1. No category

KRABBEN
Februar 2013 - nr. 48
KRABBESHUS HELDAGSSKOLE
GOD VIND FREMOVER • IMPULS TRIO • VI MØDES UDEN FOR SKOLEN • HUSK LIGE MADPAKKEN • DER VAR ENGANG ET EVENTYR • KLUBAFTEN
RENT BOGSTAVELIGT • MOBBET OG STRESSET • LEGER MED FØLELSER • GØR DET UMULIGE MULIGT • FEST, STOFFER OG PEBERSPRAY • OG MERE
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | |
Om skolen
Krabbeshus Heldagsskole
Specialskole for børn og unge med
Autisme Spektrum Forstyrrel ser.
Hjemmeside
www.krabbeshus–heldagsskole.dk
Skolens kontor
Åbent på skoledage mellem
kl. 8.00 og 15.30 på skolens
telefon 9751 1799.
Skolefritidsordning
I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og
SFO-dage (7.00 til 15.30) kan
der ringes på skolens telefon
9751 1799.
Klub
Hver torsdag (15.30 til 21.00)
Kolofon
Redaktion
Kaj Kristiansen (ansvarshavende)
[email protected]
Indhold
Skolefader tager afsked efter 31 år: God vind fremover..................................... 3-4
Impuls Trio .................................................................................................. 4
Socialt arrangement i G-klassen: Vi mødes uden for skolen ................................... 5
Samarbejde og sprogudvikling: Rent bogstaveligt................................................ 6
Der var engang et eventyr .............................................................................. 7
Majsgrød eller pommes frites? Husk lige madpakken ........................................... 8
Når normalskolen ikke slår til: Mobbet og stresset .............................................. 9
En herlig måde at være sammen på: Klubaften ............................................10-11
Pædagogstuderende udfordrer eleverne: Leger med følelser ...........................12-13
Hanne Veje ................................................................................................. 14
Emil fortæller en god motionshistorie fra det virkelige liv: Gør det umulige muligt... 15
Emneuge i Slotsgade: Fest, stoffer og peberspray .........................................16-17
Dage i P-klassen .......................................................................................... 18
Mit liv - om mig og autisme ........................................................................... 19
Opslagstavlen.............................................................................................. 20
Lone Udengaard,
[email protected]
Thomas Jensen,
[email protected]
Indlæg i Krabben
Redaktionen opfordrer både
elever, forældre og personale til
at indsende bidrag til redaktionen
om emner, I finder interessante.
Bidrag kan indsendes pr. e-mail til
Lone Udengaard (se herover).
Oplag
250 stk.
Næste nr.
Deadline 24. maj 2013
Foto på forsiden: Heldet var med Jeppe Jensen på en fisketur i Karup Å.
Foto herover:
Øvelse i førstehjælp med hjertestarter for personalet.
Foto på bagsiden: Frigørelse ved hjælp af Studio III principper om mindsteindgreb.
Foto i øvrigt:
Thomas Jensen, Lone Udengaard, øvrigt personale på skolen samt
enkelte billeder fra Colourbox.com.
K r a b b e s hus He ld a g s s k o le
| 2 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Skolefader tager afsked efter 31 år:
God vind fremover
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Denne leder i KRABBEN er min sidste, da jeg
har valgt at gå på pension pr. 1. marts i år.
Det bliver derfor også en lidt anderledes lederkommentar end mine foregående mange
andre bidrag til Krabben. Et farvel og tak med
en status over 31 år på Krabbeshus Heldagsskole.
Jeg har været så privilegeret at have været en
del af den store udvikling, der er sket på autismeområdet fra 1980’erne til 2010’erne.
Givetvis den periode, der forståelsesmæssigt
og pædagogisk har haft allerstørst betydning.
Mit privilegium har været at have et tæt samarbejde med forældre, medarbejdere og fagpersoner i ind- og udland. Det har
også været et privilegium, at jeg
har været leder af en selvstændig skole med mange
frihedsgrader.
Et lille tilbageblik vil
være på sin plads. I
1980’erne havde den
daværende
Åndssvageforsorg stort
set monopol på
specialundervisningen i Danmark.
Kun
ganske få steder i landet
var der etablere t
sæ rlig e
tilbud til mennesker
med
a utis m es p ek trum forstyrrelser (ASF) – på
den tid kaldet
psykoser.
De eksisterende tilbud var som oftest placeret
i sygehusregi i form af langvarige indlæggelser, medicinering og såkaldt miljøterapi.
Kendskabet til det nye autisme-område var
primært inspireret af forskning og erfaringer
fra England og USA. Man vurderede, at mennesker med autisme maksimalt udgjorde en
promille af befolkningen, og at omfanget af
den fremtidige indsats derfor ville blive meget
begrænset. I nyere tid vurderes antallet af
mennesker med ASF til at udgøre minimum en
procent af befolkningen!
Det daværende Viborg Amt ønskede at være
med i udviklingen på autisme-området. Kraftigt støttet af nogle få vedholdende forældre,
fremsynede embedsmænd og fagligt kompetente psykiatere oprettede Viborg Amt i 1980
Heldagsskolen i Skive i en tidligere overlægebolig på Resenvej. Skolen var normeret til ca.
12 elever, hvilket skønnedes at dække undervisningsbehovet i hele Viborg Amt de kommende mange år. Som bekendt holdt prognosen ikke. 30 år efter skolens start var elevtallet mindst 8-doblet!
Gennem de sidste 30 år er der flyttet mange
hegnspæle. Fra stort set ingen forskning og
viden og kun sparsomme erfaringer med virknings- og meningsfuld indsats/behandling har
man i dag et klart billede af ASF som en medfødt biologisk betinget lidelse. Der er ligeledes
udviklet meget effektive og målrettede pædagogiske tilgange. I 1980’erne var autisme et
ukendt ord. I dag er der i befolkningen som
helhed almen kendskab til autisme.
Ingenting er kommet af sig selv. Megen modstand og især manglende forståelse er blevet
mødt i årenes løb. I 1980’erne oplevede mange i autisme-verdenen at blive opfattet som
en trussel mod de etablerede specialundervisningstilbud. Nogle psykologer gik så langt som
at benægte eksistensen af autisme og gav
udtryk for, at autisme kun var at betragte
som en døgnflue. Det har i perioder været
meget op ad bakke og krævet megen energi
og vedholdenhed at udbrede kendskabet til
ASF, at overbevise embedsmænd om nødvendigheden af specialiserede tilbud og at
opnå forståelse for ASF som en livslang lidelse.
Fortsættes på næste side.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 3 |
Det har været et privilegium at få overdraget
ansvaret for driften af en skole med en helt
særlig elevgruppe, at få mulighed for at ansætte medarbejdere, som hurtigt blev dedikerede til deres job og at medvirke til at øge
livskvaliteten for eleverne og deres familier.
Det har ligeledes været et privilegium i en
årrække at have haft indflydelse på udvikling
af kurser og konferencer inden for autismeområdet til gavn for mennesker med ASF og
ikke mindst til gavn for deres familier.
Her i 2010’erne er der stor bevågenhed på det
offentliges ressourceforbrug i forhold til hele
det specialiserede område. Der blæser en
inklusionsbølge over det ganske land, der foretages store besparelser på området, og
mange medarbejdere og forældre er bekymrede for, hvad fremtiden vil bringe. Krabbeshus
Heldagsskole har gennem mange år vist sit
værd, og der står stor respekt om skolen og
dens pædagogiske formåen. Jeg er overbevist
om, at der altid vil være behov for et sådan
lokalt forankret kraftcenter, hvor faglighed, et
højt serviceniveau, udvikling, ordentlighed og
trivsel er i højsædet.
