1. No category

MAGTMENNESKET PÅ DEN SPRIRTUELLE ARENA
MAGTMENNESKET
PÅ
DEN SPIRITUELLE
ARENA
Spirituelle eller religiøse ledere kan
være forklædte psykopater.
De fungerer som autoriteter for folk
og kan derfor slippe af sted med at
bruge menneskers tro på tillid,
næstekærlighed og tilgivelse
som redskaber for deres eget
magtbehov.
6
www.pranamagasinet.dk
www.prana-magasinet.dk
Enhver leder har magt. En præst, en guru eller en populær spirituel underviser er
ingen undtagelse. Hvis du overgiver dig til en sådan og ”køber” hans eller hendes
lærdom i form af foredrag, belæringer, bøger, personlig vejledning, kurser uden at stille
spørgsmål og undersøge tingene selv, er du i gang med at give magten fra dig. Når du
”hjælper” ham eller hende og stiller dig til rådighed uden at forlange løn for din indsats
og tilmed fortsætter med det i flere år, er du måske mere blåøjet, end godt er.
TEKST HELENE FLENDT, CAND.PSYCH. // FOTO/ILLUSTRATION HARTWIG HKD
V
i har hørt om psykopater. Farlige, forførende, lokkende…..Mennesker som har en skjult dagsorden,
der handler om magt og bekræftelse. Vi har derimod
ikke hørt meget om hverdagspsykopaten. Og vi har
slet ikke hørt om psykopater i den spirituelle udgave.
Men de findes, og de kan være dybt skadelige for den
enkelte søgende og tillidsfulde sjæl.
Enhver leder har magt. En præst, en guru eller en populær spirituel
underviser er ingen undtagelse. Hvis du overgiver dig til en sådan og
”køber” hans eller hendes lærdom i form af foredrag, belæringer, bøger, personlig vejledning, kurser uden at stille spørgsmål og undersøge
tingene selv, er du i gang med at give magten fra dig. Når du ”hjælper”
ham eller hende og stiller dig til rådighed uden at forlange løn for din
indsats og tilmed fortsætter med det i flere år, er du måske mere blåøjet, end godt er.
Det er ikke sikkert, din spirituelle lederskikkelse er, som du tror. Han
eller hun kan være en forklædt psykopat, som blot opretholder et indflydelsesrigt og komfortabelt liv i projektørlyset fra din og andres blinde
tillid. Det kan koste dig store psykiske sår – udover den tid og de penge,
du har ofret – den dag, du opdager sandheden.
AT PRAKTISERE DET,
MAN PRÆDIKER
Gennem tiderne har den åndelige vejleder i et samfund ofte været respekteret, afholdt og beundret. Som regel med god grund: deres opførsel har været ydmyg og kærlig, tjenende fattig og rig uden skelen,
og ofte med personlige omkostninger netop for med sit eget eksempel
at kunne vise vej. Mahatma Ghandi i Indien var for eksempel sådan en
skikkelse, som levede uhyre enkelt og gik forrest, når det gjaldt ændringer for hans folk. Han insisterede f.eks. på selv at gøre sit toilet rent og
selv at vaske sit tøj, hvilket var opsigtsvækkende i en tid, da indere af
en vis stand (kaste) havde ”laverestående” indere (kasteløse) til at gøre
rent og vaske tøj for sig. Ghandi rådede aldrig andre til noget, som han
ikke selv kunne stå inde for og havde personlig erfaring med. Hans
integritet var af samme grund umådelig stærk. Han praktiserede selv
det, han prædikede.
