Katalog Hjælpemiddelcentret

Katalog H j æ l p e m i d d e l c e n t r e t
Indhold
Forord 3
Tænk fremad! 4
Mit første hjælpemiddel 5
Belysning, når synet bliver dårligere 6
Kontakt til omverdenen 7
Køb ind og gå i banken derhjemme 8
Emmys iPad 8
Tryghed i hverdagen 9
Hvilestole 10
Skån dine led 11
Undgå fald 12
En god nattesøvn 13
Natbelysning 13
En god madras 14
Trykskader og tryksår 14
Påklædning 15
Hjælpemidler til bad og toilet 16
Skridsikring 17
Toilet med vaske- og tørrefunktion 17
Medicin 18
Undgå brand 19
Høretekniske hjælpemidler 20
Hjælpemidler til svagsynede 21
Cykler og elscootere 22
Kørestole 22
Grundlæggende principper i dansk handicappolitik 23
Hjælpemiddelbegreber 24
Hjælpemidler -hvad siger lovgivningen 25
Forbrugsgoder -hvad siger lovgivningen 26
Boligindretning -hvad siger lovgivningen 27
Fremtidens hjælpemidler 28
Den danske hjælpemiddelbranche 29
Hjælpemiddelcentret 30
Nyttige links 32
2
Forord
Velkommen til Københavns Kommunes hjælpemiddeludstilling.
Udstillingen henvender sig især til borgere med mindre funktionsnedsættelser og som endnu kun har
begrænset erfaring med brug af hjælpemidler. Det er disse borgere, som vi gerne vil inspirere til at indrette
sig, så de længst muligt kan bevare en aktiv og selvhjulpen dagligdag.
Specialiserede hjælpemidler til fx børn og el-kørestolsbrugere er ikke med i udstillingen. Disse brugere er
som regel allerede i kontakt med Hjælpemiddelcentrets specialrådgivning og kan altid henvende sig her og
få den rådgivning, som de har brug for.
Udstillingskataloget samler de plancher, som besøgende møder i udstillingen og er tænkt til at understøtte
den dialog, man som visitator, sagsbehandler eller hjælper har med borgerne fx før eller efter de besøger
udstillingen.
Teksterne fokuserer på gode råd og generel information. Søger man oplysninger om specifikke hjælpemidler,
henviser vi til HMI-basen.dk. På HMI-basen.dk findes også lister over relevante hjælpemidler for særlige
diagnosegrupper. Hjælpemidlerne i udstillingen er alle mærket med navn, forhandler, HMI-nummer og QRkode til hjælpemidlets oplysninger i HMI-basen.
Udstillingen har mange studerende og udenlandske besøgende. Derfor præsenterer vi også hjælpemiddelområdet i et bredt perspektiv og giver information om fx lovgivning og fremtidens hjælpemidler.
God læselyst!
Hjælpemiddelcentret
3
Tænk fremad!
Du kan gøre meget for at holde både kroppen og
hovedet i god form, når du bliver ældre. De fleste
oplever dog på et tidspunkt, at der er ting, de ikke
længere har så let ved at gøre.
Ofte er det faldulykker eller pludselig sygdom, som
gør, at man på kort tid mister funktionsevne og får
svært ved at klare sig selv. Så kan der pludselig være
mange ting, man skal tænke på.
Det er en god idé at tage nye teknologier og nye
måder at gøre tingene på til sig, mens man har overskud til det.
Du kan fx lære at købe ind og gå i banken på internettet, overveje hjemmets indretning eller anskaffe
en robotstøvsuger eller andre praktiske maskiner.
Udstillingen viser forskellige løsninger, som vi håber,
kan inspirere dig.
4
Mit første
hjælpemiddel
”Næh, det var sådan set ikke svært at vænne sig til.
Hvis man kan mærke, at man trænger til sådan noget,
så bruger man det bare.”
På centret holder Erik også bentøjet ved lige ved at
gå tur med rollatoren op og ned af centrets gange.
”Jeg tænkte ikke så meget over det tidligere, men
benene er sådan set noget af det, man mindst kan
undvære. At kunne flytte sig fra sted til sted, det er
vigtigt for mig.”
Sådan fortæller 92-årige Erik om sine erfaringer
med at have et hjælpemiddel tæt inde på livet.
Rollatoren har været en del af Eriks liv i 15 år, siden
han var indlagt på hospitalet med nervebetændelse.
Og intet tyder på, at Erik trods sine 92 år har tænkt
sig at sætte farten ned lige foreløbig.
Hjemme i lejligheden på Østerbro klarer Erik sig
med en gangbuk, for der er ikke rigtig plads til
rollatoren i lejligheden. Men når Erik skal på tur, er
rollatoren altid med. Tre gange om ugen går Erik til
gymnastik i Aktivitetscentret Rosengade.
”Jeg regner med at blive 120 år. Nu er jeg kommet så
tæt på de 100, at jeg må sætte mig et nyt mål,”
griner han.
”Det drejer sig jo om at holde sig selv i bevægelse. Altså
hvis man bare sætter sig ned og ikke kan noget, ja så
kan man pludselig endnu mindre”, siger Erik.
5
Belysning
når synet bliver dårligere
Dine øjne og dit syn ændrer sig med alderen, og
du får brug for mere og bedre lys. Du kan selv gøre
meget for at hjælpe dine øjne. Start med at købe
et par billige læsebriller og sæt stærkere el-pærer
i lamperne. Hvis du for alvor bliver svagtseende,
findes der mange hjælpemidler, der kan hjælpe dig.





Gode råd til belysning i hjemmet
Indret dit hjem med tilstrækkeligt lys, og vær
særlig opmærksom på lyset, hvor du skal
læse og arbejde, fx i dit køkken.
6
Sørg for, at du både har baggrundsbelysning,
godt læselys og hyggebelysning.
Hav en jævn fordeling af lys i alle rum, så du
undgår mørke huller, hvor du dårligt kan se.
Brug lysdæmpere på hovedlyskilder, fx spisebordslampen, så du kan regulere lysstyrken.
Vælg lamper ud fra, om de giver et godt og
tilstrækkeligt lys – ikke kun ud fra udseendet.
Sørg for god belysning ved indgangen til dit
hjem, så det er trygt at komme hjem efter
mørkets frembrud.
