Kristeligt Dagblad Tirsdag 30. september 2014 Bøger | 7 Denne side er redigeret af Thor Dam En salme skal kunne synges af alle Salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersens 80-årsfødselsdag i dag bliver markeret med udgivelsen af et pragtværk med 100 af hendes salmer og sonetter. ”Når man skriver salmer, sætter man sig i forhold til noget, der er stort og betyder meget i kirken,” siger dagens fødselar interview Lisbeth Smedegaard Andersen Af Dorte Remar [email protected] Lisbeth Smedegaard Ander sen har en stor glæde ved at digte salmer. Hun kalder dem for sine hjertebørn. Og de kan som bekendt volde kvaler. ”Men jeg er blevet bedre til at erkende, at når man først er begyndt på en salme, kan man ikke øve vold på den. Når man er kommet et stykke ind i en salme, kan man ikke tvinge den i en bestemt ret ning. Jeg føler det lidt som at holde en lille fugl i hånden, og hvis man tager for hårdt, kvæler man den. Der er ånd i en salme,” siger Lisbeth Sme degaard Andersen. Hun er teolog, forfatter, kunsthistoriker og salmedig ter og har i mere end 30 år be riget den danske salmeskat med blandt andet syv salmer i Den Danske Salmebog. I dag fylder hun 80 år, og i den an ledning er 100 af hendes sal mer og sonetter blevet samlet i pragtværket ”I tid og evig hed. Salmer og sonetter”, der udkommer på fødselsdagen på Kristeligt Dagblads Forlag. Her er salmer til hele kirke året – højtider og årstider, fa ste, Mariæ bebudelse og liv, Via Dolorosa, fra palmesøn dag over påske til pinse og trinitatis. Dertil sonetkransen ”Nu lægger vinden sig i ver dens haver”, der er digtet med inspiration fra middel havslandenes korsvejstraditi on med pilgrimsvandringer langs bjergstier, hvor der un dervejs er små stationer med motiver fra Jesu lidelsesvej. Også kunstneren Peter Brandes’ litografiserie ”På ske” fra 1989 over det samme tema, som ledsager sonetter ne i bogen, har været til in spiration. Dertil har billed kunstneren Kirsten Klein bi draget til værket med sine fo tografier af den danske natur. ”Jeg synes, at Kirsten Kle ins billeder passer så godt i stemningen. Jeg bruger man ge naturbilleder i mine sal mer. Det er vigtigt for mig at holde fast ved, at vi er en del af naturen og af en større hel hed. Vi lever i en urolig ver den og er i det daglige omgi vet af alt det, vi selv har frem bragt. Men når vi er i natu ren, bliver vi mindet om, at vi er del af noget større end os selv,” siger Lisbeth Smede gaard Andersen og tilføjer, at hun er meget glad for den nye bog. Septembersolen skinner gyl dent over den vej i Hellerup nord for København, hvor sal medigteren bor i lejlighed med sin mand Jens Smede 33Er født 1934 på Frederiksberg og opvokset i Herning. 33 Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1979, bifag i kunst historie samme sted 1988. 33Hjælpepræst ved Dansk Sømandskirke 1979-80, sogne præst i Risskov Kirke 1980-90, sognepræst i Holmens Kirke 1990-96 og vikar for præst ved Den Danske Kirke i Paris 1999. 33Har et stort forfatterskab bag sig inden for kunsthistorie, kirke kunst, teologi og salmer og sonet ter. 33 Modtog Bibelselskabets Pris 2009. 33Er gift med Jens Smedegaard Andersen. Parret, der bor i Hellerup nord for København, har fire børn og 12 børnebørn. 0 ”Der kommer virkelig også et overskud med alderen. Man bliver bedre til at se, hvad der er værd at bekymre sig over, og hvad man vil bruge tiden på,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen, som ud over salmer har skrevet bøger om kunsthistorie, kirkekunst og teologi. – Foto: Morten Holtum. WW En salme skal have noget alment, og de private erfaringer, man bringer ind i den, skal være så almene, at man kan synge med på det. gaard Andersen. Det blæser, træernes blade er ved at gul ne, og de højrøde hortensiaer på en trappesten er blevet ble ge. Noget er på vej som i hen des egen efterårssalme ”Fra vest står blæsten ind”: ”Hør! fugletrækket nordfra/en som mer brænder ned/og græsset visner væk og solen vender. Når Gud vil lyse om os/velsig nelse og fred/skal vinterhjer ter leve i hans hænder”. ”Jeg lægger meget mærke til tingene omkring mig og er meget påvirket af årstiderne og vejrets vekslen. Jeg holder meget af Grundtvigs sang ’Et jævnt og muntert virksomt liv på jord’ med linjerne: ’Med øjet, som