De bedste ønsker for Krabbeshus Heldagsskoles fremtid.
Kaj Kristiansen
Ps.
En meget overset kendsgerning er den indflydelse og påvirkning, det specialiserede område har haft på almen-området.
Hvor mon almen-området har
?!
fundet inspiration til fleksible
lektionslængder,
helhedstilbud, elevplaner, teamsamarbejde,
udvidet forældresamarbejde, brug af logbøger osv.?
Impuls Trio
Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Onsdag d. 16.1.2013 havde vi her i vinterkulden den dejlige oplevelse på skolen at opleve
orkestret ”Impuls Trio”. Koncerten blev spillet
i salen, hvor rigtig mange elever og personale
var mødt op.
Trioen består af 3 meget dygtige musikere,
der spiller på henholdsvis harmonika, violin og
guitar. De tog publikum med på en rejse ind i
den danske musiktradition med iørefaldende
melodier krydret med fortælling og sang.
Undervejs visualiseredes musikkens rødder
på storskærm med billeder, lyd og video af
gamle spillemænd, som på magisk vis smeltede sammen med musikken og sangen på scenen.
De tre musikeres sprudlende spilleglæde smittede af på publikum. Vi medvirkede med klap
og sang til omkvæd, og der blev rokket på
| 4 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
stolene og vippet med fødderne. Kiggede man
rundt, så man lutter glade ansigter, og musikerne havde en god kontakt med tilhørerne.
Til slut i koncerten var der lejlighed til at stille
spørgsmål, hvilket nogle af eleverne gjorde.
Der er kommet mange tilbagemeldinger på, at
det var en rigtig god og festlig oplevelse, og
musikerne har ligeledes givet udtryk for, at vi
var et dejligt publikum.
Det er efterhånden blevet en fast tradition på
skolen, at vi hvert år har både orkestre og
teatre på besøg, og det giver vore elever en
god mulighed for at stifte bekendtskab med
den slags underholdning i trygge rammer.
Musik gør noget ved mennesker, og vi oplever
gang på gang, hvor optaget og interesserede
eleverne er, når de først sidder i salen.
Socialt arrangement i G-klassen:
Vi mødes uden for skolen
Af Anne Riisgaard, mor til Anders i G-klassen
Nogen gange skal man bare være spontan og
springe ud i verden – også selvom man har et
barn med en ASF-diagnose!
Ideen om et socialt arrangement for de unge
mennesker og deres forældre opstod, da jeg
gik rundt blandt alverdens godtfolk til Åbent
Hus på Krabbeshus Heldagsskole: ”Det var da
i grunden alt for lidt, vi så til hinanden!”. I
mine øjne er det vigtigt, at vi som forældre
kender hinanden og har et godt sammenhold
– og mener man det, ja så må man gøre noget ved det …
Jeg kontaktede straks Henrik Junge (lærer i G
-klassen, red) og forhørte mig, om personalet
var med på ideen. Og selvfølgelig var de det.
En lille hurtig rundspørge hos de tilstedeværende forældre, om hvorvidt de ville være
interesserede i at mødes en fredag eftermiddag, gav 100 procent tilslutning, og så måtte
vi hjem og planlægge. Invitationen blev sendt
ud og efterhånden, som tilmeldingerne kom i
hus, stod det klart, at alle 7 hjem ville blive
repræsenteret. Helt fantastisk og et virkelig
godt udgangspunkt for en god dag!
Fredag d. 26. oktober kl. 11 ankom der 2 små
biler fyldt med dejlige, glade og forventningsfyldte unge mennesker, velassisteret af Karina
Hangaard (pædagog, red) og Henrik Junge. Vi
tog en lille kort samling, hvor stedets regler
blev opsamlet; man må kun gå ind til hestene, hvis Anne er med; man samles på gårdspladsen, når klokken lyder; og ellers må man
hygge sig med hinanden og have en rigtig
dejlig dag! Derefter gik de unge mennesker i
gang med at udforske stedet og dets muligheder. Stor var glæden, da de nåede frem til
afdelingen med poolbord, bordfodbold, dart og
bob. Et godt sted at hænge ud! Hyggen blev
”afbrudt” af en kort spisepause, hvor alle nød
deres medbragte madpakke og ved 14-tiden
sagde vi pænt farvel til Karina og Henrik som
måtte køre tilbage til Krabbeshus i to tomme
biler. De 7 unge mennesker blev hos os, og så
var der tid til almindelig afslapning med PC,
Iphone, Lego og hyggesnak, indtil forældrene
begyndte at dukke op ved 15-tiden.
Forældrene medbragte kage til det fælles kaffebord, og så blev der smovset i alverdens
lækkerier, mens snakken gik lystigt ved voksenbordet, og de unge hyggede videre. Efter
kaffen fortsatte nogen snakken, andre forsøgte sig ved poolbordet eller med dartpilene
mens en sidste gruppe tog hestene i nærmere
øjesyn. Og så ringede klokken til samling på
gårdspladsen: det var tid til et fællesfoto.
Aftensmaden blev bragt af det lokale pizzaria,
og hvert familie havde medbragt egne drikkevarer, og mens der blev spist og drukket, blev
verden vendt endnu en gang. Ved 20-tiden
var en dejlig dag ved at være slut, og alle var
enige om, at det absolut var en gentagelse
værd – måske allerede til foråret og muligvis
med søskende, hvis vi kan finde et godt sted
med plads til alle.
Hermed er en god oplevelse givet videre –
måske nogen kan blive inspireret?
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 5 |
Samarbejde og sprogudvikling:
Rent bogstaveligt
Af Henriette Lysgaard, Krabbeshus Heldagsskole
En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA viste sidste år, at en tredjedel af al
sprogstimulering i landets institutioner foregår
ved, at en talehørepædagog arbejder med
barnet i et begrænset tidsrum. Dvs., at de
pædagoger, medhjælpere og lærere, der ellers arbejder med børnene ikke involveres i
sproghjælpen.
”Hvis vi virkelig skal rykke og gøre en forskel,
skal vi gøre meget mere i den daglige praksis”, siger sprogforsker Pia Thomsen fra Institut for Sprog og kommunikation ved SDU.
Tyve minutter om ugen hos talepædagogen er
ikke nok og ifølge Pia Thomsen, skal der en
allround indsats til i hverdagen, for at skabe
de bedste betingelser for udvikling af børns
sproglige færdigheder.
At eleven kan forblive i velkendte omgivelser
og ikke tages med ud af klassen til et lidt kunstigt set up på talepædagogens kontor har
stor betydning for undervisningen – ikke
mindst for vores elever.
For at sprogundervisningen generelt kan indgå
i elevernes dagligdag, skal den kunne relatere
til noget kendt f.eks. en aktivitet, en situation
eller en lokalitet. Undervisningen kan tage
udgangspunkt i f.eks.: Leg, måltider, udflugter, samling, projekter, motorik/idræt, drama,
musik/sang, køkkenarbejde, billedkunst mv.
Vi må således forsøge at udnytte enhver dagligdags situation til, at gøre eleverne opmærksomme på sproget og på nye ord. Derved
bliver den sproglige formidling situationsbestemt og autentisk og ikke en abstrakt aktivitet.
På Krabbeshus forsøger vi at implementere
disse tanker, idet selve arbejdet med eleven
primært varetages af teamet omkring eleven.
