Vejen til det voksne marked

VEJEN TIL DET MODNE
MARKED
2010
og
Vejen til det
modne marked
Inspiration til produkt- og serviceudvikling - hvordan
kommunikerer vi med de modne forbrugere?
Forord
redefinere, hvad det vil sige at være ældre. De
Andelen af befolkningen over 50 år vil stige
vil stille krav, de er mange, og de har købe-
kraftigt de kommende tre årtier som følge af
kraft.
de store fødselsårgange i midten af 1900-tallet,
de lave fødselstal de seneste årtier og befolk-
Hvad betyder det for den måde, vi tænker og
ningens generelt forbedrede helbredstilstand.
designer services, produkter og emballage?
De store årgange er karakteriseret ved længere
Hvad betyder det for kommunikationen med
levetid, de fleste er stærke og funktionsdu-
kunderne? Hvad betyder det for virksomhedens
elige – både fysisk, psykisk og socialt – de har
image og den identitet, der kan tiltrække de
en relativt høj levestandard, og de ønsker at
ældre forbrugere – uden at udskille de unge?
bevare den for at kunne udleve deres drømme.
De føler sig unge, og deres tilbagetrækning
Der er et stort behov for, at virksomhederne be-
fra arbejdsmarkedet er alt andet end en tilba-
gynder at reflektere og besvare spørgsmålene.
getrækning fra livet. De er vant til at få deres
vilje, de er veluddannede og har en høj livsap-
I dette materiale kan du læse om et marked,
petit. De søger oplevelser, udfordringer og
der vokser dramatisk, samt hvordan din virk-
viden. De lægger vægt på kvalitet og er villige
somhed kan tilrette produkter og kommuni-
til at betale for den.
kation til ikke mindst fremtidens store kundegruppers behov og livssituation.
Da gruppen var unge i 60´erne, redefinerede
de fuldstændigt forestillingen om, hvad det vil
God læselyst.
sige at være ung. Nu vil den samme generation
AldersPiloterne & AgeLab
2010
“
50+ vil udleve drømmene
Demografien bestemmer alt! Gennem
historien har store demografiske ændringer skabt muligheder for virksomheder –
volumen bag nye krav og behov medfører
“
udvikling og formidling af nye produkter
og services
– Tom Peters, forfatter og konsulent
Fra babyboomere til
seniorboomere
Den nye generation af ældre er karakteriseret
ved længere levetid, de er stærke og funktionsduelige både fysisk, psykisk og socialt, de har
en relativt høj levestandard, og de ønsker at
bevare den for at kunne realisere deres drømme. De er vant til at få deres vilje – ellers går de
bare et andet sted hen. De søger nye oplevelser,
nye udfordringer og ny viden. Som ældre ser
de frem til at prøve noget af det, de har været
nødt til at udskyde, mens de arbejdede og tog
sig af familielivet.
Generationen har hele livet været aktivt
trendsættende på mange fronter og kan med
stigende uddannelsesniveau og veludviklede it-
Med de store fødselsårgange efter 2. verdens-
kompetencer også forventes at være det i frem-
krig, de seneste årtiers lave fødselstal og be-
tiden. Da de generelt ikke vil gå meget ned i
folkningens generelt forbedrede helbred udgør
indtægt efter tilbagetrækning fra arbejdsmar-
aldersgruppen 50+ i dag 35% af den danske
kedet, forbliver købekraften stort set intakt. De
befolkning, og i løbet af de kommende år vil
vil bruge deres penge og forøge livskvaliteten,
gruppen stige til 45%. Dermed er det ikke bare
mens de kan.
første gang i historien, at en målgruppe vokser
så hurtigt. Det er også første gang i den vestli-
Nye muligheder og nye krav
ge verden, at samfundet står over for en så stor
population af mennesker over 50 med en stor
Den demografiske udvikling skaber helt unikke
formue, et højt uddannelsesniveau, et generelt
muligheder for virksomheder og betyder at of-
set godt helbred og masser af appetit på livet.
fentlige institutioner skal forberede sig på nye
Da denne gruppe var unge i 60´erne, redefine-
krav til service.
rede de fuldstændig forestillingen om, hvad
det ville sige at være ung. Nu vil den samme
Virksomhederne skal ikke kun tænke i større
generation redefinere, hvad det vil sige at være
tekst på labels. Hvis de ønsker at skabe vækst,
ældre.
er det nødvendigt også at udvikle strategi, pro-
2010
dukter, ydelser og kommunikation overfor de
Potentialet er der – men…
”nye ældre”. Med andre ord er en af de store
udfordringer for virksomhederne, at de skal
Hvad betyder den demografiske udvikling for
bidrage til livskvaliteten hos 50+ ved at levere
vores måde at designe produkter, service, em-
produkter, teknologi og service, som gør 50+ i
ballage, bygninger, offentlige pladser og trans-
stand til at bevare deres vitalitet og produktivi-
portsystemer på? Hvad betyder det for kom-
tet.
munikationen med kunderne? Hvad betyder
det for annonceringen af produkter og ydelser?
Det offentlige skal indstille sig på, at ældreom-
Og hvilket image og identitet kan tiltrække de
rådet ikke kun er en diskussion om omsorg og
ældre – uden at udskille de unge?
pleje. Det drejer sig om at skabe løsninger, der
både tager hånd om dem, der har svært ved
Den finansielle sektor møder et kapitalstærkt
at klare sig selv, og om de aktive der gerne vil
publikum med klare behov for livssituationsba-
forblive aktive så længe som muligt. Derfor bli-
seret rådgivning og placering af frigjorte midler.
ver et samspil og en kombination af offentlige
og private tiltag, en af metoderne til at skabe
Det offentlige skal indstille sig på borgere,
fornuftige og individualiserede løsninger for de
der er langt mere krævende og kritiske, men
ældre borgere.
som muligvis også er parate til at betale for
ydelser – leveret af det offentlige og/eller pri-
Faktaboks
vate virksomheder.
•Næsten 1.8 millioner danskere er i dag
Næringsmiddelindustrien må justere deres
over 50 år. Det svarer til 35%.
•I 2012 vil der være 8% flere personer der
har rundet 50 år, mens der vil være 10%
produktsortiment mht. næringsindhold, portionsstørrelser, emballageløsninger og konceptuelle rammer – sammen med detailhandlen.
færre mellem 20 og 40 år.
•I 2020 er tallene 24% og 14%.
Rejse- og underholdningsbranchen vil møde
•50+ sidder i dag på 70% af den personlige
et publikum der vil opleve verden, og mange
formue.
tager børnebørnene med på turen.
•45-65-årige er på toppen af deres
lønindkomst.
•50+ repræsenterer i dag 30% af
Medicinalindustrien vil opleve en målgruppe,
der gerne vil gøre en indsats, og betale hvad
befolkningen, men står for 43% af
det koster for at holde aldringens forfald og
forbruget – og det vokser!
sygdomme fra livet.
2010
Livsstils- og helseprodukter – også alternati-
Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt 50+ marke-
ve – der kan bevare de ældre friske og livskraf-
det er interessant, er et rungende JA og Gene-
tige, behøver heller ikke at frygte kundeman-
ration Plus bliver mere og mere interessant.
gel i fremtiden.
Design- og reklamebureauerne skal lære sig
en ny dialekt - om ikke et nyt sprog.
Der er al mulig grund til at tage forbrugere på
50+ alvorligt:
• 50+’erne har betydelige penge til rådighed
gennem indkomst og formue. De har en samlet formue på 816 mia. kr. ud af en formue
for hele befolkningen på 1000 mia. kr. Dertil
kommer, at de har en årlig opsparing på 26
mia kr. Den samlede personindkomst i Danmark i 2001 var på 916 mia. kr. Heraf havde
50 + gruppen en samlet personindkomst på
370 mia. kr. svarende til ca. 40 %.
• 50+’erne er aktive forbrugere, og de har
midler til at forbruge mere. Det samlede
årlige forbrug i Danmark for samtlige husstande udgør 571 mia. kr. (2001 priser). Heraf
forbruger 50+erne 242 mia. kr. svarende til
42%. Dette til trods for at det samlede antal
personer i 50+ husstandene kun udgør 37%
af den samlede befolkning. De 60–70 årige
forbruger næsten det samme som de 20–30
årige – henholdsvis 65 og 68 mia. kr. årligt.
