M o t i v a t i o n M e d i t a t i o n & A r b e j d s g l æ d e Læring med brug af teori og meditative værktøjer Af Gabriella Nagy underviser Master i Læringsteori, Voksenpsykologi og Sundhedspædagogik www.gabriellanagy.dk Indhold Indledning .................................................................................... 3 Motivationsbarometeret ® .......................................................... 5 Indre ro - meditation til opnåelse af individets balance ................ 10 Definition på Stress...................................................................... 13 Ophobning af psykisk energi og hjernens reaktioner .................... 13 Udskillelse af psykisk energi med meditation .............................. 16 Definition på arbejdsglæde og trivsel ........................................... 18 Forebyggelse gennem kommunikation ......................................... 19 Gode råd til at opnå mindre stress i hverdagen............................ 24 Gode links.................................................................................... 25 Gode råd til at få et godt psykisk arbejdsmiljø.............................. 26 2 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Indledning Gennem et halvt århundrede har jeg erfaret at læring og viden og livsbagage fører til mere nysgerrighed om livets store spørgsmål. Med årene får vi alle – mere eller mindre - en dyb erkendelse af hvem vi er, hvad vi vil og hvad vi under ingen omstændigheder har lyst til. I gennem et radioprogram hørte jeg en kendt politiker causere over politik, livserfaringer og etik. Blandt mange af de interessante ting, hun nævnte, anførte hun sin dybe bekymring for at vores samfund – bogstavelig talt – kommer til at bestå af en flok selvcentrerede og egoistiske mennesker, der har stort fokus på sig selv og dækning af egne behov, og langt mindre fokus på fællesskab og samarbejde. Vi har glemt de værdier, der bidrager til, at vi kan udvikle os som respektable mennesker, der anerkender og støtter hinanden. Selvom jeg er en del ældre end politikeren, tilslutter jeg mig nogle af hendes synspunkter. Ser jeg selv tilbage på min egen opvækst og ungdom, oplevede jeg, at der almindeligvis skulle tages hensyn til ens omgivelser og at man lærte ”gode manerer”. I det 21. Århundrede har vi vores frihed til at fokusere på vores individuelle behov, og mange af os får stillet de behov gennem erhvervelse af så mange ydre værdier, ejendom, lange ferierejser til fjerne mål. En mangfoldighed af teknik som mobiler, IPhone, PC og fladskærme. Denne fokus på opfyldelse af egne behov står forrest, før vi kan koncentrere os om at hjælpe andre, styrke fællesskab og samarbejde, både i arbejds- og fritidsliv. Som jeg opfatter det, er der behov for begge dele, både ønsket om egen personlig vækst og udvikling, og overskud til at hjælpe andre og kunne indgå i fællesskaber på arbejdspladsen. Hvis vi kun fokuserer alene på egne behov som individ eller kun har fokus på fællesskabet, kan vi undertiden komme til at opleve en følelse af tomhed, ligegyldighed, kynisme og et humør, der svinger både op og ned. For at opnå balance i dit liv, må du følge vejen gennem dit indre, og den går gennem hjertet. Du kan ved brug af afspændingsteknikker lære at slippe ”kontrol”. Jeg har erfaret, gennem egne erfaringer, at når man skal arbejde med sin balance, er det en god idé at lade sig inspirere af andre mennesker. Jeg har derfor valgt flere ”rollemodeller”, som tiltaler mig og inspirerer mig i mit arbejde med stresshåndtering, meditation, kommunikation og det psykiske arbejdsmiljø: Asger Åmund, direktør, foredragsholder og meget mere, fordi han har gennemslagskraft med sine budskaber, udviser et stort engagement som erhvervsmand. Samtidig opfatter jeg ham som en meget karismatisk person, der åbent viser sin glæde og kærlighed til sin kone. Eamonn Downey, engelsk underviser i metafysik, fordi han er en fantastisk formidler. Udviser stor empati for andre mennesker, får en til at beskæftige sig med fællesskabet og han er en formidabel underviser. Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy 3 Lone Kühlmann, journalist, forfatter og meget mere. Hun er konkret i sin journalistik, tør stå ved sine egne meninger, tør gå imod strømmen. Hvem er dine rollemodeller? Og hvilke værdier repræsenterer dine rollemodeller for dig? Den kendte amerikanske kirurg og healer Bernie S. Siegel, der er lærer ved Yale University, har skrevet en vidunderlig bog: Kærlighed og Healing, en udforskning af livsglæden. Her er et livsbekræftende citat fra hans bog: ”Vi er alle exceptionelle mennesker og værd at elske”. ”Du har startet dit liv som et befrugtet æg, dengang da en ganske særlig sædcelle og et æg mødtes, og blev til dig”. På det tidspunkt var der allerede en brugsanvisning, en plan, en anlagt sti, der kunne lede dig og vise dig, hvordan du kunne nå din fulde kapacitet. Dit ærinde her på jord er at finde ud af, på hvilke områder du er exceptionel, og finde den særlige sti, der er anlagt til dig, hvad enten du er grebet af sygdom eller ej. Men din søgen bliver nok så tvingende, når det går op for dig, at du er dødelig”. Det kan næsten ikke udtrykkes smukkere – livet og læringen. I dette hæfte, håber jeg at du finder inspiration til din egen læring. Derudover er det mit ønske, at du gennem kendskab til teori og afprøvning af diverse metoder, vil lade dig inspirere i såvel dit arbejds- som fritidsliv. God fornøjelse. Gabriella Nagy 4 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Motivationsbarometer® Efter endt undervisning, hvor jeg reflekterer over resultatet, vurderer om deltagernes forventninger og mine forventninger er gået op i en højere enhed, har jeg ofte stort behov for at sidde med mig selv og ”tænke over tingene”. Heldigvis sker det i de fleste tilfælde, at deltagernes forventninger og mine er blevet indfriet. Den største læring for mig, sker når deltagerne stiller spørgsmål, udfordrer mig og stiller netop sådanne spørgsmål, der ikke kun kan besvares med et ”ja” eller et ”nej”, men kræver en nøjere undersøgelse/overvejelse. Efter