1. No category

 På ski med Uhrskov Gode råd og indspark til din næste skiferie På Ski med Uhrskov Intro til denne e-­‐bog 3 Børn og skiferie – få en super skiferie med ungerne! 4 4 6 Hvornår kan børnene komme med på skiferie? Et par råd, når du har børnene med på ski Valg af destination – hvor skal vi hen du? 8 8 10 10 Hvilket land og hvilken destination? Bus, tog eller bil? Hotel, hytte eller lejlighed? Udstyr på skiferien – værd at vide om skiudstyr 11 Køb dit udstyr i denne rækkefølge Ski, skistøvler og skihandsker Klædt godt på til skiferie Husk hjelmen! 11 14 15 16 Offpist – sådan kommer du derud 17 17 22 Guide til Uhrskov.dk 23 23 24 24 24 Styr på dit offpist-­‐udstyr Hold dig fra bagvægt! Skidestinationer og skivejr Videosektionen Artikler og forum Bureausektionen Mere inspiration til skiferien: Bøj Hjernen, og tag en tur i Æbletræet med Thomas Bøj hjernen –den ultimative skiløbs-­‐DVD til begyndere, eksperter og skihadere Æbletræet, Kærligheden, og Det Glade Skiløb – DVD om børn og skiløb 25 25 26 Intro til denne e-­‐bog Synes du også, at det er uendeligt svært at vente til næste skiferie? Måske kan denne e-­‐bog hjælpe dig med at tage toppen af utålmodigheden og sætte fokus på forventningens glæde. Thomas Uhrskov kommer her med gode råd til skiferien. Kan du ikke beslutte dig for, hvor turen skal gå hen, eller vil du gerne genopfriske din viden om skiudstyr? Skal du på skiferie med børnene, eller vil du gerne have et par indspark til, hvordan du kommer i gang med off-­‐piste? Få Thomas’ guldkorn og bliv skiklar her! Børn og skiferie – få en super skiferie med ungerne! Hvis du skal have børnene med på skiferie, er der næsten altid et væld af spørgsmål, der melder sig. Thomas har svaret på rigtigt mange spørgsmål om børn og ski igennem årene, og her får du hans svar på nogle af de spørgsmål, der optager de fleste forældre, når børnene skal med på ski. Hvornår kan børnene komme med på skiferie? Skrevet af Thomas Uhrskov. Så enkelt lyder det altoverskyggende og evigt tilbagevendende spørgsmål, når talen falder på børn og skiferie. Hvornår kan man tage børnene med på deres første skiferie? Skal de være 3, 7 eller 10 år? Skal de kunne cykle? Kan de tåle den tynde luft? Skal de stå på ski eller køre i kælk? Hvornår kan de selv køre i lift? Hvornår, hvornår, hvornår? Forældre, der stiller hvornår-­‐spørgsmålet, har allerede været igennem alverdens bekymrede overvejelser og bliver derfor ofte en smule forbavsede, når mit svar ikke indeholder en bestemt aldersgrænse, men blot består af to ord: Om vinteren! Lad mig alligevel udbygge mit svar en anelse. Der findes ingen naturlov, der fastslår, at det “rigtige tidspunkt at tage sit barn med på skiferie er, når ungen er så og så gammel”. Nogen begynder som 10-­‐årige, andre når de knap er fyldt tre år, og min egen datter var med på skiferie første gang, da hun bare var to måneder gammel (Hun havde dog ikke ski på). Det handler nemlig slet ikke om barnets grænser, men om forældrenes. Både mentalt og fysisk minder småbørn en smule om den modellervoks, de gerne fedter ind i familiens ryatæppe: De går ikke i stykker, og de former sig let og smertefrit til omgivelserne. Min påstand er, at hvis blot de voksne formår at skabe trygge rammer og en masse leg, så vil ungerne elske at komme med på skiferie allerede i år – uanset deres alder! Når du er klar, er dine børn også klar til sjov på ski! Min efterhånden mangeårige erfaring med skiløb og skiskole har givet mig den opfattelse, at et barn sagtens kan begynde sin ski-­‐karriere, når han eller hun er omkring tre år. På det tidspunkt er barnet tungt, stærkt og koordineret nok til at bakse rundt med skiene. Og vigtigst af alt: Gammel nok til at synes, at det er hylende morsomt! Jeg kender flere børn, der begyndte allerede som to-­‐
