1. No category

Effekten af idræt og fysisk
aktivitet på grundforløbet
Et pilotprojekt
Stig Guldberg
Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet
– et pilotprojekt
Forfatter: Stig Guldberg
Alle fotos: ABCFilm for Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012
Professionshøjskolen Metropol
Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Februar 2013
2
Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet – et pilotprojekt
3
Indhold
Forbemærkning ................................................................................................................................................. 6
Resume .............................................................................................................................................................. 7
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 8
1.1 Projektets baggrund ................................................................................................................................ 8
1.2 Sigte og udfordring .................................................................................................................................. 8
2. Projektets indhold, design og forløb ............................................................................................................. 9
2.1 Eleverne, den fysiske træning og idrætten ............................................................................................. 9
2.2 Fokuspunkter og effektmålingernes art ................................................................................................ 10
2.3 Målinger og observationer .................................................................................................................... 11
2. 4 Projektets forløbsplan .......................................................................................................................... 12
Fase 1: Ultimo maj - medio august 2012 ................................................................................................. 12
Fase 2: Medio august - ultimo august 2012 ............................................................................................ 12
Fase 3: Primo september - medio december 2012 ................................................................................. 12
Fase 4: Medio december - ultimo december 2012 ................................................................................. 12
Fase 5: Primo januar - ultimo februar 2013 ............................................................................................ 12
3. Fejlkilder og usikkerhedsmomenter ............................................................................................................ 13
3.1 Blodsukker og blodtryk .......................................................................................................................... 13
3.2 Fedtprocent, muskelmasse og taljemål................................................................................................. 13
3.3 Udholdenhedstest ................................................................................................................................. 13
3.4 Klassernes sammenlignelighed.............................................................................................................. 14
3.5 Køn og alder ........................................................................................................................................... 14
3.6 Elevernes forskellighed og antal ............................................................................................................ 14
3.7 Fastholdelse og frafald .......................................................................................................................... 14
3.8 Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.) .................................................................. 15
3.9 Træningens indhold og sigte ................................................................................................................. 15
3.10 Kontinuitet og volumen ....................................................................................................................... 15
3.11 Tidshorisonten ..................................................................................................................................... 15
3.12 Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden) .................................................... 15
3.13 Deltagerudsagnenes troværdighed ..................................................................................................... 15
3.14 Observatørernes øjemål ...................................................................................................................... 16
3.15 Valg og fortolkning af indikatorer........................................................................................................ 16
4. Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer ..................................................................................................... 17
4
4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler) ............................................................................................................. 17
4.2 Resultater af effektmålingen ................................................................................................................. 17
4.2.1 Muskelmasse .................................................................................................................................. 17
4.2.2 Taljemål .......................................................................................................................................... 17
4.2.3 Kondital........................................................................................................................................... 17
4.2.4 Udholdenhed .................................................................................................................................. 18
4.2.5 Fedtprocent og øvrige områder ..................................................................................................... 18
5. Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil................................................................. 19
5.1 Observationsguide og indikatorer ......................................................................................................... 19
5.2 Interviews .............................................................................................................................................. 19
5.3 Referenceklassen ................................................................................................................................... 20
5.4 Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil ...................................................... 20
5.4.1 Elevernes observationer og udsagn ............................................................................................... 20
5.4.2 Lærernes observationer og udsagn ................................................................................................ 21
6. Opsummering – resultater og perspektiv.................................................................................................... 22
7. Bilag ............................................................................................................................................................. 24
7.1 Bilag 1. Sundhedsprofiler m. spørgeskema
7.2 Bilag 2. Observationsguide
7.3 Bilag 3. Sundhedsprofiler - vejledning
7.4 Bilag 4. Sundhedsprofil. Eksempel
7.5 Bilag 5. Referenceværdier og anbefalinger
7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler
5
Forbemærkning
Projektet om effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet er gennemført i sidste halvår af 2012 på
grundforløbet i autoafdelingen ved Aarhus Tech med bistand fra faglærerne Svend Erik Knudsen og Jes Foss
Christensen.
Undervisningen i idræt og fysisk træning samt målinger af fysiske sundhedsfaktorer (sundhedsprofiler) er
foretaget af Anders Rieks og Mette Bjerregaard, Projektafdelingen ved Idrætsdaghøjskolen IDA i Aarhus.
Lektor Stig Guldberg, NCE Metropol, har varetaget projektets ledelse og rapportering. Desuden har lektor
Jens Andersson, NCE Metropol, medvirket i projektarbejdet.
Projektets gennemførelse er sket i dialog med Ministeriet for Børn og Undervisning.
Projektets resultater er præsenteret på FoU-konferencen i februar 2013 og rapporten om projektet
publiceres på EMU.dk.
Februar 2013
Stig Guldberg,
Lektor
NCE, Professionshøjskolen Metropol
6
Resume
Formålet med projektet har været at undersøge, om man kan påvise en effekt på elevers sundhed, trivsel
og læring af 2 timers ugentlig idræt kombineret med 1 times fysisk træning og ergonomi. Undersøgelsen
har karakter af et pilotprojekt, der har omfattet to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for
samme uddannelse. Det ene hold har haft idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet ikke, men
fungeret som kontrolgruppe. Eleverne er fulgt over et semester ud fra det overordnede spørgsmål: hvilke
positive effekter kan identificeres ved at satse på idræt og fysisk træning? Fokus har været rettet mod såvel
fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed
og kondition), som indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil.
Gennem forløbsperioden over 20 uger er de to klasser blevet fulgt med målinger og observationer. Der er
udarbejdet sundhedsprofiler for alle elever i den første og i den sidste uge og undervejs er elevernes
udvikling fulgt gennem en kombination af observationer, spørgeskemaer og interviews. Undersøgelsen gør
resultatet op i form af effekter på henholdsvis fysiske sundhedsfaktorer og indikatorer knyttet til elevernes
trivsel, læring og sociale samspil. Med forbehold for en række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter,
som undersøgelsen redegør for, peger projektets resultater på, at der hos eleverne i klassen med idræt kan
iagttages en mærkbar positiv effekt på fire områder:
1) Fysiske faktorer:
muskelmasse, taljemål, kondital og muskulær udholdenhed
2) Trivsel:
mere energi, bedre humør og stemning i klassen, mere ro i krop og hoved og større selvtillid
3) Læringsadfærd
bedre koncentrationsevne, større modtagelighed og ro i undervisningen samt bedre evne til at
arbejde vedholdende og til at samarbejde
4) Sociale relationer:
bedre evne til at fungere sammen, bedre evne til at handle med overblik, større gensidig forståelse,
forbedret holdånd og fællessskab.
7
1. Indledning
1.1 Projektets baggrund
Idrætsaktiviteter og sundhed er de seneste år kommet i fokus på erhvervsskolerne. Det har i hovedsagen
baggrund i fire forhold: for det første, at idræt og fysisk træning hidtil ikke har spillet en nævneværdig rolle
i undervisningen og skolemiljøet; for det andet at mange erhvervsskoleelever lever usundt, har problemer
med fedme, dårlig kondition og lignende; for det tredje, at mange elever trives dårligt i og udenfor skolen
og at en stor del af dem falder fra inden uddannelsen er afsluttet og for det fjerde, at idræt og bevægelse i
undervisningen erfaringsmæssigt synes at have en positiv indvirkning på elevernes trivsel og
læringsadfærd. Det første udviklingsprojekt, der rettede blikket mod integration af sport og
sundhedsfremme i erhvervsuddannelserne, var projektet "Rum til drengene", der blev gennemført i 200910 i et samarbejde mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Aarhus Tech og Nordsjællands
Erhvervsskole 1. Projektet handlede alene om drenge og deres særlige vanskeligheder og udfordringer.
Dette projekt indikerede imidlertid klart, at en ændring af elevernes skolehverdag med mulighed for fysisk
udfoldelse havde effekt på elevernes fysiske velbefindende, trivsel og sociale samspil.
Projektet med drengene er senere fulgt op af motions- og sundhedsprojekter ved flere andre
erhvervsskoler. I skolernes arbejde med projekterne har hovedvægten været lagt på udviklingsdelen, altså
spørgsmålet om projekternes målsætning, organisering, planlægning, gennemførelse og evaluering. I
projektet "Rum til drengene" blev der også gennemført fysiske test af deltagerne, men ellers har der ikke
været sat særskilt fokus på målinger af fysiske og andre effekter (vaner, holdninger og bevidsthed) i
forbindelse med projekterne.
1.2 Sigte og udfordring
Ideen med nærværende projekt er at etablere et forsøg i lille skala, der sigter specielt på at måle de mulige
effekter af en målrettet indsats med idræt og sundhedsfremme. Kan der skabes evidens for, at idræt har
effekt på elevernes fysik, trivsel og læring? Forsøget har karakter af et pilotprojekt i miniature og
begrænses til at omfatte to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for samme uddannelse. Det
ene hold har idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet har ikke, men fungerer som kontrolgruppe.
Den korte periode er naturligvis en udfordring for effektmålingen, særligt i relation til faktorer, der fordrer
påvirkning over længere tid. Dette er imidlertid en omstændighed, som undersøgelsen er sig bevidst, men
som samtidig vanskeliggør en evt. sammenligning med gymnasieelevers sundhedstilstand og effekten af
idræt i gymnasiet.
Med dette vilkår in mente sigter forsøget mod at afdække mulige positive effekter af en satsning på idræt
og sundhed i undervisningen hos elever på et grundforløb. Fokus rettes mod såvel fysiske sundhedsfaktorer
(vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed og kondition), som
indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil.