2010
Lever til de dør
at udvikle sig som mennesker og leve et aktivt
og indholdsrigt liv. De vil rejse, lære sprog og
it, spille nye instrumenter, udforske nye sports-
Med den nye generation af ældre er billedet
af de sene år og ikke mindst aldringen ved at
ændre sig dramatisk. Længere levetid vil erstatte den ”lineære” livsproces, hvor vi vokser op,
går i skole, arbejder hårdt, etablerer familie og
dør, med en livscirkel, hvor vi går ind og ud af
mange forskellige karrierer, afbrudt af perioder
med selvrealisering, sabbat, etc.
Nutidens 50+ er mere fremtidsorienterede end
samme gruppe var tidligere, og de har ikke
tænkt sig at tilbringe resten af livet med at
fodre duer i parken eller flette peddigrør. De
har masser af ideer om deres fremtid.
De drømmer om at holde sig friske, fortsætte
”det gode liv”, tage fat på alle de muligheder
som anden halvdel af livet og pensionisttilværelsen tilbyder. De beundrer ældre mennesker,
som repræsenterer vitalitet og formår at bevare
livsgnisten, håbet og glæden.
De drømmer om at få tid til at realisere sig
selv og udleve alt det, de ikke havde mulighed
for tidligere. De drømmer om frihed, og for
mange vil de sidste 20-30 år af deres liv kunne
sammenlignes med de helt unges liv, der er
præget af frihed, uafhængighed og et væld af
muligheder. De vil søge eventyr, kundskaber og
oplevelser. De vil drømme om at lære mere, om
2010
grene - og sikkert også spille golf.
For mange vil den anden halvdel af livet give
anledning til at ændre kurs. Der vil være tid
og ressourcer til at lægge tidligere fejltagelser
bag sig og bygge videre på succeser og nye
erkendelser. Måske indleder de en helt ny karriere, tager et sabbatår eller vender tilbage til
skolebænken. De vil være deres alder bevidst,
men uden at føle sig gammel, og med et bedre
helbred end tidligere tiders ældre, vil det være
muligt at påtage sig en mere aktiv rolle - også i
forhold til børn og børnebørn.
Hvorfor skulle det være anderledes med det
sene liv end med andre livsfaser? Der er to
muligheder: Man kan gå i gang, eller man kan
give op. Det sidste behøver man ikke være
gammel for at gøre. Der findes unge, der går i
stå, før de fylder 30, mens de, der har levet et
aktivt liv, og som har været vant til at lære nyt,
vil fortsætte i samme spor. De bliver ved med at
have kurser, møder, rejse og andre aktiviteter i
deres kalender og time-planner.
På spørgsmålet om, hvad en gruppe af personer
i fremtidsstudiet angiver, at de frygter, at få
der netop har forladt arbejdsmarkedet ville nu,
et skrøbeligt helbred med alderen. Derfor er
sagde de samstemmende: ”Leve det gode liv”.
det ikke overraskende, at mange investerer i
Men hvad er ”det gode liv”, og hvilke parame-
at bevare eller få et godt helbred, og de er
tre skal til for at opfylde det? Nedenfor har vi
opmærksomme på at få rigelig motion, undgå
opstillet de forhold, som gruppen 50+ har fokus
tobak, pleje kroppen samt spise sundt. Fx er
på, og som ikke mindst forstærkes, når de er på
andelen af 60–64-årige, der køber økologisk,
vej til eller lige har forladt arbejdsmarkedet.
tredoblet inden for 10 år.
I de senere år er der kommet et bredere og
mere nuanceret sundhedsbegreb - det holistiske sundhedssyn, som ikke alene drejer sig om
at leve et langt liv, men også et godt liv. Hermed bliver sundhed et normativt begreb, der
også drejer sig om at trives og have det godt.
Der er tale om en generationseffekt i forhold
til forventningerne om hjælp, hvis man bliver
syg. De yngre generationer har en større for-
Til at belyse emnerne har vi indhentet data fra
ventning til familie og en tilsvarende mindre
Ældre Sagens ”Fremtids-studie”. Fremtidsstu-
forventning til det offentlige end den ældste
diet er et unikt forløbsstudie, hvor man i såvel
generation.
1987 som i 1997 har gennemført 1.200 interviews. Studiet belyser dels nutidens og fremti-
Frygt for ensomhed i en periode af ens liv hvor
dens voksne og ældres levevilkår, deres ønsker
man af forskellige grunde kan være sårbar, hø-
og holdninger til det at være ældre, dels hvor-
rer med til billedet af aldring. Det er imidlertid
dan ønsker og holdninger eventuelt ændrer sig,
interessant at konstatere, at ensomhed sjæl-
efterhånden som man bliver ældre.
dent er et statisk forhold, men ofte fremkaldt
af voldsomme ændringer i tilværelsen som fx
Helbred
dødsfald, skilsmisse eller jobtab.
Det gode liv har helbred og helse som grundsten. Undersøgelser peger på, at helbredet er
Sygdom opfattes som en funktionsfejl, og
en af de afgørende faktorer for at kunne rea-
behandlingen består i at rette apparatfejlene.
lisere sine ønsker. Op mod 3/4 af de adspurgte
Sundhed betragtes i bund og grund som noget,
2010
man kan behandle sig til. Man er sund, når man
da gerne spare lidt op, så der kan være noget
ikke er syg.
til børnene”.
Økonomi
At generationerne – også i økonomisk hense-
Økonomisk tryghed betragtes som en væsentlig
ende – lever i nuet, understreges tydeligt af
forudsætning for at leve et rigt og mangfol-
tilslutningen til følgende udsagn: ”Der er ingen
digt liv. Opfattelsen af ens egen økonomiske
grund til at spinke og spare - man kan jo ikke
situation afhænger blandt andet af, hvad man
tage det med sig”. 70 pct. af de 50–54-årige er
forventer, hvilken livsstil man har eller gerne vil
enige i dette udsagn, og det er interessant at
have, hvordan man kan tilpasse sig den økono-
bemærke, at andelen stiger med alderen.
miske formåen, og hvor realistiske forventningerne er.
I kraft af arbejdsmarkedspensionerne der holdt
sit indtog op gennem 80’erne og 90’erne, vil
Generationerne mener selv, at deres økonomi
der ske markante ændringer i de forskellige
er god. Selv de, der stod over for at skulle
aldersgruppers indtægtsstruktur. Der vil frem-
forlade arbejdsmarkedet i 1987 og frygtede en
over tegne sig en tydelig skillelinie mellem en
forværring i deres økonomi, kunne ånde lettet
stor gruppe med arbejdsmarkedspensioner
op. For de flestes vedkommende blev økono-
eller private pensionsopsparinger og en mindre
mien ikke værre – og en del fik en bedre øko-
gruppe uden. Med andre ord et økonomisk
nomi!
A- og B-hold. De indkomstforskelle, som findes
eller har været i voksenlivet, vil blive opretholdt
Generationsforskelle – som egentlig afspejler
i pensionisttilværelsen. Fremtidens økonomiske
forskelle i livsfaserne – fremtræder meget tyde-
B-hold som ikke har en arbejdsmarkedspension
ligt i analyserne. De lidt ældre generationer har
eller en privat pension, består overvejende af
ikke gæld i nært så stort omfang som de yngre
kvinder, enlige og mennesker med lav hus-
generationer. Kun 5 pct. af de 60-64-­årige
standsindkomst, og de vil være økonomisk
har gæld sammenlignet med 47 pct. af de
dårligt stillet i fremtiden.
40-44-­årige.
Kigger vi på bolig, er det tydeligt at interessen
for bofællesskaber er steget markant.
