KULTUR 15
ONSDAG 09. JUNI 2010
Sprogets
historie
• Bornholmsk er oprindeligt fra samme dialektområde
som Skåne, Halland og Blekinge – kaldet Skåneland.
• I 1658 blev hele Skåneland en del af Sverige, men bornholmerne gjorde oprør, smed svenskerne ud og gav sig selv
Bornholmsk miniparlør
tilbage til den danske konge. Derfor kan man i dag sige, at
Bornholm har sprogfællesskab med Skåne – men ikke med
Sverige.
• Bæl(bælli)/bælla = barn/børn
• Brøsokker = bolsje
• Bællastâua = børnehave
• Nogle bornholmske ord er egentlig gamle danske ord.
• Eftermad = dessert
Men fordi en stor del af dialektområdet blev tvunget til at
• Eftervind = medvind
tale svensk, og fordi Bornholm dengang lå isoleret fra re-
• Enbart = uden noget (om brød)
sten af Danmark, har det bornholmske sprog udviklet sig
• Fjællstaun = nattergal
meget lidt.
• Forstue = (en) entre
• Førder = en fra fastlandet/ovre fra
• Fordunrad = tømmermænd
• Der findes helt særlige dialektord, som er enestående for
• Horra = dreng
dette gamle Skåneland, og som hverken findes i svensk el-
• Jyjlkat = pindsvin
ler dansk. Det gælder eksempelvis lokale ord for tøjstykker,
• Klassed = snask (i wienerbrød)
tekstilteknikker, den lokale flora, fauna osv. Mange fug-
• Marripyjta = mariehøne
le- og plantenavne har derfor stadig lokale skånsk-born-
• Nørl = langsom
holmske navne, mens de hedder noget andet på dansk og
• Oppenholler = æbleskiver
svensk. For eksempel ordet pugga for en frø.
• Ovre = fastlandet/resten af Danmark
• Perkivad = klatøjet
• Pibel = pige
• Bornholmsk er unikt i dag, fordi den skånske dialekt har
• Rabbelikrassa = arrigt kvindfolk
været udsat for en aggressiv svensk sprogpolitik. Et ek-
• Skræjnka = spænde ben
sempel på dette er, at Lunds Universitet blev etableret med
• Snærpar = svirper
henblik på at sikre forsvenskningen af Skåne og Sydsverige
• Sø = suppe
i slutningen af 1600-tallet.
• Ønte = ikke
Kilde: Camilla Luise Dahl, historiker med speciale i terminologi.
Kilder: Turen går til Bornholm, 4. udg. fra
2006, og Camilla Luise Dahl, historiker med
speciale i terminologi.
én til at føle sig utilpas og akavet,“ siger hun
„Det er mit modersmål – dét sprog, jeg al-
bruget har siden givet point på acceptkon-
Også Thomas Jensen er bekymret på det
det. Men det bornholmske sprogs særlige
og vrider sig, som om hun er utilpas.
tid har snakket. I de første år i folkeskolen
toen hos de ældre landmænd på Bornholm.
bornholmske sprogs vegne – og også han
grammatik og retskrivning har ikke været
Selvom bornholmsk er lige så naturligt for
snakkede vi alle sammen bornholmsk, men
Men det er kun internt, de bruges. Ellers
frygter, at det bornholmske sprog forsvin-
nedskrevet, siden J. C. S. Espersen påbegynd-
Lillian Hjorth-Westh, som det at trække vej-
gradvis som vi blev ældre, fik vi nye lærere
der med hans generation. Han fortryder, at
te det store indsamlings- og nedskrivnings-
ret, så er hun bekymret for det bornholmske
‘ovre’ fra, og de snakkede jo ikke born-
på Bornholm, så er
ville landbrugskonsulenten fra København
være sat helt af.
han ikke har optaget sin bedstemors origi-
arbejde i slutningen af 1800-tallet i den så-
sprogs fremtid og de yngre generationers for-
holmsk, så med tiden blev det sværere at
den ø bare ‘nedern’,
nale bornholmske tale – både for historier-
kaldte ‘Bornholmsk Ordbog’, der dog først
hold til det bornholmske. For hvis et tilhørs-
holde fast i det bornholmske, fordi vi blev
Falske rødder
nes og sprogets skyld. Nu er hun for gam-
blev udgivet i 1906 efter Espersens død.
forhold ikke bliver stimuleret, så dør det.
udsat for mere og mere dansk.“
Konkret betød sprogforskellen dengang på
mel, er han bange for.
