1. No category

ER NATURLIG TEOLOGI I
KONFLIKT MED DEN
SPECIELLE ÅBENBARING?
4. SEPTEMBER 2014
JONHARD JÓGVANSSON
Odense
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
B
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ......................................................................................................... 1
2 Naturlig åbenbaring i Romerbrevet .................................................................... 4
2.1 Naturlig lov i Romerbrevet................................................................................................ 6
3 Om den kristnes forhold til Mose lov ................................................................. 8
4 Det første bud som teologisk aksiom ................................................................. 9
5 Diskussion........................................................................................................ 11
5.1 Et udelukkende negativt formål ...................................................................................... 12
5.2 En monergistisk åbenbaringsproces ................................................................................ 14
6 Konklusion ....................................................................................................... 14
7 Bibliografi ........................................................................................................ 16
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
1
1 Indledning
“Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk...” (Sl 19,2).
Hvordan skal disse ord forstås? Der står, at skaberværket fortæller om dets skaber, men hvor meget
bliver der fortalt? På hvilke måder bliver det fortalt? Kan mennesker høre det, som bliver fortalt? Kan
mennesker lære alt om Gud blot ved at se på hans hænders værk? Eller er der måske snarere tale om
en begrænset viden om Gud? Eller kan mennesker måske slet ikke få noget at vide om Gud gennem
skaberværket? Det ovenstående bibelvers er et eksempel på naturlig åbenbaring (revelatio
generalis). Begrebet åbenbaring kan f.eks. defineres på følgende måde: Åbenbaring er, når Gud
afslører sandheder, som mennesker ikke kan se uden guddommeligt initiativ og guddommelig
muliggørelse.1 Når der er tale om naturlig åbenbaring, er der altså tale om et guddommeligt initiativ,
hvor Gud afslører sandheder om sig selv, som er muliggjort for alle. Der er altså tale om noget
naturligt, noget alment.
Udover den naturlige åbenbaring har Gud også åbenbaret sig på en speciel måde (revelatio specialis).
Selvom sandheder om Gud stadig afsløres gennem den naturlige åbenbaring, så er det efter
syndefaldet dog kun den specielle åbenbaring, som er bærer af den frelsende sandhed ifølge B. B.
Warfield.2 Dette er også årsagen til, at det er så vigtigt at skelne mellem disse to slags åbenbaringer.
Mens den ene kommunikerer gennem naturlige fænomener, kommunikerer den anden gennem en
guddommelig indgriben i verdens naturlige gang. Mens den ene henvender sig generelt til alle
mennesker og er derfor også tilgængelig for alle mennesker, så henvender den anden sig specifikt til
syndere, som har brug for Guds frelse. Warfield forklarer disse to slags åbenbaringer på følgende
måde:
It is quite obvious that there are brought before us in these several representations two species or
stages of revelation, which should be discriminated to avoid confusion. There is the revelation which
God continuously makes to all men: by it His power and Divinity are made known. And there is the
revelation which He makes exclusively to His chosen people: through it His saving grace is made
known.3
1
Rosner et al. 2000.
2
Warfield 2000, s. 9.
3
Warfield 2000, s. 5.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
2
Warfield understreger også, at selvom det er vigtigt at skelne mellem disse to slags åbenbaringer, så
er det samtidig også meget vigtigt, at disse ikke bliver sat i opposition til hinanden.4
To andre begreber, som også vil gøre sig gældende i denne artikel, er henholdsvis naturlig lov (lex
naturalis) og naturlig teologi. Naturlig lov drejer sig om de objektive og universelle moralske
forskrifter, som er medfødte og tilgængelige for den naturlige fornuft uden tilflugt til speciel
åbenbaring.56 Og ifølge Alister E. McGrath handler naturlig teologi om det, som man kan vide om
Gud, gennem den naturlige verden.7 Med andre ord kan naturlig teologi altså defineres som naturligt
kendskab til Gud. Ifølge Torben Kjær er begrebet “naturlig teologi” tvetydigt og teologisk farvet.
Derfor bruger han to andre begreber i stedet for: 1) Naturlig åbenbaring (af Gud) skal forstås
objektivt, hvor der er tale om Guds åbenbaring i skabningen, naturen og historien. 2) Naturligt
kendskab (til Gud) skal forstås subjektivt, hvor der er tale om menneskers kendskab til Gud, som har
åbenbaret sig i skabningen, naturen og historien. Når der er tale om naturlig lov, bruger Kjær samme
terminologi: Åbenbaring henviser til den objektive side af åbenbaringen af loven. Kendskab henviser
til den subjektive side af åbenbaringen, hvor der er tale om menneskers subjektive kendskab til Guds
lov.8 I denne artikel definerer jeg altså naturlig teologi som naturligt kendskab til Gud.
I modsætning til den ovenforstående definition af naturlig teologi findes der også andre definitioner,
som er mindre sympatiske. Aksel Valen-Sendstad siger f.eks.: ”Den naturlige gudserkjennelse er
avgudsdyrkelse, den erkjenner ikke ham som er Gud, men en selvlaget Gud, en menneskeskapt Gud
eller det skapte omgjort til Gud…”9 Der har altså været mange forskellige meninger om forholdet
mellem naturlig åbenbaring og speciel åbenbaring op igennem tiderne. Vedr. værdien af den naturlig
åbenbaring angiver Arne Redse f.eks. de følgende tre hovedsyn indenfor teologien:
4
Warfield 2000, s. 74.
