! ! ! ! Oplæg til dialog om ! ! Skoleåret 14/15 På Margrethe Reedtz Skolen Kære forældre! ! Det er endelig blevet tid til at løfte sløret for, hvilke tanker vi har gjort os omkring næste skoleår. ! Kort sagt ønsker vi at Margrethe Reedtz Skolen skal være den mest fantastiske friskole - for os alle. Hvordan denne plan nærmere skal føres ud i livet er en større snak, men i dette hæfte kommer vi ind på, hvordan vi tror at vi sammen kan tage de første skridt i den rigtige retning. ! Det skal nævnes at dette hæfte er et oplæg til dialog og ikke den endelige beslutning. Vi vil med dette indspark vejre stemningen og ikke mindst give alle jer forældre muligheden for at komme med forslag til, hvordan vi sammen får lavet den allerbedste friskole! ! For at kunne starte dialogen allerede i dag, har vi oprettet en profil til skolen på TagDel.dk, en digital platform, hvor I alle kan deltage i dialogen/debatten om skolens udvikling, når I har tid og lyst. I er selvfølgelig også, som altid, velkommen til at deltage i dialogen på skolen, komme forbi til morgensamling eller besøge os på kontoret med jeres indspark. ! Du finder vores organisationsprofil på adressen: http://tagdel.dk/profiles/margrethe-reedtz-skolen ! Du kan oprette en bruger; enten gennem facebook, eller ved at bruge en ganske almindelig e-mail adresse. Du kan oprette dig selv på TagDel lige her: http://tagdel.dk/users/sign_up ! Vi opfordrer jer alle til at klikke ind på vores TagDel profil, når I er færdige med at læse dette indlæg. Ud fra vores oplæg til næste skoleår har vi fundet en række udfordringer, som vi håber I vil hjælpe os med at udforske. På sigt vil I også blive inviteret hen på skolen til tema-aftener om specifikke emner, som er relevante for vores friskole. Det kommer I til at høre mere om efter emneugen. ! ! Ud af den blå luft ! Hvis man ikke kender historien bag dette oplæg kan det måske virke som om at tingene kommer ud af den blå luft. Det kan jeg roligt forsikre jer at de ikke gør. Siden min ansættelse har jeg samlet på historier og gode idéer: Bestyrelsen har af flere omgange talt om, hvad de ønsker af reformen, Lærer Thomas har haft en god snak med klasse 76, jeg har talt med hver enkelt lærer og vi har desuden haft en pædagogisk dag på skolen. Derudover har jeg forsøgt at tale med så mange forældre og lokale som muligt. Jeg har også været i dialog med andre skoleledere for at blive klogere på reformen, tankerne bag - og hvilke dele af den, der vil passe på vores friskole. ! Bag hvert eneste forslag i dette oplæg ligger et ønske eller en idé fra en lærer, en forælder eller en elev. Alle disse ønsker har jeg forsøgt at koge ned til en størrelse, som det vil være muligt for os at imødekomme - både praktisk og økonomisk. ! Vi glæder os mægtigt til at vise jer dette oplæg, og ikke mindst starte dialogen om fremtidens Margrethe Reedtz Skole. For her står vi sammen om det gode børneliv! ! Jeg ønsker en god og lærerig dialog for alle. ! På vegne af Margrethe Reedtz Skolen ! Morten Mosgaard Skoleleder Den korte version ! Hvis du kun skal læse én del af dette hæfte, har jeg her lavet en hurtig oversigt over vores forslag til næste skoleår. Hvis du vil vide mere om de enkelte dele kan jeg anbefale dig at læse hele hæftet. ! Skoledagens længde og skema ! Bestyrelsen har ønsket en skoledag der så vidt muligt er ens for alle. Vores oplæg er, at 0. - 2. klasse går i skole fra kl. 8 til 13, og at 3. - 7. klasse går i skole fra kl. 8 - 14 (med mulighed for at give 7. klasse to ekstra lektioner hvis det giver mening). Foreslaget vil gøre vores skoledag kortere end folkeskolens (også af hensyn til Gården), men det reelle antal undervisningstimer vil blive højere end det er på folkeskolerne. Vi håber med det nye skema at kunne få en mere dynamisk hverdag hvor skemaet tilpasser sig faget, frem for at faget skal tilpasse