Kontakt til
omverdenen
Skype
Vil du hellere tale med dine venner ansigt til ansigt,
kan du downloade programmet Skype. Med Skype
kan I tale sammen gratis og samtidig se hinanden på
computerskærmen.
Gangbesvær og manglende kræfter behøver ikke
betyde, at det er slut med at holde sine bekendtskaber ved lige. Du kan bevare kontakten til venner
og familie uden at forlade hjemmet.
Telefoner
Både fastnettelefoner og mobiltelefoner fås i modeller, der er velegnede til folk med synsbesvær eller
begrænset fingermotorik. Telefonerne har store
tydelige taster, letlæselig skærm og ekstra høj
lydstyrke. Mobiltelefoner er særlig praktiske, for de
kan tages med overalt. Vælger du en smartphone,
har du også adgang til internettet fra din telefon.
Computere, der er lette at bruge
Er det svært at komme i gang med at bruge
internettet, kan du købe en dukaPC. Det er en
brugervenlig computer, som hjælper dig med at få
glæde af internettets mange muligheder. Også
selvom du aldrig før har brugt en computer.
Facebook
Har du adgang til internettet, kan du gratis oprette
en profil på Facebook. Facebook er et socialt medie,
der både giver dig mulighed for at følge med i børnebørnenes liv og få kontakt med gamle kammerater.
7
Køb ind og gå i banken derhjemme
Har du internet hjemme og er du vant til at bruge
det?
Så er du godt hjulpet i situationer, hvor du ikke har
mulighed for at komme hjemmefra.
På internettet kan du ordne bankforretninger,
handle ind, læse nyheder, kontakte offentlige
myndigheder, holde kontakt til familie og venner,
møde nye mennesker og meget mere.
Den digitale udvikling går hurtigt. Der bliver flere
og flere ting, man får svært ved, hvis man ikke har
adgang til internettet.
Du kan lære mere om internettets muligheder på
kurser hos oplysningsforbundene, Ældre Sagen og
kommunens aktivitetscentre.
Emmys iPad
Selvom man er 92 år og aldrig før har brugt
internettet, kan man sagtens købe sig en iPad. Det
kan Emmy Andersen i hvert fald.
”Og jeg har nogle venner i Jylland. Dem vil jeg gerne i
kontakt med over internettet,” siger hun.
Til andre, der overvejer at købe en computer eller
en tablet, har Emmy følgende råd:
Til at starte med købte hun den lille flade tabletcomputer for at kunne læse sin avis på den.
”Man skal i hvert fald prøve. Det kan aldrig gå værre end
galt. Måske kan man finde ud af det. Og kan man finde
ud af det, synes jeg det er spændende. Fordi det åbner
noget for én. Jeg kan desværre ikke gå ture eller cykle
længere, men nu kan jeg noget andet.”
”Det var fordi de irriterede mig, alle de store aviser.
Jeg er ikke helt ung længere, så det er rart ikke at
skulle slæbe de tunge papiraviser ned hver dag.”
Det er nemmere at bladre på iPad’en og finde de
artikler, hun finder interessante. Og som hun selv
siger:
”Vi må se i øjnene, at papiret forsvinder, og så bliver
man nødt til at følge med og lære det nye.”
Emmy bruger også sin iPad, når hun skal løse
kryds-og-tværs. Den hjælper hende med at finde de
rigtige ord.
Emmy vil gerne lære at bruge iPad’en i flere situationer, så nu er hun startet til undervisning på Aktivitetscenter Nørrebro. Her håber hun at lære, hvordan
man kan gå i banken via internettet.
8
Tryghed
i hverdagen
Hvis helbredet bliver dårligt, man bliver dårligt
gående eller får problemer med svimmelhed, kan
man få behov for ekstra tryghed.
Mobiltelefon
Har du en mobiltelefon på dig, kan du let tilkalde
hjælp, hvis der skulle ske dig noget. Det er en god
idé at kode vigtige telefonnumre ind på telefonen, så
det er lettere at kalde op.
Tryghedsopkald
Hos Ældre Sagen kan du tilmelde dig en ordning, så
du hver morgen bliver ringet op af en frivillig
”tryghedsopkalder”. Du og den frivillige aftaler selv,
hvad der skal gøres, hvis du ikke besvarer opkaldet.
Tryghedsalarm på telefonen
Du kan købe mobiltelefoner og fastnettelefoner
med tryghedsalarm. Telefonen har en særlig alarmknap. Trykker du på knappen, får dine pårørende
automatisk besked, enten med et telefonopkald
eller en sms.
Nødkald
Hvis du har stor risiko for at falde eller hvis du har
en sygdom, som kan kræve akut hjælp, kan du blive
tilknyttet kommunens nødkaldsordning. Så kan du
hurtigt komme i kontakt med hjemmeplejen, hvis du
får behov for akut hjælp.
Hvis du ønsker et nødkald, men ikke er i målgruppen for kommunens ordning, er der firmaer, som
tilbyder private nødkaldsordninger.
GPS-teknologi
Sporingsteknologi bliver mere og mere udbredt.
Hvis du bærer en lille GPS-sender kan pårørende
holde øje med, hvor du befinder dig. Du kan også
selv trykke på en alarmknap, hvis du får brug for
hjælp.
9
Hvilestole
Hvilestole fås i mange forskellige design og med forskellige funktioner.
Nogle har ryglæn, der kan lænes bagover, nogle har indbyggede fodskamler og nogle har el-funktioner.
Priserne varierer meget.
Har du svært ved at sætte dig eller rejse dig fra stolen, er en hvilestol med katapultfunktion en god løsning. Den støtter dig, når du skal op eller ned.
Gode råd, når du skal købe en hvilestol
 Stolen skal være let at sætte sig i og rejse sig fra.
Der skal være plads til at sætte det ene ben ind under
stolen, når du rejser dig op.
 Stolen skal være så høj, at det er let at rejse sig fra den,
men samtidig lav nok til, at du kan nå gulvet med flad fod.
Lænden skal kunne nå ryglænet, for at få den optimale
støtte, når du sidder.
 Armlænene skal være så brede, at du kan støtte under armene på dem.
 Giv dig god tid til at afprøve stolen.
Kun i særlige tilfælde, hvor hvilestolen fx bruges hele dagen i stedet for en seng eller kørestol, kan kommunen give støtte til køb af en hvilestol.
10
Skån dine led
Har man svage eller smertende led, kan det være svært at overkomme de daglige gøremål.
