67256_bios grundbog c

BIOS
GRUNDBOG C
BIOLOGISYSTEMET BIOS
THOMAS BACH PIEKUT
RIKKE RISOM
LEIF SCHACK- NIELSEN
ANDERS V. THOMSEN
LIGHT
Indhold
Kulturlandskaber · 6
Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af
mennesker. Det kaldes kulturlandskaber.
Økologi · 22
Der er liv overalt. Livet er afhængigt af forholdene
i naturen og omvendt.
Naturforvaltning · 38
Naturen må ikke ødelægges. Hvordan kan man
bedst passe på naturen?
Bjerge · 50
Klimaet er ofte barskt i bjergene. Der lever
alligevel en masse forskellige dyr og planter.
Dyrevelfærd · 60
Man holder dyr overalt i verden. Det er ikke
alle dyr, der har det godt.
Muskler og doping · 70
Muskelceller er specielle. Hvordan påvirkes
muskelcellerne af doping? Hvad er doping?
Forurening · 84
Forurening er ikke godt for natur og mennesker.
Hvad er forurening, og hvad kan der gøres?
Affald · 98
Hvor der er mennesker, er der affald. Det skaber
problemer. Hvad kan der gøres?
Evolution · 106
Gennem mange generationer har alt levende
forandret sig. Det kaldes evolution.
Opsamling · 119
Hvad betyder de faglige begreber i biologi,
fx genetik, protein og fotosyntese? I denne del
bliver der repeteret vigtige begreber fra
Grundbog A, B og C.
Nyttige begreber · 132
Til læreren · 137
Stikord · 138
Litteratur · 140
Link www.bios.gyldendal.dk
Sådan bruger du bogen
Bogen har 9 kapitler. Hvert kapitel handler om
et bestemt emne fx økologi. Bogen indeholder
også en opsamlings-del, hvor der bliver gennemgået vigtige begreber fra Grundbog A, B og C.
Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op.
Øjenåbner
Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller
noget om det emne, som kapitlet handler om.
Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde
ud af, hvad du allerede ved om emnet.
Nyttige begreber
Her får du forklaret de svære ord. De nyttige
begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i
bogen er der en samlet liste over alle de nyttige
begreber.
Tekstbokse
Her får du forklaret svære ting eller begreber,
fx uorganiske og organiske stoffer.
Diagrammer og tabeller
Her bliver vist, hvordan forskellige forhold
udvikler sig eller ændrer sig. Det kan fx handle
om, hvor meget CO2 der er i atmosfæren.
Fotos
De mange fotos viser noget af det, som du læser
om i teksten. En kort tekst fortæller om det
enkelte foto.
Illustrationer
Her får du vist det, som kan være svært at
beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være
en tegning af, hvordan en celle er bygget op.
Stikord
Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men
ikke ved hvor det står, kan du se det her.
Litteratur
Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere
om de forskellige emner.
Kultur
6
landskaber
7
KULTURLANDSKABER
Hvad er et kulturlandskab?
Hvis der ikke boede mennesker i Danmark, ville landet
se anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder.
Vores landskab er gennem mange tusinde år blevet
påvirket af mennesker. Det er blevet et kultur-landskab.
Danmark har været beboet af mange mennesker i lang
tid og af mange mennesker. Derfor er der ikke nogen
områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det,
som vi kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker.
Det er en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores
skove. Vi kalder alligevel mange af vores landskaber
for natur, fx når vi tager i skoven eller til stranden.
Den højstammede danske bøgeskov er et
kulturlandskab. Den er plantet og plejet af
mennesker.
Nyttige begreber
Brak: at lade et opdyrket område ligge
uopdyrket hen i en periode.
Skade-dyr: dyr som laver skader på vores
afgrøder.
Økologisk landbrug: landbrug, der drives
med bedre forhold for dyrene og uden
brug af sprøjte-gifte og kunst-gødning på
markerne.
Nogle landskaber er så prægede af mennesker, at vi
ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber. Det gælder
især ager-landet, det opdyrkede land. Det gælder også
heder og overdrev (se s. 19 og 20). De kan kun eksistere, når mennesker påvirker dem en gang imellem.
Agerlandet
Det danske landskab er præget af landbrug. På to tredjedele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter, eller
også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse
områder, man kalder for agerlandet.
Agerlandet er et kulturlandskab. Hvis ikke mennesker
hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig.
Træer og buske ville vokse op. Efterhånden ville det
meste blive til skov, et naturlandskab.
Monokulturer
Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Ofte er
8
KULTURLANDSKABER
der kun én slags planter på en mark. Alle planterne har
samme størrelse. Når man kun har en enkelt art af
planter på en mark, siger man, at det er en mono-kultur. Det kan fx være en bygmark.
Store dele af det danske landskab består
af ensformige monokulturer.
Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr.
Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser. Markerne bliver sprøjtet med gift-stoffer for
at udrydde skade-dyr og vilde planter.
Man kan dog godt dyrke jorden, samtidig med at der
skabes gode forhold for vilde dyr og planter. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det
betyder meget for de vilde dyr og planter.
9
Variationen bliver meget større,
hvis markerne får lov at ligge brak.
KULTURLANDSKABER
Agerlandet
Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store
åbne områder.
Tårnfalk
Liden nælde
Fuglegræs
Musvåge
Gærdevalmue
Hare
Markmus
Nyttige begreber
Enårig: lever kun et enkelt år.
Spalte-åbning: åbning især på undersiden
af blade, hvor planten optager kuldioxid
og afgiver ilt og vand.
Ustabil: uregelmæssig, ude af balance.
Levevilkår for planter og dyr
Agerlandet er det åbne land. Haren kan nemt opdage
sine fjender og nå at flygte fra dem. Pattedyr, der ikke
kan løbe hurtigt, må undgå rovdyrene på en anden
måde. Musene færdes skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe graver gange under jorden.
Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de
kan se deres bytte. De jager over det åbne land. Her er
planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på
et byttedyr.
De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der
bliver vendt op og ned på jorden hvert år. Derfor har
10
KULTURLANDSKABER
Karakteristiske vilde planter fra agerlandet.
Agertidslen
Agertidslen er stiv.
Så falder den ikke
sammen, når der
er tørke. Hårene
på bladene er med
til at forhindre,
at planten mister
vand fra spalteåbningerne.
Spalteåbning
Håret blad
Rød tvetand
de vilde planter svært ved at klare sig her. Om efteråret
bliver mange marker pløjet. På det tidspunkt skal den
vilde plante have nået at sætte frø. Derfor er det flest
enårige planter, der vokser her. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille.
Planterne er udsatte
Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her
er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen
bage direkte på jord og planter. Om natten bliver der
koldt. Vinden kan udtørre planter og jord. Derfor må
de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø.
Lugtløs kamille
Nogle planter har stive stængler. Så falder de ikke sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos
grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan
beskytte sig mod tab af vand. Deres blade er beklædt
med små hår. Hårlaget nedsætter tabet af vand gennem spalte-åbningerne. Fx har grå bynke og kongelys
hårede blade.
Grå bynke
Føde til nogle dyr
Det er meget forskelligt, hvor meget føde der er til
dyrene på de dyrkede marker. Når landmanden pløjer,
11
Mørk kongelys
KULTURLANDSKABER
Mågerne følger efter en landmand, der pløjer.
Når jorden vendes, kommer der insekter
og regnorme frem.
Nyttige begreber
Arts-diversitet: antallet af arter i et område.
Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning
til et nåletræ.
Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer.
Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke
bliver til ved (hårdt træ).
er der hundredvis af måger, der følger ham. De æder
de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af året
er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker
med raps og korn er gode for hjorte og harer om vinteren. Så er planterne grønne og saftige. Når kornet
modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne
deres føde andre steder.
De levende hegn
Levende hegn skiller markerne fra hinanden. Hegnene
består af træer og buske. Bønderne plantede dem før i
tiden for at sætte hegn rundt om deres jord. Hegnene
gav læ og forhindrede jorden i at blæse bort.
På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx
hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til
12
KULTURLANDSKABER
Et sjældent syn i dag. Marker, som er adskilt af
levende hegn.
Et typisk granhegn i Jylland.
at gro på grund af hård vind og nærings-fattig jord. Dog
kunne grantræer trives her. Derfor er der mange hegn
med grantræer i Vestjylland.
Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland.
I de levende hegn er der et varieret miljø med mange
forskellige planter. Her er mange slags skjul og mange
slags føde. Derfor kan der leve mange forskellige dyrearter. Man siger også, at der er en stor arts-diversitet.
Et fristed
Den dyrkede mark består af kun én slags planter. De
vilde planter er sprøjtet væk. Insekterne sprøjtes også
med gift. Derfor har fugle, der æder frø og insekter,
svært ved at finde føde.
De levende hegn er et godt levested, fordi planterne
ikke bliver klippet ned eller sprøjtet væk. Tudser og
13
Agerhønens kyllinger har svært ved at finde
insekter, fordi der er blevet sprøjtet. Det
betyder, at agerhønen er forsvundet mange
steder i Danmark.
KULTURLANDSKABER
frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af
planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her.
Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul.
De små rovdyr, lækat og brud, holder især til i hegn
med stengærder.
Lækatten holder ofte til i nærheden
af levende hegn. Her har den gode
betingelser for at gå på jagt og yngle.
Mariehøne
Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat. Om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanen har ofte
sin rede under det høje græs inde i hegnet. De levende
hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som
bladlus, biller og sommerfugle-larver. De lever af at suge
plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Bier og sommerfugle kan også finde nektar i de mange blomster.
Desuden kan rov-insekter som løbebiller, mariehøns
samt edderkopper leve godt af de mange smådyr.
De levende hegn forsvinder let
I dag er traktorer og mejetærskere meget store. Derfor
er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal
dreje for meget rundt med maskinerne. De levende
hegn står i vejen.
Edderkop
Løbebille
Rovbille
Der lever mange edderkopper og insekter
i de levende hegn. Derfor kan der også leve
mange rovdyr, som æder dem.
Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn.
Landmændene fjernede dem. Det fik alvorlige følger
for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der
gives tilskud til plantningen.
Grøftekanter
Grøfte-kanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde planter kan findes i
grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også
mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte og
vejbred.
14
KULTURLANDSKABER
Grøftekanten er et stabilt miljø. Det forstyrres kun
alvorligt én gang om året, når planterne bliver slået med
en maskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at
gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat.
I rabatter og grøftekanter overlever nogle af de læge- og
køkken-urter, som munkene tog med herop fra
Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen.
Mange insekter, som fx fluer, trives
i grøftekanterne.
Dyr i grøftekanten
Mange insekter udnytter grøftekantens planter som
foder og som levested for deres larver. En del små dyr
overvintrer i grøftekanterne. Om sommeren er der
sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper.
En del fugle holder også til langs grøftekanterne.
Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens
græs. Den hvide vipstjert ses langs vejene på jagt efter
insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af
bilerne.
Tårnfalken hænger og “muser” i luften omkring de
større veje, hvor der er et stort område med græs. Her
kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter
og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdykker efter sit bytte. Musvåger
og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på
en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne.
Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus.
Fjeldvågen bruger hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter
mus. I Danmark er fjeldvågen er en almindelig
gæst om vinteren.
Nyttige begreber
Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for
at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om
rovfugle, der æder mus.
Nektar: sukkervand i planters blomster.
Stabil: regelmæssig, i balance.
Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver
til ved (hårdt træ).
15
KULTURLANDSKABER
Vild kørvel
Bidende ranunkel
Rød hestehov
16
KULTURLANDSKABER
Kornvalmuer
Syvplettet mariehøne
Glat vejbred
17
KULTURLANDSKABER
En vej gennem landskabet kan forhindre
dyr i at sprede sig mellem to skove. Nogle
steder har man lavet fauna-passager. De kan
hjælpe dyrene med at komme over eller
under vejen.
Nyttige begreber
Fauna: betyder dyre-verden.
Udskiftning: flytte gårde fra landsbyerne ud
på markerne.
Grøftekanter som spredningsveje
Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene. De kan vandre langs grøftekanterne
fra én skov til en anden eller fra ét eng-område til et
andet.
Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig.
Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er
broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte
komme over vejen og odderen komme under.
Desværre er det dyrt at lave fauna-passager. Derfor bliver de kun lavet ganske få steder.
18
KULTURLANDSKABER
Græssende køer på et overdrev.
På dette overdrev går der mange køer.
Derfor er græsset meget kort og ligner
næsten en græsplæne.
Overdrev
Indtil 1750’erne lå de fleste danske bondegårde samlet
i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles
græsnings-områder, hvor kvæget gik en stor del af
året. Græsningområderne blev kaldt for overdrev. De
bestod af åbne områder med græs og spredte buske.
Det var ikke særlig godt, at gårdene lå samlet.
Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå
spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning. Gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne, og markerne samlet omkring gårdene. De gamle overdrev forsvandt, fordi de blev opdyrket.
I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste,
køer og får, som græsser på overdrev. Derfor er denne
type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene
bliver ikke længere bidt ned af dyrene. Overdrevene
vokser derfor til med buske og træer. Det går ud over
19
Overdrev med mange blomstrende urter.
På dette overdrev går der få køer og kun
en mindre del af året. Derfor bliver græsset
længere. Mange urter når at sætte blomst
og frø.
KULTURLANDSKABER
Til højre:
Stor knopurt er en almindelig plante på
overdrev.
Til venstre:
Stor gøgeurt er vores største orkidé og
vokser på overdrev enkelte steder i landet.
Nyttige begreber
Dominerende: at være fremtrædende på
andres bekostning, at undertrykke andre.
Natur-pleje: pleje af naturen, så den bliver ved
med at have et bestemt udseende.
Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer.
Revling
Hedelyng
mange af de specielle planter på overdrevene. Det er
planter, som kræver meget åbne og lyse forhold. For
eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne
planter.
Flere steder er overdrevene fredet. Men fredning er ikke
nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er man begyndt at lave natur-pleje (se side 44). Det foregår fx ved,
at man lader dyr græsse på overdrevet, eller ved at man
slår græs og fælder træer.
Heder
Revling er en almindelig hedeplante, som får
sorte bær. Bærrene smager ikke af meget.
Hedelyng er mange steder den dominerende
plante på heden. Den blomstrer i august.
En hede er et åbent område. På heden vokser der små
busk-agtige planter som hedelyng, revling og græs.
Heder findes ofte i sandede og nærings-fattige områder
især i Jylland.
I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks
areal. Men tidligere var der langt større områder med
hede. Man regner med, at der var omkring 700.000 ha
20
KULTURLANDSKABER
Hedens udbredelse
ca. 1800
En hede med
blomstrende hedelyng.
hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ca. 15 %
af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel
(70.000 ha) af dette hedeareal tilbage.
Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen.
De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da
mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når
jorden så blev forladt, opstod der heder. Men hederne
forsvinder igen, hvis de bliver græsset af husdyr eller
skåret ned af mennesker.
Den dominerende plante på hederne er hedelyng. Hvis
den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller
afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Så begynder andre planter at dominere på heden. Til sidst bliver den dækket af skov. I dag plejer man heden mange
steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved
at lade får græsse på den.
21
Hedens udbredelse
ca. 1951
Økologi
Isfugl
Guldsmed
Encellede alger
Grøn frø
Dafnie og vandloppe
Vandbille
Gedde
Karusse
Bakterier
og svampe
Aborre
Død fisk
Skovskade
Natugle
Egern
Ringdue
Musvit
Rødmus
Ræv
Spidsmus
Snog
Regnorm
Tusindben,
jordmide
og bænkebider
Bakterier
og svampe
Find eksempler på vands kredsløb.
Hvilke organismer bruger energi fra Solen?
Find fire organismer, der indgår
i kvælstoffets kredsløb.
Hvilke organismer får energi fra
døde dyr og planter?
23
ØKOLOGI
Nyttige begreber
Hvad er økologi?
Formere sig: at få unger eller at sætte
frø.
Økologi handler om alle de levende organismer, der
findes på Jorden. Det handler om deres føde og om
deres måde at leve på. Det drejer sig også om deres
måde at formere sig på og om deres fjender. Økologi
handler også om, hvordan dyr og planter er afhængige
af deres omgivelser, fx luft, vand og jordbund.
Organisme: et levende væsen. Det kan
være en plante, et dyr, en bakterie, en
såkaldt protist eller en svamp.
I økologien ser man ikke på hvert dyr eller plante for
sig. Man undersøger, hvordan de forskellige dyr og
planter er afhængige af hinanden og af det sted, de
lever. Nogle gange undersøger man, hvad der kan ske,
når vi mennesker griber ind i naturen.
Borreliose er blevet en almindelig sygdom
Borreliose
Borreliose er en sygdom, der overføres
til mennesker fra en skovflåt. Den viser
sig som en voksende rød plet, der hvor
skovflåten har bidt. Efter nogle uger kan
man få feber og ondt i leddene. Nogle
gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser. Hvis man
fjerner flåten inden for 24 timer, er risikoen for at blive syg meget lille. Sygdommen kan behandles med penicillin.
Borreliose er en sygdom, som er blevet mere almindelig
i Danmark. Den skyldes en bakterie, og man bliver
smittet ved at blive bidt af en skovflåt. Borreliose kan
give feber og smerter i leddene. Man kan også få lammelser i ansigtet. Mennesket har forandret den danske
natur, og derfor er sygdommen blevet mere almindelig.
Rådyret er vært for skovflåten
Skovflåter suger blod flere gange gennem deres liv.
Første gang er det ofte en mus, som skovflåten suger
blod fra. Hvis musen er smittet med borrelia, bliver
skovflåten også smittet. Hverken musen eller skovflåten bliver syg af borrelia-bakterien. Når skovflåten bliver større, suger den blod fra større dyr, fx rådyr, hunde
eller mennesker. Der er mange rådyr i Danmark. Derfor
er det nemt for skovflåterne at komme til at suge blod.
Vi mennesker kan godt lide at gå ture i skoven. Derfor
bliver vi også nemt bidt af skovflåter. Risikoen for at få
borrelia er derfor blevet større.
24
ØKOLOGI
Skovflåtens udviklings-cyklus
Rådyr
Befrugtet hunflåt
Voksen
Æg
Mennesker
Ræv og mus
Larve
Hudskifte
Nymfe
Pindsvin og mus
Nymfe
Larve
Et miljøproblem løses, og et andet opstår
Der køres for meget gødning på markerne i Danmark.
Derfor har man lavet en lov om, at der skal vokse planter på markerne om vinteren. Så kan planterne bruge
gødningen.
Planterne på markerne er god føde for rådyr. Derfor er
der mange rådyr i Danmark. Skovflåter suger blod fra
rådyr, og derfor kan der også blive mange skovflåter.
Når der er mange skovflåter, er vores risiko for at blive
bidt af en flåt større, og dermed er risikoen for borreliose også større.
Skovflåten
Skovflåten findes overalt i Danmark. Den
er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent
efterår (november). Skovflåten kan mærke
kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte.
Den kan også mærke varmen og skyggen
fra byttet. Skovflåten griber fast, når byttet er tæt nok på. Derefter finder den et
sted på byttet, der er varmt og fugtigt.
Her suger den blod i 2-7 dage, før den
slipper.
Skovflåten gennemgår fire stadier. Den
kan være fire år om at udvikle sig fra æg
til voksen. Skovflåten skal have blod for
at blive voksen, og hunnen skal have
blod, for at æggene kan udvikles.
Tegningen viser skovflåtens udvikling, og
hvilke værter flåterne suger blod fra. De
stiplede linjer betyder, at det er sjældent,
at larverne suger blod på mennesker.
25
ØKOLOGI
Markerne er dækket af sne, men rådyrene
kan finde føde her. De skraber sneen væk
og æder græs og urter.
Nedlagte rådyr 1940-2003
120.000
90.000
60.000
Økologi og evolution
Birkemåleren ændrer farve
Miljøet bestemmer, hvordan dyr og planter kommer til
at se ud. Birkemåleren er en sommerfugl med grålige
farver på vingerne. For 150 år siden havde de fleste birkemålere i England lyse vinger. Når de sad på birketræernes stammer, lignede de træstammerne. De var
altså godt camouflerede og derfor svære at se for fugle,
der æder inskter. Birkemålere med mørke vinger var
sjældne.
30.000
0
1950
1970
1990
2005
Antallet af rådyr, der er skudt i Danmark
fra 1940 til 2003. Når der bliver flere
rådyr, skyder jægerne flere. Det ser ud
til, at bestanden er toppet omkring 1995.
Men det ændrede sig på kun 50 år i kulmine-områderne. Kulstøv fra skorstenene farvede træernes stammer
mørke. I 1898 var næsten alle birkemålerne mørke. De
mørke birkemålere var nu bedst camoufleret, og de
lyse var nemmest at se for fuglene. Det var derfor de
mørke birkemålere, der overlevede og fik deres gener
ført videre.
26
ØKOLOGI
Som et forsøg satte man birkemålere ud i både forurenede og ikke-forurenede områder. 50% var lyse og 50%
var mørke. Det viste sig, at der forsvandt flest lyse birkemålere i de forurenede områder med mørke birkestammer. I områder uden forurening og med lyse birkestammer forsvandt flest mørke birkemålere.
Den mørke birkemåler ses let på den lyse
birkestamme.
En art udfylder en niche
De fleste organismer er tilpasset bestemte økologiske
forhold. Mange danske orkidéer trives kun i én slags
jord. De kræver lys, og frøet skal i kontakt med bestemte svampe for at spire. Man siger, at orkidéen har en
niche. Det vil sige, at der er nogle krav, der skal være
opfyldt, for at orkidéen kan vokse. Mange orkidéer har
en smal niche. Det vil sige, at der er snævre grænser for,
hvor de kan vokse. Andre organismer har en bred
niche. De kan trives mange steder.
Mennesket kan trives alle steder, undtagen under vandet. Mennesket er først og fremmest tilpasset til at leve
i et samfund med andre mennesker.
Den lyse birkemåler er godt camoufleret på
den lyse birkestamme.
Nyttige begreber
Camouflere: når dyr ligner deres omgivelser, siger man, at de er camouflerede.
Gener: gener findes som små stykker i
DNA-strengen. Hvert gen bærer koden
til et bestemt protein.
Miljø: omgivelserne, fx luften, vandet og
de dyr og planter, der er rundt omkring
levestedet.
Niche: de forhold, der skal være til stede,
for at en art kan overleve og formere
sig, fx temperatur, føde og muligheder
for at bygge rede.
Orkidéer på en dansk eng. De fleste danske
orkidéer er sjældne. De bliver trængt væk af
græs, når der ikke er nogle dyr, som æder
græsset.
27
ØKOLOGI
Søen som økosystem
Søen er et økosystem. Her er nicher for forskellige
planteædere og rovdyr. Planterne har også forskellige
nicher. Nogle planter har blade i vandoverfladen.
Andre planter, fx alger, svæver i vandet.
Energi-strømme
Flydeblads-planter
Rovfisk
Dyre-plankton
Plante-plankton
Fredfisk
Bakterier og andre
nedbrydere
Nyttige begreber
Føde-kæde: række af dyr og planter, hvor
planter ædes af dyr, som ædes af andre
dyr, der igen ædes af andre dyr osv.
Organisk materiale: stoffer, der er dannet
af levende organismer, fx fedt, kulhydrat
og protein.
Økosystemer
I et økosystem er alle levende organismer afhængige af
hinanden. De er også afhængige af fysiske forhold som
fx vand, temperatur og ilt. Dyrene æder planterne, og
dyrene æder også hinanden. En skov eller en sø er
eksempler på økosystemer.
Økosystem: et område, som kun i ringe
grad udveksler stof med omgivelserne, fx
en sø eller et skov-område.
28
ØKOLOGI
Energitransport
Planternes fotosyntese er den grundlæggende proces i
økosystemerne. Ligningen for fotosynteseprocessen kan
skrives:
lys
Kuldioxid + vand
druesukker + ilt
Eller
6CO2 + 6H2O
lys
C6H12O6 + 6O2
De grønne planter danner organisk materiale (sukker)
under fotosyntesen. Energien til fotosyntesen kommer
fra Solen. Planterne udnyttes af de næste led i fødekæden. Det er plante-ædere, rovdyr, bakterier og svampe.
Det er kun grønne planter, der kan udnytte Solens energi. Alle andre levende væsner får energi gennem føden.
Lyseblåt viser den mængde, som bruges til
respiration (ånding).
Al energi omdannes til varmeenergi
Turkis viser den mængde, der går til nedbryderne, fx ekskrementer og døde dyr og
planter.
På alle trin i en fødekæde sker der et tab af energi i
form af varme. Når et dyr æder planter, bliver 70-75 %
Den mørkeblå del er den del, der ædes af
næste trin i energi-pyramiden.
Energipyramide
i et havøkosystem
Kassernes størrelse viser mængden af energi
på de fire trin i fødekæden.
Respiration
Større rovfisk
Rovfisk, der æder smådyr
Planteædere
Alger og planter
Til nedbryderne
29
ØKOLOGI
Mælkebøtte
Mælkebøtten hører til første led i energipyramiden. Den omdanner lysenergi til
kemisk energi i sukker.
Kuldioxid
Ilt
Sukker
Vand
af energien fra planterne omdannet til varme. Der forsvinder derfor en stor mængde energi. Resten af energien fra planterne bliver bevaret som kemisk energi i
dyrets muskler og væv.
På hvert trin i fødekæden bliver det oprindelige energiindhold altså mindre. Til sidst, når dyrene er døde, er
al energien blevet lavet om til varme. Den mængde solenergi, der byggede planterne op ved fotosyntesen, forlader Jorden igen som varme. Derfor må økosystemerne hele tiden have ny energi fra Solen. Den mængde
solenergi, der rammer Jorden, er meget forskellig fra
sted til sted. I Danmark er det ca. 350 KJ/cm2/år.
Planterne bruger også energi
Planterne producerer sukker ved fotosyntesen. De bruger selv noget af energien fra sukkeret. De bruger bl.a.
energi til at omdanne sukker-molekyler (C6H12O6) til
andre stoffer som fx proteiner og fedt-stoffer.
