Klimaets udvikling

Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Forord
Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle
tilpasse sig den rette tid for at ende op med det bedst mulige resultat af rapport og projekt, og opfylde flest mulige krav til dette. Denne arbejdsproces kalder vi frihed under eget ansvar. Denne arbejdsmetode synes vi, er den bedste måde at arbejde på, da vi selv kan styre fordelingen af arbejdet,
og ud fra det, kan vores selvstændighed vurderes. Vi mener at indholdet af vores rapport henvender
sig til alle aldre i en forstående form, med en grundlæggende baggrundsviden og interesse omkring
klimaet. Vi mener at vi har en meget grundlæggende viden om klimaets udvikling, men håber at vi,
i slutningen af dette forløb, har udviklet en større og bredere viden, som vi ønsker at videregive. Ud
fra det vil vi give andre et indblik i det.
Vi har selvfølgelig ikke kunne lave projektet selv, uden hjælp fra specialister og folk med viden
inden for emnet. I løbet af denne projektuge har vi fået stor hjælp fra blandt andet klima - og energiinfo. De gav os svar på en række stillede spørgsmål, hvilket hjalp os rigtig meget til vores konklusion. Vi har udover det også været på virksomhedsbesøg på Fynsværket i Odense. Vi fik os en rundvisning rundt på hele værket, og fik både mulighed for at stille spørgsmål og få fortalt inden, under
og efter rundvisningen. Manden som tog sig af os, hed Børge. Han var rigtig god, og var virkelig
engageret i os, oveni brugte han god tid på os. Han var meget fascineret over emnet, så vi lovede at
give lyd fra os, når vores endelig resultat er opgjort. Vi takker derfor mange gange Børge, for hans
hjælp. Ikke at forglemme har vores lærere været til meget stor hjælp, både med teori og hjælp til
produktet. Vi har selvfølgelig selv været hjernen bag projektet i det store hele, men de har været
rigtig gode til at vejlede os.
1 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Indledning
Jorden består af en række forskellige lag, og rundt om jorden ligger atmosfæren, som også består af
forskellige lag, blandt andet ozonlaget. Atmosfæren beskytter livet på jorden mod UV-strålerne,
uden atmosfæren vil der ikke være liv på jorden.1 Atmosfæren er derfor meget gældende for liv på
jorden.
Billedet til venstre viser jorden og jordens atmosfære.
Da vi, til at starte med, fik tildelt vores overemne; udviklingshistorier, faldt vores nuværende valgte
underemne, klimaets udvikling, i god jord hos os begge. Det var egentligt det emne, som faldt os
begge ind, til at starte med. Vi har primært valgt dette emne, fordi det vækker interesse hos os begge, men også fordi vi synes at det er et bredt emne, med mange muligheder for kreativ udfoldelse,
og også god mulighed for at udbrede vores viden omkring det og videregive det. Det spændende er
især, at atmosfæren er så vigtig en faktorer i klimaets udvikling. Vi har i forvejen en meget basal
viden omkring klimaet, men vi får nu en chance for at få bedre indblik i det og forståelse for emnet.
Vores interesse bag klimaets udvikling ligger især i, at det med tiden er blevet et væsentligt problem, for ikke kun Danmark, men hele verden. Det er altså et globalt problem. Det er først de seneste 15 år, klimaet er blevet et stort samtaleemne, da der i disse år ses drastiske ændringer i klimaet.
Vi mennesker er efterhånden blevet mere fascineret af udviklingen, og det vækker især stor interesse hos os, fordi vi mener at det er et alvorligt emne, som kan være meget afgørende for vores fremtid og levevilkår.
Som sagt er klimaet et enormt bredt emne, og kan ikke beskrives med et enkelt ord, derfor er det
umuligt for os, at formulere en rapport med uddybelse af alle problemstillinger. Vi har derfor valgt
at sætte spørgsmålstegn ved forureningens påvirkning af klimaet, hvor vi især vil holde fokus på
klimaet gennem de seneste 100 år, til og med nu. Vi har grundlæggende valgt at fokusere på forurenings påvirkning på klimaet, fordi vi ved, at forurening er den primære årsag til klimaets drastiske
ændringer, og det er derfor et forholdsvis spændende globalt emne for os. Forurening er et problem,
som berører os alle, fordi det omhandler vores fremtid. Vi synes derfor det er et oplagt emne at tage
op, da det ikke kun vedrører en speciel gruppe mennesker, men os alle.