1
Projektet "Rum til drengene" (UVM 2010) er dokumenteret med filmklip, se: uvm.dk/Uddannelser-ogdagtilbud/Erhvervsuddannelser/Fakta-om-erhvervsuddannelserne/Forsoeg-og-udvikling-i-erhvervsuddannelserne/Idraetsprojektpaa-erhvervsuddannelserne
8
2. Projektets indhold, design og forløb
2.1 Eleverne, den fysiske træning og idrætten
Undersøgelsen omfatter to hold elever på grundforløbet i auto-uddannelsen på Aarhus Tech, begge
udelukkende bestående af drenge i aldersgruppen 17-23 år. Det ene hold (testklassen) får som supplement
til den almindelige undervisning ugentligt 2 lektioner idræt suppleret af en 60 min. lektion med fysisk
træning og ergonomi, her med vægt på forebyggelse af slitage og skader som følge af belastende
arbejdsstillinger. Det andet hold (referenceklassen) fungerer som kontrolgruppe og har ikke hverken idræt
eller fysisk træning på skemaet. De første 2 lektioner omfatter almindelige idrætsaktiviteter i en idrætshal,
mens den fysiske træning og ergonomien gennemføres i elevernes værksted (en stor autohal), i
klasselokaler og på et nærliggende udendørs areal. I den sidstnævnte del udføres øvelser og træning i
elevernes almindelige arbejdstøj, altså uden omklædning. Det sker for at spare tid og lette overgangen fra
den almindelige undervisning til den fysiske træning. Det er også legitimeret af træningens indhold, der ikke
vægter voldsom fysisk udfoldelse. Den fysiske træning består af styrkeøvelser og ergonomi, tilrettet så den
ergonomiske del har relevans i forhold til de fysiske krav og arbejdsstillinger i autofaget. Som supplement
indgår der også lege og øvelser, som giver eleverne mulighed for at have sjov og som samtidig styrker deres
evne til at samarbejde og kommunikere 2.
Idrætsundervisningen foregår på mere traditionel vis. Her indgår forskellige boldspil som bl.a. hockey,
fodbold, ultimate, stikbold, høvdingebold samt cirkeltræning og stafet med samarbejdsopgaver. Vægten
lægges på spil som f.eks. hockey, hvor eleverne bidrager på mere lige fod og med mere fælles begejstring
end i mere prøvede discipliner som f.eks. fodbold, hvor der på forhånd er stor forskel på elevernes
færdigheder. Udover den fysiske træning lægges der vægt på, at eleverne styrker deres forståelse for og
evne til at samarbejde og kommunikere, tage ansvar, vise hensyn, følge spilleregler mv. Inddragelsen af
disse aspekter betyder samtidig, at der ikke er satset ensidigt på at forbedre elevernes kondition. Det er
vigtigt at have in mente i relation til effektmålingerne og vurderingen af idrætsundervisnings potentialer.
Klasselæreren deltager i både den fysiske træning (værkstedet) og idrætsundervisningen og lærerne lægger
vægt på, at samarbejde og kommunikation indgår som tema i undervisningen generelt. Hensigten er at
bringe de idrætslige værdier i spil også udenfor idrætshallen, så de kommer til at spille en aktiv rolle for
elevernes ansvarlighed og samvær. Idrætten og den fysiske træning placeres på forskellige tidspunkter i
ugeskemaet (henholdsvis tirsdag og torsdag) og ledes af en professionel idrætslærer.
2
Elevernes træning i værkstedet er dokumenteret med filmklip i projektet "Motion, sundhed og trivsel – eksempler og inspiration
til erhvervsskoler" (UVM 2012). Filmklippene kan ses på emu.dk under afsnit 1.1-1.5 (Aarhus Tech), se
http://www.emu.dk/erhverv/sundhed_idraet/motione_sundhed_film/filmkanal.html
9
2.2 Fokuspunkter og effektmålingernes art
Projektet går nu ud på at måle effekten af indsatsen ud fra flere parametre:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition)
læringsadfærd og læringsudbytte (motivation, koncentration, fastholdelse, kompetencer)
ergonomisk bevidsthed og praksis
fysisk og psykisk trivsel
motionsvaner
rygning
bevidsthed om egen sundhed
selvværd
socialt samspil
problemadfærd.
Undersøgelsens horisont indebærer, at effektmålingen må omfatte målinger af forskellig art:
a) fysiske målinger og test (sundhedsprofiler af de enkelte elever i begge klasser med tal for vægt,
BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition)
b) afdækning af elevernes motions- og rygevaner gennem spørgeskemaer, interviews og
observationer
c) afdækning af elevernes ergonomiske bevidsthed og praksis gennem observationer og interviews
(værkstedsbaseret)
d) afdækning af elevernes bevidsthed om egen sundhed gennem spørgeskemaer og interviews
e) afdækning af elevernes selvværd, sociale samspil og trivsel gennem observationer og interviews
10
f)
afdækning af elevernes læringsadfærd og evt. problemadfærd gennem observationer, evaluering
og interviews.
Målinger og observationer gennemføres i begge klasser.
De fysiske målinger foretages ved forsøgets begyndelse og afslutning. Eleverne får her udarbejdet en
individuel sundhedsprofil, der muliggør dokumentation af fysiske effekter (se bilag 1).
De øvrige indikatorer observeres og evalueres undervejs og ved projektets afslutning. Observationer og
interviews sker her med udgangspunkt i projektets observationsguide, der
henvender sig særskilt til eleverne, klasselærerne og idrætsinstruktøren (se bilag 2). Observationsguiden
består af en række spørgsmål, der udgør en ramme og ledetråd for de observationer, som henholdsvis
eleverne, lærerne og idrætslæreren skal gøre sig undervejs om evt. ændringer som følge af idrætten og den
fysiske træning. Guiden sætter samtidig dagsordenen for de opfølgende interviews.
2.3 Målinger og observationer
Metodisk kombinerer projektet en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Målinger af elevernes sundhedsprofiler baserer sig på kvantitative data (blodtryk, vægt, kondition mv.), mens afdækningen af indikatorer
knyttet til elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer sker på basis af spørgeskemaer, observationer og
interviews. Denne del af afdækningen involverer og kombinerer således observationer og udsagn fra elever,
klasselærere og idrætslærer.
Spørgeskemadelen knytter sig til målingerne af den fysiske sundhedsprofil. I forbindelse med målingerne i
starten og slutningen af forløbet besvarer eleverne her en række spørgsmål vedr. livsstil (kost, rygning,
alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) og vurdering af eget helbredsniveau. Det
sidstnævnte sker i form af et SF-8 skema (Short-Form Health Survey), som består af spørgsmål fra alle 8
kategorier i det omfattende i SF-36, som er anvendt og valideret til måling af generelle helbredsbegreber i
internationale og danske befolkningsundersøgelser.
Observationerne tager udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer for henholdsvis elever, klasselærer og idrætslærer. Observationerne retter sig mod indikatorer for elevernes trivsel, læringsadfærd og
relationer og foretages løbende gennem hele projektforløbet.
Interviewene tager ligesom observationerne udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer. De
gennemføres i starten, midtvejs og til slut med henholdsvis elever (to grupper på fem fra hver klasse),
klasselærere og idrætslærer og har karakter af erfaringsinterviews. Formålet er at italesætte
observationerne og at nå frem til formuleringen af bærende og dækkende udsagn.
Målingerne af elevernes sundhedsprofiler udføres af projektafdelingen ved IDA, Idrætsdaghøjskolen i
Aarhus, der har stor erfaring på dette område.
11
2. 4 Projektets forløbsplan
Projektet har omfattet fem faser og er forløbet efter følgende plan:
Fase 1: Ultimo maj - medio august 2012
• Forberedelse og organisering af forsøget (2 klasser, deres lærere samt IDA, Idrætsdaghøjskolen Aarhus)
• Fastlæggelse af undersøgelsens parametre (sundhedsprofiler, kost- og rygevaner, motivation for
læring, ergonomisk bevidsthed, trivsel, socialt samspil, koncentration, adfærd mv.)
• Udarbejdelse af observationsguide til elever, klasselærere og idrætslærer.
Fase 2: Medio august - ultimo august 2012
• Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (1. måling)
• Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer).
Fase 3: Primo september - medio december 2012
• Observationer og elevsamtaler parallelt med undervisning/idrætsaktiviteter/fysiske aktiviteter
• Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer)
• Dokumentation med filmklip fra undervisningen i fysisk træning.
Fase 4: Medio december - ultimo december 2012
• Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (2. måling)
• Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer).
Fase 5: Primo januar - ultimo februar 2013
• Opsamling og analyse på resultaterne af fysiske test og målinger samt observationer og interviews
• Udarbejdelse af rapport, der redegør for undersøgelsens forløb og resultater.
12
3. Fejlkilder og usikkerhedsmomenter
Til målinger, observationer, interviews og fortolkning af data knytter der sig en række mulige fejlkilder og
usikkerhedsmomenter, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det er faktorer, som projektet forsøger
at tage højde for, eller hvor det udtrykker forbehold med hensyn til resultatet. De potentielle fejlkilder er af
forskellig art og betydning og angives her i en uprioriteret rækkefølge.
3.1 Blodsukker og blodtryk
Eleverne har inden målingerne til hver af de to sundhedsprofiler fået udleveret et sæt retningslinjer og
modtaget instruktioner i forhold til at kunne leve op til dem (se bilag 3 ).
Formålet med retningslinjerne har været, at eleverne skulle møde bedst muligt forberedt til
sundhedsprofilerne, så vi på den måde kunne minimere fejlkilder og eventuelle fejlmålinger.
Blodsukkeret er meget påvirkeligt, og hvis eleverne ikke lever op til kravet om ikke at indtage et større
måltid inden for to timer før sundhedsprofilen, eller hvis de har indtaget noget sukkerholdigt kort før, vil
målingen ikke blive valid.
Blodtrykket er ligeledes en meget påvirkelig værdi, og en smule nervøsitet, stress eller blot let fysisk
arbejde (let gang, værkstedsarbejde eller lignende), vil kunne påvirke målingen i negativ retning. Rygning,
kaffe osv. kan også påvirke blodtrykket.
Derfor er det vigtigt, at eleverne har levet op til retningslinjerne. Selvom dette er forudsat, kan det ikke
udelukkes, at der optræder fejlkilder her.
