1. No category

Familier med
alkoholproblemer
Familieorienteret alkoholbehandling
med et særligt fokus på børnene
HELLE LINDGAARD
Forord
Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i
allerhøjeste grad også som et relationelt problem. Først og fremmest ved vi, at
familien påvirkes af alkoholproblemerne, og som følge heraf kan have selvstændige
behandlingsbehov. Vi ved således, at alkoholproblemer kan have konsekvenser ikke
bare for den, der drikker, men også for de nærmeste. Det kan være følelsesmæssigt,
helbredsmæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og/eller økonomisk. For børn og unge i
alkoholfamilier kan det endda have grundlæggende og udviklingsmæssige
konsekvenser, helt ind i voksenlivet.
Vi ved imidlertid også, at familieorienteret alkoholbehandling kan være en mere
effektiv alkoholbehandling for den med alkoholproblemer end en individuel tilgang.
Forskningen handler derfor ikke længere om at belyse hvorfor vi skal arbejde
familieorienteret, men hvordan, herunder at afdække aktive behandlingselementer
relateret til effektive og langvarige resultater.
Nærværende forskningsprojekt, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen, havde bl.a. til
formål at belyse seks familieorienterede alkoholbehandlingstilbud, sådan som de så
ud i årene 2008 – 2011 i fem danske kommuner.
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse suppleret med data af mere kvalitativ
art. I alt 310 spørgeskemaer blev udfyldt af henholdsvis 131 voksne pårørende
(hovedsageligt partner, tidligere partner, forældre og voksne børn), 77 voksne med
alkoholproblemer og 28 børn ved start og slutning af familieorienteret
alkoholbehandling. Derudover har de voksne deltagere besvaret spørgeskemaer på
vegne af tilsammen 149 børn mellem 4 og 17 år.
Netop børnene udgjorde et særligt fokus i undersøgelsen. Således blev børnenes
situation undersøgt med udgangspunkt både i børnenes egne oplevelser, og i
forældrenes oplevelser af børnene. Dette er samtidig et af de områder, som gør
undersøgelsen unik. Derudover udmærker og adskiller undersøgelsen sig fra tidligere
undersøgelser ved antallet af børn, ved bredden i undersøgelsesområder, og ved
direkte at kunne sammenligne med danske samt nordiske referencedata. Endelig
bidrager undersøgelsen med viden på et hidtil yderst ringe belyst område, idet viden
om børn i familier med alkoholproblemer i forbindelse med behandling er stærkt
begrænset, eftersom international forskning yderst sjældent inddrager børnenes trivsel
som et outcome mål.
2
I forhold til børnene viser undersøgelsen, at børn i familier med alkoholproblemer er
langt mere belastede end hidtil antaget. Således er børnene seks gange mere belastede
end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Halvdelen af børnene har emotionelle
problemer udover det normale. Og mere end hvert tredje barn er i risiko for at have
eller udvikle en psykiatrisk DSM-IV diagnose. Hvert femte barn er endda i høj-risiko
gruppen.
En tendens, der ikke overraskende også viser sig blandt ”de voksne børn” i
undersøgelsen, der fremstår som de mest belastede i pårørendegruppen.
Undersøgelsen viser også en stærkt forøget risiko for overgreb i familier med
alkoholproblemer. Det drejer sig især om psykiske overgreb, men også voldelige og
seksuelle overgreb.
Desuden ser vi, at de voksne i familien, såvel den drikkende som den ikke-drikkende
forælder, udover de direkte følger af alkoholproblemer, også er psykisk og fysisk
overbelastede med udbredt depressivitet, angst, koncentrationsbesvær, ukontrollerede
vredesudbrud og fysiske smerter.
Det er dermed heller ikke overraskende, at de psykiske problemer og
behandlingsbehovet hos voksne med alkoholproblemer og deres familier er langt
større end i den danske befolkning generelt.
Der er imidlertid også et andet interessant resultat i undersøgelsen. Nemlig en
divergerende opfattelse af ”verden” blandt de voksne deltagere. Således finder de
voksne pårørende, at alkoholproblemerne er langt mere problematiske og at børnene
er mere belastede, end de voksne med alkoholproblemer gør.
Dette understreger også nødvendigheden af at inddrage hele familien i
behandlingsøjemed. Dels for at få et mere nuanceret billede på familiens situation,
dels fordi det afspejler, at familiens selvstændige problemer og behov for hjælp
optræder tidligere og uafhængigt af den drikkendes erkendelse, dels fordi familien
kan udgøre en åbenlys og tidligere indgang til at arbejde med alkoholproblemerne.
Især sidstnævnte er vigtigt for det forebyggende arbejde med børnene, ikke mindst i
forhold til reduktion af udviklingsmæssige skader. Men også i forhold til en
behandlingsindsats inden alkoholproblemerne har vokset sig alt for omfattende.
I forbindelse med den familieorienterede alkoholbehandling ser vi, at den relationelle
formåen fordobles, alkoholrelateret problemadfærd halveres, og alle voksne deltagere
oplever signifikante, positive ændringer i familiens funktion, ligesom andelen af højrisiko børn halveres.
3
Deltagerne er generelt tilfredse med den familieorienterede alkoholbehandling, men
ønsker mere behandling, efterbehandling/opfølgning og større tværfagligt og
tværsektorielt samarbejde. Eftersom det i undersøgelsen kan konstateres at den
psykiske belastning er status quo ved behandlingens afslutning, er der noget, der
kunne tyde på, at der faktisk kunne være brug for mere.
Udfordringen bliver efterfølgende at omsætte viden til praksis. Herunder en langt
mere udbredt og omfattende familieorienteret praksis til familier med
alkoholproblemer samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det gælder i forhold
til at skabe en mere effektiv og langtidsholdbar alkoholbehandling, at imødekomme
familiens selvstændige behandlingsbehov samt en tidligere og forebyggende indsats
ved at iværksætte alkoholbehandling via familien.
Ikke mindst i forhold til børnene, hvor der er store og alvorlige mangler. Bl.a. fordi
viden ikke er omsat fyldestgørende i praksis, men også fordi lovgivning og økonomi
ikke følger viden og evidens.
Senest er vi i Danmark i stigende grad blevet opmærksomme på børn, der bliver udsat
for overgreb; seksuelle, fysiske og psykiske. Men alkohol- og andet misbrug er
påfaldende fraværende i debatten, på trods af, at overgreb og misbrug i vid
udstrækning optræder samtidig, og hvor misbrug ligefrem kan øge forekomsten af
overgreb og neglect.
Også her ser vi, hvor svært det tilsyneladende er at få børn udsat for overgreb ”frem i
lyset”. En problemstilling yderst velkendt i forhold til børn, der åbenlyst eller ”skjult”
mistrives som følge af alkohol i familien.
Hvordan ser de ud sådan nogen børn? Er der en ”tjekliste”, så vi ikke fejlagtigt
kommer til at ”hænge” almindelige, pæne mennesker ud for noget, de ikke har gjort?
”Tjeklister” er der nok af, selvom sund fornuft nok er det, vi kommer længst med,
gerne i forbindelse med en indirekte, ikke-sproglig tilgang til børnene (f.eks. tegneog legeterapi). Problemet er nemlig, at disse tjeklister ofte ligner hinanden og på én
gang er enkle og komplekse. For der er ingen garantier. Vi kan ikke med sikkerhed
vide om vi tager fejl. Feltet er broget, familier med børn, der af den ene eller anden
årsag mistrives, kan se meget forskellige ud på overfladen. Og i familier med alkohol
og/eller overgreb vil hemmelighederne til tider være godt gemt, ikke mindst beskyttet
af barnets loyalitet og overlevelsesstrategier.
Hvordan når vi så disse familier og deres børn? Bl.a. ved at sætte alkohol såvel som
problemerne i familien relateret hertil på dagsordenen. Og det skal selvfølgelig følges
op af handlemuligheder på baggrund af viden, bakket op af økonomi og lovgivning,
til børnene og deres familier.
4
Og så skal der handles problem/årsags-orienteret frem for symptom-orienteret og
familieorienteret frem for individ-orienteret. Så der kan skabes langvarige løsninger
frem for gentagne og dyrere lappeløsninger.
Når børn udsættes for overgreb og/eller neglect er det fordi, der er noget galt i
forældre-sfæren. Det ville vi i langt højere grad kunne blive opmærksomme på og få
adgang til ved en familie- og problemorienteret tilgang.
Til slut en stor tak til alkoholbehandlingsstederne og de mange deltagere, der
beredvilligt gav af deres tid og overskud, og delte deres oplevelser, erfaringer og
meninger med os. Og som dermed gav værdifulde data og indblik, der kan gøre os
klogere og forhåbentligt dygtigere til fremover at forebygge og hjælpe i familier med
alkoholproblemer. Det gælder ikke mindst i forhold til børnene.
Helle Lindgaard
5
Indholdsfortegnelse
FORORD
1. INDLEDNING
8
BAGGRUND
FORMÅL
BEGREBSAFKLARING
8
8
9
2. METODE OG PROCEDURE
10
UNDERSØGELSENS FORMÅL
UNDERSØGELSESDESIGN
METODE
STATISTISKE ANALYSEMETODER
METODEMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER OG FORBEHOLD
10
10
11
13
16
3. POPULATIONEN
20
PÅRØRENDE
DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER
21
25
4. KOMMUNERNES FAMILIEORIENTEREDE ALKOHOLBEHANDLING
28
KOMMUNERNES TILBUD TIL FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER
DELTAGERNES ANGIVELSE AF MODTAGET BEHANDLING
MÅL MED BEHANDLINGEN
29
33
39
5. RESULTATER – VOKSNE
40
GRUND-BELASTNING
PSYKISK/FYSISK FUNKTION OG BELASTNING
RELATIONEL FUNKTION OG BELASTNING
KONFLIKTNIVEAU
FAMILIENS FUNKTION OG BELASTNING
FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR DEN VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER
FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR PARTNER
HVEM ER MEST BELASTET: DE PÅRØRENDE – DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER
HVEM ER MEST BELASTET: DE FORSKELLIGE PÅRØRENDEGRUPPER
SAMMENFATNING
40
50
55
62
67
74
77
78
79
80
6
6. BØRNENE
86
FORÆLDRENES BESVARELSER – BØRNENES STYRKER OG SVAGHEDER
FORÆLDRENES BESVARELSER – BARNETS BELASTNING
FORÆLDRENES BESVARELSER – BØRNENES BELASTNING IFT. NORMEN
FORÆLDRENES BESVARELSER - SAMMENLIGNING MED NORDISK NORMAL-POPULATION
BØRNENES BESVARELSER – GRUNDDATA
BØRNENES BESVARELSER - STYRKER OG SVAGHEDER
BØRNENES BESVARELSER - BELASTNING
BØRNENES BESVARELSER – FAMILIENS FUNKTIONSNIVEAU
BØRNENES BESVARELSER – UDVIKLINGSPOTENTIALER
BØRNENES BESVARELSER – BELASTNINGSGRAD IFT. NORMEN
BØRNENES BESVARELSER - DSM-IV RISIKO
FORÆLDRENES BESVARELSER - KVALITATIVE UDSAGN
SAMMENFATNING
88
92
101
103
104
105
108
112
112
113
117
119
125
7. ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED BEHANDLING
127
ÆNDRINGER VED BEHANDLING - INDIVIDUELLE
ÆNDRINGER VED BEHANDLING – RELATIONELLE
ÆNDRINGER VED BEHANDLING - BØRN
SAMMENFATNING
128
142
155
158
8. UDBYTTE AF BEHANDLING
163
UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - OVERORDNET
UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - PÅRØRENDE
UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER
UDBYTTE AF BEHANDLING - BØRNENE
SAMMENFATNING
163
165
171
174
175
9. DISKUTERENDE SAMMENFATNING
177
10. LITTERATUR
186
7
1. Indledning
Baggrund
International forskning viser, at det kan være hensigtsmæssigt for
alkoholbehandlingen, at foretage et fokusskifte fra det individorienterede til det
relations- og familieorienterede. Således viser en evidensrapport fra
Sundhedsstyrelsen (Lindgaard, 2006), at en familieorienteret alkoholbehandling ofte
er mere effektiv for den med alkoholproblemer og for de pårørende end
individorienteret alkoholbehandling. Evidensen viste imidlertid også, at litteraturen
på området var forholdsvis begrænset, dels i forhold til bredden af
behandlingsmetoder og dels i forhold til belysning af behandlingens effekter på
familie og børn, ligesom dansk forskning på området var yderst sparsom.
I nærværende projekt valgte vi derfor at se nærmere på den familieorienterede
praksis, der gjorde sig gældende i alkoholbehandlingen i udvalgte kommuner i
Danmark i årene 2008-2011 og de forandringer, der sker med de voksne med
alkoholproblemer, deres familier og børn i forbindelse med behandlingen.
Formål
Undersøgelsens primære formål er følgende:
- Belysning af betydningen af alkoholproblemer i familien. Det gælder i forhold
til de voksne med alkoholproblemer og de voksne pårørende, herunder partner,
voksne børn og forældre
- I den forbindelse analyser af belastningsgrad internt i pårørendegruppen og i
gruppen af voksne med alkoholproblemer
- Derudover en afdækning af børnenes situation. For første gang i Danmark
bliver børnenes situation således belyst via kvantitative og kvalitative data fra
såvel de voksne pårørende, de voksne med alkoholproblemer og fra børnene
selv
- Beskrivelse af forandringer for familien i forbindelse med forskellige
kommuners familieorienterede alkoholbehandling; det gælder for de voksne
med alkoholproblemer, de voksne pårørende og børnene
- Deltagernes subjektive oplevelse af og tilfredshed med de enkelte
behandlingstilbud
8
Begrebsafklaring
Der er primært valgt formuleringen ”den voksne med alkoholproblemer” og i mindre
omfang ”den drikkende” frem for de mere almindelige begreber ”misbrugeren”,
”alkoholikeren” eller ”den afhængige”. Dette bl.a. for at undgå den stigmatiserende
effekt, det kan have at anvende netop disse begreber. Men også fordi der ikke
nødvendigvis er tale om et erkendt og/eller diagnosticeret misbrug eller afhængighed.
Det handler i højere grad om på hvilken måde og i hvilken grad alkoholproblemerne
påvirker den, der drikker og dennes familie.
Et alkoholproblem defineres derfor ved, at:
- brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som
skal varetages i familien
- de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens
brug af alkohol
Familien, der indgår i nærværende rapport, består, udover den der har
alkoholproblemer, af:
- partner
- tidligere partner
- voksne børn
- børn
- forældre
9
2. Metode og procedure
Undersøgelsens formål
Undersøgelsens primære formål er følgende:
- Belysning af betydningen af alkoholproblemer i familien. For de voksne med
alkoholproblemer, de voksne pårørende samt for børnene. For første gang i
Danmark bliver børnenes situation belyst via kvantitative og kvalitative data
fra både de voksne pårørende, de voksne med alkoholproblemer og fra børnene
selv.
- Beskrivelse af forandringer hos de pårørende og den med alkoholproblemer i
forbindelse med forskellige kommuners behandlingstilbud
- Belysning af tilbud til familier med alkoholproblemer, herunder deltagernes
oplevelse af og tilfredshed med de enkelte behandlingstilbud
Undersøgelsesdesign
Undersøgelsen er en deskriptiv og eksplorativ undersøgelse. Den består primært af
kvantitativ forskningsmetodik, men suppleres med kvalitative data. Dataindsamlingen
er foretaget via standardiserede spørgeskemaer samt supplerende spørgsmål
vedrørende bl.a. demografi, sundhed, sociale relationer samt børn. Desuden indgår en
række åbne spørgsmål, der behandles kvalitativt.
Der er anvendt et multivariat undersøgelsesdesign. Det betyder, at der inddrages
ganske mange afhængige og uafhængige variable. Beskrivelsen af målgrupperne og
de forskellige problemstillinger bliver således langt mere bred og nuanceret. Samtidig
giver det mulighed for at undersøge indbyrdes korrelationer og styrkeforhold de
enkelte grupper og faktorer imellem, ligesom de mange faktorer bidrager til
belysning af heterogeniteten i undersøgelsesgrupperne.
Derudover anvendes gruppesammenligningsdesign i forløbsundersøgelsen, hvor
henholdsvis de voksne pårørende, de voksne med alkoholproblemer og børnene
sammenlignes med sig selv og hinanden ved interventionens start og ved afslutning.
Endvidere bygger undersøgelsen på en forholdsvis stor population, hvilket er
afgørende, især i forhold til belysning af heterogeniteten, men også i forhold til
opdeling i mindre grupper.
10
Metode
Dataindsamling og procedure
Data blev indsamlet fra ultimo 2008 til medio 2011. Deltagerne blev rekrutteret via
fem kommuners seks alkoholbehandlingstilbud.
-
Alkoholbehandlingen i Holstebro
Alkoholbehandlingen, Slagelse Misbrugscenter
Det ambulante Team, Roskilde
Lænken i Roskilde
Lænken i Lyngby
Nordsjællands Misbrugscenter
Adskillige af kommunerne leverer alkoholbehandling til flere af deres
nabokommuner, sådan at deltagerne i projektet reelt kommer fra flere kommuner end
de nævnte.
Alle de deltagende kommuner i Sundhedsstyrelsens børnefamilieprojekt1 blev
indbudt til projektet. Adskillige kommuner meldte positivt tilbage, ti blev informeret
nærmere om projektet og syv alkoholbehandlingssteder fik fremsendt
spørgeskemamateriale. Det var dog kun ovennævnte seks alkoholbehandlingssteder,
der formåede at indsamle data til projektet, idet Holbæk kommune trak sig undervejs.
Lænken i Roskilde deltog kun i meget begrænset omfang, bl.a. fordi nøglepersonen
på projektet fik andet job. Nordsjællands Misbrugscenter ville oprindeligt have
bidraget med flere hundrede familier samt en kontrolgruppe, men måtte ligeledes
undervejs reducere indsatsen kraftigt, bl.a. fordi nøglepersonen fik nye
arbejdsopgaver, men også pga. en organisatorisk omstrukturering. Som følge heraf og
det faktum, at flere af kommunerne undervejs havde svært ved at holde fokus på
projektet, blev dataindsamlingsperioden (og dermed projektperioden) forlænget
undervejs.
1
Sundhedsstyrelsen havde i årene 2004-2009 et landsdækkende projekt ”Børn i familier med
alkoholproblemer” med det formål at opkvalificere indsatsen til disse børn og deres familier. I den
forbindelse havde man i kommunerne nøglepersoner, de såkaldt ”Børnefamiliesagkyndige”, til at
støtte processen med implementering af projektet i den enkelte kommune.
11
Alle voksne pårørende (over 16 år) og voksne med alkoholproblemer kunne deltage i
spørgeskemaundersøgelsen, ligesom børn mellem 11 og 16 år. Alle deltagende
forældre (såvel voksne pårørende som voksne med alkoholproblemer) blev bedt om
at besvare SDQ-skemaet for hvert af deres børn mellem 4 og 17 år. Børnene (11-16
år) deltog kun direkte i undersøgelsen (udfyldte selv spørgeskemaer) i det omfang
deres forældre gav tilladelse til det og børnene/de unge selv ønskede at deltage.
Deltagerne udfyldte spørgeskemaer i forbindelse med behandlingsstart og ved
behandlingens afslutning. De indledende skemaer blev udleveret af behandlerne på
behandlingsstedet. De afsluttende skemaer blev enten udleveret på behandlingsstedet
eller fremsendt (og returneret) via post umiddelbart efter behandlingens afslutning.
Alle udfyldte skemaer blev afleveret i en lukket kuvert for at sikre deltagernes
anonymitet i forhold til behandlingsstedet. Det var især vigtigt i forhold til de
afsluttende skemaer.
Ikke alle deltagere i undersøgelsen har modtaget behandling. I nogle tilfælde var det
kun ét medlem af familien, der var direkte involveret i behandlingen, og det var ikke
nødvendigvis den voksne med alkoholproblemer. De øvrige kan have deltaget i
mindre omfang (enkelte samtaler) eller som et grundlæggende ”element” i den
relations- og familieorienterede tilgang. Hele familien er alligevel blevet bedt om at
deltage i spørgeskemaundersøgelsen fordi også effekten af de mere indirekte
indsatser er interessant.
Børnene blev undersøgt ved hjælp af spørgeskemaet SDQ samt indirekte igennem
data fra deres forældres spørgeskemaer.
Undersøgelsesinstrumenter
Alle deltagere besvarede et spørgeskema indeholdende følgende standardiserede
spørgeskemaer:
Brief Symptom Inventory (BSI, Derogatis, 1993; Derogatis & Lazarus, 1994;
Zachariae, 1993) blev anvendt til belysning af individets symptomer på psykisk
belastning. BSI’en angiver dels et mål for personens overordnede psykiske
belastningsgrad ‘Global Severity Index’ (GSI), og dels mål for følgende ni
symptomdimensioner: somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet,
depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst, paranoia og psykoticisme.
Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE, Rosenberg, 1965) belyser individets oplevelse
af selvværd.
12
Self-Report Family Inventory (SFI, Beavers & Hampson, 1990; Christensen, 1996)
anvendtes til belysning af familiens funktionsniveau i forhold til fem overordnede
dimensioner (familiens psykiske sundhed, konfliktniveau, familiesamhørighed,
lederskab og ekspressivitet). Familiens score på psykisk sundhed omregnes til en
overordnet kompetencescore til belysning af familiens grad af (dys-)funktion.
Desuden indgik enkelte items fra Addiction Severity Index (ASI, McLellan et al.,
1992) til belysning af alkoholstatus samt belastning i forhold til familie og sociale
relationer.
Børnene blev belyst ud fra The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ,
Goodman & Goodman, 2011; Stone et al., 2010; Obel et al., 2004; Smedje et al.,
1999; Goodman, 1997), der er et forholdsvist nyt instrument til belysning af barnets
styrker og vanskeligheder, herunder screening for psykopatologi tilpasset ICD-10
samt DSM-IV. Der udvindes syv dimensioner: overordnet belastning, emotionel
belastning, adfærdsmæssige problemer, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær,
problemer i det relationelle felt, venlig og hjælpsom adfærd samt belastningsgraden i
barnets liv. Derudover bedømmes DSM-IV risikoen på følgende områder: overordnet
risiko, emotionelle forstyrrelser, adfærdsmæssige forstyrrelser samt hyperaktivitet
og/eller koncentrationsforstyrrelser. Skemaet findes til henholdsvis forældre,
lærere/professionelle voksne og børnene selv. Skemaet blev i nærværende
undersøgelse endvidere udvidet med spørgsmål til afdækning af en række symptomer
på belastning (søvnproblemer, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd,
selvmordsadfærd samt alkoholproblemer).
Ud over de ovenfor nævnte standardiserede skemaer blev en række spørgsmål
konstrueret til yderligere belysning af familie og sociale relationer (herunder
eventuelle børn), forholdet til nære relationer, herunder den med alkoholproblemer
(overansvarlighed, skyldfølelse, kontrol, egenomsorg, ekspressivitet samt
kommunikation), psykisk og fysisk sundhed samt diverse demografiske faktorer.
Blandt disse spørgsmål var også nogle af mere ”kvalitativ art” med mulighed for
uddybende kommentarer til besvarelserne.
Statistiske analysemetoder
Data er indtastet og bearbejdet i det statistiske program SPSS 13.0. Afhængig af
undersøgelsesredskab og -formål er anvendt forskellige statistiske analysemetoder.
En-sidet variansanalyse – One-Way ANOVA
En-sidet variansanalyse (One-Way ANOVA) er anvendt til afprøvning af
sammenhænge eller forskelle mellem to variable. Såfremt antallet af kategorier
13
knyttet til den uafhængige variabel var mere end to, anvendtes Tukey’s post-hoc test
(dog kun såfremt variansanalysen havde vist en forskel). Variansanalyse forudsætter
normalfordeling, hvilket der indledningsvist er kontrolleret for. Hvor der ikke har
været tale om normalfordeling, er i stedet anvendt non-parametriske tests.
Krydstabeller - Chi²-test
Chi²-test er anvendt til afprøvning af sammenhænge eller forskelle mellem to
nominal-skalavariable. Testen suppleres med gamma (γ)-koefficienten, der måler
styrken af sammenhæng mellem to binære og/eller ordinale variable.
Partielle korrelationskoefficienter
I de tilfælde, hvor det var nødvendigt at kontrollere for andre faktorers indflydelse på
en funden sammenhæng (f.eks. alder eller køn), er der anvendt partielle
korrelationskoefficienter. Kun hvor den fundne sammenhæng grupperne imellem
bortfalder, og hvor den faktor, der er kontrolleret for, derfor kan formodes at have en
indflydelse på forholdet, vil det blive bemærket.
Non-parametriske test for flere uafhængige populationer – Kruskal-Wallis
Kruskal-Wallis non-parametriske test for flere uafhængige populationer blev anvendt
til at undersøge forskelle mellem deltagere fra de forskellige behandlingssteder.
Mann-Whitney blev anvendt til at undersøge forskelle mellem de deltagere, der
havde besvaret ved opfølgning, og de deltagere, der her havde undladt at besvare.
Wilcoxons signed rank test for related samples
Wilcoxons signed rank test for related samples (afhængige populationer) blev
anvendt til at undersøge, om der var sket en statistisk signifikant ændring mellem de
enkelte besvarelser (ved start og afslutning). Signifikansberegningen siger imidlertid
kun noget om pålideligheden af et givet resultat. Til at undersøge effektstørrelsen
anvendtes Cohens ‘d’ udregnet efter
d=
M1 M 2
Sd
M1 = gennemsnitsværdien ved PI/AI
M2 = gennemsnitsværdien ved PII/AII
Sd = ”pooled” standardafvigelse ved PI og PII
14
Sd1² Sd 2²
2
Sd =
Ifølge Cohens tommelfingerregel vurderes effektstørrelserne som følgende
(Hougaard et al., 1999):
d = .80 (stor effekt)
d = .50 (middel effekt)
d = .20 (lille effekt)
Student t-test for uafhængige stikprøver
I en sammenligning af nærværende undersøgelses resultater med resultater fra andre
lignende undersøgelser blev der anvendt student t-test for uafhængige stikprøver. Det
forudsættes i denne forbindelse, at variablen i det mindste er på intervalskalaniveau.
Teststørrelsen er udregnet efter følgende:
t=
X1 X 2
s1² s 2²
n
Hvor: X = middelværdien for henholdsvis gruppe 1 og 2
s = standardafvigelsen for X
n = antallet af observationer brugt til beregning af X
Signifikansniveau
Der er i det samlede statistiske arbejde valgt et maksimalt signifikans-niveau på p =
0.05. I de fleste tilfælde er der dog tale om langt højere signifikansniveauer. Følgende
signifikansniveauer optræder i resultatformidlingen og vil fremgå af tabellerne:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
p < .05
p < .01
p < .005
p < .001
p < .0005
p < .0001
15
Metodemæssige begrænsninger og forbehold
Kausalitet og korrelation
Generelt for undersøgelsen gælder det, at det ikke er muligt at adskille kausale fra
korrelerede forhold, således at der kun kan drages begrundede formodninger om
årsagsforklaringer og prædiktive faktorer.
Dette gælder også i forhold til, at alkoholproblemer ofte sam-eksisterer med andre
psykiske problemer såsom depression, angst og antisociale personlighedsforstyrrelser
samt diverse sociale problemer, der ligeledes indgår i det samlede billede af
betingelser for deltagerne.
Selvrapportering
Anvendelsen af selvrapporteringsmetodik giver informationer, der bygger på den
adspurgtes (selv-)opfattelse og (selv-)bevidste fremstilling. En mulig fejlkilde herved
er en bevidst eller ubevidst fordrejning af ‘virkeligheden’, hvilket især menes at være
tilfældet med misbrugere (Rosenberg et al., 1993). Til gengæld kan man argumentere
for, at det også er vigtigt at få den drikkendes (og andres) egne oplevelser og
fremstilling af sig selv i modsætning til f.eks. behandlers vurdering. Endelig kan
forskellige forholdsregler tages i forhold til at øge validiteten, herunder at deltagerne
er ædru under besvarelsen, at de er velinformerede om formålet med undersøgelsen,
og at der er en ikke-fordømmende holdning i forhold til deltagerens situation (Babor
et al., 1990). Endelig kan spørgeskemametodik være mindre truende for deltagerne
end f.eks. interview, hvilket formodes at betyde mindre forsvar, fordrejning og
benægtelse (Cooney et al., 1995).
Retrospektive data
Den første dataindsamling er indsamlet i starten af behandlingsforløbet, men med
retrospektiv tilgang. Det vil sige, at deltagerne blev bedt om at angive, hvordan det
var, før de startede i behandling.
Det retrospektive design kan anklages for at give anledning til fejlagtige oplysninger.
Dels som følge af erindringsforskydninger, forglemmelser og lignende, fordi der skal
tænkes tilbage på noget, som er hændt. Og dels fordi respondentens følelsesmæssige
tilstand på undersøgelsestidspunktet kan påvirke hukommelsen (f.eks. Bower, 1981).
16
Der er imidlertid kun tale om ganske kort tid, hvorfor tidsforskydningen ikke
tillægges større betydning.
Til gengæld kan situationen, altså at deltagerne er i behandling, have indflydelse på
erindringen om livet med alkoholproblemer. Her kan man imidlertid forestille sig
udsving til begge sider, såvel ‘over- som underdrivelse’. Overdrivelse, fordi der i
forbindelse med behandling er øget fokus på problemstillingen. Denne øgede
bevidsthed kan imidlertid også betyde, at problemstillinger og oplevelser, der ellers er
fortrængte, kommer frem i lyset, således at vi er tættere på ‘virkeligheden’ på
undersøgelsestidspunktet.
Underrapportering kan imidlertid også tænkes. Den pårørende er måske mere
fortrøstningsfuld og optimistisk nu. Den voksne med alkoholproblemer er måske i
behandling, og samtidig kan den pårørende have fået øget forståelse og omsorg for
den drikkendes situation, hvilket kan farve besvarelsen i en mere positiv retning.
Til en vis grad er dette meget lig kritikken af spørgeskemametoden: at den viden, der
indhentes, er en subjektiv vurdering af egen situation. Dette er imidlertid et vilkår på
godt og ondt for spørgeskemametodik.
Frafald
Der er et forholdsvist stort frafald ved behandlingsafslutning i forhold til deltagelse i
projektet. Også mere end forventet for undersøgelser som denne, hvor et frafald på
omkring 50 % ikke er ualmindeligt. Dette kan bl.a. skyldes den lidt løsere procedure
omkring udlevering og returnering (via post), men også andre faktorer kan spille ind.
F.eks. syntes mange behandlere, at det var svært at finde plads og overskud til
undersøgelsen i de mange andre administrative opgaver, ligesom det var svært at
fastholde det ekstra fokus over tid. Der er ikke analyseret nærmere på de
organisatoriske årsager.
Statistiske analyser viser, at der ikke er signifikant forskel på basisdata fra gruppen,
der udfylder og gruppen der ikke udfylder ved behandlingens afslutning. Og dette til
trods for det multivariate design med ganske mange variable, der kunne øge
sandsynligheden for forskelle.
Der er således ikke statistisk grundlag for at antage, at frafaldet blandt deltagerne
repræsenterer en særlig gruppe. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan være tale
om særlige forhold omkring gruppen, der falder fra.
17
Tabel 2.1. Frafald blandt deltagere over tid
Antal
PI – ved beh.start
PII – efter beh.
AI – ved beh.start
AII- efter beh.
131
46
77
23
Frafald i procent fra
måling til måling
65
70
Tabel 2.2. Frafald blandt børn/besvarelser om børn over tid (antal)
Pårørende Den voksne med
Børn
(partner) alkoholproblemer selvrapport
89 (42)
60
28
BI – ved beh. start
25 (9)
12
5
BII – efter beh.
Forandringer i forbindelse med behandling
Det vides ikke, hvad der har skabt de forandringer, der kan iagttages i forbindelse
med behandling. Det kan således ikke afgøres, om de rapporterede ændringer er en
følge af behandlingen eller af andre forhold i deltagernes liv. Dertil kommer den
gensidige påvirkning, der kan forekomme som følge af behandling/adfærdsændringer
hos såvel de voksne med alkoholproblemer som de pårørende. Der er derfor lavet
statistiske undersøgelser af nogle af disse forhold.
Statistiske analyser viser, at den drikkendes alkoholstatus ikke umiddelbart gør en
forskel for den pårørendes situation umiddelbart efter egen pårørendebehandling. Vi
ved imidlertid ikke, hvordan alkoholstatus og den drikkendes adfærd spiller ind på
længere sigt. Det betyder formodentlig noget om den drikkende ændrer adfærd, men
kan tilsyneladende ikke statistisk signifikant alene forklare de pårørendes udvikling,
der således også må afhænge af andre forhold.
Også de kvalitative udsagn underbygger, at de pårørende har gennemgået store
ændringer uafhængigt af den voksne med alkoholproblemer. Med udgangspunkt i
disse udsagn ser en del ud til at kunne tilskrives de pårørendes behandling/udvikling,
men det bør dokumenteres nærmere med kvantitative data i en randomiseret
undersøgelse.
Generalisering
I forhold til en generalisering er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om
pårørende (herunder børn) og voksne med alkoholproblemer i det ambulante
18
behandlingssystem. Man kunne forestille sig, at denne specifikke del af de pårørende
har det dårligere end en ”gennemsnitlig pårørende”, siden de går i behandling. Her er
det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af de pårørende er blevet
tilbudt behandlingen i forbindelse med den drikkendes behandlingsforløb, og således
ikke nødvendigvis selv har søgt behandlingen.
Samtidig kan man også forestille sig pårørende, der er endnu dårligere og derfor ikke
har de nødvendige ressourcer til at søge og/eller ville et behandlingsforløb, eller er i
behandling andre steder i systemet. Under alle omstændigheder ved vi ikke, i hvilken
grad vi kan generalisere.
Derudover er der en overvægt af kvinder blandt de pårørende og en overvægt af
mænd blandt de voksne med alkoholproblemer. Dette afspejler imidlertid den
generelle tendens for området.
I forhold til børnene kan nogle af deres vanskeligheder muligvis også skyldes skader
påført i fostertilstand (FAS/FAE), hvilket dog stadig er konsekvenser af
alkoholproblemerne.
Endelig er der problemet med frafald i undersøgelsen ved behandlingsafslutning, der
betyder, at resultater vedrørende ændringer i forbindelse med behandling må tages
med forbehold, idet vi ikke ved nok om den gruppe, der falder fra.
19
3. Populationen
I undersøgelsen deltog i alt 131 voksne pårørende, 77 voksne med alkoholproblemer
og 28 børn. Derudover har de voksne deltagere angivet data på deres tilsammen 149
børn mellem 4 og 17 år.
De i alt 310 spørgeskemaer fordeles blandt grupperne som vist i tabel 1.
Tabel 3.1. Fordeling af deltagere
Voksne pårørende ved
behandlingsstart PI
Voksne pårørende ved
behandlings-slut PII
Voksne med
alkoholproblemer ved
behandlingsstart AI
Voksne med
alkoholproblemer ved
behandlingsslut AII
Børn ved
behandlingsstart BI
Børn ved behandlingsslut
BII
Total
Antal
Andel i procent
af samtlige
deltagere
131
42,3
46
14,8
77
24,8
23
7,4
28
9,0
5
1,6
310
100
Tabel 3.2. Børn der deltager via deres forældres skema
Pårørende Den voksne med
(partner) alkoholproblemer
89 (42)
60
Børn – ved beh. Start
25 (9)
12
Børn – efter beh.
De øvrige grund-data på børnene fremgår af kapitel 6.
20
De 310 deltagere kom fra seks alkoholbehandlingssteder angivet i tabel 3.3. nedenfor:
Tabel 3.3. Fordeling af kommunernes spørgeskemabesvarelser
”Det ambulante Team” i
Roskilde
Alkoholbehandlingen i
Holstebro
Slagelse Misbrugscenter
Lænken i Lyngby og Roskilde
Nordsjællands Misbrugscenter
Total
Antal
Andel i procent
118
38
59
19
60
53
20
310
19,5
17
6,5
100
Statistiske analyser af de seks forskellige alkoholbehandlingssteders deltagere og
deres eventuelle indbyrdes forskelle viser ingen målbare, signifikante forskelle. Dels
er der ikke signifikant forskel på de voksne pårørende og de voksne med
alkoholproblemer i de forskellige kommuner, dels er der ikke signifikant forskel på
udbyttet af behandlingen i de forskellige kommuner. Det betyder, at der sagtens kan
tænkes at være mindre nuancer ved de forskellige tilbud og effekten heraf på
borgerne, men at nuancerne i givet fald er for små til at kunne måles i den
forholdsvist lille population, der har været tilgængelig i nærværende studie.
Som følge af disse overensstemmelser blev de seks alkoholbehandlingssteder primært
behandlet samlet for derved at opnå større datakvalitet, ikke mindst i forhold til de
enkelte undergrupper.
Pårørende
I undersøgelsen deltog i alt 131 voksne pårørende og 28 børn. Derudover er der data
på 149 børn, angivet af børnenes forældre, henholdsvis den pårørende og den
drikkende forælder.
Gennemsnitligt var de voksne pårørende 40 år, den yngste var 17 år og den ældste var
70 år. Langt de fleste var kvinder (90 %).
21
Tabel 3.4. Grunddata for pårørende
Alle voksne pårørende
(N=131)
40 år
Alder, gennemsnit
37 år
Alder, median
17-70 år
Alder, range
90 %
Kvinder
10 %
Mænd
Lidt over halvdelen var ved behandlingens start samlevende/gift (56 %). Den
resterende halvdel var på forskellig vis alene. Denne andel bestod især af de ”voksne
børn”, men også en del brudte parforhold. Data henviser ikke til bo-form. Således var
nogle af de yngre deltagere stadig hjemmeboende (og dermed ikke alene som sådan),
men uden parforhold/kæreste.
Tabel 3.5. Samliv
Antal
(N=131)
Samlevende/gift
Alene i fast forhold
Alene
Andet
Ubesvaret
73
13
37
4
4
Andel i procent
Pårørende/PI
(N=131)
56
10
28
3
3
Grupper af pårørende
Ser vi på gruppen af voksne pårørende og deres relation til den drikkende, er de fleste
på forskellig vis (nuværende eller tidligere) ‘partner/kæreste’ til den drikkende (62
%). Den næststørste gruppe består af de voksne børn, hvor en eller begge forældre
har eller har haft alkoholproblemer (39 %). Nogle var både partner og voksent barn
eller forælder til en drikkende. Det var dog som partner, de var i behandling og de er
derfor i nedenstående tabel registreret primært som sådan.
22
Tabel 3.6. Grupper af pårørende/Relation til den drikkende (den pårørendes egen rolle)
Antal
(N=131)
Samlever/ægtefælle
Både partner og en eller
flere af ovennævnte
Kæreste/ej samlevende
Tidl. ægtefælle/
samlevende
Søn/datter
Far/mor
Ikke oplyst
54
7
Andel i procent
Pårørende/PI
(N=131)
41,5
5,5
4
3
16
12
51
3
3
39
2
2,5
Omtale
De voksne pårørende blev endvidere spurgt til hvordan eller hvor de havde hørt om
behandlingstilbuddet. Omtrent en tredjedel falder i kategorien ”andet” (38 %), der
især dækker over ”privat praktiserende læge” og psykolog. Dertil kommer en
tiendedel, der angiver kommunal sagsbehandler. Der synes således at være et
velfungerende samarbejde i forhold til vigtige samarbejdsparter i nogle kommuner.