1
Iternettet
2 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Derfor vil vi gerne undersøge følgende.:
Hvad forårsager klimaforandringerne?
Hvordan har klimaet ændret/udviklet sig gennem de sidste 100 år?
Er menneskets levevilkår blevet påvirket af den store ændring af klimaet?
Hvad gør drivhuseffekten?
Hvordan vil fremtidens klima se ud i værste tilfælde, hvis den globale opvarmning fortsætter i
samme grad som nu?
Metodeafsnit
Til vores projekt behøver vi hjælp og viden fra folk med forstand indenfor netop dette emne. Vi skal
først og fremmest samle mest mulig viden ind, og derefter finde muligheder i forhold til hjælpemidler. Vi har næsten ingen grænse for hvilke kilder vi kan anvende, men vi bliver selvfølgelig nødt til
at tænke realistisk. Vi gør alt for at tænke i så kreative baner som muligt, med især stor udfoldelse i
selve produktet. Vi stiller fra start af høje krav til os selv og vores arbejdsevner, så vi i sidste ende
ender op med det bedst mulige resultat. Vi har i tankerne at bruge følgende til vores produkt; interviews, spørgeskemaer, modeller, statistikker og lignende. Alt sammen for at give den bedst mulige
forklaring og gøre det nemmere at forstå.
3 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Klimaets udvikling
Klimaet er konstant, og er omkring os hele tiden. Ordet klima kommer fra græsk, og betyder hældning. Klima blev i datiden af geografer brugt, som hældningsvinkel for hvordan solens stråler, stod
på jordens overflade. 2 Klimaet er i dag en stor betegnelse for en masse små. Klimaet er ét ord for
en masse små betydninger, for eksempel vejret. Klimaet er en betegnelse for naturens cyklus, ikke
kun af vejret. Ikke dermed sagt at vejret ikke har noget at gøre med klimaet, for det er et stort emne
indenfor klimaet. Et bestemt slags vejr, vil og er, altid en konsekvens af det vi gør ved klimaet. Når
vi for eksempel forurener klimaet, vil det også ændre sig, og det resulterer i, at vejret skifter. Klimaet udvikles/ændres. Jordens klimasystem består af en atmosfære, alle verdenshavene, cryosfæren
(havis og gletchere), biosfæren (alle levende organismer), lithosfæren (jordens ydre skal) og ferskvandsstrømme. Atmosfæren er et beskyttende lag af luftarter omkring jorden. Atmosfæren er i gennemsnittet omkring 100 km tyk. 3
Klimaet påvirkes af naturlige og menneskeskabte faktorer. De menneskeskabte faktorer er blandt
andet udledningen af CO2 og andre former for drivhusgasser. Udledningen af CO2 og de andre drivhusgasser medvirker til det, som kaldes drivhuseffekten. Den menneskeskabte udledning af
CO2 kommer fra afbrænding af kul, olie og naturgas, som også kaldes fossile brændstoffer. De fossile brændstoffer bliver brændt af for at lave energi, som vi mennesker senere hen benytter os af.
For eksempel brændes kul af i kraftværker, så vi kan få strøm. Biler brænder benzin af i motoren for
at kunne køre (benzin er lavet af olie). Det vil sige, at jo mere energi vi bruger af fossile brændstoffer, jo mere CO2 udleder vi. Og jo mere CO2 vi udleder, jo mere omfattende bliver den globale opvarmning, der i sidste ende giver klimaforandringer4. Noget som er meget gældende for udledningen af CO2 er kraftværker. Et kraftværk laver el og varme til os forbrugere. På et kraftværk brændes
fossile brændstoffer af, for at lave el og varme. Når fossile brændstoffer brændes af (man forsøger
dog at udvikle metoder til at anvende andre kilder, fx på Fynsværket i Odense, hvor de anvender
halm), udledes der drivhusgasser, altså CO2. Det siger næsten sig selv, at et kraftværk er en kilde,
som udleder meget CO2, eftersom vi er rigtig mange mennesker, som alle har brug for strøm og
energi. Teknologien udvikles hele tiden og mennesker bliver mere og mere afhængige af den, derfor
er vi også afhængige af mere energi. Jo mere energi der produceres, jo større CO2-udslip. Man arbejder derfor i at anvende vedvarende energikilder, som sol, vand og vind. I forbindelse med vores
projekt har vi været på virksomhedsbesøg på Fynsværket i Odense, som laver strøm og fjernvarme
til størstedelen af Fyn. Besøget var først og fremmest for at få et indblik i, hvor meget og hvordan
de påvirker klimaet og hvordan de forsøger at mindske udledningen af CO2-udslip. Vi fik svar på alt
hvad vi ønskede, og blev meget klogere på tingene. Fynsværket i Odense er et af de største kraftværker i Danmark og er verdens største kraftværk som benytter halm til afbrænding. Det gør de på
grund af, at halm ikke forurener. Men mængden af halm er begrænset på grund af den våde sommer, så de må i stedet supplere med træflis. Det kom lidt som et chok for os begge, hvor stor en
indflydelse de har på klimaet. Selvfølgelig er vi mennesker, i større grad, en gældende faktor, men
om alt, var det virkelig fascinerende. Vi fik en rundvisning, hvor vi havde rig lejlighed til at stille
spørgsmål og få forklaret.