Nedbryderne
De planter, der ikke bliver ædt af dyr, bliver nedbrudt,
når de dør. Det er især svampe og bakterier, der nedbryder døde planter og dyr. Energien i dyrenes afføring bliver også udnyttet af svampe og bakterier. Planteæderne udnytter kun lidt af energien i deres føde. Der
kan være op til 90 % af energien tilbage i planteædernes
afføring.
Planteædere og rovdyr er led i fødekæden
Katten udnytter en stor del af den føde,
den æder. Den æder kun kød, og kattens
fordøjelses-system udnytter næsten hele
musen.
Planteædere får energi fra de planter, de æder. Meget
af energien forsvinder som varme. Næste led i fødekæden er rovdyr. Rovdyr udnytter deres føde bedre end
planteædere. Energien bliver brugt til ånding og bevæ-
30
ØKOLOGI
Nedbryderfødekæder
Nyttige begreber
Her er to nedbryder-fødekæder. De begynder begge to med
døde planter, døde dyr og ekskrementer. De ender med en
spidsmus. I virkeligheden danner fødekæderne et indviklet
fødenet.
Fedt-stoffer: en gruppe af stoffer med et
højt indhold af energi. Dyr lagrer ofte
energi som fedt.
Formere sig: at få unger eller at sætte
frø.
Fosfat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet fosfor.
Døde planter, dyr
og ekskrementer
Bakterier
Tusindben
Spidsmus
Grundstof: den mindste del af et stof.
Grundstofferne ordnes i det periodiske
system.
Kemisk energi: energi, der er bundet i
kemiske forbindelser. Olie og benzin
indeholder kemisk energi, det gør fedt,
sukker og protein også.
Nitrat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet kvælstof (nitrogen).
Døde planter, dyr
og ekskrementer
Svampe
Bænkebider
Spidsmus
Proteiner: bruges til at lave nye celler af.
Væv: del af en levende organisme, fx
plantevæv eller muskelvæv.
gelse. Noget af energien bliver også udnyttet til vækst
og formering.
Stofkredsløb
Generelt for alle grundstoffer
De levende organismer behøver 30-40 grundstoffer, for
at de kan leve. Grundstofferne indgår i kredsløb i naturen. Det kan være i næringsstoffer som fosfat og nitrat.
De optages fx af en græsplante gennem rødderne. Fosfor
(fra fosfaten) og kvælstof (fra nitraten) indbygges i
græssets blade, blomster og rødder. Græsset ædes af en
hare, og fosfor og kvælstof bliver en del af harens celler. Fosfor og kvælstof kommer senere tilbage til jorden via harens afføring og urin.
31
ØKOLOGI
Vandets kredsløb
Det er Solens energi, der er drivkraften i vandets kredsløb.
Fordampning
Fordampning
Nedbør
Løber bort på jordoverfladen
Optages af planter
Nedsivning
Brønd
Grundvand
Haren og stoffernes kredsløb
Dødt
organisk
stof
Kulhydrater
Fedt
Proteiner
Kulhydrater
Proteiner
Vandets kredsløb
Vand er vigtigt. Alle levende organismer behøver vand.
Der skal også bruges vand, når planterne laver sukker
og ilt ved fotosyntesen.
I naturen bevæger vandet sig hele tiden.
Bakterier nedbryder dødt
organisk stof til nitrat
og fosfor
Nitrat Fosfor
Planterne optager nitrat og fosfor. Disse
stoffer bruges, når planten vokser. Når
haren æder planterne, nedbrydes plantestoffet i harens tarm. Det bruges som
byggesten i hare-protein, hare-kulhydrater
og hare-fedt.
Solens varme får vandet til at fordampe fra have og
søer og fra land-jorden og planter. I atmosfæren bliver
vand-dampen til skyer. Fra skyerne falder vandet ned
til Jorden igen som regn, hagl eller sne. Nedbøren synker ned i jorden og optages af planterne, eller den bliver en del af vandet i grundvand, i søer eller i havet.
32
ØKOLOGI
Kulstoffets kredsløb
Kuldioxid i atmosfæren
Ånding
Planter
Ånding
Ånding
Planteæder
Forbrænding
Rovdyr
Grønne
planter
optager
kuldioxid
Fossile brændstoffer
Dødt organisk stof
nedbrydes af jordens
bakterier og svampe
til kuldioxid
Døde dyr
og ekskrementer
Døde dyr
og ekskrementer
Dødt organisk
stof omdannes
til olie og kul
Dødt organisk stof
Kulstoffets kredsløb
Kulstof er en del af alle organiske forbindelser. Alle
levende organismer indeholder kulstof.
Den vigtigste kilde til planternes kulstof er kuldioxid
(CO2). I luften er der 0,036 % kuldioxid. Planterne danner kulhydrat (fx C6H12O6) af kuldioxid (CO2) og vand
(H2O). Energien kommer fra Solens lys. Det kaldes
fotosyntese (læs også s. 29).
Uorganiske
og organiske stoffer
Uorganiske stoffer som fx vand, ilt og
nitrat findes omkring os. Organiske stoffer er opbygget af de levende organismer.
Det er stoffer som proteiner, kulhydrater,
fedtstoffer, vitaminer og DNA.
Nyttige begreber
Kulstof indgår i alle fødekæder
Når planterne bliver ædt af dyr, fordøjer dyrene de
stoffer, planterne består af. Stofferne kan igen bruges
som bygge-materiale i dyrenes kroppe.
Atmosfære: Jordens atmosfære er det lag
af luft, som ligger rundt om Jorden.
Grundvand: nedbør, som er sivet ned
gennem jordlagene. I Danmark udnyttes
grundvandet som drikkevand.
Kulhydrat: et sukker-stof.
33
ØKOLOGI
Fedt og stivelse
Sukker, fedt og stivelse er bygget af tre slags grundstoffer, nemlig ilt, O, brint, H og kulstof, C.
Planterne kan danne de stoffer, de har brug for. De sætter grundstofferne sammen på forskellige måder.
Del af stivelses-molekyle
HOCH2
HOCH2
Del af fedtstof-molekyle
OH
C
O
H
OH H
H
H
H
H
C
OH
H
C
C
C
C
C
C
C
C
C
C
OH
O
H
H
H
H
H
OH
H
OH
OH
C
O
H
C
OH
H
C
OH
C
H
O
H
Når dyr og planter ånder, forbrænder de organisk stof.
På den måde kommer der kulstof tilbage til luften.
Det er i form af kuldioxid.
Når en plante eller et dyr dør, bliver det nedbrudt af
bakterier og svampe. Mens planter og dyr bliver nedbrudt, frigøres der kulstof til luften. Det er i form af
kuldioxid.
Kvælstofs kredsløb
Kvælstof (nitrogen) er ligesom kulstof et vigtigt
grundstof i de levende organismer. Kvælstof er en del
af proteiner og fx af planternes klorofyl.
Ved fotosyntesen danner planterne sukkerstoffer. De kan bygges om til andre stoffer,
fx fedt. Nødder indeholder meget plantefedt.
Luften består af omkring 78 % kvælstof (N2). Dyr og
planter kan ikke udnytte kvælstof i luften. For at planterne kan optage kvælstof, skal det findes som ammonium (NH4+) eller nitrat (NO3– ). Men nogle bakterier
kan optage kvælstof (N2) fra luften og indbygge det i
fx proteiner. Når bakterierne nedbrydes, bliver proteinerne til ammonium og nitrat.
34
ØKOLOGI
Bakterier kan binde frit kvælstof
Nogle bakterier kan binde frit kvælstof. De optager
kvælstof fra luften og indbygger det i deres celler.
Knold-bakterier på bælgplanter kan optage kvælstof
fra luften. De lever i små knolde på rødderne af fx ærter,
kløver og bønner. Bælgplanterne kan bruge nogle af
de kvælstof-forbindelser, bakterierne laver. Bælgplanterne bruger dem til at lave proteiner. Når bælgplanterne bliver ædt af dyr, kommer proteinerne videre i
fødekæden. Ærter og bønner er fulde af proteiner, og
de spises også af mennesker.
Cyanobakterier kan binde frit kvælstof fra
luften. Cyanobakterier kaldes også blågrønalger.
Cyano-bakterierne lever i havet. De kan også optage
kvælstof fra luften og bruge det til at danne fx proteiner og klorofyl. Når cyanobakterierne bliver ædt, kommer kvælstoffet videre i fødekæden.
En smuk population af mælkebøtter.
Protein bliver til ammonium og nitrat
Dyr indeholder meget protein. Når et dødt dyr rådner,
omdannes proteiner til nitrat, NO3– og ammonium,
NH4+. Både nitrat og ammonium kan optages af planter gennem rødderne og bruges som byggesten i fx nye
proteiner og DNA. Bakterier i jorden omdanner urin
til nitrat og ammonium. Nitrat og ammonium kan
optages af planter.
DNA: i celler er en celle-kerne. Inde
i cellekernen ligger alle generne på en
lang streng. Den streng kaldes DNA.
Populationer af dyr og planter
er en del af økosystemerne
Frit kvælstof: kvælstof i luft-form (en
gas). 78 % af atmosfæren består af frit
kvælstof.
En population er en gruppe af dyr eller planter af
samme art, som lever inden for et afgrænset område.
Det kan være en population af rødmus i en skov eller
af bidende ranunkel på en eng. I en population kan de
enkelte dyr eller planter formere sig indbyrdes. Det vil
sige, at dyr i en population kan få unger sammen, og
planter i en population kan udveksle pollen.
35
Nyttige begreber
Forbrænde: når dyr og planter forbrænder et stof, får de energi, og der udskilles
vand og kuldioxid.
Klorofyl: findes i planternes grønkorn,
som danner sukker ved fotosyntesen.
Knold-bakterier: bakterier, der lever i
små rodknolde på bælgplanter som fx
ærter og kløver.
ØKOLOGI
Økosystemer
Ung skov Gammel skov
Vægt af planter
lille
stor
Fødekæder
få
mange
Fødenet (arter)
få
mange
Plantearter
få
mange
Dyrearter
få
mange
Arternes størrelse små
store
Dødt materiale
meget
lidt
Symbioser
få
mange
Ung dansk skov
Gammel regnskov
Mere fotosyntese end
respiration
Næringsstoffer
i planterne
Næringsstoffer i jorden
Lige så meget respiration
som fotosyntese
Næringsstoffer
i planterne
Næringsstoffer i jorden
Sammenligning af en ung dansk skov,
som dog godt kan være flere hundrede år
gammel, med en tropisk regnskov, som kan
være millioner år gammel.
Havrebladlus pr. strå
20
15
Tykt muldlag
med langsom
omsætning
År 2000
10
5
0
Rig jord
25. maj
1. juni
8. juni
Tyndt muldlag
med hurtig omsætning
Fattig jord
15. juni
Om foråret flyver hunnerne ud på kornmarkerne. Her føder de hun-unger uden
vinger. De vingeløse hunner føder levende
unger uden befrugtning. En hun kan føde
ca. 50 unger eller flere. Sidst på sommeren, dvs. juli-september, falder antallet af
bladlus. Det er både fordi kornet tørrer,
og der bliver flere fjender som fx mariehøns.
Når populationer vokser
En population med gode vækst-betingelser vil vokse
hurtigt. Man kalder det for eksponentiel vækst.
Bladlus formerer sig med eksponentiel vækst først på
sommeren. Der er få bladlus, og der er nok af planter
at suge saft fra. Der er ikke mange fjender, som mariehøns og svirreflue-larver. Derfor stiger antallet af bladlus eksponentielt.
36
ØKOLOGI
Bæreevne og begrænsende faktorer
Populationer i naturen vokser ikke med eksponentiel
fart i ret lang tid. Der bliver mangel på næring og
plads. Der bliver også flere fjender, som æder individer
i populationen.
Mus kan formere sig hurtigt. Men hvis der bliver mange
mus i en skov, kommer de op at slås. De svageste mus
bliver presset ud, hvor de nemmere bliver ædt af rovdyr. Der kommer til at mangle føde til musene. Musene lever tæt på hinanden, og de smitter nemt hinanden med sygdomme.
De mange mus giver mere føde til rovdyr som fx rovfugle, ugler og ræve. Rovdyrene får mange unger, som
overlever. På den måde reguleres antallet af mus i
naturen. Populationer af andre dyr og af planter reguleres på samme måde.
Artsdiversitet i gamle og unge økosystemer
I et økosystem specialiserer planter og dyr sig.
Plantearter vokser ikke samme sted. De skal også have
forskellig mængde lys, vand og næring. Dyrearter stiller
også forskellige krav til føde og levested. De optager
forskellige nicher. Et gammelt økosystem, hvor der
ikke er sket store forandringer, har mange nicher. Her
lever mange specialiserede arter. Det gælder fx en tropisk regnskov, som kan være flere millioner år gammel.
Her er der stor arts-diversitet. I Nordamerika og Europa
er økosystemerne stadig unge.
Mange arter blev udryddet under istiderne, og økosystemerne har kun haft kort tid til at udvikle sig
(i Danmark ca. 13.000 år). Arterne har ikke nået at blive
så specialiserede, og artsdiversiteten er mindre.
37
En kolibri har ofte en meget smal niche. De
fleste lever kun af nektar og evt. små insekter.
En vaskebjørn har en bred niche. Den kan
leve i byer og på landet. Den kan leve af
mange slags føde, både planteføde og dyreføde.
Nyttige begreber
Arts-diversitet: antallet af plante- og
dyrearter inden for et område. Hvis
artsdiversiteten er stor, er der mange
forskellige arter.
Individer: det enkelte dyr eller den
enkelte plante.
Specialisere sig: at være særlig god til
bestemte ting.
Vækst-betingelser: de forhold, som
organismer vokser op under. Det er
fx temperatur, mængden af vand og
mængden af føde.
Natur
forvaltning
38
Kan vi genskabe natur, som er gået tabt?
Skal vi ikke bare lade naturen være, som den er?
Hvad er det for oplevelser i naturen, vi gerne vil have?
Hvad kan man gøre, for at folk lettere får oplevelser
i naturen?
39
NATURFORVALTNING
Hvad er naturforvaltning?
Vi planlægger, påvirker og bruger naturen på forskellige måder. Det kalder vi for natur-forvaltning. Det kan fx
være, hvor der skal være skov, hvordan vi skal passe på
sjældne dyr, og hvor vi kan dyrke sport i naturen. Man
taler meget om, at vi skal forvalte, dvs. bruge, naturen
rigtigt.
Mange trækfugle flyver gennem flere
lande på deres træk. Derfor må naturforvaltning være international.
Danmark går ofte forrest med moderne naturforvaltning. Men vi er også påvirket af international naturforvaltning. Internationale aftaler, og især EU, forpligter Danmark til at forvalte naturen, så den ikke ødelægges. Naturen kender ikke til lande-grænser, og fx
flyver trækfugle gennem flere lande. Derfor må man
beskytte fuglenes opholds-steder hele vejen.
Nyttige begreber
Natur-forvaltning: den måde, hvorpå vi
planlægger, påvirker og bruger naturen.
Fredninger er en vigtig del af den danske naturforvaltning. Men i de senere år har man også gjort meget for
at pleje naturen og gen-oprette ødelagte natur-områder.
Naturfredning
I Danmark begyndte man allerede i starten af 1800tallet at frede noget af naturen. De danske skove var
næsten forsvundet, og derfor måtte man gøre noget
for at bevare dem. Staten bestemte, at der skulle plantes nye træer som erstatning for de fældede.
Men det var ikke kun træer, som havde brug for
beskyttelse. I 1871 kom en jagtlov, som bestemte, at
nogle dyrearter var fredet. Staten begyndte efterhånden også at opkøbe særlige naturområder for at bevare dem.
40
NATURFORVALTNING
I 1911 skete der noget vigtigt. En gruppe mennesker
dannede en forening for naturfredning. Den blev senere til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen
lagde stærkt pres på politikerne. Det betød, at vi i 1917
fik en af de første naturfrednings-love i verden. Naturfredningsloven havde to grundlæggende principper:
Den skulle beskytte naturen, og den skulle give befolkningen adgang til naturen. Disse to principper har
man stadig i dansk naturfredning. Loven er blevet
moderniseret flere gange. I dag kaldes den for Naturbeskyttelses-loven.
Ud over Naturbeskyttelsesloven findes der en række
andre love, som også er med til at sikre naturen. For
eksempel sikrer Plan-loven, at der ikke bliver bygget
for tæt på kysten.
Beskyttede områder
Et naturområde kan være beskyttet på flere forskellige
måder. Nogle områder er fredet, fordi landskabet er
41
En ubebygget kyst i Danmark. Strenge love
sikrer, at der ikke bygges huse nær kysten.
Hvis man ikke har strenge love, kan der
komme til at sådan ud. Mange steder i
Sydeuropa har man ikke beskyttet kysterne
så godt som i Danmark.
NATURFORVALTNING
Færdsel i naturen
Naturbeskyttelsesloven sikrer, at vi kan færdes mange steder i
naturen.
Her er de vigtigste regler for skovene:
Statsskove
Mange steder er der skilte i naturen, som
vejleder de besøgende
• I statsskovene må man færdes hele døgnet, og det er tilladt
at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn.
Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor
der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde.
Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige
storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand.
• Al motorkørsel er forbudt – både bilkørsel og kørsel med
motorcykel og knallert.
• I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke,
som man frit kan benytte.
• Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget
forbrug. Undtaget er de 70 danske plantearter – især orkidéer
– der er fredede.
• I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan
overnatte, og der findes også en del såkaldte “primitive overnatningspladser”. Desuden er det tilladt at overnatte i sit
eget telt i 40 udvalgte skove – især i Jylland.
Desværre findes der skilte, som forsøger
at holde de besøgende væk, selvom loven
sikrer dem adgang.
Private skove
• I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje
og stier.
• Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig
ned nærmere end 150 m fra bygninger.
• Her er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene
skal man rette sig efter skiltningen.
• Hvis skoven er under 5 hektar, må skovejeren godt lukke
den af for offentligheden.
• Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage,
hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt
skovarbejde.
Et lovligt skilt på en strand i nærheden af
bebyggelse. Her må man ikke opholde sig.
42
NATURFORVALTNING
smukt (landskabs-fredninger). Andre områder er fredet,
fordi der vokser nogle meget specielle planter (artsfredninger). Områder kan også være beskyttet mod
jagt på forskellig måde (fx vildt-reservater).
Mange mennesker interesserer sig for fredning. I
Danmark har vi en tradition for, at mange borgere
gennem Danmarks Naturfredningsforening og andre
foreninger har stor indflydelse på fredning af naturen.
Det seneste eksempel på dette har været arbejdet med
at udpege områder til national-parker i Danmark. Her
har hundredvis af borgere været med til at lave planer
for, hvordan nationalparkerne skal se ud, og hvor de
skal ligge.
International naturbeskyttelse
I dag betyder international naturbeskyttelse mere og
mere i Danmark. EU bestemmer fx, at der skal udpeges
områder, hvor dyre- og planteliv skal have særlig
beskyttelse. Vi har nu 254 særligt beskyttede områder
43
Orkidéen fruesko er en af Danmarks sjældneste orkidéer. Den er fredet. På det ene af
de to steder, hvor arten vokser, har man sat
et hegn op, så man kan se fruesko, men på
passende afstand.
NATURFORVALTNING
Et såkaldt habitat-område.
Habitatområderne omfatter alle mulige
typer af natur. Her er det et lavvandet
vådområde.
Nyttige begreber
Habitat-område: et område, hvor naturtypen og dyre- og plantelivet skal have
særlig beskyttelse.
i Danmark. Det kan fx være en mose eller en skov, som
er værdifuld at bevare. Der er også 100 særlige fuglebeskyttelses-områder.
Naturpleje
Synet på naturfredning har ændret sig igennem tiden.
I begyndelsen troede man, at det var nok, blot at frede
et område for at bevare det. Men det viste sig, at naturen forandrer sig meget mere, end man troede. Derfor
er det ofte nødvendigt at gøre noget aktivt ved et område, hvis man vil bevare det.
Det har betydet, at man mange steder er begyndt at
pleje naturen. To af de natur-typer, der kræver mest
pleje, er overdrev (se side 19) og enge. Både enge og
overdrev er afhængige af, at der er køer, heste eller får,
som græsser.
44
NATURFORVALTNING
På engene kan man blot lade fx køer gå og æde det saftige græs. Problemet er bare, at det ikke længere kan
betale sig at have køer på græs. Det er langt billigere at
have dyrene gående i en stald, hvor de får foder, som
man køber.
Enge skal afgræsses, ellers vokser de til. Men
desværre kan det ikke længere betale sig at
have køer på græs.
Det samme problem gælder for overdrevene. Derfor er
mange af vores fineste overdrev ved at gro til. Det har
man gjort noget ved forskellige steder. Flere steder har
man nu dyr gående på overdrevene. Det er dog ofte
staten og andre myndigheder, der har kvæget gående.
Men overdrevene skal jo plejes, og hvad gør man så?
Nogle steder er det som beskrevet myndighederne,
der har kvæget. Men mange steder dannes der nu også
græsnings-foreninger. En gruppe af borgere køber
kvæg, som så går på overdrevene. Efterhånden som
der kommer kalve, kan man slagte nogle af dem. Folk
kan så købe kød fra deres “egne” dyr. Samtidig har
45
Græssende Galloway-kvæg på et overdrev.
Man bruger ofte hårdføre kvægracer, som
kan gå ude hele året, når man skal lave
naturpleje.
NATURFORVALTNING
græsningsforeningens medlemmer glæden ved dyr og
natur.
Træer og buske skal væk
Inden man begynder afgræsningen af et område, fælder man ofte en del af de buske og træer, der truer med
at tage pladsen på overdrevet. Kvæget bider nemlig
meget lidt af store buske og træer. Men det kan sagtens holde nyspirede træer og buske nede ved at æde
knopperne.
Nogle steder slår man også græsset på overdrevene.
Græs kvæler mange af de sjældnere urter, som man
gerne vil bevare. Nogle steder er det nødvendigt at
fortsætte med at slå græs, andre steder æder kvæget
græsset. Til gengæld lader kvæget ofte mange af urterne stå, fordi de smager dårligt eller er giftige.
På nogle overdrev ønsker man ikke at have
kvæg gående. Det skyldes, at køerne æder
for mange af de sjældne planter og tramper
jorden for meget op. I stedet slår man
græsset. Det er et stort og dyrt arbejde,
især i bakkede områder, hvor man ikke kan
bruge maskiner til at slå græsset.
46
NATURFORVALTNING
Naturgenopretning
I 1800-tallet og 1900-tallet afvandede man meget store
dele af Danmark for at skabe mere landbrugsjord.
Hvis man ser på et gammelt kort over Danmark, har
meget ændret sig. Flere søer, fjorde og andre områder
er forsvundet. Men også mange mindre vandhuller er
blevet afvandet.
I dag laver man mange landbrugsområder om til natur
igen – man laver natur-genopretning.
Naturgenopretning er ikke kun til fordel for dyr og
planter. Befolkningen skal også have adgang til de
genoprettede naturområder. Det har især betydning
nær byer, hvor der er brug for “åndehuller” til byernes
befolkning.
47
En afvandings-kanal i et af Danmarks
største inddæmmede områder, Lammefjorden på Sjælland.
Nyttige begreber
Afvande: at fjerne vand, fx ved at lade
det løbe bort gennem grøfter eller rør
i jorden.
NATURFORVALTNING
Årslev Engsø, som er en af de mest
vellykkede naturgenopretninger i
Danmark. I løbet af få år har søen
tiltrukket et rigt fugleliv.
Nyttige begreber
Alger: mikroskopiske (meget meget små)
planter, som lever i vand
Dige: en jordvold, der forhindrer vand i
at oversvømme et område.
Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige for, at svampe, bakterier, planter og
dyr kan leve.
Okker: forskellige jern-forbindelser.
Okker kan dække planter og sætte sig på
fisks gæller.
Nye søer
Naturgenopretning har flere steder været godt for miljøet. Arresø i Nordsjælland er Danmarks største sø.
Den er også en af landets mest forurenede søer. Fra
søens omgivelser løb der gennem mange år spildevand
med nærings-stoffer ud i søen. Derfor kom der alt for
mange alger i søen.
Myndighederne besluttede at gøre noget ved forureningen. Derfor lavede man en række søer og moser
langs de vandløb, der fører vand til Arresø. Søerne og
moserne skulle fungere som et filter, så vandløbenes
indhold af næringsstoffer blev holdt tilbage.
I dag kan man tydeligt se resultater. Forureningen af
Arresø er mindre. Samtidig har man fået nogle helt
fantastiske våd-områder på Sjælland. Der er kommet
mange flere fugle, og søerne er blevet populære
udflugtsmål.
48
NATURFORVALTNING
Danmarks største
genopretningsprojekt
Skjern Å i Vestjylland er en af Danmarks største åer.
Engang lå der store fugtige enge omkring åen, hvor
bønderne havde køer på græs, og hvor de slog høet.
Men i midten af 1900-tallet kunne denne form for
landbrug ikke længere betale sig. Derfor afvandede
man store dele af engene, så man i stedet for kunne
dyrke korn. I perioden 1962-68 byggede man diger
omkring åen, så den ikke længere kunne oversvømme
engene. Samtidig gravede man en række lige kanaler,
der skulle lede vandet væk fra engene. Det gamle snoede åløb blev erstattet af en lige kanal.
Sådan så Skjern Å ud, efter at den var blevet
rettet ud.
Høsten var god de første år efter afvandingen. Men så
skete der noget uventet. Jorden begyndte at synke sammen, fordi plante-materialet rådnede under de tørre
forhold. Jorden blev mere sammentrykket og var ikke
længere nær så god til dyrkning af korn. Samtidig blev
der frigjort store mængder af okker fra jorden. Den løb
med vandet ud i Ringkøbing Fjord. Det bevirkede, at
store dele af det rige plante- og dyreliv i fjorden forsvandt.