Dette muliggør, at undervisningen kan foregå
i elevens vante kontekst og at der kan undervises langt mere end ved den traditionelle
taleundervisning.
Nogle gange kan der ligge blokeringer for
sproget. Når jeg (kommunikationsvejlederen /
talepædagogen) vha. test eller observation
har dannet mig et indtryk af problemet og af
elevens ressourcer, afholdes der et møde med
teamet omkring eleven. Her forsøger vi sammen at finde ud af, hvordan der bedst muligt
kan arbejdes fremadrettet med elevens sproglige udvikling.
F.eks. arbejder D-klassen lige nu med talemåder og ordsprog ved morgensamlingen om
tirsdagen. Det er rigtig sjovt. Vi lægger hovederne i blød – rent bogstaveligt.
Især leg er vigtig. Det er i legen, at størstedelen af vores sprogtilegnelse foregår. Hos de
fleste børn kan sproget styrkes væsentligt,
bare ved at vi fokuserer på leg. Sprogtræningen bliver sjov for barnet, når vi fanger det i
dets interesseverden, når vi tager udgangspunkt i det enkelte barns liv, ressourcer, intelligens samt personlige og sociale behov.
| 6 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Af Karina Lindberg Jensen, pædagogstuderende, VIA UC Viborg
Der var engang et eventyr
”Der var engang et slot - et stort og prægtigt
slot. På slottet boede en prinsesse, en meget
smuk prinsesse. Hun hed Lila Lia. Hendes
værelse var øverst oppe i det højeste tårn.
Ved siden af slottet lå der en mørk og kold
grotte, og inde i grotten boede en drage. Den
var grøn og sur, ja rigtig klam.”
Sådan indledes eventyret om prinsessen Lila
Lia, prinsen Erik, trolden Boris og heksen Grazilla med flere, fortalt og udført på de skrå
brædder af eleverne i C-klassen på Krabbeshus Heldagsskole. Med øje for, at dét at spille
teater har positiv effekt på at skabe sociale
relationer, planlagde jeg et forløb med eventyr, som det overordnede tema. Begreber som
tydelighed, visualisering og struktur har været
en stor del af min tilgang til projektet. Det har
vist sig at være en meget lærerig proces, hvor
jeg som kommende pædagog har fået mulighed for at arbejde intenst med TEACCH samt
være formidler og rollemodel. Eleverne har
fået mulighed for at stifte bekendtskab med
teaterverdenen og dens mange udtryk samt
musikkens mangfoldige muligheder for at
kommunikere. Men hvorfor lige musik og drama? Hvad var mit egentlige mål med at drage
eleverne i C-klassen ind i denne fantastiske
verden af kreativitet, fantasi og improvisation?
Det siges, at indtryk gennem et æstetisk medie såsom musik og drama kan omformes til
udtryk. Den enkelte kan gennem denne symbolske form give udtryk for alle de sanselige,
følelsesmæssige og kognitive indtryk, han/hun
har. Kreativiteten stimuleres, og ved eksempelvis at spille en rolle i et skuespil vil man
kunne give den enkelte en følelse af ”at kunne
noget” og at være deltagende på lige fod med
alle andre. Ved at have en rolle i et teaterstykke så lærer man, at være en del af et
fællesskab, at vente og lytte, og man føler, at
man bliver taget alvorligt. For at forestillingen
kan lykkes og blive en succes skal hver enkelt
bidrage og bliver dermed uundværlige. Man
ER noget.
En ide tog form, og i løbet af nogle uger blev
der læst forskellige eventyr højt for eleverne,
således begreber, figurer og fabler
kunne få tid til at slå rod i de
små hoveder, inden de
selv skulle trylles om til at være forfattere af
et eventyr. Over to dage blev et eventyr bragt
til live, fortalt og nedskrevet med tilhørende
illustrationer. Dette blev efterfulgt af skuespilteknisk arbejde med eleverne i form af konkrete teaterøvelser med fokus på forskellige
teknikker. Vi berørte træningspunkter som
stemme og krop med tanke på at gøre eleverne trygge i at slippe kontrollen og være i en
rolle. Via en gulvøvelse, skulle eleverne agere
hver enkelt figur og blive mere bevidste i deres figurskildring, herunder disses udtryk,
kropsholdning og særpræg – en øvelse som
gav fantasien frit løb og gav anledning til at
løsne op, slippe kontrollen og bare give den
gas. Lidt i samme genre var øvelsen med
”volapyksnak”. Igen handlede det om at slippe
kontrollen og udtrykke sig med andet end ord.
Eleverne fra C-klassen tog imod udfordringen
med gåpåmod og en åbenbar tilgang, som
ikke på samme måde ses hos voksne, og alle
nød de grin, der fulgte med. Som opvarmning
startede vi hver dag op med godmorgensangen ”Go’morn’ go’morn’ du gamle”. En sang
som åbner op for, at den enkelte er i fokus.
Man får lov at fjolle, og er bare en god måde
at ”starte dagen på”.
Endelig tog selve teaterstykket form. Et afgrænset område i klasseværelset dannede
rammen for selve teaterscenen og blev illustreret ved at hænge billeder af slottet, skoven og figurerne op på væggen. Små effekter
som kjole og diadem, et sværd og et par troldeører var med til at sætte et sidste præg på
selve figuren og blev også modtaget med begejstring af eleverne. Nogle af eleverne udtrykte ønske om at få lov at prøve at være
flere af rollerne, hvilket resulterede i, at teaterstykket da bare blev spillet og filmet ad to
omgange. På den måde kunne alle få lov at
være den, de helst ville være.
Jeg synes, jeg under hele forløbet oplevede en
gruppe børn, som viste interesse og engagement, og som gav plads til hinanden. Ved at
tage udgangspunkt i den enkeltes iboende
kompetencer og naturlige nysgerrighed fik
kreativiteten lov til at flyde, og ved at gribe
improvisationen, når den bød sig, blev teaterstykket blot mere levende.
De gjorde virkelig eventyret til deres eget.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 7 |
Majsgrød eller pommes frittes?
Husk lige madpakken
Af Pia Lauge Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
I H-klassen har vi hen over efteråret kørt et
forløb i forbindelse med den landsdækkende
kampagne GoCook. Formålet med undervisningen var, at eleverne skulle få kendskab til
madpakkens kulturhistorie og dens ernæringsmæssige betydning. Forløbet indeholdt både
teori og praktiske opgaver.
Forløbet var bygget op med arbejde omkring
emnet flere tirsdage i et modul. Desuden havde vi en temadag, hvor der blev arbejdet intenst på flere måder.
På vores temadag var der godt gang i gryderne i køkkenet, da eleverne lavede rugpakker
med kartoffelfyld og yoghurtdip og bulgursalat
med rodfrugter, karry og æbler. Desuden lavede nogle plancher med sund og usund mad
og andre satte ingredienserne fra de to retter
ind i madpyramiden og snakkede om grundsmage. Til frokost kunne vi alle nyde et dejligt
sundt måltid, og der var ingen, som skulle
huske madpakken den dag.
Eleverne har via
forløbet fået
kendskab til
madpyramiden og madpakkehånden”.
Vi har snakket om
vigtigheden af at få
en varieret madpakke, som indeholder
grønt, groft brød, pålæg, fisk, og frugt. Vi har
også snakket om grundsmage i vores mad:
sødt, surt, salt, bittert og umami. I den forbindelse lavede vi en lille smagstest. Det var
lidt af en udfordring at prøve, men alle var
gode til at finde frem til den rigtige grundsmag. En anden vigtig ting i forbindelse med
den daglige madpakke er, hvordan den er
pakke ind. Her blev både snakket holdbarhed,
æstetik og miljøhensyn.
| 8 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
På nuværende tidspunkt har vi til gode at
snakke om mad i andre lande. Her vil skolemad i Afrika og USA blive sammenlignet.
