Fleksibel diplomuddannelse på Færøerne

 Lær journalistik og kommunikation på Færøerne Tag en fleksibel diplomuddannelse – eller et enkelt kursus UPDATE ved Danmarks Medie‐ og Journalisthøjskole tilbyder uddannelse målrettet medarbejdere i medierne og andre, der arbejder med kommunikation og formidling. Ønsket er at tilbyde bosatte på Færøerne kompetencegivende efteruddannelse med mulighed for at gennemføre en hel diplomuddannelse inden for journalistik eller kommunikation. Med afsæt i UPDATEs eksisterende udbud tilrettelægger vi hvert semester enkelte moduler på Færøerne. Se hvilke kurser du kan tilmelde dig på www.update.dk/foroya FLEKSIBEL DIPLOMUDDANNELSE En fleksibel diplomuddannelse giver dig mulighed for at sammensætte en uddannelse, der passer lige til dine karriereønsker og du kan gå i dybden med det, du brænder for. På alle moduler har du mulighed for at kombinere solid faglig viden med praktisk erfaring – hvad enten det drejer sig om at planlægge en kommunikationsindsats, skrive en artikel eller lave video til virksomhedens websider. Du kan vælge mellem to spor: Journalistik og Kommunikation. På de følgende sider kan du læse mere om de to spor og deres moduler. JOURNALISTIK‐SPORET Vil du lære journalistisk formidling, giver modulerne under journalistik‐sporet dig trin for trin den nødvendige viden og kunnen. Du får indsigt i, hvad journalistik er, hvilke metoder journalister benytter, hvordan de gør, og så prøver du det selv. Modulerne på journalistik‐sporet afspejler de vigtigste elementer i den 4‐årige uddannelse til journalist. Hvis du ikke er uddannet journalist, skal du tage ”Det journalistiske håndværk del 1 og del 2” først. Her får du et fundament, som giver dig størst muligt udbytte af de øvrige moduler. Hvis du stiler efter at tage en fleksibel diplomuddannelse i journalistik, kan du efter ”Det journalistiske håndværk” vælge frit mellem de øvrige moduler – også inden for kommunikations‐sporet. DET JOURNALISTISKE HÅNDVÆRK DEL 1 DEL 2 VALGFRIE MODULER AFGANGSPROJEKT 10 ECTS 10 ECTS 25 ECTS 15 ECTS 1
KOMMUNIKATIONS‐SPORET Få indsigt og færdigheder i moderne strategisk kommunikation. Modulerne på kommunikations‐sporet klæder dig på til at varetage professionelle kommunikationsopgaver. Modulerne henvender sig til dig, som vil blive dygtigere og klogere på strategisk kommunikationsarbejde ‐ enten fordi du i forvejen arbejder med kommunikation i en virksomhed eller organisation, eller fordi du gerne vil forberede dig til et karriereskifte. Kommunikation er alting allevegne. Men på disse moduler er strategisk kommunikation virksomhedens eller organisationens stemmer og ører internt, eksternt, begge dele på én gang, i sociale netværk, i dialog, i linjen og rundt om virksomheden ‐ det er budskaberne, de mange platforme, interessenter og målgrupper, og det er frem for alt den røde tråd til virksomhedens strategi. Strategisk kommunikation er ikke uafhængig journalistik. Men journalistikkens redskaber er guld værd for professionel, strategisk kommunikation. STRATEGISK KOMMUNIKATION DEL 1 DEL 2 VALGFRIE MODULER AFGANGSPROJEKT 10 ECTS 10 ECTS 25 ECTS 15 ECTS VALGFRIE MODULER De valgfrie moduler kan godkendes både på journalistik‐ og kommunikations‐sporet. Ikke alle moduler udbydes samtidig på Færøerne. Hvor mange og hvilke vil afhænge af efterspørgslen. •
•
•
•
•
•
Fortæl journalistiske historier Nyheder og lynhurtig formidling Personen i centrum Forklar og giv baggrund Webjournalistik Kommunikation med video 2