årige, hvilket heller ikke er noget problem, omend en så tidlig debut stiller noget større krav til forældrene (i den alder er det for tidligt med skiskole). Det kan lyde barskt at udsætte to-­‐tre årige børn for noget så fremmedartet som skiløb, men det er det faktisk ikke. Man skal nemlig huske på, at i en alder af to år har barnet allerede lært og tilegnet sig halvdelen af al den viden, man tilegner sig i løbet af et helt liv. Småbørn er i allerhøjeste grad uimponerede over nye udfordringer – faktisk elsker de det. I al fald så længe forældrene sørger for, at udfordringerne aldrig bliver større end barnet kan magte dem. Et par råd, når du har børnene med på ski I begyndelsen er det rart for barnet, at der er en forældre i hver ende af liften. Det betyder ikke, at forældrene skal stå fast parkeret dér. Den ene forældre kører først op, så vedkommende kan hjælpe barnet af liften (i begyndelsen vil børn og andre begyndere nemlig have tendens til at stå for tidligt af). Den anden forældre (hvis I er to) venter til barnet er sendt afsted, og kører så op bagefter. Hvis det er muligt, så hold lidt afstand efter barnet, så er der nemlig tid til at kravle ud af liftsporet, hvis han eller hun skulle falde. I begyndelsen har dit barn brug for hjælp ved liften, men de lærer hurtigt. Lej ordentligt udstyr til børnene, især ordentlige alpine støvler. De plastikski du kan købe i supermarkedet dur ikke. Lad være med at forsøge at forklare det, som du har lært på din skiskole til dit barn. Børns teknik er (og skal være) anderledes end de voksnes. Blandt andet bliver de nødt til at køre i bagvægt, for (via vægtstangsprincippet) at lægge nok vægt på skiene. Luk munden. Tag af sted sidst på sæsonen, hvor der er størst chance for at undgå snefald og meget lave temperaturer – det betyder til gengæld, at I skal have masser af skiftetøj med. Sidst på sæsonen er sneen meget våd. Valg af destination – hvor skal vi hen du? Skrevet af Thomas Uhrskov Hos de af vennerne, der har været på ski mange gange, er telefonen så småt begyndt at ringe. “Hør du, du ved en masse om at stå på ski. Kan du ikke hjælpe os, hvor skal vi tage hen? Hvilket udstyr er bedst? Hvad….” Rækken af spørgsmål synes uendelig. Men hvad værre er, så kan man ikke svare entydigt på et eneste af dem. Når det handler om skiløb, findes der nemlig ingen absolutte sandheder. Hverken det bedste sted, de bedste skistøvler, den bedste transportform eller den bedste ski-­‐jakke findes. Lad os begynde fra en ende af… Hvilket land og hvilken destination? Det handler om behov. Om flade begynderbakker, om skræmmende og jublende dejlige pukkelpister, om hyggelige restauranter, om off-­‐pist muligheder, om sikkerhed, om skiskole, om svedige diskoteker, om hjemlig hygge i små ferielejligheder… alt sammen til priser, som ens buget-­‐