CHARMERENDE BEDRAGER
Når vi tager fat i emnet: magtmennesket på den spirituelle arena,
er det fordi der er en fare for forførelse og udnyttelse i takt med
den stigende interesse for spiritualitet i dag. Mange slår sig op som
vejledere og lærere, og endnu andre har i forvejen opnået autoritet
i kraft af deres stilling, position eller popularitet. Men fordi mange
mennesker synes godt om noget, er det ikke ensbetydende med, at
dette er sandt, ægte eller godt i det lange løb. Man behøver blot at
nævne navnet Stein Bagger som eksempel på en charmerende bedrager, som temmelig mange folk stolede på – ganske vist i en anden
boldgade. Heller ikke folk med spirituel status er altid, hvad de giver
sig ud for at være. Deres budskaber kan være fri fantasi, som filmen
om ”Kumarè – den falske guru” er et eksempel på. Folk tror på det,
fordi de gerne vil tro på det.
Som vi fortalte om i artiklen om de falske profeter i Prana nr. 2, er
der masser af eksempler på lærere, som har fortabt sig i ganske andre
ærinder end noget, man kan kalde spirituelt. Magt, penge, berømmelse
og sex er de klassiske hovedmotiver, og enhver, som erhverver sig indflydelse og bliver en vejviser for andre, vil blive fristet før eller siden.
Desværre åbenbares det først, når den pågældende har udnyttet sine
tilhængere i en længere periode.
En spirituel leder eller guru er ofte skabt af tilhængernes projektioner.
En projektion er at overføre noget af sit eget på en anden: i dette
tilfælde at overføre sit eget lys, sin egen guddommelighed, sin egen
kærlighed på læreren. Det, man ser, er således en selv, og det er stort
set umuligt at se den anden klart på grund af projektionen.
I filmen om ”Kumarè – den falske guru” er dette tydeligt illustreret.
Filmen viser, hvordan eleverne ser op til Kumarè som deres spirituelle
leder, beder om råd om alt muligt og ser og mærker fantastiske ting:
hvidt lys omkring ham, at han er en ophøjet læremester, mærker ærkeengle osv.
”Jeg kan føle energien i ham, gennem ham” siger en elev. ”Han er
legemliggørelsen af det guddommelige”, lyder det fra en anden.
Kumaré selv (alias filminstruktøren Vikram Ghandi) siger: ”Under
skægget og dragten var jeg præcis ligesom dem”
www.pranamagasinet.dk
7
MAGTMENNESKET PÅ DEN SPRIRTUELLE ARENA
TIDLIGE PSYKOLOGISKE SKADER
Denne projektions-mekanisme har skabt og vedligeholdt en del lederskikkelser – også på den spirituelle arena - som somme tider er gået
efter posten på grund af store personlige traumer. Disse kan være så
skadede i udviklingen af deres ”jeg”, at man psykologisk taler om en
personlighedsforstyrrelse, en brist i personligheden af den art, som
man før i tiden betegnede som psykopati. Det ekstraordinært farlige
ved en psykopat er, at han er utrolig svær at gennemskue.
Han er charmerende, han lytter til folk, han ser dem og deres svage
punkter. Men det, man ikke opdager med det samme, er manipulationerne, bagtalelsen og spidsfindige løgne, der lægger sig som et rosenrødt røgslør omkring personen og som bruges absolut skruppelløst bag
det charmerende ydre som midler til mere magt og beundring. Han
knytter sig undervejs til folk – som føler sig som særligt udvalgte – men
kun så længe de tjener et formål. Derefter kan de lægge sig i bunken af
glemte ”venskaber”, ofre og nedtrådte sjæle.
Psykolog Irene Rønn Lind har skrevet en bog om denne type magtmennesker i et kristent og kirkeligt miljø – men de findes også i andre
religiøse og spirituelle sammenhænge. Desværre er det sjældent, at
ofrenes historier bliver fortalt, for psykologisk er det meget svært for
et offer at stå frem med sin version af historien. Det skyldes, at den
tillid og kærlighed, som de har udvist, har fået et alvorligt knæk, og de
vil ofte reagere med forvirring, selvdestruktivitet og tilbagetrækning.
Den psykopatiske leders reaktion derimod er altid at frikende sig selv
og kaste skylden på ofret.