Tabel 3.7. Omtale
Antal
(N=131)
Avis/blad
Internet
Venner/bekendte
Drikkende parts
behandlingssted
Lænken
Kommunal sagsbehandler
Andet
Ubesvaret
3
12
16
Andel i procent
Pårørende/PI
(N=131)
2
9
12
13
10
6
13
50
18
5
10
38
14
23
Misbrug i opvækstfamilien
På spørgsmålet om, hvorvidt der var misbrug i opvækstfamilien, svarer halvdelen af
deltagerne ‘ja‘ (53,5 %). Dette er interessant nok nøjagtig samme andel som i en
tidligere dansk undersøgelse blandt pårørende i døgnbehandlingen (Lindgaard, 2008,
2009, 2011).
At der er misbrug i opvækstfamilien vil jo være indlysende for de 51 (39 %), der er
voksne børn af misbrugere, men for de resterende er det interessant, at de udover
f.eks. en misbrugende partner også er vokset op med forældre med misbrug. En
analyse heraf viser faktisk, at selvom vi udelukker de pårørende i behandling med en
voksen-barn problematik, er det stadig 31 % af de pårørende, der har oplevet misbrug
i opvækstfamilien, udover den aktuelle part.
Tabel 3.8. Misbrug i opvækstfamilien
Antal
(N=131)
Ja
Nej/uoplyst
70
61
Andel i procent
Pårørende/PI
(N=131)
53,5
46,5
Blandt dem, der oplever misbrug i opvækstfamilien angiver to tredjedele, at det er
far, der har misbrug (stort set alle af alkohol). Blandt halvdelen er det mor (igen mest
alkohol, men også lidt pillemisbrug). For omtrent halvdelen er det ”andre” end
forældrene, der havde misbrug. ‘Andre’ kategorien dækker over stedforældre,
bedsteforældre samt øvrige familiemedlemmer. Flere angiver mere end ét
familiemedlem med misbrug.
Tabel 3.9. Hvem i opvækstfamilien havde misbrug
Antal
(N=70)
Mor
Far
Andre
36
47
34
Andel i procent
Pårørende/PI
(N=70)
51,5
67
48,5
24
De voksne med alkoholproblemer
I undersøgelsen deltog i alt 77 voksne med alkoholproblemer. Gennemsnitligt var de
47,5 år, altså lidt ældre end pårørendegruppen, hvilket formodentlig skyldes de unge i
”voksne børn” kategorien blandt de pårørende. Den yngste var 26 år og den ældste
var 71 år. Langt de fleste var mænd (70 %), hvilket også afviger fra
pårørendegruppen.
Tabel 3.10. Grunddata for voksne med alkoholproblemer
Alle voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
47,5 år
Alder, gennemsnit
46 år
Alder, median
26-71 år
Alder, range
30 %
Kvinder
70 %
Mænd
Samliv
Halvdelen var ved behandlingens start samlevende/gift (51 %). Den resterende
halvdel var på forskellig vis alene. Data henviser ikke til bo-form, men udelukkende
til samlivsform.
Tabel 3.11. Samliv
Antal
(N=77)
Samlevende/gift
Alene i fast forhold
Alene
39
11
27
Andel i procent
Alkoholproblem/AI
(N=77)
51
14
35
Børn
Den voksne med alkoholproblemer blev også spurgt til i hvilket omfang de har børn
under 18 år, som enten er hjemmeboende eller børn de i forskellig grad har samvær
med. Omkring halvdelen har børn under 18 år, derudover var der en del med voksne
børn (over 18 år). Disse børn fremgår imidlertid ikke af statistikken.
25
Tabel 3.12. Børn under 18 år
Antal
(N=77)
Ingen børn
Et eller flere børn
Ubesvaret
37
30
10
Andel i procent
Alkoholproblem/AI
(N=77)
48
39
13
Misbrug i opvækstfamilien
Fra omfattende forskning ved vi, at der er en arvelig faktor i forhold til udvikling af
alkoholproblemer, der kan være såvel socialt, psykologisk som biologisk betinget.
Således er der en øget risiko for selv at udvikle alkoholproblemer, eller andet
misbrug, hvis én eller begge forældre har det. I nærværende datamateriale er cirka
halvdelen (48 %) selv vokset op med en eller anden form for misbrug i
opvækstfamilien.
Tabel 3.13. Misbrug i opvækstfamilien
Antal
(N=77)
Ja
Nej/uoplyst
37
40
Andel i procent
Alkoholproblem/AI
(N=77)
48
52
Blandt dem, der har misbrug i opvækstfamilien angiver to tredjedele, at det er far, der
har misbrug (alle af alkohol). For lidt over halvdelen er det mor (igen mest alkohol,
men også pillemisbrug, hash og stofmisbrug). Omtrent halvdelen angiver ”andre” end
forældrene med misbrug. ‘Andre’ kategorien dækker over stedforældre,
bedsteforældre samt øvrige familiemedlemmer. Flere angiver mere end ét
familiemedlem med misbrug.
26
Tabel 3.14. Hvem i opvækstfamilien havde misbrug (N=37)
Antal
(N=37)
Mor
Far
Andre
21
25
16
Andel i procent
Alkoholproblemer/AI
(N=37)
57
68
43
27
4. Kommunernes familieorienterede alkoholbehandling
I undersøgelsen deltog som tidligere nævnt fem kommuners seks
alkoholbehandlingssteder:
-
Det ambulante Team i Roskilde
Lænken i Roskilde
Lænken i Lyngby
Nordsjællands Misbrugscenter
Slagelse Misbrugscenter
Alkoholbehandlingen i Holstebro
Flere af alkoholbehandlingsstederne betjener, udover kommunens egne borgere, også
borgere med alkoholproblemer fra nabokommunerne.
Alle seks steder tilbyder ambulant relations- og familieorienteret alkoholbehandling,
der kan bestå af forskellige elementer.
-
individuelle samtaler til de voksne med alkoholproblemer
individuelle samtaler til de voksne pårørende
individuelle samtaler til børn/unge
par-samtaler
forældre-samtaler
familie-samtaler
gruppe forløb for de voksne med alkoholproblemer
gruppe forløb for de voksne pårørende
gruppe forløb for børn/unge
undervisning
Alle de deltagende alkoholbehandlingssteder tilbyder ambulant alkoholbehandling.
Alle alkoholbehandlingsstederne bygger på en relationsorienteret tilgang, der kan
være såvel direkte, hvor hele eller dele af familien inddrages, som indirekte, hvor det
relationsorienterede perspektiv indgår i den individuelle behandling. Det betyder
også, at alle behandlingsstederne i forskelligt omfang kan tilbyde de pårørende at
deltage, enten i selvstændige tilbud (undervisning, individuelle – og/eller
gruppeforløb) eller i relationsorienterede tilbud sammen med den voksne med
alkoholproblemer (par- og/eller familiesamtaler samt undervisning).
Det er frivilligt for de pårørende at deltage i behandlingen. Derudover kan voksne
pårørende, der ønsker behandling, men som ikke har en drikkende i samtidig
28
behandling ligeledes modtage selvstændig behandling. Børnene kan inddrages
indirekte som tema for individuelle- og parsamtaler og direkte i forbindelse med
familiesamtaler og forælder-barn samtaler. Der er også selvstændige tilbud til børn og
unge.
Nogle gange er det den pårørende, der først starter i et behandlingsforløb, hvorefter
den voksne med alkoholproblemer kan følge efter. Andre gange er det den voksne
med alkoholproblemerne, der henvender sig først (enten frivilligt eller tvunget af
omstændighederne).
Kommunernes tilbud til familier med alkoholproblemer
I det følgende belyses de deltagende kommuners tilbud til familier med
alkoholproblemer som de så ud i projektperioden.
Alle behandlingssteder har en familieorienteret tilgang, og har derfor altid fokus på
borgerens familieforhold og netværk i øvrigt.
Holstebro
Til den drikkende part:
- Til den drikkendepart var der individuelle samtaler
- Dagbehandling
Til den drikkende part og de pårørende:
- Par- og familiesamtaler samt netværksinddragelse
Til de pårørende:
- Til pårørende var der individuelle samtaler, pårørendekursus samt
netværksinddragelse
- Til børnene var der børnegrupper (7-12 år og 13-16 år), hvor (gerne) begge
forældre var til en samtale, derefter familiesamtale, hvor børnene var med.
Børnegrupperne løb over 15 gange med internat, familiesamtale midtvejs,
netværksdag, afsluttende familiesamtale og efterfølgende behovsvurdering.
- Til unge VBM (voksne børn af misbrugere, 17 - 24 år) - gruppeforløb á 10
gange – med netværksinddragelse
- Til VBM (voksne børn af misbrugere, over 24 år) var der individuelle
samtaler og gruppeforløb á 10 gange – med netværksinddragelse
Alle gruppeforløb blev afsluttet med en netværksdag.
29
Slagelse
Slagelse havde i projektperioden følgende behandlingstilbud
Til den drikkende part:
- Ambulant individuelt samtaleforløb, som kunne variere fra korte til længere
forløb
- Dagbehandling som var et intensivt forløb på 6 uger med ½ års
efterbehandling, hvor gruppen mødtes 2 timer om ugen.
- I Dagbehandlingen var der for dem, der havde børn under 18 år en
obligatorisk samtale, hvor fokus var på børnenes trivsel og udvikling.
Herudover undervisning for gruppen én hel formiddag om dette tema.
Til den drikkende part og de pårørende:
- I Dagbehandlingsforløbet var der også en pårørendedag fra kl. 10-15, her
blev familie og netværk inviteret.
- Herudover blev der tilbudt par- og familiesamtaler for alle indskrevne
borgere.
Til de pårørende:
- Til pårørende var der også pårørendegrupper, 6 gange á 1½ time, hvilket
kunne udvides efter behov.
- Til børnene var der børne-ungegrupper i samarbejde med Familiecenteret.
Der var følgende aldersopdeling: 9-11 år, 12-14 år, 14-17 år. Grupperne løb
over 10 gange à 2 timer. I forløbet indgik også en forsamtale og en
evalueringssamtale. Der var ofte brug for nogle familiesamtaler undervejs,
og ind imellem også et tværfagligt samarbejde med Familiecenteret.
- Derudover råd og vejlednings-samtaler (op til 3 samtaler) for familier og
andet netværk, der henvendte sig.
30
Det Ambulante Team i Roskilde (nu Center for Alkohol og Stofbehandling)
Til den drikkende part:
- Til den drikkende part var der individuel psykologbehandling
Til den drikkende part og de pårørende:
- Par- og familiesamtaler (med inddragelse af børn) - kunne også iværksættes
selvom den drikkende ikke var i behandling - samt netværkssamtaler
Til de pårørende:
- Terapigrupper for voksne, der er vokset op i en alkoholfamilie (12 x 1½
time)
- Terapigrupper for voksne, der aktuelt har en nær relation til en person med
alkoholproblemer (partner, venner, kolleger, naboer etc. – 12 x 1½ time)
- Efterfølgende netværksdannelse/selvhjælpsgrupper
- Gruppe i samarbejde med kommunens familiecenter til unge (15-18 år), hvis
forældre har alkoholproblemer (12 x 1½ time)
For par har man kørt med parallelle forløb, hvor den drikkende arbejder individuelt
med sit alkoholproblem - og dermed tager ansvar for det – og andre psykiske
vanskeligheder samtidig med, at den pårørende arbejder med de psykiske
konsekvenser drikkeriet har eller har haft for dem.
I alt behandlingsarbejde anlægges der løbende et børneperspektiv. Selvom der ikke
er direkte kontakt til børnene, medinddrages børnenes situation og trivsel i
samtalerne, både med partnere og alkoholklienter.
For de større/voksne børn vil der især være fokus på ”relationsoprydning” så det
nye liv ikke i for høj grad belastes af ”skeletter i skabene”.
31
Nordsjællands Misbrugscenter
Til den drikkende part:
- Til den drikkende part var der individuel eller gruppe behandling (MI og
kognitiv behandling), i varierende intensitet
Til den drikkende part og de pårørende:
- Pårørende kan deltage i systemisk og narrativt funderede behandlingstilbud
med eller uden den ”misbrugende part”, af og til i parallelforløb for derefter
at blive samlet
Til de pårørende:
- Familie- og pårørendebehandlingen omfatter familiesamtaler i forskellige
konstellationer, herunder parsamtaler, individuelle pårørendesamtaler, eller
gruppebehandling
o Partnergruppe
o Forældregruppe (forældre til unge misbrugere 14-24 år)
o Børne- og ungegruppe (11-17 år) 10 gange á to timer suppleret med 34 familiesamtaler før, under og mod slutningen
o Voksne-børn gruppe
32
Lænken Lyngby og Roskilde
Til den drikkende part:
- Til den drikkende part var der individuel eller gruppe behandling
Til den drikkende part og de pårørende:
- Familiesamtaler
- Parsamtaler – med fokus på parforholdet
- Parsamtaler – med fokus på forældrekompetencerne
Til de pårørende:
- forældrefokuserede samtaler (med den ædru omsorgsperson og barnet)
- individuelle samtaler med partner
- individuelle samtaler med børn/unge
- søskende-samtaler med børn/unge
- gruppeforløb med voksne børn á 10 gange (+ for-samtale og opstartsdag)
Desuden netværksmøder, der har til formål at sikre kontinuitet og sammenhæng.
Netværket kan bestå af relevante samarbejdsparter/netværkspersoner i familien
og/eller det offentlige regi, f.eks. pædagoger, lærere eller sagsbehandlere.
Deltagernes angivelse af modtaget behandling
Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at angive, hvad de selv mente at have
modtaget og hvad deres familie havde modtaget af behandling fra kommunens
alkoholbehandlingssted. For at afdække andre intervenerende faktorer, blev de
ligeledes bedt om at angive, om, og i givet fald hvad de derudover havde modtaget af
behandling andetsteds. Endelig blev de bedt om at angive tidligere behandling (se
kapitel 5).
Pårørende
Modtaget fra alkoholbehandlingsstedet
Alle pårørende, på nær en enkelt, har modtaget behandling fra det behandlingssted,
der har udleveret spørgeskemaer.
33
Som tidligere nævnt er der en enkelt pårørende, der ikke har været direkte involveret i
behandlingen på alkoholbehandlingsstedet. Blandt de øvrige er undervisning mest
udbredt. Det har stort set alle deltaget i. Dernæst følger gruppeforløb, som to ud af tre
har deltaget i, medens hver tredje har fået individuelle samtaler. Familiesamtaler har
hver fjerde deltaget i, medens hver tiende har fået par-samtaler.
Tabel 4.1. Modtaget fra alkoholbehandlingsstedet (procentvis fordeling)
Ingen behandling
Undervisning
Individuelle samtaler
Parsamtaler
Familiesamtaler
Forælder-barn samtaler
Gruppeforløb
Pårørende
(N=46)
2
91
35
11
22
15
63
* man kunne angive flere behandlingsmuligheder
Anden hjælp
Derudover blev der spurt til øvrige intervenerende faktorer. Der var ikke
tidsangivelse på spørgsmålet, så nogle besvarelser kan referere til tidligere hjælp.
Nogle angiver således, at hjælpen er modtaget for adskillige år siden.
Over halvdelen svarer, at de ikke har fået anden hjælp. Hver ottende har også søgt
hjælp hos psykolog/psykiater. Derudover er der nogle få, der har fået hjælp på andre
alkoholbehandlingssteder, hos egen læge, samt i det mere alternative
behandlingssystem (akupunktur, hypnose, body-sds).
Tabel 4.2. Behandling/Hjælp andetsteds (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=46)
61
Nej
6,5
Andet alkoholbehandlingssted
13
Psykolog/psykiater
8,5
Læge
8,5
Andet*
2
Ubesvaret
* Akupunktur, hypnose, body-sds
34
Øvrige familiemedlemmer i behandlingen
For seks ud af ti har et eller flere familiemedlemmer ligeledes modtaget direkte
behandling fra alkoholbehandlingsstedet samtidigt. Således er det hver tredje, hvor
partner også har fået behandling og hver femte, der har haft børnene med. Hver
tiende angiver både partner og børn. det er især de yngre ”voksne børn”, der har haft
en forælder med i behandling (eller har fået et tilbud på foranledning af forælderen i
behandling), medens de ældre ”voksne børn” ikke har haft øvrige familiemedlemmer
i behandling.
Tabel 4.3. Øvrige familiemedlemmer i behandling (procentvis fordeling)
Nej
Ja, partner
Ja, børn
Ja, partner og børn
Ja, forælder
Ubesvaret
Pårørende
(N=46)
41
20
11
11
15
2
Børn modtaget behandling fra behandlingsstedet
Ti pårørende har svaret bekræftende på spørgsmål om børnene i behandling. Det er
meget få at drage konklusioner på og må tages med forbehold. Flest børn har fået
individuelle samtaler (40 %). Dernæst følger familiesamtaler, som hver tredje
angiver. Hver femte angiver, at børnene har deltaget i gruppeforløb, medens det er
hver tiende, der angiver forælder-barn samtaler og undervisning.
Tabel 4.4. Børn modtaget behandling (procentvis fordeling)
Pårørende med børn i
behandling (N=10)
40
Individuelle samtaler
30
Familiesamtaler
20
Gruppeforløb
10
Forælder-barn samtaler
10
Undervisning
35
Har børnene fået anden hjælp
På spørgsmålet om, hvad børnene ellers har fået af hjælp er der nogle enkelte, der
svarer, at børnene har fået hjælp fra psykolog/psykiater og/eller egen læge samt andet
alkoholbehandlingssted. Hver tiende svarer ”andet”, der bl.a. dækker over
familiecenter og hypnose, ligesom en et enkelt barn har fået hjælp på skadestuen som
følge af ”cutting”.
Tabel 4.5. Børn anden hjælp/behandling (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=46)
2
Andet alkoholbehandlingssted
6,5
Psykolog/psykiater
6,5
Læge
11
Andet*
* familiecenteret, hypnose, skadestue
De voksne med alkoholproblemer
Modtaget fra alkoholbehandlingsstedet
Alle voksne med alkoholproblemer har modtaget behandling fra det behandlingssted,
der har udleveret spørgeskemaer. Langt de fleste (78,5 %) angiver at have modtaget
individuelle samtaler. Dernæst følger par-samtaler, som hver tredje har fået.
Familiesamtaler har hver fjerde deltaget i, medens forælder-barn samtaler er mindre
udbredt. Her er det hver tiende, der har modtaget et sådant tilbud. Gruppeforløb er
ligeledes pænt repræsenteret i behandlingsudbuddet, idet hver sjette voksne med
alkoholproblemer har deltaget i et gruppeforløb. Hver tiende har deltaget i
selvhjælpsgrupper, medens det er hver ottende, der har deltaget i undervisningsdag
eller et undervisningsforløb.
36
Tabel 4.6. Modtaget fra alkoholbehandlingsstedet (procentvis fordeling)
Ingen behandling
Individuelle samtaler
Parsamtaler
Familiesamtaler
Gruppeforløb
Undervisning
Forælder-barn samtaler
Selvhjælpsgruppe
Voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
0
78,5
35
22
17,5
13
9
9
*man kunne angive flere behandlingstilbud
Anden hjælp
Hver fjerde blandt de voksne med alkoholproblemer har også fået hjælp hos
psykolog/psykiater. Det er ikke nødvendigvis samtidig med behandlingen på
alkoholbehandlingsstedet. Næsten hver tiende havde fået hjælp på et andet
alkoholbehandlingssted, medens ligeledes næsten hver tiende havde fået hjælp ved
egen læge.
Tabel 4.7. Behandling/Hjælp andetsteds (procentvis fordeling)
Voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
57
Nej
8,5
Andet alkoholbehandlingssted
26
Psykolog/psykiater
8,5
Læge
Øvrige familiemedlemmer i behandling
Over halvdelen af de voksne med alkoholproblemer (56,5) angiver at have haft et
eller flere familiemedlemmer med i behandling. Næsten halvdelen (43,5 %) har haft
partner med, medens hver ottende har haft børnene med. Hver sjette har haft både
partner og børn med.
37
Tabel 4.8. Partner/børn i behandling (procentvis fordeling)
Voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
43,5
Nej
26
Ja, partner
13
Ja, børn
17,5
Ja, partner og børn
Børn modtaget behandling fra behandlingsstedet
Blandt de 30 %, der angiver at have haft børnene med i behandling, er det kun et
fåtal, der besvarer spørgsmålet om til hvad. Blandt dem, der besvarer, er det mest
”familiesamtaler” og ”gruppeforløb” børnene har deltaget i.
Tabel 4.9. Børn modtaget behandling (procentvis fordeling)
Nej
Familiesamtaler
Gruppeforløb
Voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
22
9
4,5
*man kunne angive flere behandlingstilbud
Har børnene fået anden hjælp
Ganske få angiver, at børnene har fået anden hjælp end den fra behandlingsstedet og
kun PPR/AKT angives som alternativ.
Tabel 4.10. Børn anden hjælp/behandling (procentvis fordeling)
Voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
30,5
Nej
4,5
PPR/AKT/skole
38
Mål med behandlingen
Der kan være forskellige mål med behandlingen. For de pårørende handler det ofte
om et ønske om adfærdsændring for den voksne med alkoholproblemer, der ikke
nødvendigvis behøver at handle om afholdenhed. Dernæst kan det handle om egen
trivsel, som oftest i kombination med førnævnte mål.
Spørgsmålet blev kun stillet til den med alkoholproblemer. Dennes målsætning
fremgår af tabel 4.11. Det bemærkes, at målsætningen er temmelig stabil fra start til
slut i behandlingsforløbet og at der er en overvægt af ”kontrolleret drikning”,
efterfulgt af ”total afholdenhed”.
Tabel 4.11. Målsætning
Total afholdenhed
Afholdenhed i
perioder
Kontrolleret
drikning
Ingen målsætning
Andet
Ubesvaret
Alkoholmålsætning før
behandling
(N=77)
31,5
5
Alkoholmålsætning efter
behandling
(N=23)
39
0
52
52
4
2,5
5
0
0
9
39
5. Resultater – voksne
Grund-belastning
Alkoholproblemernes belastningsgrad
Alkoholproblemernes grad af belastning for den enkelte blev vurderet af såvel de
voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer på en belastningsskala fra 1
til 7, hvor 1 = ingen belastning og 7 = meget høj grad af belastning. Her er det
interessant, at de pårørende er stærkt signifikant mere belastet af alkoholproblemerne,
end de voksne med alkoholproblemerne selv mener at være. Således er de pårørende
gennemsnitligt belastet ”i høj grad”, medens de voksne med alkoholproblemer ”kun”
føler sig belastet ”lidt over middel”. Denne forskel afspejles tillige i svarfordelingen
som angivet i tabel 5.1. Her ser vi, at langt de fleste pårørende (71 %) er meget
belastede (49 % i meget høj grad), medens dette kun er tilfældet for omkring
halvdelen af de voksne med alkoholproblemer (21 % i meget høj grad).
Tabel 5.1. Alkoholproblemets grad – gennemsnit (1-7)
De pårørende De voksne med
(N=131)
alkoholproblemer
(N=77)
6***
5
Alkoholproblemernes
grad
Tabel 5.2. Alkoholproblemets grad (procentvis fordeling)
De pårørende
Den med
(N=131)
alkoholproblemer
(N=77)
5
12,5
Mindre
belastningsgrad
24
43
Middel
belastningsgrad
71
44,5
Høj/meget høj
belastningsgrad
40
Misbrugs-profil
Der blev også spurgt til, om deltagerne har haft eller stadig har misbrugsproblemer,
enten nogle der er blevet behandlet som sådan, eller hvor vedkommende selv eller
andre har vurderet, at det var for stort et forbrug eller misbrug.
Hver femte pårørende angiver, at de selv på et tidspunkt har haft eller stadig har eget
misbrug. Knap hver tiende pårørende har eller har haft problemer med alkohol og for
fem ud af hundrede drejer det sig om et hashmisbrug.
Ser vi isoleret på gruppen af pårørende med et erkendt misbrug, er det halvdelen, der
angiver alkoholproblemer, og otte ud af hundrede har faktisk aktuelle
alkoholproblemer. Problemer med piller (sove-nervemedicin) har hver ottende af de
pårørende med misbrug, medens det er hver fjerde, der har eller har haft et
hashmisbrug. Hver sjette af de pårørende med misbrug har haft et stofmisbrug
(herunder også de såkaldte ”fest-stoffer”).
Blandt de voksne med alkoholproblemer er det hver fjerde, der angiver, at de udover
alkoholproblemerne også har misbrug af anden karakter. Næsten hver tiende har eller
har haft problemer med piller (nerve-sovemedicin), hver ottende har eller har haft
hashmisbrug, ligesom det også er næsten hver tiende, der har haft et stofmisbrug.
Blandt de pårørende, der angiver en eller anden form for misbrug, er det hver femte,
der har fået behandling for det, medens det blandt de voksne med alkoholproblemer
er knap hver tiende, der har fået specifik hjælp til ”andet misbrug” udover alkohol.
41
Tabel 5.3. Eget misbrug (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Pårørende med
eget misbrug
(N=25)
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
Eget misbrug
19
100
27,5
Alkohol
- alkohol, engang, men ikke
mere
- alkohol, nu
Piller
- piller, engang, men ikke mere
- piller, nu
Hash
- hash, engang, men ikke mere
- hash, nu
Stoffer
- stoffer, engang, men ikke mere
- stoffer, nu
Andet
- andet, engang, men ikke mere
- andet, nu
9
7,5
48
40
100
-
1,5
2,5
1,5
1
5
4
1
3
3
0
4,5
1,5
3
8
12
8
4
24
20
4
16
16
0
24
8
16
8
4
4
13
10,5
2,5
8
8
0
1
1
0
Tabel 5.4. Fået behandling af eget misbrug (procentvis fordeling)
Andel i procent af
Andel i
Andel i procent
alle pårørende
procent af
af voksne med
(N=131)
pårørende
alkoholproblemer
med misbrug
(N=77)
(N=25)
Behandling for misbrug
4
20
8
(P)/andet misbrug (A)
42
Overgreb
Fra forskningen ved vi, at der i relation til alkoholproblemer kan iagttages en øget
forekomst af fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Det gælder i opvækst såvel som
i voksenliv.
En del af deltagerne, såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer, har
været udsat for overgreb af forskellig art. Omtrent samme andel af de voksne
pårørende som de voksne med alkoholproblemer har været udsat for voldelige
overgreb, nemlig cirka hver sjette. Det gælder især for de voksne børn, hvor det er
mere end hver femte.
Psykiske overgreb er næsten dobbelt så udbredt blandt de pårørende som blandt de
voksne med alkoholproblemer. Således er det hver tredje pårørende, der har været
udsat for psykiske overgreb, medens knap hver femte med alkoholproblemer har
oplevet dette. Omtrent hver tiende i begge grupper har været udsat for seksuelle
overgreb.
Overgrebene kommer som oftest fra partner, eks-partner eller forældre/stedforældre.
Det gælder også for de seksuelle overgreb, der typisk kommer fra partner, eks-partner
eller fra forældre/stedforældre/søskende i barndommen.
En analyse af, hvor mange, der har været udsat for et hvilket som helst overgreb
viser, at det har mellem tre og fire ud af ti deltagere.
Forekomsten af overgreb for deltagerne i nærværende undersøgelse svarer
nogenlunde til en lignende undersøgelse blandt alkoholfamilier i døgnbehandling
(Lindgaard, 2008, 2011). Dog med en lavere forekomst i nærværende undersøgelse
for de pårørende på voldelige overgreb, og for de voksne med alkoholproblemer på
både voldelige og psykiske overgreb (ibid.). Måske fordi alkoholproblemerne (og
konsekvenserne heraf) ofte er mere alvorlige, når der vælges døgnbehandling.
Tabel 3.15. Været udsat for overgreb (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Voldelige overgreb
Psykiske overgreb
Seksuelle overgreb
16
32
8
Voksne med
Alkoholproblemer
(N=77)
18
18
10,5
43
Tabel 5.5. Været udsat for overgreb (procentvis fordeling)
Voksne med
Pårørende
Pårørende
Pårørende
Alkohol/voksne
/alle
/partner
problemer
børn
(N=131)
(N=74)
(N=77)
(N=51)
Voldelige
16
18
13,5
21,6
overgreb
Psykiske
32
18
38
27,5
overgreb
Seksuelle
8
10,5
9,5
6
overgreb
Et eller
flere af
39
30
42
37
ovennævnte
overgreb
Pårørende
i døgn
behandling
(N=363)
23
36
9
-
Økonomisk belastning
Økonomisk belastning som følge af alkoholproblemerne er ikke usædvanligt. Ikke
kun pga. udgifter til alkohol, men også fordi nogle mister jobbet som følge af deres
alkoholproblemer. Lidt mere end halvdelen blandt såvel pårørende som voksne med
alkoholproblemer oplever da også økonomiske problemer i en eller anden grad. Lidt
flere pårørende, nemlig hver fjerde, oplever det i meget høj grad, medens det er hver
femte blandt de voksne med alkoholproblemer, der har økonomiske problemer i
meget høj grad. Dertil kommer dem, der ikke som sådan mangler pengene, men som
på den anden side godt kan se, de kunne bruges til noget andet og mere konstruktivt.
Tabel 5.6. Økonomi (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Stort set ikke, lidt
I middel grad
I meget høj grad
Ubesvaret
40
27
27
6
De voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
44,5
35
18
2,5
44
Flere af de pårørende uddyber:
- 24.000 kr om måneden gik til øl og benzin
- Han hjalp til i min butik, der tog han af varerne, som han solgte videre, og
beholdt selv pengene
- Jeg låner min mor penge
- Truer med ikke at betale til børnene
Øvrigt problemfelt – kvalitative udsagn
Derudover fik deltagerne mulighed for, med egne ord, at angive om der, udover
alkoholproblemerne, også er andre problemområder. Besvarelserne angivet nedenfor
giver et indblik i det meget brogede problemfelt familier med alkoholproblemer
befinder sig i.
De pårørendes besvarelser:
Alkohol fylder, i familiens ”stamtræ”, i den enkelte familien, ligesom den afleder en
række andre problemer:
- Tre ud af frem søskende er alkoholikere + min mor
- Der er problemer afledt af alkoholproblemerne, f.eks. at alting forfalder
- Alkohol fylder det hele, men der er andet som ville være godt at tale om også
- Alkoholen gjorde, at stort set alt var et problem!
- Andre problemer: At man ikke kan stole på sin partner, håbet og skuffelsen
efter
I den forbindelse ses meget ofte psykiske og fysiske skader, især depression samt
andet misbrug:
- Med alkohol er kommet depression, rastløshed, hukommelsesbesvær, dårligt
helbred/indlagt, personlighedsændringer/moral
- Alkohol kom før depressionen, men depressionen gjorde alkoholproblemet
værre
- depression, måske personlighedsforstyrrelse
- dobbeltmisbrug (hash), måske også psykisk sygdom
- pillemisbrug
- stofmisbrug
- hans psyke, vrede
- vold og aggressioner
- min far har psykiske problemer, depression mv.
45
-
mor også ludoman
mors angst, dårlige selvværd, ej integration i samfundet, ingen penge
Han gør intet færdigt, sviner meget, ikke rart at komme hos ham med små børn
Manglende forældreansvar, ikke et godt eksempel for sine børn
Manglende hygiejne, hukommelse
Hans generelle fysiske tilstand
Hun er stoppet med at drikke, men pga. hjernetumor
Men også problemet med den manglende erkendelse:
- At alle andre skal bære skylden
- Ingen selvstændighed, ingen erkendelse
Udover alkoholproblemerne har mange pårørende også andre problemer, som ikke er
direkte forbundet med alkoholproblemerne, og som vidner om, at alkohol nogle
gange også kan tænkes at være en mestringsstrategi på noget ubærligt, ligesom flere
af de pårørende tydeligvis har ganske meget at slås med:
- vi har også et barn, som er kritisk syg/livstruet
- vi er begge handicappede/meget sygdom, ikke som følge af alkohol, min mand
er også fejlbehandlet i sygehusvæsen
- han (ægtefælle) har også medfødt øjensygdom, fik ikke den nødvendige hjælp i
skolen (som barn)
- jeg har brug for også at bearbejde ting fra min barndom
- mit dårlige selvværd
- jeg har også sklerose og er midt i skilsmisse
- mine forældres skilsmisse, abort, mit katastrofale/forliste forhold uvilje til at
give slip
- jeg har misset to graviditeter
- efter jeg havde brystkræft for 6 år siden har vores samliv været dårligt
- vores parforhold har ikke fungeret siden vi fik børn
- mine par-relationer, jeg knytter mig for hurtigt, fyrene skrider …
- stedfar misbrugte mig seksuelt, far bankede mor
De voksne med alkoholproblemer:
Mange giver udtryk for psykiske problemer, herunder især depression og angst:
- antidepressiv medicin i 1½ år, men stoppede pga af hjerneblødning
- depression, i behandling
- depression pga af savn af børn
- ensomhed, angst, depression, dårligt helbred
46
-
angst, stærk indre uro
stress, tanke-rod, ingen struktur
taler for meget, forvirrende tanker, manglende struktur i hverdagen
koncentrationsbesvær
har ADHD
stadig på nervemedicin
mit liv, min psyke
Ligeledes er der mange, der føler mindreværd og skam, ligesom det er svært at
sætte grænser:
- dum, klarer ikke hvad jeg har lovet til tiden, når ikke egne mål
- lavt selvværd
- manglende selvværd/selvtillid
- usikker overfor andre mennesker
- kan ikke sige nej
- jeg skal lære at sige fra og med god samvittighed
- mindreværd og skam
- skyld og skam overfor arbejde, familie mm
Mange fortæller om par-forholdsproblemer:
- efter 40 års samliv er der adskillige parproblemer
- forståelsen mellem os
- manglende ligeværdighed grundet min mands synshandicap
- min mand arbejder for meget, vi kører hver vores løb
- forskellig prioritering af fritidsinteresser
- uenighed om prioritering af praktisk arbejde ift fornøjelser
- min mand drikker også en del, påvirker vores ægteskab
- at mit livs kærlighed er gået fra mig for 1 uge siden, mistet troen på, at noget
godt kan ske
Nogle er ramt af arbejdsrelaterede problemer, herunder en del arbejdsløse:
- arbejdsløshed
- arbejdsrelaterede problemer
- ændret jobsituation
- økonomi
Andre oplever andre belastende begivenheder:
- datters diabetes fylder meget + mange dødsfald i familien
- min kone har haft en depression, er nu stabil
- rygskader, i perioder slemme, medicin eller andet i week-enden
- hashmisbrug
47
- overvægt
- samværet med børnene
Og enkelte fortæller om tidlige problemer i livet:
- dårlig start på livet pga. forældres druk, blev sendt i døgnbehandling
- min opvækst
Hjælp til psykiske/følelsesmæssige problemer
En anden måde at forsøge at estimere problem- eller belastningsgraden på er at
spørge til, om og i hvilken grad deltagerne har modtaget hjælp for
psykiske/følelsesmæssige problemer. Der blev spurgt til såvel den seneste måned som
hele livet. De to svarkategorier blev slået sammen, sådan at man blot skal svare
bekræftende på enten den seneste måned eller hele livet.
Overraskende mange, nemlig halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med
alkoholproblemer, har fået hjælp til psykiske/følelsesmæssige problemer fra psykolog
eller psykiater.
Ligeledes halvdelen af de voksne med alkoholproblemer har fået hjælp fra et
alkoholbehandlingssted, medens det kun er tilfældet for hver femte pårørende. Ser vi
på dette tilbud i et livsperspektiv og før den seneste måned er det kun hver sjette med
alkoholproblemer og hver syttende pårørende, der har fået hjælp fra et
alkoholbehandlingssted.
Næsten halvdelen af de voksne med alkoholproblemer og hver syvende pårørende har
fået lægeordineret medicin for psykiske/følelsesmæssige problemer.
Selvhjælpsgrupper har hver sjette pårørende, men kun fem ud af hundrede blandt de
voksne med alkoholproblemer deltaget i.
Den åbne ”andet-kategori” anvender cirka hver tiende blandt såvel pårørende som
voksne med alkoholproblemer. Den omfatter bl.a. NLP, boby-sds, akupunktur og
hypnose, ligesom det inkluderer besøg hos biopat og stress-coach.
Ser vi på den samlede ”hjælpe-pakke” defineret som ét eller flere hjælpetilbud til
psykiske/følelsesmæssige problemer er det to tredjedele af de pårørende og tre
fjerdedele af de voksne med alkoholproblemer, der har fået det, hvilket vidner om
omfattende psykiske/følelsesmæssige problemer i kølvandet på alkoholproblemerne
blandt såvel de voksne med alkoholproblemerne som de pårørende.
En undersøgelse fra psykiatrifonden (Psykiatrifonden, 2011) viser, at 39 % af den
danske befolkning har opsøgt en psykolog eller egen praktiserende læge for samtaler
48
om psykiske problemer. I denne andel indgår altså også den gratis og mere
uforpligtende snak hos egen læge, der ikke nødvendigvis altid munder ud i et besøg
hos en psykolog eller psykiater.
En sådan opdeling har vi ikke i nærværende undersøgelse, idet besøg hos egen læge
ikke indgår som en kategori. Det gør til gengæld besøg hos egen læge, der har
mundet ud i receptpligtig medicin. Inddrages denne svarkategori sammen med besøg
hos psykolog/psykiater ser vi, at det er over halvdelen af de pårørende og to
tredjedele blandt de voksne med alkoholproblemer, der har fået enten psykologhjælp
eller lægeordineret medicin til psykiske/følelsesmæssige problemer.
Hvordan vi end ”skærer kagen” er det tydeligt, at de psykiske problemer og
hjælpebehovet hos voksne med alkoholproblemer og deres pårørende må antages at
være langt større end i den danske befolkning generelt.
Tabel 5.7. Fået hjælp til psykiske/følelsesmæssige problemer (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Voksne med
Voksne med
/den sidste /undtaget alkoholproblemer alkoholproblemer
måned og
den
/den sidste måned /undtaget den
hele livet
seneste
og hele livet
seneste måned
(N=131)
måned
(N=77)
(N=77)
(N=131)
19
6
48
15,5
Alkoholbehandlingssted
52
39
52
27,5
Psykolog/psykiater
14,5
10
43
26
Lægeordineret medicin
(også sovemedicin)
16
6
5
4
Selvhjælpsgruppe
12
8,5
10,5
8
Andet
69
75
Hjælp, div. (én eller
flere af ovennævnte)
Hjælp til par/familie problemer
Der blev også spurgt til, i hvilken grad deltagerne tidligere har fået hjælp specifikt til
par eller familiemæssige problemer, uden alkohol som fokus. Det har cirka hver
fjerde blandt såvel pårørende som voksne med alkoholproblemer.
49
Tabel 5.8. Tidligere som par/familie fået hjælp (procentvis fordeling)
Pårørende (N=131)
Par/familie-hjælp
Ubesvaret
26
7
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
23,5
11,5
Det drejer sig om:
- Div. alkoholbehandlingssteder
- Kommunal familierådgivning/familiecentre/familieværksteder
- Psykiatrien
- Psykolog/terapeut/egen læge
- Blindeinstituttet
Psykisk/fysisk funktion og belastning
Psykisk funktion/sundhed
Psykiske vanskeligheder følger ofte alkoholproblemer, hvad der end så kom først.
Det gælder for såvel de voksne med alkoholproblemer, som de pårørende. Deltagerne
blev derfor spurgt til deres psykiske sundhed inden for de seneste 30 dage og ”hele
livet”. At dømme ud fra diverse kommentarer, synes der imidlertid at være nogle, der
misforstår svarkategorien ”hele livet”, som at symptomet skal være forekommet
jævnligt igennem hele livet for, at man kan krydse af her. De to svarkategorier ”30
dage” og ”hele livet” er derfor slået sammen, sådan at man blot skal svare
bekræftende på én af de to tidsangivelser.