5
The Lutheran Church - Missouri Synod 2013, s. 7.
6
Lutheran Church – Missouri Synod er et stort luthersk trossamfund i Amerika, som har tysk baggrund. Den
26. april 1847 organiserede en gruppe af tysk-amerikanske præster og deres menigheder German Evangelical
Lutheran Synod of Missouri, Ohio og andre stater i Amerika. Efter 1. verdenskrig blev navnet ændret til
Lutheran Church – Missouri Synod (Reid et al. 1990).
7
McGrath 2011, s. 157.
8
Kjær 2005, s. 6.
9
Valen-Sendstad 1996, s. 191.
04.09.2014

Jonhard Jógvansson
3
Den reformerte (Calvinistiske) teolog Karl Barth mente, at kristendommen er givet os så at
sige ”lodret fra oven” (senkrecht von oben) som en dom over al naturlig religiøsitet.
Kristendommen er derfor ikke svaret på menneskets religiøse søgen. Der findes ingen
tilknytningspunkter mellem kristendommen og religionerne.

Katolsk teologi er at finde på den modsatte side. Der lægges vægt på naturlig
gudserkendelse og naturlig teologi. Her påstår man endda, at spirer til forståelse af Kristus
findes også i de andre religioner.

Luthersk teologi befinder sig i en mellemposition. På den ene side hævdes det, at mennesket
er skabt i Guds billede med en vis evne til at erkende, at Gud findes, kommunikere med ham,
og ane hans moralske lov. På den anden side hævdes det, at menneskets synd og den
betydning, faldet fik for menneskets forstand og objektivitet, bliver for lidt understreget i
katolicismen. Efter faldet er mennesket af natur blevet en modstander af Gud. Der findes
derfor ingen spire til Kristus-forståelsen i andre religioner.10
De forskellige holdninger vedr. værdien af den naturlige åbenbaring og dermed også den naturlige
teologi har gjort mig nysgerrig efter at finde nogle svar. Med denne artikel vil jeg derfor undersøge,
hvordan disse to slags åbenbaringer forholder sig til hinanden. Mere konkret vil jeg gerne finde ud af,
om der er konflikt mellem den naturlige teologi og den specielle åbenbaring. Hvis der er tale om en
konflikt, så er det på bekostning af den specielle åbenbaring, at man driver naturlig teologi. Men hvis
der derimod ikke er tale om en konflikt, så er det på bekostning af teologi som helhed, at man
undlader at drive naturlig teologi. Det synes altså at være berettiget at stille spørgsmålet: ”Er naturlig
teologi i konflikt med den specielle åbenbaring?”
I håbet om at nå frem til en bibelsk forståelse af forholdet mellem den naturlige åbenbaring og den
specielle åbenbaring har jeg først og fremmest tænkt mig at tage udgangspunkt i to helt centrale
bibeltekster, som berører den naturlige åbenbaring, hvor jeg særligt vil koncentrere mig om Paulus´
teologi i Romerbrevets første to kapitler. Dette gør jeg, fordi jeg har tænkt mig at begrunde mine
resultater ud fra disse tekster som norma normans.11 Fortolkningen af disse tekster vil derfor være
afgørende for denne artikels argumentation og konklusion. Derudover har jeg også tænkt mig at se
10
Redse 2007, s. 76-77.
11
Dvs. afgørende norm; Bibelen som norm for kirkens lære (Hanselmann og Swarat 1999).
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
4
på en tekst af Martin Luther og en tekst af Karl Barth for at se, om disse stemmer overens med
Romerbrevets teologi og i håb om at finde svar på spørgsmålet: Er naturlig teologi i konflikt med den
specielle åbenbaring?
2 Naturlig åbenbaring i Romerbrevet
I dette afsnit vil jeg, som sagt, koncentrere mig særligt om Paulus´ teologi i Romerbrevets første to
kapitler. Nedenfor tager jeg særlig udgangspunkt i Torben Kjærs: “Natural revelation according to
Romans 1:18 – 2:16”.12 I Rom 1,18-21a læser vi for det første:
For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der
undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud
har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed,
har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For
de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud...”
I forbindelse med denne tekst understreger Kjær, at formålet med Romerbrevets første hoveddel
(Rom 1,18 – 3,20) er at understrege, at både jøder og grækere er under synd. Mens Rom 1,17 siger,
at Guds retfærdighed åbenbares i evangeliet, står vers 18 som en kontrast til dette, hvor Paulus siger,
at Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker.13 I
forbindelse med vers 19 understreger Kjær også , at de mennesker, som undertrykker sandheden
med uretfærdighed, er mennesker, som faktisk allerede har modtaget Guds naturlige åbenbaring.
Den sandhed, som undertrykkes, er altså den sandhed om Gud, som er blevet præsenteret for dem
via den naturlige åbenbaring.14
Ifølge Kjær er der i det ovenstående afsnit tale om både en åbenbaring af Gud og et kendskab til Gud
blandt hedningerne. Kendskabet demonstreres i vers 19: “Det, man kan vide om Gud...” Og årsagen
til dette kendskab er Gud selv: “Gud har jo åbenbaret det for dem...”15 Her er der altså tale om en
vedvarende åbenbaring af Gud, som har været virksom lige siden verdens skabelse, hvor Gud
åbenbarer sig i det skabte, i naturen og i historien og formidler denne objektive åbenbaring videre til
12
Kjær 2005, s. 1.
13
Kjær 2005, s. 8.
14
Kjær 2005, s. 18.
