1. No category

TRANSPORTGRUPPENS konference 18. september 2013
Kongresberetning 2013
Transportgruppen
3. ordinære kongres & DELEGERETMØDE
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
I 2011 afslørede 3F dansk konkurs- og vikarkonge
i snyd med over 200 polske lager-vikarer.
I 2012 fik vores medlemmer skruet op for uddannelse
og ­rettigheder.
I 2013 er piratkørsel på danskernes læber og i
politikernes tanker.
Kære delegerede
Tre overskrifter kan ikke dække tre års fagligt og politisk
arbejde. Det kan heller ikke beskrives i en tale på et kvarter.
Men denne skriftlige beretning kan give et overblik.
Velkommen til 3F’s kongres. Og velkommen til den del,
der handler om arbejdet i og omkring 3F’s Transportgruppe.
Jeg håber, du vil give dig tid til at læse beretningen. Og jeg ser
frem til, at vi får et fortsat godt samarbejde de næste tre år.
God læselyst og god debat.
Jan Villadsen
formand
3F’s Transportgruppe
3
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
Resultater i fællesskab
Plyndret hos Netto og hjulpet
af fælles indsats
”Jeg blev snydt for 45.000 kroner i pension og
23.000 kroner i feriepenge, imens jeg arbejdede på
Nettos lager”.
Den historie kunne den polske 3F’er og lagervikar
Marcin Lukaszyk fortælle i foråret 2011. Og han
var ikke alene.
Omkring 200 polske vikarer blev godt og grundigt
snydt, imens vikarbureauet Danstaff gik konkurs og
genopstod tre gange på tre år.
Men trods overenskomst havde Danstaff ikke indbetalt til forsikringen i PensionDanmark.
Godt nok betalte vikar-direktør Henning Frølund
Nielsen kontant, da 3F Høje Taastrup varslede sag.
Men der var klare tegn på mere snyd.
Det fik 3F Høje Taastrup, Fagbladet 3F og 3F’s
Transportgruppe til at grave dybere i vikarfirmaets
opførsel på det danske arbejdsmarked.
Det viste sig, at cirka 200 andre polske vikarer var
blevet snydt. For pension, feriepenge og løn for 1,6
millioner kroner.
3F Høje Taastrup opdagede snyderiet, da en 27årig polsk lagervikar blev syg af kræft.
Sagen førte til en dom i Arbejdsretten. Vikarfirmaet
er gået konkurs. Og i 2012 viste det sig, at SKAT,
DI og to banker har mistet 25 millioner kroner.
Hun havde ret til 100.000 kroner, fordi 3F’s overenskomster har sørget for forsikringer mod den
slags kritiske sygdomme.
Det er nu op til politiet, hvad der skal ske med vikardirektør Henning Frølund Nielsen, der har 14
konkurser bag sig.
Som seneste krølle på sagen har 3F Transport, Logistik & Byg i Århus i 2013 rejst en sag mod det
sidste firma i vikarkongens omfattende konkurscirkus. Her er kuratorerne ved at skrive de sidste regninger i sagen. Cirka 14 millioner kroner, der skal
lægges oveni.
Den grove sag er en blandt flere, men den viser, at
en fagforening som 3F ikke bare kan løse enkeltsager. Der kan også graves til bunds til gavn for andre
end den enkelte, når afdelinger, valgte og ansatte i
3F samarbejder på tværs.
Vikarsnyd førte til
principiel dom:
Danstaff’s konkurser er endt med en stor regning til
Lønmodtagernes Garantifond. Men sagen fik også
principielle konsekvenser, da dommerne i Arbejdsretten fik den i hænderne.
Vikar-direktør og konkurskonge Henning
Frølund Nielsen endte på forsiden og i
politiets arkiv efter sag om snyd med skat
og pension til 200 polske vikarer.
4
En principiel afgørelse slog fast, at de tre konkurser
omhandlede et og samme firma. Der var arbejdsretlig identitet. Og dermed er der grænser for, hvor
kreative konkursryttere kan være, når det handler
om at lukke og genåbne firmaer på stribe.
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Den polske vikar Marcin Lukaszyk blev snydt for løn og pension, da han arbejdede som dansk vikar i
Netto.
Vikarlov skal stoppe snyd:
Fagbladet 3F og flere andre medier har de seneste
år sat fokus på firmaer som Danstaff, Baltic Workforce, Billigarbejdskraft.dk og arbejdsudleje.dk.
Firmaerne er smart konstrueret. Og de lever først
og fremmest af, at polsk, bulgarsk og rumænsk arbejdskraft er klar til at arbejde billigt som vikarer i
Danmark.