Mest udbredt er depression, angst, koncentrationsproblemer og kontroltab.
Depression er det hyppigst forekommende symptom blandt de drikkende og opleves
af mere end halvdelen. Det er ligeledes temmelig udbredt blandt de pårørende om end
det her ”kun” drejer sig om hver tredje, hvilket er signifikant færre end blandt de
voksne med alkoholproblemer. Også koncentrations- og hukommelsesbesvær er
meget udbredt. Her er det halvdelen af såvel de drikkende som de pårørende, der har
dette problem. Angst og anspændthed opleves også af halvdelen af de pårørende,
medens det er lidt færre blandt de drikkende (40 %).
50
Dernæst følger kontroltab, forstået som ukontrollerede vredesudbrud, som
henholdsvis hver tredje pårørende og hver fjerde drikkende oplever.
Selvmordsadfærd, der ikke sjældent følger i kølvandet på depression, defineres ved
henholdsvis selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmordsforsøg. Selvmordstanker
er temmelig udbredt og forekommer lidt overraskende næsten lige hyppigt i de to
grupper, således at det angives af hver femte med alkoholproblemer og hver sjette
pårørende. At true med selvmord har 13 ud af 100 med alkoholproblemer gjort,
hvilket er signifikant flere end blandt de pårørende, hvor det drejer sig om 5 ud af
100. Deciderede selvmordsforsøg er næsten dobbelt så udbredt blandt de voksne med
alkoholproblemer, hvor det er næsten hver tiende, der har forsøgt at tage sit eget liv.
Det har til gengæld også fem ud af hundrede blandt de pårørende.
Spiseforstyrrelser har hver tiende pårørende haft, medens det er seks ud af hundrede
blandt de voksne med alkoholproblemer, der angiver dette.
Selvskadende adfærd (typisk at skære i sig selv) er lige udbredt i de to grupper,
nemlig fem ud af hundrede.
Endelig blev den åbne ”andet-kategori” flittigt benyttet, idet hver femte pårørende og
hver syvende med alkoholproblemer gjorde brug af denne. Her angav de forskellige
problemer som søvnproblemer, træthed, modløshed, grådlabilitet, svimmelhed,
hjertebanken, lavt selvværd og stress.
Tabel 5.9. Psykisk sundhed (procentvis fordeling)
Pårørende
Den med
Den sidste måned/hele alkoholproblemer
livet
Den sidste
(N=131)
måned/Hele livet
(N=77)
34,5
57
Depression
54
40,5
Angst/anspændthed
48
52
Hukommelses-/koncentrationsbesvær
30,5
26
Kontroltab, vrede/vold
10,5
6,5
Spiseforstyrrelser
5,5
5
Selvskadende adfærd
17
21
Selvmordstanker
5,5
13
Selvmordstrusler
4
9
Selvmordsforsøg
21,5
15,5
Andet*
* Lavt selvværd, søvnproblemer, træthed, modløshed, svimmelhed, hjertebanken, grådlabil, stress
51
Fysiske smerter
Smerter er overraskende udbredt blandt især de pårørende, hvor det er to tredjedele,
der i væsentlig grad oplever smerter. Stærkt signifikant færre (halvt så mange), men
stadig hver tredje, blandt de drikkende døjer med smerter, vel at bemærke i væsentlig
grad. Smerterne drejer sig især om hovedpine, mavesmerter og forskellige former for
muskelspændinger. På baggrund af den kvalitative uddybning synes smerterne for
langt de fleste at være af psykosomatisk art, og symptomer på psykisk belastning.
En norsk undersøgelse af pårørende til misbrugere fandt lignende resultater (Nordlie,
2003). Her var det 64 % af de pårørende, der havde betydelig hovedpine, 69 % havde
betydelige maveproblemer, medens hele 96 % havde nakke- og rygsmerter (ibid.).
Ifølge ”Sundhedsprofilen2010” (Den Nationale Sundhedsprofil, 2010) er det almene
niveau for den danske befolkning 34,5 % for hovedpine og gennemsnitligt 52 % for
nakke, ryg og/eller ledsmerter.
Tabel 5.10. Smerter (procentvis fordeling)
Pårørende
Den sidste
måned/hele livet
(N=131)
Smerter*
65
Den med
alkoholproblemer
Den sidste
måned/Hele livet
(N=77)
34
* Mave-, hovedpine, muskelspændinger
Psykisk belastning - Symptomer på psykisk belastning (BSI)
Et andet mål for deltagernes psykiske sundhed og belastning finder vi gennem det
standardiserede spørgeskema BSI, der er en forkortet udgave af SCL-90. På grundlag
af deltagernes besvarelser konstrueres følgende subskalaer, der siger noget om
symptomer på psykisk belastning indenfor en række forskellige områder og samlet
(BSI-total):
Subskala BSI-somatisering
- reagerer med fysiske symptomer
Subskala BSI-kompulsiv
- forvirret, svært ved at huske, træffe beslutninger
52
Subskala BSI-sensibilitet
- bliver let såret, optaget af andres meninger om en selv
Subskala BSI-depression
- nedtrykt, selvmordstanker, håbløshed
Subskala BSI-angst
- nervøs, usikker, rastløs, pludselig angst uden grund, panikanfald
Subskala BSI-fjendtlighed
- irritabel, hyppige skænderier, ukontrolleret vrede
Subskala BSI-fobisk angst
- bange for åbne pladser, busser og lignende
Subskala BSI-paranoia
- andre er skyld i dine problemer, andre mennesker er ikke til at stole på, følt dig
forfulgt
Subskala BSI-psykoticisme
- tror andre kan kontrollere dine tanker
Subskala BSI-total
- samlet mål for symptomer på psykisk belastning
Som det fremgår af tabel 5.11, afviger de pårørende fra den ikke-kliniske
referencepopulation på samtlige symptomer på psykisk belastning. De pårørende har
således et stærkt signifikant højere symptomniveau på psykisk belastning på samtlige
dimensioner. En sammenligning med pårørende i døgnbehandling viser, at der er
overordentlig stor overensstemmelse, kun med undtagelse af det kompulsive
symptomniveau, hvor forskellen kun er mindre signifikant.
De voksne med alkoholproblemer afviger ligeledes signifikant fra
referencepopulationen på samtlige dimensioner, kun med undtagelse af BSIfjendtlighed.
Der er ikke signifikant forskel på de pårørende og de voksne med alkoholproblemer.
Samlet kan det derfor konkluderes, at såvel de pårørende som de voksne med
alkoholproblemer udviser alvorlige tegn på psykisk belastning.
53
Tabel 5.11. Symptomer på psykisk belastning – BSI. Gennemsnitsværdier (og
standardafvigelser i parentes) for pårørende og en ikke-psykiatrisk amerikansk
referencepopulation, (student t-test for uafhængige prøver)
Pårørende Pårørende Alkoholproblemer Amerikansk
(N=131)
– døgn
(N=77)
ikke-klinisk
(N=321)
referencepopulation
(N=719)
.59 (.67)
.55 (.74)*
.29 (.40)
Somatisering .56 (.64)***
.94 (.82)*** 1.10 (.88)*
.92 (.92)***
.43 (.48)
Kompulsiv
1.17
1.02 (.93)
.84 (.88)***
.32 (.48)
Interpersonel
(1.10)***
sensitivitet
1.08
.98 (.87)
.95 (1.00)***
.28 (.46)
Depression
(.95)***
.96 (.80)*** 1.01 (.84)
.86 (.89)***
.35 (.45)
Angst
.65 (.76)
.44 (.52)
.35 (.42)
Fjendtlighed .64 (.71)***
.27 (.49)*
.25 (.45)
.39 (.74)*
.17 (.36)
Fobisk angst
.75 (.86)***
.65 (.75)
.60 (.71)*
.34 (.45)
Paranoia
.63 (.68)
.67 (.76)***
.15 (.30)
Psykoticisme .73 (.81)***
.79 (.66)***
.78 (.63)
.72 (.69)***
.30 (.31)
Total (GSI)
Forskellen i forhold til referencepopulation er signifikant på *** p<.0001, ** p<.001, * p<.01
niveau (t-test)
Selvværd
Selvværd er endnu et mål for psykisk trivsel. Den samlede selvværds-score kan
inddeles i tre grupper og konstrueres på grundlag af deltagernes besvarelser af 10
items i et standardiseret spørgeskema (Rosenberg, 1965).
Omtrent halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer har et
lavt selvværd. Det vil sige, at de er utilfredse med sig selv, føler sig uduelige,
nyttesløse og mislykkede, ligesom de føler, at de har mindre værdi i forhold til andre
mennesker. Cirka hver tiende i begge grupper har et middel selvværd, medens det er
lidt mere end en tredjedel i de to grupper, flest blandt de pårørende, der har et højt
selvværd.
Der er ikke signifikant forskel på de to grupper, hvilket betyder, at det lave selvværd
er lige udbredt i begge grupper.
Sammenligner vi med en dansk, ikke-klinisk referencepopulation ser vi, at såvel
pårørende som voksne med alkoholproblemer har stærkt signifikant (p=.0001) lavere
54
selvværd end en dansk ikke-klinisk referencepopulation2 og dermed må siges at være
ramt særligt alvorligt i forhold til oplevelse af egen værdi, kunnen og handlekraft.
Tabel 5.12: Selvværd (procentvis fordeling)
Lavt
Middel
Højt
Total
Pårørende
(N=131)
Alkoholproblemer
(N=77)
43
13
44
100
51
11
38
100
Dansk ikkeklinisk
referencegruppe
(N=189)
22
15
63
100
Relationel funktion og belastning
De følgende besvarelser blev inddraget med det formål at få et billede af deltagernes
relationelle funktionsniveau. Under denne kategori gemmer sig en hel del
problemadfærd knyttet specifikt til det at leve i en familie med alkoholproblemer,
hvad enten man er den pårørende eller den voksne med alkoholproblemer. Der er
også spørgsmål relateret til den mere individuelle funktion, men med betydning for
den relationelle funktion. Det drejer sig om egenomsorg, (over-) ansvarlighed, evnen
til at mærke og udtrykke følelser og behov samt skyldfølelse i forhold til
alkoholproblemerne. Derudover blev der spurgt til, hvordan situationen formodes at
have påvirket eventuelle børn, parforhold og familien som sådan, samt i hvilken grad,
der kan kommunikeres om det. Spørgsmål vedrørende ”kontrol”, ”bekymringer” og
”krav på opmærksomhed”, alle relateret til livet som pårørende til en med
alkoholproblemer, blev udelukkende besvaret af de pårørende.
2
Ikke-klinisk referencepopulation fra et tidligere dansk studie (Lindgaard, 2002).
55
Følelsesregulering - Mærke og udtrykke behov
Tilsyneladende er de voksne med alkoholproblemer ifølge eget udsagn bedre end de
pårørende til at mærke og udtrykke behov. Således er det ”kun” rigtig svært for hver
femte af de drikkende parter i modsætning til hver tredje blandt de pårørende.
Omtrent halvdelen i begge grupper kan det i rimelig grad, medens det er hver sjette
pårørende og hver ottende blandt de drikkende, der har let ved at mærke og udtrykke
behov.
Tabel 5.13. Mærke og udtrykke behov – i stand til at udtrykke egne behov på adækvat
måde i forhold til omgivelser (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
I meget høj grad, i høj grad
Rimeligt
Slet ikke, næsten ikke
Ubesvaret
16
48
30,5
5,5
De voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
13
59,5
21
6,5
Flere underbygger med tekst, der især handler om, hvorfor det er svært:
De pårørende:
- Kan bedre mærke andres behov
- Bange for at såre andre mennesker
- Bliver bare passiv, lukker af
- Bliver alligevel ikke hørt af min ægtefælle
- Det giver bare konflikter, hvis jeg udtrykker mine behov
De voksne med alkoholproblemer:
- Blevet bedre efter jeg er blevet ædru
- Jeg har dårligt selvværd, hun styrede og havde selvværd
- Kan mærke mine behov, men ikke udtrykke dem
- Jeg bliver usikker på mine omgivelser
56
Følelsesregulering - Udtrykke følelser
De voksne med alkoholproblemer er omtrent lige så dårlige til at udtrykke følelser
som deres familier. Således er det rigtig svært for hver femte deltager, fungerer
rimeligt for næsten to tredjedele og rigtig godt for hver syvende.
Tabel 5.14. Udtrykke følelser – evnen til at udtrykke sine følelser (gråd, vrede) på
adækvat måde (procentvis fordeling)
Pårørende
Voksne med
(N=131)
alkoholproblemer
(N=77)
14,5
14,5
I meget høj grad, i høj grad
59,5
62,5
Rimeligt
22
18
Slet ikke, næsten ikke
4
5
Ubesvaret
Også her uddyber deltagerne hvorfor det er svært:
De pårørende:
- Det er altid mere synd for min ægtefælle, jeg må i stedet gå i enerum
- Mine forældre tillader ikke følelser
- Gemmer det væk indeni
- Gemmer mig indeni mig selv
- Ignorerer problemerne
- Vil ikke såre andre
De voksne med alkoholproblemer:
- Jeg kan godt udtrykke min vrede, men hendes ordforråd bruges imod mig
- Jeg bliver for hurtig hidsig
- Jeg kan godt i forhold til AA-venner, men ellers ikke
- Jeg kan godt, når jeg har drukket, men er nok urimelig
- Kan ikke udtrykke vrede, men kan godt græde
Ansvar – for sig selv
Her ses en ganske interessant forskel mellem de voksne med alkoholproblemer og de
pårørende. Næsten dobbelt så mange pårørende, nemlig hver tredje, finder det svært
57
at drage omsorg for sig selv. Dette kan også formodes til dels at bero på en
kønsforskel, idet der er forskel (om end kun næsten signifikant, p = 0.60) på mænd og
kvinders besvarelse af spørgsmålet, således at mænd finder det lettere end kvinder at
drage omsorg for sig selv.
Tabel 5.15. Egenomsorg – evnen til at gøre noget for egen skyld og varetage egne
interesser (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Slet ikke, sjældent
Nogle gange
Meget ofte, ofte
Ubesvaret
30,5
51
15,5
3
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
17
66
13
4
De pårørende:
- Andre må ikke blive sure på mig
- Det kommer an på om det koster andres tid
- Min mor tillader det ikke
Ansvar – for andre
At tage ansvar og opgaver på sig, som ikke er ens egne, ses ofte blandt pårørende til
en med alkoholproblemer. Det kan være i forhold til den drikkende part specifikt,
men afspejler ofte også et mønster, der breder sig til opgaver i familien som sådan.
Og der er ingen undtagelse i nærværende population. Her er der nemlig tre gange så
mange blandt de drikkende som blandt de pårørende, der stort set aldrig har
problemer med overansvarlighed og tilsvarende tre gange så mange pårørende, der
stort set altid agerer overansvarligt. Forskellen er stærkt signifikant (p=0.0001), også
når der kontrolleres for køn og alder. Samtidig uddyber de kvalitative besvarelser, at
den overansvarlige adfærd blandt de voksne med alkoholproblemer især relaterer sig
til arbejdslivet, medens det for de pårørende handler om familien og de nære
relationer.
58
Tabel 5.16. Overansvarlig – tager ansvar og opgaver på sig (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Stort set aldrig, sjældent,
Nogle gange
Ofte, stort set hele tiden
Ubesvaret
7,5
44
44,5
4
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
21
56
15,5
7,5
De pårørende:
Den overansvarlige adfærd opstår som en nødvendighed, fordi livet i familien og med
børn skal fungere:
- Jeg har ansvaret for børnene, også når min eksmand egentlig har det
- Jeg er både mor og far for mine drenge
- Jeg havde ansvaret for både min mor og min lillebror, måtte beskytte min
lillebror
- Jeg prøvede jo bare at hjælpe mine forældre, og støtte min mor, selvom der var
brug for professionel hjælp
- Kørte tit ned og hentede min mor, når hun ringede
Skyldfølelse
Skyldfølelse i forhold til alkoholproblemerne er ikke overraskende langt mere
udbredt blandt de voksne med alkoholproblemer, hvor stort set alle føler skyld i
forhold til alkoholproblemerne. Det svarer til en fuldstændig omvendt fordeling
sammenlignet med de pårørendes besvarelse på samme spørgsmål. Forskellen er
stærkt signifikant og statistiske analyser udelukker at det kan forklares ved køn eller
alder, men må handle om den voksnes ”rolle” som enten ”drikkende” eller
”pårørende”.
På trods af denne forskel er det dog stadig hver tredje pårørende, der i rimelig grad
føler sig medskyldig i alkoholproblemerne i forhold til at kunne udløse eller forværre
drikkeadfærd. Dette spørgsmål kan meget vel tænkes at opleves forskelligt, afhængig
af hvilken slags pårørende, der er tale om (forælder, partner, voksent barn).
59
Tabel 5.17. Skyldfølelse – føler at alkoholproblemerne er din skyld (procentvis
fordeling)
Pårørende
Voksne med
(N=131)
alkoholproblemer
(N=77)
59,5
2,5
Stort set ikke, i nogen grad
32
39
I middel grad
5,5
54,5
I høj grad, i meget høj grad
3
4
Ubesvaret
De pårørende:
- Jeg kan ikke give ham opmærksomhed nok efter vi har fået børn
- Min mor drikker når hun er følelsesmæssigt presset, det kan jeg komme til at
udløse
- Min mor sagde hun drak fordi hun savnede mig
- Troede som barn, at jeg havde gjort noget forkert
De voksne med alkoholproblemer:
- Alkohol er en sygdom, men jeg kunne have gjort mere
- Drak på grund af dårligt parforhold
- Ingen har jo tvunget mig
- Skyldig i forhold til spritkørsel
De følgende temaer er kun besvaret af de voksne pårørende, idet de er specifikt
knyttet til livet som pårørende i en familie med alkoholproblemer. Det drejer sig om
”kontrol”, ”bekymring” og ”opmærksomhedskrav”.
Kontrol af den voksne med alkoholproblemer
At forsøge at kontrollere den drikkende/alkoholproblemerne gør rigtig mange. Det er
således næsten otte ud af ti, der gør det i en eller anden grad, medens mere end hver
tredje (36,5 %) ofte eller stort set hele tiden forsøger at kontrollere den drikkende.
60
Tabel 5.20. Kontrol af den voksne med alkoholproblemer (procentvis fordeling)
Stort set aldrig, sjældent
Nogle gange
Ofte, stort set hele tiden
Ubesvaret
Pårørende (N=131)
17
42
36,5
4,5
En opgave, der kan udføres på forskellig vis:
- Finder gemte flasker
- Som barn ledte jeg i skabene efter flasker, for at undgå vold imellem mine
forældre, når mor drak
- Holder mors humør oppe så hun ikke får drikketrang
- Jeg bestemmer alt
Bekymring
Ikke overraskende er der en udpræget grad af bekymring for den med
alkoholproblemer. Det er således kun fem ud af hundrede, der stort set aldrig eller
sjældent bekymrer sig om den drikkende, hvilket i vid udstrækning forklares ved at
den drikkende på undersøgelsestidspunktet er død.
Resten, og det vil sige ni ud af ti, bekymrer sig i en eller anden grad. For hver femte
(20 %) er det nogle gange, medens mere end to tredjedele ofte eller stort set hele
tiden er bekymret for den der drikker. Faktisk er det næsten halvdelen (40,5 %), der
stort set hele tiden bekymrer sig om den med alkoholproblemer.
Tabel 5.21. Bekymret for misbruger (procentvis fordeling)
Stor set aldrig, sjældent
Nogle gange
Ofte, stort set hele tiden
Ubesvaret
Pårørende (N=131)
5,5
20
70,5
4,5
61
Øget opmærksomhed
Helt i tråd med det foregående spørgsmål ser man ofte også, at den drikkende gør
krav på og får den pårørendes opmærksomhed i urimelig grad. Dette oplever otte ud
af ti i forskellig grad. Omtrent hver tredje oplever det ofte eller stort set hele tiden.
Fire ud af ti mener det finder sted nogle gange, medens det er hver sjette (16,6 %),
der stort set aldrig eller sjældent oplever, at misbruger er urimeligt
opmærksomhedskrævende.
Tabel 5.22. Den drikkende kræver opmærksomhed og får det (procentvis fordeling)
Pårørende (N=131)
15,5
Stor set aldrig, sjældent
45
Nogle gange
35
Ofte, stort set hele tiden
4,5
Ubesvaret
-
Hvis jeg afviser får jeg dårlig samvittighed
Han talte meget, forventede at jeg lyttede
Mor ringer næsten hver dag
Far krævede meget
Konfliktniveau
Konfliktniveau med familie
Deltagerne blev spurgt, hvor mange dage inden for den sidste måned de havde haft
alvorlige konflikter med familien. Konflikt blev defineret ved, at man havde været i
kontakt med familien (partner, børn, forældre, svigerforældre og lignende), og at det
var mere end blot uenighed.
Henholdsvis hver sjette (16 %) og hver tiende (10,5 %) svarer ikke på dette
spørgsmål. Man kunne formode, at en del af denne gruppe ikke svarer, fordi de ikke
har haft alvorlige konflikter og derfor finder spørgsmålet irrelevant. Ser vi på det
efterfølgende spørgsmål om graden af konflikt, er det under 5 %, der ikke svarer.
Dette kunne bekræfte antagelsen. Således at de, der før undlod at svare, nu angiver
”ikke vigtigt”. Vi ved imidlertid ikke noget om disse deltagere og deres motiver for
ikke at svare, og som sådan angives deres (manglende) besvarelser som ubesvaret.
62
Gennemsnitligt har de pårørende haft 3,5 konfliktdage med familien den sidste
måned. De fleste har kun haft en konfliktdag (median = 1), medens nogle få har rigtig
mange konfliktdage. En tredjedel har ingen konfliktdage haft den sidste måned.
Indregnes her andelen af ubesvarede, er det halvdelen, der ikke har haft konflikter,
men som sagt ved vi ikke, om det er en rigtig antagelse. Hver tredje (34 %) har haft
mellem 1 og 5 konfliktdage den sidste måned, næsten hver tiende har haft mellem 6
og 10 konfliktdage, medens syv ud af hundrede har haft mere end 10 konfliktdage
den sidste måned.
Tabel 5.23. Antal konfliktdage med familien den sidste måned (procentvis fordeling)
0
1-5
6-10
11-15
16-20
21-25
26-30
Ubesvaret
Pårørende (N=131)
33,5
34
9
1,5
4
1
1
16
Det er interessant, at de drikkende oplever signifikant (p=0.01) færre konfliktdage
med familien end familien gør (de voksne pårørende). Således har de gennemsnitligt
haft 1,5 konfliktdag med familien den sidste måned. Mere end halvdelen har ingen
konfliktdage haft den sidste måned. Knap hver tredje (30 %) har haft mellem 1 og 5
konfliktdage den sidste måned, medens kun ganske få har haft mere end fem
konfliktdage den sidste måned.
Tabel 5.24. Antal konfliktdage med familien den sidste måned (procentvis fordeling)
De voksne med alkoholproblemer
(N=77)
54,5
0
30
1-5
1,25
6-10
2,5
11-15
1,25
16-20
10,5
Ubesvaret
63
På spørgsmålet om, hvem konflikten har været med, svarer de pårørende som oftest
ægtefælle/partner (nuværende og tidligere), børn og forældre. Men også svigerfamilie
og søskende. Nogle angiver konflikter med mere end én konfliktpart.
Tabel 5.25. Konflikt med hvem - pårørende (procentvis fordeling)
Pårørende - alle
(N=131)
Partner el. eks-partner
Forældre
Børn
Andre
Ubesvaret
33
13
9
3
49
Pårørende- med
konflikter/svarer
(N=67)
64
25,5
18
6
-
De voksne med alkoholproblemer har især konflikter med ægtefælle/partner
(nuværende og tidligere), men også børn og forældre angives. Også her angiver nogle
konflikter med mere end én konfliktpart.
Tabel 5.26. Konflikter med hvem – voksne m alkoholproblemer (procentvis fordeling)
Partner el. eks-partner
Forældre
Børn
Andre
Ubesvaret
Voksne med
Voksne med
alkoholproblemer - alle alkoholproblemer - med
konflikter/svarer
(N=77)
(N=27)
24,5
70,5
4
11
11,5
33,5
65
-
Konflikternes belastningsgrad vurderes på en skala fra 1-5, der beskriver i hvilken
grad deltageren har været besværet eller bekymret pga. de familiemæssige problemer
de seneste 30 dage. Dette spørgsmål besvarer stort set alle.
Blandt de pårørende er det hver femte (20,5 %), der ikke eller kun i ubetydelig grad
har været besværet/bekymret. Hver fjerde (26 %) har følt sig moderat
besværet/bekymret, medens halvdelen (49 %) har følt sig betydeligt eller meget
besværet/bekymret pga. familiemæssige problemer den sidste måned. Dette indikerer
64
også, at det ikke nødvendigvis er antallet af konflikter, der er afgørende for, hvor
belastet den pårørende føler sig.
Tabel 5.27. Konfliktgrad/belastningsgrad familien den sidste måned - pårørende
(procentvis fordeling)
Pårørende (N=131)
20,5
Ikke besværet/ubetydeligt
26
Moderat
49
Betydeligt/meget besværet
4,5
Ubesvaret
Næsten halvdelen (47 %) af de voksne med alkoholproblemer har ikke eller kun i
ubetydelig grad været besværet/bekymret af de familiemæssige konflikter. Hver
tredje har følt sig moderat besværet/bekymret, medens knap hver femte (18 %) har
følt sig betydeligt eller meget besværet/bekymret pga. de familiemæssige problemer
den sidste måned.
Igen er det påfaldende hvor signifikant (p=0.0001) mindre de drikkende oplever at
være belastet af familiekonflikterne sammenlignet med de pårørende. Og det vel at
bemærke voksne med alkoholproblemer som erkendelsesmæssigt er nået så langt som
til at gå i behandling.
Tabel 5.28. Konfliktgrad/belastningsgrad familien den sidste måned – voksne med
alkoholproblemer (procentvis fordeling)
Voksne med alkoholproblemer
(N=77)
47
Ikke besværet/ubetydeligt
32,5
Moderat
18
Betydeligt/meget besværet
2,5
Ubesvaret
Konfliktniveau med andre, herunder ensomhed
Ligeledes spørges der til antallet af dage inden for den sidste måned, hvor
vedkommende har haft alvorlige konflikter med andre end egen familie. Konflikt
blev igen defineret som ”kontakt med den anden person” og som mere end blot
65
uenighed. Kategorien ”andre end familien” blev defineret som venner, kolleger og
lignende.
Hver femte (21,5 %) pårørende svarer ikke på dette spørgsmål. Som i ovenstående
kan det formodes, at denne store andel af ubesvarede er udtryk for, at spørgsmålet
opleves irrelevant, altså at der blandt de ubesvarede er en del, der ikke oplever
konflikter med andre end familien.
Gennemsnitligt oplever deltagerne kun ½ konfliktdag med andre end familien om
måneden. Således har to tredjedele (66,5 %) været ”konflikt-fri” i forhold til ”andre
end familien” den sidste måned. Omtrent hver tiende har haft mellem 1 og 5
konfliktdage, medens kun en enkelt angiver 22 konfliktdage.
Gennemsnitligt oplever de voksne med alkoholproblemer mindre end ½ konfliktdag
med andre end familien om måneden. Således har næsten tre fjerdedele været
”konflikt-fri” med ”andre end familien” den sidste måned. Omtrent hver tiende har
haft mellem 1 og 5 konfliktdage, medens kun en enkelt angiver så meget som 15
konfliktdage.
Konflikterne er som oftest med venner, kolleger og arbejdsgiver.
Tabel 5.29. Antal konfliktdage” ikke-familie” den sidste måned (procentvis fordeling)
Pårørende (N=131)
De voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
66,5
71,5
0
11,5
9
1-5
0
0
6-10
0
1,5
11-15
0
0
16-20
1
0
21-25
21,5
18
Ubesvaret
Dernæst spørges der til, hvor besværet/bekymret personen har været den sidste
måned pga. sociale problemer. ”Sociale problemer” defineres som både problemer
med ”andre end familien”, men også mere generelle sociale problemer såsom
ensomhed og manglende venner.
Mere end halvdelen af de pårørende har ikke været nævneværdigt besværet/bekymret.
Hver syvende (14 %) har været moderat besværet/bekymret, medens mere end hver
femte (18 %) har været betydeligt eller meget besværet/bekymret den sidste måned
pga. sociale problemer generelt.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er det næsten to tredjedele, der ikke har
været nævneværdigt besværet/bekymret. Hver fjerde har været moderat
66
besværet/bekymret, medens hver syvende har været betydeligt eller meget
besværet/bekymret den sidste måned pga. sociale problemer.
Tabel 5.30. Konfliktgrad ”sociale problemer” – konflikter med andre end familien,
dvs. venner, kolleger etc. samt ensomhed og lignende (procentvis fordeling)
Pårørende (N=131)
De voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
59,5
61
Ikke besværet/ubetydeligt
14
23,5
Moderat
18
14,25
Betydeligt/meget besværet
8,5
1,25
Ubesvaret
Familiens funktion og belastning
”Først nu går det op for mig,
hvor stor en belastning det er for min kone”
Familiens funktionsniveau blev bl.a. undersøgt med et standardiseret spørgeskema
(SFI). Her refereres kun til spørgsmål 35 om familiens generelle funktionsniveau
samt til den beregnede subskala for familiens overordnede sundhed.
Besvarelserne fra de pårørende angives også specifikt for partner, idet der i den
samlede pårørendegruppe indgår familier, som den drikkende ikke nødvendigvis er
en aktiv del af (f.eks. voksne børn). Samtidig er der usikkerhed om nogle af
besvarelsernes nøjagtighed. F.eks. (eks-) partnere der besvarer på grundlag af en
familieforståelse bestående af ”kompenserende mor med børn”, og hvor drikkende far
er ekskluderet, hvilket ikke nødvendigvis afspejler børnenes hverdag, hvor både far
og mor og deres indbyrdes uoverensstemmelser indgår.
Mere end hver tredje voksne med alkoholproblemer besvarer ikke familieskemaet.
Det er en relativ stor andel. Derfor angives også besvarelsen for den andel, der rent
faktisk svarer.
67
Hvorledes fungerer familien sammen
Direkte adspurgt er det hver femte med alkoholproblemer (19 %), der mener, at
familien fungerer mindre godt eller overhovedet ikke (i øvrigt nøjagtig samme andel
som i undersøgelsen på døgnområdet, (Lindgaard, 2008, 2011). Samme andel finder
vi blandt de pårørende/partner, medens det er hver fjerde blandt alle pårørende, der
ikke synes familien fungerer.
Sammenligner vi de drikkende med de pårørende ser vi det velkendte mønster fra de
øvrige besvarelser. Cirka dobbelt så mange drikkende finder, at familien fungerer
godt sammen trods alkoholproblemerne, når sammenlignet med de pårørende.
Forskellen er signifikant, men signifikansen forsvinder, når der kontrolleres for køn,
hvilket indikerer, at forskellen i højere grad kan handle om kønsforskelle end hvilken
rolle i familien man har.
Tabel 5.31. Hvorledes fungerer familien sammen - sfi 35 (procentvis fordeling)
Voksne m
Pårørende
Pårørende
Voksne m
alkoholproblemer
/alle
/partner
alkoholproblemer
/der svarer
(N=131)
(N=53)
/alle (N=77)
(N=47)
4,0
6,5
Min familie
7,5
7,5
fungerer rigtig
godt sammen
32,5
53,5
Min familie
22
24,5
fungerer rimelig
godt sammen
11,5
19
Min familie
32
36
fungerer middel
sammen
11,5
19
Min familie
18
15
fungerer ikke så
godt sammen
1,5
Min familie
2
fungerer
7,5
4
overhovedet ikke
godt sammen
88
87
61
100
Total
12
13
39
Ubesvaret
100
100
100
100
Total
68
Subskalaer: Familiens funktionsniveau inddelt i fem forskellige funktionsgrader
SFI-scoren for ”psykisk sundhed/kompetence” opdeles i fem grader, gående fra
”optimal” over ”adækvat”, ”middel” og ”borderline” til ”alvorligt dysfunktionel”, der
tilsammen beskriver individets oplevelse af familiens overordnede funktionsniveau
og sundhed. Scoren er en score, der udregnes på basis af udvalgte items i SFIskemaet, der på hver deres måde siger noget om familiens funktionsniveau.
Blandt pårørende/partner er der ingen, der vurderer deres familie som værende
optimalt eller adækvat fungerende. Halvdelen angiver en familie, der er
middelfungerende, medens hver tredje har en familie, der er på ”borderline-niveau”.
Blandt alle pårørende er der kun en enkelt, der angiver, at familien fungerer adækvat,
ingen har en optimalt fungerende familie. Fire ud af ti har en middel fungerende
familie og næsten halvdelen er ”borderline”. En enkelt besvarer om sin familie på en
måde, så denne fremstår alvorligt dysfunktionel.
Heller ikke de voksne med alkoholproblemer vurderer familien som værende
optimalt eller adækvat fungerende. Der er en del blandt de drikkende, der ikke
besvarer familieskemaet, hvorfor det giver mere mening at se på den del, der rent
faktisk svarer. Her viser det sig, at to tredjedele vurderer familien som middel
fungerende, medens det er mere end hver tredje, der har en familie, som er
borderline-fungerende, hvilket er niveauet lige før alvorligt dysfunktionel.
Tabel 5.32. Familiefunktion – overordnet sundhed (procentvis fordeling)
Voksne med
Pårørende Pårørende
Voksne med
alkoholproblemer
/alle
/partner alkoholproblemer
/der har besvaret
(N=131)
(N=53)
/alle (N=77)
(N=47)
0
0
0
0
Optimal
1
0
0
0
Adækvat
40
51
37,5
61,5
Middel
47
36
23,5
38,5
Borderline
1
0
0
Alvorligt
0
dysfunktionel
89
87
61
100
Total
11
13
39
Ubesvaret
100
100
100
100
Total
69
Rutiner og ritualer
Ritualer og rutiner er et andet billede på familiens funktion. Rutiner og ritualer
handler om faste regler, hverdagsrutiner og traditioner i familien. Faste holdepunkter,
der gør hverdagen forudsigelig og lettere at navigere i. De fastlægges med
udgangspunkt i den enkelte families værdier og handler f.eks. om ”spisetider”,
”putteritualer”, ”fødselsdage” og ”jul”. I familier med alkoholproblemer er det
imidlertid ofte alkoholproblemerne, der ”styrer” familien, mere end det er rutiner og
ritualer med udgangspunkt i nogle grundlæggende familieværdier. Det betyder, at
rutiner og ritualer bliver ”dobbelt-definerede”, bestemt af om den drikkende er ædru
eller fuld, ligesom de kan være helt fraværende i total resignation over tingenes
tilstand.
Det ses dog, også at den ikke-drikkende forælder formår at opretholde ritualer og
rutiner i familien, og derved beskytter børnene mod at opleve kaos og
uforudsigelighed.
I nærværende undersøgelse var det tre ud af fire pårørende, der i forskellig grad
oplevede, at rutiner, ritualer og traditioner blev ændret som følge af
alkoholproblemerne. Lige knap en fjerdedel oplevede det til gengæld sjældent.
Igen ser vi en ”reciprok” besvarelse mellem de drikkende og de pårørende, der oven i
købet er stærkt signifikant forskellig (p=.0001). Næsten dobbelt så mange pårørende
oplever problemer med rutiner og ritualer end voksne med alkoholproblemer gør det.
Statistiske analyser udelukker at det handler om køns- eller aldersforskelle, men
snarere må tilskrives situationen som henholdsvis pårørende og drikkende.
Tabel 5.18. Ritualer og rutiner (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Stort set aldrig
Nogle gange
Stort set altid
Ubesvaret
22
49
26
3
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
53,5
31
11,5
4
De pårørende:
- Jeg sørger for ALT!
- Vi spiser først kl. 20-23
- Julen blev aflyst, mor ville hellere drikke med kæresten
70
Aftaler
Også aflysning af aftaler som følge af alkoholproblemer opleves signifikant
forskelligt (p=.0001) for de voksne med alkoholproblemer sammenlignet med de
pårørende. Halvdelen af de drikkende mener ikke, at det sker i nævneværdig grad,
hvilket kun hver fjerede pårørende mener. Ligeledes er det hver fjerde pårørende, der
mener aftaler bliver aflyst stort set hele tiden som følge af alkohol, hvilket kun
opleves af hver tiende drikkende.
Tabel 5.19. Aftaler (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=131)
Stort set aldrig
Nogle gange
Stort set hele tiden
Ubesvaret
23
47
26
4
Voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
54,5
34
9
2,5
Familiens belastning – parforhold/familie/børn
Derudover blev der direkte spurgt til, hvordan situationen formodes at have påvirket
eventuelle børn, parforhold og familien som sådan, samt i hvilken grad, der kan
kommunikeres om det.
Belastninger i parforhold/familie
At opleve belastninger i parforholdet eller egen familie behøver ikke kun at omhandle
dem, der har en partner med alkoholproblemer. Også f.eks. voksne børn kan opleve
belastninger, ikke blot i forhold til deres opvækstfamilie, men også i deres eget
parforhold/nuværende familie.
Blandt de pårørende, der har fundet spørgsmålet relevant (har/har haft en
partner/familie) er det stort set alle, der oplever belastninger i parforhold/familie i
middel til høj grad. Stærkt signifikant (p<.001) forskellig er oplevelsen blandt de
pårørende og de voksne med alkoholproblemer. Dobbelt så mange pårørende mener
således, at deres parforhold/familie er svært belastet, medens det er dobbelt så mange
blandt de drikkende, der ikke finder belastninger i parforhold/familie.
71
Tabel 5.33. Belastninger i parforhold/familie (procentvis fordeling)
Stort set ikke, næsten ikke
I middel grad
I meget høj grad, høj grad
Ubesvaret
Pårørende
/besvaret
(N=95)
8,5
31,5
60
-
Voksne med
alkoholproblemer
/besvaret (N=65)
17
54
29
-
Familiens belastning - børn
Mange forholder sig meget direkte til alkoholproblematikken, sådan at hvis børnene
er meget små og/eller ikke har været vidne til druk eller fuldskab, så har
alkoholproblemerne ingen konsekvenser for børnene. Dette kan selvfølgelig være
rigtigt for nogle, men i langt de fleste tilfælde oplever børnene stemningen i familien,
uanset om de så reagerer eller ej, og uanset om deres reaktioner kædes sammen med
familiens problemer.
Ikke alle har børn under 18 år, det gælder især de yngste (voksne børn) og de ældste.
Resultaterne for de der har, fremgår af skemaet nedenfor.
Omtrent tre fjerdedele af de pårørende oplever, at deres børn er, ikke bare påvirket,
men rent faktisk også har problemer. Hvad disse problemer består i og kan formodes
at skyldes fremgår ikke nærmere af dette spørgsmål, men vil blive behandlet senere i
kapitel 6 om børnene. De uddybende kommentarer til besvarelsen her, handler især
om skolen og det sociale liv.
Som i de foregående besvarelser finder vi, at de voksne med alkoholproblemer
adskiller sig signifikant (p=.001). Kun omtrent hver ottende blandt de voksne med
alkoholproblemer finder, at en eller flere af deres børn er svært belastet, medens det
er oplevelsen hos næsten tre gange så mange blandt de pårørende, nemlig hos hver
tredje.