3.2 Fedtprocent, muskelmasse og taljemål
For at minimere fejlkilder har vi valgt at operere med en fejlmargen.
Fedtprocent: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 % forskel fra 1. til 2. måling.
Muskelmasse: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 kg forskel fra 1. til 2.
måling.
Taljemål: Stigende eller faldende tendens markeres først ved min. 2 cm forskel fra 1. til 2. måling.
3.3 Udholdenhedstest
Vilkårene for måling af sundhedsprofilerne og for udholdenhedstest har været sådan, at det har været
nødvendigt at teste flere personer i samme rum.
Meningen med testene var, at eleverne skulle udføre fem små øvelser og i hver enkelt øvelse lave så mange
gentagelser som overhovedet muligt eller holde en given position i så lang tid som muligt.
Da de to test udføres i henholdsvis august og december er elevernes påklædning forskellig fra 1. til 2.
måling, hvilket kan have en effekt i forhold til resultaterne. Specielt betyder fodtøjet noget i forhold til
øvelsen static squat.
13
Desuden kan mange elever huske deres resultat fra første test, og de har derfor ”en gulerod” at gå efter i
stedet for at koncentrere sig om testen i sig selv. Det vil også kunne påvirke resultatet.
Med hensyn til de statiske øvelser (skulderøvelse og static squat): Det har her betydning, hvordan eleverne
bliver parret, da de ikke laver testene alene, men i små grupper på 2-4 personer. Det betyder, at de vil
kunne måle sig med hinanden, hvilket ligeledes vil kunne influere på resultatet.
3.4 Klassernes sammenlignelighed
De to klasser, der følges over 20 uger, er valgt efter at de er formeret, dvs. at de ikke er sammensat til
formålet. Det betyder, at der vil kunne optræde skævheder set i forhold til klasser sammensat efter en
normalfordeling med hensyn til alder, fysik, kost- og motionsvaner mv. Tvingende logistiske
omstændigheder betød desuden, at de to klasser kom til at bestå af henholdsvis et 40-ugers (testklassen)
og et 20-ugershold (referenceklassen). Der er i begge tilfælde tale om elever (drenge) på grundforløbet til
autouddannelsen, men det kan ikke udelukkes, at holdsammensætningen kan påvirke de to gruppers
sammenlignelighed.
3.5 Køn og alder
Undersøgelsen omfatter alene drenge i alderen 17-23 og udsiger således kun noget om effekten på elever
af hankøn.
Elevernes alder spiller ind på den måde, at faktorer som fedme, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og
dårlig kondition ikke optræder så hyppigt som det ville have været tilfældet, hvis eleverne havde været
ældre. Det må derfor også antages, at drengenes unge alder og sundhedstilstand udgør faktorer, der kan
indvirke hæmmende på de målelige effekter af den fysiske træning.
3.6 Elevernes forskellighed og antal
Det må antages, at de målelige effekter af idræt og fysisk træning er betinget af elevernes forskellighed i
udgangspunktet med hensyn til kondition, vægt, fysisk og mental sundhedstilstand, motions- og kostvaner
mv. Da klasserne er tilfældigt sammensat og der alene er tale om et meget begrænset antal elever, betyder
det, at man ikke uden forbehold vil kunne generalisere på resultaterne. Hertil fordres et langt større antal
elever og en undersøgelse i en helt anden skala.
I resultaterne fra sundhedsprofilerne angives elevtallet i første og anden måling til henholdsvis 16
(referenceklassen) og 15 (testklassen). Tallene angiver alene de elever, der optræder ved begge målinger.
Det betyder, at elever, der ikke har været til stede første eller anden gang, ikke er talt med her.
3.7 Fastholdelse og frafald
Opgørelsen viser at der pr. 20/8 2012 var 24 elever i testklassen og 22 i referenceklassen. Pr. 21/12 2012
var tallene faldet til henholdsvis 21 og 16. Frafaldet er altså større i referenceklassen. Umiddelbart kunne
dette muligvis forlede til en slutning i retning af, at idrætten så har en gunstig effekt på elevernes
fastholdelse. Vi afholder os imidlertid helt fra at slutte i den retning på ovennævnte baggrund, da vi ved, at
en række forskellige faktorer kan spille ind i forhold til elevernes frafald og de konkrete tal.
14
3.8 Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.)
Testene bliver udført på to forskellige årstider, hvilket kan betyde en hel del for den enkelte elevs vaner
med hensyn til bl.a. motion og kost.
Generelt ved man, at folk er en anelse tungere i vinterperioden end i sommerperioden, hvilket bl.a. kan
begrundes i andre kostvaner (man spiser generelt lettere om sommeren) og motionsvaner (man er generelt
mere aktiv om sommeren end om vinteren). Årstiderne kan derfor udgøre en fejlkilde i forhold til måling af
konditionstallet og evt. også udholdenhedstesten.
3.9 Træningens indhold og sigte
Projektbeskrivelsen til dette projekt har været bred og derfor har indsatsen ikke kun været målrettet mod
at forbedre elevernes fysiske tal. Fokus har også været på at styrke elevernes bevidsthed om ergonomi,
fremme deres trivsel og implementere værdierne fra idrætten. Bl.a. er der blevet arbejdet med værdier
som kommunikation, samarbejde, gruppedynamik og roller. Denne vægtning har givet haft indvirkning på
de rent fysiske effekter, som må antages at ville have været større, hvis indsatsen havde været mere
målrettet mod det fysiske.
3.10 Kontinuitet og volumen
Udgangspunktet hed 2½ times undervisning (svarende til 3 lektioner) om ugen i 17 uger, men
undervisningen blev på grund af praktikker og ferier aflyst i sammenlagt 5 uger, hvilket betød, at det
gennemsnitligt kun blev til 1¾ times undervisning om ugen. I og med at undervisningen derfor er blevet
afbrudt gentagne gange henover efteråret, er det gået ud over kontinuiteten i undervisningen.
Der er grund til at antage, at bruddet på kontinuiteten og den nedsatte volumen i træningen har haft en
hæmmende indvirkning på de målelige effekter af specielt den fysiske træning.
3.11 Tidshorisonten
Pilotprojektet forløber over et interval på sammenlagt 17 uger som er en begrænsende tidshorisont set i
forhold til muligheden for at opnå målelige effekter.
3.12 Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden)
Effektmålingerne retter sig mod udbyttet af idrætten og den fysiske træning på grundforløbet, men
inkluderer ikke hvordan og i hvilket omfang påvirkninger uden for skoletiden evt. indvirker på elevens
kondition, trivsel og sundhedstilstand. Nogle elever dyrker sport i fritiden, andre motionerer dagligt ved at
køre på cykel og lign., og det er naturligvis faktorer, der kan indvirke på elevernes sundhedsprofiler på linje
med positive eller negative ændringer i deres vaner med hensyn til kost, rygning og alkohol.
3.13 Deltagerudsagnenes troværdighed
Vurdering af effekterne på elevernes trivsel, læringsadfærd, sociale relationer mv. baserer sig delvis på
elevernes udsagn i spørgeskemaer og interviews. Selvom der ikke forlods er grund til at betvivle elevernes
oprigtighed, når de udtaler sig om deres trivsel, velbefindende, vaner og lignende, er det vigtigt at være
15
opmærksom på, at spørgerammens dagsorden – spørgsmålet om de målelige effekter – muligvis kan
påvirke elevernes oplevelser og udsagn i en for undersøgelsen positiv retning.
3.14 Observatørernes øjemål
På samme måde som elevernes oplevelser og udsagn kan være farvet af undersøgelsens intention om at
afdække positive effekter gælder dette observatørernes øjemål. Der kan være en risiko for, at man
observerer det, man helst vil se. Det er en omstændighed, som undersøgelsen er bevidst om og tager højde
for ved at krydse udsagn, så vurderinger af effekter baseres på mere end en kilde.
3.15 Valg og fortolkning af indikatorer
Valget af indikatorer i den del af undersøgelsen, der baserer sig på observationer og interviews er
naturligvis styrende for undersøgelsen. Der er lagt vægt på, at horisonten ikke er begrænset til fysiske
målinger, men indbefatter effekter i forhold til elevernes trivsel, sociale relationer, læringsadfærd,
bevidsthed om egen sundhed mv. De målelige effekter på disse faktorer er vanskeligere at gøre op, end når
det handler om sundhedsprofiler baseret på puls, vægt, blodsukker mv. Undersøgelsen bestræber sig
derfor på formuleringen af udsagn, der baserer sig på en kombination af indikationer, observationer og
interview.
16
4. Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer
4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler)
Projektet blev påbegyndt og afsluttet med en sundhedsprofil af eleverne i begge klasser. Sundhedsprofilen
bygger på elevernes besvarelse af spørgeskema om deres helbredstilstand og livsstil kombineret med en
række målinger og test (se bilag 4).
Profiltesten omfatter fire områder:
1.
2.
3.
4.
Elevens vurdering af egen helbredstilstand
Fysiske målinger (blodtryk, BMI, fedtprocent, kolesterol, blodsukker, konditionstal og taljemål)
Livsstil (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand)
Udholdenhedstest.
Resultatet af sundhedsprofilerne giver mulighed for at udmåle effekterne i to dimensioner, henholdsvis
relativt og sammenlignende. Resultaterne kan således både gøres op i form af evt. ændringer, der er sket
undervejs fra 1. til 2. måling, og i form af en sammenligning af resultaterne de to klasser imellem (se bilag 5
og bilag 6). Begge dimensioner indgår i opgørelsen af resultaterne nedenfor.
4.2 Resultater af effektmålingen
Når resultaterne gøres op, viser der sig en forskel på 4 områder:
•
•
•
•
muskelmasse
taljemål
kondital
udholdenhed.
4.2.1 Muskelmasse
Her gør der sig en markant forskel gældende, idet 53,3 % af eleverne i testklassen (dvs. 8 af 15) opnår en
stigning i muskelmasse mod blot 20 % i referenceklassen (3 af 15).