Hvis du vænner dig til at bruge dine led på den rigtige måde, forebygger du smerter og forkerte bevægelser.
Her er en række gode råd til, hvordan du aflaster dine led, når du arbejder i køkkenet:
 Undgå at overanstrenge dine led. Skift mellem forskellige stillinger og bevægelser og husk at holde
pauser i arbejdet.
Løft med begge hænder.
 Køb køkkenredskaber, der ikke vejer for meget.
 Brug køkkenredskaber med brede, tykke håndtag, der er gode at gribe om.
 Hvis skruelåg, konservesdåser eller mælkekartoner er svære at åbne, kan du købe forskellige åbnere,
som letter opgaven.
Et fixbræt hjælper dig med at holde madvarer fast på skærebrættet, mens du skærer.
 Kog din mad i en gryde med indsats. Så løfter du indsatsen op af gryden i stedet for at hælde det
kogende vand fra.
 Skal vandhanen alligevel skiftes, er det en god idé at vælge en med store greb eller med sensor.
Et rullebord er til stor hjælp, fx når du skal flytte ting. Vælg gerne et, der er justerbart i højden.
Alternativt kan du bruge en kurv. Undgå at bruge bakker.
Sømbræt
Kniv med vinklet skaft
Kartonåbner
11
Fixbræt
Undgå fald
Bevæg dig
Den bedste måde at beskytte sig mod fald er at
holde kroppen i gang. Derfor er det vigtigt, at du er
så aktiv i din dagligdag som overhovedet muligt.
Med alderen mister knoglerne styrke, og risikoen
for knoglebrud bliver større.
Motion og tilskud af vitaminer og kalk kan holde
knoglerne sunde.
Oplever du problemer med svimmelhed, er det en
god idé at tale med lægen om, hvad der kan gøres.
Træn dine muskler og din balance.
 Gør gymnastik, gå på trapper, gå en tur og
hold kroppen i gang hver dag.
 Brug stabilt fodtøj. Sko med grove gummi såler og hælkappe er sikrest.
 Brug stok eller rollator, så du forbliver aktiv,
selvom du oplever problemer med balancen
eller kommer til at gå dårligere.
Indret hjemmet
 Sørg for god belysning, både ude og inde, nat
og dag. Tænd lyset – gå ikke i mørke!
 Undgå løse gulvtæpper eller ledninger, som
du kan snuble over.
 Sørg for god plads til at komme omkring i
hjemmet.
 Vælg møbler, der egner sig som stabil støtte,
når du går rundt i hjemmet.
 Undgå løse ledninger på gulvet.
 Køb en mobiltelefon, som du kan have med
dig, så du ikke behøver at skynde dig, når
telefonen ringer.
 Få fjernet dørtrin eller placér håndtag ved
dørene.
Beskyt hofterne
En alvorlig konsekvens af fald kan være hoftebrud.
En hoftebeskytter er stødabsorberende og fungerer
som en ’styrthjelm’ til hoften.
12
En god nattesøvn
Det er vigtigt at ligge godt. Ellers risikerer du at
sove dårligt og få ondt i ryggen, leddene og resten
af kroppen. Især hvis du tilbringer meget tid i sengen.
Det er vigtigt at kunne skifte stilling og selv komme
op og ud af sengen:
 Hvis din seng er for lav til at du kan sætte dig og
Hvis din kropsform ændrer sig eller du får problemer med ledsmerter, kan det blive nødvendigt at
overveje en ny seng eller madras. Vær også opmærksom på, at madrassen mister sine gode egenskaber med årene og har en begrænset holdbarhed.
rejse dig, kan du hæve den ved at sætte for-
højer-klodser under benene.
Montér en rebstige eller et håndtag ved sengen.
En plejeseng bevilges som regel af hensyn til dem,
som skal pleje den sengeliggende, men kan også
bevilges, hvis den er nødvendig for at kunne gå i
seng og stå op uden hjælp fra andre.
Så bliver det lettere at skifte fra liggende til
siddende stilling eller komme ud af sengen.
En seng med elevationsbund er til hjælp, når du
skal rejse dig eller sætte dig op i sengen.
Ved at hæve sengens hoved- eller ben-ende
kan du aflaste kroppen, hvor du har brug for det.
 Vælg et lagen eller en pyjamas af satin eller et
andet glat materiale, hvis du har svært ved at
vende dig i sengen.
Natbelysning
Du har større risiko for at falde eller gå ind i ting,
når det er mørkt, og du er træt.
 Køb en vågelampe, der kan brænde med dæmpet
lys hele natten.
 Vælg LED-pærer. De er strømbesparende og kan
udsende svagt eller farvet lys, der ikke generer.
LED-lys fås også som lyskæde, der kan bruges
til at vise vejen til toilettet i mørket.
 Vælg en lampe med fjernbetjening eller
bevægelsessensor, så lyset kan tændes, inden du
står ud af sengen.
Derfor er det en god idé med lys, der hjælper dig til
at færdes sikkert i boligen om natten.
13
En god madras
En god madras er en madras, der passer til din krop
og til dine behov.
Når du skal prøve en ny madras, kan du gøre følgende:
Læg dig på ryggen. Får din lænd støtte?
Madrasser skal følge svajet i ryggen.
Føler du et hulrum under din ryg, er madrassen
for fast.
Læg dig på siden. Synker skulder og hofte godt
ned i madrassen? Taljen skal støttes, så ryg søjlen ligger vandret.
 Vend dig om. Kan du nemt vende dig? Hvis ikke,
er madrassen måske for blød.
Skal du anskaffe dig en ny seng eller madras, er det
vigtigt, at du tager dig god tid til at prøve sengen i
butikken og får vejledning af fagfolk. Alligevel går der
tit længere tid, før du kan være sikker på, om sengen er god for dig at ligge i. Undersøg om forhandleren tilbyder lang tids ombytningsret eller returret,
så du kan få sengen med hjem og prøve at sove i
den i en længere periode.
Trykskader og tryksår
Når du ligger ned, presser kroppens vægt på de
punkter, der er understøttet af din madras.
Jo større en flade, der er understøttet, jo mindre
belastning er der på det enkelte punkt.
Røde mærker og ømhed er første tegn på trykskader.
Trykskader opstår ofte på skulderblade, hofter,
baller og hæle.
