Velkommen til Artibus Bregnegårdsvej 21A, 2900 Hellerup Tlf. 39 61 36 00 www.gentoftekommune.dk/artibus [email protected] Artibus er en kommunal, integreret daginstitution med 105 børn: Huset er indrettet med 2 afdelinger; vuggestuen med 3 stuer og børnehaven med 3 stuer. Huset: Bygningen er fra 1997 og indrettet med et fællesrum i midten som begge afdelinger benytter på skift og nogle gange til fællesoplevelser. Legepladsen er 3delt. En stor legeplads der ligger langs husets østside samt 2 separate legepladser mod vest, til henholdsvis vuggestue og børnehaven. Desuden har vi et dejligt motoriklokale i kælderen. Vi har åben kl. 7.15 til 17.15 mandag til fredag. Mellem jul og nytår er institutionen lukket. Vi har lukket på grundlovsdag samt dagen efter Kr. Himmelfart. Omkring andre højtider har vi åbent i den udstrækning der er et behov. En gang om året tager personalet på en pædagogisk weekend for at arbejde med fælles aktuelle opgaver og pædagogisk udvikling. Vi starter på en fredag, hvor forældrene er så søde selv at tage ansvar for pasning af deres barn den dag. Parkering: Cykelskuret er forbeholdt personalet. De skal have et overdækket cykelparkering ifølge overenskomst. Forældre og børn henvises til de øvrige cykelstativer. Vi har desværre ikke mulighed for at opbevare private barnevogne og større klapvogne. Paraplyklapvogne kan klappes sammen og de kan opbevares i institutionen. Mødetid: Af hensyn til dagens program, bedes I møde senest 9.30 (ved ture kan der forekomme et tidligere tidspunkt for afgang). Har I brug for at komme senere, må I meget gerne give besked om det. Børn og kunst: I Artibus vil vi gerne kendes på vores arbejde med børn og kunst. Det er en fælles passion der gælder for hele huset. Vi starter med børnene fra 9-10 mdr. hvor vi de oplever glæden ved at udtrykke sig i farver og former,og hvor vi så småt lærer dem teknikkerne ved at styre en pensel og ved at male noget konkret. Senere, i børnehavetiden udvikler det sig gennem arbejde med forskellige teknikker og gennem forskellige kunst-projekter. Vi benytter bl.a. også storbyens kunstmuseer som inspiration. At arbejde med kunstudtryk er også en måde hvorpå vi arbejder med børnenes selvforståelse. At blive glad for noget man har fremstillet. At være stolt af at være med på en offentlig udstilling. At mærke glæden for at blive anerkendt og glæden ved at anerkende sine venner. Allerbedst: glæden ved at arbejde med former og farver. Pædagogerne tager løbende forskellige kursusaktiviteter med kunstnere. Vi er bl.a. bliver undervist og inspireret af kunstneren Britta Johannson. Mindfulness: I løbet af efteråret 2012 fik alle medarbejder et kursus i mindfulness, og i løber af foråret 2013 indførte vi mindfulness for vores børn. Vi laver dagligt åndedrætsøvelser og jævnligt visualiseringer/ drømmerejser. Vuggestuebørn, dog fra de er ca. 2 år. Digitale læringsmetoder: I Artibus har vi en del tablets som vi bruger sammen med børnene dels til konkrete opgaver/læringsmetoder, dels får børnene mulighed for at benytte dem til læringsspil. Hverdagen og strukturen i Vuggestuen: Vi har 3 stuer i vuggestuen: Stregerne, Prikkerne og Cirklerne. Der er tilknyttet 2 pædagoger + 2 medhjælpere til hver stue. Barnet går på samme stue indtil det starter i børnehaven. Ud over at arbejde med kunst og mindfulness, består hverdagen af en forudsigelig struktur, hvor vi tilstræber et læringsmiljø med fokus på at styrke børnene i deres individuelle udvikling. Dels gennem hverdagssituationer: måltidet, tøj af og på, og dels gennem planlagte aktiviteter. De tre stuer samarbejder og har bl.a.2 rytmikhold, malehold, tur-hold på tværs af de tre stuer. Desuden arbejder vi med børnene delt op i små grupper (3-4 børn) og vælger emne ud fra de aktuelle børn. Sammensætningen af disse grupper veksler i forhold de behov for læringsindhold som pædagogerne har vurderet. Hverdagen og strukturen i børnehaven: Der er tre stuer i børnehaven; Chagallstuen, Dalistuen og Monetstuen. Børnene går på deres stue og med deres primære voksne i hele børnehavetiden. Fra 1. september og til medio juni, arbejdes der i ”grupperne”. De ældste børn samlet fra alle tre stuer, der forventes at skulle starte i skole sommeren efter, hedder