VÆRD AT VIDE OM VIN
Værd at vide om vin Sådan får du mere ud af din vin 1 Indhold Rødvin - kort fortalt 3 Hvidvin - kort fortalt 5 Gør det en forskel, hvis du åbner vinen en time før? 7 Serveringstemperatur - Er det nu så vigtigt? 9 Vin & Mad - 6 gode tips til perfekte match 11 Hvordan skal vinglassene vaskes? 13 Hvad betyder det, at en vin har prop? 15 Kan min vin tage skade i frostvejret? 17 Hvorfor er det rette vinglas så vigtigt? 19 Sådan opbevarer du bedst din vin! 21 Sådan skal du ikke opbevare din vin? 23 Hvordan holder du vinglasset korrekt? 25 Sådan åbner du flasken korrekt? 27 Rødvinspletter - Hvad gør du? 29 Hvad er tanniner? 31 Rødvin kort fortalt 3 Rødvin - kort fortalt Den helt afgørende egenskab ved rødvin, som adskiller den fra andre vintyper er, at den er … ja, rød. Uanset hvilken slags rødvin går farven igen hos dem alle, men den kommer naturligvis i mange forskellige nuancer lige fra lys rød over rubinrød, rødbrun, mørkerød og rødblå til næsten sort. Farven kommer fra skallerne (skindet) på vindruerne, idet rødvine hovedsagelig fremstilles af blå druer. Skindet på disse druer indeholder tannin, der også er kendt som garvesyre. Tannin er en stærk syre, der stammer fra skindet, stenene og stilkene samt de træfade, som vinen lagrer på. Jo længere tid druesaften ligger sammen med skindet på egetræsfadet desto større bliver indholdet af syre. Garvesyren får munden til at snerpe sammen. I vinterminologi siges syren at give vinen struktur. Rødvine består ofte af både blå og grønne druer Trods nuancerne i farven er vinen i bund og grund rød. Til gengæld er farven den eneste egenskab, der er fælles for de talrige typer af rødvinen, der findes. Blandt de vigtigste blå druer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah, men også Cabernet Franc, Grenache, Gamay, Sangiovese, Nebbiolo, Barbera, Tempranillo og Zinfandel. Rødvin fremstilles dog ikke udelukkende af blå druer, idet der også kan være en vis del grønne druer i nogle typer af den røde vin - for enkeltes vedkommende endda en temmelig stor andel. Rød, hvid eller rosé? – druernes skind er afgørende Hvis skindet/skallerne fra de blå druer fjernes meget tidligt i gæringsprocessen, bliver resultatet ikke rødvin, men rosévin, og hvis skallerne slet ikke er med, men kun druekødet, er det hvidvin, man får ud af det, uanset om druerne er grønne eller blå. Røde vine produceres over det meste af verden Der findes tusindvis af druetyper, som anvendes til rødvine. De fleste er ganske anonyme, og kun nogle ganske få som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah er blevet kendte uden for specialisternes kreds. Rødvine produceres i dag overalt i verden, hvor klimaet er til det, lige fra de traditionelle vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal og andre lande i Europa over Middelhavslandene til Afrika, Asien og de oversøiske i Syd- og Nordamerika og Australien. Valg af rødvine til forskellige typer kød Til måltidet er tørre rødvine det oplagte valg til både rødt oksekød og lyst kød som kalv og lam, mens vildt kalder på en mere blød rødvin. Ved fjerkræ er det hovedsagelig alt tilbehøret, der afgør, om det skal være en sødlig, en krydret eller en frugtagtig rødvin. 4 Hvidvin kort fortalt 5 Hvidvin - kort fortalt Det er formentlig de færreste, der tænker nærmere over det, men hvidvin har ikke fået sit navn efter vinens farve. Hvidvin er ikke hvid, men derimod alt fra næsten klar over let gullig, korngul og gylden til svagt grønlig, og når den alligevel kaldes hvid, er det i virkeligheden mest en beskrivelse, der markerer modsætningen til rødvin. Modsat hvad man skulle tro, laves den hvide vin ikke nødvendigvis på grønne druer. Den afgørende forskel på hvidvine og rødvine er, om druernes skal (skind) er med i processen. Uden skallen/skindet er det hvidvin, der kommer ud af druekødet fra både grønne og blå vindruer. Der er dog typer af hvidvin, hvor drueskallerne er med i (en del af) gæringsprocessen, og