Et magtmenneske i spirituel forklædning er ekstra svær at gennemskue. Det skyldes, at vi tillægger en åndelig orienteret person en høj
etik og stor troværdighed. Der følger ansvarlighed og moral med, når
man går ad en spirituel vej og fungerer som vejleder for andre. Tilsyneladende lever de pæne psykopater op til rollen: de er kærlige, venlige,
charmerende, og ingen kan se, at det kun er på overfladen. At det kun
er noget, han eller hun viser, når det tjener et formål: at få andres beundring, anerkendelse og bekræftelse/sex/penge. Det handler om at
få magt over andre og at vedligeholde kontrollen med ”menigheden”
og andre mennesker.
Det spirituelle magtmenneske kan appellere til andres omsorg og beskytterfølelse eller dynge dem til med ”kærlighed” og opmærksomhed.
Han kan opføre sig uberegneligt og forvirre ofrets stille tvivl med spirituelle udsagn om betydningen af ”tilgivelse” eller ”kærlighed”.
NÅR TILGIVELSE BLIVER
BRUGT IMOD DIG
Både i kristelig sammenhæng og andre mere udefinerede spirituelle
kredse har man forskellige idealer. Blandt de vigtigste er:
• Næstekærlighed
• Ikke bagtale
• Ikke dømme
• Tilgivelse
Det er fine og smukke idealer, men de skal ikke udøves ukritisk. Og
man må ikke forveksle for eksempel en sund opfattelse og nøgtern
vurdering med bagtalelse eller fordømmelse. Eller tro at man uden videre kan ”tilgive” svære sår og tab. Især ikke hvis det er påført en af en
forklædt psykopat, som dermed har misbrugt sin autoritet.
Desværre gør et ideal som ”tilgivelse” – som de færreste forstår den
psykologiske bearbejdning i – det muligt for en åndelig leder med psy-
8
www.pranamagasinet.dk
kopatiske træk at kunne nedbryde andre mennesker. Tilhængerne får
f.eks. besked på at tilgive alt, som de lider under og hæve sig op over
det personlige niveau. Så ofret tilgiver og tilgiver og fortæller ikke noget om, hvordan han eller hun har det dybest set. Hvis han eller hun
er modig nok til at udtrykke sin tvivl og skepsis over for lederen med
psykopatiske træk, vil denne vende det hele imod ofret selv. På grund
af den status og autoritet, som lederen har, vil ofret være tilbøjelig til at
tro på lederen og fordømme sig selv.
Da mennesker ofte opsøger en person med åndelig autoritet, når de
selv er i en tilstand af krise, er de for alvor udsatte i deres tillid og sårbarhed. De kan ende med et alvorligt traume, skyld, skam, mindreværd
som følge af et sådant overgreb - og måske endda frygt for en ”højere,
åndelig styrelse”, som vejlederen angiveligt er repræsentant for.
Pæne psykopater trives i kristne miljøer
Magtmenneskers adfærd svarer til psykopati i en pæn, socialiseret form. Derfor kalder Irene Rønn Lind dem ”pæne psykopater”
som en modsætning til de psykopater, der begår kriminalitet og
ender bag lås og slå.
I 2001 skrev hun akademisk speciale om fænomenet med flere
casestudier fra kirkelige miljøer, og det er en bearbejdet del af
specialet, som hun har fået udgivet i bogform på Credo Forlag.
Konklusionen er, at ingen kristne miljøer kan sige sig fri for mennesker med et sygeligt begær efter magt. Tværtimod synes de at
stortrives i kirker og andre kristne sammenhænge.
”Et miljø, der er præget af tillid og tilgivelse, er et sandt slaraf-
UKLARE KONFLIKTER
OG SAMARBEJDSPROBLEMER
fenland for mennesker med begær efter magt”, siger Irene Rønn
Over tid vil man kunne notere visse spor i ”magtmenneskets / den
pæne psykopats” omgivelser ifølge psykolog Irene Rønn Lind.