Men i 2013 vedtog politikerne en ny lov, der kan
dæmme op for en del af den løndumping, østeuropæiske arbejdere bliver brugt til hos kreative vikarfirmaer.
Vikarloven giver nye, styrkede og klare rettigheder
til vikarer, der er i sving på danske virksomheder.
De får ret til samme løn, pension, tillæg, overarbejdsbetaling, arbejdstid og ferie som de kolleger,
der er fastansat i firmaer, der bruger vikarer.
Den ny lov vil også sikre, at udenlandske vikarer får
danske rettigheder. Og bøder til vikarbureauer, der
bryder loven. Samtidig skal de betale godtgørelse
til de vikarer, der bliver snydt.
Den ny lov skyldes, at Danmark skal overholde et
EU-direktiv. Og 3F’s Transportgruppe har store forventninger til, at vikarloven bliver en stor gevinst,
når det gælder indsatsen mod snyd, fusk og løndumping.
Det vil samtidig gavne de mange seriøse vikarbureauer, når der bliver slået mere effektivt ned på
det virvar af platugler, der misbruger østarbejdere
til slagtilbud om billig arbejdskraft til danske virksomheder.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forventer desuden, at loven betyder, ”at flere vikarbureauer vil indgå overenskomst”.
Vej pirater og pres
på løn og job
Godt 8.000 danske chauffører. Så mange mistede
et rat at sidde bag mellem 2008 og 2012.
Danske vognmænd er gået konkurs på stribe.
Blandt andet fordi krisen har bidt til. Men samtidig
lægger danske veje asfalt til flere og flere lastbiler,
der kommer fra udlandet. Og på danske rasteplader
tales der ofte mere polsk, rumænsk og bulgarsk end
dansk. Især i weekenderne, hvor chauffører fra
lande i Østeuropa venter på læs.
Imens koger primusserne vand til kaffen. Og det ser
ofte hyggeligt ud, som da danske eksportchauffører
holdt pauser, når de kørte mod Frankrig og Spanien
eller over Brennerpasset til Italien. Men hyggen forsvinder, når man ser på løn- og arbejdsvilkår.
12.000 eller 10.000 kroner er godt betalt, hvis
5
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
man er østchauffør. Også i en af de over 3.000
danske lastbiler, der er flaget ud til Tyskland eller
Østeuropa.
I dag er det blot 22 procent af de lastbiler, der kører over grænsen til Danmark, der har danske nummerplader. Det viser nye tal, som vognmændene i
ITD har udgivet. I 2003 var det cirka 42 procent af
lastbilerne, der havde danske plader.
Og så viser tallene også, at der er østeuropæiske
nummerplader på 27 ud af 100 af de lastbiler, der
kører over grænsen til Danmark. Dermed er andelen af lastbiler med danske plader er halveret på 10
år.
Reformer mod løndumping:
I 2011 fik Danmark en ny regering. Det har ikke
ændret på efterlønsreformen. Og reformen af dagpenge er blot indfaset mildere end VK-regeringen
lagde op til.
Omvendt har den nye regering med Socialdemokraterne, SF og de Radikale også skruet op for reformer, når det gælder indsatsen mod social dumping.
Blandt andet:
• Vikarloven.
• Arbejdsudlejeskat, der skal sikre skattebetaling
hos virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft.
• Øget registrering i det såkaldte RUT-register.
• En pakke af initiativer, der skal dæmme op for
ulovlig piratkørsel, der har kostet danske chaufførjob i tusindtal.
• Overenskomstnævn, der skal kontrollere, at bus
og lastbilchauffører får løn efter gældende overenskomst, som bus- og godsloven kræver.
• 75 millioner kroner til øget kontrol af snyd, farligt arbejdsmiljø, ulovlig cabotage-kørsel og
­andre former for social dumping. Pengene er sat
af på to finanslove, der giver ekstra ressourcer til
SKAT, Arbejdstilsynet og politiet.
Pres fra 3F og andre forbund og medlemmer er en
stor del af forklaringen på, at politikerne er begyndt
at gå systematisk til værks mod social dumping.
3F’s Transportgruppe har især blandet sig, når det
gælder indgreb mod snyd med vikarer og ulovligt
misbrug af udenlandske chauffører.
6
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Nye aftaler - nye vilkår
Transporten fik ja
til nye aftaler
Både vinteren og krisen gav frost om ørene, da de
nye overenskomster skulle på plads i februar og
marts 2012. Og oveni havde politikerne skåret ned
på efterløn, uddannelse og halveret perioden med
dagpenge.
3F’erne stillede krav om tryghed. Og 3F’s Transportgruppe gik til forhandlingerne for at opnå fælles
løsninger.
