LAOS
LAOS
Rejser til Laos
Flere rejsebureauer har
rejser til Laos, fx Horisont
Rejser, der laver rejser til Laos
i kombination med Vietnam og
Cambodja.
Forfatterne
Peter Frederiksen er historiker og forfatter med speciale
i Sydøstasien. Anya Palm er
journalist og rejseleder til Laos
for Horisont Rejser.
ET SÆRLIGT MIKS AF
KOMMUNISME OG
BUDDHISME
morgenalmisserne varer, står solen langsomt
op. Når den sidste novice er gået igennem
byens gader med sin skål, bryder befolkningen op og dagen begynder i Luang Prabang.
Med attraktive naboer som Myanmar, Vietnam og Thailand,
bliver Den Demokratiske Folkerepublik Laos – eller bare Laos –
ofte overset af rejsende i regionen. Det betyder, at der er gode,
autentiske oplevelser at finde i landet, som ikke rigtig er blevet
opdaget af masseturismen endnu. TEKST & FOTO: PETER FREDERIKSEN OG ANYA PALM
•
Det er køligt i Luang Prabang, den
gamle kongeby i Laos, men luften
er frisk og sval. Det er lige før daggry, og på gaderne er de lokale ved at gøre
sig klar til et dagligt morgenritual: Om få øjeblikke kommer byens buddhistmunke forbi
med deres sølvskåle for at tage imod dagens
almisser.
Det er et almindeligt syn over hele Sydøstasien, men Luang Prabang har over 80 aktive
42__REJS__08__2013__WWW.VAGABOND.INFO
templer på et relativt lille areal, så her former
flere hundrede munke alenlange, orangefarvede rækker hver morgen. De ældste munke
går forrest i rækken, der er rangordnet efter
alder ned til de helt unge novicer, ofte på blot
8-10 år.
De lokale sidder på hug langs fortovet
med ris, bananer, røgelse eller blomster, og
giver en lille håndfuld til hver munk, der
tavse defilerer forbi. I løbet af den lille time,
Horisont Rejser besøger på sine rejser
i Laos en lokal skole, hvor børnene
nyder godt af dansk computerudstyr
franske, kinesiske og engelske handelsmænd
igennem tiderne er steget i land med deres
varer og skikke. Luang Prabang bærer således samtidig stærkt præg af at have været
hovedstad i Laos under Fransk Indokina. Den
dualitet har sikret Luang Prabang en plads på
UNESCOs verdensarvsliste.
ET BUDDHISTISK CENTRUM
Selvom der blot bor omkring 50.000 mennesker i byen, er den et religiøst centrum
i Sydøstasien, og munke fra hele regionen
valfarter til Luang Prabang for at læse og lære
om buddhisme her.
Indtil 1975 – hvor landet overgik fra kongerige til kommunistisk et-parti-stat – var det
her den sidste konge af Laos, Kong Sisavang
Vatthana, boede, og gennem årene har både
han og hans forgængere i embedet gjort,
hvad de kunne for at sikre sig, at byen fik de
bedste pagoder, tiltrak de lærdeste munke, og
værnede om Luang Prabangs status som et
særligt sted for buddhister. Det kan tydeligt
ses på byen i dag – blandt andet på det smukke morgenritual. Derudover ligger byen på
Silkevejen, helt ud til Mekong-floden, hvorfra
DET GÅR IKKE LANGSOMT I LAOS
At sidde på Mekong-flodens bred med en
skål tropisk frugt og en kølig drink og nyde
de mange skibe, der sejler forbi med varer,
er en af de oplevelser, som landet kan byde
på. Og det er også blandt andet det – den
rolige flod og den ustressede attitude - der
har givet landet ry for at være et afslappet,
tilbagelænet sted, hvor tiden næsten står
stille. Men det er nu ikke helt rigtigt; Laos er
et af regionens bedst placerede lande, med
grænser mod både Myanmar, Kina, Thailand,
Vietnam og Cambodja. Mekong-floden flyder
ned igennem hele landet, og det betyder
enormt meget for Laos økonomi og udvikling. Floden er en vigtig handelsrute for hele
regionen, og næsten uanset, hvor varerne
Danske computere
i Laos
Horisont Rejser driver ansvarsfuld turisme og på rejserne
i Laos besøger Horisonts grupper et skoleprojekt, der administreres af workingschools og
støttes økonomisk af Horisont
Rejser. Under opholdet i Luang
Prabang kommer Horisont
Rejsers gæster på besøg på den
lokale skole, der gennem de
sidste 4 år har modtaget computere fra Danmark. Her er elever
og lærere blevet oplært i brug af
computere i undervisningen.