i de tilfælde er der udelukkende tale om grønne druer. Klassiske hvidvinslande Foruden de klassiske vinproducerende lande som Frankrig og Tyskland kan lande som Sydafrika, USA, Australien og New Zealand efterhånden også være med - samt også Frankrigs og Tysklands nabolande som Luxembourg og Østrig. Valg af hvidvin til forskellige lejligheder En kold, tør hvidvin er et godt bud som aperitif inden måltidet. Tørre hvide vine ligger også ligefor i forbindelse med skaldyr og fisk, ligesom hvidvin kan være oplagt til osten eller desserten – i sidstnævnte tilfælde søde hvide vine. Også til fjerkræ kan hvidvin være velegnet afhængigt af tilbehøret. En tommelfingerregel siger: lys vin til lys sovs, men her, såvel som ved alle andre valg af vine, skal man først og fremmest følge sin egen smag. 6 Gør det en forskel, hvis du åbner vinen en time før? 7 Gør det en forskel, hvis du åbner vinen en time før? Vin iltes, når den kommer i kontakt med luft. Ved kun at tage proppen ud, men lade vinen blive i flasken, er kontakten mellem vin og luft meget begrænset, da flaskens hals er meget smal. Det er derfor simpelthen ikke nok at tage proppen ud af flasken en eller to timer før for at ilte vinen. Hvad kan du så gøre? Når du åbner flasken, bør du sørge for at hælde lidt vin i et glas, så vinens niveau i flasken kommer ned til et sted, hvor vinens overflade (kontakt til luften) er større. Det giver dig samtidig også mulighed for at smage på vinen og opleve dens udvikling helt fra starten. Er vinen fx meget lukket – dvs. at duften og smagen ikke kommer frem – kan du med fordel vælge at hælde vinen over i en karaffel, mens du sørger for, at eventuelt bundfald ikke kommer med. Hvorfor skal man i det hele taget ilte vinen? Det er selvfølgelig en smagssag, men her er et par generelle retningslinjer. • Er vinen / årgangen meget ung, kan det være en fordel at ilte vinen, da iltning på den måde er med til at fremskynde modningsprocessen. Og her er tale om tanninerne, der er i nogle unge vinen kan give en skarp fornemmelse på siderne i munden – ligesom når man drikker en kop stærkt brygget te. Tanninerne (garvesyren) bliver nemlig lidt blødere efter kontakt med luften. • Har vinen lagret nogle år på flaske, kan det være en fordel at ilte den for at få den til at åbne sig. Det betyder, at duftpartiklerne – der har været lukket inde i vinen – får lov til at udfolde sig og nå vores næse, når vi sætter glasset til. På den måde kommer smagsnuancerne samtidig også bedre frem. Og skal man så ilte alle vine? Næh, man skal passe på med at generalisere for meget. Ved at øve sig på nyåbnede vine og ”lære at smage udvikling” vil du også blive bedre til at fornemme, hvilke procedurer der vil gavne den specifikke vin bedst. De fleste vine tager dog tværtimod ikke skade af at blive åbnet i god tid. Dog skal alt selvfølgelig gøres med måde, da for meget ilt kan ende med at blive vinens fjende – i værste fald ender vinen med at oxidere. Tænk bare på, hvordan et skåret æble bliver brunt og begynder at smage kedeligt, når det har ligget for lang tid i kontakt med luften. Denne proces er hurtigere ved ældre vine. En tommelfingerregel er derfor: jo ældre vinen er, jo hurtigere vil vinen oxidere, når den kommer i kontakt med luft. Men (også) i vinbranchen findes der mange ekstremer, og du vil sagtens kunne finde personer, der ilter deres vine i mange timer, og andre, der dekanterer alt. Som skrevet, vin er i høj grad en smagssag. 8 Serveringstemperatur - er det nu så vigtigt? 