Problemerne blev så store, at man besluttede at genoprette den oprindelige natur. Staten opkøbte det meste
af området. I 1999 begyndte man at nedlægge flere af
kanalerne og genskabe det tidligere snoede åløb.
Vandet fik igen lov til at oversvømme engene. Der gik
ikke lang tid, før området tiltrak mængder af fugle.
Samtidig med naturgenopretningen sørgede man for,
at der blev anlagt stier i området, så befolkningen kunne
have glæde af naturen.
49
Skjern Å i dag. En strækning med naturlige
slyngninger.
Bjerge
Hvor vil det være en fordel at have en tyk og isolerende pels?
Hvordan skal et dyrs fødder se ud, hvis det skal leve her?
Hvordan kan en plante få vand nok?
Hvad forhindrer en plante i at få frostskader?
50
Vind 18 m/s
– 20 °C
Klippegrund
– 5 °C
Vind 6 m/s
5 °C
Tyndt jordlag
51
BJERGE
Nyttige begreber
Hvad er et bjerg?
Kontinental-plader: store plader i Jordens
overflade. Pladerne bevæger sig i forhold
til hinanden.
Bjerge er områder, der hæver sig mere end 200 meter
over det omgivende landskab. Danmarks højeste punkt
er 173 meter over havets overflade. Så i Danmark findes
der ikke bjerge. Verdens højeste bjerg, Mount Everest,
er 8.848 meter højt.
Landskab: et udsnit af jord-overfladen.
Bjerge kan opstå på forskellige måder. Kontinentalpladerne kan bevæge sig mod hinanden og dermed
blive presset op. På den måde dannes en bjergkæde.
Kontinentalpladerne kan også hæve og sænke sig i forhold til hinanden. Herved opstår der høje bjerge og
dybe dale mellem bjergene.
Vulkaner kan også danne bjerge ved, at lavaen fra hvert
udbrud størkner, så bjerget efterhånden bliver højere.
Koldt på toppen
Mange bjerge har sne på toppen året rundt.
Det skyldes, at luften bliver koldere, jo
højere man bevæger sig op. Klimaet betyder
også meget for de planter, der vokser på
bjergene. Træer kan kun vokse op til en
bestemt højde. Over denne højde, der kaldes
trægrænsen, vokser der ingen træer.
På billedet ses tydeligt, at der ikke vokser
træer over en bestemt højde.
I takt med at man bevæger sig op ad et bjerg, falder
temperaturen. For hver 200 meter, man bevæger sig
opad, falder temperaturen med 1 °C. Den faldende temperatur er grunden til, at mange høje bjerge altid har
sne på toppen. Andre, knap så høje bjerge, vil kun have
sne på toppen et antal måneder om året. På et bjerg
blæser det også meget.
Trægrænse
Hvis man ser på et højt bjerg på afstand, kan man se,
at der over en bestemt højde ikke vokser træer. Det
sted på bjerget, hvor der ikke længere vokser træer, kaldes for træ-grænsen. Over denne højde vokser der
buske og urter. Højest oppe er mange bjerge konstant
dækket af sne. Her kan der ikke vokse planter.
52
BJERGE
Træer kan nemt tåle hård frost. Men hvis træerne skal
vokse, skal temperaturen en del af året ligge over frysepunktet. Det er en af grundene til, at der ikke vokser træer hele vejen op ad et bjerg.
Trægrænsen ligger ikke i samme højde overalt i verden. Bjergets placering i forhold til ækvator spiller en
stor rolle. I Alperne ligger trægrænsen ca. 1.800 meter
over havet. I det nordlige Norge ligger trægrænsen ca.
500 meter over havet. Forskellen skyldes, at Alperne
ligger tættere på ækvator end Nordnorge.
Atacamaørkenen er et af de tørreste
steder på Jorden. Nogle steder har det
kun regnet få gange i hele 1900-tallet.
Planter på bjerge
Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere
bliver det. Der falder også mere regn og sne. På bjerge,
der ligger tæt på havet, regner det tit. Men det er kun
på den side af bjerget, der vender mod vinden. Den
fugtige luft fra havet tvinges op ad bjerget, og luften
afkøles. Når luften afkøles, bliver vanddampen til dråber, og det begynder at regne. På vej ned ad den anden
side af bjerget vil luften blive varmet op igen. Men den
vil nu være meget tør, og der falder derfor ikke regn.
Der kan dannes en ørken på læsiden af bjerget.
Atacamaørkenen i Sydamerika er et eksempel på en
sådan ørken. Den er opstået, fordi varme, fugtige
vinde fra Atlanterhavet blæser mod vest hen over det
sydlige Sydamerika. Disse vinde afgiver alt deres indhold af vand på vej op ad Andesbjergenes østside.
Frodige bjergskråninger
Bjerg-skråninger, hvor det regner meget, og som samtidig ligger i tropiske egne, vil være meget frodige. Det
53
SYDAMERIKA
Varme, fugtige vinde
ANDESBJERGENE
ATACAMA
ATLANTERHAVET
STILLEHAVET
Atacamaørkenen er opstået, fordi
Andesbjergene danner læ for vinden, der
oftest kommer fra øst. Flere steder i
ørkenen findes rester af veludviklede
kulturer, der engang har levet, hvor der
nu er ørken. Man har blandt andet fundet
mange meget velbevarede mumier i
ørkenen. Disse mumier er så velbevarede
pga. af det tørre klima i ørkenen.
BJERGE
kan fx være bjergskråninger i Himalaya eller Mellemamerika. På den nederste del af bjerget vil der være tropisk skov. Længere oppe ad bjerget findes nogle steder
en såkaldt tåge-skov. Det er en skov, der næsten hver
dag indhylles i skyer og derfor bliver fugtig. Det giver en
stor arts-rigdom. I tågeskoven i Costa Rica vokser der
fx ca. 900 arter af epifytter og ca. 450 arter af orkidéer.
Tågeskov omkring Monteverde i Costa Rica.
Planters tilpasning
Planter, der vokser i bjerge, skal tilpasse sig de meget
forskellige og barske livs-betingelser. Kulde, fugt eller
tørke, evig blæst og tyndt jordlag er de vigtigste ting,
der påvirker planterne.
Bjerge i de tempererede egne
Epifytter af ananasfamilen kendes på, at deres
blade sidder i roset.
På bjerge i de tempererede egne vokser der mest nåletræer. Nåletræer er tilpasset klimaet i bjergene ved at
have blade (nåle) hele året. Nåletræernes blade er ikke
så gode til at lave fotosyntese. Men når træerne har
nåle hele året, klarer de sig. De store mængder sne i
bjergene kan også være et problem for træerne.
Nåletræernes grene hælder nedad, og derfor vil sneen
glide af grenene, og de knækker ikke.
Den evige blæst er hård mod planter. Mange planter er
beskyttet mod vinden ved at være dækket af hår. Planten edelweiss vokser højt oppe i Alperne. Edelweiss har
en tyk kappe af hår, der beskytter den mod at tørre ud,
når det blæser.
Pudeplanter
Edelweiss vokser højt oppe i bl.a. Alperne.
Mange har indsamlet planten, og derfor er
den nu sjælden.
Såkaldte pude-planter vokser bl.a. i Andesbjergene i
Sydamerika. Deres stængler og blade ligger så tæt, at
hele planten ligner en pude.
54
BJERGE
Til venstre:
Pudeplanter i Andesbjergene.
Til højre:
Blomsterenge i bjerge kan være utroligt farvestrålende og smukke. Alle planterne
blomstrer samtidig i den korte sommer.
Epifytter
Epifytter er planter, der vokser på andre
planter, men som ikke udnytter værtsplanten til andet end at vokse på. I en
tågeskov eller regnskov vil de store
træer opfange næsten alt sollyset.
Det kan derfor være en fordel at vokse
højt oppe på træerne for at få del i sollyset. Mange arter af orkidéer og planter
fra ananasfamilien er epifytter. Planter
fra ananasfamilien har bladene siddende
i en roset. Den kan opfange regnvandet
som i en lille skål.
Farvestrålende blomster
I det tidlige forår vil mange bjergskråninger i de køligere egne være dækket af farve-strålende blomster.
Planterne vokser meget hurtigt frem om foråret og
udnytter den korte sommer. Planterne får næring fra
knolde og løg i jorden. Det gør dem i stand til at blomstre på meget kort tid.
En del bjergplanter har farvestrålende og meget store
blomster set i forhold til planternes samlede størrelse.
Det skyldes, at der højt oppe i bjergene ikke er ret
mange insekter. Planternes store blomster virker som
reklame-skilte, der skal tiltrække de få insekter.
Nyttige begreber
Arts-rigdom: at der findes mange forskellige planter eller dyr.
Epifyt: en plante, som vokser på en
anden plante uden at modtage vand eller
nærings-stoffer fra denne.
Fotosyntese: planternes produktion af
sukkerstof. Ved denne proces optages
vand og kuldioxid, og der bliver frigivet
ilt. Energien til processen kommer fra
Solen.
Knold: en del af plantens rod, der indeholder næring til plantens vækst, fx en
kartoffel.
Det østafrikanske højland
På bjergene i det østafrikanske højland vokser nogle
meget specielle planter. Klimaet på bjerge, som fx
Mount Kenya og Kilimanjaro, er barsk for planter.
55
Tempererede egne: en klima-zone på
Jordens nordlige og sydlige halvkugle.
BJERGE
Nyttige begreber
Derfor har planterne udviklet helt specielle tilpasninger,
som kun ses her og i Sydamerika.
Isolere: beskytte mod kulde.
Roset: kreds af blade omkring en stængel.
Stængel: den del af en plante, der forbinder roden med bladene.
Tilpasse: ændre noget, så det passer til
omgivelserne.
Planter, der kun findes i et meget begrænset område,
kaldes for endemiske planter. Planterne kæmpe-lobelia
og kæmpe-brandbæger er eksempler på sådanne planter. De findes kun højt oppe på bjerge i det østafrikanske højland. Disse planter findes ikke andre steder,
fordi de gennem tusinder af år har tilpasset sig forholdene og ikke kan trives andre steder. Planterne kan
ikke sprede sig selv fra bjerg til bjerg.
Krævende klima
Kæmpebrandbæger.
Kæmpelobelia. Dens blade sidder i roset,
så de kan opsamle vand.
I de østafrikanske bjerge er der stor forskel mellem
dag- og nat-temperatur. Der kan være frost om natten
og omkring 15 °C om dagen. Dagens længde er på 12
timer med meget sol, fordi bjergene ligger tæt på
ækvator. Disse klimatiske forhold kræver særlig tilpasning hos planterne, for at de kan vokse. Om morgenen
vil den øverste del af jorden være frosset. Planterne vil
derfor ikke kunne suge vand op. Samtidig skinner
Solen og sætter gang i fotosyntesen, hvor planten skal
bruge vand. Planten skal kunne opbevare vandet i sig,
uden at det fryser til is om natten. Hvis vandet i planten fryser, vil cellerne sprænges.
Kæmpebrandbæger og kæmpelobelia har tilpasset sig
ved at isolere deres stængel, så vandet i stænglen ikke
fryser til is. Planternes grønne blade sidder i rosetter.
Når en bladroset afløses af en ny, falder den gamle
ikke af. Den tørrer ind og er dermed med til at danne
et isolerende lag omkring stænglen. Rosetten kan også
virke som vand-opsamler på samme måde som hos
planter fra ananasfamilien i tågeskoven (se s. 54).
56
BJERGE
Konvergente arter
I Andesbjergene findes planter, der har udviklet og tilpasset sig på samme måde som planterne i det østafrikanske højland. De har også udviklet et isolerende lag
omkring stænglen, og bladene sidder i rosetter. Planter
som ikke er beslægtede med hinanden, men har udviklet sig på samme måde, kaldes for konvergente arter.
Dyrs tilpasning
Dyr, der lever i bjergene, har ligesom planterne måttet
tilpasse sig de hårde livsbetingelser. Om vinteren er
forholdene så barske, at mange dyr søger væk fra de
højeste områder. I lavere liggende områder er forholdene ikke så barske, og der er mere føde. En anden tilpasning er at gå i dvale om vinteren. Det kendes fra fx
bjørne.
57
Billede fra Andesbjergene i Sydamerika. Her
findes planter, der i udseende og den måde
de lever på minder utrolig meget om planter
fra det østafrikanske højland. Planter, der har
udviklet sig på samme måde, men som ikke
er beslægtede, kaldes konvergente arter.
Nyttige begreber
Dvale: en tilstand, hvor dyrets kropstemperatur falder, og dyret er i dyb søvn.
Hos planter sættes væksten i stå om vinteren.
Konvergente arter: arter som ikke er
beslægtede, men har udviklet sig på
samme måde.
BJERGE
Tahr
Tahren er et stort hovdyr og i familie med den vilde
ged. Tahren lever i Himalaya. Den er godt tilpasset til
et liv i bjergene. Tahren har en tyk vinter-pels med
underuld, der beskytter den mod kulde. Dens klove
består inderst af en blød ru kerne, der er god til at stå
fast med på glatte sten. Kanten af kloven er hård. Det
gør, at tahren kan kile sine klove ned i små sprækker
og dermed stå fast. De korte ben giver dyret et lavt
tyngdepunkt, der hjælper med til at holde balancen.
Tahren lever af forskellige planter. I Himalaya er sneleoparden tahrens eneste naturlige fjende.
Tahren lever på steder, hvor andre dyr
ville have meget svært ved at finde fodfæste.
Hård kant
Blød ru kerne
Nyttige begreber
Jord-levende: dyr, der lever det meste af
deres liv under jorden.
Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget
efter en helt fast struktur.
Murmeldyr
Der findes mange arter af murmeldyr. De er alle i
familie med egernet. Murmeldyr er gnavere, og de lever
for det meste af planter. Alpemurmeldyret lever i
Alperne, Tatrabjergene og Karpaterne i højder mellem
800 og 3.200 meter over havet. Alpemurmeldyret findes også i Pyrenæerne, hvor det er udsat af mennesker.
Murmeldyret vejer mellem 3 og 6 kg, og det er dermed
det største af de jord-levende egern.
Murmeldyr er sociale dyr. De lever i store flokke i fælles gang-systemer i bjergsiderne. Dyrene tilbringer kun
omkring 10 % af deres liv over jorden. Når man vandrer i bjergene, ser man ofte et murmeldyr, der står på
bagbenene og ser ud over terrænet. Det er et dyr, der
holder udkig. Med et højt fløjt advarer det hele flokken, hvis en fjende, som fx en kongeørn, nærmer sig.
Alpemurmeldyret har tilpasset sig livet i bjergene. Den
tykke pels beskytter mod kulde. Derfor søger murmel-
58
BJERGE
Murmeldyret tilhører egernfamilien.
Denne familie omfatter meget forskellige
dyr som fx bæver, flyveegern og vores
hjemlige egern. Murmeldyr lever i store
grupper i gange under jorden og er meget
sociale dyr.
dyrene altid ned i deres kølige gangsystemer midt på
dagen, hvor temperaturen er højest.
Alpemurmeldyret går i dvale fra oktober til marts.
Under dvalen taber det meget i vægt. Krops-temperaturen falder til under 5 °C. Pulsen falder til omkring 20
slag pr. minut mod ca. 200, når dyret er vågent.
Vejrtrækningen sænkes ligeledes til ca. to åndedrag pr.
minut. Når kropstemperaturen, pulsen og vejrtrækningen sænkes, nedsætter dyret sin forbrænding til et
minimum.
Murløberen lever højt oppe på de lodrette
bjergsider, hvor den også har sin rede. Med
sit lange næb er den tilpasset til at finde
insekter i sprækker og revner i klipperne.
Nyttige begreber
Forbrænding: nedbrydning af næringsstoffer.
Murløber
Murløberen lever i bjergene i det sydlige Europa, Mellemøsten og Asien. Murløberen ser meget karakteristisk ud og kan ikke forveksles med andre fugle. Fuglen
kan dog være svær at se. Den har de samme grå, sorte
og brune farver som de klipper, den lever på. Murløberen løfter dog ofte sine vinger, og så kan man se en
smuk rød farve, som den har på oversiden af vingerne.
59
Åndedrag: samlet betegnelse for en
indånding og en udånding.
Dyrevelfærd
Hvad skal der til, for at dyr har det godt?
Hvilke af disse dyr får opfyldt deres naturlige adfærd?
Hvordan kan dyrene få opfyldt mere af deres naturlige adfærd?
60D
61D
DYREVELFÆRD
Adfærd
Et dyrs adfærd er alt, hvad dyret gør. Det kan fx være
at sove, æde, drikke, forsvare territorium, slås, parre sig
eller fodre unger. Dyrs adfærd er ofte instinktiv. Det vil
sige, at dyrets adfærd er medfødt. Instinktiv adfærd
kan fx være at bygge rede eller fodre unger.
Der findes også tillært adfærd. Det er adfærd, som dyret
har lært enten af andre dyr, fx forældrene, eller af erfaringer. Tillært adfærd betyder, at dyret kan tilpasse sig
omgivelserne. Vilde gæs lærer fx hurtigt, i hvilke områder mennesker skyder på dem.
Mange fugle sidder meget synligt og synger
for at markere et territorium. Her er det en
gulspurv.
Nyttige begreber
Artsfælle: et dyr af samme art.
Instinktiv adfærd: adfærd, der er medfødt.
Naturlig adfærd: adfærd, som passer til
de naturlige omgivelser.
Rang-orden: kaldes også for hakke-orden.
Socialt system hos flokdyr. Dyrene er
aggressive mod hinanden. Derved kommer nogle dyr til at dominere over
andre.
Social adfærd: adfærd over for artsfæller.
Territorium: et område, som dyret forsvarer mod andre dyr af samme art.
Tillært adfærd: adfærd, som er lært af
andre dyr eller gennem erfaringer.
Naturlig adfærd
Dyrs adfærd passer som regel til deres naturlige omgivelser. Den kaldes derfor naturlig adfærd. Når mennesker holder dyr som husdyr eller kæledyr, er det ikke
altid, at dyrene har naturlig adfærd. Det kan betyde, at
dyrene stresses eller på anden måde får det dårligt.
Det er vigtigt, at man kender dyrs naturlige adfærd,
hvis man skal holde dem i fangenskab. Mange mennesker tror, at det kun gælder om at give dyrene plads
nok. Men i naturen lever mange dyr også i mindre
områder. I naturen reguleres det ved, at dyrene har territorier. Territoriets størrelse varierer meget. Mange
spurvefugle har territorier på størrelse med en villahave. Nogle af de store pattedyr har territorier på mange
kvadrat-kilometer.
Et dyr i bur vil betragte buret som sit territorium.
Dyret vil derfor ofte angribe artsfæller, som bliver sat
ind til det. Det kan somme tider være umuligt at sætte
62
DYREVELFÆRD
to dyr sammen, hvis det ene har opholdt sig et stykke
tid i buret.
Her skal vi se på naturlig adfærd, som ikke altid kan
komme til udtryk, når dyrene holdes i fangenskab.
Social adfærd
En stor del af dyrenes adfærd er rettet mod deres artsfæller eller opstår, fordi de er sammen med artsfæller.
Denne adfærd kalder man for social adfærd eller flokadfærd.
Mange dyr lever i flok. Flokken giver beskyttelse mod
fjender, fordi der er mange til at holde øje med fjender.
Flokken kan også give andre fordele. Fx kan aber hjælpe hinanden med at rense pelsen. Samtidig er rensning af pelsen med til at vedligeholde flokkens sociale
sammenhold.
I dyreflokke findes der ofte en form for rang-orden. Det
ses fx hos ulve, hvor flokken underkaster sig flokkens
leder. Det er noget, vi udnytter, når vi holder hund.
Hunden stammer fra ulven. Den betragter sit menneske som fører-dyr. Derfor kan den opdrages til at adlyde. En rangorden bevirker, at alle dyr kender deres
plads i flokken. Derfor bliver der meget færre kampe.
Junglehøns lever også i flokke. De har også en rangorden. Junglehønen lever i Asien, og alle tamhøns stammer fra denne art. Flokken af høns ledes af en enkelt
hane, som jager alle andre haner bort. Præcis det samme
kan man se hos tamhøns.
Vi forhindrer dyrenes naturlige adfærd
Store kattedyr, som tigre, vandrer langt omkring, når
de er på jagt i naturen. De hviler sig også i lang tid ad
63
Junglehøne med kyllinger. Junglehønen er
stamform til alle tamhøns. Meget af dens
adfærd findes også hos tamhøns.
DYREVELFÆRD
gangen på samme sted. I zoologiske haver er der god
tid til, at dyrene kan hvile sig og pleje deres pels. Men
de får ikke bevæget sig ret meget. De store katte begynder i stedet at gå frem og tilbage i buret hele tiden. Det
kaldes for stereotyp adfærd.
Vildsvin roder meget i jorden med trynen for at finde
noget at æde. Denne adfærd er ikke gået tabt hos
tamsvinet, der stammer fra vildsvinet. Når et tamsvin
får mulighed for at rode i jorden, går det i gang. Men
de færreste tamsvin får denne mulighed, fordi de går i
en stald. De begynder at kede sig. Det kan fx føre til, at
de bider de andre svin i stalden.
Svin med unger i en traditionel stald. Jernrør
forhindrer soen i at lægge sig på ungerne.
Junglehøns lever i flokke og finder føde i skovbunden.
Det gør de ved at skrabe med kløerne og hakke med
næbbet. De holder deres fjerdragt i orden med næbbet.
Somme tider tager de støvbad for at komme af med
parasitter i fjerene. Om natten flyver junglehøns op i et
træ og sætter sig på en gren. Alt dette gør tamhøns
også. Men det er ikke altid, at tamhønsene kan udføre
deres naturlige adfærd. Det gælder især, hvis hønsene
holdes tæt sammen indendørs, fx som burhøns.
Yngelpleje
Svin med unger på friland. Husene på marken fungerer som reder, så svinene får
opfyldt en del af deres naturlige adfærd.
En del af dyrs naturlige adfærd er at tage sig af ungerne.
Det kaldes yngel-pleje. Ynglen, dvs. ungerne, skal fodres,
beskyttes mod kulde, varme og fjender. Vildsvin lever i
flokke. Når en hun skal føde, søger den væk fra flokken
for at bygge en rede. Når reden er bygget, kravler vildsvinet ind i reden og føder sine unger. I reden er ungerne
godt beskyttet mod fjender. Moderen bliver sammen
med ungerne det første stykke tid. Når ungerne er store
nok, tager hunnen dem med tilbage til flokken.
64
DYREVELFÆRD
Hunden er et populært kæledyr.
Desværre ender mange forhold mellem
menneske og hund med, at hunden bliver
aflivet. Hunden er et flokdyr, og familien
er hundens flok. Hvis ikke en person
optræder som leder, overtager hunden
ofte lederskabet. Så kan det ende med
en aggressiv og utilregnelig hund.
Tamsvin har den samme adfærd. Men tamsvin, der
holdes i stalde, har ikke mulighed for at bygge rede.
Svin, der lever som frilands-grise, har for det meste
nogle skure med halm. Her kan de føde deres unger.
Svinene kan altså beholde deres naturlige adfærd.
Nyttige begreber
Dominerende: den, der har den højeste
rang i en dyreflok. Giver bl.a. hannen ret
til at parre sig med hunnerne.
Frilands-grise: grise, der lever under åben
himmel.
Kæledyr
Parasit: snylter. Et dyr, som ernærer sig af
et eller andet i et andet dyrs krop.
Kæledyr er populære. Men mange kæledyr får ikke
deres naturlige adfærd opfyldt. Hunde stammer fra
ulve. De har meget af den samme naturlige adfærd
som ulve. Hunden er ligesom ulven et flokdyr.
Flokken af ulve ledes af en dominerende han. De andre
i flokken underkaster sig den dominerende han.
Stereotyp adfærd: adfærd, som bliver
gentaget mange gange.
Hunden vil opfatte sin familie af mennesker som sin
flok. Hunden vil overtage førerskabet, hvis der ikke er
en person i familien, der optræder som leder af flokken. Det kan give en række problemer. Hunden vil
beskytte sin flok mod fremmede. Det vil sige, at hunden vil være aggressiv over for gæster, der kommer i
huset. Mange hunde aflives hvert år, fordi der er problemer med dem i hjemmet. Det er meget sjældent
65
Yngel-pleje: pleje af unger.
DYREVELFÆRD
Til højre: Travheste.
Arbejdsheste, der trækker en ølvogn.
hundens skyld. Familien har nemlig ikke forstået,
hvordan den skal opføre sig over for hunden.
Krybdyr er blevet populære som kæledyr. Krybdyr som
fx slanger og leguaner lever ikke i flok. Derfor bryder
de sig ikke om fysisk kontakt. Mennesker holder ofte
kæledyr for at få fysisk kontakt. Et krybdyr vil trives
dårligt, hvis det tvinges til en adfærd, der er forskellig
fra dyrets naturlige adfærd.
Shetlandspony.
Husdyr
Hest
Ikke for enhver pris
Avl af nye racer forøger ikke altid dyrets
velfærd. Nogle hunderacer har problemer
med ryggen. Det gælder fx for gravhunde.
Andre racer kan have problemer med
deres luftveje. Det gælder for boxere og
pekingesere. Nogle arter af kødkvæg
danner så store kalve, at de ikke kan føde
dem selv. Disse kalve skal tages med kejsersnit. Læs mere om forædling af dyr i
Grundbog A, s. 136-137.
Man regner med, at hesten har været husdyr i
Danmark siden yngre stenalder (3.000 år før vor tidsregning). I naturen lever hesten i flokke, der ledes af en
dominerende hingst.
Hesten er tilpasset et liv på græssletter og er bygget til at
løbe meget. Derfor bruger man nogle heste til væddeløb. Hesten har også været brugt som trækdyr i mange
tusinder af år. Den har trukket vogne, plove og flyttet
træstammer i skovene, inden vi fik biler og traktorer.
For at kunne udnytte hesten til forskellige formål er
66
DYREVELFÆRD
der fremavlet en lang række forskellige heste-racer.
