Mærkelig mad Fortsat fra forsiden... det var i Asien eller Caribien, hvor de normalt spiser de mest uspiselige ting. Vi danskere kunne jo heller aldrig drømme om at indtage, endsige opholde os i nærheden af, svenskernes helt store delikatesse surströmming. Det er rådden sild i dåse, som nærmest eksploderer, når den åbnes. For ikke at sige, når man har glemt dåsen i solen. Sådan noget synes vi jo ikke er mad, men derimod et dødbringende våben. I Norge har de også sådanne vederstyggeligheder øverst på deres måltidshitliste. Det er lutfisk, som er lufttørret torsk lagt i soda- og kalk lud, så fisken nærmest er helt opløst. Efter en lille uge skal den udblødes i vand i endnu en lille uge, hvorefter den skal koges til en ubestemmelig gelé-agtig blævrende substans, som stinker aldeles modbydeligt. Hertil serveres kartofler og bacon. Ligesom med surströmming er det aldeles nødvendigt med talløse snapse for at få det ned. Hvilket vel også er meningen på de kanter. Island har specialiteten skærpekød, som er gæret halv- til helråddent vindtørret fårekød, hvor alene lugten kan slå en død mand ihjel. Jeg ved det, for min tidligere nabo havde det hængende i skuret. Men hvorfor er det, at vi synes noget er lækkert, som andre finder ulækkert og omvendt? Kan man ikke bare omkode hjernen, for det er jo dér, ulækkerheds-tærsklen bliver dannet? Det er hjernen, som fortæller ejeren, om ost er spiseligt eller ej. Eller om fisk er lækkert at putte i munden. Hvilket et fåtal danskere rent faktisk synes, det er. Med mindre der er tale om marineret sild, rejer i askorbinsyrelage, fiskefrikadeller af ubestemmelig herkomst eller kogt makrel i tomatsovs. På dåse vel at mærke. Jeg har aldrig set makrel i tomat serveret frisk som hovedret på restaurant, selv om den er vores nationalfisk. Det er nemlig det fiskeprodukt, der sælges mest af i Danmark. Uanset at man oser grimt ud af munden flere dage efter indtagelsen. Egentlig skal der vel ikke kodes særlig meget om i hjernen, før alt forandrer sig. Kan du eksempelvis forestille dig at spise et stykke rugbrød med ymer som pålæg, drysset med puddersukker? Nej vel? Men omvendt går det fint. Ymer drysset med rugbrød og sukker er helt normalt om morgenen. Mennesket kan ellers hurtigt tilvænne sig. Vi danskere har da hurtigt vænnet os til at spise rå fisk på kold ris og thai fiskesovs, som jo er lavet af noget så ”ulækkert” som gærede fisk og blæksprutter. Noget, vi bestemt syntes var ulækkert for bare få år siden. Tænk, hvis hele verden pludselig fandt på, at øl nu er ulækkert. Sikken katastrofe! Skynd dig hellere at bestille et glas til, inden det er for sent! Kunstvurdering Af Mik Schack Den, der penge puger, er ikke patriotisk forbruger Kommentar af Jacob Ludvigsen Jacob Ludvigsen er journalist og forfatter, brygger kommentarer med spids pen, tilsat en knivspids spidsrod og malurt. Flere skal konsumere mere. For fædrelandet! Vækst skal der til, men forbrugerne lægger penge til side af frygt for dårligere tider. Nogle hviler i en cigarkasse, andre er indsat i en bank, der flotter sig med 0,00125 % i rente. Indlånsrente, udlån koster 17 % plus det løse. Begge dele gør cheføkonomerne kede af det, for hvis omsætningen falder, er behovet for arbejdskraft og butikslokaler tilsvarende mindre. Derfor er den, der læser disse linjer, en sand patriot. Hvert eneste krus fadøl er et bidrag til forbedring af den økonomiske folkesundhed. Moms, restaurationsafgift og spiritusafgift bidrager til statens styrkelse, et lille miljøtillæg er der også plads til. Den, der serverer det velskænkede fadøl, får penge for at smile, og mindst halvdelen sendes til den før, nu og altid umættelige statskasse. Er stykke op i det gamle århundrede blev der reklameret for, at vi skulle vælge Dansk Arbejde, og de danske produkter blev smykket med et mærkat, der viste Thors Hammer. I dag vil en sådan kampagne medføre, at Danmark slæbes for EUdomstolen for protektionisme. Vi er alle fælles i det store marked. Alligevel: her på stedet serveres dansk øl, brygget på stedet af levende mennesker, ikke robotter, altså endnu et bidrag til den gode cirkel. At et eller flere krus frisk fadøl er stimulerende for omsætningen er klart, men der går mange liter malt, humle, gær og vand på et nyt køkken – som er et af de eksem- pler, ministeren nævner, når han skal forklare, hvorfra væksten skal komme. Eller en smartere carport eller et villatag af sortglaseret tegl eller den swimmingpool, som ellers er ved at gå af mode. Ministre kan ikke tillade sig at råde vælgerne til at tage en fadøl mere, det vil straks blive udlagt som synd og ondskab af de dertil indrettede moralister. BRYGGET HER Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget. Lys røg-øl MÅNEDENS ØL I SEPTEMBER: ( CA . 