Dette er absolut to yderpunkter, da der det
ene sted ofte serveres majsgrød og det andet
sted pommes frites, nuggets og cola. Og drengene i H-klassen er så heldige, at de får lov at
smage en gang majsgrød.
Foredrag med Hanne Veje:
Forstår vi det, autistiske
børn og unge forstår?
Af Lone Udengaard, Krabbeshus Heldagsskole
Onsdag aften den 23. januar inviterede skolebestyrelsen på Krabbeshus Heldagsskole forældre og personale til foredrag med Hanne
Veje. Hanne er mor til Sofie med autisme og
pædagogisk vejleder og indehaver af StøtteCompagniet, hvor hun vejleder fagfolk om
børn og unge med udviklingsforstyrrelser og
problemskabende adfærd. Hanne er en hyppigt anvendt kursusunderviser og foredragsholder. Hun har desuden en række specialpædagogiske udgivelser bag sig, senest
”Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed”
fra ’Dansk Psykologisk Forlag, 2012’
Børn med autisme kan ikke tåle almindelig
opdragelse. Derfor må vi give dem retten til
deres egen kultur og virkelighed. Vi må lære
at ’læse og forstå’ børnenes sårbarheder og
individuelle træk og samtidig bruge denne
viden i vores relation med dem, så vi i højere
grad imødekommer det enkelte barn på dets
præmisser.
Det handler med andre ord om at forstå autismen indefra, så vi kan blive endnu bedre til at
yde den ekstraordinært vigtige støtte og motivation til barnet. Vi skal sikre, at barnet bevarer selvkontrollen, og vi skal også sikre, at
barnet bevarer tilliden til os, både forældre og
støttepersoner.
”Når spare-pæren i frontallampen springer”,
eller barnet ”spilder lidt dårlig adfærd” skal
der kravtilpasses og kompenseres. Ansvaret
for barnet er vores, og vi skal lægge os i selen
for at sikre, at vi forklarer os tydeligt for barnet.
Hanne er en gudbenådet (og hurtigsnakkende) kommunikator, der har meget på hjerte,
og aftenen vekslede mellem masser af faglig
viden, krydret med praksiserfaringer, anekdoter og gode grin.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 9 |
En herlig måde at være sammen på:
Klubaften
Af: Linda Evers, Britt Lauge Karlsen og Thomas Rogild, Krabbeshus Heldagsskole
Klubben giver de unge mennesker mulighed
for at være en del af en ungdomskultur i trygge rammer med kendte voksne – og med den
nødvendige støtte. Vi støtter dem i det sociale
fællesskab og i at danne nye relationer på
tværs af klasserne. Hver torsdag er der forskellige aktiviteter, eleverne kan deltage i og
vi bestræber os på, at der er noget for enhver
smag.
Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt
i de unges individuelle elevplaner, hvilket giver gode udviklingsmuligheder for alle. Vi tilbyder de unge medansvar og medbestemmelse, og vi forsøger generelt altid at motivere
dem til høj grad af selvstændighed og selvhjulpenhed.
Vi vil kort beskrive nogle af de aktiviteter eleverne har kunnet melde sig på i det første
halve år.
Minirace i Estvad:
Minirace med små fjernstyrede biler var en
super aften, hvor koncentrationsevnen og den
indre racerkører skulle findes frem. Der var
arrangeret et heat race, hvor alle deltagere
kørte et løb på hvert af de 4 spor. Både unge
og voksne gav den max gas!
| 10 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Restaurationsbesøg på den kinesiske:
Det lidt pænere tøj var fundet frem til denne
aften og forventningerne var høje. Er sikker
på der ikke var nogen, der gik sultne hjem
den aften. Der var virkelig mange retter at
vælge imellem. Vi fik trænet de gode manerer
og selvstændigheden, da alle selv skulle prøve
at bestille drikkevarer mm.
Kørestolsrugby:
Vi havde for nylig besøg af en lokal kørestolsbruger Allan Jensen, der spiller kørestolsrugby
på højt plan. Han havde medbragt kørestole
og gav os en introduktion til denne spændende sportsgren. Konkurrencegenet kom op i os
alle, da vi efterfølgende fik lov at kæmpe mod
hinanden. Alle sanserne var i spil og det gjaldt
om at holde tungen lige i munden, da man
ellers risikerede at vælte. Det var rigtig spændende at prøve og gav stof til eftertanke.
Trods et fysisk handicap grundet en motorcykelulykke, er det stadig muligt at dyrke idræt
på højt plan, være en del af et større fællesskab og være en god rollemodel for andre.
Aakjærfest:
Igen i år blev der arrangeret klubfest en fredag aften, hvor alle Slotsgade-eleverne havde
mulighed for at deltage. Ved Slotsgades lokaler havde vi rullet den røde løber ud og mod-
tog forventningsfulde glade elever, der havde
gjort lidt ekstra ud af tøj og håropsætning.
Menuen stod på pizza, og der var lagt op til en
aften med god musik og konkurrencer.
Denne aften var det muligt at deltage i en
større fest på Aakjærskolen med jævnaldrende fra lokalområdet. Der blev taget alkoholtests ved indgangen, samaritterne stod klar
og der var intet overladt til tilfældighederne.
En kæmpe scene med lysshows og højt musik
der bragede ud af højtalerne, var med til at
give vores elever en festlig aften. 560 unge
havde deltaget i festlighederne og det var
fantastisk at se vores glade elever, der alle
kunne fortælle om en kanon aften. Taknemmelige forældre kom efterfølgende med stor
ros for arrangementet, og det var virkelig et
af de tidspunkter, hvor man følte, at man virkelig gjorde en forskel.
Juletur til Herning-centeret:
I december var vi på indkøbs/osetur. Vi drog
afsted i bus og bil, alle i højt humør. I centeret delte vi os i 3 grupper, og efter shopping
spiste vi aftensmad på enten Jensens Bøfhus
eller Sunset Boulevard, her blev der også trænet gode manerer og selvstændighed, og det
med at stå i kø og vente. På hjemturen var
det en flok trætte unge mennesker, som småblundede, men alle havde haft en rigtig god
tur.
Stikbold i salen:
Traditionen tro spiller vi stikbold hver torsdag
og der er altid stor opbakning. Det er fantastisk at se, hvor gode de unge er til at tage
hensyn til hinanden og der er højt humør hver
gang!
Laser-game i Viborg:
I efteråret var vi en tur i laser-game i Viborg.
Vi kørte af sted, efter vi havde spist eftermiddagsmad. Personalet havde i forvejen lavet de
to hold, så undervejs blev der rigtig snakket
taktik de to hold imellem. Vi skulle spille ad to
omgange, først de to hold mod hinanden og
sidst var det alle mod alle. Efter 45 min. med
heftigt skyderi var det en flok storsvedende
elever der kom ud. Nogle gladere end andre
(læs: vindere og tabere).
Aktiviteter på skolen:
I løbet af et klubår oplever eleverne en masse
ting. Som beskrevet i disse små artikler er vi
tit og ofte ude og se og prøve forskellige ting.