det skabtes him melvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden’. Vi lever i tiden, men har evighe den som horisont,” siger Lis beth Smedegaard Andersen. I forordet til bogen skriver hun, at salmer tilhører en genre for sig, der har rod i de gammeltestamentlige salmer, Davids Salmer, som har væ ret sunget og reciteret i guds tjenesten lige siden den krist ne kirkes begyndelse. En sal me er ikke kun et digt, en sang, en bøn eller en prædi ken, men indeholder elemen ter af det hele. ”En salme er en lovsang. Det er enhver salme, selv en klagesalme, for også dér reg ner man med, at der er en, der lytter, nemlig Gud. Men en salme indeholder også en forkyndelse. I modsætning til moderne digtning, der ikke må spændes for en vogn, så hører salmen hjemme i en be stemt sammenhæng som en forbindelse mellem tro, evan gelium og forkyndelse. Jeg forsøger at løsrive mig fra de kirkelige klichéer, men man kan ikke løsrive sig fra det kristne fundament. Det er li gesom med kirkekunst. Også der må kunstneren tage hen syn til kirkerummet, liturgien og alt det, der skal foregå i det bestemte rum.” ”En salme skal være sådan, at man kan synge den i man ge forskellige situationer – af folk, der er glade, folk, der er bedrøvede og både unge og gamle. Det sidste er nok det sværeste,” siger hun med en karakteristisk humoristisk latter og fortsætter: ”En salme skal have noget alment, og de private erfarin ger, man bringer ind i den, skal være så almene, at man kan synge med på det. Og det kan være et problem med nogle af de gamle salmer, for de udspringer af en verden, der er anderledes end vores, og hvor man stillede andre spørgsmål, end vi gør. En sal me er menighedens svar på evangeliet og indeholder de spørgsmål, vi stiller i dag. Og det er en af grundene til, at salmer, forkyndelsen og teo logien må forandre sig.” ”Når verden forandrer sig, og vores liv forandrer sig, må spørgsmålene stilles anderle des. Det er det, der er så fanta stisk ved evangeliet. Man kan tænke det som en prisme, der drejer sig i lyset. Hver gang ly set falder i en ny vinkel, re flekteres det på en ny og an derledes måde. Derfor har vi brug for nye salmer. Når jeg sidder i kirken, er det utrolig dejligt, at jeg meget ofte finder svar i en salme, der lige præ cis tolker noget af det, jeg går og tumler med,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun understreger, at hun selvfølgelig er meget glad for de gamle salmer, men mener også, at nogle af dem er ud tryk for noget, der hører en anden tid til. Deriblandt nog le af Brorsons salmer, mens andre af dem hører til blandt de bedste, deriblandt hendes yndlingssalmer ”Den yndig ste rose er funden” og ”Her må ties, her må bies”. Som moderne salmedigter er man oppe imod en stærk tradition, og det affødte i be gyndelsen kritik, også af Lis beth Smedegaard Andersen. ”Når man skriver salmer, sætter man sig i forhold til noget, der er stort og betyder meget i kirken. Man er lidt ude på farefuldt vand. De af os, der har skrevet salmer, blev nogle gange udsat for kritik. Bare det at skrive sal mer var ikke noget, man be høvede i kirken. Og i nogle kredse var der meget lidt øn ske om fornyelse. Men det har ændret sig, heldigvis da.” ”Som salmedigter vil man meget gerne have, at det bli ver brugt. Og jeg er glad for at være repræsenteret i salme bogen. Når jeg er i kirke og hører en af mine salmer og selv synger med, har jeg ikke noget ejerforhold til den, men synes, det er rart, at den kan bruges, og at mange syn ger med. Jeg føler ikke, at det er mine private salmer, de er blevet en del af noget andet. Det er nok det almene ved salmer.” Lisbeth Smedegaard An dersen er vokset op i et hjem, hvor der blev bedt aftenbøn og læst salmer højt. Hun har aldrig været i tvivl om, at beg ge hendes forældre var troen de, men meget kirkegang blev det ikke til. Så alle blev meget forbavsede, da hun be gyndte at læse teologi. Da var hun 37 år, for de fire børn skulle først godt i vej. Siden blev hun præst ved blandt andet Risskov Kirke i Aarhus og Holmens Kirke i Køben havn. Det var arbejdet med prædikener, der satte hende i gang med salmedigtningen. ”Ofte var der noget, jeg ikke kunne slippe og gerne ville arbejde videre med i salme form. Det hændte også, at når jeg havde holdt