Kære klubmedlemmer. Nu går Lev Livet

Kære klubmedlemmer.
Nu går Lev Livet-kuren ind i sin 2. fase, og det er tid til at vinke farvel til sukker på havregrynene
om morgenen, til kage på arbejdet og slik foran fjernsynet om aftenen. Men mist ikke modet! Der
findes substitutter uden sukker, som kan tilfredsstille den søde tand, indtil du slipper helt af med
den.
2. uge af kuren
Formålet med fase 2 er i det hele taget at blive sukkerafhængigheden kvit. Det lyder som den rene
tortur. Men Birgitte Nymann lover, at du hurtigt vil mærke store forbedringer, hvis du tager en kold
tyrker, ligesom deltagerne i Lev Livet.
I Lev Livet-programmet denne uge giver Birgitte vejledning i, hvordan du undværer fødevarer uden
sukker og hvad du kan spise, når den værste sukkertrang melder sig. Du kan finde instrukserne til
kurens trin 2 via linket her.
Hvis du ikke er gået i gang med kuren endnu, så kan du stadig nå at starte forfra, selvom deltagerne
i programmet er nået til fase 2. Som medlem af Klub Lev Livet har du altid adgang til vejledning i
Lev Livet-kuren via vores hjemmeside her.
Og husk, at du kan sende alle spørgsmål du måtte have om sundhed og Lev Livet-kuren til Birgitte
Nymanns brevkasse på vores hjemmeside her.
Bær din overvægt i en rygsæk
I denne uge skal deltagerne ud på en stroppetur. De skal gå 20 kilometer med det antal kilo på
ryggen, som de har sat sig for at tabe, så de kan få en fornemmelse af hvor meget ekstra vægt, de
egentlig slæber rundt på. Det sætter tanker i gang hos deltagerne om, hvor hårdt det egentlig har
været at være klassens tykke pige eller dreng. Turen er hård, og ikke alle kan følge med. Se
programmet tirsdag på TV2Øst kl. 19.45.
Løbetips fra Morten Dam-Sørensen
Hvis løb er noget for dig, så husk at du uge for uge kan høre løbecoach og P4-vært Morten DamSørensens mest effektive tips til, hvordan man bliver den bedst tænkelige løber.
Lær f.eks. hvordan du kommer bedst i gang, og hvordan du kommer til at elske de ugentlige
løbeture så meget, at du ikke kan stoppe igen.
Du kan få hans tips i Lev Livet-programmerne eller se dem her.
Ugens opskrift
Danskerne elsker at grille, men grillet mad er ofte fed mad, som vi skal passe på med, når vi er på
kur. I denne uges Lev livet viser Birgitte Escherich, hvordan du kan tilberede grillet mad uden af
synde. Hun krydrer og steger rodfrugter til den skønneste snack. Du kan finde opskriften sammen
med alle Birgitte Escherichs øvrige opskrifter på vores hjemmeside her.
Rabatdage - MTB sko
Har du hælsporer, dårlig ryg, hofter eller knæ? Eller vil du bare gerne forebygge den slags
problemer? Så er MBT sko måske noget for dig. Nu inviterer MBT sko på Lolland alle Klub Lev
Livets medlemmer til rabatdage, hvor du kan opnå 15 % rabat på alle ikke i forvejen nedsatte varer.
Rabatdagene er onsdag d. 29. januar fra kl. 10 til 12 og søndag d. 9. februar fra kl. 10 til 12.
Deltagelse i arrangementet kræver tilmelding, og der er begrænset deltagerantal. Du skal ringe til
MBT på telefon 23 86 90 80 og tilmelde dig én af de to dage. Medbring udskrift af dit klubmedlemskab til rabatdagene. Medlemskabet kan udskrives fra vores hjemmeside, når du logger dig
ind her.