sig skemaet. Det gøres ved sammenlægning af fag og forskellige lektionslængder. ! Klassernes størrelse ! Vi taler meget om, hvordan vi bedst kan imødekomme alle elever. Derfor ønsker vi at sikre en klassestørrelse, hvor man bedst muligt kan styrke den dynamik, der kan være blandt eleverne. Vi foreslår klassestørrelser på 16-20 elever, hvilket vil give 5 klasser på skolen frem for 6. For det første giver det os flere muligheder for pædagogisk udvikling, og for det andet sikrer det os en god og sund økonomi, vi kan bygge videre på. ! Pædagogisk fokus ! At nå det enkelte barn, kræver en tydelig kultur og et stærkt fællesskab. Hvis mere undervisning også skal blive til bedre undervisning, skal vi sikre at eleverne altid kan få den støtte de har brug for. Derfor skal vi sammen skabe en kultur hvor elever, lærere og forældre bedst muligt kan støtte op om hinanden. ! Studiekultur ! Alle elever skal rustes bedst muligt til at kunne lære. De skal ikke blot være i stand til at tilegne sig fag-faglig viden, de skal også lære hvordan man lærer. ! Teknologi ! Fremtiden bliver ikke mindre digital end nutiden, så hvis vi vil styrke og ruste eleverne til voksenlivet, skal vi styrke deres teknologiske kompetencer. Vi skal sikre os, at den teknologi vi bruger, bedst muligt støtter op om elevernes læring og vores pædagogiske idéer på skolen. Vi foreslår at alle i 5 - 7. klasse har egen computer, og vi foreslår fra skolen yderligere, at denne computer er en Chromebook. Mere om det senere. ! Skole-hjem samarbejde ! Hvis vi skal være den bedste friskole, skal vi også blive ekstra gode til at styrke samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Hvordan får vi skabt den bedste kommunikation mellem lærer og forælder? Hvordan sikrer vi bedst at forældrene kan støtte op om undervisningen i klassen? og så videre. Det er et område jeg tror, man aldrig bliver færdig med at udvikle. ! ! Herefter følger en mere uddybende forklaring af vores ønsker til næste år Skoledagens længde ! De fleste har med sikkerhed overhørt eller deltaget i en diskussion om skoledagens længde. En diskussion der roligt kan siges ikke at være sort/hvid. En ting ser jeg dog som 100% sikkert: Du kan lave skoledagen lige så lang du vil, men skal eleverne lære mere, skal vi i første omgang sikre kvaliteten af den undervisning og de lærer-elevrelationer som allerede er. ! Vi foreslår en skoledag på 8 - 13 for de yngste (0. - 2. klasse) og en skoledag på 8 - 14 for de ældste. Vi ønsker ikke en helddagsskole. Vi kan som friskole selv vælge hvor meget undervisningstid vi ønsker, så længe vi står mål med hvad man skal lære i folkeskolen, her er vi allerede rigtig godt med. Det betyder også at vi selv bestemmer i hvilken grad vi vil bruge understøttende undervisning på skolen. Vores foreslag er at den forlængelse vi gerne vil have af skoledagen, skal være undervisningstimer og ikke understøttende undervisning. En forlængelse af skoledagen, kræver selvfølgelig flere lærertimer i den enkelte klasse, men det giver også muligheden for at få et mere sammenhængene og dynamisk skema. Det giver os muligheden for, at den faglige fordybelse i højere grad kan flyttes ind i hverdagen, ved at samle timer og tilpasse skemaet efter det enkelte fags ønsker. Det tror vi kan blive en rigtig god løsning. ! Et af de øvrige ønsker fra bestyrelsen, og noget vi har talt om her på skolen, er hvordan vi bedst kan diﬀerentiere undervisningen, så vi sikrer os bedst muligt at nå den enkelte elev. Når man ser på en ‘almindelig’ skoleklasse, er det helt tydeligt, at der i den samme klasse er et kæmpe spring fra “top til bund”, både hvad angår faglighed og sociale kompetencer. Desværre betyder det ikke at det er de samme elever der er stærke i alle fag, ofte skifter det meget, og det er lige netop denne forskellighed, der gør det så utrolig svært at favne