Tabel 5.34. Børns problemer (procentvis fordeling)
Pårørende m/børn
(N=84)
Stort set ikke, næsten ikke
I middel grad
I meget høj grad, høj grad
25,5
41,5
33
De voksne med
alkoholproblemer
(N=58)
45
43
12
72
- den yngste af tre er ret hårdt ramt, bl.a. problemer i skolen
- især den yngste, har ingen venner med hjem
- De har ingen venner på besøg, begyndte da de var 8 år
Kommunikation – partner
Et vigtigt redskab i arbejdet med alkoholproblemerne og konsekvenserne heraf, er at
kunne tale om det, med den drikkende, med børn, med partner og/eller andre
støttende personer i det nære netværk.
Kommunikation med partner, hvad enten dette er den drikkende part eller den
”støttende part” er svært for ikke at sige næsten umuligt for hver fjerde af alle
pårørende. Blandt de pårørende, hvor partner er den drikkende part, er det hver tredje,
der angiver ikke at kunne tale med partner om alkohol eller andre problemområder.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er det hver syvende, der finder det stort set
umuligt at tale med partner om det, halvt så mange som blandt de pårørende.
Omvendt er der dobbelt så mange blandt de drikkende, der finder nemt at tale med
partner, end der er blandt pårørende/partnere.
Tabel 5.35. Kommunikation ift. partner (procentvis fordeling)
Pårørende
Pårørende
(N=131)
/partner er
den
drikkende
(N=72)
28,5
36
Stort set ikke, næsten ikke
45
54
I middel grad
14,5
10
I meget høj grad, høj grad
12
Ubesvaret
De voksne med
alkoholproblemer
(N=77)
14,5
53,5
18
14
I den kvalitative uddybning er der rigtig mange, der skriver om manglende
kommunikation i familie og parforhold, at det er svært at tale sammen, også om
børnene, at der er for lidt tid sammen som familie, og at der mangler tillid, ærlighed
og tryghed i relationen. Og ikke mindst, at der ofte er børn i klemme:
- Vores familie kender ikke hinanden, ingen snak om følelser
- Svært at tale sammen om ting vedr. os og børnene, f.eks. at arrangere ferie
- Vi gør for lidt sammen
- Når følelserne bliver for svære, lukker han mig ude
- Jeg er bange for at snakke om det (med datter, red), bange for at miste mine
børnebørn
73
Kommunikation – børn
Kun 7 ud af 100 blandt de voksne med alkoholproblemer kan i udbredt grad tale med
sine børn om problemer, herunder også alkoholproblemerne. Tre gange så mange,
nemlig hver femte, blandt de pårørende taler ofte med deres børn. Ligeledes er det
halvdelen blandt de drikkende, der ikke taler med børnene om problemer, medens det
kun er hver tredje blandt de pårørende. Kontrolleret for alder og køn består den
signifikante forskel de to grupper imellem. Af de uddybende besvarelser fremgår det,
at man undlader at tale med børnene for at ville beskytte dem, eller fordi man ikke
regner med, at de ved eller mærker noget.
Tabel 5.36. Kommunikation med børn (procentvis fordeling)
Pårørende
m/børn (N=84)
Stort set ikke, næsten ikke
I middel grad
I meget høj grad, høj grad
34,5
45
20,5
Voksne med
alkoholproblemer
m/børn (N=58)
51
42
7
Følelser og reaktioner over for den voksne med alkoholproblemer
De pårørendes følelser og reaktioner over for den, der har alkoholproblemer er i
udpræget grad ambivalente. I det hele taget bevæger de pårørende sig i hele det
tilgængelige følelsesregister, når de skal beskrive deres følelser, gående fra intenst
had til dyb kærlighed. For nogle optræder de ambivalente følelser samtidigt, for andre
er de knyttet til henholdsvis ædru og aktive perioder.
Vrede er en af de mest fremtrædende følelser, sikkert også som et forsvar mod alle de
svære følelser af sorg, svigt, magtesløshed, angst og bekymring.
Nedenstående udsagn er kun et lille udpluk af de mange udsagn, opdelt i temaer.
Således havde stort set alle pårørende besvaret dette spørgsmål.
Ambivalens:
- Ambivalent, elsker ham over alt på jorden, men kan ikke holde ham ud
- Blandet: kærlighed og had
- Elskede min far, men også meget vrede mod ham
- Jeg var fars pige, og glad for ham, men hadede hans druk
- Elsker ham, men frustreret og arrig
74
-
Elsker ham, men også sur, gal, skuffet, opgivende
Følelser for ham når han er ædru, to forskellige personer
Had, når hun har drukket, og irritation
Kærlighed, ømhed, medlidenhed, vrede, had, afmagt
Bekymring, men også manglende respekt og ligegyldighed
Sorg, vrede, skuffelse, afmagt, savn, fremmedgørelse, irritation, men også
angst, omsorg og bekymring
- Medlidenhed, afsky og afmagt
- Kærlighed og magtesløshed
Mange fortæller om den frustration og magtesløshed, de oplever i forhold til den
drikkende. At de ikke kan stoppe misbruget, at de ikke kan hjælpe, men bare se til, at
den drikkende går til, men også at de føler sig uden indflydelse på noget, der influerer
så meget på deres eget liv.
- Frustration, vrede, ked af det
- Frustration, vrede, skuffelse, medlidenhed, mistillid, gråd
- Frustreret, såret, vred, ked af det men også bekymret
- Had, frustration, vrede, skuffelse, svigt, gråd, fortvivlelse
- Håbløshed, magtesløshed
- Afmagt
- Resignation
- Magtesløshed, ikke at kunne påvirke og slå til
- Bliver passiv
Nogle giver udtryk for følelser, der forsvandt:
- Gik fra at elske til at blive ligeglad
- Elskede ham, men nu er han min eks-mand
- Ingen følelser, har kun kontakt pga fælles datter
- Kærligheden forsvandt, blev mere mor end ægtefælle
- Ønsker aldrig havde mødt ham, men han er far til mine børn
Og om at føle foragt og tage afstand:
- Han er ynkelig
- Jeg føler lede
- Flovhed
- Afsky
- Han var primitiv, simpel, dum, uintelligent
- Manglende respekt
- Afstandtagen
- Ubehag i hans nærhed, holder ham fra mig
- Skyndte mig i seng, før han kom hjem
75
Mange giver udtryk for oplevelser med destruktiv og grænseoverskridende adfærd:
- Følelsen af, at blive suget for energi
- Føler mig brugt, har hele mit liv fra jeg var 13 år troet jeg kunne gøre en
positiv forskel, men jeg betaler prisen!
- Min familie bliver en brik i det store puslespil
- Lader mig manipulere
- Min mor er også manipulerende, al energi er på hvordan hun har det
- Mors følelsesliv dominerer mit liv
- Min søn lægger ansvaret for sit liv i mine hænder, økonomi, etc.
- Psykiske og fysiske overgreb
- Synes far og stedfar har ødelagt mit liv
- Såret over at han drak selvom jeg havde fortalt om mine følelser
- Ked af det, vred og skuffet over at han har valgt sig selv, ikke vil i behandling
og dermed prioriterer sig selv højere end mig og barnebarn
- Egoist, at han ikke gør noget ved de problemer han har, kan ikke forstå han
ikke kan se, han ødelægger sin familie
- Føler mig svigtet, vred over at han valgte alkohol som problemløser
- Vrede over løgne, drikken i smug
- Svigtet og ulykkelig over ikke at blive respekteret
Og om at opleve mistillid som følge af de mange svigt, løgne og bedrag:
- Han har bedraget mig og jeg har mistet tilliden
- Løgne = mistet tilliden
- Mistænksom
- Kontrollerende
- Mistillid
- Manglende tillid
Mange udtrykker angst og bekymringer:
- Angst for fremtiden
- Anspændthed, ondt i maven og brystet
- Bekymret for far/søns fremtid
- Bekymret for mine børn
- Bekymret for mine børnebørn
- Bange for at personen døde i søvne eller på job
- Urolig
- Mange tanker
- Irriteret over at det fortsat fylder så meget (selvom fraskilt)
Nogle angst for svigt og sårede følelser:
- Lukker ham ude, bange for at blive såret
76
- Bange for at blive svigtet og føle sig usikker
Og angst for voldelige overgreb:
- Bange for vredesudbrud, derfor ”pleaser” jeg ham
- Bekymring for hans reaktioner, ikke altid gennemskuelige
- Utryg, ved aldrig hvordan dagen/week-enden ender
- Ved black-out bliver han voldelig
- Hvis han ikke kan forsvare sig verbalt og føler sig trængt op i en krog bliver
han voldelig
Og det går begge veje:
- Er blevet presset ud i at råbe af hende, noget jeg ellers aldrig gør
- Mere sur på min far, råben overfor hinanden, vi skændes ofte
- Skændes med hende for at få hende til at stoppe
Men heldigvis er der også – på trods af alt - kærlighed og omsorg:
- Meget tæt knyttet til min bror, føler meget med ham, vil rigtig gerne hjælpe og
støtte, vil gå rigtig langt for ham
- Medlidenhed
- Omsorg
- Kærlighed
- Ømhed
- Medlidenhed
Følelser og reaktioner over for partner
De voksne med alkoholproblemer blev ligeledes bedt om at beskrive deres følelser
overfor deres partner. Det gør to tredjedele, og et udvalg af besvarelserne gengives
nedenfor:
Mange har store følelser i spil:
- Fra næsten intet til meget stærke følelser, afhængig af partner
- Kærlighed, irritation og vrede
- Irritation, vrede
- Distancerende, aggressiv
- Sur og trist, hurtigt oppe i det røde felt
- Meget følsom og på mærkerne
77
Nogle føler sig bestemt ikke mødt og forstået:
- Manglende forståelse for problemets omfang, ”så slemt er det vel ikke”
- Vrede og irritation, mangel på forståelse
- Alkoholproblemerne startede da vi fik børn, intet samliv, jeg dulmede smerten
- Vi var meget forskellige, de sidste fem år ville jeg ud af forholdet
Nogle var til gengæld lidt for ”ens” og således ikke alene om
alkoholproblemer/misbrug:
- Vi var begge misbrugere
- Mit misbrug startede sammen med voldelig eksmand, min nuværende mand er
også misbruger
En del udtrykker deres dårlige samvittighed og flovhed:
- Dårlig samvittighed, kunne ikke være det bekendt i et godt parforhold
- Skyld, dårligt selvværd
- Flovhed
- Meget flov og ked af det
- Slår ikke til, anger
Og flere udtrykker stor kærlighed og taknemmelighed:
- Først nu går det op for mig, hvor stor en belastning det er for min kone
- Jeg elsker min kæreste og er glad for hun engagerer sig i problemet
- Elsker min kone meget højt
- Min partner betyder alt
Hvem er mest belastet: De pårørende – de voksne med
alkoholproblemer
Der er faktisk ganske mange signifikante forskelle mellem de pårørende og de voksne
med alkoholproblemer. Kontrolleret for køn og alder består følgende forskelle:
De voksne pårørende er mest belastede på følgende parametre:
-
Alkoholbelastningsgrad ***
Familiekonfliktgrad***
sfi 3 – manglende beslutningsdemokrati i familien *
sfi 14 – skændes meget og løser ikke problemer *
sfi 30 – trist stemning i familien **
78
-
sfi 31 – mange skænderier i familien **
SFI – familie-konflikt *
SFI – familie-samhørighed *
Parforhold***
Overansvarlig ***
Forstyrrede rutiner ***
Brudte aftaler ***
Smerter ***
De voksne med alkoholproblemer er mest belastede på følgende parametre:
- Skyldfølelse ***
- Depression **
- Selvmordstrusler*
Samlet fremstår de pårørende altså mest belastede i forhold til mængden af belastede
områder. Det er især i forhold til belastninger i familie (konflikter og samhørighed)
og parforhold. Derudover er de pårørende også stærkt signifikant mere belastede af
alkoholproblemerne ligesom de er stærkt signifikant mere smerteplagede end de
voksne med alkoholproblemer.
De voksne med alkoholproblemer derimod fremstår mere belastede i forhold til
skyldfølelse, depression og selvmordstrusler, hvilket til gengæld er tunge parametre,
ikke mindst i forhold til den individuelle trivsel.
Hvem er mest belastet: De forskellige pårørendegrupper
Ser vi på de forskellige pårørendegrupper, finder vi, at det er de voksne børn, der er
mest belastede på stort set alle områder, om end kun signifikant3 på de nedenstående.
Symptomer på psykisk belastning
- BSI sensitivitet **
- BSI fjendtlighed*
- BSI fobi*
- BSI paranoia***
3
Med følgende signifikansniveauer: * p< 0,05 ** p< 0,005 ***p<0,0005
79
- BSI psykoticisme**
- BSI gsi*
- Selvværd***
- Selvmordstanker*
- Spiseforstyrrelser*
- Selvskadende adfærd*
- Sfi 35 - Familiens overordnede sundhed/funktionsniveau*
- SFI - Familie-samhørighed*
Kun i forhold til ansvar og opgavefordeling, samt parforhold og børn er partner mest
belastet, hvilket formodentlig beror på det forhold, at de voksne børn i mindre grad
har partner og børn.
Kontrolleret for alder forsvinder signifikansen på de fleste områder vedrørende den
psykiske funktion. Dog er de voksne børn stadig markant mere belastet, om end kun
signifikant i forhold til selvværd og familiens psykiske sundhed/funktion.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at de voksne børn, qua deres alder, er en meget
belastet gruppe blandt de pårørende.
Forældregruppen er den mindst belastede pårørendegruppe, hvilket svarer til
resultaterne fra døgnundersøgelsen (Lindgaard, 2009, 2011).
Sammenfatning
Samlet viser det sig, at såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer er
belastet på stort set samtlige de undersøgte faktorer ved behandlingens start, og at
omtrent en tredjedel af de pårørende er svært belastede.
Mellem en tredjedel og halvdelen af de pårørende og de voksne med
alkoholproblemer har således ganske alvorlige psykiske problemer samt omfattende
behov for professionel hjælp.
Grund-belastning
Alkoholproblemerne opleves af langt de fleste pårørende, som meget belastende,
hvilket er tilfældet for halvdelen af de voksne med alkoholproblemer.
80
Eget misbrug har hver femte pårørende haft, nogle faktisk stadig på
undersøgelsestidspunktet. Knap hver tiende pårørende har eller har haft problemer
med alkohol og for fem ud af hundrede drejer det sig om et hashmisbrug. Derudover
drejer det sig om piller (sove-nervemedicin) og ”stofmisbrug” (herunder også de
såkaldte ”fest-stoffer”).
Blandt de voksne med alkoholproblemer er det hver fjerde, der angiver, at de
udover alkoholproblemerne også har misbrug af anden karakter. Næsten hver tiende
har eller har haft problemer med piller (nerve-sovemedicin), hver ottende har eller har
haft hashmisbrug, ligesom det også er næsten hver tiende, der har haft et
”stofmisbrug”.
Blandt de pårørende, der angiver en eller anden form for misbrug, er det hver
femte, der har fået behandling for det, medens det blandt de voksne med
alkoholproblemer er knap hver tiende, der har fået specifik hjælp til ”andet misbrug”
udover alkohol.
En del blandt såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer, har været
udsat for overgreb af forskellig art. Voldelige overgreb angiver hver sjette i begge
grupper, medens seksuelle overgreb angives af hver tiende. Psykiske overgreb er
derimod næsten dobbelt så udbredt blandt de pårørende som blandt de drikkende, idet
det er hver tredje pårørende, der har været udsat for psykiske overgreb, medens det er
hver sjette blandt voksne med alkoholproblemer. Overgrebene kommer som oftest fra
partner, eks-partner eller forældre/stedforældre og kan bestå i verbale ”tæsk”, grove
nedvurderinger, pludselige aggressive udfald, telefon-chikane, isolation og lign.
Lidt mere end halvdelen blandt såvel pårørende som voksne med alkoholproblemer
oplever økonomiske problemer i en eller anden grad. Lidt flere pårørende, nemlig
hver fjerde, oplever det i meget høj grad, medens det er tilfældet for hver femte
blandt de voksne med alkoholproblemer. Dertil kommer dem, der ikke som sådan
mangler pengene, men som på den anden side godt kan se, de kunne bruges til noget
andet og mere konstruktivt end alkohol.
Overraskende mange har fået en eller anden form for professionel hjælp til
psykiske/følelsesmæssige problemer. Det kan være fra alkoholbehandlingen,
psykolog/psykiater, selvhjælpsgruppe, medicin m.v. Ligeledes er den professionelle
hjælp omtrent lige udbredt blandt de voksne med alkoholproblemer (75 %) og blandt
de pårørende (69 %), om end de pårørende i mindre grad har fået hjælp fra
alkoholbehandlingen. Tallene vidner om de omfattende psykiske/følelsesmæssige
problemer, der ofte opstår i kølvandet på alkoholproblemer blandt såvel de voksne
med alkoholproblemer som de pårørende. Hjælp specifikt fra psykolog eller psykiater
har halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer fået.
Ligeledes halvdelen af de voksne med alkoholproblemer har fået hjælp fra et
alkoholbehandlingssted, medens det kun er tilfældet for hver femte pårørende.
Næsten halvdelen af de voksne med alkoholproblemer og hver syvende pårørende har
fået lægeordineret medicin for psykiske/følelsesmæssige problemer.
81
Ser vi på behandling i et livsperspektiv (og altså undtaget det aktuelle
behandlingsforløb) er det kun hver sjette med alkoholproblemer og hver syttende
pårørende, der har fået hjælp fra et alkoholbehandlingssted.
Hjælp specifikt til par eller familiemæssige problemer har cirka hver fjerde blandt
såvel pårørende som voksne med alkoholproblemer fået.
Resultaterne vidner om omfattende psykiske/følelsesmæssige og familieorienterede
problemer i kølvandet på alkoholproblemerne blandt såvel de voksne med
alkoholproblemerne som de pårørende.
Psykisk/fysisk funktion og belastning
Mest udbredt er depression, angst og koncentrationsproblemer, der opleves af cirka
halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer, om end
depression ”kun” angives af hver tredje pårørende. Kontroltab, defineret ved
ukontrollerede vredesudbrud, er ligeledes hyppigt forekommende, idet det opleves af
henholdsvis hver tredje pårørende og hver fjerde drikkende.
Selvmordsadfærd, der ikke sjældent følger i kølvandet på depression, defineres ved
henholdsvis selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmordsforsøg. Selvmordstanker
er temmelig udbredt og forekommer lidt overraskende næsten lige hyppigt i de to
grupper, således at det angives af hver femte med alkoholproblemer og hver sjette
pårørende. At true med selvmord har 13 ud af 100 med alkoholproblemer gjort,
medens det er sket for 5 ud af 100 pårørende. Deciderede selvmordsforsøg er næsten
dobbelt så udbredt blandt de voksne med alkoholproblemer, hvor det er næsten hver
tiende, der har forsøgt at tage sit eget liv. Det har til gengæld også fem ud af
hundrede blandt de pårørende.
Spiseforstyrrelser har hver tiende pårørende haft, medens det er seks ud af
hundrede blandt de voksne med alkoholproblemer, der angiver dette.
Selvskadende adfærd (f.eks. at skære i sig selv) er lige udbredt i de to grupper,
nemlig fem ud af hundrede.
Derudover ses ”andre problemer”, der uddybes som søvnproblemer, træthed,
modløshed, grådlabilitet, svimmelhed, hjertebanken, lavt selvværd og/eller stress,
hvilket angives af hver femte pårørende og hver syvende med alkoholproblemer.
Eftersom kategorien ”andre problemer” er en åben kategori og ikke på forhånd er
defineret råder der en vis tilfældighed i forhold til, hvad deltagerne har valgt at angive
af symptomer her.
Smerter oplevet i væsentlig grad er overraskende udbredt. Især blandt de
pårørende, hvor det er to tredjedele, der oplever dette, medens det er hver tredje,
blandt de drikkende, der døjer med smerter. Det drejer sig især om hovedpine,
mavesmerter og forskellige former for muskelspændinger.
Målt med standardiseret materiale (BSI) finder vi ligeledes, at såvel de pårørende
som de voksne med alkoholproblemer udviser alvorlige tegn på psykisk belastning,
også stærkt signifikant mere end ”det normale”.
82
Omtrent halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med alkoholproblemer har
et lavt selvværd. Det vil sige, at de er utilfredse med sig selv, føler sig uduelige,
nyttesløse og mislykkede, ligesom de føler et mindreværd i forhold til andre
mennesker. Sammenlignet med en dansk, ikke-klinisk referencepopulation er
selvværdet signifikant lavere blandt såvel de pårørende som de voksne med
alkoholproblemer.
Relationel funktion og belastning
Også i forhold til relationel funktion og belastning er såvel de pårørende som de
voksne med alkoholproblemer belastede.
De pårørendes relationelle funktionsniveau blev undersøgt i forhold til ansvar for
andre, egenomsorg, evnen til at mærke og udtrykke behov og følelser, skyldfølelser,
kontroladfærd og grad af bekymring.
- Her viste det sig, at hver tredje af de pårørende og hver femte af de voksne med
alkoholproblemer stort set ikke er i stand til at mærke egne behov og følelser,
ligesom hver femte af alle deltagerne har svært ved at udtrykke følelser på
adækvat måde.
- Hver tredje pårørende og halvt så mange blandt de voksne med
alkoholproblemer kan ikke drage omsorg for sig selv.
- Næsten alle pårørende handler overansvarligt, det vil sige påtager sig opgaver
og ansvar som egentlig er andres. Næsten halvdelen gør det ofte, hvilket er tre
gange flere end blandt de voksne med alkoholproblemer.
- Ligeledes er det næsten alle pårørende, der oplever, at den voksne med
alkoholproblemer kræver og får meget opmærksomhed. Hver tredje gør det
stort set hele tiden. Otte ud af ti forsøger at kontrollere den med
alkoholproblemer. Igen er det en tredjedel, der gør det næsten hele tiden. Stort
set alle er i en eller anden grad bekymret for den drikkende, syv ud af ti er det
rigtig meget.
- Hver tredje pårørende mener, at alkoholproblemerne er helt eller delvist deres
skyld, medens stor set alle voksne med alkoholproblemer føler skyld i forhold
til alkoholproblemerne.
Konfliktniveau
Halvdelen af de voksne pårørende har haft alvorlige konflikter med deres nærmeste
familie, tre ud af fire har følt sig belastet af familiekonflikter, heraf langt de fleste
svært belastet. Dertil kommer konflikter med andre end familien og mere generelle
sociale problemer såsom ensomhed og manglende venner. Dette angiver en tredjedel
af de pårørende, ligesom hver femte er betydeligt eller meget besværet/bekymret som
følge heraf.
83
Familiens funktion og belastning
Derudover blev der spurgt til familiens funktion og belastning, herunder brud på
aftaler og forstyrrelser i familiens rutiner og ritualer samt kommunikation i familien.
Den familieorienterede belastning er tydelig og alvorlig. Hver fjerde pårørende og
hver femte med alkoholproblemer mener direkte adspurgt, at familien fungerer
mindre godt eller overhovedet ikke. Inddelt i fem funktionsniveauer er ingen familier
optimalt fungerende (niveau 1) og næsten halvdelen har et ”borderline”
funktionsniveau (niveau 4), hvilket er niveauet lige før ”alvorligt dysfunktionel”, som
er det absolut dårligste niveau (niveau 5).
Tre ud af fire pårørende oplever i forskellig grad, at rutiner, ritualer og traditioner
bliver ændret som følge af alkoholproblemerne. Det drejede sig især om jul og
fødselsdage. En fjerdedel oplever det stort set altid. Kun halvt så mange blandt de
voksne med alkoholproblemer oplever problemer med rutiner og ritualer.
Samme billede viser sig i forhold til at overholde aftaler. Her er det ligeledes tre
fjerdedele, der oplever dette, og en fjerdedel, der stort set hele tiden oplever, at aftaler
må aflyses, ofte i sidste øjeblik. Også her opleves problemet signifikant mindre
blandt de voksne med alkoholproblemer.
Blandt alle pårørende er det to tredjedele, der oplever belastninger i
parforhold/familieliv, medens det blandt, dem der har en partner er stort set alle, der
oplever belastninger i parforholdet i middel til høj grad. Her skal huskes på, at ikke
alle er partner til/bor sammen med den drikkende (f.eks. voksne børn, forældre), og
alligevel har det konsekvenser for deres nuværende parforhold/familieliv. Halvt så
stort er problemet ifølge de voksne med alkoholproblemer.
Blandt de pårørende med børn under 18 år er det omtrent tre fjerdedele, der
oplever, at deres børn er, ikke bare påvirket af alkoholproblemerne, men rent faktisk
også har problemer. Næsten en tredjedel i udbredt grad. Igen opleves problemet
mindre udbredt blandt de voksne med alkoholproblemer, hvor det er tre gange færre,
der oplever problemer hos børnene i alvorlig grad.
Mulighederne for at bearbejde problemer i åben kommunikation med partner (hvad
enten denne er den drikkende eller ej), herunder at tale om alkoholproblemet og
problemer knyttet dertil, er stort set umuligt for hver tredje af de pårørende. Det er
igen kun halvt så udbredt blandt de voksne med alkoholproblemer, hvor det opleves
af hver syvende.
Halvdelen af de voksne med alkoholproblemer og hver tredje blandt de pårørende
kan ikke tale med deres børn om alkohol eller andre problemer.
Et åbent spørgsmål om de pårørendes følelser og reaktioner over for den drikkende
viser en udpræget ambivalens. For nogle optræder de ambivalente følelser samtidig,
medens det for andre i højere grad handler om, hvorvidt den voksne med
alkoholproblemer er aktivt drikkende eller ædru. I det hele taget bevæger de
pårørende sig i hele det tilgængelige følelsesregister, når de skal beskrive deres
84
følelser, gående fra intens had til dyb kærlighed, ligesom følelserne på mange måder
intensiveres, såvel de gode som de dårlige.
Vrede er en af de mest fremtrædende følelser, formodentlig også som et forsvar mod
alle de svære følelser af sorg, svigt, magtesløshed, angst og bekymring. Men
heldigvis fylder kærligheden også en del.
Også de voksne med alkoholproblemer udtrykker store følelser overfor deres partner
gående fra dyb kærlighed til vrede og aggressivitet. Nogle udtrykker dårlig
samvittighed og flovhed, medens en del ikke føler sig mødt og forstået.
Samlet fremstår de pårørende mest belastede i forhold til mængden af belastede
områder. Det er især i forhold til familie (konflikter og samhørighed) og parforhold.
Derudover er de pårørende også stærkt signifikant mere belastede af
alkoholproblemerne ligesom de er stærkt signifikant mere smerteplagede end de
voksne med alkoholproblemer.
De voksne med alkoholproblemer derimod fremstår mere belastede i forhold til de
mere ”tunge” områder som skyldfølelse, depression og selvmordsadfærd.
Ser vi på de forskellige pårørendegrupper, finder vi, at det er de voksne børn, der er
mest belastede.
85
6. Børnene
”Det er ikke sjovt at være barn i en knust familie – det er ikke sjovt
at ha’ et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt – og
til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge
sammen på en god måde – for du har ingen håb tilbage …..”
Børnenes situation blev undersøgt med udgangspunkt dels i børnenes egne
oplevelser/besvarelser, og dels i forældrenes oplevelser/besvarelser på vegne af
børnene. Dette er netop et af de områder, som gør undersøgelsen unik. Derudover
udmærker og adskiller undersøgelsen sig fra tidligere undersøgelser ved antallet af
deltagere, ved omfanget af undersøgelsesområder, og ved at kunne sammenlignes
med danske og nordiske referencedata (på SDQ-data). Endelig er viden om børn i
familier med alkoholproblemer i forbindelse med behandling stærkt begrænset, idet
international forskning yderst sjældent inddrager børnenes trivsel som et outcome
mål.
Desværre ses, som i den øvrige del af undersøgelsen, et stort fald i
spørgeskemabesvarelsen ved behandlingsafslutning. Dette medfører, at vi kun kan
lave meget forsigtige statistiske analyser på børnenes udvikling i forbindelse med
behandlingen, og kun i forhold til DSM-IV risikoen, idet denne bygger på et
gennemsnit af samtlige data (og dermed får mere volumen).
Tabel 6.1. Skema-besvarelser
Antal skemaer beh.start
Antal skemaer beh.slut
Pårørende Den voksne med
Børn
(partner alkoholproblemer selvrapport
m. børn)
89 (42)
60
28
25 (9)
12
5
I alt
177
42
Der er signifikant kønsforskel på pårørende forældre og forældre med
alkoholproblemer. Således besvares SDQ-data fra forældre med alkoholproblemer
overvejende (73 %) af børnenes fædre/stedfædre, medens data fra de pårørende
forældre næsten udelukkende (92,5 %) besvares af børnenes mødre/stedmødre.
86
Den gennemsnitlige alder på de deltagende børn er 11 år. Der er en nogenlunde
ligelig fordeling af drenge og piger. Der er flest data fra børnenes mor.
Tabel 6.2. Grunddata børn – før/efter behandling (N=177/42):
Alder (gennemsnit):
Aldersfordeling:
4-6 år (børnehave)
7-12 år (1-5 klasse)
13-17 år (6.klasse - )
PI+AI+BI PII+AII+BII– før beh
efter beh
(N=177)
(N=42)
11 år
11 år
15,5 %
42 %
42,5 %
14 %
36 %
50 %
Køn:
Piger
Drenge
51 %
49 %
56 %
44 %
Relation:
Mor
Far
”Pap-mor”
”Pap-far”
”Andet”
64
29,5
2,5
2,0
2,0
68
29
3
0
0
I det følgende præsenteres resultater på de børn, hvor det er en forælder, der har
alkoholproblemer, henholdsvis baseret på besvarelser fra den ikke-drikkende og den
drikkende forælder. Der har imidlertid vist sig at være forskelle i deres oplevelser af
børnene. For at imødekomme dette er der så vidt muligt data fra:
- Gennemsnit af de to forældres besvarelser
- Den pårørende, der er partner til den voksne med alkoholproblemer (altså ikke
pårørende, der er ”voksne børn”, søskende og lign.). Det kan være både
nuværende og tidligere partner.
- Den voksne med alkoholproblemer
Hvad denne divergerende opfattelse handler om, kan vi ikke med sikkerhed vide.
Måske handler det om kønsforskelle, idet der er signifikant flere fædre i gruppen af
drikkende forældre. Måske om en begrænset perceptuel formåen hos den drikkende
som følge af alkoholproblemernes påvirkning af hjernen. Og endelig kan det handle
om skyld og ansvar, at den drikkende forælder måske kan føle skyld, hvis børnene
87
mistrives. Dette forekommer imidlertid også hos den ikke-drikkende forælder, hvor
mange i de kvalitative besvarelser angiver, at deres børn ikke oplever problemerne
ved alkohol, fordi den ikke-drikkende forælder ser det som sit ansvar at beskytte
børnene.
Hvilke forældre, der har den mest sandfærdige udgave af børnenes virkelighed er
svær at afgøre. Der vil imidlertid især blive lagt vagt på den forælder, der er partner
til den voksne med alkoholproblemer. Dette med udgangspunkt i neuropsykologisk
viden om hjernens negative påvirkning ved alkoholproblemer (herunder reduceret
empati og indlevelse) samt antagelser om mulige forsvarsstrategier på baggrund af
skyld og skam hos den drikkende.
Forældrenes besvarelser – børnenes styrker og svagheder
Det er ikke overraskende, at en del af børnene er belastede. Men omfanget og graden
af belastning er overraskende i forhold til de eksisterende antagelser. Det viser sig
nemlig, at op mod to tredjedele af børnene på forskellige områder og i forskellig grad
mistrives. Det er børn, som kan være rastløse, ukoncentrerede, impulsive og med
raserianfald. De kan være bekymrede, triste og grådlabile og med psykosomatiske
symptomer såsom hoved- og mavepine. Og det er børn, der er utrygge og selvusikre,
og som bliver drillet af andre børn.
Tabel 6.3a. viser besvarelsen fra den forælder, hvor det er partner, der har
alkoholproblemer, medens tabel 6.3b. viser den gennemsnitlige besvarelse fra
forældre med alkoholproblemer og forældre, hvor det er partner, der har
alkoholproblemer.
Emotionelle problemer
Emotionelle problemer er temmelig udbredt. Tre fjerdedele af børnene (78 %) går
faktisk rundt og er bekymrede. Halvdelen af børnene er kede af det og har let til gråd,
ligesom halvdelen er utrygge i nye situationer og i det hele taget usikre på sig selv.
Ligeledes er det halvdelen af børnene, der i forskellig grad udviser psykosomatiske
symptomer defineret ved hoved- og/eller mavepine samt kvalme. Fire ud af ti bliver
forholdsvist nemt forskrækkede og er bange for mange ting.
88
Hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser
Halvdelen af børnene (55 %) beskrives som helt eller delvist impulsive, defineret ved
at de handler før de tænker. Halvdelen af børnene er i forskellig grad ukoncentrerede,
om end de fleste af børnene (69 %) forsøger at gøre ting færdige. Halvdelen af
børnene (46,5 %) er i forskellig grad rastløse og hyperaktive, ligesom de lider af
fysisk uro.
Adfærdsproblemer
Raserianfald får lidt over halvdelen (57 %) af børnene. Hver fjerde (24 %) kan finde
på at lyve eller snyde. En mindre andel (7 %) kan finde på at stjæle fra hjemmet,
skolen eller andre steder.
Venlig og hjælpsom adfærd
Alle børn udviser i mere eller mindre grad hensynsfuld og betænksom adfærd, dog
gælder det kun delvist (21,5 %) for en femtedel af børnene. Samme andel kan ikke
finde på af sig selv at hjælpe til.
Til gengæld er det næsten alle børn, der kan finde ud af at hjælpe, når det virkelig
gælder, hvis f.eks. nogen slår sig eller er kede af det. Igen ser vi en mindre andel af
børnene (5 %), der ikke kan finde på at hjælpe, hvis nogen har brug for det og heller
ikke vil dele med andre børn, en femtedel kan det kun delvist.
Sociale vanskeligheder
Meget få børn (7 %) kommer ofte i slåskamp og/eller mobber andre børn, medens
næsten hver tredje (29 %) selv bliver mobbet/drillet af andre børn.
Fire ud af ti børn betegnes som ”enspændere”, der hellere vil lege alene end sammen
med andre, ligesom næsten halvdelen (43 %) kommer bedre ud af det med voksne
end med andre børn.
Heldigvis er det stort set alle, der ifølge forældrene har mindst én god ven, som
generelt er vellidt af andre børn og som overvejende er gode mod mindre børn.
89
Tabel 6.3a. Barnets styrker og svagheder – pårørende/partner (N=42, procentvis
fordeling)
Hensynsfuld og betænksom
Rastløs, overaktiv
Psykosomatik (hoved-, mavepine)
Generøs, deler gerne
Raserianfald
Enspænder, leger alene
Gør for det meste, hvad der bliver
sagt
Virker ofte bekymret
Prøver at hjælpe, hvis nogen har brug
for det
Fysisk uro
Har mindst én god ven
Kommer ofte i slagsmål eller mobber
Er ofte ked af det, trist, let til gråd
Generelt vellidt af andre børn
Nem at distrahere, ukoncentreret
Utryg i nye situationer, usikker på sig
selv
God mod mindre børn
Lyver eller snyder
Bliver mobbet/drillet af andre børn
Hjælpsom af sig selv
Tænker for handler
Kan ikke kende forskel på dit og mit
Kan bedre sammen med voksne, end
børn
Bange for mange ting, nem at
skræmme
Gør ting færdige, koncentration
Passer
ikke
0
53,5
50
5
43
59,5
2,5
Passer
delvist
21,5
22
21,5
21,5
33
24
43
Passer
godt
78,5
24,5
28,5
73,5
24
16,5
54,5
22
5
34
21,5
44
73,5
55
7
93
43
0
45
45
26
14,5
4,5
28,5
14,5
26,5
33,5
19
78,5
2,5
28,5
85,5
28,5
21,5
2,5
76
71
21,5
14,5
93
57
17
21,5
24
40,5
40,5
7
33,5
80,5
2,5
5
38
45
0
9,5
59,5
31
9,5
31
38
31
90
Tabel 6.3b. Barnets styrker og svagheder – begge forældre (N=106, procentvis
fordeling)
Hensynsfuld og betænksom
Rastløs, overaktiv
Psykosomatik (hoved-, mavepine)
Generøs, deler gerne
Raserianfald
Enspænder, leger alene
Gør for det meste, hvad der bliver
sagt
Virker ofte bekymret
Prøver at hjælpe, hvis nogen har brug
for det
Fysisk uro
Har mindst én god ven
Kommer ofte i slagsmål eller mobber
Er ofte ked af det, trist, let til gråd
Generelt vellidt af andre børn
Nem at distrahere, ukoncentreret
Utryg i nye situationer, usikker på sig
selv
God mod mindre børn
Lyver eller snyder
Bliver mobbet/drillet af andre børn
Hjælpsom af sig selv
Tænker for handler
Kan ikke kende forskel på dit og mit
Kan bedre sammen med voksne, end
børn
Bange for mange ting, nem at
skræmme
Gør ting færdige, koncentration
Passer
ikke
2,0
58
56
7,5
47,5
61
5
Passer
delvist
28,5
24
26
30,5
31,5
23
48,5
Passer
godt
69,5
18
18
62
21
16
46,5
33
5
35
27,5
32
67,5
70,5
5
90,5
52,5
2
49,5
54,5
17
14
6,5
28,5
15,5
28,5
28,5
12,5
81
3
19
82,5
22
17
1
78
74
18
11,5
93,5
67,5
20
17
21
37
52,5
5,5
23
79
5
5
45
36
1
9,5
65,5
25
9,5
20
47,5
32,5
91
Forældrenes besvarelser – barnets belastning
Efter den indledende del af SDQ-skemaet følger en række mere overordnede
spørgsmål med mere nuancerede besvarelsesmuligheder, der alle har til formål at
afdække i hvilken grad barnet er belastet af sine eventuelle vanskeligheder.
Som i ovenstående vil præsentationen primært bygge på besvarelsen fra den forælder,
der er partner til den voksne med alkoholproblemer.
Barnets vanskeligheder overordnet
Indledningsvist bliver der spurgt til om barnet overordnet har haft vanskeligheder i
forhold til et eller flere af de følgende områder:
-
Følelsesmæssigt
Adfærdsmæssigt
Koncentration
Socialt/i relationen til andre
Næsten halvdelen af forældrene svarer, at barnet ingen vanskeligheder har haft. En
fjerdedel svarer, at der har været ”mindre” vanskeligheder, medens hver tredje svarer,
at barnet har haft ”betydelige” eller ”alvorlige” vanskeligheder.
Tabel 6.4. Har barnet haft vanskeligheder ift.: følelser, adfærd, koncentration, kontakt
(procentvis fordeling)
Nej, ingen vanskeligheder
Ja, mindre vanskeligheder
Ja, betydelige vanskeligheder
Ja, alvorlige vanskeligheder
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=42) alkoholproblemer
(N=105)
(N=60)
43
51,5
46,5
23,75
35
30,5
23,75
10
17
9,5
3,5
6
92
De følgende spørgsmål besvares kun, hvis barnet har haft vanskeligheder4.
Hvor længe har barnet haft vanskeligheder
På spørgsmålet om, hvor længe barnets vanskeligheder har stået på svarer langt de
fleste (75%) ”mere end et år”.
Tabel 6.5. Hvor længe har det været vanskeligt (procentvis fordeling)
Mindre end 1 måned
1-5 mdr
6-12 mdr
Mere end et år
Pårørende
/partner
(N=24)
0
8,5
16,5
75
Forældre med
Begge forældre
alkoholproblemer
(N=54)
(N=27)
0
0
15
11
11
13
74
76
Hvor påvirket er barnet
Mere end halvdelen af børnene vurderes til at være påvirket (=ked af det) af deres
vanskeligheder i nævneværdig grad, det vil sige ”ret meget” eller ”virkelig meget”.