Men vi er selvfølgelig også en del ”hjemme”
på skolen, når der er klub. Her har eleverne
mulighed for at lave mange forskellige ting. Vi
har bl.a. et rum der er blevet døbt
”slyngelstuen”, her er der sat en Playstation 3
op, hvor FIFA 13 er i høj kurs. Der går ikke en
klubaften, hvor der ikke er blevet spillet FIFA.
Udover slyngelstuen har vi musiklokalet og
motionsrummet som også tit og ofte bliver
brugt. Vi benytter nogle gange kælderen til at
lave ”handlebaner”. Det foregår på den måde,
at vi mørklægger gangen og stiller forskellige
forhindrer op. Der er bl.a. lavet Halloweenbane til stor mor(d)skab for alle, ikke mindst
personalet.
Hermed håber vi med dette indlæg at have
givet et lille indblik i, hvad det er, vi laver i
klubben.
Vi ser frem til endnu flere spændende oplevelser i 2013.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 11 |
Pædagogstuderende udfordrer eleverne:
Leger med følelser
Af Rikke Jakobsen, pædagogstuderende, VIA UC Viborg
Jeg hedder Rikke Jakobsen og er pædagogstuderende fra VIA University College i Viborg.
Jeg er på mit 6. semester og har været heldig
at få min 3. og sidste praktik på Krabbeshus
Heldagsskole i J–klassen. For at bestå praktikken blev der både fra seminariets og skolens
side stillet krav, der skulle opfyldes. Blandt
andet kræves det, at vi opstiller nogle læringsmål, hvori vi skal inddrage vores linjefag
i vores pædagogiske praksis. Mit linjefag er
UMD (Udtryk, Musik og Drama), og det var en
udfordring at planlægge ind i en hverdag med
børn med autisme, når man - som jeg - befandt sig på et nyt og ukendt område. Men jeg
fik gjort mig en hel del overvejelser og drøftede dem med min vejleder og kollegaer i klassen, hvorefter jeg udarbejdede en SMTTE model (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering), et pædagogisk redskab der kunne
synliggøre og dokumentere mine intentioner
med et didaktisk UMD forløb. Jeg valgte at
anvende UMD som middel til at opnå et mål
om styrkelse af elevernes sociale kompetencer, og det var derfor meget naturligt og oplagt, at det blev socialfagsundervisningen jeg
blev involveret i.
| 12 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Jeg planlagde et 10-ugers forløb med 1-3
ugentlige socialfagslektioner med brug af musiske og dramaturgiske virkemidler og et fokus på turtagning, øjenkontakt, samarbejde
og øget forståelse for, hvordan man agerer i
konkrete sociale situationer. Disse fokuspunkter blev valgt, ud fra en viden om, hvilke ting
der kan være vanskelige for de fleste børn
med autisme og dermed ting, jeg fandt interessante at arbejde mere indgående med.
Drama-delen i forløbet startede med, at jeg
lavede nogle kort, hvor konkrete sociale hverdagssituationer blev skrevet. Et eksempel
kunne være ”Hvad gør vi om morgenen, når vi
kommer - og om eftermiddagen, når vi går
hjem?” eller ”Hvem rører vi, hvornår og hvordan?”. Kortene blev lagt på bordet, og eleverne skiftedes til at trække et kort og gå med
mig udenfor døren for at planlægge et lille
skuespil. Først viste vi de ”forkerte” situationer, som for eksempel at man undlader at
sige ”Godmorgen!”, når man kommer. Derefter talte vi om det viste, og eleverne blev opfordret til at fortælle, hvad der var ”forkert”,
og hvordan det kunne gøres anderledes.
Når vi havde talt om det, viste vi endnu et
skuespil, hvor den ”rigtige” situation blev vist.
Dette viste sig at være en rigtig god måde,
hvor de sociale spilleregler blev visuelt synlige
for eleverne. I forlængelse af de små skuespil,
forsøgte vi også med gæt og grimasser. Her
med et fokus på visuel genkendelse af følelser, hvor en elev trak et kort, hvorpå der eksempelvis stod ”Glad” og så fremviste følelsen
for de andre, der var klar til at gætte. Dette
var eleverne rigtig gode til, både glæden ved
at være den der fremviste, glæden når de
andre kunne gætte, hvad man viste, samt i
det hele taget meget gode til at genkende og
sætte ord på de viste følelser. Dette gav inspiration til at arbejde yderligere med følelser.
Jeg valgte at sætte fokus på én følelse ad
gangen, og fremgangsmåden blev, at eksempelvis følelsen ”Ked af det” blev præsenteret,
og dernæst tog vi en runde, hvor alle elever
fik fortalt, hvad der kunne gøre dem kede af
det. Nogle elever var meget bevidste om,
hvad den følelse indebar og kunne selv fortælle frit om, hvad og hvilke situationer der kunne gøre dem kede af det, mens andre elever
havde brug for hjælp til at få sat ord på. Afslutningsvis skulle eleverne have taget et fotografi, hvorpå de med kropssprog og ansigtsmimik skulle vise, hvordan de så ud, når de
var kede af det. Det blev til en samlet mappe
til hver af eleverne, med en side pr. følelse,
som indeholder deres billedlige udtryk samt
deres beskrivelse af følelsen. Mine pædagogiske overvejelser bag dette initiativ var at arbejde med elevernes selvforståelse i forhold til
følelser samt bevidstgøre og visualisere følelsernes forskellige udtryk. Mapperne vil fremover kunne være et arbejdsredskab, der kan
tages frem, når der arbejdes med følelser.
Musikdelen af forløbet bestod af øvelser og
sanglege i rundkreds på gulvet. Vi indledte
med legen ”Send et klap”, som har fokus på
opmærksomhed og øjenkontakt. Den består i
al sin enkelthed i, at jeg startede med at have
front mod eleven ved siden af, at skabe øjenkontakt og dernæst sende et klap til eleven.
Derefter skulle eleven vende sig mod den næste i rundkredsen, skabe øjenkontakt og sende klappet videre. Efter et par klapperunder
blev det frit, hvor man valgte at sende klappet
hen, og her var det ekstra vigtigt at være
opmærksom på den der ”havde klappet”, at
kigge på vedkommendes øjne for at se, hvem
klappet efterfølgende blev rettet mod. Jeg var
bevidst om, at det for mange børn med autisme, er en grænseoverskridende ting at have
øjenkontakt, men da øjenkontakt er en vigtig
del af menneskelige relationer, syntes jeg det
var interessant at arbejde med eleverne omkring netop dette. Og på denne måde var der
ikke udelukkende fokus på øjenkontakt for
øjenkontaktens skyld, men derimod det bagvedliggende, nemlig at øjenkontakten var
vigtig for at se, hvem der skulle være klar til
at ”modtage et klap”. Resultatet udeblev ikke,
og eleverne syntes, det var sjovt at lege, og
for de fleste elever virkede øjenkontakten ikke
vanskelig.
Et mere muntert indslag, var sanglegen
”Godmorgen du gamle”. Denne sang indeholder en lidt fjollet tekst og dertilhørende fagter.
Her blev der arbejdet med opmærksomhed og
samarbejde. Opmærksomhed på teksten, så
fagterne kunne gøres på de rette tidspunkter,
og samarbejde når der blev sunget, at man
skulle tage en svingom, hvor man hurtigt
skulle finde en dansepartner. Afslutningen på
sangen var, at en elevs navn blev nævnt, og
så skulle den pågældende elev finde på en
kropslig aktivitet som for eksempel at hoppe,
klappe, snurre rundt eller lignende, som alle
andre så skulle efterligne. Det, der her var
meget interessant, var, at de første par gange
havde eleverne meget svært ved at finde på,
hvad de skulle gøre, og der var meget voksenstyring. Men efter blot nogle enkelte gange
kunne der ses en stor forandring, og stort set
alle elever kunne hurtigt finde på noget. Nogle
gange blev det de samme bevægelser, den
enkelte elev lavede, men det vigtige her var,
at de formåede at tage initiativ og udvikle
fantasien. Og ej at forglemme, at vi havde det
rigtig sjovt med det.