15
Kjær 2005, s. 22.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
5
mennesker.16 Når der er tale om kendskab til Gud via det skabte osv., så er der dog ikke tale om et
slags samarbejde mellem Gud og mennesker, hvor Gud gør sin del, og mennesker gør sin. Kjær
understreger, at åbenbaringsprocessen, som indeholder både en objektiv åbenbaring af Gud og et
subjektivt kendskab til Gud, er monergistisk.17 Gud er altså subjektet både, når det drejer sig om
åbenbaring af Gud og kendskab til Gud.18 Kjær konkluderer, at Rom 1,18b-20 indeholder både
naturlig åbenbaring af Gud og naturligt kendskab til Gud. Her vil Paulus understrege, at disse
mennesker er uden undskyldning, og at de er under synd, og en begrundelse af dette kræver nemlig,
at Gud har åbenbaret sig for disse mennesker. I skriftet “The natural knowledge of God”
understreger Lutheran Church – Missouri Synod også det følgende:
Indeed, it is precisely Paul´s assertion that God has clearly revealed himself to all men and that all men
thus possess some true knowledge of him that provides the force of his argument. Even those never
having heared the testimony of God´s special revelation are “without excuse” (v. 20) because they too
“knew God” (v. 21) and yet “exchanged the truth about God for a lie” (v. 25). Thus, as one
commentator summarizes: “Every person is ´without excuse´ because every person – whether a firstcentury pagan or a twentieth-century materialist – has been given a knowledge of God and has
spurned that knowledge in favor of idolatry, in all its varied manifestations.” 19
At alle mennesker er uden undskyldning forudsætter ikke kun en naturlig åbenbaring af Gud, men
også et naturligt kendskab til Gud. Uden dette naturlige kendskab til Gud bliver det nemlig umuligt
for Paulus at begrunde deres skyld overfor Gud.20 Kjær konkluderer, at Paulus bruger naturlig
åbenbaring af Gud og naturligt kendskab til Gud til at skabe et tilknytningspunkt vedr. hans
argument, som tilsigter at påvise menneskers skyld overfor Gud. Ifølge Kjær henvender Paulus sig
særligt til hedninger, som ikke har modtaget den specielle åbenbaring. Og for at understrege, at også
de er uden undskyldning, må Paulus påvise, at Gud har åbenbaret sig for dem gennem det skabte,
naturen og historien, og at Gud således selv har virket et kendskab til Gud i dem. Skyld overfor Gud
forudsætter nemlig kendskab til Gud.21 Det kendskab til Gud, som nævnes i vers 21, forbliver intakt
også efter menneskets religiøse forfald, men mennesket undertrykker dog dette kendskab. I
forbindelse med dette refererer Kjær også til Günther Bornkamm:
16
Kjær 2005, s. 33-34.
17
Dvs. at Gud virker alene ved menneskers omvendelse (Hanselmann og Swarat 1999).
18
Kjær 2005, s. 37.
19
The Lutheran Church - Missouri Synod 2013, s. 9.
20
Kjær 2005, s. 40.
21
Kjær 2005, s. 42.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
6
He writes that the knowledge of God is the reality under which the whole world stands. The sign of the
godless world is therefore knowledge of God. The world has the truth about God, albeit as suppressed
(v. 18), and the world knows God although they do not appreciate the fact (v. 28). A present revelation
(v. 19) and a universal knowledge of God (v. 21) gives the world its character. The natural revelation
has not disappeared with the fall or even become an unfruitful possibility, but is the present reason
why these people are without excuse.22
2.1 Naturlig lov i Romerbrevet
En anden central tekst i Romerbrevet er Rom 2,12-16:
De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil
blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør
loven, vil blive gjort retfærdige. For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger,
så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i
deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer
hinanden – på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Jesus
Kristus.
I forbindelse med Romerbrevets to første kapitler understreger Kjær, at det er hovedsagelig
hedninger, som Paulus henvender sig til, og at de vil blive dømt pga. deres uretfærdighed. Men ifølge
Kjær kræver denne dom, at de også har kendskab til Guds vilje, således at de ved, hvad er retfærdigt
og uretfærdigt, fordi Gud kan kun anklage og dømme mennesker pga. deres uretfærdighed, når de
selv ved, hvad uretfærdighed er. I ovenstående tekst forklarer Paulus, hvor de har dette kendskab
fra.23 Kjær understreger, at “uden lov” i Rom 2,12 ikke kan betyde, at de ikke har kendskab til Guds
lov, fordi det, at hendingerne ikke har noget at undskylde sig med (Rom 2,1), forudsætter, at Gud har
åbenbaret sig for dem. Ifølge Kjær ville Gud ikke kunne dømme disse mennesker, som er uden lov,
hvis de ikke havde kendskab til Guds lov. Dom forudsætter altså, at Gud har åbenbaret sig.24
I vers 12 omtales to slags mennesker: de, som har syndet uden loven, og de, som har syndet under
loven. I denne kontekst mener Kjær, at det er bedst at fortolke “uden loven” som dem, der ikke har
Mose lov. Hedningerne, som beskrives i ovenstående tekst, har altså ikke Mose lov, selvom de har
kendskab til Guds lov, mens jøderne, som beskrives i samme kontekst, derimod har Mose lov.25 Kjær
understreger derfor, at de mennesker, som ikke har hørt evangeliet, relaterer til Gud enten gennem
22
Kjær 2005, s. 52.
23
Kjær 2005, s. 173.