Resultatet var yderst beskedent, når det gælder
stigninger i lønnen. Til gengæld blev de nye aftaler
præget af ønsket om tryghed:
- På transportområdet er ansatte nu sikret en seniorordning. Den giver ret til at holde op til 22 ekstra fridage om året, når man har rundet 60 år.
- På transportområdet skal arbejdsgiverne nu betale
50 procent ekstra til de uddannelsesfonde, der sikrer kurser og opkvalificering.
- På transportområdet er opsigelsesvarslet forlænget med 14 dage. Det øger trygheden, hvis medlemmer på området bliver fyret. Men tiden skal
bruges på uddannelse.
Samlet stemte lagerarbejdere, reddere, vaskeri­
ansatte, chauffører, sømænd og øvrige medlemmer
på transportområdet ja til de nye overenskomster.
Det er anden gang i træk, transportområdet siger
ja. Og det bryder årtiers tradition for nej-flertal på
transportområdet.
56,5 procent stemte ja. Og de nye tiltag i overenskomsterne kan udbygges i samme stil, som dengang pension til alle blev indført.
3F’s transportgruppe pointerer også, at senior­
ordningerne, ekstra penge til uddannelse og det forlængede opsigelsesvarsel bygger op, hvor velfærden er blevet udhulet af politiske flertal. Og at nye
tiltag i overenskomsterne har givet fagforeningerne
nye opgaver og muligheder, hvor andre fællesskaber bliver rullet tilbage.
- På transportområdet er de fleste nu sikret planer
for uddannelse.
Per Christensen og Flemming Madsen er reddere i delejob med mere tid til familien. Det er en lokal seniorordning hos
Falck i Skive. De nye overenskomster på transportområdet har givet ret til, at alle over 60 år kan holde fri 22 dage ekstra hvert år.
7
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
De nye overenskomster på transportområdet sikrer, at Harald Fabricius og andre chauffører slipper for at betale for lovpligtig uddannelse. Fremover skal arbejdsgivere betale. Det sparer chauffører for 5.000 kroner hvert femte år.
Hovedpunkter:
De fleste nye overenskomster på transportområdet
gav blandt andet:
Stigninger i lønnen:
Månedslønnen steg over to år med godt 550 kroner. Det skete på følgende satser:
Grundløn: 1,60 pr. 1. marts 2012 og 1,85 kroner
pr. 1. marts 2013.
Genetillæg steg med 1,4 procent 1. marts 2012
og 1,4 procent 1. marts 2013.
Seniorer:
Ansatte over 60 får ret til at holde op til 22 ekstra
fridage om året. De er selvbetalte, men man kan få
udbetalt pension fra de ekstra år på jobbet.
Øget tryghed ved fyring
Opsigelsesvarslet, når man bliver fyret, bliver forlænget med 14 dage, hvis tiden bruges til uddannelse.
Uddannelse:
Arbejdsgiverne skal betale 50 procent mere til uddannelse. Det sikrer blandt andet, at de fleste nu
får en individuel uddannelsesplan. Det giver nye
kvalifikationer og mulighed for at blive faglært med
ret til tillæg på 6.600 kroner om året.
8
Løndumping:
Formodning om løndumping giver 3F’s Transportgruppe ret til at få oplysninger om løn og ansættelser.
Pension til unge:
Unge under 20 får ret til indbetaling af pension fra
den dag, de fylder 18. Det giver typisk hver enkelt
38.000 kroner ekstra i pension.
Sygdom:
Ansatte får fuld løn under sygdom, når de har været ansat i seks måneder i stedet for ni.
Løndumping:
Aftale om adgang til lønkontrol gøres permanent.
Der indføres omvendt bevisbyrde, så arbejdsgivere
er ansvarlig for yderligere dokumentation for alle
ansatte, når der er problemer.
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Udbud og job på tilbud
De magiske 15 procent
Styr på skraldet
En aftale er ikke altid en aftale, selvom arbejdsgiverne har skrevet under. Det viste vintermånederne
2013.
Forrige kongresperiode var præget af problemer
med udliciteringer på skraldeområdet. Dels opsplitningen af R98. Dels en langvarig skraldestrejke i
HCS i Storkøbenhavn.
Her accepterede medarbejderne i SAS, at en lønnedgang var vejen frem, hvis virksomheden skulle
overleve. Og det forplantede sig hurtigt til andre
virksomheder.
Også hos ISS var 15 procent et magisk tal. I første
omgang hos vinduespolererne. Her forsøgte koncernen at presse sine tillidsfolk til accept af, at kollegerne skulle ned i løn.
Argumentet var, at flere konkurrenter underbød
markedet. Og at 25 ud af 100 job var truet.