Magtmennesker ynder at sole sig i omverdenens beundring og bekræftelse og er derfor ofte engageret i forskellige sociale sammenhænge,
i foreninger, i sin egen virksomhed eller spirituelle organisation. Såfremt den pæne psykopat har en fremtrædende eller ledende position
her, vil man kunne se spor som:
• Anspændt stemning. Det gælder om at opføre sig ”rigtigt” og vise
succes i organisationen/kirken
• Splittelse (del og hersk). Latente konflikter i organisationen
blusser op fra tid til anden
• Uklare samarbejdsvanskeligheder
• Hemmeligholdelsesatmosfære. Der kan sprede sig en stemning om,
at man ikke må tale om lederen – og slet ikke på en negativ måde
• Tvivl bliver vendt mod en selv
”Et fællesskab, der præges af tillid og tilgivelse, er ekstra sårbart
DET ER VÆRD AT HUSKE, erkendelse og beundring. De sætter konstant sig selv i centrum,
Lind i et interview på www.domino-online.dk/?p=5061
over for en præst eller en anden leder, som vil misbruge sin autoritet og andres tillid til at få mere magt. De vil hele tiden forsøge
at fordreje sandheden en lille smule til deres egen fordel. I nogle
miljøer vil de kunne påberåbe sig en profeti fra Gud, mens de i
lutherske sammenhænge snarere vil tage et bibelvers ud af dets
sammenhæng og tolke det til egen fordel”, forklarer Irene Rønn
Lind.
Behov for beundring
Fænomenet skyldes en skævvridning i menneskets personlighedsudvikling. De pæne psykopater er ofte personer, der i barndommen har oplevet at blive forsømt i de dybere følelsesmæssige
behov og derfor i ekstrem grad har brug for magt, kontrol, anog da de ikke kan føle dårlig samvittighed eller forstå andres
at en psykopat ofte er højtbegavet, og at han normalt vil udnytte hele
sit potentiale til det yderste for at nå sine mål, som i øvrigt kan ændre
sig med tiden. Han er som nævnt er yderst veltalende og kan have en
aura af stor dygtighed og kompetence. Det er yderst vanskeligt at finde
personer i den nære omgangskreds, som tror på, at han kan være
psykopat. Derfor vil enhver, der prøver at tale ”solkongen” imod, ofte
blive ignoreret eller isoleret. £
følelser, efterlader de sig mange ofre på vejen.
Ofte har de et vindende og charmerende væsen. De er veltalende
og bruger store armbevægelser, og det tiltaler mange. Derfor kan
det tage flere år at gennemskue dem, og en stor del af kirkens
medlemmer vil være så forblændede, at de aldrig anerkender
problemet. Også fordi mange ikke vover at stille spørgsmålstegn
ved åndelige autoriteter.
” Mennesker, der har fat i andres menneskers evighed og gudsfor-
Kilder:
”Forklædt – pæne psykopater og deres ofre” af psykolog Irene
Rønn Lind, Credo Forlag, 2010
”Efter alt, hvad jeg har gjort for dig – når andre bruger frygt, pligtfølelser og skyld til at manipulere med dig”, af psykolog Susan
Forward, Borgen, 1997.
”Ud af skyggerne” af psykolog Susan Forward, Borgen, 1990
http://www.domino-online.dk/?p=5061
http://www.kritisk.dk/index.php?id=artikler/artikel5
http://www.psyke.dk/index.html
http://www.psychologytoday.com/articles/199401/charming-psychopath
hold, har en helt særlig magtposition, som er særdeles farlig, hvis
den misbruges”, siger Irene Rønn Lind.