Det fremgår af analyserne, at børnene ikke skal
tage arven for givet. Den amerikanske talemå-
Velvære
de om, at “vi tager en taxa, og lader børnebør-
Velvære er de små øjeblikke, og det gode liv er
nene gå” gælder også i Danmark. Kun 8 pct. af
den store helhed. For kvinder er velvære typisk
de 50–54-årige er enige i udsagnet: ”Man skulle
at unde sig selv lidt luksus og bruge penge på
2010
sig selv. De forbinder velvære med massage,
Der er tydeligvis forskel på kønnenes grad af
ansigtspleje, etc. Altså ting der plejer dem.
solidaritet. Ifølge Bengal Consulting vil fremtidens bedstemor være udpræget individualist
Langt størstedelen af alle generationer er om-
og således stå i modsætning til tidligere tiders
hyggelige med pleje af kroppen. Andelen stiger
idealforstilling om den selvopofrende bed-
med alderen fra 81 pct. til 94 pct. Her fører
stemor. Hun ved, hvad hun vil bruge sin tid
kvinderne suverænt foran mændene!
og sine penge på, og øverst på listen står der
”mig, mig, mig”. Eller som en 62-årige norsk
Med den store grad af ungdomsdyrkelse kunne
kvinde formulerede det i Bengal Consultings
man fristes til at tro, at ældre ikke føler, de har
undersøgelse: ”Børnene? De må nøjes med at
nogen fremtid. Imidlertid tyder nyere forskning
arve mine gener”. Jo yngre kvinder man spør-
stærkt på, at ældre har en stabil selvopfattelse,
ger, desto mere tydelig bliver tendensen: Den
en høj selvvurdering og masser af identitetsud-
traditionelle, omsorgsfulde kvinderolle vil lidt
vikling. Kun en meget lille andel angiver deres
efter lidt blive overtaget af mændene. Og mens
alder (og omverdenens reaktion) som grund til,
fremtidens voksne og ældre mænd i stigende
at de ikke gør det, de gerne vil!
grad vil bekymre sig om deres efterkommere,
vil kvinderne være stolte og selvbevidste og gå
Det er tydeligt, at generationerne vil bestemme
op i deres udseende og krop.
selv. Faktisk er det sådan, at man ikke kan klare,
at andre skal bestemme over én. Man vil selv
Aktivitetsniveauet er steget dramatisk i de
bestemme tilbagetræknings-tidspunktet fra
senere år. Der bliver gået mere i teatret, biogra-
arbejdsmarkedet. Man vil selv bestemme, hvor-
fen og til koncerter, og der er sket en markant
dan man bor. Man vil selv bestemme, hvordan
adfærdsændring, når det drejer sig om at gå
man sikrer sin økonomi. Man vil selv bestemme,
på café eller restaurant. Især café-kulturen,
hvordan man bruger sin fritid. Man vil kort sagt
der holdt sit indtog i 90’erne, synes nu at have
bestemme over eget liv. Men lysten og viljen
vundet naturligt indpas i vores liv uanset al-
må ikke tolkes som en nok-i-sig-selv holdning.
der. Man dyrker mere motion, deltager i flere
Det kan slås fast, at generationerne udviser en
foreningsaktiviteter, kurser og undervisnings-
stor grad af solidaritet – også de yngste. Godt
forløb, og det viser, at interessen for at søge ny
nok vil man selv have lov – men det betyder
viden ikke har meget med årstallet på dåbsat-
ikke, at de svageste skal lades i stikken. Der er i
testen at gøre. Mange er og ønsker at være i en
det hele taget en stor tilslutning til medansvar
livslang læreproces.
og samfundsengagement.
2010
Fællesskab og netværk
det er blevet meget mere udbredt at lave ting
Mens man endnu er tilknyttet arbejdsmarkedet,
sammen – f.eks. gå i teatret, på restaurant og
har man her et socialt netværk. Undersøgelser
til sportsarrangementer.
viser, at samvær med kolleger prioriteres højt
og udgør det, mange forventer at savne mest,
Samvær med familie og venner samt fritidsakti-
når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet
viteter er det, som de nuværende pensionister
– og sådan viser det sig også at være. Derfor er
bruger tiden på, og det samme forventer kom-
det vigtigt for trivslen at etablere nye netværk.
mende pensionister at bruge tiden til, når de
holder op med at arbejde. Der er også en be-
De fleste søger aktiviteter, der underbygger
tydelig interesse for at udføre frivilligt arbejde
”fællesskab”. Andelen af personer mellem
blandt både nutidens og fremtidens ældre.
50 og 74 år, der holder ferie sammen med venner, er steget dramatisk de senere år, ligesom
2010
Myter om den voksne
forbruger
Påstand: De 18-35-årige er lettest at påvirke til
at prøve et nyt mærke.
Kendsgerning: Passer ikke. 67 pct. af de unge
siger i dag, at de er villige til at prøve et nyt
Hvor mange gange har vi ikke hørt om de ældre forbrugere, at de ingen penge har, og hvis
de har, bruger de dem ikke. Det forlyder også,
at deres loyalitet over for bestemte mærker
er absolut, og at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er lig med tilbagetrækning fra livet.
Dette er forældede myter.
Måske – bare måske – var maksimen om de
unge, som de bedste forbrugere rigtig dengang. Men i dag holder den ikke, konkluderer
det amerikanske fagblad Advertising Age, der
punkt for punkt lukker luften ud af læresætningen:
Påstand: De 18-35-årige er de fleste.
Kendsgerning: Passer ikke. I 1960’erne var de
store efterkrigsårgange de store unge årgange,
men i dag er 38 pct. af amerikanerne over 49 år,
og i 2020 vil tallet være steget til 47 pct. Det er
her den store befolkningsudvikling er.
Påstand: De 18-35-årige er de bedste forbrugere.
Kendsgerning: Passer ikke. De største forbrugere er mellem 45 og 54 år. I USA i 2008 brugte
de 46.160 dollar pr. husstand, mens forbrugere
under 25 år brugte 22.540 dollar pr. husstand.
mærke selv om det går imod deres hidtidige
forbrugsvaner, mens 70 pct. af de midaldrende
siger det samme.
Påstand: Det er mest lønsomt at gå efter de
unge fordi de i resten af deres liv kan være
loyale over for et mærke.
Kendsgerning: Siden 1960’erne har der været
et dyk i antallet af personer, der siger, at de er
loyale over for ét mærke. I dag siger 54 pct. af
de unge, at de forsøger at være loyale over for
et mærke, mens det tilsvarende tal for de midaldrende er 57 pct.
Summa summarum: De midaldrende er de fleste. De midaldrende er suverænt dem, der forbruger mest. De midaldrende er lige så villige
til at skifte mærke som de unge. Hverken unge
eller gamle er specielt mærkeloyale.
”Dem over 50 føler sig gamle”
Voksne, der er ved godt helbred, føler sig yngre
end de er ifølge deres dåbsattest - utallige analyser og interviews fortæller, at de oplever sig
selv 10–15 år yngre. Menneskers egen oplevelse
af alder er vigtigere end den kognitive alder.
En analyse ved Ipsen Institute viste, at blandt
5.000 personer over 60 år følte 75 pct. sig unge.
En amerikansk undersøgelse udført af World
2010
Report fortæller, hvilken forestilling man har
Der ligger her en uhyre interessant målgruppe
om begrebet alder efterhånden som man bliver
for sportsudstyr og -klubber.
ældre: Blandt de helt unge (16–19 år) vurderede
27 pct., at man er ”ældre”, når man fylder 50.
Der er utallige eksempler på den store indsats,
I aldersgruppen 45–65 år vurderede 33 pct., at
som mange ældre yder med frivilligt arbejde
man først er ældre, når man er over 70, og dem
– lige fra deltagelse i tennisklubbens bestyrel-
på 65 år fandt, at man er ældre som 80-årig.
sesarbejde til udførelse af sociale, humanitære
opgaver. Renault i Frankrig har forstået at
Det er derfor nødvendigt at være opmærksom
anvende disse ressourcer og har hyret tidligere
på de modeller og skuespillere, man anvender
medarbejdere til at være ambassadører for Re-
i sine annoncer og tv-reklamer - de skal kunne
nault. Det har resulteret i et årligt salg på over
skabe et relativt ungt image. Alderen betyder
25.000 biler til 65+-årige.
ikke noget – det kan sagtens være en skuespiller på 80, så længe vedkommende har en posi-
”De udvider ikke deres horisont”
tiv, aktiv og sporty udstråling.
Hvordan ville det gå for museer, udstillinger,
historiske bygninger og gallerier uden 50+?
”De er svage og udsatte”
De repræsenterer 32 pct. af de besøgende, og
I virkeligheden er det kun et lille mindretal
tallet stiger fortsat. Hvert år melder de sig til
af de ældre, der med rette kan betragtes som
kurser, og især universiteternes ”åben uddan-
svage og udsatte. Eksempelvis er det kun ca. 15
nelse” har stor succes. Hele 75 pct. mener, at
pct. af gruppen mellem 67 og 79 år der jævnligt
den sene alder blandt andet skal bruges til at
modtager hjemmehælp. Resten klarer sig selv
udvikle sig intellektuelt. Det er også forklarin-
og må betegnes som både vel- og selvfungeren-
gen på, hvorfor gruppen bliver større og større
de. Men i den offentlige debat er disse menne-
på internettet.
sker så godt som fraværende.