3F’s Transportgruppe afviste ønsket fra ISS, der gik
ud på, at grundlønnen skulle sænkes fra 117,53
kroner til 85 kroner.
Overenskomsten gælder hele branchen. Også de
firmaer, der konkurrerer med ISS. Derfor vil en aftale om lønnedgang brede sig til alle. Og dermed
nye runder med nye krav.
Sagen er ikke slut med 3F’s nej. En række hastemøder og forhandlinger er fortsat ikke endt med
fælles fodslag. For da ISS ikke fik accept af, at lønnen skal sænkes, har koncernen i stedet valgt at
skrue på andre knapper.
Det betyder dårligere vilkår. For eksempel stop for
kutyme om, at vinduespolerere kan tage firmabilen
med hjem.
I denne kongresperiode er uenighederne især løst
ved voldgifter. Dansk Erhverv fik medhold om arbejdstidens begyndelse. Omvendt fik 3F ret i, at arbejdet som udgangspunkt skal udlægges i akkord.
Til gengæld er uenighederne om modernisering af
renovationsoverenskomsten endnu ikke afsluttet.
Her forventer transportgruppen, at et resultat kommer i hus, så der ikke skal gå en tredje overenskomstperiode, uden at en aftale kommer på plads.
Reddere i udbud er ikke
på tilbud
Danske ambulancer er ens i farverne. Også selvom
flere forskellige operatører står for kørselen, som
regionerne sender i udbud.
Men de reddere og paramedicinere, der arbejder i
og omkring ambulancer er ikke en vare, der kan forhandles ned i pris.
Det sikrer de overenskomster, 3F’s Transportgruppe
har med Falck og andre private operatører. Dem er
der flere af. Og senest har SOS International meldt
sig på banen. Det skete med en melding om, at firmaet via datterselskabet SOS Ambulance vil byde
på dansk ambulancedrift i efteråret 2013.
I juni 2013 kunne SOS Ambulance og 3F skrive under på en overenskomst, der minder om vilkårene i
overenskomsten med Falck.
Det sikrer fair vilkår. Og det kan hindre en situation
som i 2009, hvor det svenske familiefirma Samarien vandt store dele af dansk ambulancedrift, uden
at der var styr på økonomi, ansatte, stationer eller
lønvilkår.
Samariten måtte trække sig ud, da sagen endte i
en stor farce og forliste forhandlinger.
9
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
Når udbud sender job på tilbud, kan det ende i konflikt. I 2013 mod taxi- og busfirmaer, der ikke ville køre under
ordnede forhold.
Chauffører presset på prisen
Udbud af kørsel med passagerer, skolebørn, ældre
og patienter i regioner og kommuner presser prisen.
Og det sender regningen videre til chaufførerne.
I den kollektive trafik bliver de offentlige udbud ofte
klippet over i små bidder, således at entreprenørerne ikke er i stand til at overtage det fulde mandskab fra den tidligere entreprenør.
Det giver anledning til rigtigt mange afskedigelsessager. Og det har den konsekvens, at vinderen af
udbuddet ofte får flere små entreprenører til at dele
og køre samme rute.
Samtidig betyder den skarpe konkurrence ofte, at
entreprenørerne presser deres chauffører med køreplaner, der er vanskelige at overholde i myldretiderne. Og som er vanskelige at få de nødvendige
pauser indlagt i.
Senest har trafikselskabet Movia omlagt deres
driftsdøgn fra klokken 04:00 til start klokken
00:00.
10
Det betyder, at chauffører nu starter fra kl. 00:00
og kører 7 til 8½ time frem. Det indebærer, at
chaufførerne skal køre i myldretidstrafikken som
den sidste del af deres vagt.
Også når det gælder transport af patienter, pensionister og skolebørn er der problemer, når opgaverne
sendes i udbud.
Bus- og taxiloven kræver ganske vist, at gældende
kollektiv overenskomst skal overholdes. Men det er
ikke et forhold, der er styr på, når opgaverne sendes
i udbud. Og det har udløst en stribe konflikter mod
små og mellemstore transportfirmaer.
I den situation er konfliktvåbenet eneste udvej. Det
er nødvendigt, fordi regioner og kommuner ikke sørger for, at der er klare betingelser i udbudsmaterielet. Og realistiske priser, der sikrer, at gældende
overenskomst kan overholdes.
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
2010-2013
Ingen søfolk må ende som
gidsler i 838 døgn
I 2011 endte kapring af det danske skib Leopard
med, at seks søfolk var gidsler hos pirater i Somalia i 838 dage.