Det kan være store arbejds-heste, hurtige trav-heste
eller små ponyer. Pony-racer blev oprindeligt fremavlet,
for at de kunne bruges som trækdyr i miner, hvor der
er meget lidt plads.
Alle hesteracerne er avlet ud fra en oprindelig type, den
uddøde vildhest. Ved at udvikle forskellige hesteracer
har man kunnet tilpasse dem til forskellige formål.
Zoodyr
I zoologiske haver gøres der et stort stykke arbejde for,
at dyrene kan leve så naturligt som muligt. Mange dyr
vil få en meget underlig adfærd, hvis de ikke kan få
afløb for deres naturlige adfærd.
Træning af søløver har flere formål.
Det kan fx være, at man bedre kan komme
tæt på dyrene og undersøge dem, hvis de er
syge. Træneren og dyr får tillid til hinanden.
Søløverne bliver stimuleret med træning,
hvor de skal udføre krævende øvelser.
På den måde kan man undgå, at de udvikler
stereotyp adfærd.
Stereotyp adfærd kan undgås, hvis dyrene får gode forhold. Fx undgår søløver stereotyp adfærd, hvis de bliver trænet.
Forsøgsdyr
Der bruges hvert år mange millioner dyr til forsøg og
forskning. De mest udbredte forsøgs-dyr er mus, rotter, hunde, aber og fisk. Forsøgsdyr bruges til mange
forskellige formål. Kosmetik-industrien bruger forsøgsdyr for at teste, hvilke virkninger dens produkter
har. Medicinal-industrien bruger også forsøgsdyr til at
teste medicin for virkninger og bivirkninger.
Forsøgsdyr bruges også i kampen mod livstruende
sygdomme som fx kræft. Man bruger desuden forsøgsdyr, når man fremstiller vacciner, som beskytter
mod sygdomme.
67
Store katte, som her en tiger, udvikler
meget nemt stereotyp adfærd. De går den
samme rute i deres bur igen og igen.
Nyttige begreber
Hingst: handyr af hest.
DYREVELFÆRD
Forsøgsdyrene lever ikke et godt liv. Men de løser en
vigtig opgave. Ellers skulle man bruge mennesker som
forsøgs-personer.
Er det forsvarligt at anvende forsøgsdyr?
Det er op til det enkelte menneske og lovgiverne at
tage stilling til, om anvendelsen af forsøgsdyr er forsvarlig. Man må skelne mellem forsøgsdyr til test af
produkter og dyr til forskning. Grænsen mellem de to
områder er ofte svær at finde.
Rotte brugt som forsøgsdyr. Rotter og
mus er de mest udbredte forsøgsdyr.
Det skyldes, at de er meget nemme at
få til at yngle i fangenskab, og at de yngler
meget hurtigt. Rotter og mus kan desuden
leve og yngle under sterile forhold.
Det betyder meget, når de skal bruges
til afprøvning af medicin.
Et eksempel kunne være kræft-forskning. Hvis man
ikke anvendte forsøgsdyr her, måtte forsøgene udføres
på mennesker. Det ville være med risiko for alvorlige
bivirkninger. Der arbejdes meget på at undgå brug af
forsøgsdyr. Man kan fx bruge data-modeller. Det er
computer-programmer, der kan efterligne sygdomme.
Datamodeller kan dog ikke bruges til alle de opgaver,
hvor man bruger forsøgsdyr.
Udnyttelse af dyr
i forskellige kulturer
Forskellige kulturer har forskellige forhold til dyr. I
nogle lande respekterer man af religiøse grunde dyr så
meget, at man ikke engang spiser dem. Det gælder fx i
Indien. I Kina spiser man en lang række dyr, som man
ikke kunne drømme om at spise hos os. Kineserne spiser blandt andet slanger og hunde. De opdrættes
under dårlige forhold. Det kan altså være meget forskelligt fra kultur til kultur, hvad der anses for dyremishandling.
I Kina holder man fx bjørne for at kunne tappe galde
fra dem. Galde fra bjørne anvendes i traditionel kine-
68
DYREVELFÆRD
Kravebjørne i fangenskab.
sisk medicin. Derfor holder man bjørne i bure. Bjørnene har fået opereret et rør ind i kroppen, som fører ind
til galdeblæren. Røret gør det muligt at tappe galde af
bjørnen. I vores kultur betragter vi det som dyremishandling at holde bjørne i små bure og at tappe galde
fra dem. Men i den kinesiske kultur opfattes bjørnene
ikke som levende væsner, man skal tage hensyn til.
Menneskers forhold til dyr kan altså være meget forskelligt fra sted til sted. Men det kan også være meget
forskelligt fra menneske til menneske inden for en
enkelt kultur. I Danmark kan der være stor forskel på,
hvordan folk mener, at man skal behandle dyr. Nogle
danskere synes, at det er dyremishandling at holde
høns og svin tæt i store stalde. Andre synes, at det er i
orden, blot dyrene får nok at æde. Dyrevelfærd er ofte
et meget følelsesladet emne og giver anledning til stor
uenighed blandt mennesker.
69
En kravebjørn bliver i bedøvet tilstand
tappet for galde i Kina.
Nyttige begreber
Galde: stof, som produceres i leveren
og opbevares i galdeblæren. Galde indgår
i fordøjelse af fedt-stoffer.
Muskler
og doping
Hvad behøver muskler for at arbejde?
Hvilke typer muskelfibre har vi i kroppen?
Hvilken muskel i kroppen arbejder konstant?
Hvordan opbygges der mere muskelvæv?
Hvad er doping?
Hvilke stoffer kan øge kroppens ydeevne?
Hvilke bivirkninger kan der være ved doping?
Hej Doping.dk
Jeg har styrketrænet mange år. For 6 måneder siden var jeg
så dum at bruge testo-steron i 6 uger. Pludselig får jeg ømme
brystvorter. De har nu udviklet sig til små hårde kugler, der
vokser og vokser! Hva’ gør jeg? Skal jeg kontakte en læge?
Mvh. Thomas
Hej Thomas
Ja, det vil nok være klogt at kontakte din læge. Du kan roligt
fortælle ham/hende, hvad du har haft gang i. Det er umuligt for
mig at vurdere herfra. Men det er nok en begyndende
gynækomasti, du har (kaldes også 'tævepatter'). Det er en kendt
bivirkning ved brug af anabole steroider. Det er ikke farligt,
men desværre er det heller ikke sikkert, at det går væk igen.
(Jeg går ud fra, at du er stoppet med steroiderne?)
I alvorlige tilfælde er det muligt at få fjernet knuderne, men din
læge vil nok vælge at se tiden an. Det kan være fornuftigt.
71
MUSKLER OG DOPING
Nyttige begreber
Celle-kerne: en del af cellen, hvor
DNA-strengene ligger.
Celle-væg: celler i planter og bakterier
har en cellevæg rundt om sig.
Fotosyntese: planterne laver sukker, når
solen skinner på dem. Planterne bruger
vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt.
Energien til processen kommer fra solen.
Grønkorn: små grønne korn i
plante-celler. Her foregår fotosyntesen.
Mitokondrier: de små dele i cellen, som
omdanner sukker til vand og kuldioxid,
så der frigives energi.
Nerve: en nerve leder elektriske
impulser i kroppen og kan bl.a. aktivere
musklerne.
Protein: er vigtige stoffer, når der
opbygges nye celler. Proteiner indtages
via maden og opbygges også i kroppen.
Ribosomer: små mørke korn i cellen.
Ribosomerne fremstiller proteiner.
Cellen er den mindste enhed
i levende organismer
Alt liv er bygget op af celler. Plante-celler og dyre-celler
ligner hinanden. I alle celler er der en celle-kerne med
DNA. Celler har også mitokondrier, der sørger for at
forsyne cellen med energi, og ribosomer, der kan lave
proteiner. Plante-cellen har desuden grønkorn og en stiv
celle-væg. Grønkorn danner sukker ved fotosyntese.
De celler, som vores krop er bygget op af, er meget forskellige. Nerve-celler leder elektriske impulser, og
muskel-celler kan trække sig sammen.
Muskler i kroppen
I vores krop er der 639 muskler. De udgør halvdelen af
vores vægt. Nogle muskler er store, andre er meget
små. Sæde-musklen i ballerne er den største muskel, vi
har.
Der er tre typer af muskler i vores krop:
• skelet-muskler
• hjerte-musklen
• glatte muskler.
Skeletmuskler sidder fast på knogler. Det er de muskler, der gør, at vi kan bevæge vores krop. Hjertemusklen
er opbygget ligesom en skeletmuskel. Men forskellen
er, at hjertemusklen fungerer, uden at vi styrer den.
De glatte muskler styrer vi heller ikke med vores vilje.
De findes fx i maven og i tarmene. Her får de maden til
at bevæge sig igennem fordøjelses-systemet. (Læs mere
om glatte muskler i Grundbog A, s. 78).
72
MUSKLER OG DOPING
Plantecelle
Dyrecelle
Cellemembran
Cellemembran
Cellevæg
Ribosomer
Vakuole
Mitokondrie
Cellekerne
Cellekerne
Grønkorn
Celleslim
Mitokondrie
Endoplasmatisk
reticulum
Ribosomer
Musklerne trækker sig sammen
Plantecelle
En muskel kan trække sig sammen. Når vi bøjer
armen, er det musklen biceps (armbøjer-musklen), der
trækker sig sammen. Når vi strækker armen, er det
musklen triceps, der trækker sig sammen. Den kaldes
også armstrækker-musklen (se figuren s. 74). Det er
os, der bestemmer, om musklerne skal trække sig sammen. Man siger, at musklerne er under viljens kontrol.
Planteceller har en cellekerne, der indeholder
DNA. De har en hård cellevæg. Inde i cellen
er der grønkorn. Grønkornene kan lave
fotosyntese, når det er lyst. På den måde får
planten energi.
Når en nerve sender signal til en muskel, trækker den
sig sammen. Nerve-impulsen kommer normalt fra
hjernen.
Musklernes opbygning
Alle muskler består af muskelceller. Muskelceller har
flere cellekerner. Det er, fordi muskler består af mange
celler, der er vokset sammen. En muskel består af
mange celler, som ligger ved siden af hinanden. Det er
ofte flere muskler, der arbejder sammen, når der laves
en bestemt bevægelse.
73
Dyrecelle
Dyrecellen har en cellekerne med DNA.
Her ligger de gener, der regulerer cellen, og
de har koden til at lave proteiner. Der er
også mitokondrier i cellen. I dem forbrændes
sukker, så cellen kan få energi til sit arbejde.
MUSKLER OG DOPING
Muskler i kroppen
Skuldermuskel
løfter armen
Brystmuskel
fører armen ind over
brystet
Armbøjer
bøjer armen
Armstrækker
strækker armen
Bugmuskler
beskytter bughulen
og presser bugindholdet
sammen (ved toiletbesøg
eller opkastning)
Store sædemuskel
strækker hofteleddet
og trækker benet
bagud
Den firhovedede
knæstrækker
bøjer hofteleddet
og strækker benet
Lægmuskel
retter foden nedad
Når musklerne trækker sig sammen, bevæges kroppen.
Så kan vi løbe, skrive, spise m.m. Musklerne forbrænder
meget af den mad, som vi spiser. Noget af energien bliver
til bevægelse (20-25 %). Resten af energien ender som
varme.
Nyttige begreber
Sene: de muskler, der bevæger kroppen,
har i hver ende en sene. Det er senerne,
der sidder fast på skelettet.
Hvis man skærer en enkelt muskel over, kan man se
mange små muskel-bundter. De er alle omgivet af en
fedt-hinde. Jo større musklen er, desto flere muskelbundter er der. Det kan man se på en skive hamburgerryg.
I hver ende af musklen er der en sene. Det er senerne,
der sidder fast på skelettet.
74
MUSKLER OG DOPING
Muskelfibre
En muskelcelle kaldes også en muskel-fiber. Muskelfibrene er lige så lange som musklen. I store muskler
kan de blive mange centimeter lange. Men de er kun fra
0,01 til 0,1 mm i diameter. Der er derfor flere tusinde
muskelfibre i en stor muskel. I en sportskamp kan en
muskelfiber blive revet over. Det kalder man for en
fiber-sprængning. En fibersprængning gør meget ondt,
og man kan ikke dyrke sport i flere uger bagefter. I
løbet af nogle uger vokser cellen sammen igen.
Man kan ikke danne flere muskelfibre ved træning.
Det er genetisk bestemt, hvor mange muskelfibre man
har. Når man får større muskler, er det fordi ens muskelfibre vokser i diameter.
Forskellige muskeltyper
Fire forskellige muskeltyper i vores
krop. “Ceps” betyder “hoved” på latin.
Biceps betyder tohovedet muskel.
Musklen biceps findes i overarmen og
kan bøje armen. Triceps findes også på
overarmen, men virker modsat og
strækker armen. Quadriceps strækker
benet og sidder i låret.
Spoleformet
muskel
To-hovedet
muskel (biceps)
To typer af muskelfibre
Der findes to forskellige typer muskelfibre:
• de langsomme muskelfibre
• de hurtige muskelfibre
Sene
Den yderste
bindevævs-hinde
Muskelfiber
Muskel
Trehovedet
muskel (triceps)
Firhovedet muskel
(quadriceps)
En af
muskelcellekernerne
Bundt af
muskelceller
Sene
Bindevævshinde omkring
bundt af muskelceller
75
Musklernes opbygning
Når man skærer en muskel over, kan man
se, at den består af mindre dele. På tegningen
kan man se, hvordan en muskel er opbygget.
MUSKLER OG DOPING
Iltet jern er rødt
Fra lungerne bevæger ilt sig over i blodet.
De røde blod-legemer indeholder jern.
Det er jernet, som binder ilten. Når jern
binder ilt, bliver jernet og dermed blodet
rødt. Ilten transporteres med blodet ud
til kroppens celler, hvor ilten bliver afgivet. Cellernes affalds-stof CO2 bindes nu
til blodlegemerne. Men CO2 farver ikke
blodet så meget. Derfor er blodet i
venerne mere mørkerødt end blodet i
pulsårerne.
De langsomme bruger man, når man går eller løber
langt. De hurtige bruger man, når man spurter eller
løfter tunge vægte.
I et mikroskop kan man se, at de to muskelfibre har
forskellig farve. De langsomme er røde, og de hurtige
er hvide. De langsomme er røde, fordi de indeholder et
stof, der hedder myoglobin. Det indeholder jern, som
kan binde ilt.
Muskelfibre og sport
Alle mennesker har både langsomme og hurtige muskelfibre. Dem der har flere hurtige muskelfibre, kan
træne sig op til at blive hurtige løbere. Andre har
mange langsomme muskelfibre. De kan træne sig op
til at blive maraton-løbere. De fleste mennesker har en
blanding af hurtige og langsomme muskelfibre, der gør,
at de kan dyrke alle sportsgrene. Hjertemusklen trænes altid, når man dyrker sport.
Alveoleklase
Alveole
Snit gennem
en alveole
1/1000 mm
CO2
O2
Floyd Landis modtager trofæet, som
vinder af Tour de France 2006. Men han
var dopet med hormoner. Kan man se i
hans blik, at sejren er ufortjent?
O2 optages i lungerne. CO2 udskilles.
Ilt optages i lungerne ude i alveolerne. De minder om vindrueklaser, men er meget mindre. Væggene er så tynde, at ilt kan
trænge fra alveolen ud i blodet. Kuldioxid trænger fra blodet
ud i lungerne, hvorefter det udåndes.
76
MUSKLER OG DOPING
Hjertet slår
Hjertet er en muskel, der arbejder hele tiden.
Hjertemusklen trækker sig sammen ca. 60 gange pr.
minut. Man siger, at pulsen er 60 slag pr. minut. Hvis
man bevæger sig mere, stiger pulsen.
Hvis en person i gennemsnit har en puls på 80 gennem
et døgn, har hjertet slået
Nyttige begreber
Nærings-stof: stoffer som kroppen skal
bruge fx proteiner, sukker og vitaminer.
Pulsåre: et andet ord for arterier.
Arterier til hoved og arme
80 x 60 x 24 = 115.200 slag.
Bliver personen 82 år, har hjertet slået
Aorta/
legemspulsåren
Øvre
hulvene
115.200 x 365 x 82 = 3.447.936.000 slag.
Hjertet kan altså pumpe over 3 milliarder gange helt
uden pause. Ved hvert slag pumpes mellem 50 og 100
ml blod ud i kroppen.
Hjertet skal også have blod
Hjertet pumper blod til sig selv. Det sker gennem nogle
blodårer, der hedder krans-pulsårer. Navnet har de
fået, fordi de ligger som en krans uden om hjertet.
Hjertemusklen får ilt og næring gennem disse pulsårer.
Når et menneske får en blodprop i hjertet, er det i disse
blodårer, der sætter sig en prop. Når det sker, dør
noget af hjertemusklen. Man kan være syg længe efter.
Nogle gange dør personen af blodproppen.
Energi til musklerne
Det er blodet, der leverer energi til musklerne.
Energien kommer i form af nærings-stoffer fra den
mad, vi spiser. Energien til musklerne findes som sukker, fedt eller proteiner. Sukker, som er opløst i blodet,
kaldes for blodsukker. Hvis man begynder at løbe, skal
musklerne bruge mere sukker, og hjertet må slå hurtigere.
77
Lungearterien
Venstre
kranspulsåre
Højre
kranspulsåre
Nedre
hulvene
Vener
i hjertemusklen
Hjertets opbygning
Hjertet modtager iltet blod fra lungerne.
Blodet sendes straks ud gennem aorta.
Når det har været rundt i kroppen,
kommer det afiltede blod tilbage til
hjertet. Så sendes det op til lungerne.
Hjertet leverer blod til sig selv gennem
kranspulsårerne.
MUSKLER OG DOPING
Når sukker er kommet ind i musklerne, skal det forbrændes. Det kræver ilt. Man begynder derfor at trække vejret hurtigere, når man løber. Sukkeret forbrændes i mitokondrierne, der findes inde i muskelcellerne.
Mitokondrier
Ved meget kraftig forstørrelse kan man se
ind i muskelcellerne. Her er det et mitokondrie, som er forstørret mange tusinde
gange. Dem er der flere hundrede af i en
enkelt muskelcelle. Det er inde i mitokondrierne, at forbrændingen sker.
Nyttige begreber
DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger generne
på lange strenge. Disse strenge kaldes
DNA.
Doping: brug af stoffer, som kan fremme
kroppens præstationer.
Forbrænding: når sukker-stoffer i kroppen
omdannes til kuldioxid, vand og varme,
kalder man det forbrænding. Forbrændingen sker i mitokondrierne og kræver ilt.
Forbrændingen stiger, når man er aktiv.
Gen: gener findes som små stykker i
DNA-strengen. Hvert gen bærer koden
til et bestemt protein.
Protein: er vigtige stoffer, når der
opbygges nye celler. Proteiner indtages
via maden og opbygges også i kroppen.
Inde i hver muskelcelle findes der flere hundrede
mitokondrier. De er meget små, og det er i dem, at
sukkeret forbrændes. Det er en forbrænding ligesom i
et bål, men der kommer ikke ild og røg. I et bål forbrændes sukker-stofferne i træet. Det kræver ilt fra luften. Træet brænder, og der udvikles varme. Der dannes
også vand (H2O) og kuldioxid (CO2).
I mitokondrierne er det også sukker, der forbrændes,
og der skal også bruges ilt. Ilten kommer fra luften og
ned i lungerne. Ilten føres herfra med blodet ud til
musklerne. Når sukkeret forbrændes i musklerne, frigøres der energi. Den energi kan musklen bruge til
bevægelse. Sukkeret omdannes til vand og kuldioxid,
som udskilles. Kuldioxiden føres med blodet tilbage til
lungerne, hvor det udåndes. Vandet udskilles ved, at
man sveder og tisser, eller ved udånding.
Forbrændingsprocessen:
C6H12O6 + O2 ➝ H2O + CO2 + frigivet energi
Sukker + ilt ➝ vand + kuldioxid + frigivet energi
Cellens opbygning
Næsten alle kroppens celler har en cellekerne. I cellekernen ligger arve-materialet som gener. Generne ligger på lange strenge, der hedder DNA-strenge. Hos
mennesker er der 1,7 m DNA i hver eneste celle. På de
78
MUSKLER OG DOPING
1,7 m ligger vores ca. 35.000 gener. Da vi har over 100
milliarder celler i kroppen, har vi altså over 150 millioner km DNA. Det er nok til at nå ud til Solen! (Læs
mere om gener og DNA i Grundbog B, s. 98-111).
Hvert eneste gen koder for et protein. Der opbygges
mere muskelvæv, hvis man dyrker meget sport. Koden
for de proteiner, musklerne består af, ligger i generne.
Generne aflæses, og der dannes proteiner. Der kan nu
opbygges nyt muskelvæv. Når man er øm efter hård
træning, er det bl.a. fordi musklerne skal genopbygges.
Ribosomerne
Ribosomer er små fabrikker i cellerne. I ribosomerne
dannes der proteiner, der kan bruges til at opbygge
muskelvæv.
Det er muligt at få cellerne til at blive større, hvis man
dyrker sport. Det sker ved almindelig træning. Man
kan også indtage forbudte stoffer eller benytte forbudte metoder. Dette kaldes doping.
Doping
Få sekunder kan være forskel på at få en sølv- eller guldmedalje. Derfor kan det være fristende for sportsfolk
at tage stoffer, som kan gøre dem hurtigere eller stærkere. Det er de såkaldte doping-stoffer. Dopingstoffer
defineres således:
“Stoffer, der er forbudt i henhold til Den Internationale Olympiske Komités liste, men som findes i den
menneskelige organisme”. Listen laves hvert år, da der
hele tiden kommer nye stoffer. Flere af stofferne fin-
79
Forbudte stoffer
Der udvikles hele tiden nye dopingstoffer. For
at give et indtryk af, hvor mange stoffer der
er, ses her et lille udpluk. Listen må hele tiden
laves om, da der udvikles nye dopingstoffer.
De mange stoffer tyder på, at der er mange
penge at tjene ved at udvikle stofferne.
Nogle anabole stoffer som anført på WADA’s*
dopingliste 2006:
1.Anabole androgene steroider (AAS):
a. eksogene** AAS omfatter:
• 1-androstendiol
(5α-androst-1-ene-3β,17β-diol)
• 1-androstendion
(5α-androst-1-ene-3,17-dion)
• bolandiol
(19-norandrostenediol)
• bolasteron, boldenon, boldion
(androsta-1,4-diene-3,17-dion),
• calusteron, clostebol, danazol
(17α-ethynyl-17β-hydroxyandrost-4-eno
[2,3-d]isoxazole)
• dehydrochlormethyltestosteron
(4-chloro-17α-hydroxy-17α-methylandrosta1,4-dien-3-one)
• desoxymethyltestosteron
(17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-ol)
• drostanolon, ethylestrenol
(19-nor-17α-pregn-4-en-17-ol)
• fluoxymesteron, formebolon, furazabol
(17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androstano
[2,3-c]-furazan)
* = World Anti-doping Agency’s (WADA)
** = Stoffer som tilføres kroppen udefra
fx med kanyle
Omarbejdet efter: www.doping.dk
MUSKLER OG DOPING
des naturligt i os. Det gælder fx testosteron og EPO.
Man har derfor bestemt, hvor meget af disse stoffer
der naturligt findes i kroppen. Er disse grænser overskredet, er personen dopet.
Dopingens historie
Man har kendt til doping i over 100 år. Man mener
desuden, at op mod halvdelen af alle heste i hesteløb
før 1. Verdenskrig var dopede. Også mennesker var dopede, især inden for cykelsport, maratonløb og svømning.
I 1967 udsendte Den internationale Olympiske Komité
den første liste med forbudte stoffer. Det skete bl.a. på
baggrund af en række dødsfald i cykelsport. Danskeren Knud Enemark døde af doping under et 100 km
cykelløb ved OL i 1960.
Gennem 1960’erne og 70’erne steg brugen af doping
inden for body-building. Men også i andre sportsgrene så man brug af doping. Det var fx i kuglestød og
spydkast. I dag er doping stadig udbredt, og der findes
OL i 1960. På dette billede falder den
danske cykelrytter Knud Enemark af cyklen
og dør. For meget brug af doping kan være
livsfarligt.
80
MUSKLER OG DOPING
mange forskellige dopingstoffer. Desuden udvikles løbende nye stoffer, der er svære at spore i doping-test.
Dopingformer
Der findes i dag mange metoder og stoffer til at dope
sig med. Her er et udvalg:
• Stimulerende stoffer, fx amfetamin og koffein.
Disse stoffer giver mindre træthed og giver mulighed for at træne videre, selv om kroppen er træt.
• Anabole steroider, fx testosteron. Disse stoffer får
musklerne til at blive større og dermed stærkere.
• Gen-doping. Der sættes nye gener ind i personen,
som gør, at kroppen producerer mere hormon,
fx EPO.
Der bruges også andre metoder, der kan forbedre præstationen. Det er fx blod-doping: Der udtages ca. 1 liter
blod hos personen nogle måneder før et stort stævne.
Lige inden stævnet sprøjtes blodet tilbage i kroppen.
På den måde får kroppen ekstra blod. Personen bliver
dermed ikke så let træt. Bloddoping er svær at afsløre,
da der ikke er forbudte stoffer i blodet.
EPO
EPO står for erytro-poietin. Det er et hormon, der produceres i nyrerne hos raske mennesker. Ekstra EPO får
kroppen til at producere flere røde blod-legemer. Så kan
man bedre optage ilt. EPO bruges til at behandle sygdomme, som fx blodtab. Indtagelse af EPO som
dopingmiddel ses i dag hos fx cykelryttere.
81
Mange dopingstoffer sprøjtes ind i
kroppen med kanyle. Det kan fx være
køns-hormoner eller EPO, der også
er et hormon.
Nyttige begreber
Blodlegemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder bl.a.
røde og hvide blodlegemer. De røde
blodlegemer transporterer ilt til cellerne
og kuldioxid væk fra cellerne. De hvide
blodlegemer er en del af kroppens
forsvar mod sygdomme.
