Ledelse af en inkluderende skole Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN 18.11.2011 DISPOSITION • Det ved vi om ledelse • Ledelsesdimensioner • Ledelse af inklusion – Udfordringer – Barrierer – Virkemidler DET VED VI OM LEDELSE Hvad gør gode skoler gode? • En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau • En klar og tydelig ledelse på skoleniveau • En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams • Dygtige lærere: Fagdidaktik, klasserumsledelse, sociale relationer • Læsning fra 3. klasse: Læsetest og forebyggende læseindsats 4 Det ved vi om skoleledelse • ”Instructional leadership” er mere effektivt end ”transformational leadership” – Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål – Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) – Skolelederen skal identificere klare indsatsområder – Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger • ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere” John Hattie 2009 5 Det ved vi om skoleledelse • God skoleledelse er pædagogisk skoleledelse – Skolelederen understøtter og deltager i lærernes efteruddannelse og udvikling – Skolelederen planlægger, koordinerer og evaluerer undervisning og curriculum – Skolelederen foretager regelmæssig undervisningssupervision – Skolelederen leverer summativ og formativ feedback – Skolelederen påtager sig strategisk ressource-prioritering – Skolelederen skaber klare mål og forventninger – Skolelederen skaber en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst John Hattie 2009 6 Det ved vi om skoleledelse • Den gode skoleleder er karakteriseret ved at – – – – – – Have gode organisatoriske evner og besidde et klart lederskab Have gode kommunikations-evner Være bevidst om skolens mål – og hvordan de skal realiseres Kunne stimulere lærerne mht. aktuelle teorier og praksisser Være parat til at udfordre status qou Kunne monitorere effekterne af skole-praksis og deres effekt på læring – Kunne kommunikere og agere ud fra stærke idealer om uddannelse – Være opdateret om aktuelle curriculum-, undervisnings- og evalueringspraksisser John Hattie 2009 7 Hvordan udvikler verdens bedste skolesystemer skoleledelse? • ”You can’t improve schools without leaders” – ”One of the key revelations over the past ten years is that school leadership is not just an HR issue – it is a strategic issue” (Singapore) • ”The job used to be bells, buildings, budget and buses; now the pendulum has swung to instructional leadership” • ”High-performing principals do not work longer hours but they spend their time differently” (working on teacher development) • ”An organization has more potential leaders than it realizes” (fra lærer til leder) • ”Replacing an outstanding principal is the toughest and most frightening experience of our life” (omhyggelig og klar rekruttering) 8 Hvordan udvikler verdens bedste skolesystemer skoleledelse? • Superintendant: ”Many principals cannot be successful without the best possible district leadership” – – – – – 9 Supporting weaker school leaders Delivering effective professional development Managing clusters and lateral learning Strengthening succession planning Strenghtening and moderating accountability Skoleledelse i Singapore • • • • • • • Ét-årig skoleleder-uddannelse Ansættes af Undervisningsministeriet Placeres på en skole for en 5-7 års periode Institutionelle incitamenter Skolerne er på 1200-1500 elever Skolen er lærernes arbejdsplads kl. 7.30 – 17 Ledelsesteams, professionel administration, omfattende teamledersystem • Skole-klynger: 10-15 skoler: Skoleledere + ”superintendant” 10 Skoleadministration/skole – den dobbelte skoleledelse Skoleadministration/skole – den dobbelte skoleledelse Periode Relation Titel 1970-1985 Hierarki: • regelstyring, • ensidige relationer Skoleinspektør (regelbestyrer) 1985-1995 Decentralisering: • løst koblede relationer, • tillid Skoleleder (projektleder) 1995- Partnerskab: • resultatkontrakter, • Skoleklynger (den inkarnerede kollektive ånd) • Fælles semantisk struktur (”meningsfællesskab”) Skoleleder (Det dobbelte lederskab) Skolepolitik/skoleadministration – kontrol eller kompetence? Skolepolitik/skoleadministration – kontrol eller kompetence? • Markedsgørelse: Nationale tests som gør at skoler tilpasser sig normer i kraft af økonomiske og prestigemæssige incitamenter. • Kontrolgørelse: Kontrolsystemer med indbygget feedback: Slutmål, delmål der kontrolleres via eksaminer. • Professionsudvikling: Udvikling af fælles professionelle kompetencer og standarder, der skabe en ensartethed og en sikkerhed for målopfyldelse i kraft af lærernes professionelle dygtighed. LEDELSESDIMENSIONER Ledelsesdimensioner Beslutningsledelse 16 Ledelsesdimensioner Beslutningsledelse 17 Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse 18 Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse 19 Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse 20 Omverdensledelse Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse 21 Omverdensledelse Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Beslutningsledelse Personaleledelse 22 Omverdensledelse Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Ledelse af andre Personaleledelse 23 Beslutningsledelse Omverdensledelse Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Evaluering Ledelse af andre Personaleledelse 24 Beslutningsledelse Omverdensledelse Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Evaluering Faglig ledelse Ledelse af andre Personaleledelse 25 Beslutningsledelse Omverdensledelse LEDELSE AF INKLUSION LEDELSE AF INKLUSION • Udfordringer • Barrierer • Virkemidler UDFORDRINGER UDFORDRINGER • Op mod 30% af folkeskole-budgettet bruges til specialområdet (KL m.fl. 2010) • 5,6% af eleverne er segregeret til specialforanstaltninger (KL m.fl. 2010) • Hvem segregeres? – Elever med fysiske handicap – Elever med omfattende skolevanskeligheder – Elever med adfærdsproblemer BARRIERER • Individualiserende kultur (i samfundet og i skole- og klasseledelse) • Bogligt orienteret skole (gymnasier/erhvervsskoler) • Agere i skiftende og uklare strukturer • 20-25% af alle elever opfattes som ”problemelever” • Diagnosticeringstendensen: Afvigelser patologiseres Faglighed og motivation Niels Egelund 2010 Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010 Lytte til andre elever Niels Egelund 2010 VIRKEMIDLER Lederne Lederne • • • • • Udvikling af fælles værdier og professionelt sprog Udvikling lærerteam Uddannelse af ressourcepersoner Inddragelse af forældreressourcer Samarbejde med eksterne aktører – Fritidsordning, ungdomsklub, familierådgivning – PPR m.fl. • Et sammenhængende uddannelsesforløb B. Qvortrup og P. Jensen 2011 Lærerne • Har en professionel holdning til undervisning og undervisningsudvikling • Har en fælles holdning og et fælles sprog • Lærerteam: koordinerede indsatser, fælles evaluering Den gode lærer • Fagdidaktik • Sociale relationer • Klasseledelse (Clearinghouse 2009) 38 Inkluderende lærere • • • • • • • • I klassen fra timens begyndelse Klasseledelse med naturlig autoritet Faste rutiner Systematisk, varieret og metodebevidst undervisning Bruger fælles mål og elevplaner ajtivt Tager ansvar for læringsprocesser Ansvarliggør eleverne Håndterer konflikter Egelund og Tetler 2009 Bedre vidensgrundlag: LP som eksempel 40 Praksisnær efteruddannelse giver bedre undervisning: LP 2008-2010 • Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig • Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole • Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning • Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse • Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen 41 Næste generations videnstrekant Forskningsviden Professionsviden 42 Praksisviden Min kompetente lærer Tegning: Kamilla Wichmann Min kompetente lærer • FRA KONTROL- TIL KOMPETENCEBASERET SKOLEUDVIKLING • UDDANNELSESLØFT FOR LÆRERNE – BLANDT ANDET GENNEM VIDENSBASERET, PRAKSISNÆR EFTERUDDANNELSE • BEDRE OG STÆRKERE PÆDAGOGISK LEDELSE • STØRRE SAMMENHÆNG I UDDANNELSESFORLØBET • UNI OG UC: IKKE ENTEN/ELLER, MEN BÅDE/OG Tegning: Kamilla Wichmann