1. No category

profil 2013
valtra
flytter til
Fredericia
Læs hele
historien
om Valtra
John Dinesen
har netop taget sin
15. Valtra-traktor i brug
Tange
Frilandsgartneri A/S
har 14 Valtra-traktorer
at gøre godt med
Tre årtier med
Valtra-traktorer hos
Svanninge Skovservice A/S
Familien Pilegaard
købte den største
Valtra-traktor
Side 2
Valtra
flytter til
Fredericia
Nyt setup for
Valtra i Danmark klar
1. januar 2014.
 Valtra i Danmark bliver fra januar 2014 separeret fra LMB Danmark A/S i Brøndby og bliver et
selvstændigt selskab under den
svenske
Lantmännen-koncern.
Det betyder, at LMB Danmark til
den tid ikke længere varetager
importen af Valtra-traktorer i
Danmark.
Valtra-importen bliver lagt over
i et nyt selskab, Lantmännen Maskin A/S, som får domicil centralt
i Danmark i Videnpark, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, mens
LMB Danmark fortsætter importen af Claas landbrugsmaskiner.
Med ansvaret for den nye Valtra-organisation i Fredericia bliver en af mine primære opgaver
at tilføre ny manpower, så hele
den nye Valtra-organisation bliver
styrket. Vi bliver i alt seks medarbejdere, som udelukkende skal
arbejde med Valtra, samt styrke
og hjælpe vore 25 forhandlere og
4 service forhandlere bedst muligt.
Den nye Valtra-organisation skal
være på plads 1. januar 2014, og
som tidligere servicechef vil jeg
have fokus på service og udvikling, og det bliver en væsentlig
faktor for mig i fremtiden.
Tre vigtige faktorer
Salg, service, og reservedele er
tre vigtige faktorer for vores Valtra-kunder. Alle tre faktorer skal
være 100 procent intakte, og det
er helt naturlige krav fra vores
kunder, for at de kan drive en professionel virksomhed.
Hvert år sendes cirka 70 Valtramontører på et uges intensivt
kursus i de sidste nye Valtra-modeller. Udviklingen inden for traktorteknologien går stærkt, og der
kræves i dag stor viden og ekspertise af sælgeren, montøren og reservedelspersonalet ude hos vore
forhandlere for at give kunderne
den helt rette service.
Valtra-reservedele bliver i dag
leveret ud til vore forhandlere via
Lantmännens hovedlager i Malmö,
som er Skandinaviens største lager.
Service er nøgleordet
Jeg bliver stadig gang på gang
imponeret over, at det er muligt
at bestille en Valtra-reservedel i
højsæsonen inden klokken 21.00
om aftenen på reservedelslageret
hos Lantmännen i Malmö, og så
vide, at den »lander« inden klokken 7.00 næsten morgen ude hos
en af vore Valtra-forhandlere. Og
det er uanset, om det er i Vestjylland eller Trondheim i Nordnorge.
Reservedelssupporten varetages
af to dansktalende personer, som
sidder på hovedkontoret i Malmö
og har kontakten til de danske
Valtra-forhandlere. Som tidligere
servicechef for Valtra vil jeg have
fokus på service og udvikling, da
det blive en væsentlig faktor for
fremtiden.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1994, har jeg været med
Valtra hele vejen. Blandt andet
glemmer jeg aldrig, da jeg en efterårsdag i 1998 skulle programmere en traktor hos en landmand.
Den bærbare pc’er, jeg havde
med, vejede vel omkring fem kg
og var dobbelt så tyk som dem,
vi anvender i dag. Strømmen på
pc’eren slap op under programmeringen af traktoren, og kabelrullen kunne ikke nå. Så det blev
sent for den unge montør den dag
- men en del computerfærdigheder rigere.
Det er et privilegium at have
arbejdet med Valtra i så mange
år. Valtra er et stærkt produkt, og
jeg er stolt over at være ansvarlig
for Nordens mest solgte skov- og
landbrugstraktor.
Med mit store kendskab til Valtra, der går helt tilbage fra min
start i 1990, hvor jeg gik i lære
med Valtra, føler jeg mig godt
klædt på til at fortsætte Valtras
udvikling i Danmark.
Kvalitet, teknologi, pålidelighed og service er nøgleordene for
vores kunder.
Jeg glæder mig til at videreføre
Valtra!
Med venlig
hilsen
Arne Spejlborg
Administrerende
direktør
Den nye Valtra-organisation primo november 2013.
På billedet ses fra venstre.
Valtra-team
Danmark
 Kim Pedersen
Ansvarlig for marketing
og salgssupport.
Han har været hos Valtra
siden 2005.
 Rasmus Timm Olesen
Nyansat serviceinspektør.
Uddannet landbrugsmaskinmekaniker i 2010 og har siden
arbejdet på Valtra værksteder
i både Danmark og Sverige.
 Morten Junker Andersen
Cand.merc.aud.
Nyansat med ansvar for
økonomi og administration.
 Arne Spejlborg
Administrerende direktør.
Tidligere servicechef for
Valtra Danmark under
LMB Danmark A/S.
 Ole Schultz
Servicechef for Valtra.
Tidligere serviceinspektør for
Valtra Danmark siden 2009.
 Salgs- og produktchef
Er på vej.
(er ikke tilstede på billedet)
 Allan Nissen Nyberg
Ansvarlig for reservedels support og arbejdssted på
hovedlageret i Malmø.
(er ikke tilstede på billedet)
 Udgiver: LMB Danmark A/S,
Videnpark, Vesterballevej 5,
7000 Fredericia, telefon +45 43 43 01 00.
 Redaktion: Arne Spejlborg (ansvarshavende redaktør), Per Jørgensen, Kim Pedersen,
Bøje Østerlund og Niels Damsgaard Hansen.