Kilder:
www.domino-online.dk/?p=5061
”Forklædt – pæne psykopater og deres ofre” af
”Desværre gør et ideal som ”tilgivelse”
psykolog Irene Rønn Lind, Credo Forlag
– som de færreste forstår den psykologiske bearbejdning i
– det muligt for en åndelig leder med psykopatiske
træk at kunne nedbryde andre mennesker.”
www.pranamagasinet.dk
9
MAGTMENNESKET PÅ DEN SPRIRTUELLE ARENA
Karakteristika for psykopatisk adfærd
Psykopater er personer, der er optaget af at tilfredsstille
deres egne behov uden hensyntagen til omgivelserne.
De handler ofte på baggrund af impulser frem for deres
fornuft. De har let ved at lyve, bortforklare og bedrage og
skyder skylden for deres egne handlinger over på andre.
De får sjældent dårlig samvittighed og mangler ofte evnen
til at forstå andre menneskers følelser og behov (manglende empati).
Nogle psykopater er optagede af tanker om deres egen
storhed og fortræffelighed. Generelt mener de, at de i
kraft af deres særlige status har krav på særbehandling og
derfor ikke behøver følge de regler i samfundet, som andre
er underlagt. De har en udpræget trang til spænding og
psykopati og kriminel psykologi. Hare bruger flere kriterier til beskrivelsen af psykopati og udvider derved begrebets
betydning i forhold til de standardiserede diagnosesystemer, ICD10 og DSMIV.
Dr. Robert Hare har udviklet en tjekliste for psykopati.
Listen består af 20 kriterier, som kendetegner psykopatisk
adfærd. Det bør bemærkes, at professionelle bruger listen
som en del af et interview, og at den i denne sammenhæng
kun skal ses som vejledende.
• Veltalenhed/overfladisk charme
• Egocentrisk opfattelse af eget værd
• Patologisk løgner/bedrager
• Udspekuleret/manipulativ
”Tilgivelse er en proces, der begynder med oplevelse af en krænkelse med
adrenalin-kicks.
• Mangel på anger eller skyld
• Overfladiske følelser (mangel på følelsesdybde)
alle de negative følelser, som følger, over et forståelsesarbejde og besindelse på
Psykopater lider ofte også af depressioner og har op til
• Ufølsomhed / mangel på empati
den tilgivelse, man selv har modtaget, til endemålet, som er den følelsesmæssige heling.”
30 gange så stor risiko for at ende i et stofmisbrug eller
alkoholisme end andre mennesker. De har en meget dårlig
evne til at løse problemer og har på den måde også mange
brudte forhold til andre mennesker. Psykopater kan være
• Manglende ansvar for egne handlinger
• Behov for stimulering/tilbøjelighed til at kede sig
• Parasitær livsstil, udnyttende, uden gensidighed
• Opfarende/ dårlig kontrol med vrede
meget mistroiske og jaloux.
• Adfærdsproblemer i barndom/ungdom
Rent neurofysiologisk føler en psykopat mindre angst end
• Impulsivitet
andre, og har en højere grænse for stimulation. Han søger
derfor aktivt stimulation. Vedkommende kan være charmerende og endda karismatisk og være god til nøjagtigt at
aflæse andres følelsesmæssige tilstand - og dermed påvirke
andre. I den forbindelse kan han være hyperopmærksom
og tilsyneladende kærlig overfor omgivelserne. Personen
med psykopatiske træk har dog reelt svært ved at mærke
og beskrive egne følelser, og når følelser udtrykkes, så er
det på en sær umoden og unuanceret måde. Ofte omsættes følelser i kropslige symptomer/sygdom (somatisering).
.
Tjekliste
Der kan være svært at diagnosticere psykopati eller dyssocial personlighedsforstyrrelse fuldstændigt, da der er
forskellige udtryk og flere diagnosticeringssystemer. Der er
tale om et syndrom – en samling af forskellige symptomer
eller kendetegn.