24
Kjær 2005, s. 175.
25
Kjær 2005, s. 175.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
7
loven uden Mose lov eller gennem loven under Mose lov.26 I vers 14-16 forklarer Paulus dernæst,
hvorfor de mennesker, som ikke har Mose lov, dog har kendskab til Guds lov og som dermed også
kan dømmes.27 I vers 14 læser vi, at hedningerne gør, hvad loven siger, af naturen (φύσει). I
forbindelse med dette refererer Kjær igen til Bornkamm, som understreger, at denne formulering
giver en årsag til, hvorfor man kan tale om, at hedningerne gør loven. Mennesket er nemlig et
menneske, som har fået den gerning, som loven kræver, skrevet i sit hjerte (jf. vers 15). Dermed
defineres “af naturen” som “af loven i deres natur” eller “af lovens gerning, som er skrevet i deres
hjerter.”28 Kjær konkluderer derfor, at Mose lov formidler viden om Guds lov til dem, som har den,
nemlig jøderne, og menneskets “natur” formidler derimod viden om Guds lov til dem, som ikke har
Mose lov, nemlig hedningerne. Mens Mose lov er Guds lovs sted for jøderne, er “naturen” Guds lovs
sted for hedningerne.29 Dette kaldes med andre ord naturlig lov. Kjær definerer denne naturlige lov
på følgende måde:
It is an inner law, whereas the Law of Moses is an outer law, it is hidden, whereas the Law of Moses is
manifest; it is innate as opposed to the Law of Moses which is learned; it is written on the hearts, whereas
the Law of Moses is written on tablets of stone; it is nonverbal whereas the Law of Moses is verbal (in
writing); the knowledge of it is immediate, whereas the knowledge of the Law of Moses is mediate
through upbringing and socialization.30
Som et bevis for, at hedninger har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerter, henviser
Paulus til samvittigheden.31 Med sin anklagen og forsvaren af tanker viser samvittigheden, at lovens
gerninger er skrevet i hedningernes hjerter. Og Paulus understreger, at hedningernes delvise
opfyldelse af Guds lovs krav er et bevis for, at hedningerne har kendskab til Guds lov.32 Og det er på
26
Kjær 2005, s. 179.
27
Kjær 2005, s. 181.
28
Kjær 2005, s. 189.
29
Kjær 2005, s. 189.
30
Kjær 2005, s. 190.
31
Vedr. dette understreger Redse: “Da Gud skapte menneskene, ”skrev” han sin lov i deres sinn. Etter
syndefaldet ble Guds lov i menneskets sinn uklar. Men den ble ikke helt utvisket. Det er ”stemmen” fra Guds
lov i hjertet, som vi kaller samvittigheten. Paulus sier at samvittigheten er lovens krav som Gud har skrevet i
våre hjerter (jf. Rom 2,15). Samvittighetens stemme kalles også den allmenne åpenbaring av Guds lov” (Redse
2007, s. 316). Calvin siger også: ”Det er evident, at den Guds lov, som vi kalder moralloven, ikke er noget andet
end vidnesbyrdet fra den naturlige lov og fra den samvittighed, som Gud har indskrevet i menneskenes sind….”
(Wisløff 1978, s. 18).
32
Kjær 2005, s. 205.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
8
baggrund af denne lov, at de mennesker skal dømmes, som er enten uden Mose lov eller under
Mose lov. Den omtalte lov er altså Guds standard for, hvad der gælder som synd og dermed også,
hvad der kommer til at fordømme mennesket.33 Kjær konkluderer til sidst, at den naturlige
åbenbaring ikke er en vej til frelse for mennesker. Der er nemlig intet menneske, som kan opnå en
frelsende viden om Gud gennem den naturlige åbenbaring. Der er heller ikke nogen, som opnår en
frelsende viden om Gud gennem den naturlige åbenbaring af Guds lov. Kjær understreger, at Paulus
inkluderer en naturlig åbenbaring i Rom 1,18-2,16 for at forklare, hvorfor hedningerne ikke har
nogen undskyldning, og som derfor også kan dømmes. Årsagen er nemlig, at Gud har åbenbaret sig
selv og sin lov for dem, men hedningerne står imod den naturlige åbenbaring af Gud, og derfor kan
den naturlige åbenbaring af Guds lov heller ikke realiseres. Ifølge Kjær er formålet med Rom 1:182:16 derfor udelukkende negativt.34
Med denne fortolkning af de ovenstående tekster fra Romerbrevet in mente vil jeg nu fortsætte med
at se på to andre teologiske tekster for at undersøge, om disse evt. stemmer overens med den
ovenstående fortolkning. Vi begynder med en tekst af Martin Luther.
3 Om den kristnes forhold til Mose lov
I skriftet “Om den kristnes forhold til Mose lov” kommer Luther bl.a. ind på forholdet mellem Mose
lov og den naturlige lov, som traditionelt er blevet opfattet som åbenbaret lov og som en del af den
naturlige åbenbaring.35 I skriftet understreger Luther, at Guds lov og evangeliet ikke kan komme
overens. Derfor må man også skelne ret mellem dem “og vide, hvad der er lov, og hvad der er
evangelium.” Mens loven befaler og kræver, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre, så kræver
evangeliet ikke noget af os, men “befaler os blot at række hænderne frem for at tage imod...”36 I
forbindelse med Guds lov siger Luther f.eks., at Mose lov kun var givet til Israels folk, og at
hedningerne er udelukkede. Og dog har hedningerne nogle love til fælles med jøderne, f.eks. at Gud
findes, at man ikke må stjæle osv. “Alt dette står af naturen i deres hjerter, de har ikke hørt det fra
himlen som jøderne.”37 I forbindelse med hedningerne, som ikke har loven, understreger Luther:
33
Kjær 2005, s. 209.
