LAOS LAOS Rejser til Laos Flere rejsebureauer har rejser til Laos, fx Horisont Rejser, der laver rejser til Laos i kombination med Vietnam og Cambodja. Forfatterne Peter Frederiksen er historiker og forfatter med speciale i Sydøstasien. Anya Palm er journalist og rejseleder til Laos for Horisont Rejser. ET SÆRLIGT MIKS AF KOMMUNISME OG BUDDHISME morgenalmisserne varer, står solen langsomt op. Når den sidste novice er gået igennem byens gader med sin skål, bryder befolkningen op og dagen begynder i Luang Prabang. Med attraktive naboer som Myanmar, Vietnam og Thailand, bliver Den Demokratiske Folkerepublik Laos – eller bare Laos – ofte overset af rejsende i regionen. Det betyder, at der er gode, autentiske oplevelser at finde i landet, som ikke rigtig er blevet opdaget af masseturismen endnu. TEKST & FOTO: PETER FREDERIKSEN OG ANYA PALM • Det er køligt i Luang Prabang, den gamle kongeby i Laos, men luften er frisk og sval. Det er lige før daggry, og på gaderne er de lokale ved at gøre sig klar til et dagligt morgenritual: Om få øjeblikke kommer byens buddhistmunke forbi med deres sølvskåle for at tage imod dagens almisser. Det er et almindeligt syn over hele Sydøstasien, men Luang Prabang har over 80 aktive 42__REJS__08__2013__WWW.VAGABOND.INFO templer på et relativt lille areal, så her former flere hundrede munke alenlange, orangefarvede rækker hver morgen. De ældste munke går forrest i rækken, der er rangordnet efter alder ned til de helt unge novicer, ofte på blot 8-10 år. De lokale sidder på hug langs fortovet med ris, bananer, røgelse eller blomster, og giver en lille håndfuld til hver munk, der tavse defilerer forbi. I løbet af den lille time, Horisont Rejser besøger på sine rejser i Laos en lokal skole, hvor børnene nyder godt af dansk computerudstyr franske, kinesiske og engelske handelsmænd igennem tiderne er steget i land med deres varer og skikke. Luang Prabang bærer således samtidig stærkt præg af at have været hovedstad i Laos under Fransk Indokina. Den dualitet har sikret Luang Prabang en plads på UNESCOs verdensarvsliste. ET BUDDHISTISK CENTRUM Selvom der blot bor omkring 50.000 mennesker i byen, er den et religiøst centrum i Sydøstasien, og munke fra hele regionen valfarter til Luang Prabang for at læse og lære om buddhisme her. Indtil 1975 – hvor landet overgik fra kongerige til kommunistisk et-parti-stat – var det her den sidste konge af Laos, Kong Sisavang Vatthana, boede, og gennem årene har både han og hans forgængere i embedet gjort, hvad de kunne for at sikre sig, at byen fik de bedste pagoder, tiltrak de lærdeste munke, og værnede om Luang Prabangs status som et særligt sted for buddhister. Det kan tydeligt ses på byen i dag – blandt andet på det smukke morgenritual. Derudover ligger byen på Silkevejen, helt ud til Mekong-floden, hvorfra DET GÅR IKKE LANGSOMT I LAOS At sidde på Mekong-flodens bred med en skål tropisk frugt og en kølig drink og nyde de mange skibe, der sejler forbi med varer, er en af de oplevelser, som landet kan byde på. Og det er også blandt andet det – den rolige flod og den ustressede attitude - der har givet landet ry for at være et afslappet, tilbagelænet sted, hvor tiden næsten står stille. Men det er nu ikke helt rigtigt; Laos er et af regionens bedst placerede lande, med grænser mod både Myanmar, Kina, Thailand, Vietnam og Cambodja. Mekong-floden flyder ned igennem hele landet, og det betyder enormt meget for Laos økonomi og udvikling. Floden er en vigtig handelsrute for hele regionen, og næsten uanset, hvor varerne Danske computere i Laos Horisont Rejser driver ansvarsfuld turisme og på rejserne i Laos besøger Horisonts grupper et skoleprojekt, der