4.2.2 Taljemål
Her kan iagttages en tilsvarende forskel, idet 66,7 % af eleverne i testklassen (dvs. 10 af 15) udviser en
faldende tendens mod blot 20 % af eleverne fra referenceklassen (3 af 15).
4.2.3 Kondital
Med hensyn til analysen af konditallet i de to klasser er der taget afsæt i en faldende tendens frem for en
stigende tendens grundet at elevernes fysiske aktivitetsniveau typisk er faldende fra sommer til vinter. Her
kan vi notere, at ingen af de elever fra testklassen, der lå i grupperne ”meget lav eller lav kondition” er
faldet i kondition. Videre er der taget udgangspunkt i elever med et lavt udgangspunkt (”lavt eller meget
lavt kondital”), ud fra den vurdering, at den svageste/dårligste gruppe har særlig relevans i forhold til
sundhedstiltag på erhvervsskolerne. Elever med et godt eller højt kondital er som regel aktive i idræt, og vil
derfor sjældent opleve en målelig effekt på konditallet som følge af 3 timers ekstra ugentlig fysisk aktivitet.
Resultatet fra 1. til 2 måling viser, at der er en markant større gruppe af elever med et dårligt udgangspunkt
(”meget lav eller lav kondition”), der har forbedret sig 10 % eller mere i testklassen (60 % svarende til 6 af
17
10) sammenlignet med referenceklassen (0 % svarende til 0 af 9). Tilsvarende er der også et markant fald i
antallet af elever i kategorien ”meget lavt kondital” fra 1. til 2. måling i testklassen (fra 50 til 18,8 %)
sammenholdt med referenceklassen (fra 46,7 til 33,3 %).
4.2.4 Udholdenhed
Også i udholdenhedstesten er der en tendens til at testklasseeleverne har forbedret sig mere end eleverne i
referenceklassen. Man kan se en tendens til en lidt større andel i testklassen, der har forbedret sig i de
dynamiske test (armstrækninger, kropshævninger og maveøvelse), hvor eleverne arbejder én ad gangen.
Det gælder hvis vi kigger på en absolut forbedring i antallet af gentagelser, men også hvis vi ser på
procentvis forbedring på hhv. 10 og 20 %.
4.2.5 Fedtprocent og øvrige områder
Udover de 4 områder kan der også være grund til at hæfte sig ved en tendens vedr. fedtprocent.
I måling af fedtprocenten i henholdsvis 1. og 2. måling er der i kategorierne ”undervægtig”,
”normalvægtig”, ”overvægtig” og ”meget overvægtig” ingen nævneværdige forskelle på eleverne i de to
klasser, men der kan iagttages et større antal elever, hvis fedtprocent er faldet i testklassen (46,7 %,
svarende til 7 af 15, mod 26,7 %, svarende til 4 af 15 i referenceklassen).
På alle de øvrige områder i den fysiske del af sundhedsprofilen (dvs. BMI, blodsukker, kolesterol og
blodtryk) og punkterne under livsstil (dvs. kost, rygning, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand)
er der stort set tale om status quo fra 1. til 2. måling.
18
5. Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil
5.1 Observationsguide og indikatorer
Denne del af undersøgelsen er baseret på observationer og interviews, der inddrager alle projektets
aktører: eleverne, klasselærerne, idrætsinstruktøren, testerne og projektlederne. Der er her taget
udgangspunkt i observationsguiden udformet til henholdsvis eleverne, klasselærerne og idrætslæreren (jvf.
bilag 2). I observationsguiderne har der været fokus på en række spørgsmål og indikatorer, som vi har anset
som relevante for at kunne følge evt. ændringer. Følgende er eksempler på gennemgående indikatorer for
elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer, som elever og lærere har skullet være opmærksomme på:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Velbefindende (fysisk og psykisk)
Humør
Energi
Selvtillid
Fremmøde
Evne til at koncentrere sig
Evne til at deltage aktivt i undervisningen
Evne til at arbejde vedholdende
Evne og vilje til samarbejde
Samvær med de andre
Udbytte af undervisningen.
Guiderne og de enkelte indikatorer er blevet introduceret og diskuteret på indledende og særskilte møder
med henholdsvis lærerne (klasselærerne for de to klasser), idrætsinstruktøren og eleverne (en gruppe på 5
elever fra henholdsvis testklassen og referenceklassen). Eleverne i de to grupper er valgt efter målingen til
den første sundhedsprofil og således, at de udgør et repræsentativt udsnit med hensyn til alder, fysisk form
og livsstil.
5.2 Interviews
Der har derefter været gennemført interviews i tre omgange undervejs i forløbet – i starten, midtvejs og
ved projektets afslutning 19 uger senere. Interviewene har haft karakter af erfaringsinterviews og er
gennemført særskilt med de enkelte aktører (dvs. klasselærerne, idrætsinstruktøren og hver af de to
elevgrupper) og har været ledet af projektlederne. Hvert interview har haft en varighed af 60-90 min.
Under interviewene er der taget udgangspunkt i spørgsmålene i de enkelte observationsguides. Derudover
har de interviewede haft lejlighed til at tilføje yderligere iagttagelser.
I interviewene ved starten af forløbet var de medvirkendes udsagn naturligt præget af nogen usikkerhed.
Undervisningen havde kun været i gang i 2 uger og det prægede selvsagt muligheden for at observere og
besvare spørgsmålene, specielt vedrørende effekten af idrætten og den fysiske træning.
I interviewene midtvejs og i særdeleshed ved afslutningen af forløbet var situationen ikke overraskende
anderledes og præget af langt flere og sikrere observationer. Det gjaldt for alle interviewede.
19
5.3 Referenceklassen
Referenceklassen og dens klasselærer frembød imidlertid en særlig udfordring, idet spørgsmål og
observationer her ikke kunne omfatte erfaringer med effekten af idræt og fysisk træning. Observationerne
var derfor alene rettet mod elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil. Det betød, at
referenceklassens funktion som grundlag for sammenligning ikke var anvendelig på samme måde som det
var tilfældet med de fysiske målinger. Referenceklassen var fra starten en relativt velfungerende og
homogen klasse, hvor der ikke forekom mærkbare ændringer undervejs på de områder, vi observerer. Som
sådan kan klassen imidlertid tjene som baggrund for en profilering af testklassen og de ændringer, der
forekommer her.
5.4 Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil
I opsamlingen på interviewene samlede interessen sig om testklassen og spørgsmålet om der kunne
observeres effekter af idrætten og den fysiske træning. Når det gælder elevernes vaner med hensyn til
rygning, alkohol og sundhedstilstand, er deres egne udsagn helt entydige: her oplever de ikke ændringer
undervejs eller som følge af undervisningen. Eleverne er blevet mere optaget af deres egne fysiske evner
(udholdenhed og kondital), men det er ikke en bevidsthed, der har sat sig mærkbare spor i ændret adfærd.
Kan eleverne ikke observere en effekt på deres sundhed og vaner, er de til gengæld klare i mælet om
effekten på en række andre faktorer, der vedrører deres trivsel, læringsadfærd og sociale relationer.
5.4.1 Elevernes observationer og udsagn
Eleverne fremhæver følgende:
•
•
•
•
•
Den enkeltes humør og stemningen i klassen
Begge dele påvirkes positivt, både af selve aktiviteten (mens den foregår) og af eftervirkningen. Den
fysiske aktivitet kombineret med lege og spil fremmer glæden.
"Vi har det sjovt og ens humør og stemningen bliver bedre af det", som det formuleres af en elev.
Mere energi
Eleverne fremhæver, at deres energi bliver boostet, de dage hvor de har haft idræt eller træning. En
elev udtrykker sig således "Jeg plejer at være dorsk og lægge mig, når jeg kommer hjem fra skolen. Nu
har jeg energi til at lave noget i stedet for."
Ro i krop og hoved
Eleverne oplever, at den fysiske udfoldelse fjerner uro i kroppen og samler tankerne.
En elev udtrykker sig sådan: "Normalt får jeg bobler i kroppen efter et par timer og har svært ved at
sidde stille. Jeg har også svært ved at slappe af og koncentrere mig. De dage, vi har sport, kører det
meget bedre og jeg har heller ikke så tit hovedpine"
Evnen til at koncentrere sig i de øvrige timer
Eleverne giver udtryk for, at de har lettere ved at koncentrere sig og flere bemærker, at de kan holde
koncentrationen længere. En elev formulerer sig på denne måde: "Jeg har svært ved at koncentrere
mig, når vi har teori og opgaver, men det hjælper, når vi har idræt. Jeg er helt sikkert blevet bedre til
det."
Alle kan fungere sammen
Eleverne giver udtryk for, at de taler meget sammen uden kliker og er opmærksomme på hinanden. Der
20
er en god humor, også drillerier, men ingen mobning. En elev udtrykker sig sådan: "I idræt lærer vi
hinanden at kende på en anden måde. Alle taler med alle. Der er heller ikke nogen, der bliver holdt
udenfor. Vi får det til at fungere, ligesom når vi spiller på hold".
5.4.2 Lærernes observationer og udsagn
Elevernes udsagn suppleres af lærernes (klasselærer og idrætslærer):
•
•
•
•
•
•
Koncentration og ro i undervisningen
Klasselæreren observerer, at eleverne generelt forbedrer deres evne til at arbejde koncentreret og tage
aktivt del i undervisningen. Det gælder i særlig grad de elever, der fra starten har haft svært ved at
koncentrere sig og fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen. Klasselæreren formulerer det
således: "Den fysiske træning lægger en dæmper på deres uro. De kan bedre sidde stille med en opgave
og arbejde koncentreret i længere tid. De er mere modtagelige for læring. Når der er deltagelse og
engagement er der også ro i klassen".
Idrætslæreren: "De er blevet bedre til at bringe energien ned, til at bruge energi, når den skal bruges, og
lytte, når der skal lyttes. Det optimerer processen, vi undgår spildtid og det giver en bedre oplevelse for
alle".
Gensidig forståelse og hensyn
Lærerne hæfter sig ved, at eleverne kommer til at fungere så godt sammen og omgås hinanden
respektfuldt.
