Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald. Indledning Projektet Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ambitionen er, at udvalgte sygehuse dokumenterer, at de overbevisende og hurtigt kan forbedre patientsikkerheden med reduktion i 30dagesmortalitet og reduktion i antallet af utilsigtede skader og sygehuserhvervede komplikationer som infektioner og tryksår. Mortaliteten måles med HSMR, og antallet af skader måles med Global Trigger Tool (GTT). Idet mange forhold har betydning for såvel skader som dødelighed, sættes endvidere en række delmål. Opfyldelsen af disse delmål skal bidrage til at opnå de overordnede mål. Filosofien bag de kliniske pakker er at samle en række interventioner, der hver især er udtryk for best practice og formodes samlet set at give et bedre klinisk resultat. Data fra både Operation Life og fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP viser, at det i mange tilfælde kun er halvdelen af alle patienterne, som får alle elementer af en rekommanderet behandling. Derfor er det nødvendigt at arbejde for, at den rette behandling gives til rette patient på det rette tidspunkt. Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementer i en pakke tilbydes patienter behandling og pleje, relevant for deres situation. Tanken er, at alle elementer i en pakke udføres, med mindre der er kontraindikation herfor. Forbedringen sker ved, at en række kliniske og organisatoriske pakker gennemføres i praksis. Forudsætningen herfor er en fokuseret ledelsesindsats. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, sådan at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker at takke de internationale organisationer og kampagner for at stille viden og kampagnemateriale til rådighed for Patientsikkert Sygehus. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Baggrund Brug af intravaskulære katetre, herunder perifere venekatetre (PVK) indebærer risiko for lokale infektioner i huden ved indstiksstedet og generaliserede infektioner i form af bakteriæmi og septikæmi ved spredning af mikroorganismer fra kateteret til blodbanen1,2,3,4. Disse komplikationer medfører øget sygelighed, forlænget indlæggelse og store udgifter til behandling af infektioner5,6,7. Selv om centrale venekatetre anses for mest betydende som udgangspunkt for blodinfektion, har PVK også betydning8,9,10. PVK bliver forurenet af mikroorganismer, der får adgang fra patientens hud, sundhedspersonens hænder, via studser, sammenføjninger og biofilm, der opstår inde i katetrets lumen, hvorefter mikroorganismerne bliver infunderet i blodbanen11,12,13,14. Infusionsvæsker, der fremstilles på sygehuset, kan forurenes under processen og kan forårsage bakteriæmi og kliniske sygdomstilfælde15,16,17. Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 2 Risikoen for komplikationer øges med antallet af anlagte perifere venekatetre og med liggetiden18,19,20,21. Jo længere tid et PVK ligger, jo større er risikoen for komplikationer11,12,13. Der er fastlagt nationale danske retningslinier for brug af katetre, herunder PVK, i form af Dansk Standard DS-2451-314, der er uddybet lokalt (bl.a.22,23). Med hensyn til de hygiejniske forholdsregler ved anlæggelse af katetre er disse beskrevet i andre nationale retningslinier24,25,26,27. Den udbredte anvendelse af intravaskulære katetre stiller store krav til sundhedspersonalet, og det er derfor væsentligt, at der foreligger et uddannelses/oplæringsprogram for de læger og sygeplejersker, der skal medvirke ved anlæggelse, håndtering og pleje af disse katetre1,5,11,28,29. Hygiejniske forholdsregler som håndhygiejne og aseptisk teknik er vigtige faktorer i forebyggelsen af infektioner relaterede til intravaskulære katetre1,5,11,28. For at optimere pleje og behandling skal PVK kun anlægges, når der er relevant indikation herfor og seponeres straks der ikke længere er indikation. Alle PVK-procedurer skal udføres med anvendelse af aseptisk teknik11,12,13,14,19,20,21. PVK vurderes dagligt med henblik på fortsat indikation, og skal seponeres når der ikke er indikation30,31. PVK bør ifølge Dansk Standard14 senest seponeres efter 72 timer/3 døgn. For børn gælder dog særlige forhold, herunder vanskeligheder ved anlæggelsen, hvorfor de enkelte afdelinger hos børn må foretage risikovurdering i den enkelte situation. Det er af betydning for infektionsrisikoen, at forbindinger omkring PVK er intakte, rene og tørre14. Der er dog ingen forskel på, om der anvendes gaze eller transparent forbinding, men anvendelse af sidstnævnte kan gøre inspektion af indstikssted og omgivelser lettere. Feedback til klinikere på data om compliance i forhold til retningslinier for anlæggelse, anvendelse og seponering af PVK forbedrer graden af målopfyldelse19,21. Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 3 Elementer i pakken PVK-pakken indeholder fem elementer vedrørende anlæggelse, håndtering, observation og seponering af perifere venekatetre. Elementer i PVK-pakken 1. Relevant indikation for PVK foreligger før anlæggelse 2. Daglig vurdering af indikation for PVK 3. Daglig vurdering af rødme, ømhed eller hævelse svarende til indstiksstedet 4. Seponering af PVK, der er løbet subcutant, eller ved rødme, ømhed eller hævelse svarende til indstiksstedet 5. Seponering af PVK, der har siddet > 72 timer Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 4 Forbedringsmodellen I Patientsikkert Sygehus vil arbejdet være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Modellen består af to dele: 1. De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring (læs mere i afsnittet om målinger). De kliniske og organisatoriske pakker i Patientsikker Sygehus er de forandringer, som skal iværksættes for at skabe forbedringerne. 2. Målinger Hensigten med at måle i forbindelse med de kliniske pakker i Patientsikkert Sygehus er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakkerne. Måling med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige målinger på små stikprøver. Udviklerens krav til datas nøjagtighed, komplethed osv. er betydeligt mindre end forskerens og bogholderens. Det er i højere grad forandringen end niveauet, man er interesseret i. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal medicineringsfejl. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: ”hvad ønsker vi at opnå?”, ”hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?” og ”hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?”. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer siger noget om slutresultatet, ofte set fra patientens synsvinkel, fx andel patienter, der får en infektion under indlæggelse. Procesindikatorer siger noget om de procedurer og arbejdsgange, som leder frem til resultaterne, fx andelen af patienter, som får målt temperatur, puls og blodtryk ved indlæggelsen. Som supplement til resultat- og procesmålinger er det ofte en fordel at bruge såkaldte balancerende indikatorer, som måler eventuelle uønskede virkninger af forbedringsindsatsen. Hvis man fx ønsker at reducere indlæggelsestiden, kan det være en god ide samtidig at måle genindlæggelsesraten, for at holde øje med, om udskrivelse sker for tidligt. Indikatormålinger præsenteres i seriediagrammer, som viser indikatoren over tid og gør det muligt hurtigt at påvise forandringer, som sker under arbejdet med at forbedre kvaliteten. Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 5 Indikatorer Til PVK-pakken er knyttet tre indikatorer; en resultatindikator og to procesindikatorer. Resultatindikatorer: a. Procent perifere venekatetre som ved fjernelse viser tegn til inflammation eller er gået subcutant Procesindikatorer: b. Procent perifere venekatetre med relevant og aktuel indikation c. Procent perifere venekatetre som fjernes før 72 timer a. Procent perifere venekatetre som ved fjernelse viser tegn til inflammation eller er gået subcutant Type Resultatindikator. Målsætning Ikke besluttet. Tællerdefinition Antal PVK som ved fjernelse viser tegn til inflammation eller er gået subcutant. Nævnerdefinition Antal PVK som fjernes i afsnittet/afdelingen i den pågældende periode. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Oplysningerne registreres ved fjernelse af alle PVK’er i afdelingen og tælles sammen for måleperioden. Det tilstræbes, at måleperioden er så kort som mulig (dag eller uge) under hensyntagen til, at der i hver måleperiode bør findes mindst ti, gerne flere PVK’er. Når indikatorerne har opnået et tilfredsstillende niveau, kan man overveje at overgå til sjældnere stikprøver. b. Procent perifere venekatetre med relevant og aktuel indikation Type Procesindikator. Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 6 Tællerdefinition Antal PVK med relevant og aktuel indikation. Det afgøres lokalt, hvilke indikationer der accepteres for PVK samt, hvor og hvordan indikationen skal dokumenteres. Nævnerdefinition Antal PVK i afsnittet/afdelingen på det pågældende tidspunkt. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Alle PVK’er kontrolleres dagligt for tegn til inflammation, ekstravasation og indikation. c. Procent perifere venekatetre som fjernes før 72 timer Type Procesindikator. Tællerdefinition Antal PVK som fjernes mindre end 72 timer efter anlæggelse. Nævnerdefinition Antal PVK som fjernes i afsnittet/afdelingen i den pågældende periode. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Alle PVK’er kontrolleres dagligt for tegn til inflammation, ekstravasation og indikation. Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 7 Referencer 1 Timsit J-F Diagnosis and prevention of catheterrelated infections. Curr Opin Crit Care 2007; 13: 563-71. central and peripheral vascular catheters. Zentralbl Bakteriol 1998; 287 (1-2): 93-103. 