 Oplag: 26.100 eksemplarer.
 Produktion og layout:  Website: www.valtra.dk
Side 3
ny traktorserie
Ny Valtra S4 traktorserie
fra 290 - 400 hestekræfter
FINANSIERING
FRA 1,15% I RENTE
Kontakt din Valtra-forhandler for yderligere information - Mød os på Agritechnica, stand D16 i hal 9.
Side 4
Bag
om
Valtra
Produktionen af Valtras (Valmet) traktorer begyndte
efter Anden Verdenskrig. Fabrikker, der tidligere
fremstillede rifler, kanoner og flyvemaskinemotorer blev
konverteret til produktion af traktorer, som der var stor
mangel på efter krigen. De første Valmet 15 traktorer
blev fremstillet i 1951.
 Kun ti år senere etablerede Valmet en traktorfabrik i Mogi das Cruzes i Brasilien. De første fem Valmet
360 D traktorer blev fremstillet i
december 1960. Den modige og risikable beslutning om at etablere en
fabrik på den anden side af kloden
har siden vist sig at være rigtig.
2011
2004
Valtra 60-years
Promotion material
Valmet do Brasil er i dag Valtras
anden støttesøjle.
I 1978 købte Valmet den svenske
Volvo BM traktoroperation. Rødderne af Volvo BM og dets forgængere, Bolinder og Munktell, er dybt
forankret i den svenske industrielle
historie. Theofron Munktell etablerede et maskinværksted i Eskilstuna
i 1832. Den første traktor fra Valtras
svenske afdeling var færdig i 1913.
Valtra imødeser fremtiden
Valmet og Volvo BM slog sig sammen
i 1978, og den første Volvo BM Valmet 05-traktorserie udviklet i fællesskab blev lanceret i 1982.
AGCO Power motorfabrikken i Linnavuori er tæt forbundet med Valtras historie.
Valtra-traktorer fremstillet i Suolahti har altid været udstyret med
AGCO Power motorer, eller disses
forgængere, Sisu Diesel og Valmet
Diesel. I dag fremstilles AGCO Power
motorer i forskellige fabrikker rundt
om i verden, og de kan findes under
kølerhjelmen på Valtra og mange
andre offroad arbejdsmaskiner.
Valtra er godt nok mere end 60 år
gammel, men virksomheden kender
sine rødder og imødeser fremtiden
med begejstring. Den lille finske
producent er blevet et verdensomspændende traktormærke. Som en
del af AGCO koncernen har Valtra
fået støtte fra en af de største landbrugsgrupper i verden.
Vigtige årstal
1956-1963:
Valmet 20. Den sympatiske lille
traktor, der banede vej for dieselmodellerne. Valmet 20 kom med to
forskellige motorer: En 19,5 hk paraffinmotor og en 23 hk benzinmotor. Den kraftigere motor blev hilst
velkommen af overvejende de små
gårde i Finland på det tidspunkt.
Traktoren vejede 900 kilo.
1957-1959:
Valmet 33 D. Dieseltraktoren, der
førte til oprettelsen af Valmet do
Brasil. Valmet 33 D’s 3-cylindrede
2,7-liters Valmet motor producerede 37 hk, traktoren vejede 1700
kilo, og den havde seks fremadgående gear og to bakgear. 360 D modellen, der var baseret på 33 D, gik
i produktion i Brasilien i slutningen
af 1960.
1967-1973:
Valmet 900. Den første traktor
med en integreret sikkerhedskabine. Førerkabinen var ganske
snæver og havde et varmeapparat,
ligesom i en bil. Styresystemet var
hydrostatisk, og gearkassen var
synkroniseret med 8 plus 2 gear.
Valmet motoren producerede 90
hk, og traktoren vejede 3.200 kilo.
For første gang i en produktionstraktor var instrumentbrættet og
betjeningshåndtag en integreret
del af førerkabinen.
1971-1982:
Valmet 502 med flere. Den første
i en serie af ergonomiske traktorer, der også omfattede 702, 1102,
1502 og 702 S. Valmets ergonomiske traktorer definerede tendensen
for traktorer med førerkabiner i
begyndelsen af 1970’erne. Gearvælgere var på højre side, styringen var hydrostatisk, og varme- og
ventilationsanlægget var under instrumentpanelet, ligesom i en bil,
så luften kunne blæses op på forruden og ned på fødderne.
tilbød en forholdsvis lav aflæsset
vægt med fremragende vægtfordeling, da motoren var beliggende
over den drevne foraksel. Gearkassen var forholdsvis kort, så en
180-liters tank kunne placeres mellem gearkassen og svinghjulshuset.
Det traditionelle hydrauliske hus
blev fjernet, og den hydrauliske
differentiale aksel blev integreret
med PTO-huset. Dette tillod, at
gulvet i førerkabinen kunne være
fladt, hvilket igen betød at sædet
kunne drejes 180 grader.
1975-1979:
Valmet 1502. Et interessant koncept. Seks dæk gav jævn kørsel
uden affjedring på både marker og
veje. Alle dæk var af samme størrelse, så vægten blev fordelt ligeligt
på alle seks hjul. Valmets Linnavuori
motorfabrik udviklede den 6-cylindrede 6,6-liters 611 CS motor (150 hk
SAE) især for 1502, og denne motor
blev grundlaget for alle moderne
AGCO SISU POWER-motorer.