Klasselæreren udtrykker det således: "De (eleverne) fungerer som et stort hold, ligesom i idrætstimen.
De kender hinanden og de accepterer hinandens forskelligheder." Og idrætslæreren: "Ikke i alle klasser
kan man tale om fællesskab. Her kan man!"
Handle med overblik
Lærerne observerer, at eleverne efterhånden bliver bedre til at agere med overblik, når en opgave skal
udføres eller der opstår et problem. Det er en kompetence, der arbejdes med i idrætstimerne, og som
mange af eleverne demonstrerer i både idrætshallen og værkstedet.
Idrætslæreren udtrykker det sådan: "Eleverne har bevæget sig fra et overvejende "vil selv" til en meget
større grad af holdånd og samarbejde."
Arbejde vedholdende
Lærerne observerer, at eleverne bliver bedre til at arbejde vedholdende med en opgave. Det sker
parallelt med at eleverne i idræt træner viljestyrke.
"De giver ikke så let op og er blevet bedre til at bide tænderne sammen", som klasselæreren udtrykker
det.
Samarbejde og accept af spilleregler
Lærerne bemærker, at eleverne er blevet bedre til at kommunikere og samarbejde om en opgave og til
at acceptere spillereglerne. "De tænker og handler ikke så egocentrisk, men mere i forhold til opgaven
og hvad samarbejdet kræver af dem. Det er stadig en udfordring for dem, men de er klart blevet bedre",
som idrætslæreren formulerer det.
Selvtillid
Lærerne hæfter sig ved, at flere af eleverne manifesterer sig med større synlig selvtillid. "De får nogle
små sejre i idrætstimerne og de vinder respekt hos de andre. Det stiver deres selvtillid af. Det smitter
også af på det sociale i klassen", som klasselæreren formulerer det.
21
6. Opsummering – resultater og perspektiv
Undersøgelsen har sigtet på at afdække, om der kunne spores effekt på elevernes fysik, trivsel og læring af
tre timers ugentlig idræt og fysisk træning. Vi har tidligere peget på en række forhold, mulige fejlkilder og
usikkerhedsmomenter, som er vigtige at have in mente i forbindelse med målinger af denne art, ikke
mindst undersøgelsesperiodens begrænsede varighed og det begrænsede antal medvirkende elever taget i
betragtning. Når vi gør undersøgelsens resultater op, vælger vi derfor også at tale om tendenser. Egentlig
validitet ville fordre en undersøgelse i en langt større skala.
Betragtet på sine egne præmisser er undersøgelsen imidlertid relativt klar. Den viser, at der hos eleverne
kan iagttages en mærkbar positiv effekt på fire områder:
1. Fysiske faktorer: muskelmasse, taljemål, kondital og muskulær udholdenhed
2. Trivsel
Effekten gør sig gældende i form af mere energi, bedre humør og stemning i klassen, mere ro i krop og
hoved og større selvtillid
3. Læringsadfærd
Effekten gør sig gældende i form af bedre koncentrationsevne, større modtagelighed og ro i
undervisningen samt bedre evne til at arbejde vedholdende og til at samarbejde
4. Sociale relationer
Effekten gør sig gældende i form af bedre evne til at fungere sammen, bedre evne til at handle med
overblik, større gensidig forståelse, forbedret holdånd og fællessskab.
Selv med et begrænset timetal og en relativt kortvarig periode er det muligt at registrere effekt på
områder, der er vitale for elevernes sundhed, trivsel, læring og sociale relationer. Hvad angår de sidste tre
områder er det vigtigt at være opmærksom på, at de naturligvis spiller sammen, selvom de her er adskilt
analytisk. Det er også nærliggende, at der forekommer synergi. Den enkeltes oplevelse af at fungere godt i
det sociale fællesskab kan spille forstærkende ind på selvtilliden, der evt. igen påvirker evnen til at
koncentrere sig osv.
Der kan måske også være grund til at hæfte sig nærmere ved effekterne på læringsadfærden. Det har ikke
været muligt i projektet at finde indikatorer, der kunne lede til udsagn om positive effekter på elevernes
standpunkter som følge af idrætsaktiviteterne. Vi har ikke grundlag for at hævde, at eleverne skulle blive
dygtigere eller få bedre karakterer som følge af idrætsundervisningen. En sådan direkte sammenhæng vil
givet blive meget vanskelig at validere.
Vi har til gengæld en vigtig pointe, der har relevans for sagen, idet undersøgelsen peger på, at elevernes
læringsadfærd (deres evne til at koncentrere sig, skabe ro, tage imod, samarbejde og arbejde vedholdende)
tilsyneladende lader sig påvirke positivt og at idrætten og den fysiske træning kan spille en rolle her.
Til undersøgelsens resultater hører også, at det ikke har været muligt at registrere effekt på elevernes
vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol, motion mv. Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på
en særlig problemstilling, som knytter sig til hvad vi kunne kalde effekternes reaktionstid. På nogle områder
er en effekt således først mulig at aflæse efter længerevarende påvirkning. At der ikke på kortere sigt kan
registreres effekter på elevernes sundhedsvaner er derfor ikke ensbetydende med, at der ikke gør sig en
22
effekt gældende. Her fordres der sandsynligvis mere tid. Det er en vigtig pointe med henblik på opfølgende
undersøgelser på dette område.
Da undersøgelsen blev iværksat nærede vi en sund skepsis med hensyn til, om det ville være muligt at
påvise positive effekter i løbet af den korte periode og med det begrænsede elevtal som udgangspunkt.
Med alle forbehold in mente peger undersøgelsen imidlertid på, at idræt og fysisk træning selv i mindre
omfang har en mærkbar effekt på elevernes fysiske tilstand, trivsel, læring og sociale samspil. Det taler for,
at vi interesserer os for i højere grad at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen på
erhvervsskolen og for at at udvide og uddybe vores viden om, hvordan og hvorfor idrætten virker.
23
7. Bilag
7.1 Bilag 1. Sundhedsprofiler m. spørgeskema
7.2 Bilag 2. Observationsguide
7.3 Bilag 3. Sundhedsprofiler - vejledning
7.4 Bilag 4. Sundhedsprofil. Eksempel
7.5 Bilag 5. Referenceværdier og anbefalinger
7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler
24
7.1 Bilag 1. Sundhedsprofiler m. spørgeskema Navn:______________________________________ Uddannelse:________________ Tid:_________________ IDA­medarbejder:______________________________________________________________________________ Indledende data Køn: Mand / Kvinde ____________ år Alder: Angiv om du er..: 1. måling Hjemmeboende:_____ Udeboende:_____ 2. måling Hjemmeboende:_____ Udeboende:_____ Har du fulgt de udleverede retningslinjer op til testen?: 1. måling Ja:_____ 2. måling Nej:_____ Ja:_____ Nej:_____ Hvis nej – hvilke retningslinjer har du ikke fulgt?: 1. måling ____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________ 2. måling ____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
____________________________________________
SF­ 8 Spørgsmålene i SF‐8 kategorien bedes besvaret ud fra en vurdering af dit generelle helbredsniveau (der skal således ses bort fra akutte skader og skavanker efter uheld, træning og lignende) 1. måling 1. Hvordan vil du overordnet set vurdere dit helbred gennem den sidste uge? Meget dårligt Dårligt Middel Godt Meget godt 2. Hvor meget har fysiske helbredsproblemer forhindret dig i fysiske aktiviteter (såsom almindelig gang, gang på trapper osv.) gennem den sidste uge? Totalt forhindret Ret meget Middel Lidt Overhovedet ikke 3. Hvor meget besvær har du haft med at udføre dine gøremål på skolen og på dit arbejde gennem den sid‐
ste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Intet 4. Hvor meget smerte i kroppen, har du haft gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ingen 5. Hvor meget energi føler du, at du har haft gennem den sidste uge? Overhovedet ingen Lidt Middel En del Rigtig meget 6. Hvor meget har fysiske eller følelsesmæssige problemer begrænset dine sociale aktiviteter med familie og venner gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke 7. Hvor meget har du lidt af følelsesmæssige problemer (såsom at føle dig rastløs, deprimeret, irritabel osv.) gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke 8. Hvor meget har personlige eller følelsesmæssige problemer forhindret dig i at udføre dit daglige arbejde (skole, daglige aktiviteter osv.) gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke SF­ 8 Spørgsmålene i SF‐8 kategorien bedes besvaret ud fra en vurdering af dit generelle helbredsniveau (der skal således ses bort fra akutte skader og skavanker efter uheld, træning og lignende) 2. måling 1. Hvordan vil du overordnet set vurdere dit helbred gennem den sidste uge? Meget dårligt Dårligt Middel Godt Meget godt 2. Hvor meget har fysiske helbredsproblemer forhindret dig i fysiske aktiviteter (såsom almindelig gang, gang på trapper osv.) gennem den sidste uge? Totalt forhindret Ret meget Middel Lidt Overhovedet ikke 3. Hvor meget besvær har du haft med at udføre dine gøremål på skolen og på dit arbejde gennem den sid‐
ste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Intet 4. Hvor meget smerte i kroppen, har du haft gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ingen 5. Hvor meget energi føler du, at du har haft gennem den sidste uge? Overhovedet ingen Lidt Middel En del Rigtig meget 6. Hvor meget har fysiske eller følelsesmæssige problemer begrænset dine sociale aktiviteter med familie og venner gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke 7. Hvor meget har du lidt af følelsesmæssige problemer (såsom at føle dig rastløs, deprimeret, irritabel osv.) gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke 8. Hvor meget har personlige eller følelsesmæssige problemer forhindret dig i at udføre dit daglige arbejde (skole, daglige aktiviteter osv.) gennem den sidste uge? Ekstremt meget En del Middel En smule Slet ikke Blodtryk Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, samt hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. Forhøjet blodtryk er ikke i sig selv en sygdom, men kan være en indikator for en kompro‐
mitterende livsstil såsom dårlige kostvaner, overvægt, rygning og manglende motion. Måling af blodtrykket kan der‐
for være meget informativt. Der skelnes mellem primær og sekundær hypertension. Man kender ikke årsagen til primær hypertension, hvorimod sekundær hypertension skyldes andre forhold såsom fx kroniske sygdomme eller dårlig livsstil. 