34
Kjær 2005, s. 214.
35
Christensen 2004, s. 2.
36
Luther 1992a, s. 26.
37
Luther 1992a, s. 26-27.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
9
“Naturen lærer, at man skal påkalde Gud. Det viser hedningerne.”38 Og Luther fortsætter med at
forklare, at det, som “Gud gav jøderne fra himlen, har han også skrevet på alle menneskers hjerter,
både jøders og hedningers.”39 Luther understreger, at han ikke holder budene, fordi Moses har givet
dem. Derimod holder han dem, fordi de er indplantet i Luthers egen natur og stemmer overens med
den. Luther konkluderer derfor, at han ikke er forpligtet på budene, “medmindre de stemmer
overens med, hvad der er indplantet i ethvert menneskes natur og står skrevet i dets hjerte.”40
Derudover finder Luther også noget hos Moses, som han ikke finder i sin egen natur, “nemlig Guds
forjættelser og løfter om Kristus.” Dette betragter han som det allerbedste hos Moses. Her er der
altså ikke tale om noget, som står skrevet i menneskers hjerter. Derimod er der tale om noget, som
kommer ned fra himlen “som Guds forjættelse om, at hans Søn skulle fødes i kødet. Det er
evangeliet, som forkynder dette for os.”41
Selvom Luther siger i denne tekst, at man skal have indsigt, så at man kan skelne mellem lov og
evangelium, så ser det dog ikke ud til, at Luther på nogen måde diskvalificerer naturlig åbenbaring og
naturlig teologi eller giver noget indtryk af, at der skulle være konflikt mellem naturlig teologi og den
specielle åbenbaring. Denne tekst synes derimod at stemme overens med fortolkningen af Rom 2,1216: Jøderne har Mose lov. Hedningerne har ikke Mose lov. Men begge har et naturligt kendskab til
Guds lov.
Efter en fortolkning af to tekster fra Romerbrevet og en redegørelse af Luthers skrift “Om den
kristnes forhold til Mose lov” vil vi nu vende os mod en teolog, som mener, at naturlig teologi er
grundlæggende en misforståelse.
4 Det første bud som teologisk aksiom
I sit skrift “Det første bud som teologisk aksiom” (1933) argumenterer Karl Barth for, at teologien skal
drives med det første bud som forudsætning. Hvis man bruger andre forudsætninger, synder man
38
Luther 1992a, s. 30.
39
Luther 1992a, s. 30.
40
Luther 1992a, s. 30-31.
41
Luther 1992a, s. 31.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
10
mod det første bud.42 Når det første bud er teologisk aksiom,43 så kan der dermed aldrig være tale
om noget “tilknytningspunkt” i det menneskelige.44 Dette samsvarer også med det, som Barth siger i
forordet til den anden udgave af hans Romerbrevskommentar: “Gott ist im Himmel und du auf
Erden.”45 Ifølge Barth bliver alt det menneskelige dermed også tilintetgjort i mødet med det
guddommelige ord, som “senkrecht von oben” griber ind i menneskers tilværelse og stiller dem
overfor en afgørelse.46 Ifølge Barth sker åbenbaringen alene i forsoningen, ved syndstilgivelse,
retfærdiggørelse og helliggørelse.47 Det er vigtigt at bemærke sig, at Barth reagerer mod den liberale
teologi, som ifølge Barth forsøgte at bygge kristendommen på menneskelig erfaring, og som så troen
som en del af det menneskelige åndsliv.48 Barth siger derfor: “Saaledes sagde Schleiermacher:
aabenbaring og religiøs bevidsthed. Saaledes sagde Ritschl og hans fæller: aabenbaring og
kulturetik...” Dette kalder Barth for “den moderne Og-Teologi”.49 Barth understreger, at det første
bud siger: “Du skal ikke have andre guder ved siden af mig!”50 Og i forlængelse af det siger han, at
“teologien virkelig ikke har andre guder ved siden af Deus ecclesiæ (kirkens Gud)!”51 Barth vil altså
ikke have nogen anden instans ved siden af åbenbaringen.52 Dette ville være udtryk for
afgudsdyrkelse. Begrebet “åbenbaring” skal ifølge Barth derfor ikke stilles ved siden af det
skæbnesvangre lille ord “og”.53 For Barth drejer spørgsmålet sig altså om, hvor teologien har sit
hjerte. Har den sit hjerte i åbenbaringen eller i åbenbaringen og...?
Barth siger, at reformatorerne ikke nægtede “naturen, naturretten og den naturlige religion enhver
anerkendelse”, men vedr. dem var der dog ingen tvivl om, hvor de havde deres hjerter og deres
42
Denne formulering har jeg fra Jakob V. Olsen.
43
Dvs. grundsætning, sætning, for hvilken det ikke er nødvendigt at føre bevis, og som kan tjene som
udgangspunkt for en systematisk tankegang (Hanselmann og Swarat 1999).
44
Barth 1994, s. 353.
45
Hägglund 1981, s. 380.
46
Hägglund 1981, s. 385.
47
Barth 1994, s. 358.
48
Hägglund 1981, s. 378.
49
Barth 1994, s. 362.
50
Barth 1994, s. 358.