Transportgruppen har taget sagen meget alvorligt,
selvom ingen af de seks søfolk var medlemmer af
3F. Kapringen er ikke enestående. Og udtalelser
fra rederiet Shipcraft vidnede hurtigt om, at det
ikke magtede at håndtere sagen.
Udenrigsministeren afviste flere gange at kunne
hjælpe. Og sagen trak ud, imens forhandlingerne
var mørkelagt.
Derfor ønsker 3F, at sagen skal undersøges til
bunds. Og det gælder både begivenheder før og
under gidsel-forløbet.
Målet er, at en skæbne som gidsler i årevis ikke
skal overgå flere søfolk. Og ministre, myndigheder, rederier, pressen og andre ansvarlige skal
lære af fejl, situationer og eventuelle lovbrud.
3F’s Transportgruppe peger på, at der bør nedsættes en særlig kommission efter sølovens paragraf 482. Samtidig har 3F krævet, at der, i forbindelse med lovændringer af sømandsloven,
etableres et ”beredskabsnævn”, når gidselsituationer og lignende begivenheder opstår.
Nævnet skal sikre, at besætningerne hurtigst muligt frigives. Det er, set med 3F’s øjne, nødvendigt, fordi rederier, forsikringsselskaber, politikerne og myndigheder synes mere optaget af, at
der opnås størst muligt nedslag i løsesum. Uanset
at det åbenlyst forlængede gidslernes fangenskab.
Skibsregister spøger fortsat
Siden 1988 har Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
sikret skibsrederne adgang til billige udenlandske søfolk,
der blot er sikret et minimum af rettigheder.
Den ny regering og dens regeringsgrundlag udløste forventning om, at der var udsigt til markante ændringer.
Ikke mindst, fordi regeringsgrundlaget erklærer, at udlændinge er velkomne i Danmark på danske vilkår. Og
at internationale konventioner skal overholdes.
Det synes derfor i strid med regeringsgrundlaget, når et
vækstteam nedsat af tidligere erhvervsminister Ole
Sohn (SF) afviste 3F’s forslag om, at DIS-loven skulle
ændres.
LO har tidligere anlagt sag mod erhvervsministeren med
henblik på, at det skulle afgøres, hvorvidt det er foreneligt med EU-traktaten, når DIS-lovens paragraf 10 forbyder, at danske overenskomster er gyldige for personer, der ikke har bopæl i Danmark.
Der er intet i EU-retten, der forbyder en EU-borger at
arbejde i et land og bo i et andet. Men i kongresperioden
afgjorde Landsretten - med stemmerne 2-1 - at DISloven ikke strider mod EU-traktatens artikler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Selvom EU-søfarende
ved lov er afskåret fra at opnå danske overenskomstforhold.
Landsretten, der først afviste at forelægge spørgsmålet
for EU-domstolen, nåede opsigtvækkende frem til, at
leveomkostninger i andre EU-lande er afgørende. Og
retten kaldte ligefrem formålet med DIS-loven ”anerkendelsesværdigt”. Da Højesteret også afviste at lade
spørgsmålet prøve ved EU-domstolen, trak LO sagen.
LO har nu indgivet en klage til EU-kommissionen over,
at lovændringen i DIS-loven fra 2009 der angiveligt
skulle sikre EU-borgere deres rettigheder på DIS-skibe,
ingen virkning har haft, ligesom de danske retsinstanser
afviser at forelægge EU-relevante spørgsmål for EUdomstolen.
I perioden har 3F’s Transportgruppe indgået et samarbejde med de øvrige danske ITF-tilsluttede søfartsorganisationer om overenskomstdækning af danskejede
skibe under bekvemmelighedsflag.
3F er koordinator i dette arbejde, og der er p.t. tegnet
overenskomster for ca. 80 skibe.
11
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
Ros og RUS
Udviklingen af redderfaget fik et nyt ansigt fra 2010.
Her blev Reddernes Udviklingssekretariat dannet, da
overenskomsten faldt på plads på redderområdet.
Målene med sekretariatet er blandt andet opsamling
af viden, debat og udvikling af redderfaget. Både når
det gælder arbejdsforhold, uddannelse, status i forhold til andre faggrupper som sygeplejersker og læger samt politisk påvirkning i forhold til sundhedsvæsenet.
RUS har til huse i 3F’s Transportgruppe. Og sekretariatet har allerede formået at påvirke debatten. Mest
i form af konferencer som i efteråret 2013, hvor
RUS stod bag en grundig rapport om den indsats, der
finder sted fra skaden sker, til patienten kommer til
hospitalet.
Undersøgelsen ser på paramedicinernes rolle, og den
viste blandt andet, at det kan være relevant at supplere et effektivt ambulanceberedskab med akutbiler.