Stjernegruppen og holder til i fællesrummet mandag, tirsdag og onsdag. Her arbejder de med ”særlige” udfordringer. Laver opgaver, tager på længere ture og laver diverse projekter. Vi arbejder på at børnene bliver så robuste og forberedte til deres senere tilværelse som skolebarn. Vi samarbejder desuden med flere skoler om overgangen til skole. Tirsdage og onsdage er de øvrige børn er ligeledes opdelt i tre fordybelsesgrupper, aldersopdelt på tværs af de tre stuer, med hver sit gruppelokale til rådighed. I grupperne arbejdes med emner valgt i forhold til børnenes alder og udvikling og med emner som har børnene og de voksnes fælles interesse. Gennem dette arbejde styrker vi desuden børnenes dannelse af venskaber på tværs af stuer. Torsdage og fredage er ”stuedage”. Der er ofte ture og ofte med 10-12- børn + 2 voksne. Vi lægger vægt på gode og oplevelsesrige ture frem for hyppighed. Om fredagen laver stuerne på skift (det meste af året) bålmad, hvor børnene er med til fx at skære grøntsagerne. Madordning: Vi har kommunal madordning for alle børn. Læs desuden vores madog måltidspolitik på hjemmesiden. Vi er en slikfri institution, hvilket betyder at børnene ikke må medbringe slik og kager, heller ikke til uddeling. Angående fødselsdage; spørg personalet. Ved barnets sygdom (herunder sygdom opstået i inst. samt ulykker) Hvis jeres barn er syg beder vi jer om at ringe og oplyse om sygdommen. For at have et overblik over, om der er smitsomme sygdomme i omløb. Hvis jeres barn kommer til skade under ophold i institutionen ringer vi til jer. Ved mindre skader for at fortælle om omfanget. Ved lidt større skader, ringer vi efter jer, for at I selv kan følge jeres barn på skadestuen. Et barn har brug for en forældre ved evt. skadestuebesøg. Legetøj. Børnene må gerne medbringe et stykke legetøj, hver dag. Kun om fredagen må børnehavebørnene medbringe digitalt legetøj. Vær opmærksom på, at personalet desværre ikke kan påtage sig opgaven at passe på legetøjet. Skriv altid navn i medbragt legetøj. Ofte har børnene ens legetøj. Eller legetøjet bliver forlagt. Med navn i, har det mulighed for at finde tilbage på rette plads. Daglig kommunikation: Gentofte Kommune har oprettet Børnegenvej, som alle forældre har adgang til. Her skal du skrive dit bars stamkort, give besked om ferie og personalet vil opdatere med foto og fortælle om dagen/ugen der er gået. Indkøring: Jeres barn får en indkørings-voksen, der vil følge barnet den første tid i Artibus samt være jeres bindeled for gensidig info og samarbejde. I lægger bl.a. en fælles plan for hvordan indkøringen skal forløbe. Ved start i vuggestuen, vil I blive indkaldt til ca. ½ times samtale med ”jeres” indkørings-voksen. Ved overgang til børnehaven, aftaler vi et fælles ”overgangsmøde” m/pædagog fra vuggestuen + en pædagog fra børnehaven og jer forældrene. Ved nye familier i børnehaven aftales et opstartsmøde. Forældresamtaler: Ca. 3 mdr. efter barnet et begyndt, vil I blive tilbudt en samtale. Her vil vi se på barnets opstart og I vil få lejlighed for at stille spørgsmål til dagligdagen. Derefter vil I få tilbudt en samtale 1 gang årligt. I november-december måned vil der indgå et emne om skolemodenhed for de børn der forventes at starte i skolen den efterfølgende sommer. I forbindelse med samtalerne vil I blive bedt om at udfylde en digital vurdering af jeres barns kompetencer på forskellige parametre. Mere info om dette hos jeres stuepædagog. Forældrebestyrelsen: Se ophæng ved indgangen. Forældre er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis der er spørgsmål eller man har et forslag, det ønskes drøftet på næste møde. Forældrebestyrelsen har udarbejdet ”De 10 bud”- en pjece til forældre. Rengøring: Institutionen bliver rengjort hver dag, Vi håber I vil samarbejde med os vil være med til at holde Artibus ren og ryddelig. Husk at fjerne støvler og tøj fra gulvet, da det letter rengøringen meget. Det er en god idé at rydde op i garderoben ind i mellem og hjælpe til at gøre det overskueligt for dit barn at finde sine ting. Hver den sidste fredag i måneden hænger vi et skilt op med ” Ryd garderoben”. Det betyder at ALT skal ryddes til weekenden. Så bliver der gjort ekstra grundigt rent i garderoberne.
© Copyright 2024