OPBYGNING AF FÆRØSK FLEKSDIPLOM Modulerne har forskellig varighed og tæller enten 5 eller 10 ECTS point. En fleksibel diplomuddannelse tæller i alt 60 ECTS ‐ svarende til et års fuldtidsstudium. Derfor skal du samle 45 point, inden du kan tilmelde dig afgangsprojektet til 15 point. Deltagerne starter med ”Det journalistiske håndværk” eller ”Strategisk kommunikation” som et fælles grundlæggende modul. Derefter kan du ”specialisere” dig ud fra interesse og faglige behov ved at vælge mellem de valgfrie moduler. For at bestå den fleksible diplomuddannelse skal du afslutte med et indviduelt afgangsprojekt, der har et omfang på 15 point. Obligatorisk forløb (20 ECTS)
•Det journalistiske håndværk I (10) +
•Det journalistiske håndværk II (10)
•eller
Valgfrie forløb (25 ECTS)
•Personen i centrum (5)
•Forklar og giv baggrund (5)
•Fortællende journ. (10)
•Nyheden (10)
•Webformidling (10)
•Komm. m. video (10)
Afgangsprojekt (15 ECTS)
•Afgangsprojekt (15)
•Strategisk kommunikation I (10) +
•Strategisk kommunikation II (10)
Eksempel på et uddannelsesforløb Der er flere muligheder for at sammensætte din egen uddannelse. Nedenfor er et eksempel på en uddannelse, som gennemføres på 3 år, men du har mulighed for at bruge i alt 6 år på en samlet diplomuddannelse. E2012 & F2013: Det journalistiske håndværk (20 ECTS) E2013: Fortæl journalistiske historier (10 ECTS) F2014: Forklar og giv baggrund (5 ECTS) E2014: Nyheder og lynhurtig formidling (10 ECTS) F2015: Afgangsprojekt (15 ECTS) 3
Personlig uddannelsesplan For at gennemføre en fleksibel diplomuddannelse skal du have udarbejdet en personlig uddannelsesplan. UPDATE hjælper dig med at sammensætte din uddannelse og godkender planen. Med din uddannelsesplan har du overblik over, hvilke moduler du skal gennemføre og hvornår. Du har mulighed for undervejs at justere din uddannelsesplan, hvis du ønsker at udskyde et modul eller ændre til et andet. MÅLGRUPPE Alle der ønsker uddannelse i kommunikation eller journalistik. For at blive optaget skal du mindst have et uddannelsesniveau svarende til student eller HF. Hvis du i forvejen har to års erhvervserfaring og en kort videregående uddannelse, kan modulets ECTS‐point indgå som en del af de 60 point til en fleksibel diplomuddannelse. Er du i tvivl, om du har de nødvendige forudsætninger, så kontakt UPDATE og spørg os til råds. Vi beder alle ansøgere vedlægge et CV og en motivering for, hvorfor de søger optagelse. TILRETTELÆGGELSE På UPDATE har vi en lang erfaring i at kombinere teori og praksis. Og alle moduler veksler mellem kortere oplæg og praktiske øvelser. Undervisning på nettet Modulerne på Færøerne er særligt tilrettelagt, så en stor del af undervisningen foregår på nettet. For at deltage skal du have adgang til en computer med internetforbindelse derhjemme eller på jobbet. Modulerne strækker sig over tre til ni måneder. Hvert modul indledes med et fremmødeseminar, derefter gennemføres undervisning og vejledning over nettet gennem en særlig netlæringsportal. På portalen afleverer du også opgaver, diskuterer samt giver og modtager feedback. En del af din indsats som studerende består i hjemmearbejde med læsning og løsning af praktiske opgaver. Det er vigtigt at afsætte tid til den læring, der sker uden om den konkrete undervisning. VÆRD AT VIDE Modulerne er statsanerkendt og gennemføres i henhold til ‘Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. nr. 952 af 2. oktober 2009. 4
