1. No category

Kristeligt Dagblad Torsdag 14. marts 2013
Bøger | 7
Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen
Litteratur er døråbner
for menneskelig kontakt
I Aarhus mødes fem ældre med depression en gang om ugen for at høre en novelle blive læst højt. Med litteraturen
som udgangspunkt fortæller de om deres eget liv og får skabt tæt kontakt til andre. Metoden virker, viser ny rapport
Retræte ”LYSET”
i Kristi Himmelfartsferien
den 9.-12. maj 2013
Af Dorte Washuus
[email protected]
De sidder i bløde sofaer, og
der er altid kaffe på kanden
og lidt sødt at spise til. Det er
dog hverken kaffen, kagerne
eller de behagelige sofaer,
der hver tirsdag trækker fem
aarhusianske ældre, der alle
har en depressionsdiagnose,
til deres fælles ugentlige møde. Det er litteraturen.
Læsegruppeleder Mette
Steenberg har netop rejst sig
fra mødet med de fem, da vi
møder hende i foreningshuset FO-byen midt i Aarhus.
Hun har læst Marie Bregendahls novelle ”Ved Lars
Skrædders sygeseng” højt for
gruppen, og det førte blandt
andet til en længere snak om
gruppemedlemmernes forhold til det at gå til læge og
personlige oplevelser om lægebesøg, der havde gjort særligt indtryk.
Metoden kaldes ”guidet
fælles læsning” og i modsætning til andre læse- og litteraturkredse har deltagerne ikke
kendskab til teksten på forhånd. De møder uforberedte
op og ved end ikke, hvilken
tekst de skal høre.
Mette Steenberg har undervejs i højtlæsningen holdt
pauser, og det sætter naturligt en snak i gang, der næsten altid har udgangspunkt i
deltagernes eget personlige
liv og erindringer.
”Litteratur er adgangsgivende for erindring, og når
man læser en tekst, er der altid tomme huller, som vi selv
giver fylde ud fra vores egen
erindringsverden. Mange af
deltagerne i læsegrupper er
ikke længere selv i stand til at
koncentrere sig om at læse,
men igennem højtlæsning får
de lejlighed til at spejle deres
eget liv og fortælle om deres
erfaringer til andre. Litteraturen bliver brugt aktivt som reflektionsmodel,” fortæller
Mette Steenberg.
Hun er uddannet i litteratur og semiotik og har i sit
professionelle liv en forskerstilling på Aarhus Universitet. Hun er samtidig formand
for Læseforeningen, der har
hjemsted i Aarhus, hvor hun
ligesom andre frivillige litteraturinteresserede fungerer
som læsegruppeleder.
Læseforeningen blev etableret i 2010 efter engelsk forbillede i foreningen The Reader
Organisation. Den engelske
organisation har flere hundrede læsegrupper og arbejder med at give mennesker
fælles refleksion ved at dele
litteraturoplevelser.
Metoden var i England oprindeligt rettet mod socialt
udsatte, men har vist sig at
have en terapeutisk effekt på
både depressionsramte og
demente, og der er i dag en-
på ”Ådalen retræte” ved Randers
ved stiftspræst for åndeligt søgende og retræteleder,
Jette Dahl
Henvendelse og tilmelding:
[email protected] tlf. 29166731
Løgumkloster Refugium
Et sted til ferie og rekreation, oplevelse og fordybelse
13. - 17. maj 2013:
24. - 28. juni 2013:
Løgumkloster Refugium, Refugievej 1, 6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01
www.loegumkloster-refugium.dk
Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold
Retræte
Refugium Smidstrup Strand
24.-26. maj 2013
Tema ”Et øje-blik” – om at ses
- I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l
gelske, praktiserende læger,
der i samarbejde med den nationale sygesikring henviser
patienter med psykiske lidelser til The Reader Organisation. Det samme håber Læseforeningen kan blive en realitet i Danmark.
Mette Steenberg er uddannet læsegruppeleder i England og er den første certificerede af slagsen herhjemme.
Siden har hun været med til
at uddanne omkring 50 danske læsegruppeledere.
”Som læsegruppeleder kan
man gøre teksten lettere tilgængelig gennem pauser og
spørgsmål og derved guide
mennesker ind i en læseoplevelse. Det handler ikke om
analyser eller berettermodeller, men om at gøre den litterære tekst til genstand for
fælles opmærksomhed,” fortæller hun.
I 2011 henvendte Læseforeningen sig til Ensomme
Gamles Værn (EGV) med idéen om at starte læsegrupper i
Danmark for ældre mennesker. EGV var varm på idéen
og besluttede at gøre det til et
forskningsprojekt, hvor de
ville undersøge højtlæsningens effekt for fire typer af
ældre mennesker, nemlig ældre med demens, ældre, der
er ensomme og socialt isolerede, ældre flygtninge og indvandrere samt ældre med depression. Resultaterne er netop offentliggjort i rapporten
”Det spirer og gror – læsegrupper for sårbare ældre”,
der er udarbejdet af antropolog Jon Dag Rasmussen.
