Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORSA 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de seneste reformer Hvilke udfordringer kan rehabiliteringstiltag være svar på? Rehabiliteringsbegreb og –indsats Gruppediskussion Opsamling Rehabiliteringstiltag i aktuelle reformer Reform af før*dspension og ﬂeksjob Ressourceforløb Rehabiliteringsteam Koordinerende sagsbehandler Helhedsorienteret indsats Øget fokus på mentorordninger Kontanthjælpsreform Ressourceforløb FLEX og FØP 1 til 5-årigt forløb sammensat af foranstaltninger, aktiviteter og behandling koordineret på tværs af forvaltninger og sektorer Tiltænkt personer der ellers ville blive tilkendt førtidspension Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om der skal gives et ressourceforløb og i givet fald, hvilke indsatser, der skal indgå i ressourceforløbet. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler Ressourceforløbsydelse på enten kontanthjælps- eller sygedagpengeniveau Rehabiliteringsteam FLEX og FØP Tværfagligt team: Repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet, og en repræsentant fra uddannelsesområdet i sager vedr. borgere under 30 år Har til formål at sikre koordinering og en helhedsorienteret tværs af forvaltninger og sektorer indsats på Skal give indstillinger til kommunens videre indsats på baggrund af en rehabiliteringsplan, som er udarbejdet af borgerens sagsbehandler Koordinerende sagsbehandler og helhedsorienteret indsats FLEX og FØP Kontanthjælpsreform: LAB §18a Gennemgående og koordinerende et ressourceforløb sagsbehandler til personer, der deltager i Aktiveringsparate har ”ret til en koordinerende sagsbehandler” Skal sikre en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder Øget fokus på mentorordninger Kontanthjælpsreform: LAB kapitel 9b Mentorstøtte gives mhp at fremme opnåelse eller fastholdelse af aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, fleksjob eller ordinær ansættelse Indgåelse af skriftlig aftale mellem jobcenter og mentor, bl.a. om: Formål, opgaver, varighed mm. Baggrund for det aktuelle fokus på rehabilitering Før*dspension Job A Social A A A A A A A Sundhed A A JOBCENTER A A Uddannelse A A Økonomi A A 9 24/10/13 A A A Kommunikationsproblemer De er ikke altid alt for gode til at få meldt tilbage til sagsbehandleren her. De har en ok relation til borgeren, nogle af dem, men så er det som om, at det bliver glemt, at det faktisk også skal bruges til noget, det de render og laver. Så skal man have fat i dem hver gang, man skal have et eller andet at vide med, hvordan det går. Det er sådan lidt frustrerende, hvis borgeren ringer herind, og man sidder der som blind makker og ikke rigtig ved, hvad det er de taler om, fordi man ikke har fået nogen tilbagemelding. Forskellige perspektiver på borgeren ”Jeg synes også at der er andre parallelindsatser, hvor man ser at de har et snit af en borger. ’Det her er mit fokusområde, det er misbrug, det er det jeg skal koncentrere mig om og ikke så meget andet. I forhold til mit sigte vil pension være rigtig godt, for det tror jeg kan gøre vedkommende stoffri. Fordi det er mit mål.’ Sådan tror jeg at der er flere - jo mere specialiseret det bliver og jo mindre et stykke af kagen man har, så har de hver deres mål for hvad som skal lykkes (...)” Kontanthjælpssagsbehandler Inddragelse af borgeren og borgerens situation Vanskeligt for sagsbehandlere at få relevant og dækkende viden om borgerens situation ”Vi har en samtale på måske 20 min., og så pejler man sig lidt ind på, hvad man synes det handler om, og skal så prøve at lave en bestilling” Udfordringer for den lange og opdelte indsats for udsatte grupper Kommunikation mellem instanser Faglig koordinering/fagligt samarbejde Tidskoordinering mellem parallelle indsatser og forløb Tidlig indsats Borgerinddragelse Fastlæggelse af mål med indsats Svarer reformerne på udfordringerne? Koordinering, *ming og kommunika*on •  Koordineret ressourceforløb •  Tværfagligt rehabiliteringsteam •  Koordinerende sagsbehandler Borgerinddragelse •  Udarbejdelse af forberedende rehabiliteringsplan •  Deltagelse i møde med rehabiliteringsteam Tidlig