Giver kompetence og merit Åben uddannelse er formelt kompetencegivende og giver merit. Det er din garanti for, at uddannelsen er på niveau med den journalistiske grunduddannelse. Det betyder, at åben uddannelse er et kompetencegivende efter‐ og videreuddannelsesforløb. Hvad betyder ECTS point? Det betyder European Credit Transfer Accumulation System – en fælles europæisk standard for uddannelse. Tallet angiver hvilket omfang uddannelsen har, altså hvor meget tid du som studerende skal bruge på den. 60 ECTS svarer til 1 års studier på fuld tid. Afsluttende bedømmelse Moduler på 20 ECTS og 10 ECTS afsluttes med en eksamen med ekstern bedømmelse. Censoren hentes fra Danmarks Medie‐ og Journalisthøjskoles beskikkede censorkorps. De korte moduler på 5 ECTS afsluttes med intern bedømmelse. Alle, der består, får udstedt et bevis. Krav om aktiv deltagelse Undervisningen er meget praktisk anlagt med vægt på værkstedsundervisning. Det betyder, at der er tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Der er altså ting, du ikke kan læse dig til, men skal udføre selv for at lære det. Vi lægger også stor vægt på evaluering af den enkeltes arbejde, coaching og diskussioner af journalistiske principper. Undervisningsformen kræver fuldt engagement fra alle studerende. På moduler, der afsluttes med eksamen, er den studerende forpligtet til at læse obligatorisk litteratur og løse obligatoriske opgaver. På moduler uden eksamen er der mødepligt til al undervisning, ligesom den studerende er forpligtet til at forberede sig til undervisning, læse obligatorisk litteratur og løse obligatoriske opgaver. Frameldingsregler Hvis du kommer i en situation, hvor du må melde afbud, gælder følgende: Ved framelding har Danmarks Medie‐ og Journalisthøjskole ret til at opkræve et administrationsgebyr, som beregnes ud fra en konkret vurdering af administrationsomkostningerne ved den enkelte framelding. Administrationsgebyret stiles til aftaleparten. Private forbrugere har 14 dages fortrydelsesret jfr. Forbrugeraftaleloven. Hvis du springer fra et påbegyndt undervisningsmodul, er det pågældende modul ikke bestået. Deltagergebyret refunderes ikke. Vi kan ikke garantere at konkrete moduler udbydes igen inden for en fastlagt periode ‐ udbuddet afhænger bl.a. af efterspørgsel. 5
Hvad kan man bruge et modul til? Vi kan ikke garantere, at du får et bedre job til en bedre løn, efter at du har fuldført et modul på åben uddannelse. Men vi kan garantere, at du lærer noget, hvis du kaster dig helhjertet ind i uddannelsen. Vore evalueringer viser, at de studerende føler, at uddannelsen giver dem nye redskaber i arbejdet med formidling, kommunikation og journalistik. Kan jeg så kalde mig journalist bagefter? Et modul på åben uddannelse er kun en del af den fireårige uddannelse til journalist, men for nogle af de studerende er det blevet indgangsvejen til et job, hvor der står journalist eller kommunikationsmedarbejder på lønseddel og visitkort. Kan modulerne bruges som forberedelseskursus til optagelsesprøven på Journalisthøjskolen? Ja, især modulet ”Det journalistiske håndværk” kan være velegnet til dette formål. Men det er ikke nødvendigt for at bestå optagelsesprøven til den fireårige journalistuddannelse. Omvendt er der heller ingen garanti for, at man består optagelsesprøven, selv om man har gået på moduler under den fleksible diplomuddannelse. Læs mere om dine muligheder og de aktuelle moduler på www.update.dk/foroya UPDATE, JUNI 2011 6