Ligger du meget i sengen og skifter du sjældent stilling, vil punkter, hvor trykket på kroppen er størst,
blive udsat for tryk igennem længere tid. Så kan der
opstå trykskader.
Ved tegn på trykskader, skal der reageres hurtigt.
Kontakt lægen eller eventuelt plejepersonale, som
kommer i hjemmet.
Kommunen bevilger særlige madrasser til forebyggelse eller heling af tryksår, hvis du har fået tryksår
eller har høj risiko for at udvikle tryksår.
14
Gode råd om påklædning
Det kan være svært at tage tøjet af og på, når leddene begynder at blive stive, eller hvis din balance er nedsat.
 Sæt dig ned, når du skal tage tøj af og på.
 Vælg sko uden snørebånd eller med elastiksnørebånd.
Dine sko bør have en god solid sål, som er stabil at gå på.
 Vælg redskaber med et forlænget skaft, fx et langt skohorn eller en hårbørste med forlænget greb, så
det er lettere at nå.
Tøj uden kapper og lynlåse er nemmere at tage af og på. Vælg fx bukser med elastik i taljen.
 Har du problemer med at nå ned og tage strømper på, kan du bruge en strømpe-påtager.
 Brug elastiske strømper, der er lette at få foden i.
Du kan købe forskellige former for tænger, der kan hjælpe dig med fx at nå tøjet på gulvet eller trække
bukserne op om livet.
Driller finmotorikken, så det er svært at lukke lynlåse op og i, kan du købe en lille forlænger, der
sættes fast i lynlåsen. Du kan også købe en knappelukker.
Elastiksnørebånd og langt skohorn
Knappelukker
Strømpepåtager
15
Hjælpemidler til bad og toilet
Toilet
Du kan købe toiletter i forskellige højder. Vælg den
højde, der passer bedst til din familie. Det er vigtigt,
at du kan nå gulvet med flad fod, når du sidder på
toilettet.
Skal du på ferie eller besøg hos venner, kan du købe
et greb med sugekopper, som du kan tage med og
sætte op, hvor det passer dig. Vælg et greb med
indikator, så du kan se, at grebet sidder godt fast.
Bad
Hvis du har svært ved at holde balancen i brusebadet, kan det være en god idé at købe eller søge om
en badetaburet. Du indstiller din badetaburet i
højden uden brug af værktøj. En badetaburet fås
også med ryglæn.
Er dit toilet for lavt, kan du forhøje det med en
sokkel under toilettet eller med en toiletforhøjer,
evt. med armlæn. Toiletforhøjeren monteres der
hvor toiletbrættet ellers sidder fast og gør det
lettere for dig at sætte dig og rejse dig fra toilettet.
Du kan se toiletter med vaske- og tørrefunktion
længere fremme i udstillingen.
Det kan være svært at rejse sig fra et badekar, især
hvis du er usikker på benene. Har du et badekar,
kan du købe eller søge om et badekarbræt. Et
badekarbræt ligger hen over badekarret og gør det
lettere og sikrere at bade.
Håndgreb
Hvis du har svært ved at rejse eller sætte dig, kan et
håndgreb være løsningen.
Småhjælpemidler
Du kan se en række hjælpemidler til personlig pleje
og hygiejne her i udstillingen.
16
Skridsikring
Et vådt og glat badeværelsesgulv giver stor risiko for
fald – særligt, hvis du i forvejen er lidt usikker på
benene.
Hvis du er faldtruet, kan du søge støtte fra
kommunen til at skridsikre dit gulv.
Et rent gulv er et mere sikkert gulv.
Du kan skridsikre dit gulv med en skridsikker lak. Lakken lægges direkte oven på det eksisterende
gulv og kan købes i de fleste byggemarkeder.
Du kan skridsikre dit gulv med en skridsikker
vinyl som ligner linoleum og limes oven på det
eksisterende gulv.
Du kan sikre dig mod fald på flere måder:
 Vær omhyggelig med at fjerne sæberester
fra gulvet.
Se eksempler på skridsikre gulve i udstillingen.
Toilet med vaske- og tørrefunktion
Toilettet vasker og tørrer automatisk, så man ikke
er afhængig af andre ved toiletbesøg.
FAKTA om vaske- og tørretoilet
Et vaske- og tørretoilet ligner næsten et
almindeligt toilet.
Toilettet vasker med en justerbar vandstråle og
tørrer bagefter med en varm lufttørrer.
Du kan justere vandtryk, varighed, retning og
temperatur med en fjernbetjening.
Du skyller ud i toilettet på præcis samme måde
som et almindeligt toilet.
Du kan få bevilget et vaske- og tørretoilet af
kommunen, hvis det kan hjælpe dig til at klare
dine toiletbesøg uden hjælp fra andre.
Den model som Københavns Kommune
bevilger, bliver monteret ovenpå den eksisterende
toiletkumme og kræver, at der er et el-stik i
nærheden.
Toilettet sikrer en god hygiejne efter toiletbesøg og
kan bl.a. forebygge urinvejsinfektioner.
Toilettet kan også fungere på normal vis, hvis en
ægtefælle eller gæster ikke ønsker at benytte skyllefunktionen.
Har du planer om at udskifte dit toilet, kan du
overveje at købe et vaske- og tørretoilet.
Du kan se forskellige løsninger i udstillingen.
17
Medicin
At tage medicin kan være både besværligt og
svært at huske. Heldigvis er der hjælp at hente.
Hjælp til at huske medicin
Hvis du har problemer med at huske at tage din
medicin på et bestemt tidspunkt, kan din mobiltelefon hjælpe. Du kan tilmelde dig en sms-service fra
apoteket. Du kan også indstille din mobiltelefon til
at give alarm, når det er tid til at tage din medicin.
Hjælp til at dosere medicin
En doseringsæske hjælper dig med at holde overblik
over dine piller, så du ved, om du har husket at tage
medicinen. Pillerne pakkes i doseringsæsken til en
dag eller en uge af gangen.
Du kan købe en særlig tablet-æske der bipper, når
det er tid til at tage medicinen.
Hjælp til at indtage medicin
Har du problemer med at synke medicinen, findes der
hjælpemidler, der kan dele eller knuse dine piller.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle piller, der
må deles eller knuses.
18
Undgå brand
Forebyggelse af brandulykker er vigtig i alle hjem.
Ved at forebygge kan man nedbringe risikoen for,
at der sker uheld og samtidig begrænse skaderne,
hvis det alligevel går galt.