konto kan holde til. Det kan ikke komme bag på nogen, at en 47-­‐årig begynder ikke har samme behov som en rutineret 23-­‐årig, men det gælder om at gøre sig behovene klart, INDEN man begynder på ski-­‐katalogerne. For når først farvebillederne overmander én, kan man let falde for forhold, som man slet ikke har behov for. En ting er nemlig sikkert. Der findes INGEN skisportssteder, som er ideelle til alle slags løbere. Og når de eksklusive og hotte områder hævder, at de har terræn til ethvert temperament, så passer det ikke altid. Nuvel, man kan altid finde flade begynder-­‐bakker, men der er ikke meget sjov ved det, hvis de alle sammen ligger nede i bunden af dalen, hvor der er skygge det meste af dagen. Sagt firkantet: Hvis I er begyndere (og tager alene af sted), så er det ikke nødvendigt at tage til de store (og dyre) områder. Det svarer til at betale for en helaftensfilm og så gå efter reklamerne. Efterhånden er Italien, Østrig, Schweiz og Frankrig på nogenlunde samme niveau, når det handler om ski-­‐lifter og udlejning af udstyr. Selvfølgelig er der forskelle, men de er primært kulturelle. Det italienske natteliv er uden tvivl bedst, der er mest hygge og øl i Østrig, og flest pelse og high-­‐tech i Schweiz – og alle ved, at man spiser bedst i Frankrig (om end Italien er meget tæt på). Men det er og bliver ubrugelige fordomme – omend der lidt om snakken. Det man primært kan fæstne sig ved er, at jo højere beliggende et skisportssted er, jo mere effektivt er lift-­‐ og løjpe-­‐systemet og jo mindre charme har selve byen. En anden hovedregel er, at jo højere beliggende område, jo stejlere løjper (der findes dog en del undtagelser. Blandt dem Livigno i Italien, som både ligger højt og fladt.) Med til højde-­‐billedet hører også, at jo højere, jo større sikkerhed for sne (og kulde). En anden hovedregel er at jo større lift-­‐kapacitet (den kan man læse om i de fleste kataloger), jo mere udstyr findes der i udlejning-­‐butikkerne. Bus, tog eller bil? Alle transportformerne har sine fordele. Kører man selv, er man i sagens natur frit stillet, og kan gøre hvad man vil – bortset fra at sove undervejs. I bus bliver man stort set kørt fra dør til dør, men er man ikke dværg, kan man ofte komme til at føle sig som en rusten lommekniv, inden man når frem. Bortset fra at togene kun sjældent kører helt op i skibyen (St. Anton i Østrig hører til undtagelserne), indebære tog-­‐transport mange fordele. Der er aldrig kø, og togene kommer stort set altid frem uanset vejret. Og så sover man godt. Hotel, hytte eller lejlighed? Det er naturligvis et spørgsmål om temperament og økonomi. Men man bør huske, at supermarkeds-­‐maden i højt beliggende alpebyer ofte er halvdyr. Desuden er det faktisk ganske anstrengende at skulle ud at købe ind, når man har kæmpet rundt med skiene hele dagen. Omvendt er det rart at få lov at sidde og flade ud i en lejlighed kun iført lange underbukser og mindet om en skøn dag på ski. Selv om det er dejligt at få maden serveret på restaurant hver aften, så kan man ind imellem godt længes efter en stille aften på sofaen. Og får du en hytte ud til pisten, ja så er fordele jo åbenlyse. Udstyr på skiferien – værd at vide om skiudstyr Hvilket udstyr skal du have med, når du skal på ski? Skal det koste en mindre bondegård, eller kan du godt vente med at købe nogle ting? Hvilke? Og hvor skal man absolut ikke gå på kompromis? Skiudstyrsjunglen bliver kun sværere at navigere, jo mere smart skiudstyr, der bliver udviklet. Men der er råd at hente lige her. Køb dit udstyr i denne rækkefølge Skrevet af Thomas Uhrskov At pakke til en skiferie kan være en temmelig tung affære – bogstaveligt talt. Her er par råd, der gør det hele lidt lettere. Det, du skal pakke, kommer nemlig an på din erfaring og stil. Ting du bør have med på en hvilken som helst skiferie – også selv om det er din første: Termoundertøj. Det skal være af kunststof eller specielt forarbejdet