2
Internettet
Internettet
4
Klima - og energiministeriet
3
4 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Klimaet påvirkes af det ydre, for eksempel variationer i solens stråling eller jordens banebevægelse
ude i rummet.5Klimaet har ikke altid været som det er i dag, fordi klimaet hele tiden ændrer sig.
Over perioder kan klimaet ændre sig meget, og andre gange lidt. Det vil sige, at klimaet varierer og
ændrer sig, alt afhængigt af, hvor meget det bliver påvirket. Klimaets ændring påvirkes af mange
ting, men forurening er den mest basale. Forurening er alle de ting vi gør, som kan være en konsekvens for klimaet og dets ændring. Man mener, at CO2 er én af de drivhusgasser som påvirker klimaet mest. CO2 (også kaldt kuldioxid, tidligere kaldt kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af carbon (kulstof) og oxygenatomer, C + O2 = CO26. Der findes carbon i alle levende organismer, og når de så dør omdannes de, under pres på havets bund, til fossile brændstoffer.
Efter industrialiseringen i 1800-tallet blev vores påvirkning på klimaet især øget. Vores forbrug af
teknologi øgedes i forbindelse med, at vi er blevet mere afhængige af teknologien. Teknologi kræver energi. Der er vedvarende energi og fossile brændstoffer. Vi har nemmest ved at bruge de fossile brændstoffer, men mængden er begrænset og det udleder rigtig meget CO2. Faktisk kommer 85
% af vores energi fra fossile brændstoffer, derfor udledes der også meget CO2. Man forsker hele
tiden i, at anvende den vedvarende energi i stedet for de fossile brændstoffer, men det er hidtil for
dyrt og teknologien er på nuværende tidspunkt ikke til det. I princippet kan 1,5 times solenergi forsyne verden i 1 år 7.
Klimaet gennem 100 år
Igennem de sidste 100 år og for den sags skyld længere tid tilbage, har klimaet ændret sig med drastiske skridt. Det er både blevet varmere, vildere og vådere i vejret. Flere naturkatastrofer forekommer på grund af den globale opvarmning, og klimaet ligner ikke sig selv, som det gjorde for
100 år siden. Man ved med nogenlunde sikkerhed, at den globale temperatur er steget med omkring
0,7˚C i løbet af de sidste 100 år. Denne stigning er specielt sket mellem 1910 og 1945, og senere
igen i 1975. De hidtil varmeste registrerede år har været inden for de seneste 13 år, altså årene 1998,
2005 og 2010. Det varmeste årti der er registreret er i perioden fra 2001 til 2010. I perioden fra
1961 til 1990 lå gennemsnitstemperaturen på 0,446˚C, hvor den i dag er betydeligt højere.8
Fremtidens klima
Som sagt har klimaet ændret sig rigtig meget gennem de sidste mange år, og denne ændring vil måske fortsætte, hvis vores adfærd ikke ændres. Enten hurtigere og værre eller i samme grad som nu.