9 Serveringstemperatur - Er det nu så vigtigt? Vi kan ikke understrege det nok. Vinens serveringstemperatur er uhyre vigtig for at få det bedste ud af vinoplevelsen! Men hvorfor nu det?. Vinens temperatur er vigtig, fordi jo varmere vinen er, jo mere vil alkoholen kunne duftes og dermed ”dække over” de finere frugtnuancer, som vi så gerne vil fange, når vi sætter næsen til glasset. I smagen føles vinen også tungere og skarpere. Hvidvine, Rosévine og Mousserende! • Lette hvidvine, rosévine og mousserende vine såsom Prosecco, Moscato d’Asti og Crémant: ca. 8 grader (direkte fra køleskabet og lad den så stå lidt) • Mere intense og fyldigere hvidvine som fx fadlagret Chardonnay eller årgangschampagne: ca. 12 grader Temperaturen hurtigt vil stige, så snart vinen er i glasset og i kontakt med rumtemperaturen. KØLETIP 1 – UVENTEDE GÆSTER: Har du en flaske hvid-, rosé- eller mousserende vin, som du vil køle hurtigt ned. Sæt den i en spand med lige dele koldt vand og isterninger. Rødvin Glem alt det om rumtemperatur som serveringstemperatur. Det varierer i forvejen temmelig meget, om du sidder udenfor, ved pejsen eller har huset fuld af gæster og ovnen tændt. Vin har i øvrigt heller ikke godt af at blive serveret ved en temperatur over 20 grader. Med andre ord. Det er altid bedst at servere rødvinene lidt køligt, da vinens temperatur i glasset hurtigt vil stige til rumtemperatur. Hvis du ikke har en kølig kælder eller et vinkøleskab, kan du afkøle dine rødvine i 15-20 min. i køleskabet eller opbevare dem i et køligt rum indtil servering – bare ikke i fryseren. Flasken må gerne føles let kølig i hånden. Rødvine serveres optimalt imellem 16 til 18 grader, afhængig af hvilken type rødvin det er, nemlig: • Pinot Noir, Beaujolais, Bourgogne-vine og andre lette rødvine smager så dejligt ved ca. 16 grader. Sæt flasken i køleskabet i 15-20 min. før servering eller ved at bruge en vinkøler, som pakkes rundt om flasken. Det samme kan du gøre med mellemfyldige vine med lidt eller ingen fadlagring. • Mere komplekse, tunge rødvine har tit et højt alkoholniveau og har godt af at blive serveret omkring de 18 grader. KØLETIP 2 – FAT OM STILKEN: Temperaturen stiger hurtigt i glasset. Hold derfor om glassets stilk og ikke omkring bowlen, så du ikke selv opvarmer vinen med dine hænder. Portvine og dessertvine • Ruby og Vintage Port: Serveres gerne afkølet, men ikke direkte fra køleskabet. Tag dem ud lidt før, så de er ca. 12 grader. • Tawny Port: let afkølet, dvs. ca. 16 grader (på køl i ca. 20 min). • Andre dessertvine: gerne afkølet. Tag dem ud af køleskabet nogle minutter før servering. 10 Vin & Mad - 6 gode tips til perfekte match 11 Vin & Mad - 6 gode tips til perfekte match Prøv at lege med disse retningslinjer og husk, at målet er nydelse. Tag hensyn til, om retten er tung eller let! Der findes letfyldige, mellemfyldige og fyldige vine. Lidt ligesom skummet-, let- og sødmælk fylder munden på hver sin måde. Vores tip - lette retter med letfyldige vine og tunge retter med fyldige vine. De må ikke “overdøve” hinanden. Tag hensyn til rettens sødme! En ret med sødme kræver en vin med mindst lige så meget sødme. Tager man ikke højde for dette, vil vinen virke meget syrlig. Det bedste match tilfede retter! Mørkt kød: Fed mad, fx andesteg eller kødretter med sauce, har godt af rødvine med tanniner (garvesyre), alkohol og syre til at rense munden – hvilket også hjælper med fordøjelsen. Hvidt kød: Fed fisk, fx laks eller hvidt kød med cremede saucer, passer rigtig sammen med en hvidvin med god fylde. Hvor kommer vinen fra, og hvilken farve har den? Italiensk vin passer typisk godt til italiensk mad fra samme område, fransk til fransk osv. Af en eller anden grund passer det tit ret godt sammen. Om farven kan man overordnet sige: hvidvin til lyse retter, rosé til farverige retter, rødvin til mørke retter. Det er bare et generelt tip, som vi fik af en winemaker for mange år siden. Hvidvin til fisk - rødvin til bøf - forver ever? En sikker no-go er skaldyr med rødvin. Men nogle fiskeretter, fx tunsteaks eller en fiskeret med tomatsauce, kan sagtens serveres med en let rødvin, fx en Beaujolais eller Bourgogne. En mager bøf fremhæves af en let- eller mellemfyldig rødvin, mens et federe stykke oksekød kræver en fyldigere rødvin med tanniner for at rense den fede fornemmelse i munden. Kalvekød serveres gerne med lettere rødvine eller rosévine. Krydderiernes magt! Retter med stærke krydderier – fx asiatisk og mexicansk – vil have godt af hvidvine med en anelse sødme eller frugtige rødvine med bløde tanniner. Friske krydderurter som basilikum, citrongræs og mynte passer fortrinligt til forfriskende hvidvine, fx en tør Riesling, Grüner Veltliner eller Sauvignon Blanc. Riesling og rosmarin passer specielt godt sammen. Intense krydderurter som salvie og timian er tit bedst med letkrydrede rødvine, fx fra Rhône, eller urteagtige Sangiovese-vine fra Toscana. 