uld. Ideen med termoundertøj er, at det transporterer sveden væk fra kroppen og holder dig tør. Et par gode vandafvisende handsker eller luffer. Handsker er mest praktisk, men luffer er varmere. Den absolut varmeste kombination er et par strikkede handsker inde i et par luffer – men det er til gengæld lidt besværligt. Et par solbriller og et par skibriller. Skibrillerne skal sidde godt på dit ansigt. Her kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra penge. Dobbeltglas er at foretrække. Hvis du har gode skibriller mister du ikke lysten til at stå på ski, selv om det er koldt, eller det sner. Solcreme – i bjergene er både sol og vind hård ved huden. Gode skisokker (gerne frotté – ikke ragsokker). Skihjelm – de er mod forventning enormt dejlige at have på. Ting du med fordel kan købe, når du har stået på ski i et par år og ved, at du vil på skiferie de næste mange år: Skistøvler – du skal prøve mange forskellige mærker, inden du beslutter dig. Det er svært og tager tid. De fleste erfarne skiløbere har et eller to støvle-­‐fejlkøb bag sig. Søg råd, og giv dig god tid. Skibukser og -­‐jakke. Smag og behag er forskellig. Men det er dumt ikke at købe et sæt med Gore Tex eller lignende vandafvisende membran. Hvis du går efter modefarverne, vil du hurtig blive passé. Lad dig ikke forblænde af smarte ekspeditionsagtige detaljer. Du skal på skiferie, ikke bestige Mt. Everest. Jo flere lommer jo bedre, og husk, der skal være lynlåse i dem alle. Der skal være fleece i kraven (så lynlåsen er dækket), og ærmerne skal kunne strammes til (og åbnes op i varmt vejr). Hvis du ikke allerede har en, så køb en god fleece! Ting du først skal investere i, når du har stået så meget på ski, at du kender dine skimæssige grænser og ved, hvad du kan lide og ikke lide: Ski -­‐ Der findes tusind forskellige slags. Køb først ski, når du er rimelig rutineret, ellers vokser du bare fra dem. Og den der med, at “de her ski holder 10 år”, kan du godt glemme. Om 10 år har udviklingen gjort dine ski håbløs gammeldags. Skal du købe carvingski? Ja, du skal! Alene af den grund, at man faktisk ikke kan få andet. Lyv ikke om dit niveau overfor ekspedienten. Er du generelt en blærerøv eller meget selvudslettende, så få en ven, der kender dit skiløb med i butikken. Hvis ekspedienten skal rådgive dig godt, skal han/hun have reel besked. Bindinger – køb dem, der følger med skiene. Og hvis der er flere mulige, så vælg dem ekspedienten fortæller dig passer til din vægt og løbestil. Bindinger fungerer ikke optimalt. hvis de er strammet helt til (fordi du har købt en juniorbinding, selv om du vejer 110 kilo), eller hvis de er løsnet helt (fordi du er begynder, men gerne ville ses med et par konkurrencebindinger). Stave -­‐ Prøv forskellige, og oplev, hvor vigtigt det er, at de er lette nede ved spidsen. Har du mange penge, så køb et par af kulfiber. Dem skal du dog huske at tage med dig, når du går ind på bjergrestauranten og spiser frokost – ellers forsvinder de. En lille rygsæk – den skal sidde godt på ryggen. Den reklamerygsæk, du fik nede i banken, duer ikke, den bliver du bare træt af at løbe rundt med. Og husk, hvis du har rygsæk på, så vil hele familien og alle dine venner gerne “lige ha’ denne her hue og de her briller med i den”. Den bliver tung – men det er sødt af dig. Neopren knæbind. Hvis du har stået på ski i mange år, er det måske begyndt at værke lidt i knæene. Er du nået dertil, så kan du med fordel investere i et par knæbind af neopren. De holder knæene varme, støtter og