I den konkluderer han
blandt andet, at læsegrupper
kan være med til at give sårbare ældre en meningsfuld
social aktivitet, der kan hjælpe dem ud af deres isolation.
Det at lytte til fælles højtlæsning og snakke om teksten
indbyder til fortrolighed
blandt deltagerne. Litteraturoplevelserne skaber simpelthen et rum, hvor deltagerne kan fortælle om svære
og skelsættende personlige
oplevelser, som de i mange
tilfælde ikke tidligere har delt
med nogen.
”Det overraskede mig, hvor
hurtigt jeg var i stand til at
etablere kontakt til de ældre i
de grupper, jeg deltog i. Og
hvor hurtigt de skabte kontakt til hinanden. Men det
handler om, at litteraturen på
en naturlig måde skaber indgange til, at vi fortæller om
os selv, og det kan deltagere
bruge i deres sociale liv,” siger Jon Dag Rasmussen.
Han håber, at læsegrupper
med guidet højtlæsning vil
brede sig på dagcentre og
plejehjem, men mener også,
at metoden kan ramme meget bredere og være til gavn
for mange mennesker.
”Det er en meget inkluderende metode, hvor alle kan
være med, og det skaber en
åbenhed, der er frigørende
for tanker og erindringer,”
mener han.
Direktør i Ensomme Gamles
Værn Christine E. Swane, der
har været leder af forskningsprojektet, hæfter sig ved, at
læsegrupperne bringer folk
sammen på en anden måde
end traditionelle aktiviteter
som kortspil, gymnastik eller
korsstingsbroderi.
”Hvis mennesker skal blive
mindre ensomme og isolerede, er det vigtigt, at de deler
noget af deres liv med andre,
og det gør man ikke nødvendigvis over en kop kaffe eller
en fælles aktivitet. For mig er
det vigtigste ved forskningsprojektet derfor, at vi nu ved,
at højtlæsning af litteratur
kan få sårbare ældre mennesker til at reagere på ord eller
følelser, og at deres personlige liv derved helt selvfølgeligt
bliver bragt i spil,” siger Christine E. Swane.
Der er stigende fokus på
ældre menneskers sociale liv,
og Christine E. Swane er glad
for at erfare, at der her er en
metode, der ser ud til at være
til glæde også for sårbare ældre.
”Alle mennesker har noget
at byde på, men nogle føler
sig sat uden for fællesskabet.
I en læsegruppe kan man
sammen høre teksten, og
samtidig er der nogen, der
lytter og giver positiv respons
på, at man er til stede. Det er
en meget vigtig form for involverende socialt samvær,”
mener hun.
Forskningsrapportens
grundlag er syv læsegrupper
fordelt rundt omkring i Danmark. Til brug for projektet
havde Læseforeningen sammensat et litterært grundlag
bestående af 10 noveller og
10 digte, som alle grupper fik
læst højt. På listen var mest
klassisk dansk litteratur som
eksempelvis Martin A. Hansens novelle ”Strudsen” og
Sophus Claussens digt ”Efteråret”, men også nutidige tekster som Katrine Marie Guldagers ”Sæde 97” og Søren Ulrik Thomsens ”For 16 år siden”.
”Det er vores erfaring, at
den litteratur, vi anvender,
helst skal have en tydelig fortællestruktur og være rig på
sanseindtryk og psykologiske
skildringer af personer. Igennem den slags tekster får vi
de bedste samtaler,” siger
Mette Steenberg.
Man skal kende den norske
forfatter Knut Hamsuns
(1859-1952) to værker: ”Mysterier” (1892) og ”Pan”
(1894) meget godt for at få
noget ud af Peter Hovmands
bog om emnet i ”Knut Hamsuns oprør”.
Og skønt gennemgangen er
fyldt med gode iagttagelser i
romanerne, rejser den dog
også spørgsmålet om, hvor-
dan litteraturvidenskab skal
formidles.
Der er her sikkert tale om et
speciale, som bliver udgivet
til offentligheden. Det er der
taget højde for, ved at de
mest teoretiske afsnit er placeret i et appendiks. Dog savnes de netop på de steder,
hvor de antageligt stod før, og
vi må nøjes med begreber
som Nietzsches moralkritik
uden rigtigt at få dem forklaret.
Ligeledes ses Hamsun at
gøre oprør i en efterligning af
Nietzsche med de samme
moralske værdier i samfundet, men nogen rigtig klarhed
over, hvad det er for værdier,
kommer der ikke i gennemgangen.
Flere tilløb til at komme ind
på de to romaners centrale
problemstilling løber for
”Mysterier”s vedkommende
ud i modsætning mellem hovedpersonen og samfundet
og desuden mellem to sider
af denne hovedperson. Det
viser sig senere, at Hamsuns
modernitetskritik er af konservativ art: Han vil bekæmpe den moderne splittelse
med gamle bondeidealer.
Samtidig er hans skrivemåde i de to nævnte romaner i
sig selv meget moderne i forhold til samtidige romaner,
så han er altså moderne i sit
formsprog til gengivelse af
indre tankegange, men konservativ i forhold til den moderne industrialiserings
fremvækst.