Når hjertet pumper blod ud er trykket størst (systolisk blodtryk) 
Når hjertet slapper af, er trykket mindst (diastolisk blodtryk) Ved forhøjet blodtryk er begge værdier ofte over normalen Fakta om blodtryk Systolisk Diastolisk Optimalt < 120 < 80 Normalt < 130 < 85 Højt normalt 130‐139 85‐89 Mildt forhøjet 140‐159 90‐99 Moderat forhøjet 160‐179 100‐109 Svært forhøjet ≥ 180 ≥ 110 Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat BMI (Body Mass Index) BMI fortæller noget om din vægt i forhold til din højde (vægt i kg/(højden i cm)2). Værdien bruges som en indikation på hhv. undervægt, normalvægt eller overvægt, men tager ikke højde for kroppens sammensætning (fedt, muskler osv.). Værdien kan derfor ikke stå alene, men må sammenholdes med andre parametre. Fakta om BMI BMI ≤ 18,5 Undervægtig BMI ml. 18,6‐24,9 Normalvægtig BMI ml. 25‐29,9 Overvægtig BMI ≥ 30 Meget overvægtig Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat 1. måling Højde: ____________________ cm Vægt: ____________________ kg Muskelmasse: ____________________ kg 2. måling Højde: ____________________ cm Vægt: ____________________ kg Muskelmasse: ____________________ kg Fedtprocent Måling af kroppens fedtprocent er blandt andet interessant, fordi fedtvæv er forholdsvist passivt væv med relativt lille forbrænding. Jo større en del fedtvævet udgør af kroppens samlede vægt, desto mindre er kroppens samlede forbrænding i hvile. Desuden sættes for meget abdominalt fedt (æbleform) i forbindelse med en øget risiko for ud‐
vikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Fakta om fedtprocent Kvinde Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 16‐20 år 1‐16 % 16‐30 % 30‐34 % 34+ % 20‐39 år 1‐21 % 21‐33 % 33‐39 % 39+ % 40‐59 år 1‐23 % 23‐34 % 34‐40 % 40+ % 60‐79 år 1‐24 % 24‐36 % 36‐42 % 42+ % Mand Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 16‐39 år 1‐8 % 8‐20 % 20‐25 % 25+ % 40‐59 år 1‐9 % 9‐22 % 22‐28 % 28+ % 60‐79 år 1‐13 % 13‐25 % 25‐30 % 30+ % Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat % kg % kg Kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som vi alle har i blodet. Det fungerer som en vigtig byggesten i cellernes membraner og som en vigtig bestanddel i dannelsen af en række hormoner. Vi har dog kun behov for kolesterol i lille mængde, og for store mængder kolesterol i blodet kan have helbredsmæssige konsekvenser. Der skelnes mellem godt (HDL) og dår‐
ligt (LDL) kolesterol. Forhøjet kolesterol skyldes ofte et for stort indtag af mættet fedt, men arvelige faktorer kan også være årsagen. For‐
højet kolesterolniveau i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men forøger risikoen for udvikling af hjerte‐ og kredsløbs‐
sygdomme, idet kolesterol (LDL) aflejres i blodårerne (åreforklakning). HDL har derimod en beskyttende virkning, og det er således forholdet mellem LDL‐kolesterol og HDL‐kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalk‐
ning. Måling af kolesterolniveauet i blodet er en måling af totalkolesterol og målingen skelner således ikke mellem ”det herlige”, HDL, og ”det lede”, LDL. Fakta om kolesterol Kolesterolindhold i blodet mindre en 5,0 millimol per liter: Ideelt. Kolestorolindhold mellem 5,0 ‐ 6,0 millimol per liter: Let forhøjet kolesterolniveau Kolestorolindhold mellem 6,1 ‐ 7,0 millimol per liter: Moderat forhøjet kolesterolniveau Kolestorolindhold over 7,1 millimol per liter: Udtalt forhøjet kolesterolniveau Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat Blodsukker Man måler blodsukkeret idet forekomsten af type 2‐diabetes, som følge af en gradvist mere inaktiv hverdag hos den generelle befolkning, er eksploderet gennem de sidste år. Type 2‐diabetes skyldes, at kroppen pga. insulinresistens ikke er i stand til at optage sukker fra blodet ordentligt. Når blodets sukkerindhold ikke kan holdes stabilt, og derfor falder, kan man føle sig skidt tilpas og opleve en tendens til koncentrationssvigt, svimmelhed eller besvimelse. Fakta om blodsukker Lavt blodsukker 1,1‐ 3,8 mmol/liter Normalt blodsukker (fastende) 3,9‐6,6 mmol/liter Højt blodsukker (fastende) > 6,6 mmol/liter Efter måltider (ca. 1½ time efter) ikke over 10‐11 mmol/liter Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat Konditionstal Kondition er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Energiproduktion med ilt (aerob energiproduktion) står for langt størsteparten af kroppens samlede energiproduktion. Musklerne kræver derfor ilt for at kunne producere energi aerobt så kroppen kan arbejde i lang tid. Jo mere ilt kroppen kan optage og forbruge pr. tidsenhed, desto bedre vil den være til at producere energi aerobt og derved udføre længerevarende arbejde. Konditionen er en rigtig god indikation på en persons generelle sundhedstilstand, da konditionen er en direkte indi‐
kator for kredsløbets (lungerne, hjertet, blodet og blodårerne) tilstand. Er kroppen dårlig til at producere energi aerobt belastes kroppen unødigt – selv i hvile – da hele systemet skal arbej‐
de hårdere for at klare en given opgave. Fakta om konditionstal (kilde: motion‐online.dk) Normalbefolkning - Mænd:
Alder
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
5-14
< 38
39-43
44-51
52-56
> 57
15-19
< 43
44-48
49-56
57-61
> 62
20-29
< 38
39-43
44-51
52-56
> 57
30-39
< 34
35-39
40-47
48-51
> 52
40-49
< 30
31-35
36-43
44-47
> 48
50-59
< 25
26-31
32-39
40-43
> 44
60-69
< 21
22-26
27-35
36-39
> 40
70-
<19
20-24
25-32
33-37
>38
Normalbefolkning - Kvinder:
Alder
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
5-14
< 34
35-39
40-47
48-51
> 52
15-29
< 28
29-34
35-43
44-48
> 49
30-39
< 27
28-33
34-41
42-47
> 48
40-49
< 25
26-31
32-40
41-45
> 46
50-64
< 21
22-28
29-36
37-41
> 42
65-
<19
20-26
27-34
35-39
>40
Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene har som regel over 70. De allerhøjeste der er målt ligger i 90'erne. Hvis du regner dig selv for konditions‐idrætsmand i verdensklasse bør du vurdere dig selv ud fra nedenstående tabel: Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.):
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
Mænd
< 60
60-70
70-80
80-90
> 90
Kvinder
< 50
50-58
58-64
64-72
> 72
Testcykel nr.: _______ Mit resultat: 1. måling Sadel‐
højde Intensitet Puls (min.) ‐ øreclips (Watt) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Puls VO2‐max Kondital Anstrengelse
(anvendt) (l O2/min.) (ml O2/min./kg) (Borg‐skala) Puls VO2‐max Kondital Anstrengelse
(anvendt) (l O2/min.) (ml O2/min./kg) (Borg‐skala) 2. måling Sadel‐
højde Intensitet Puls (min.) ‐ øreclips (Watt) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Taljemålet Fedtet omkring maven er det ”farlige fedt”, og taljemålet anses derfor som en vigtig parameter i forhold til at afgøre, om man er i risikozonen mht. udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Meget fedt omkring maven (æbleform) be‐
tyder øget risiko, hvorimod meget fedt omkring hoften (pæreform) ikke anslås at have samme alvorlige betydning. Fakta om taljemålet Optimalt
OBS!
Bugfedme
Mænd < 94 cm
94 ‐ 102 cm
> 102 cm
Kvinder < 80 cm
80 ‐ 88 cm
> 88 cm
Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato Resultat Livsstil 1. måling 
Kost o Frugt og grøntsager 
Spiser du frugt? 
Spiser du grøntsager? 
Ja Nej Ja Nej Lever du op til anbefalingerne (600 g/dag) Ja Nej 
Spiser du fisk? Ja Nej 
Lever du op til anbefalingerne (2 gange om ugen) Ja Nej 
Spiser du grove produkter? (Havregryn, rugbrød osv.) Ja Nej 
Lever du op til anbefalingerne (75 g fuldkorn/dag) Ja Nej o Fisk o Fuldkorn o Drikkevarer ‐ hvor meget drikker du af følgende? (1 gang = ½ liter) 
Kakaomælk Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Saftevand Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Sodavand Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Energidrik Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Juice Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Vælger du typisk sukkersødet eller light? Alm. Light Forskelligt o Slik/snacks/kage – hvor ofte indtager du følgende? (1 gang = én håndfuld el. ét stk.) 
Lakrids/vingummi Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Chokolade Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Chips og lign. Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Kage/småkager Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Is/anden dessert Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag o Følger du nogen speciel diæt? (Fx atkins‐kur, vegetarkost el. lign.) 
Hvis ja, hvilken? Ja Nej ________________________ 
Rygning o Er du ryger? 

Ja Nej Hvis ja: 
Hvor meget ryger du om dagen? _____________________stk. 
Hvor længe har du røget? _____________________ år Hvis nej: Ja Nej _____________________ år 
Er du tidligere ryger? 
Hvis ja, hvor længe røg du? 
Bliver du ofte udsat for passiv rygning? Ja Nej 
Alkohol o Drikker du alkohol? 
Ja Nej 
Kvinder max. 7 om ugen, mænd max. 14 Ja Nej 
Max. 5 ad gangen Ja Nej Hvis ja, lever du op til anbefalingerne? 