alle. Vores forslag til en løsning på dette, er at give klasserne en størrelse, som giver os muligheden for bedre at dele eleverne. Bliver klassen for lille, er der en risiko for at der er for få på samme niveau, og hvis der er noget der rykker, så er det når eleverne kan samarbejde og hjælpe hinanden. ! Vi foreslår derfor, hovedsageligt af pædagogiske grunde, at vi ændrer på klassestrukturen til næste år. Vi foreslår at gå fra 6 til 5 klasser, som alle kommer til at være på mellem 16-20 elever. På lærersiden vil det betyde at vi får frigjort nogle timer, også selvom skoledagen bliver længere. Vi foreslår at disse ‘disponible timer’, bruges til at støtte op om enkelte fag og klasser, for at kunne blive endnu bedre til, hvordan vi kan arbejde diﬀerentieret med klasserne. ! ! Klassesammensætning ! Vi foreslår at 0. klasse kommer til at køre selvstændig det meste af tiden, samtidig med at 1. og 2. klasse bliver en gruppe. Tilsammen kommer 0., 1. og 2. til at følges ad som yngstegruppen, så vi kan samle og blande eleverne når det vil give mening. Vi har en stor ambition om at lave landets bedste indskoling, og denne kombination vil give nogle helt nye muligheder for at udvikle eleverne. ! Vi foreslår derudover at den nuværende 2. og 3. klasse forbliver én klasse - mellemgruppen - så de næste år tilsammen vil være klasse “34”. Sidst men ikke mindst foreslår vi at dele 5., 6. og 7. klasse i to klasser som tilsammen udgør ældstegruppen. Det vil igen give os muligheden for at samle og blande klasserne når det fagligt giver mening. Hvordan denne ‘deling’ af ældstegruppen skal finde sted, har vi ikke aftalt endnu - men det vil være oplagt at fokusere på den enkelte elevs sociale og faglige trivsel i klassen. Skemaøvelser ! Når man i folkeskolen skal regne den nye skoleuge ud, bliver alle de forskellige timer som lektioner, lektielæsning, understøttende undervisning, pauser mv. alle regnet med. På Margrethe Reedtz Skolen foreslår vi at vi ikke skal have folkeskolens ‘heldagsskole’, men vi vil gerne en længere skoledag, når bare vi kan sikre at flere timer også vil betyde bedre undervisning. Med en skoledag fra 8 - 13 eller 8 - 14, vil vi rent faktisk få flere undervisningstimer pr. klasse hver uge. Så selvom vores skoledag vil blive en klokketime kortere end de fleste folkeskoler, vil eleverne få flere decideret undervisningstimer end man vil opleve på en folkeskole. Vi håber med dette foreslag at kunne skabe de bedste rammer for elevernes læring, samtidig med vi at ønsker at værne om Gården’s fremragende SFO tilbud. ! Et andet af foreslagende fra vores snakke er, at lave en lektiehjælpsordning, hvor både de yngste og de ældste elever kan få hjælp til deres lektier. Det vil være frivilligt, måske med elever som instruktører og vil være en god mulighed for at støtte op om den enkelte elevs faglige udvikling. ! Skema og fagfordeling ! Vores ønske er at lave en dynamisk og sammenhængende hverdag, hvor det er faget der bestemmer hvordan skemaet sammensættes på den bedste måde. Frem for at skemaet bestemmer hvordan faget kan ligge. Helt konkret vil det betyde, at vi vil arbejde med forskellige lektionslængder. I nedenstående eksempel, tager vi f.eks. udgangspunkt i at de to første moduler er halvanden time, den næste er 45 minutter og den sidste er 60 minutter. ! Jeg indrømmer det er en svær øvelse at få et så dynamisk skema til at gå op, men samtidig har vi som friskole også muligheden for at prioritere nogle ting på skemaet frem for andre. For at give jer et indtryk af nogle af de indledende skemaøvelser, har jeg derfor valgt at lave et udkast til, hvordan et skema ville kunne se ud. Dette er IKKE det endelige skema, men en ramme vi kan tale ud fra. Bemærk at der i skemaet for 1. - 2. klasse er indført engelsk, og at 3. - 4. klasse har design og håndværk samt kulturfag (mere om det senere). ! Udkast til skema for 1. - 2. klasse Udkast til skema for 3. - 4. klasse Ønsker fra bestyrelse og elever ! Her er de input vi har fået fra bestyrelsen og klasse 76, de er med i det videre arbejde ! Fra bestyrelsen ! Foruden en ens skoledag fra 8 - 13 og fra 8 - 14, var bestyrelsens ønsker til det kommende skoleår: ! • • • • • Skak for alle elever Skak indgår evt. som ekstra mat. time i de store klasser. 