Det har været en fantastisk positiv oplevelse
at arbejde med mit linjefag og socialfag i Jklassen. Det har vist mig, at det i praksis giver rigtig god mening at arbejde med musik
og drama, også (eller måske især) med børn
med autisme. Tak til J-klassens elever for at
være aktivt deltagende i disse nye tiltag, som
jeg jo også håber fortsætter, når min tid her
på Krabbeshus Heldagsskole er slut. Tak til Jklassens personale for at have tiltro og overlade ansvar til mig. Og tak til J-klassens forældre for lån af dejlige børn/unge mennesker,
og for indimellem at stille spørgsmål til min
pædagogiske praksis. I har alle bidraget til en
masse spændende nye pædagogiske erfaringer, som jeg tager med mig i bagagen.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 13 |
Tak!
Af Peter K. Nielsen, formand for skolebestyrelsen på Krabbeshus Heldagsskole
Det var med stor overraskelse, vi i skolebestyrelsen fik meddelelsen om, at skolens leder
gennem mere end 25 år havde valgt at søge
sin afsked.
Kaj har om nogen været synonym med Krabbeshus Heldagsskole, og gennem hele sit virke har han altid truffet sine beslutninger ud
fra, hvad der var bedst for børn med autisme.
Ikke kun de børn der gik på skolen, men for
børn med autisme i det hele taget. Helt fra
starten involverede Kaj sig i det nordiske netværk for forældre til børn med autisme, og
gennem hele sin tid har han brugt mange
kræfter på at samarbejde med forældre og
pårørende. Kaj var også en af initiativtagerne
til Samrådet af Specialskoler for Børn med
Autisme. En forening der gennem de sidste 25
år har trukket hele den pædagogiske udvikling
inden for området, og via den årlige
”Skivekonference” og kurser har sørget for, at
de mennesker, der arbejder med vores børn,
har været klædt på til opgaven.
Også lokalt har Kaj utrætteligt arbejdet for
vores børn i en grad, der ligger langt ud over,
hvad der står i jobbeskrivelsen som skoleleder. Kaj var også ham, der tænkte de første
tanker om, at vores børn jo skulle have en
uddannelse, når de var færdige med skolen.
Det var Kaj, der involverede den lokale afdeling af Landsforeningen Autisme, så vi sammen kunne få skabt Uddannelsescenter
Hilltop.
I sin tid som leder har Kaj været med i både
opgangstider, hvor dagsordenen var udvikling
og specialisering, og i tider hvor man kunne
fristes til at sige, det modsatte var gældende,
og afspecialisering og nedskæringer blev dagens orden. Han kunne have gået på efterløn
for nogle år siden, men blev ved roret og ledte
Krabbeshus sikkert igennem de omskiftelige
og svære tider. Så selvom vi er mange, der
begræder hans beslutning, så må vi konstatere, at han om nogen har fortjent sit otium.
Den skole, Kaj efterlader sig, er en veltrimmet
skole med et højt fagligt niveau, som er kommet så godt igennem alle sparerunderne, som
det nu kunne lade sig gøre.
Det bliver ikke nemt at skulle efterfølge Kaj.
Vi kan jo ikke klone mennesker, så vi bliver
også nødt til at sige, at den nye leder, som vi
jo af gode grunde ikke kender i skrivende
stund, formentlig vil tænke anderledes. Jeg
skal derfor opfordre alle omkring skolen til at
tage godt i mod den nye leder og give ham
eller hende ro og støtte til at finde sin egen
stil, og forhåbentlig på sin egen måde forme
skolen og sætte en ny kurs hen imod udvikling til glæde for vores børn.
Endnu engang tak til Kaj for en helt fantastisk
indsats, og må du få et super godt otium
Kaj Kristia nsen be gav es v ed e n tidli gere le jli ghed me d en flaske go d vin. N u si ger Pet er K. Ni else n e ndnu e ngang t ak for s amar be jdet.
| 14 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Emil fortæller en god motionshistorie fra det virkelig liv:
Gør det umulige muligt
Af Emil Årsbøl Karlsen, elev i N-klassen, Krabbeshus Heldagsskole
Det startede for 2 år siden. Jeg havde en dårlig kondition, var altid træt, og så var jeg den
tykke dreng i klassen. Jeg kunne ikke finde ud
af noget som helst og følte, at jeg blev brugt
som det dårlige eksempel i klassen.
små strækninger ad gangen, og jeg gennemførte hurtigere end det mål, som jeg havde
lavet med Susanne. ”Waauuow ” er vist den
bedste måde at beskrive det på. Jeg vidste
slet ikke, at jeg kunne gøre det.
Så startede jeg et forløb med Susanne Agger
(skolens ergoterapeut, red.). Siden er det
gået fremad. Desværre brækkede jeg foden
undervejs i forløbet og gik med gips og skinne
i 3 måneder. I den periode tabte jeg alt det,
der var trænet op.
I dag er træningen flyttet til motionscenteret
1 time 3-4 gange ugentlig sammen med min
lærer. Fredag er hviledag. Derudover prøver
vi at have små ”opvågningsøvelser” i løbet af
dagen. Det kan være trappeløb med personalet, hente ting eller sidde på en vippestol uden
ryglæn.
Træningen i starten var i salen på Strandvejen. Susanne lærte mig, at motion godt kan
være sjov og leg. Vi lavede hyggelige øvelser,
forhindringsbaner, kørte på rullebræt m.m.
Efter gipsen røg af igen, startede træningen
udendørs. Det blev gåture, der udviklede sig
til små løb uden for mange pauser, cykelture
og maveøvelser. Der kom flere og flere øvelser på hver gang.
Førhen når jeg skulle deltage i skolernes motionsløb inden efterårsferien, var det elendig.
Jeg gik hele vejen og alle andre, også dem
der gik, de overhalede mig. Nu ved jeg hvorfor. Dengang var min kondi nærmest 0. Ved
motionsløbet i 2012 kunne jeg sagtens løbe
Efter en ferie og pause i træningen føler jeg
straks trætheden i kroppen igen. Så ligger jeg
nærmest ind over bordet, har svært ved at
høre efter, bliver nemmere sur og stresset. Nu
to uger efter juleferien er formen godt på vej
tilbage. Jeg elsker følelsen efter at have dyrket motionen. I dag valgte jeg at tage i motionscenteret i stedet for at høre musik i salen.
Hvad kan jeg så nu, som jeg ikke kunne før?
Jeg er blevet bedre til at deltage i klassen
sammen med de andre elever. Ofte vælger
jeg trappen fremfor elevatoren, og jeg sidder
mere oprejst.
Du er SÅ sej, Emil!
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 15 |
Midt i december havde vi en fælles emneuge
for alle elever i Slotsgade. Emnet var rusmidler, og omhandlede både ungdomslivet i almindelighed og rusmidler.
Mandag d. 10. december havde vi besøg af en
medarbejder fra SSP (Skole, Samfund og Politi). Han hedder Jan Snejbjerg og var udover
SSP også gademedarbejder i Skive kommune.
