Introduktion til BRIEF
BRIEF Behaviour Rating Inventory of Executive Function Kristina Carlsson Holbæk den 26. november 2009 BRIEF Spørgeskema til vurdering af eksekutive funktioner hos den pågældende aldersgruppe, uanset diagnose F: Forældre/omsorgspersoner 2-5 år Forældreskema/ Lærerskema 5- 18år SR:Self-rating skema 11-18 år V:Voksne 18-90 år PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- hvad er eksekutive funktioner? Kunne også kaldes de selvregulerende funktioner De er de overordne kontrollerende, styrende funktioner som i sær bringes i anvendelse i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner indebærer at få idéer, tage initiativ, strukturere og tilrettelægge samt løbende justere egen adfærd fir at opretholde et bestemt mål. PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – eksekutive funktioner Man kan også sige at det er: Prefrontale og frontalenprocesser som håndterer, regulerer, kontrollerer og styr vores kognitive, emotionelle og adfærdsfunktioner Tænk om det som en paraply konstruktion, som spænder over emotionelle reaktioner, adfærd og kognition/tænkning, hvilket i sin tur påvirker vores problemløsning og målrettede adfærd. PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – eksekutive funktioner Exe=Avanceret Dvs. Avanceret Kognitivfunktion Til de basale kognitive funktioner hører: Sprog, Visospatialitet, Hukommelse, ? Disse udvikles langsomt fra spæd og op i skolealder Udviklingen af de avancerede kognitive funktioner er afhængige af/bygger på udviklingen af de basale PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- De eksekutive funktioners hardware Neurolgisk er de placeret Prefrontalt med links til den laterale frontallob, det limbiske system og motorcortex. Det vil sige at de eksekutive funktioner er forbundet med både kortikale og subkortikale områder En dysfunktion skyldes: Manglende forbindelser, læsioner, dopamin fejl. PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring Udlevere relevant spørgeskema til pågældende (obs godt kendskab) og behold scoringsarket og opgørelsesarket Sikkre dig at de indforstået med at det er vigtigt at de besvarer samtlige spørgsmål Når besvaret, overfør svarene til Scoringsarket, hvor Aldrig svarer til 1, Sommetider til 2 og Ofte til 3 PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring Summere begge sider på side 2 og overfør disse tal til kolumnen Rå-point i tabellen som heder Scoringsskema på Opgørelsesarket Hvis der er 14 eller flere ubesvarede spørgsmål fra 1-72 kan protokollet ikke bruges Hvis der mangler flere end 2 svar i en enkelt skala, kan denne ikke beregnes Hvis et eller to svar på en skala mangler, tilskriver man disse en værdi på 1 PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring Råpoint konverteres til T-scores via normtabellerne, hvor du også finder aktuel percentil for den givne T-score samt sikkerhedsgrænserne Husk at sikre dig at du kigger i den rigtige tabel, se efter hvem har besvaret spørgsmålen og drejer det sig om en dreng eller pige og hvilken alder har barnet PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring T-score er en skala med fast gennemsnit (T=50) og standard afvigelse (T=10) som er alderskorrigeret. Således at resultatet kan sammenlignes med andre resultater på andre personer og med andre test hvis resultat er omregnet til en T-score. Feks ADHD-RS PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring I forhold til BRIEF betyder det at et resultat hvor T er mindre end 65, er ikke klinsik signifikant eftersom dett kræver at man afviger med 1.5 standardafvigelse eller mere På side 2 af opgørelses arket kan man indtegne en profil der er baseret på Tscoren. Det ses at det farvede område er der hvor Tscoren er 65 og mere PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring Percentilen viser hvor i en normal fordeling som patientens prestation ligger. Man kan bruge sætningen: Resultatet er lig med eller højere end hos ?? % af det normative materiale (befolkningen) Sikkerhedsgrænserne viser at med 90% sikkerhed ligger patientens faktiske funktion mellem de her Tscores PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – administration og scoring Udover de kliniske skalaer er der også 3 indekser som er baseret på de kliniske skalaer. Disse konverteres til T-scores på den samme måde og kan tegnes ind i profilen. Endvidere er der indbygget 2 validitets skalaer: Negativitet og Inkonsistens, hvilke items som indgår i disse er markeret med hhv. N og I. Markere, tæl sammen og jmf de angivne grænseværdier PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Impulshæmning Evnen til at hæmme egne impulser. Det vil sige modstå eller undlade at