Ingen kan med sikkerhed vide, hvordan klimaet ændrer sig, eller om vi kan vende om på den globale opvarmning. Men man prøver overalt i verden at forudse det ved hjælp af statistikker og diagrammer, udregnet efter fortidens klima, hvor man går ud fra, at balancen stiger proportionelt, det
vil sige at det stiger ens. Man ved på nuværende tidspunkt, at den vedvarende energi er god, fordi
den ikke udleder CO2, og at man i fremtiden skal udvikle metoder for, at anvende energien. Som vi
vandt ud af på Fynsværket er vindmøllerne en meget vigtig energikilde, så derfor er vinden meget,
meget vigtig. Jo mere det blæser jo mere vedvarende energi får vi fra vindmøllerne9.
5
Internettet
Internettet
7
Internettet
6
8
Internettet
9
Dam Olsen
5 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Hvis den gennemsnitlige temperaturstigning på jorden fortsætter med at stige, som den gør nu, vil
temperaturen i år 2100 være steget med 4,5˚C. Dette forudser FN’s klimapanel IPCC i en rapport
fra 2007. I denne rapport forudser FN’s klimapanel også, at den gennemsnitlige vandstand i verdenshavene vil være steget med mellem 18 og 59 centimer i 210010. Vi alle ved, at klimaet i fremtiden, vil ændre sig, men ingen kan med sikkerhed forudse hvordan. Ingen kan sige hvilke konsekvenser temperaturstigningen vil have, eller hvad den stigende vandstand vil gøre, men kan derimod give et forslag på hvilke, i værste og bedste tilfælde. I FN’s rapport giver de et bud på nogle af
disse konsekvenser, som beskriver klimaets ændring. De fortæller blandt andet at verdenshavene vil
stige, dyrearter vil uddø, og at kraftige monsunagtige nedbør og storme vil ramme Danmark hurtigere. Allerede nu ser vi konsekvenser af klimaforandringerne: gletsjere smelter, havisen på Nordpolen er blevet tyndere, forandringer i vejret med øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør eller
udbredt tørke, forsuring af oceanerne og mindskning af koraler i koralrevene, planterne springer
tidligere ud, og fuglene yngler tidligere11. Denne kraftige stigning, man har set, i indholdet af drivhusgasser så som CO2 og metan i atmosfæren har dog ikke resulteret i en tilsvarende temperaturstigning. Ganske vist er den globale gennemsnitstemperatur steget med omkring 0,7 °C gennem de
sidste 100 år, men en del af denne temperaturstigning kan forklares ved naturlige processer. Desuden burde temperaturstigningen have været betydeligt større, hvis man tager øgningen af drivhusgasser i betragtning. Dette kan kun forklares ved en forsinkelse i klimasystemet, hvor temperaturen
reagerer langsomt i forhold til øgningen af drivhusgasser. Det menes dog, at før eller siden vil en
del af effekten fra drivhusgasserne slå igennem, og modelberegninger viser scenarier for fremtidens
klima, der fortæller, at gennemsnitstemperaturen i Danmark vil stige med 1-2 grader. Samtidig med
vil skoven indtage dele af de arktiske områder, ligeledes vil de subtropiske områder blive præget af
ørken 12.
En ny istid overvejes at være i syne, hvis den globale opvarmning ikke stoppes. Når drivhuseffekten
virkelig træder i kraft, vil klimaet blive varmere og derfor vil isen på hele kloden også mindskes.