51
Barth 1994, s. 360.
52
Barth 1994, s. 365-366.
53
Barth 1994, s. 362.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
11
Gud.54 Barth siger også: “Igen kan man hos reformatorerne være sikker paa, at de ikke paa trods af
deres lejlighedsvis og i forbigaaende drevne naturlige teologi har “andre guder”, det vil sige paa
ingen vigtige steder lader aabenbaringen dømmes af fornuften og af naturen og af historien, men
altid omvendt.”55 Ifølge Barth bør vi i dag dog vide bedre end reformatorerne gjorde. Og han
understreger, at striden “mod den naturlige teologi med henblik paa det første bud som teologisk
aksiom er en strid om den rette lydighed i teologien. Den rette lydighed, den gode gerning i teologien
maa bestaa i en ret teologisk tænken og talen. Ret og god er den, naar den svarer til og ikke modsiger
det første bud.”56 Ifølge Barth skal vi i dag derfor give den naturlig teologi afsked og kun foreholde os
til den Gud, som har åbenbaret sig i Kristus. Alt andet “er vilkaarlighed, som ikke fører hen til hin
Gud, men bort fra ham.”57
Hos Luther har vi set, at han ikke afviser den naturlige teologi og ikke giver noget indtryk af, at der
skulle være konflikt mellem naturlig teologi og den specielle åbenbaring. Hos Barth har vi derimod
set en afvisning af naturlig teologi. Barth indrømmer, at reformatorerne drev naturlig teolog, men
han understreger samtidig, at vi i dag bør vide bedre. Hos Barth ser vi altså en fornægtelse af naturlig
teologi. Vedr. Barths teologi konkluderer Bengt Hägglund: “Det gudomliga innebär en negation av det
mänskliga och kan aldrig tänkas vara nedlagt i människans natur eller ens ha någon anknytningspunkt
däri.”58 Hos Barth er en strid mod den naturlige teologi en strid om den rette lydighed i teologien, og
han konkluderer, at vi derfor må give den naturlige teologi afsked, da denne ”ikke fører hen til Gud,
men bort fra ham.”59 Det er altså klart, at Barth, i modsætning til Luther, afviser naturlig teologi og
lægger op til, at der er en konflikt mellem den naturlige teologi og den specielle åbenbaring. I det
følgende vil jeg forsøge at diskutere de forskellige aspekter, som gør sig gældende vedr. det, som jeg
indtil videre har gjort rede for.
5 Diskussion
Vi har set, at Luther argumenterer for et naturligt kendskab til Gud. Denne holdning synes også at
træde frem i hans Galaterbrevskommentar, hvor han understreger det følgende:
54
Barth 1994, s. 362.
55
Barth 1994, s. 363.
56
Barth 1994, s. 366.
57
Barth 1994, s. 366.
58
Hägglund 1981, s. 381.
59
Barth 1994, s. 366.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
12
Der er to kendskab til Gud. Alle har et alment kendskab, som går ud på, at der er en Gud, at Han har skabt
himmel og jord, at Han er retfærdig og straffer de ugudelige. Men hvad Gud har i sinde med os, hvad Han
vil give eller gøre for at udfri os fra synden og døden og frelse os – og deri består det egentlige og sande
kendskab til Gud -, det véd menneskene ikke.60
Der er altså ikke tale om en frelsesvej, selvom man har et naturligt kendskab til Gud. Til sidst i “Om
den kristnes forhold til Mose lov”, beskriver Luther også de ti bud som et spejl, “som vi kan holde op
mod vort liv og se, hvad vi mangler.”61 Loven fortæller os altså, hvad vi mangler. Og dette stemmer
også overens med Romerbrevets budskab om, at der er ingen, som har noget at undskylde sig med,
fordi alle har kendskab til Guds lov, både dem, der er under Mose lov og dem, der er uden Mose lov.
Derfor kan begge parter også dømmes på baggrund af Guds lov.
Vedr. Luthers teologi siger Erling Utnem, at Luther lærer, at vi i en åndelig lovåbenbaring erfarer en
foregrebet dommedag, hvor vi bringes frem for Guds domstol. Selvom mennesket inden syndefaldet
stod i et intakt forhold til Guds lov, så har syndefaldet forstyrret denne oprindelige status således, at
loven nu gør sig gældende som anklager. Loven fordømmer os, fordi vi ikke længer lever i troens
samfund med Gud. Og siden loven aldrig er blevet slettet fra vores indre, så må hjertet bekræfte
loven, når den anklager. Loven har altså magten til at overbevise om synd, fordi den viser, hvad der
står skrevet i hjerterne. Det syndefaldne menneske har derfor ikke mistet muligheden til at høre
Guds tiltale og erkende Guds lovs ret til at bo i hjertet. “Når Gud har dømt oss i loven, kan vi ikke
annet enn bekjenne vår iboende onde vilje som skyld.”62 Niels Ove Rasmussen understreger også
dette, når han siger, at loven aldrig har været tænkt af Gud som en frelsesvej. Derimod er lovens
hensigt nemlig, at virke erkendelse af sin egen fortabthed og frelsesbehov.63
5.1 Et udelukkende negativt formål
Som vi har set, taler Paulus både om en naturlig åbenbaring af Gud og et naturligt kendskab til Gud i
Romerbrevets to første kapitler. Og når man definerer naturlig teologi som naturligt kendskab til
Gud, så kan man også konkludere, at Paulus bruger naturlig teologi i Romerbrevet. Men, som vi har
set, så er formålet med Rom 1,18-2,16 udelukkende negativt, fordi formålet med denne del af
60
Luther 1992b, s. 132.