1983-1987:
Valmet 138-4 Turbo. Brasiliens
første turboladede traktor med
firehjulstræk. Valmet 138-4 blev
indført i 1983, og etablerede et
godt omdømme for store Valmet
og Valtra-traktorer, takket være
modellens produktivitet og pålidelighed. Motoren producerede 140
hk, traktoren vejede 5930 kilo med
standardvægte, og den maksimale
arbejdsvægt var en imponerende
8140 kilo.
1982-1991:
Volvo BM Valmet 705-4. Produktet
af nordisk samarbejde fra partnerskabet mellem Valmet og Volvo BM
i 1979. Den mest populære model i
05-serien, der blev udviklet af Valmet og Volvo BM i fællesskab, var
den 83 hk Volvo BM Valmet 705-4.
Denne traktor med firehjulstræk
1992-2007:
Valmet Mezzo 6400. En ny generation af traktorer i både udseende
og teknologi. Mezzo-serien bestod
oprindeligt af fire modeller: Den
3-cylindrede 3,3-liters turboladede
6100 med 79 hk, den 4-cylindrede
turboladede 6300 med 85 hk og
den populære 95 hk 6400. Den
mest kraftfulde 4-cylindrede turboladede model, 6600, havde den
samme transmission som den 6-cylindrede 8100 model. Valmet Mega
8000-serien blev indført sammen
med den 4-cylindrede 6000-serie i
1993. Mezzo 6000-serien forblev i
produktion i 15 år.
1996-1999:
Valmet Mega 8750 Sigma Power.
Sigma Power fik tildelt guldmedalje på Agritechnica i 1997. Sigma
Power var en opsigtsvækkende innovation. Allerede i 1993 blev der
udviklet en PTO til store Valmettraktorer, der kunne overføre helt
op til 200 hk. Sigma Power kunne
overføre 160 hk via transmissionen,
der drev hjulene. Når PTO overførte mindst 30 hk, øgede Sigma
automatiseringen motoreffekten
fra 160 til 190 hk.
2001-2007:
Valtra S Serien. Europa’s »Tractor
of the Year«. Udformningen af S-serien kombinerede alle Valtras traditionelle fortrin. Et fremragende effekt/vægt-forhold, baglænskørsel
(TwinTrac), en komfortabel kabine
og avanceret elektronik. Oprindeligt blev der lanceret to modeller,
S230 og S260, der begge blev drevet af en 6-cylindret 8,4-liters Sisu
Diesel motor.
2002-:
Valtra T Series. Nye funktioner tilbyder overlegen hydraulik og kørekomfort. Udformningen af den
6-cylindrede T-serie fortsatte i fodsporene på den elegante S-serie. Tserien er kendt for sin Aires forakselaffjedring og kabineaffjedring. De
eksterne hydrauliske ventiler blev
udskiftet med elektroniske load-sensing ventiler, så man kunne justere
gennemløb og timing for hver ventil
individuelt fra kontrolpanelet.
2008-:
Valtra Versu og Direct. En ny generation af gearkasser, udviklet
internt af Valtra for at opfylde de
specifikke krav fra kunderne. Versu
er en femtrins powershift-transmission, hvor man kan vælge at skifte
gear enten automatisk eller ved at
trykke på knapper - ikke flere gearvælgere! Direct er en komplet CVTtransmission, der tillader trinløse
ændringer af hastigheden.
2013-:
Valtra S4. Ny fjerde generation af
Valtra S-serien. Den nye stortraktorserie leveres fra 290 til 400 hestekræfter. Valtra har med den nye
S4-serie formået at producere en
traktor med den højeste ydeevne,
pålidelig og med uhørt lave driftsomkostninger. Valtra S4-serien har
alt, hvad der behøves.
Side 5
Valtra Modeller
Se os online: valtra.dk
FINANSIERING
FRA 1,15% I RENTE
A-SERIE
MODEL
MAX. HK/NM
A53
50/196
A63
68/285
A73
78/310
A83 HiTech
88/325
A93 HiTech
101/370
S-SERIE
N-SERIE
MODEL
MAX. HK/NM
N93 HiTech
99/430
N103 HiTech
111/465
N103.4 HiTech
111/460
N113 HiTech
124/510
T-SERIE
N123 HiTech
135/540
MODEL
MAX. HK/NM
N143 HiTech
152/600
T133 HiTech
141/580
N93 HiTech 5
99/430
T153 HiTech
155/640
N103 HiTech 5
111/465
T173 HiTech
180/660
N103.4 HiTech 5
111/460
T193 HiTech
190/680
N113 HiTech 5
124/510
T153 Versu
155/640
N123 HiTech 5
135/540
T163e Versu
166/740
MAX. HK/NM
N123 Versu
135/540
T183 Versu
187/770
S274
270/1220
N143 Versu
152/600
T213 Versu
215/850
S294
295/1300
N163 Versu
163/650
T153 Direct
155/640
S324
320/1390
N123 Direct
135/560
T163e Direct
166/740
S354
350/1530
N143 Direct
152/600
T183 Direct
187/770
S374
370/1540
N163 Direct