”Deres helbred er dårligt”
”De er fysisk og socialt inaktive”
Jo ældre man bliver, desto større er sandsynlig-
Tilbage i 60’erne viste en undersøgelse at kun
heden for at ens helbred bliver ringere – det er
8 pct. over 65 år var aktive i sport, men i dag er
jo helt naturligt. Men at sidestille dette med, at
36 pct. aktive og spiller typisk tennis eller bad-
alle over 50 år er besværet af deres helbred, er
minton, dyrker motionsløb og ja…. tilbringer
langt fra et reelt billede. Vi kender alle men-
tid på golfbanen. Denne udvikling vil accelerere
nesker, der i en alder af 70 eller 80 er er kniv-
yderligere, efterhånden som baby boomerne
skarpe og aktive.
bliver ældre.
Men der sker noget med synet og med hørel-
2010
sen, huden er ikke så stram længere, og benene
unges behændighed med computere. Men det
bliver lidt tungere. Der er heldigvis en række
er myter, der ikke har rod i virkeligheden. Ifølge
virksomheder, der er begyndt at tage hensyn til
en Vilstrup-analyse fra 2000 er der f.eks. ingen
disse forhold, og som designer deres produkter
markante forskelle med hensyn til de unges
og serviceydelser, så de er mere enkle at an-
(20–30-årige) og de ældres (50–70-årige) brug
vende. Et smertestillende produkt – Tylenol – har
af nettet. Begge generationer er lige positive
udviklet en emballage, der er let at åbne, og
og interesserede, og de bruger nogenlunde
låget kan tages af med én hånd. Nogle enkelte
samme tid på nettet – heraf mange dagligt –
forlag har udgivet bøger med en lidt større ty-
primært for at finde information.
pografi. AT&T har udviklet fastnettelefoner i flot
design, og NTT Do Co Mo har designet en mobil-
Generelt kan man konkludere, at en hel del
telefon med større taster og stort display – på to
ældre ikke, som man ellers ynder at fremstille
måneder solgte virksomheden 200.000 styk.
det, er bange for internettet, og at deres manglende erfaring fra computere fra f.eks. arbejds-
”Modstand over for nyt”
livet tilsyneladende ikke er nogen hindring for,
Mange producenter og markedsførere tror, at
at de giver sig i kast med at bruge nettet. Deres
50+ er fastlåst i deres forbrugsmønster, og at
interesse handler i stor grad om deres forstå-
der ikke er nogen idé i at tilbyde dem nye pro-
else for, at ”det moderne menneske” anvender
dukter. Myten bygger på det forhold, at hvis de
internet.
ældre er tilfredse med et produkt, er de meget
loyale over for det. Men det er ikke det samme
Fremtidsstudiet viser, at selve computeren af
som at sige, at de ikke er påvirkelige over for
de fleste i hver af aldersgrupperne bliver brugt
reklamer eller ikke prøver nye produkter. Fak-
til at skrive og redigere tekster, at føre regn-
tisk viser analyser, at 59 pct. gerne vil prøve nye
skab og til underholdning og spil. Men også
produkter, og at 75 pct. har forsøgt sig med et
informationssøgning, mails til familie og ven-
nyt produkt inden for et år.
ner samt bankforretninger indgår i anvendelsen. Det tyder også på, at når først man har en
De er ikke opvokset med GameBoy ligesom
computer, så bruger alle – uanset alder – den til
deres børn og børnebørn, men de er åbne over
nogenlunde det samme.
for at prøve ny teknologi.
”De ældre anvender ikke internettet”
Der findes næsten myteagtige forestillinger om
ældres teknologiangst, som stilles over for de
2010
2010
De mest udbredte serviceog produktkategorier
Den høje involveringsgrad i økonomiske spørgsmål bør være en udfordring for virksomheder
i den finansielle sektor – i forhold til gruppens
modtagelighed for markedsføring og informati-
Generation Plus er både kritisk, legende og
kompetent på samme tid. De vil både have
tradition og nytænkning fra leverandøren. De
er vokset op med en del mærkevarer, som de er
glade for, men som de også ønsker skal udvikle sig. De ønsker udfordringer, men uden at
mærket mister sine kendte, kære værdier, og de
forventer at mærket holder sig opdateret. 50+
ser sig selv som dynamiske og forandringsvillige. Derfor forventer de også, at mærkevarerne
ændrer og fornyer sig – men det skal være
inden for de kendte rammer. Det er vigtigt at
huske på forskellen mellem ”gammeldags” og
”klassisk”.
For mange voksne er loyalitet ensbetydende
med ”fornuftsbaseret vane”. De under sig i høj
grad luksusprodukter, men vil have et rationale.
Det stærkeste rationale er baseret på egne eller
vennernes erfaringer.
Lad os se på nogle parametre, der bestemmer
adfærden hos 50+ inden for forskellige produktkategorier:
Finansielle ydelser
Økonomi overskygger alle andre emner – i alle
indtægtsgrupper – der kan bidrage til ”det
gode liv” for 50+. Kun bekymringen for helbredet befinder sig på samme niveau.
2010
on om finansielle produkter. Men ifølge Bengal
Consulting har de voksne ændret holdning til
finansielle virksomheder. De føler sig svigtet
af bank- og forsikringsvirksomheder. Begrebet
”sikkert som banken” får en skarp ironisk klang.
Bengal Consulting nævner fire parametre, der
vil få konsekvenser for de ældres fremtidige
forhold til virksomheder i den finansielle sektor:
• Høj involvering: I takt med at tilliden til bærekraften af de fremtidige offentlige ydelser
falder, vil den voksne sikre sig på anden vis.
• Lav tilfredshed med dagens leverandører: De
voksne udtrykker tydeligvis en lavere tilfredshed med banker og forsikringsselskaber end
tidligere.
• Ambivalens: Tidligere fremstod finansinstitutioner som autoriteter på linie med lægen og
præsten. På samme måde er respekten for
finansinstitutionernes ufejlbarlighed blevet
udfordret i takt med, at den personlige betjening er mindsket.
• Alternative leverandører må være attraktive:
Det er holdningen til alternative leverandører, der har ændret sig mindst, antagelig fordi så lidt af kommunikationen fra branchen
har haft held til at ramme gruppen direkte.
Forsikringer
hellere opleve noget eksotisk og nyt. Kultur og
I takt med at man bliver ældre, stiger følelsen
historie har høj prioritet, og mange understre-
af usikkerhed og utryghed. De ældre har flere
ger, at de ikke vil det samme sted hen to gange.
ejendele, de er bekymrede for fremtiden, for
helbredet og for at blive afhængige af andre.
De såkaldte ”adventure travels” og temarejser
som inviterer til fordybelse inden for forskel-
I Storbritannien er plejeforsikringer (long-term
lige interessefelter – f.eks. mad- og vinture – er
care insurance) blevet en stor succes. Forsikrin-
populære. Når det gælder rejser med fysisk
gen dækker de store omkostninger, der i givet
aktivitet, scorer golf højt, men også cykling,
fald vil være, hvis man får behov for pleje i en
svømning, dykning og meditation er interes-
standard, som det offentlige ikke kan levere.
sante produktudviklingsområder.
En anden udbredt forsikring er begravelsesforsikringer, der sørger for, at omkostningerne
Da mange voksne er alene, ønsker de rejser, der
i forbindelse med begravelsen ikke bliver en
er tilpasset denne livssituation og vil gerne med
byrde for familien.
på arrangerede rejser, hvor der kan skabes relationer, samtidig med at de oplever noget nyt.
Codan var en af de første virksomheder i Danmark, der i samarbejde med Ældre Sagen udviklede specifikke forsikringer til 50+ .
Turisme
• De vil gerne have fyldig information om destinationen inden afrejse
• De ønsker kvalitet og højere standard, bedre
Interessen hos Generation Plus for at rejse og
faciliteter på hotellerne, og lidt mere plads i
opleve er stor, og alt tyder på at de bliver frem-
flyene
tidens vigtigste turistgruppe. Analyser i USA
viser, at 90 pct. af 50+ vil rejse mere, så snart
børnene flytter hjemmefra. Når børnene klarer
• De forventer at guiden har høje kundskaber
og kan formidle på en levende måde
sig selv, og forældrene har færre familiemæssige forpligtelser, vil mange ældre forbrugere
I USA har rejsebureauet ”Grandtravel” udviklet
tage på alle de rejser, de ikke kunne eller nåede
et produkt, hvor de bringer bedsteforældre og
tidligere.
børnebørn sammen.
Generation Plus er erfarne rejsende, og de har
en anden livsstil end tidligere generationer.