beskytter en lille smule mod slag, men ikke mod vrid. Primært er de meget behagelige at have på. Ski, skistøvler og skihandsker Ski Der findes mange forskellige typer ski. I den ene ende er der legetøjet, der ikke er mere end 40-­‐50 centimeter lange. I den anden ende findes storslalom-­‐, all mountain-­‐ og styrtløbs-­‐ski, som ikke er helt så taljerede. For alle ski gælder det, at de er blevet en del kortere end traditionelle ski. I dag snakker man ikke så meget om skienes længde, men i stedet om skienes svingradius. Hvis du søger efter ”gennemgang af de forskellige skityper” i min video-­‐biograf, kan du se lidt mere om emnet. Skistøvler Skistøvler er den vigtigste del af skiudstyret. Dine støvler har to opgaver. Dels skal de være behagelige at have på, dels skal de overføre din krops bevægelser til skiene. Jo stivere støvlerne er, jo mere præcist overfører de dine bevægelser til skiene: En fordel for gode løbere – en ulempe for nybegyndere. Du kan få en introduktion til skistøvlernes ABC i min video-­‐
biograf. Skihandsker Også når det kommer til skihandsker, kan du let købe dig fattig. De behøver dog ikke bruge mange penge på handsker, men du skal vide, at kolde fingre er den sikre måde at miste lysten til at løbe på ski. Der er mange gode mærker – men jeg er stor fan af handsker fra Hestra. Klædt godt på til skiferie Det er ikke sjovt at stå på ski, hvis man sveder eller fryser. Derfor er den rigtige påklædning faktisk ret betydningsfuld. Vil du have det bedst muligt, så bør du klæde dig på i tre lag (klik på billedet herunder for at se en kort video, der forklarer alt). Inderste lag skal være et sved-­‐transporterende lag bestående af kunststof eller uld. Svedeundertøjet sørger for at transportere svenden væk fra kroppen, så huden holdes tør. Det næste (mellemste) lag skal holde kroppen varm. Det er dette lag, du varierer tykkelsen af alt efter temperaturen udenfor: Fleece-­‐trøje, lange underbukser, sweatshirts m. m. Og til sidst det yderste lag (kaldet skallen), hvis opgave blot er at holde vand og vind ude. Et lille tip: Hvis du er ude i stærk frost og kraftigt blæsevejr, kan du med fordel bruge en såkaldt neopren-­‐
maske. Det er en slags tørklæde syet efter ansigtets form og lavet i neopren (det materiale våddragter er fremstillet af). Masken beskytter ansigtshuden, og det er stort set umuligt at fryse – til gengæld er den grim som arvesynden. Du kommer til at ligne en ishockeymålmand, men det er det værd. Jeg fortæller mere om krav, du bør stille til skitøjet (nærmere bestemt til skijakke og –bukser) her. Husk hjelmen! Der er faktisk en voksende erkendelse af, at en skihjelm er en del af den basale skiudrustning – også for voksne. Blandt snowboardere og offpist-­‐skiløbere er det ikke længere tøsedrengene, som bruger hjelm. Tværtimod er holdningen ofte den, at man ikke vil følges med løbere, som ikke bruger hjelm. Og i takt med at flere og flere af de vilde drenge flækker deres hjelme, mens de har dem på, stiger erkendelsen af, at det er temmelig ok at køre med hjelm. Tillad mig derfor at komme med en opfordring om at bruge skihjelm, hvis: 
du er begynder, og dermed ekstra udsat for kollisionsfare bagfra. 
du er snowboarder, og dermed udsat for ganske kontante styrt. 
du elsker at køre uden for pisterne, hvor snedækkede klippestykker kan udgøre en skjult fare. 
du er freestyler og holder af at lave halsbrækkende spring. 
du er en fartglad pistefræser. 
du blot kunne tænke dig at minimere risikoen for at komme alvorligt til skade. 