Undersøgelser, konferencer og rapporter er en del af
arbejdet i RUS. Og det har medvirket til både synlighed, respekt og ros fra medlemmer, politikere og andre organisationer.
Miljø i børnehøjde
Redderne har fået et udviklingssekretariat.
Det sikrede synlighed på Bornholm på
Folkemødet i 2013.
Færre ulykker og sikker og tryg trafik. Det har været
målet i 10 år, når 3F’s Transportgruppe sammen
med andre organisationer er rykket ud til skolebørn
og familier med projekt ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”.
Det handler blandt andet om lastbiler, hensyn til hinanden og gode råd til sikker trafik. Og i de 10 år, projektet har eksisteret, har over 80.000 skolebørn fået
undervisning i, hvordan man undgår farer på vejene.
I 2013 var Egeskov Slot et af målene for kampagnen. Fordi der er garanti for møde med både børn og
deres forældre.
12
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Lov mod overfald
Pakkeleg med minister
Vold mod taxichauffører har fyldt meget i debatten.
Alligevel tog det ti år, før politikerne overgav sig til
et af chaufførenes krav: lovkrav om kameraovervågning i samtlige hyrevogne.
60 kroner i timen, arbejdsdage på 16 timer og status som selvstændige på papiret.
Målet med kravet var øget tryghed. Og inspirationen kom blandt andet fra landets busser og S-tog,
hvor videoovervågning er standardudstyr.
Pr. 1. juli 2012 er det blevet lovkrav med kameraer i alle hyrevogne, men det er endnu for tidligt at
vurdere, om det har den ønskede præventive effekt. Til gengæld kan billeder af gerningsmænd
styrke retssikkerheden, fordi det giver politi og
dommere klare beviser, når uheldige chauffører
mødes med knytnæver og stikvåben eller udsættes
for røveriske overfald med våben.
Det er vilkårene for chauffører, der kører for pakkeog kurerfirmaer som virksomheden GLS.
Det og andre firmaer bruger små lastbiler, der vejer
under 3.500 kilo, fordi reglerne for kørsel, kontrol,
hvil og ansættelsesvilkår er langt mere lempelige
end for de chauffører, der kører gods i store lastbiler.
3F’s Transportgruppe har rejst problemet politisk.
Men hidtil har regeringen tøvet med at stramme
reglerne. For eksempel ved at lade små varebiler
omfatte af godslovens krav om løn- og arbejdsvilkår. Seneste svar fra transportministeren er, at han
afventer en undersøgelse fra Vejtransportrådet.
Synlighed og sikkerhed. Det hænger sammen i 3F’s fælles kampagne med andre organisationer for
tryghed i trafikken.
13
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
Havnearbejde er et af transportens mange fag med flere og flere faglærte. Som her i Esbjerg, hvor især for
vindmølleindustrien står for meget arbejde.
Grænseløst samarbejde:
Liberalisering, globalisering, social dumping. De tre
ord hører sammen på samme måde som 3F’s
Transportgruppe hører sammen med internationalt
samarbejde.
Derfor er 3F’s Transportgruppe med i tre store internationale forbund:
NTF (Nordisk Transport Forbund).
ETF: (Europæisk Transportforbund).
ITF: (Internationalt Transportforbund).
ITF spillede blandt andet en meget jordnær rolle, da
en transport med højgiftigt HCB-affald skulle sejles
fra Australien til forbrænding på Kommunekemi i
Nyborg.
Det udløste stor bekymring på Fyn og blandt danske miljøfolk, sømænd og havnearbejdere. Og det
blev stoppet efter massiv mediedækning og andre
protester. Blandt andet fordi der kom informationer
via ITF i Australien om, hvornår og hvilket skib, der
skulle sejle affaldet.
På godsområdet har 3F’s Transportgruppe og andre
europæiske forbund sin store del af æren for, at en
planlagt total liberalisering af landevejstransporten
er udsat på ubestemt tid. Ikke mindst under samarbejdet i ETF, det europæiske transportforbund, hvor
14
den fælleseuropæiske pjece” Slaveri i et moderne
Europa” er en af de synlige måder at påvirke politikere, embedsmænd og borgere på i fællesskab.
Kampen mod social dumping har været ført på
mange fronter både nationalt og internationalt. Og
også havnearbejderne har afværget et tiltag. Det
såkaldte havnedirektiv 3, der har spøgt i EU-kommissionen - men som er endt med et forslag til maritime serviceydelser, som går ind og påvirker
blandt andet uddannelseskrav, men ikke indeholder
de tidligere bestemmelser om liberalisering af arbejdsforholdene på havnene.
