Klik her for at hente særudgaven af
Hæren REN HÆ 1614 2014 40 0 ÅR Hæren gennem 400 år 16142014 Særudga ve i anledni ng af Hærens 400 års jubilæum REN HÆ 1614 Indhold 2014 40 0 ÅR Hilsen og forord.................................... side3-4 Resumé: Hæren gennem 400 år.......... side5-13 Deltagelse i internationale operationer........................................... side15 Michael Lollesgaard Sarajevo 1992.................................... side Erik Schwensen 18 Fredsskabende kampvogne................. side20 Lars Møller Kosovo i flammer............................... side Lise Nybæk Side 5-13 22 Ind i Irak 2003....................................... side24 Kaj-Ivan Bæk Den danske soldat i Afghanistan........ side26 Hans Vedholm Et spørgsmål om liv eller død............. side Jens Tingleff 28 Feltpræsterne i aktion....................... side Ole Brehm Jensen 30 Min Sidste Vilje..................................... side32 Thomas Beck Side 18 Side 24 www.hæren400år.dk Veteraner er ikke hvad de har været................................. side34 Flemming Vinther Det er her, det sker – aktivitetsoversigt.............................. side36 Jubilæumsaktiviteter............................ side39-43 Honnørmarch, Idrætsstævne, 6. september, Jubilæumsbog, Plancheudstilling og Festkoncert i Operaen. Side Redaktion Foto Ansvarhavende redaktør: Generalløjtnant Ole L. Kandborg Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. I tvivlstilfælde bedes redaktionen kontaktet. I redaktionen: Hans Vedholm Journalist Kaj-Ivan Bæk Kontakt: Hærens Operative Kommando 7470 Karup J, tlf. 99 62 49 70 For- og bagsidefoto: Per A. Rasmussen 2 28 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Oplag 15.000 stk. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. Udgiver: Støtteforeningen for Hærens 400 års jubilæum REN HÆ 1614 Layout | produktion GB Grafisk A/S Tryk Formula A/S 2014 40 0 ÅR Jubilæum – FORORD Hans Kongelige Højhed Kronprinsens hilsen til Hæren Når Hæren i 2014 kan højtideligholde sit 400 års jubilæum, er der historisk tale om en lige linje fra i dag og tilbage til de enheder, som Kong Christian 4. oprettede den 17. november 1614. I århundreder har Hærens regimenter kæmpet for konge og fædreland. I de sidste mange årtier har enheder fra Hæren løst vigtige nationale og internationale opgaver og udfordringer for Kongeriget. Danske soldater løser også i dag vigtige opgaver i verdens brændpunkter. Nogle har betalt den højeste pris og er faldet for Danmark, andre er blevet såret. Jeg har mødt mange soldater i Kongeriget gennem min tjeneste, og jeg har også Hærens 400 års jubilæum i 2014 Hvad skal vi fejre? Når man nævner, at Hæren kan fejre et 400 års jubilæum i 2014, mødes man undertiden med undren og spørgsmål: ”Det er da underligt; jeg kan ikke huske tidligere jubilæer!” Eller: ”Hvad var så betydningsfuldt i 1614, at det nu skal fejres?” Egentligt er spørgsmålene logiske nok, for 2014 er mig bekendt første gang, at Hæren som institution markerer den begivenhed, som det hele drejer sig om. Den 17. november 1614 udgik fra kongen, Christian 4., befaling om oprettelsen af to udskrevne infanterikompagnier ved Skånske Regiment og Jyske Regiment. Oprettelsen af regimenterne var en skelsættende begivenhed i danmarkshistorien, for hermed var grundstenen lagt til den hær, vi kender i dag, en nationalt opstillet, udrustet og uddannet militær organisation under regentens kommando. Det er altså ikke en fødselsdag, vi fejrer, men et jubilæum. Hærens alder fortaber sig i det uvisse. Hvorfor har vi så ikke fejret begivenheden ved tidligere lejligheder? Måske fordi man i starten ikke gjorde sig klart, hvor skelsættende begivenheden egentligt var i forhold til de daværende opstillingsmetoder med blandt andet leding, adeligt rytteri Kronprins Frederik Jubilæets protektor mødt mine landsmænd udsendt som soldater for Danmark fjernt fra vores fædreland. Flere gange har jeg besøgt soldater på Balkan og senest i Afghanistan. Hver gang bliver jeg imponeret og stolt over at se soldaternes arbejde og engagement. Den danske soldat af i dag spejler det danske samfund og de værdier, som vi alle værdsætter højt. Blandt andet derfor er vore soldater så højt anerkendte blandt vore allierede. I anledning af Hærens 400 års jubilæum sender jeg mine varmeste hilsener til alle i Hæren og ønsker Jer til lykke med jubilæet. Ole L. Kandborg, generalløjtnant, formand for Hærens 400 års Jubilæumskomité og lejetropper. Måske fordi historien ikke har inspireret til at fejre de runde jubilæumsår. I 1814 mistede vi Norge. I 1864 mistede vi Slesvig og Holsten efter et afgørende nederlag ved Dybbøl, og 1914 blev startåret til 1. Verdenskrig. Disse begivenheder skal naturligvis mindes i 2014, men de må ikke forhindre os i også at fejre 400 års jubilæet. Hvorfor skal vi fejre? Et er, vi kan fejre hærens 400 års jubilæum, noget andet er, om vi skal? Min mening er, at det skal vi. For et jubilæum er ikke blot en fest. Det er en anledning til at gøre status. Det er en anledning til at mindes de generationer, der har tjent i Hæren i de forløbne 400 år og derved bidraget til, at Danmark eksisterer i dag som en suveræn nation. Det er en anledning til at ære dem, der betalte den højeste pris, hvad enten det var i 30-års krigen, ➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 3 Jubilæum – FORORD ➔ Svenskekrigene, Napoleonskrigene, ved Dybbøl, ved Gråsten, på Balkan, i Irak eller i Afghanistan. Det er en anledning til at værne om vor historie og traditioner og at dyrke sammenholdet i Hæren med vore veteraner og andre tidligere soldater, som er en del af den danske hærs styrke. Og det er anledning til at dele vor jubilæumsfest med den danske befolkning, der på en gang er vor arbejdsgiver og leverandør af soldater og ressourcer. Hæren og Jubilæumskomitéen takker ærbødigst Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik for tilsagnet om at støtte jubilæumsåret med sin protektion. Hvordan skal vi fejre? Hæren er en landsdækkende organisation med garnisoner i alle dele af Danmark. Derfor skal hovedvægten i jubilæumsaktiviteterne ligge i garnisonerne, så regimenter og andre myndigheder kan dele begivenhederne ikke blot med de tjenstgørende, men også med veteraner, soldaterforeninger og den lokale befolkning. Der bliver således tale om et jubilæumsår snarere end en jubilæumsdag, så jubilæumsfestlighederne kan indpasses i tjenestestedernes program i forbindelse med fødselsdage, åbent-hus arrangementer og lignende arrangementer. Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment, der viderefører de oprindelige regimenters historie, kan således markere deres 400-års oprettelsesdag Hertil kommer en række tiltag og arrangementer, som skal bidrage til og supplere de lokale aktiviteter. Hæren har aldrig haft en honnørmarch. Det råder vi bod på i jubilæumsåret, idet der er udskrevet en konkurrence og valgt en march til uropførelse i begyndelsen af jubilæumsåret. Vi mangler også en læsevenlig bog om hæren gennem 400 år. Den er under fremstilling af Tøjhusmuseets historikere og udgives senere på året. Et antal eksemplarer vil tilgå tjenestestederne, men bogen vil også komme i almindeligt salg. Den fælles, interne markering af jubilæet sker 8. maj ved et militært sportsstævne i Oksbøl med deltagelse af hold fra alle hærens underafdelinger og med frivillig deltagelse fra veteraner og soldaterforeninger. Arrangementet slutter med BBQ og Open Air Koncert. 6. september viser hæren historisk materiel og udrustning ved en udstilling på Kastellet, og 24. september deler vi vor militærmusik med offentligheden ved en koncert i Operaen, hvor alle vore musikkorps, tambourkorps og trompeterkorps deltager. Disse og andre fælles aktiviteter er omtalt her i bladet. Det er ikke gratis at markere et jubilæumsår, og sammenfaldet med implementering af forsvarsforliget 2013–2017 har medført, at ikke alt det, Jubilæumskomitéen kunne ønske sig, har kunnet gennemføres. En Støtteforening med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet har bidraget til de projekter, der falder uden for forsvarets kerneopgaver, for eksempel Honnørmarchen, bogen om Hæren 1614–2014, Open Air Koncerten i forbindelse med sportsstævnet og solister i forbindelse med koncerten i Operaen. Dette særnummer af ”Hæren” har til formål at orientere om hærens jubilæumsår og de aktiviteter, der gennemføres for at markere det. Blandt andet bringes et resumé af jubilæumsbogen ”Hæren – 400 års danmarkshistorie”. Særnummeret er betalt af de virksomheder og organisationer, som har bragt jubilæumshilsener i bladet. Jubilæumskomitéen takker de fonde og virksomheder, som gennem deres donationer og støtte har gjort det muligt at fejre jubilæumsåret på værdig vis. Jeg ønsker hærens ansatte, hærens reserve, veteraner og tidligere soldater et godt jubilæumsår, og jeg opfordrer alle til at bakke op om vore arrangementer og aktiviteter. Hæren 400 år Med en markant milepæl i en endnu længere historie fejrer Hæren i 2014 et 400 års jubilæum. Hærens Operative Kommando har i den forbindelse nedsat en jubilæumskomité med pensioneret generalløjtnant Ole L. Kandborg som formand, der sammen med hærens myndigheder planlægger og gennemfører de forskellige begivenheder til fejring af jubilæet. Jeg vil gerne takke formanden, jubilæumskomiteen og de mange frivillige og fastansatte, der har lagt et stort arbejde i at arrangere hærens 400 års jubilæum og de aktiviteter, der er med til at festliggøre året. Samtidig vil jeg Per Ludvigsen, også gerne sige tak til de mange sponsorer, der har bidraget med generalmajor, donationer – uden jer ville den planlagte fejring ikke være mulig. chef for Hærens Operative Kommando 4 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Resumé 400 ÅR Hæren 1614-2014 400 års danmarkshistorie Resumé af den store bog som Tøjhusmuséet udgiver til september Af Jens Ole Christensen museumsinspektør og Rune Holmå Iversen, Tøjhusmuseet projektansat museumsinspektør Jens Ole Christensen er seniorforsker, ph.d. ved Tøjhusmuseet. ternes uddannelse og øvelse i fredstid og enhedernes opstilling i krigstid. I dag lyder det genkendeligt, men i samtiden var der tale om en skelsættende hærreform. Med den fik Danmark en permanent, statslig hær. Vi kender til hære meget langt tilbage i historien, men indtil 1614 var hærene hverken permanente eller egentligt statslige. Hærene blev kun opstillet i krigstid, hvor kongen havde ret til at opbyde til krigstjeneste. Omvendt havde samfundets forskellige befolkningsgrupper pligt til at møde hertil; eller til at betale skatter, som kongen kunne bruge til at hverve soldater. Christian 4.s Tøjhus 1611. Tøjhuset rummede artilleriet, der var fælles for Hæren og flåden, samt store dele af hærens og flådens øvrige våben, udrustning og materiel. Både Artilleriet, som en våbenart i Hæren, og den i dag værnsfælles materieltjeneste, har historisk rod i Tøjhuset. (Stik efter maleri af Jan van Wijk 1611, Nationalmuseet). 1614-1814: Rune Holmå Iversen er mag.art. Den 17. november 1614 udgik en række breve med befalinger fra kongen, Christian 4., om oprettelse af to nye infanteriregimenter. De to regimenter skulle dels have et fast officerskorps dels udskrevne soldater. Soldaterne skulle udskrives blandt bønderne på krongodset og uddannes og øves på øvelsespladser i nærheden af deres hjemstavn. Ligeledes skulle der anskaffes våben og udrustning, og det hele skulle finansieres ved særlige skatter. Officererne fik ansvaret for solda- Infanterister i første halvdel af 1600-tallet. Infanteriet bestod dels af musketerer udrustet med muskét (glatløbet forladegevær) dels pikenerer udrustet med pike (langt spyd). Pikenererne sikrede musketererne ikke mindst mod kavaleri, så de kunne levere den offensive ildkraft. (Stik af Jacob de Geyn 1608, Tøjhusmuseet). I løbet af 1600-tallet blev de to regimenter Jyske Infanteriregiment og Skånske Infanteriregiment til flere, og Hæren blev til den største statsinstitution; en institution, der blev sat på prøve mange gange i de følgende 400 år. Svenskekrigene og Englandskrigene Der var hårdt brug for en hær i 1600-tallet. Europa blev hjemsøgt af ødelæggende krige, og mellem Danmark og Sverige rasede en kamp om at overleve som statsdannelser; en kamp der udviklede sig til en eksistenskamp for Danmark. Værst så det ud under den svenske konges dristige togt over de tilfrosne bælter i 1658 i Første Karl Gustav-Krig, der udviklede sig til en katastrofe for Danmark, samt under belejringen af og stormen på København i 1659 i Anden Karl Gustav krig, hvor Danmark stod på afgrundens rand. Det var kun med nød og næppe, at Danmark overlevede eksistenskampen. Oven på den turbulente krigsperiode blev Hæren efter 1660 en stående hær, der primært bestod af hvervede, profes➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 5 Resumé Hæren 400 LEDER ÅR ➔ sionelle soldater. Den kom til at bestå af fast organiserede enheder af de ’klassiske’ våbenarter: Infanteri, kavaleri og artilleri. Ligeledes blev der organiseret en hærledelse og faglige myndigheder, blandt andet Artillerikorpset der varetog materieltjenesten, og Ingeniørkorpset der varetog fæstnings- og bygningstjenensten. Kastellet, den indre del af Københavns ældre befæstning, 1754. Fæstninger var i århundreder en central del af Hæren. I 1700-tallet var vedligeholdelsen af dem Ingeniørkorpsets vigtigste opgave. (Kort tegnet af ingeniørofficeren Samuel Christoph Gedde 1754, Statens Arkiver). Kampen mellem Danmark og Sverige fandt en foreløbig kulmination under Store Nordiske Krig fra 1709 til 1720. Krigen genskabte en balance mellem de to stater, der holdt 1700-tallet ud. Trods det var der fortsat brug for en hær i 1700-tallet. Der var ’koldkrig’ mellem Danmark og Sverige, hvor opstillingen af store, stående hære for at afskrække modstanderen var afgørende led i ”kampen”, ganske som vi kender det fra vor tids koldkrig. Den danske hær var i forhold til befolkningstallet en af Europas største. I slutningen af 1700-tallet skærpedes konflikten med Sverige, men den danske stat fik stadig sværere ved at skaffe penge til den stående hær. Efter en mobilisering af Hæren i 1762 blev der påbegyndt en række reformer, hvor udskrevne soldater 6 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 kom til at spille en stadigt større rolle som supplement til de hvervede. De store landboreformer i slutningen af 1700-tallet var i høj grad også militære reformer, der skabte den personlige værnepligt, men foreløbig dog kun for mænd af bondestanden. Ved indgangen til 1800-tallet faldt klokken i slag til endnu en eksistenskamp for Danmark, der blev inddraget i de langvarige og ødelæggende krige, der rasede i Europa. I 1801 blev København angrebet fra søsiden og i 1807 bombarderet fra landsiden, begge gange af briterne. Tiden omkring Englandskrigene var en reformperiode, hvor en række militære reformer skabte den moderne mobiliseringshær, bygget på værnepligt. Hæren var delvist på krigsfod i flere år og på fuld krigsfod under Anden Englandskrig fra 1807 til 1814. I krigens sidste fase deltog Hæren i kampe i Nordtyskland på fransk side. 1814-1914: De slesvigske krige Perioden mellem afslutningen af Napoleonskrigene i 1814 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 blev en