Tænk over hvordan du lettest kommer ud af din
bolig, hvis der skulle opstå brand.
Hold trappearealer og gange frie, så du hurtigt
kan komme ud.
Ryger du, så overvej at anskaffe dig et ryge forklæde. Et rygeforklæde forsinker udviklingen
af en brand, hvis du taber en glød.
 Vær opmærksom på, at medicin eller alkohol
kan øge risikoen for, at du taber en glød eller
cigaret uden at bemærke det.
 Hav et glas vand ved siden af dig, så kan du
hurtigt slukke en mindre brand inden den
udvikler sig.
Opsæt røgalarmer og husk, at batterierne skal
skiftes ca. en gang om året.
Fortæl naboerne, at du har installeret en røgalarm, så de også er opmærksomme på alarmen.
Undgå løsthængende eller letantændeligt tøj,
når du omgås åben ild, levende lys eller laver
mad på et gaskomfur.
Skift gamle elektriske apparater ud. Nye
apparater er generelt mere sikre, da de ofte
slukker sig selv efter et stykke tid.
19
Høretekniske hjælpemidler
Kommunikation
Der findes forstærkertelefoner, hvor du kan skrue
ekstra op for lyden, og høreforstærkere, hvor du
med et par hovedtelefoner får forstærket det, der
bliver sagt til dig i en mikrofon.
Hvis et høreapparat ikke løser dine høreproblemer,
kan høretekniske hjælpemidler være en mulighed.
Skal du anskaffe dig et nyt høreapparat, er det vigtigt at sikre, at høreapparatet kan bruges sammen
med høretekniske hjælpemidler.
Teleslyngeanlæg
Teleslyngeanlæg findes på mange offentlige steder og
fås også til hjemmet, så lyden fra fx tv forstærkes af
høreapparatet. På den måde hører du lyden i den
lydstyrke, der passer til dig, uden at du behøver at
skrue op for lyden i stuen.
Få støtte fra kommunen
Du kan få hjælp til høretekniske hjælpemidler, hvis
de er væsentlige for, at du kan klare din dagligdag.
Inden du søger om et høreteknisk hjælpemiddel, er
det en god idé, at du har fået undersøgt din hørelse hos en ørelæge og fået afklaret, om problemet
kan afhjælpes på anden måde, fx ved justering eller
udskiftning af høreapparat.
Alarmsystemer
Der findes alarmsystemer, der giver dig besked, når
din telefon ringer eller det ringer på døren. Alarmsignalerne er tilpasset dit behov og din situation.
Alarmgiveren kan fx udsende lysglimt, en kraftig lyd
eller vibrere kraftigt. Nogle alarmsystemer og høreapparater arbejder sammen, så høreapparatet giver
et særligt tonesignal, når det ringer på døren.
Hørepædagogisk rådgivning
I Københavns Kommune kan du henvende dig til
Center for Specialundervisning for Voksne og få råd
om høretekniske hjælpemidler. Hørepædagogerne
kan også hjælpe dig med at bruge dit høreapparat og
vejlede dig om, hvordan du bedre klarer situationer, hvor du har svært ved at høre.
20
Hjælpemidler til svagsynede
Optikunderstøttende
hjælpemidler
Optikunderstøttende hjælpemidler er hjælpemidler,
der er nødvendige for at opnå bedre udbytte af et
optisk synshjælpemiddel. Det kan være speciel
belysning eller en læsepult/konceptholder, som
hjælper med at holde læsestoffet tættere på øjnene,
når man har behov for kort læseafstand.
Oplever du, at dit syn bliver dårligere, bør du gå til
optiker, specialoptiker eller øjenlæge.
Måske skal du have briller eller din brillestyrke skal
ændres.
Hvis dit syn er kraftigt nedsat eller du har en særlig
medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse, kan du
få støtte til hjælpemidler, der er nødvendige for, at du
kan klare dig i dagligdagen: Du kan få hjælp til briller,
kontaktlinser eller andre hjælpemidler.
Ikke-optiske synshjælpemidler
Ikke-optiske synshjælpemidler er fx talende ure,
markeringsudstyr, mobilitystok (hvid stok), lydbogsafspillere eller særlige køkkenredskaber som fx en
talende vægt.
Optiske hjælpemidler
– lupper og CCTV
Der findes mange forskellige former for lupper, fx
håndlupper, lupbriller eller lyslupper, der bliver
monteret på bordet.
Rådgivning
I Københavns Kommune kan du henvende dig til
Center for Specialundervisning for Voksne, hvis du
har brug for hjælp til at håndtere dagligdagen med
nedsat syn. Instruktørerne kan lære dig, hvordan du
færdes i trafikken med et synshandicap, og du kan få
hjælp til at indrette hjemmet hensigtsmæssigt, så du
fortsat kan klare dagligdags gøremål selv.
Giver en lup ikke tilstrækkelig forstørrelse, kan et
CCTV være en løsning. Et CCTV består af et kamera
og en skærm, der viser meget store forstørrelser af
fx tekst eller billede.
Vær opmærksom på, at der på internettet og i mange
computerprogrammer er mulighed for at få læst
tekster op eller forstørre teksterne, så du bedre kan
læse dem.
21
Cykler og
el-scootere
Nedsat balance og usikkerhed på benene kan få dig
til at miste lysten til at cykle. Fortsæt hellere din
aktive livsstil med en 3-hjulet cykel.
Det er også et krav, at man kan bestå en trafiksikkerhedstest.
Hvis du selv overvejer at købe
Du har mulighed for at leje en cykel eller en elscooter hos et privat firma. Så kan du prøve den
gennem længere tid, inden du beslutter dig for køb.
Overvej opbevaringsmuligheder.
Spørg gerne personalet til råds her i udstillingen.
Cykel
Plejer du at cykle meget, fx til indkøb og dagligdags
aktiviteter, kan du søge kommunen om støtte til en
3-hjulet cykel. Du skal bestå en trafiksikkerhedstest
for at få cyklen bevilget af kommunen.
El-scooter
En el-scooter er en anden transportmulighed. For
at få bevilget en el-scooter, skal man gå meget
dårligt, og scooteren skal være vigtig for de gøremål, man har i dagligdagen.
Længere ture
Du har mulighed for at tage 3-hjulede cykler og
el-scootere med i S-toget, metroen eller med
Flex-trafik.