Du har børn og ikke vil være dobbelmoralsk, når du kræver at de skal køre med hjelm. Og jeg gentager gerne mig selv på det her område. Så hvis du ikke er overbevist om, at hjelmen er en god investering, synes jeg du skulle tage et kig her. Offpist – sådan kommer du derud Når du først er bidt af skiløb, kan det være, du får lyst til at komme væk fra pisternes faste ruter og ud, hvor der er eventyr at finde. Men ægte off-­‐piste kræver lidt mere udstyr og forberedelse end en dag tilbragt inden for de præparere pisters markeringer, og hvad skal du egentligt have med dig for, at du kan anse dig selv som klar? Det får du et bud på her. Styr på dit offpist-­‐udstyr Skrevet af Thomas Uhrskov. Skiløb i off-­‐pisten er fantastisk, men da det ikke er helt uden risiko, bør du investere i smule sikkerhedsudstyr. Inden du læser gennemgangen af de forskelle elementer, som sikkerhedsudstyret består af, er det vigtigt, at du forstår to ting: 1. Du er ikke sikret, bare fordi du har købt sikkerhedsudstyr – det giver ingen garanti for at undgå ulykker. 2. Du skal købe både bipper, sone og spade – kun i sammenhæng kan du gøre en forskel. Off-­‐pist skiløb er vidunderligt, så kort kan det siges. Her får du dog lidt flere ord, nemlig dem, der til for at beskrive det nødvendige sikkerhedsudstyr. Mobiltelefon Fortæl altid nogen, at I tager af sted, hvor I tager hen, og hvornår I regner med at komme tilbage. Find også ud af, hvilket nummer du skal ringe til, hvis uheldet er ude. Sonde Teleskopstav af aluminium, kevlar eller carbon med tilspidset ende, der bruges til at søge efter lavineofre. Sonden skal helst være over 3 meter lang. Du kan også bruge sonden til at måle snedybden med. Spade Når selv mindre sneskred stopper, sætter sneen sig som beton og låser ofret fast i den position, han/hun indtog lige inden lavinen stoppede. Som offer har man sjældent mulighed for at røre sig, og historier om folk, der har gravet sig fri, hører til absolutte sjældenheder. Du kan ikke grave et offer ud med hænderne eller med en ski. Du skal bruge en spade. Der findes mange forskellige spader. Hvis det er en plasticspade, skal du sikre dig at plastikket er hårdt nok. Firmaerne Ortovox, Life-­‐link og Black Diamond laver rigtig gode plastikspader. Aluminiumspaderne er mere brudsikre, men kan have en lidt forstyrrende effekt på bipperen. Dette kan du kompensere for ved at sætte spaden lidt væk, mens du søger. Førstehjælpskit Som en hovedregel er det en god ide at have lidt førstehjælpsudstyr med, når man står på ski. Skal man på tur i off-­‐pisten, er det et must. Der ikke tale om, at man skal have et helt hospital i rygsækken, men derimod om nogle få vigtige ting. På listen er sportstape til at støtte ømme/forstuvede led, en pose til sne, så et led eller en muskel kan køles ned, kompresforbinding til snitsår eller større åbne sår, plaster til småskræmmer og et aluminiumtæppe til at isolere og signalere en evt. hårdt tilskadekommet med. Derudover er det, som nævnt, godt at have mobilen med i lommen. Powder ribbon Et én meter langt, farvet og bredt stykke nylonbændel, der gør det muligt at finde sine ski, hvis bindingen udløser under dybsneskørsel. Metoden er den simple, at den ene ende af båndet sættes fast på skiens binding, mens resten af båndet stoppes op under skibukserne. Hvis man så falder, og bindingen udløser, vil den løse ende af båndet næsten altid stikke op af sneen et eller andet sted og på den måde vise vejen frem til, hvor skien har gemt sig. Stikker båndet ikke op af sneen, vil det alligevel være lettere at finde skien. Ved at “padle” gennem sneen med en skistav vil man hurtigt fange båndet, som så fører dig frem til din ski. Pas dog på, at du ikke knækker skistaven ved at padle for hårdt. Mange mennesker, der ikke har