enestående lang europæisk fredsperiode, der kun blev afbrudt af få krige. Men ikke en periode uden alvorlige trusler mod Danmark. Første halvdel af 1800-tallet var præget af spændinger mellem Storbritannien og Rusland, og som følge heraf så man fra dansk side - med Englandskrigene i levende erindring - truslen som enten et britisk eller russisk angreb mod Sjælland og København. Derimod så man ikke nogen trussel mod den jyske halvø. Dele af den danske helstat, hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, var medlemmer af Det Tyske Forbund. Det indebar, at forbundet overtog forsvaret mod det europæiske kontinent, men også at monarkiet blev forpligtet til at opstille et kontingent til den tyske forbundshær. Efter freden blev der lagt vægt på at opretholde Hærens kadrer og materiel, således at der kunne ske en genopbygning ud fra dette grundlag. Konkret kom Hæren til at bestå af to hoveddele med hver sin opgave. Den største blev placeret på Sjælland, hvor den skulle udgøre et korps rettet mod den trussel, man så her, mens en mindre del blev placeret i hertugdømmerne, hvor den primært skulle udgøre forbundskontingentet. I 1848 fejede en række revolutioner over Europa. De ramte også Danmark, der var en helstat med to nationaliteter, dansk og tysk. I årene forud var der opstået nationale spændinger mellem de to grup- Første Slesvigske Krig 1848-1851. ”Holdt! Hvem der?” En dansk patrulje støder ind i fjenden. (Litografi efter tegning af F.C. Lund, der var frivillig ved Hæren, 1849, Tøjhusmuseet). Hæren Resumé LEDER 400 ÅR og Fredericia Fæstning. En række forudsætninger for forsvaret af Danevirke var ikke opfyldt ved krigens udbrud, og som følge heraf rømmede Hæren stillingen få dage inde i krigen. I stedet trak man sig tilbage til Dybbøl og Fredericia. Ved Dybbøl blev der gennemført et langvarigt forsvar frem til den preussiske storm den 18. april. Krigen endte som et smerteligt dansk nederlag, der kom til at præge Danmark og danskerne næsten helt frem til nutiden. Anden Slesvigske Krig 1864. Danske forposter i ”kamp” ved Dybbøl by 10. marts. Der er tale om en opstilling for fotografen, der skal illustrere forpostkampen foran Dybbøl-stillingen. (Foto af Jens Petersen, Det Kongelige Bibliotek). per, og resultatet blev en langvarig, blodig og bitter borgerkrig, Første Slesvigske Krig 1848-1851. En krig der også hurtigt udviklede sig til en international konflikt. Den danske hær sejrede i krigens store slag, udfaldet fra Fredericia i 1849 og slaget ved Isted i 1850, men selvom sejrene havde meget stor moralsk betydning forandrede de ikke den politiske situation og kun i begrænset omfang den militære. Ingen af parterne kunne gennemtvinge en løsning, og efter diktat fra stormagterne blev helstaten formelt genoprettet. Preussen og Østrig. Den danske forsvarsplan byggede på erfaringerne fra Første Slesvigske Krig og indebar, at den danske landmilitære underlegenhed så vidt muligt skulle udlignes ved en defensiv krigsførelse på den jyske halvø blandt andet gennem befæstningsanlægs defensive styrke. Der var to led heri. Et korterevarende forsvar ved Danevirke-stillingen og et længerevarende ved Dybbøl-stillingen Efter Krigen 1864 blev der gennemført en ny hærordning, der tog udgangspunkt i erfaringerne fra de slesvigske krige. Hærens organisation blev styrket og udviklet. Ingeniørtropper var allerede i 1842 kommet til de tre ”klassiske”, der med den nye ordning fik de danske navne: Fodfolk, rytteri og artilleri. Hertil kom nu telegraftropper og forsyningstropper. Efter 1864 levede Danmark i et stadigt mægtigere Tysklands skygge, og dansk forsvar kom i høj grad i fokus i det politiske billede. Gradvist tog en ide om at samle alt forsvar i et befæstet København form. En idé der blev til virkelighed i årene fra 1885 til 1894, hvor Københavns nyere befæstning blev opført. Befæstningen blev fra starten et stridspunkt i det politiske liv, men den blev på trods heraf Krigsårene 1848-1851 betød store politiske omvæltninger. I 1849 blev der vedtaget en dansk grundlov. Grundloven sammenknyttede ret og pligt: På den ene side almindelig værnepligt og på den anden side politiske rettigheder. En vigtig paragraf i grundloven lød – og lyder - at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar.” Reelt lykkedes det aldrig at genoprette den danske helstat, og de nationale problemer blev stadig forværret. I 1864 kom Anden Slesvigske Krig, der blev en krig mellem Danmark og de to stormagter Telegraftropper i 1880’erne. Soldater fra Ingeniørregimentets telegrafkompagni under øvelse på Sjælland. Nye kommunikationsmidler - først telegraf, senere felttelefon og radio - betød fra anden halvdel af 1800-tallet en stadigt voksende forbedring i Hærens evne til at koordinere bevægelser og ildstøtte. (Foto, Tøjhusmuseet). ➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 7 Resumé Populært Hæren 400 KURSUS LEDER ÅR ➔ Københavns Befæstning i 1890’erne. Kystartillerister skyder med 29 cm kysthaubits fra søbatteriet Lynetten i den indre, ældre del af Søbefæstningen. Københavns Befæstning var hjørnestenen i dansk forsvar i en menneskealder. (Foto, Tøjhusmuseet). hjørnestenen i dansk forsvar og Hærens virke til efter Første Verdenskrig. 1914-1945: Verdenskrigene I 1914 udbrød der krig mellem de europæiske stormagter. Mange havde forestillet sig en kort, glorværdig krig, men Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 udviklede sig i stedet til en nærmest endeløs opslidningskrig. Krigen var blevet til en total krig. Efter Første Verdenskrig blev det forsøgt at skabe et nyt internationalt statsystem med FN’s forløber Folkeforbundet, der skulle sikre mod nye krige, men uden held. I 1939 brød Anden Verdenskrig ud og varede frem til 1945. Ved krigsudbruddet i 1914 blev der indkaldt en sikringsstyrke, der dels skulle sikre Hærens egentlige mobilisering dels sikre det befæstede København mod et overrumplende angreb. Sikringsstyrken nåede hurtigt op på over 60.000 mand, og den blev således en af Hærens største opgaver. Styrken blev reduceret i løbet af krigen, men bevarede alligevel et be- 8 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 tydeligt omfang. Den lange periode sled alvorligt på såvel de faste befalingsmænd som på de genindkaldte soldater. Både sikringsstyrken og Københavns Befæstning var medvirkende til, at det lykkedes Danmark at holde sig ude af Første Verdenskrig. Også efter Første Verdenskrig blev der lagt vægt på at opretholde Hærens kadrer og materiel, således at der kunne ske en genopbygning her ud fra. Samtidig blev det forsøgt at indhente verdenskrigens voldsomme udvikling på materielsiden, hvilket dog kun i nogen grad lykkedes. Første Verdenskrig 1914-1918. Sikringsstyrken under Første Verdenskrig er en af Hærens største opgaver. Billedet viser ”generalprøven”, alarmeringsøvelsen i 1913, her fra Sølvgades Kaserne i København. (Foto, Tøjhusmuseet). Hæren Resumé LEDER 400 ÅR efter besættelsen og til den lurende østvest konflikt mellem de allierede. 1945-1991: Anden Verdenskrig 1939-1945. Dansk panserværnskanon i stilling i sydkanten af Haderslev den 9. april 1940 umiddelbart før de fremrykkende tyske enheder ankommer. (Foto af Thy Christensen, Nationalmuseet, Frihedsmuseet). Som årene gik, blev det stadig sværere at få mål og midler til at hænge sammen. Fra politisk hold blev militære midler fra slutningen af 1920’erne tillagt en langt mindre rolle end under Første Verdenskrig. 1930’erne var en ressourcemæssig vanskelig periode for Hæren. Under Anden Verdenskrig lykkedes det ikke Danmark at holde sig uden for. I modsætning til Første Verdenskrig blev der efter udbruddet af Anden Verdenskrig kun truffet ubetydelige danske militære forholdsregler. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det kom til kortvarige kampe i Sønderjylland og på Sjælland, men regeringen besluttede som planlagt meget hurtigt at indstille modstanden. Fra politisk side valgte man en samarbejdspolitik over for besættelsesmagten. Hæren blev reduceret og senere samlet på Fyn og Sjælland. I løbet af de første besættelsesår vendte stemningen i befolkningen sig i stigende grad mod samarbejdspolitikken, og den blev umuliggjort af voksende modstandskræfter. Den 29. august 1943 gik regeringen af, og den reducerede hær blev overfaldet og interneret af besættelsesmagten. De internerede befalingsmænd og andre blev efter nogen tid frigivet, og en del blev dirigeret ind i modstandsarbejde. Dels i form af Den Danske Brigade i Sverige, som blev huset og udrustet af svenskerne, dels i form af illegale militære modstandsgrupper. Modstandsbevægelsen var præget af interne konflikter. En af de vigtigste var mellem de kommunistiske modstandsgrupper og de militære, der så med den yderste skepsis på hinanden; en konflikt der var tæt knyttet til en politisk konflikt om magten i Danmark Den Kolde Krig Befrielsesdagene i maj 1945 var præget af stor nervøsitet, da det længe var usikkert, om Danmark ville blive befriet fra vest eller øst, og hvilke konsekvenser det ville få. De militære modstandsgrupper og Den Danske Brigade satte sig tungt på de centrale politiske ”nøglepunkter”, og det demokratiske system blev genetableret. Samtidig blev der taget fat på en yderst vanskelig genopbygning af Hæren. Hærens organisation og personellets uddannelse var forsømt, og materielt stod man på bar bund. Men en række presserende opgaver måtte løses straks. Blandt andet bevogtning af tyske flygtninge og tidligere tyske anlæg, rydning af minefelter og meget andet. I de første efterkrigsår forhandlede de nordiske lande om et forsvarsforbund, men forgæves. I stedet valgte Danmark og Norge i 1949 under indtryk af den Hærens genopbygning efter 1945. Britiske panservogne og meget andet materiel spillede en vigtig rolle i opbygningen af Hæren efter befrielsen. Ikke mindst det tunge materiel blev brugt i opstillingen af Den Danske Brigade i Tyskland fra slutningen af 1940’erne. (Foto, Tøjhusmuseet). ➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 9 Resumé CIMIC i 400 VARDE ÅR ➔ stadigt skærpede koldkrig mellem øst og vest at tilslutte sig den vestlige alliance, NATO. Medlemskabet stillede krav om en betydelig militær opbygning, der blev udmøntet gennem den ambitiøse forsvarsordning 1950/1951. Men det åbnede også for våbenhjælp fra USA og Canada, hvilket blev af meget stor betydning for opbygningen. Hæren blev delt i en felthær, der skulle udgøre det forreste mobile landforsvar, og et regionalt forsvar der skulle udgøre et stedbundet lokalforsvar. Felthæren skulle på krigsfod bestå af et korps i hver af landsdelene, Østre Korps og Vestre Korps, hver på et antal divisioner samt korpstropper. Divisionerne igen af et antal regimentskampgrupper/brigader samt divisonstropper. Hertil kom Bornholms Værn, der skulle have brigadestørrelse og omfatte enheder af alle våbenarter. I begyndelsen af 1950’erne blev den første uddannelsestid sat op til 18 måneder for at muliggøre et egentligt beredskab af kampklare hærenheder. Det regionale forsvar bestod af otte regioner, hvis enhe- Koldkrigen. Infanteri sidder af pansret mandskabsvogn M113. Vognen blev sammen med kampvogne rygraden i Hærens pansring fra 1960’erne. Den blev anskaffet i et stort antal dels som amerikansk våbenhjælp dels indkøbt, og den gav kampenheder såvel som kampstøtteenheder evnen til at bevæge sig i terrænet under panserbeskyttelse. (Foto, Tøjhusmuseet). der dels blev opstillet af Hæren i form af lokalforsvarsbataljoner (infanteribataljoner) og dels af det nyoprettede hjemmeværn og primært i form af et meget stort antal hjemmeværnskompagnier. 1950’ernes hær var i høj grad en infanteritung, fodmarcherende hær. Men 1950’erne og 1960’erne blev rammen om en gennemgribende motorisering af Hæren, hvor såvel kamp- som kampstøt- I 1950’erne blev det danske forsvar integreret i NATOs kommandosystem. Det byggede på en fælles NATO-kommando for hele Europa, der skulle træde i funktion i krigstid, og et system af lokale kommandoer herunder. En dansk overgang til NATO-kommando krævede dog, at Folketinget traf beslutning herom. Derimod skulle det regionale forsvar forblive under national kommando. Den Kolde Krig 1945-1991. Luftværnsartilleri på øvelse i 1950’erne. Forsvarsordningen af 1950/1951 dannede grundlag for den formentlig største forsvarsopbygning i Danmarkshistorien. (Foto, Tøjhusmuseet). 10 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Den totale krig, der var virkeligheden under de to verdenskrige, blev i 1950’erne udgangspunktet for opbygningen af et dansk totalforsvar. Det skulle omfatte såvel det militære forsvar som civilforsvaret, alle former for civilt beredskab samt en række samfundsvigtige virksomheder og institutioner. Koldkrigen. Britiskbygget Centurion kampvogn leveret til Danmark som amerikansk våbenhjælp i 1950’erne. Våbenhjælpen fra USA og Canada var en vigtig forudsætning for den danske forsvarsopbygning under Den Kolde Krig. (Foto, Tøjhusmuseet). CIMIC i Resumé VARDE 400 ÅR teenheder i stigende grad blev motoriseret, hvilket muliggjorde en langt mere bevægelig krigsførelse. En forudsætning for dette var den samtidige udbygning af Hærens kontrol- og kommunikationssystemer med nye radioer og andet signalmateriel. Opbygningen i 1950’erne havde i høj grad erfaringerne fra Anden Verdenskrig som grundlag. Men i slutningen af årtiet gik tænkningen i retning af større pansring og mobilitet. Med forsvarsordningen 1960 blev der indledt en gennemgribende omorganisering af Hæren. Felthæren skulle nu på krigsfod primært bestå af seks panserinfanteribrigader, hvor kampvogne og pansret infanteri skulle udgøre kernen. I 1950’erne blev Vesttyskland medlem af NATO, og tyske militære enheder blev hurtigt en vigtig del af forsvaret af det dansk-nordtyske område. I 1962 blev der oprettet en dansk-tysk enhedskommando for NATO-styrkerne i Danmark og Slesvig-Holsten, der skulle føre styrkerne i krigstid. Med hensyn til landforsvaret blev Danmark delt i to, en kommando for landforsvaret af Slesvig-Holsten og Danmark vest for Storebælt og en kommando for Danmark øst herfor. De to kommandoer skulle i krigstid overtage den føringsmæssige rolle, som korpsene tidligere havde haft. Warszawapagtens militære opbygning i 1960’erne nødvendiggjorde et stadigt højere vestligt beredskab. I Danmark blev det udmøntet gennem forsvarsordningen 1973, hvor professionelle, fastansatte soldater skulle udgøre kernen i brigader og andre enheder. De professionelle soldater skulle styrke beredskabet og håndtere de stadigt mere komplicerede våbensystemer og materiel. Omvendt blev antallet af værnepligtige og deres uddannelsestid reduceret. De værnepligtige udgik helt af beredskabet, men skulle dog fortsat udgøre hovedparten af mobiliseringsstyrken. 1973-ordningen var i store træk gældende for resten af Den Kolde Krig, men i 1980’erne blev antallet af værnepligtige og deres uddannelsestid igen forøget, og stampersonellet blev koncentreret om de mest komplicerede våbensystemer og materiel. 