Kørestole
Med en kørestol kan du fastholde et aktivt liv, selvom
du er blevet gangbesværet eller helt har mistet din
gangfunktion.
Kørestole er designet forskelligt, alt efter hvilke
behov de skal opfylde.
Er dit behov udelukkende at transportere dig fra A
til B, hvor andre kører dig, findes der kørestole som
fx er lette at klappe sammen.
Skal du køre stolen selv, findes der mange modeller
som kan tilpasses dine individuelle behov.
Du kan søge kommunen om at låne en kørestol,
hvis den er nødvendig for dig i dagligdagen.
Lej en kørestol
Har du kun behov for kørestolen en gang imellem,
fx til udflugter og familiebesøg, kan du leje en kørestol hos et privat firma. Mange museer og andre
seværdigheder låner kørestole ud til besøgende.
22
Grundlæggende principper i dansk
handicappolitik
Solidaritetsprincippet
Støtteforanstaltninger skal i vidt omfang finansieres
af det offentlige via skattesystemet.
Indtil 1950erne bestod indsatsen på handicapområdet primært i etablering af specialinstitutioner, hvor
mennesker med handicap tilbragte hele livet. Et
handicap blev betragtet som en egenskab eller
mangel hos den enkelte, og mennesker med handicap skulle beskyttes mod det omgivende samfund
og omvendt.
Sektoransvarlighedsprincippet
Samtlige sektorer i samfundet, fx bolig-, trafik-,
arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren, har ansvar for at gøre området tilgængeligt for
borgere med handicap.
Denne holdning blev gennem 1950erne kritiseret
for at føre til isolation og udskillelse. I stedet kom
der fokus på begreber som normalisering og integration og på at ruste mennesker med handicap til
at overvinde vanskelighederne ved en integration i
det omgivende samfund.
Kompensationsprincippet
Personer med handicap skal så vidt muligt kompenseres for deres funktionsnedsættelse, så de kan
fungere på lige vilkår med andre borgere.
Siden 1970erne har opmærksomheden rettet sig
mod samspillet mellem funktionsnedsættelse og det
omgivende samfunds indretning. Det er fx ikke nok
at kompensere for et handicap med en kørestol,
hvis ikke adgangsforholdene giver mulighed for
kørestolsadgang.
Kompensationsbehovet er forskelligt fra menneske til
menneske og fra funktionsnedsættelse til funktionsnedsættelse. Fx er livssituationerne vidt forskellige
for en 10-årig, en 30-årig og en 90-årig og kræver
derfor også forskellige former for kompensation.
Personer med handicap skal ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Omvendt skal den handicappede selv afholde udgifter som alle andre har. Fx er der en egenbetaling,
svarende til prisen på almindeligt fodtøj, når man får
støtte til ortopædisk fodtøj.
Handicappolitikken fokuserer nu både på behovet for
at støtte den enkelte, og på behovet for at ændre og
tilpasse omgivelserne samt aktiviteterne i samfundet.
Ligebehandling og ligestilling
Omdrejningspunktet for nutidens danske handicappolitik er at sikre handicappede personer ligebehandling og ligestilling med andre borgere. Følgende
principper er centrale elementer i handicappolitikken:
23
Hjælpemiddelbegreber
Sædvanligt indbo er forbrugsgoder som er så
udbredte, at de findes i enhver husstand, der måtte
ønske det. Det er fx tv-apparater, vaskemaskiner,
computere, iPads og smartphones. Der kan som
udgangspunkt ikke ydes hjælp til sædvanligt indbo
efter hjælpemiddelparagrafferne.
Lovgivningen på hjælpemiddelområdet anvender
følgende begreber:
Tekniske hjælpemidler er fremstillet til personer
med nedsat funktionsevne. Det er fx kørestole,
rollatorer, stokke og badetaburetter. Kommunen
udlåner hjælpemidlet, og det skal leveres tilbage, når
der ikke er behov for det længere.
Boligindretninger er ændringer i dit hjem, der
gør boligen bedre egnet som opholdssted. Det er fx
fjernelse af dørtrin, opsætning af greb, ramper eller
klapsæder. Boligindretninger er mur- og nagelfaste
dvs. ’sidder fast’ i vægge, mure osv.
Kropsbårne hjælpemidler er fx proteser,
ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper og briller
og kontaktlinser til særlige øjensygdomme. Det kan
også være engangshjælpemidler som diabetes- og
stomihjælpemidler, bleer og katetre. Hjælpemidlerne
anskaffes fx hos en bandagist, optiker eller anden
forhandler.
Arbejdsbetingede hjælpemidler er fx plejesenge, lifte og badestole, som er nødvendige for at
plejepersonalet kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med reglerne om arbejdsmiljø. Et nej tak
til arbejdsbetingede hjælpemidler er også et nej tak
til den hjælp, hvor de skal benyttes.
Forbrugsgoder er fremstillet med den almindelige
befolkning som målgruppe og kan købes i almindelig
handel. Det er fx hvilestole og el-scootere. Der er
særligt strenge krav for at kunne få bevilget forbrugsgoder, og der ydes ikke støtte til forbrugsgoder,
der koster under 500 kr.
24
Hjælpemidler – hvad siger lovgivningen
Fakta
Lovens krav om varighed og væsentlighed skal
være opfyldt, for at der ydes støtte.
 Hjælpemidler bevilges uden hensyn til modtage rens økonomiske forhold, indkomst og formue.
Tekniske hjælpemidler bevilges som et udlån, og
skal leveres tilbage efter endt behov.
Kommunen yder støtte til hjælpemidler efter bestem-  Kropsbårne hjælpemidler bevilges som et
melserne i § 112 i Lov om social service.
tilskud til, at man selv anskaffer hjælpemidlerne
hos en forhandler.
§ 112.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpe Kommunen bevilger det hjælpemiddel, der er
midler til personer med varigt nedsat fysisk eller
bedst egnet og billigst.
psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
Det er muligt for borgeren at benytte frit valg,
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger
dvs. vælge et andet produkt eller en anden
af den nedsatte funktionsevne,
leverandør.
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i Der ydes ikke tilskud til hjælpemidler, der er
hjemmet eller
anskaffet inden der er givet en bevilling.