Luang Prabangs
hyggelige centrum
skal transporteres til og fra, så skal de igennem Laos af den vej. Det har landet forstået
at udnytte, og de seneste 15 år har landet fået
sunde handelsaftaler med naboerne – særligt
Kina og Vietnam.
Også selve Mekong-floden bidrager til livet
i Laos, hvor majoriteten af befolkningen er
bønder. Forlader man de finurligt formede
templer og mange gyldne buddhaer i Luang
Prabang sker det ofte med båd ned af Mekong,
sydpå mod hovedstaden Vientiane. På vejen
ses det tydeligt, hvordan den lokale befolkning har deres dagligdag på flodbredden.
Fiskerne trækker deres net op, tøjet bliver
skrubbet på vaskebrættet, og børnene leger
i vandet. Ved middagstid søger arbejds-elefanterne ned for at køle sig i middagsheden,
mens deres mahouts spiser frokost i marken.
RELIGIØSE KAMMERATER
Hovedstoppet på ruten ned langs
Mekong-floden er Laos hovedstad, Vientiane.
Her bliver den besøgende hurtigt mindet om
landets spændende historie: Vientiane fyldt
med fingeraftryk fra Vietnamkrigen, der i
allerhøjeste grad også udspillede sig i Laos.
Og da de sejrrige nordvietnamesere bragede
deres kampvogne gennem gaderne i Saigon
i 1975, og med det endte den 20 år lange krig
og forenede syd og nord, gennemgik også
Laos en historisk ændring: Landet overgik fra
kongerige til kommunistisk et-partistat. I dag
afholder landet valg på – rimelig – demokratisk vis hvert femte år, og politiken er heller
ikke i sin essens gammel-kommunistisk.
Men der kan kun stemmes på det laotiske
kommunistparti, Pathet Laos, og principperne om kollektivisme og social fordeling er
WWW.VAGABOND.INFO__08__2013__REJS__43
LAOS
LAOS
Buddhismen spiller en
central rolle i Laos
Munke krydser floden
i Luang Prabang
LAOS og Verdenshandelsorganisationen
Mekongfloden snor
sig gennem Laos
Det er første gang...
Den hurtige udvikling betyder, at der er
mange ”førstegangsoplevelser” for Laos i
disse år. Første store indkøbscenter i landet
er ved at blive bygget, det første karneval og
den første rock-koncert blev afholdt for blot
et par år siden. Sidste år blev den allerførste
laotiske skrækfilm produceret – og det var
endda af landets første, kvindelige filminstruktør nogensinde, Mattie Do. Landet
ændrer sig konstant, og som rejsende er det
en unik oplevelse at se det ske. Laos i dag er
ikke det samme Laos som om et år.
Lerkrukkesletten
På en slette, langt oppe i bjergene i Laos,
står en samling enorme krukker, lavet af
sten (ikke ler, trods navnet.) De står spredt
ud over et enormt område i Xiang Khoungprovinsen i det centrale Laos, og der har de
stået siden Jernalderen. Men præcis hvad
44__REJS__08__2013__WWW.VAGABOND.INFO
Pha That Luang, Vientiane
krukkerne oprindeligt er blevet brugt til, og
hvem der har placeret dem på sletterne, er
der ingen der ved. Nogle videnskabsmænd
mener, at krukkerne er blevet brugt i forbindelse med begravelser. Forskere har fundet
menneskeknogler og genstande, der kunne
være dele af et begravelses-ritual i nærheden af krukkerne. Men andre argumenterer
for, at krukkerne har været brugt til at samle
regnvand, så rejsende i tørkeperioden kunne
væde ganen på deres vej. Og så er der selvfølgelig den lokale legende, at krukkerne
tilhører sagn-kongen Khun Cheung, der
brugte dem til at brygge risvin, da han skulle
fejre sin sejr over en lokal hær af ondsindede kæmper, der ville stjæle hans land.