endt undervisning og mine egne refleksioner – på vej hjem til Fyn faldt mit blik på en lagdelt pyramide i et magasin. Pyramiden satte bogstaveligt en kædereaktion i gang i mig, om alle de faktorer, der skal inddrages for at vi som individer kan lære, udvikle os, bliver motiverede og være i balance med os selv og andre. Gennem mine år på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor jeg studerede sundhedspædagogik, beskæftigede jeg mig med teori, som omhandlede forskellige faktorer til at øge læring og motivation i sygdomsbekæmpelse og sundhedsfremmende foranstaltninger. Den inspiraMotivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy5 tion praktiserer jeg nu gennem mit arbejde som underviser indenfor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Motivationsfaktoren er kilde til mange diskussioner blandt fagfolk, samt overalt i vort samfund. Den er ikke til at komme udenom, når vi diskuterer stress, sygefravær, depression, dårlig ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Tilbage til den førnævnte lagdelte pyramide – jeg fattede papir og blyant og begyndte at tegne pyramiden. I pyramiden indsatte jeg 4 ”motivations-lag” inspireret af en af mine yndlingsteoretikere, psykologen Raymond Wlodkowski. Hans motivationsteori om, hvad der motiverer voksnes læring, udgør flg. principper: Tilhørsforhold, attitude, mening og kompetence, (uddybes senere). Mens jeg er i gang med at tegne pyramiden med Raymonds principper, indser jeg, at der skal tilføjes endnu en pyramide, nemlig Abraham Maslow´s, behovspyramide. Den omhandler også motivation, gennem 5 behovsfaser: Fysisk overlevelse, psykisk tryghed og sikkerhed (mangel behov) derudover samhørighed, social anerkendelse og selvrealisering (vækstbehov),(uddybes senere). De to pyramider sammenkoblede jeg med hjertet – den vigtige indre fokusering, og indre opmærksomhed, for der igennem at kunne ”håndtere” den ydre verden, omsætte den til egen viden og forståelse. Hjertet er vores indre fokus, en temperaturmåler til at omsætte og forstå vores liv, udvikle vores empati og evnen til at kunne adskille, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i vores liv. Hvad var mere nærliggende end at kalde modellen – et såkaldt ”motivationsbarometer” fordi det spiller en stor rolle, når barometeret svinger til ”højtryk og godt vejr” (en tilfredshed/væren) og når det svinger i den modsatte retning med ”lavtryk og dårligt vejr” (en utilfredshed/uværen). Udover de to lagdelte pyramider med hjertet som det samlende, udgør siderne af pyramiderne den ydre verden, os som individer, og det kollektive rum. Igennem ”motivationsbarometeret® får du et indblik i de faser af motivation og læring, som du kan have gavn af som individ til din personlige udvikling eller som trivselsværktøj på din arbejdsplads. Abraham Maslow, udviklede det meste af sin grundteori i 1943 med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad motiverer mennesker? Han mente at det er hele individet, der skal være motiveret, og at vigtige faktorer til at fremme trivsel sker ved at den enkelte skal øge intuitionen, gennem at finde harmoni i sig selv og sine omgivelser. Maslow lod sig bla. inspirere af Zenbuddhismen til at arbejde med og opnå intuition og helhedserkendelse gennem meditation. Behovsopfyldelse kan anses for at være en afgørende faktor for individets motivation. Abraham Maslow: ”Det menneskelige liv kan aldrig forstås med mindre dets højeste aspirationer tages i betragtning. Vækst, selvaktualisering, stræben efter sundhed, stræben efter 6 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy identitet og autonomi, længslen efter udmærkelse (og andre måder at omtale den stræben der vil ”opad”) må allerede nu accepteres uden forbehold som en vidt udbredt og måske universel menneskelig tendens” Abraham Maslow, blev initiativtageren til den humanistiske psykologi og hans inspiration udvikledes til Maslows behovspyramide. Den humanistiske psykologi beskæftiger sig mere med forståelse, indlevelse og tolkning end med statiske sammenhænge og generelle love. Generelt kan man sige, at den humanistiske psykologi, opfatter mennesket som noget spontant, kreativt og noget der i sig selv, skal udfolde sig i harmoni med omgivelserne. Abraham Maslow blev født i USA i Brooklyn v. New York i 1908 og studerende først jura og sidenhen psykologi. Han gennemførte b.la. et antropologisk studie af blackfoot indianerne i Canada i 1938. Med sit udgangspunkt i ”det sunde menneske”, at vi alle er født som ”gode” og fødes med et vist potentiale, og at det er menneskets egen frie vilje, der styrer. Valg, kreativitet, bevidstgørelse og personlig frihed, er væsentlige begreber i den humanistiske psykologi. Maslows væsentligste bidrag til psykologien er ”behovspyramiden”, inspireret af pyramiderne. Behovene er prioriteret hierarkisk og i den rækkefølge, han anså for værende vigtigst: I bunden er de fysiologiske behov, den fysiske overlevelse, derefter behovet for tryghed og sikkerhed. Det tredje lag udgøres af behovet for at elske og blive elsket og høre til, efterfulgt af behovet for social anerkendelse. Sluttelig selvaktualisering i pyramidens top. De tre nederste kaldes mangelbehov, og hvis disse ikke opfyldes, fyldes man med angst, uro og frustration og vil søge at opfylde dem. Hvis de er opfyldt føler man ”ingenting” - kun mangel, hvis de ikke er opfyldt. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy7 2 øverste lag kaldes vækstbehov. Det ligger i menneskets potentiale at vokse. Når de 3 nederste lag er opfyldte og tilfredsstillede, styrkes individets motivation med hensyn til livsværdier, og ønske om vækst og selvaktualisering. De kan indebære elementer af skønhed, mening, sandhed, holisme, retfærdighed og orden. Ifølge Maslow opnår selvaktualiserede mennesker ”transcendens” selvoverskridelse, hvorved de ikke blot bliver bevidste om deres eget fulde potentiale, men også menneskehedens potentiale generelt, og indeholder et flow af frydefulde oplevelser. Ikke en lukkethed om sig selv, men en følelse af fred, glæde og spontan godhed. Maslow er, set med mine øjne, stadig højaktuel – mere end 70 år efter udviklingen af ”behovspyramiden”. Vi har i mange år fokuseret på et stadigt voksende velfærdssamfund, hvor vi konstant udfordrer vores ønsker til højteknologi, materiel velstand og økonomisk tryghed, en øgning af ”stræben” efter noget mere. Med et stadig mere moderne og raffineret liv, har teknologien på alle områder bidraget til, at vi kommer langt mere rundt i hele verden, fylder os med oplevelser og stimulanser i en konstant stræben efter mere. Vores veludviklede hjerne – hvor vi konstant benytter den venstre side, den analyserende del, modtages konstant store mængder af informationsindtryk fra verden, aviser, TV og radio. Alle input analyseres via hjernen. Efterhånden er det for mennesket blevet stadig mere svært at sortere i de mangfoldige informationsindtryk. Derfor er det nødvendigt at bruge teknikker, der kan bidrage til at sortere mellem væsentlig og uvæsentlig information. Derfor er det undertiden ekstremt svært for mange at sidde stille, slappe af, uden at tænke på noget overhovedet. Det er som om samfundet fordrer til konstant aktivitet – ingen må kede sig eller være inaktive. Denne konstante aktivitet, forhindrer vores tilstedeværelse her og nu. Vi bliver hektiske, hyperaktive og får stadig mere svært ved at fokusere. Derved øges risikoen for ubalance i den fysiske krop. Hyppigst fordi vores energi blokeres af stress, bekymringer, fastlåste meninger, utilfredshed. Blokeringerne ophobes i muskler og indre organer gennem vores hormonsystem og vores immunforsvar bliver stadig dårligere. For at genvinde balancen kan vi benytte os af afslapningsteknikker, der sikrer, at vi udnytter begge vores hjernehalvdele fuldt ud. Det vigtigste – i denne sammenhæng - er at fokusere på vejrtrækningen og den indre tilstedeværelse i hjertet. 8 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Du kan revitalisere kroppen og øge immunforsvaret ved at finde ro i den travle hverdag. Det kan bedst gøres, ved at du afsætter lidt tid til at være til stede med den indre fokus. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy9 Indre ro - meditation til opnåelse af individets balance Når du begynder at arbejde med at finde indre ro, gennem meditation, reducerer du hjernens svingninger. Når du er vågen og aktiv befinder din hjerne sig i 21 Hz. Når du slapper af og begynder at fokusere på din vejrtrækning, reduceres hjernens svingninger til 14 Hz. Meditation skaber ro, klarhed og balance i dit indre. For at opnå denne tilstand, skal du give dig selv et velfortjent frikvarter, sætte dig eller lægge dig et behageligt sted og tage med på en indre rejse. Meditation har en dokumenteret effekt på at afhjælpe stress og skabe harmoni i kroppen. Det skaber klarhed og overblik – til gavn for hverdagsliv og arbejdsliv. Ved en øget opmærksom på din vejrtrækning, vil du gradvist opnå evnen til at gøre dig fri af ydre støj. Du kan derefter hellige dig det, der foregår i dit indre. Gennem fokuseringen på din vejrtrækning, opnår du en tilstand, hvor du bliver mere objektiv og bedre i stand til at iagttage dine tanker og dine følelser. Ved regelmæssig meditation, opnår du en følelse af klar tilstedeværelse i NUET. Du vil opleve, at du bliver bedre til at skelne, hvad der for dig er væsentligt og uvæsentligt og du vil kunne handle derefter. Selvom meditation har været kendt igennem de sidste 2000 år – oprindeligt fra Asien, er der mange mennesker, der tror, at kunsten at meditere kun er for en betroet lille gruppe af særligt troende eller for folk, der lever i spirituelle fællesskaber, som eksempelvis de tibetanske munke. Gennem min undervisning i psykisk arbejdsmiljø, har jeg erfaret at meditation er et fantastisk værktøj, vi kan få stort udbytte af, når vi skal lade ”batterierne” op og bedre opnå evnen til at håndtere det ydre. Oftest har jeg fået en positiv tilbagemelding fra kursisterne, der oplever at de bliver mere opmærksomme og skarpere i hverdagen. Gennem meditation lærer de nogle teknikker, så man i perioder med stort arbejdspres bedre kan prioritere og dermed være mere effektiv. Meditationsøvelse: ! 10 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Fra fasen af tryghed og økonomisk sikkerhed, opstår der gennem vores liv behov for vækst og udvikling. Hvis vi skal forstå, hvad der driver og inspirerer os, bliver vi nødt til at undersøge, hvad der motiverer os. Et kendt ordsprog har flg. ordlyd: ”Du kan slæbe hesten hen til drikketruget, men du kan ikke tvinge den til at drikke” - sådan er det med os alle. Vi skal selv ville den udvikling og læring, som vi står overfor. Det kan ingen andre lære os. Derfor består ”Motivationsbaromeret” af en motivationspyramide, forbundet af hjertet og understøttet af Maslow´s behovspyramide. Indholdet af motivationspyramiden er inspireret af en anden kendt psykolog Raymond Wlodkowski, hvis teori er baseret på 4 motivationsprincipper, der alle skal inddrages for at vi ”ønsker at drikke af truget” og være motiverede. Wlodkowskis motivationsteori - 4 motivationsprincipper, der bidrager til at læring og handling Raymond Wlodkowski, peger på fire forskellige motivationsprincipper, der bør indarbejdes i en læringssituation, således at der bliver større sandsynlighed for, at der bliver tale om såvel en faglig som social succes for den enkelte. De fire forskellige principper, han udviklede i 1985, er følgende: 1) 2) 3) 4) Der skal skabes en følelse af fællesskab (tilhørsforhold) Der skal arbejdes med den enkeltes indstilling (attitude) Den enkelte skal kunne se en mening med det, som foregår (mening) Den enkelte skal føle sig kompetent (kompetence) Raymond Wlodkowski begyndte sit arbejde med voksnes motivation til læring som folkeskolelærer i Detroit for mere end 30 år siden. Han har sidenhen undervist på adskillige universiteter i USA bla. i Wisconsin, Seattle, Denver og Californien. Desuden arbejder han med voksnes læring og motivation, kulturel mangfoldighed, og faglig udvikling på de videregående uddannelser. Wlodkowski henviser til at såvel individ som den sociale kontekst på arbejdet er uadskillelige. Det drejer sig om indre motivation og læresætninger om, at vi som mennesker er nysgerrige og aktive individer. Vi danner vore meninger ud fra vore oplevelser og vi ønsker at være effektive i forhold til det, vi værdsætter. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 11 Begge aspekter bidrager til at fremme læring, når det er baseret på den indre motivation. Når vi motiveres stimuleres både en mental og en emotionel tilstand, hvor mennesket stræber efter information, kundskaber, indsigt og formåen. Engagement fremmer den individuelle læring når den baseres på gensidig dialog og refleksion. God social stemning skaber følelsen af tilhørsforhold, hvilket giver tryghed til at alle frit kan overveje og tilkendegive deres egne synspunkter. I forbindelse med den trygge følelse, vækkes den enkeltes personlige ønske om viden samt den enkeltes egen måde og historie at erfare læringen. En stor indflydelse på menneskets adfærd og læring er attitude. Attituder hjælper os til at danne mening om verden omkring os og giver os et fingerpeg om hvilken adfærd, der er mest gavnlig i den enkeltes situation. Den hjælper os også til at magte de hændelser, der opstår og til at føle en større grad af tryghed i forhold til det ukendte. Livet kan dermed gøres mere enkelt og fritager mennesker fra at skulle forholde sig til de mere nuancerede og stressede ting, der måtte indtræffe på udviklingens vej. Attituder kan være motiverende eller demotiverende, når de f.eks. er præget af succes eller fiasko. En af måderne en række ting giver mening, er at koble dem til såvel emotionelle og spirituelle perspektiver. Dyb mening indebærer, at oplevelsen eller inspirationen er forbundet med et vigtigt mål, en hensigt, eller selve meningen med livet. Men det kan også betyde, at man rangerer meninger, der omhandler facts, procedurer og adfærd, der bidrager til forståelse af, hvordan ting hænger sammen eller fungerer, uden at det påvirker vores psyke på et dybere plan. Voksne vil føle sig kompetente, når de har opnået specifikke kundskaber eller et præstationsniveau, som er acceptabel i forhold til egne/og eller andre sociale standarder. Bevidstheden om kompetence – viden – har stor indflydelse på menneskets adfærd, når voksne mennesker fornemmer fremgang i deres læring. Det motiverer dem til at fortsætte og bestræbe sig på endnu mere læring. Kompetencefølelsen opstår typisk, når vi gennem at praktisere eller anvende det, vi har lært, oplever bekræftelser og feed-back på, hvor godt det egentlig går. Det at kunne ”mestre” det vi har lært, giver os selvtillid, som sammen med kompetencen kan blive en dynamisk spiral, der bliver ved med at vokse. Når jeg vælger at kombinere teorierne, med en indre fokus gennem hjertet skyldes det, at vi konstant skal lære at sortere og opnå evnen til at skelne, hvad der er væsentlig og ikke væsentligt, for os hver især. Ved en nøjere undersøgelse af dit eget motivationsbarometer, bliver du bedre i stand til at se, hvor du trives i dit liv, og hvor der måske er stagnation. Stagnation eller utilfredshed i dit liv kan du opleve på forskellig vis. Begge dele fører til en tilstand i din krop, hvor du oplever følelsesmæssig eller mental stress. 12 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Definition på stress (Hans Selye): Er en tilstand, der opleves, når belastninger og krav til en person er større, end de personlige og sociale ressourcer som personen er i stand til at mobilisere. Ophobning af psykisk energi - Hvordan reagerer hjernen på stress? Når man har stress, kan man iagttage det på hjerneskanninger. To områder i hjernen er vigtige - hippocampus og amygdala. Hippocampus er den del af hjernen, som normalt regulerer kroppen. Den sidder inde med hjernens stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt, ryger hippocampus også ind i overarbejde og bliver belastet og fanget i en ond cirkel. De stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder at slå nerveceller i stykker i hippocampus. Hippocampus udgør en del af den højre hjernehalvdel. På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus så ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske, vi mister tråden. Folk bliver irritable på os, og dermed breder det sig til det sociale og vi havner i en ond cirkel. Men samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. Amygdala udgør en del af den venstre hjernehalvdel. Det er her i hjernen at stressen medfører udvikling af frygt og angst. Kigger man derfor på en virkelig stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset. Hvis stressen fortsætter, sker der både en skade på hjernen og en skade på sjælen. Men man kan rette op på skaden, hvis man sætter ind i tide. Dette skal gøres kvalificeret via kontakt til fagfolk - for eksempel psykologer, læger og terapeuter med mange års erfaring i åndedrætsterapi. En del folk med hjernestress udvikler depressioner. Undersøgelser har vist, at der i depressives hjerner er en skrumpning af hippocampus. Men sætter man ind i tide med terapeutisk arbejde, det vil sige medicin, terapi og motion, kan man få hippocampus til at genvinde sin størrelse igen. I de mere ekstreme tilfælde hvor folk igennem mange år har overhørt deres fysiske og psykiske symptomer, ”brænder” hippocampus sammen og amygdala bliver så stærk, at den kronisk vil trække folk ned. Det er voldsomt invaliderende for hjernen. Man bliver ikke stresset, så længe man er herre over situationen. Man bliver stresset, når situationen er herre over én. Hvis man skal undgå stress, kan man for eksempel lave et slags budget over ens egne fysiske og psykiske ressourcer. Som en bankbog man kan trække over engang imellem, men også skal sørge for at sætte ind på igen. Hjernen reagerer på stress, rent fysisk, når man kommer ud i den dårlige stress. Når amygdala tager overherredømmet, får vi destruktive følelser, og vi kan ikke længere se muligheder og løsninger. Situationen bliver herre over mig, og frygt og angst begynder at udvikle sig - kroppen spænder op. Kroppen er i forsvarsposition, og det kan måles på øgede muskelMotivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 13 spændinger, øget blodtryk, dårlig koncentration eller i værste fald hjertesvigt eller øget tendens til blodpropper. Folk, der er stressede, lukker enten helt i og bliver stille, eller også bliver de irritable og vrede (flugt og kamphormon). Et andet problem er, at man ikke kan mærke, hvornår kroppen har fået nok, når kroppen er spændt. Man kan blive ved med at bilde sig ind, at man sagtens kan arbejde lidt mere. Til sidst risikerer man at vågne op på den intensive afdeling på hospitalet. Man er slet ikke klar over, at man har overhørt kroppens råb om hjælp. Når man ikke føler at man har ”kontrol” hverken i sit arbejds- eller fritidsliv, kan de forskellige former for stress resultere i, at man får det endnu dårligere. Det er skitseret nedenfor: De seks stresspunkter Lav indflydelse Lav grad af mening Dårlig forudsigelighed Dårlig social støtte Lav grad af belønning For høje krav For lave krav Mulige konsekvenser Magtesløshed og hjælpeløshed Fremmedgørelse og normløshed Usikkerhed og uvished Ensomhed og isolation Frustration og værdiløshed Stress Apati Hvis du åbner en avis, ser tv, eller hører rundt om i din omgangskreds, ved du at mange virksomheder melder om stigende tendens til sygemeldinger relateret til stress. Når en leder eller en medarbejder kollapser, sker det som regel meget pludseligt og som en overraskelse for både personen selv samt for omgivelserne. En stresssygemelding er en alvorlig situation, hvor det ofte under sygemeldingen handler om personens egne krav til sig selv, om perfektion, dygtighed og ansvarlighed. En stressramt er ofte præget af utilstrækkelighedsfølelse, som forstærkes under en sygemelding. Inden for stressforskningen skelnes mellem langsigtet og kortsigtet stress. Ved kortvarig stress mobiliseres kroppens alarmberedskab, stresshormoner og nervesystem. Herefter falder alarmberedskabet igen, og kroppens og psykens balance genopbygges. En kortvarig tilstand af stress kan give en fornemmelse af high performance – et flow, man er tændt og energisk. Denne tilstand af kortvarig stress er ikke hverken farlig eller negativ. Længerevarende stress svækker immunforsvaret og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. Ved langvarig stress er kroppen i konstant alarmberedskab, og krop og psyke bliver slidt. 14 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Grænsen mellem den gode, udfordrende tilstand og den farlige overbelastning er flydende. Ændringer sker ofte i form at et pludseligt kollaps og derfor er det vigtige at være opmærksom på faresignalerne: Søvnvanskeligheder Seksuelle problemer Angst Irritabilitet Lille tro på sig selv Forsvarspræget holdning Depression Unormal træthed Familieproblemer Årsager til arbejdsbetinget stress, kan skyldes overarbejde over længere tid, for stor eller for lille kompleksitet i opgaverne. Eller det kan skyldes for stort ansvar for mennesker. Arbejdspladsen kan være præget af højt arbejdstempo, skiftehold eller uregelmæssige arbejdstider. Årsager til øvrig stress, kan skyldes at du føler at omgivelserne stiller for store krav eller forventninger til dig, det er derfor vigtigt gennem motivationsbarometeret at udforske de steder, hvor der er ”stagnation. Den bedste måde at udfordre situationen på, er ved at fokusere på dit indre. Sæt lidt tid af til egen refleksion og benyt dig af flg. Metode: Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 15 Udskillelse af psykisk energi med meditation - centreringsmeditation Sæt dig et rart sted i ro, måske en yndlingsstol, sid med følelse af værdighed, luk blidt dine øjne, eller hold dem åbne og fokuser på et bestemt punkt. Begynd så at trække vejret – følg din indånding til din udånding – fra øjeblik til øjeblik. Lad nu de mentale hjerneaktiviteter falde til ro, og lad tankerne passe sig selv og begynd at meditere. Når du mediterer, fokuserer du på dit indre, i stedet for altid at være opmærksom på det ydre. Du bogstaveligt stilner sindet og din hjernerytme kan få lov til at følge dit hjertets rytme. Tag gerne 5 dybe vejrtrækninger, hvor du helt fylder lungerne op og pust langsomt ud for hver udånding. Lad vejrtrækningen falde til ro, og brug den regelmæssige vejrtrækning som et fokuspunkt – et anker for din opmærksomhed. Der vil komme masser af tanker, der som små opmærksomhedshungrende prik vil forsøge at lokke dig til at tænke aktivt. Din hjerne er konstant på arbejde, den arbejder analytisk med at søge svar på alle de spørgsmål og de udfordringer, der optager dig. Bare fortsæt med at fokusere på vejrtrækningen og giv såvel dine indåndinger som udåndinger opmærksomhed, fra øjeblik til øjeblik. Hvis du tillader at tankerne blot er der som nærvær og ikke forsøger at undertrykke dem, men lader dem være, uden at tilføre dem særlig meget opmærksomhed, vil du hurtigt erfare at din krop falder til ro og du oplever en stilhed, der bliver stadig mere intens, jo mere du øver dig. Når du har mediteret ca. 10 minutter forestiller du dig et lille punkt af lys, midt i dit fysiske hjerte, træk vejret regelmæssigt og fokuser i dit indre på det lille punkt af lys. Punktet kaldes et bindupunkt, og er godt til at benytte for opmærksomhedstræning. Efter et stykke tid forestiller du dig udover det lille punkt af lys – bindupunktet i dit hjerte, en lysende trekant rundt om dit fysiske hjerte. Træk vejret roligt og regelmæssigt, mens du fokuserer på disse 2 fokuspunkter – trekanten og det lille punkt af lys. Efter endnu 5 minutter opløser du billederne, begynder at lytte til lydene omkring dig. Kom gradvist tilbage til dagsbevidsthed, og efter nogen minutter, hvor du har bevæget din arme og ben lidt, kan du åbne øjnene. Drik lidt vand og giv dig tid til gradvist at vende tilbage til dine mange gøremål. Du behøver kun at sætte 10-15 minutter af til at ”lade op”, gør det gerne regelmæssigt. 