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan
udøve et erhverv
Hjælpemidler til midlertidig brug
Kommunen yder kun støtte til hjælpemidler, når der
Formål
er tale om en varig funktionsnedsættelse. Hvis du i
Formålet med at bevilge hjælpemidler er, at persoen kortere periode får behov for hjælpemidler, fx i
ner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
forbindelse med hospitalsbehandling, kan du låne de
får mulighed for at føre en så normal og selvstændig nødvendigste hjælpemidler hos hospitalet eller selv
tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver
leje hjælpemidler hos en privat leverandør.
uafhængig af andres hjælp i dagligdagen.
Hjælpemidler er fremstillet til personer med nedsat
funktionsevne. Man skelner mellem tekniske og
kropsbårne hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler er
fx kørestole, rollatorer og badetaburetter. Kropsbårne hjælpemidler er fx ortopædisk fodtøj, proteser, stomi- og diabeteshjælpemidler.
25
Forbrugsgoder – hvad siger lovgivningen
Fakta
Lovens krav om varighed og væsentlighed skal
være opfyldt, for at der ydes hjælp.
Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder som
normalt indgår i sædvanligt indbo, fx tv-apparat,
pc eller vaskemaskine.
Tilskuddet bevilges uden hensyn til modtage rens økonomiske forhold, indkomst og formue.
Tilskuddet til køb af forbrugsgoder udgør 50 %
af standardprisen.
 Borger køber forbrugsgodet og ejer det efterfølgende.
I særlige tilfælde, hvor forbrugsgodet udeluk
kende fungerer som et hjælpemiddel,
udlåner kommunen forbrugsgodet og betaler
den fulde anskaffelsespris.
Efter endt behov skal forbrugsgodet leveres
tilbage.
Der gives ikke tilskud til forbrugsgoder, der
koster under 500 kr.
Der ydes ikke tilskud til forbrugsgoder, der er
anskaffet inden der er givet en bevilling.
Forbrugsgoder er fremstillet med den almindelige
befolkning som målgruppe og kan købes i almindelig handel. Det er fx hvilestole, elevationssenge og
el-scootere.
Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder efter
bestemmelserne i § 113 i Lov om social service.
§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af
forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der
normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over
500 kr.
Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt
standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne
er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end
et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte
funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige
merudgifter.
Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et
hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne,
betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Formål
Formålet med at yde tilskud til forbrugsgoder er,
at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at føre en så normal og
selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig
grad bliver uafhængige af andres hjælp i dagligdagen.
26
Boligindretning – hvad siger lovgivningen?
Fakta
 For at der kan ydes støtte, skal boligindretningen
afhjælpe en varigt nedsat funktionsevne og
være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet
som opholdssted for den pågældende.
 Boligindretningen skal være mur- og nagelfast
dvs. ’sidde fast’ i muren, væggen osv.
 Udgifterne skal være rimelige i forhold til de
opnåede brugsmæssige fordele og det
tidsrum boligen forventes at kunne benyttes.
Der ydes ikke hjælp til boligindretninger, der
har karakter af istandsættelse, almindelig ved ligeholdelse eller modernisering, fx indretning
af en brusekabine i en bolig, der ikke i forvejen
har et badeværelse.
 Hjælpen ydes uden hensyn til modtagerens
økonomiske forhold, indkomst og formue.
Det er muligt for borgeren at benytte frit valg,
dvs. vælge andre materialer eller en anden
håndværker.
Der ydes i ganske særlige tilfælde hjælp til dæk ning af udgifter til anskaffelse af anden bolig, hvis
ikke det er muligt at gøre boligen tilstrækkelig
egnet som opholdssted.
Der ydes ikke hjælp til boligindretninger eller
boligskift, der er iværksat inden der er givet en
bevilling.
En boligindretning er fx fjernelse af dørtrin, opsætning af greb, ramper og gelændere eller ombygninger af fx køkken eller bad.
Kommunen yder hjælp til boligindretninger efter
bestemmelserne i § 116 i Lov om social service.
§116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Formål
Formålet med at yde hjælp til boligindretning er, at
en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og dennes familie kan leve et så
almindeligt et liv som muligt som andre borgere på
samme alder og i samme livssituation.
27
Fremtidens
hjælpemidler
Hvordan ser fremtidens hjælpemidler ud?
Hjælpemidler er et vidt begreb og udviklingen går
i mange retninger.
Hjælpemidler målrettet plejepersonalet
Spørgsmålet om, hvordan vi fortsat tager hånd om
de svageste, men bruger færre skattekroner og
personaleressourcer på opgaven, står højt på
samfundets dagsorden. Der er stor efterspørgsel på
løsninger, der kan gøre plejeopgaven mere effektiv
og samtidig sikrer et godt arbejdsmiljø.
Smartere løsninger for alle
Tid er penge, og i en travl hverdag er der stor
efterspørgsel på maskiner og indretninger, der gør
dagligdagen lettere og behageligere. Vaskemaskiner,
elevationssenge, el-cykler, elektriske tandbørster,
robotstøvsugere, smartphones, iPads, nethandel osv.
er udviklet med den brede befolkning som målgruppe, men gør også dagligdagen lettere for
personer med nedsat funktionsevne.
Det kan fx være forskellige løfteteknologier eller
sensor- og overvågningsteknologi, der giver alarm
hvis personen, der overvåges, er faldet, har feber
eller på anden måde har brug for hjælp. Et andet
område er tele-care-teknologi, hvor man kan tilse
sår eller tale med patienten over internettet i
stedet for at bruge transport-tid på at tage ud i
hjemmet.
Tidligere var programmer, der kunne læse op for
blinde eller hjælpe med at finde vej eller huske
vigtige gøremål, meget dyre. I dag kan man for få
kroner downloade apps, der kan det samme. Med
app-teknologien bliver hjælpemidler, som tidligere
kun havde en lille målgruppe, tilgængelig for mange.
Cyborgteknologi
De mest avancerede løsninger er cyborgteknologier, hvor krop og teknologi sammenkobles,
så kroppen kommer til at fungere ’normalt’. I dag er
det fx indopererede høreapparater, pacemakere
eller insulinpumper. I fremtiden kan det være armeller håndproteser, der kobles til kroppens nerver,
så hjernen kan styre protesen.