1 ekstra geografi time i 7 kl. (er et fag der afholdes eksamen i senere) Min. timer i dansk. Alle klasse trin skal have 2 musik timer ugentlig ! Fra klasse 76 ! Thomas havde en samtale med klasse 76, hvor de kunne komme med feedback på vores skole og give os gode idéer set fra elevsiden. Resultatet blev som følger. ! Hvad er fedt her: • Sammenhold • Alle kan tale med alle • Man har de små • Man hører sammen som en familie • At man ved der altid er en man kan komme til hvis man har brug for hjælp ! Hvordan bliver det bedre: • Mere sammenhængende timer • Mere idræt (evt. på Rydhave) • Mere musik • Mere fysik • iPads / egen computer • Mere teknologi i undervisningen • Mere undervisning udenfor - mere praktisk • Flere udbud af valgfag • Flere piger i klassen ! Ikke så godt • Aflyst timer • Lidt træls med stor forskel på drenge og piger Den seje ældstegruppe ! Jeg er helt bevidst om, at så snart en voksen siger noget skal være “sejt”, så lyder det allerede håbløst u-sejt. Men et af de forslag vi kommer med fra skolen til næste skole år, er at sætte fokus på at gøre det sejt at gå i skole for 5., 6. og 7. klasserne. Jeg tror vi alle har oplevet at sidde med et barn eller en elev i den alder hvor “alting pludselig falder på plads”, hvor noget der før virkede langhåret og ugennemskueligt, pludselig giver al mening i verden. Jeg tror også vi har oplevet hvordan eleverne i den alder, pludselig finder et emne de virkelig brænder for, og som de bruger de fleste af deres vågne timer på at undersøge. Vi skal blive verdensmestre i finde denne gnist og hjælpe eleverne til ikke bare at lære udenad, men rent faktisk at kunne omsætte deres viden. ! En af måderne vi kan finde denne gnist, er ved at give IT en central rolle i undervisningen. Eleverne skal frit kunne begå sig på en computer, have styr på deres noter og opgaver, skal kunne formidle hvad de lærer og de skal altid kunne finde den viden de ikke selv har, men som de får brug for. Vi har I det nye år arbejdet med tjenesten Google Apps for Education, en gratis tjeneste for skoler i hele verden, hvor eleverne ikke bare nemt kan lave dokumenter, regneark, præsentationer og hjemmesider, men også har muligheden for at samarbejde om deres produktioner. Det har virket godt, og er noget vi skal blive endnu bedre til. ! Hvis IT skal have en central rolle i undervisningen, skal vi også sikre at alle elever i 5., 6. og 7. klasse har en computer der bare virker - altid. Vi har brug for en computer som starter op på nul komma 5, og som kan lige præcist de ting vi har brug for i undervisningen og ikke alt muligt andet. Vores forslag til en løsning er at alle elever/forældre enten selv køber en Chromebook eller lejer en af skolen (såfremt det er muligt ifht. forsikring). En Chromebook kan lige præcist det vi har brug for, den starter hurtigt op, den er smart og bygger på Google Apps for Education, og så koster den kun i omegnen af 2500 kr. En Chromebook er en såkaldt cloud-computer, faktisk er det som udgangspunkt ‘kun’ en browser, som fungerer bedst når den er logget på nettet. Alle de programmer vi bruger i undervisningen, ligger i forvejen på nettet, så en Chromebook vil nemt kunne dække vores pædagogiske behov. Den store fordel ved en Chromebook er, at den starter op ualmindelig hurtigt og at man ikke kan installere programmer på selve computeren. Man er altså fri for at bekymre sig om virus og spyware. En anden stor fordel ved Chromebooks, set