Et klassifikationssystem, som anvender kategorier, men
også giver mulighed for at differentiere mellem forskellige
grader af psykopatisk adfærd, er Robert Hare’s psykopatitjekliste. Robert Hare er professor i psykologi i Canada
og berømt over en stor del af verden for sin forskning i
10
MAGTMENNESKET PÅ DEN SPRIRTUELLE ARENA
www.pranamagasinet.dk
• Mangel på realistisk, langsigtet planlægning
Tilgivelse i kristen betydning
• Uansvarlig forældreadfærd
• Undlader at acceptere ansvaret for egne handlinger
• Ungdomskriminalitet
har bundfældet sig i sindet og til, at den manifesterer sig i
Har man været udsat for en åndelig leder med psykopatisk
adfærd er det desorienterende og nedbrydende i en grad,
som andre kan have meget svært ved at forstå. Det kan give
• Forstand på og i stand til at begå kriminalitet
krænkelser med meget dybe sår i sindet. Det er vigtigt at
• Promiskuøs seksuel adfærd
opsøge professionel hjælp. Der er tale om psykisk og åndeligt
• Hyppige forhold/partnerskaber
overgreb, som man ikke kan se og som man som terapeut
• Svigt under prøvetid eller -løsladelse
skal være forsigtig med at bagatellisere. Disse ofre skal mødes
med forståelse – ikke med et hurtigt krav om tilgivelse, ud-
Passer ikke = 0 point.
jævning af skylden, forståelse for krænkeren eller med tvivl
Passer delvist = 1 point.
og spørgsmålstegn til deres historie..
Passer = 2 points.
Robert Hare har selv sat en score på over 29 som indikator
for diagnosen: dyssocial personlighedsforstyrrelse = psykopati. Hvilken type afhænger af hvor på skalaen, kriterierne
ligger. Man kan godt vise psykopatisk adfærd uden at det
giver sig udslag i en antisocial eller kriminel adfærd.
Irene Rønn Lind giver fine retningslinier for hjælp til ofrene
i sin bog, og har også uddybet betydningen af begreberne
”tilgivelse”,” ikke at dømme” og ”ikke at bagtale” i deres
sande kristne betydning. Hun har opsøgt teologer, præster
og sjælesørgere og konkluderer, at tilgivelsen skal overdrages
til Gud, fordi psykopaten først og fremmest har forbrudt sig
Kilder:
” The PCL-R Assessment of Psychopathy. Development,
Structural Properties and New Directions” af Hare, R.D.
& Neumann, C.S. i “Handbook of Psychopathy”, Patrick,
C.J., Guildford Press, 2007.
mod Gud og misbrugt sin position. At det er menneskeligt og
forståeligt for ofret at skulle arbejde med en krænkelse som
denne på det personlige plan i lang tid, at der er et følelsernes efterslæb, som er den tid, der går fra
en erkendelse
vores følelsesliv.
”Tilgivelse er en proces, der begynder med oplevelse af en
krænkelse med alle de negative følelser, som følger, over et
forståelsesarbejde og besindelse på den tilgivelse, man selv
har modtaget, til endemålet, som er den følelsesmæssige
heling.”
Det vigtigt at forstå i denne sammenhæng, at Gud er imod
enhver undertrykkelse, skade på andre og misbrug af magt,
skriver hun
Ofre for psykopater, som har et kristent livssyn, kan få en opfattelse, at Gud holder med psykopaterne, eftersom de har en
overordnet position som forælder, præst eller spirituel leder.
”Til denne position er der knyttet ordninger som at være tro,
adlyde og ære. Men det er egentlig lige modsat. De har ikke
kun krænket offeret – de har krænket Gud. De har i deres position større magt og større mulighed for at krænke og skade
andre. Men ifølge det Ny Testamente kræves der noget ekstra
af de mennesker, der har en overordnet funktion. Man skal
kunne have tillid til dem. De skal være forbilleder. Der kræves
trofasthed og selvopofrelse. De står til ansvar over for Gud i,
hvordan de forvalter deres magt, ” skriver Irene Rønn Lind.
http://www.hare.org/
www.pranamagasinet.dk
11
MAGTMENNESKET PÅ DEN SPRIRTUELLE ARENA
TEKST HELENE FLENDT, CAND.PSYCH. // FOTO/ILLUSTRATION HARTWIG HKD
Tilgivelse er imidlertid en indre forløsning og frigørelse, som ikke opstår uden videre.