163/650
T203 Direct
204/800
history.valtra.com
www.myvaltra.com
www.youtube.com/valtravideos
ISO 14396
MODEL
VALTRA-forhandlere
Side 6
OG Maskiner A/S
Nexø Smede- &
Maskinforretning ApS
1
Snedkervej 9, 2630 Tåstrup
Tlf. 43 99 79 99 . fax 43 99 79 92
www.ogmaskiner.dk
Industrivej 8, 3730 Nexø
56 49 20 45 . fax 56 49 45 70
www.www.nexoesmede.dk
Rasmus
Degn A/S
Møller
Andersen ApS
5
Høng Landevej 10, 4270 Høng
Tlf. 58 86 93 09 . fax 58 86 92 60
www.rasmusdegn.dk
2
Maskincenter
Roskilde A/S
Sandved Smede& Maskinforretning
3
Hovedvejen 3, 4000 Roskilde
Tlf. 46 36 72 02 . fax 46 36 77 98
www.maskincenterroskilde.dk
4
Langgade 48, 4262 Sandved
Tlf. 55 45 63 79 . fax 55 45 67 67
www.sandvedmaskinforretning.dk
25
6
Vordingborgvej 518, 4683 Rønnede
Tlf. 56 71 24 22 . fax 56 71 22 56
www.ma-online.dk
28
Møller
Andersen ApS
7
Nykøbingvej 295, 4990 Sakskøbing
Tlf. 54 70 51 11 . fax 54 70 51 22
www.ma-online.dk
O. Søndergaard
& Sønner A/S
24
8
20
Bogensevej 33, 5450 Otterup
Tlf. 64 85 11 02 . fax 64 85 27 02
www.osondergaard.dk
29
19
23
21
18
14
J. Dyhr A/S
9
Teglværksvej 8, 5892 Gudbjerg
Tlf. 62 25 11 10 . fax 62 25 22 24
www.jdyhr.dk
Kolding
Maskinforretning A/S
16
17
22
10
Ambolten 35, 6000 Kolding
Tlf. 75 52 04 66 . fax 75 52 85 58
www.koldingmaskinforretning.dk
15
27
13
Hans Holm
Maskinforretning A/S
11
Navervej 5, 6360 Tinglev
Tlf. 74 64 40 94 . fax 74 64 20 28
www.hansholm.dk
8
12
10
Brørup Traktor
& Maskincenter
12
Stenbro Allé 10, 6650 Brørup
Tlf. 75 38 20 24 . fax 75 38 20 61
www.btmc.dk
11
26
Gørding Smede& Maskinforretning ApS
13
Nygade 25, 6690 Gørding
Tlf. 75 17 82 11 . fax 75 17 88 11
www.goerdingsmed.dk
Holmsland
Maskinforretning A/S
14
Bandsbyvej 11, 6950 Ringkøbing
Tlf. 97 33 72 11 . fax 97 33 72 88
www.holmsland.dk
VALTRA-forhandlere
Maskinland
Grindsted A/S
15
Grindsted Landevej 26 A, Grindsted
Tlf. 75 32 25 00 . fax 75 32 41 01
www.maskinland.dk
Helms
TMT-Centret A/S
Side 7
Helms
TMT-Centret A/S
Sørvad Auto og
Traktorværksted
16
Tavlundvej 4-6, 7400 Herning
Tlf. 99 28 29 30 . fax 99 28 29 39
www.helmstmt.com/herning
17
Sintrupvej 9, 8220 Brabrand
Tlf. 86 10 91 08 . fax 86 10 91 07
www.helmstmt.com/aarhus
18
Langgade 33, 7550 Sørvad
Tlf. 97 43 83 33 . fax 97 43 85 76
Flemming Refsgaard
Traktorservice
Flemming Refsgaards
Traktorservice
Midtdjurs
Traktorlager A/S
19
Vilhelmborgvej 45, 7600 Struer
Tlf. 97 48 72 00 . fax 97 48 72 08
www.frtraktor.dk
2
20
Damgårdsvej 10, 7860 Spøttrup
Tlf. 97 56 45 44 . fax 96 14 49 22
www.frtraktor.dk
21
Tøstrupvej 50, 8581 Nimtofte
Tlf. 86 39 84 88 . fax 86 39 85 88
www.midtdjurstraktorlager.dk
Skanderborg
Maskinforretning A/S
Grundvad
Maskinhandel ApS
22
www.skanderborg-maskinforretning.dk
23
Syvagervej 2, 8800 Viborg
Tlf. 86 66 76 33 . fax 86 66 72 66
www.grundvad.dk
Agrotek A/S
ALMAS
Brønderslev
Låsbyvej 5-7, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 52 11 33 . fax 86 51 03 43
1
24
Lupinvej 15, 9500 Hobro
Tlf. 96 57 47 00 . fax 96 57 47 10
www.agrotek.dk
3
1
5
Salgs- og servicepartner
Skovby Smede& Maskinforretning
9
25
Markedsvej 136, 9700 Brønderslev
Tlf. 96 45 03 00 . fax 96 45 03 01
www.almas.dk
6
4
7
Varde
Traktorlager
26
27
Navervej 8, 6800 Varde
Tlf. 75 22 14 88 . fax 75 22 19 87
www.vardetraktorlager.dk
Salgs- og servicepartner
Salgs- og servicepartner
Smedegyden 2, 5985 Søby
Tlf. 62 58 12 10 . fax 62 58 22 10
Jakob’s
Smedie
Salgs- og servicepartner
28
Præstegårdsvænget 3 B, Bedsted
Tlf. 97 94 57 37 . fax 97 94 57 36
www.jakobssmedie.dk
Dalbyneder
Maskinværksted
29
Demstrupvej 55, 8970 Havndal
Tlf. 86 47 33 55 . fax 86 47 33 30
Side 8
15
Erfaren skovtraktorpilot
runder hvert år mere
end 2.000 timer med
stubfræseren. Nu har han
netop taget sin 15. Valtratraktor i brug.
 Inde i kabinen er der fint som i
en stue. Lidt hundehår er der dog
på gulvtæppet, og det skyldes hunden Mille, der troligt følger sin herre, traktorpilot John Dinesen hos
skoventreprenørfirmaet DamgaardHansen i Kolding på arbejde. Hver
dag.