I mange år har Lerkrukkesletten været en
mulig verdensarv, og Laos holder møde med
UNESCO i juni i år om at få sletten optaget
på Verdensarvslisten.
stadig pejlemærker, når landets fremtid skal
formes fra parlamentet i Vientiane.
Det gør Laos ganske unik, at der på den
ene side er en stærk, buddhistisk tradition,
samtidig med, at den nyere historie er præget
af en marxistisk politisk elite, der per definition ikke er religiøs. Det sidste kan laoterne
imidlertid ikke tage sig af – i landet trives
begge dele i fredelig sameksistens.
149 MINORITETER
Og det er ikke blot buddhisme, der praktiseres i Laos, selvom det er statsreligionen.
Befolkningen i Laos er overordentligt sammensat, og der er 149 forskellige etniske
grupper i landet. Hovedgruppen bliver betegnet som ”lavlands-laoter”, fordi de fleste
af denne etnicitet bor i det frodige land for
foden af bjergene. Det er den mest indflydelsesrige gruppe i landet.
Men oppe i bjergene bor der både tai,
khmu, alak, mon-khmer og andre minoriteter, og de praktiserer forskellige varianter af
Laos er Asiens tredjehurtigst voksende økonomi. Landet har
siden halvfemserne bygget adskillige vandværker og dæmninger, både på selve Mekong-floden, men også på de tusindvis af
bifloder, der gør landet så nemt at sejle rundt i, selvom det er
landfast til alle sider. I dag bliver landet kaldt ”Asiens batteri”,
fordi omkring 30 procent af deres BNP kommer fra energi-industrien. Den sikre vækst – på i snit syv procent om året de sidste 15
år – har givet Laos adgang til det internationale marked. I oktober
sidste år blev Laos optaget i Verdenshandelsorganisationen, og
blot en måned senere besøgte den amerikanske præsident Barack
Obama landet. På den måde blev Laos pludselig blåstemplet som
attraktiv handelsnation, og det kan mærkes på tempoet i landet i
dag.
animisme eller naturreligioner. Den største
gruppe er hmong-folket, der udgør cirka ni
procent af den laotiske befolkning. Hmongernes skikke og traditioner er markant anderledes – de har deres eget sprog, bor i deres egne
landsbyer med traditionelt byggede hytter
og praktiserer animisme. Der er en splittelse
i Laos omkring hmong-folket, blandt andet
fordi mange af hmongerne kæmpede for USA
under Vietnam-krigen, selvom Laos formelt
støttede Vietnam.
Dette er en af de helt store udfordringer
for Laos idag: At finde en fælles national
fremtid, der inkluderer de mange etniske
grupper i landet uden at gå på komprosmis
med den rige, forskelligartede kultur og
historie, som minoriteterne repræsenterer.
DER ER IKKE BLOT EEN MÅDE
AT VÆRE LAOT PÅ
Heldigvis for rejsende og andre gæster i
landet har løsningen været at omfavne forskellighederne, og vise dem frem til omver-
denen, snarere end at ensrette dem. Flere
af bjergstammerne tjener blandt andet lidt
penge ved at tage ind til byerne om aftenen,
hvor de iklædt traditionelt tøj sælger deres
fine, unikke håndværk på natmarkederne.
Og i adskillige mindre landsbyer samarbejder
regering og organisationer om for eksempel
skole-projekter, håndværksudstillinger eller
andet, som befolkningen stolt viser frem til
de, som er nysgerrige.
Det er en fin balance – som ikke ville
fungere, hvis turismeindustrien var tungere.
Men så længe Laos af uforklarlige årsager går
under radaren, når der skal vælges rejsedestination, så virker det, og giver et helt autentisk indblik i denne sammensatte, smukke og
specielle nation.
Det holder formentlig ikke længe. Laos er
et land, hvor udviklingen går stærkt, og det
gælder også turismeindustrien. Men for en
stund endnu er Laos et uberørt paradis, hvor
befolkningen er nysgerrige over at se fremmede ansigter, og gerne inviterer indenfor.
WWW.VAGABOND.INFO__08__2013__REJS__45