Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Metadata: Lærervejledning, dansk, energi, kuldioxid, ilt, respiration, lunger
Måling på udåndingensluften (lærervejledning)
Sammendrag
Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes
respiration - og jo mere ilt forbruges der og jo mere kuldioxid og vand produceres der. Kuldioxiden og
vandet afgives til blodet og transporteres til lungerne, hvor kuldioxiden og en del af vandet afgives til
omgivelserne.
Faglig baggrund
Ved ånding trækkes der ”nyt” luft ned i lungerne. Fra luften i lungerne diffunderer ilt (O2) over i blodet og
kuldioxid (CO2) fra blodet over i lungerne. Med blodet transporteres ilten ud til kroppens celler, bl.a.
kroppens muskelceller. Ude i cellerne anvendes ilten til cellernes respiration:
C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi
Energien benyttes bl.a. til muskelens arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der
frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der.
Kuldioxiden og vandet afgives til blodet og transporteres til lungerne, hvor kuldioxiden og en del af vandet
afgives til omgivelserne.
Der kan drages nogle sammenligninger mellem kroppen som energiomsætter og fx en forbrændingsmotor
hvor benzin (fx C9H20) afbrændes. I både cellerespiration og forbrænding af benzin, bliver det dannet
kuldioxid og vand som slutprodukter.
C9H20 + 14 O2 → 9 CO2 + 10 H2O
benzin + ilt → kuldioxid + vand
Forskellen på forbrænding i kroppen og i en forbrændingsmotor, er selvfølgelig temperaturen. I kroppen
kan cellerespiration foregå ved 37 °C pga. tilstedeværelsen af visse enzymer. I moderne biler er der
elektronisk styring af benzinindsprøjtning, sådan at der er et optimalt (støkiometriske) forhold mellem
brændstoffet (benzin) og ilt. Hvis der kommer for meget benzin i forhold til ilt, vil forbrændingen være
ufuldstændig. Det giver både et lavere energiudbytte og udslip af sod (uforbrændt benzin) gennem
udstødningen.
Nyttevirkningen i kroppen og i en
forbrændingsmotor er omtrent 25 %. I tilfældet
med forbrændingsmotoren, kan den indre energi
i benzin nemlig ikke 100 % overføres til kinetisk
energi ved arbejde. Vi vil altid, ligesom i
kroppens celler, få omdannet noget af energien
til varmeenergi. Brænder vi benzin i et åbent kar,
altså i et ”åbent system”, vil næsten al energien i
benzinen blive omdannet til varmeenergi.
Selvfølgelig er energiudbyttet det samme i de to
tilfælde (i henhold til termodynamikkens 1. lov).
Teknisk baggrund
Kuldioxidsensoren skal kalibreres før brug. Den benytter infrarød stråling til måling af CO2-koncentrationen
og skal derfor have tid til at varme op – ca. 1½ minut.
Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på www.dlis.eu.
Side 1 af 5
Metadata: Lærervejledning, dansk, energi, kuldioxid, ilt, respiration, lunger
Da vi ofte ser, at CO2-niveauet inde i lokaler med mange mennesker kan komme op på
1000-1200 ppm, bør kalibreringen foretages udendørs eller i et rum, hvor der ikke er
mange mennesker. Sensoren kalibreres til 400 ppm for Pasco GLX og 380 ppm for Verniers LabQuest. Vær
opmærksom på, at det kan være vanskeligt at kalibrere hvis temperaturen er for lav. Hvis kuldioxidsensoren kan indstilles på flere måleskalaer (kun Verniers sensor), skal den sættes på den største skala.
Udåndingsluft indeholder forholdsvis høje koncentrationer af CO2.
Hvis der også skal anvendes iltsensor, skal denne også kalibreres. Iltsensoren kalibreres til 20,9 %.
Iltsensoren baserer sig på opløsning af ilt i en elektrolyt, og man skal derfor være klar over at kalibreringen
er temperaturafhængig. Pga. elektrolytten skal iltsensoren ikke opbevares i en lufttæt beholder, og den skal
helst opbevares lodret. Nærmere oplysninger om, hvordan de enkelte sensorer virker og hvordan de
kalibreres, kan findes i brugsanvisninger bagerst i mappen.
Udstyr
Plastpose
Saks
Klemme
Elastikker el. tape
Laboratoriestativ
Kuldioxid-sensor
Ev. ilt-sensor
Datalogger el. computer
Opstilling af udstyret
I skal starte med at kalibrere (indstille) ilt- og kuldioxid-sensoren. Vi ved, hvor meget ilt og kuldioxid, der er i
atmosfæren (luften omkring jer). Derfor vil kalibreringen få sensorerne til at indstille sig på disse værdier,
og dette er udgangspunktet for målingerne. I lokaler med mange mennesker, vil der ofte være et lidt lavere
iltindhold og et lidt større kuldioxidindhold end normalt. Derfor skal i gå udenfor, når I vil kalibrere
sensorerne:
I plastposen klippes et lille hul så på størrelse med spidsen af kuldioxid-sensoren og sensoren kommer til at
måle ”inde i” plastposen. Plastposen fastgøres til sensoren med elastik eller tape, så ”samlingen” er lufttæt.