Hjælpemidler målrettet personer med
nedsat funktionsevne
Når det kommer til at udvikle hjælpemidler, der skal
hjælpe personer med nedsat funktionsevne, er der
særlig fokus på følgende områder:
Demens er et stærkt stigende problem, som øger
efterspørgslen på hjælpemidler, der kan hjælpe
brugeren med at navigere og huske. Hjælpemidler til
stærkt overvægtige er et andet område i vækst.
Desuden ser man at it bliver integreret i flere
hjælpemidler, fx computer-styrede benproteser.
28
Den danske hjælpemiddelbranche
Den danske hjælpemiddelbranche, velfærdsindustrien
og sundhedsvæsenet har et godt ry i hele verden.
Der er international interesse for den danske model
som best-practice inden for velfærdsteknologi, pleje,
omsorg, m.v.
Danske producenter omsætter viden til nyttige
produkter, serviceydelser og helhedsorienterede
løsninger. Visionen er at skabe større mobilitet,
uafhængig livsstil og øget livskvalitet hos ældre og
handicappede mennesker.
Design og brugerdreven innovation er en styrke i
den danske hjælpemiddelbranche. Der er en lang
tradition for, at produktudvikling sker i tæt samarbejde med brugerne og deres organisationer.
Brancheforeningen Dansk Rehab Gruppe understøtter kendskabet til hjælpemidler, serviceydelser,
pleje- og hospitalsudstyr samt velfærdsteknologiske
løsninger både nationalt og internationalt. Det sker
blandt andet gennem afholdelse af messen Health &
Rehab Scandinavia og ved deltagelse i eksportfremstød.
Hjælpemiddelbranchen er en aktiv og eksportorienteret branche. Omsætningen hos medlemmerne
af Dansk Rehab Gruppe er på mere end 3 milliarder
kroner, hvoraf eksporten udgør ca. to tredjedele.
Der beskæftiges ca. 3.000 medarbejdere, som
spænder vidt fra ingeniører til pleje- og terapeutisk
personale.
29
Hjælpemiddelcentret
Når du får bevilget et hjælpemiddel eller en boligindretning fra Københavns Kommune, er det i de
fleste tilfælde os på Hjælpemiddelcentret, der leverer
hjælpen til dig.
Hver dag leverer Hjælpemiddelcentret hjælpemidler
til cirka 100 københavnere.
Specialrådgivningen rådgiver kommunens sagsbehandlere, når de skal finde og tilpasse det helt rigtige
hjælpemiddel. De er specialister i fx at tilpasse en
kørestol, så kroppen ikke belastes forkert, når man
har lammelser og skævheder i kroppen og skal sidde
i stolen hele dagen.
Vi står for indkøb, levering og reparationer af de
tekniske hjælpemidler, som københavnerne låner.
Vores håndværkere løser mindre boligindretningsopgaver. Fx opsætning af greb, gelændere og klapsæder eller fjernelse af dørtrin.
Ruth er uddannet ergoterapeut og specialist i tilpasning af kørestole. Hun har mange års erfaring
med at finde løsninger til kørestolsbrugere med
særlige behov.
Over 23.000 københavnere har lånt et eller flere
hjælpemidler fra Hjælpemiddelcentret. Vi har flere
tusinde forskellige hjælpemidler på lager og kan
levere med kort varsel, når du har fået bevilget et
hjælpemiddel.
”Det at sikre, at kørestolen passer og aflaster kroppen helt
rigtigt, kræver et godt samarbejde mellem kørestolsbrugeren og terapeuten, og det kan være hårdt arbejde
for begge. Så er det dejligt, når det lykkes.”
30
Når hjælpemidlerne er bevilget i kommunens elektroniske hjælpemiddelsystem, kan Torben og hans
kollegaer på lageret se bestillingen og går i gang med
at ’plukke’ hjælpemidlerne fra hylderne og pakke dem
til transport.
Maja og hendes kolleger i serviceteamet tager
telefonen, når du ringer og har et problem med dit
hjælpemiddel.
”Ofte må vi være kreative, når vi skal finde en løsning
på det, borgerne ringer om. Vi skal jo få det til at
fungere. Og det gør vi. Det kan være hjælpemidler, der
skal hentes eller repareres, eller hospitalerne, der ringer
om, at en borger skal bruge et bestemt hjælpemiddel for
at blive udskrevet. Så er det bare med at handle hurtigt,
så borgeren kan komme hjem til sig selv.”
Nogle hjælpemidler kan leveres som de er. Andre
skal indstilles, samles eller testes inden chaufførerne
kører dem ud til borgeren.
”Jeg tester, at det er det rigtige hjælpemiddel, og at det
er i orden, før jeg stiller det til chaufførerne. Vi kan jo
ikke have, at hjælpemidlerne ikke virker, når de kommer
ud til dem, der skal bruge dem.”
John er uddannet industritekniker, men arbejder i
dag som kørestolstekniker i det tekniske team. Det
er ofte John, der kører ud og reparerer hjælpemidlerne.
Er dit hjælpemiddel gået i stykker, ringer du til serviceteamet: De sender en tekniker, der sørger for, at
dit hjælpemiddel bliver repareret.
”I mit arbejde møder jeg mange sjove og specielle
mennesker. Det gør mig glad, at folk bliver glade, når
jeg kommer ud og hjælper dem.”
31
Nyttige links
Hjælpemiddelbasen www.hmi-basen.dk
Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) www.csv.kk.dk
Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) www.ibos.dk
Hovedstadens Ordblindeskole www.hokbh.dk
NOTA - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder www.nota.nu
Retsinformation www.retsinformation.dk
Københavns Kommune www.kk.dk
Socialstyrelsen www.socialstyrelsen.dk
Social-, Børne- og Integrationsministeriet www.sm.dk
Danske Handicaporganisationer www.handicap.dk
Ældre Sagen www.aeldresagen.dk
Køb og udlejning af hjælpemidler
Disse butikker forhandler et bredt udsnit af hjælpemidler. Andre forhandlere kan findes via HMI-basen.dk
SeniorShop www.seniorshop.dk
Seniorland www.seniorland.dk
Bjørn Nielsen www.bjoern-nielsen.dk
Butik KIK www.butikkik.dk
32
REDAKTION
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Hjælpemiddelcentret
Hans Knudsens Plads 3
2100 København Ø
35 30 67 68
[email protected]
www.hjaelpemiddelcentret-kk.dk
FOTOGRAF
Anne-Li Engström
LAYOUT & PRODUKTION
TryKKeriet
UDGIVET
November 2013
Su