Også fiskeriet kræver internationalt samarbejde og
opmærksomhed. Som opfølgning på vedtagelsen af
konventionen om arbejdsforhold i fiskeriet fra 2007
i regi af ILO, vedtog arbejdsmarkedets parter i
Europa at forhandle sig til en aftale. Dette arbejde
forventes forelagt EU’s ministerråd i løbet af kort
tid.
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Avisbude op ad bakke
Strøm mod uddannelse
Jobbet som avisbud i Danmark har lokket polske,
rumænske og bulgarske borgere til landet i hundredevis.
Chauffører, lagerarbejdere, ansatte på vaskerier,
skraldemænd og andre transportansatte strømmer i
stadigt større antal til efteruddannelser via transportens uddannelsesfonde.
Det har medvirket til, at budområdet er det område, der har flest faglige sager i forholdet til antallet af medlemmer. Og til at 3F’s Transportgruppe
har en voksende bunke tvister mod Danske Mediers
Arbejdsgiverforening.
Distributionsbranchen er presset. Det samme er budene. Og det er dem, der får regningen. Distributørerne har tilsyneladende intet ønske om samarbejde, der kan skabe ordnede forhold. En af de
faglige sager, der er rejst, handler om retten til at
vælge tillidsfolk. Her mener Dansk Avis Omdeling,
der står for avisdistribution i store dele af Jylland, at
én tillidsvalgt er nok til at dække koncernens bude i
hele landet.
Den udvikling har været et mål i de seneste overenskomster. Og nu er der for alvor kommet skred i
både viljen til dygtigere ansatte og ønsket om udfordringer i arbejdslivet.
Det er Pension Danmark, der administrerer de midler, landets transportarbejdere kan bruge på uddannelse. Og tallene viser en flerdobling i antallet af
transportansatte, der har været på kursusforløb betalt af fondene, når man sammenligner med 2010:
2010: 1.083 kursusdeltagere
2013: 3.084 kursusdeltagere i første halvår
Det er den lovbestemte efteruddannelse for chauffører, der trækker flest på skolebænken. Men også
konflikthåndtering og gaffeltruck-certifikater hitter
meget, når det gælder efteruddannelse.
Danske havnearbejdere er
ofte første kontakt, når
underbetalte udenlandske
søfolk strander i danske
havne. Og ITF’s danske
skibsinspektør må ofte
træde til mad, juridisk
bistand og faglige løsninger, som her i Grenaa havn,
hvor 11 søfolk fra Østeuropa havde en halv million til gode i løn.
15
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
Fremtid for fællesskabet
Den store udfordring
1. januar 2011 havde Transportgruppen 61.036
medlemmer.
lemmer, der i august forlod 3F på transportområdet. Her var forklaringerne især:
1. august 2013 havde Transportgruppen 55.749
medlemmer.
• Restance.
• Nyt arbejde i andet fag.
• Pris.
• Uddannelse.
• Sagen om Vejlegården.
Med andre ord. På transportområdet har 3F mistet
5.287 medlemmer på godt to et halvt år.
Det er knap 170 medlemmer pr. måned i gennemsnit. Det er alvorligt. Også selvom Transportgruppen ikke er den gruppe, der er værst ramt i 3F. Og
selvom der er økonomisk krise og flere andre forklaringer, 3F ikke selv er herre over.
Den største enkeltstående faktor er restance-sletninger. Dem har der været over 5.000 af på Transportgruppens område i kongresperioden.
I 2012 kontaktede Transportgruppen de 372 med-
Dog har 2013 foreløbig vist lavere tal. I årets første fire måneder mistede Transportgruppen cirka
100 medlemmer pr. måned.
Det er fortsat alvorligt, og oven i spøger dagpengereformen i kulissen. Den kender vi endnu ikke konsekvensen af. Men den kan koste medlemmer, hvis
krisen fortsætter, og vores ledige medlemmer ikke
kommer i job.
Synlig kampagne om synlig udfordring: Piratkørsel og streamers til danske bagruder.
16
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Basis for nye medlemmer
Pension Danmarks seneste tal viser, at der i første
kvartal 2013 var 75.174 ansatte på 3F’s
transport­overenskomster. Det tal kan ikke sammenlignes direkte med de 55.749, der betaler kontingent til 3F og 3F’s Transportgruppe.
Men det giver et fingerpeg om, at der kan være op
mod 20.000 potentielle medlemmer, der kan organiseres på transportområdet. Og de alene på virksomheder, der har overenskomst.
Organisering med
nyt værktøj
Der findes ingen enkelt mirakelkur, når det gælder
organisering, fastholdelse og tiltrækning af nye
medlemmer.