Og slet ikke ved bare at sige det. Har man været udsat for overgreb af en eller anden
art, må man igennem en følelsesmæssig proces, som graver sig igennem det, der
skete og som får det udtrykt og bearbejdet. Det kan tage lang tid, og man må ikke på
forhånd forlange af sig selv, at det skal ske hurtigt og let.
AT TILGIVE ER EN
DYBTGÅENDE
PSYKOLOGISK
PROCES
D
et er smukt at tilgive – dette budskab har vi hørt i
forskellige afskygninger i århundreder. Moderne psykologi fortæller os imidlertid, at det ikke altid er godt
og faktisk kan være direkte skadeligt at tilgive. Dette
er en sandhed, som mange vil have svært ved at tage
til sig, og som derfor kræver en del forklaring.
Problemet er, at når man beskæftiger sig med begrebet ”tilgivelse”, så
når de fleste ikke længere end til at se den som både det første og det
eneste skridt på vejen til indre fred.
Tilgivelse er imidlertid en indre forløsning og frigørelse, som ikke opstår uden videre. Og slet ikke ved bare at sige det. Har man været udsat
for overgreb af en eller anden art, må man igennem en følelsesmæssig
proces, som graver sig igennem det, der skete og som får det udtrykt
og bearbejdet. Det kan tage lang tid, og man må ikke på forhånd forlange af sig selv, at det skal ske hurtigt og let.
Tilgivelse handler dels om, at man opgiver sit behov for hævn, og
dels om at man frikender den skyldige for ansvar. Det er det sidste, som
skaber problemer i den enkeltes psyke, fordi det derved kan komme
til at forstærke en meget alvorlig skade på et menneskes selvværd og
sunde udvikling. Dette er ikke bare et psykologisk problem, det er også
et spirituelt problem.
TILGIVELSE KAN VÆRE EN FÆLDE
Mange psykologer ved fra deres klienter, at tilgivelse kan være en fælde
og en flugtvej ud af vanskelige livsvilkår, smertefulde følelser og grusomme erindringer. Mennesker, som f.eks. har haft en meget problematisk
opvækst med forældre, som slog dem, hånede dem, udsatte dem for
omsorgssvigt og overgreb, har som regel så svært ved at nærme sig
de oprindelige følelser fra barndommen, at de skynder sig at gribe til
forskellige smutveje væk fra følelserne. En af disse smutveje er: tilgivelse. Har man ”tilgivet” sine skadevoldere (på den overfladiske måde),
så slipper man for at kontakte det enorme raseri og den forfærdelige
sorg, som man oplevede engang. Det er en strategi, som kun holder til
den dag, personen befinder sig i en større krise forårsaget af misbrug,
overspisning, jævnlige konflikter med omverdenen, depression, angst
osv. Og søger hjælp.
Det er – med moderne sprogbrug – ikke OK at frikende den rette ansvarlige. Et skadet barn vil rette smerten og vreden indad og tro, at det
er hans eller hendes egen skyld. Dette kan blive en livs-attitude, som
tiltrækker f.eks. manipulerende eller voldelige partnere, lederskikkelser
med psykopatiske træk eller udleves i selvdestruktive måder at leve på.
For at rette op på denne indre skævhed skal ansvaret placeres det rette
sted, nemlig hos den, der f.eks. har forgrebet sig groft på et uskyldigt
barn, har tævet og nedgjort det eller er flygtet fra alting i stoffer og
alkohol og har overladt barnet til selv at sørge for mad, tøj og måske
endda yngre søskende.