- Hunden ved, hvad der venter, når
jeg skal ud af døren om morgenen,
og det er tydeligt, at den glæder sig
til at komme af sted, siger John Dinesen, der siden 1999 har kørt med
stubfræser for sin arbejdsgiver.
John Dinesen har netop taget sin
15. Valtra-traktor i brug. Det vil
sige, tidligere var han ikke alene
om at udføre stubfræsning for sin
arbejdsgiver.
- Vi har kørt med to sæt, men i de
senere år er jeg den eneste, der kører med stubfræser, fortæller han.
nye Valtra
på stribe
- Blandt andre kører jeg for Skovog Naturstyrelsen, hvor der er flere
måneders arbejde i Rold Skov i Nordjylland. Så rykker jeg derop med en
blokvogn efter traktoren, så jeg kan
have noget grej, en campingvogn og
en bil med derop, så jeg har noget
at køre hjem i, når det er weekend.
Den imponerende række af Valtratraktorer, John Dinesen gennem årene har haft som sin daglige arbejdsplads, har alle været såkaldt TwinTrac modeller, hvor førersædet kan
rettes både fremefter eller bagud.
- Denne her T 193, jeg lige har taget i brug, afløser en model T 191.
Jeg har selv stor indflydelse på at få
tilpasset traktoren de specielle be-
Øst for Storebælt
Den mekanikeruddannede John Dinesen varetager sin specialiserede
funktion for skovdistrikter over det
meste af Jylland og på øerne vest
for Storebælt. Selv bor han i Kolding-området, og må derfor ofte
være hjemmefra i lange perioder.
Med den kraftige
FAE-stubfræser ryddes alt
i skovbunden, når der skal
gøres klar til nyplantninger.
John Dinesen fortrækker kørehåndtag fremfor et rat, når han
i kabinen sidder bagudvendt og
stubfræser.
hov, mit arbejde forudsætter, forklarer han.
Skudsikkert glas
De mange år med den kraftige FAEstubfræser har lært John Dinesen,
hvordan traktoren skal tilpasses den
specielle arbejdsopgave.
- For eksempel førerpladsen her,
som er udviklet sammen med Kolding Maskinforretning, der er vores
Valtra-forhandler. For at få det bedste overblik ned mod maskinen, har
jeg fået udskiftet rattet med de to
kørehåndtag.
Det stærkt specialiserede arbejde
i skoven kræver også særlige skovdæk, der kan holde til den hårde
belastning. Ikke blot dækket, men
også traktorens ruder kan rammes
af sten, der fra tid til anden sendes
ind under traktoren, når den kombinerede grenknuser og stubfræser
arbejder i dybden. Hvis ruderne
rammes af en sten, er det som regel
indirekte, fordi stenen først rammer
for eksempel forhjulet og så sendes
videre op mod en af ruderne.
- Sådan gik det galt med den før-
Traktorpilot John Dinesen har,
hos skoventreprenørfirmaet
Damgaard-Hansen i Kolding, kørt
med stubfræser gennem mange år.
Han har netop taget sin 15. nye
Valtra-traktor i brug. Både han og
hunden Mille opholder sig mere end
2.000 timer i førerkabinen om året.
ste traktor, men nu har vi lært, at
der skal være skudsikkert glas i førerkabinen på de traktorer, vi bruger, siger John Dinesen.
Beskyttelsesskærme
Alene grenknuseren vejer 4.700
kilo. Redskab og traktor udgør en
tætkoblet kompakt enhed.
- Derfor kører vi også med lidt
kortere liftarme en normalt, ligesom der både er beskyttelsesskjolde
hen under traktoren, ligesom traktoren fremtræder lukket bagtil, så
hydraulikslanger, lygter og andet
mere sårbart udstyr er godt beskyttede, forklarer John Dinesen.
2.200 - 2.300 timer pr. år
Den erfarne skovtraktorpilot ved,
hvad han taler om. Næppe mange
andre kan præstere samme erfaring
fra Danmarks skove.
- I de år, jeg har kørt med Valtratraktorerne foran stubfræseren
og ordnet skovarealer, har jeg vel
sammenlagt kørt mellem 27.000 og
28.000 timer.
- Den traktor, jeg kørte med før
den nye her, nåede jeg at køre 3.300
timer med. Ellers er det normale, at
vi skifter efter 2.500 og 3.000 timers
kørsel og det betyder, at jeg typisk
får en ny traktor hvert halvandet år,
siger John Dinesen, der dermed afslører, at han sidder i kabinen mellem 2.200 og 2.300 timer om året.
- Derfor er jeg også glad for at
have en traktor med et højt komfortniveau, siger han.
Side 9
Valtra
med stråtag
Tange Frilandsgartneri
A/S har altid kørt med
skandinaviske traktorer
bortset fra en enkelt eller
to afstikkere, som har ført
til konklusionen, at Valtra
er det bedste mærke driftsøkonomisk og med
hensyn til alsidighed.
 Hvad kan man bruge 35.000 bigballer til?
Det svar blæser ikke i vinden, men
fås hos Tange Frilandsgartneri A/S.
Her bliver der nemlig brugt det store antal bigballer - hvert eneste år.
- Vi afdækker vores cirka 350 hektar med gulerødder, så vi kan tage
dem frostfrit op i perioden fra oktober til maj, fortæller Peter Vestergaard.
Han er fjerde generation på gartneriet, som familien selv betegner
som Skandinaviens største inden for
rodfrugter, gulerødder, pastinakker,
persillerødder, jordskokker og rødbeder. I dag er det hans far, Klaus
Vestergaard, som ejer gartneriet,
der kan dateres tilbage til 1955.
