Et fritids liv med sejlads - afsnit 2

Et fritidsliv med sejlads II, af Hans" Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Afsnit 2
NSF fik etableret en juniorafdeling kort efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Hovedmanden i det projekt var kommunekæmner Skov; det var den tids kommunaldirektør.
Kæmner Skov havde taget initiativ til at lave en støtteforening for sejlsport i Nyborg. Den
hed "Sejlsportens Venner". Det var en kommunekasserer ved navn Delf Møller, der var
administrator af kassen.
”Sejlsportens venner” fik bygget to KDY juniorbåde hos min bedstefar. De kom til at hedde
Knold og Tot.
Kæmner Skovs " Rutland"
Den tids motorsejler, en ægte træbåd
Onkel Kaj " Galionsfigur"
på "Rutland"
For at kunne blive medlem af juniorafdelingen, skulle man være fyldt 12 år. Den 20.
september 1948 fyldte jeg 12 år og meldte mig straks ind i Nyborg Sejlforenings
Juniorafdeling.
Fra dåb og stabelafløbning af juniorbådene " Knold " og " Tot "
Den gang var en juniors uniform mørkeblå strikket uldsweater og mørke holmens
benklæder, så det havde jeg ønsket mig i fødselsdagsgave. Det var Havnefoged Thiesen,
som tog sig af juniorafdelingen. Han var meget populær hos vi unge mennesker. Han
forstod at styre os, for som forhenværende søofficer var han jo også vant til at dirigere med
dæksbesætninger. De andre juniorer, jeg kan huske (med lidt hjælp af Laurits) fra de år,
var selvfølgelig Laurits samt Alex Jørgensen, Carl Rasmussen, Thomas Eilertsen, Jørgen
Kam, Christian Langkilde og flere.
Apropos havnefoged Thiesen, så fik han bygget en platgatter på bådeværftet. Den var lidt
større end en folkebåd. Jeg husker, at Thiesen gik i værkstedet og lakerede den ny aptering,
og jeg så misundelig på hans store nye båd, og jeg udtrykte ønske om engang også at kunne
erhverve sådan en. Så sagde han: ”Lille Hans, når du nok inden så længe skal i bagerlære,
og når du så er blevet udlært, så køber du en sæk mel, og når du har bagt og brødet er solgt,
kan du nemt få bygget sådan en båd”. Jeg måtte give ham delvis ret, men en sæk mel gjorde
det ikke, der skulle rigtig mange sække til samt mange års arbejde. Set i bakspejlet, tror jeg
Thiesen har været en god socialdemokrat, der havde visse tanker om selvstændige
kapitalistiske forretningsdrivende, som udbyttere af folks svaghed for lækkert brød.
På billedet er fra venstre
Preben (Oste) Alex, Kaj,
John, min Bedstefar, og
Kaaber.
På spidsgatteren i baggrunden
er det nok Snedker Madsen.
Det er sandsynligvis
Havnefoged Thiesens nye
platgatter til højre i billedet.
I mine drenge- og ungdomsår var sejlforeningens sæsonprogram aftensejladser forår og
efterår samt en fjordsejlads en søndag først på sæsonen. Årets store sejlads var
hovedkapsejladsen. Den lå sidst i juli eller først i august, dengang havde man jo ikke så
lang feriesæson, højest 14 dage. Sidst på sæsonen var sejladsen Vredsen Rundt en søndag
først i september. Ang. Hovedkapsejladsen, var der foruden kapsejlads for bådene med
klude, også pålidelighedsløb for motorbåde. Banen havde startlinie ud for silomolen,
mærkerne i banen var en jolle med flag lagt ud ved Kajbjerg samt kosten ud for Slipshavn
og ind igen til silomolen. I frisk vejr skulle banen omsejles 2 gange. Dengang havde man
ikke noget klubhus, så præmieuddeling og lidt fest med middag og " en tår fin dansemusik"
foregik i Den Runde på Skærven. Præmierne var altid af det pureste sølv, 3 tårne eller
sterlingsølv i alle mulige og umulige afskygninger.
Første gang jeg deltog i en Hovedkapsejlads var i egen båd. Jeg var ca. 15 år (18 fods
nybygget kragejolle) og fik præmie, sølvkande med beviklet håndtag. Jeg var stolt. Jeg
havde 2 kammerater med og vi hang som nogle gale, med det resultat, at den ene faldt
udenbords, men han holdt heldigvis godt fat i fokkeskødet. Jeg tror, det var Knud
Langkilde, lillebror til Christian Langkilde, som jeg kendte fra Juniorafdelingen.
Her på bidevind ca. hvor bro 3 ligger i dag.
Her på læns med Vesterhavnen i baggrunden.
III afsnit kommer til at omhandle, hvordan en 15-årig lærling finansierer en nybygget båd
samt motorbådenes brud med NSF og dannelse af egen klub. o m a