Hver fjerde er virkelig meget påvirket.
Tabel 6.6. I hvilken grad er barnet påvirket af vanskelighederne (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N=55)
(N=28)
8,5
14,25
11
33,25
50
40
33,25
14,25
27
25
21,5
22
4
Der er ikke mulighed for at svære ”nej” på spørgsmålene, derfor vil antallet af besvarelser variere i
antal, idet de kun afspejler bekræftende besvarelser.
93
På hvilke områder er barnet påvirket
Et barn med vanskeligheder kan være påvirket på forskellige områder og i forskellig
grad. Det blev derfor undersøgt, hvorledes barnets vanskeligheder havde
konsekvenser for henholdsvis barnets indlæring i skole/trivsel i børnehave,
fritidsaktiviteter, forholdet til venner samt for livet i familien. Det var især i familien,
at barnet ifølge forældrene var påvirket. Måske fordi de andre områder i barnets liv er
mindre tydelige for forældrene. Her var stort set alle børn påvirket i en eller anden
grad, halvdelen i alvorlig grad (ret meget – virkelig meget). Ligeledes halvdelen var
alvorligt påvirket i forhold til indlæring i skolen/trivsel i børnehaven, medens lidt
færre (omtrent fire ud af ti) var alvorligt påvirket i forhold til venner/legekammerater
og i relation til fritidsaktiviteter.
Tabel 6.7. Påvirker det barnet – derhjemme (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N=52)
(N=28)
12,5
25
18
37,5
43
42
37,5
25
31
12,5
7
9
Tabel 6.8. Påvirker det barnet – i barnets forhold til venner (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N=52)
(N=28)
29
39,25
34,5
33,5
39,25
36
25
18
22
12,5
3,5
7,5
94
Tabel 6.9. Påvirker det barnet – med hensyn til skolen/børnehaven (procentvis
fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N=52)
(N=28)
21,75
31
25
30,5
46
40,5
21,75
19
21
26
4
13,5
Tabel 6.10. Påvirker det barnet – i forbindelse med fritidsaktiviteter (procentvis
fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N =52)
(N=28)
33,5
60,75
49
25
28,5
27
37,5
10,75
22
4
0
2
For næste alle forældre (otte ud af ti) er barnets vanskeligheder tillige en belastning
for forælderen eller familielivet som sådan, for mere end halvdelen i alvorlig grad.
Tabel 6.11. Er vanskelighederne en belastning for dig eller familien (procentvis
fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
Forældre med
Begge forældre
/partner (N=24) alkoholproblemer
(N=52)
(N=28)
21
26
24
21
48
33
41,5
15
28
16,5
11
13
95
Symptomer på belastning
Dernæst blev der spurgt til en række symptomer på belastning. Disse indgår ikke i det
standardiserede SDQ-skema, men er tilføjet ekstra i nærværende undersøgelse.
Her viser det sig, at to tredjedele af børnene har svært ved at falde i søvn og/eller
sove uden afbrydelser. Hvert tredje barn endda meget.
Tabel 6.12. Har barnet svært ved at sove/falde i søvn (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
/partner
(N=38)
37
29
21
13
Forældre med
alkoholproblemer
(N=48)
62,5
31,5
4
2
Begge forældre
(N=86)
50,5
31,5
11
7
Spørgsmålet om sengevædning blev inkluderet på foranledning af praksis, der syntes
at møde denne problemstilling påfaldende ofte. Sengevædning, altså at barnet tisser i
sengen om natten opleves meget forskelligt af forældrene, denne gang dog i højere
grad af forældrene med alkoholproblemer. For pårørende partner er det meget lidt
udbredt (8 %), medens det blandt forældre med alkoholproblemer er dobbelt så
udbredt, nemlig hos hvert sjette (17 %) barn. Det forekommer i aldersgruppen 7-14
år, flest i 8-9 års alderen. Ifølge internationale studier (Nevéus et al., 2009) er det
mellem 2-8 % af de 7-14-årige, der tisser i sengen om natten. Sengevædning synes
derfor at ligge indenfor normen, om end i den høje ende, hvis vi anvender
pårørende/partner data, medens der ses en forhøjet forekomst ifølge forældre med
alkoholproblemer. Forældrenes divergerende data taget i betragtning er det et
område, der bør undersøges nærmere.
Tabel 6.13. Sengevædning (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende/partner Forældre med
(N=38)
alkoholproblemer
(N=48)
92
83
8
10,5
0
6,5
0
0
Begge forældre
(N=86)
87,5
9
3,5
0
96
Spiseforstyrrelser har hvert fjerde barn i mere eller mindre omfang, de fleste dog kun
i mindre grad. Aldersgruppen taget i betragtning (4-17 år) er det overraskende mange.
Til sammenligning er der i Danmark ca. 6 % blandt de 15-19 årige, der har en
spiseforstyrrelse, altså omtrent fire gange færre end i nærværende population
(Ottosen et al., 2010).
Tabel 6.14. Spiseforstyrrelser (f.eks. anorexi, bulimi) (procentvis fordeling)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende
/partner
(N=37)
75,5
19
2,75
2,75
Forældre med
alkoholproblemer
(N=48)
87,5
10,5
2
0
Begge forældre
(N=85)
83,0
13,5
2,5
1,0
Selvskadende adfærd er et problem for 6-8 ud af 100 børn. Det forekommer hyppigst
hos den ældre del af populationen (hvor andelen naturligvis er større), men ses også
hos en enkelt 8-årig, hvilket er dybt bekymrende, alderen taget i betragtning.
Tabel 6.15. Selvskadende adfærd (procentvis fordeling)
Pårørende/partner
Forældre m
(N=38)
alkoholproblemer
(N=48)
92,5
94
Slet ikke
2,5
4
Kun lidt
2,5
2
Ret meget
2,5
0
Virkelig meget
Begge forældre
(N=86)
93,5
3,5
2
1
Selvmordsadfærd forstået som selvmordstanker, trusler eller forsøg finder vi hos hver
sjette (16 %) af børnene. Det er forholdsvist mange. Derudover ser vi igen en 8-årig
(den samme, som i foregående spørgsmål), der udviser denne adfærd ”virkelig
meget”. Blandt 15-19 årige i Danmark er det cirka 5 %, der har forsøgt selvmord
(Ottosen et al., 2010). Bemærk at der i denne andel IKKE er inkluderet
selvmordstrusler og selvmordstanker, hvorfor tallet ikke er helt sammenligneligt.
97
Tabel 6.16. Selvmordstanker, selvmordstrusler eller selvmordsforsøg (procentvis
fordeling):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende/partner Forældre med
(N=38)
alkoholproblemer
(N=48)
84
89,5
8
8,5
5,5
0
2,5
2
Begge forældre
(N=86)
86,5
9
2,25
2,25
Problemer med alkohol og stoffer må formodes kun at være problematisk blandt de
ældste børn. I nærværende population er det især blandt de 15-17 årige. Andelen på
mellem 2-10 % af den samlede børnegruppe er derfor lidt misvisende i forhold til det
reelle omfang.
Tabel 6.17. Problemer med alkohol (procentvis fordeling*)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Pårørende Forældre med
/partner alkoholproblemer
(N=38)
(N=48)
95
89,5
2,5
10,5
2,5
0
0
0
Begge forældre
(N=86)
92
7
1
0
* under halvdelen af børnene er over 13 år
Tabel 6.18. Problemer med snifning, hash, ecstacy etc.*
Pårørende/partner Forældre med
(N=38)
alkoholproblemer
(N=48)
97,5
98
Slet ikke
0
2
Kun lidt
2,5
0
Ret meget
0
0
Virkelig meget
Begge forældre
(N=86)
98
1
1
0
* under halvdelen af børnene er over 13 år
98
Dernæst blev der spurgt til om barnet har modtaget hjælp til henholdsvis emotionelle
og faglige/fysiske problemer. Dette for at give et overordnet billede på problemsituationen defineret ved om barnet har fået hjælp.
Næsten halvdelen af pårørende/partner svarer, at deres barn har fået en eller anden
form for hjælp til et følelsesmæssigt, psykisk og/eller socialt problem. Som oftest er
der tale om psykologhjælp, men også andre hjælpeinstanser forekommer. Blandt de
15-19 årige i Danmark er det omtrent hver fjerde (23 %), der har fået psykologhjælp,
altså næsten halvt så mange (Ottosen et al., 2010).
Tabel 6.19. Barnet fået hjælp til følelsesmæssige/psykiske/sociale problemer
(procentvis fordeling)
Nej
Ja
Pårørende/partner
Forældre m
(N=37)
alkoholproblemer
(N=45)
54
66,5
46
33,5
Begge forældre
(N=82)
60
40
Problemerne kan typisk placeres indenfor følgende områder:
- ADHD
- adfærd
- vrede, hidsighed, voldelig adfærd/slåskampe
- depression
- anoreksi
- sociale vanskeligheder, indelukket, mobning
- koncentration, uro
- selvværd
Den form for hjælp barnet typisk har modtaget kan overordnet defineres ved
følgende:
-
familiecenter, familiebehandler
læge, medicin
psykolog, skolepsykolog
psykiater, ungdomspsykiatrien
misbrugscenter
AKT-lærer, SFO
Sagsbehandler i kommunen
diætist
99
Hjælp til fysiske og/eller faglige problemer er lidt mindre udbredt. Det har således
hvert fjerde barn fået.
Tabel 6.20. Barnet fået hjælp til fysiske/faglige problemer (f.eks. i skolen eller til
handicap) (procentvis fordeling)
Pårørende
Forældre med
/partner alkoholproblemer
(N=37)
(N=44)
75,5
75
24,5
25
Nej
Ja
Begge forældre
(N=81)
75
25
Det drejer sig om problemer indenfor følgende områder:
-
indlæring
koncentration
ordblindhed
skolefobi
Den hjælp, der typisk er givet ligger indenfor følgende områder:
-
familiecenteret
læge
psykolog
psykiater
PPR
Specialundervisning
Specialskole
misbrugscenteret
Endelig var det muligt for forældrene at angive andre problemer og/eller uddybe
ovennævnte områder med en kvalitativ besvarelse. Disse besvarelser falder indenfor
følgende kategorier:
-
ADHD, Asperger, OCD
Skoleproblemer: Svært ved at gå i skole, stoler ikke på de andre børn
Svært ved at tage ansvar
Behagesyg, overansvarlig
Indelukket, holder sine tanker/følelser for sig selv
Lyver
Fortæller hun vil dø, alle hader hende m.m. – hun er 5 år!
100
Forældrenes besvarelser – Børnenes belastning ift. normen
På grundlag af ovenstående data beregnes en række sub-skalaer, der angiver i hvilken
grad barnet har problemer sammenlignet med en normal-population. Et
problemniveau, der afviger fra normen angives som ”borderline” eller ”unormal”,
hvor ”borderline” er en bekymrende gråzone og ”unormal” er klart afvigende fra
normen.
Halvdelen af børnene har problemer på det emotionelle område udover normen.
Baseret på de drikkende forældres besvarelser er det hvert tredje barn.
Problemer på det adfærdsmæssige område ser vi hos hvert fjerde barn, lidt flere
ifølge de drikkende forældres besvarelser.
Lidt mere end hvert tredje barn har et unormalt højt problemniveau, hvad angår
hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser, halvt så mange ifølge de drikkende
forældres besvarelser.
Sociale vanskeligheder (venne-problemer) udover det normale ser vi ligeledes hos
hvert tredje barn, hvert femte, hvis vi baserer på de drikkende forældre.
Pro-social adfærd (venlig og hjælpsom) er kun unormalt fungerende for en mindre
andel (7,5 %), dog ikke ifølge forældrene med alkoholproblemer, der ser problemer
her hos dobbelt så mange af børnene (15 %).
Tabel 6.21. Emotionel belastning (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
52,5
65
2,5
13,5
45
21,5
Tabel 6.22. Adfærdsproblemer (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
76,0
71,5
9,5
13,5
14,5
15
101
Tabel 6.23. Hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
64
85
12
8,5
24
6,5
Tabel 6.24. Sociale vanskeligheder (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
( N=60)
66,5
78,5
9,5
6,5
24
15
Tabel 6.25. Venlig og hjælpsom adfærd (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
92,5
85
2,5
5
5
10
Samlet afviger hvert tredje barn ifølge de ikke-drikkende forældres besvarelser fra
normen. Hvert fjerde barn falder rent i kategorien ”unormalt” problemniveau, medens
hvert ottende barn ligger i ”borderline” kategorien. Lidt lavere er andelen baseret på
besvarelser fra forældrene med alkoholproblemer, hvor det er hvert fjerde barn, der
samlet har et problemniveau udover normen.
102
Tabel 6.26. Samlet problem-niveau (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
64
76,5
12
11,5
24
12
Endelig beregnes en belastnings-score på grundlag af hvor besværet og ked af det
barnet er som følge af vanskelighederne sammenholdt med problemernes
konsekvenser for kammeratskabsrelationer og skole/børnehave. Næsten fire ud af ti
børn er belastet udover det normale, hver fjerde ifølge de voksne med
alkoholproblemer.
Tabel 6.27. Samlet vurdering af barnets belastningsgrad (procentvis fordeling)
Normal
Borderline
Unormal
Pårørende/partner
Voksne m.
(N=42)
alkoholproblemer
(N=60)
62
74,1
5
3,4
33
22,4
Forældrenes besvarelser - Sammenligning med nordisk normalpopulation
Endnu en vinkel på normalitets-graden får vi ved en sammenligning med Danske og
Norske referencedata for en normalpopulation (Obel et al., 2004). Heraf fremgår det,
at børnene i nærværende undersøgelse afviger (stærkt) signifikant fra den danske og
norske referencepopulation på samtlige subskalaer, kun med undtagelse af den
danske ”pro-social” sub-skala og de norske ”venne- og pro-social” subskalaer.
103
Tabel 6.28. Sammenligning med nordiske referencedata på forældre-besvaret SDQ:
Samlet problemniveau
Emotionelle problemer
Adfærdsproblemer
Hyperaktivitetopmærksomhed
Venneproblemer
Pro-social adfærd*
Pårørende/partner
(4-17 år, gns 11 år,
N=42)
11.6 (7.3)
4.1 (2.9)
1.7 (1.7)
3.9 (2.7)
1.9 (2.3)
8.1 (1.8)
Dk (11Norge (11årige,
årige,
N=2310)
N=2927)
5.4 (4.8)*** 6.3 (5.0)***
1.6 (1.9)*** 1.4 (1.7)***
0.9 (1.1)**
1.1 (1.3)*
2.1 (2.1)*** 2.7 (2.2)**
0.9 (1.5)*
8.5 (1.6)
1.2 (1.6)
8.3 (1.6)
* Pro-social adfærd ”vender omvendt” - Jo lavere, jo dårligere fungerende
Børnenes besvarelser – grunddata
Selvrapporteringsskemaet blev udfyldt af børnene selv. Det er især Misbrugscenteret
i Slagelse, der har indsamlet disse skemaer via deres børnegrupper. På grund af det
forholdsvist lille antal skemaer (28) behandles data fra de forskellige
behandlingssteder samlet. Selvrapporteringsskemaet er rettet mod børn fra 11-17 år,
men enkelte børn under 11 år har udfyldt skemaet med hjælp fra en voksen.
Tabel 6.29. Grund data: børn - selvrapportering (N=28)
Alder (gennemsnit):
Aldersfordeling (procent):
8-10* år
11-17 år
Køn (procent):
Piger
Drenge
13 år
11
88
61,5
38,5
*enkelte børn under 11 år deltog og udfyldte skemaet m. hjælp fra en voksen
104
Tabel 6.30. Behandlingssted: børn - selvrapportering (N=28)
Misbrugscenteret/Slagelse
Lænken/Lyngby
Det ambulante Team/Roskilde
Nordsjællands Misbrugscenter
Alkoholbehandlingen/Holstebro
50,0
21,5
10,5
14,5
3,5
Børnenes besvarelser - styrker og svagheder
Det er overraskende at så stor en andel af børnene i det ambulante
alkoholbehandlingssystem har det skidt. Således er det næsten alle, nemlig otte ud af
ti, der er bekymrede og lider af raserianfald, medens tre fjerde dele er kede af det med
let til tårer, ligesom de er utrygge og usikre på sig selv. Tabel 6.31. viser børnenes
besvarelser fra SDQ-selvrapporteringsskemaet.
Emotionelle problemer
Emotionelle problemer er meget udbredt, ligesom også forældrenes besvarelser viste.
Næsten alle børnene (82 %) er i forskellig grad bekymrede, over halvdelen er det
ofte. Tre fjerdedele er kede af det, triste og har let til gråd, ligesom de er usikre på sig
selv og utrygge i ukendte situationer, fire ud af ti ofte. Mere end halvdelen af børnene
lider i forskellig grad af psykosomatiske symptomer defineret ved hoved- og/eller
mavepine samt kvalme. For hvert fjerde barn hænder det ofte. Ligeledes er det mere
end halvdelen, der er bange for mange ting og nemt bliver forskrækkede. Her er det
hvert femte barn, der oplever det ofte.
Hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser
Stort set alle børnene (96,5 %) oplever sig selv som impulsive, defineret ved at de
handler før de tænker. Næsten tre fjerdedele af børnene er i forskellig grad
ukoncentrerede og let-afledelige, om end de forsøger at gøre ting færdige. Rastløshed
105
er et problem for to tredjedele af børnene, ligesom fysisk uro opleves af næsten
halvdelen. For hvert fjerde barn er rastløshed og fysisk uro et udbredt problem.
Adfærdsproblemer
Vrede og hidsighed oplever stort set alle børn i forskellig grad, over halvdelen i
udbredt grad. Hver fjerde bliver beskyldt for at lyve eller snyde, hvilket stemmer
overens med forældrenes oplevelse, hvor det er hvert fjerde barn, der rent faktisk kan
finde på at lyve og snyde. Ganske få (7 %) kan finde på at tage andres ting, i
hjemmet, på skolen eller andre steder. Til gengæld mener alle børn, at de for det
meste gør, hvad de bliver bedt om.
Venlig og hjælpsom adfærd
Alle børn mener selv, at de udviser hensynsfuld og betænksom adfærd, ligesom de
forsøger at hjælpe, hvis nogen har brug for det. Dog gælder det kun delvist for hver
femte, ligesom hver fjerde ikke på eget initiativ kan udvise hjælpsom adfærd.
At dele med andre er ligeledes udbredt, selvom hver syvende ikke selv mener, at de
kan finde ud af det.
Sociale vanskeligheder
Hvert tiende barn starter ofte en slåskamp, ligesom de kan optræde
manipulerende/bestemmende overfor andre børn. En fjerdedel bliver selv
mobbet/drillet af andre børn, dog ikke i udbredt grad.
Mere end halvdelen af børnene passer sig selv, hver tiende er ofte alene. Hver fjerde
har det bedre sammen med voksne end sammen med jævnaldrene. Samtidig er det
heldigvis stort set alle børn, der selv oplever at have mindst én god ven, ligesom de
mener at være vellidt af andre børn og være god mod yngre børn.
106
Tabel 6.31. Barnets specifikke styrker og svagheder (N=28):
Hensynsfuld og betænksom
Rastløs, overaktiv
Psykosomatik (hoved-, mavepine,
kvalme)
Generøs, deler gerne
Raserianfald (vrede og hidsighed)
Enspænder, leger alene/passer mig
selv
Gør for det meste, hvad der bliver
sagt
Er tit bekymret
Prøver at hjælpe, hvis nogen har brug
for det
Fysisk uro
Har mindst én god ven
Starter tit slagsmål eller manipulerer
andre til det jeg vil have
Er ofte ked af det, trist, let til gråd
Generelt vellidt af andre børn
Nem at distrahere, ukoncentreret
Utryg i nye situationer, usikker på sig
selv
God mod mindre børn
Bliver tit beskyldt for at lyve/snyde
Bliver tit mobbet/drillet af andre børn
Hjælpsom af mig selv
Tænker for handler
Kan ikke kende forskel på dit og mit
Kan bedre sammen med voksne, end
børn
Bange for mange ting, nem at
skræmme
Gør ting færdige, koncentration
Passer
ikke
0
36
43
Passer
delvist
21,5
39
32
Passer
godt
78,5
25
25
14
18
46,5
39,5
28,5
43
46,5
53,5
10,5
0
64,5
35,5
18
0
25
21,5
57
78,5
53,5
3,5
86
21,5
3,5
3,5
25
93
10,5
28,5
0
28,5
25
32
43
39,5
35,5
39,5
57
32
39,5
0
75
75
25
3,5
93
75
21,5
7
25
39
82
3,5
14
78,5
18
0
36
14,5
3,5
11
46,5
32
21,5
28,5
53,5
18
107
Børnenes besvarelser - Belastning
Efter første del af SDQ-skemaet følger en række mere overordnede spørgsmål med
mere nuancerede besvarelsesmuligheder, der alle har til formål at afdække i hvilken
grad barnet er belastet af vanskelighederne.
Barnets belastning overordnet
Indledningsvist bliver der spurgt til om barnet overordnet oplever at have haft
vanskeligheder i forhold til et eller flere af de følgende områder:
-
Følelsesmæssigt
Adfærdsmæssigt
Koncentration
Socialt/i relationen til andre
Næsten alle børn svarer bekræftende på spørgsmålet. Fire ud af ti svarer, at de har
vanskeligheder i nævneværdig grad, hver syvende at de har alvorlige vanskeligheder.
Tabel 6.32. Vanskeligheder ift.: følelser, adfærd, koncentration, kontakt (N=28):
Nej, ingen vanskeligheder
Ja, mindre vanskeligheder
Ja, betydelige vanskeligheder
Ja, alvorlige vanskeligheder
Andel i
%
14
43
29
14
De følgende spørgsmål besvares kun, hvis barnet angiver at have haft vanskeligheder.
Hvor længe har barnet haft vanskeligheder
På spørgsmålet om, hvor længe barnets vanskeligheder har stået på svarer langt de
fleste ”mere end et år”, hvilket også svarer til forældrenes oplevelse.
108
Tabel 6.33. Hvor længe har det været vanskeligt (N=23):
Mindre end 1 måned
1-5 mdr
6-12 mdr
Mere end et år
Andel i
%
0
26
13
71
Hvor påvirket er barnet
Mere end halvdelen af børnene vurderes til at være påvirket af deres vanskeligheder i
nævneværdig grad, det vil sige ”ret meget” eller ”virkelig meget”. Hver femte er
virkelig meget påvirket.
Tabel 6.34. I hvilken grad er du påvirket af vanskelighederne (N=24):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
0
41,5
37,5
21
På hvilke områder er barnet påvirket
Et barn med vanskeligheder kan være påvirket på forskellige områder og i forskellig
grad. Det blev derfor undersøgt, hvorledes barnets vanskeligheder har konsekvenser
for henholdsvis barnets skole/børnehave, fritidsaktiviteter, forholdet til venner samt
for livet i familien. Det er især i familien og i skoleregi, at børnene føler sig
belastede. I familien er stort set alle børn påvirkede, halvdelen i alvorlig grad. I
forhold til skolen er syv ud af ti påvirket, halvdelen alvorligt. Ligeledes halvdelen
finder, at deres vanskeligheder smitter af på forholdet til venner, for hver femte i
alvorlig grad. I forhold til fritidsaktiviteter er det lidt under halvdelen, der er berørt,
hver tiende meget.
109
Tabel 6.35. Påvirkning – derhjemme (N=20):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
10
40
35
15
Tabel 6.36. Påvirkning – i forhold til venner (N=21):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
43
38
9,5
9,5
* signifikansniveau * = p<0.05
Tabel 6.37. Påvirkning – med hensyn til skolen/børnehaven (N=20):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
30
20
25
25
Tabel 6.38. Påvirkning – i forbindelse med fritidsaktiviteter (N=20):
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
55
35
5
5
110
Nogle børn uddyber:
- Jeg har depression og anoreksi, som jeg er i behandling for
- Mit humør svinger meget, jeg er rastløs og ukoncentreret, tit ked af det i
skolen, forstyrrer i timerne
Endelig blev børnene spurgt om de oplevede, at andre (familie, venner, skole) bliver
berørt af deres vanskeligheder. Stort set alle børn mener, at det er tilfældet, halvdelen
endda i alvorlig grad.
Tabel 6.39. Bliver nogen påvirket af dine problemer (familie, venner, skole)(N=20)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
10
40
30
20
En vigtig beskyttende faktor i børnenes liv er at der er nogen at snakke med. Til dette
svarer stort set alle bekræftende. Dog er det hver femte, der ingen har eller kun i
begrænset omfang kan snakke med nogen om deres problemer. For langt de fleste er
det venner og veninder, de snakker med, efterfulgt af mor, kæreste, anden familie
eller professionelle voksne i deres liv.
Tabel 6.40. Er der nogen, du kan snakke med (N=24)
Slet ikke
Kun lidt
Ret meget
Virkelig meget
Andel i
%
4
17
54
25
Hvem:
- venner, veninder (9)
- mor (6)
- søskende (3)
- kæreste (2)
- lærer (2)
- bedsteforældre (1)
- psykolog/misbrugscenter (2)
111
Børnenes besvarelser – Familiens funktionsniveau
Dernæst blev børnene bedt om på en tallinje at angive i hvilken grad de synes deres
familie fungerer. Langt de fleste synes, at deres familie fungerer middel eller derover.
Men mere end hver fjerde (28 %) finder til gengæld, at familien ikke fungerer, hver
syvende at familien overhovedet ikke gør det.
Tabel 6.41. Hvor godt fungerer din familie (N=28):
Overhovedet ikke – vi har virkelig
brug for hjælp
Ikke ret godt
Middel
Rimelig godt
Rigtig godt
Andel i
%
14
14
11
43
18
Et barn uddyber med følgende:
”Jeg har ikke brug for hjælp – men min familie har – vil bare ha’ de skal ha’ det
godt! Det er ikke sjovt at være barn i en knust familie – det er ikke sjovt at ha’ et
medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt – og til sidst orker man ikke at
kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde – for du har ingen
håb tilbage …..”
Børnenes besvarelser – Udviklingspotentialer
Endelig blev børnene spurgt om de havde idéer og tanker om, hvordan vi bedst
hjælper børn og unge i familier med alkoholproblemer.
Hertil svarede de bl.a.:
- indlæg alle mennesker med alkoholproblemer, lige meget om de vil det eller ej,
de gør ikke andet end at ødelægge liv – og såre andre mennesker
- sende dem på ”lejr”, hvor kommunen betaler, f.eks. Majorgården
- sende den drikkende på behandlingshjem og de pårørende til psykolog
112
- hjælp til hele familien eller forældrene
- familiesamtaler som i Lænken, dem er vi rigtig glade for
- fokus på børn, men ikke bare snakke med dem, give dem psykologhjælp –
nogen gange føler jeg ikke, jeg passer ind nogen steder
- mere fokus og hjælp i skolen, uddele brochurer i skolen
- grupper er godt, men der mangler grupper til unge
- telefonlinie til unge, hvor der sidder unge med disse problemer og tager
telefonen
- det hjælper at snakke med andre, der har samme problemer
- snakke om det i skolen
- snak om det, så det ikke er tabu at have en voksen der drikker i familien
- anonym brevkasse man kan skrive til (skrevet af 11-årig, der går til fester med
alkohol, red)
- giv hjælp med det samme
- send børnene i familiepleje, før jeg kom i pleje havde jeg ondt i maven og var
bekymret og ked af det
- lade være med at sælge alkohol og cigaretter – jeg hader den person, som fandt
på at producere alkohol og cigaretter – han dræbte min far
Børnenes besvarelser – Belastningsgrad ift. normen
Som tidligere nævnt beregnes der på grundlag af ovenstående data en række subskalaer, der angiver i hvilken grad barnets problemniveau afviger fra en normalpopulation. Et problemniveau, der afviger fra normen angives som ”borderline” eller
”unormal”, hvor ”borderline” er en bekymrende gråzone og ”unormal” er klart
afvigende fra normen.
Selvom de børn, der selv besvarer SDQ er lidt ældre end den børnegruppe, der indgår
i forældrebesvarelserne (de ikke-drikkende forældre), drages der alligevel forsigtige
sammenligninger til forældrebesvarelserne.
Næsten halvdelen af børnene, nemlig fire ud af ti, angiver at have problemer på det
emotionelle område udover normen. Det er lidt færre end det forældregruppen
angiver, hvor det er halvdelen af børnene, der er emotionelt belastet udover det
normale.
Problemer på det adfærdsmæssige område angiver godt og vel hvert fjerde barn,
hvilket er i overensstemmelse med forældregruppens oplevelse.
113
Hvert tredje barn har et unormalt højt problemniveau, hvad angår hyperaktivitet og
opmærksomhedsforstyrrelser, hvilket igen stemmer rimeligt overens med
forældregruppen.
Sociale vanskeligheder (venne-problemer) udover det normale ser vi hos hvert femte
barn, medens forældregruppens oplevelse er noget højere, idet de angiver det for
hvert tredje barn.
Langt de fleste børn synes selv de er venlige og hjælpsomme. Dog mener hvert tiende
barn, at de er unormalt fungerende, lidt færre ifølge forældregruppen (7,5 %).
Tabel 6.42. Emotionel belastning (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn-selv (8-17 Pårørende/partner
år)
m børn (4-17 år)
60,5
52,5
11
2,5
28,5
45
Tabel 6.43. Adfærdsproblemer (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
71,5
76,0
10,5
9,5
18
14,5
Tabel 6.44. Hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
68
64
7
12
25
24
Tabel 6.45. Sociale vanskeligheder (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
78,5
66,5
21,5
9,5
0
24
114
Tabel 6.46. Venlig og hjælpsom adfærd (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
89,5
92,5
7
2,5
3,5
5
Ser vi på det samlede problem-niveau afviger næsten halvdelen af børnene fra
normen. Ifølge forældrenes besvarelser er det lidt mere end hver tredje. Mere end
hvert fjerde barn falder rent i kategorien ”unormalt” belastet, medens næsten hvert
femte barn ligger i ”borderline” kategorien.
Tabel 6.47. Samlet problem-niveau (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
53,5
64
18
12
28,5
24
En belastnings-score beregnes på grundlag af hvor besværet og ked af det barnet er
som følge af vanskelighederne sammenholdt med problemernes konsekvenser. Den
viser, at langt mere end halvdelen af børnene er belastet udover det normale.
Tabel 6.48. Samlet vurdering af barnets belastningsgrad (N=28):
Normal
Borderline
Unormal
Børn – selv (8- Pårørende/partner
17 år)
m børn (4-17 år)
43
62
14
5
43
33
115
Ved en sammenligning med nordiske referencedata for en normalpopulation5 (Obel et
al., 2004) fremgår det, at børnene i nærværende undersøgelse især afviger på det
samlede problemniveau og på emotionelle problemer, oven i købet stærkt signifikant
på sidstnævnte. Mindre signifikant er afvigelsen i forhold til adfærdsproblemer,
hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser. Kun på venneproblemer og pro-social
adfærd er der ingen afvigelser fra de norske normalitets-standarder.
Tabel 6.49. Sammenligning med nordiske referencedata på børne-besvaret SDQ
Samlet problemniveau
Emotionelle problemer
Adfærdsproblemer
Hyperaktivitetopmærksomhed
Venneproblemer
Pro-social adfærd
Børn – selv (8- Norge (15- Norge (1317 år, gns 13 år,
årige,
årige,
N=28)
N=849)
N=2757)
14.4 (6.7)
9.8 (4.9)** 9.9 (5.0)**
5.2 (2.8)
2.6 (2.2)*** 2.5 (2.1)***
2.8 (2.1)
2.1 (1.7)
1.9 (1.6)*
4.6 (2.7)
3.6 (2.1)*
3.8 (2.0)
1.8 (1.7)
7.8 (1.6)
1.5 (1.5)
7.3 (1.9)
1.8 (1.7)
7.7 (1.8)
Ser vi på den procentvise fordeling sammenlignet med en dansk referencepopulation6
(Obel et al., 2004) finder vi, at kun 6 % i referencepopulationen er unormalt belastet,
mod gennemsnitligt 38 % i nærværende børnepopulation. Det er seks gange mere end
et almindeligt gennemsnitligt dansk barn.
Tabel 6.50. Samlet vurdering af barnets belastningsgrad (N=28/42/70/5390):
Normal
Borderline
Unormal
Børn –
Pårørende Børn/forældre
Dansk
selv
/partner m
gns.
referencepopulation
(8-17 år) børn (4-17 år) Besvarelse
(3-15 år)
43
62
52,5
88
14
5
9,5
6
43
33
38
6
5
Vi har ingen danske referencedata på børnenes selv-rapporteringsdata.
Referencepopulationen er et repræsentativt udsnit af børn fra Danmark (N=5390). Der anvendes i
referencepopulationen et gennemsnit af forældre-besvarelser for de 3-7 årige og selv-besvarelse fra
11-15 årige.
6
116
Børnenes besvarelser - DSM-IV risiko
DSM-IV dimensionerne er beregnede risiko-faktorer med udgangspunkt i DSM-IV
diagnosesystemet. Den fortæller noget om barnets risiko for at udvikle en DSM-IV
diagnose. Risiko-vurderingen inddeles i ”lav”, ”medium” og ”høj”. Vurderingen
bygger egentlig på besvarelser fra forældre, lærere/pædagoger og børnene selv. I
nærværende studie indgår imidlertid ikke lærer/pædagog-besvarelser. I stedet bygges
der på barnets egne samt begge forældrenes SDQ-besvarelser. De beregnede
dimensioner tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder samt den indflydelse disse
vanskeligheder har på barnets liv. Derudover angives tillige risiko-vurderinger
byggende alene på besvarelser fra henholdsvis forælderen med og uden
alkoholproblemer.
Ser vi først på børnenes risiko for helt generelt at udvikle en DSM-IV diagnose, altså
en hvilken som helst DSM-IV diagnose, finder vi, at det gælder for lidt mere end
hvert tredje barn (35 %). Hvert femte barn ligger endda i ”høj-risiko” gruppen,
defineret ved at barnet sandsynligvis vil have/udvikle en DSM-IV diagnose. Ser vi på
den ikke-drikkende forælders besvarelse er det næsten fire ud af ti børn (38 %), der er
i risiko for en DSM-IV diagnose. Igen vurderes risikoen lidt lavere af de voksne med
alkoholproblemer, hvor det er lidt mere end hvert fjerde barn (28 %), der er i risiko
for udvikling af en DSM-IV diagnose.
Tabel 6.51. DSM-IV risiko i alt (N=128/42/58)
Lav risiko/usandsynligt
Medium risiko/muligvis
Høj risiko/sandsynligvis
P+A+B - Partner, Pårørende/partner
Voksne m.
alkoholproblemer, m børn (4-17 år) alkoholproblemer
børn selv
m børn (4-17 år)
65
62
72
15,5
16,5
14,0
19,5
21,5
14,0
På de specifikke problem-områder (emotionelt, adfærd, koncentration/hyperaktivitet)
er det især på det emotionelle felt, børnene er i risiko-zonen. Her er hvert fjerde barn
(24,5) i risiko, hvert tredje ifølge ikke-drikkende forældre. Hvert syvende barn er i
høj-risiko for en DSM-IV diagnose indenfor det emotionelle felt. Det drejer sig bl.a.
om angst og depression.
Næsten hvert femte barn er i risiko for diagnoser vedrørende hyperaktivitet og
koncentration. Hvert fjerde ifølge den ikke-drikkende forælder. Dog er der ingen i
høj-risiko gruppen.
117
Indenfor adfærdsområdet er lidt mere end hvert sjette barn i risiko, seks ud af
hundrede i høj-risiko.
Tabel 6.52. Risiko for DSM-IV diagnose indenfor det emotionelle felt (angst,
depression, etc.)(N=147/42/58)
Lav risiko
Medium risiko
Høj risiko
Partner,
Pårørende/partner
Voksne m.
alkohol, børn m børn (4-17 år) alkoholproblemer
m børn (4-17 år)
75,5
66,7
86
11
16,7
7
13,5
16,7
7
Tabel 6.53. Risiko for DSM-IV diagnose vedrørende koncentration/hyperaktivitet
(N=147/42/58)
Lav risiko
Medium risiko
Høj risiko
Partner,
Pårørende/partner
Voksne m.
alkohol, børn m børn (4-17 år) alkoholproblemer
selv
m børn (4-17 år)
82
76
91,5
18
24
8,5
0
0
0
Tabel 6.54. Risiko for DSM-IV diagnose indenfor adfærds-området (N=147/42/58)
Lav risiko
Medium risiko
Høj risiko
Partner,
Pårørende/partner
Voksne m.
alkohol, børn m børn (4-17 år) alkoholproblemer
selv
m børn (4-17 år)
84
85,5
84,5
9,5
9,5
8,5
6,5
5
7
118
Her ser vi en klar afvigelse fra en tidligere dansk undersøgelse7 (Christensen, 2000)
af børn fra familier med alkoholproblemer i ambulant eller døgnbehandling. Her var
det 7 % af børnene, der på den samledes problemscore (CBCL) havde en højere
risiko for ”problemer indenfor det kliniske område”. Dog gjaldt det for mellem 2 og
16 % af børnene i forhold til de mere specifikke dimensioner (ibid.). Forskellen kan
muligvis forklares ved, at disse børns drikkende forælder havde været i
længerevarende og/eller intensiv behandling (gns. 5-84 uger) på
undersøgelsestidspunktet (Christensen, 2000). Data i nærværende undersøgelse
angår børn i familier, der netop er begyndt i behandling, ligesom flere data også
inkluderer tiden før behandling.
Forældrenes besvarelser - Kvalitative udsagn
Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer blev bedt om at
skrive om, hvordan de mener deres børn oplever/påvirkes af alkoholproblemerne.
Børnenes oplevelser ifølge de voksne pårørende
Rigtig mange fortæller om børn, der er bange og utrygge:
- Min søn er bange for, at hans far skal dø!
- Børnene er meget prægede af, at deres far er alkoholiker, meget urolige og
bange for, hvad der sker og skal ske
- Den store bliver utryg, kan ikke finde ud af de forandringer, der sker med far
- Yngste datter bange for sin far
- Angst, bekymring og vrede ift far
- Angstanfald
- De er bange og bekymrede
- Søn er bekymret, bange for jeg skal nægte ham at se sin far
7
Undersøgelsen byggede på data fra 103 børn, der kom fra 67 familier med alkoholproblemer.
Børnenes alder var gennemsnitligt 11 år. Familierne havde været i ambulant eller døgnbehandling, i
gennemsnit henholdsvis 84 og 5 uger på undersøgelsestidspunktet. Der er altså tale om data på
børn fra familier, hvor den drikkende forælder har været i intensiv og/eller længerevarende
behandling. To tredjedele af data om børnene kommer fra den forælder, der har alkoholproblemer,
medens den resterende tredjedel kommer fra den ikke-drikkende forælder.