61
Luther 1992a, s. 36.
62
Utnem 1997, s. 132-133.
63
Rasmussen 1977, s. 10.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
13
Romerbrevet er at understrege, at ingen har nogen undskyldning og at virke erkendelse af egen
fortabthed og frelsesbehov.
Kjær understreger, at naturlig åbenbaring af Gud og af loven er helt afgørende for Paulus´ budskab
om menneskers syndighed og retfærdiggørelse af tro, fordi det er nemlig på baggrund af denne
åbenbaring, at han kan sige, at alle mennesker er uden undskyldning over for Gud. Og ifølge Kjær
fungerer præcis denne universelle skyld som baggrund for den specielle åbenbaring, hvor Guds
retfærdighed åbenbares i evangeliet.64 Romerbrevet er altså bygget op som en bevægelse fra naturlig
åbenbaring til speciel åbenbaring. Den naturlige åbenbaring af Gud og det naturlige kendskab til Gud
har altså en præevangeliserende funktion. Gud kræver både jøder og hedninger til regnskab ved at
pege på, at de ikke har nogen undskyldning, og at de skal dømmes, og derved skaber Gud en
klangbund i mennesker for evangeliet om syndernes forladelse og til Romerbrevets store “MEN”:
“Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov... ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror (Rom
3,21f).65
Ud fra Kjærs fortolkning af Romerbrevets første to kapitler synes der ikke at være nogen konflikt
mellem naturlig teologi og speciel åbenbaring. Paulus synes derimod at bruge naturlig åbenbaring og
naturlig teologi til “at overbevise om og indeslutte alt under synd, at virke erkendelse af egen
fortabthed og frelsesbehov.”66 Luthers “Om den kristnes forhold til Mose lov” synes heller ikke at
lægge op til, at der skulle være konflikt mellem naturlig teologi speciel åbenbaring. Derimod synes
Luthers tekst at stemme overens med Romerbrevet, nemlig at alle mennesker har et naturligt
kendskab til Guds lov, men at der samtidig også er noget, som ikke står skrevet i alle menneskers
hjerter, nemlig evangeliet om syndernes forladelse (speciel åbenbaring). Her ser jeg ingen konflikt
mellem naturlig teologi og speciel åbenbaring. Luthers Galaterbrevskommentar synes derimod at
lægge op til to forskellige funktioner, når det gælder naturlig teologi og speciel åbenbaring. Det ene
kendskab til Gud er et alment kendskab. Det går ud på, at der er en Gud, at han har skabt himmel og
jord, at han er retfærdig og straffer de ugudelige. Men det andet kendskab til Gud er ikke noget, som
menneskene kender i sig selv. Derimod er der tale om evangeliet, og hvad Gud vil give og gøre for at
udfri os fra synden og døden. Jeg ser altså ingen konflikt her. Derimod synes der at være tale om to
forskellige aspekter vedr. menneskehedens situation over for Gud.
64
Kjær 2005, s. 6.
65
Denne formulering har jeg fra Peter Olsen.
66
Rasmussen 1977, s. 10.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
14
5.2 En monergistisk åbenbaringsproces
Hos Barth har vi derimod set et eksempel på en helt anden holdning vedr. værdien af naturlig
åbenbaring og naturlig teologi. Barth afviser den naturlige teologi fuldstændigt, fordi han betragter
den som en synd mod det første bud. Men er Barths konklusion vedr. naturlig teologi berettiget?
Teologisk set bliver det meget svært at fastholde, at naturlig teologi skal afvises, hvis den
ovenstående fortolkning af Romerbrevet er korrekt. Her fremgår det jo klart og tydeligt, at Paulus
selv driver naturlig teologi, når han påpeger, at hedningerne også har kendskab til Guds lov i og ved,
at den er skrevet i deres hjerter. Barth betragter den naturlige teologi som noget rent menneskeligt
og stiller dette i opposition til det første bud. Dette synes dog at være fejlagtigt, hvis man definerer
naturlig teologi som et kendskab til Gud, som Gud selv har bevirket. Ifølge Kjær har vi nemlig set, at
naturlig teologi ikke drejer sig om et slags samarbejde mellem Gud og mennesker, hvor Gud gør sin
del, og mennesker gør sin. Derimod understreger Kjær, at åbenbaringsprocessen, som indeholder
både en objektiv åbenbaring af Gud og et subjektivt kendskab til Gud, er monergistisk. Gud er altså
subjektet både, når det drejer sig om åbenbaring af Gud og kendskab til Gud. I så fald synes det at
være fejlagtigt at betragte den naturlige teologi som noget, der står i opposition til det første bud,
fordi Gud er jo subjektet i begge tilfælde. I den forstand synes Barth derfor at have fejlplaceret den
naturlige teologi. McGrath påpeger også det følgende kritikpunkt vedr. Barths holdning til naturlig
teologi:
It seems, to his critics, to rest on inadequate biblical foundations. Barth´s engagement with the biblical
texts is held by his critics to amount to the imposition of Barth´s views upon those texts, rather than a
faithful attempt to draw out their meaning. Writers such as James Barr have argued that Barth´s rejection
of natural theology was never really based on biblical exegesis, but rather reflected trends and
developments in modern theology, philosophy, and society. 67
6 Konklusion
Er naturlig teologi i konflikt med den specielle åbenbaring? Det er spørgsmålet, som jeg har forsøgt at
finde et svar på i denne artikel. Og jeg mener, at jeg med rimelig sikkerhed kan konkludere, at der
ikke er konflikt mellem naturlig teologi og speciel åbenbaring. Denne konklusion bygger jeg først og
fremmest på det, som jeg fandt i Romerbrevet. Her synes Paulus nemlig at bruge naturlig
åbenbaring, naturlig teologi og naturlig lov til at påvise, at alle mennesker er skyldige overfor Gud.