dyrket dybsnesskiløb, har svært ved at tro, at man kan miste en ski i den dybe sne. Det kan man! Er sneen let, kan en ski godt glide af sted seks-­‐syv meter efter at løberen har mistet kontakten med den. Jeg har været med til at lede efter ski i flere timer ad gangen. Tre gange har vi måtte opgive – og blot vente på, at foråret bringer en rusten ski for dagen. Lavinebipper En lavinebipper er et lille sende/modtageapparat, der udsender et signal på den internationale lavinefrekvens 457 khz. Inden man påbegynder offpiste-­‐turen, sætter man bipperen til at sende ved at dreje knappen over på “send”. Rives en person med i en lavine, sætter de øvrige skiløbere deres bipper på “modtag” og kan så via et lydsignal og/eller display finde frem til ofret. Men, men, men det er ikke nok at have en bipper, man skal også vide, hvordan man bruger den. Det er nemlig ikke helt så let, som man umiddelbart skulle tro. Det kan ikke siges tydeligt nok! TRÆN ! Den vigtigste faktor, der i mange tilfælde udgør forskellen mellem liv og død, er hvor rutineret man er til at bruge en lavinebipper. Desværre ligger mange af de nye markedsføringskampagner for digitale bippere op til, at lavinebipperen kan finde ofret for dig. Det kan den ikke. Digitale bippere kræver lige så meget træning som analoge bippere. Inden for små afstande er det lidt nemmere at bruge de digitale bippere, men analogbippere har en længere rækkevidde. Brug dine øjne! Med de nye digitale modtagere sker det tit, at folk kun går og kigger på det digitale display i stedet for at bruge øjnene til også at søge i sneen. I mange tilfælde – især ved mindre laviner -­‐ stikker der nemlig noget op af sneen fx en handske, en stav eller en skispids. HUSK. Det er ikke nok bare at købe bipperen. Det er fint nok at finde det sted i sneen, hvor skiløberen ligger begravet, men uden sonde og en spade er det næsten umuligt at grave ofret fri. Analog-­‐bipperen (1 antenne) har eksisteret længe, men inden for de sidste 5 år er de nye digitale-­‐
bippere (2 antenner) kommet til. Der har været stor debat om, hvad der fungerer bedst, og der fordele og ulemper ved begge systemer. •
Analogbippere: Fordele: Rækkevidde 80 m. Ulemper: Lang rækkevidde kan øge søgetiden for folk, der ikke er vant til at bruge dem. Svære at anvende for nybegyndere. •
Digitalbippere: Fordele: Lettere at bruge for ikke rutinerede. Kortere søgetider på små afstande. Ulemper: Rækkevidde kun 35 m. •
Producenter: Analog: Ortovox F1 – M1 (display/digital), Pieps Opti4, Survival on snow Digital: Arva 9000, Backcountry Access Tracker. Fats En del amerikanere foretrækker at løbe på ekstra brede ski (de kaldes fats), når de dyrker heliskiing. Det er naturligvis meget lettere, fordi skiene bærer mere oppe, og man ikke synker så langt ned i sneen. Men det svare nogenlunde til at dyrke dykning iført korkbælte. En del af charmen ved powder-­‐skiløb er jo netop at mærke, at man er langt nede i sneen. Hold dig fra bagvægt! Der findes mange myter inden for skisport. En af dem er, at man skal løbe med bagvægt i dybsne. Det er noget forvrøvlet sludder. Men der er en god forklaring på, hvordan myten er opstået: Når man betragter en skiløber løbe ned af en stejl bjergside i dybsne, og man sammenligner skiløberens krop med sneens overflade, ser det ud som om, han løber med bagvægt. Men i forhold til sine ski (der jo ikke er parallelle med sneen) er han faktisk i jævnvægt. Altså – du skal løbe med vægten jævnt fordelt ud over dine ski, når du dyrker off-­‐pist skiløb! Guide til Uhrskov.dk Brug Uhrskov.dk, inden du skal på skiferie! Sitet er spækket med informationer om skidestinationer og skivejr, og du finder masser af gode videoklip, hvor Thomas giver indspark til skiferien. Her får du en kort guide til sitet. God