Peter Hovmand foretager
diskursanalyser af det filosofisk-ideologiske indhold i de
to romaner – og det er som
sådan karakteristisk for hans
behandling af dem. Det er det
tematiske indhold, der interesserer ham, og derfor er han
heller ikke i stand til at præsentere dem som æstetiske
kunstværker.
Vi skal gennem detaljerede
undersøgelser af enkeltsteder
i dem, inden vi overhovedet
nærmer os en præsentation
af dem som helheder, hvad
der gør bogen anstrengende
at læse. Den er, skønt sin pædagogiske tilskæring med appendiks, i den grad skrevet til
det litteraturvidenskabelige
miljø.
Skulle den gøre sig uden
for dette, måtte den oversæt-
Velkommen til samvær, samtale og stilhed omkring temaet:
Et øje-blik” – om at ses. Hvem så med gode øjne på os, da vi
voksede op? Hvert menneske er en se-værdighed. Hvordan ser
vi på os selv? På andre? Om at ses af Gud – og se Gud.
Der vil undervejs være mulighed for samtale med retrætelederen.
Retræteleder: Cand.teol, Familieterapeut Eleonora Skov
Andersen, Rådgivningstjenesten, Diakonissehuset Sankt
Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
Gæstelærer: Rejsepræst, lektor Leif Andersen
Nærmere oplysninger og program kan fås på:
telefon: 3945 5202 eller pr. e-mail til: [email protected] ,
hvortil også tilmelding kan ske.
International pilgrimsvandring
fra Hamborg via Viborg til Trondheim
Vandring mod nord - Vandring til grænser
og over grænser – Vandring mod nye horisonter
Fra den 5.5. 2013 til den 29.7. 2013
Vi vandrer igennem Danmark
mellem den 16.5. 2013 og den 15.6. 2013
Indforstået bog om den store norske forfatter rejser spørgsmålet om, hvordan man formidler litteraturvidenskab
Peter Hovmand:
Knut Hamsuns
oprør. Hamsun,
Nietzsche og oprøret mod det moderne samfund.
125 sider. Forlaget
Patagonien.
Når glæden bliver borte
Dage om at finde håb og en vej igen, når vi mister, rammes af sygdom
mv. og glæden bliver borte. Medv. sygehuspræst Tove Gade, fysio- og
kunstterapeut Ellen Kastberg Hinrichsen, psykoterapeut Mogens Jørgensen, sognepræst Jens Chr. Meldgaard, sognepræst Lone Vesterdal m.fl.
Bondeoprøreren Knut Hamsun
bog
Pilgrimsvandring
Til fods ad stier og småveje gennem marsk og eng på den sønderjyske
vesteregn til kirker og steder, hvor salmedigteren Hans Adolf Brorson har
boet og virket. Vandringerne er ca. 15 km om dagen.
te sine uomtvistelige indsigter til det, som almindelige
læsere interesserer sig for: romanpersoner og handling,
forfatterpersoner og biografi.
Kunne den på denne baggrund sige noget afgørende
nyt om Hamsuns oprør mod
samfundet, ville det være velkomment.
Men det bliver desværre til
sådanne umarkante sætninger som følgende: ”Man kan
så diskutere, i hvor høj grad
Hamsun som forfatterperson
selv er modernist. Hans tidlige værker er i høj grad moderne, både i kraft af deres
udformning, hvor det moderne, splittede individ for alvor
kommer til udtryk, blandt andet i form af indre monolog
og koncentrerede poetiske
strukturer igennem forløbet,
men også i kraft af den overordnede tematik, hvor netop
individets spaltning bliver
beskrevet indgående.”
Man savner et mere indgående kendskab til den samtid, romanerne blev skrevet i.
Bogen er tilsyneladende baseret på læsning af de to
romaner og så udvalgte
Nietzsche-tekster – det er ikke helt nok til af forstå Hamsuns oprør, der også fra tid til
anden udfoldede sig i København, hvor han med Johs. V.
Jensens ord (fra ”Helled
Haagen”) ”spredte skatte af
skønheder for vindene”.
Bo Hakon Jørgensen
[email protected]
Man kan vandre med hele vejen eller gå med på en kortere
strækning.
Tilmelding for en uge ad gangen.
Der vil være andagt morgen og aften og vandring i stilhed
om formiddagen.
Tid til fordybelse, eftertanke, samtale og bøn.
Man kan læse mere om vandringen på viborgstift.dk, på
http://anettefogedschultz.dk/ eller på santiagopilgrimme.dk
Arrangør: Viborg Stift, Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, Evangelisk Luthersk kirke i Nordtyskland og de nationale
pilgrimscentre i Norge.
Et samarbejde mellem:
Viborg Stift, Pilgrimspræst Bernd Lohse ved St. Jacobi kirke i Hamborg,
Tyskland, direktør for Pilgrimscenteret Dovre Fjell i Norge, Hans Jacob Dahl;
direktør for Pilgrimscenteret i Oslo, Norge, Roger Jensen; Foreningen af
Danske Santiagopilgrimme; Sognepræst ved Sct.Marie kirke i Sønderborg
Peter Grønlykke; Pilgrim Nordjylland og Anette Foged Schultz.