12 Hvordan skal vinglassene vaskes? 13 Hvordan skal vinglassene vaskes? Vaskeråd – vask din vinglas uden sulfo Glassene vaskes i hånden med varmt vand (ca. 60 grader), og hvis du spørger eksperterne, fx vores egen Hans Peter, skal det foregå HELT UDEN SULFO. Det er, fordi sulfo siges at ødelægge krystallets ru overflade. En ru overflade er ønsket, da den frigiver duftpartikler bedre end en glat overflade. Også selvom glasset skylles grundigt i vand, vil der altid være spor af sulfo. Sulforester er i øvrigt boblernes værste fjende. De ødelægger boblerne i din mousserende vin og efterlader den straks flad. Vaskeråd – med sulfo Vil du absolut bruge sulfo, så gør, som vores anden vinekspert, Torben, anbefaler. Du skal nøjes med meget lidt sulfo uden parfume – og kun på glassets yderside. Start med at skylle glasset indvendigt med vand alene. Børst derefter glassets yderside med sulfo ved at holde glasset med åbningen nedad, så du undgår, at der kommer sulfo ind i glasset. Skyl grundigt og tør glasset med det samme. Husk også disse råd Bruger du en børste, skal det ikke være den samme, som du bruger til at vaske op efter aftensmaden. Den vil nemlig have fedtrester på sig. Det samme gør sig gældende for viskestykket. Det skal være et helt rent et, som kun bruges til glassene. Gerne et blødt, gammelt viskestykke af kunststof eller et, som ikke afgiver fnuller længere. Tør glasset med det samme, inden du vasker det næste, så du undgår kalkpletter. Den kontroversielle opvaskemaskine Opvaskemaskinen har tilhængere og modstandere. Nogle siger, at opvaskemaskinen med tiden vil ødelægge overfladen på dine fine krystalglas – især pga. saltet og det tynde lag, som afspændingsmidlet efterlader, men også fordi dine glas bliver ridset af at være i kontakt med alt det, der flyder rundt i maskinen. I værste fald kan der udvikle sig glaspest på dine glas. Derimod siger andre, at det blot skal gøres rigtigt... Læs mere her 14 Hvad betyder det, at en vin har prop? 15 Hvad betyder det, at en vin har prop? At sige, at en vin har prop – hvilket ikke er det samme som at sige, at vinen har en prop (altså en korkproplukning) – er at tale om en fejl i vinen. At vinen ikke er, som den burde være. Man siger, at vinen har dårlig prop eller er propsyg – på engelsk siger man uformelt ”the wine is corked”. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan man vide, om en vin har prop, når det er første gang, man smager en bestemt vin? Har vinen dårlig prop, eller er vinen bare af dårlig kvalitet? Hvordan ved du, om en vin har prop? Drikker du vin jævnligt, vil du på et eller andet uheldigt, men uundgåeligt tidspunkt støde på en flaske, der har rigtig meget propsyge. Den vil dufte så grimt af muggen karklud eller vådt pap, at du slet ikke har lyst til at drikke den. Fra denne dag vil det uden tvivl blive nemmere for dine sanser at fange, om en vin har prop, fordi duften af dårlig prop fremover straks vil trigge den grimme oplevelse frem fra din hukommelse. Nogle gange dukker den mugne lugt først op, nogle minutter efter man har hældt vinen i glasset og slynget den rundt – den forsinkelse kan medføre, at man bliver nødt til at kontakte tjeneren (hvis man er på restaurant) for at afvise den vin, man ellers lige har accepteret. En svag fejl i vinen kan endda nøjes med blot at stjæle vinens friskhed eller frugt og dermed efterlade den kedelig, skarp eller bare lidt skæv. Her er det øvelse, der gør mester. Kan