De fristes ikke længere af strandferier, men vil
2010
Kosmetik
Transport
Det er en udbredt myte, at ældre ikke interesse-
50+ står for ca. 45 pct. af markedet for nye biler
rer sig for deres udseende, og kosmetikbranchen
og for 60 pct. af alle luksusbiler. Selv om det
mener tilsyneladende, at Generation Plus ikke
sjældent kommunikeres til omverdenen, har
bryder sig om at se sig selv blive ældre, siden
flere bilfabrikanter de senere år udviklet biler,
de temmelig konsekvent bruger meget unge
der er mere komfortabel for ældre, og som
modeller, som de ældre må forsøge at spejle sig
har en mere enkel instrumentering og er nem-
selv i. Denne form for reklame er sikkert effek-
mere at komme ind og ud af. Både i annoncer
tiv over for helt unge kvinder, men hvordan kan
og udstillingslokaler fokuserer branchen på
branchen tro, at ældre – som i øvrigt anvender
manden, men undersøgelser viser, at jo ældre
formuer på skønhedsmidler - kan identificere
parret er, desto større er sandsynligheden for,
sig med en radmager model på 18, som tilmed
at det er kvinden, der påtager sig ansvaret
kunne være deres barnebarn. Kvinder mellem 65
for de større økonomiske beslutninger som fx
og 74 år bruger flere penge på kosmetik og livs-
bilkøbet.
stilspræparater, end kvinder mellem 25 og 34 år.
En opgørelse udarbejdet af Aagesen MotorEstée Lauder valgte for nogle år siden at an-
cykler viser, at 40 pct. af kunderne er over 50
vende samme model, Karen Graham, som de
år. Det er en klar stigning i forhold til tidligere,
brugte for ca. 30 år siden til at markedsføre
men det kommer ikke som en overraskelse for
”Resilience Lift”.
forhandlerne. ”Man kan groft sagt dele de lidt
For eksempel anvender 81 pct. af 50+ ansigts-
ældre kunder op i to kategorier. Enten er det
creme (53 pct. af markedet).
folk, der kørte motorcykel som unge, og som efter en lang pause med arbejde og familie plud-
Underholdning
selig gerne vil genopleve følelsen. Eller også er
Som nævnt tidligere vil den nye 50+ gruppe
det dem, der altid har drømt om det, og nu får
søge underholdning i alle mulige former – lige
råd til at gøre noget ved det”, fortæller Jørgen
fra riverrafting i Frankrig til Det Kgl. Teater. I
Aagesen, der hovedsagelig sælger Yamaha.
det hele taget vil restauranter, cafeer, pc-udbydere, magasiner, bogklubber, aviser, events, spil
Flere steder i landet er der allerede etableret
og film opleve en stærkt stigende efterspørgsel.
MC-klubber for 50+’erne, hvor man ud over at
Men gruppen er også interesseret i selvudvik-
arrangere fælles køreture også mødes til socialt
ling, både den akademiske og den mere spiritu-
samvær.
elle. Der vil blive et enormt marked for uddannelse og udvikling.
2010
Udstyr til hjemmet
kerhedsaspektet er et væsentligt behov hos
– herunder elektronisk udstyr
de ældre, der bliver mere og mere mobile.
Antallet af 50-59-årige, der køber køleskabe,
Men naturligvis skal designet og ergonomien –
frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, støv-
display/-knapper – tilpasses et syn og en hørel-
sugere, pc’er, tv’er og videobåndoptagere, har
se, der er for nedadgående.
i mange år ligget over gennemsnittet. Så hvem
har fundet på kun at henvende sig til dem
Madvarer
under 50 år, når man skal sælge en ovn eller en
En fornuftig ernæring kan bidrage til bedre
kaffemaskine?
helbred og livskvalitet i de sene år. Med den
bevidsthed køber 50+ fedtfattige produkter og
Når børnene flytter hjemmefra, bliver indret-
anden sund mad. Samtidig sætter mange ældre
ningen af huset ofte ændret. Det betyder nye
pris på at tilberede mad til børn og børnebørn
møbler, hårde hvidevarer, tv/radio, etc. Salg af
og måske lære dem lidt om at værdsætte et
køkkener går i stort omfang til 50+.
godt måltid.
Hjælpemidler i hjemmet kan bidrage til at gøre
Tøj
hverdagen mere behagelig og til at afhjælpe
Beklædning er vigtig for de voksne – især for
de små skavanker, ikke mindst hvis førligheden
kvinderne. Faktisk er kvinder i alderen 55–64 år
nedsættes. Det er i øvrigt glædeligt, at hjælpe-
den gruppe, der bruger flest penge på at købe
midler nu i mange tilfælde er både funktionelle
nyt tøj, hele 56 pct. mere end gennemsnittet.
og smukt designet.
Markedet kunne være større, hvis ikke hovedparten af tøjet var skabt til kvinder med en
Telekommunikation
meget slank og meget ung figur.
50+ bruger telefonen livligt og er ofte i kontakt med familien. Og mange af dem bruger
En fjerdedel af kvinderne over 50 ville ønske,
mobiltelefon med amplifiers, kalenderfunktion,
de havde flere valgmuligheder. Undersøgelser
nummerhukommelse mm.
peger dog på, at tøjet ikke har samme signalfunktion for seniorer som for yngre mål-grup-
Kun få mobiltelefonudbydere har i dag gjort
per. Til gengæld lægger kvinderne vægt på
sig den ulejlighed at henvende sig til 50+. Også
komfort, holdbarhed og kvalitet, som de også
her bruger man flest markedsføringskroner og
gør med andre produkter.
energi på at fokusere på de unge. Men sik-
2010
Fitness og helse
”Det er vigtigt at holde sig i form”, siger Mike
Nu er de tilbage igen! Generationen der op-
May fra SGMA, ”hvis flower- power–generati-
fandt og udviklede fitness-revolutionen i
onen igen skal dufte til blomster, skal de også
70’erne, træder i pedalerne med endnu større
have konditionen til at bevæge sig ud i sko-
entusiasme. Ifølge SGMA International er over
ven!”
halvdelen af de amerikanere, der besøger
helse-klubberne mindst én gang om ugen, over
42 år. Klubberne tager hensyn til, at behovet i
dag er anderledes end tidligere. Nu er der især
fokus på Tai Chi (med lette vægte), vand-aerobic og nye former for yoga som ”power yoga”
og ”hot yoga”.
2010
Temaer i markedsføringen
og classic), Fitness 1. Class med større omklædningsrum, voksen musik med tåleligt lydniveau, instruktører med specialtræning i 50+,
Nedenfor har vi sammenfattet de områder, der
karakteriserer 50+, og de begivenheder der
ændrer ”livet”: Børn flytter hjemmefra, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, børnebørn etc.
- og opstillet en række ideer til, hvordan man
som markedsfører, kan reklamere mere effektivt over for målgruppen:
De er erfarne forbrugere
De har købt biler flere gange i livet, måske er
det bil nummer fem eller syv, de skal erhverve
sig. De har også oplevet, at ansigtscremen i
årtier er blevet markedsført som ”forbedret og
mere effektiv” - uden at de har kunnet opleve
en mærkbar forskel. De har selv bidraget til
og deltaget i forbrugsfesten. De var med til at
opfinde forbrugerorganisationerne og de økologiske varer. Med andre ord er de ikke bare
erfarne forbrugere, de er også både kritiske og
kræsne.
Ideer: Forstå og værdsæt deres erfaring som
forbrugere, og lad være med at tage dem for
givet som kunder. Giv dem masser af information – på deres præmisser – de vil vide alt om
produktet/-serviceydelsen. Produktlanceringer
bør fokusere mere på premium kvalitetsversioner af eksisterende mærker, som målgruppen
allerede har erfaringer med. Det kendes i dag
fra f.eks. alkohol- og ølkategorien (premium
2010
cafémiljø, etc., Spies Premium Club med bedre
benplads i flyet, lækrere flymad, dux senge på
hotellet og guider der ikke er purunge.
De vil ikke se sig selv som stereotyper
Vi taler om den gruppe, der startede ungdomsog studenteroprøret, som fik stoppet Vietnamkrigen, og i det hele taget gik på barrikaderne
for en bedre og mere retfærdig verden. Med
karriere, ægteskaber og børn har de holdt en
pause fra deres samfundsengagement, men de
har ikke glemt værdierne - og nu har de tiden og pengene – til at genoptage deres udfordring
af ”det etablerede samfund”.
Ideer: Undgå standardisering af serviceydelser
og produkter – 50+ vil have individuel service
og insisterer på sammensætte produkterne, så
de passer til dem. Lad dem selv bestemme, behandl dem intelligent, vær åben og giv næring
til deres ideer. Hjælp dem til fortsat at kunne
udfordre det etablerede og til at skabe en
bedre verden – for samfundet og sig selv.