16 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Meditation har været anvendt af menneskeheden i adskillige tusinde år. Der findes utallige måder at meditere på. Gennem testning af de forskellige meditationsformer, kan du finde frem til den metode, der virker bedst for dig. Videnskaben har længe vidst, at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt, samt bevirker at mængden af stresshormonet Cortisol falder i kroppen. Det er dokumenteret, at regelmæssig meditation gør os bedre til at lytte til kroppens signaler, muligvis fordi det udvikler særlige områder af hjernen. Som underviser i Psykisk Arbejdsmiljø, underviser jeg adskillige kursister i at blive bedre til at kommunikere med hinanden og håndtere mental, fysisk og psykisk stress på arbejdspladser. Meditationen er en naturlig del af undervisningen, ligesom brugen af vore sanser som se, høre, tale og føle bliver inddraget i undervisningen både indenfor som udenfor i naturen. Du vil opdage at det at give dig selv og din krop et velfortjent pust med kropsafslapning, giver dig større fokus på at være tilstede, når du vender tilbage til dine daglige gøremål og du vil gradvist opleve at du får større arbejdsglæde. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 17 Arbejdsglæde og trivsel Arbejdsglæde er en følelse af glæde og tilfredshed, som en medarbejder kan opnå ved at udføre sit arbejde. Den hænger sammen med, at arbejdet og den eventuelle arbejdsplads tilfredsstiller de ønsker, man har til sin faglige indsats, indsatsens aflønning og de sociale relationer. Som i Motivationsbarometeret kan du kombinere de enkelte ”lag” i pyramiderne med en øget tilfredshed/væren ved at have fokus på hvad der giver arbejdsglæde: De seks arbejdsglæder Høj indflydelse Høj grad af mening God forudsigelighed God social støtte Høj grad af belønning Passende krav Mulige konsekvenser Handlekompentence og ansvarlighed Følelse af mening og sammenhæng Tryghed og sikkerhed Social forankring og integration Personlig værdighed og følelse af værdi Personlig udvikling og vækst Brug noget tid på at overveje, hvor du har øget tilfredshed/væren og de steder, hvor du oplever ”stagnation” eller negativ energi. Efterhånden som vi får øjnene op for, hvor vi har glæde og motivation og de steder, hvor vi har ”stagnation” er tiden kommet til at kigge på, hvordan vi så gør opmærksom på vores ”tilfredshed” eller vores ”utilfredshed”. Det sker gennem måden, vi kommunikerer på: Kommunikation er den vigtigste kunnen i livet. Vi kommunikerer hele tiden. Men husker du at lytte til, hvad andre siger? Kan du lytte, så du til bunds forstår et andet menneske, ud fra dennes referenceramme? Hvis du vil have et effektivt samspil med "mig” og have indflydelse på ”mig”, din kone, din mand, din nabo, dine kolleger, din chef og dine venner – skal du først lære at forstå ”mig”. Det kan du ikke gøre ved en teknik alene. Hvis ”jeg” tror, at jeg er udsat for teknik, kan jeg føle dobbeltheden, manipulationen, så undrer ”jeg” mig over, hvorfor du gør det, hvad er dine motiver, hvad vil du opnå? Og jeg føler mig ikke sikker nok til at turde åbne mig for dig. Nøglen til din indflydelse på ”mig” ligger i dit eksempel, din måde at være på. Dit eksempel flyder naturligt fra din karakter, eller den person du virkelig er – ikke fra hvad andre siger, eller fra hvad du gerne vil have mig til at tro om dig. Din karakter har en permanent udstråling, en usynlig kommunikationslinje. I det lange løb er det fra den, at jeg instinktivt vil tro på dig eller ej. 18 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Forebyggelse gennem kommunikaiton – IVK (Ikke voldelig kommunikation) Hvis du ønsker at være virkelig effektiv i din medmenneskelige kommunikation, kan du ikke gøre det med teknik alene. Du skal opbygge din kunnen om indlevende lytning på din karakter, som skal inspirere til åbenhed og tillid. Og du skal opbygge saldoen på følelsernes bankkonto, så du kan bygge bro mellem til dit sind. Metoden er meget kendt og udviklet af Marshall B. Rosenberg´s: ”Ikkevoldelig kommunikation (IVK) ´girafsprog´ hvor du gennem din indfølingsevne, får både dine egne og andres behov tilgodeset”. Med ´girafsprog´ kan du opnå at løse mulige konflikter med fredelige midler. At bryde de tankemønstre, der fører til vrede og depression. At sige din mening uden at andre opfatter dig som værende fjendtlig. At kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne. ´Girafsprog´ er kunsten at få det som vi vil have det, uden at vi skal lave om på andre mennesker og deres adfærd. Formålet er at tilgodese alles behov. Marshall Rosenberg bruger giraffen som symbol, fordi den er det dyr, der har det største hjerte, og dermed understreges vigtigheden af, at det er et sprog, der kommer fra hjertet. Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy 19 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Indlevende lytning: ”Søg først at forstå” medfører et stor paradigmeskift. Vi forsøger nemlig typisk først at blive forstået. De fleste mennesker lytter nemlig kun for at kunne svare. Imens forbereder de sig eller taler imens. De filtrerer alting gennem deres egne paradigmer og læser deres egen selvbiografi i andre menneskers livshistorier. ”Jeg ved lige hvordan du har det” – ”jeg har selv oplevet det samme, hør her….” Disse mennesker projicerer konstant deres hjemmevideoer på andres opførsel, eller foreskriver deres egne briller til alle, de er i kontakt med. Når vi lytter kan vi IGNORERE, eller LADE SOM OM, eller vi kan anvende OPMÆRKSOM LYTNING, eller SELEKTIV LYTNING, eller den vigtigste vi kan udføre LYTNING MED INDLEVELSE. Lytning med indlevelse betyder at du går ind i andres referencerammer, forstår deres paradigmer, du forstår, hvordan du føler – engelsk ”empathy”, der kommer fra græsk og betyder indfølingsevne, dette at kunne sætte sig ind i andres følelser. Empati og indlevelse er ikke sympati. Sympati er en form for accept, en form for domfældelse. Empatisk indlevende lytning omfatter langt mere end bare at registrere at reflektere ja og endda at forstå mere end ordene. Eksperter i kommunikation vurderer faktisk at kun 10 procent af vor kommunikation udgøres af de ord vi siger. Andre 30 procent udgøres i de lyde, vi giver fra os. 60 procent sker gennem vores kropssprog. 