vinen reddes? Faktum er, at selv de bedste og dyreste vine kan få propsyge på grund af mikroorganismer i proppen – mikroorganismer, som er et naturprodukt lavet af barken fra korkegen. Træet dør ikke af det, men danner ny bark, som må fjernes hvert 9. år. Disse smukke træer kan leve i op til 300 år, og industrien ses som både miljøvenlig og bæredygtig. Når korkproppen er kontamineret med den lugtende, naturlig forbindelse TCA, kan denne lugt trække ind i vinen. Omtrent 1-3 % (nogle siger op til 5 %) af alle vine har problemer med proplugt. Der er ikke så meget, man kan gøre. Vinen står ikke til at redde, desværre. Og ja, bruger du vinen i din sauce, vil denne komme til at smage af dårlig prop. 16 Kan min vin tage skade i frostvejret? 17 Kan min vin tage skade i frostvejret? Det er et rigtig godt og relevant spørgsmål, som vi har fået fra nogle af vores kunder. De meste sandsynlige situationer, hvor din vin kan blive udsat for frostgrader, er: • hvis din vinbestilling leveres, mens du ikke er hjemme, og står nogle timer udenfor • hvis du evt. glemmer din hvidvin i fryseren • hvis vinen står i bagagerummet i nogle timer, fx på vej på skiferie Jo mere alkohol, der er i væsken, jo koldere skal det være, for at den kan komme til at fryse. For en vin, rød eller hvid, kommer det mest af alt an på, hvor meget alkohol vinen har, men cirka mellem minus 6 og minus 10 grader vil vinen lige stå stille begynde at fryse. Er temperaturen over de grader, sker der intet. Men det er yderst vigtigt at huske på, at det er en meeeeget langsom proces, så der går noget tid, før din vin kan tage skade. No paniko, ok? Hvad sker der helt præcist med vinen? 1. Der kan dannes vinsten i vinen. 2. Vandet i selve vinen kan begynde at fryse. Vandet kommer naturligt fra vindruerne, da vinen blev produceret. Den resterende del er nu endnu mere koncentreret i alkohol. 3. Da is fylder mere end vand, kan det forhøjede tryk i flasken skubbe proppen ud eller i værste fald få flasken til at eksplodere. Det er helt klart punkt 3, der er det værste. Ved punkt 2 er det alligevel ikke sikkert, at vinen har taget stor skade og kan højst sandsynligvis stadig nydes. Men det er jo ikke optimalt, at vinen bliver behandlet på denne måde – nogle finesser kan nemt gå tabt i processen. Hvad er vinsten? Er det farligt at indtage? Det, der sker, når vinen er udsat for frostgrader, er, at noget af vinens helt naturlige syre (tartarsyre, også kendt som vinsyre) kan krystallisere og bundfalde til det, vi kalder vinsten. Det ligner simpelthen løse glasskår i vinen eller glimmer klistret på den side af proppen, som er i kontakt med vinen. Bare rolig. Du tager ikke skade af at indtage det. Prøv evt. at filtrere vinen, hvis der er mange krystaller. Faktisk anvender mange vinproducenter samme ”trick” for at stabilisere deres vine. De udsætter dem således for kuldebehandling for at fremprovokere bundfaldet. Herefter frafiltrerer de tartartkrystallerne inden tapning. 18 Hvorfor er det rette vinglas så vigtigt? 19 Hvorfor er det rette vinglas så vigtigt? Det rette glas og den rette brug af glasset er uhyre vigtigt for oplevelsen af vinen. Men glasset kan selvfølgelig ikke redde vinen, hvis den ikke smager godt. Om forsamlingshusets ballonglas For dem, der kan lide at kræse om livets detaljer, vil vi stærkt anbefale klare, gennemsigtige krystalvinglas med en pæn, stor bowle – gerne tulipanformet. Denne form har den klare fordel, at duftpartiklerne ikke spredes ud til siderne, men rammer dine næsebor, lige når du dufter til vinen. Når du nu har investeret i en god flaske vin, er det ærgerligt at gå glip af alt det, vinen byder på, blot fordi glasset ikke kan ”klare opgaven”. Plastikvinglas og små forsamlingshuse-ballonglas giver ikke den gode vin nogen chancer for at vise sine kvaliteter. Tværtimod er det spild af nogle ellers gode dråber. Brug ordentlige glas, også til festen. Hvorfor er krystal så vigtig? Lav selv testen Krystalglas