i skoleperspektiv, er at vi gennem et centralt administrationspanel kan styre alle computere. Hvis en computer en dag ikke virker, kan vi nemt og hurtigt nulstille computeren. Når eleven så efterfølgende logger ind på computeren med sin mrsnet.dk konto, er hele computeren som den ‘plejer’ at være. Eleven kan også logge på en anden computer med sin mrsnet.dk konto, og finde alle de filer og programmer eleven arbejder med for tiden. Hvis der skulle være stemning for at man medbringer sin egen PC, vil ovenstående fordele med stor sansynlighed forsvinde i arbejdet med IT på skolen. Ikke at en PC ikke kan køre godt. Men med brug af PC’er, er eleven i højere grad afhængig af selv hele tiden at kunne løse tekniske problemer og sikre sig at computeren ikke står i vejen for elevens læring. Det vil stille større krav til hjemmet, da vi som skole ikke på samme måde som med Chromebook kan stille hjælp til rådighed. ! Vores forslag til skemaændringer for de ældste elever, er uddybet på næste side. Forslag til skemaet ! På skolen har vi flere forslag til, hvordan vi kan få en bedre hverdag, og vi håber I på TagDel, vil være med til at snakke om fagene på skolen og skemaets opbygning, så vi får det bedste og samtidig mest interessante skema. ! Sammenlægning af fag ! Det gør det ofte svært at planlægge sin undervisning, hvis undervisningen er delt op i for mange dele. Derfor skal vi tænke i at slå de fag sammen, som kan styrke hinanden. Man kan f.eks. forestille sig at historie og kristendom bliver til ‘Kulturfag’ og at fysik, biologi og geografi samles i ‘Science’. Derudover er vi kommet op med idéen om at indføre, hvad der lige nu har arbejdstitlen ‘Krea-tirsdag’ inspireret af faget Design og Håndværk. Selvbygger kulturen spreder sig verden over, i det man kalder for ‘Maker-kulturen’. Vi vil gerne styrke elevernes praktiske evner, og give dem muligheden for over flere år, at arbejde med det praktiske fag de brænder mest for. Derfor har vi luftet tanken om at samle sløjd, billedkunst og håndgerning til en blok på tværs af flere årgange, hvor eleverne i højere grad selv kan vælge, hvordan de vil træne deres praktiske kompetencer, og sammen bygge ting vi kan bruge på skolen. Det kunne f.eks. være et stort dukketeater vi kunne bruge i undervisningen med forskellige scenarier, dukker, kostumer og meget mere. ! Skak ! Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi på skolen er særligt glade for skak. Både i bestyrelsen og blandt lærerne. Vi vil gerne give mere tid til skak i undervisningen. Kan det ikke være sit eget fag på skemaet, så vil vi tænke skak ind som en del af matematik. Har man først én gang set den kampgejst og fordybelse der ofte oser ud af skaklokalet, vil man ikke betvivle, at arbejdet med skak styrker eleverne. ! Sang, spil og bevægelse (SSB) ! SSB er et musisk fag som arbejder med kombinationen af stemme og krop. Det er et fag hvor man direkte kan gå ind og styrke elevernes motorik, pulsfornemmelse, kropsbevidst og meget mere, alt sammen igennem musikalske lege og øvelser. Desuden er SSB en meget praktisk tilgang til kompetencer, der ellers kan være svære at træne. Det kan være skaberkraft, samarbejde, koordination, kommunikation, ledelse og meget andet. For de ældste vil faget kunne give et helt nyt sprog for disse nødvendige menneskelige kompetencer, hvilket forhåbentligt vil kunne mærkes i klasserne og helt ude i de enkelte hjem. ! Den store udfordring for nogen ved SSB vil være, at de skal bevæge sig i takt til musikken. Men når først isen er brudt, er det helt utroligt hvad der kan lade sig gøre. Når alle er med, er SSB et fantastisk fag til at dyrke fællesskabet, det er noget helt særligt når sang, spil og bevægelse smelter sammen til én. ! Valgfri idræt eller musik ! Vi tror på, at bevægelse og derigennem en sund kropslighed kan styrke det enkelte