Isen smelter og vandstanden i havene vil stige. Nogle mener at, hvis vandstanden fortsat bliver ved
med at stige, vil vandet i Golfstrømmen blive for tungt. Golfstrømmen transporterer varme rundt til
det meste af Nordeuropa via havet. Dette gør vores klima både varmere og mildere. Når isen i de
arktiske områder så smelter, vil vandstanden stige, og vandet vil blive tungere, og derfor sværere at
transportere rundt. I værste tilfælde, vil det betyde at Golfstrømmen, langt ud i fremtiden, vil gå i
stå. På den måde vil vi ikke længere kunne få al varmen transporteret rundt i verden. Det kan
i worst case scenario resultere i en ny istid her på jordkloden. 13
Klimaets påvirkning af mennesket
Naturkatastrofer er forårsaget af klimaets ændring på grund af forurening. Naturkatastrofer går ikke
uden at efterlade død og ødelæggelse, og kan derfor ikke undgå at påvirke menneskets liv og levevis. Det ses flere og flere steder i verden, at naturen nedbrydes af sig selv, og efterlader død, hunger
og ødelæggelse. At naturen nedbryder sig selv, kalder man erosion. Orkanen Katrina, som er en af
de mange naturkatastrofer, ramte USA’s sydøstlige kyst i august 2005 og forårsagede de mest omfattende/dyreste ødelæggelser nogensinde, anledning til en debat om, hvorvidt de tropiske orkaner
10
Internettet
Internettet
12
Internettet
13
Internettet
11
6 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
var tiltaget i styrke på grund af klimaforandringer. Vandmangel vil i takt med temperaturstigningen
øges, og i 2020 forventes der, at omkring 75 – 250 millioner mennesker vil berøres af denne vandmangel, mens dette tal måske vil stige til 350-600 millioner mennesker i 2050. Den fremtidige temperaturstigning, vil også forårsage endnu mere tørke, i allerede tørre områder, mens områder, hvor
det regner regelmæssigt, kan forvente mere regn. Dette har stor betydning for landbrug, blandt andet, og vandressourcerne i de pågældende områder, og på den måde svække og påvirke fødevareog vandforsyningen. Den globale vandstand er steget og stigningshastigheden vokser. Fra 1961 til
2003 var den i gennemsnit ca. 1,8 millimeter pr. år, mens den for de sidste 11 år af perioden (19932003) var vokset til ca. 3,1 millimeter pr. år. Vandstanden vil i fremtiden stige, ifølge FN’s klimapanel. Omkring en tiendedel af verdens befolkning bor i nærheden af kyst og hav, som betyder, at
hvis stigningen af verdenshavene fortsætter, vil dette få en kæmpe betydning for beboere i netop
disse områder. Disse konsekvenser er især værst for udviklingslande (u-landene), som vil have
svært ved at holde fast, og rette op på det økonomiske samfund, efter sådanne naturkatastrofer, på
grund af et i forvejen svækket økonomisk grundlag. Afrika anses som et af de ekstra sarte områder,
når det gælder klimaforandringer. Da befolkningstilvæksten er høj i de fleste afrikanske lande, øges
behovet derfor også for blandt andet drikkevand. I de områder, hvor beboerne allerede er ramt af
perioder med tørke, forventes klimaforandringerne at få stor indflydelse. Tørkeperioderne bliver
længere og får derfor mere omfattende konsekvenser for landbruget, samt drikkevandsressourcerne.
Drivhuseffekt
Efter industrialiseringen er udledningen af CO2 som sagt forøget. 50 % af denne CO2 bliver optaget
af havet, planter osv., mens resten forbliver i atmosfæren. Menneskets stigende udledning af blandt
andet kuldioxid og metan forøger mængden af drivhusgasser i atmosfæren med en drivhuseffekt og
global opvarmning til følge.
Luft kan man ikke se, vi kan i det hele taget ikke fornemme at den er her, men den er omkring os
hele tiden og overalt. Luften ligger, som tidligere nævnt, i et 100 km tykt lag om jorden, som kaldes
atmosfæren. Luft består af et par forskellige stoffer, størstedelen udgør 78 % kvælstof (nitrogen) og
21 % ilt (oxygen). Ilten gør, at vi kan trække vejret. Men foruden disse to stoffer, indeholder luften
også omkring 1 % yderligere stoffer for eksempel kuldioxid, som er den gasart vi udånder. Kuldioxid opstår, når kroppen forbrænder føde og omdanner den til energi (kulstoffets kredsløb). Kuldioxid dannes også ved forbrænding af kul, olie og træ, eller når dyr og planter rådner. Kuldioxiden
bliver til gengæld optaget under fotosyntesen, når de grønne planter ved hjælp af solen omdanner
kuldioxid og vand til ilt og sukker. 50 % af kuldioxiden bliver optaget under fotosyntesen, imens
resten siver ud i atmosfæren14.
14
Internettet
7 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
På billedet her er fotosyntesen vist. Den er beskrevet kort og godt, hvordan de grønne blade optager
kuldioxiden ved hjælp af solen og omdanner det til
sukker og ilt.
Ved hjælp af målinger ved man, at mængden af kuldioxid i luften er steget meget gennem de seneste 150 år. Årsagen til dette, er vi mennesker. Vi bruger større mængder af energi til opvarmning,
transport og elektricitet. Oveni er vi de seneste mange år blevet hidtil flere mennesker på jorden,
som også øger forbruget. Det hele er gevaldigt ændret efter industrialiseringen, hvor man førhen
brugte den vedvarende energi. Vinden til at drive skibe, og vindmøllernes kornkværne. Der blev
brændt så små mængder af træ, at kuldioxiden nemt nåede at blive optaget under fotosyntesen. Men
med tiden fik vi mere og mere brug for energi og begyndte så at brænde fossile brændstoffer.