prædikenen, opdagede jeg, at noget andet var på spil, og så blev det til en ny salme. Siden har det været sådan, at når jeg har arbejdet med kunst eller teo logi, er det altid salmerne, jeg vender tilbage til. Det er me ditativt at arbejde med sal mer. Jeg kan godt lide den stramme form, ord og ven dinger. Der kan gå masser af tanker gennem hovedet, men man er nødt til at skære ind til benet. Et ord kan være vig tigere at bruge end et andet. Og man er altid lidt klogere, efter man har skrevet en sal me, end før man begyndte.” ”Mine salmer har ændret sig meget i årenes løb. De før ste var udsat for, at teologien skulle være korrekt. Det me ner jeg stadig, at den skal. Men når man har arbejdet med det i mange år, kommer der en større frihed ind. Man bliver også ældre. Der er no get, der bliver dårligere med alderen (latter), men man bli ver mere fri og skriver mere for sig selv. Kritikken betyder ikke så meget, man er sikker på, hvad man vil. Når man bliver ældre, har man mange erfaringer, man har levet et langt liv og har tænkt mange tanker.” ”Jeg har været så heldig, at jeg har kunnet arbejde videre med mit fag, efter at jeg blev pensioneret. Jeg er nok blevet lidt mere modig med hensyn til at finde nye sproglige bille der, fordi jeg tør forlade mig på, at folk selv digter med. Et sprogbillede får også liv af, at den, der synger eller læser det, sætter det ind i sin egen erfaring. Det har jeg tillid til og forventer det også. Det, har jeg følt, var en fantastisk gave. Jeg har også følt, at folk var glade for det. Jeg har fået meget respons. Det tyder på, at man gerne vil have noget glæde og drage nytte af den erfaring inden for et fag og et område, som man kan få, når man har arbejdet med det i mange år,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen. Den forestående 80-årsfød selsdag har fået hende til at tænke på sin alder med tak nemmelighed – over at have fået lov til at leve så længe og over at leve i et land med så mange gode muligheder. Men der er også en erkendelse i forhold til, at et liv har en vis udstrækning, og at den tid, der er, skal bruges godt. ”Der kommer virkelig også et overskud med alderen. Man bliver bedre til at se, hvad der er værd at bekymre sig over, og hvad man vil bru ge tiden på. Jeg bryder mig ikke om at spilde tiden. Tiden går af sig selv. Opgaven er at sørge for, der er fylde i den.” Salmerne åbner for en verden, der er større end hverdagen Teologisk dybde og stor indsigt i de glæder og vanskeligheder, som det moderne menneske oplever, præger Lisbeth Smedegaard Andersens salmer bog Lisbeth Smedegaard Andersen: I tid og evighed. Salmer og sonetter. Fotos af Kirsten Klein. 204 sider. 299,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer i dag. Lisbeth Smedegaard Ander sen har gennem årene ud sendt en lang række bøger om kunst og kristendom. Men som hun selv bemærker i forordet til ”I tid og evig hed”, så er det salmerne, der er hendes hjertebørn. Det er derfor altid salmerne, hun vender tilbage til, når hun for en tid har beskæftiget sig med teologi, kunst, historie og litteratur. For det er sal mernes billedsprog, der kan ”sætte hverdagslivet ind i en større sammenhæng af tro og håb”. Og det er denne sammen hæng, som ikke mindst guds tjenesten kan skabe, for ”søndag er livlinen rakt os af Gud”. Salmesamlingen er dispo neret ud fra kirkeår og årsti der: ”Advent og jul”; ”Vinter og helligtrekongertiden”, ”Faste”, ”Marias bebudelse”, ”Marias liv”, ”Via Dolorosa”, ”Fra palmesøndag til påske dag”, ”Fra påske til pinse” og ”Trinitatis”. Derpå følger un der overskriften ”Gudstjene ste” en række salmer, som er bredt anvendelige. Salmerne er først og frem mest skrevet for at blive sun get. Hver enkelt salme er der for forsynet med melodilinje og becifringer. Men salmerne egner sig også til at blive læst i enrum, hvor man har tid og ro til eftertanke. I god forlæn gelse heraf rundes udgivel sen af med sonetkransen ”Nu lægger vinden sig i verdens haver”. Disse sonetter skal netop ikke synges, men læ ses. Det er meditationstek ster, der knytter til ved Jesu korsvandring og på fornem vis fører os fra den ene stati on til den næste for til slut at bringe os frem til den tomme grav. Her samles samtlige før ste linjer i de 14 sonetter til én sonet, der skaber