har en ru overflade, som er med til at frigive de ønskede duftpartikler, som vinen gemmer på. Du kan selv teste det derhjemme. Prøv at dufte til og opleve den samme vin i et billigt vinglas/ballonglas (eller endda i plastikvinglas, om du vil) og så efterfølgende i et stort tulipanformet krystalvinglas. Investering i gode vinglas kan betale sig af den simple grund, at man får mere ud af sin vin. Hvor meget vin skal jeg skænke? Idéen med det store glas er, at man kan slynge vinen rundt i det for at frigive duftpartiklerne, samt at vinen kan åbne sig. Fyld derfor kun vin op til glassets bredeste punkt – og ikke mere. Det betyder selvfølgelig, at man skal holde bedre øje med sine gæsters glas, som ikke må blive tomme. Men der er nu noget lækkert og indbydende ved at sætte vinen i fokus på denne måde og lade folk at slynge vinen i glasset, så de virkelig får det bedste ud af vinoplevelsen. Her kan man sige, at less is more. 20 Sådan opbevarer du bedst din vin! 21 Sådan opbevarer du bedst din vin! Er du i tvivl om, hvordan du bedst opbevarer din vin? Vi har sammensat nogle nemme og tilgængelige tips til opbevaring af dine vinflasker – også hvis det bare er for en kortere periode. Find et køligt rum! Find et køligt rum: fx under trappen, i bundet af et garderobeskab i et køligt rum eller ideelt set i kælderen. Eller hvis du vil nørde lidt, så køb evt. et decideret vinskab, hvor temperatur og fugtighed kan styres. Undgå temperatursvingninger! Den ideelle temperatur for opbevaring er 12-14 grader. Men det vigtigste er, at du undgår temperatursvingninger (med andre ord er stabile 15 grader også rigtig fint). Garagen er tit for kold, lugter og har store forskelle i temperatur og fugtighed i løbet af året. Køleskabet er for koldt, rystende, lugtende og tørt. Mørke, stilhed og uden grim lugt! Opbevar flaskerne mørkt. Tildæk evt. vinene med et rent tæppe, hvis der ikke er mørkt nok. Læg flaskerne ned et stille sted, som ikke udsættes for pludselige rystelser. Sørg for, at der ikke er en stærk/skarp lugt i rummet, da det også kan trænge igennem korkproppen. 22 Sådan skal du ikke opbevare din vin! 23 Sådan skal du ikke opbevare du vin! Er du i tvivl om, hvad du helst skal undgå, når du skal opbevare dine dyrebare dråber? Vi har sammensat nogle nemme og tilgængelige tips til, hvad du IKKE SKAL GØRE. Undgå at opbevare et lunt sted, fx i køkkenet! Står din vin ved siden af ovnen, på en høj hylde eller (endnu værre) oven på køleskabet, udsætter du den for noget nær den værste behandling, den kan få. Al den kvalitet, som winemakeren med stor passion har sørget for at komme i flasken, går nemlig hurtigt tabt. Problemet med disse opbevaringssteder er, at de er alt for varme og har store temperatursvingninger. Af samme grund bør du ikke lade vinen ligge længe i bilen på en varm dag. Undgå at opbevare et lyst sted! Som det forholder sig med mange andre væsker, fx din yndlingsparfume eller den gode olivenolie, ødelægger lyset vinens fine duft- og smagspartikler og giver den alt for tidligt ældningstegn. Så opbevaring et lyst sted – den går ikke. Undgå stående opbevaring! Der sker ikke noget, hvis din flaske står nogle dage inden brug, men ved du ikke endnu, hvornår du skal nyde vinen, kan du lige så godt gemme dine flasker i liggende position. Når vinen står, bliver korkproppen tør, hvis ikke den er i kontakt med vinen. Med tiden vil en tør prop krympe og lade ilt sive ind. Når vinen kommer i kontakt med ilt, udvikler den sig hurtigere – og i værste fald kan den ende med at blive oxideret. Du kender måske oxidering fra det, der sker, når du fx skærer et æble, og det bliver brunt og mister sin friske smag. Shake it not up! Undgå rystelser! Rystelser, fx fra køleskabet eller andre husapparater, giver vinen uro og lader dermed ikke de fine partiker udvikle deres magi, som de nu kan. Her er især tale om tanninrige rødvine, som tit har godt af at lagre i nogle år. Sidste fjende er fugtigheden (eller snarere mangel på den)! Det er også et af de elementer, som påvirker vinen, men dette er mere et langtidsopbevaringsproblem. Det danske klima er ikke så tørt, som andre lande, hvor lav fugtighed kan være et endnu større problem (igen, proppen tørrer ud for hurtigt, og vinen i den liggende flaske begynder at sive ud, samtidig med ilten sniger sig ind). 