fornøjelse! Skidestinationer og skivejr Skidestinationer Her finder du mere end 300 beskrivelser af skidestinationer fordelt på mere end 20 lande. Lige meget hvor du gerne vil hen, finder du med al sandsynlighed en beskrivelse af din destination på uhrskov.dk. Tjek også videosektionen, hvor du finder mange videoportrætter fra forskellige destinationer. Skivejr Her finder du statistik og friske snemeldinger fra skiområderne. Det er altid rart at tjekke, hvordan snestatistikken ser ud for de destinationer, du overvejer at besøge. Statistikken viser hvor meget sne der normalt er i de enkelte uger. Statistikken er unik, og et vigtigt værktøj, når du skal vælge destination og tidspunkt. Desuden kan du tjekke det aktuelle vejr lige inden, du tager af sted. Videosektionen Her finder du masser af videoklip, hvor Thomas deler viden, gode råd og erfaringer, samt et væld af portrætter fra forskellige skidestinationer. Du kan se videoer, der giver tip til skiferien med børnene, præsenterer en række øvelser, der gør dig bedre på ski, kommer omkring skiudstyr, afterskiing, transport, boform og meget mere. Artikler og forum Artikeldatabase Hvis du gerne vil læse artikler om ski og skiferien, er artikeldatabasen dit slaraffenland. Her finder du masser af artikler om alt fra ’skistavs-­‐fatwaer’ til pistens personligheder. Det hele er skrevet med masser af godt humør, så du kommer ikke til at kede dig, selvom du går efter at lære mere om ski. Forum Har du et spørgsmål til Thomas? Eller kunne du godt tænke dig, at høre hvad andre familier eller skientusiaster synes om et skiområde, et brand inden for skiudstyr eller noget helt tredje? Brug forummet til at stille dine spørgsmål, og udvid dit netværk af skiglade bekendtskaber, der deler alt om skituren. Bureausektionen Her finder du en lang række danske rejsebureauer, der udbyder skirejser til destinationer verden over. Du kan læse lidt om hvert enkelt bureau, se hvor de rejser hen og klikke dig videre ind på deres hjemmeside, hvis du gerne vil læse mere. Vi glæder os til at se dig på uhrskov.dk! Mere inspiration til skiferien: Bøj Hjernen, og tag en tur i Æbletræet med Thomas Savner du de gode tider, hvor du kunne se Thomas’ programmer løbe over skærmen vinteren lang? Fortvivl ikke! Til vinter kommer der fem splinternye programmer på DK4, og hvis det er lidt for længe at vente, har Thomas samlet nogle af de bedste råd på dvd’erne ”Bøj hjernen” og ”Æbletræet”. Bøj hjernen –den ultimative skiløbs-­‐DVD til begyndere, eksperter og skihadere Her får du timevis af inspiration og råd til skituren, hvad enten du er nybegynder, der aldrig troede, du skulle få den vanvittige ide at smække et par ski under fødderne eller garvet skiløber, der gerne vil have tips til et endnu bedre skiløb, forebyggelse af skader og fif til fede destinationer, du kan besøge. Det hele er formidlet med masser af humor og konkrete eksempler, der gør det mere brugbart end enhver teoribog, du kan støve op på det lokale bibliotek. Destinationer – masser af portrætter på fede steder, du kan tage hen. Nye skiløbere – overbevis vrangvillige og tvivlende skiløbere om at tage på deres livs ferie. Træning – sådan kommer du i form til skiferien. Øvelser – teknik og fif, der gør dig til en bedre og gladere skiløber. Skader – om skader og hvordan du undgår dem. Æbletræet, Kærligheden, og Det Glade Skiløb – DVD om børn og skiløb Med mere end 12.000 solgte DVD´er må ” Æbletræet, Kærligheden og Det Glade Skiløb” siges at være en klassiker. DVD´en handler om alt der har med børn og skiløb at gøre. DVD´en henvender sig både til børnene og forældrene. Og af dømme efter de tilbagemelder Thomas Uhrskov har fået, så kan vi godt komme med denne opfordring: Har du børn, så køb den! Du kan selvfølgelig købe dvd’erne på uhrskov.dk!