Fysisk aktivitet o Vil du karakterisere dig selv som fysisk aktiv i følgende sammenhænge: 
På arbejde/i skole 
Transport (går, cykler el. lign. til og/eller fra arb./skole) 

Hjem/have (husligt, reparationer, gravearbejde el. lign.) 

Hvis ja, hvilken type? Hvis ja, hvilken type? Sport, motion, idræt eller anden fysisk aktivitet i fritiden 
Hvis ja, hvilken type? Ja Nej Ja Nej ________________________ Ja Nej ________________________ Ja Nej ________________________ o Hvis vi ser på det seneste år, hvad vil du sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? 
Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt ______ 
Motionsidræt (min. 4 timer/uge) ______ 
Let motion inkl. have, transportmotion osv. (min. 4 timer/uge) ______ 
Primært stillesiddende/inaktiv beskæftigelse ______ Dårlig OK God Meget god 
Sundhedstilstand og sundhedsmål (baseret på ovenstående) o Hvordan vil du vurdere din egen sundhedstilstand? o Er der noget du kunne tænke dig at ændre/forbedre/arbejde på? 1. ______________________ 2. ______________________ 3. ______________________ 
Evt. uddybende bemærkninger: ________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________ Livsstil 2. måling 
Kost o Frugt og grøntsager 
Spiser du frugt? 
Spiser du grøntsager? 
Ja Nej Ja Nej Lever du op til anbefalingerne (600 g/dag) Ja Nej 
Spiser du fisk? Ja Nej 
Lever du op til anbefalingerne (2 gange om ugen) Ja Nej 
Spiser du grove produkter? (Havregryn, rugbrød osv.) Ja Nej 
Lever du op til anbefalingerne (75 g fuldkorn/dag) Ja Nej o Fisk o Fuldkorn o Drikkevarer ‐ hvor meget drikker du af følgende? (1 gang = ½ liter) 
Kakaomælk Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Saftevand Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Sodavand Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Energidrik Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Juice Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Vælger du typisk sukkersødet eller light? Alm. Light Forskelligt o Slik/snacks/kage – hvor ofte indtager du følgende? (1 gang = én håndfuld el. ét stk.) 
Lakrids/vingummi Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Chokolade Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Chips og lign. Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Kage/småkager Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag 
Is/anden dessert Sjældent/aldrig 1 gang/uge 2‐3/uge 4‐6/uge Hver dag o Følger du nogen speciel diæt? (Fx atkins‐kur, vegetarkost el. lign.) 
Hvis ja, hvilken? Ja Nej ________________________ 
Rygning o Er du ryger? 

Ja Nej Hvis ja: 
Hvor meget ryger du om dagen? _____________________stk. 
Hvor længe har du røget? _____________________ år Hvis nej: Ja Nej _____________________ år 
Er du tidligere ryger? 
Hvis ja, hvor længe røg du? 
Bliver du ofte udsat for passiv rygning? Ja Nej 
Alkohol o Drikker du alkohol? 
Ja Nej 
Kvinder max. 7 om ugen, mænd max. 14 Ja Nej 
Max. 5 ad gangen Ja Nej Hvis ja, lever du op til anbefalingerne? 
Fysisk aktivitet o Vil du karakterisere dig selv som fysisk aktiv i følgende sammenhænge: 
På arbejde/i skole 
Transport (går, cykler el. lign. til og/eller fra arb./skole) 

Hjem/have (husligt, reparationer, gravearbejde el. lign.) 

Hvis ja, hvilken type? Hvis ja, hvilken type? Sport, motion, idræt eller anden fysisk aktivitet i fritiden 
Hvis ja, hvilken type? Ja Nej Ja Nej ________________________ Ja Nej ________________________ Ja Nej ________________________ o Hvis vi ser på det seneste år, hvad vil du sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? 
Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt ______ 
Motionsidræt (min. 4 timer/uge) ______ 
Let motion inkl. have, transportmotion osv. (min. 4 timer/uge) ______ 
Primært stillesiddende/inaktiv beskæftigelse ______ 
Sundhedstilstand (baseret på ovenstående) og sundhedsmål (baseret på 1. måling) o Hvordan vil du vurdere din egen sundhedstilstand? Dårlig OK God Meget god o Hvordan er det gået med dine sundhedsmål? 1. ______________________ 2. ______________________ 3. ______________________ Evt. uddybende bemærkninger: ________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________ Udholdenhedstests
1. Armstrækninger (lidt mere end skulderbredde mel‐
lem hænderne, overarme føres til vandret stilling) 4. Statisk skulderøvelse (håndvægte i vandret, strakt arm, lateralt løft) Mit resultat: Mit resultat: 1. måling 2. måling 1. måling 2. måling Dato og tidspunkt Dato og tidspunkt Antal Tid (sek.) 2. Kropshævninger (overhåndsfatning, overarme fø‐
res til vandret stilling) 5. Statisk squat (læn mod mur/væg, knæled i 90°, lår vandret) Mit resultat: Mit resultat: 1. måling 2. måling 1. måling 2. måling Dato og tidspunkt Dato og tidspunkt Antal Tid (sek.) 3. Maveøvelse (Liggende på ryggen, bøjede knæ, arme langs siden, overkroppen løftes så hænderne glider ca. 15 cm langs gulvet) Mit resultat: 1. måling 2. måling Dato og tidspunkt Antal Sæt en ring om forsøgspersonens første øvelse! Borg­skala Anvendes til at vurdere anstrengelse ved en given konditionskrævende aktivitet. Specifikt anvendes den i forbindelse med denne sundhedsprofil til at vurdere anstrengelsen ved hhv. konditionstesten og ved trappegang 7.2 Bilag 2. Observationsguide Observationsguide Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet – et pilotprojekt 1. Observationsguide – klasselærere Det sociale samspil: 1) Hvordan samarbejder eleverne? 2) Hvordan omgås eleverne hinanden i og udenfor undervisningen? 3) Hvordan håndterer eleverne konflikter – i/udenfor klassen? 4) Drager eleverne omsorg for hinanden? 5) Er der klikedannelser? 6) Hvordan optræder evt. klikedannelser i undervisningen? 7) Er der mobning? 8) Hvordan ytrer evt. mobning sig? 9) Er der elever, som er udelukket fra fællesskabet? 10) Hvordan ytrer evt. eksklusion sig? 11) Er der elever, som selv træder ud af fællesskabet? 12) Er der ændringer i elevernes sociale samspil? 13) Hvordan ytrer evt. ændringer sig? 14) Er der ændringer i den måde eleverne manifesterer sig i klassen? 15) Hvordan indvirker elevernes sociale samspil på undervisningen (motivation, læring, tempo, samarbejde, indbyrdes hjælpsomhed, præstation) Effekt på eleven i undervisningen: 16) Hvordan indvirker idrætten på elevernes ‐ Veloplagthed ‐ Modtagelighed ‐ Energi ‐ Humør ‐ Deltagelse ‐ Koncentration ‐ Selvtillid ‐ Vedholdenhed ‐ Udbytte 2. Obervationsguide – idrætslærer Idrætsundervisningen: 1)
2)
3)
4)
5)
Hvordan omgås eleverne hinanden? Er der kliker (hvem indgår)? Er der "foretrukne" og "udelukkede"? Hvilken indvirkning har idrætten på elevernes adfærd? Hvilken indvirkning har idrætten på den enkelte elevs selvtillid, gåpåmod, vedholdenhed, humør, glæde og ro? 6) Hvad lærer eleverne gennem idrætsundervisningen (færdigheder, viden)? 7) Hvilken indvirkning har idrætte på elevernes motivation og holdning (fremmøde, indlevelse, deltagelse, fællesskab, samarbejde, hjælpsomhed, selvopfattelse, selvtillid) 8) Hvordan indvirker rammerne på undervisningen, elevernes udbytte, aktivitet og motivation? Den fysiske træning: 1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Hvordan omgås eleverne hinanden? Er der kliker (hvem indgår)? Er der "foretrukne" og "udelukkede"? Hvilken indvirkning har idrætten på elevernes adfærd? Hvilken indvirkning har idrætten på den enkelte elevs selvtillid, gåpåmod, vedholdenhed, humør, glæde og ro? Erfaringer..processer? Hvad lærer eleverne gennem den fysiske træning (færdigheder, viden)? Hvad udvikler eleverne gennem undervisningen? Hvilken indvirkning har den fysiske træning på elevernes motivation og holdning (fremmøde, indlevelse, deltagelse, fællesskab, samarbejde, hjælpsomhed, selvopfattelse, selvtillid)? 10) Hvordan indvirker rammerne på undervisningen, elevernes udbytte, aktivitet og motivation? 3. Observationsguide – elever A. Hvordan oplever du det at have idræt i undervisningen? ‐ Plusser og minusser? B. Hvordan oplever du idrættens betydning for 1. Din energi? 2. Dit humør? 3. Dit velbefindende? 4. Din evne til at koncentrere dig i undervisningen? 5. Din evne til at være aktiv i undervisningen? 6. Dit fremmøde? 7. Din selvtillid? 8. Din evne til at arbejde vedholdende (holde ud)? 9. Samværet med de andre i klassen 7.3 Bilag 3. Sundhedsprofiler ­ vejledning Sundhedsprofiler Målinger og tests Blodtryk, blodsukker, kolesterol, impedans (BMI, fedt%, muskelmasse osv.), konditionstest (6‐8 min.) og taljemål. Derudover indeholder en sundhedsprofil en lille samtale hvor et spørgeskema udfyldes. Vejledning Hvordan opnås de mest valide resultater? Her følger en kort vejledning i, hvordan du skal forholde dig i tiden op til selve udarbejdelsen af profilen. Under en sundhedsprofil udføres en række tests, hvoraf mange er meget let påvirkelige. Derfor er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer for at opnå gode troværdige resultater. 