Mængden af kuldioxiden steg voldsomt, så voldsomt at fotosyntesen ikke længere kunne omdanne
al kuldioxiden, det vil sige at store mængder kuldioxid forsvandt ud i atmosfæren. Kuldioxid virker
ude i atmosfæren, som en drivhusgas.. Hvis ikke vi havde drivhusgasser ville jorden være iskold,
men med for store mængder af drivhusgasser i atmosfæren, stiger temperaturen, og vi risikere dermed ændret klima.15 Menneskets stigende udledning af blandt andet kuldioxid og metan ophober
drivhusgasser i atmosfæren med en drivhuseffekt og global opvarmning til følge. Den menneskeskabte drivhuseffekt, er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte
aktiviteter. Drivhusteorien går på, at der bliver udledt mere drivhusgas til atmosfæren ved menneskelige aktiviteter, end der optages af jordens grønne planter og havets plankton, altså fotosyntesen.
Øgningen af drivhusgasser i atmosfæren fører, ifølge teorien, til en øget gennemsnitstemperatur på
jorden. Drivhuseffekten kan også føre til ændringer af væksten på jorden.
På billedet ses en model over drivhuseffekten. Som beskrevet i ovenstående
tekst, kan du se processen der sker, når
CO2´en siver op i atmosfæren og sollyset
siver gennem atmosfæren ned til jorden,
hvor det reflekteres op mod atmosfæren
igen, og varmer jorden op, fordi strålerne ikke kan komme tilbage gennem atmosfæren.
15
Biologibog
8 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Vi har, for at bevise påstanden om drivhuseffekten, lavet et fysikforsøg, som viser hvordan CO2holdigt luft under varme stiger højere i temperatur end almindelig luft. Vi startede forsøget med at
danne CO2´en ud fra CaCO3 (marmor) og HCl (saltsyre). Det gjorde vi ved hjælp at denne model
som ses på billedet nedenunder, hvor reaktionen af marmor og saltsyre dannede CO2, ud fra følgende reaktion; CaCO3 (marmor) + 2HCl  CO2 + CaCl2 +H2O. Derefter havde vi kolben med den
optagede CO2 og en kolbe med ren luft, hvor vi i hver kolbe satte et termometer i for at måle temperaturstigningen i begge kolber, efter en time, hvor de stod i belysning af en lampe (se bilag). Ganske
vist steg temperaturen højst i kolben med CO2, som påstanden siger. Temperaturen i kolben med
den rene luft steg fra 20 ° til 22,5 ° og kolben med CO2 steg fra 20° til 24°.
Forsøget, som nævnt i ovenstående tekst.
9 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Konklusion
Klimaets udvikling er et problem, fordi det påvirker mennesket skidt. Vi påvirkes overalt på jorden
af klimaet, med blandt andet tørke og oversvømmelser. Altså overordnet naturkatastrofer. Klimaet
er medvirkende til alt hvad der kaldes natur. Vi mennesker bliver med tiden mere og mere påvirket
af klimaet, jo mere klimaet udvikler sig. Den globale opvarmning resulterer lige nu i tørke i de afrikanske lande, hvor tusindvis af mennesker dør af sult og mangel på væske. Andre steder i verden
forekommer frygtelige naturkatastrofer, som for eksempel jordskælvet i Japan sidste år, som oveni
førte til en tsunami.
Der er meget stor sammenhæng mellem klima og sundhed, da man har, kunne observere at, jo højere temperaturen er/ bliver, jo mere bliver risikoen for større udbredelse af sygdomme øget. Blandt
andet vektor-bårne tropesygdomme, som malaria og gul feber, mens manglen på rent drikkevand
øger risikoen for vandbårne sygdomme, så som diarre og kolera. Disse konsekvenser vil sandsynligvis blive styrket i forbindelse med de ekstreme vejrsituationer, hvor store områder udsættes for
oversvømmelse, tørke eller orkaner og storme. Store befolkningsgrupper vil blive berørt af oversvømmelser og tørke, og mængden af disse grupper vil øges i takt med den globale temperaturstigning, og efterhånden føre til stigning af klimaflygtninge, som med tiden vil flytte til mere stabile
områder, hvor risikoen for naturkatastrofer er mindre. Det ses lige nu i de afrikanske lande.