sam menhæng mellem de enkelte sonetters motiver og munder ud i en skildring af påske blomsten, der står ”fuld af lys i denne forårsnat”. På samme tid en meget rystende og me get betagende korsvandring. Lisbeth Smedegaard An dersen begynder ofte en sal me med at beskrive en park, en have eller byens gader i forskellig slags vejr og skif tende årstider. Disse beskri velser vækker genkendelse, men de skal mere end det. De skal åbne blikket for en større verden, end den vi umiddel bart kan se. Lyset er ikke kun sollys, mørket er andet og mere end årstidens mangel på lys (side 49). Fuglene er velkendte, men de er også budbringere fra den himmel ske verden, når de morgen mørke vinterfugle afsætter ”englespor i perlegrus” på pladsen foran kirken. En af adventssalmerne be gynder med strofen: Langsomt stjæler mørket magten fra den korte dag tungt igennem vej og gade dunker byens hjerteslag Mørket er årstidens mørke; men det er også et billede på sindstilstanden i december, hvor man er så sårbar, at kun håbet formår at skabe en sprække, ”hvor Guds lys kan trænge ind”. Vandringen gennem byen med de regnvå de gader, der spejler himlen, bliver derfor også en van dring ”mod Guds rige/svøbt i lys og stjernetegn”. Mange af salmerne knytter til ved bestemte bibelske tek ster. I salmen ”Han gik langs søen en forårsdag” skildres det, hvordan Jesus kræver, at hans disciple forlader familie og fiskenet. Vi hører om Jesu store tale fra bjerget og hans omsorg for de nødlidende. Men salmen forbliver ikke i fortiden. Den slutter med en tolkning af, hvad det betyder i dag: At følge ham er at springe ud i dåbens hav på de tusinde favne og på hans ord sige ja til Gud der gav ham navn over alle navne at trække vejret i fulde drag og være hans til den sidste dag. Salmen ”Så bøjed den dødsdømte nakken” (Den Danske Salmebog 188) er den første af en lille gruppe på tre langfredagssalmer. Salme bogskommissionen valgte desværre at udelade de to sidste. Men læst i forlængelse af hinanden viser de, hvilke djævelske kræfter der var på spil langfredag. Det er Satan, der ”kaster lod ved korsets fod”, mens den dødsdømte hænger på korset ”med slan gens mærke i sin fod” (1. Mos. 3, 15), ”... ene og for hadt/af Gud og mennesker forladt”. Det er godt, at Lis beth Smedegaard Andersen har taget alle tre salmer med. Salmesamlingen indehol der – sammenlignet med Den Danske Salmebog – overra skende mange salmer om Je su mor. Ikke blot er der sal mer til Mariæ bebudelse, men der er flere salmer med refleksioner over Marias liv (side 55-72). Var hun fristet til at vende ryggen til englen, da han kom og fortalte hende, at hun skulle føde Guds søn? Hvad drømte denne unge kvinde om? Hvad tænkte den gamle kvinde, da hun stod ved sin søns kors? Tid og evighed mødes i denne kvin deskikkelse, når hun er på vej hjem fra mødet med Elisa beth, for hun gik under rosenbuske og gangen var ung og let hun bar Guds bankende hjerte tilbage til Nazaret. Det smukke billede af foste ret som Guds bankende hjerte er både enkelt og dybt. Det samme gælder, når glæden over påsken skal få hjertet til at ”slå i mit bryst af fryd/som bittesmå fødder der sparker”. Påske betyder nyt liv! Eller som det udtrykkes i en anden salme: ”se! verden er ny – den er påskebegyndt”. ”I tid og evighed” er også i det ydre en usædvanligt smuk udgivelse, hvor Kirsten Kleins sort-hvide fotos – som en form for intertekster – skal få os til at se det anderledes i den umiddelbart velkendte natur. Samme funktion har Peter Brandes’ litografier til sonetterne. Her gentages og varieres det samme motiv, så grundtonen bevares, men vi får mulighed for at se nye nu ancer. Lisbeth Smedegaard An dersens salmer er præget af teologisk dybde og stor ind sigt i de glæder og vanskelig heder, som det moderne menneske oplever. De giver sprog til de svære ting, som næsten ikke er til at tale om, og den store glæde, som kan gribe en midt i dagligdagen. Bag salmerne mærker man en sjælesørger, der vil bringe lys ind i mørket uden at for nægte mørkets realitet. Sal merne kan gennem det fine poetiske sprog åbne vore øjne for en verden, der er større end hverdagen, og hvor lyset altid er stærkere end mørket. Kirsten Nielsen [email protected] Kirsten Nielsen er professor i teologi ved Aarhus Universitet.