119
Og mange om børn, der er kede af det, vrede eller uforstående:
- De er kede af det, vrede og flove
- De er kede af det, reagerer med afstandtagen
- Min søn har svært ved at forstå, at far fortsat drikker, når mor er skilt fra
ham pga. alkohol
En del børn reagerer med afstandtagen, ofte for at beskytte sig selv:
- Utryg, reagerer med distance til alkoholiker
- Begge voksne døtre er desillusionerede, har opgivet relationen til mormor,
synes det er synd for mig og er vrede på mormor
- 9-årig ignorerer sin far
- Søn går på værelset
- Gemte sig på deres værelser
Men også fordi de er flove og finder den drikkende irriterende og frastødende:
-
Datter er flov, synes han er ulækker, frastødende, vil ikke have kontakt
Søn er flov
De synes han er anstrengende, irriterende
De synes det er pinligt
De er meget skuffede, kede af det og irriterede
Som unge gik de tidligt hjem fra familiesammenkomster
Eller børn, der forsøger at ”falde i ét med tapetet”, for ikke at skabe yderligere
problemer:
- 2-årig er bange for at vække far
- Den ældste har svært ved at mærke egne behov
- Datter gjorde alt for at gøre ham tilfreds, være stille, blev på værelset
120
Specifikt ses især, at børnene har svært ved at have venner med hjem:
- Ingen venner med hjem
- Nervøse ved at have venner med hjem, skal først lige tjekke om det er
”muligt”
- Flov over deres fars adfærd/opførsel, særligt ved samvær med andre
Og om børn, der har vanskeligheder, som følge af de problemer, der opstår i
kølvandet på alkoholproblemerne:
-
Børn føler svigt, medlidenhed med far
Den store på fire siger altid ”far er træt”
Datter mærkede vores skænderier, spændinger
Blev skilt da datter var 5 år, hun oplevede konflikter som følge deraf
De er kede af det, fordi mor er ked af det, prøver at beskytte mig
Far aldrig hjemme, de oplever mig som utryg, irriteret
Mig som sur og ked af det, mormor som mærkelig
De oplever ”mor er sur på far”
De synes det er synd for mig, at jeg har fortjent bedre
De oplever mig som udholdende, tager ægteskabsløftet meget højt, oplever
deres far som et egoistisk fjols
Min søn meget bekymret, jeg svigtede, var ikke til at regne med, havde selv
misbrug og voldelig partner
Meget tryghedssøgende, når vi skændes, oplevede ikke druk, men følgerne
af det, den yngste reagerede med anspændte skrig
Hun kan mærke den anderledes stemning i hjemmet (stilhed, ingen glæde)
De er utrygge, har ofte spurgt om vi skulle skilles
Den ældste iagttager vores non-verbale kommunikation, at jeg bliver ked af
det/vred
Trykket stemning, ked af det
Han forskelsbehandler børnene, med tankeløshed/uvidenhed sårer han
børnene
Fysisk og mentalt fraværende, ustabilitet, manglende interesse for børnene
121
Enkelte kan også fortælle om børnenes problemer, formodentlig som konsekvenser af
alkohol- og familieproblemer:
-
De er sårbare, har det svært i nye situationer, meget følsomme
Den ældste meget behagesyg
Datter store problemer med sin far
Søn oplever farfar drikker øl, leger selv han drikker øl
Har haft mit ældste barnebarn boende i perioder pga min datters
alkoholproblemer
Og børn, der bebrejder den ikke drikkende forælder og/eller har forventninger til den
ikke-drikkende forælder:
- De har ondt af ham, giver mig skylden, fordi vi blev skilt og jeg er glad og
går i byen
- Datter påtager sig voksenrolle, bebrejdede mig, at jeg skældte far ud, hendes
far forgudede hende
- De oplevede alkoholikeren som opstemt, glad og klovneagtig, mig som vred
og indelukket, de forsøgte at beskytte alkoholikeren
- De var utrygge, kom til mig for tryghed
- De ville have jeg skulle gøre noget for at stoppe det
- Som en lus mellem to negle, jeg svag, ej i stand til at ændre problemet
Og så er der dem, der ikke mener, at børnene har oplevet alkoholproblemet eller
konsekvenserne af det, enten fordi de mener børnene er for små, eller fordi den ikkedrikkende voksne beskytter børnene:
-
De er 2 og 5 år, mærker intet
De er for små til at mærke/vide noget
Mindre børn, oplever ikke noget, jeg beskytter dem
De oplevede det først som voksne
De har ikke oplevet andet, end at vi har drukket mange øl, ingen svigt
Drikker kun udenfor hjemmet, tror ikke børnene har oplevet problemet
De elsker deres mormor og får at vide, hun er syg, når hun ikke kommer til
aftaler eller ”ser syg ud”
122
De voksne med alkoholproblemer
Rigtig mange børn er bange, utrygge, kede af det, flove og vrede:
-
angst, nogle gange var de bange for mig
de var bange og stolede ikke på mig
trækker sig tilbage til deres værelser, klamrer sig til deres mor
de er kede af det
kede af det og flove
ubehag og skam
skuffede og bekymrede
flove og trætte af mig
utrygge
vrede, skældte ud
Nogle børn forsøger at skjule deres følelser:
- meget kede af det, lukkede sorgen inde
- de har skjult det, men jeg ved de er kede af det, bange for at miste mig og
vrede
- de tilpassede sig mit humør – kan jeg se i dag
Nogle børn er bekymrede:
- de er bekymrede for mit helbred, de kan ikke lide jeg gentager spørgsmål og
overskrider grænser
- de er bekymrede over at jeg muligvis drikker for meget
- de synes jeg skal være god ved mig selv og få mig et godt liv
123
Og så er der en del af de voksne med alkoholproblemer, der i højere grad beskriver
ud fra egen synsvinkel:
-
jeg har løjet meget for dem
de kunne ikke tale fornuftigt med mig i telefonen efter kl. 16.00
de spurgte mest deres mor om alt, jeg var ikke hjemme så tit
vi var stille, det tror jeg, hun kunne mærke
som en dårlig far
som træt, uoplagt
som utilregnelig, distancerende og aggressiv
som utroværdig og irriterende
Og endelig en del, der ikke mener, deres børn har nogle negative oplevelser med de
voksnes alkoholproblemer:
-
de ved ikke jeg har haft et stort problem, men blot at det er mindre nu
de ved jeg kan lide øl, men ved ikke det er et problem
de vidste jeg drak, men de synes ikke jeg var pinlig
de så mig sjældent fuld, mest når jeg kom hjem med abstinenser/fuld
håber/tror de er for små
i weekenden er jeg tilbagetrukket, ellers er det ikke et problem for dem
min søn på 18 år bor hos sin far, mener ikke jeg har et problem
oplever kun, at jeg sover hos en kammerat, undviger hvis jeg og samlever
har konflikter
- som ædru er jeg ”cool”
Også de kvalitative udsagn viser, at en del af børnene har ganske alvorlige
vanskeligheder. De er bange, usikre, bekymrede, flove, vrede og kede af det. Nogle
forsøger at behage, andre at ”falde i ét med tapetet” og volde så lidt besvær som
muligt. Nogle ”gemmer” følelserne væk eller gemmer sig på værelset. Nogle tør ikke
tage venner med hjem, eller trækker sig i sociale sammenhænge, hvor den drikkende
indgår. Og så er der også nogle forældre, der ikke mener børnene mærker noget,
enten fordi børnene er for små, fordi der ikke drikkes i hjemmet eller kun i begrænset
omfang (weekends), eller fordi den ikke-drikkende forælder forsøger at optræde
kompenserende/beskyttende i forhold til børnene.
124
Det er tydeligt, at børnenes vanskeligheder centrerer sig om den voksne med
alkoholproblemer og dennes adfærd. Det gælder uanset, hvilken forælder vi spørger.
Det fremgår imidlertid også, at alkoholproblemerne har indflydelse på familien som
sådan og på den ikke-drikkende forælder, hvilket så igen har konsekvenser for
børnene. Derudover er der børn, der bebrejder den ikke-drikkende forælder, ligesom
der kan være udpræget kompenserende adfærd fra den ikke-drikkende forælder.
Sammenfatning
Der tegner sig et billede, som tydeligt afspejler og bekræfter vores viden fra
forskning og klinisk praksis om børn fra familier med alkoholproblemer. Dog er det
overraskende, at så mange af børnene har det så skidt, som de tilsyneladende har det.
Herunder at risikoen for en klinisk, psykiatrisk diagnose er så stor.
Samlet ser vi en heterogen gruppe af børn, hvor op imod tre fjerdedele på forskellige
områder og i forskelligt omfang mistrives. Således er det tre fjerdedele af børnene,
der er bekymrede, halvdelen af børnene er kede af det og grådlabile, ligesom
halvdelen lider af hoved- og mavepine og/eller kvalme. Ligeledes er det halvdelen,
der er utrygge og usikre på sig selv. Dertil kommer, at halvdelen af børnene er
impulsive, ukoncentrerede, rastløse og hyperaktive. Derudover ses adfærdsproblemer
hos halvdelen af børnene samt vanskeligheder i det sociale felt i forhold til
jævnaldrene, hvor det er næsten hver tredje, der bliver mobbet, ligesom næsten
halvdelen ofte er alene og hellere vil være sammen med voksne end med
jævnaldrene.
Direkte adspurgt angiver forældrene at mere end halvdelen af børnene har
psykosociale vanskeligheder, der har stået på i mere end et år og halvdelen af børnene
er meget påvirkede/kede af det. Dertil kommer en række symptomer på belastning. I
denne gruppe af børn har to tredjedele søvnproblemer, en tredjedel endda meget.
Hver fjerde har spiseforstyrrelser og hver sjette har selvmordsadfærd.
Vanskelighederne har ikke overraskende effekt på forskellige funktionsområder i
barnets liv, herunder indlæring i skolen, venne-relationer og fritidsinteresser. Næsten
halvdelen af børnene har fået professionel hjælp til deres problemer.
I forhold til normen for aldersgruppen afviger børnene i nærværende studie
signifikant. Således har omtrent halvdelen af børnene problemer udover det normale,
ligesom også belastningsgraden som følge heraf rækker udover det normale.
125
Med udgangspunkt i børnenes egne udsagn er problemerne endnu mere udtalte, idet
hovedparten af børnene angiver at være bekymrede, kede af det, utrygge og usikre på
sig selv, ligesom alle børnene føler sig belastede af deres vanskeligheder, især i
relation til livet i familien.
På baggrund af ovennævnte data udregnes til slut en DSM-IV risiko-score, der er et
mål for barnets risiko for at have eller udvikle en DSM-IV diagnose. Denne viser, at
hvert tredje barn er i risiko for at have/udvikle en DSM-IV diagnose og at hvert femte
barn er i høj-risiko gruppen.
Børnene ser altså ud til at være mere belastet en hidtil antaget. Især risikoen for
problemer indenfor det kliniske område, her defineret ved en DSM-IV diagnose, ser
ud til at være langt større end hidtil antaget.
126
7. Ændringer i forbindelse med behandling
I det følgende redegøres for ændringer i forbindelse med behandlingen for
henholdsvis de vokse pårørende og de voksne med alkoholproblemer samt børnene.
Det vil sige de ændringer, der kan iagttages umiddelbart efter behandling.
Deltagerne fra de seks kommuner behandles samlet for at øge datakvaliteten. Der
gives således et samlet billede af den familieorienterede alkoholbehandling i
Danmark. Der er lavet statistiske analyser af forskelle kommunerne imellem, men
ikke fundet signifikante, målbare forskelle.
De forskellige grupper af pårørende behandles enkeltvis og i forhold til hinanden, for
at afdække eventuelle specifikke forhold.
Der er sket ganske mange ændringer ved målingen umiddelbart efter behandling.
Som udgangspunkt angives kun signifikante ændringer, om end ikke-signifikante
ændringer kan inddrages i det omfang udviklingen er interessant at belyse det til
trods.
Som allerede nævnt kan det ikke med sikkerhed afgøres, hvad der er årsag til de
iagttagede ændringer i deltagernes trivsel. Om det er de pårørendes behandling, de
voksne med alkoholproblemers behandling/adfærdsændring eller helt andre faktorer i
deltagernes liv. Dog er det værd at bemærke, at der er ganske mange ændringer og at
langt de fleste er stærkt signifikante, ligesom kvalitative udsagn i vid udstrækning
bekræfter antagelsen om effekt af den familieorienterede alkoholbehandling.
Grundet det forholdsvist store frafald ved behandlingens afslutning er der lavet
statistiske analyser af dette frafald. Disse analyser viser, at deltagerne ved afslutning
ikke afviger signifikant fra deltagerne ved behandlingsstart. Således er det ikke
statistisk grundlag for at antage, at frafaldet blandt deltagerne repræsenterer en særlig
gruppe. Det kan dog ikke udelukkes, at der blandt de frafaldne deltagere er særlige
kendetegn, f.eks. en overrepræsentation af familier, hvor den drikkende part har taget
tilbagefald, og at det er derfor, de ikke deltager.
Endvidere er der lavet statistiske tests af, om de iagttagede forandringer i højere grad
kan tilskrives den drikkendes alkoholstatus (se kapitel 2).
127
Ændringer ved behandling - individuelle
Som det fremgår af det følgende er der sket ganske mange og stærkt signifikante
forandringer med deltagerne fra de starter i behandling og til de afslutter behandling.
De vil enkeltvis blive gennemgået nedenfor. Det er interessant, at det især er de
pårørende, der oplever ændringer i signifikant grad. Først præsenteres de ændringer,
der kan karakteriseres som primært hørende til det individuelle funktionsniveau om
end med stor indflydelse på det relationelle.
Tabel 7.1: Alle signifikante ændringer ved behandling på individuelle data
Pårørende Pårørende
Alkoholproblemer Alkoholproblemer
- før beh. - efter beh.
- før beh. (N=77) - efter beh. (N=23)
(N=131)
(N=46)
Alkoholproblemets
5,9
3,5***
4,8
2,5***
grad
Tilfreds med sig selv
2,4
2,2
2,5
1,9**
(s1)
3,0
3,0
2,8
3,4**
Stolt over sig selv (s5)
Ønske mere respekt
2,2
2,4
2,1
2,6*
for sig selv (s8)
Positiv holdning
2,2
2,1
2,2
1,8*
overfor sig selv (s10)
2,0
2,0
1,9
2,5*
Selvværd
Pludselig angst uden
1,5
1,9*
1,6
1,6
grund (bsi 12)
Ødelæggelsestrang
1,4
1,5
1,3
1,0*
(bsi 41)
Angst/panikanfald
1,2
1,6**
1,5
1,5
(bsi 45)
1,3
1,6*
1,5
1,4
Nervøs alene (bsi 47)
3,5
4,5**
3,9
4,8**
Udtrykke behov
3,8
4,3*
3,9
4,7*
Udtrykke følelser
3,7
4,8***
4,0
5,0**
Egen omsorg
5,1
4,3**
3,9
4,4
Overansvarlighed
2,5
1,8*
5,4
5,3
Skyldfølelse
Kontrol af den
4,6
3,0***
drikkende
Bekymret for den
5,9
4,5***
drikkende
Den drikkendes krav
4,7
3,7**
på opmærksomhed
Hvor: p < .05 = * , p < .005 = **, p < .0005 = ***
128
Ændringer i alkoholproblemernes belastningsgrad
Deltagerne blev både ved start og slut bedt om at angive deres subjektive oplevelse af
alkoholproblemernes belastningsgrad. Belastningen blev vurderet på en skala fra 1 til
7, hvor 1 = ingen belastning og 7 = meget høj grad af belastning.
Her er det som tidligere nævnt interessant, at de pårørende oplever at være signifikant
mere belastet af alkoholproblemerne end dem, der har alkoholproblemer. Begge
grupper er dog enige om at være stærkt signifikant mindre belastet af alkohol ved
behandlingens afslutning, hvilket ikke er overraskende eftersom deltagerne alle har
deltaget i ambulant alkoholbehandling.
Dog er de voksne pårørende stadig belastet i middel grad ved behandlingens
afslutning, medens de voksne med alkoholproblemer kun ser alkohol som en mindre
belastning.
Tabel 7.2. Alkoholproblemernes belastningsgrad (fra PI til PII og AI til AII)
Pårørende
Pårørende
Alkoholproblemer Alkoholproblemer
før
efter
før beh./AI
efter beh./AII
beh./PI
beh./PII
(N=77)
(N=23)
(N=131)
(N=46)
Alkoholproblemets
5,9
3,5***
4,8
2,5***
grad
Hvor: p < .05 = * , p < .005 = **, p < .0005 = ***
Selvværd
Blandt de voksne med alkoholproblemer sker der en signifikant udvikling i selvværd,
således at der ved behandlingens afslutning er sket en fordobling i antallet med højt
selvværd og en halvering i antallet med lavt selvværd.
129
Tabel 7.3. Selvværd – samlet (procentvis fordeling)
Lavt selvværd
Middel selvværd
Højt selvværd
Ubesvaret
Den m.
Den m.
alkohol- alkoholprob
problemer lemer efter
før beh.
beh. (N=23)
(N=77)
50
22
10,5
9
36,5
65
4
4
Pårørende
før beh.
(N=131)
Pårørende
efter beh.
(N=46)
41
12
43
4
39
9
43,5
8,5
Der ses især (signifikant) udvikling for de voksne med alkoholproblemer på følgende
specifikke udsagn:
- Alt i alt tilfreds med mig selv
- Har ikke meget at være stolt af
- Ville ønske jeg kunne have mere respekt for mig selv
- Har en positiv holdning over for mig selv
Sådan at de ved behandlingens afslutning i højere grad er tilfredse med sig selv, har
øget stolthed og respekt for sig selv, ligesom de har fået en mere positiv holdning
overfor sig selv.
Blandt de pårørende ses ingen signifikant udvikling i selvværd. Det betyder faktisk,
at de pårørende ved behandlingens afslutning gennemsnitligt har lavere selvværd end
de voksne med alkoholproblemer. Denne forskel er dog ikke signifikant.
Ser vi imidlertid på de forskellige pårørendegrupper, finder vi ganske interessante
resultater. F.eks. viser det sig, at gruppen af pårørende med højt selvværd faktisk øges
markant, om end ikke signifikant. Det gælder især for de voksne børn, hvor andelen
øges med 39 %. Vi ser også, at de voksne børn har et markant lavere selvværd end
såvel partner som de voksne med alkoholproblemer. Faktisk er der kun halvt så
mange blandt de voksne børn med højt selvværd, som der er i partnergruppen. Det
betyder også, at fordelingen af lavt og højt selvværd efter behandling er den samme
for partner og voksne med alkoholproblemer, medens det er de voksne børn, der
adskiller sig med et markant dårligere selvværd. Sammenligner vi med en dansk ikkeklinisk kontrolgruppe ser vi, at partner efter behandling stort set ligger på niveau med
en dansk normalpopulation.
130
Tabel 7.4. Selvværd – pårørendegrupper (pårørende/alle, pårørende/partner,
pårørende/voksne børn – procentvis fordeling)
Alle før
beh.
(N=131)
Lavt selvværd
Middel
selv-værd
Højt selvværd
Ubesvaret
Partner
før beh.
(N=57)
41
Alle
efter
beh.
(N=46)
39
12
9
19
14,25
8
4,5
15
43
43,5
58
64,25
23
32
63
4
8,5
2
0
2
9
0
21
Partner
Voksne
Voksne Dk-norm
efter beh. børn før børn efter (N=189)
(N=14)
beh.
beh.
(N=51)
(N=22)
21,5
67
54,5
22
Psykisk belastning (BSI)
Der er en del interessante informationer i resultaterne vedrørende deltagernes
psykiske belastning. Det viser sig nemlig, at ingen af de to grupper ændrer sig
signifikant i forhold til de overordnede mål på psykisk belastning. Dette til trods for,
at såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer ved
behandlingens start afviger stærkt signifikant fra en ”normal-population”8 og udviser
alvorlige tegn på psykisk belastning. Samtidig afviger de pårørende ved
behandlingsstart ikke signifikant fra pårørende til afhængige i døgnbehandling,
hvilket betyder, at belastningsgraden for denne gruppe kan antages at være
retvisende.
Efter behandling afviger de pårørende således stadig signifikant fra den ikke-kliniske
referencepopulation, og stadig stærk signifikant på langt de fleste subskalaer,
herunder BSIgsi, der repræsenterer en samlet score for psykisk belastning. Samtidig
ser vi en mindre stigning på angst-skalaerne. Vi kan derfor antage, at de pårørende
stadig er alvorligt psykisk belastede ved behandlingens afslutning.
De voksne med alkoholproblemer derimod har ændret sig markant (om end ikke
signifikant) på stort set alle BSI-skalaer, og afviger ved behandlingens afslutning kun
signifikant fra referencepopulationen på sensitivitet, depression, psykoticisme og på
den samledes score for psykisk belastning.
8
En ikke-klinisk amerikansk referencepopulation (Derogatis, 1993)
131
Dette er interessant fordi det vidner om, at der her kunne være brug for et øget fokus i
behandlingen af de pårørende(, især i forhold til de voksne børn og deres angst).
Tabel 7.5. Symptomer på psykisk belastning – BSI. Gennemsnitsværdier (og
standardafvigelser i parentes) i forhold til en ikke-psykiatrisk amerikansk
referencepopulation, (student t-test for uafhængige prøver)
Somatisering
Kompulsiv
Interpersonel
sensitivitet
Depression
Angst
Fjendtlighed
Fobisk angst
Paranoia
Psykoticisme
Total (GSI)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
Amerikansk
før beh. efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer ikke-klinisk
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=22) referencepopulation
(N=719)
.56
.65 (.75)**
.55 (.74)*
.47 (.74)
.29 (.40)
(.64)***
.94
.95
.92 (.92)***
.73 (.75)
.43 (.48)
(.82)***
(.83)***
1.17
.93
.84 (.88)***
.66 (.62)*
.32 (.48)
(1.10)*** (.90)***
1.08
1.00
.95 (1.00)***
.67 (.79)*
.28 (.46)
(.95)***
(.98)***
.96
1.03
.86 (.89)***
.64 (.80)
.35 (.45)
(.80)***
(.90)***
.64
.61 (.66)*
.44 (.52)
.25 (.26)
.35 (.42)
(.71)***
.27 (.49)* .34 (.50)*
.39 (.74)*
.21 (.44)
.17 (.36)
.75
.78 (.90)**
.60 (.71)*
.31 (.34)
.34 (.45)
(.86)***
.73
.68
.67 (.76)***
.60 (.61)**
.15 (.30)
(.81)***
(.83)***
.79
.78
.72 (.69)***
.53 (.52)*
.30 (.31)
(.66)***
(.69)***
Forskellen i forhold til referencepopulation er signifikant på *** p<.0001, ** p<.001, * p<.01
niveau (t-test)
Opdeles pårørendegruppen i under-grupper finder vi nogle enkelte signifikante
forskelle grupperne imellem, som dog, kontrolleret for alder, forsvinder. Således har
”de voksne børn” lavere selvværd og flere symptomer på psykisk belastning ligesom
deres (opvækst-)familieliv opleves mere belastet, måske fordi de som ”voksne børn”
har mindre indflydelse på familieinteraktionen end partner har det, eller fordi de har
mere brug for ”tryghed” i familien end partner. Den signifikant tungere belastning
hos de voksne børn synes dog statistisk at kunne tilskrives deres unge alder, hvilket
132
imidlertid ikke ændrer ved, at det er de unge, som overvejende består af ”de voksne
børn”, der er mest belastet.
Som tidligere nævnt kan denne gruppes større belastning handle om, at de voksne
børn i højere grad selv søger hjælp på alkoholrådgivningerne end partner, der oftere
tilbydes hjælp i forbindelse med den drikkendes behandling, således at de voksne
børn, der aktivt selv søger hjælp er mere belastede. Det kan selvfølgelig også være, at
de voksne børn som sådan er mere belastet end partner, som følge af de
grundlæggende udviklingsmæssige skader de voksne børn kan bære med sig ind i
voksenalder (Lindgaard, 2002), ligesom det kan handle om udviklingsmæssige
betingelser, at unge måske er mere belastede end voksne.
Til gengæld er den ældre gruppe (dvs. partner) mere belastet på parforhold og
forældrerolle (herunder ansvar og opgavebyrde), ligesom deres børn i højere grad
belastes. De unge voksne børn har sjældent parforhold og børn, hvorfor de ikke
belastes på disse områder.
Før behandling fremstår de voksne børn signifikant mere belastede på følgende
områder:
- Ansvar* - agerer overansvarligt
- Opm krav* - den drikkende kræver og får for meget opmærksomhed
- Obshealth* - Familiens psykiske sundhed
- Obscohes* - Familiens samhørighed
- Obsleader* - Familiens lederskab – at de voksne tager ansvar og styring
- Selvværd***
- BSIsens** - Psykisk belastning - følsomhed
- Bsifjend* - Psykisk belastning - fjendtlighed
- Bsifobi* - Psykisk belastning – fobisk angst
- Bsipara*** - Psykisk belastning - paranoia
- Bsipsyk** - Psykisk belastning - psykoticisme
- Bsigsi* - Psykisk belastning – samlet belastning
Efter behandling ses et lignende billede, hvor de unge (voksne børn) stadig har lavere
selvværd og er mere belastet psykisk:
- Selvværd*
- BSIsens* - Psykisk belastning - følsomhed
133
- Bsifjend* - Psykisk belastning - fjendtlighed
- Bsipara* - Psykisk belastning - paranoia
- Bsigsi* - Psykisk belastning – samlet belastning
Ser vi på specifikke udsagn fra BSI-skemaet finder vi en række signifikante
ændringer, om end til det ”værre”. Således kan der blandt de pårørende ved
behandlingens afslutning registreres en øget grad af angst. Hvad dette skyldes, ved vi
ikke med sikkerhed, men det er interessant og relevant viden i forhold til
behandlingen af de pårørende. Måske handler det om angsten for at skulle stå selv i
”det nye liv”, om det nye liv uden alkohol som værdisæt og styrende faktor, et nyt liv,
der for nogle kan indebære at være blevet skilt og for andre om at holde afstand til en
destruktiv forælder, måske om angsten for tilbagefald hos den drikkende, eller måske
handler det om afdækningen af og det øgede fokus på svære områder i deres liv. Det
drejer sig om følgende udsagn i BSI-skemaet, der øges i belastningsgrad:
- Haft pludselige følelser af angst uden grund
- Haft angst eller panik-agtige anfald
- Følt dig nervøs når du var alene
Tabel 7.6. Haft pludselig angst uden grund (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
før
efter
behandling behandling
(N=131)
(N=46)
65
46
Slet ikke, næsten ikke
27,5
32,5
Rimeligt
4
13
I meget høj grad, i høj
grad
4
8,5
Ubesvaret
134
Tabel 7.7. Haft angst eller panik-agtige anfald (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
før
efter
behandling behandling
(N=131)
(N=46)
81
56,5
Slet ikke, næsten ikke
13
28,5
Rimeligt
2
4
I meget høj grad, i høj
grad
4
11
Ubesvaret
Tabel 7.8. Følt dig nervøs når du var alene (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
før
efter
behandling behandling
(N=131)
(N=46)
72,5
56,5
Slet ikke, næsten ikke
21,5
28,5
Rimeligt
2,5
5,5
I meget høj grad, i høj
grad
4
8,5
Ubesvaret
De voksne med alkoholproblemer ændrer sig derimod signifikant til det bedre i
forhold til en reduceret ”ødelæggelsestrang” repræsenteret ved BSI-udsagnet ”Haft
lyst til at smadre eller ødelægge ting”. Denne reduktion kan også bero på, at dem, der
har ødelæggelsestrang også er dem, der er faldet fra i undersøgelsen. Grundet det
relativt lave deltagerantal og det store frafald kan det ikke udelukkes at være
tilfældet. Det er dog oplagt, at den i øvrigt iagttagede bedring og balance på andre
områder ligeledes afspejles i forhold til reduceret ”ødelæggelsestrang”.
135
Tabel 7.9. Haft lyst til at smadre eller ødelægge ting (procentvis fordeling)
Den med
Den med
alkoholpro alkoholprob
blemer før lemer efter
beh.
beh. (N=23)
(N=77)
78
96
Slet ikke, næsten ikke
17
0
Rimeligt
1
0
I meget høj grad, i
høj grad
4
4
Ubesvaret
Mærke og udtrykke behov
At være i stand til at kunne mærke og udtrykke behov på en passende måde i forhold
til sine omgivelser og især i forhold til partner er noget, der virkelig rykker sig i
forbindelse med behandling. Det vidner også de kvalitative udsagn om (se senere
afsnit). Således er det efter behandling næsten alle pårørende, der oplever at kunne
mærke og udtrykke behov. Inden behandlingen var det hver tredje, der ikke kunne.
De voksne med alkoholproblemer flytter sig ligeledes rigtig meget. Således er
andelen, der er blevet rigtig god til det, mere end fordoblet, ligesom ingen længere
finder det svært.
Tabel 7.10. Mærke og udtrykke behov – i stand til at udtrykke egne behov på adækvat
måde i forhold til omgivelserne (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
16
26
13
26
I meget høj grad, i høj
grad
48
58,5
59,5
74
Rimeligt
30,5
11
21
0
Slet ikke, næsten ikke
5,5
4,5
6,5
0
Ubesvaret
136
Udtrykke følelser
Evnen til at udtrykke sine følelser (gråd, vrede) på passende måde ændres ligeledes i
forbindelse med behandling. Før er det hver femte pårørende, der ikke kan det. Efter
behandling er denne andel mere end halveret. Det betyder, at næsten alle nu føler sig i
stand til i en eller anden grad at kunne udtrykke følelser på passende vis. Samtidig er
andelen, der er rigtig god til det, næsten fordoblet. Blandt de voksne med
alkoholproblemer ses en lignende udvikling, idet det her kun er fire ud af hundrede,
der efter behandlingen har svært ved at udtrykke følelser.
Tabel 7.11: udtrykke følelser – evnen til at udtrykke sine følelser (gråd, vrede) på
adækvat måde (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
14,5
26
14,5
22
I meget høj grad, i høj
grad
59,5
61
62,5
74
Rimeligt
22
9
18
4
Slet ikke, næsten ikke
4
4
5
0
Ubesvaret
Egen omsorg
At kunne gøre noget for sin egen skyld og varetage egne interesser følger nogenlunde
samme udvikling som de foregående. Således ses blandt de pårørende en fordobling i
antallet, der er rigtig gode til at drage omsorg for sig selv. Andelen der slet ikke kan
finde ud af det går fra at være hver tredje til at være seks ud af hundrede.
Blandt de voksne med alkoholproblemer ser vi mere end en fordobling i andelen, der
er rigtig gode til at varetage egne interesser. Samtidig er der fire gange færre, der slet
ikke/sjældent gør noget for egen skyld.
137
Tabel 7.12. Egen omsorg – evnen til at gøre noget for egen skyld og varetage egne
interesser (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
15,5
32,5
13
30
I meget høj grad, i høj
grad
51
56,5
66
61
Rimeligt
30,5
6,5
17
4,5
Slet ikke, næsten ikke
3
4,5
4
4,5
Ubesvaret
Overansvarlig
At tage ansvar og opgaver på sig, som egentlig ikke hører til én, gør stort set alle
pårørende før behandling. Efter behandling er andelen, der ikke agerer overansvarligt
mere end fordoblet.
Blandt de voksne med alkoholproblemer sker der en ganske interessant udvikling, for
her går udviklingen den anden vej. Andelen, der er meget overansvarlig fordobles,
medens andelen der sjældent er det halveres.
Tabel 7.13. Overansvarlig – tager ansvar og opgaver på sig (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
44,5
32,5
15,5
30,5
I meget høj grad, i høj
grad
44
43,5
56
52,5
Rimeligt
7,5
17,5
21
8,5
Slet ikke, næsten ikke
4
6,5
7,5
8,5
Ubesvaret
138
Skyldfølelse
Andelen af pårørende, der føler skyld i forhold til alkoholproblemerne halveres i
løbet af behandlingen, ligesom ingen af de pårørende nu føler sig ”meget” skyldige.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er der ingen signifikant udvikling, om end
udviklingen går i retning af mindre skyldfølelse efter behandling.
Tabel 7.14. Skyldfølelse – føler at alkoholproblemerne er din skyld (procentvis
fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
59,5
72
2,5
9
Slet ikke, næsten ikke
32
19,5
39
43,5
Rimeligt
5,5
0
54,5
43,5
I meget høj grad, i høj
grad
3
8,5
4
4
Ubesvaret
Kontrol af alkoholproblemet
Før behandlingen er det otte ud af ti af de pårørende, der forsøger at kontrollere den
drikkende. Efter behandling er det nu kun halvt så mange, nemlig fire ud af ti,
ligesom andelen, der ikke forsøger at kontrollere er blevet næsten tre gange større.
Spørgsmålet er af gode grunde ikke stillet til de drikkende.
Den ændrede adfærd kan skyldes at den voksne med alkoholproblemer ikke længere
er aktiv misbruger, men det er værd at bemærke, at dette ikke nødvendigvis får de
pårørende til at holde op med at kontrollere i forhold til tilbagefald. En anden
mulighed er derfor også, at pårørendebehandlingen har lært de pårørende det
uhensigtsmæssige i den kontrollerende adfærd.
139
Tabel 7.15. Kontrol af alkoholproblemet (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
før beh.
efter beh.
(N=131)
(N=46)
17
43,5
Slet ikke, næsten ikke
42
35
Rimeligt
36,5
8,5
I meget høj grad, i høj
grad
4,5
13
Ubesvaret
Bekymret for den med alkoholproblemer
At være bekymret for den drikkende fylder rigtig meget i de pårørendes liv. Således
er det før behandlingen stort set alle pårørende, der bekymrer sig om den voksne med
alkoholproblemer, syv ud af ti stort set hele tiden. Efter behandlingen er denne andel
halveret, ligesom det er hver femte, der stort set aldrig gør det, fire gange flere end
før behandling.
Tabel 7.16. Bekymret for den med alkoholproblemer (procentvis fordeling)
Stor set aldrig, sjældent
Nogle gange
Ofte, stort set hele tiden
Ubesvaret
Pårørende før beh.
(N= 131)
5,5
20
70,5
4,5
Pårørende efter beh.
(N=46)
22
28
39
11
Den voksne med alkoholproblemer gør krav på opmærksomhed – og får det
At den voksne med alkoholproblemer gør krav på den pårørendes opmærksomhed og
får det, er også temmelig udbredt. En tredjedel gør det stort set hele tiden før
behandlingen, medens denne andel efter behandling er blevet næsten tre gange
mindre. Andelen der ikke gør det er til gengæld fordoblet.
140
Tabel 7.17. Den drikkende gør krav på opmærksomhed og får det (procentvis
fordeling)
Pårørende før beh. Pårørende efter beh.
(N=131)
(N=46)
15,5
29
Stor set aldrig, sjældent
45
48
Nogle gange
35
13
Ofte, stort set hele tiden
4,5
11
Ubesvaret
141
Ændringer ved behandling – relationelle
Tabel 7.18. Alle signifikante ændringer ved behandling på relationelle data
Pårørende
Den med
Pårørende
Den med
- efter
alkoholproblemer
- før beh.
alkoholproblemer
beh.
- efter beh.
(N=131)
- før beh. (N=77)
(N=46)
(N=23)
Hensyn til hinandens
2,8
2,3*
2,2
2,1
følelser (sfi 1)
Enighed bl. voksne i
3,0
2,6*
2,5
2,0
familien (sfi 4)
Rummelighed i
2,7
2,7
2,5
1,8*
familien (sfi 6)
Gode stunder i familien
3,0
2,6*
2,7
2,2
(sfi 15)
Familiens fremtid (sfi
3,0
2,7
2,6
2,0*
17)
Sammenhold i familien
2,7
2,5
2,6
2,0*
(sfi 20)
Problemløsning i
3,3
2,9*
3,0
2,2**
familien (sfi 21)
Nedtrykt stemning i
3,5
4,1*
4,1
4,3
familien (sfi 30)
Én person styrer
3,3
3,8*
3,8
3,9
familien (sfi 32)
Glæde i familien (sfi
3,1
2,7*
2,6
2,2
33)
Ansvarlighed i familien
3,0
2,6*
2,5
2,1
(sfi 34)
Familiens
3,0
2,5*
2,6
1,9*
funktionsniveau (sfi 35)
Familiens psykiske
3,5
3,3*
3,4
3,2
sundhed (SFI Health)
3,5
2,8**
2,5
2,1
Familiebelastningsgrad
4,2
3,1**
2,9
2,3
Rutiner
4,1
3,2*
2,8
2,2
Aftaler
5.4
3,5***
4,4
2,8**
Parforhold belastet
3,6
4,7**
4,2
4,7
Tale med partner
4,2
3,3*
3,1
2,6
Børn belastninger
3,6
4,0
2,9
4,4**
Tale med børn
Hvor: p < .05 = * , p < .005 = **, p < .0005 = ***
142
Familie – funktion og trivsel (SFI)
Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer oplever
signifikante, positive ændringer i familiens funktion, om end ikke på samme områder.
De pårørende finder, at man i familien bliver signifikant bedre til at vise hensyn til
hinandens følelser, at de voksne udviser større enighed og at det i mindre grad er bare
én person, der styrer familien. Familier med alkoholproblemer er netop kendetegnet
ved, at alkoholproblemerne og den drikkende bliver ”det centralt styrende princip”.
Det vil populært sagt sige, at alt drejer sig om alkohol, der bliver det styrende for
familiens grundlæggende værdier og adfærd. Dette destruktive mønster ser altså ud til
at blive brudt.
De pårørende oplever også signifikant flere gode stunder og mere glæde i familien,
ligesom stemningen bliver mindre nedtrykt. Endelig oplever de, at familien bliver
bedre til sammen at løse problemer og at alle i familien er blevet bedre til at tage
ansvar for sig selv.
De voksne med alkoholproblemer oplever, at familien er blevet signifikant mere
rummelig, der er mere sammenhold, familiens fremtid tegner lysere og så er de enige
med de pårørende om, at familien er blevet signifikant bedre til problemløsning
sammen.
Dette afspejler sig også i vurderingen af familiens overordnede funktionsniveau og
psykiske sundhed. Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer
finder, at familiens overordnede funktionsniveau bedres signifikant, selvom de
pårørende stadig finder familien mere belastet end de voksne med alkoholproblemer
gør. Familiens psykiske sundhed bedres kun signifikant for de pårørende. Det
betyder, at familiens psykiske sundhed rykker fra overvejende ”Borderline” til
overvejende ”Middel” fungerende, hvilket er et skridt i den rigtige retning.
Tabel 7.19. Familiens psykiske sundhed (procentvis fordeling)
Pårørende før
Pårørende efter
beh. (N=131)
beh. (N=46)
Optimal
0
0
Adækvat
1
2
Middel
40
54
Borderline
47
35
Alvorligt dysfunktionel
1
0
Ubesvaret
11
9
143
Tabel 7.20. Familiens overordnede funktion (procentvis fordeling)
Familien fungerer
overhovedet ikke/ikke så
godt
Familien fungerer middel
Familien fungerer rigtig
godt/godt
Ubesvaret
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh. efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77) efter beh. (N=23)
26
13
13
4
32
30
26
52
12
36,5
9
65
12
9
39
22
Konfliktgrad i familien
Antallet af dage med alvorlige konflikter i den nærmeste familie er blevet færre efter
behandling. Således er der flere, der slet ingen konflikter har, og færre/ingen, der har
mange konflikter.
Tabel 7.21. Antal konfliktdage med familien
0
1-5
6-10
11-15
16-20
21-25
26-30
Ubesvaret
Pårørende
før beh.
(N=131)
33,5
34,0
9,0
1,5
4,0
1,0
1,0
16,0
Pårørende
efter beh.
(N=46)
50
28
11
0
0
0
2
9
Den med
Den med
alkoholproblemer alkoholproblemer
før beh. (N=77) efter beh. (N=23)
54,5
69,5
30
21,5
1,25
0
2,5
0
1,25
0
0
0
0
0
10,5
9
Belastningsgrad i familien
Den familiemæssige belastning er tydeligt blevet mindre efter behandling. Blandt de
pårørende er der tale om en fordobling i antallet, der er ubetydeligt eller slet ikke
belastet efter behandling, medens der tilsvarende sker en halvering i antallet, der er
144
meget belastet. Hos de voksne med alkoholproblemer er det halvdelen, der før
behandling er familiemæssigt belastet i en eller anden grad. Dette angiver kun knap
hver tredje efter behandlingen.
