BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen beskriver, hvad I som forældre kan forvente hjælp til fra Børneteamet. Tegningerne i pjecen er lavet af børn med handicap 2 AARHUS KOMMUNE Hvad er Børneteamet? Børneteamet består af 5 ergoterapeuter ansat i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Hvem kan få hjælp fra Børneteamet? Børn fra 0 til 18 år, som bor i Aarhus Kommune og har nedsat fysisk og/ eller psykisk funktionsevne. Hvordan får du hjælp? Hvis dit barn har behov for hjælp til nogle af de områder, der er nævnt i denne pjece, skal du henvende dig til Børneteamet. (Se adresse og telefonnummer på bagsiden.) Når Børneteamet skal vurdere, om dit barn kan få hjælp, kan det foregå pr telefon eller ved et besøg hos jer, på Børneteamets kontor, i barnets daginstitution eller behandlende institution. Ved denne samtale er du velkommen til at invitere en bisidder med (kan være en pårørende eller en bekendt). Ved vurderingen af, hvilken hjælp dit barn kan få, tager Børneteamet udgangspunkt i jeres behov, i lovgivningen og i det serviceniveau Aarhus Byråd har vedtaget. Hjælpen tildeles altid på baggrund af en konkret, individuel vurdering af dit barns behov. AARHUS KOMMUNE 3 Hvilke muligheder for hjælp er der? Hjælpemidler Dit barn kan få forskellige former for hjælpemidler. Betingelserne for at få hjælpemidler er: at barnet har et varigt handicap, dvs. at barnets funktionsevne er varigt nedsat, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe barnets handicap, at hjælpemidlet er en væsentlig lettelse i dagligdagen. Hvis dit barn opfylder betingelserne, vil vi sørge for: at barnet får det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, at I får tilbudt rådgivning om hjælpemidlet, at I får tilbudt instruktion i brugen af hjælpemidlet. I kan som hovedregel ikke få hjælp til hjælpemidler, der er anskaffet før ansøgning og bevilling. 4 AARHUS KOMMUNE Personlige hjælpemidler Kaldes også kropsbårne hjælpemidler og kan f.eks. være ortopædisk fodtøj, inkontinens- og stomi-hjælpemidler, diabetes-hjælpemidler og skinner. Det er normalt gratis at få personlige hjælpemidler, men når det gælder fodtøj, er der en egenbetaling. Sagsbehandling af personlige hjælpemidler foregår i Administrativ Service, se kontaktoplysninger på bagsiden. Hjælpemidler til udlån Er hjælpemidler, som I låner af kommunen. Det kan f.eks. være kørestol, rollator, seng eller hjælpemidler til bad. Når dit barn ikke har brug for hjælpemidlet mere, skal det leveres tilbage. I skal henvende jer til Børneteamet, når hjælpemidlet skal repareres eller udskiftes. Dit barn kan i nogle situationer få tilbudt et erstatningshjælpemiddel imens. Det er normalt gratis at låne hjælpemidler. Driftsudgifterne til hjælpemidlet skal I selv dække. Dog kan I få hjælp til: udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning, batterier til kørestole, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som I ikke selv kan eller bør udskifte. Det er gratis at få repareret hjælpemidlet, hvis reparationen er bestilt af eller aftalt med Børneteamet. Børneteamet kan træffes kl. 8-15 på hverdage. Uden for denne tid er der ikke service på reparationer af hjælpemidler, bortset fra personløftere og senge (tlf.nr. til dette står på hjælpemidlet). Der er frit valg på hjælpemiddelområdet. Det betyder, at man selv kan vælge leverandør af hjælpemidlet og, at man mod betaling af prisforskellen kan vælge et dyrere produkt. Tidsfrister for visitation og levering af hjælpemidler fremgår af skemaet sidst i denne pjece. AARHUS KOMMUNE 5 Forbrugsgoder Omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt, med henblik på sædvanligt forbrug. Det kan f. eks. være specialbelysning og el-cykler. Det er en betingelse for at få hjælp til et forbrugsgode: at dit barn har en varigt nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, at forbrugsgodet er en væsentlig lettelse i dagligdagen. I kan ikke få hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. I kan få støtte til køb af et forbrugsgode, når det koster over 500 kr. Som hovedregel skal I selv betale halvdelen af udgifterne til forbrugsgodet, og I skal selv købe det, efter at det er bevilget. I kan som hovedregel ikke få hjælp til forbrugsgoder, der er anskaffet før ansøgning og bevilling. I kan ansøge om forbrugsgoder ved at henvende jer til Børneteamet. Tidsfrister for visitation til forbrugsgoder fremgår af skemaet sidst i denne pjece. 