handle på impulser, samt evnen til at stoppe sin egen adfærd på rette tidspunkt PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Fleksibilitet Evnen til at kunne frit skifte fra en situation, aktivitet eller problem til andet, afhængig af omstændlighederne. Det vil sige evnen til at skabe overgang, fleksibilitet i problemløsning, samt skift af opmærksomheds fokus. ASF´s rigiditet kommer ofte til udtryk i skala. PsykologKristina.dk©2009 denne BRIEF – De kliniske skalaer Initiering Evnen til at påbegynde aktivitet, selvstændigt generere idéer, responser og problemløsningsstrategier Initiering er en sekundær konsekvens af dårlig organisering, patienten bliver overvældet og kan ikke komme igang Det vil sige på trods af at de gerne vil, aligevel ikke komme igang PsykologKristina.dk©2009 kan de BRIEF – De kliniske skalaer Arbejdshukommelse Evnen til at bevare information aktiv i bevidstheden imens denne information bruges eller bearbejdes Eksempelvis udføre en opgave med komplekse instrukser Altså et mål på vedholdende præstation/opmærksomhed PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Planlæggning/Organisering Evnene til at behandle nuværende og fremtidige opgave krav. Det vil sige forudsige fremtidige hændelser, sætte mål og udvikle trin der er nødvendige for at løse opgaven/opnå målet Ordne rækkefølge, sammenføje led og mundtlig og skriftlig organisering Evnen til at bringe orden i information og få fadt i nøglebegreberne når man lærer og videre bringer informationer PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Forts. Planlægning/Organisering Dårlig organisering kan få konsekvenser for hukommelsen iform af genkaldelses problemer på trods af genkendelse... PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Organisering af materialer Evnene til at skabe orden i arbejde, leg og opbevarings steder. Det vil sige hvordan personen organiserer sin verden og ejedele PsykologKristina.dk©2009 BRIEF – De kliniske skalaer Monitorering Evnen til at vurdere sin præstation undervejs eller kort efter færdiggørelse, for at sikkre målet Samt evnen til at vurdere egen adfærds effekt på andre PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- Indekserne Adfærdsregulerings Indeks (AI) En sammmenlæggning af Impulshæmning, Fleksibilitet og Emotionel kontrol, skabt for at vurdere evnen til at skifte kognitiv strategi og tilpasse følelser og adfærd ved hjælp af hæmning og kontrol PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- Indekserne Evnen til adfærdsregulering har stor betydning for individets evne til metakognitiv problemløsning Således kan en forhøjet AI forklare en forhøjet MI En vurdering som er betydelsesfuld for valg af inervention. PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- Indekserne Metakognitivt indeks (MI) En sammenlægning af de øvrige kliniske skalaer, den er skabt for at vurdere evnen til at igangsætte, planlægge, organisere. Samt evnen til at fastholde fremtids orienteret problemløsning i arbejdshukommelsen, såvel som selvmonitorering PsykologKristina.dk©2009 BRIEF- Indekserne Generel Eksekutiv Funktion (GEF) Samlet mål for eksekutiv dysfunktion. For at dette mål skal være validt, kræves det at der ikke er en signifikant forskel mellem AI og MI Hyppighed af forskelle kan findes i tabellerne bag i manualen. Rettesnor kan være at om forskellen optræder hos mindre end 10% er den ikke almindelig PsykologKristina.dk©2009 Validitets skalaer Validitet og Reliabilitet Spørgeskemaets evne til at måle/belyse det fenomen som ønskes undersøgt. Til forskel fra reliabilitet som er skemats evne til at måle på sådan en måde at det samme resultatet vil opnås ved en ny måling. Det vil sige at målingen er ”fri” af tilfældighed PsykologKristina.dk©2009 Validitets skalaer Skala for negativitet måler hvorvidt der er tale om at besvarelsen er signifikant mere negativ end det normative materiale. En negativitets score på 5-6 er forhøjet og 7og der over er meget forhøjet. En forhøjet negativitets score skal altid danne grundlag for at skemats besvarelser gennemgås og overvejes i forhold til det kliniske billede samt anamnesen PsykologKristina.dk©2009 Validitets skalaer Skala for Inkonsistens Måler hvorvidt der er en god sammenhæng i besvarelsen indenfor de enkelte skalaer Hvis der er stor forskel på hvordan lignende items er scoret, giver besvarelsen sandsynligvis ikke et koherent og validt billede af den person som vurderes PsykologKristina.dk©2009 Validitets skalaer Forts. Skala for Inkonsistens En forhøjet værdi på Inkonsistens skalaen bør give anledning til at gemmengå svarene og vurdere dem i lyset af det kliniske billede samt anamnesen PsykologKristina.dk©2009
© Copyright 2024