administreres af workingschools og støttes økonomisk af Horisont Rejser. Under opholdet i Luang Prabang kommer Horisont Rejsers gæster på besøg på den lokale skole, der gennem de sidste 4 år har modtaget computere fra Danmark. Her er elever og lærere blevet oplært i brug af computere i undervisningen. Luang Prabangs hyggelige centrum skal transporteres til og fra, så skal de igennem Laos af den vej. Det har landet forstået at udnytte, og de seneste 15 år har landet fået sunde handelsaftaler med naboerne – særligt Kina og Vietnam. Også selve Mekong-floden bidrager til livet i Laos, hvor majoriteten af befolkningen er bønder. Forlader man de finurligt formede templer og mange gyldne buddhaer i Luang Prabang sker det ofte med båd ned af Mekong, sydpå mod hovedstaden Vientiane. På vejen ses det tydeligt, hvordan den lokale befolkning har deres dagligdag på flodbredden. Fiskerne trækker deres net op, tøjet bliver skrubbet på vaskebrættet, og børnene leger i vandet. Ved middagstid søger arbejds-elefanterne ned for at køle sig i middagsheden, mens deres mahouts spiser frokost i marken. RELIGIØSE KAMMERATER Hovedstoppet på ruten ned langs Mekong-floden er Laos hovedstad, Vientiane. Her bliver den besøgende hurtigt mindet om landets spændende historie: Vientiane fyldt med fingeraftryk fra Vietnamkrigen, der i allerhøjeste grad også udspillede sig i Laos. Og da de sejrrige nordvietnamesere bragede deres kampvogne gennem gaderne i Saigon i 1975, og med det endte den 20 år lange krig og forenede syd og nord, gennemgik også Laos en historisk ændring: Landet overgik fra kongerige til kommunistisk et-partistat. I dag afholder landet valg på – rimelig – demokratisk vis hvert femte år, og politiken er heller ikke i sin essens gammel-kommunistisk. Men der kan kun stemmes på det laotiske kommunistparti, Pathet Laos, og principperne om kollektivisme og social fordeling er WWW.VAGABOND.INFO__08__2013__REJS__43 LAOS LAOS Buddhismen spiller en central rolle i Laos Munke krydser floden i Luang Prabang LAOS og Verdenshandelsorganisationen Mekongfloden snor sig gennem Laos Det er første gang... Den hurtige udvikling betyder, at der er mange ”førstegangsoplevelser” for Laos i disse år. Første store indkøbscenter i landet er ved at blive bygget, det første karneval og den første rock-koncert blev afholdt for blot et par år siden. Sidste år blev den allerførste laotiske skrækfilm produceret – og det var endda af landets første, kvindelige filminstruktør nogensinde, Mattie Do. Landet ændrer sig konstant, og som rejsende er det en unik oplevelse at se det ske. Laos i dag er ikke det samme Laos som om et år. Lerkrukkesletten På en slette, langt oppe i bjergene i Laos, står en samling enorme krukker, lavet af sten (ikke ler, trods navnet.) De står spredt ud over et enormt område i Xiang Khoungprovinsen i det centrale Laos, og der har de stået siden Jernalderen. Men præcis hvad 44__REJS__08__2013__WWW.VAGABOND.INFO Pha That Luang, Vientiane krukkerne oprindeligt er blevet brugt til, og hvem der har placeret dem på sletterne, er der ingen der ved. Nogle videnskabsmænd mener, at krukkerne er blevet brugt i forbindelse med begravelser. Forskere har fundet menneskeknogler og genstande, der kunne være dele af et begravelses-ritual i nærheden af krukkerne. Men andre argumenterer for, at krukkerne har været brugt til at samle regnvand, så rejsende i tørkeperioden kunne væde ganen på deres vej. Og så er der selvfølgelig den lokale legende, at krukkerne tilhører sagn-kongen Khun Cheung, der brugte dem til at brygge risvin, da han skulle fejre sin sejr over en lokal hær af ondsindede kæmper, der ville stjæle hans land. I mange år har Lerkrukkesletten været en mulig verdensarv, og Laos holder møde med UNESCO i juni i år om at få sletten optaget på Verdensarvslisten. stadig pejlemærker, når landets fremtid skal formes fra parlamentet i Vientiane. Det gør Laos ganske unik, at der på den ene side er en stærk, buddhistisk tradition, samtidig med, at den nyere historie er præget af en marxistisk politisk elite, der per definition ikke er religiøs. Det sidste kan laoterne imidlertid ikke tage sig af – i landet trives begge dele i fredelig sameksistens. 