1991-2014: De fjerne krige Efter Sovjetunionens og østblokkens sammenbrud brød flere af koldkrigens ”indefrosne” konflikter ud. I hjertet af Europa gik Jugoslavien i opløsning i en blodig borgerkrig. Danmark bidrog med styrker til FN’s fredsbevarende og fredsskabende indsats, og i 1992 blev der udsendt en dansk FN-bataljon til Kroa¬tien og efterfølgende styrker til en lang række internationale opgaver på Balkan. Deltagelse i FN-opgaver var ikke nyt for hæren. Den havde under hele Den Kolde Krig ydet en ganske stor og langvaring indsats i form af observatører og fredsbevarende styrker, om end disse operationer ikke havde samme belastende karakter, som dem hæren nu stod overfor. Det internationale samfund, med FN i spidsen, reagerede tøvende og usikkert på borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Men i løbet af 1990’erne blev kursen lagt om til en aktiv fredsskabende indsats med USA som drivkraft og NATO som udførende. En dansk FN-enhed kom til at spille en vigtig rolle i dette skift. I foråret 1993 erklærede FN seks områder i Bosnien for såkaldt ’sikre zoner’. De nordiske lande udsendte en nordisk FN-bataljon til at beskytte et af dem i Tuzla-området. Danmark bidrog i lyset af opgavens vanskelige karakter med en kampvognseskadron. Eskadronen blev den tungest bevæbnede FN-enhed i det tidligere Jugoslavien. Tuzla-området var i foråret 1994 under serbisk belejring og beskydning. Også den nordiske bataljon blev i en lang række tilfælde mål for bevidst beskydning og direkte angreb. Sent om aftenen den 29. april 1994 blev den danske kampvognseskadron sendt ud for at undsætte en svensk observationspost, der var under beskydning. Det skete på grundlag af en i forvejen forberedt undsætningsplan ’Plan Bøllebank’. Undervejs kom også eskadronen under alvorlig beskydning og åbnede ild mod de stillinger, beskydningen kom fra. Det udviklede sig til en to timer lang kamp, hvor der fra dansk side blev affyret 72 kampvognsskud. Kampen, der omgående blev døbt ’Operation Bøllebank’, blev omfattet af meget stor medieopmærk Træfningen ved Tuzla 1994. Der findes ingen billeder af selve kampen. Billedet her er taget nogle timer senere ved hjemkomsten til den danske lejr. Kampvognene genoplades med ammunition for hurtigt at være klar til ny indsættelse. (Foto, Hæren, Tøjhusmuseet). ➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 11 Resumé Efterspurgt 400 DCMÅR E Danske FN-lejre og poster kom under kraftig beskydning og blev direkte angrebet med tab til følge. En måned senere blev styrken (Hold 8) gennem flere dage tilsvarende fanget imellem de kæmpende parter og blev alvorligt ramt af kamphandlingerne. Den danske lejr Camp Dannevirke i Dvor blev den 18. september mål for direkte beskydning. Herunder blev en bunker ramt af en granat, der gennembrød den, hvorved flere soldater blev dræbt eller såret. Begivenhederne i september 1995 var medvirkende til, at NATO gradvist overtog ansvaret for operationerne i det tidligereJugoslavien med et betydeligt mere robust mandat. ➔ Kampene ved Dvor 1995. Danske FN-soldater i dækning i en bunker i lejren i Dvor. Lejren var under kraftig beskydning 18.-19. september 1995. Trods anstrengelserne for at holde humøret oppe fornemmes stemningen klart i soldaternes ansigter. (Foto, Hæren, Tøjhusmuseet). somhed, og de 72 skud gav genlyd verden rundt. Her var endelig det håndfaste svar, som mange havde sukket efter. Men også i Danmark gav de 72 skud genlyd. Nogle kaldte Operation Bøllebank et 1864 med omvendt fortegn. Nogle af de alvorligste begivenheder ramte danske FN-enheder i 1995, da den danske FN-styrke i Kroatien to gange blev ramt af kampe mellem de stridende parter. I august 1995 var den danske FNstyrke i Kroatien (Hold 7) gennem otte dage fanget imellem de kæmpende parter. Verden blev for alvor global efter Den Kolde Krig – på godt og ondt; terrorangrebene på USA den 11. september 2001 satte en ny dagsorden med krige i Afghanistan og Irak og terrorangreb i Madrid og London. Den nye dagsorden har betydet, at Hæren efter 2001 har deltaget i flere ”fjerne krige”, men også været med i opbygningen af et nyt nationalt totalforsvar. Efter angrebene på USA blev NATOs ”musketéred” for første gang aktiveret, og Afghanistankrigen. Task Force KBAR, den amerikansk-ledede kampgruppe af specialstyrker som Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps indgik i. (Foto, Hæren). 12 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Efterspurgt Resumé DCMÅR 400 E 2006 udkæmpede danske styrker således meget voldsomme kampe om landsbyen Musa Qala, og i 2007 deltog de sammen med allierede styrker i et angreb i Helmand-provinsen, hvor Taliban blev trængt ud af ’den grønne zone’ omkring Helmandfloden. De danske styrker var indsat blandt andet omkring den fremskudte lejr Armadillo. I de senere år er fokus i Afghanistan skiftet fra den direkte sikkerhedsskabelse med militære midler til den indirekte i form af uddannelse og træning af afghansk politi og militær. Hæren 2014 Irakkrigen. Dansk soldat sikrer under kampe i den irakiske by Al-Qurnah i 2004. Truslen fra fjendtlige snigskytter gør det nødvendigt at sikre i retning af alle mistænkelige bygninger. (Foto, Hæren). en bred koalition af lande angreb Al Qaedas baser i Afghanistan. Danmark bidrog ikke mindst med de danske specialstyrker, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps, der indgik i en amerikansk-ledet kampgruppe af specialstyrker. Efter den første Golfkrig i 1990’erne var forholdet anspændt mellem Saddam Husseins Irak og Vesten herunder ikke mindst USA. Efter 11. september 2001 blev forholdet yderligere forværret. I 2003 invaderede en amerikansk-ledet koalition Irak. Hæren deltog fra 2003 i stabiliseringen af Irak med en styrke, der blev indsat i det sydøstlige Irak som en del af de britiske styrker dér. Den konkrete opgave var at skabe sikkerhed som forudsætning for udvikling dels direkte gennem militær tilstedeværelse og dels indirekte gennem uddannelse af irakisk politi og militær. Der skete en forværring af den sikkerhedsmæssig situation i denne periode, hvor også danske styrker blev udsat for alvorlige angreb og danske lejre beskudt med raketter og og andre våben. Den danske styrke blev trukket hjem i 2007, og opgaverne blev overdraget til irakiske styrker. Også i Afghanistan har Hæren deltaget i stabiliseringen med den konkrete opgave at skabe sikkerhed som en forudsætning for udvikling. Først i form af små ”genopbygningsenheder”, men senere med en større styrke i den sydlige, uroplagede Helmand-provins i samarbejde med de britiske styrker. Indsatsen i Afghanistan har budt på de hårdeste kampe i Hærens nyere historie. I Det er planlagt, at de sidste danske styrker skal forlade Afghanistan i 2014. Bag sig har Hæren siden begyndelsen af 1990’erne en række hårde kampe og alvorlige begivenheder, der har medført smertelige tab samt mærket mange soldater og pårørende dybt. Men det er også en professionel, kamperfaren hær og internationalt respekteret hær, der fejrer 400 års jubilæum i 2014. Umiddelbart er der ikke noget, der peger på, at den sikkerhedsmæssige situation og det trusselsbillede, vi kender i dag, vil ændre sig. Men omvendt er de foregående 400 år præget af en næsten altid uforudsigelig udvikling. At være klar til det uforudsigelige bliver hærens udfordring i de kommende år. Og de to regimenter fra 1614? Ja, de ”lever” faktisk endnu, sammenlagt med en lang række af de andre regimenter fra de 400 års historie. Sjællandske Kompagni af Skånske Infanteriregiment blev stammen til det senere Sjællandske Livregiment, som i dag er en del af Gardehusarregimentet. Og Fynske Kompagni af Jyske Infanteriregiment blev stammen til det senere Fyenske Livregiment, som i dag er en del af Jydske Dragonregiment. Afghanistankrigen. Danske soldater under de hårde kampe ved landsbyen Musa Qala i 2006. Opgaven begyndte som en undsætning af de britiske styrker her, men blev hurtigt til hårde kampe for ikke at blive løbet over ende. (Foto, Hæren). Man kan læse meget mere i den bog om Hærens historie fra 1614 til 2014, der bliver udgivet senere på året. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 13 TERMA ØNSKER HÆREN TILLYKKE! Terma ønsker Hæren tillykke med 400 års jubilæet med tak for godt og udviklende samarbejde. Vi er klar til nye opgaver! www.terma.com CAESAR ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK 14 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 International DELTAGELSE Udviklingen i vores deltagelse i internationale operationer: Frem mod robusthed, forståelse for virket, et helhedssyn samt godt materiel er nøgleordene Erfaringerne fra de hårde missioner betyder, at vi står med en professionel og erfaren hær, der er klar Af Michael Lollesgaard generalmajor, chef for Danske Division Indsættelsen på Cypern fra 1964 var vigtig, men den var dog ikke i samme grad som senere indsættelser forudsætningsskabende for professionaliseringen af Hæren. Det startede i 1992 med deployeringen af en bataljon i Krajina i Kroatien i rammen af FN-missionen, UNPROFOR (United Nations Protection Force). Transformationen af den lidt statiske koldkrigs hær til den nuværende hær blev kick-startet af Jugoslavien-krisen, og de efterfølgende godt 20 år i Hæren blev præget af en konstant udvikling af forberedelser forud for deployering samt øget politisk forståelse for i alle sammenhænge at give soldaterne de bedst mulige betingelser for at virke. Evolutionen i professionaliseringen skete ikke gennem markante enkeltbegivenheder. Den var snarere et resultat af en konstant udvikling baseret på en fornuftig erfaringsudnyttelse og en gradvis stigende folkelig opbakning og erkendelse af det militære redskabs anvendelighed og behov. Udvikling på alle niveauer Ser man på operationsmiljøets udvikling i vores indsættelser fra 1992 til i dag, kan man hævde, at der har været en stigende intensitet og en forøgelse af kompleksiteten. Vi har således kontinuerligt skullet udvikle vores evne til at håndtere de voksende udfordringer, hvilket på mange måder medførte – i modsætning til koldkrigstiden - at organisationen ’Hæren’ ikke kunne stå stille. På alle niveauer har der skullet udvikles, optimeres og tænkes nyt for at opnå den bedst mulige opgaveløsning under anvendelse af et netop tilstrækkeligt ressourceforbrug og – ikke mindst – med færrest mulige tab. Selv om mange af vores soldater har dystre minder om vanskelige situationer under den fredsbevarende/fredsskabende indsats på Balkan i 90’erne, så tror jeg, at de fleste vil være enige i, at den ultimative udfordring for Hæren har været relateret til indsættelserne i de meget komplicerede oprørsbekæmpelser i Irak og Afghanistan. At gennemføre kamp mod en fjende, der skjuler sig i civilbefolkningen har givet os dyrekøbte erfaringer, men har også for det involverede personel været ekstremt udfordrende og stillet krav om en daglig ”tænken ud af boksen”. Fokus på enkeltmand Jeg var kompagnichef på tidspunktet for udsendelse af de første hold til Balkan, og nu er jeg ansvarlig for certificering af vores kontingenter til udsendelse i de internationale operationer. Hvad er egentlig forskellen på Hæren i dag og dengang? Der er selvfølgelig rigtigt mange, men jeg vil først og fremmest pege på vores sol- dater. Hvor vi I 1992 primært uddannede enheder til en stor mobiliseringshær, har vi i dag et anderledes fokus på enkeltmand, både hvad angår hans generelle uddannelse, kompetencer og materiel. Øget interesse og bevågenhed Vi har øget offentlighedens og pressens adgang til at besøge vores enheder og soldater på mission, og der er stor bevågenhed over for selv de mindste detaljer i vores indsats. Det stiller krav til alle i organisationen, og den lidt slidte frase om ’ den strategiske soldat’ har fortsat voldsom relevans. Når en enkelt mands handling kan have strategisk konsekvens, så skal vi råde over veluddannede soldater, der forstår sammenhænge og er i stand til at operere og agere i det komplekse miljø, hvor det er vanskeligt at skelne ven fra fjende. Målrettet Vægten på enkeltmandsuddannelse og soldatens udrustning har højnet hærens kvalitet. En større robusthed, forståelse for virket og et helhedssyn kombineret med godt materiel springer i øjnene. Hertil skal nævnes, at træning til indsættelse i krig naturligvis giver en indre motivation i erkendelsen af, at hvis man ikke er 100 procent fokuseret, så kan man risikere at dø. Denne målrettethed har gennem de seneste mange år præget Hæren, og den skal vi bygge videre på. Meget stærke ledere Gennem en stærk officersuddannelse har vi formået at udvikle endog meget stærke ledere til de lavere niveauer. Delingsføre➔ Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 15 GDELS congratulates the Danish Army on its 400 year anniversary! We are happy to have been part of your history for the last two decades. DURO EAGLE PIRANHA 3 We are proud of walking by your side and are ready to remain your partner. EAGLE ASCOD PIRANHA 5 gdels.com Defense Solutions for the Future 20131007_188x130_ HAEREN.indd 1 16 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 10.10.13 09:18 International DELTAGELSE ➔ ren har været krumtappen i vores indsæt- telser, idet de små leds kamp har været udgangspunktet for de daglige operationer. Jeg rødmer ikke ved at hævde, at vi har nogle af de dygtigste junior-officerer i NATO. Uddannelsen på Hærens Officersskole er eftertænksomt udviklet i takt med de stigende krav, og Hæren råder nu over et korps af rigtig dygtige unge officerer, som med grundlag i flere udsendelser vil sikre, at det operative fokus fortsat kan fastholdes. Der er sket en betydelig udvikling fra UNPROFOR til ISAF i Afghanistan. Delingsføreren skal nu kunne håndtere en hel suite af kapaciteter gående fra observatører, små droner, ingeniører, sanitetsfolk, anden logistik til elektronisk krigsførelsesmateriel osv. Delingsføreren råder således over materiel, som man tidligere ikke havde under brigadeniveauet, og, ja, det er ikke udsædvanligt, at der er 10-12 kaldetal på radionettet. En stor mundfuld for en ung officer – men på grund af deres uddannelse håndterer de det glimrende. Ændringer i mandaterne Ved deployeringen til UNPROFOR var vores enheder opflasket med og trænet til den ”nordiske” ånd fra de fredsbevarende indsættelser, hvor en neutral opførsel i forhold til de stridende parter var den fremherskende tilgang. Det var i overensstemmelse med grundideen i de etablerede FN-mandater efter kapitel 6 i FN’s Charter om fredsbevarende operationer, hvor der var et begrænset ønske eller mulighed for indblanding også i forhold til mulighederne for at skride ind, hvis basale menneskerettigheder blev overtrådt. Det medførte en delvis reaktiv tilgang til løsning af opgaverne, da man ikke besad tilstrækkelige beføjelser til at gennemtvinge en løsning eller reagere på åbenlyse forbrydelser. Der findes fortsat mange soldater i den danske hær, som har været indsat på Balkan, i Irak og i Afghanistan, og i lighed med sloganet ”Aldrig mere en 9. april”, går der blandt dem et tilsvarende slogan: ”Aldrig mere kapitel 6”. Gennem de robuste mandater, som vi har haft i Irak og Vi råder over veluddannede soldater, der forstår sammenhænge, og som er i stand til at operere og agere. Vægten på enkeltmandsuddannelse og soldatens udrustning har højnet hærens kvalitet. Afghanistan, og gennem vort samarbejde med især den britiske hær i samme områder, er der oparbejdet en god kampånd, og vores soldater er modige og robuste. Vi tænker os om – men vi stikker ikke op for bollemælk! Eget ansvarsområde Hjemtagelsen fra Afghanistan af Hold 12 i august 2011 var en lidt overset, men en meget markant begivenhed for Hæren, idet den markerede afslutningen på næsten 50 års udsendelse af en bataljon med opgaveløsning i relation til et eget tildelt ansvarsområde. Når man har et helhedsansvar for et givet område, øges kravene på alle måder til de rådige kapaciteter og det generelle uddannelsesniveau – stærkest eksemplificeret i vort ansvar for området omkring Gereshk i Helmand i Afghanistan. Nu alle opgaver Vi har nu ikke længere ”ansvar for land” ude i den store verden, og vi skal i gang med at forberede os til i princippet alle typer opgaver i alt terræn. Vores 50 år med en bataljon indsat i mission - heraf godt 20 år i meget krævende missioner - har som beskrevet på mange måder efter- ladt os med en professionel og af vores strategiske partnere eftertragtet hær. Vi tør, og vi kan! Men alt er naturligvis ikke rosenrødt. Vi har lidt mange tab og haft mange skader, både fysiske og psykiske, og dem skal vi vide at støtte og behandle ordentligt. Udviklingen er gået hurtigt, og vi har på mange områder ikke helt fordøjet erfaringerne. Erfaringsoverdragelse fra hold til hold skal nu erstattes af en mere konsolideret doktrinudvikling, således at vores udvikling rent faktisk dokumenteres. Klar til alt Der er ikke langt fra selvtillid til selvtilfredshed. Den helt store udfordring for os alle i Hæren i de kommende år vil blive at opretholde det professionelle niveau med et mere generelt fokus. At være klar til alt er langt mere krævende end ’kun’ at skulle forberede os til en igangværende kendt mission. Vi skal have aflært de meget Afghanistan specifikke procedurer, og vi skal igen tænke bredere end oprørsbekæmpelse. I 400-året for Hærens oprettelse står vi dog med en professionel og erfaren hær, der er klar. Det skyldes ikke mindst erfaringerne fra de hårde missioner fra 1992 til 2014. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 17 Sarajevo 1992 Sarajevo 1992 – paradoksernes paradis Den store demonstration den 5. april 1992 startede fredeligt, men det ændrede snigskytterne på Hotel Holiday Inn. En dansk officer oplevede situationen under FN og EU på nærmeste hold, og han skrev dagbog, som gengives i uddrag her Af Erik Schwensen, oberstløjtnant, chef for Uddannelses- og Øvelsesafdelingen ved staben i Telegrafregimentet Erik Schwensen var i starten Military Assistent for Chief Operations. Senere for Chief of Staff, den danske oberst Sven Harders. Desuden var han projektofficer for Air Lift Operations Sarajevo. For den danske hær medførte starten af UNPROFOR-operationen i det tidligere Jugoslavien i marts 1992 flere paradigmeskift. Paradigmeskift der tvang hæren til at rykke længere væk fra koldkrigstidens endimensionelle og frontlignende krigsførelsessvøbe over mod et fuldspektrumsperspektiv og en stor multinationalitet, hvor alle former og operationstyper var i spil over alt på samme tid, og hvor evnen til at forblive upartisk (impartiality) over for alle parter i konflikten skulle stå sin prøve både militært og politisk. Hvorvidt det lykkedes, vender jeg tilbage til. Succes i starten På baggrund af fredsaftalen mellem de stridende parter og det tilhørende FNmandat iværksatte ca. 40 nationer fra marts 1992 deployering af deres bidrag 18 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 til det tidligere Jugoslavien. Enhedernes forkommandoer mødtes i Beograd og blev derfra deployeret ud til de fire UNPAer (United Nations Protected Areas) og hovedkvarterets position i Sarajevo. Målet var at bevare freden og beskytte befolkningen, indtil der forelå en politisk løsning. Ansvaret var todelt, hvor FNoperationen havde det militære ansvar, og EF havde det overordnede politiske ansvar for løsningen af konflikten. Dette skulle vise sig at blive den måske allerstørste udfordring for missionen på lidt længere sigt. Ser vi alene på FN-operationens militære del, skabte UNPROFOR en række indledende succeser i løbet af de første seks måneder: •Det lykkedes at nedbringe de daglige skudepisoder fra ca. 1500 til ca. 10 i hele operationsområdet. •Det lykkedes dermed at holde freden og gennemføre to af tre hovedfaser af den såkaldte VANCE-plan. Fase 1 bestod i at etablere UNPAerne. Fase 2 bestod i en demilitarisering og tilbagetrækning af de stridende parter over fire delfaser: 1) Artilleri og kampvogne skulle være 30 km fra ZOS (Zone of Separation), 2) Antitank, luftværn og pansrede mandskabsvogne10 km fra ZOS, 3) Infanteri 5 km fra ZOS) og 4) Minerydning. I 3. fase og sidste fase skulle civilbefolkningen vende tilbage til UNPAerne. •Det lykkedes også at oprette et hovedkvarter, der trods fire flytninger i de første fire en halv måned, fire mandatudvidelser og et budget på Sarajevo 1992 godt 4 mia. danske kroner, forblev funktionsdueligt og blandt andet gennem sin multinationalitet opnåede gode resultater. Gode resultater blev også skabt gennem samarbejde med FN-politistyrken og FN- og EUobservatører lokalt, heriblandt mange fantastisk dygtige, danske politifolk og officerer. •Det lykkedes at opnå et godt multinationalt samarbejde mellem nationer, der få år før – siden anden verdenskrig – havde stået over for hinanden som indædte militære modstandere som medlemmer af den nu opløste Warszawapagt og NATO og andre kombattanter rundt om i verden. Her tænker jeg specielt på Polen, Rusland, Ukraine og andre østeuropæiske lande samt Argentina og flere andre. •Det lykkedes også på syv dage først i juli 1992 at skabe en luftbro med henblik på at brødføde den 380.000 store indespærrede befolkning i Sarajevo, og primo september landede fly nr. 1000 (ca. 20 C-130 fly om dagen), og da var det lykkedes at fordele ca. 11.000 tons fødevarer og vand. •Det lykkedes også at rydde og fjerne ca. 300.000 miner fra krigszonerne i de første seks måneder. tionen gik fredeligt forbi, og vi fortsatte arbejdet indtil ca. klokken 15. Pludselig hørte vi skud fra centrum af byen og vidste egentligt med det samme, hvad der var sket. Snigskytter fra Hotel Holiday Inn havde dræbt 4-7 og såret ca. 50 mennesker: Herefter fulgte stormen på hotellet, hvorfra vi dagen før havde evakueret de sidste officerer og politifolk. Senere kom besættelsen af parlamentet.Fra den dag har meningsløsheden med denne konflikt stået mig helt klar. Sarajevo oplevede en borgerkrigs værste rædsler med snigskytternes koldblodige og tilfældige nedskydninger, og vi oplevede en endeløs række af brudte aftaler mellem parterne, som igen førte til nye krigshandlinger. Ingen parter holdt sig tilbage, og intet middel forblev ubrugt. Hvad lærte vi? Vi kom som Peace Keeping Force til et land, som endnu var midt i en kompleks borgerkrig. Det stod mig klart, at ingen af parterne egentligt var ”klar og trætte nok” til at slutte fred. Samtidigt stod det mig også klart, at beslutningen om at adskille det militære (FN) og politiske (EF/EU) ansvar var forkert ikke mindst i lyset af uenigheden blandt de europæiske lande, som ikke bar meget præg af FN-pagtens mantra om at ”be and stay impartial”. Vi lærte også meget om, hvad der er muligt trods begrænsede mandater og ressourcer samt manglende politisk vilje, og vi skabte en række markante succeser, der stadig huskes i Sarajevo. Den danske hærs udfordring blev og er stadig at udvikle evnen til at lære af tidligere og igangværende indsættelser, så succeserne gentages, og resten lader vi ligge. UNPROFOR-operationen genlærte os, som mange før og efter os, at hvis vi indsætter militæret i en konflikt, så kræver det fra starten af operationen en ubetinget overbevisende, politisk EXITstrategi, så vi bliver endnu bedre til at måle vores succeser. Så kom april 1992 I de første uger af UNPROFOR-operationen var Sarajevo stadig en relativt rolig by, men den 5. april 1992 ændredes situationen markant, som jeg har valgt at beskrive gennem et uddrag fra min dagbog. 5. april 1992: Den startede som en normal arbejdsdag. Op klokken seks. Under morgenmaden hørte jeg, at to politifolk var blevet dræbt aftenen før i Ilidza. 1430 kunne jeg fra kontorvinduet se den senere berømte demonstration gå fredeligt forbi. Voksne og børn i mellem hinanden i en fredelig demonstration for fred i Bosnien-Hercegovina. Mens oberst Harders og jeg kiggede på demonstrationstoget talte vi blandt andet om sandsynligheden for snigskytter fra et af hustagene. Demonstra- Ingen parter holdt sig tilbage, og intet midd el forblev ubrugt under de mange krigshand linger. 19 Fredsskabende KAMPVOGNE Fredsskabende kampvogne Gennemførelsen af Operation Bøllebank på Balkan i 1994 havde en langt større virkning, end man skulle tro Af Lars R. Møller, oberst, afdelingschef for internationale operationer i Forsvarskommandoen. Indsættelsen af kampvogne på Balkan blev kun mulig, fordi daværende forsvarsminister Hans Hækkerup og daværende forsvarschef general Jørgen Lyng var stædige folk med en vision. Krigen på Balkan var meget brutal, og de stridende parter anvendte alle former for våben herunder store mængder krumbanevåben. Det danske forsvars ledelse ønskede derfor at introducere det bedst pansrede og mest slagkraftige våbensystem, vi havde, nemlig kampvogn Leopard 1A5. Ikke til nytte, men succes Man skulle tro, at FN med missionen UNPROFOR med kyshånd ville have sagt ja tak til kampvognene, der skulle indgå i den nordiske bataljon NORDBAT-2, men sådan forholdt det sig ikke. Både fra FN-bureaukratiet i New York og fra adskillige styrkechefer var der modstand. De samme argumenter blev anvendt af modstanderne, da hæren introducerede kampvogn Leopard 2 i Afghanistan i 2006. Fuldstændig de samme argumenter: De ville eskalere krigsførelsen, de var for tunge og krævede for meget vedligeholdelse og så videre. 20 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Kampvognene har vist deres værdi, men oprindeligt var der mange modstandere af at indsætte dem i de fredsskabende missioner. Det var tankevækkende, at da kampvognene rent faktisk blev en succes, var alle pludselig blevet forsynet med en kraftig erindringsforskydning. Det bliver spændende, om vi ser samme reaktionsmønster, når vi trækker kampvognene hjem fra Afghanistan. Bøllebank Den bedste kendte episode med kampvogne foregik i april 1994, og jeg tillader mig at låne lidt uddrag fra min egen bog om Operation Bøllebank: ”Granaten slog ned i huset 50 meter til venstre for vejen, hvor vi netop havde skænket os en kop kaffe efter koordineringen af aftenens operation. Vi var nogle sekunder forinden blevet advaret af en hvæsen og hylen i luften, men kunne dårlig tro på, at de bosniskeserbere ville beskyde en samling oplyste hvide køretøjer tydeligt markeret med blå flag. Sprængstykkerne og det meste af lufttrykket blev fanget af husets vægge, så ingen af os kom til skade, men huset ophørte med at eksistere præcis den fredag den 29. april 1994 klokken 2315. ”Carsten sluk lyset! Fremad uden brug af hvidt lys. Iværksæt!” Ordren afstedkom straks betydelig aktivitet, og to kampvognsdelinger, chefkampvognen, observatør-PMV’en og bataljonens fremskudte kommandostation iværksatte hver deres bevægelser, der få øjeblikke efter resulterede i en fremrykning mod vores truede observationspost TANGO 2. Dette var starten på en aften som alle, der var med, aldrig vil glemme. Det var ligeledes ouverturen på en episode, der ville gå verdenen rundt. Starten ”QL1 her er VL2, nedkæmp panserværnsstillinger. Her er BQ indforstået slut. Her er QL1 indforstået slut.” Disse ordrer var alt, hvad der skulle til for at iværksætte den vel mest omtalte episode som dansk forsvar har været med til i efterkrigstiden. Den der senere er blevet kendt som Operation Bøllebank. Kaldetallene var svenske, idet QL1 betød Carsten Rasmussen, der var chef for den danske eskadron (DANSQN, hold 2), der indgik i den svensk-danske bataljon NORDBAT 2, VL2 var næstkommanderende in casu undertegnede for NORDBAT 2, og BQ var 2. kampvognsdeling under ledelse af en midlertidig udnævnt premierløjtnant Erik Kirk. Operation Bøllebank var blot et af mange kodeord for de undsætningsplaner, som eskadronen planlagde for alle NORDBAT 2’s observationsposter, og sandt at sige ville vi nok havde anvendt et andet ord, hvis vi havde vidst, hvilken ballade operationen gav over hele verden. Forberedelserne Vi var heldige. Det var et typisk tilfælde af at have det rigtige hold af kompetente, fuldtids professionelle soldater på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt. Kaldetallene var svenske, men den grundlæggende uddannelse var dansk foretaget tilbage i Danmark i rammen af Jydske Dragonregiments I Panserbataljon og under den missionsorienterede uddannelse, der foregik fra 1.januar til marts i 1994. Fredsskabende KAMPVOGNE lager- og finanstræk (det hed det i de gode gamle dage), hvilket resulterede i meget tilfredsstillende vilkår med hensyn til midler til kørsel, skydning og øvelsesvirksomhed. Havde vi ikke haft det, ville vi ikke kunne have gennemført Operation Bøllebank på den måde, som den reelt blev gennemført. Resultatet af denne grundlæggende rutinering af enkeltmand og senere forcerede uddannelse med vægten på håndværket først på vognen og senere på delingen og underafdelingen så vi i Bosnien Højt niveau I forvejen var uddannelsesniveauet rimelig højt i bataljonen, og dette er ikke skrevet som noget selvpromoverende fis, idet æren i høj grad skal tilskrives underafdelingernes egne befalingsmænd og de menige soldaters professionelle holdning. Specielt var uddannelsen i 1. eskadron meget høj. Eskadronens grundstamme var en gammel to-årseskadron, som det var lykkedes at holde sammen, hvorfor svendene kendte hinanden og deres materiel på en måde, jeg ikke har oplevet siden. Forud for udsendelsen i 1994 havde vi stort set ingen restriktioner og væsentlige mangler i forbindelse med uddannelse. Hverken i HOD ønsker Hæren tillykke med de 400 år Venlig hilsen Bent Fabricius Formand Hovedorganisationen af Officerer i Danmark – www.hod.dk Som i Holstebro Efter den indledende ordre til eskadronen om at iværksætte ildåbning foregik tingene som på vores øvelser hjemme i Holstebro. Alle vogne indgik på samme net, så alle kunne følge med i operationen. Kun en meget professionel enhed evner at køre på ét net under almindelig øvelsesvirksomhed hjemme, men at gøre det under reelle vilkår kræver utrolig meget og er resultatet af en omfattende uddannelse, og resultatet kunne høres over radioen den aften. Det kunne ikke have været gjort bedre – ej heller under en almindelig øvelse hjemme i Danmark. Operationen demonstrerede de egenskaber, man altid har tilskrevet dragoner: Dristighed, om nødvendigt hensynsløshed og hurtigt anvendt dygtighed. Resultatet Resultatet er almindelig kendt. Observationsposten blev undsat, vi led ingen tab, Fra adelens officerer til moderne krigere Gennem de første 300 år var Hæren en væsentlig del af Danmark og Hertugdømmerne. Hæren satte sit præg på det danske samfund under såvel krig som fred. Når kongen besluttede at gå i krig mod fjenden var det vigtigt at sikre sig en loyal felthær af udenlandske soldater og hvervede, danske officerer. Det var Christian den Fjerde, der tvunget af økonomiske grunde den 17. november 1614 besluttede at oprette en national milits på 4000 mand fodfolk. Grundstammen var men desværre mistede mange bosniske serbere livet, da operationen løb af stablen. Efterfølgende var de bosniske serbere meget naturligt ikke glade for personel fra NORDBAT 2 i almindelighed og danskere i særdeleshed, men omvendt tør jeg hævde, at en del af den respekt, der omkranser danske enheder på Balkan, skyldes de 28 mand, der var med i den aftens operation. Enhver, der kender og har læst beretningen fra den efterfølgende eskadron på Hold 3, fra Prinsens Livregiment, om denne eskadrons indsættelse i Operation Amanda i efteråret 1994 vil kunne finde de samme elementer, som indgik i Operation Bøllebank. Sikkerhed i betjening af materiellet som følge af en grundlæggende og omfattende rutinering af uddannelsen. Doktrin omlagt Udover at operationen bevirkede, at vi ikke mistede nogen på observationsposten TANGO 2, så betød den også, at FN omlagde organisationens doktrin. Allerede i 1995 udsendte man et supplement til FN-doktrinen (der var udkommet i 1992 som en Agenda for Peace), og man begyndte samtidig at anvende robuste enheder, der også kunne slås, hvis det blev nødvendigt, så uden at overdrive havde dragonernes indsats den aften en langt større virkning, end man umiddelbart skulle tro. to permanente regimenter, hvor soldaterne blev udskrevet blandt selvejere og krongods, nemlig Sjællandske Kompagni af Skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) og Fyenske Kompagni af Jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment). Med indførelsen af en egentlig officersuddannelse i starten af 1700-tallet fik hæren grundlaget for et officerskorps, som med årene udviklede sig fra “adelens officerskorps” til i dag, hvor den moderne officer karakteriseres ved at være uddannet som kriger, diplomat og administrator. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 21 Kosovo i FLAMMER Kosovo i flammer Tre druknede børn i marts 2004 betød, at den danske bataljon blev forstærket med 100 mand fra Danmark i løbet af et døgn Af Lise Nybæk major, Hærens Operative Kommando Fra 1999 til 2014 har hæren udsendt soldater til Kosovo, og urolighederne mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere har været mere eller mindre intense i perioden. I februar 2004 drog Hold 10 af sted på noget, der lignede en relativ fredelig mission, hvor der ventede væsentlige, men rutineprægede opgaver. Men situationen på Balkan er uforudsigelig og kan ændres som ved et trylleslag. Dette skete også for Hold 10 få uger efter ankomsten til Kosovo. Tre druknede Den 16. marts faldt tre kosovo-albanske børn i floden Ibar ved den kosovo-albanske by Cabra og druknede. Der opstod hurtigt rygter i civilbefolkningen om, at det var den kosovo-serbiske befolkningsgruppe, der havde jaget børnene i floden. Hele aftenen og natten var den danske bataljon indsat i en intens eftersøgning af børnene. På dette tidspunkt var der endnu ingen tegn på, at episoden ville få de alvorlige konsekvenser, som den gjorde. Den efterfølgende dag – 17. marts 2004 – blev der gennemført demonstrationer som reaktion på de tre børns skæbne. Demonstrationerne førte i løbet af få timer til et massivt kosovo-albansk angreb på Austerlitzbroen i Mitrovica. De få politifolk, der forsøgte at hindre angrebet, blev hurtigt løbet over ende, og en regulær kamp mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere brød ud. Hurtig indsats Den danske bataljon blev hurtigt indsat i området for sammen med de franske enheder at få situationen under kontrol. De danske soldater brugte tåregas, og i løbet af nogle timer var kosovo-albanerne drevet tilbage fra broen og en vis kontrol over situationen opnået. Imidlertid havde urolighederne i løbet af eftermiddagen spredt sig til hele Kosovo. Historiske kirker og klostre blev brændt ned, og kosovo-serbere i hele området måtte flygte over hals og hoved. I de følgende dage fortsatte urolighederne over hele Kosovo, og situationen i det danske område var særdeles anspændt. Den danske bataljon var indsat med alle soldater for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb. De danske soldater udgjorde en menneskelig skillelinje mellem parterne og blev udsat for skud fra snigskytter, kast med håndgranater og trusler mod den danske lejr Camp Olaf Rye. På trods af dette undgik den danske bataljon tab. Men de mange sikringsopgaver, der skulle løses i døgndrift og den konstante trussel om nye overgreb på civilbefolkningen og angreb mod soldaterne, betød, at kampkraften hos soldaterne var ved at blive tyndslidt. Demonstrationen på Austerlitzbroen startede fredeligt, men udviklede sig til en regulær kamp, inden parterne blev skilt ad. 22 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Kosovo i FLAMMER Ønske om forstærkning Den betydeligt forværrede situation fortsatte, og den 19. marts anmodede chefen for den danske bataljon om at blive forstærket med henblik på at få afløsning og hjælp til det stærkt øgede antal opgaver. Hurtigt blev det besluttet at sende et forstærkningsbidrag til den indsatte bataljon. Med ganske kort varsel blev 96 soldater forberedt udsendt til det uroplagede Kosovo for at hjælpe Hold 10 med at opretholde sikkerheden i det danske område. Udover et infanterikompagni fra Jydske Dragonregiment blev også soldater fra Jægerkorpset og Electronic Warfare-kompagniet deployeret. Soldaterne fik et meget kort varsel forud for deres udsendelse. Mange blev først spurgt dagen før afrejsen, om de kunne rejse til Kosovo. Hos Jydske Dragonregiment var der 108 soldater, der straks meldte sig, men regimentet skulle kun bruge 77 af dem. Mange af soldaterne var lige kommet hjem efter en udsendelse til Irak, men de havde ikke noget imod en ekstra tur, da de alle var klar over, at situationen i Kosovo var dramatisk. Dagen efter Allerede den 20. marts fløj den første del af forstærkningsbidraget til Kosovo, og soldaterne landede i missionsområdet lidt over et døgn efter, at bataljonen havde bedt om forstærkning. Straks efter at forstærkningsbidraget var ankommet til det danske område, blev soldaterne indsat til afløsning af Hold 10, til bevogtning af den danske lejr og Forstærkningsbidraget fra Danmark på 100 mand nåede frem til Kosovo lidt over et døgn efter, at bataljonen havde bedt om forstærkning. til at sikre situationen ved de to klostre (Sokolista og Devic klostret), som lå i det danske ansvarsområde. Afsendelse af forstærkningsbidraget på 100 mand efter blot et døgns forberedelse viste på den mest fornemme vis, at hæren er i stand til med endog meget kort varsel at samle den nødvendige styrke og få den sendt til et missionsområde. Under kontrol Den 21. marts blev de druknede børn begravet, og urolighederne i Kosovo begyndte at aftage. Forstærkningsbidraget var indsat i det danske område i to uger til støtte for bataljonen. Derefter var situationen så meget under kontrol, at det kunne vende hjem til Danmark igen. Resten af tiden for Hold 10 i Kosovo bød på alt andet end rutinemæssige opgaver. Der var fortsat alvorlige spændinger mellem kosovo-albanerne og kosovo-serberne i området. Bataljonen havde travlt med at genetablere sikkerheden efter marts-urolighederne, og dette arbejde fortsatte også på Hold 11. Siden marts-urolighederne i 2004 har situationen i Kosovo været forholdsvis stabil. Skiftende hold har løst opgaven med at opretholde sikkerhed i området. I takt med at situationen er blevet roligere, er antallet af danske soldater udsendt til Kosovo gradvist blevet reduceret. I øjeblikket har hæren en deling indsat i Kosovo. REN HÆ 1614 Jubilæet i øjenhøjde Der er ved at blive fremstillet en plancheudstilling, så man kan få et indtryk af de 400 år med Hæren. Her vil man kunne se billeder, læse om Hærens historie og få sig et overblik over de mange, spændende begivenheder. Man 2014 kan også få et eksemplar af særnummeret af HÆREN, der 40 0 ÅR fortæller om Hæren gennem 400 år. Plancheudstillingen vil kunne rekvireres af tjenestesteder, foreninger og organisationer, så den kan indgå som en naturlig del af de lokale arrangementer. I forbindelse med plancheudstillingen udleveres der blandt andet et klistermærke til bilen og en køleskabsmagnet med jubilæums-logoet. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 23 Ind i IRAK Hold 1’s sidste tid i Irak var præget af et positivt samarbejde med lokalbefolkningen. Ind i Irak: Engagement, pionerånd og en god portion danskerheld gav succes Vi havde helt konkret lært tre ting, da vi som Hold 1 i Irak kunne se tilbage på fire måneders militær indsats Af Kaj-Ivan Bæk journalist - Vi skal gå robust ind, vi skal have en helhedsorienteret tilgang til opgaven, og vi skal medinddrage irakerne, så det er dem selv, der løser deres egne problemer. Sådan konkluderer Michael Bach Jensen, der i dag er oberst og chef for 2. Brigade. Dengang i 2003 var han stabschef på Hold 1, og denne artikel blev oprindeligt bragt i Forsvarsavisen nr. 1 i 2012. 24 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Ud over de tre lessons learned havde holdet også nogle aha-oplevelser med klimaet, irakernes mentalitet og et meget sparsomt efterretningsbillede. Ved ankomsten fra et køligt Danmark primo juni 2003 efter kun halvanden måneds forberedelse oplevede holdet varmegrader midt på dagen på op mod 70º C i solen og ”helt ned til” 52º, hvor der var en sparsom skygge, samtidig med at det blæste kraftigt. - Vedrørende efterretningsbilledet kan man sammenligne det med, at politiet i Danmark kender alle slynglerne i politikredsen. Vi havde samme behov, men langt fra billedet. Vi havde ganske vist generelt et godt forhold til den civile befolkning i vort ansvarsområde på cirka 40 gange 60 kilometer, men vi lærte også hurtigt, at de ikke kun kom til os for vores blå øjnes skyld. De oplysninger, de gav os, kunne meget vel bunde i personlige udeståender med andre irakere. Det betød, at vi måtte bruge en del ressourcer på at skaffe os et sikkert fundament for vore operationer, der gik på at skabe sikkerhed som basis for udvikling af samfundet i tomrummet efter Saddamregimets fald. Styrken ikke i balance Hold 1 startede på ”bar mark” og startede med at etablere Camp Eden mellem floderne Eufrat og Tigris lidt nordvest for Al Qurnah. Styrken bestod af en let opklaringseskadron med Eagle 1-køretøjer samt to panserinfanteridelinger med PMV (heraf en litauisk) plus stab og støtte. Den danske styrke var i alt cirka 380 mand. Ind i IRAK - Vi følte generelt irakernes glæde over regimets fald, men det var noget af en øjenåbner for os, da briterne ved vores nabobataljon (1 PARA) kort efter vores ankomst fik alvorlige tab. Den 24. juni blev en britisk MP-gruppe på seks mand omringet af en gruppe oprørere. Alle MP blev likvideret, samtidig med at adskillige soldater blev såret, da man ved helikopterlandsætning af en deling forsøgte at komme til undsætning. - Vi fik fra brigaden (7. UK Armoured Brigade, ”Ørkenrotterne”) melding om, at der kørte 15-20 pick-ups rundt med oprørere bevæbnet med 14,5 mm maskingevær monteret på bilerne, og at de muligvis var på vej ind i vores område. Opklaringseskadronen blev derfor beordret i kampstilling. Et eksempel på, at vi og irakerne så forskelligt på sikkerheden i Al Qurnah, var, at irakerne mente, at sikkerheden var i orden, hvis regimets tidligere check points (CP) ved de tre indfaldsveje igen blev bemandet permanent. Selv om vi havde en anden opfattelse, måtte vi acceptere irakernes perception. Vi forsøgte at bemande CP’erne, men erkendte hurtigt, at det ville nedslide vores styrke, og at vi derfor måtte hyre irakere til denne opgave. Set i bakspejlet var Hold 1 for få til løsning af de mange opgaver samt for letbevæbnet og for ringe beskyttet. Midtvejs fik vi forstærkning i form af yderligere militærpoliti og stabsfolk, men først ved ankomsten af Hold 2 blev styrken forstærket med ekstra infanteri. At man kom succesfuldt igennem den fire måneder lange udsendelse med ”kun” et dødsfald (overkonstabel Preben Pedersen blev dræbt af ”friendly fire” den 16. august), tilskriver Michael Bach Jensen en god pionerånd og stort engagement hos soldaterne, en god portion danskerheld samt det faktum, at vi ankom kort tid efter regimets kollaps, hvor befolkningen var i chok over den pludselige samfundsændring, og hvor fraktionerne endnu var dårligt organiseret. God begyndelse Hold 1’s sidste tid i Irak var præget af et positivt samarbejde med lokalbefolknin- gen med fokus på opbygning af civiltmilitært samarbejde (CIMIC) og uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker og politi. For eksempel nåede vi at opbygge en ”facility protection force” på 670 mand, der skulle bevogte vitale installationer. - Vi kedede os ikke, og især ammunitionsrydderne havde travlt. Da den irakiske hær flygtede mod nord, efterlod den alt inklusive store depoter og dynger af ammunition og sprængstof til stor fare og fri afbenyttelse for civilbefolkningen. Da vi rejste hjem havde vores ingeniører bortsprængt omkring 70 tons, slutter Michael Bach Jensen. Michael Bach Jensen var stabschef på Hold 1 i Irak. CS ønsker Hæren til lykke med de 400 år Find og følg os på Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 25 Den danske SOLDAT Hæderspris til den danske soldat i Afghanistan EBBE MUNCKS HÆDERSPRIS: Hendes Majestæt Dronningen overrakte den 21. november 2008 på Christiansborg Slot prisen til to repræsentanter fra ISAF Hold 5 Af Hans Vedholm - Danske soldater kan ikke løse Afghanistans enorme sikkerheds- og udviklingsmæssige problemer. Men det, de kan, er at skabe et rum for de lokale kræfter, der gerne vil en anden fremtid, end den krigsherrerne, militserne og narkobaronerne repræsenterer. Det kan I, og det gør I. I fortjener den pris, I modtager i dag. Sådan sagde afdelingschef i Politiets Efterretningstjeneste, Anja DalgaardNielsen, da hun motiverede, at ”Den danske soldat i Afghanistan” skulle have Ebbe Muncks Hæderspris 2008. Anton Dinsen-Andersen, der var delingsfører i et panserinfanterikompagni fra Den Kongelige Livgarde, og Bjørn Steen Elkrog, der var gruppefører for en panseringeniørgruppe fra Ingeniørregimentet, begge på Hold 5 i det sydlige Afghanistan fra februar til august 2008, var indstillet til og modtog på vegne af Den danske Soldat i Afghanistan prisen, der blev overrakt af Hendes Majestæt Dronningen på Christiansborg Slot. Prisen består af en bronzeplakette med et relief af Ebbe Munck, udført af billedhuggeren Knud Nellemose, samt et beløb på 50.000 kr. Repræsenterer alle - Jeg vil gerne takke Mindefonden for at tildele ”Den danske soldat i Afghanistan” denne pris og dermed anerkende soldatens arbejde og indsats i en hård og krævende mission. Den er specielt værdsat af den kæmpende soldat, sagde Anton Dinsen-Andersen i sin takketale. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til – som soldat – at takke de medsoldater, der har gjort tjeneste, gør tjeneste samt de soldater, der ønsker at gøre tjeneste i Afghanistan, for at kæmpe for afghanerens værdier, hverdag og krav på basale menneskerettigheder. Det gør de ved at sætte livet på spil dag efter dag. I denne sammenhæng har jeg et ydmygt ønske om at udtrykke min dybeste taknemlighed og beundring for de pårørende, der accepterer og anerkender, at deres døtre, sønner og ægtefæller tager over 4000 km væk for at løse en militær og humanitær opgave i Afghanistan. ”Hvem er den danske soldat i Afghanistan – hvem repræsenterer jeg i dag?” Den danske soldat i Afghanistan er ham og hende, der er engagerede, og som løser forskelligartede opgaver. De tror hver især på – og ved, at deres bidrag er med til at løse den samlede opgave for en bedre verden. Personligt har jeg aldrig før arbejdet med så dedikerede, motiverede og professionelle mænd og kvinder, der modigt udøver den danske udenrigspolitik i Afghanistan hver eneste dag. Det er mange, jeg i dag står og repræsenterer. Det er alt lige fra hærkonstablen, rheds- og e k k si e rm o n e s se Afghanistan lø e k ik n e et rum for de a b k a r sk te a t a ld r e so , e n a sk k n e - Da mer. Men det, d le b ro p rigsherrerne, e k ig n e ss d æ d n sm e g , n d li ti ik udv vil en anden frem e rn e g og det gør I. r e I, d n r, a e k ft t e ræ D k r. le re a lok erne repræsente n ro a b o rk a n g o militserne odtager i dag. m I s, ri p n e d r e I fortjen 26 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Den danske SOLDAT Premierløjtnant Anton Dinsen-Andersen (th) og sergent Bjørn Steen Elkrog modtog Ebbe Muncks Hæderspris på vegne af ”Den danske Soldat i Afghanistan” i 2008. der går daglige patruljer i Den Grønne Zone, besætningen på flyvevåbnets Herculesfly, Hjemmeværnets vagtstyrkebidrag og til lægepersonel fra Søværnet og Hæren. Alle værn, funktioner, aldersklasser og køn er repræsenteret i Afghanistan. Oftest opfattes Afghanistansmissionen - i pressen eller bare generelt i befolkningen – som materiel, uddannelse og opgaver, men i denne sammenhæng er det for mig som repræsentant i dag det allervigtigste ”Den Enkelte Soldat”. Derfor mener jeg, at Mindefonden rammer helt præcist ved at tildele prisen til ”Den danske soldat i Afghanistan”. Dette begreb omfatter netop den enkelte soldats opgave, funktion og motivation i Afgha- nistan. Det er soldaten, der udkæmper kampen om de afghanske ”hjerter”. Den højeste pris For at beskrive ” den enkelte soldat” på bedst mulig måde har jeg valgt et uddrag af min egen dagbog for derigennem at forsøge at beskrive en ”hverdag” som soldat i Afghanistan. FAR - Forward Air Refuelling ALARP - Air Landed Aircraft Refuelling Point APFC - Air Portable Fuel Cell FUEL HANDLING SYSTEMS Anton Dinsen-Andersen læste derefter op af sin dagbog og fortalte om den dag, da en af kompagniets soldater blev dræbt, og en anden blev alvorligt såret, da de var på patrulje i Den Grønne Zone. - Jeg vidste, at næste dag stod den på patrulje igen. Alle var klar over, at denne krig og mission ikke kun handler om krudt og kugler og om at nedkæmpe modstanderen. Det er de helt almindelige afghanske familier og deres børn, vi slås for – og for soldaten ved siden af. Den dag betalte vi den højeste pris. Jeg er derfor stolt og glad for, at Ebbe Muncks Hæderspris også i dag omfatter de sårede soldater og dem, der betalte den ultimative pris ved at falde i kamp – for andre. Anton Dinsen-Andersen og Bjørn Steen Elkrog har begge efterfølgende være udsendt til det sydlige Afghanistan. Anton Dinsen-Andersen gør i dag tjeneste ved Forsvarskommandoen som kaptajn, og Bjørn Steen Elkrog er i dag oversergent ved Ingeniørregimentet. PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.com Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 27 Liv eller DØD Et spørgsmål om liv eller død Sanitetstjenesten i nutidens hær spiller en helt central rolle for enhedens virke i de internationale missioner Af Jens Tingleff stabslæge, Ledende overlæge på Akutafdelingen, Køge Sygehus ”Den såredes skæbne ligger i hænderne på den, der yder den første hjælp.” Sådan skrev formanden for den Amerikanske Lægeforening, Nicholas Senn, allerede i 1898. Tanken om, at man indenfor de første minutter efter en skade er sket, har mu- lighed for at gøre noget afgørende for, at den tilskadekomne kan overleve, kommer fra de krige, der udspillede sig i midten og slutningen af 1800-tallet. Røde Kors Røde Kors er historien om, at en schweizisk forretningsmand, Henry Dunant, i 1859 i det nordlige Italien var vidne til en slagmark med sårede, og han indså, at organisering af førstehjælp kunne redde disse soldater fra døden og vel at mærke uden skelen til ven eller fjende. Dannelsen af Røde Kors førte til to grundlæggende erkendelser: •Soldaten chance for overlevelse var betinget af organisering af førstehjælpen •Der måtte aftales internationale regler og konventioner for at beskytte sanitetspersonalet, så de kan udføre deres arbejde. I det følgende vil der udelukkende være fokus på sanitetstjenestens organisering. Forebyggelse Alle soldater skal trænes på den opgave, de skal sendes ud i. Inden man starter en militær operation,foreligger der et grundlag for opgaven og den risiko, man udsætter enheden for. Ud fra den risikovurdering skal man tilrettelægge den rigtige uddannelse for enkeltmand og enheden, således at soldaten kan overleve. Her vil der selvfølgelig for en soldat indsat i kamp være fokus på skader som følge af kamphandlinger. Men i forberedelsen skal der også uddannes i forebyggelse af sygdomme og skader, som ikke direkte har med kamphandlinger at gøre. I mange af de store krige gennem tiderne har tabene ved f.eks. smitsomme sygdomme været ikke ubetydelige. Udrustningen Indenfor forebyggelse af traumer er soldatens udrustning vigtig. Brug af En såret soldat i Afghanistan bliver evakueret med helikopter, efter at der er ydet førstehjælp på stedet. 28 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Liv eller DØD hjelm har været kendt i århundreder. Fra tidlig tid kendes rustningen og skjold som beskyttelse, som måtte opgives, da de gjorde soldaten ukampdygtig, men som nu igen i form af fragmentationsvest er standardudstyr på soldaten. Det samme gælder brug af beskyttelsesbriller. Også uniformen og påklædningen har stor betydning for soldatens beskyttelse. Knebelpres Viden om, hvad der skal gøres, når skaden er sket, er en vigtig del af den missionsforberedende uddannelse. Soldaten skal oplæres i basal førstehjælp. Her lærer soldaten i første omgang at erkende, om en skade er livstruende eller ej. Det gøres ved kendskab til at tjekke for luftveje, åndedræt og blødninger (indre som ydre). Og når problemet er erkendt da at udføre de rette handlinger. Brug af tourniquet (knebelpres), som kan stoppe en blødning fra et lemlæstet ben eller en arm, har i de seneste krige vist at kunne redde mange soldater fra at bløde ihjel. Tourniquet’en har gennemgået en udvikling, så den i dag nemt kan anlægges af den sårede soldat selv ved brug af én hånd. Evakuering Det akutte behandlingsteam, der kan tilkaldes, når soldaten er kommet til skade, er organiseret i ambulancegrupper, som medbringer udstyr til avanceret førstehjælp, som i første omgang kan stabilisere den sårede, indtil soldaten kan komme under hospitalsbehandling. Det akutte behandlingsteam skal herefter organisere transport til hospitalsbehandling. I krigene i Irak og Afghanistan var det overvejende med helikopter, men er afstanden acceptabel og evakueringsvejen til hospitalet sikker, kan transporten også foregå med ambulance. To vigtige forhold Erfaringerne fra de sidste årtiers krige har vist, at to tidsfaktorer er vigtige for soldatens overlevelse: • De første 10 minutter • De første 1-2 timer Et tourniquetsæt har erstattet det gamle knebelpres, og det har reddet mange soldater fra at bløde ihjel. Indenfor de første 10 minutter kan man i nogle tilfælde redde en soldat fra at dø. Her handler det om at kunne sikre, at soldaten ikke dør af luftmangel og forbløder. I de første 10 minutter er indsatsen selvfølgelige primært betinget af sanitetsindsatsen hos enkelmand og enheden, da indsættelse af et egentligt behandlingsteam indenfor 10 minutter sjældent forekommer. Efter de første 10 minutter er det afgørende, at soldaten kommer under behandling på en hospitalsfacilitet inden for 1-2 timer. Dansk bemanding I 2009 fik Danmark mulighed for at overtage bemandingen og ledelsen af englændernes felthospital i Camp Bastion, Afghanistan. Englænderne havde med baggrund i deltagelse i krigene i ExJugoslavien, Irak og Afghanistan opbygget en meget høj standard for behandling af syge og sårede. Deres primære erfaring fra Ex-Jugoslavien, hvor man havde udsendt ikke specialiserede læger og sygeplejersker til deres felthospital, var, at det ikke kunne anbefales. Under forberedelsen blev det derfor fra engelsk side slået fast, at hvis vi skulle kunne leve op til den høje behandlingsstandard, så skulle fokus være på de sundhedsfaglige og ikke de militærfaglige kompetencer. I tre måneder fra juli til oktober 2009 var det engelske felthospital i Camp Bastion under dansk ledelse og med den engelske stabslæge,Tim Hodgetts, som lægefaglig chef, som også deltog under hele forbe- redelsesperioden. Det var planlagt, at alle de sanitetsfaglige og nogle administrative funktioner i felthospitalet skulle besættes med dansk personel i alt ca. 100 mand. Men op til vores udsendelse måtte hospitalet udvides på grund af øget aktivitet, og amerikanerne ønskede også at gøre brug af hospitalet, så det endte med at bemandingen var ca. 100 danskere, ca. 45 englændere og ca. 45 amerikanere. En kompleks enhed at være chef for. Der var dels de store sanitetsfaglige udfordringer, som vi fra dag 1 skulle leve op til, men samtidig skulle det foregå mellem tre nationer. Noget der sådan set ikke rigtig var afprøvet før. På de tre måneder behandlende felthospitalet over 2000 patienter. Dødsfald var der, men de var få. Kom soldaten ind i live, var der ca. 95% sandsynlighed for, at soldaten overlevede, og hvis der var behov for længere tids behandling, så kunne soldaten indenfor 1-3 døgn evakueres fra Camp Bastion til endelig behandling i hjemlandet. I NATO er doktrinen, at for en soldat, der indsættes i mission, skal der sikres en sanitetstjeneste, der har samme standard, som hvis soldaten skulle behandles i det civile sundhedssystem i hjemlandet. Det stiller store sundhedsfaglige krav til sanitetstjeneste og betyder, at der skal anvendes store ressourcer, som må tages med i beregningerne, når en given mission overvejes. Derfor spiller sanitetstjenesten en helt central rolle i nutidens hær. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 29 Feltpræsterne i AKTION Feltpræsterne i aktion Pludselig blev det alvor, og Folkekirkens præster påtog sig tjenesten. Der har været udsendt 210 præster siden 1956 Af Ole Brehm Jensen, forhenværende hærprovst Hvad er en soldat? En soldat er et menneske! Et menneske af hvem i gamle dage kongen – i vore dage Folketinget – forlanger umenneskelige ting: At leve under umenneskelige forhold i kortere eller længere tid, at gøre umenneskelige ting – såre og eventuelt dræbe andre mennesker - somme tider uskyldige - og udsætte sig selv for at blive såret eller dræbt. ”Sometimes to be killed is a part of a soldier´s job.” (Citatet tillægges Tony Blair.) Og har man først sagt ja til at påtage sig soldatens metier, så er der ingen vej tilbage. Herfra er man underlagt pligtens bud, hvor opgavens løsning går forud for hensynet til personellet. Det lever man med i det daglige i god fredsommelighed. Man er en god samfundsborger, som tager på arbejde om morgenen, betaler sin skat, elsker sin kone og opdrager sine børn. Eller også gør man noget andet. Én af feltpræsterne har beskrevet det sådan, at tilværelsen er bred og fredsommelig og fuld af muligheder. Musik, musak og julefrokost. Men tilværelsen er ikke bare bred, den er også flad, overfladisk kunne man sige. Bred og flad. Man lever i normaliteten i sin gode 30 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 magelige tankeløshed. Det gælder for soldater som for alle andre mennesker. Alvorens sted Men pludselig sker det, at tilværelsen snævrer sig ind. Det uventede indtræffer. Sygdom, ulykke. Ens kære rammes, man selv rammes. Man løber panden mod en mur. Man står der og kan ikke andet. Man er sat fast af noget, man ikke kan komme uden om eller ud af, og tilværelsen tårner sig op foran en. Den er nu ikke længere bred og flad og magelig, den er smal og høj og dyb – og intens. Her afslører tilværelsen sig, som den virkelig er bag magelighedens overflade. Den er pludselig blevet alvor på en helt anden måde end før. Og her slår vort almindelige flade sprog ikke til. Her rækker vi ud efter ”den høje tale”, nemlig det sprog som er kristendommens. Det er her soldaterne står. Det kan man selvsagt ikke indøve, men det er her, man står, når man pludselig finder sig selv i kamp, når man har set sine første kammerater falde, når man har dræbt sin første fjende. Når man selv er såret, måske lemlæstet. Dette er alvorens sted, hvor tilværelsens store spørgsmål melder sig. Ikke som teoretiske betragtninger, men som nødvendighed. Ikke ”rigtig” alvor Når jeg tænker tilbage på mine 44 år i hæren, så er langt den meste tid gået med at forberede en krig, som heldigvis aldrig kom. Øvelser var alvor, javist, men alvor på sin egen legende måde. Når jeg tænker på mine 30 år som feltpræst, så var det svært – ikke bare for mig, men for alle feltpræster – at legitimere vores tilstedeværelse. Det var jo ikke alvor. Ikke ”rigtig” alvor. Det havde det været engang. Sidste gang, danske feltpræster virkelig havde været på banen for alvor, var under de to slesvigske krige. Under 2. Verdenskrig havde Montgommery udtalt, at han hellere ville undvære sit artilleri end sine feltpræster, og feltpræsterne på allieret side havde procentvis det højeste tabstal af alle. Det levede vi på i den lange tid, normalitetens tid, hvor alt var ”leg”. Vi vidste, at den dag, det virkelig måtte blive alvor, ville der være god brug for os. Missionerne ude Der var dog udlandstjenesterne, hvor alvoren trængte sig mere sammen om de udsendte soldater. Rent historisk begyndte feltpræsternes udlandstjenester egentlig med Den Danske Brigade i Sverige 1944-45, hvor general Knutzon forlangte en feltpræst pr. bataljon. Dernæst kom Den Danske Brigade – senere Kommando – i Tyskland 1947-58, hvor feltprovst Thorkild Balslev Clausen fik til opgave at organisere en feltpræstetjeneste. Og derfra kommer de forskellige missioner som perler på en snor: Gaza 1956-67, Cypern 1964-92, Namibia 1989-90, Kroatien 1992-995, Bosnien (Sarajevo) 1992-95, Kroatien 1996-2003, Albanien 1999, Kosovo 1999-2010, Camp Warehouse Kabul 2002-2006, Helmand 2006-2013, Felthospitalet 2009, IRAK 2003-2007 og Libanon 2009–2011. I alt udsendt 210 feltpræster 1956–2013, hvortil kommer alle de afløsere, der i leave-perioder har været ude at dække feltpræsten ind, fordi feltpræsten ligesom alle andre har behov for det pusterum, en leave-periode er. Mod skarpere missioner Det fører for vidt her at karakterisere de forskellige missioner enkeltvis, men fra de første udsendelser til Balkan blev missionerne skarpere og skarpere. Frem til UNPROFOR tiden havde vi i alt væsentligt løst opgaver i områder, hvor der havde været krig for kortere eller længere tid siden. Fra UNPROFOR og frem kom krigen tættere på. Vi skulle nu Feltpræsterne i AKTION løse opgaver, mens krigen foregik rundt omkring os. Det kunne være hårdt nok for soldaterne, men for den gejstlige tjeneste betød det, at alle nu pludselig kunne se nytten og værdien, ja, nødvendigheden af feltpræstens tjeneste. Og fra ISAF (RC/S) blev vi selv for alvor krigsførende og dermed rykkede også den gejstlige tjeneste frem i front. I en længere periode havde vi permanent tre feltpræster i Afghanistan: Én ved hvert af linjekompagnierne helt fremme og én i Camp Bastion, hvor al logistikken var samlet. Her fik feltpræsterne for alvor deres sag for. Ord på det uforløste Vi havde i en periode mange tab, både døde og sårede. Det påvirker både feltpræsterne og soldaterne. Og soldaterne fandt ud af, at deres feltpræst kunne VBCI præsternes lt fe te d n y g e b Rent historisk ed Den Danske m ig tl n e g e r e st e udlandstjen eneral Knutzon g r o v h , 5 4 4 4 9 e1 Brigade i Sverig r. bataljon. p st ræ p lt fe n e forlangte noget, de ikke havde tænkt over, nemlig sætte ord på alt det uforløste, som lå i angsten og bekymringen. At bede en bøn faldt nu pludselig naturligt. At modtage velsignelsen på vej ud af lejren blev en nødvendighed. ”Ramp Ceremony” lærte vi af englænderne, som havde og har flere hundrede års krigserfaring med i rygsækken. Vi gav det vores form, men alle fandt ud af, at det er en nødvendighed, fordi vi omgås vore døde kammerater med værdighed og respekt. Vi kan ikke slippe den tanke, at det jo lige så godt kunne være ”os”, ”mig”, der lå i den kiste. På den hårde måde Og herhjemme skulle dødsbudskabet afleveres. Jo, vi havde meget at lære, og vi lærte det på den hårde måde. Det kan forberedes, men ikke øves. Jeg tror, man kan sige om hærens gejstlige tjeneste, at den danske model, hvor det er folkekirkens præster, der bærer tjenesten, har bevist sin bæredygtighed. Da det kom til stykket, fungerede det. Folkekirken som institution løftede opgaven, og der var ikke de store problemer med at få præsterne til at påtage sig tjenesten heller ikke under de skarpest tænkelige vilkår. ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 31 Min Sidste VILJE Min Sidste Vilje En mor til en falden soldat delagtiggør os i indholdet i nogle af sønnens afskedsbreve Af Thomas H. Beck, hærprovst Den 7. august 2010 kørte et infanterikampkøretøj fra Bravo-kompagniet, ISAF 9, på en ekstrem stor IED (”vejsidebombe”) på strækningen mellem patruljebaserne Spondon og Malvern i Green Zone i Helmand. To briter og to danskere blev meget alvorligt sårede, og så mistede vi to brave soldater: Erik Berre Rolandsen og Jimmi Bøgebjerg Petersen. Det er én ud af alt for mange hændelser, hvor Danmark har haft tab. Og når en sådan alvorlig hændelse sker, sættes et helt enestående og effektivt apparat i gang, der ikke mindst handler om at redde de såredes liv. Mange er involverede, lige fra soldaten der yder den vigtigste og livreddende førstehjælp på kamppladsen, over læger, sygeplejersker og sanitetspersonellet, kompagniets kommandodeling og staben i det hele taget til personel hjemme ved Hærens Operative Kommando og regimentet. Men lige så effektivt der skal handles i forbindelse med de sårede, lige så effektivt skal der handles i forhold til det, at vi derude har mistet kammerater og gode kampfæller, og at der er mødre, fædre, ægtefæller, kærester, børn og søskende, der har lidt det største tab af alle. Derfor skal der først og fremmest og så hurtigt som overhovedet muligt gives besked til de pårørende derhjemme. 32 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 Styr på det I de første mange år efter Danmark i 1992 påbegyndte en mere aktiv udenrigspolitik, var der ikke noget formaliseret krav om, at soldater skulle skrive en sidste vilje, sådan som det har været siden sommeren 2009. Det var ikke, fordi vi ikke dengang eller i årene før mistede soldater under udsendelse. Men det skete ikke så tit, det skete ikke i kamp, og mediernes bevågenhed på danske soldaters indsats var af begrænset karakter. Med engagementet i Irak og Afghanistan og de tab, vi nu led, blev det mere og mere påkrævet, at der burde være helt styr på navne og adresser på nærmeste pårørende, andre kontaktpersoner, hvem der eventuelt ikke skulle orienteres i første omgang, om trosforhold, om ønsker i forbindelse med bisættelse eller begravelse, om forsikringsforhold, testamente, adgangskoder og andre praktiske ting. Også til trøst og støtte Selvfølgelig blev der ikke mindst fra socialrådgivernes side lagt vægt på, at man fik styr på de mere juridiske og forsikringsmæssige forhold inden en udsendelse. Men også for feltpræsterne var det vigtigt at få formidlet, at man fik skrevet et afskedsbrev, hvor man helt enkelt kunne give svar på de første spørgsmål, der melder sig hos de pårørende: Skal det være en bisættelse eller begravelse? Skal det være en militær begravelse, en begravelse med militært islæt eller en helt almindelig kirkelig begravelse? Særlige ønsker om salmer? Hvor skal det foregå fra? Hvilken kirkegård? Særlige ønsker om et arrangement efter højtideligheden? Og andre små praktiske ting, der kan være til hjælp, trøst og støtte for de pårørende. Vejledningen Vejledningen til den fortrykte ”Min Sidste Vilje” er skrevet ud fra den vinkel, at man netop skal skrive sine ønsker til hjælp for de pårørende. For det handler ikke om at iscenesætte sin egen begravelse. En begravelse er jo ikke den dødes afsked med sine nærmeste, men det er omvendt de pårørendes afsked med deres søn, datter, ægtefælle... Men for at de pårørende kan gøre det på en måde, hvor de er sikre på, at de gør det i deres soldats ånd, er det vigtigt med de forskellige små ønsker om, hvordan man gerne vil have det, hvis det kan lade sig gøre. Afskedsbreve Den afdødes afsked med sine pårørende finder derimod sted i det eller de afskedsbreve, som det er en meget god idé at skrive. For det har en uvurderlig betydning for forældre, ægtefæller, børn, søskende, kærester og venner at blive efterladt blot få velmente ord. Men det er meget svært at skrive et brev, der kun vil blive åbnet, hvis man er faldet i tjenesten. ændelser, h e g n a m r fo lt a sådan alvorlig Det er én ud af n e r å n g O . b ta ar haft hvor Danmark h nde og effektivt e å st e n e lt e h t e ttes hændelse sker, sæ dst handler om in m e k ik r e d , g apparat i gan des liv. at redde de såre Min Sidste VILJE Det er ikke kun svært med tanke på, at muligheden for at dø foreligger. Men det er ikke mindst svært, fordi man dermed sættes i en forlegen selvoptaget situation. Her er det derfor vigtigt at fokusere på at få fortalt sine nærmeste, hvad de har betydet for en og hvorfor, man tog af sted. Det er vigtigt at få givet udtryk for sine svigt og fejl og bede om tilgivelse. Det er vigtigt selv at få tilgivet, hvis man mener, at man er blevet svigtet. Det er således vigtigt at hjælpe sine nærmeste ind i fremtiden. Man skal tænke på, at hvert ord vil blive vejet på en guldvægt. Eksempler ”Ja, hvad skal man skrive, når man vil sige farvel til dem, man elsker? Vi har altid haft et fantastisk forhold hjemme, og jeg vil til enhver tid huske den kærlighed, I har givet mig. Men nu er det jo desværre forbi, måske før tid, men I skal vide, at jeg ville dette og vidste, hvilke risici der var ved mit job, men for mig var plusserne bare mere vigtige end minusserne, for hvis jeg ikke var taget af sted, havde jeg om nogle år fortrudt det.” Sådan stod der til indledning i det brev, som Jimmis forældre kunne læse, umiddelbart efter han mistede livet den 7. august 2010. Jimmis mor, Susanne, der har vist os alle den tillid at læse lidt med i hans breve, fortæller, at Jimmis brev i forbindelse med hans første udsendelse, hvor han blev alvorligt såret, var knap så reflekteret og i endnu højere grad båret af hans fantastiske humor. Men alvoren i tjenesten gav større alvor i brevene fra 2010, hvor han i sit brev til sin familie havde et personligt afsnit til hver af sine nærmeste. Det havde han også til tre af sine allerbedste soldaterkammerater i det brev, som særligt var skrevet til kompagniet og som indledes med disse ord: ”Ja, desværre var det mig, som trak billetten denne gang, men jeg fortryder intet, vi vidste alle, hvad risikoen var, da vi tog hjemmefra. Nu gælder det om at komme videre og få styr på vores lort igen. Vi må alle stå sammen og kæmpe i denne tid. Måske er jeg ikke den eneste som røg, men håber, at dette ikke vil sløre jeres tillid til vores opgave i Afghanistan. Som jeg altid har tænkt… hellere kæmpe med dem her end at kæmpe med dem hjemme i Danmark.” Vigtigt Man skal på ingen måde underkende, hvad sådanne linjer betyder for familie og venner. De er lige så vigtige som vigtigheden af, at regimentschef, kontaktofficer og feltpræst så hurtigt som overhovedet muligt får overbragt budskabet til familien, at deres soldat er faldet i tjenesten. Og for at dette kan ske, skal en udsendt dansk soldat i dag som et minimum have udfyldt ”Min Sidste Vilje” med oplysninger om, hvem der skal kontaktes. For så snart staben ude i missionsområdet får beskeden om, at en soldat er dræbt i tjenesten, åbnes vedkommendes ”Min Sidste Vilje”, læses, scannes og sendes hjem til Hærens Operative Kommando. Her og ved regimenterne arbejdes der meget hurtigt, fordi ingen ønsker, at budskabet skal nå ud i pressen eller i de sociale medier, før familien har fået det svære budskab. Veteranpolitikken Min Sidste Vilje står nærmest som et symbol på den måde, som Hæren har vokset sig professionel i mødet med de svære opgaver, som de sidste godt 20 års krige og væbnede konflikter har stillet os overfor. For ligesom der er blevet strammet op på alle andre militære fagområder, er der også indenfor dette område, hvis betydning man heldigvis ikke har undervurderet. For det handler jo ikke bare om at udfylde rubrikkerne i folderen, men det handler også om forud for sin udsendelse at reflektere over livets store spørgsmål, ligesom det handler om kernen i den veteranpolitik, som Danmark er ved at bygge op både igennem regeringens, Forsvarets og de faglige og frivillige organisationers store arbejde. Med Veterancentret, kontaktofficersordningen, feltpræsterne og ikke mindst soldaternes gensidige støtte til hinanden har ikke mindst Hæren lagt et godt fundament for, at der er en ordentlig veteranpolitik at bygge videre på for hele samfundet. Det begynder ofte med, at soldaten af sin feltpræst bliver undervist i at udfylde sin sidste vilje, senere sidder og udfylder den sammen med sine nærmeste og ikke mindst de gange, hvor Min Sidste Vilje bliver åbnet ude i missionsområdet, og netværket herhjemme gør sit yderste for at samle op, støtte, trøste, hjælpe og rådgive. ønsker Hæren tillykke med 400 års jubilæet Leverandør til Forsvaret og Sikkerhedsindustrien Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 33 VETERANER Veteraner er ikke, hvad de har været Der er en verden til forskel på at være veteran i dag og for 20 år siden. Heldigvis er meget blevet bedre. I dag ved de fleste, at en veteran ganske enkelt er en, der har været udsendt og kæmpet for sit land Af Flemming Vinther Formand i Hærens Konstabel- og Korporalforening. Flemming Vinther er selv veteran efter udsendelse til Makedonien i 2002/2003. Foto: Jesper Voldgaard. 34 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 I 1995 blev to danske soldater dræbt under et angreb på den danske lejr Camp Dannevirke i Krajne. Med et hårdt slag blev vi i forsvaret og i det omgivende samfund bevidste om, at missionen på Balkan var af en helt anden karakter, end vi i Danmark havde været vant til. Og det blev hurtigt tydeligt, at vi slet ikke var gearet til at tage hånd om de veteraner, som løste opgaverne på missionen. Siden dengang er hærens missioner gradvist blevet endnu hårdere, og kravene til soldaterne endnu større. Fra Balkan, over Irak til Afghanistan. Samtidig er antallet af veteraner steget. Heldigvis er indsatsen og vores viden om veteraner også steget i en sådan grad, at man næsten ikke kan sammenligne indsatsen og holdning til veteraner i dag med dengang. For at nævne et par eksempler: - I 1995 var der ingen struktureret hjemtagelse. Mange mødte bare på arbejdet dagen efter, de kom til Danmark eller forlod forsvaret, fordi kontrakten udløb. I dag er der forløb for alle, som kommer hjem, og der er især fokus på de kolleger, der forlader forsvaret efter en udsendelse. - I 1995 tog flere af mine kolleger uniformen af, før de kørte med toget hjem, fordi andre passagerer så skævt til soldater. I dag mærker de fleste soldater respekt fra omverden, og jeg ser heldigvis ofte uniformerede kolleger i gadebilledet. Danskerne bakker ikke nødvendigvis VETERANER op om Forsvaret som institution eller om missionerne. Men der er en kolossal respekt for de mænd og kvinder, som påtager sig opgaven som professionel soldat. - I 1995 fik ordet ”veteran” mange til at tænke på ældre mennesker, der havde kæmpet i verdenskrigene. I dag ved de fleste, at veteraner kan være unge og gamle. Kvinder og mænd. Og at de fleste veteraner kommer styrkede hjem fra mission, men at nogle desværre betaler en høj pris i form af fysiske eller psykiske skader. Havde vi vidst dengang Vi kunne ønske os, at vi vidste i 1995, hvad vi ved i dag. Og det er smerteligt at tænke på, fordi nogle af vores kolleger betaler en meget høj pris med psykiske efterreaktioner og følelsen af svigt fra det forsvar og det land, der sendte dem i krig, og fordi hjælpen dengang simpelthen ikke var god nok. Som fagforening har vi ofte ønsket os, at tingene kunne gå hurtigere. At hjælpen til vores medlemmer og deres kolleger hurtigt kunne komme på plads og komme til at virke. Når det er sagt, så er min oplevelse, at alle har gjort det så godt, de kunne. Der er ingen, som har ønsket at svigte veteranerne. Uanset holdning til den enkelte mission har politikere, danskere generelt og forsvaret især været enige om, at når Danmark sender soldater i krig, skal soldaterne også have den bedst mulige uddannelse, det bedste materiel og den bedst mulige hjemkomst. Ikke hvile på laurbærrene Mange gode kræfter har medvirket til, at vi i dag er bedre rustet til tage hånd om vores veteraner. Frivillige organisationer har gjort en kæmpe indsats, familier og venner samt veteranerne selv er de bedste ambassadører, og også samarbejdet mellem de faglige organisationer, forsvaret og politikerne har peget frem mod forbedringer og viljen til at gøre det bedre. Med veteranpolitikken, som kom den 13. oktober 2010, er indsatsen blevet styrket og samlet. I Veterancentret er der ran” mange til te e ”v t e rd o k fi 5 I 199 havde kæmpet r e d r, e sk e n n e re m at tænke på æld e, at veteraner st e fl e d d e v g a d .I i verdenskrigene r og mænd. e d in v K . le m a g g kan være unge o fortsat vilje til at lytte og samarbejde, og Videncentret sikrer, at vi hele tiden bliver opdateret med ny viden fra ind- og udland. Meget er altså blevet bedre, men alt er ikke optimalt. Og for den enkelte veteran kan det være svært at finde glæden over, at indsatsen i dag er bedre end i går, hvis hvert minut består af smerte og bekymring over, hvad der skal ske. Derfor må vi aldrig stille os tilfredse. Vi skal blive ved med at have fokus på, om den indsats, vi yder, er den rigtige. Og vi skal blive ved med at have fokus på alle veteraner – både dem, som har brug for hjælp og dem, som kommer styrkede hjem. Fire udfordringer Netop nu mener jeg, der især er fire udfordringer, vi skal forholde os til: - Hvor mange veteraner får brug for hjælp fremover? På den ene side håber og tror vi, at den styrkede indsats betyder, at færre får brug for hjælp. På den anden side er missionerne blevet