20 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy I lytning med indlevelse lytter du med ørerne, men hvad der er langt vigtigere: du lytter med øjnene og din sjæl. Du lytter efter følelser, efter mening. Du lytter til opførsel. Du bruger både din venstre og højre hjernehalvdel. Du sanser, du føler, du mærker og du bruger din intuition. Ved at gøre dette kommer du i kontakt med den realitet, som foregår i den andens hoved og sjæl. Når du lytter med indlevelse, giver du et andet menneske psykisk luft. Behovet for psykisk luft påvirker kommunikationen indenfor alle områder af menneskets liv. Når du lytter med indlevelse til andre mennesker, vil du opleve en kæmpeforskel i din opfattelse. Du vil begynde at sætte pris på den værdi, der ligger i forskellen, når mennesker virkelig forsøger at samarbejde i gensidig tillid. Husk på at vores hjerner er forskellige og vores livsopfattelser er forskellige. Hjertet skal være med i kommunikationen, Brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset. De fire trin i IVK. De fire trin i IVK: 1. Iagttagelser: Hvad ser vi rent faktisk, der sker i en situation? Hvad ser vi andre sige eller gøre, som enten beriger eller ikke beriger vores liv? Kunsten er at kunne udtrykke denne iagttagelse uden nogen domme eller vurderinger – ganske enkelt få sagt hvad andre gør, som vi enten kan lide eller ikke kan lide. 2. Tilkendegiv dine følelser: Når vi iagttager denne handling. Er vi sårede, bange, glade, morer vi os, er vi irriterede osv. 3. Behov: Vi giver udtryk for de behov, der er forbundet med de følelser, vi har indkredset. 4. Anmodninger: Vedrører, det vi ønsker af den anden, det der vil berige vores liv eller gøre vores liv bedre. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 21 Det drejer sig om at udtrykke disse 4 informationer utvetydigt, enten verbalt eller på andre måder. Andet aspekt i denne kommunikation består i at modtage de samme fire informationer fra andre. Vi får kontakt med andre mennesker, ved først at fornemme hvad de iagttager, føler og har behov for, og derefter finder vi udad, hvad der ville berige deres liv når vi modtager feed-back (det fjerde element), deres anmodning. Når vi bliver ved med at have opmærksomheden rettet mod disse områder og hjælper andre til at gøre det samme, skaber vi en stadig større udveksling af kommunikation frem og tilbage, indtil medfølelsen opstår naturligt. Hvad jeg iagttager, føler og har behov for, hvad jeg anmoder om, som kunne gøre mit liv rigere. Hvad du iagttager, føler og har behov for, hvad du anmoder om som kunne gøre dit liv rigere… IVK er en proces mere end det er et sprog, essensen i IVK ligger i vores bevidsthed om disse fire delelementer, ikke i det, vi konkret siger til hinanden. Det er vigtigt at holde sig for øje at IVK ikke rummer en standardløsning, men tilpasser sig til forskellige situationer og personlige og kulturelle stilforskelle. 22 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy IVK – de 4 trin 1. Trin indebærer iagttagelse adskilt fra vurdering. Når vi kombinerer iagttagelse med vurdering er andre tilbøjelige til at opfatte det som kritik og gøre modstand mod det vi siger. IVK er et procesorienteret sprog, som søger at begrænse statiske generaliseringer. I stedet skal iagttagelserne være specifikke hvad angår tid, og sammenhæng. 2. Trin: Følelser. Ved at udvikle følelsernes ordforråd, så vi på en klar og specifik måde kan navngive eller bestemme vores følelser, kan vi lettere får kontakt med hinanden. Hvis vi giver os selv lov til at være sårbare og udtrykke vores følelser, kan det bidrage til at løse konflikter. 3. Trin. Anerkendelse af behovene bag vores følelser. Hvad andre siger og gør kan være en stimulus, men aldrig årsagen. Når nogen siger noget negativt, har vi fire valgmuligheder: rette bebrejdelser mod os selv, rette bebrejdelser mod andre, fornemme vores egne følelser og behov, fornemme de følelser og behov, der er skjult i den andens negative budskab. Domme, kritik, diagnoser og fortolkninger af andre, er alle fremmedgjorte udtryk for vores egne behov og værdier. Når andre hører kritik, er de tilbøjelige til at buge deres energi på selvforsvar eller modangreb. Jo mere direkte vi kan forbinde vores følelser med vores behov, desto lettere er det for andre at reagere medfølgende. Mens vi er i færd med at udvikle følelsesmæssig ansvarlighed, gennemgår de fleste af os 3 faser: følelsesmæssigt slaveri – hvor vi tror, at vi er ansvarlige for andres følelser, den utålelige fase, hvor vi nægter at indrømme, at vi tager os af hvad andre føler eller har behov for og følelsesmæssig frigørelse, hvor vi påtager os det fulde ansvar for vores egne følelser, men ikke andres følelser, samtidig med at vi er klar over, at vi aldrig kan tilfredsstille vores egne behov på andres bekostning. 4. Trin om, hvad vi anmoder hinanden om således, at vi hver især kan berige vort liv. Vi prøver at undgå vage, abstrakte eller tvetydige formuleringer og huske at bruge et positivt handlingssprog ved at sige hvad vi rent faktisk beder om i stedet for det vi ikke beder om. Jo mere vi er på det rene med, hvad vi ønsker, desto mere sandsynligt er det, at vi får det, når vi siger noget. Da det budskab vi sender, ikke altid er det samme som det, der opfattes, må vi lære hvordan, vi finder ud af om budskabet er opfattet præcist. Især når vi taler i en gruppe, må vi være sikre på hvilken reaktion vi ønsker. Anmodninger opfattes som krav, når modparten tror, at han eller hun bliver bebrejdet eller straffet, hvis han ikke imødekommer os. Hensigten i IVK er at skabe forhold baseret på ærlighed og indføling, således at alles behov i sidste ende tilfredsstilles. Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 23 Gode råd til at opny mindre stress i hverdagen Her er 10 gode råd, der måske kan inspirere dig til at få præcist det gode og meningsfulde liv uden overflødig stress og negativitet. Selvom vi alle sammen konstant udvikler os, er der jo ingen, der har påstået at det skal gøre ondt eller på anden måde være lidelsesfuldt. Lyt til din krop: Vær opmærksomhed på dine stresssignaler, f.eks. hvis du har hjertebanken, problemer med at sove, eller problemer med din mave? Vær fysisk aktiv: Dyrk en motionsform, der får din puls i vejret. Vælg noget du kan lide, gør det så ofte så muligt. Slip din tanker: Tag nogle gode vejrtrækninger og start med at ”tømme hovedet for tanker”. Benyt gerne meditation f.eks. 10-15 minutter dagligt. Få sovet godt og tilpas længe: Når du er stresset, har du ekstra brug for søvn. De fleste har brug for ml. 7 – 8 timers søvn i døgnet. Skriv alting ned: Undgå at bruge din hjerne som opslagstavle og huskeliste. Skriv huskesedler og ”to-do” lister. Fokuser på det du når i stedet for at skælde dig selv over det, du ikke når. Lav prioritering i hverdagen: Døgnet har kun 24 timer, lav 3 prioriteringer og start med det vigtigste (gerne det mest besværlige, så er det overstået). Uddeleger det arbejde du kan til andre, andre kan løse opgaverne ligeså godt som du. Vær positiv – vælg at se på det gode: Flyt fokus på de ting du har opnået og det du når i hverdagen. Se dine omgivelser som ”hjælpere”, der vil dig det godt. Hvis nogen forsøger at projicere noget negativt, så afgræns dig fra det, gør opmærksom på det på en måde, så du får psykisk luft. Gør det så positivt som muligt. Vær handlekraftig – vær proaktiv, det giver forvandling: Handling giver forvandling, mærk om situationen kan ændres af dig, og sig ”pyt”, hvis situationen skal ændres af andre og du ikke har nogen indflydelse på tidspunktet. Pas godt på dig selv: Det er vigtigt at tage vare på sig selv – gøre sig selv glad. Når man selv er glad, kan man lettere gøre andre glade bagefter. Skab balance i dit liv – på alle områder: Overvej balancen mellem familie/fritidslivet, uddannelse og arbejde og din personlige udvikling. Hvis du mærker en utilfredshed på ét af disse områder, så overvej om du kan gøre noget ved det – handling giver forvandling! 24 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Gode links: www.arbejdsmiljoviden.dk Center for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoforskning.dk Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø www.lederweb.dk Viden og Værktøjer til god ledelse i kommuner og regioner www.bar-web.dk Branchearbejdsmiljørådet http://raymondwlodkowski.com Raymond Wlodkowski http://www.answers.com/topic/abraham-maslow Abraham Maslow http://www.hillerodhospital.dk/menu/Afdelinger/ArbejdsmedicinskAmbulatorium/Stressklinik ken/Kontakt/ Bo Netterstrøm www.cnvc.org Marshall B. Rosenberg www.gabriellanagy.dk Gabriella Nagy, underviser, Master i Læringsteori, Voksenpsykologi og Sundhedspædagogik Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 25 Gode råd til at få et godt psykisk arbejdsmiljø: Her er yderligere 10 gode råd til at få det godt på din arbejdsplads: Påtag dig ikke for mange eller for svære opgaver. De fleste er urealistiske i forhold til, hvad de kan nå. Øv dig i at sige nej. Alle ønsker forbedringer, men de færreste ønsker ændringer. Den der tager initiativet til ændringen, ser den som en forbedring, mens de, der berøres af forandringen, ofte betragter den for en forværring. Dit arbejde skal nytte noget, og derfor skal du kunne se en højere mening med det. Sig godmorgen til dine kolleger, og få et knus, når du er nede. Den rigtige støtte, på det rigtige tidspunkt, har stor betydning på en god arbejdsplads. Løn, forfremmelse og anerkendelse er vigtig. Hvis du er god til at give kolleger et klap på skulderen, er der større chancer for, at du også selv får det. Hvis der sker ændringer på din arbejdsplads, så sørg for at få informationer om dem, og hvad de betyder for dig. På den måde undgår du utryghed. I talesættelse af stress eller generel utilfredshed udøver vi omtrent alle sammen, derfor overvej nøje hvornår du kan handle i relevante situationer. Handling giver forvandling. Belønningsmyten: Du opnår ikke den adfærd, du håber, drømmer om, ønsker eller beder om, men den adfærd du belønner. Det gode eksempel på et godt psykisk arbejdsmiljø smitter! Særligt når vi retter os efter personer med en særlig udefinerbar karismatisk autoritet. Når vi først har påvirket opinionsdannerne til at ændre adfærd, så kommer de andre bagefter! 26 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Tak for inspirationen Som underviser bl.a. i de psykiske arbejdsmiljø, bliver jeg daglig inspireret af de mange kursister og deres forskellige indfaldsvinkler. Det er som om, læringsrummet hele tiden udvikler sig – ikke kun for den enkelte kursist, men også for mig som formidler. Med dette hæfte, har jeg forsøgt at indkredse de væsentligste faktorer til at skabe det gode psykiske arbejdsmiljø og det gode liv. Det er min oplevelse, at tingene sjældent helt kan adskilles, fordi vi er holistiske individer, der har brug for tryghed ”hele vejen rundt”. Hvad der optager dig i dit liv, kan være helt anderledes fra det der optager mig. Det vigtigste er, at vi hver især finder vores egen ”opskrift”. Livet vil altid være i forandring, både på det indre som på det ydre. Det er mit håb, at gennem en forståelse af de beskrevne ”mekanismer” – vil du blive i stand til altid at tage udfordringerne op, med godt humør og gåpå mod. Tak for alle der inspirerede mig! Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 27 Gabriella Nagy [email protected] Åbyskovvej 24 A 5881, Skårup Fyn Tlf.: 62 23 15 85 Mobil: 27 61 95 00 Af Gabriella Nagy underviser Master i Læringsteori, Voksenpsykologi og Sundhedspædagogik www.gabriellanagy.dk 28 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Livets Cirkus Vær opmærksom på dine tanker for de bliver til ord Vær opmærksom på dine ord for de bliver til holdninger Vær opmærksom på dine holdninger for de bliver til handlinger Vær opmærksom på dine handlinger for de bliver til vaner Vær opmærksom på dine vaner for de bliver din karakter Vær opmærksom på din karakter for den bliver din skæbne af Susan Ekberg Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 29 Notater 30 Motivation, Meditation & Arbejdsglæde - Gabriella Nagy Notater Motivation, Motivation, Meditation Meditation & Arbejdsglæde & Arbejdsglæde - Gabriella - Gabriella Nagy Nagy 31
© Copyright 2024