Kuldioxid-sensoren (med plastpose) fastgøres på laboratoriestativet. Sensoren forbindes til datalogger eller
computer.
Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på www.dlis.eu.
Side 2 af 5
Metadata: Lærervejledning, dansk, energi, kuldioxid, ilt, respiration, lunger
Fremgangsmåde
Forsøgspersonen ånder ind i posen. Luk posen vha. klemmen og start dataopsamlingen.
Efter 1½ minut stoppes dataopsamlingen. (Det tager ca. 90 sekunder for sensoren at stabilisere sig på et
konstant niveau)
Ovenstående gentages 2 gange. Første gang efter at forsøgspersonen har udført et arbejde i 1 minut (fx ved
at lave stepøvelser, løbe op og ned af trapper eller cykle på kondicykel) og derefter efter at
forsøgspersonen har udført det samme arbejde i 2 minutter. Sørg for, at forsøgspersonens pulser kommet
ned på hvilepulsniveau inden arbejdet sættes i gang.
Imellem de enkelte dataopsamlinger skal plastposen krænges tilbage over sensoren, så den ”gamle” luft
kan skiftes ud. Samtidig skal sensoren have tid til at stabilisere sig på samme udgangsniveau (ca. 400 ppm.)
– det tager ca. 2 minutter.
Man skal ikke kalibrere sensorerne imellem de enkelte dataopsamlinger
Spørgsmål der kan drøftes
Hvad er indholdet af CO2 i luften der indåndes?
Hvad er indholdet af CO2 i udåndingsluften hos personen i hvile?
Hvad er årsagen til at indholdet af CO2 i udåndingsluften er anderledes?
Er der en sammenhæng mellem ilt/kuldioxid-indholdet og hvor meget arbejde ”forsøgspersonen” har
lavet? Hvorfor tror I, det er sådan?
Hvorfor tror I, der ofte er et lidt lavere iltindhold og et lidt større kuldioxidindhold end normalt i lokaler
med mange mennesker?
Diskussion af resultater
Formålet med forsøget er at vise, at jo mere energi der skal frigøres i forbindelse med
respirationsprocessen, jo mere ilt forbruges der, og jo mere kuldioxid bliver der frigjort. I forsøget her, hvor
Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på www.dlis.eu.
Side 3 af 5
Metadata: Lærervejledning, dansk, energi, kuldioxid, ilt, respiration, lunger
eleverne måler på en udånding efter at have fortaget en dyb indånding, vil eleverne
tydeligt kunne registrere denne forskel. Under ”normale” forhold – fx hvis man løber en
tur – vil CO2 og O2 indholdet i udåndingsluften ligge nogenlunde konstant - uafhængigt af muskelarbejdet.
Kroppen vil kompensere for det forøgede iltforbrug ved at øge åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden.
Nedenfor er vist nogle typiske kurver for CO2 og O2 i udåndingsluften.
Efter hårdt arbejde
Efter let arbejde
I hvile
Efter let arbejde
Efter hårdt arbejde
Eleverne skal blive opmærksomme på at O2/CO2-inholdet i atmosfæren er relativt konstant, med et indhold
på henholdsvis ca 20,9 % og 380 ppm (milliontedel = 0,000380 %). Det er denne viden, der gør at vi kan
kalibrere sensorerne. Forsøget giver derfor anledning til at diskutere med eleverne, hvad det vil sige at
kalibrere en sensor.
Variationer af forsøget
Man kan lade eleverne opstile hypoteser forud for afvikling af forsøget – hvad forventer de, at der vil ske?
Forsøget kan også udføres ved at forsøgspersonen inde 2. udånding holder vejret i et halvt minut og inden
3. udånding holder vejret i et minut.
Forsøget kan også udføres med ilt-sensor eller fugtighedssensor i stedet.
Forsøget kan også udføres ved at der anvendes flere sensorer ad gangen. Fx både kuldioxid- og ilt-sensor
eller både kuldioxid-sensor, ilt-sensor og en fugtigheds-sensor. Der skal blot laves et par ekstra huller i
plastposen og arrangere, at der kan spændes flere sensorer fast på stativet.
Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på www.dlis.eu.
Side 4 af 5
Metadata: Lærervejledning, dansk, energi, kuldioxid, ilt, respiration, lunger
Man kan også anvende et flowmeter (spirometer), til at mængden af luft som sendes
igennem lungerne pr tidsenhed (lungeventilationen). Man vi se at den forøges i takt
med, det arbejde man laver.
Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på www.dlis.eu.
Side 5 af 5