Men den digitale tidsalder er skyld i, at der findes
tal og oplysninger, der kan samles op og bruges.
Derfor har Transportgruppen udviklet det såkaldte
fakta-ark sammen med PensionDanmark.
Fakta-arket viser:
• Antal medlemmer på den enkelte virksomhed,
der får indbetalt pension.
• Medlemmer.
• Potentielle medlemmer.
• Virksomheder, der ikke har overenskomst.
Tre forsøgsafdelinger har medvirket til at udvikle
”fakta-arket”. Efterfølgende har der været gennemført uddannelsesdage for 12 afdelinger. I de fleste
tilfælde for valgte og ansatte.
Senest er der i foråret 2013 søsat endnu et nyt tiltag. Igen med tre forsøgsafdelinger.
Her er det tillidsrepræsentanter, der sætter dagsorden. De kan bede om de oplysninger, de konkret
har brug for i deres daglige arbejde med organisering.
For eksempel:
• Gennemstrømningen af medarbejdere i virksomheden.
• Aldersfordeling.
• Kønsfordelingen.
Dette gøres manuelt, men disse muligheder vil det
for fremtiden også være muligt at trække i CRMsystemet.
”Fakta-arket” er et af de tiltag, der skal supplere afdelingernes indsats for at fastholde medlemmer.
For eksempel det store arbejde med at fastholde de
medlemmer, der står til at blive slettet på grund af
restance.
Andre tiltag er mere målrettede mod de enkelte
brancher. Senest har 3F’s Transportgruppe medvirket i et organiseringsprojekt for chauffører
Det hedder ”Vejen frem”, og er forankret omkring
Landsklubben for Godschauffører. En del af fokus er
på konkrete problemer som piratkørsel og samarbejde om løsninger. Et andet fokus er kommunikation blandt chauffører, fordi der er tale om en branche, hvor man ikke møder sine kolleger fysisk hver
dag, når det meste af arbejdstiden foregår på landevejen.
Her har fokus været på kommunikation og opsøgende arbejde. Og på Fakta-arket som nyt redskab
til organisering.
”Fakta-arket” bliver nu elektronisk, og det vil snart
være fuldt tilgængeligt i CRM-systemet, så det på
den måde bliver en fast del af den faglige værktøjskasse i 3F.
17
K O NG R E SBE RETNING 2 013 · tran sp ortgruppe n
3F’s Transportgruppe
og Godschaufførerne
Landsklub har fået
over 5700 venner på
Facebook til indsatsen
mod piratkørsel.
Synlighed og gennemslag
for fremtiden
Synlighed og indflydelse er to nøgleord for 3F’s
Transportgruppe. Også når det gælder organisering
de kommende år.
3F’s Transportgruppe er en synlig del af 3F. Hvad
enten det gælder nyheder i aviser, radio eller tv.
Eller på Facebook, skoler, til messer og som en del
af kampagner for trafiksikkerhed og sundhed på
jobbet.
3F’s Transportgruppe har øget sin politiske indflydelse. Det viser sagerne om piratkørsel, hvor 3F’s
Transportgruppe hentede sin del af resultatet, da
Transportminister Henrik Dam Kristensen i foråret
2013 spille ud med plan mod ulovlige transporter
på landevejene.
Og det viser 3F’s bud på løsning af trængslerne,
hvor tænketanken KRAKA og 3F’s Transportgruppe
sammen spiller ud med forslag til intelligent kilometerbetaling via GPS.
Transportens gruppekonferencer på de seneste kon-
18
gresser har besluttet, at 3F’s Transportgruppe skal
frem på banen og søge indflydelse. Ellers er der andre, der spiller bolden. Derfor vil 3F’s Transportgruppe fortsat gå efter øget indflydelse og øget
synlighed.
Det gavner vores medlemmer. Og det betyder, at
vores medlemmer kan kende sig selv i 3F.
Indflydelse og synlighed har stor betydning. Både
når det gælder evnen til at skabe resultater, men
også når det gælder muligheden for at fastholde og
organisere nye medlemmer.
Derfor vil 3F’s Transportgruppe gå efter at øge sin
indflydelse de kommende år. Og når det gælder
synlighed er det målet, at vi vil være endnu mere
synlige hos vores medlemmer ned på brancheniveau. Som det for eksempel er lykkedes, da vi satte
fokus på piratkørsel sammen med vores medlemmer. Blandt andet med chauffør-siden stop piratkørsel på Facebook, der nu snart runder 7.000 venner.
KO N G RESBERET N I N G 201 3 · tr ans por t g r u p p e n
Stormøde om piratkørsel og løsninger trak fulde huse i marts 2013, hvor chauffører fyldte 300 sæder i Fredericia.
19