5,0 - 5,7 % For at fremme den slags opgaver, der involverer håndværkere, er der indført et vanskeligt håndterligt skattefradrag. Statskassen vil betale en andel af arbejdslønnen, men forbrugerne skal lægge pengene ud og kan så forvente en mindre reduktion i den skat, som i forvejen er blevet så indvikler for de fleste, at de ikke aner, de får penge tilbage eller skal banke deres forbrug i bund for at kunne svare restskat. Likviditetsindsprøjtningen bakkes op af et patriotisk tv-show, ”Vild med Vækst” med 1.000 vilde idéer til shop-amok. Kendingsmelodien leverer Abba med ”Money, money, money, must be funny, in the rich man’s world”. Vækst gør os velhavende. Lad os hæve glasset og styrke staten. BRYGGERIET SCT. CLEMENS BRYGGERIET APOLLO BRYGGERIET HERNING BRYGGERIET FLAKHAVEN Kannikegade 10 8000 Århus C Tlf.: 86 13 80 00 [email protected] Vesterbrogade 3 1620 Kbh. V Tlf.: 33 12 33 13 [email protected] Torvet 3C 7400 Herning Tlf.: 96 260 270 [email protected] Flakhaven 2 5000 Odense C Tlf.: 66 12 02 99 [email protected] „BRYGGET HER” udgives af Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, 7400 Herning, Tlf. 96 277300. Ansvarshavende: Tim B. Sølyst. VOL . ALC .) Undergæret. Øl med røgsmag er en historisk øltype. Den historiske baggrund for denne øltype er den lange periode i bryg-historien, hvor malten kun kunne tørres ved åben ild. Røgen fra enten tørv eller brænde steg op gennem malten, hvorved malten fik sin røgede smag. I dag er maltningen en langt mere specialiseret proces, hvor man fremstiller mange forskellige typer malt med forskellige ristningsgrader osv. Hvis staten, og det er os alle, vil have fut i forretningerne, bliver den (vi) nødt til at forære os penge. Hvert CPR-nummer modtager et særligt købekort med et indestående, der skal bruges i en fart, ellers bortfalder det. Hver mandag står der fx 1.000 friske kroner på kontoen, og de skal gøre gavn senest søndag ved midnat, ellers bortfalder de. Forsøg på at veksle til pengesedler er strafbart. Men man får jo ikke et nyt køkken for 1.000 kr. Man kan knap nok købe to jernbanebilletter fra Skagen til Gedser. Men så kan man måske købe noget til 988 kr. og bytte det ugen efter, opfindsomheden kender ingen grænser, og ubesvaret henstår spørgsmålet: hvorfra skal 1.000 kr. x 5,5 millioner CPR-numre komme fra, hvor længe skal ordningen vare, og hvad vil den koste i administration? Her må nedsættes et ekspertudvalg. Måske kan det finansieres via særlige statsobligationer. September 2011 Røgmalt er en specialmalt, som kun benyttes i begrænset omfang i Danmark. I mange byer i Sydtyskland er røg-øl den mest udbredte øltype. Den bayerske by Bamberg er med sine mange værtshusbryggerier Kommentar af Mik Schack særlig berømt for denne øltype. Normalt er røg-øl mørke øl, - kraftige og maltede i smagen. Månedens øl i september er en lysere nordisk fortolkning af røg-øllen. Røgen er umiskendelig, men øllen er lettere og mere indbydende end de mørke røg-øl. Røgmalten er leveret af Refsvindinge Bryghus. Et af de få danske bryggerier, som fortsat selv malter en del af sin malt. Røgmalten fra Refsvindinge er langt mere røget end tilsvarende malt fra f.eks. det sydtyske malteri Weyermann. Røg-øl egner sig fortrinligt til kraftig mad. Velbekomme! Mærkelig mad Mik Schack er journalist, skribent, tegner og vært på tv-programmet ”Mik Schacks Public Service” på DK4. ”Adv hvor ulækkert,” vil nogle sige, når de bliver præsenteret for et stykke røget ål med stand af sammenpiskede hønseæg, som er opvarmet med en hvid ammevæske, presset ud af brystet på en ko, beregnet til at made kalve med. Vi andre synes, det er en delikatesse med sådan et stykke smørrebrød med ål og røræg. Men for nogle er det noget af det mest ulækre, fordi ålen er en ådselspiser, som lever af rådne dyr og sager fra kloaker. Sågar i strandvaskere. Lige så ulækker forekommer den sande danske nationalspise. De færreste befolkninger på kloden vil nemlig spise rå fisk med sukker på, som vores elskede marinerede sild i realiteten er. Dem, jeg har medbragt og har serveret rundt i verden, er blevet spyttet ud igen med væmmelse, lige meget om Fortsættes på bagsiden... Besøg www.bryggeriet.dk MENUKORT PÅ SIDE 2-3