De er unge af sind
Uafhængigt af de fysiske omstændigheder vil
den ældres oplevelse af sin alder være forskellig fra den kronologiske alder. Undersøgelse
efter undersøgelse peger på, at voksne oplever
eller tænker på sig selv som 10–15 år yngre, end
de egentlig er. De ”hænger ud med vennerne”,
går til rockkoncerter, spiller med deres gamle
nem med deres musik, og med film som ”A
band i garagen, tager på ”herre-fisketur” og
Hard Days Night” (1964), ”Help” (1965) og ikke
”pige-weekender”. De elsker at dele ungdoms-
mindst ”Yellow Submarine” (1969) skabte de
kulturen med deres børn, det får dem til at føle
noget helt nyt.
sig unge og sofistikerede. Fædrene skal f.eks.
have samme mountainbike som deres sønner,
Ideer: Appellér til deres nostalgi gennem bil-
og mødrene ”låner” deres teenagedøtres sidste
ledvalg fra ”dengang”. Udform produkter der
nye designertøj til festerne.
læner sig op ad ting de kan huske og forholde
sig til – Mini One og Mini Cooper har gjort det
Ideer: Gør det legitimt at opfordre til mere leg
med succes. Anvend testimonials - hver gene-
og samvær mellem generationerne. Hjælp dem
ration producerer sine egne helte og stjerner,
til at more sig og gøre ting der kan få dem til
der er omgærdet med sympati. ”Hvis andre i
at føle sig frie. Harley Davidson motorcykler
min alder og med samme levevilkår (fysisk/-
gør det med succes og gennemsnitsalderen
økonomisk/intellektuelt) har haft fornøjelse af
af deres kunder er 52 år! Det er en idealistisk
produktet, så er det nok også noget for mig!”
målgruppe – ikke nødvendigvis en realistisk. De
voksne tænker som sagt på sig selv som yngre,
De vil opleve
end de er på dåbsattesten, så fremstil dem som
Nu har de tiden og pengene til at gøre alt det,
sådan - anvend aktive rollemodeller. Men de
de ikke havde tid til eller mulighed for at gøre
kender også deres egne begrænsninger, og der
tidligere. De skal læse alle de bøger, de ikke fik
er ikke grund til at vise dem som supermænd
læst, mens børnene stadig boede hjemme. De
eller –kvinder.
skal prøve nye rejsemål, og de må gerne være
eksotiske og udfordrende. De skal på restau-
De er nostalgiske
ranter, de ikke havde råd til tidligere. De vil
De engagerer sig som nævnt i nutidens ung-
fordybe sig, nyde den storslåede natur og gøre
domskultur, men mener jo nok, at der var mere
noget godt for sig selv.
gang i den i deres egne ungdomsår. James
Bond med Sean Connery havde styr på kvinder-
Ideer: Giv dem mulighed for at få oplevelser på
ne på lærredet - ”Goldfinger”, ”You only Live
deres præmisser. Appeller til deres forestillin-
Twice” og ”Thunderball” – og de havde styr på
ger om ”det gode liv” og hjælp dem til at føle
pigerne ”on the backrow”. Twiggy blev i 1966
friheden – og uafhængigheden. SAGA i Stor-
”Årets ansigt” i The Daily Express, og dyrkelsen
britannien har haft kæmpe succes med rejser
af hende førte blandt andet til miniskørtet og
– samt finansiering og forsikring af dem! Vær
de lange støvler. The Beatles havde slået igen-
positiv - budskaberne i reklamerne bør ikke un-
2010
derstrege problemerne for Generation Plus - de
og give sig tid over for de ældre, mens andre
kender dem godt selv.
lægger varerne i indkøbsposer og bærer dem
ud i bilen. Det britiske byggemarked, B&Q, har
”Det gode liv” er en opsparet rettighed…
besluttet sig for, at over 20 pct. af deres ansatte
De vil leve længere end deres bedsteforældre,
skal være 50+, ligesom Silvan i Danmark går
men i modsætning til ældre generationer før
efter, at 25 pct. af deres ansatte skal være over
dem, vil de insistere på at være sunde og raske
50. Codan har også været ude og hente ældre,
til det sidste. Sygdom opfattes som en funkti-
tidligere medarbejdere tilbage.
onsfejl, og behandlingen består i at rette apparatfejlene. Sundhed betragtes i bund og grund
Rul den røde løber ud. Seniorerne har penge
som noget, man kan behandle sig til. Man er
og forventer at blive behandlet ordentligt.
sund, når man ikke er syg.
Gør kommunikation og salg så personligt som
muligt. De voksne ønsker at blive betragtet som
Ideer: Understøt dem i, at de er berettiget til
individer. Husk, deres liv som forbrugere be-
”det gode liv” og til en høj grad af kundetil-
gyndte, da kunder og handlende kendte hinan-
fredshed. Mange seniorer har den holdning,
den.
at de har fortjent særlige ydelser. Derfor kan
eksklusivitet være en metode til at få seniorer i
Livet opleves ikke som lineært
tale. ”Kun for dig, fordi du har fortjent det!”
Med den nye generation af ældre er billedet
af det sene liv og ikke mindst aldringen ved
De vil have service
at ændre sig dramatisk. Længere levetid vil
Service er klart en af de største nøgler til suc-
erstatte den ”lineære” livsproces – vokse op,
ces. Men det er svært at nå Generation Plus,
gå i skole, arbejde hårdt, etablere familie og
hvis personalet ikke er uddannet til at servicere
dø – med en livscirkel, hvor vi cirkler ind og ud
dem. Mangel på tålmodighed og opmærk-
af flere forskellige karrierer, som bliver afbrudt
somhed er den væsentligste årsag til, at ældre
af perioder med selvrealisering, stiftelse af ny
fravælger en butik.
familie, sabbat mm.
Ideer: Uddan personalet til at respektere Ge-
Ideer: Bekræft de nye ældre i, at tilbagetræk-
neration Plus. I USA er man langt fremme med
ningen fra arbejdsmarkedet ikke betyder tilba-
at uddanne personale og opbygge forskel-
getrækning fra livet – tværtimod er der tale om
lige servicesystemer over for ældre. Wal-Mart
en ny begyndelse i moden alder. Livssituatio-
har ansat seniorer – greeters - til at tage imod
ner - og ikke alder - vil blive den dominerende
ældre og uddannet personalet til at rådgive
faktor for, hvordan vi skal kommunikere og
2010
markedsføre os over for de modne forbrugere.
digt liv. Generation Plus opfandt kreditten, og
Men husk, at mange ikke ønsker at blive passet
for dem er det blevet en livsstil – få kortet nu,
på - de vil have værktøjer til at passe på sig selv.
køb om få sekunder!
Deres forhold til helbred
Ideer: Undgå at belære dem om ”det gode liv”
At blive ældre er ikke en proces, der begynder
eller at gøre dem bange med skræmmebilleder
på 60 års dagen. Det er snarere en følge af alle
om fremtiden. Brug humor. Hjælp dem med
de valg, vi har truffet livet igennem: Hvordan vi
at bevare fantasien og udleve deres drømme.
har taget vare på vores liv, og hvordan vi tæn-
Få indsigt i deres værdier og behov og tilbyd
ker på at forme vores fremtid. De ældre ved,
løsninger, der kan optimere deres resurser og
at mange sygdomme kan undgås ved at træffe
bevare deres uafhængighed. Bliv en ”partner”
nogle fornuftige valg. De fleste er klar over,
der leverer reel nytte og service.
at fornuftig ernæring, motion, røgfrihed og
begrænsede mængder af alkohol bidrager til
De er meget aktive
et sundt liv. Hertil kommer, at mange gerne se
For 20 år siden var kun 6 pct. over 50 år aktive
yngre ud, og de forsøger at holde aldringspro-
i sport - i dag er tallet 41 pct., og det vokser.
cessen tilbage ved at pleje deres udseende.