Hormon: et stof, der styrer en funktion
i kroppen. Alle hormoner er proteiner.
Køns-hormoner: hormoner, der udskilles
fra køns-kirtler. Fx udskilles testosteron i
testiklerne.
MUSKLER OG DOPING
Gendoping
Gendoping foregår ved, at man sætter nye gener ind i
kroppen. Der er lavet forsøg, hvor generne sprøjtes
direkte ind i musklen. Man har også lavet forsøg, hvor
generne overføres med virus. De indsatte gener sørger
for, at kroppen producerer de hormoner, man har
brug for til at blive hurtigere. Og det virker. Man har
lavet forsøg med mus og aber. De fik mange flere røde
blodlegemer.
En tyr har fået ændret i sine gener ved
gendoping. Det gen, som skal standse
væksten af muskler, er blokeret. Tyrens
muskler vokser derfor til unormale
størrelser.
Aber holdes som forsøgsdyr i visse lande.
Her er det i Rusland. Aber er de dyr, der
genetisk er tættest på mennesker. Derfor
kan aber meget præcist vise, hvordan mennesker vil reagere på fx medicin og dopingstoffer.
Nye typer af muskelceller
Ved gendoping kan kroppen producere muskelceller,
som man normalt ikke har. Det har vist sig, at mus har
nogle ekstra hurtige muskelceller, som mennesker
ikke har. Danske undersøgelser viser, at mennesket
har generne til at producere disse ekstra hurtige muskelceller. Men generne bruges ikke. Ved gendoping
kan generne blive aflæst, så de nye muskelceller dannes. Det ville nok give nye rekorder, fx ved OL.
Nogle mener, at gendoping er fremtiden inden for
behandling af sygdomme. Tænk, hvis kroppen selv
kan producere de stoffer, den skal bruge for at blive
rask. Så kan man undgå meget medicin. Men om kort
tid vil vi nok også se, at man misbruger denne form for
behandling i sport – som gendoping.
Dopingens konsekvenser
Doping er forbudt, og det er med god grund. Sport
skulle gerne udføres af raske og sunde mennesker.
Ikke af mennesker fyldt med kemikalier og hormoner.
Et eksempel er, at hormonet testosteron giver større
muskler. For meget testosteron giver dog ikke kun
større muskler. Det vil også medføre, at der ikke pro-
82
MUSKLER OG DOPING
Til venstre:
Menneskets krop får meget store muskler
ved hård træning og måske også doping.
I eliteidræt er det ofte få hundrededele af
sekunder, der adskiller guld- og sølvmedaljer.
Her er det et målfoto af mænds 100 m løb.
duceres sæd-celler, fordi testiklerne selv holder op med
at producere testosteron. Derved bliver testiklerne til
små bløde klumper. Desuden bliver dopingbrugeren
mere aggressiv og får mange humør-svingninger.
Det er utroligt, at nogle sprøjter hormoner ind i deres
krop. Den måde vores krop fungerer på, er udviklet
gennem millioner af år, og den fine balance bør man
ikke ændre.
Blodplasma
Blodceller
Hæmatokrit
Hæmatokrit-værdien viser, hvor stor procentdel af blodet der er røde blodlegemer. Til venstre er der en blodprøve fra
en normal person med hæmatokrit på 45.
Til højre er der en blodprøve fra en
dopet abe med en hæmatokrit på 70.
83
Forurening
Hvad er forurening?
Hvilke former for forurening kan fjernes?
Hvilke former for forurening kan ikke fjernes?
Hvad mener man med: “Forurening kender ikke til grænser?”
85
FORURENING
Luften
Luft består af
78 % kvælstof (N2)
21 % ilt (O2)
1 % øvrige gasser
– bl.a. kuldioxid (CO2): 0,038 %
Luften ligger i et ca. 100 km tykt lag omkring Jorden.
Vi kalder den Jordens atmosfære.
Atmosfærens indhold af CO2
CO2-koncentration · ppmv*
380
360
Luften består af forskellige gasser. Kvælstof (nitrogen
N2) udgør 78 %. Ilt (oxygen O2) udgør 21 %, og resten
består af andre gasser, fx kuldioxid (CO2). Kuldioxid
kommer fra dyrenes udånding, og når dyr og planter
rådner. Der dannes også kuldioxid, når man brænder
kul, olie og træ af.
Når solen skinner på de grønne planter, kan de danne
sukker af kuldioxid og vand. Der dannes også ilt, som
frigøres til luften. Denne proces kaldes fotosyntese.
340
320
1850
1900
1950
2000
* 1 ppmv = 1 part per million volume =
1 cm3 pr. m3
Kuldioxid i luften er steget siden begyndelsen af 1900-tallet. Det er især, fordi
man har brændt store mængder kul og
olie af. Stigningen er kraftigst gennem de
sidste halvtreds år, fordi der blandt andet
er kommet mere trafik og industri.
Drivhusgasser
Luftens indhold af kuldioxid er steget gennem de sidste 150 år. Man mener, det er fordi menneskene bruger
mere og mere energi. Man bruger meget energi til
varme, transport og elektricitet.
Før i tiden brugte man mest vedvarende energi.
Vinden gav energi til sejlskibene og til vindmøllerne.
Vandet i åerne gav energi til vandmøller. Når man
brændte træet, blev der dannet en mængde kuldioxid.
Den blev brugt igen, når små nye træer lavede fotosyntese.
Men man havde brug for mere energi. Man begyndte
derfor at brænde kul og olie. Kul og olie er dannet af
planter og dyr, som levede for mange millioner år
siden. Den rige del af verden er afhængig af energien
fra kul, olie og naturgas. Der dannes meget kuldioxid,
86
FORURENING
Kortbølget
sollys
Langbølget varme
KONTINENT
Atm
osf
ær
em
ed
d
HAV
når vi brænder disse energi-kilder af i vores kraftværker,
huse og biler.
Jordens klima
Kuldioxid i atmosfæren kan virke som drivhus-gas.
Solens stråler kan trænge gennem drivhusgasserne og
ned på Jorden. Her varmer solstrålerne Jorden op. Men
drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud igennem atmosfæren. Derfor bliver der varmere på Jorden.
Jorden ville være en iskold klode, hvis ikke der var drivhusgasser i atmosfæren. Men hvis der kommer større
mængder af drivhusgasser, stiger temperaturen på
Jorden. Man risikerer, at klimaet forandres. Nogle forskere frygter, at isen på Grønland og Sydpolen smelter,
og vandstanden i havene derved stiger. Andre forskere
mener, at drivhusgasserne ikke har stor betydning. De
mener, at det er “vulkansk aktivitet” på Solens overflade, der har størst indflydelse på Jordens klima.
87
riv
hu
sv
irk
nin
g
Drivhusgassernes virkning
Et drivhus virker på den måde, at Solens lys
trænger ind gennem glasset. Når sollyset
rammer jorden og planterne inde i drivhuset,
bliver meget af sol-energien omdannet til
varme-energi. Varmen kan ikke så nemt
komme ud gennem glasset, og drivhuset
bliver varmere. Det samme sker på Jorden,
hvor sollyset nemt kommer ned gennem
atmosfæren, men varmen holdes tilbage af
drivhusgasserne.
Nyttige begreber
Fotosyntese: planterne laver sukker, når
solen skinner på dem. Planterne bruger
vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt.
Gas: et andet ord for luftarter.
Kraftværk: et sted, hvor der produceres
elektrisk energi.
FORURENING
Hver mølle kan producere 750 kWh
hver time, hvis det blæser godt. Årets
produktion svarer cirka til elforbruget i
350 parcelhuse.
Nyttige begreber
Gips: kemisk forbindelse af kalk og svovl.
Et hvidt pulver, som størkner, når det
kommer i forbindelse med vand.
Katalysator: en del af udstødningssystemet på biler. Den renser udstødningsgasserne.
Tropiske sygdomme: sygdomme,
som især forekommer i tropisk klima,
fx malaria og gul feber.
Man har dog besluttet, at vi for en sikkerheds skyld
skal udlede mindre kuldioxid til atmosfæren. Man
arbejder på at lave energi, der ikke udleder kuldioxid. I
Danmark blev ca. 20 % af elektriciteten i 2005 lavet af
vindmøller. Alligevel er det svært at sætte udledningen
af kuldioxid ned. Vi kører mere i bil, og vi flyver mere.
Man arbejder på at udvikle motorer, der bruger mindre brændstof pr. kilometer, og som derfor udleder
mindre kuldioxid.
Atomkraft udleder ingen kuldioxid, men der er problemer med det farlige affald.
Det bliver varmere – og hva’ så?
Hvis Jorden bliver varmere, risikerer vi at få flere tropiske sygdomme. Der vil komme flere storme, mere
regn, og vandstanden vil stige i havene. Men intet er så
slemt, at det ikke er godt for noget.
Vi vil også få varmere somre og mildere vintre. Så kan
sydens sol måske nydes herhjemme? Landbruget vil
88
FORURENING
høste mere, fordi planterne vokser hurtigere på grund
af det varmere vejr. For eksempel vil udbyttet af hvede
stige med 10-20 %. Det varme vejr betyder, at der ikke
skal bruges så meget energi på opvarmning. Så kan
danskerne spare mange penge.
Alt dette er teorier. Vi ved ikke, hvad der sker, når
Jorden bliver varmere. Vi udsætter Jorden for et kæmpestort eksperiment. Nogle målinger tyder på, at Golfstrømmen bliver svagere. Golfstrømmen fører varmt
vand fra den tropiske del af Atlanterhavet op til
Nordnorge og Island. Hvis Golfstrømmen går i stå, vil
klimaet forandre sig, og vi ved ikke hvordan.
Sur regn
Kortet viser, hvor der falder regn med
lav pH-værdi. Det ses også, hvor jorden
bedst kan tåle den sure regn. Det er der,
hvor der er mest kalk i jorden, fx i
Østdanmark. I Sverige er der lidt kalk i
jorden. Derfor sænkes pH i jorden og i
søerne, når det regner.
Syreregn
Elektrisk strøm bliver lavet på kraftværker. Her brænder man bl.a. kul af. Varmen bruges til at varme vand
op til damp. Dampen får en el-generator (dynamo) til
at fremstille strøm. Men når man brænder kul af, dannes der røg med skadelige stoffer. De værste stoffer er
kvælstof-oxid og svovl-oxid. Når kvælstofoxid og svovloxid kommer op i luften, møder de vanddamp. Så dannes der syre, som bliver til syre-regn.
I kraftværkernes skorstene er der nu filtre, som kan
fange bl.a. svovloxid. I filtrene går svovloxid i forbindelse med kalk, og det bliver til gips. Gipsen kan man
bruge til gips-plader, som man kan sætte op på væggene indvendigt i huse.
94.000
35.000
110.000
150.000
89
35.000
107.000
Jordens modstandsevne
mod forsuring
Lav
Sur nedbør
Meget sur
nedbør
Høj
Kvælstofoxider kommer især fra bilernes udstødning.
Alle nye biler har en katalysator på deres udstødning.
Den omdanner kvælstofoxider til stoffer, der ikke er
skadelige.
96.000
Udslip af SO2 i tons
FORURENING
pH-værdiers indflydelse på dyrearters forekomst i ferskvand
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
Vandlopper dør
Flodkrebs dør
Døgnfluer dør
Formering hos skalle ødelægges
Kraftig nedgang i bakteriel nedbrydning
Snegle dør
Antal arter af plante-plankton går kraftigt tilbage
Formering ødelægges hos fjeldørred og gedde
Tørvemos vokser bedre
Formering hos aborre ødelægges
Lobelia går kraftigt tilbage i vækst
Voksne dyr af brasen, suder og laksefisk svækkes
Laksefisk dør
Alle fisk dør
Planterne skades
Nyttige begreber
Fiske-yngel: æg og unger af fisk.
Neutralisere: at ophæve virkningen af et
stof. Kalk neutraliserer syre-virkningen i
fx svovlsyre.
pH-værdi: hvis noget er surt, har det en
lav pH-værdi. Vand er neutralt med en
pH-værdi på 7. Meget basiske stoffer har
en pH-værdi på 14.
Syreregn skader planterne, så de ikke vokser så hurtigt. Grantræer får brune og visne nåle, hvis de vokser
på steder med syreregn. Træerne laver mindre fotosyntese.
Dyrene forsvinder
Livet i søerne og vandløbene er også i fare, når der falder syreregn. Det går især ud over de små dyr og fiskeynglen. Det er et stort problem i Sverige, hvor der ikke
er kalk i jorden. Kalk kan nemlig neutralisere syre.
Man har forsøgt at hælde tonsvis af kalk i søerne, for
at pH-værdien stiger og dyrene kan klare sig.
90
FORURENING
Lydforurening
Nåletræ påvirket af syreregn
Man tænker ikke så tit på lyd som forurening. Men
uønsket lyd kan forstyrre meget. Vi kan blive syge, hvis
vi bliver udsat for meget larm og støj i vores dagligdag.
Derfor er der faste regler for, hvor meget maskiner må
larme på arbejdspladser. Mange steder skal man bruge
høre-værn eller ørepropper.
Mangler
næring
Syreregn
Mangler vand
Skades let
af svampe
og insekter
Nåletab
Når dyr udsættes for støj, vil de forsøge at komme
væk. Det vil mennesker egentlig også gøre. Men hvis
man får penge for at passe sit arbejde, kan man ikke
bare lige gå. Hvis naboen larmer for meget, kan man
heller ikke bare flytte. Derfor er der regler på arbejdspladserne for, hvor meget støj der må være. Man må
heller ikke bare larme hjemme, hvor man bor.
Død
Spalte-åbninger
skades
Syreregn
Dele af rod-net
skades
Lyd stresser dyr
Dyrene forsøger at flytte sig, når mennesker larmer i
naturen. Men det er ikke altid, at de har andre steder
at flytte hen. Det er vigtigt at tage hensyn til dyrene,
når man færdes i naturen. Hjorte er stressede i op til
45 minutter efter, at de er blevet forstyrret. Så hvis de
forstyrres en gang i timen, er der ikke meget tid tilbage,
hvor de kan æde og hvile sig.
Hvaler i fare
I vandet er lyde kraftigere end på land. Det er, fordi
lyden bevæger sig mere end fire gange lettere gennem
vand end gennem luften. Det er let at høre motorbåde,
som er langt væk, hvis man har hovedet under vand,
når man bader. Vi kan gå op af vandet for at undgå larmen, men det kan dyrene ikke. Når man larmer under
vandet, generer det de dyr, som lever i vandet.
91
Jorden bliver sur,
Giftige metaller
vigtige næringsstoffer ødelægger rødderne
forsvinder
Nåletræer tager skade af sur nedbør,
fordi deres nåle skal holde i flere år.
Den sure regn fjerner næringsstoffer fra
jorden. Syren kan spalte kemiske forbindelser, så metaller, som fx aluminium,
optræder som frie ioner i jordens vand.
Metal-ionerne er giftige for planten og
kan skade rødderne.
FORURENING
Hørenerven
Øret
Sneglen
Der er undersøgelser, som tyder på, at støj i havene, fx
fra skibs-motorer eller fra olieboringer, kan skræmme
sæler og hvaler bort. Man frygter også, at støj kan forvirre hvalernes retnings-sans, så de svømmer ind på
lavt vand og strander. Man ved ikke, om støj i havet
har de virkninger.
Hørenerven
Lydmåling
Sneglen
Øverste sneglegang
Hørenerven
Mellemste
sneglegang
Dækmembran
Basalmembran
Nederste sneglegang
Dækmembran
Hørenerveceller
Basalmembranen
Sansecellers
hår
Hårbærende
sanseceller
Øret og hørenerverne
Det er inde i sneglen, lydbølger bliver til
nerve-impulser, som hjernen kan opfatte.
Sneglen er et ca. 3 cm langt rør. Det er
viklet op i en spiral ligesom et sneglehus.
Lydbølger får væsken i sneglen til at svinge.
Væsken får basal-membranen, hvor hørecellerne sidder, til at svinge. Hørecellerne
rører så ved dæk-membranen, som sender
impulser af sted gennem hørenerven. Der
sidder små hår på hørecellerne.
Lydens styrke måles i decibel. En decibel er den mindste forskel i lydstyrke, som det menneskelige øre kan
opfatte. Almindelig tale eller støj fra trafik svarer til 60
decibel. Når støjen stiger fra 60 til 70 decibel, opleves
det som en fordobling. 70 decibel svarer til støjen i et
travlt kontor med telefoner, printere, snak m.m. Støj
på over 80 decibel kan skade hørelsen. Smerte-grænsen
ligger ved 120 decibel. Det svarer til støjen fra et tryklufts-bor.
Når man hører høj musik, eller når man spiller i et
orkester eller et band, risikerer man at hørelsen tager
skade. Desværre får mange musikere nedsat hørelse og
tinnitus (hylen eller susen i ørerne). Man kan ikke helbrede skader på høre-nerverne.
Partikelforurening
Overalt i luften er der små partikler. Mange af dem
skyldes forurening fra mennesker. Inde i storbyerne
kan man se partiklerne, når det har været vindstille
nogle dage. Så bliver det sværere at se langt, fordi der
er så mange små partikler i luften. I København er der
målt op til 35 millioner partikler pr. kubikmillimeter
luft i myldretiden!
92
FORURENING
Tågen består af vanddråber og små
partikler. Tågen kaldes smog.
Lydkilders styrke i decibel
Vi bliver syge
Vi bliver syge af at være i luft med for mange partikler.
Man kan endda dø af det. Det er værst for folk med
astma eller bronkitis. Partiklerne sætter sig i deres lunger, og gør sygdommen værre. Partikler i lungerne kan
også give lunge-kræft.
Der er færre mennesker, der bliver syge, hvis der bliver
færre partikler i luften. 30 % færre partikler vil betyde,
at der hvert år dør 500 færre mennesker i en by som
København. Det gælder for dem, der bor i store byer.
Man kan sammenligne med, at der i Danmark hvert år
dræbes 3-400 mennesker i trafikken. Man forbedrer
bilerne, så de ikke danner så mange partikler. Der bliver bl.a. sat filtre på udstødnings-røret.
Man forsøger at lave biler, som kører på brint (hydrogen). De kaldes brintbiler. De har kun ét affalds-produkt, og det er vand. Man forsøger også at lave biler,
der kører på brændsels-celler. De larmer eller forurener
ikke.
93
dB
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Jet-fly under start
Smertegrænse
Tryklufthammer
Tungt køretøj
Kontor
Bibliotek
Skov
Høretærskel
Decibel-skalaen er en logaritmisk skala
ligesom pH-skalaen. Det vil sige, at når
støjen øges med 10 decibel, er der tale
om en fordobling af lydstyrken.
Nyttige begreber
Astma: er en sygdom, som gør, at man
har svært ved at trække vejret. Astma
skyldes ofte allergi.
Bronkitis: betændelse i de små rør
(bronkier) nede i lungerne.
Brændsels-celle: et batteri, som danner
elektrisk energi af brint og ilt.
Partikler: meget små dele.
Smerte-grænse: den påvirkning man kan
tåle, inden det gør ondt. Det kan dreje
sig om fx varme, kulde eller støj.
FORURENING
Åndedrætssystemet
Blodkar
Lungerne kan skades af partikler:
Her sætter de allermindste partikler sig
Her sætter de grove partikler sig
Her sætter de mellemfine
(under 1/100 mm) partikler sig
Luftrør
Bronkier
Bronkie
Blodkar
Lunger
Alveoler
I luftrøret og bronkierne sidder nogle små
hår, som fanger partikler og fører dem op i
halsen. Så hoster vi dem op og synker dem.
Men de meget små partikler, som sætter sig
nede i alveolerne, kan ikke hostes op. De
kan kun fjernes, ved at hvide blodlegemer
“æder” dem.
Forurening af grundvand
Rent grundvand
Grundvandet udnyttes som drikkevand. Grundvandet
stammer fra regnvand, som siver ned gennem jorden.
På vej ned bliver vandet renset og filtreret. Vandet kan
være mellem 5 og 50 år om at nå ned i grundvandslagene. Hvis vi forurener det grundvand, der dannes
nu, opdager vi det først, når vi skal til at bruge det om
5-50 år.
Man må opgive at bruge vandet fra mange boringer,
fordi der er nitrat eller rester af sprøjte-midler i. Nitraten og sprøjtemidlerne stammer fra landbruget. Om
nogle år må vi måske rense grundvandet, før vi kan
drikke det.
94
FORURENING
Kildevandsboringer
Kilder, der producerer
Kilder i opstart
Nyligt ophørte kilder
På kortet kan man se, hvor man pumper
vand op til kildevand på flaske. Boringerne
går ned i grundvandet, ligesom de boringer,
der giver drikkevand. Vand fra hanen er
lige så rent som vand på flaske.
Vand på flaske
Det er blevet meget populært at købe vand på flasker.
Nogle tror, at vandet er mere rent og sundt end vand
fra vandhanen. Men mange mærker af flaskevand er
fra Danmark, og vandet kommer oftest fra grundvand
ligesom vand fra vandhanen. Til gengæld er det ca.
200-500 gange dyrere. Det forurener også, når det
køres ud til butikkerne på lastbiler. Salget ligger på ca.
50-80.000.000 liter om året.
Gødning til planter
Gødningen fra landbruget indeholder næringsstoffer.
Disse næringsstoffer er nødvendige for, at planterne
på marken kan vokse. Hvis gødningen ikke bliver
optaget af planterne, følger noget af den med regnvandet ned i grundvandet.
Noget af gødningen kan også løbe ud i åer, søer og have.
Ammoniak, som er en slags gødning, kan fordampe og
95
Nyttige begreber
Gødning: nærings-stoffer til planter, fx
nitrat og fosfat.
Nitrat: næringsstof til planter, indeholder
grundstoffet N, nitrogen.
Sprøjte-midler: gift, der fjerner ukrudt,
insekter og svampe-sygdomme fra
planterne.
FORURENING
falde ned med regnen. Det kan være på steder, hvor man
ikke ønsker gødning.
Hede, hvor græsset er ved at brede sig.
Lyngen klarer sig ikke så godt.
Hederne i Danmark er ved at gro til med græs og træer,
fordi de får gødning med regnen. Søerne kan blive helt
grønne af alger, der vokser på grund af meget gødning.
Solens stråler kan ikke nå ned på søbunden, og planterne på bunden dør. Om efteråret synker de døde
alger ned på søbunden, hvor de rådner. Der bruges ilt,
når noget rådner. Måske dør dyrene på søbunden af
mangel på ilt.
Forurening med nitrat
Hedeområde, som ikke er påvirket af ekstra
nitrat.
Nyttige begreber
Alger: mikroskopiske (meget meget små)
planter, som lever i vand.
Iltmangel: et menneske kan komme til at
mangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer
ikke kan transportere nok ilt ud til cellerne i kroppen.
Modermælks-erstatning: mælkepulver, der
blandes op med rent vand. Gives til
spædbørn som erstatning for modermælk.
Nitrat fra gødning siver let med vandet ned i jorden.
Nitraten kan enten forsvinde ud i søer og åer eller ned
i grundvandet. Der er størst risiko for at få nitrat i
grundvandet, hvor jorden er let og sandet. Her siver
regnvandet meget hurtigt ned gennem jordlagene.
Planternes rødder kan ikke nå at opsuge den nitrat,
der er i vandet.
Nitrat er ikke giftig for mennesker. Men bakterier i
munden kan omdanne nitrat til nitrit. Nitrit kan være
skadeligt for mennesker. Nitrit hæmmer de røde blodlegemers evne til at optage ilt. Hos spædbørn kan
nitrit være skyld i iltmangel. Så det vand, der bruges til
modermælks-erstatning, må ikke indeholde for meget
nitrat.
Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af
bakterier i naturen. Kan også dannes ud
fra nitrat i menneskets mundhule og i
tarmen.
96
FORURENING
Hormonvirkende stoffer
Nitrat i grundvandet
Nogle af stofferne i spildevandet virker som hanlige eller
hunlige kønshormoner. De forstyrrer den måde, som hormonerne naturligt virker på. Det kan fx være rester fra ppiller, som kommer ud i spildevandet via urin. Flere steder har man fundet vanddyr med misdannede kønsorganer. Der er mistanke om, at disse misdannelser skyldes hormonvirkende stoffer i spildevandet. Omkring Århus havde mellem en tredjedel og en fjerdedel af de undersøgte fisk misdannede kønsorganer. Det var især hanfisk, som havde misdannede kønsorganer.
De grønne områder er områder med et
højt nitratindhold i grundvandet. Nitratbæltet strækker sig fra Himmerland ned
over Djursland. Her er der mest nitrat i
grundvandet. Det er, fordi undergrunden
består af kalk. I kalk-lagene bliver der
kun omdannet lidt nitrat til frit kvælstof.
I Danmark har man undersøgt konksnegle i havet. Konksnegle er en almindelig snegleart. Næsten alle hunsnegle
har misdannede kønsdele. Deres kønsorganer får hanlige
træk. Hunsneglene kan blive sterile, eller de kan endda
dø på grund af denne misdannelse. Man mener, det
skyldes et giftstof, tributyltin, som findes i maling til
skibe. Giften skal hindre dyr og planter i at sætte sig på
skibssiden og derved nedsætte farten. Men giften er skadelig for miljøet. Man har i mere end 10 år vidst, at
skibsmalinger med tributyltin var giftige. Det er endnu
ikke lykkedes at få det forbudt. Der er ikke fundet
erstatninger, som er lige så effektive.
Hormoner påvirker også mennesker. Det viser sig, at
mange unge danske mænd har meget dårlig sæd-kvalitet. Ca. 20 % ligger under Verdenssundheds-organisationens grænse for normal sædkvalitet. Siden 2. Verdenskrig er antallet af unge mænd med testikel-kræft steget ca. 400 %.Tilfældene af bryst-kræft stiger også. Man
mistænker hormonforstyrrende stoffer for at være
skyld i både dårlig sædkvalitet, testikelkræft og brystkræft. I øjeblikket forsker man meget i det.