Indtag et godt måltid helst ca. 3 timer før du skal måles/testes (inden for 2‐3 timer efter et måltid vil impedansmålingen kunne afvige udover den almindelige usikkerhed). Undgå sukkersødede drikkevarer og andet sukkerholdigt i de sidste 3 timer før du skal måles/testes (af hensyn til impedans‐ samt blodsukkermålingen). Undgå at indtage kaffe, the og chokolade i de sidste 3 timer før du skal måles/testes (af hensyn til impedans‐, blodtryks‐ og delvist blodsukkermålingen). Undgå at ryge i de sidste 2 timer frem til du skal måles/testes (primært af hensyn til blodtryksmålingen og konditionstesten). Undgå decideret fysisk aktivitet (motion/idræt) i de sidste 12 timer før du skal måles/testes af hensyn til impedansmålingen (dagligdags aktiviteter som indgår I din hverdagsrytme er selvfølgelig I orden. Dvs. gang på trapper, at gå, cykle i skole osv.). Sørg (så vidt muligt) for at have tømt blæren før du skal måles/testes (af hensyn til impedansmålingen) Påklædningen bør være løstsiddende tøj du kan bevæge dig i (af hensyn til konditionstesten). Vi glæder os til at se jer Personalet, IDA’s projektafdeling Idrætdaghøjskolen i Århus
7.4 Bilag 4. Sundhedsprofil. Eksempel
7.5 Bilag 5. Referenceværdier og anbefalinger Referenceværdier og anbefalinger Analysearbejdet af de afholdte sundhedsprofiler for de to klasser skal sættes i forhold til nedenstående værdier, som alle er officielle reference‐/grænseværdier. BMI BMI ≤ 18,5 Undervægtig BMI ml. 18,6‐24,9 Normalvægtig BMI ml. 25‐29,9 Overvægtig BMI ≥ 30 Meget overvægtig Blodtryk Systolisk
Diastolisk
Optimalt
< 120
< 80
Normalt
< 130
< 85
Højt normalt
130-139
85-89
Mildt forhøjet
140-159
90-99
Moderat forhøjet
160-179
100-109
Svært forhøjet
≥ 180
≥ 110
Fedtprocent Kvinde Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 16‐20 år 1‐16 % 16‐30 % 30‐34 % 34+ % 20‐39 år 1‐21 % 21‐33 % 33‐39 % 39+ % 40‐59 år 1‐23 % 23‐34 % 34‐40 % 40+ % 60‐79 år 1‐24 % 24‐36 % 36‐42 % 42+ % Mand Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 16‐39 år 1‐8 % 8‐20 % 20‐25 % 25+ % 40‐59 år 1‐9 % 9‐22 % 22‐28 % 28+ % 60‐79 år 1‐13 % 13‐25 % 25‐30 % 30+ % Kolesterol Kolesterolindhold i blodet mindre en 5,0 millimol per liter: Ideelt. Kolestorolindhold mellem 5,0 ‐ 6,0 millimol per liter: Let forhøjet kolesterolniveau Kolestorolindhold mellem 6,1 ‐ 7,0 millimol per liter: Moderat forhøjet kolesterolniveau Kolestorolindhold over 7,1 millimol per liter: Udtalt forhøjet kolesterolniveau Blodsukker Lavt blodsukker 1,1‐ 3,8 mmol/liter Normalt blodsukker (fastende) 3,9‐6,6 mmol/liter Højt blodsukker (fastende) > 6,6 mmol/liter Efter måltider (ca. 1½ time efter) ikke over 10‐11 mmol/liter Kondital Normalbefolkning - Mænd:
Alder
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
5-14
< 38
39-43
44-51
52-56
> 57
15-19
< 43
44-48
49-56
57-61
> 62
20-29
< 38
39-43
44-51
52-56
> 57
30-39
< 34
35-39
40-47
48-51
> 52
40-49
< 30
31-35
36-43
44-47
> 48
50-59
< 25
26-31
32-39
40-43
> 44
60-69
< 21
22-26
27-35
36-39
> 40
70-
<19
20-24
25-32
33-37
>38
Normalbefolkning - Kvinder:
Alder
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
5-14
< 34
35-39
40-47
48-51
> 52
15-29
< 28
29-34
35-43
44-48
> 49
30-39
< 27
28-33
34-41
42-47
> 48
40-49
< 25
26-31
32-40
41-45
> 46
50-64
< 21
22-28
29-36
37-41
> 42
65-
<19
20-26
27-34
35-39
>40
Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene har som regel over 70. De allerhøjeste der er målt ligger i 90'erne. Hvis du regner dig selv for konditions‐idrætsmand i verdensklasse bør du vurdere dig selv ud fra nedenstående tabel: Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.):
Meget Lavt
Lavt
Middel
Højt
Meget Højt
Mænd
< 60
60-70
70-80
80-90
> 90
Kvinder
< 50
50-58
58-64
64-72
> 72
Taljemål Optimalt
OBS!
Bugfedme
Mænd < 94 cm
94 ‐ 102 cm
> 102 cm
Kvinder < 80 cm
80 ‐ 88 cm
> 88 cm
Kostanbefalinger Frugt og grønt (600 gram – mindst ½ fra grønsager, et eksempel) Fisk (2 x om ugen som varmt måltid eller næsten hver dag som koldt og varmt) Fuldkorn (75 gram om dagen – 3 eksempler) Sukker/tomme kalorier Billedet illustrerer råderummet for tomme kalorier set over en uge, og det ses her, at ½ liter sukkerholdig drikkevare er alt, hvad der er plads til, hvis man skal leve op til anbefalingerne. Heri forudsættes det selvfølgelig ‐ som det ses ‐ , at der også indtages andre kilder til tomme kalorier, men eleverne er blevet vurderet ud fra om de lever op til max. ½ liter om ugen. 7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler
Sammentælling, sundhedsprofiler
1. BMI
Undervægtig
Normalvægtig
Overvægtig
Meget overvægtig
I alt
Gennemsnit
2. Fedtprocent
Undervægtig
Normalvægtig
Overvægtig
Meget overvægtig
I alt
Faldende tendens
Faldende tendens (> 0,5 %)
Stigende tendens ved højt udgangspunkt (overvægt./meget overvægt.)
3. Blodsukker
OK
For højt
Placebo klasse 15 elever
1. måling
2. måling
1
1
10
10
3
3
1
1
15
15
Testklasse 16 elever
1. måling
1
11
2
1
15
23,03
23,15
23,27
3
10
1
1
15
2
10
2
1
15
1
11
2
2
16
2. måling
0
12
2
1
15 1 ikke målt anden gang
23,43
2
10
2
1
15 (1 ikke målt anden gang)
4 af 15 (26,7 %)
1 af 15 (6,7 %)
7 af 15 (46,7 %) (1 kan ikke bestemmes)
4 af 15 (26,7 %)
2 af 2 (100 %)
1 af 4 (25 %)
15
15
16
15
I alt
0
15
0
15
0
16
→ (Værdien på grænsen, men ingen oplysninger om madindtag 1 op til testen)
16
4. Kolesterol
OK
For højt
I alt
15
0
15
15
0
15
15 (1 ikke målt)
0
16
16
0
16
5. Blodtryk
Systolisk OK
Systolisk højt
I alt
13
2
15
12
2
14 (1 ikke målt)
14
2
16
15
1
16
Diastolisk OK
Diastolisk højt
I alt
13
2
15
10
4
14 (1 ikke målt)
14
2
16
14
2
16
6. Muskelmasse
Stigende tendens (mere end 0,5 kg)
3 af 15 (20%)
7. Taljemål
Optimal
OBS
Fedme
I alt
12
3
0
15
8 af 15 (53,3 %)
11
4
0
15
11
3
2
16
11
2
2
15 (1 ikke målt anden gang)
Faldende tendens (2 cm eller mere)
3 af 15 (20 %)
8. Kondital
Meget lav
Lav
Middel
Højt
Meget højt
I alt
7
2
2
1
3
15
5
5
2
1
2
15
10 af 15 (66,7 %)
8
2
2
2
2
16
Faldende tendens ved "meget lavt" eller "lavt" udgangspunkt
4 af 9 (44,4 %)
0 af 10 (0 %)
Forbedret 10 % eller mere ved "meget lavt" eller "lavt" udgangspunkt
6 af 10 (60 %)
9. Hjemmeboende/udeboende
0 af 9 (0 %) (evt. 1, men noteret forkert)
5
4
4
3
6
2
4
1
16
4
1
7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler
Sammentælling, sundhedsprofiler
I alt
Placebo klasse 15 elever
10
15
Testklasse 16 elever
12
16
11
15
12
16
10. Livsstil
Kost
Lever op til anbefalingerne mht.:
Alle
Frugt og grønt
Fisk
Fuldkorn
Sukkerholdige drikkevarer
Rygning
Ryger
Ikke ryger
Hj.bo.
3
8
10
0
Alle
2
5
6
0
Hj.bo.
4
10
9
2
Alle
2
6
6
1
Hj.bo.
3
8
11
3
Alle
2
6
9
2
5
9
13
2
9
6
15
9
6
15
6
10
16
7
9
16
Fysisk aktivitet
Angiver at være primært stillesiddende i fritiden
0
0
1
0
Egenvurderet sundhedstilstand
Dårlig Ok
God
Meget god
0
5
9
1
0
4
9
2
2
6
6
2
0
7
7
2
11. Udholdenhedstests
Antal der har forbedret sig fra 1. til 2. måling
Armstrækninger
Kropshævninger
Maveøvelser
Skulderøvelse
Squatøvelse
9
9
9
6
6
13
9
11
7
3
Antal der har forbedret sig 10 % eller mere
Armstrækninger
Kropshævninger
Maveøvelser
Skulderøvelse
Squatøvelse
7
7
7
4
4
10
8
11
4
3
Antal der har forbedret sig 20 % eller mere
Armstrækninger
Kropshævninger
Maveøvelser
Skulderøvelse
Squatøvelse
6
4
5
3
3
8
7
9
2
2
Hj.bo.
4
6
10
2
2