En gademedarbejder er en, der hjælper unge
med problemer. Han kan hjælpe, hvis der er
narkoproblemer, problemer med tyveri, familien, boligproblemer eller andet. Man kan altid
ringe til ham, hvis man har et problem, man
ikke selv kan løse. Han får ca. 60 opkald fra
unge hver uge.
Jan fortalte os om det at være ung, og om
nogle af de tilbud Skive Kommune har til de
unge. Vi hørte om Aakjærfesterne, som er
alkoholfrie fester arrangeret for de unge mellem 13-17 år. Festerne er meget populære, og
der er næsten altid fuld hus. Man bliver testet
for alkohol, inden man kommer ind til festen.
Han fortalte også om ”posefester” i Krejbjerg.
En posefest er en fest, hvor man har sine egne drikkevarer med i en pose, som kan sættes
i garderoben, og så kan man hente en øl, når
man vil. Der er rigtig mange til de fester, og
der er slåskampe derude hver gang. Festerne
er arrangeret af forældre, og man skal være
16 år, før man kan komme ind til de fester.
Claus fortalte os, at hashen er blevet en meget stor udfordring blandt de unge. I Danmark
bliver der omsat for mellem 4-6 milliarder
kroner på euforiserende stoffer hvert år. Vedvarende hashrygning i teenageårene skader
hjernen meget og sænker pågældendes IQ.
Det nedsætter testosteronniveauet i kroppen
og hæmmer derved udviklingen af muskler
med mere.
Claus fortalte os også, at en af grundene til,
at stofferne er så populære, selvom de fleste
godt ved, de er vanedannende og farlige, er,
at man bliver mere social. De gør os kærlige
og åbne.
Emneugen sluttede af med et besøg på politistationen onsdag d. 12. december. Her blev vi
modtaget af Jens Boesen, som sammen med
sin kollega Morten viste os rundt på stationen.
Vi så detentionen, hvor man kommer hen og
sover rusen ud, hvis man er fuld eller på stoffer og laver noget ulovligt. Så tager de en
Jan opfordrede os alle sammen til at overholde loven, for hvis man får en plet på sin straffeattest, er der 5500 jobs i Danmark, man
aldrig vil kunne søge.
Tirsdag d. 11. december havde vi besøg af
misbrugskonsulent Claus Nielsen. Han fortalte
om afhængighed og stoffer. Han fortalte os
blandt andet, at 44 % af alle mellem 16 og 24
år havde prøvet at ryge hash, og at 12 %
ryger hash dagligt eller flere gange i måneden.
Emneuge i Slotsgade:
Fest, stoffer og pebersp
Af Philip Maagaard Hove, elev i N-klassen, og Brit Thomsen, Krabbeshus Heldagsskole
Hash er en brun klump, som man fremstiller
af olien fra bladene fra en hampplante. Hamp
gror bl.a. i Nordafrika, Pakistan og andre lande. Flere og flere elever i folkeskolen prøver
nu hash (skunk eller pot). Jo yngre man er
første gang man prøver det, jo nemmere bliver man afhængig.
| 16 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Anne Fr eja: ”Je g prø ve de også at ha ve fuldt militær ka mpudsty r på, det v ar sjovt. Det v ar hjelm, v est, ja kke, tas ke, b
troet, det var så let at bære, me n da jeg først fik det på, så var det i kke så tungt.”
med på stationen, og så sover man i et rum
på en madras på gulvet bag den låste dør. Vi
så også en politibil inden i og fik fortalt, hvordan udstyret virker og bliver brugt.
Politiets vigtigste våben er munden/
talen. I langt de fleste tilfælde kan de
snakke folk til ro og få styr på situationen. Et nyt våben er peberspray, som de
sprayer i ansigtet på folk. Det svier og
brænder i øjne og næse og får folk til at
falde til ro, så politiet bagefter kan komme
til at snakke med dem. De har også stav
og pistol, men det bruges kun i de
tilfælde, hvor snak og peberspray
ikke er nok. I Skive har politiet flest
udrykninger i forbindelse med ulykker og
voldssager.
Det var en meget spændende emneuge med
nogle meget dygtige fagfolk, der kom og fortalte os mange spændende historier og gav os
en masse viden om emnet.
Nok er ham p- pla nte n, som bruges til fremstilli ng af hash bå de
smuk o g gr øn, me n hash er i kke sundt og k a n i føl ge e ksperter
bå de s ka de hjer ne n o g før e til misbr ug af hårde st offer.
pray
bælte, riffel /pist ol o g gasmas ke. J eg ha vde ik ke
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 17 |
Dage i P-klassen
Af personalet i P-klassen, Krabbeshus Heldagsskole
P klassen er en af udskolingsklasserne i Slotsgade. Klassen består af syv drenge i alderen
15 til 17 år.
En typisk skoledag starter med, at eleverne
møder ind mellem kl. 08.00 og 09.00. Der er
mulighed for at starte dagen med en morgentur ud i det fri, afhængig af vejr og energiniveau. Kl. 09.00 mødes vi omkring bordet til
morgensamling, hvor der enten er fortællerunde eller nyheder på programmet. Fortællerunden har til formål at opøve eleverne i turtagning, fælles opmærksomhed, skabe kendskab til hinandens hverdagsliv, udvikle kommunikationsfærdigheder og inspirere hinanden
til nye aktiviteter. Da børn med autismeforstyrrelse ofte har vanskeligheder med at forstå sig selv, andre og det omgivende samfund, har vi det på prorammet 3 gange ugentligt. Nyhederne er med til at udvide elevernes
horisont og giver dem kendskab og forståelse
for verden omkring dem, og afstedkommer
ofte spændende samtaler og debatter.
Fra kl. 09.30-10.00 er der individuel tilrettelagt faglig undervisning og selvstændighedstræning. Hver dag kl. 10.00 spiser vi formiddagsmad, hvor det for det meste er hjemmebagte boller, der er på menuen. Det er ikke
alle der deltager i madordningen, men vi har
valgt, at vi alle skal sidde ved bordet indtil kl.
10.15, hvorefter eleverne så har 15 minutters
pause. Fra kl. 10.30 til 12.00 undervises der i
almindelige skolefag, der tilrettelægges individuelt. Udover den faglige undervisning har vi
socialfag og selvstændighedstræning, som
kan bestå af køkkenarbejde, egen transport,
bibliotek, indkøb, brug af motionscenter mm.
| 18 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |
Middagspausen varer fra kl. 12.00 til kl. 13.00
Det første kvarter skal alle sidde ved bordet.
Herefter har eleverne 45 minutters pause,
som ofte bruges i klassens fælles pauserum,.
Her står der 4 pc’er, og her har de mulighed
for at spille spil på netværk, og der spilles ofte
skydespil, hvor de kæmper med eller mod
hinanden. I fællesskab er de også gode til, at
bruge computeren til andet end spil, der vises
klip fra YouTube og høres musik. Der er også
mulighed for at mødes på tværs af klasserne i
Slotsgades forskellige fællesrum, hvor der
bl.a. kan spilles bordtennis, bordfodbold, pool
og playstation, hvilket enkelte af vores elever
benytter sig af.
Eftermiddagsmodulet fra kl. 13-14.30 er der
fællesfaglig undervisning, der består af samfundsfag, ungdomskultur, projektarbejde og
klassens time.
Fra kl. 14.30-15.30 er der SFO tid, og det er
også i dette tidsrum, at eleverne tager hjem,
med bus, tog, taxa eller cykel.