NØDVENDIGT AT BLIVE VRED OG AT SØRGE
Lad os nu sige, at et barn, som har været stærkt forsømt, forhånet
eller slået, som voksen finder en vej i religion eller spiritualitet. Lad os
sige, det er en mand, og at han hedder Niels. På denne vej vil Niels få
at vide, at han kan blive helbredt fra sin smerte ved at tilgive. Og Niels
tilgiver og tilgiver og forstår ikke, hvorfor han stadig lider af depressive
perioder og generelt bliver udnyttet af sine omgivelser.
Problemet er, at denne form for overfladisk tilgivelse tager vinden
12
www.pranamagasinet.dk
www.prana-magasinet.dk
ud af sejlene på hans indestængte følelser. Det er umuligt for ham at
erkende sin vrede mod f.eks. sin far, når han nu har tilgivet ham. Vrede
og aggressivitet er tabu – noget, som engang kun førte til flere slag og
ydmygelser – og derfor er der lagt så tungt et låg på, at Niels faktisk
ikke engang kan mærke den.
”Folk har brug for at blive vrede over det, der er sket med dem. De
har brug for at sørge over den kendsgerning, at de aldrig fik den forældrekærlighed, de længtes efter. De har brug for at holde op med at
tage brodden af eller undervurdere den skade, de har været udsat for.
Kun alt for ofte betyder ”at tilgive og glemme” det samme som: ”lade
som om, det ikke er sket””, skriver psykologen Susan Forward i bogen
”Ud af skyggerne”.
MANIPULATIONEN
Niels og mange andre som ham er havnet i tilgivelses-fælden. De kan
blive i den i årevis, hvis de finder et magtmenneske - forklædt som
åndelig lærer - der ligeledes prædiker tilgivelse uden at forstå den psykologiske proces i det. Sådanne lærere kan tilmed manipulere med
begrebet for at frikende sig selv på forhånd – på den måde tør ingen
sige ham eller hende imod af frygt for at blive stemplet som utilgivende
og ukærlig…
Niels og hans fæller har brug for en helt anden medicin: nemlig at
lære deres følelser at kende, lære at udtrykke dem, lære at placere
ansvar det rigtige sted og ikke altid tage skylden for alting på sig selv.
Det er en vanskelig vej, men den er meget vigtig både for personens
egen udvikling og for projektet: at tilgive. Caroline Myss, amerikansk
spirituel forfatter og underviser af den jordnære slags, påpeger, at lavt
selvværd er et spirituelt problem, idet den manglende tro på en selv er
det samme som en manglende tro på de usynlige kræfter i tilværelsen.
På livet og på Gudskraften. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi
behandler de sår, der resulterede i lavt selvværd. Og tilgivelse bør være
sidste punkt i behandlingen – ikke det første eller det eneste.
Først når man har gennemlevet sandheden i det, der forkrøblede en
– og her menes den følelsesmæssige sandhed – bliver det muligt at
komme overens med sit eget liv og historie. Så forsvinder behovet for
at flygte på mange forskellige måder. Og så er man i stand til at acceptere sig selv og det, der er sket på en ægte og helbredende måde.
Den accept og fred kalder nogen for ”tilgivelse”. Man kunne også
bruge andre ord som: accept, frihed, medfølelse og kærlighed. £
Kilder:
”Ud af skyggerne” af psykolog Susan Forward, Borgen, 1990
”Efter alt, hvad jeg har gjort for dig – når andre bruger frygt,
pligtfølelser og skyld til at manipulere med dig”, af psykolog
Susan Forward, Borgen, 1997.
“Sjælens Anatomi”, Caroline Myss, Borgen, 1996
”Self-esteem – your fundamental power” audio CD af Caroline
Myss, Sounds True 2002
www.pranamagasinet.dk
13