Tabel 7.22. Konfliktgrad/belastningsgrad i familien (procentvis fordeling)
Ikke
besværet/ubetydeligt
Moderat
Betydeligt/meget
besværet
Ubesvaret
Pårørende
før beh.
(N=131)
20,5
Pårørende
efter beh.
(N=46)
39
Den med
Den med
alkoholproblemer alkoholproblemer
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
47
70
26
49
33
26
32,5
18
17
13
4,5
2,0
2,5
0
Sociale problemer
At være besværet af konflikter med andre end familien samt ensomhed og lignende
ændres især for de voksne med alkoholproblemer. Således er det hver syvende, der
før behandling er meget belastet på det sociale felt, medens det efter behandling er
nede på fire ud af hundrede. Samlet er udviklingen dog ikke signifikant.
Tabel 7.23. Konfliktgrad ‘sociale problemer’ – konflikter med andre end familien, dvs.
venner, kolleger etc. samt ensomhed og lignende før og efter behandling (procentvis
fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77)
efter beh. (N=23)
59,5
65
61
74
Ikke
besværet/ubetydeligt
14
19,5
23,5
22
Moderat
18
13
14,25
4
Betydeligt/meget
besværet
8,5
2,5
1,25
0
Ubesvaret
145
Rutiner og ritualer
Rutiner og ritualer er ofte forstyrrede i familier med alkoholproblemer og dermed en
god indikator for familiens funktionsniveau. Rutiner og ritualer udgør familiens faste
holdepunkter i form af regler, hverdagsrutiner og traditioner, hvilket specifikt kan
komme til udtryk i spisetider, ”putte-ritualer” samt fødselsdage og jul. De defineres
af familiens grundlæggende værdier og muligheder. I familier med alkoholproblemer
er det imidlertid ofte alkoholproblemerne, der styrer familien. Det betyder at
familiens daglige rutiner og ritualer defineres af alkoholproblemets svingende
muligheder og begrænsninger, og i værste fald er helt fraværende.
Ved behandlingens start ser vi, at de pårørende og de voksne med alkoholproblemer
svarer stærkt signifikant forskelligt (p=.0001). Næsten dobbelt så mange pårørende
oplever problemer med rutiner og ritualer end voksne med alkoholproblemer gør det.
Ved behandlingens afslutning har de nærmet sig hinanden, selvom de pårørende
stadig i højere grad oplever problemer med ritualer og rutiner end de voksne med
alkoholproblemer. For de pårørende næsten halveres andelen, der oplever det meget,
medens andelen, der sjældent oplever det fordobles. De voksne med
alkoholproblemer ændrer sig ikke signifikant på dette felt, selvom udviklingen går i
positiv retning.
Tabel 7.24. Ritualer og rutiner (procentvis fordeling)
Stort set aldrig
Nogle gange
Stort set altid
Ubesvaret
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh. efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77) efter beh. (N=23)
22
43,5
53,5
56,5
49
30,5
31
30,5
26
15
11,5
4,5
3
11
4
8,5
Aftaler
Også aflysning af aftaler som følge af alkoholproblemer opleves signifikant
forskelligt (p=.0001) for de voksne med alkoholproblemer sammenlignet med de
pårørende. Halvdelen af de drikkende mener ikke, at det sker i nævneværdig grad,
hvilket kun hver fjerede pårørende mente. Efter behandling oplever de pårørende en
signifikant positiv udvikling, således at aftaler i langt højere grad nu overholdes.
146
Tabel 7.25. Aftaler (procentvis fordeling)
Stort set aldrig
Nogle gange
Stort set hele tiden
Ubesvaret
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh. efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77) efter beh. (N=23)
23
39
54,5
69,5
47
37
34
13
26
15
9
4,5
4
9
2,5
13
Belastninger i parforholdet
At opleve belastninger i parforholdet behøver ikke kun at omhandle dem, der har en
partner med alkoholproblemer. Også f.eks. voksne børn kan opleve belastninger i
deres parforhold, dels fordi de bruger af deres overskud på den drikkende forælder,
dels fordi de kan gentage nogle uhensigtsmæssige mønstre fra deres opvækstfamilie.
Af nedenstående tabel fremgår det, at stort set alle pårørende oplever belastninger i
parforholdet, medens det gælder for otte ud af ti med alkoholproblemer. Blandt de
pårørende er det faktisk seks ud af ti, der angiver, at de i høj eller meget høj grad
oplever belastninger i parforhold. Efter behandlingen er denne andel mere end
halveret, ligesom fem gange så mange pårørende stort set ikke belastes efter
behandling.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er der næsten tre gange færre svært
belastede parforhold, og tre gange så mange, der stort set ikke er belastet efter
behandlingen.
Tabel 7.26. Belastninger i parforhold/familie (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Den med
Den med
før beh.
efter beh. alkoholproblemer alkoholproblemer
(N=131)
(N=46)
før beh. (N=77) efter beh. (N=23)
8,5
42,5
17
50
Stort set ikke, næsten
ikke
31,5
32,5
54
39
I middel grad
60
25
29
11
I meget høj grad, høj
grad
Ubesvaret
147
Kommunikation – at kunne tale med partner
Ofte ser man benægtelse, uklar eller fraværende kommunikation i familier med
alkoholproblemer. Før behandling er det tre fjerdedele af de pårørende, der angiver at
kunne tale mere eller mindre frit og ubesværet med sin partner (også om
alkoholproblemer). Hver femte kan slet ikke. Efter behandling kan stort set alle
pårørende tale med deres partner, halvdelen i meget høj grad, hvilket svarer til mere
end en fordobling i denne kategori.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er det mere end tre fjerdedele, der angiver at
kunne tale med deres partner før behandling. Efter behandling er der ligesom hos de
pårørende sket en fordobling i antallet, der i meget høj grad kan tale med deres
partner, selvom det ikke er helt så mange som blandt de pårørende. Samtidig er
andelen, der ikke kan tale med partner forøget blandt de drikkende, sådan at det efter
behandling er hver fjerde, der ikke kan tale med sin partner. Denne udvikling kan
afspejle, at en del af de voksne med alkoholproblemer er blevet skilt i løbet af
behandlingsforløbet.
Tabel 7.27. Kommunikation ift. partner (procentvis fordeling)
Pårørende, Pårørende,
Den med
Den med
der har en der har en alkoholproblemer alkoholproblemer
partner
partner m/partner (N=50) m/partner (N=15)
(N=86)
(N=27)
Stort set ikke, næsten
22
7
16
27
ikke
I middel grad
54,5
37
62
27
I meget høj grad, høj
20
52
22
46
grad
Ubesvaret
3,5
4
0
0
Egen vurdering af adfærdsændringer ift. den drikkende part/partner
Der blev også direkte spurgt til deltagernes subjektive vurdering af om de ved
behandlingens afslutning har ændret adfærd i forhold til henholdsvis den drikkende
part og partner. Langt de fleste, tre fjerdedele af de pårørende og to tredjedele af de
voksne med alkoholproblemer, angiver at have ændret adfærd. Det skal bemærkes, at
en del de pårørende ikke har kontakt til den drikkende part, for nogle begrundet i
dødsfald.
148
Tabel 7.28. Adfærdsændringer subjektivt oplevet i forhold til den drikkende
part/partner (procentvis fordeling)
Pårørende
Dem med alkoholproblemer ift
ift drikkende part
partner (N=23)
(N=46)
72
61
Ja, ændret adfærd
24
35
Nej, ikke ændret adfærd
4
4
Ubesvaret
Svarene blev uddybet med kvalitative beskrivelser af deres adfærdsændringer.
Pårørendes beskrivelser af deres adfærdsændringer:
Forandring fryder:
- Bryder op med gamle, usunde vaner, handler og reagerer anderledes
- Er blevet mere voksen og moden
Men er også svært:
- Forsigtig, observerende
- Farer hurtigt op, er blevet mere egoistisk
Fokus hentes hjem:
- bedre til at tænke på mig selv og varetage mine behov
- er begyndt at blive lidt mere opmærksom på mig selv, hvad jeg har lyst til osv.
- bedre til at sige fra og være konsekvent
- Jeg er mere afklaret med, hvad jeg vil
- tager ikke ansvar for min fars alkoholproblemer
- bliver i egne problemer ift. vores fælles mønstre
- lært at blive på egen bane, handle ift. mine grænser
- Erkender alkoholproblemerne er hans, accept af min egen sorg over, at
ægteskabet gik i stykker pga. alkohol
- tager mere afstand fra den drikkende
Mindre skyldfølelse:
- Er begyndt at sige til mig selv at det ikke er min skyld
Øget kommunikation:
- Lidt mere direkte, prøver at sige min mening, mindre dårlig samvittighed, men
stadig ikke meget forandring
149
-
Mere direkte i kommunikationen, holder mig selv i fokus
Mere klar i mine udmeldinger
Vi taler sammen, hvis der er noget
Vi taler meget om hvordan vi bedst støtter vores søn og selv klarer at blive
mindre ængstelige, men det er stadig svært
Åbenhed udadtil:
- Mere åben overfor andre om mine problemer
Mere tillid, tryghed og tolerance:
- Går ikke helt så meget i panik, når der er alkohol involveret i kærestes gøremål
- Ikke så bekymret mere, når min far skal ud, mere tillid, ikke så nervøs
- Stor tillid og tryghed
- Mere tolerent
Parforholdet spirer og gror:
- har igen fået vores gode og dejlige ægteskab/familieliv tilbage, jeg er mere
afslappet og glad igen
- Har fået en kæreste
Mere fokus på børnene, beskyttelse og behov:
- Jeg tænker mere på mine børn og deres behov, deres far må gøre, hvad han vil,
det blander vi os ikke i
- Tager væk med børnene, når han er fuld, søger anden bolig, føles som god
sikkerhed
De voksne med alkoholproblemers beskrivelse af deres adfærdsændringer:
Behov, følelser og grænser markeres:
- bedre til at sige fra og sige nej til alkohol og holde fast
- bedre til at sige min mening og give udtryk for følelser
- drikker ikke mere og er blevet god til at sige fra
- udtrykker mere klart egne ønsker
- mere åben og viser bedre mine følelser
Øget kommunikation:
- kan snakke med min kæreste om det nu, og ved hvor jeg kan henvende mig
hvis jeg igen får alkoholproblemer
- taler mere sammen om problemerne
150
Ikke mere misbrug:
- drikker mere moderat nu
- ude af misbrug, kan nu fungere mere optimalt
Bare udvikling:
- i positiv retning
- går ikke så hurtigt i forsvar
- når jeg aftaler noget, bliver det overholdt
Egen vurdering af adfærdsændringer ift. børn
Ligeledes blev deltagerne bedt om at angive adfærdsændringer i forhold til deres
børn. To tredjedele af de pårørende og halvdelen af de voksne med alkoholproblemer
angiver, at du efter behandlingen har ændret adfærd i forhold til deres børn. Af de
kvalitative uddybninger nedenfor fremgår på hvilke måder.
Tabel 7.29. Adfærdsændringer subjektivt oplevet i forhold til børn (procentvis
fordeling)
Pårørende
Den med
alle
alkoholproblemer
(N=28)
(N=18)
61
50
Ja, ændret adfærd
39
50
Nej, ikke ændret
adfærd
De pårørende:
At blive stærk og kunne beskytte sine børn:
- er bevidst om ikke at vise min ængstelse, men være optimistisk for fremtiden
- har altid forsøgt at være stærk, beskyttende overfor mine børn
- jeg bliver ikke så følelsesmæssigt påvirket og er mere direkte, sandfærdig og
stærk
- jeg bliver ikke så let ked af det, er stærkere
- mener hvad jeg siger, de kan ikke løbe om hjørner med mig
- tager hånd om dem, taler om deres far som de kun set to gange i år
151
- taler mere åbent om fars alkoholproblemer, stiller mig til rådighed med hensyn
til at hente dem ved samvær med deres far, og lytter/observerer meget efter
deres samvær
At blive mere nærværende i kontakten:
- holder god kontakt, støtter og opmuntrer
- forholder mig bedre til ham (søn, der er misbruger, red)
- mere på og tilstede overfor min datter
- mere konkret, ærlig og oprigtig ift. mig selv
- vi har lært at tale åbent og ærligt om alle ting
At få overskud og ro:
- fået mere overskud
- mere ro på
Men det kan også være svært:
- mindre glæde/overskud
De voksne med alkoholproblemer:
Bedre kontakt og kommunikation:
- bedre til nærkontakt, vi kan tale og skændes på et fornuftigt niveau
- tager diskussionerne, i stedet for at lade som ingenting
Mere nærværende, lyttende og opmærksom:
- mere lydhør og opmærksom
- mere opmærksom og lyttende
- mere nærværende
Øget tillid:
- ikke så bekymret når de skal ud af huset
- prøver at genskabe tilliden
Reduceret misbrug:
- jeg er ikke fuld mere, kun beruset
152
- min søn på 18 år bor hos sin far, aldrig set mig beruset, ellers kun på den sjove
måde
Egen oplevelse af ændringer i familien
Endelig blev der spurgt til subjektivt oplevede ændringer i familien. Dette var
udelukkende en kvalitativ besvarelse.
Pårørende:
Der er sket positive ændringer, men det er også svært:
- afstand og usikkerhed imellem os nu
- er meget tætte og nyder hans nærvær når han er ædru (5-6 ud af 7 dage). Han
og jeg laver jokes om alkohol, omvendt gør det også mere ondt, når han falder
i og lyver
- vi er ved at vende tilbage til det tætte kærlige forhold vi havde før
alkoholproblemerne, men er alle blevet slidte og sårbare
- terapien undervejs har været en ekstra belastning, ift min far har det ændret
min tilgang til ham (f.eks. jul), men det ved han ikke
- at jeg tænker lidt mere på mig selv giver sure miner, men det bliver ikke værre,
så jeg arbejder videre med det
- mere ro, men nok altid bange anelser, problemer og andet. Venter ofte det
værste, men lige for tiden går det nogenlunde
- jeg er blevet fuldtidsmor, men jeg har lært at bruge mit netværk
- vi er flyttet hver for sig, jeg bor i huset, sidder hårdt i det, men alle tre (far, mor
og søn) har det meget bedre psykisk
Familien har fået det bedre:
- vi behøver ikke mere gå rundt som ”katten om den varme grød”, vi kan tale om
alle ting uden at være bange for, at reaktionen vil kamme over, det er som at få
livet igen
- vi er blevet en harmonisk og velfungerende familie
- vi er blevet mere én, samlet familie, der lytter og støtter hinanden samt større
forståelse for hinanden
153
- mere afslappede, hverdagen præget af mindre råben/skælden ud,
hverdag/samvær med større forudsigelighed, glæde og latter
- alt er godt nu
- atmosfæren i familien er mindre trykket
- mere ro, mindre bekymringer, gladere familie
- vi er kommet tættere på hinanden, blevet bedre til at kommunikere og sætte ord
på følelser
- mere åben overfor hinanden, større forståelse og respekt overfor hinanden
- mere tid sammen og mindre fokus på min far og hans problemer
- slapper bedre af sammen, mere lyst til at være sammen med far/familie
- efter min far er blevet ædru har vi fået et stærkere og mere åbent forhold
Fordi den med alkoholproblemer har ændret sig:
- jo bedre han erkender sine egne problemer, jo bedre han bliver til at håndtere
dem, jo bedre har vi det, fremtiden bliver mere spændende
- ægtefælle ser ud til at have det en smule bedre
Og fordi den pårørende har ændret sig:
- bedre til at melde ud hvordan jeg har det, så den anden ved det
- er begyndt at tænke mere over, hvad jeg giver efter for, blevet bedre til at sige
nej
- fred, fri for mistro, nok det vigtigste for mig, nu tager jeg kun ansvar for hvad
jeg selv siger og gør
- mere ro for børnene, da jeg er blevet mere åben omkring deres far og hans
problemer, desuden står jeg stærkere og mere fast ved mine egne meninger
- jeg er blevet bedre til at sige fra og stå fast, giver mere respekt fra
omgivelserne
- jeg er blevet bedre til at sige fra og også tænke på mine behov
- jeg er blevet bedre til at sige, hvad jeg føler og hele tiden blive på egen bane
- jeg er blevet mere bevidst om situationen vi står i, og holdt op med at være så
kontrollerende
- jeg er ikke bange mere, når min far tager til fest/i byen, eller bare drikker
- jeg er til tider en bedre partner, fordi jeg er mindre tynget pga. åbenhed
- Jeg har fået et andet syn på alkohol
- jeg har accepteret nogle ting
154
- der er kommet mere ro på, vi kan tale om de problemer, der opstår uden jeg
hidser mig op, fordi jeg ikke bliver så ked af det
- jeg er blevet et mere roligt og tilfreds menneske
De voksne med alkoholproblemer:
Der er sket nødvendige forandringer:
- vi er blevet skilt, vi har forskellige behov, troede alkohol løste det, men nej
Men der er også sket positive ændringer:
- bedre samliv
- familielivet er godt nu
- føler de ikke er bekymrede mere
- jeg er blevet mere hjemmemenneske
- mere harmonisk og åbent
- mere ro
- mere tillid og afklaret om alkohol
- vi fungerer harmonisk nu
- vi får det bedre sammen, så længe jeg ikke får tilbagefald, jeg holder mit løfte
om antabus og er i kontakt
- mere åbenhed, mulighed for ord på problemer, nedbryde tabuer, accept af
hinandens følelser omkring problemer
- ro, harmoni, respekt, godt forhold, glade børn, der tit kommer hjem på besøg
- tager mere hensyn til hinanden
Ændringer ved behandling - børn
Grundet det store frafald er der for få børn at arbejde statistisk med i forhold til
udvikling over tid på de enkelte items og dimensioner. I stedet kan vi arbejde med
DSM-IV risiko-vurderingen, idet denne bygger på besvarelser fra alle deltagere. Vi
har dog stadig et stort frafald, der må tages højde for, men det statistiske grundlag
bliver mere relevant at arbejde med.
155
Psykiske problemer/DSM-IV risiko (SDQ)
Det vi kan se er, at der sker en halvering af børn i høj-risiko gruppen, sådan at det ved
behandlingens afslutning kun er hvert tiende barn, der med stor sandsynlighed vil
udvikle/have en DSM-IV diagnose. Det er imidlertid et resultat, der må tages med
store forbehold, det store frafald taget i betragtning. Vi ved kun om børnefrafaldsgruppen, at de ikke afviger på basisdata (alder, køn, relation til den
drikkende), samt at det voksne frafald ligeledes ikke afviger på basisdata fra ikkefrafaldsgruppen. Det kunne imidlertid tænkes, at der blandt børne-gruppen, der falder
fra er en overrepræsentation af de sværest belastede børn, og at det er det, der
forklarer udviklingen. Derudover ved vi ikke nok om øvrige faktorer i børnenes liv til
med sikkerhed at kunne konkludere, at det er behandlingen alene, der har givet den
eventuelle effekt. Dette bør undersøges nærmere i et større kvantitativt studie, gerne
suppleret med kvalitative undersøgelser.
Tabel 7.30. DSM-IV risiko i alt (procentvis fordeling)
P+A+B
før behandling
(N=175)
Lav risiko/usandsynligt
Medium risiko/muligvis
Høj risiko/sandsynligvis
68,5
13
18,5
P+A+B
efter
behandling
(N=39)
72
18
10
Børns problemer – de voksnes vurdering
Som vi så det i de foregående besvarelser finder vi, at de voksne med
alkoholproblemer i signifikant (p=.001) mindre grad oplever, at deres børn har
problemer. Kun omtrent hver ottende blandt de voksne med alkoholproblemer finder
at en eller flere af deres børn er svært belastet, medens det er oplevelsen hos næsten
tre gange så mange blandt de pårørende, nemlig hos hver tredje. Mange forholder sig
meget direkte til alkoholproblematikken, sådan at hvis børnene ikke har været vidne
til druk eller fuldskab, så har alkoholproblemerne ingen følger for børnene.
156
Tabel 7.31. Børns problemer (procentvis fordeling)
Pårørende Pårørende
Dem med
Dem med
der har
der har alkoholproblemer, alkoholproblemer
børn/svarer børn/svarer
der har
der har
før beh.
efter beh. børn/svarer - før
børn/svarer –
(N=84)
(N=26)
beh. (N=58)
efter beh. (N=17)
Stort set
ikke, næsten
ikke
I middel grad
I meget høj
grad, høj
grad
25,5
46
45
59
41,5
38,5
43
23,5
33
15,5
12
17,5
Tabel 7.32. Børns problemer (procentvis fordeling)
Pårørende/alle Pårørende/med
før beh.
børn (N=54)
(N=131)
16
24
Stort set ikke, næsten ikke
26
41
I middel grad
20,5
29,5
I meget høj grad, høj grad
37,5
5,5
Ubesvaret
At kunne tale med sine børn
Kun 7 ud af 100 blandt de voksne med alkoholproblemer kan i udbredt grad tale med
sine børn om problemer, herunder også alkoholproblemerne. Tre gange så mange,
nemlig hver femte, blandt de pårørende taler ofte med deres børn. Ligeledes er det
halvdelen blandt de drikkende, der ikke taler med børnene om problemer, medens det
kun er hver tredje blandt de pårørende.
Efter behandling sker der størst udvikling blandt de voksne med alkoholproblemer.
Her er det nu hver tredje, der i høj grad kan tale med sine børn om problemer, hvilket
er fem gange flere end før behandling.
157
Tabel 7.33. Kommunikation med børn (procentvis fordeling)
Pårørende, Pårørende
Voksne med
Voksne med
der
der
alkoholproblemer, alkoholproblemer,
svarer* – svarer* der svarer* - før der svarer* - efter
før beh. efter beh.
beh. (N=58)
beh. (N=18)
(N=84)
(N=27)
Stort set ikke, næsten
ikke
I middel grad
I meget høj grad, høj
grad
34,5
29,5
51
16,5
45
41
42
50
20,5
29,5
7
33,5
*vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange deltagere, der har børn og børnenes alder
Sammenfatning
Som det fremgår af ovenstående er der sket ganske mange og stærkt signifikante
forandringer med deltagerne fra de starter i behandling og til de afslutter behandling.
Det er interessant, at det især er de pårørende, der oplever ændringer i signifikant
grad. En ren kvantitativ optælling blandt de forskellige grupper af pårørende viser, at
det især er partner, der oplever forandringer i forbindelse med behandling. Dernæst
følger voksne børn og tidligere partner. Ved behandlingens start er det de voksne
børn, der fremstår mest belastede. Det er de også ved behandlingens afslutning, også
fordi de ikke profiterer helt så meget som partner gør det. Noget kunne altså tyde på,
at de voksne børn har brug for noget mere og/eller andet for at udvikles tilsvarende
og til et acceptabelt niveau.
Deltagerne bliver både ved start og slut bedt om at angive deres subjektive oplevelse
af alkoholproblemernes belastningsgrad. Ved behandlingsstart er det interessant, at de
pårørende oplever at være mere belastet af alkoholproblemerne end dem, der har
alkoholproblemer. Ved behandlingens afslutning er begge grupper dog enige om at
være stærkt signifikant mindre belastede af alkohol. Det kan være fordi der ikke
aktivt er alkoholbrug, men for nogle af de pårørendes vedkommende kan det også
være, fordi kontakten til den drikkende er blevet brudt.
De specifikke forandringer, der kan iagttages, angives nedenfor opdelt i forhold til
psykiske problemer/trivsel, sociale relationer, alkoholrelateret problemadfærd samt
området ”familie, partner og børn”.
158
Psykiske problemer
Deltagernes udvikling i forhold til psykisk trivsel er interessant. Det viser sig nemlig,
at ingen af de to grupper ændrer sig signifikant i forhold til de overordnede BSI-mål
på psykisk belastning. Dette til trods for, at såvel de voksne pårørende som de voksne
med alkoholproblemer ved behandlingens start afviger stærkt signifikant fra en
”normal-population”9 og udviser alvorlige tegn på psykisk belastning.
Efter behandling fremtræder de pårørende således stadig alvorligt psykisk belastede,
og der ses endda en mindre stigning i forhold til angst.
De voksne med alkoholproblemer derimod har ændret sig markant (om end ikke
signifikant) på stort set alle BSI-skalaer, og afviger ved behandlingens afslutning
således kun signifikant fra ”normal-populationen” på enkelte områder.
Dette er interessant fordi det vidner om, at der her kunne være brug for et øget fokus i
behandlingen af de pårørende i forhold til den psykiske belastning.
Selvværd ændres signifikant for de voksne med alkoholproblemer. Således er der ved
behandlingens afslutning sket en fordobling i antallet med højt selvværd og en
halvering i antallet med lavt selvværd.
Blandt de pårørende ses ingen signifikant udvikling i selvværd. Det betyder faktisk,
at de pårørende ved behandlingens afslutning har lavere selvværd end de voksne med
alkoholproblemer. Denne forskel er dog ikke signifikant.
Ser vi nærmer på de forskellige pårørendegrupper, finder vi, at de voksne børn
adskiller sig fra de øvrige pårørende såvel som fra de voksne med alkoholproblemer
med et markant dårligere selvværd.
Relationer
En forudsætning for at kunne begå sig i det sociale felt, er bl.a. evnen til at kunne
mærke og udtrykke behov og følelser på en passende måde i forhold til sine
omgivelser. Her ser vi en ganske markant udvikling for såvel de voksne pårørende
som de voksne med alkoholproblemer, hvilket tillige bekræftes i de kvalitative
udsagn.
Lignende udvikling ses i forhold til at kunne drage omsorg for sig selv, gøre noget for
sin egen skyld og varetage egne interesser, hvor der sker en fordobling i andelen, der
er rigtig gode til det.
9
En ikke-klinisk referencepopulation (Derogatis, 1993)
159
Overansvarlighed, det at tage ansvar og opgaver på sig, som egentlig ikke hører til
én, gør stort set alle pårørende før behandling. Efter behandling er andelen, der ikke
agerer overansvarligt mere end fordoblet. Blandt de voksne med alkoholproblemer
ser vi imidlertid en ganske interessant udvikling, for her går det den anden vej.
Andelen, der er meget overansvarlig fordobles, medens andelen der ikke er det
halveres.
Alkoholrelateret problemadfærd
Skyldfølelse i forhold til alkoholproblemerne kan i alvorlig grad hæmme den positive
udvikling. Det opleves af hver tredje pårørende før behandling, men halveres i løbet
af behandlingen. Blandt de voksne med alkoholproblemer er der ingen signifikant
udvikling, om end udviklingen går i retning af mindre skyldfølelse efter behandling.
Kontrol af den, der har alkoholproblemer er en anden udbredt problemadfærd blandt
de pårørende. Før behandlingen er det otte ud af ti af de pårørende, der forsøger at
kontrollere den drikkende. Efter behandling er det nu kun halvt så mange, ligesom
andelen, der ikke forsøger at kontrollere er blevet næsten tre gange større.
Bekymringer om den drikkende part fylder rigtig meget i de pårørendes liv. Således
er det før behandlingen stort set alle pårørende, der bekymrer sig om den voksne med
alkoholproblemer, syv ud af ti gør det stort set hele tiden. Efter behandlingen er
denne andel halveret, ligesom det er hver femte, der stort set aldrig gør det, fire gange
flere end før behandling.
Endelig ses i udbredt grad, at den voksne med alkoholproblemer er urimeligt
opmærksomhedskrævende og tager af den pårørendes overskud og nærvær. Hver
tredje af de pårørende oplever det stort set hele tiden før behandlingen, medens
andelen efter behandling er blevet næsten tre gange mindre.
Familie, parforhold og børn
Familier med alkoholproblemer kendetegnes ved, at alkoholproblemerne og den
drikkende bliver ”det centralt styrende princip”, hvilket betyder, at alt drejer sig om
alkohol, der bliver det styrende for familiens grundlæggende værdier og adfærd.
Derudover ses ofte et højt konfliktniveau, ringe kommunikation, isolation og
manglende sammenhold, forstyrrede ritualer og rutiner samt ringe eller helt
fraværende problemløsning. Alle disse destruktive mønstre ser ud til at være brudt
ved behandlingens afslutning.
160
Antallet af familiekonflikter er reduceret, ligesom den familiemæssige belastning som
følge af konflikter er blevet markant mindre.
Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer oplever
signifikante, positive ændringer i familiens funktion, om end ikke på samme områder.
De pårørende finder, at man i familien bliver signifikant bedre til at vise hensyn til
hinandens følelser, at de voksne udviser større enighed og at det i mindre grad er bare
én person, der styrer familien. De pårørende oplever også signifikant flere gode
stunder og mere glæde i familien, ligesom stemningen er blevet mindre nedtrykt.
Endelig oplever de, at familien bliver bedre til sammen at løse problemer og at alle i
familien er blevet bedre til at tage ansvar for sig selv.
De voksne med alkoholproblemer oplever, at familien er blevet signifikant mere
rummelig, der er mere sammenhold, familiens fremtid tegner lysere og så er de enige
med de pårørende om, at familien er blevet signifikant bedre til problemløsning
sammen.
Den positive udvikling afspejler sig også i vurderingen af familiens overordnede
funktionsniveau og psykiske sundhed. Såvel de voksne pårørende som de voksne med
alkoholproblemer finder, at familiens overordnede funktionsniveau bedres
signifikant, selvom de pårørende stadig finder familien mere belastet end de voksne
med alkoholproblemer gør. Familiens psykiske sundhed opleves signifikant forbedret
af de pårørende, men ikke af de voksne med alkoholproblemer.
Næsten dobbelt så mange pårørende oplever problemer med rutiner og ritualer end
voksne med alkoholproblemer gør det. Til gengæld ses en stærkt signifikant positiv
udvikling for de pårørende, sådan at næsten halvdelen ved behandlingens afslutning
synes familien har rimeligt velfungerende rutiner og ritualer. Det være sig fordi den
drikkende har ændret adfærd, og/eller fordi den pårørende har formået at opbygge en
beskyttende barriere i forhold til familiens rutiner og ritualer, så disse ikke påvirkes
af alkoholproblemerne.
Ofte ser vi, at aftaler igen og igen må aflyses som følge af alkoholproblemerne. Også
dette opleves signifikant forskelligt (p=.0001) for de voksne med alkoholproblemer
sammenlignet med de pårørende. Halvdelen af de drikkende mener ikke, at det sker i
nævneværdig grad, hvilket kun hver fjerede pårørende mener. Ligeledes er det hver
fjerde pårørende, der mener aftaler bliver aflyst stort set hele tiden som følge af
alkohol, hvilket kun opleves af hver tiende drikkende. Ved behandlingens afslutning
har dette billede ændret sig signifikant for de pårørende, således at fire ud af ti nu
synes aftaler bliver overholdt.
Belastninger i parforholdet opleves af stort set alle, såvel pårørende som dem med
alkoholproblemer. Blandt de pårørende er det faktisk seks ud af ti, der angiver, at de i
161
høj eller meget høj grad oplever belastninger i parforhold. Efter behandlingen er
denne andel mere end halveret, ligesom fem gange så mange pårørende stort set ikke
belastes efter behandling. Blandt de voksne med alkoholproblemer er der næsten tre
gange færre svært belastede parforhold, og tre gange så mange, der stort set ikke er
belastet efter behandlingen.
Hvis problemer i parforholdet og familien skal løses er det vigtigt at kunne
kommunikere og tale sammen om det, der er svært, ikke mindst om alkohol. Ofte ser
man imidlertid uklar eller helt fraværende kommunikation i familier med
alkoholproblemer.
Før behandling kan hver femte pårørende overhovedet ikke tale med sin partner. Efter
behandling derimod kan stort set alle pårørende tale med deres partner, halvdelen i
meget høj grad, hvilket svarer til mere end en fordobling i denne kategori.
Blandt de voksne med alkoholproblemer er der ligesom hos de pårørende sket en
fordobling i antallet, der i meget høj grad kan tale med deres partner, selvom det ikke
er helt så mange som blandt de pårørende. Samtidig er andelen, der ikke kan tale med
partner forøget blandt de drikkende, sådan at det efter behandling er hver fjerde, der
ikke kan tale med sin partner. Denne udvikling kan afspejle, at en del af de voksne
med alkoholproblemer er blevet skilt i løbet af behandlingsforløbet.
Direkte adspurgt mener langt de fleste deltagere, at de ved behandlingens afslutning
har ændret adfærd. Kvalitativt beskrevet handler det især om øget kommunikation og
åbenhed, samt at ”fokus hentes hjem”. Det vil sige, at de pårørende bliver bedre til at
se på egen rolle og ændre egen adfærd i stedet for at bebrejde og ville ændre på den
med alkoholproblemer. Og at de voksne med alkoholproblemer bliver bedre til tage
ansvar for sig selv og sætte grænser. Derudover øges fokus på børnenes behov,
ligesom kontakten bliver mere nærværende og beskyttende.
I forhold til børnenes trivsel og udvikling i forbindelse med behandlingen, ser vi, at
andelen af høj-risiko børn halveres, sådan at det ved behandlingens afslutning ”kun”
er hvert tiende barn, der er i høj-risiko for en DSM-IV diagnose.
Som allerede nævnt, kan det ikke med sikkerhed afgøres, hvad der er årsag til de
iagttagede ændringer i deltagernes trivsel og adfærd. Om det er kommunernes
behandling til de pårørende, til den drikkende eller til familien som en helhed. Eller
om det er helt andre samtidige faktorer i deltagernes liv. Ligeledes ved vi ikke om der
blandt frafaldet af deltagere ved behandlingens afslutning er en overvægt af de
dårligst fungerende børn og voksne.
Dog er det værd at bemærke, at der sker ganske mange ændringer, og at langt de
fleste er markante og signifikante, ligesom kvalitative udsagn i vid udstrækning
bekræfter antagelsen om effekt af behandlingen.
162
8. Udbytte af behandling
Der er forskellige måder at bedømme udbyttet af behandlingen på. I de foregående
kapitler er præsenteret resultater vedrørende deltagernes udvikling indenfor
forskellige områder, f.eks. ”psykisk belastning” og ”familiefunktion”. Forandringer
som muligvis kan relateres til behandlingen og dermed tolkes som udbytte af
behandlingen.
En anden mulighed er at spørge deltagerne direkte, hvad de selv synes, de har fået ud
af behandlingen, kvantitativt og kvalitativt.
Igen må vi tage forbehold i forhold til en generalisering, idet vi ikke ved nok om de
deltagere, der enten ikke besvarer spørgsmålene eller er faldet fra i undersøgelsen.
Udbytte af behandlingen - overordnet
Deltagerne blev bedt om at vurdere udbyttet af behandlingen på en skala fra 1 til 7,
hvor 4 er middel udbytte, 1 er intet udbytte og 7 er meget stort udbytte.
Gennemsnitligt ligger alle deltagernes udbytte over middel. Medianen, der viser den
værdi, som flest har angivet, vidner om, at langt de fleste har haft ”stort” eller ”meget
stort” udbytte.
Familie og børns udbytte af behandlingen svarer ikke alle på. Det gør sig især
gældende i forhold til børnenes udbytte, hvor nogle ikke har mindre børn, medens
andre ikke finder spørgsmålet relevant, fordi børnene ikke har fået selvstændig hjælp
og deltagerne derfor ikke vurderer, at de kan have haft udbytte af behandlingen. Der
er derfor for få data til at kunne opdele de pårørende i undergrupper.
Generelt er udbyttet i forhold til børn og familie lidt mindre, om end stadig over
middel og størst for de voksne med alkoholproblemer. Måske fordi børn og hele
familien kun har deltaget i mindre grad, og dermed ikke har samme udbytte af
behandling. Måske fordi det er svært at vide fyldestgørende, hvor stort andres
udbyttet har været. Nogle tænker dog også på den mere indirekte effekt som følge af
deltagernes eget udbytte, der smitter af på børn og familie.
163
Tabel 8.1. Udbytte af behandling (gennemsnit og (median))
Pårørende
Eget udbytte
(N=46/18/22/23)
Børns udbytte
(N=15/11)
Familiens udbytte
(N=33/17/12/18)
5,4 (6,0)
Pårørende
/partner
5,9 (6,0)*
Pårørende
Voksne med
/voksne børn alkoholproblemer
4,7 (5,0)
6,2 (7,0)*
4,7 (5,0)
-
-
5,5 (6,0)
5,2 (5,0)
5,4 (5,0)
4,3 (4,5)
5,6 (6,0)
* signifikansniveau p<.05
Hvem profiterer mest
Størst udbytte angiver de voksne med alkoholproblemer samt ”partner” blandt de
pårørende (tabel 8.1). Mindst udbytte, om end stadig over middel, angiver ”de voksne
børn”.
Der er signifikant forskel på den samlede pårørendegruppe og de voksne med
alkoholproblemer, hvor de voksne med alkoholproblemer har fået signifikant mere
udbytte af behandlingen end de pårørende samlet set.
Der er dog også signifikante forskelle indbyrdes i pårørendegruppen, på
”pårørende/partner” og ”pårørende/voksne børn”, hvor ”partner” har fået signifikant
bedre udbytte af behandlingen end de ”voksne børn”.
At ”partner til en drikkende part” subjektivt vurderet profiterer mere af behandlingen
end de ”voksne børn” svarer til resultaterne præsenteret i de foregående kapitler. Her
er det ligeledes ”partner” der oplever flest forandringer på de forskellige mål for
trivsel. En ren kvantitativ optælling blandt de forskellige pårørende viser således, at
det især er partner, der oplever signifikante forandringer i forbindelse med
behandling. Dernæst følger voksne børn og tidligere partner (tabel 8.2).
Dette stemmer overens med resultaterne fra en tidligere undersøgelse på
døgnbehandlingsområdet med et lignende spørgeskema (Lindgaard, 2008; 2011), der
ligeledes viste, at partner (kvantitativt) profiterede mere af behandlingen end de
voksne børn.
164
Tabel 8.2. Ændringer fordelt på de forskellige grupper af pårørende
Antal items hvor de
Antal items, hvor de
pårørende oplever
pårørende fra
forandring (N=46)
referencepopulation/døgn
oplever forandring
(N=109)
35
39
Partner
20
21
Voksne børn
6
12
Tidligere partner
De iagttagede forskelle pårørendegrupperne imellem skyldes formodentlig flere
faktorer. Dels at partner er tættere knyttet til den drikkende part i kraft af parforhold,
børn og familie. De øvrige pårørende bor ikke nødvendigvis sammen med den voksne
med alkoholproblemer, ligesom denne ikke nødvendigvis er i samtidig behandling og
i samme grad påvirkes af de pårørendes udvikling. Derudover modtager langt de
fleste par og deres børn familieorienterede behandlingstilbud, der på forskellig vis
inkluderer alle de involverede parter og arbejder mod en fælles fremtid (undtaget er
f.eks. fraskilte par).
Vi så imidlertid også, at de voksne børn ved behandlingsstart var mere belastet på en
række afgørende områder, herunder symptomer på psykisk belastning, ligesom nogle
af dem kan formodes at have bagvedliggende, udviklingsmæssige skader. Det kan
måske også være en medvirkende faktor til, at de ikke profiterer så meget af
behandlingen som partner, men har brug for noget andet og/eller mere intensivt.
Udbytte af behandlingen - Pårørende
I det følgende skal vi se nærmere på udbyttet for de pårørende, herunder deres
kvalitative og uddybende udsagn.
Eget udbytte af behandling
Udbytte af behandlingen subjektivt vurderet, umiddelbart ved behandlingens
afslutning er ret overbevisende. For halvdelen af de pårørende har det været ”stort”,
medens næsten alle ligger indenfor spektret ”middel til stort”.
165
Tabel 8.3. Udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Lidt
Middel
Stort
Ubesvaret
Pårørende
(N=46)
4,5
37
50
8,5
Kvalitativ uddybning:
- HELT FANTASTISK!