67
McGrath 2011, s. 164.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
15
Ingen har nogen undskyldning. At Paulus selv synes at drive naturlig teologi i Romerbrevet er for mig
at se det mest afgørende argument for at fastholde, at der ikke er konflikt mellem naturlig teologi og
speciel åbenbaring. I stedet for at se en konflikt ser jeg heller to forskellige brug af to forskellige
åbenbaringer. Et naturligt kendskab til Gud er ikke tilstrækkeligt, når det drejer sig om menneskers
frelse, men det er dog tilstrækkeligt, når det drejer sig om menneskers dom. Og det synes at være
præcis dette, som Paulus gør i Romerbrevet. Han bevæger sig fra dom til frelse ved at understrege, at
alle mennesker kender til Guds lov, både dem, der er under Mose lov og dem, der er uden Mose lov.
Og således kan han derefter bevæge sig til Romerbrevets store MEN: “Men nu er Guds retfærdighed
åbenbaret uden lov... ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror” (Rom 3,21f). Med denne forståelse
af Romerbrevet må jeg også konkludere, at Luthers tekst synes at stemme overens med
Romerbrevet, mens Barths tekst derimod bliver meget svær at forsvare, da denne ikke synes at
stemme overens med Romerbrevet. Det, som jeg har været inde på i denne artikel, synes altså at
bekræfte Warfields påmindelse. Man må skelne mellem naturlig åbenbaring og speciel åbenbaring,
men samtidig er det også meget vigtigt, at disse ikke bliver sat i opposition til hinanden. Både en
sammenblandning af disse og en opstillen af et konfliktforhold mellem disse synes at føre til en
misforståelse af, hvordan Gud åbenbarer sig for mennesker.
04.09.2014
Jonhard Jógvansson
16
7 Bibliografi
Barth, Karl. 1994. Teologiske tekster. 2. udgave. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Christensen, Kurt. 2004. «Sachsenspiegel eller åbenbaret lov. Hvad i Moseloven er ifølge Luther etisk
forpligtende for kristne i dag - og hvorfor er det forpligtende?». SEE-J. http://www.seej.net/index.php/hiphil/article/view/6/5.
Hanselmann, Johannes, og Uwe Swarat. 1999. Teologisk ordbog. Fredericia: Lohses Forlag.
Hägglund, Bengt. 1981. Teologins historia. Femte upplagen. Malmø: Gleerups Forlag.
Kjær, Torben. 2005. «Natural revelation according to Romans 1:18-2:16.» torben kjær.
http://www.tkjaer.net/Bibliotek/English_Paper/Natural%20revelation.pdf.
Luther, Martin. 1992a. Martin Luther: Skrifter i udvalg - Troen og livet. 1. udg. København: Credo
Forlag.
———. 1992b. Martin Luther: Skrifter i udvalg - Store Galaterbrevskommentar II. Bd. II. København:
Credo Forlag.
McGrath, Alister E. 2011. Christian Theology: An Introduction. Chichester, West Sussex, U.K.; Malden,
MA: Wiley-Blackwell.
Rasmussen, Niels Ove. 1977. «Mose lov - Hvad forpligter?». Pro - Fide 10.årg. (1).
Redse, Arne. 2007. Mennesket i Guds verden - En kristen troslære. Oslo: Lunde Forlag.
Reid, Daniel G., Robert D. Linder, Bruce L. Shelley, Harry S. Stout, og & 1 more. 1990. Dictionary of
Christianity in America. Downers Grove, Ill: Intervarsity Pr.
Rosner, Brian S., T. Desmond Alexander, Graeme Goldsworthy, D. A. Carson, og & 1 more. 2000. New
Dictionary of Biblical Theology: Exploring the Unity & Diversity of Scripture. Leicester,
England : Downers Grove, Ill: IVP Academic.
The Lutheran Church - Missouri Synod. 2013. The Natural Knowledge of God - In Christian Confession
& Christian Witness. United States of America: The Lutheran Church - Missouri Synod.
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CDAQFjAA&url
=http%3A%2F%2Fwww.lcms.org%2FDocument.fdoc%3Fsrc%3Dlcm%26id%3D2431&ei=_h07
U4aRGKfm4wTOmICwAw&usg=AFQjCNEIg5rKDQ8UlKfthtZnDaXQIJhOsA&sig2=YOdeFyilYzU
MySMMPJmB-g&bvm=bv.63934634,d.bGE&cad=rja.
Utnem, Erling. 1997. Teologi for tanken og troen. Århus: Forlaget Kolon.
Valen-Sendstad, Aksel. 1996. Troens fundamenter: Dogmatiske hovedspørsmål i lys av bibelsk
ontologi. Århus: Forlaget Kolon.
Warfield, Benjamin Breckinridge. 2000. Revelation and Inspiration. Grand Rapids, Michigan: Baker
Book House.
Wisløff, Carl Fr. 1978. Kristendomskundskab eller kristendomskritik. Dogmatiske problemstillinger.
København: Dansk Bibel-Institut.