Peter Vestergaard fungerer som
den ene af to driftsledere i marken.
Den anden er Michael Kirkegaard.
- Vi driver i alt 1.300 hektar, hvoraf de 675 hektar er med rodfrugter.
- De resterende 625 hektar dyrkes
med korn, majs og hestebønner, fortæller han.
Enhver med bare en lille smule
kendskab til landbrug og grønsager
ved allerede nu, at der både skal
mange hænder og mange maskiner
til at drive en virksomhed som Tange Frilandsgartneri.
Det ikke mindst fordi cirka to
tredjedele af det samlede areal er
økologisk drevet.
Passer kun rodfrugterne selv
I alt er der 16 medarbejdere i marken hos Tange Frilandsgartneri inklusive de to driftsledere og to
smede, som til dels tager sig af maskinparkens vedligehold.
- Al vores dyrkning af korn, majs
og hestebønner er lagt ud til de maskinstationer, som vi samarbejder
med om både det og andre opgaver
vedrørende vores rodfrugter, fortæller Peter Vestergaard.
Denne måde er valgt for at
Peter Vestergaard er fjerde generation hos Tange Frilandsgartneri, og lige nu er han en af to driftsledere i marken.
have 100 procent fokus på det, der
betyder mest, nemlig at dyrke rodfrugter i en høj kvalitet med størst
muligt udbytte.
Det er også derfor, at gulerødderne afdækkes til vinteren, så de kan
tages friske op, vaskes og pakkes til
kunderne samme dag, som de tages
op.
Langt det meste arbejde er maskinelt - eneste manuelle opgave er
lugning en gang pr. sæson i de økologiske rodfrugter. Men også til den
opgave skal der bruges en traktor,
som kan køre så langsomt som 300400 meter i timen.
Det er her og til alle de øvrige
opgaver, at Valtra kommer ind i billedet.
100 bigballer pr. hektar
Umiddelbart ser det noget specielt
ud på den temmelig lange mark med
gulerødder. Store stabler med bigballer står i stakke med mellemrum
og i hver sin ende af marken. Der
kører flere travle teleskoplæssere
og så et par Valtra-traktorer, som
indimellem har stråtag.
Nogle af bedene med gulerødder er forsvundet under et tykt lag
halm, mens resten stadig står med
flotte, grønne toppe - men ikke ret
længe mere.
- Vi er ved at dække af for vinteren, og vi bruger 100 bigballer
pr. hektar, viser Peter Vestergaard.
Hans medarbejdere har ikke tid til
at fortælle noget som helst.
Det hele er sat op, så traktorerne
kan køre hele tiden bortset fra de
få minutter, hvor de får læsset nyt
halm på.
- De må ikke køre tør for halm
midt i et bed med tre rækker gulerødder, forklarer han.
Med så mange mand i arbejde si-
ger det sig selv, at de to Valtra T191
Advance ikke må få nedbrud.
- Vi har brug for traktorer, der
bare kører, når vi vil køre, fastslår
Peter Vestergaard.
Det statement gælder både ved
afdækning, men også i løbet af vinteren, hvor gulerødderne skal op.
For så er der gang i seks traktorer
og tre-fire lastbiler med anhængere samtidig. Her må der ikke være
driftsstop, som hurtigt bliver meget
dyre.
- Så tæller vi minutter og ikke halve timer, fastslår Peter Vestergaard.
En rigtig god driftsøkonomi
Gennem tiden har Tange Frilandsgartneri haft omkring 60 af de skandinaviske traktorer.
- Vi startede med Volvo, skiftede
til Valmet og kører nu med Valtra.
Vi har også haft et par afstikkere til
andre mærker, men er altid vendt
tilbage til udgangspunktet, siger Peter Vestergaard.
De fleste af dem bortset fra den
ældste kører 1.500-2.000 timer pr.
år - oftest med samme traktorfører
bag rattet. Det har nemlig vist sig,
at den billigste og mest problemfrie
I dag er der i alt 14 Valtratraktorer at gøre godt med,
og de fordeler sig sådan:
4 x T213
1 x T203 Direct
1 x T202
2 x T191 Advance
2 x T190
2 x 8050
1 x 6250
1 x Valmet 405
drift er ved at lade samme traktorfører køre med samme traktor.
- Vi ser meget på driftsøkonomien
i vores traktorer og fører regnskab
med dem, så vi har et kvalificeret
grundlag for vores beslutninger, fortæller han.
Så udover, at der er få driftsstop,
tæller totaløkonomien også meget og her er Valtra også stærk, viser de
data, som løbende bliver registreret
på markniveau.
- Det gælder både med hensyn til
afskrivninger og vedligehold, konstaterer Peter Vestergaard.
Flere forbedringer på de nye
Normalt kører en traktor fire-fem år
svarende til cirka 8.000 timer, før
den bliver udskiftet hos Tange Frilandsgartneri.
Udskiftning betyder, at der kommer nye modeller, som også har forbedringer.
- Med så mange driftstimer pr.
traktor ser vi selvfølgelig også på
forbruget af brændstof. Her er det
en fordel, at motorerne nu er optimeret med AdBlue, som giver et
endnu lavere forbrug. Det har dog
hele tiden været helt i orden, siger
Peter Vestergaard.
Han mener også, at kabinerne er
blevet endnu bedre.
- Lydniveauet er nu lavere end nogensinde før, og varme ved fødderne
er en rigtig god detalje i vinterhalvåret, hvor vi bruger vores traktorer
meget, forklarer han.