97
Nyttige begreber
Hanlige og hunlige kønshormoner: hormoner, som kan fremkalde hanlige eller
hunlige træk hos dyr eller mennesker.
Hormonvirkende stoffer: stoffer, der virker ligesom hormoner.
Steril: kan ikke formere sig. Hvis et dyr
er sterilt, kan det ikke få unger.
Verdenssundheds-organisationen: WHO,
FN’s afdeling for medicin og sundhed.
Affald
Må batterier smides i skraldespanden?
Hvad sker der med det affald, vi smider i skraldespanden?
Kan aviser genbruges?
Hvor findes tungmetaller?
Hvordan virker et rensningsanlæg?
GENBRUG
HUSHOLDNINGSAFFALD
AFFALD
SPILDEVAND
99
AFFALD
Nyttige begreber
Affald i store mængder
Deponeret: ting, der ikke kan brændes
eller genbruges, bliver deponeret. Dvs.
det bliver opbevaret.
Hver dansker producerer hver dag store mængder af
affald. Det kan være husholdnings-affald som madrester, flasker, papir, plastic og pap, eller kemisk affald
som rester af maling, rengøringsmidler og batterier.
Drivhuseffekten: en teori om, at udledningen af CO2 til atmosfæren vil få temperaturen på jordkloden til at stige.
Husstand: samtlige personer på en adresse.
Kompostere: omdanne plante-rester i en
bunke eller en beholder til jord med
mange plantedele, kompost.
Kraft-varme-værk: en virksomhed, der
fremstiller elektricitet (kraft) og varme.
Tung-metal: et metal med en massefylde
3
større end 5 g/cm , fx kviksølv og
kadmium.
Husholdnings-spildevand er også affald. Det er alt det,
vi sender ud gennem kloakken. Mængden af affald pr.
husstand stiger. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan affaldet bliver behandlet – om det bliver deponeret, brændt
eller genbrugt.
Husholdningsaffald
Husholdnings-affald er alt det affald, vi smider i
affaldsposen. Men hvad sker der med affaldet, når
skraldevognen har hentet det? De fleste steder i landet
bliver husholdningsaffaldet brændt. Det vil ofte foregå på et kraft-varme-værk. Den energi, der frigives ved
afbrænding, bliver brugt til produktion af el og varme.
Affaldsmængden 1994-2004
Tons
1.500.000
1.450.000
Stort set alt husholdningsaffald brændes i
kraftvarmeværker. Her udnyttes energien
fra forbrændingen til at producere el og
fjernvarme.
1.400.000
1.350.000
1.300.000
1.250.000
1.200.000
Grafen viser mængden af husholdningsaffald,
der blev afhentet pr. år fra 1994 til 2004.
1994
100
1996
1998
2000
2002
2003
2004
AFFALD
Afbrænding af husholdningsaffald kan skade miljøet.
Røgen fra forbrændingen kan indeholde mange skadelige stoffer, fx tung-metaller og svovl. Røgen vil også
indeholde CO2 (kuldioxid), der kan være med til at
forøge drivhuseffekten. De kraft-varme-værker, der forbrænder husholdningsaffald, er dog gode til at rense
røgen for mange af de skadelige stoffer. Men CO2 kan
ikke fjernes fra røgen. Derfor er det vigtigt, at mængden af affald til forbrænding ikke stiger.
Kompostbeholder
Øverst i beholderen bliver det det grønne husholdningsaffald og haveaffald fyldt
i. Efterhånden som affaldet komposteres,
falder det sammen. Den færdige kompost
fjernes i bunden af beholderen. Derfor
vil indholdet af beholderen bevæge sig
mod bunden. Beholderens opbygning er
med til at holde den rigtige temperatur
og fugtighed i komposten, noget der er
meget vigtigt for komposteringen.
Begrænsning af affald
Affald opdeles i grupper, hvor noget afbrændes, andet
genbruges og noget deponeres. Det grønne affald fra
husholdninger kan komposteres og laves til muldjord.
Opdelingen er med til at begrænse den mængde affald,
der skal forbrændes.
Lille låg
Håndgreb
Store låg
Samlering
Samleliste
Skydelåge
Alle kommuner i landet har genbrugs-pladser. Her
kan borgerne komme af med andre typer affald end
husholdningsaffald. Det kan være glas, flasker, papir,
pap, elektronik-affald og have-affald. De ting, der afle-
Kropssektion
Bundplade
På deponeringspladser opbevarer man det
affald, der ikke kan genbruges eller brændes.
Det kan fx være tryk-imprægneret træ,
asbest og tagplader. Maskinen på billedet er
en såkaldt kompactor. Den er med til at
knuse og mase affaldet sammen, så det fylder
mindre.
101
AFFALD
Nyttige begreber
Organisk materiale: materiale, der består
af dødt organisk stof.
Nedbrydning: en proces, hvor stoffet
bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ
dør, nedbrydes det langsomt til mindre
dele, og til sidst ender det med at blive
til jord.
veres på genbrugspladsen, bliver, som navnet antyder,
genbrugt. Dermed bliver der mindre affald, som skal
forbrændes.
En del affald kan hverken forbrændes eller genbruges.
Dette affald opbevares på specielle lossepladser. De er
indrettet sådan, at der ikke kan sive affaldsstoffer ned i
grundvandet under lossepladsen. Affald, der ikke kan
genbruges, er fx tryk-imprægneret træ, asbest og eternit.
Det kemiske affald, som rester af maling, kemisk affald
fra industrien og medicinsk affald, behandles på specielle anlæg.
Husholdningsspildevand
Affald fra toiletter og afløb fra køkkener og badeværelser kaldes husholdnings-spildevand. Spildevandet
behandles på rensningsanlæg, inden det ledes ud i åer
eller i havet.
Et rensningsanlæg
Rensningsanlæg set fra luften.
På billedet kan man tydeligt se de enkelte
dele i anlægget.
Moderne rensningsanlæg er opdelt i tre trin. Hvert trin
tager sig af forskellige processer i nedbrydningen af spildevandet. Før i tiden havde man kun rensningsanlæg få
steder i landet. Det meste spildevand blev ledt direkte
ud i vandløb eller havet. En sådan udledning af urenset
spildevand betød, at vand-miljøet blev meget forurenet.
De moderne rensningsanlæg består af tre dele – en
mekanisk del, en biologisk del og en kemisk del.
Den mekaniske del
Det første spildevandet møder, er den mekaniske del.
Den består af et filter, hvor de groveste ting, fx kondo-
102
AFFALD
1. Mekanisk rensning
2. Biologisk rensning
Biologisk filter
Sten/skærver
Sandfang
Slam ud
3. Kemisk rensning
Det rensede
vand iltes,
inden det
ledes ud i
naturen.
Rådnetank
mer og bind holdes tilbage. Dette materiale bliver
deponeret. I det sidste led i den mekaniske rensning
fjernes der fedt. Fedtet vil lægge sig oven på spildevandet, hvorfra det kan fjernes og deponeres.
Den biologiske del
Næste trin er den biologiske del. Spildevandet indeholder store mængder af organisk materiale. Det kommer især fra afføring og urin. Dette organiske materi-
103
Opbygningen af et rensningsanlæg.
AFFALD
ale kan nedbrydes af mikro-organismer. I de biologiske tanke blandes spildevandet med aktivt slam. Det er
slam, der allerede indeholder et stort antal bakterier.
Bakterierne går i gang med at nedbryde det organiske
materiale, og det kræver ilt. Derfor tilføres der ilt til
vandet.
Vandet fra rensningsanlægget skal iltes,
inden det ledes ud i å eller hav. Det kan
gøres med en iltningstrappe, hvor vandet
ledes ud over nogle trappetrin. Vandet
kommer på den måde i forbindelse med
luftens ilt.
Fiskeørn
Mængden af aktivt slam vil stige, efterhånden som det
organiske materiale bliver nedbrudt. Det slam, der er i
overskud, fjernes derfor løbende fra de biologiske
tanke. Hvis rensningsanlægget modtager spildevand,
der ikke er forurenet med tungmetaller, kan slammet
bagefter bruges som gødning på marker. Hvis slammet er forurenet med tungmetaller, deponeres det.
Nogle steder placeres slammet i rådnetanke, hvor det
rådner og danner gas, biogas. Gassen opsamles og bruges til produktion af el og varme.
Den kemiske del
Rovfisk
Mindre fisk
Dyreplankton
Planteplankton
Tungmetallerne
i en fødekæde
Dyrene kan ikke omsætte eller udskille
tungmetaller, fordi det bindes til fedtet i
deres krop. Hver gang man bevæger sig
et trin op i fødekæden, vil koncentrationen af tungmetallet stige.
Sidste trin er den kemiske del. Her fjernes fosfor fra
spildevandet. Man fjerner fosfor fra spildevandet, så
det ikke kan fungere som næring for planter i vandmiljøet. Fosfor kommer fra vaskemidler og toiletvand.
Det rensede spildevand indeholder meget lidt ilt. Det
skyldes, at de mange biologiske processer forbruger ilt.
Hvis det iltfattige vand blev ledt ud i en å, ville indholdet
af ilt i åen falde. Det vil skade de dyr, der lever i vandet.
Før vandet bliver ledt ud i naturen, løber det ned over en
iltningstrappe, så der kommer mere ilt i vandet.
Det rensede vand
Vandet ledes ud i et nærliggende vandløb eller direkte
ud i havet. Det er så rent, at det stort set ikke skader
miljøet.
104
AFFALD
Tungmetaller
Tungmetaller er metaller, der har en massefylde på
over 5 g/cm3. Massefylde er et tal for, hvor mange gram
1 cm3 af stoffet vejer.
En del af tungmetallerne er giftige. Andre er livsnødvendige i små doser. Det gælder fx kobolt, kobber, mangan
og zink. Tungmetaller som kadmium, bly og kviksølv er
giftige. Disse tungmetaller kan ophobes i fødekæder.
Organismerne sidst i fødekæden vil blive forgiftede.
Grunden til, at disse tungmetaller kan ophobes i fødekæderne, er deres evne til at binde sig til fedt. Når de er
kommet ind i dyret, bliver de ikke udskilt igen.
Udvalgte metaller
og deres massefylde
Grundstof
Aluminium
Bly
Kadmium
Jern
Kviksølv
Guld
Massefylde g/cm3
2,70
11,34
8,65
7,87
13,55
19,28
Alle de nævnte grundstoffer er metaller.
De fleste er også tungmetaller. Læg
mærke til, at ikke alle de viste tungmetaller er giftige, det gælder fx jern og guld.
Batterier
Genopladelige batterier
Nogle genopladelige batterier fra fx mobiltelefoner,
mp3-afspillere og digitale kameraer indeholder kadmium. I Danmark smides der hvert år mange genopladelige batterier ud. Batterierne indeholder tilsammen
så meget kadmium, at man kunne dække ca. seks fodboldbaner med et tyndt lag kadmium. Hvis batterierne afleveres til genbrug, kan deres indhold af kadmium og nikkel genbruges i nye batterier.
Almindelige batterier
Almindelige batterier er også med til at forurene miljøet. Det skyldes, at nogle af dem indeholder små mængder kviksølv. Desværre kan disse batterier ikke genbruges eller afbrændes ordentligt. Så de tilhører den affaldstype, der deponeres. De små knapcelle-batterier, som
sidder i fx ure og kameraer, indeholder meget kviksølv,
op til 35 %.
105
Forskellige typer batterier. Fælles for alle
batterier er, at de skal afleveres på genbrugspladsen. Det skyldes, at alle batterier
kan indeholde tungmetaller, der ikke skal
spredes til naturen.
Nyttige begreber
Aktivt slam: slam, der indeholder mange
bakterier.
Rådne: nedbrydning af organisk materiale.
Evolution –
livets
udvikling
I 1950’erne lykkedes det to forskere at lave aminosyrer
og sukker. De lod elektriske gnister springe gennem en suppe af
vand, brint, ammoniak og metan. Det var så nyt, at forskerne fik
Nobelprisen. Forsøget viste, at der ved lynnedslag i havet
kan dannes aminosyrer og sukker. Begge stoffer er grundlæggende
for alt liv. Af aminosyrer kan der dannes proteiner, som er byggesten
i alt levende. Sukker bruges som energi i dyr og planter.
Konklusionen på forsøget var, at livet kunne være opstået i den
ursuppe, som fandtes på Jorden for ca. 4 milliarder år siden. Livet har
udviklet sig gennem de 4 milliarder år. Det er ufattelig lang tid. Men
nogle eksempler fra livets udvikling er vigtige for at forstå det.
Hvad er liv?
Har der altid været de samme arter på Jorden?
Kan en art eksistere evigt?
Har der været perioder, hvor bestemte grupper
af dyr og planter har domineret?
Hvordan udviklede livet sig fra vand til land?
Hvordan udviklede aber sig til mennesker?
107
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
En amøbe har omsluttet en bakterie for
at æde den. Bakterien ses i toppen af
amøben. Måske er flercellede organismer
opstået ved, at bakterier er begyndt at
samarbejde med de organismer, der
omsluttede dem.
Nyttige begreber
Celle-deling: en celle kan dele sig i to.
Det kaldes celledeling.
Celle-kerne: en del af cellen, hvor DNAstrengene ligger.
Mutation: en tilfældig ændring i cellens
DNA.
Det første liv
Pattedyr: dyr, der føder levende unger,
som drikker mælk hos moderen.
Det første liv var små celler, der levede i vand. Cellerne
havde ingen celle-kerne. Sådan en celle kaldes en prokaryot. Det betyder “før kerne”. Alle bakterier er prokaryoter.
Prokaryoter: organismer uden en cellekerne, fx bakterier.
Fra encellede
til flercellede organismer
I dag findes der både en-cellede og fler-cellede organismer. Encellede organismer er fx bakterier og amøber,
mens flercellede fx er insekter, pattedyr og fugle.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan de encellede organismer blev flercellede. Vi ved, at encellede organismer
formerer sig ved simpel celle-deling. En bakterie deler sig,
og så er der to. De deler sig videre, og så er der fire. Ingen
af de fire hænger sammen efter delingen. Men der kunne
jo ske en fejl, så de ikke slap hinanden. Det vil sige, at de
efter flere delinger blev til en klump af celler. Klumperne
havde i starten ingen fordele af at sidde sammen. Men i
nogle celle-klumper bevirkede mutationer, at klumpen
fik en fordel. De yderste celler blev lidt hårdere end de
108
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Fra encellet til flercellet
Encellet organisme
Flercellet organisme, der består af 4 celler
Flercellet dyr med beskyttende celler og fordøjende celler
inderste, og de virkede som et skjold. Denne celleklump
var lidt bedre beskyttet.
Senere i udviklingen var det de inderste celler, som
ændrede sig. De blev bedre til at fordøje den mad, som
klumpen åd. Klumpen havde ikke mund, men optog
føden ved at omslutte den. Efter millioner af år var der
dannet et lille dyr med celler udenpå, der beskyttede,
og celler indeni til at fordøje føde. De første flercellede
organismer opstod for mellem 1.400 og 800 millioner
år siden.
Fra vand til land
De flercellede dyr havde efter millioner af år i havet
udviklet sig meget. De lignede på mange måder de dyr,
vi kender i dag. Mange dyr kunne bevæge sig ved at
svømme. De havde udviklet kredsløb, så cellerne inde i
kroppen kunne forsynes med ilt og næring. Nogle af
disse dyr udviklede sig til fisk.
Fisk, som levede tæt på kysten eller i søer, var i perioder udsat for kraftig udtørring. Langt de fleste døde,
men nogle var bedre til at klare udtørring end andre.
109
Når en encellet organisme deler sig, kommer
der to nye. Men hvis de hænger sammen ved
en fejl, kan det vise sig at blive en fordel.
Efter millioner af år er celleklumpen mere
udviklet. Nu er der mange celler sammen.
De celler, der er tættest på føden, er bedst
til fordøjelse. De yderste celler beskytter
dyret. De er mere hårde og måske med små
pigge.
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Fra fisk til padde
Fossiler, der viser udviklingen fra fisk til padde. Tiktaalik,
som ses i midten, var “the missing link”, da den blev fundet
i 2006.
Fisk eller padde?
Det berømte fund af fossilet af tiktaalik, der
er 375 millioner år gammelt. Det er en
padde, der stadig har træk fra fisken, men
kan leve på land.
Tiktaalik, som den har set ud fra oven
og fra siden.
Der var kun små forskelle, men det var vigtige forskelle. Nogle havde så kraftige finner, at de kunne gå kort
tid på land. Det var en stor fordel. På land var der
ingen fjender, da der endnu ikke var store rovdyr.
Efter lang tid kunne fiskene bevæge sig på land. Deres
finner var blevet omdannet til ben. De tørrede ikke så
let ud, fordi huden var blevet tykkere. Det var sket gennem selektion. Men dyrenes æg havde stadig ingen
skal, så de tørrede let ud. Her mindede dyrene stadig
om deres forfædre, der var fisk. Derfor måtte dyrene
tilbage i vandet for at lægge æg. Dyrene var padder.
Det er ikke de padder, som vi i dag kender som frøer
og tudser, men en stamform til dem. I Canada blev der
i 2006 fundet et fossil af en padde, der ligner en fisk.
Fossilet er 375 millioner år gammelt.
110
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Mennesker, som de har levet på græs-stepperne
i Afrika for 1-2 millioner år siden.
Dyrenes specialisering
De første padder blev udviklet for ca. 375 millioner år
siden. De blev langsomt bedre til at bevæge sig på land.
Det skete bl.a. ved, at benene blev kraftigere. På denne
måde udviklede padderne sig til krybdyr. Fra krybdyrene udviklede pattedyrene sig. Det skete bl.a. ved,
at temperaturen i kroppen blev konstant varm, og den
skællede hud blev udviklet til pels. Så blev tabet af varme
mindre. Et af de mange pattedyr udvikledes til det
menneske, vi kender i dag.
Ned fra træerne
For ca. 6 millioner år siden blev klimaet i Afrika varmere. På det tidspunkt var der udviklet aber, som levede i skovene. Skovene forsvandt, fordi klimaet blev varmere. Derfor måtte mange aber ned på jorden for at
111
Mennesket spredes
Mennesket udviklede sig i Afrika og
udvandrede til Europa og Asien for ca.
200.000 år siden. De første mennesker
nåede Australien for ca. 60.000 år siden.
For 35.000 til 15.000 år siden nåede
mennesket frem til Nordamerika.
Nyttige begreber
Fossil: forstenede rester eller spor af
levende organismer fra forhistorisk tid.
Selektion: dyr eller planter med bestemte
arvelige egenskaber er bedst til at overleve og formere sig. Egenskaberne kan fx
være hurtighed, styrke eller tykkere hud.
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Lucy, som man
forestiller sig, hun
har set ud. Hun
gik oprejst og var
ca. 1 m høj.
finde føde. Græsset var højt, og det var derfor en fordel at være høj og bevæge sig på to ben. De aber, som
var bedst til at rejse sig, blev ikke ædt. Unger arvede
forældrenes gener og var derfor også bedre til at rejse
sig. Aberne udviklede sig nu langsomt til at kunne leve
nede på jorden og gik oprejst.
Lucy – en sensation
Det berømte
skelet fra Lucy.
Skelettet er ca.
3,2 millioner år
gammelt.
I 1974 fandt man et skelet i Afrika. Det var ca. 3 millioner år gammelt. Skelettet var fra en voksen kvinde,
som var ca. 1 meter høj. Man kan se på hendes knæled, at hun har gået oprejst. Kvindens hjerne-kasse havde et rumfang på ca. 450 cm3. Det er lidt større end hos
en chimpanse.
Man gav hende navnet Lucy. Hun giver en idé om,
hvordan de første mellem-former mellem aber og mennesker har set ud.
Den lille hjernekasse, de meget kraftige hjørnetænder
og meget lange arme er abe-agtige træk hos Lucy. Den
oprette gang, og måden fødder og hænder er formet
på, er menneske-agtige træk.
Mennesker og redskaber
Nyttige begreber
Hjerne-kasse: den del af kraniet, der
indeholder hjernen.
Homo: betyder “menneske” på latin.
Slægt: en gruppe i dyrs og planters
inddeling. Vi tilhører fx slægten Homo.
I Afrika har man fundet meget gamle skeletter af mennesker, som har brugt redskaber. De tilhører en slægt,
som vi kalder Homo. Homo betyder menneske. Mennesker fra denne slægt er under ca. 2,4 millioner år
gamle. De har alle tænder som vores og en hjernekasse
med et rumfang på 600-1.300 cm3.
112
4,6 milliarder år siden
Jorden dannes
Livet opstår
Bakterier
3,8 milliarder år siden
Encellede planter
og dyr
2 milliarder år siden
540 millioner år siden
Flercellede planter
og dyr
Fisk
Padder
Skove af kæmpebregner og
padderokker
350 millioner år siden
Fugle
Dinosaurer
Små pattedyr
200 millioner år siden
Store pattedyr er
udviklet efter dinosaurernes uddøen.
30 millioner år siden
113
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Livets
Livets træ
træ
Bregner
Padderokker
Dækfrøede
Nøgenfrøede
Ulvefødder
Laver
Alger
Mosser
Svampe
Bakterier
Urdyr
114
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Insekter
Spindlere
Tusindben
Bløddyr
Ledorme
Krebsdyr
Leddyr
Fisk
Pighudede
Lungefisk
Rundmunde
Fladorme
Rundorme
Padder
Hvirveldyr
Krybdyr
Pattedyr
Polypdyr
Svampedyr
Fugle
115
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Kranier
På fossile kranier
kan man følge dyr
og menneskers
udvikling.
Kranierne her
viser udviklingen
fra abe til
menneske.
Sådan forestiller man sig,
at Homo erectus har set ud.
Chimpanse
Australopitecus robustus
Homo habilis
Homo erectus
Homo neanderthalensis
Homo sapiens
Mennesker bruger redskaber. Brug af redskaber er
kendt fra mange andre dyr. Chimpanser kan fx tage
termitter ud af deres bo med en pind. Men mennesker
er helt afhængige af redskaber. Man mener, at mennesker blev helt afhængige af redskaber for 2-2,5 millioner
år siden. Redskaberne blev brugt til forsvar og til jagt.
Mennesket forlader Afrika
For ca. 1,6 millioner år siden vandrede de første mennesker ud fra Afrika. Det var Homo erectus. Vi ved ikke,
hvorfor menneskene begyndte at sprede sig. Men alle
menneske-knogler, der er ældre end 1,6 millioner år,
findes kun i Afrika. Det var altså i Afrika, at mennesket blev udviklet. Homo erectus uddøde for ca. 200.000
år siden. Rumfanget af hjernekassen varierer fra 800
cm3 hos de ældste former til 1.300 cm3 hos de yngste.
116
EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING
Det moderne menneskes oprindelse
Vi kalder os selv Homo sapiens. Det betyder “det tænkende menneske”. Den art, vi tilhører, opstod for
omkring 200.000 år siden. Vi har fx alle en hjernekasse på ca. 1.300 cm3 og har arme, der er kortere end
vores forfædres. Mennesket er i dag udbredt over hele
verden. Men først for ca. 30.000 år siden kom Homo
sapiens til Nordamerika. De krydsede Beringstrædet
mellem Rusland og Alaska. Indvandrernes efterkommere spredte sig efterhånden over hele Nord- og
Sydamerika. De indianere, som Columbus mødte i
Amerika, var tip-tip-tip… oldebørn af disse indvandrere. Menneskene udviklede sig også i Europa.
Mennesker er i dag så forskellige fra aberne, at vi ofte
glemmer, at vi er beslægtede med dem.
117
Chimpanser har mange træk, der minder
om menneskers. Mennesker har også
mange træk, der minder om abers.
Vi er alle samme art
Alle mennesker på Jorden tilhører samme
art. Sådan var det ikke for et par millioner
år siden. Her var der flere arter af
mennesker på Jorden, måske helt op til
4-5 arter.
Opsamling
De følgende sider gennemgår centrale
begreber fra Grundbog A, B og C.
Siderne er ment som en hjælp til at skabe
overblik over emner og begreber.
Hovedområderne, der samles op på,
er bioteknologi, cellebiologi, ernæring,
evolution, genetik og økologi.
119
OPSAMLING
BIOTEKNOLOGI
Bioteknologi
Er betegnelsen for den teknologi, vi
bruger, når vi bruger planter, mikroorganismer eller dyr til at fremstille produkter. Man bruger gamle
teknikker som gæring af øl og nye
teknikker som fremstilling af insulin
fra gensplejsede gær-celler.
Gensplejsning på
bakterier eller gærceller
Man sætter fremmede gener ind
i bakteriers eller gærcellers DNA.
De gensplejsede mikroorganismer
dyrkes i store tanke, hvor de producerer det stof, som det indsatte
gen koder for. Det er fx insulin,
vækst-hormon eller enzymer.
Gensplejsning
Teknik, hvor man ad kunstig vej
indsætter nye gener i en organisme
eller ændrer på de gener, der er.
Gensplejsning
på planter
Man sætter ofte fremmede gener ind i plante-celler
ved hjælp af specielle jordbakterier, som overfører
genet. De gensplejsede
planteceller udvikler sig til
nye planter med egenskaber, som det indsatte gen
koder for, fx det at være
modstandsdygtig
(resistent) mod sprøjtemidler eller mod skadedyr.
Jordbakterie
Indsat gen
Gensplejsning på dyr
Man indsætter fremmede gener,
fx et sygdoms-gen fra et menneske,
i en befrugtet ægcelle, fx fra en
mus. Ægget udvikler sig til en mus,
hvis unger arver det nyindsatte gen.
Man bruger gensplejsede dyr som
forsøgsdyr, når man afprøver behandlingsmetoder mod den sygdom,
som dyret har fået via gensplejsning.
Gensplejsede dyr kan også anvendes som produktions-dyr.
Et indsat gen kan fx få dyret til
at danne et hormon, der så kan
udvindes fra dyrets mælk.