menneske. Derfor vil vi skrue op for musik og idræt i de ældste klasser. Her skal man som elev, selv kunne vælge om man vil have mere idræt eller mere musik. ! Tidligere sprogundervisning ! Et af de nye tiltag i folkeskolereformen, er en tidligere start på sprogundervisning. Det ser vi umiddelbart som et spændende tiltag, og vi ønsker at arbejde på, at finde plads til det i skemaet. ! Lokalsamfundet som klasselokale ! Vi ønsker i det nye år, at sætte dage af til at lave en ny form for ‘emneuge’. Overskriften er lige nu “Her er Ryde, Stendis og Handbjerg”, og emneugen handler om at eleverne lærer på bedste journalist-vis, at lave portrætter af personligheder fra lokalsamfundet. Portrætterne skal blive til en udstilling med egen reception. Lærernes pædagogiske projekt ! Hvis vi skal være den bedste friskole, skal vi undervisere også hele tiden udvikle os. Vi har derfor arbejdet med idéen om, at alle lærere hvert år skal være en del af et pædagogisk udviklingsprojekt. Hver lærer vælger alene, eller sammen med en eller to andre, et pædagogisk fokus, som læreren så vil udforske igennem sin undervisning eller projekter med eleverne i løbet af året. ! Tanken bag de pædagogiske projekter, er at lære hvordan vi selv kan udvikle den måde at drive skole på, der passer bedst til de mennesker vi er og det lokalsamfund vi er en del af. Vi skal ‘forske’ os frem til, hvordan netop VI kan drive den bedste skole sammen. ! Ét af de fokuspunkter vi har snakket om, er vores ambition om at lave landets bedste indskoling. De første af barnets skoleår, er utroligt vigtige både for barnet, men også for den kultur man får skabt på skolen. Jo bedre eleverne kommer fra start, jo bedre kan ens skolegang blive. Vi har stærke kompetencer når det kommer til undervisning i indskolingen, det skal vi udnytte og synliggøre. Et pædagogisk udviklingsprojekt i denne sammenhæng vil betyde, at lærerne sætter ord på, hvad de i løbet af året vil undersøge / blive bedre til. Lærerne skal blive gode til at sætte mål for undersøgelser, være opmærksom på elevernes og deres egen udvikling samt kunne reflektere over deres egen praksis. I sidste ende skal de dele det de har lært med skolens øvrige lærere, og også gerne andre interesserede fra skoleverdenen. ! Der findes så megen god undervisning, både hos os men også ude i den store verden. Jeg er overbevist om, at vi alle kan blive bedre undervisere, hvis vi får den rigtige inspiration, og den inspiration kan lige så godt komme fra os selv, vores kolleger på skolen eller folk fra andre skoler. Næste skridt ! Vores første opgave som medarbejdere og forældre i denne sammenhæng, er at finde frem til den bedste model for næste skoleår år. I har nu læst vores oplæg, nu er det jeres tur. Herefter skal vi samle de mange gode idéer, og lave den endelige plan. Jeg ville gerne melde en tidsplan ud, så I forældre ved hvad I har at forholde jer til, men jeg håber I vil bære over med os/mig i denne omgang. Man skal sikre sig altid at tage beslutninger på det bedst mulige grundlag, og måske er vi klar til at sætte os fast på noget allerede i april, måske er vi først klar til maj. Det vigtigste er at vi får skabt en fed energi omkring udviklingen af Margrethe Reedtz Skolen, og den energi skal vi være sammen om at skabe. ! Når næste skoleår er skudt godt i gang, starter arbejdet med at blive helt skarpe på, hvad det er for en skole vi drømmer om at være. Vi er stadig en meget ung friskole, og vi har alle muligheder for, at tilpasse den skole vi har til de mennesker vi er - og gerne vil være. ! Jeg vil opfordre jer alle til at klikke ind på http://tagdel.dk/profiles/margrethe-reedtz-skolen eller kom med dine indspark direkte til os på skolen. Vi håber i vil blande jer dialogen og hjælp os alle med at se de mange muligheder, som med sikkerhed ligger lige for foden af os. ! Tak for jeres tid.