyt på
de talrige workshops, hvor teori og
praksis oftest følges ad, når fagfolk
og personer med autisme fra hele
landet deler ud af deres praktiske
erfaringer.
Konferencen afholdes den 12.
og 13. november 2010, og tilmelding foretages på internettet på
www.skivekonferencen.dk
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 17 |
Krabbeshus på foryngelseskur
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Krabbeshus Heldagsskole har undergået en mindre renovering af de
ældste bygningsfløje i løbet af sommermånederne. Det er måske ikke
lige til at se det, hvis man ikke ved
det, men alle de gamle og temmelig
utætte vinduer på østsiden er udskiftet med nye lavenergi-vinduer i
aluminium. Samtidigt er begge køkkener i den gamle fløj blevet udskif-
tet og moderniseret, bl.a. med nye
slidstærke og let vedligeholdte granitbordplader. Senere vil facaden
også undergå en renovering og blive malet.
KRABBEN - også på internettet
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
KRABBEN er Krabbeshus Heldagsskoles blad til elever, forældre, personale samarbejdspartnere og andre interesserede og er indtil for
nyligt udelukkende runddelt og udsendt til vores ”abonnenter” i trykt
form. Sådan er det ikke længere,
idet KRABBEN nu også er at finde
på internettet på skolen hjemmeside. Så skulle du få forlagt dit eksemplar eller blot gerne vil gense et
blad, så besøg skolens hjemmeside
www.krabbeshus -heldagsskole .dk
under ”Præsentation”.
Om privat legetøj
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Undertiden medbringer elever legetøj, ipods eller andre private ting i
skolen. Oftest sker dette efter aftale
med klassens personale eller med
taxachaufføren. Der kan være mange gode grunde hertil.
Hvis den pågældende ting bortkommer eller går i stykker, har hverken
skolen, taxachauffør eller taxaselskab en erstatningspligt. Altså medbringes privat legetøj og udstyr på
eget ansvar.
| 18 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |
Den Kloge Ugle
Af Jacob Nielsen, elev på Krabbeshus Heldagsskole
| Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben | 19 |
OPSLAG
STAVLEN
DE N
NYE
!
Skolen
bestyrelse
cMa rtin
A ne tte Ma
70 80
5
2
87
Tlf.:
se n
Ego n Jeppe
25 75
7
1
22
Tlf.:
aa rd
hra ne Ma ag
S usa nne T
6
10 7
Tlf.: 86 66
ns en
A nn S . Ha
39 02
Tlf.: 86 62
ie ls e n
P e te r K . N
97 12
5
6
86
.:
Tlf
Vidste du
mon det ?
en
EN lidt a f
de t KRA BB
la
b
ne
r
n
e
u
k
sk
5
Fa k ti
e i 193
He lt tilbag
t.
ite
25v
e
k
ti
jr
n
fe
a
nem lig
”Krabbe n”
på
da tide ns
a tie ntbla d
p
um so m
å rs jubilæ
.
to rium
o lm s Sana
K ra bbe sh
Kalenderen
Ok to ber 2010
05. ok t.
Søskendegruppe
r
06. ok t.
Fo ræ ldreuddan
ne lse
15. ok t.
Skole rnes motio
nsløb
18-22. ok t. SF
O -dage
26. ok t.
Søskendegruppe
r
Nove mbe r 20
10
01. nov.
Skole be sty re lse
sm øde
09. nov.
Søskendegruppe
r
12-13. nov. In
ternational Autis
me Konference
15-30. nov. Op
fø lgningsmøder
23. nov.
Søskendegruppe
r
24. nov.
Fo ræ ldreuddan
ne lse
Dece mber 20
10
01-10. dec. Op
fø lgningsmøder
07. de c.
Møde i MED-ud
va lg
07. de c.
Skole be sty re lse
sm øde
10. de c.
Jule gudstjenest
e i Re se n Kirke
17. de c.
Julea fslutning fo
r elever
20-23. dec. SF
O-dage
27-30. dec.
Skole n er lukket
Krabbeshus Heldagsskole
www.krabbeshus-heldagsskole.dk
Landsfore ningen autisme
www.autismeforening.dk
Center for autisme
www.centerforautisme.dk
Vide nsce nter for autisme
www.autisme .dk
Sam råde t
www.samraadet.org
Skive Kom mune
www.skiv ekommune.dk
Internatio nal Autisme Konference
www.skiv ekonferencen.dk
Hjemmesiden for dig, der har søsk
ende
med autisme
www.autizme .dk
| 20 | Nr. 41 – Oktober 2010 | Krabben |