Indsat gen
Tegning 76
Plantecelle
1. Genet for insektgift sættes ind i en jordbakteries plasmid. Den gensplejsede bakterie
sættes sammen med celler fra bomuldsplanter.
2. Jordbakterien overfører sit plasmid med
det indsatte gen for insektgift til plantecellen.
3. Plantecellen deler sig i en skål med næringsvæske.
4. Hver celle udvikler sig til en ny bomuldsplante. Hvis gensplejsningen er lykkedes, er planten modstandsdygtig over for insekt-angreb.
120
OPSAMLING
Kloning
Kloner er individer, der er genetisk ens. Det vil sige, at deres DNA og dermed deres gener er helt ens. Når mennesker ønsker
mange ens individer af en bestemt art, kan vi klone et individ, så det bliver til flere. Det kaldes kloning. Hvis vi har en ko, der
producerer meget mælk og er sund og rask, kan vi lave flere ens køer ved at klone koen. Det er en besværlig proces, og
mange mener, at de etiske problemer overstiger de fordele, der er ved produktionen.
Ægceller
Yverceller
Ægceller
Yverceller
1. Man ønsker sig flere køer, der er
magen til denne malkeko. Den er måske
både sund og stærk og giver en god
mælk. Man tager nogle af koens celler
ud. Det kunne være celler fra yveret.
2. På laboratoriet har man nogle
ægceller, som godt kan være fra
andre køer. Ægcellerne befrugtes i
en skål med sædceller fra en tyr.
3. Nu fjerner man kernerne fra de
befrugtede æg, så de er tomme.
Man tager også kernerne ud af yvercellerne fra den ko, man vil klone.
4. Kernerne fra yver-cellerne sprøjtes
med tynde hule glasrør ind i de tomme
ægceller.
5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer,
som godt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder
køerne kalve, som har de samme arvelige egenskaber som koen, man kloner.
Kloning af planter
Kloning af dyr
Mange planter klones helt naturligt
ved hjælp af jordstængler eller udløbere, fx hos kvikgræs og jordbær.
Bladlus og dafnier danner naturligt kloner om sommeren. Hunnerne får unger fra
ubefrugtede æg. Højere udviklede dyr, som hvirveldyr, klones ikke naturligt.
Men man kan klone dyr kunstigt ved fx at udskifte cellekernen i befrugtede æg.
121
OPSAMLING
CELLEBIOLOGI
Cellebiologi
Formering
Celle-biologi handler om den mindste levende del, cellen. Alle organismer på Jorden består af en eller
flere celler. Selv om der er stor
forskel på en amøbe og en giraf,
er deres celler grundlæggende ens
opbygget.
Organismer kan formere sig på to måder:
1. Ved kønnet formering – oftest fler-cellede organismer
2. Ved ukønnet formering – oftest en-cellede organismer
Cellers opbygning
Cellen er den mindste levende
enhed. Nogle organismer består
kun af en enkelt celle, fx bakterier,
alger eller encellede dyr. Andre
organismer består af mange celler,
der samarbejder.
1. Ved kønnet formering er der hanner med sæd og hunner med æg.
Alle sædceller er lidt forskellige, og alle ægceller ligeså. Derfor bliver alle
dyreunger og alle plantefrø lidt forskellige. Ved kønnet formering kan
variationen foregå ved overkrydsning.
2. Ved ukønnet formering deler cellerne sig i to nye celler uden befrugtning.
Inden deling fordobles DNA-strengen, så de to celler begge har den komplette
arvemasse. Arvemassen er dog helt ens, og de to celler er kloner. Den eneste
måde, der kan skabes variation på ved ukønnet formering, er ved mutationer.
Stråling og kemiske stoffer kan bl.a. give mutationer.
Coli-bakterier formerer sig ved deling. Her forstørret ca. 80.000 gange.
I et menneske er der over 100 milliarder celler, der samarbejder. Her
har cellerne forskellige funktioner.
Nogle celler hjælper til med at fordøje maden, andre sørger for
bevægelse, atter andre virker i
sanse-apparatet.
Fælles for næsten alle cellerne er, at
de indeholder en cellekerne, hvor
generne befinder sig. Generne er
vores arvemasse og har stor betydning for vores udseende og den
måde, vi er på. Mennesket har
ca. 35.000 gener. De ligger alle på
DNA-strenge i hver eneste celle
i kroppen.
122
OPSAMLING
Plantecellen
Alle planter er opbygget af planteceller. Alle planteceller har en cellekerne, hvor generne ligger. Det er
generne, der bestemmer, om planten
bliver et bøgetræ eller en mælkebøtte. Ude i celle-slimen ligger grønkornene, som kan lave fotosyntese.
Det er altså i grønkornene, at planten opfanger sollyset. Sollyset indeholder energi, og den energi bruger
planten til at sætte kuldioxid (CO2)
og vand (H2O) sammen til sukker
(C6H12O6). Ilt (O2) er et restprodukt, som lukkes ud af cellen igen.
Plantecelle
Cellemembran
Cellevæg
Cellekerne
Grønkorn
Vakuole
Mitokondrie
Ribosomer
Fotosyntese:
lys
6CO2 + 6H2O ➝ C6H12O6 + 6O2
Dyrecelle
Cellemembran
Plantecellen har også mitokondrier
i celleslimen. Her skaffer planten
energi ved at forbrænde sukker.
Ribosomer
Forbrænding:
Cellekerne
C6H12O6 + 6O2 ➝ 6CO2 + 6H2O
+ Energi
Celleslim
Mitokondrie
Endoplasmatisk
reticulum
Energien kan nu bruges til stoftransport mellem celler eller til
plantens immunforsvar.
Yderst har planteceller en celle-væg.
Den består af et hårdt stof, der
hedder cellulose. Cellulose er
opbygget af flere tusinde sukkermolekyler, som er sat sammen.
Det er cellevæggen, der gør planter
hårde.
Dyrecellen
Dyr er blødere end planter, da dyreceller ikke har en cellevæg yderst.
I celleslimen har dyrecellen ikke grønkorn. Til gengæld har dyreceller normalt
mange flere mitokondrier. Især muskel-celler har mange mitokondrier. Det skyldes,
at der skal forbrændes meget sukker og fedt, når vi fx løber. De mange mørke
prikker inde i dyrecellen på tegningen er ribosomer. Det er her, proteinerne
dannes. Proteiner kan fx være enzymer og hormoner. Koden til de mange
proteiner ligger i generne.
123
OPSAMLING
ERNÆRING
Kost
Fedt
Vitaminer
Vi får vores energi fra kosten.
Vi skal indtage mellem 6.000 og
12.000 KJ på et døgn. Vores energibehov afhænger af, om vi er store
eller små, og om vi er aktive eller
inaktive. Energien findes i de organiske stoffer som kulhydrat, fedt og
protein. Der er også energi i alkohol, men det bør ikke indgå som
en central del af kosten.
Fedt-stoffer findes i både dyr og
planter. Men der er forskel på animalsk fedt (fra dyr) og vegetabilsk
fedt (fra planter). De vegetabilske
fedtstoffer indeholder ofte mange
fler-umættede fedtsyrer. Det bevirker,
at de er flydende ved stue-temperatur
(som olie), og de er ofte sundere
end animalsk fedt. Det animalske
fedt indeholder ofte flere mættede
fedtsyrer. Det bevirker, at de er
faste ved stuetemperatur (som
smør). Undersøgelser viser, at mennesker, der spiser for meget mættet
fedt, har øget risiko for hjerte-karsygdomme som fx blodpropper.
For at kunne danne de nødvendige
enzymer og hormoner har vi også
behov for vitaminer. De vitaminer,
der kan opløses i vand, kaldes
vand-opløselige. Det er B- og Cvitamin. De vitaminer, der kan opløses i fedt, kaldes fedt-opløselige.
Det er vitaminerne A, D, E og K.
Kulhydrater
Kulhydrater kaldes også sukkerstoffer. Det er en betegnelse, der
dækker over almindeligt hvidt sukker, druesukker, stivelse og cellulose.
Hvidt sukker kommer fra sukkerroer eller sukker-rør. Stivelse er
der fx i kartofler, ris og pasta, mens
cellulose findes i frugter, kerner
og grøntsager.
Mineraler
Mineraler indgår i bygningen af en
lang række stoffer og væsker i kroppen, fx blod, celle-slim og knoglevæv. Mineraler kan være jern, fosfor, selen, kobber, mangan og krom.
Protein
Protein findes også i både dyr og
planter. I dyrene findes det i alle
cellerne, men der er mere protein i
muskel-celler, da muskler er opbygget af protein. Derfor er der meget
protein i kødvarer.
Kostråd
I plante-riget er det én bestemt
plante-familie, der indeholder
meget protein. Det er de ærteblomstrede, som bl.a. omfatter soja,
bønner, ærter og kløver. Planterne
i denne familie kan alle skaffe
kvælstof (N2) fra luften og dermed
danne mange proteiner. Derfor
anbefaler man bl.a. vegetarer at
spise bønner.
• Spis frugt og grønt, 6 styk om
dagen.
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange
om ugen.
• Spis kartofler, ris eller pasta og
groft brød hver dag.
• Spar på sukker især fra sodavand,
slik og kager.
• Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød.
• Spis varieret og bevar normalvægten.
• Sluk tørsten i vand.
• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.
Model af glukose C6H12O6
124
Motions- og Ernæringsrådet giver
disse råd om at leve sundt. Rådene
er baseret på meget store undersøgelser af menneskers sundhed,
måde at leve på og sygdomme.
OPSAMLING
125
OPSAMLING
EVOLUTION
Hvad betyder evolution?
Den naturlige variation
Fødekonkurrence
Evolution er et udtryk for, at livet
udvikler sig. Normalt tager det millioner af år for nye dyre-grupper at
udvikle sig. Mens dinosaurerne
dominerede på Jorden, var pattedyrene små og nataktive. De mindede lidt om nutidens gnavere, men
havde store øjne. Efter dinosaurernes tid udviklede pattedyrene sig til
det, vi kender i dag. Men der er
også gået 65 millioner år. Både
planter, dyr, svampe og bakterier
udvikler sig hele tiden.
Alle unger hos dyr og nye spirer
hos planter er lidt forskellige. Nogle
dyr i flokken er lidt hurtigere end
de andre, nogle er bedre camoufleret, andre har fx længere hals.
Når der ikke er føde nok til alle,
kæmper dyrene om føden. Det ses
hos alle undersøgte dyr.
Den bedst egnede
overlever
Selektion
Fødselsoverskud
Alle organismer føder flere unger,
end der er plads til. Det betyder,
at der ikke er føde, skjule-steder,
redepladser eller territorier nok
til alle.
Når alle er forskellige, og kun nogle
kan overleve, så må andre bukke
under. For en flok plante-ædere på
savannen kan følgende være en fordel for overlevelse: hurtighed til at
undgå rovdyr og skaffe føde, og
evnen til at kunne fordøje føden
effektivt. Desuden er det en fordel
at kunne skaffe og holde på vand,
hvis der kommer tørke. De dyr i
flokken, der tilfældigvis er bedst til
dette, overlever og får afkom. Alle
organismer tilpasser sig på denne
måde det miljø, de lever i.
Giraffer ændrer sig
Til venstre: En gruppe giraffer
for mange år siden. Mange af
girafferne havde kort hals.
Dem med kort hals fik ikke føde
nok, mens dem med lang hals
overlevede og fik unger.
Til højre: Efter mange
generationer har alle giraffer
længere hals end de
oprindelige.
126
Selektion vil sige, at de bedst egnede overlever, mens andre bukker
under. For giraffer har der fx været
selektion på hals-længde. De, der
kunne nå højest op efter føden, var
lidt bedre tilpasset, end de, som
ikke kunne. Gennem millioner af år
har disse små forskelle betydet, at
alle giraffer har fået længere hals.
OPSAMLING
Udviklingsteorier gennem tiderne
Teori før Darwin
Darwins teori
Moderne teori
Jorden blev skabt af Gud for
ca. 6.000 år siden.
Jorden har eksisteret i millioner af år.
Jorden har eksisteret i ca.
4,6 milliarder år.
Jorden ændrer sig ikke.
Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved
vulkan-udbrud, jord-skælv og land-hævning.
Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved
vulkanudbrud, landhævning, jordskælv,
klima-ændringer, kontinental-drift m.m.
Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år.
Der har været liv på Jorden
i millioner af år.
Der har været liv på Jorden
i ca. 3,8 milliarder år.
Livet udvikler sig ikke.
Livet udvikler sig.
Livet udvikler sig.
Ligheder mellem arter skyldes
en guddommelig plan.
Lighed mellem arter skyldes,
at de har en fælles stamform.
Lighed mellem arter skyldes
at de har en fælles stamform.
Variation i et kuld skyldes
en guddommelig plan.
Årsagen til variation var ukendt
på Darwins tid.
Årsagen til variation i et kuld
skyldes variation i generne eller
nye kombinationer af generne.
Forskellen mellem arter er skabt af Gud.
Forskellen mellem arter er et resultat
af naturlig udvælgelse, hvor de
bedst egnede overlever. Det er, fordi
de er bedst tilpasset miljøet.
Forskellen mellem arter er et
resultat af naturlig udvælgelse.
Det sker ved overførsel af
genetisk materiale i æg- og sædceller
fra de bedst egnede til deres unger.
De er bedst egnet, fordi de er bedst
tilpasset miljøet.
Man ligner sine forældre, fordi noget
nedarves.
Man ligner sine forældre, fordi noget
nedarves.
Man ligner sine forældre, fordi æg og
sædceller indeholder genetisk
materiale, som kommer fra forældrene.
Mennesker er mennesker, og aber er dyr.
Mennesket er et pattedyr, som er
udviklet fra en stamform,
der var fælles med menneske-aberne.
Mennesket er et pattedyr, som er
udviklet fra en stamform,
der var fælles med menneskeaberne.
127
OPSAMLING
GENETIK
Genetik
Begge gener kommer til udtryk
Genetik handler om, hvordan de
arvelige egenskaber påvirkes af
generne i kromosomernes DNA.
Genetik handler også om, hvordan
de arvelige egenskaber gives videre
til næste generation.
Hvis to gener for samme egenskab kommer til udtryk, siger man, at generne er
co-dominante. Dette er blandt andet tilfældet med egenskaberne for kruset og
glat hår hos mennesker. Et par, hvor den ene forælder har kruset hår, og den
anden forælder har glat hår, får børn med krøllet hår.
Dominerende gener
Et dominerende gen bestemmer
over et vigende gen i et par. Dette
er bl.a. tilfældet med pelsfarve hos
får. Her dominerer lys fave over
mørk.
Sædcelle
Ægcelle
Gener fra
både far og mor
De 23 kromosomer fra ægcellen
og de 23 kromosomer fra sædcellen
passer sammen parvis. Det er gener
for den samme egenskab, der sidder
over for hinanden på et kromosompar. Det vil sige, at man har fået to
gener for den samme egenskab, ét fra
sin far og ét fra sin mor. Man kan fx
have fået et gen for lyst hår fra sin
mor og et gen for mørkt hår fra sin
far. Så vil ens hår blive mellemblondt.
Befrugtet ægcelle
128
OPSAMLING
Vigende gener
Mutation
Et vigende gen kommer ikke til udtryk, hvis det findes sammen med et dominerende gen i et par. Kun hvis det vigende gen findes på begge de sammenhørende
kromosomer, kommer genet til udtryk. Genet for mørk pelsfarve er hos fåret
vigende over for genet for lys pelsfarve.
En mutation er en ændring i et gen.
Ændringen kan ske ved, at DNAstrengen påvirkes af stråling fx fra
Solen eller fra en radioaktiv kilde.
Kemikalier, som fx tjære i tobaksrøg eller stoffer fra industrien, kan
også ændre et gen. Mutationer er
normalt skadelige for organismen,
men kan i sjældne tilfælde være en
fordel. Mutationer kan fx give dyr
en anden farve, så de er bedre
camouflerede.
Et lyst fårs gener for pelsfarve
Et mørkt fårs gener for pelsfarve
Et mørkt og et lyst får
avler 4 lam sammen, alle
lam bliver lyse.
DNA før mutation
Et mørkt og et lyst får
avler 4 lam sammen,
halvdelen bliver lyse og
halvdelen bliver mørke.
DNA efter mutation
129
OPSAMLING
ØKOLOGI
Hvad er økologi?
Kredsløb
Økologi er den videnskab, der beskæftiger sig med naturens balance
og de mange kredsløb. For at forstå
et økosystem som fx en sø må
man vide noget om energi-tilførsel
til søen (fotosyntesen), føde-kæderne
i søen, kredsløb i søen, nedbrydning
og eventuelt også noget om
menneskets påvirkning af søen.
Grundstoffer som kul og kvælstof cirkulerer i økosystemerne. Det sker skiftevis
i jorden, atmosfæren og vandet. Nogle steder findes de som uorganiske stoffer,
mens de andre steder i kredsløbet er bundet i organiske stoffer som fx DNA,
fedt, protein og kulhydrat i planter og dyr.
Fødekæde
En føde-kæde er en række af organismer, hvor den første ædes af den
anden, den anden ædes af den tredje
osv. En fødekæde begynder altid
med en plante eller dødt organisk
materiale. Se tegning herunder.
Luftens frie kvælstof
Træer, buske
og planter
Bælgplanternes
knoldbakterier
Bakterier og alger
bruger frit kvælstof
Nitrater
Dyr
Nedbrydning
ved orme, bakterier
og svampe
Bakterier omdanner
nitrat til frit kvælstof
Fotosyntese
Fotosyntese er planternes
opbygning af kulhydrat (C6H12O6).
Det sker ved hjælp af lysenergi og
ud fra kuldioxid (CO2) og vand
(H2O). Samtidig udskilles ilt (O2).
Fødenet
Et føde-net viser de veje, som
organisk stof følger i økosystemet.
En plante kan ædes af flere arter
af dyr, og en dyreart kan jages af
flere arter af rovdyr.
130
OPSAMLING
Nedbrydning
Bæreevne
Niche
Omdannelse af døde planter og dyr
til uorganiske stoffer. Nedbryderne,
som især er svampe og bakterier,
får energi og stof til deres egen
opbygning gennem denne proces.
Et udtryk for den maksimale
mængde individer, som kan leve på
et givet areal i et økosystem. Det
kan fx være det største antal rådyr,
som kan trives i en skov.
Population
Artsdiversitet
De forhold, som en art foretrækker
at leve under. Det gælder fx, hvordan arten skaffer føde, og hvor den
formerer sig. Det kan være en niche
at finde føde på vandoverfladen,
som skøjteløberne gør. Dyr og
planter er tilpasset til forskellige
nicher gennem evolutionen.
Dyr eller planter af samme art, som
er i kontakt med hinanden, fx gedderne i en sø.
Antallet af arter af dyr og planter i
et bestemt område. En høj artsdiversitet finder man ofte i et gammelt
og stabilt økosystem, fx en tropisk
regnskov eller et tropisk koralrev.
Økosystem
Et økosystem er et afgrænset område, som sjældent udveksler stof med
omgivelserne. Et økosystem kan fx være en skov, en sø eller en hede.
Isfugl
Myg
Vandkalv
Skøjteløber
Frø
Karusse
Gedde
Skalle
Encellede alger
Aborre
Vandaks
Fiskeyngel
Bakterier,
svampe
Dafnier m.v.
Røde myggelarver
Dødt organisk materiale
131
Vårfluelarve
NYTTIGE BEGREBER
A
Afvande: at fjerne vand, fx ved at lade
det løbe bort gennem grøfter eller
rør i jorden.
Aktivt slam: slam, der indeholder
mange bakterier.
Alger: mikroskopiske (meget meget
små) planter, som lever i vand.
Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme
art kan få unger med hinanden, og
ungerne kan formere sig.
Arterier: blodårer, der fører blod
fra hjertet ud i kroppen. Kaldes også
pulsårer.
Arts-diversitet: antallet af plante- og
dyrearter inden for et område. Hvis
artsdiversiteten er stor, er der mange
forskellige arter.
Artsfælle: et dyr af samme art.
Arts-rigdom: at der findes mange forskellige planter eller dyr.
Astma: er en sygdom, som gør, at man
har svært ved at trække vejret. Astma
skyldes ofte allergi.
Atmosfære: Jordens atmosfære er det
lag af luft, som ligger rundt om
Jorden.
B
Blod-legemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder
bl.a. røde og hvide blodlegemer. De
røde blodlegemer transporterer ilt til
cellerne og kuldioxid væk fra cellerne.
De hvide blodlegemer er en del af
kroppens forsvar mod sygdomme.
Brak: at lade et opdyrket område
ligge uopdyrket hen i en periode.
Bronkitis: betændelse i de små rør
(bronkier) nede i lungerne.
Brændsels-celle: et batteri, som danner elektrisk energi af brint og ilt.
Burhøns: høns, som holdes i små
bure.
C
Camouflere: når dyr ligner deres
omgivelser, siger man, at de er
camouflerede.
Celle-deling: en celle kan dele sig i to.
Det kaldes celledeling.
Celle-kerne: en del af cellen, hvor
DNA-strengene ligger.
Celle-membran: en hinde, der omgiver cellen.
Celle-slim: indholdet i cellen, som har
slimet konsistens.
Celle-væg: celler i planter og bakterier har en cellevæg rundt om sig.
D
Deponeret: ting, der ikke kan brændes eller genbruges, bliver deponeret.
Dvs. det bliver opbevaret.
Dige: en jordvold, der forhindrer vand
i at oversvømme et område.
132
DNA: i alle vores celler findes en
celle-kerne. Inde i cellekernen ligger
generne på lange strenge. Disse
strenge kaldes DNA.
Dominerende: at være fremtrædende
på andres bekostning, at undertrykke
andre. Bruges om det dyr, der har den
højeste rang i en dyre-flok. Giver bl.a.
hannen ret til at parre sig med hunnerne.
Doping: brug af stoffer, som kan fremme kroppens præstationer.
Drivhus-effekten: en teori om, at
udledningen af CO2 til atmosfæren vil
få temperaturen på jordkloden til at
stige.
Dvale: en tilstand, hvor dyrets kropstemperatur falder, og dyret er i dyb
søvn. Hos planter sættes væksten i
stå om vinteren.
E
Enårig: lever kun et enkelt år.
Epifyt: en plante, som vokser på en
anden plante uden at modtage vand
eller nærings-stoffer fra denne.
Evolution: et andet ord for livets
udvikling.
F
Fauna-passage: et sted, hvor dyr kan
passere en forhindring, fx en vej eller
et vandløb.
Fedt-stoffer: en gruppe af stoffer med
et højt indhold af energi. Dyr lagrer
ofte energi som fedt.
OPSAMLING
Fiske-yngel: æg og unger af fisk.
Forbrænde: når dyr og planter
forbrænder et stof, får de energi. Der
udskilles vand og kuldioxid.
Forbrænding: nedbrydning af næringsstoffer.
Formere sig: at få unger eller at sætte
frø.
Fosfat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet fosfor.
Fossil: forstenede rester eller spor af
levende organismer fra forhistorisk tid.
Fotosyntese: planterne laver sukker,
når solen skinner på dem. Planterne
bruger vand og kuldioxid til at lave
sukker og ilt. Energien til processen
kommer fra Solen.
Fremavlet: når der skabes nye racer
gennem avls-arbejde.
Frilandsgrise: grise, der lever under
åben himmel.
Frit kvælstof: kvælstof i luft-form (en
gas). 78 % af atmosfæren består af frit
kvælstof.
Frugtbar: en frugtbar mark giver gode
afgrøder, fordi der er næring, lys og
vand i rigelige mængder. Når dyr er
frugtbare betyder det, at de har nemt
ved at få unger.
Føde-kæde: række af dyr og planter,
hvor planter ædes af dyr, som ædes af
andre dyr, der igen ædes af andre dyr
osv.
G
Galde: stof, som produceres i leveren
og opbevares i galde-blæren. Galde
indgår i fordøjelse af fedt-stoffer.
Hanlige og hunlige køns-hormoner:
hormoner, som kan fremkalde hanlige
eller hunlige træk hos dyr eller mennesker.
Gas: et andet ord for luft-arter.
Hingst: handyr af hest.
Gen: gener findes som små stykker i
DNA-strengen. Hvert gen bærer
koden til et bestemt protein.
Hjerne-kasse: den del af kraniet, der
indeholder hjernen.
Homo: betyder “menneske” på latin.
Genetisk bestemt: styret af generne,
fx øjenfarve eller antallet af muskelceller.
Gips: kemisk forbindelse af kalk og
svovl. Et hvidt pulver, som størkner,
når det kommer i forbindelse med
vand.
Grundstof: den mindste del af et stof.
Grundstofferne ordnes i det periodiske system.
Grundvand: nedbør, som er sivet ned
gennem jordlagene. I Danmark udnyttes grundvandet som drikkevand.
Græs-stepper: store områder med
græs og spredte træer.
Grønkorn: små grønne korn i planteceller. Her foregår fotosyntesen.
Gærde: hegn.
Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Alle hormoner er
proteiner.
Hormonvirkende stoffer: stoffer, der
virker ligesom hormoner.
Husstand: samtlige personer på en
adresse.
Hæmatokrit-værdi: den procentdel af
blodet, der består af røde blod-legemer.
Normalt består mellem 35 og 50 % af
blodet af røde blodlegemer. Er det fx
45 %, så er hæmatokritværdien 45.
I
Ilt-mangel: et menneske kan komme
til at mangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer ikke kan transportere nok
ilt ud til cellerne i kroppen.
Individer: det enkelte dyr eller den
enkelte plante.
Gødning: nærings-stoffer til planter, fx
nitrat og fosfat.
H
Habitat-område: et område, hvor
naturtypen og dyre- og plantelivet
skal have særlig beskyttelse.
133
Instinktiv adfærd: adfærd, der er medfødt.
Isolere: beskytte mod kulde.
NYTTIGE BEGREBER
J
Jord-levende: dyr, der lever det meste
af deres liv under jorden.
K
Katalysator: en del af udstødningssystemet på biler. Den renser
udstødnings-gasserne.