Da Tange Frilandsgartneri arbejder over et meget stort geografisk
område, bliver der brugt to Valtraforhandlere, som også kan supplere
hinanden, hvis der mod forventning
er brug for akut hjælp.
- Så jeg kan konkludere, at vi er
godt kørende, fastslår Peter Vestergaard.
Side 10
Peter Frederiksen har travlt
i sin forretning, Svanninge
Skovservice, også selvom
han har droppet at arbejde
med skovning og pakning af
juletræer bortset fra på de
16 hektar, han selv har.
Finske
traktorer
skabt til skov
og meget mere
Hos Svanninge Skovservice
A/S startede et snart tre
årtier langt partnerskab
med Valmet i 1986, fordi
sædet kunne hæves
og drejes rundt. I dag
er Valtra stadig det
foretrukne mærke.
 Nævn et job inden for skovbrug,
juletræer eller pasning af offentlige
arealer.
- Vi laver stort set det hele, siger Peter Frederiksen, indehaver
af Svanninge Skovservice A/S med
hjemsted ved Fåborg på Fyn.
I en travl hverdag, der beskæftiger 10 mand inklusive Peter Frederiksen selv, bliver der brugt masser
af motorkraft i traktorer, skovningsmaskiner og udkørselsmaskiner.
- Vores foretrukne mærke inden
for traktorer har altid været Valmet
og Valtra, fortæller han.
Der er selvfølgelig flere gode
grunde til valg af netop de finske
traktorer.
God holdbarhed
ved hårdt brug
Når Peter Frederiksen og hans med-
arbejdere arbejder, bliver der stillet store krav til både mænd og maskiner.
- Vi udfører mange krævende opgaver i skov og andre steder.
- Det er for eksempel knusning og
flishugning, fortæller han.
De to opgaver kræver rå motorkraft for at holde en høj kapacitet.
Det har traktorerne fra Valtra også,
og de holder også til belastningen.
- Set i forhold til det, vi udsætter
dem for, har de en god holdbarhed,
konstaterer Peter Frederiksen
Men han er også på det rene med,
at der skal være nogenlunde sammenhæng mellem størrelsen på flishuggeren, der bruges, og så traktorens ydeevne.
- Vores valg af flishugger har nok
været til den store side, erkender
han.
Skovinddækning
beskytter traktorerne
Lige nu har Svanninge Skovservice i
alt fem Valtra-traktorer i forskellige
størrelser. Der er to T191, en helt
ny T163 Direct, en N101 og en lidt
ældre 6350.
- Vi får dem alle sammen med
dansk skovinddækning. Den er rigtig
god, og vi kan få den tilpasset vores
behov, forklarer Peter Frederiksen.
Nogle af hans traktorer er fuldt
inddækkede, mens andre kun er afskærmede i bunden til daglig. Det
er nemlig også muligt at af- og på-
montere noget af skovinddækningen efter opgavernes art.
I højskov bliver traktorerne blandt
andet brugt til kørsel med spil og
udkørselstang.
Lars Kildevæld (tv)
og Søren Nyholm (th)
ved de to traktorer,
de bruger til henholdsvis
rabat- og hegnsklipning.
Klipper hegn og rabatter
Udover de helt barske opgaver som
knusning og flishugning bliver traktorerne fra Valtra også brugt til
blandt andet hegnsklipning, slåning
af rabatter, sprøjtning, spredning af
gødning og meget andet.
- En af grundene til, at vi kan bruge dem til så meget, er også, at de
alle undtagen en har vendbar førerplatform, siger Peter Frederiksen.
Med den vendbare førerplatform
kaldet TwinTrac er det lige bekvemt at køre fremad som baglæns
for føreren. Han kan i et snuptag
vende hele betjeningen af traktoren bortset fra rattet. Ved kørsel
baglæns sidder der et mindre rat
ved bagruden, som så bruges til at
styre med.
Den funktion bruger medarbejderne hos Svanninge Skovservice
blandt andet, når de klipper hegn
med en hegnsklipper, som virksomheden selv har opbygget.
Det kan man blandt andet se i
Odense og omegn, for her kører Søren Nyholm og Lars Kildevæld i et
team med henholdsvis hegnsklipper
og rabatklipper.
De to er glade for at køre med
hver deres Valtra, hvor de mener, at
førerkomforten er god med et lavt
lydniveau.
Godt samarbejde
med forhandleren
For Peter Frederiksen tæller det
også med til fordelene ved Valtra,
at den lokale forhandler af Valtra,
J. Dyhr, yder en særdeles god service på traktorerne.
- Både de og jeg ved, at vi er hårde ved vores traktorer og har brug
for, at de er kørende hele tiden.
- De er fremme i skoene og på
dupperne, når vi har brug for deres
hjælp, fastslår han.
Men det er ikke kun service, men
også råd om valg af udstyr, som J.
Dyhr er med til.
- Vores nye Valtra N163 Direct har
stort set alt tænkeligt udstyr bortset fra affjedret foraksel, som ikke
er så hensigtsmæssig i skoven, siger
Peter Frederiksen.
Den glæder han sig til at få hjem
til vinterens arbejde, som står for
døren.
Side 11
Valtra S353
trækker de store læs
Familien Pilegaard driver
1.607 hektar mark og
har en temmelig stor
svineproduktion. De fik
1. juni leveret den største
traktormodel fra Valtra, og
dermed brød de med deres
hidtidige traktormærke.
 Hjemme på Stoubylund mellem
Vejle og Juelsminde står maskinerne side om side i det store maskinhus. Der er næsten fyldt helt op,
men udenfor står en sort Valtra S353
spændt for en Samson PG20 gyllevogn med slæbebom.