11 Polderman KH, Girbes ARJ Central venous catheter use. Part 2: infectious complications. Intensive Care Med 2002; 28: 18-28. Pratt RJ, Pellowe CM, Wilson JA et al. Epic2: National evidence-based guidelines for preventing healthcareassociated infections in NHS hospitals in England. 2007; 65S: S1-S64. 3 12 2 Maki DG, Kluger DM, Crnich CJ The risk of bloodstream infection in adults with different intravascular devices: a systematic review of 200 published prospective studies. Mayo Clin Proc 2006; 81: 1159-71. Mermel, L.A. Prevention of intravascular catheterrelated infections. Ann Intern Med, 2000. 132(5): p. 391402. 13 4 L´Hériteau F, Olivier M, Maugat S et al. Impact of a five-year surveillance of central venous catheter infections in the REACAT intensive care unit network in France. J Hosp Infect 2007; 66: 123-29. 5 Mermel LA Prevention of central venous catheter-related infections: what works other than impregnated or coated catheters? J Hosp Infect 2007; 65 (S2): 30-33. O'Grady, N.P., et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Infect Control Hosp Epidemiol, 2002. 23(12): p. 759-69. 7 Blot SI, Depuydt P, Annemanns L et al. Clinical and economic outcomes in critically ill patients with nosocomial catheter-related bloodstream infections. Clin Infect Dis 2005; 41: 1591-1598. Pujol, M., et al. Clinical epidemiology and outcomes of peripheral venous catheter-related bloodstream infections at a universityaffiliated hospital. J Hosp Infect, 2007. 67(1): p. 22-9. 9 Collignon PJ. Intravascular catheter associated sepsis: a common problem. The Australian Study on Intravascular Catheter Associated Sepsis. Med J Aust 1994; 161 (6): 374-8. 10 Wischniewski N et al. Prevalence of primary bloodstream infections in representative German hospitals and their association with Patientsikkert Sygehus, PVK-pakken Version 1.0, april 2010 22 Christensen, Kristoffersen Anlæggelse og pleje af perifere venekatetre Sygeplejersken 04/2005. 23 H:S Hygiejneorganisationerne Kliniske retningslinier til forebyggelse af infektioner i forbindelse med brug af intravaskulære katetre samt epidural - og spinalkatetre. 2001. 24 Dansk Standard 2451-2. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 2: Krav til håndhygiejne Håndhygiejne Dansk standard 2451-3. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 3: Krav til intravaskulære katetre. 2001. 25 15 26 Vonberg, R.P. and P. Gastmeier Hospital-acquired infections related to contaminated substances. J Hosp Infect, 2007. 65(1): p. 15-23. 16 Esteve F, Pujol M, Limón E et. al. Bloodstream infection related to catheter connections: a prospective trial of two connection systems. J Hosp. Infect 2007; 67:30-34. 17 Randolph A, Cook D, Gonzales C, Andrew M. Benefiot of heparin in central venous and pulmonary artery catheters. A meta-anlysis of randomized controlled trials. Chest 1998;113:165-71. Råd og anvisninger fra Statens Seruminstitut Infektionshygiejne ved brug af katetre – intravaskulære, epidurale og peritoneale, 1999. Statens Seruminstitut Desinfektion i sundhedssektoren. Statens Seruminstitut, 2004. 27 National Evidece-Based Guidelines for Preventing Healthcare-Assosiated Infection in NHS Hospitals i England, 2007. 28 O´Grady NP, Alexander M, Dellinger EP et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR Recomm Rep 2002; 51 (RR10): 1-26. 29 Health Protection Agency Health Protection Agency, National confidential study following deaths from meticillin resistant Staphylococcus aureus infection. London Health Protection Agency, 2007. Yilmaz G, Caylan R, Aydin K et al. Effect of education on the rate of and the understanding of risk factors for intravascular catheter-related infections. Infect Control Hosp Epidemiol 2007; 28: 689-94. 19 Goddard, L., et al. The 'just-in-case venflon': effect of surveillance and feedback on prevalence of peripherally inserted intravascular devices. J Hosp Infect, 2006. 64(4): p. 401-2. 30 20 31 18 8 Curran, E.T., et al. Multi-centre research surveillance project to reduce infections/phlebitis associated with peripheral vascular catheters. J Hosp Infect, 2000. 46(3): p. 194202. 14 6 Orsi GB, Di Stefano L, Noah N Hospital-acquired, laboratoryconfirmed bloodstream infection: increased hospital stay and direct costs. Infect Control Hosp Epidemiol 2002; 23: 190-197. 21 Thomas, A., et al. Venflons: why can't we resist putting them in? J Hosp Infect, 2006. 63(1): p. 108-9. Maki DG, Ringer M. Risk factors for infusion-related phlebitis with small peripheral venous catheters: a randomized controlled trial. Ann Intern Med 1991; 114:845-54 Mangram AL, Horan TC, Pearson ML, Silver LC, Jarvis WR. Guideline for prevention of surgical site infection. Infect Control Hosp Epidemid 1999. 8
© Copyright 2024