indsats? Sen? Rehabiliteringbegrebet Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt en borger, pårørende og fagfolk. samarbejdsproces mellem Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabiliteringsforum Danmark & MarselisborgCentret 2004: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus, MarselisborgCentret Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen Et bud på en definition med afsæt i seneste reformer: En målrettet og tidsbestemt proces mellem en borger og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har betydelige fysiske, psykiske og/eller sociale begrænsninger i arbejdsevne, opnår størst mulig grad af selvforsørgelse. Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen baseres på borgerens hele livssituation, som den relaterer sig til arbejdsmarkedet, og består af koordineret, sammenhængende og faglig indsats. - Et ”paradigmeskifte”? phmetropol.dk HANNE Hanne har været ansat på samme arbejdsplads i over 20 år indtil hun opsiges på grund af nedskæringer, 52 år gammel. Hun går herefter ledig en tid, indtil hun sygemeldes fra sin a-kasse, fordi hun har smerter i skulderen og en depression, der er opstået efter fyringen. Hun føler sig derudover oppustet og svimmel, og har forhøjet kolesterol. Det tager tid at få udredt årsagen til Hannes skuldersmerter, og Hanne er på sygedagpenge i omkring to år, hvor der dog ikke findes nogen objektiv forklaring på smerterne eller Hannes øvrige fysiske gener. Hanne har i perioden deltaget i et enkelt afklaringsforløb, men ikke meget andet på grund af hendes helbred, der forværres med en sygdom relateret til et overforbrug af alkohol. Sagen forelægges kommunens rehabliteringsteam. Hvad er målet for Hanne og hvem sætter dette mål? Hvilke tværfaglige udfordringer er der i Hannes sag? 19 LÆRKE Lærke har en forstyrret personlighedsstruktur og ledsmerter på grund af overvægt. Lærke har sin første kontakt til kommunen, da hun er 18 år. Efter et par praktikker iværksættes et revalideringsforløb, som Lærke følger i næsten to år, men ikke er i stand til at gennemføre. Over de næste år har Lærke enkelte ansættelser, men er hovedsageligt på kontanthjælp. Lærke er fra sin første kontakt med kommunen i gentagne aktiveringsforløb, og har i de seneste to år deltaget i et kommunalt optræningsforløb der skal afklare og optræne hendes sociale og faglige kompetencer til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Lærke har søgt om førtidspension for to år siden, men fik afslag, med begrundelsen, at der vurderes at være mulighed for, gennem ”langvarig optræning og støtte”, at opnå beskæftigelse på nedsat tid og med skånebehov. Sagen forelægges kommunens rehabliteringsteam. Hvad er målet for Lærke og hvem sætter dette mål? Hvilke tværfaglige udfordringer er der i Lærkes sag? 20 GITTE Gitte går som 23-årig på barsel med sit første barn og har indtil da været selvforsørgende med skiftende job og uddannelse. Herefter arbejder Gitte på fuld tid et år, indtil hun finder et deltidsarbejde som suppleres med dagpenge fra akassen. Gitte sygemeldes på grund af graviditetsgener i forbindelse med sit andet barn. Efter endt barsel får hun et job, som hun dog sygemeldes fra efter kort tid på grund af svimmelhed. Gitte er sygemeldt et par måneder, inden hun raskmelder sig, men er kun i beskæftigelse i et par måneder, før hun endnu engang sygemeldes. Gitte er nu på sygedagpenge, indtil disse standses på grund af varighed, og hun overgår til kontanthjælp. Gitte diagnosticeres undervejs med kronisk somatiseringssyndrom samt gigtrelaterede ledsmerter. Der er mange oplysninger og vurderinger fra praktiserende læge, behandlende speciallæger samt kommunens lægekonsulent, ligesom der iværksættes en psykiatrisk speciallægeundersøgelse. Gitte er på kontanthjælp i fem måneder, indtil udbetalingerne stoppes, fordi hendes mand tjener for meget. Både Gitte og hendes psykiater betegner dette som værende stressende og forværrende for helbredssituationen. Gittes sag i kontanthjælpsafdelingen er fortsat uden ydelse i 14 måneder. Sagen forelægges kommunens rehabliteringsteam. Hvad er målet for Gitte og hvem sætter dette mål? Hvilke tværfaglige udfordringer er der i Gittes sag? 21