- Vi købte vores Valtra tidligere i
år og fik den leveret 1. juni. Og nu
har den kørt knap 600 timer, fortæller Jens Henrik Pilegaard.
Han driver sammen med sine forældre, Birgit og Jørgen Pilegaard,
et stort landbrug, som omfatter
mark på 1.607 hektar, skov på 190
hektar og en integreret svineproduktion med 1.300 søer.
- Vi ejer selv de 1.200 hektar, og
forpagter resten af jorden, forklarer han.
Det meste af det store areal ligger
omkring Stouby, men de 350 hektar
ligger ved Jelling og hører under
Lerbæk Gods, som familien ejer.
For at rationalisere er der nogle
maskiner, som arbejder begge steder og andre, som mest kører det
ene sted. Den nye Valtra S353, der
er leveret af Skanderborg Maskinforretning, kører begge steder. Udover at udbringe gylle og køre korn
hjem i høst bliver den også brugt til
at harve og pløje med.
- Vi regner med, at den kommer
til at køre cirka 1.000 timer hvert
år, siger Jens Henrik Pilegaard.
Laver næsten alt
markarbejdet selv
Familien Pilegaard hører til dem,
der foretrækker at have maskiner
og mandskab til de fleste af de opgaver, der er forbundet med deres
store virksomhed.
- Vi gør alt selv bortset fra at presse lidt halm, sprede kalk og noget
hønsemøg, vi får fra et andet landbrug, fortæller Jens Henrik Pilegaard.
Halm bliver der nu ikke presset
meget af, fordi det er en værdifuld
ressource til at få mere kulstof i jorden og dermed få en jordstruktur,
der er nemmere at bearbejde.
- Hvis vi skal sælge halm, skal
prisen være højere end den, vi kan
opnå for tiden.
- Det er også vores pligt at bevare
jordens frugtbarhed, og det er en
fordel for os selv på længere sigt,
konstaterer han.
Afgrøderne i de 155 marker
er i 2013-14:
* Vinterhvede 771
* Vinterbyg 6-radet
313
* Vinterraps
286
* Vårbyg
214
* Eng
13
* Juletræer
8
gaard ved
Jens Henrik Pile
S353,
familiens Valtra
1. juni
der blev leveret
har
2013 og allerede
kørt 600 timer.
ha
ha
ha
ha
ha
ha
Det betyder, at der er fire hovedafgrøder, hvor vinterhveden udgør
næsten halvdelen af det totale areal.
Al vinterraps og 500-1.000 ton vinterhvede bliver solgt, mens det meste af hveden og byggen beholdes til
hjemmeblanderiet, som leverer 90
procent af foderet til besætningen.
Ville prøve noget
nyt og bedre
Med så stort et landbrug er der brug
for dygtige driftsledere og medarbejdere. Det har familien Pilegaard
også i både mark og stald. I marken
er der seks-syv medarbejdere og i
staldene syv medarbejdere.
I marken er Anders Schultz driftsleder. Han står for mange af de
beslutninger, der skal træffes i en
travl hverdag, som handler om optimal etablering, pasning og høst af
afgrøderne.
- Det er ingen hemmelighed, at vi
var noget skuffede over vores hidtidige traktormærke.
- Efter vores opfattelse var der
for mange og dyre reparationer i
forhold til det, man efter vores mening skulle forvente, siger Anders
Schultz og Jens Henrik Pilegaard.
Derfor var de på udkig efter et
godt alternativ, hvor de efter at
have prøvet to mærker valgte en
Valtra S353, der har en maksimal
motoreffekt på 370 hestekræfter.
God komfort og mindre
forbrug af brændstof
Nogle vil måske undre sig, når de
hører, at den nye Valtra S353 ”kun”
bliver spændt for en 6-furet liftplov.
- Men vi har erfaret, at der på
vores små stykker er mere kapacitet med den end for eksempel med
en 8-furet kærreplov, siger Anders
Schultz.
Til gengæld er der god brug for
alle hestekræfterne, når der bliver harvet dybt med den 7,5 meter
brede stubharve. Med den er der en
høj udnyttelse af traktoren, og det
er muligt at sammenligne såvel forbrug af brændstof som den komfort,
der er meget vigtig på de lange arbejdsdage.
- Vores vurdering er, at vi bruger
10-15 procent mindre brændstof
med vores Valtra i forhold til de tidligere traktorer, siger Jens Henrik
Pilegaard.
I gennemsnit af de kørte knap 600
timer er der brugt 20,8 liter brændstof pr. time alt inklusive.
Komforten er også en positiv oplevelse med den gode affjedring og
det meget lave lydniveau.
- Der er ikke noget plastik, som
laver unødig støj. Det var der på de
andre, fortæller Anders Schultz.
Alt i alt er indtrykket af den nye
Valtra S353, at det er en ret gedigen
traktor, som lever op til det forventede.
- Supporten fra Skanderborg Maskinforretning har på alle mulige
måder også været god og seriøs,
når vi har haft brug for dem, fastslår Jens Henrik Pilegaard.
Anders Schultz bag rattet i
Valtra S353’eren, der kører gylle,
korn, pløjer og harver.
FINANSIERING
FRA 1,15% I RENTE
RED BULL
Lige nu har din forhandler et godt tilbud på en ny Valtra T203 Direct med variabel transmission – eller en T213 Versu med
Powershift op til 225 HK. Altid med Valtra 3 Plus tryghedsordning, 4 år eller 2500 timer.
Kontakt din forhandler og hør mere om dette tilbud.
Find din lokale Valtra forhandler på www.valtra.dk