Udover almindelige skoledage indeholder skoleåret også emneuger, praktikforløb, dagsture
og fællesarrangementer. I dette skoleår har vi
haft emneuge om sund kost, misbrug og ungdomskriminalitet, og i uge seks er der ”Uge
sex”, hvor der er seksualundervisning på programmet.
Da P-klassen er en udskolingsklasse, vil flere
af vores elever også skulle ud i forskellige
praktikforløb, samt forberedes på eksamen i
enkelte fag.
Af Jakob Pedersen, elev, Krabbeshus Heldagsskole
Mit liv - om mig og autisme
Hej, jeg hedder Jacob jeg er 14 år og autist.
Autisme er noget, jeg nok ikke vil kunne undvære på nogen punkter, men der er også steder, jeg ikke ville have haft det.
nosen til, og det gør mig lidt trist, for man kan
opnå rigtig mange ting, når man har det. De
fleste kloge mennesker har autisme, og de har
brugt det på en fantastisk god måde.
Det er svært for mig at forstå, hvor min grænse er. Nogle gange føler jeg ikke rigtigt, at jeg
ved, hvornår legen er god eller dårlig/for meget. Andre kan jo ikke se, hvordan jeg har
det, og hvis de ikke ved det, så føler man
bare, at man får minus på den konto. Og dem
der ved det prøver jo at hjælpe og gøre det så
godt for én, men så bliver man bare et dovendyr som mig.
Jeg ville godt være sportsudøver, og det er
jeg på et punkt: jeg går til ridning, og jeg
synes, det er fedt at komme ud og ride hver
uge. Man bliver bare meget gladere end normalt, og der er bare altid søde mennesker
sådan et sted og gode venner. Så jeg synes,
at der var flere, der skulle gå til det. Det kan
godt være det lyder lidt ”piget”, men det er så
fedt. Jeg ville godt have gået til amerikansk
fodbold, men min mor sagde nej, og det er
helt forståligt nu, men jeg havde svært ved at
forstå det, for min storebror begyndte, og jeg
måtte ikke gå til det. Men jeg er lidt ligeglad
nu, for jeg elsker at gå til ridning. Jeg har
gået til fodbold, badminton og håndbold, og
det har bare ikke været noget for mig.
Altså jeg elsker min mor og halv-far, men de
hjælper lidt for meget. Jeg vil godt prøve selv,
men det er bare lidt nemmere, det andet. Men
jeg ved godt selv, at når jeg bliver ældre, er
der bare ikke lige ens mor, der hjælper, og så
skal man først dér begynde at lære det.
Nede ved min far og halv-mor er det lidt hårdere. Jeg skal ud hver dag, og vi skal lave
rigtig meget. Jeg ved, der er forskel på hverdag og weekend, men det er stadig hårdt.
Men nede hos min far har jeg lært, at der ingen kære mor er, selv om det er en fantastisk
mor, men ikke nær så meget hjælp. F.eks. til
hundeudstilling nede hos far. Jeg hjalp hele
tiden, og de var rigtigt glade og tilfredse, og
det synes jeg selv er fedt at vide. At man kan
hjælpe på sådan nogle punkter. Altså, så tager mine forældre det op sammen og prøver
at lave det ens begge steder, men det kan
man bare ikke lige sådan, for det ene sted er
det en god måde, og hvis man samtidigt bruger den metode det andet sted, så begynder
det at være kedeligt og træls begge steder.
Og det vil jeg som autist ikke have. Altså de
store forandringer kan være meget svære.
Jeg har også skiftet klasse, og det er så en
positiv forandring. Har fået en god start og
har fået en fantastisk god ven. Og venner er
fedt for en som mig, der går på specialskole,
fordi det ikke lige er sådan, at vi tager med
hinanden hjem, og det er da meget irriterende
men sådan er det. Man skal bare huske at
holde på de venner, man er glad for og ikke
kun tænke på den person, man lige har
mødt,. Det kan koste ens gode venner til
sidst. Man skal altid vælge venner frem for
kærester. Jeg vil faktisk sige en kæreste betyder meget for mig, men det er meget svært at
have en, og det tror jeg, der er mange autister, der synes, og der er også nogen, der
måske ikke får en kæreste men en masse
venner, og det er bare meget federe.
Men nok om det. Jeg elsker at være autist, og
det er bare en fed ting, synes jeg. Jeg kender
flere, der ikke ved, hvad de skal bruge diag-
Det eneste, jeg synes, der er træls i skolen,
det er, at de voksne nogen gange ikke forstår et nej, og det
kan skabe problemer, og så er
ens dag bare ødelagt. Det synes man jo heller ikke er fedt,
for hvis man har glædet sig,
og det så sker, så bliver det
træls, og det kan man bare
ikke lave om på. Så jeg
håber mine lærere og
pædagoger lærer
af det her, for det
vil hjælpe mig
meget. Men også
andre håber jeg,
for det vil være
så godt, hvis der
var andre, der
kunne leve sig
lidt mere ind i
det her, det vil
bare blive så
meget nemmere
for mig og alle
mulige
andre
autister. For vi
har det ikke let,
men jeg siger
heller ikke, vi
har det vanvittigt dårligt, men
jeg håber bare
folk vil kunne
hjælpe lidt og
finde ud af lidt
mere om, hvordan det er at
være autist.
| Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN | 19 |
OPSLAG
STAVLEN
Skolen
bestyrelse
cMa rtin
A ne tte Ma
70 80
5
2
87
Tlf.:
se n
Ego n Jeppe
25 75
7
1
22
Tlf.:
aa rd
hra ne Ma ag
S usa nne T
6
10 7
Tlf.: 86 66
e er tse n
D orthea G
83 98
Tlf.: 30 25
ie ls e n
P e te r K . N
97 12
Tlf.: 86 65
Kalenderen
Februar 2013
4. feb.
Fo ræ ldreuddan
ne lse
11-15. feb. Vi
nterfe rie /S FOda
25. fe b.
Skole be sty re lse ge
sm øde
27. fe b.
Pædagogisk Rå
d
Mar ts 2013
4. mar .
Fo ræ ldreuddan
ne lse
19. mar.
Pædagogisk Rå
d
21. mar.
Skole be sty re lse
sm øde
25-27. mar. SF
O -dage
April 2013
8. apr.
15-16. apr.
17. apr.
21. apr.
22. apr.
30. apr.
Maj 2013
10. maj
28. maj
30. maj
lle!
Shhhh, sti
Læ re re n:
Elev erne :
dde r I og
Hv or for si
time rne ?
hv iske r i
v is
rs ty rr er, h
Fordi v i fo
!
jt
ø
h
for
v i snakk er
Fo ræ ldreuddan
ne lse
Børnetea te rfest
iva l
Fo ræ ldremøde
Konfirmation i
Re se n Kirke
Pædagogisk Rå
d
Skole be sty re lse
sm øde
SFO-dag
Pædagogisk Rå
d
Skole be sty re lse
sm øde
Krabbeshus Heldagsskole
www.krabbeshus-heldagsskole.dk
Landsfore ningen autisme
www.autismeforening.dk
Vide nsce nter for Handicap
og Socialpsykiatr i
www.autisme .dk
Sam råde t
www.samraadet.org
LI N
K
S
Skive Kom mune
www.skiv ekommune.dk
Internatio nal Autisme Konference
www.skiv ekonferencen.dk
Hjemmesiden for dig, der har søsk
ende
med autisme
www.autizme .dk
Forlaget Spek trum (tidl. Autismefo
rlage t)
www.spek trumshop.dk
| 20 | Nr. 48 – Februar 2013 | KRABBEN |