Over 40 pct. siger at de anvender mere end fire
timer om ugen på motion og sport. I helse- og
Ideer: Vær en partner der bakker op om at
fitnessklubber er 50+ den hurtigst voksende
holde fast i det gode helbred – og udseende.
medlemsgruppe. Der bliver gået mere i teatret,
Hjælp seniorerne med at træffe de valg, der
i biografen og til koncerter, og der er sket en
tilfredsstiller deres behov som individer. Lad
markant adfærdsændring, når det drejer sig
dem omgive sig med personer fra andre gene-
om besøg på café eller restaurant. De har ikke i
rationer. Jo ældre man bliver,desto mere kom-
sinde at trække sig tilbage og nyde minderne –
fort værdsætter man. Hjælp dem til at føle sig
det er nu minderne skal skabes!
godt tilpas og sørg for, at de kan omgive sig
med produkter, der gør livet lettere og mere
Ideer: Understøt dem i at leve et aktivt liv. Lad
behageligt. Og fødevare-branchen bør fokusere
dem føle sig som aktive og værdsatte medlem-
på nyttige, sunde karakteristika, der naturligt
mer af samfundet. De voksne er i høj grad vil-
betyder noget for de voksne.
lige til at gå på opdagelse, og de vil gerne lære,
ikke mindst hvis det handler om at sætte sig
Deres forhold til økonomi
ind i noget for at kunne være i kontakt med fx
Økonomisk tryghed bliver betragtet som en
børnebørnene i Australien.
væsentlig forudsætning for et rigt og mangfol-
2010
Frygten for ensomhed
Bedsteforældre vil gerne vise omsorg for deres
Det er frygten for at blive ensom eller miste sin
børnebørn og børn, og de vil gerne opleve har-
selvstændighed, der bekymrer de ældre mest.
moni mellem generationerne. Bedsteforældre-
Især kvinder, der har mistet deres livspartner,
ne bliver fremtidens herskere, og de vil bruge
giver udtryk for, at de drømmer om at finde én,
deres økonomiske, sociale og politiske magt til
de kan dele livet med.
at gennemføre nye bløde værdier.
Ideer: Bidrag til at skabe aktiviteter og net-
Kreativ udformning
værk. Hjælp dem til at hjælpe andre.
På grund af ændringer af de ældres sanser, primært syn og hørelse, bør markedsførere være
Okay – funktionaliteten nedsættes når
opmærksomme på, hvordan man mest effektivt
man bliver ældre
kan kompensere i reklamer henvendt til mål-
Der er ikke nødvendigvis dårligt design, men
gruppen. Når man skal udvikle printmateriale
der er et misforhold mellem måden, vi designer
rettet mod den voksne forbruger, er det fornuf-
emballage og displays på og behovet og funk-
tigt at anvende:
tionsevnen hos de ældre forbrugere. Supermarkedernes hylder bliver højere og højere – så
1. Større visuelle kontraster. Alle farver ab-
høje at hverken kunder eller personale kan nå
sorberer lys - sort mest og hvid mindst. Sort
dem. Skilte i det offentlige rum bliver sværere
tekst på hvid baggrund har den største
at få øje på. Den københavnske Metros skilte
kontrast og er lettest at se. Ved anvendelse
– er placeret hvor man ikke kan se dem, og
af forskellige farver i tekst og baggrund må
dermed ryger ideen med at styre strømmen af
man være opmærksom på, at det påvirker
passagerer mest effektivt.
læsbarheden for den ældre.
2. Mørkere, mere intense farve. Mange voksne
Og så er de bedsteforældre
kan have vanskeligt ved at se svage farver,
Mange af de voksne er bedsteforældre. Faktisk
især på hvidt papir – farverne bliver blandet
er halvdelen af befolkningen mellem 45 og 59
sammen.
bedsteforældre. For dem over 60 er det mere
3. Nærliggende farvekontraster. Det er lettere
end 80 pct. Bedsteforældre har typisk flere
for voksne at skelne mellem orange, gul og
penge til gaver, end forældrene har, og de vil
rød end mellem blå, lilla og grøn. Hvis f.eks
elske at bruge dem til legetøj, møbler til bør-
et blåt objekt er sat ved siden af et violet, vil
neværelset, mobiltelefoner, sportsudstyr, rejser,
de være svære at skelne fra hinanden.
abonnement på magasiner, uddannelse, forsikring, opsparing, kameraer osv til børnebørnene.
2010
4. Skarpe billeder. Billederne skal være klare.
5. Enkel baggrund. Designs, fotos og billeder
De ældre vil gerne tales til i deres eget sprog:
som baggrund til tekst gør den vanskelig at
Læg reklameklichéer og ”ung med de unge”
læse.
mentaliteten på hylden. Undgå ”middle of the
6. Bogstaver. Ved valg af bogstaver er både
road løsninger” hvor hverken de unge eller de
punktstørrelse og typografi vigtig. Generelt
ældre målgrupper reelt føler sig ramt. Større
bør man ikke anvende en punktstørrelse
sikkerhed for effektiv kommunikation kan nås
under 12. Serif typer er bedre end sans serif.
ved at have repræsentanter for de ældre ansat i
Man bør begrænse brugen af kursiv og spe-
marketingfunktionen – og på bureauet!
cialtegn. Kun STORE BOGSTAVER går heller
ikke godt.
De ældre i dag er mentalt yngre end tidligere
generationers ældre: Mange 50-årige har teen-
Budskaber og tonalitet
agebørn i husstanden som er stærke medinflu-
Young & Rubicam har følgende forslag til, hvor-
enter på valg af alt fra mors cowboybukser til
dan man mere effektivt kan kommunikere og
fars stereoanlæg. Men selv om mor går i lav-
markedsføre sig over for voksne forbrugere:
taljede bukser, kan det godt være, at der skal
sys lidt ekstra benplads ind. Og selv om far har
Fokuser på risikominimering: Hvor de unge er
både SMS, Internetopkobling, digitalt kamera
mere risikovillige og tilbøjelige til at købe nye
og Playstation 2 – kan det godt være, at han
produkter på deres umiddelbare face-value,
ikke tænder på pladeselskabernes ”Let’s-Abso-
vil de ældre have tungere bevisførelse. Egen-
lutely-Rock-Around-the-Clock-volume II – nu-er-
skaberne ”troværdighed” og ”pålidelighed”
den-her-køb-den-før-din-nabo” tonalitet!
indikerer, at de ældre værdsætter mere reflekterende, dybsindige og rationelle forklaringer
Ifølge p.e.j. gruppen og journalist Mikkel Hvid
over de smarte, hurtige og livsstils-betonede!
kræver markedsføringen over for 50+ gruppen
en hårfin balance, hvor man på den ene side
Husk at involveringsbehovet er forskelligt fra
kender gruppen og dens behov, men på den
ung til ældre. Måske er bevidstløs massekom-
anden side ikke fremstiller eller nævner bag-
munikation ikke svaret: De ældre forbrugere er
grunden for den. Virksomheder, der forsøger
generelt mere loyale, og de vil gerne i tættere
at sælge produkter til seniorerne ved at kalde
berøring med nye produkter og mærker, før
dem ”ældrebukser”, ”seniorrejser”, ”ældresko”
de bliver overbevist om at prøve nyt. Gentagne
eller lignende, bliver straffet. For 50+ gruppen
muligheder for fysisk at prøve produkterne
føler sig ikke ældre eller gamle – og de vil ikke
(samples) kan være en farbar vej.
opfattes af omverdenen som sådan. Her adskiller det nye grå marked sig fra ungdomsmar-
2010
kedet. Her kan det være en fordel at omtale
Aviser
et produkt som ungt, for de fleste forbinder
Sammenlignet med resten af befolkningen er
noget positivt med ungdom. Men sådan er det
de voksne de mest ivrige avislæsere. Ca. to tred-
ikke med seniormarkedet. Det at blive eller at
jedele læser avis hver dag, og heraf tilbringer
være senior ses stadig ikke som noget positivt
en stor del mere end en time med at læse avis.
i sig selv og kan derfor ikke anvendes direkte i
For de ældre – især uden for storbyerne – er lo-
markedsføringen. Endnu!
kale aviser populære, da de udover nyhedsstof
også bringer information om begivenheder og
Medievaner
aktiviteter i nærområdet.
De voksne er som nævnt købevillige og købestærke, og ifølge AC Nielsen AIM er det også
Magasiner
dem, der anvender mest tid på medier - i hvert
Også magasiner er et medie de voksne anven-
fald de traditionelle medier.
der i høj grad. Ifølge Modern Maturity læser
70 pct. af alle personer over 50 i gennemsnit to
Tv
magasiner om ugen - og det bruger de i gen-
Tv er det mest dominerende medie, og det
nemsnit 3 timer på.
medie de voksne beskæftiger sig med i længst
tid. En amerikansk undersøgelse fra 2001 viste,
at ca. 85 pct. af seerne over 50 jævnligt ser
nyheder på tv, sammenlignet med 70 pct. for de
30–39 årige. Den store interesse for nyhedsprogrammer skal ifølge undersøgelsen ses som et
udtryk for de voksnes interesse for at følge med
i, hvad der foregår i samfundet og i verden
omkring dem.
2010
Man kan undre sig ...