hårdere. Fremtiden vil vise, hvad det betyder for veteranerne, og vi skal være klar til at handle, uanset om få eller mange får brug for hjælp. - Hvordan sikrer vi hjælp til de kolleger, som forlader forsvaret? Vi ved, at der er en gruppe, som ikke svarer på henvendelser fra forsvaret? Men vi ved ikke, om det skyldes, at de har det fint, eller om de har det så svært, at de ikke kan overskue at bede om hjælp. Hvordan kan vi hjælpe den veteran, som ikke selv magter at bede om hjælpen? - Hvordan sikrer vi den nødvendige hjælp i kommuner og psykiatrien? Nogle veteraner bliver stadig afvist på psykiatriske skadestuer, fordi skadestuen ikke kan håndtere soldater med PTSD. Andre får ikke den samlede hjælp, de har brug for, men bliver udskrevet og overladt til sig selv efter akut behandling. - Hvordan kan vi opretholde støtten og anerkendelsen, hvis opmærksomheden forsvinder? Hvor er vi om fem år Alt tyder på, at hæren er på vej ind i en mere stille periode. Holder det stik, kan vi godt regne med, at mediernes interesse for veteraner forsvinder lige om lidt. Og så bliver politikernes interesse nok også lidt mindre. Udfordringen er, om vi uden omverdenens interesse kan tilbyde den samme hjælp om for eksempel tre år som i dag? Kan vi blive ved at udvikle nye og bedre initiativer? Og vil der fortsat være den synlighed og anerkendelse af veteraner, som den enkelte soldat i den grad har fortjent? Det er en udfordring, som skal lykkes, og som jeg også tror kan løses, fordi indsatsen i dag er forankret i forsvaret og i offentlige institutioner. Og fordi vi er mange, som ikke mister interessen, men fortsat er vores ansvar overfor veteranerne bevidst, også når kameraerne peger andre steder hen. I dag er der respekt om veteraner både indenfor og udenfor forsvaret. Mange vil gerne være soldat - og mange vil gerne til især kamptropperne. Flagdagen 5. september er blevet en stor succes, og vi har fået et monument, som bliver brugt flittigt både til officielle lejligheder, og når en familie eller et hold kolleger kigger forbi og viser respekt for en falden eller for dem, der er udsendt lige nu. Danske soldater er blandt verdens bedste. Veteraner har al mulig grund til at være stolte af indsatsen, og vi har al grund til at være stolte af vores veteraner. Sådan er det heldigvis i dag. Og sådan skal det blive ved med at være. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 35 400 år jubilæum AKOS 2014: Det er her, det sker Detaljerede oplysninger om hvert arrangement findes på www.hæren400år.dk Københavnsområdet: Dato Aktivitet Sted Ansvarlig 16. april Udstilling på Tøjhusmuseet åbnes. Gardehusarregimentets Hesteskadron giver opvisning på Christiansborg Ridebane. Tøjhusmuseet og Christiansborg Ridebane Tøjhusmuseet og Gardehusarregimentet 15. maj Kadetter på Hærens Officersskole gennemfører hærløb. Søndermarken Hærens Officersskole 6. september Hærens Åbent Hus. Hærens historie og demonstration af nutidens materiel. Underholdning ved musikkorps. I og omkring kastellet. Forsvarsakademiet 24. september Jubilæumskoncert. Alle musikkorps og tambourkorps med solister Operaen. 10. oktober Kulturnatten. Livgardens Kaserne er åben med fremvisning af personel og materiel samt underholdning af Livgardens Musikkorps Gothersgades Kaserne Livgarden Hele året Særudstilling på Livgardens museum Gothersgades Kaserne Livgarden 26. april 400 års jubilæumsløb. Maraton, halv maraton, 10 km og børneløb Tilmelding via www.ghr.dk Gardehusarkasernen og i Slagelse by Gardehusarregimentet Medio 2014 Bogudgivelse: ”Et regiment i krig gennem 400 år” Gardehusarregimentet 21. - 23. august Udstilling og fremvisning af operativt panser, våben og materiel i danske og udenlandske enheder. Taktisk fremvisning af panserkøretøjer og veterankøretøjer. Gardehusarregimentet 13. september Galla Horseshow og Åbent Hus med opvisning af Hesteskadronen, udenlandske enheder og Dansk Rideforbund. Gardehusarregimentet 17. november Gardehusarregimentets 400 års dag. Gudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke, parade og reception Gardehusarregimentet Slagelse: Vordingborg: 36 6. juni Kulturnat. Rundvisning på Masnedø fortet. Fremvisning af ”Vagterne i den nye verden” og ”Se på verden, verden ser på dig.” Tema i byen ”Vordingborg år 1900” med soldater i gamle uniformer. Danilog 20. september Åbent Hus. Jubilarstævne og udstillinger. Stande i byen. Hjemmeværnets musikkorps spiller i byen. Historisk rundtur på kasernen. Danilog Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 400 år jubilæum AKOS Aalborg: Dato Aktivitet Sted Ansvarlig 31. januar Feltgendarmeriets 150 års dag. Aalborg Kaserner Trænregimentet 3. juli Slaget ved Lundby 1864. Lundby Trænregimentet 6. september Åbent Hus Aalborg Kaserner Trænregimentet 30. august Åbent Hus Skive Kaserne Ingeniørregimentet 6. november Markering af Ingeniørtroppernes 330 års fødselsdag. March gennem Skive by og parade på Posthustorvet. Efterfølgende arrangement på kasernen Skive By og Skive Kaserne Ingeniørregimentet 10. maj Dragondag med Åbent Hus. Dragonkasernen Jydske Dragonregiment 31. oktober Fødselsdagsparade, 335 år Dragonkasernen Jydske Dragonregiment Skive: Holstebro: Fredericia: 5.-6. juli Markering af udfaldet fra Fredericia i 1849 Telegrafregimentet Haderslev: 4.-5. maj Lysfest med markering af afslutning på 2. verdenskrig. 20. september Åbent Hus Danske Division Haderslev Kaserne Danske Division Varde: 15. januar Nytårskoncert. Danske Artilleriregiment 4. maj Kransenedlægning i mindelunden i Arnbjerg Parken Danske Artilleriregiment 1. – 7. september Deltagelse i Varde Kulturuge. Danske Artilleriregiment Oksbøl: 8. maj Sportskonkurrence med enheder fra alle dele af hæren. Der dystes i militære discipliner. Afslutning med spisning og Open Air Koncert Oksbøllejren. 1. Brigade 29. juni Åben Hede. Demonstration. Skydning med kampkøretøjer Oksbøl øvelsesterræn fra de tidligste kampvogne og panservogne til nutidens topmoderne kampkøretøjer og ildstøttesystemer. Hærens Kampskole Sønderborg: 18. april 150 året for kampene ved Dybbøl 1864. Gennemføres i tæt samarbejde med Region Syddanmark. Dybbøl og Sønderborg Hærens Sergentskole Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 37 TILLYKKE MED DE 400 ÅR Hos systematic er vi stolte af, at være leverandør af software løsninger til det danske forsvar. Jeres arbejde er vores inspiration. www.systematic.com/inspiredbythosewhoserve Den Danske Hær ønskes tillykke med sit 400 års jubilæum FFG står klar til i fremtiden at understøtte Det Danske Forsvar og vil i den forbindelse benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde med håbet om, at det må fortsætte WWW.FFG-FLENSBURG.DE FFG_1300_PP_053 Anzeige DK 188x130 mm Anschnitt.indd 1 38 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 01.11.13 11:15 Honnør- MARCH Den Danske Hærs Honnørmarch Den Danske Hærs Honnø rmarch kan spilles af alle musikkorp s. Øverst er det Prinsens Musikkorps og nederst Sle svigske Musikkorps. Der har aldrig været skrevet en march til Hæren, men i anledning af Hærens 400 års jubilæum blev det besluttet at få komponeret en sådan march med titlen ”Den Danske Hærs Honnørmarch”. Det skal være en march, vi naturligvis kan høre i jubilæumsåret, men også så god, at den vil indgå i det daglige repertoire ved Hærens musikkorps. I juni 2013 blev der udskrevet en konkurrence, og 25 komponister fandt opgaven så spændende, at de indsendte forslag. En jury med en formand fra Sverige og med repræsentanter fra de tre musikkorps kom på en svær opgave, og den har fundet frem til tre vindere. Vindermarchen er komponeret af Flemming Neergård Pedersen fra Sønderborg. Andenpræmien er komponeret af David M.A.P. Palmquist fra Hellerup. Tredjepræmien er komponeret af Jacob Juul Keller fra Greve. Titlerne til de to sidste marcher vil blive fundet i samarbejde med komponisterne, og marcherne skal selvfølgelig også spilles i jubilæumsåret. Vindermelodierne præsenteres ved en koncert i Hærens Operative Kommando den 4. februar 2014, hvor vinderne vil få deres præmier. Hermed har Hæren fået sig en kendingsmelodi ikke bare til jubilæet, men også til årene fremover. Tak til Danske Banks Fond, Otto Mønsted Fonden samt kredsen Mars og Merkur, som med deres støtte har gjort det muligt at gennemføre dette projekt. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 39 Fest i OPERAEN Festkoncert i Operaen Et af de rigtigt festlige indslag i fejringen af Hærens 400 års jubilæum er en festkoncert i Operaen i København den 24. september 2014 Det bliver en helt unik koncert, idet alle de organisatoriske musiske enheder i forsvaret deltager. Det bliver første gang nogensinde, at det kommer til at ske i samme arrangement. Når man på aftenen nærmer sig Operaen, vil man blive budt velkommen af Søværnets Tamburkorps. Selv om de naturligvis ikke er en del af hæren, har vi fundet det naturligt, at de er med og byder publikum velkommen, da Operaen jo er placeret på den gamle flådestation. Inde i Operaen vil koncerten blive indledt med en afdeling med Slesvigske Musikkorps. Musikkorpset er forankret i det sønderjyske, og da vi i 2014 også højtideligholder 150-året for kampene i 1864, er det naturligt, at de fokuserer på denne begivenhed og denne landsdel. Inden det næste musikkorps kommer på, vil Gardehusarregimentets Trompeterkorps underholde med signaler, og mon ikke også de kendte pauker kommer i spil. I anden afdeling vil Prinsens Musikkorps indtage scenen, og de vil føre os op gennem årene med en blanding af historisk og nutidig musik. Efter en pause, hvor alle kan strække ben, kommer Den Kongelige Livgardes Musikkorps på scenen, og de vil også se på historien, men også se ind i fremtiden med deres musik. De vil i perioder blive forstærket med Livgardens Tambourkorps. Mon ikke der så venter publikum en finale på koncerten, der vil tage pusten fra de fleste. Det bliver ikke en aften, hvor man alene skal lytte til marcher og andet militærmusik. Derimod bliver det en aften, hvor hele militærmusikken får lov til at vise alt det, den kan. De tre musikkorps bliver dirigeret af særdeles kompetente gæstedirigenter, der vil være solister og dans, og al mulig anden underholdning. Alt i alt bliver det nok årets koncertoplevelse i Danmark i den smukkeste ramme, der findes. Hendes Majestæt Dronningen og medlemmer af den kongelige familie vil overvære koncerten, og det er håbet, at Operaen denne aften vil være fyldt med personel fra hæren, deres familie og venner, så det kan blive en helt særlig aften i Hærens tegn. Tak til blandt andet Den A.P. Møllerske Støttefond, Ole Erik Andersens Fond og Terma, som med deres støtte har gjort det muligt at gennemføre dette arrangement. Billetter vil i første omgang komme til salg til hærens personel omkring den 1. april 2014, så kig efter opslagene, som vi regner med kommer ud i slutningen af marts 2014. Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil naturligvis også bidrage ved festkoncerten i Operaen. 40 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 IDRÆTS- STÆVNE Hærens Idrætsstævne: Jubilæumsmarch og konkurrencer i otte discipliner Dagen vil b yde på følg ende typiske hæ r-relatered e discipline r: 1. T erræn-sp ort (Oriente ringsløb, h åndgranatka og punkt-o st rienteringsl øb) 2. Felt-Sky dn ing (Holdsk ydning mod faldmål i felten + p ræcisionssky dning) 3.O-løb (Oriente rin gsløb let ti l middelsvæ 4.Cross-lø re baner) b Den 8. maj 2014 danner Oksbøllejren og det omkringliggende skyde- og øvelsesterræn rammen om det største idrætsarrangement i hærens historie. Hele hæren sætter hinanden stævne for at konkurrerer med og mod hinanden, dyrke fællesskabet og nyde et brag af en Open Air Koncert i bedste feltunderholdningsstil. Alle kan være med, og de, der ikke deltager i konkurrencerne, deltager i en jubilæumsmarch på ca. 10 km i det naturskønne område. Ved den afsluttende præmieoverrækkelsesparade vil den bedste enhed få overrakt en særlig jubilæumspokal. Det er 1. Brigades stab, der står for planlægningen og gennemførelsen af arrangementet. Tak til Nordea-fonden, Ole Erik Andersens Fond, ISS og Royal Unibrew, hvis støtte har gjort det muligt at gennemføre dette arrangement. (8 km lø b i kuperet terræn med forhin dringer) 5.3-kamp (Forhin dringsbane løb, håndgranat kast 10-25 m, 5 km te rrænløb) 6.Biathlon -o rientering (Skydn ing på 50 m stående og + orienterin liggende gsløb) 7.Fanesta fet (20 ma nds stafet med enhedens kvartermærk e over 70 m 8.Sport g ennem tid erne (økseka st, spydkast , bue og pil ) skydning) Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 41 TILLYKKE TIL HÆREN 400 år og blandt de skarpeste i verden Vi er stolte over at være med i første række REN HÆ 1614 2014 40 0 ÅR Hæren Følg alle aktiviteterne i jubilæumsåret på www.forsvaret.dk/hok eller HKKF 42 www.Hæren400år.dk Hærens Konstabel- og Korporalforening Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 400 ÅR Jubilæumsbogen: Bogen om hærens historie Hæren - 400 års danmarkshistorie I jubilæumsåret udkommer et nyskrevet pragtværk om hærens historie fra 1614 til 2014. For 400 år siden oprettede Christian 4. to udskrevne infanteriregimenter – og herigennem en permanent statslig hær - hvor man før primært havde benyttet lejetropper i krigsførelsen. Bogen fortæller hærens historie fra 1614; om hærens voksende betydning og afgørende rolle i eksistenskampen mod svenskerne i 1600- og 1700-tallet og mod briterne i 1800-tallet. Om de bitre og skæbnessvangre dansk-tyske krige i 1848-1851 og 1864 og de tunge år i Tysklands skygge. Og endelig vil en væsentlig del af bogen fortælle om koldkrigsårene som NATO-allieret og den nyeste historie om de internationale opgaver og de moderne krige. Bogen henvender sig til alle med interesse for militærhistorie og danmarkshistorie - ikke mindst den nyere og nyeste. Bogen vil blive forsynet med masser af kort og billeder, hvoraf mange aldrig har været vist før. Bogen udgives i et samarbejde mellem Tøjhusmuseet og Gads Forlag og vil blive solgt gennem boghandlerne. Prisen forventes at blive ca. 350 kr., hvilket kun er muligt på grund af generøs støtte fra blandt andet Knud Højgaards Fond, Hempel Fonden, Dampskibsselskabet Orients Fond, Ole Erik Andersens Fond, Terma samt Kredsen Mars og Merkur. HÆREN 400 års danm arkshis torie Forsiden af bogen ha r et billede fra Dybbø l i 1864 og et foto fra Afghan istan. Udstillinger på Kastellet Lørdag den 6. september bliver Kastellet i København ramme om en lang række aktiviteter, der skal markere Hærens 400 års jubilæum. I det indre Kastel vil Hærens 400-årige historie blive fortalt og præsenteret med historisk materiel, udrustning og uniformer. Museer og frivillige organisationer vil opstille tableauer og informationer fra svenskekrigene, de slesvigske krige, verdenskrigene, den kolde krig og FN-indsatserne. Der vil være opvisning af Gardehusarregimentets Hesteskadron og underholdning ved Hærens Musikkorps. I det ydre Kastel vil der være en demonstration af Hærens moderne materiel med våben, materiel, køretøjer og udrustning. Der er lagt op til en stor københavnerbegivenhed, og der ventes besøg af et stort antal fra nær og fjern. Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 43 REN HÆ 1614 2014 40 0 Hæren – 400 års jubilæumsskrift | 2014 ÅR
© Copyright 2024