149 MINORITETER Og det er ikke blot buddhisme, der praktiseres i Laos, selvom det er statsreligionen. Befolkningen i Laos er overordentligt sammensat, og der er 149 forskellige etniske grupper i landet. Hovedgruppen bliver betegnet som ”lavlands-laoter”, fordi de fleste af denne etnicitet bor i det frodige land for foden af bjergene. Det er den mest indflydelsesrige gruppe i landet. Men oppe i bjergene bor der både tai, khmu, alak, mon-khmer og andre minoriteter, og de praktiserer forskellige varianter af Laos er Asiens tredjehurtigst voksende økonomi. Landet har siden halvfemserne bygget adskillige vandværker og dæmninger, både på selve Mekong-floden, men også på de tusindvis af bifloder, der gør landet så nemt at sejle rundt i, selvom det er landfast til alle sider. I dag bliver landet kaldt ”Asiens batteri”, fordi omkring 30 procent af deres BNP kommer fra energi-industrien. Den sikre vækst – på i snit syv procent om året de sidste 15 år – har givet Laos adgang til det internationale marked. I oktober sidste år blev Laos optaget i Verdenshandelsorganisationen, og blot en måned senere besøgte den amerikanske præsident Barack Obama landet. På den måde blev Laos pludselig blåstemplet som attraktiv handelsnation, og det kan mærkes på tempoet i landet i dag. animisme eller naturreligioner. Den største gruppe er hmong-folket, der udgør cirka ni procent af den laotiske befolkning. Hmongernes skikke og traditioner er markant anderledes – de har deres eget sprog, bor i deres egne landsbyer med traditionelt byggede hytter og praktiserer animisme. Der er en splittelse i Laos omkring hmong-folket, blandt andet fordi mange af hmongerne kæmpede for USA under Vietnam-krigen, selvom Laos formelt støttede Vietnam. Dette er en af de helt store udfordringer for Laos idag: At finde en fælles national fremtid, der inkluderer de mange etniske grupper i landet uden at gå på komprosmis med den rige, forskelligartede kultur og historie, som minoriteterne repræsenterer. DER ER IKKE BLOT EEN MÅDE AT VÆRE LAOT PÅ Heldigvis for rejsende og andre gæster i landet har løsningen været at omfavne forskellighederne, og vise dem frem til omver- denen, snarere end at ensrette dem. Flere af bjergstammerne tjener blandt andet lidt penge ved at tage ind til byerne om aftenen, hvor de iklædt traditionelt tøj sælger deres fine, unikke håndværk på natmarkederne. Og i adskillige mindre landsbyer samarbejder regering og organisationer om for eksempel skole-projekter, håndværksudstillinger eller andet, som befolkningen stolt viser frem til de, som er nysgerrige. Det er en fin balance – som ikke ville fungere, hvis turismeindustrien var tungere. Men så længe Laos af uforklarlige årsager går under radaren, når der skal vælges rejsedestination, så virker det, og giver et helt autentisk indblik i denne sammensatte, smukke og specielle nation. Det holder formentlig ikke længe. Laos er et land, hvor udviklingen går stærkt, og det gælder også turismeindustrien. Men for en stund endnu er Laos et uberørt paradis, hvor befolkningen er nysgerrige over at se fremmede ansigter, og gerne inviterer indenfor. WWW.VAGABOND.INFO__08__2013__REJS__45
© Copyright 2024