24 Hvordan holder du vinglasset korrekt? 25 Hvordan holder du vinglasset korrekt? Glasset holdes altid ved stilken – det er den rigtige måde at holde et vinglas på. Det er hverken for at være smart, eller fordi det ser mere elegant ud (hvilket det i øvrigt gør): Hvis du holder om glassets bowle: • Bliver vinen hurtigt lun af varmen fra dine hænder. Det sker lynhurtigt og får alkoholen til at træde frem foran de fine duftnuancer. • Bliver det fedtet, og det er ikke nogen fordel, når man vil kigge på vinens farve. Det er no go! Fra stilken kan du også bedre slynge vinen rundt i glasset for at frigøre duftpartiklerne lige inden, du skal dufte til vinen. Hemmeligheden bag, hvordan du slynger vinen i glasset De professionelle vinfolk slynger vinen i glasset i luften. Hvis du synes, det er svært at gøre uden at spilde, er her et lille hjælpe-trick. Start med at få styr på slyngeteknikken ved at holde ved glassets stilk og glide det rundt i en lille cirkelbevægelse, mens glasset forbliver på bordet – ligesom hvis du vil tegne en cirkel. Det får vinen til at køre rundt i vinglasset. Dermed iltes vinen, og de dejlige duftpartikler frigøres. Sæt næsen til glasset og duft. 26 Sådan åbner du flasken korrekt! 27 Sådan åbner du flasken korrekt! Kapslen er en del af flaskens pynt. Det er derfor flottest at skære kapslen, så kun toppen kommer af. Hvad er hemmeligheden bag proppen? 1. Placér spidsen af proptrækkerens spiral præcist – og med sikker hånd – i midten af proppens overflade. 2. Tryk spidsen godt ind i proppen, inden du begynder at skrue. 3. Sørg for at skrue lige hele vejen ind i proppen. 4. Stop med at skrue, når du næsten ikke kan se spiralen længere. 5. Begynd nu at trække proppen op – stille og roligt. Du kan eventuelt dreje lidt på proppen, hvis den sidder lidt fast – men husk: ingen hurtige bevægelser. Hjælp - hvad gør jeg, hvis proppen knækker? Det sker for alle, at proppen knækker. Især med vine, der har lagret længe, fordi proppen er fugtig og blødgjort eller sidder rigtig godt fast. Eller også fordi man simpelthen bruger proptrækkeren forkert. En klassisk fejl er således, at man ikke får skruet spiralen lige i og helt ned, før man begynder at hive proppen op. Skulle uheldet være ude, skal du bare bevare roen – du kan stadigvæk nå at undgå propstykker i vinen. Sæt blot spiralen i igen – i det tilbageværende stykke – og hiv den rigtig forsigtigt op. Hvis ikke det lykkes, kan du alternativt skubbe det resterende propstykke ned i vinen eller forsøge at fjerne det i små stumper, indtil der er ”hul igennem” – her kan det blive nødvendigt at filtrere vinen med et tefilter for at fjerne eventuelle proprester. Vinen tager på ingen måde skade af at blive filtreret. Nej, tværtimod får den lidt ilt, som kan få den til ”at åbne sig”. På den måde udbredes duftpartiklerne samtidig, så det er nemmere at smage og sanse vinen. Dette kan sammenlignes med, når vinen bliver iltet ved at få lov til at stå lidt i glasset. 28 rødvins pletter - hvad gør du? 29 Rødvinspletter - Hvad gør du? Agh, øv altså! Vi kender det alle sammen. En forkert bevægelse eller en uheldig sjæl – og pludselig er der rødvin ud over den fine, nye dug eller på favoritskjorten. Nu er gode råd dyre, for hvis du skal nå at redde din skjorte, inden den grimme rødvinsplet har ødelagt den for altid, skal du handle hurtigt. Men hvad skal du gøre, og hvilket af de ”dyre råd” skal du følge? Hvis du er til fest, griber du måske straks din smartphone og googler ”rødsvinspletter”. I så fald vil du lynhurtigt opdage, at der findes flere end 3.000 sider – og endnu værre på engelsk, hvor