- Jeg har virkelig lært at være mig selv igen, ikke kontrollerende. Havde det
ikke været for Lænken var vi ikke sammen i dag
- Min angst er væk, jeg er blevet gladere og mere sorgfri
- Godt at snakke med andre med samme baggrund
- behovet har ikke været stort
- det var kun én dag
- gruppen var et andet sted end jeg
- har brug for mere tid, det er ligesom kun en start
Børnenes udbytte af behandlingen
Adspurgt om børnenes udbytte af behandlingen, mener næsten halvdelen af de
pårørende, at udbyttet har været stort. Som tidligere nævnt er der en vis usikkerhed i
forhold til besvarelserne på børnenes udbytte. Dels er der få besvarelser at drage
konklusioner på, dels er der usikkerhed i forhold til, hvad der reelt svares på, når der
svares ”lidt udbytte”. Havde børnene ikke behov for hjælp, har børnene ikke fået
noget direkte tilbud, har tilbuddet været ringe, og i hvilken grad inddrages det
indirekte udbytte som følge af forældrenes udvikling?
166
Tabel 8.4. Børns udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Lidt
Middel
Stort
Ubesvaret
Pårørende
(N=15)
26,5
26,5
46,5
-
Kvalitativ uddybning:
- Blevet bedre til at være mor, men kan vel altid blive bedre
- Den ældste (dreng) har haft et stort udbytte, også i forhold til sit eget
alkoholforbrug. Den yngste (pige) har svært ved at tale om sine følelser
Familiens udbytte af behandlingen
To tredjedele af de pårørende finder, at familien har haft et pænt udbytte af
behandlingen, næsten hver tredje oven i købet stort udbytte. Ser vi kun på andelen,
der svarer er det næsten halvdelen, der finder, at familien har haft stort udbytte af
behandlingen.
Familiens samlede udbytte af behandlingen er dog ligesom besvarelsen om børnenes
udbytte underlagt visse usikkerhedsmomenter. En del (28 %) har ikke svaret på
spørgsmålet, givetvis fordi de ikke har en familie umiddelbart omkring sig (f.eks. de
voksne børn). Dertil kommer, at familien måske slet ikke har modtaget et tilbud,
ligesom det uklart i hvilken grad indirekte effekter af individuel og parbehandling
indgår.
Tabel 8.5. Familiens udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Pårørende
(N=46)
Lidt
Middel
Stort
Ubesvaret
4,5
37
30,5
28
Pårørende
/der svarer
(N=33)
6,0
51,5
42,5
-
167
Kvalitativ uddybning:
- Vi er mere afslappede, når vi er sammen, dejligt at være sammen, nyder
hinandens selskab
- Ægtefælle er i behandling, det viser, at han mener det, det er godt
- Afventer min mands behandling
- Det er kun mig, der arbejder på det
Hvad har givet størst udbytte
Deltagerne blev ligeledes spurgt, hvad de synes, der havde givet størst udbytte.
Det handler om såvel individuelle som gruppetilbud, især om at blive ”set og hørt”,
om at få redskaber til adfærdsændringer og generel ”håndtering af livet”, at få viden
om feltet gennem undervisning, at møde ligesindede og derigennem få selvindsigt og
fællesskab samt udvidelse af normalitetsbegrebet. Endelig er der flere, der pointerer
de relationsorienterede elementer, hvor de sammen i parforhold/familie kan udvikle
sig mod fælles mål.
At blive set, hørt og mødt:
- At blive hørt, taget alvorligt, føle at nogen vil tage ansvar og hjælpe mig
videre
- At få sat ord på, hvilket er meget svært
- At dele med nogen, da vi var meget bange og nedbrudte, tale om håb, skyld
og selvværd
- Nogle at snakke med som forstår mine følelser og muligheden for at
snakke med min mand om problemer
- Individuelle samtaler, fik lov at dele de problemer jeg går og tumler med
- Fået meget ud af at snakke med en udefrakommende og de redskaber jeg
har fået med
- Frihed – der er ingen, der peger fingre af ens tanker og dårlige
planlægninger
Par og familie-samtaler:
- Samtaler med forældre
- Stor udvikling hos kæreste, der gør at vi bevæger os samme vej og har
samme mål – på grund af samtaler med terapeut
- Hjulpet min mor, at jeg har taget del i hendes behandling
168
Gruppe-forløb:
-
Utroligt så meget et gruppeforløb giver!
Grupper meget lærerigt og meget udviklende for mig
Samværet med de andre i gruppen har givet så meget
Fået meget ud af gruppen, sætter nu tydelige grænser og handler
konsekvent
At mødes med andre pårørende med samme problem
At høre de andre i gruppen med lignende oplevelser/påvirkninger
At vide man ikke er alene
Sammen med andre i samme båd, deres livshistorie/barndom
At lytte til, dele med de andre og drage paralleller
Selvindsigt og spejling i gruppens problemer, de samme mønstre vi
tumler med
Møde genkendelse, åbne op for grimme ting, møde accept og finde ud af,
jeg ikke er unormal
At få undervisning:
- Undervisning og synliggørelse af, hvad det er der sker, når man har et
alkoholproblem
- At lære om det kemiske ved alkoholindtag og hvordan det påvirker
misbruger, hvordan en familie ser ud, når der er misbrug
Ros:
-
Stor ros
Utroligt professionelle behandlere
To dygtige psykologer
Jeg er så glad for det, jeg kan tage med derfra
Grupperne ved Det ambulante Team rigtig godt, men individuelle
samtaler ved Lænken også fantastisk stor hjælp
- Vores familie havde ikke klaret sig uden denne hjælp, og har stadig
glæde af støtte og vejledning
169
Hvad har du savnet
Derudover blev deltagerne spurgt om, hvad de eventuelt havde savnet og/eller kunne
tænke sig anderledes i behandlingstilbuddet. Her handler det især om ”mere af det
hele”.
At der både er individuelle og gruppe tilbud, og så er der rigtig mange, der efterlyser
mere tid pr. behandlingsgang, flere behandlingsgange og opfølgning:
- Hos Lænken savnede jeg gruppeforløb, hos Det ambulante Team
savnede jeg, at gruppeforløbet havde været længere og de individuelle
samtaler
- Individuelle samtaler før min ægtefælle og børn
- Familiesamtaler
- Flere samtaler med børnene
- Flere gruppemøder (kun 12x)
- Længere forløb, 2 timer pr gang i stedet for 1½ time
- For lidt tid pr. gang og for korte forløb. Mindst ½ år. Står nu tilbage og
tænker: Hvad nu? Hvordan kommer jeg så videre?
- Tilbud om opfølgning efter et stykke tid
- Opfølgning så vi i en periode på måske ½ år kunne ses 1 gang pr måned
med psykologerne
- Opfølgning fast aftalt, da jeg er bange for at slippe parsamtaler til vi
forældre og familiesamtalerne med vores søn
Nogle efterlyser specifikke indholdselementer, tilbud med mere specifikt fokus, bl.a.
fordi pårørendegruppen kan være meget heterogen med meget forskellige
problemstillinger (f.eks. voksne børn og forældre til en drikkende):
- Flere værktøjer til at slippe pinligheden, den dårlige samvittighed,
ansvaret og beskyttelsestrangen
- Værktøj til vrede/bitterhed over min barndom
- Mere kognitiv terapi, flere øvelser/opgaver, ændre adfærd, mindre snak
uden løsninger, løsningsfokuseret terapi
- Svært at nogle var stærkt omsorgssvigtede, og det var jeg ikke
- De andre i gruppen havde partner m alkoholproblemer. Jeg havde brug
for hjælp til at støtte mine børnebørn mest muligt
170
Og endelig var der nogle, der efterlyste tværfagligt samarbejde og mere udbredt
kendskab til (og accept af) problemstillingen generelt i samfundet:
- Samarbejde mellem alkoholbehandlingen og jobcenteret og øvrige
sociale instanser. Under al kritik, at jobcenteret ikke rådfører sig med
behandlingscenteret
- At flere kendte til det, især hos lægerne
Enkelte var bare begejstrede:
- I gjorde det fantastisk
- Intet, det var fantastisk som det var
- Et kanon arbejde I gør
Og en enkelt forstod spørgsmålet mere i retning af, hvad har du savnet i dit liv som
sådan:
- En mor som var som andres = livlig, glad, energifyldt, opmærksom,
nærværende. Det har jeg nu.
Udbytte af behandlingen - De voksne med alkoholproblemer
I det følgende skal vi se nærmere på udbyttet for de voksne med alkoholproblemer,
herunder deres kvalitative og uddybende udsagn.
Eget udbytte af behandling
Som nævnt indledningsvist vurderer de voksne med alkoholproblemer at have fået en
noget større udbytte af behandlingen end de pårørende. Stort set alle er tilfredse med
udbyttet og mere end otte ud af ti mener udbyttet har været stort.
171
Tabel 8.6. Udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Lidt
Middel
Stort
De voksne med
alkoholproblemer
(N=23)
4,5
13
82,5
Kvalitativ uddybning:
- Fået nogle ting på plads
- Lært at tænke om alkohol, at det er noget, der skal styres og håndteres
- Meget, meget stor betydning
Børnenes udbytte af behandlingen
Også børnenes udbytte af behandlingen vurderes større af de voksne med
alkoholproblemer. Således er det ni ud af ti, der finder at børnenes udbytte er middel
eller stort.
Tabel 8.7. Børns udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Voksne med
Alkoholproblemer
(N=11)
9
Lidt
36,5
Middel
54,5
Stort
Ubesvaret
Kvalitativ uddybning:
- Vi har fået talt med børnene ud fra de familiesamtaler, vi har haft
- Vores datter har fået hypnose 3 gange, har hjulpet utrolig meget
172
Familiens udbytte af behandlingen
Som hos de pårørende er der en del, der ikke besvarer spørgsmålet om familiens
udbytte. Dem der gør vurderer til gengæld et middel-stort udbytte.
Tabel 8.8. Familiens udbytte af behandlingen (procentvis fordeling)
Lidt
Middel
Stort
Ubesvaret
Voksne med
Alkoholproblemer
(N=23)
4,5
21,5
52
22
På spørgsmålet om, hvad de har fået mest ud af svarer en del par- og familiesamtaler
og i det hele taget det relationelle perspektiv:
-
At gå sammen og opnå nye fælles indsigter
Afklaring omkring parforhold
Familiesamtaler
Parsamtaler
Det hele – både familie og individuelle samtaler
Samtaler, par og ene er fantastisk gode
Men også de individuelle samtaler og de muligheder det har givet for fordybelse og
personlig udvikling.
- At vågne op fra en isoleret og egoistisk verden og ind i livet
- Kommet til at kende mig selv bedre
- At kunne tale om alkohol som medicinsk/praktisk og ikke moralsk
problem
- Mere bevidst om mit problem
- Samtaler, giver forståelse for et handlingsmønster, som er typisk for én,
der selv er vokset op med misbrug
- Samtalerne om mit følelsesliv og skyldfølelser
173
Hvad har du savnet
På spørgsmålet om, hvad de har savnet og/eller kunne tænke sig anderledes handler
det meget lig de pårørendes besvarelser om mere behandling, det konkrete indhold,
bedre tværfagligt samarbejde (specifikt om medicin) samt mindre ventetid.
-
at der ikke blev snakket om seksualitet og alkohol i parforhold
for lang ventetid (3 mdr)
gerne flere samtaler
samarbejde med læge/psykiater om medicin
intet
En enkelt kunne godt tænke sig, at partner gik i behandling så de kunne komme
videre sammen, medens en anden har savnet nærhed og selvtillid, hvilket
formodentlig ikke knytter sig til behandlingen, men deltageren selv.
- at min kone søgte hjælp og vi kom videre sammen
- nærheden og selvtilliden
Udbytte af behandling - børnene
Endelig blev børnene spurgt til deres vurdering af eget behandlingsforløb. En
gennemgående rød tråd er at have nogen at snakke med. Det kan være en voksen eller
jævnaldrene i gruppesammenhæng.
174
- At få at vide, hvad man skal gøre i svære situationer
- At have en bestemt person på misbrugscentret, som jeg kunne snakke med.
Har følt mig tryg ved den person. Samme person har også fulgt min familie.
- At kunne dele sine problemer med andre og bare komme af med alle sine
følelser, det har været dejligt
- At kunne åbne op for andre for ”vores” problemer. Det er hårdt at holde
munden lukket om det, der foregår, bare at lade som ingenting
- At min far ikke længere drikker, men jeg er også påvirket af min storebrors
drikkeri
Udviklingspotentialer
Børnene blev også bedt om at tilkendegive, hvad de synes, vi kan gøre bedre for at
hjælpe børn og unge i familier med alkoholproblemer. Hertil svarer børnene meget
lig ovenstående, at det er vigtigt at have nogen at snakke med, at der er tale om en
helheds- og familieorienteret indsats, ligesom det er vigtigt at gøre såvel problemet
som hjælpemulighederne tydelige og det at søge hjælp mindre tabubelagt:
- At have en at snakke med, som også hjælper hele familien. F.eks. havde min
mor én, min far en anden. De blev rådet til to forskellige ting, det var
forvirrende
- Bruge flere ressourcer på at hjælpe unge i familier med alkoholproblemer.
Tror det er et stort problem i dag, og kan give rigtig store problemer, hvis
man ikke får hjælp
- Danne grupper, hvor de kan snakke om deres problemer, få dem til at føle
sig bedre tilpas
- Måske gøre mere opmærksom på den hjælp, man kan få, så folk ved, det er
normalt at få hjælp, ikke så tabubelagt
Sammenfatning
Samlet har deltagernes udbytte af behandlingen været ret stort. Gennemsnitligt over
middel, men langt de fleste med ”stort” eller ”meget stort” udbytte. Dog med det
forbehold, at en del deltagere er faldet fra ved undersøgelsens afslutning, sådan at vi
175
ikke ved, hvad den andel synes og har fået af udbytte. Det kan være såvel godt som
skidt og dermed trække i begge retninger.
Størst udbytte har ”de voksne med alkoholproblemer” og ”partner” blandt de
pårørende. Mindst udbytte har ”de voksne børn”, om end stadig over middel.
Set i lyset af, at ”de voksne børn” også var den mest belastede pårørendegruppe ved
behandlingsstart, samtidig med, at de oplever næsten halvt så mange ændringer som
f.eks. partner, er der noget, der tyder på, at de voksne børn har brug for noget mere
og/eller noget andet for at heles tilsvarende og til et acceptabelt niveau.
Størst udbytte har deltagerne haft af såvel individuelle som gruppetilbud. De har især
været glade for at få redskaber til adfærdsændringer og generel ”håndtering af livet”,
at få viden om feltet gennem undervisning, at møde ligesindede og derigennem få
selvindsigt og fællesskab samt udvidelse af normalitetsbegrebet. Endelig er der flere,
der pointerer de relationsorienterede elementer, hvor de sammen i parforhold/familie
har kunnet udvikle sig mod fælles mål.
Til gengæld efterspørger de mere tid, tilbud mere specifikt rettet til den enkelte
pårørende samt opfølgning på behandlingen. Derudover efterlyses tværfagligt
samarbejde og mere udbredt kendskab til (og accept af) problemstillingen generelt i
samfundet.
Børnene har især været glade for at have nogen at snakke med, voksne såvel som
jævnaldrene med lignende problemer.
Sammenlignet med de voksne er børnene mere kritiske og mener, at indsatsen i
forhold til familier med alkoholproblemer kunne blive meget bedre. De efterspørger
en helhedsorienteret indsats med hjælp til hele familien, flere ressourcer til tidlig,
forebyggende indsats, i stedet for at vente på, at problemerne har vokset sig
uhensigtsmæssigt store, øget opmærksomhed på problemet og hjælpemulighederne,
herunder normalisering og aftabuisering af problemstillingen. Endelig ønsker de mere
fokus på og direkte hjælp til børn og unge, flere hjælpemuligheder, herunder grupper,
telefonlinje, brevkasse, indsatser via skolen, mere oplysning om alkohol og om
hjælpemuligheder. Og så ønsker de flere restriktioner på alkoholområdet, herunder
brug af tvang så flere forældre kommer i behandling samt mere begrænset udbud af
alkohol.
176
9. Diskuterende sammenfatning
De voksne pårørende finder alkoholproblemerne langt mere
problematiske end de voksne med alkoholproblemer
Direkte adspurgt om, hvor problematisk alkoholproblemerne er ved behandlingsstart,
angiver langt de fleste pårørende (71 %), at det er meget problematisk, halvdelen i
allerhøjeste grad. Blandt de voksne med alkoholproblemer er det kun omkring
halvdelen, der finder alkoholproblemerne meget problematiske, og kun hver femte i
allerhøjeste grad.
Dette er i sig selv ikke overraskende, men bekræfter det billede, der eksisterer fra
praksis. Det medvirker således også til at understrege nødvendigheden, af at
pårørende selvstændigt har ret til og mulighed for hjælp i forbindelse med
alkoholproblemer og ikke betinget af den drikkendes oplevelse eller erkendelse af
problemets alvor.
Ligeledes understreges de muligheder, der kunne ligge i også at arbejde med de
pårørende, som en indgang til familiens alkoholproblemer, idet belastningen og
erkendelsen og dermed formodentlig også motivationen til forandring er langt større
og tidligere hos de pårørende. Det giver muligheder i forhold til en tidlig og
forebyggende indsats, ikke mindst relateret til børnene, og i forhold til at fastholde
effekten af behandling over tid, hvor støtte og opbakning til de nye familie- og
adfærdsmønstre er afgørende.
De voksne pårørende finder, at børnene er langt mere belastede end de
voksne med alkoholproblemer gør
Omvendt finder de voksne med alkoholproblemer, at børnene er mere ”belastende”,
defineret ved mindre hjælpsomme og venlige samt mere adfærdsvanskelige.
Det er meget interessant, og tilsyneladende ikke undersøgt før. Hvad det handler om
kan vi ikke umiddelbart uddrage af undersøgelsen. Det kan være ”køns-relateret”,
idet der er signifikant flere mænd blandt de voksne med alkoholproblemer (mænd
oplever børn anderledes end kvinder), eller måske ”alkohol-relateret” (forældre med
alkoholproblemer oplever børn anderledes). I forhold til sidstnævnte hypotese ved vi
fra neuropsykologien, at alkohol kan bevirke en begrænset perceptuel formåen som
følge af skader i hjernen, hvilket bl.a. kan komme til udtryk som reduceret empati,
indlevelse, hukommelse samt øget benægtelse. Man kan også forestille sig, at det kan
handle om skyld, skam og ansvar, at den drikkende forælder føler skyld, hvis børnene
177
mistrives og dermed opbygger forsvarsstrategier for ikke at mærke de ubehagelige
følelser. Dette at føle ansvar for børnenes trivsel forekommer imidlertid også hos den
ikke-drikkende forælder, hvor nogle i de kvalitative besvarelser angiver, at deres børn
ikke oplever problemerne ved alkohol, fordi den ikke-drikkende forælder ser det som
sit ansvar at beskytte børnene.
Uanset vi ikke ved hvem, der har det mest sandfærdige billede, så kan vi konstatere,
at forældrene har divergerende opfattelser af deres børn og alkoholproblemernes
alvorlighed og belastningsgrad. Det understreger igen vigtigheden af et
familierelateret fokus, hvor alle parter involveres, ikke mindst i forhold til at afdække
børnenes reelle situation, herunder muligheder og belastning bedst muligt.
Mellem 30 og 40 % af deltagerne har været udsat for overgreb, flest
blandt de pårørende
Således har hver tredje pårørende og hver femte med alkoholproblemer været udsat
for psykiske overgreb.
Derudover har hver femte voksne pårørende og hver femte med alkoholproblemer
været udsat for voldelige overgreb, medens det er hver tiende pårørende og voksne
med alkoholproblemer, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Overgrebene kommer som oftest fra partner, eks-partner eller forældre/stedforældre
og kan være hændt i barndom og/eller voksenalder.
Fire ud af ti af de voksne pårørende har været udsat for et eller flere slags overgreb.
Overgreb overfor børnene i nærværende undersøgelsen er ikke undersøgt, men bør
afdækkes, det store omfang af rapporteret overgreb taget i betragtning.
Overgreb kan være alvorligt destruktive for selvværd og handlekraft, ligesom
voldelige overgreb kan være livstruende. Især overgreb i barndom kan have ganske
alvorlige konsekvenser, ikke mindst i forhold til udvikling af eget misbrug (f.eks.
Enoch, 2011).
Overgreb bør altid kortlægges relateret til alkoholbehandling, dels som følge af
den stærkt forøgede forekomst relateret til alkohol, dels fordi risikoen for overgreb i
nogle tilfælde kan øges ved reduktion af alkohol. Også her er det vigtigt, at hele
familien inddrages for at få et så sandfærdigt billede som muligt. Samtidig er det en
åbenlys mulighed for at få kendskab til børn, der udsættes for overgreb.
178
Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer
udviser alvorlige tegn på psykisk belastning – og meget mere end
almenbefolkningen
Sammenlignet med en normalpopulation har de pårørende såvel som de voksne med
alkoholproblemer et stærkt signifikant højere symptomniveau på psykisk
belastning. Det gælder bl.a. depression, angst, psykosomatik samt udpræget utryghed
og selvusikkerhed i relation til andre mennesker.
Således er det cirka halvdelen af såvel de pårørende som de voksne med
alkoholproblemer, der oplever angst og anspændthed, samt koncentrations- og
hukommelsesbesvær. Ifølge Sundhedsprofilen 2010 er det hver fjerde dansker, der
oplever ængstelse, nervøsitet, uro og angst, kun 13 % angiver ”angst” som en psykisk
lidelse.
Halvdelen af de voksne med alkoholproblemer har oplevet af have en depression (26
% indenfor seneste 30 dage). Dette er tilfældet for hver tredje pårørende (18 %
indenfor seneste 30 dage). Ifølge Sundhedsprofilen 2010 har 13 % af den danske
befolkning oplevet en depression indenfor de seneste 14 dage.
Kontroltab (ukontrollerede vredesudbrud) opleves af henholdsvis hver tredje
pårørende og hver fjerde drikkende.
Selvmordsadfærd, der ikke sjældent følger i kølvandet på depression, defineres ved
henholdsvis selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmordsforsøg. Selvmordstanker
er temmelig udbredt og forekommer lidt overraskende næsten lige hyppigt i de to
grupper; hos hver femte med alkoholproblemer og hos hver sjette pårørende. At true
med selvmord har 13 ud af 100 med alkoholproblemer gjort, medens det er sket for 5
ud af 100 pårørende. Deciderede selvmordsforsøg er næsten dobbelt så udbredt
blandt de voksne med alkoholproblemer, hvor det er næsten hver tiende, der har
forsøgt at tage sit eget liv. Det har til gengæld også fem ud af hundrede blandt de
pårørende. Derudover ses spiseforstyrrelser hos mellem 6-10 % og selvskadende
adfærd (5 %).
Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at størstedelen af deltagerne
samtidig er forældre til børn under 18 år.
179
Halvdelen af både de pårørende og de voksne med alkoholproblemer
har et lavt selvværd, og er ramt langt udover det normale i forhold til
oplevelser af egen værdi, kunnen og handlekraft
Det vil sige, at de er utilfredse med sig selv, føler sig uduelige, nyttesløse og
mislykkede, ligesom de føler, at de har mindre værdi i forhold til andre mennesker.
Ved sammenligning med en dansk normalpopulation10 ser vi, at såvel pårørende som
voksne med alkoholproblemer har et stærkt signifikant lavere selvværd og dermed
kan siges at være ramt langt udover det normale i forhold til oplevelse af egen værdi,
kunnen og handlekraft.
To tredjedele af de pårørende og en tredjedel af de voksne med
alkoholproblemer oplever i væsentlig grad smerter
Smerter er overraskende udbredt blandt især de pårørende, hvor det er to tredjedele,
der i væsentlig grad oplever smerter. Stærkt signifikant færre (halvt så mange), men
stadig hver tredje, blandt de drikkende døjer med smerter, vel at bemærke i væsentlig
grad. Smerterne drejer sig især om hovedpine, mavesmerter og forskellige former for
muskelspændinger.
Ifølge Sundhedsprofilen 2010 er det mellem hver tredje og hver anden dansker, der
angiver smerter.
De psykiske problemer og behandlingsbehovet hos voksne med
alkoholproblemer og deres familier er langt større end i den danske
befolkning generelt
Således har to tredjedele af de pårørende og tre fjerdedele af de voksne med
alkoholproblemer i et livsperspektiv fået ét eller flere hjælpe-tilbud til
psykiske/følelsesmæssige problemer.
En ny undersøgelse fra psykiatrifonden (Psykiatrifonden, 2011) viser, at 39 % af den
danske befolkning har opsøgt en psykolog eller egen praktiserende læge for samtaler
om psykiske problemer. I denne andel indgår altså også den gratis og mere
uforpligtende snak hos egen læge, der ikke nødvendigvis altid munder ud i et besøg
hos en psykolog eller psykiater.
10
Ikke-klinisk referencepopulation fra et tidligere dansk studie (Lindgaard, 2002).
180
En sådan opdeling har vi ikke i nærværende undersøgelse, idet besøg hos egen læge
ikke indgår som en kategori. Det gør til gengæld besøg hos egen læge, der har
mundet ud i receptpligtig medicin. Inddrages denne svarkategori sammen med besøg
hos psykolog/psykiater ser vi, at det er over halvdelen af de pårørende og to
tredjedele blandt de voksne med alkoholproblemer, der har fået enten psykologhjælp
eller lægeordineret medicin til psykiske/følelsesmæssige problemer.
Derudover har halvdelen af de voksne med alkoholproblemer tidligere fået hjælp fra
et alkoholbehandlingssted, medens det kun er tilfældet for hver femte pårørende.
Hvordan vi end ”skærer kagen” er det tydeligt, at de psykiske/følelsesmæssige
problemer og hjælpebehovet hos voksne med alkoholproblemer og deres pårørende er
langt større end i den danske befolkning generelt.
Hver tredje pårørende føler sig skyldig i alkoholproblemerne i forhold til
at kunne forværre og udløse drikkeadfærd
Udover at være en enorm belastning for den pårørendes trivsel at leve med en sådan
skyldfølelse er det særdeles uhensigtsmæssigt for den drikkendes egen-ansvarlighed
og udvikling
De voksne børn fremstår i nærværende undersøgelse som den mest
belastede pårørendegruppe
De voksne børn som den mest belastede pårørendegruppe er et interessant fund, idet
en lignende undersøgelse på døgnområdet (Lindgaard, 2008, 2011) viste, at partner
og voksne børn i det regi var lige belastede. Det kan handle om, at de voksne børn i
det ambulante system aktivt har henvendt sig for hjælp og ikke nødvendigvis kommer
som en (automatisk) del af behandlingen til den voksne med alkoholproblemer.
Sådan som det i vid udstrækning var tilfældet i døgnundersøgelsen.
Mere end hvert tredje barn er i risiko for at have/udvikle en psykiatrisk
DSM-IV diagnose og hvert femte barn er i høj-risiko gruppen
Børnenes risiko for helt generelt at udvikle en DSM-IV diagnose, altså en hvilken
som helst DSM-IV diagnose, gælder for lidt mere end hvert tredje barn. Hvert femte
barn er endda i ”høj-risiko” for en DSM-IV diagnose, defineret ved at barnet
181
sandsynligvis vil have/udvikle en DSM-IV diagnose. Ser vi alene på den ikkedrikkende forælders besvarelse er det næsten fire ud af ti børn, der er i risiko for en
DSM-IV diagnose.
Børnene har et signifikant afvigende problemniveau – halvdelen af
børnene har emotionelle problemer udover det normale
Hvert tredje barn har et samlet problemniveau udover det normale. Det gælder især i
forhold til emotionelle problemer, hvor det er halvdelen af børnene, der har
problemer udover normen. Lidt mere end hvert tredje barn har et unormalt højt
problemniveau, hvad angår hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser samt
sociale vanskeligheder, medens problemer på det adfærdsmæssige område ses hos
hvert fjerde barn.
Sammenlignet med danske og norske referencedata afviger børnene stærkt
signifikant.
Med udgangspunkt i børnenes egne udsagn er problemerne endnu mere udtalte, idet
hovedparten af børnene angiver at være bekymrede, kede af det, utrygge og usikre på
sig selv.
Børnene er seks gange mere belastet end et almindeligt, gennemsnitligt
dansk barn
Samlet er næsten fire ud af ti børn belastet udover det normale, medens det er op mod
halvdelen af børnene, der er belastet på specifikke problemområder.
Det svarer til at børnene er seks gange mere belastet end et almindeligt
gennemsnitligt dansk barn
Ifølge børnenes egne udsagn er det alle børnene, der føler sig belastede af deres
vanskeligheder, især i relation til livet i familien.
Med udgangspunkt i de kvalitative udsagn er det tydeligt, at børnenes vanskeligheder
centrerer sig om den voksne med alkoholproblemer og dennes adfærd. Det gælder
uanset, hvilken forælder vi spørger. Det fremgår imidlertid også, at
alkoholproblemerne har indflydelse på familien som sådan og på den ikke-drikkende
forælder, hvilket så igen har konsekvenser for børnene.
182
FORANDRINGER I FORBINDELSE MED BEHANDLING
Den relationelle formåen fordobles positivt i forbindelse med
behandlingen for både de pårørende og de voksne med
alkoholproblemer
Det viser sig i øget evne til at mærke og udtrykke følelser og behov samt egenomsorg
og – ansvarlighed. Det afspejler sig også i øget kommunikation med partner såvel
som børn.
Alkoholrelateret problemadfærd blandt de pårørende halveres i
forbindelse med behandling
Samtidig med at den relationelle formåen øges, ses en reduktion i skyldfølelse,
kontrol, bekymring og overansvarlighed i forhold til den voksne med
alkoholproblemer. Dette er afgørende. Et vigtigt formål med at inddrage de pårørende
i en familieorienteret alkoholbehandling, er at sikre tilstedeværelsen af konstruktive,
støttende adfærdsmønstre. Det er især vigtigt i forhold til at skabe varige forandringer
for den drikkende og familien på længere sigt.
Såvel de voksne pårørende som de voksne med alkoholproblemer
oplever signifikante, positive ændringer i familiens funktion i
forbindelse med behandling
Overordnet afspejles dette i signifikante, positive ændringer i familiens
funktionsniveau og psykiske sundhed samt færre belastninger i parforhold og familie.
De pårørende finder, at man i familien er blevet bedre til at vise hensyn til hinandens
følelser, at de voksne udviser større enighed og at det i mindre grad er bare én person,
der styrer familien. Familier med alkoholproblemer kendetegnes ved, at
alkoholproblemerne og den drikkende bliver ”det centralt styrende princip”, hvilket
betyder, at alkohol bliver styrende for familiens grundlæggende værdier og adfærd.
Dette destruktive mønster ser altså ud til at blive brudt, hvilket bl.a. kan aflæses i, at
familiens rutiner og ritualer bliver genoprettet.
183
De pårørende oplever også signifikant flere gode stunder og mere glæde i familien,
ligesom stemningen bliver mindre nedtrykt. Endelig oplever de, at familien bliver
bedre til sammen at løse problemer og at alle i familien er blevet bedre til at tage
ansvar for sig selv.
De voksne med alkoholproblemer oplever, at familien er blevet signifikant mere
rummelig, der er mere sammenhold, familiens fremtid tegner lysere og så er de enige
med de pårørende om, at familien er blevet signifikant bedre til problemløsning
sammen.
Alle afgørende beskyttelsesfaktorer i forhold til børnenes situation, men også i
forhold til fastholdelse af forandring, herunder afholdenhed, på længere sigt.
Andelen af høj-risiko børn halveres i forbindelse med behandlingen
Således er det ved behandlingens afslutning ikke længere hvert femte barn, men
”kun” hvert tiende barn, der er i høj-risiko for en DSM-IV diagnose.
Den psykiske belastning er uforandret ved behandlingens afslutning
Det gælder især for de pårørende, hvor den psykiske belastning endda ser ud til at
øges i forhold til ”angst”.
Det er yderst interessant fordi de pårørende allerede ved behandlingens start var svært
psykisk belastede, og således ikke på dette område bedres målbart i løbet af
behandlingsforløbet.
Den psykiske belastning blandt de voksne med alkoholproblemer reduceres en anelse,
men ikke signifikant. Det er muligt, at dette billede ville tegne sig anderledes, hvis vi
målte over længere tid. Uanset bør det have konsekvenser for behandlingsindsatsen i
forhold til en øget opmærksomhed på psykisk trivsel. Familierne efterlyser også
mere behandling, ligesom de udtrykker usikkerhed og angst for fremtiden og i den
forbindelse efterlyser efterbehandling/opfølgning, gerne som et ”fast tilbud” frem
for blot en ”mulighed”.
184
De voksne med alkoholproblemer angiver signifikant større tilfredshed
med og udbytte af behandlingen end de voksne pårørende
Der er signifikant forskel på udbyttet for den samlede pårørendegruppe og de voksne
med alkoholproblemer, hvor de voksne med alkoholproblemer angiver signifikant
mere udbytte af behandlingen end de pårørende samlet set.
Dette bekræfter øvrige resultater og understreger nødvendigheden af et øget fokus på
de pårørende og deres selvstændige behandlingsbehov. Det er ikke et holdbart
grundlag for familien, at de på egne ben skal håndtere den store udfordring det er for
mange at vedligeholde de adfærdsændringer, der er opnået i behandling, når den
psykiske belastning er status quo.
Pårørende/voksne børn angiver signifikant mindre udbytte af
behandlingen end pårørende/partner
Måske fordi pårørende/voksne børn har en langt mere kompleks og omfattende
problemstilling end påførende/partner og dermed også behov for noget andet/mere
(Lindgaard, 2002, 2008). Dette bør undersøges nærmere, ligesom fokus på netop
denne pårørendegruppe bør øges.
Deltagerne er generelt tilfredse med behandlingen, men ønsker mere af
det hele
De er glade for såvel individuelle som gruppetilbud, især for at blive ”set og hørt”,
for at få redskaber til adfærdsændringer og generel ”håndtering af livet”, at få viden
om alkohol gennem undervisning, at møde ligesindede og derigennem få selvindsigt
og fællesskab samt udvidelse af normalitetsbegrebet. Flere pointerer de
relationsorienterede elementer, hvor de sammen i parforhold/familie kan udvikle sig
mod fælles mål.
Men de savner mere af det hele. At der både er individuelle og gruppe tilbud, fordi de
kan noget forskelligt. Flere behandlingsgange, mere tid per gang og
opfølgning/efterbehandling. Nogle efterlyser tilbud til specifikke pårørendegrupper,
sådan at man ikke blander de forskellige pårørende, der kan have meget forskellige
problemstillinger, afhængig af relationen til den, der har alkoholproblemer.
Og endelig efterlyses tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt større kendskab
generelt i samfundet i forhold til de problemer, der kan opstå med alkohol.
185
10. Litteratur
Babor, T., Brown, J., & Del Boca, F. (1990). Validity of self-reports in applied
research on addictive behaviors: Facts or fiction? Behavioral Assessment, 12, 1-27.
Beavers, W., & Hampson, R. (1990). Successful families: Assessment and
intervention. New York, W.W. Norton & Company.
Bower, G. (1981). Mood and Memory. Psychology Today, 15(6).
Christensen, H. (1996). Dansk oversættelse af Self-Report Family Inventory. Aarhus,
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Christensen, H. (2000). Børnefamilier med alkoholproblemer. Aarhus, Center for
Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Cooney, N., Zweben, A., & Fleming, M. (1995). Screening for alcohol problems and
at-risk drinking in health-care settings. I: Hester, R., & Miller, W. (eds.). Handbook
of Alcoholism Treatment Approaches: Effective Alternatives. Boston, Allyn &
Bacon.
Den Nationale Sundhedsprofil (2010). Sundhedsprofilen2010.dk. Sundhedsstyrelsen
& Statens Institut for Folkesundhed, www.Sundhedsprofilen2010.dk .
Derogatis, L. (1993). BSI. Brief Symptom Inventory. Administration, Scoring and
Procedures Manual. Minneapolis, USA, National Computer System, Inc.
Derogatis, L., & Lazarus, L. (1994). SCL-90-R, Brief Symptom Inventory and
Matching Clinical Rating Scale. I: Maruish, M. (ed.). The use of psychological
testing for treatment planning and outcome assessment. Lawrence Erlbaum
Associates, New Jersey: 217-248.
Enoch, M. (2011). The role of early life stress as a predictor for alcohol and drug
dependence. Psychopharmacology, 214, 17-31.
Goodman, A., & Goodman, R. (2011). Population mean scores predict child mental
disorder rates: validating SDQ prevalence estimators in Britain. Journal of Child
Psychology and Psychiatry, 52, 100-108.
186
Goodman, R. (1997). The Strengths and Difficulties Questionnaire: A research note.
Journal of Child Psychology and Psychiatry, 38, 581-586.
Lindgaard, H. (2002). Voksne børn fra familier med alkoholproblemer: Mestring og
modstandsdygtighed. Aarhus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Lindgaard, H. (2008). Afhængighed og relationer: De pårørendes perspektiv. Aarhus,
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Lindgaard, H. (2009). Afhængighed og relationer: Behandlingsperspektiver. Aarhus,
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Lindgaard, H, (2011). Afhængighed og relationer: De afhængiges perspektiv. Aarhus,
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Lindgaard, H., & Wiemann, L. (2011). Familiebehandling. Forlag Dyreby.
McLellan, A., Kushner, H., Metzger, D., Peters, R., Smith, I., Grissom, G. et al.
(1992). The fifth edition of the Addiction Severity Index. Journal of Substance abuse
Treatment, 9(3), 199-213.
Nevéus, T., Eggert, P., Evans, J., Macado, Jr. A., Rittig S., Tekgül, S., Vande Walle
J., Yeung, C., & Robson, L. (2010). Evaluation and treatment of monosymptomatic
enuresis – a standardization document from the International Children’s Continence
Society (ICCS). The Journal of Urology, 183 (2), 441-447.
Nordlie, E. (2003). Alkoholmisbruk – hvilke konsekvenser hard et for
familiemedlemmerne? Tidsskrift for den Norske lægeforening, 1(123), 52-54.
Obel, C., Heiervang, E., Rodriguez, A et al. (2004). The Strengths and Difficulties
Questionnaire in the Nordic countries. European Child & Adolescent Psychiatry,
13(2), ii32-39.
Ottosen, M., Andersen, D., Lausten, M., Nielsen, L., & Stage, S. (2010). Børn og
unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2010. Rapport, 10:20. Kbh., SFI.
Psykiatrifonden (2011). Psykiatrifonden befolkningsundersøgelse – september, Kbh.,
Psykiatrifonden, Epinion.
Rosenberg, M. (1965). Society and the adolescent self-image. New Jersey, Princeton
University Press.
187
Rosenberg, N., Mortensen, K., Hougaard, E., Lunn, S., & Teilgaard, A. (red.). (1993).
Klinisk psykologisk forskning. En indføring i metoder og problemstillinger.
København, Dansk Psykologisk Forlag.
Smedje, H., Broman, J., Hetta, J., & Knorring, A. (1999). Psychometric properties of
a Swedish version of the ”Strengths and Difficulties Questionnaire. European Child
& Adolescent Pschiatry, 8, 63-70.
Stone, L., Otten, R., Engels, R., Vermulst, A., & Janssens, J. (2010). Psychometric
properties of the parent and teacher versions of the strengths and difficulties
questionnaire for 4- to 12-year-olds: a review. Clin Child Fam Psychol Rev, 13(3),
254-274.
Zachariae, B. (1993). Dansk oversættelse af Brief Symptom Inventory. Aarhus,
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
188