I 2004 var der stor usikkerhed om, hvor stor den menneskeskabte drivhuseffekt var, og nogle klimaskeptikere påstod, at den var overdreven. Der forekom lige så vigtige og videnskabeligt
seriøse undersøgelser, der talte imod at den globale opvarmning skyldtes menneskeskabt drivhuseffekt, som der forelå videnskabelige arbejder der talte for denne teori.16
Drivhusgasserne ”ødelægger” atmosfæren så solens stråler har lettere ved at trænge igennem. Solens stråler varmer jorden op, samtidig med at drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud
gennem atmosfæren igen. Jorden bliver derfor varmere på grund af drivhuseffekten, der sker global
opvarmning. Drivhuseffekten gør at isen i de polare egne og arktiske områder smelter. Dette er en
stor konsekvens for de 4 millioner beboere i områder, som Alaska og Sibirien. Her har jordbunden
været permanent frosset eller dækket af sne, og har derfor resulteret i et meget ustabilt underlag. Det
har konsekvenser for veje og bebyggelser, som bliver ødelagt. Tørke vil især ramme landmænd,
men vil samtidig øge risikoen for hurtigere og mere omfattende skovbrande, hvilket allerede er et
stort problem i både Portugal og Grækenland, samt i store dele af USA17 18. I værste tilfælde vil
jorden ende med istid, på grund af de store vandmængder der vil svække golfstrømmen, som driver
varmen rundt.
16
Internettet
Internettet
18
Internettet
17
10 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Litteraturliste
Webadresser:
-
-
http://www.climateminds.dk/index.php?id=23 (8/2 2012 kl. 14.18)
http://www.climateminds.dk/index.php?id=263 (13/2 2012 - kl. 15.08)
http://www.destination-fremtiden.dk/klimafata.asp (13/2 2012 - kl. 11:10)
http://da.wikipedia.org/wiki/Klima (13/2 2012 - kl. 10.40)
http://da.wikipedia.org/wiki/Kuldioxid (14/02 2012 - kl. 10.25)
http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskeskabt_drivhuseffekt (13/2 2012 - kl. 10.47)
http://da.wikipedia.org/wiki/Ozonlaget (13/2 2012 - kl. 15.15)
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm (9/2 2012 - kl.14.03)
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/udviklingen_til_nu_globalt.htm
(12/02 2012 kl. 11.30)
http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder2004/golfstroemmen_staar_nok_ikke_for_fald_alligevel/golfstroemmen_og_den_globale_o
pvarmning.htm (10/2 2012 - kl. 18.56)
http://www.energi.case.dtu.dk/Intro.aspx (13/2 2012 - kl. 12.30)
http://geo.au.dk/besoegsservice/gymnasium/klima/bilag02/ (9/2 2012 - kl. 14.25)
http://geo.au.dk/besoegsservice/gymnasium/klima/bilag09/ (9/2 2012 - kl. 15.00)
http://politiken.dk/videnskab/ECE580986/global-vandstand-kan-stige-n-meter-i-2100/
(13/02 2012 kl. 09.15)
Bøger, personer og andet:
-
Klima - og energiinfo (Martin Lidegaards sekretær)
Børge Dam Olsen (Fynsværket)
Lærer; Linda Seslef, Steffen Lynge Pedersen og Jeppe Bovbjerg
Biologibogen side 85-99
11 af 12
Klimaets udvikling
Obligatoriske projektopgave
15/02 2012
Evaluering
Vi har brugt meget tid på vores projekt, og vi har haft rigtig meget at lave. Vi har stort set arbejdet
hver dag, fra morgen til aften. Vi har begge lagt vores fritidsinteresser til side, og prioriteret projektet højst. Men vores arbejdsproces har heldigvis været meget ligelig fordelt. Vi har i samarbejde
udarbejdet rapporten, hvor vi på skift har skrevet lidt til og rettet, af mange omgange. Produktet har
vi delt mere op, end i rapporten, så vi hver især har, kunne lavet noget, samtidig med vi har suppleret hinanden. Det har vi gjort af flere årsager, både tidsmæssigt og kreativitetsmæssigt. Vores arbejdsproces var den rigtige arbejdsgang for os. Det er lykkedes rigtig godt.
12 af 12