Kraftværk: et sted, hvor der produceres elektrisk energi.
Mutation: en tilfældig ændring i cellens
DNA.
Krybdyr: en gruppe af dyr med fire
ben og skællet hud. Krybdyr er fx
skildpadder, firben, slanger og krokodiller.
Myoglobin: et stof i muskel-celler, som
indeholder jern og binder ilt.
Kulhydrat: et sukker-stof.
N
National-park: et større beskyttet
natur-område.
Kemisk energi: energi, der er bundet i
kemiske forbindelser. Olie og benzin
indeholder kemisk energi, det gør
fedt, sukker og protein også.
Køns-hormoner: hormoner, der
udskilles fra køns-kirtler. Fx udskilles
testosteron i testiklerne.
Natur-forvaltning: den måde, hvorpå
vi planlægger, påvirker og bruger
naturen.
Klorofyl: findes i planternes grønkorn,
som danner sukker ved fotosyntesen.
L
Landskab: et udsnit af jord-overfladen.
Naturgas: gas, som kan brænde.
Den findes dybt nede i jorden.
Knold: en del af plantens rod, der
indeholder næring til plantens vækst,
fx en kartoffel.
Levende hegn: et hegn, der består af
levende planter.
Naturlig adfærd: adfærd, som passer
til de naturlige omgivelser.
Løvtræ: et træ med blade (løv), i
modsætning til et nåletræ.
Naturpleje: pleje af naturen, så den
bliver ved med at have et bestemt
udseende.
Knold-bakterier: bakterier, der lever
i små rod-knolde på bælgplanter som
fx ærter og kløver. Bakterierne kan
binde frit kvælstof i luften og lave
proteiner af det.
Kompostere: omdanne plante-rester i
en bunke eller en beholder til jord
med mange plante-dele, kompost.
Kontinental-plader: store plader i
Jordens overflade. Pladerne bevæger
sig i forhold til hinanden.
Konvergente arter: arter som ikke er
beslægtede, men har udviklet sig på
samme måde.
Kraft-varme-værk: en virksomhed, der
fremstiller elektricitet (kraft) og
varme.
M
Miljø: omgivelserne, fx luften, vandet
og de dyr og planter, der er rundt
omkring levestedet.
Mitokondrier: de små dele i cellen,
som omdanner sukker til vand og kuldioxid, så der frigives energi.
Modermælks-erstatning: mælkepulver,
der blandes op med rent vand. Gives
til spædbørn som erstatning for
modermælk.
Mundhulen: mundens indre med bl.a.
gane, tænder og tunge.
Muse: stå stille i luften på svirrende
vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der
æder mus.
134
Nedbryder-fødekæde: føde-kæde,
hvor de første organismer æder
(nedbryder) døde planter og dyr.
De første organismer kan fx være
bakterier.
Nektar: sukkervand i planters blomster.
Nerve: en nerve leder elektriske
impulser i kroppen og kan bl.a. aktivere musklerne.
Neutralisere: at ophæve virkningen af
et stof. Kalk neutraliserer syrevirkningen i fx svovlsyre.
OPSAMLING
Niche: de forhold, der skal være til
stede, for at en art kan overleve og
formere sig, fx temperatur, føde og
muligheder for at bygge rede.
Parasit: snylter: et dyr, som ernærer
sig af et eller andet i et andet dyrs
krop.
Partikler: meget små dele.
Nitrat: et plante-næringsstof, der
indeholder grundstoffet kvælstof
(nitrogen)
Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af bakterier i naturen. Kan også
dannes ud fra nitrat i menneskets
mundhule og i tarmen.
Nærings-fattig: indeholder kun få
nærings-stoffer.
Nærings-stoffer: stoffer, der er
nødvendige for, at svampe, bakterier,
planter og dyr kan leve.
Pattedyr: dyr, der føder levende
unger, som drikker mælk hos moderen.
pH-værdi: hvis noget er surt, har det
en lav pH-værdi. Vand er neutralt med
en pH-værdi på 7. Meget basiske stoffer har en pH-værdi på 14.
Protein: er vigtige stoffer, når der
opbygges nye celler. Proteiner indtages via maden og opbygges også i
kroppen.
Pulsåre: et andet ord for en arterie.
O
Okker: forskellige jern-forbindelser.
Okker kan dække planter og sætte sig
på fisks gæller.
Organiske forbindelser: stoffer, der er
dannet af levende organismer, fx fedt,
kulhydrat og protein.
Organisk materiale: materiale, som
indeholder stoffer dannet af levende
organismer.
Organisme: et levende væsen. Det kan
være en plante, et dyr, en bakterie, en
såkaldt protist eller en svamp.
P
Padder: dyr, der fødes i vand, fx som
haletudser. De udvikler sig og kravler
på land. Padder lægger æg uden skal.
Frøer og tudser er padder.
R
Rangorden: kaldes også for hakkeorden. Socialt system hos dyr, der lever
i flok. Dyrene er aggressive mod hinanden. Derved kommer nogle dyr til
at dominere over andre.
Respiration: kaldes også ånding. Ved
respiration bruges ilt, der dannes kuldioxid og vand, og der frigøres energi.
Ribosomer: små mørke korn i cellen.
Ribosomerne fremstiller proteiner.
Roset: kreds af blade omkring en
stængel.
Rådne: nedbrydning af organiske materialer.
S
Selektion: dyr eller planter med
bestemte arvelige egenskaber er
bedst til at overleve og formere sig.
Egenskaberne kan fx være hurtighed,
styrke eller tykkere hud.
Sene: de muskler, der bevæger kroppen, har i hver ende en sene. Det er
senerne, der sidder fast på skelettet.
Skade-dyr: dyr, som laver skader på
vores afgrøder.
Slægt: en gruppe i dyrs og planters
inddeling. Vi tilhører fx slægten Homo.
Smerte-grænse: den påvirkning, man
kan tåle, inden det gør ondt. Det kan
dreje sig om fx varme, kulde eller
støj.
Social adfærd: adfærd over for artsfæller.
Sociale dyr: dyr, hvis samfund er
opbygget efter en helt fast struktur.
Spalte-åbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager
kuldioxid og afgiver ilt og vand.
Specialisere sig: at være særlig god til
bestemte ting.
Sprednings-vej: et smallere område,
hvor dyr kan færdes og sprede sig til
nye områder.
Sprøjte-midler: gift, der fjerner
ukrudt, insekter og svampe-sygdomme fra planterne.
Stabil: regelmæssig, i balance.
135
NYTTIGE BEGREBER
Stamform: oprindelige dyr og planter,
som nye arter har udviklet sig fra.
Urt: en plante, hvis stængel er blød og
ikke bliver til ved (hårdt træ).
Staten: Danmark er en stat. I staten
er der ansat folk til bl.a. at passe på
naturen.
Ustabil: uregelmæssig, ude af balance.
Stereotyp adfærd: adfærd, som bliver
gentaget mange gange.
Steril: kan ikke formere sig. Hvis et dyr
er sterilt, kan det ikke få unger.
Stængel: den del af en plante, der forbinder roden med bladene.
T
Tempererede egne: en klima-zone på
Jordens nordlige og sydlige halvkugle.
Territorium: et område, som dyret
forsvarer mod andre dyr af samme
art.
Tillært adfærd: adfærd, som er lært af
andre dyr eller gennem erfaringer.
Tilpasse: ændre noget, så det passer
til omgivelserne.
Tropiske sygdomme: sygdomme, som
især forekommer i tropisk klima, fx
malaria og gul feber.
Tung-metal: et metal med en massefylde større end 5 g/cm3, fx kviksølv
og kadmium.
U
Udskiftning: flytte gårde fra landsbyerne ud på markerne.
V
Vedvarende energi: energi fra ressourcer, der ikke opbruges, fx sol-energi
og vind-energi.
Verdenssundheds-organisationen:
WHO, FN’s afdeling for medicin og
sundhed.
Virus: lever og formerer sig i cellerne
hos dyr og planter, og gør dem syge.
Vækst-betingelser: de forhold,
organismer vokser op under. Det er
fx temperatur, mængden af vand og
mængden af føde.
Væv: del af en levende organisme, fx
plante-væv eller muskel-væv
Y
Yngel: et andet ord for æg eller unger.
Yngel-pleje: pleje af unger.
Ø
Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og
uden brug af sprøjte-gifte og kunstgødning på markerne.
Økosystem: et område, som kun
i ringe grad udveksler stof med
omgivelserne, fx en sø eller et skovområde.
136
Å
Åndedrag: samlet betegnelse for en
indånding og en udånding.
Ånding: kaldes også respiration.
Ved ånding bruges ilt, der dannes
kuldioxid og vand, og der frigøres
energi.
OPSAMLING
TIL LÆREREN
BIOS Grundbog C – Light er et supplement til originaludgaven, og den henvender sig til den usikre læser.
Gode og effektive læsestrategier er en forudsætning
for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden. Hvis
forudsætningerne ikke er til stede, vil det gå ud over
forståelsen af det faglige indhold. Alle elever har
brug for at træne deres læsefærdigheder på fagtekster. Denne bog giver den usikre læser mulighed for
selv at læse fagtekster og dermed få trænet og styrket faglige læsekompetencer. Teksterne er bearbejdet
og tilrettelagt således, at den usikre læser har mulighed for at få et større udbytte af biologiundervisningen og samtidig være en del af klassens fælles undervisning.
For at lette læsningen er linjeafstanden øget, der er
dobbelt linjeafstand mellem nye afsnit, og skriften er
større. De “Nyttige begreber” er markeret med rødt
i brødteksten, og alle begreberne er samlet som opslagsværk bagest i bogen. I vanskelige eller sammensatte fagbegreber er der brugt morfemdelingsstreger.
På www.syntetisktale.dk er det muligt at hente teksten fra BIOS Grundbog C – Light, så de elever, der har
brug for det, kan få læst teksten op.
De grundlæggende principper for light-udgaven er:
• at den indholdsmæssigt lever op til de samme trinmål som originaludgaven, og eleven dermed ikke
stilles ringere til afgangsprøverne efter 9. klasse,
• at den i opbygning og grafisk form er identisk med
originaludgaven,
• at der er mulighed for at arbejde med de samme
eksperimenter og opgaver som de elever, der har
originaludgaven.
Teksten i BIOS Grundbog C – Light er beskåret med
ca. 25 % i forhold til originaludgaven. Ligeledes har
teksten lettere sætningskonstruktioner, ligesom vanskelige og abstrakte ord er erstattet af umiddelbart
forståelige og mere konkrete ord. Alle forklaringer af
relevante fagbegreber er gennemgået, og i nogle tilfælde er de suppleret med flere eller anderledes forklaringer.
137
STIKORD
Sidetallene henviser til bogens emne-afsnit.
Hvis et ord er skrevet med STORE BOGSTAVER, henviser det til opsamlings-afsnittets overordnede emner.
A
Aber 111
Adfærd 62
Affald 98
Affaldssortering 101
Agerland 8
Alpemurmeldyr 58
Ammoniak 95
Ammonium 35
Anabole steroider 81
Artsdiversitet 37
B
Bakterier 35
Batterier 105
Begrænsende faktorer 37
Begrænsning af affald 101
Beskyttede områder 41
Biologisk rensning 103
BIOTEKNOLOGI 120
Birkemåler 26
Bjerge 50
Bladlus 36
Bloddoping 81
Borreliose 24
Brak 9
Bæreevne 37
C
Camouflage 26
CELLEBIOLOGI 122
Celler 72, 78
D
Danmarks
Naturfredningsforening 40
DNA 78
Doping 70, 79, 80
Dopingens konsekvenser 82
Dopingformer 81
Drivhusgasser 86, 87
Dyrevelfærd 60
E
Eksponentiel vækst 36
Encellede organismer 108
Energi 30, 77
Energitransport 29
Enge 44
Epifytter 54, 55
EPO 81
ERNÆRING 124
Erytropoietin 81
EVOLUTION 126
Evolution 26, 106
F
Fibersprængning 75
Fisks evolution 109
Fjerpleje 64
Flercellede organismer 108
Flokke 63, 65
Forbrænding 78
Forhold til dyr 68
Forsøgsdyr 67, 68
Forurening 84
Fosfor 31, 32
Fotosyntese 29, 33
Fredninger 41
Færdsel i naturen 42
Føde 11
Fødekæder 33
G
Genbrugspladser 101
Gendoping 81, 82
GENETIK 128
Glatte muskler 72
Grundstoffer 31
Grundvand 94
Grundvandsforurening 94
Græsning 20, 46
Grøftekanter 15
Gødning 95
138
H
Habitatområder 44
Hede 20
Hedelyng 21
Hest 66
Hjerte 77
Hjertemuskel 72, 77
Homo erectus 116
Homo habilis 112
Homo sapiens 117
Hormonforstyrrende stoffer
97
Hormonvirkende stoffer 97
Husdyr 66
Husholdningsaffald 100
Husholdningsspildevand 102
Hvaler 91
Hæmoglobin 57
Høns 63, 64
Kvælstofoxider 89
Kvælstofs kredsløb 34
Kæledyr 65
L
Levende hegn 12
Levevilkår 10, 14
Lucy 112
Luft 86
Luftvejssygdomme 93
Lydforurening 91
Lydmåling 92
M
Mekanisk rensning 102
Menneskets udvikling 112
Miljøproblemer 25
Mitokondrier 78
Monokultur 8
Murløber 59
Murmeldyr 58
I
Muskelceller 73, 82
Idræt 79
International naturbeskyttelse Muskelfibre 75
Muskler 70, 72
43
J
Jagtlov 40
Jordens opvarmning 88
K
Kemisk rensning 104
Klima 87
Kontinentalplader 52
Konvergente arter 57
Kredsløb 31
Krybdyr 111
Kulde 52
Kuldioxid 86, 87
Kulstofs kredsløb
Kulturlandskab 6, 8
Kvælstof 31, 32
N
Naturbeskyttelsesloven 41
Naturforvaltning 38
Naturfredning 40
Naturgenopretning 47, 48
Naturlandskab 8
Naturlig adfærd 62
Naturpleje 20, 21, 44
Nedbrydere 30
Nerveimpulser 73
Niche 27
Nitrat 35, 94, 95
Nåletræer 54
O
Organiske stoffer 33
Overdrev 19, 44
Overgødskning 25
P
Padder 110
Partikelforurening 91
Pattedyr 111
Planteædere 30
Population 35, 36
Primærproducenter 30
Proteiner 35, 79
Pudeplanter 54
R
Rangorden 63
Regn 53
Rensningsanlæg 102
Reservater 41
Ribosomer 79
Rosetplanter 56
Rovdyr 31
Rådyr 24
S
Skeletmuskler 72
Skjern Å-projektet 49
Skovflåt 24, 25
Slåning 15
Social adfærd 63
Solenergi 30
Specialisering 111
Sport 76, 79
Spredningsveje 18
Stereotyp adfærd 63, 67
Stimulerende stoffer 81
Stofkredsløb 31
Stress 91
Støjforurening 91
Svin 64
Syreregn 89
Syreregns virkning 90
T
Tahr 58
Territorium 62
Testosteron 81
Tilpasninger 10, 11, 54, 57
Tropisk skov 53
Trægrænse 52
Tungmetaller 105
Tågeskov 54
U
Udnyttelse af dyr 68
Undulat 63
Uorganiske stoffer 33
V
Vandets kredsløb 32
Varmeenergi 29
Vildsvin 64
Y
Yngelpleje 64
Z
Zoologiske haver 67
Ø
ØKOLOGI 130
Økologi 22
Økologisk landbrug 9
Økosystemer 28, 35
Ørken 53
Østafrikansk højland 55, 56
Å
Åndedrætssystemet 94
139
LITTERATUR
KULTURLANDSKABER
Fløjlsgræs og løvetand: en fag- og aktivitetsbog om engen og
dens planter, Marion Clausen, Katharina Tebbenhoff,
Klematis
Hedens natur; Søen og åen; Vadehavets natur, John Sandberg,
Jan Petersen, Geografforlaget
Ind i Geografien B, Mogens Lerbech Jensen m.fl., Alinea
Naturen i Danmark, red. af Kaj Sand-Jensen, Gyldendal
Planter fra eng, hede og overdrev, Robert Dunong, Perikon
Planterne på heden, Dybdal, Mikkel Dybdal, CD-ROM, Dybdal
Plant et træ: Dalgas og bønderne på den jyske hede, Jens
Justesen, Skarv
Vild natur i Danmark, Martin Bjerg og Kaj Halberg, Gad
ØKOLOGI
Danske dyr – tilpasning, bygning og miljø, Thorkild A. Nielsen,
Alinea
Ferskvandsøkologi, Kaj Sand-Jensen m.fl., Gyldendal
Ny biologi 1, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal
Ny biologi 3, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal
Økologi i søer og vandløb, Kaj Sand-Jensen m.fl., Gad
Økosystemer, Ind i biologien, Bjerrum m.fl., Alinea
NATURFORVALTNING
Danmarks fredede områder, Poul Henrik Harritz, Politiken
Dansk naturpolitik – i bæredygtighedens perspektiv,
Naturrådet
Hedens kultur og natur, Morten Strandberg, Rhodos
Strandenge – en beskyttet naturtype, red. af Jan Grundtvig
Højland, Gad
Økologi og naturforvaltning, Carsten Bagge Jensen m.fl.,
Nucleus
BJERGE
Bjerge, Angela Royston, Flachs
Bjerge, Rebecca Stephens, Flachs
Bjerge, Anna Claybourne, Flachs
Bjerge og højland, Tim Harris, Geografforlaget
DYREVELFÆRD
Dyrenes velfærd: en debatbog for unge om vores opfattelse
og behandling af dyr, Philip Steele, Bogfabrikken Fakta
Dyrets frihed – menneskets ansvar, Michael Carlsen,
Dyrenes Beskyttelse
Dyrevelfærd, Bel Browning, Flachs
140
Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget, Dorit Borgaard m.fl.,
Landbrugets Rådgivningscenter
Produktionsdyr & dyreetik, Aage Kristian Olsen m.fl.,
Landbrugets Samfundskontakt
Vores Dyr?, Thorkil Green Nielsen, CDR Forlag
MUSKLER OG DOPING
Doping og sport, Clive Gifford, Flachs
Doping – sporten på sprøjten, Borgen
Ekstremsport og den menneskelige fysiologi, Hans
Søndergaard & Kim Frandsen, Frydenlund
Fysiologi: sundhed og sygdom, Vagn Juhl Larsen og Per
Christensen, Gyldendal
Hvad du bør vide om steroider, Sean Connoly, Flachs
Steroider, Karla Fitzhugh, Flachs
FORURENING
Grundvandets fremtid: kemi eller økologi?, Lone Albrektsen
og Lisbeth Kirk, Erhvervsskolernes Forlag
Ind i biologien, 7. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea
Ind i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea
Ny biologi 3, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal
AFFALD
Affald og genbrug, Rob Bowden, Flachs
Emballage, Kim Conrad Petersen, Dansk Industri
Grundvandet som drikkevandsressource, udgivet af
Amtsrådsforeningen
EVOLUTION
De første mennesker: atlas over menneskets oprindelse,
Henri de Saint-Blanquat, Klematis
Dyret i dit spejl: en slægtshistorie, Bent Jørgensen, Gyldendal
Evolution: en bog om livets udvikling på jorden, Stephen
Webster, Carlsen
Evolution, Ind i biologien, Arne Bjerrum m.fl., Alinea
Ind i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea
Livets kraft fra urtid til nutid, Erik Mellgren, Forum
Livets opståen og udvikling, Poul Hansen, Natur og museum
Ny biologi 4, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal
Sådan begyndte det: fra det første liv til nutidens menneske,
Jonathan Lindstrøm, Carlsen
FOTOLISTE
Forside
S. 6
S. 7
S. 8
S. 9
S. 11
S. 12
S. 13
S. 14
S. 15
S. 16
S. 17
S. 19
S. 20
S. 21
S. 24
S. 26
S. 27
S. 30
S. 34
S. 35
S. 37
S. 38
S. 39
S. 40
S. 41
S. 42
S. 43
S. 44
S. 45
S. 46
S. 47
S. 48
S. 49
S. 50
S. 52
S. 53
S. 54
Polfoto · Nonstock · Patryce Bak
Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad
Berth Wiklund
Leif Schack-Nielsen
øv. Polfoto · Steen Drozd Lund
n. Berth Wiklund
1. Scanpix · Biofoto · Gerth Hansen
2. + 3. + 4. Scanpix · Biofoto/Karsten
Schnack
Polfoto/Bildhuset · Gerry Johansson
1. + 2. + 3. Berth Wiklund
n. th. NHPA · Manfred Danegger
Berth Wiklund
1. Scanpix/Biofoto · Ole Andersen
2. Nature Eyes · Christian A. Jensen
øv. tv. Scanpix/Biofoto · Ulla Koustrup
øv. th. Berth Wiklund
n. Berth Wiklund
øv. Gyldendals Billedbibliotek · Danske
Billeder
n. tv. Scanpix · Biofoto · Steen Agger
n. th. SPL/FOCI
1. Scanpix/Biofoto · Lars Gejl
2. Berth Wiklund
1. Berth Wiklund
2. Scanpix · Biofoto · Niels Fabæk
Berth Wiklund
Biopix · Niels Sloth
Scanpix · Biofoto · Lars Laursen
1. + 2. Biopix/J.C.Schou
n. Scanpix · Biofoto · Eva Rosenqvist
Scanpix · Corbis · Jane Burton
Polfoto · PictureArts
øv. FOCI · Sinclair Stammers
n. Biopix · Niels Sloth
1. Ingram Image Library
2. PhotoDisc
Berth Wiklund
Berth Wiklund
Scanpix · Biofoto · Jakob Dall
1. Henrik Schurmann
2. Scanpix · Corbis · David Cumming
1. Berth Wiklund
2. Polfoto · Mette Ragner
3. Polfoto · Morten Bjørn Jensen
Berth Wiklund
Berth Wiklund
1. Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad
2. Scanpix · Palle Hedmann
Leif Schack-Nielsen
Polfoto · Rasmus Baaner
Scanpix/Biofoto · Gert S. Laursen
1. + 2. Berth Wiklund
FOCI · Prisma · Lowe
FOCI · Prisma · Mallaun
Scanpix · Corbis · Atlantide Phototravel
1. Scanpix · Corbis · M. Foghden
2. Scanpix · Corbis · Tom Bean
3. Alamy · Blickwinkel
S. 55
S. 56
S. 57
S. 58
S. 59
S. 60
S. 61
S. 62
S. 63
S. 64
S. 65
S. 66
S. 67
S. 68
S. 69
S. 70
S. 75
S. 76
S. 78
S. 80
S. 81
S. 82
S. 83
S. 84
S. 88
S. 90
S. 93
S. 96
S. 98
S. 99
S. 101
S. 102
S. 104
S. 105
S. 106
S. 108
S. 110
1. FOCI · Peter Arnold Inc. · Fred
Bruemmer
2. Photodisc
1. NHPA · Christophe Ratier
2. NHPA · Martin Harvey
NHPA · Kevin Schafer
NHPA · E.H. Rao
1. NHPA · Henry Ausloos
2. NHPA · Eric Soder
øv. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl
øv. th. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen
n. tv. Alamy · David Tipling
n. th. Alamy · Photofusion · Bob Watkins
øv. tv. Scanpix · Masterfile · Frank
Krahmer
øv. th. Scanpix · Corbis · B. F. Peterson
m. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl
m. th. Scanpix · Biofoto · Klaus Bentzen
n. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen
Scanpix · Steffen Ortmann
Scanpix · AGE · J.C. Sohns
1. Berth Wiklund
2. Scanpix · Biofoto/Dieter Betz
Scanpix · Masterfile
1. Scanpix · Christian Ringbæk
2. Polfoto · Lars Skaaning
3. Polfoto
1. Scanpix · Corbis/Gail Mooney
2. Alamy · Lee Karen Stow
Scanpix · Corbis · R. Nowitz
1. + 2. Alamy · Terry Whittaker
Polfoto · Koji Sasahara
Polfoto · Anders Birch
Polfoto · AP · Peter Dejong
FOCI · Keith R. Porter
Polfoto · Busser
FOCI · SPL
1. Scanpix · Corbis · Yann ArthusBertrand
2. Scanpix/Reuters
1. Polfoto · AP · Martin Meissner
2. Polfoto · AP
øv. tv. Polfoto · First Light · Peter H.
Stranks
th. Polfoto · Index Stock · Walter Bibikow
Biopix · N. Sloth
Polfoto · Bildhuset/Per Klaesson
Scanpix · EPA
1. + 2. Gyldendals Billedbibliotek ·
CDanmark · Danske Billeder
Søren Lundberg
Søren Lundberg
øv. th. Scanpix · BAM/Lars Bahl
n. Thomas Piekut · Klintholm I/S
Scanpix · Lars Havn
Scanpix · Biofoto/Elvig Hansen
Søren Lundberg
Scanpix · Corbis/Roger Ressmeyer
FOCI · M.I.Walker
FOCI/SPL
141
S. 112
S. 117
FOCI · John Reader/SPL
1. Scanpix · Corbis
2. Scanpix · Corbis · Joson
S. 122 FOCI · SPL
S. 124 Søren Lundberg
S. 125 Polfoto · Picture Arts · Brian Hagiwara
S. 128 Scanpix/Corbis/Pannell
Bagside Fra venstre til højre:
Polfoto · Nonstock · Patryce Bak
Scanpix · Biofoto · Gert S. Laursen
Foci Image Library
Biologisystemet BIOS
Grundbog C – Light
2. udgave, 1. oplag 2011
© 2011 Gyldendal A/S, København
Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen
og Trine Juhler Vinther
Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler
Tegninger: Theis Andersen
Tryk: EDNAS PRINT, 2011
ISBN: 978-87-02-08646-1
Kopiering fra denne bog må kun finde
sted på institutioner, der har indgået
aftale med Copy-Dan, og kun inden for
de i aftalen nævnte rammer.
www.gyldendal-uddannelse.dk