antallet af sider overstiger 5 millioner. Kigger du blot på nogle få af siderne, vil du opdage, at der er mange forskellige råd – nogen foreslår kattegrus og andre vand, nogen salt og andre vodka eller sågar hvidvin. Og så er der nogen, der foreslår, at du blander forslagene. Kort sagt, der er rigtig mange ”gode råd” derude, og netop derfor er det endnu mere relevant at spørge: ”Hvor skal jeg starte?” Det er altid vigtigt at være opmærksom på det berørte stofs vaskeanvisninger. Og der er aldrig nogen garantier om, at rødvinspletten forsvinder. Men omvendt, hvis man intet gør, er alternativt en flot skjorte med en kæmpe rødvinsplet. ”Det værste, du kan gøre, er at begynde at rense pletten af (selv med vand) – du gnidder bare rødvinspletten længere ind i stoffet” Et simpelt råd, som vi plejer at følge, og som også er et godt ”husmorråd”, er at anvende ganske almindeligt ufarvet opvaskemiddel. Du tager noget ufarvet opvaskemiddel og kommer det på skjorten, blusen eller dugen – altså direkte på rødvinspletten. Kom det derefter i en plasticpose og luk sammen, så det ikke udtørrer. Lad det nu ligge i plasticposen og trække, hvorefter du vasker det så varmt som muligt – i forhold til vaskeanvisningerne. Kryds nu fingre og håb på det bedste resultat, for der er ikke nogen garanti for, at rødvinspletten forsvinder helt, og ej heller at stoffet bevarer sit oprindelige udseende fuldstændigt. Det er rigtig vigtigt, at opvaskemidlet ikke tørrer ud, da det kan efterlade pletter – og samtidig skal du påføre opvaskemidlet, INDEN du vasker rødvinsplettens uheldige ”offer”. For har du allerede vasket stoffet, kan rødvinspletten sidde endnu længere inde i stoffets fibre. 30 Hvad er tanniner? 31 Hvad er tanniner? Tanniner – eller garvesyre – er et stof, der sidder naturligt i rødvinsdruernes skal, i kernerne og i druernes stilke. Nogle druer, fx Cabernet Sauvignon, Nebbiolo (Barolo) og Syrah, har flere tanniner end andre. Tanninerne findes også i egetræet, som bruges til de fade, hvor man lagrer vinen. Tanninerne spiller en vigtig rolle i forhold til vinens bevaringspotentiale og giver vinen struktur og tekstur, bitterhed og fylde. Tanniner findes ikke kunde i vindruer Men tanniner hører ikke kun til vindruer. Det findes bl.a. i mange planter, og hvis du har smagt stærkt brygget te, kender du til den lidt bitre, snerpende og endda udtørrende fornemmelse på tandkødet eller på indersiden af kinderne, som teens tanniner giver. På samme måde er valnødder, kanel og mørk chokolade tanninrige fødevarer. Men tanninerne i vin smager ikke nødvendigvis bitre og udtørrende. Hvilke ord bruger man til at beskrive tanninerne? Man bruger mange forskellige ord, når man skal beskrive tanninerne i smagen. Tanninerne kan være alt lige fra beske, skarpe, grønne og snerpende (udtørrer munden) over markante til de mere ønskede kvaliteter så som bløde og søde med en lækker velouragtig eller fin tekstur. Hvorfor kan tanninerne være forskellige fra vin til vin? Dette afhænger selvfølgelig af mange faktorer – fx hvis druerne er blevet høstet tidligt, og tanninerne ikke har fået tid til at modne, er der tale om grønne tanniner. Og selvom druerne er blevet høstet, når de er velmodne, kan tanninerne stadig have brug for endnu mere tid. Det oplever man tit, når vinen er meget ung, og tanninerne ikke har haft tid til at modne i fadet eller i flasken – her taler man om, at tanninerne endnu ikke er blevet integreret i vinen. Smagsmæssigt føles det, som om tanninerne står lidt ved siden af og for sig selv i smagsoplevelsen af vinen. Lagring i gode forhold (dvs. stabil, lav temperatur, i liggende position og passende fugtniveau) kan gøre hele forskellen. Og som tidligere nævnt vil trælagring også overføre tanniner fra træet til vinen. Derfor er det vigtigt, at den vin, der lagrer på fad, har nok af andre elementer (frugt, syre, alkohol) som modspiller til træet – for dermed at sikre en fin balance. Læs mere her 32
© Copyright 2024