Som figuren nedenfor illustrerer er Generation
PLUS en meget attraktiv målgruppe at henvende sig til. Mange af dem er på toppen af
Det er efterhånden gået op for de fleste virksomheder, at det er et ”must” at overveje
hvordan man forholder sig til den store og voksende målgruppe – Generation PLUS.
De fleste har set, at det er en målgruppe med
deres indkomst, der er friværdi i huset, børnene
er flyttet hjemmefra og de har måske endda
netop arvet deres egne forældre. Og pengene
kan – og skal – bruges på at nyde livet.
100
antalsmæssigt mange kunder. Og nogle har
også erkendt, at de har mange penge.
50
Som figuren nedenfor illustrerer, er Generation
PLUS den målgruppe der vækster mest i antal
Likviditet 0
-50
og samtidig er det indiskutabelt den økonomisk
mest attraktive målgruppe.
-100
Vækst i
antal
forbrugere
Vækst i
antal
forbrugere
0
6
12
18
24
30
36
42
48
54
60
66
72
78
84
Alder
GenerationPlus
GenerationPlus
Her kan det betale sig at være first mover
Ingen tvivl om at vinderne bliver dem, der ikke
kun fokuserer på de målgrupper, hvor konkurrencen Virksomheder/
er
aller hårdest og i stedet retter en
brands i dag
Virksomheder/
brands i dag
del af skytset ind på den store og købestærke
Forbrugernes
rigdom
Kombinerer man dette med de mange ret-
Forbrugernes
rigdom
målgruppe af modne forbrugere – Generation
PLUS.
ningspile der peger på, at Generation PLUS ikke
Konkurrenceniveau
efterlader noget til arv. De bruger pengene på
Konkurrenceniveau
at leve det gode liv og på at realisere sig selv.
Så kan det undre at langt de fleste virksomheVirksomheder/
brands
i dag
der i dag
henvender
sig til enten de unge eller
Virksomheder/
brands i dag
til ”den indkøbsansvarlige” husmor i børnefamilier. Man kan spørge sig selv, hvad der vil ske
for de virksomheder og brands der kommer for
GenerationPlus
sent med på at tilpasse produkter, services og
markedsføring til Generation PLUS.
2010
Forbrugernes
disponible
indkomst
GenerationPlus
Forbrugernes
disponible
indkomst
Generation PLUS skal
segmenteres. Naturligvis.
Det er logisk for enhver, at man ikke kan betragte de næsten 1.100.000 danske forbrugere i
Generation PLUS som én homogen målgruppe.
Segmentering er afgørende for at kunne planlægge og målrette sin produkt- og serviceudvikling samt markedsføring.
Praktisk anvendelighed
Man kan diskutere længe hvilke parametre, der
er mest relevante at lave en segmenteringsmodel ud fra. Men det er indiskutabelt afgørende,
at man både skal kunne udvælge og beskrive
Metode
segmenter, MEN OGSÅ bruge modellen efter-
På baggrund af dataene i Index DK er der fore-
følgende til konkret mediaplanlægning. Det
taget en klyngeanalyse, hvor der er dannet 4
betyder også, at det er afgørende for anvende-
klynger – 4 segmenter.
ligheden, at datagrundlaget er det samme som
mediebureauerne anvender, når de arbejder
De 4 segmenter
med mediaplanlægning.
Med udgangspunkt i segmenternes karakteri-
Derfor har AgeLab sammen med mediabureau-
stika er de 4 segmenter med de i alt 1.079.000
et IUM udviklet en praktisk anvendelig segmen-
danskere i Generation PLUS defineret og døbt:
teringsmodel af Generation PLUS.
Funktionalisten
250.000 forbrugere
Basis
Kulturisten 311.000 forbrugere
Segmenteringsmodellen er udviklet med ud-
Traditionalisten
250.000 forbrugere
gangspunkt i dataene i Gallup/Index DK. Det
Materialisten
268.000 forbrugere
betyder at modellen både kan anvendes til at
udvikle og beskrive segmenter. I alt er stikprøvestørrelsen i IndexDK på 11.741 respondenter
– mens der i Generation PLUS (de 50-65 årige)
er gennemført 4.717 interviews.
2010
Nedenstående lille udsnit af data fra segmen-
Men at man må vælge og prioritere, så man
teringsmodellen tydeliggør, at man naturligvis
kan målrette kommunikationen.
ikke kan kommunikere ens til alle 4 segmenter.
DK total
GP total
Funktionalist
Kulturist
Traditionalist Materialist
Antal
4.717.000
1.093.000
250.000
311.000
250.000
268.000
Mænd
49,3
49,5
56
45,9
56,8
41,5
50-59 år
15,2
65,4
66,4
68,8
68,6
57,9
60-65 år
14
34,6
33,6
31,2
31,4
42,1
Ingen børn i husstanden
74,7
96,9
95,7
96,5
97,6
97,8
Højere uddannelse
32,2
36,7
43,5
61
21
17,6
Funktionær
37,6
47,8
58,8
61,8
35,7
33,7
Arbejder
14,7
19,5
12,9
11
30,4
25,5
Pensionlst e.l.
24,4
25,4
17,8
20,8
27,8
35
Husstandsindkomst
over 600.000 kr.
26,1
32
48,6
43,4
17,5
17,6
Bopæl i Region
Hovedstaden
30,2
27,9
30,5
37,2
22,3
20,6
Fuldstændig
enig/enig
20,8
26,1
15
9,3
34,3
49,2
Godt design betyder Fuldstændig
meget for mig
enig/enig
29,2
28,3
40
36,9
5,6
29,8
Jeg er utryg ved be- Fuldstændig
taling på internettet enig/enig
22,8
27,9
10,4
14,9
36,8
52
Undgår helst varer
tilsat kunstige tilsætningsstoffer
Fuldstændig
enig/enig
33,3
39,4
29,9
56,5
16,4
51,3
Køber helst miljøvenlige produkter
Fuldstændig
enig/enig
27,6
31,2
21,5
51,4
7,7
39,8
Jeg køber ofte luksusprodukter
Fuldstændig
enig/enig
12,5
10,7
18,9
11,7
0,2
12,2
Går i teatret
Minimum
månedligt
2,5
2,8
3,8
4,7
0,9
1,6
Læser faglitteratur
Minimum
månedligt
43,6
44
52,9
64,8
27
28,4
Går på biblioteket
Minimum
månedligt
25,2
22,5
20,4
37,2
14,1
15,6
Forurenings-og
miljøspørgsmål
Meget/ret
interesseret
45,4
54,2
50,3
82,5
33,8
45,9
Sundhed
Meget/ret
interesseret
55,5
61,8
61,6
74
44,3
65,8
Ny teknologi
Meget/ret
interesseret
35,2
32,1
46,7
36,1
21,8
24,3
Bruger internettet
Dagligt/næsten dagligt
69,2
66,5
85
79,4
55,2
46,1
Handlet på
internettet
Indenfor
de sidste 12
måneder
68,8
63,3
83,7
79,2
48,5
41
Har ”reklamer nej tak”
16,2
14,7
12,8
25,9
10,9
7,4
Har aktier
6,44,2
51
64,1
52,4
43,9
44,3
Har medlemskab af
velgørende/humanitær organisation
28,3
35
37,1
52,8
23,3
23,8
Den lokale ugeavis
informerer mig
bedst
Hvordan anvendes segmenteringsmodellen
Er opgaven at udarbejde kommunikation er
Processen ved anvendelse af segmenterings-
processen:
modellen kan variere alt afhængig af om man
ønsker at anvende den til at udvikle produkter
Fase 1: Beskrivelse af segmenterne på kriterier eller services eller om formålet udelukkende er
at planlægge kommunikation.
Fase 2: Udvælgelse af segment eller segmenter der er relevante for produktet/ydelsen.
man ønsker at udvikle til.
Ved udvikling af produkter og services er
Fase 3: Kreativ udvikling
processen:
Fase 4: Mediaplanlægning
Fase 1: Udvælgelse af segment eller segmenter man ønsker at udvikle til.
Fase 2: Beskrivelse af segmenterne på kriterier der er relevante for produktet/ydelsen.
Fase 3: Resultaterne af fase 2 kombineret med livsfase-overvejelser danner rammen for brainstorm og udvikling.
Fase 4: Test i de udvalgte segmenter og
færdiggørelse
Fase 5: Udvikling af kommunikation på basis af fase 2 og 3
Fase 6: Anvendelse af Generation PLUS seg
menteringsmodellen til konkret
mediaplanlægning.
Rapporten er udarbejdet af
AldersPiloterne & AgeLab
2010