6 AARHUS KOMMUNE Boligindretning I kan få hjælp til indretning af jeres bolig, når det er nødvendigt med ændringer for at gøre boligen bedre egnet for barnet. Hjælpen ydes, hvis barnets fysiske og/eller psykiske funktionsevne vurderes at være varigt nedsat. Boligindretning kan være småændringer, såsom at fjerne dørtrin og opsætte støttegreb. Det kan være lidt større ændringer som ramper, trappelift og ændring af dørbredder. Og det kan være omfattende ændringer, f.eks. til- og ombygninger af badeværelse eller barnets værelse. I skal henvende jer til Børneteamet om boligændringer. I kan ikke få støtte til en boligændring, blot fordi den nuværende indretning er uhensigtsmæssig. Hvis boligændringen har karakter af istandsættelse eller modernisering, kan I ikke få kommunal støtte. Ved bevilling af boligindretning er der frit valg mod betaling af en evt. prisforskel. Det betyder, at man selv kan vælge håndværker og materialer og kan få udført boligændringer, som ligger uden for bevillingen. Tidsfrister for visitation til og levering af boligindretninger fremgår af skemaet sidst i denne pjece AARHUS KOMMUNE 7 Transport Handicapbiler Der er mulighed for at få støtte til køb af en handicapegnet bil, hvis dit barn har nedsat funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør barnets evne til at færdes dit barn har et kørselsbehov, der bedst løses ved at I har egen bil. Se mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk - søg på Handicapbiler Andre områder Af og til opstår der situationer, hvor det ikke er helt klart, hvilken forvaltning der bedst kan hjælpe barnet. I disse tilfælde arbejder vi tæt sammen med de øvrige afdelinger, der tager sig af barnets problemer. Det kan være specialinstitutioner, Socialforvaltningen eller PPR og Specialpædagogik (skoleområdet). Når den unge bliver 18 år, overgår sagsbehandlingen vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og biler til en visitator, der betjener voksenområdet. 8 AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE 9 Her finder du Børneteamet: Børneteamet Sundhed og Omsorgslinjen Søren Frichsvej 36 G 8230 Åbyhøj Mail: [email protected] Tlf : 87 13 16 00 Tlf tid mandag til fredag kl 8.00 - 15.00 Du kan læse mere om Børneteamet på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk Gå ind under: Borger > Sundhed & Sygdom > Hjælpemidler og Boligindretning > Hjælpemidler > Hjælpemidler til børn Vedrørende ansøgning om personlige hjælpemidler bedes du kontakte: Administrativ Service Mail: [email protected] Tlf 87 13 16 13 10 AARHUS KOMMUNE Tidsfrister for visitation og levering af ydelser NB. Ved akut behov visiteres og leveres hjælpen/ydelsen omgående Ydelse Specifikation Boligindretning Småændringer Tidsfrister for visitation (afgørelse) Tidsfrister for levering efter visitationen Senest 10 hverdage Afhænger af eksterne samarbejdspartnere Afhænger af eksterne samarbejdspartnere Afhænger af eksterne samarbejdspartnere Lidt større ændringer Senest 5 måneder Omfattende ændringer Senest 7 måneder Personlige hjælpemidler Stomi- og diabeteshjælpemidler Inkontinensbleer og kateter-produkter Øvrige personlige hjælpemidler Genbrugshjælpemidler Type 1: Hjælpemidler til pleje (eks. plejesenge, slides, toilet/badestol, personløfter, plexiglasplade) Senest 5 hverdage Senest 3 hverdage Senest 20 hverdage Senest 3 hverdage Senest 20 hverdage Varierer fra 2 hverdage til 3 måneder Senest 1 hverdag Type 2: Hjælpemidler til manglende eller nedsat funktionsevne (f. eks. kørestole, rollatorer og badebænke) Type 3: Særlige hjælpemidler, der kræver yderligere oplysninger og/eller ekstern bistand (f. eks. specielle kørestole, elkørestole, individuelt tilrettede hjælpemidler) Forbrugsgoder Senest 25 hverdage Handicapbiler Senest 5 måneder Senest 70 hverdage Leveringstid: Senest 1 hverdag Instruktion: Senest 1. hverdag efter leveringen, hvis behov herfor. Leveringstid: Senest 2 hverdage Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor. Leveringstid: Ingen tidsfrist, levering oftest direkte fra producenten. Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor. Senest 50 hverdage Ingen tidsfrist, bruger køber det oftest selv. Afhænger af eksterne samarbejdspartnere. AARHUS KOMMUNE 11 Børneteamet Sundhed og Omsorgslinjen Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Telefon: 87 13 16 00 Telefontider: Mandag til fredag kl. 8.00 - 15.00
© Copyright 2025