Thomas Jensen tager sit grønne eksem-
„Det handler om at blive bevidst om sin
For Thomas Jensen hænger hans kær-
Han fortryder i samme åndedrag, at han
plar af ordbogen frem og bladrer i den uden
lighed til sproget tæt sammen med hans
lortested, og man vil
landbrugsskolen, at Thomas Jensen måtte
identitet og sine rødder. For selvom vi læ-
lære sig et helt nyt ordforråd for at kunne
ikke takkede ja til at undervise i bornholmsk
egentlig at læse på siderne. Ordbogens
rer vores børn at tale bornholmsk, så godt
erhverv – både i social og professionel for-
bare til København.
tage sin uddannelse. Og det gjorde han så.
på aftensskole, dengang tilbuddet var der.
tyngde synes at få ham frem til pointen.
vi kan, så flytter de jo over til fastlandet. Og
stand. I tiden på landbrugsskolen på Midt-
For selv om han ikke er ekspert i grammatik,
„Vi mangler en bornholmsk retskriv-
hvis folk forsvinder herovre fra, så dør spro-
sjælland var det nemlig fuldt ud socialt ac-
Men når man så kom-
Men kun til professionelt brug.
„Hvis jeg skulle tale rigsdansk til hver-
så er han velbevandret i sprogets natur.
ningsordbog, så man burde sætte en masse
get – det dør med menneskene.“
cepteret at tale bornholmsk – modsat tiden
dag, så ville det føles, som hvis du klipper
„Lige nu synes jeg, fremtiden for det born-
bornholmere sammen og få dem til at blive
en pilekvist over og planter den et andet
holmske sprog ser temmelig kritisk ud, for
enige om, hvordan de forskellige ord skal
„Når man er ung
og der sker ikke en
skid. Bornholm er et
mer til København,
på Rønne Gymnasium, hvor der blev set
så opdager man, at
Kopatteranker på Midtsjælland
ned på dem, der talte den bondske dialekt.
Bornholm sgu’ var et
sted – den kan godt slå rødder et nyt sted,
der er ikke særlig mange, der kan det mere.
staves – det ville de sikkert have et hav af
‘Selskaved te bevâring å borrinjholmsk’ ud-
På landbrugsskolen husker han især
dejligt sted, og at man
men det er jo ikke den originale plante. Og
De fleste på min alder, som har været væk,
forskellige meninger om. For hver born-
deler hvert år en sprogpris til en eller flere
plantelæretimerne, hvor han kunne alle
og som kommer tilbage til øen, kan godt
holmer og hver egn på øen har forskellige
personer, der bidrager til at holde det born-
de bornholmske navne på de planter, som
kan være stolt af at
på samme måde ville jeg miste noget, jeg
har fået i arv, hvis jeg pludselig skulle tale
tale bornholmsk, men gør det måske ikke.
måder at udtale ordene på. Men en ret-
holmske sprog i hævd.
læreren viste på lysbilleder. I dag kan han
noget andet end bornholmsk. For i og med,
Og sproget bliver også udvandet, når der
skrivningsordbog er ikke nok – det er også
I 2009 var en af prismodtagerne den
godt forstå, hvorfor hele klassen brød sam-
at bornholmsk er et unikt sprog, så identi-
flytter mennesker til Bornholm, som ikke
nødvendigt, at sproget bliver brugt konse-
33-årige landmand Thomas Jensen. Det
men af grin, da han kaldte kaprifolier for
ficerer det jo dem, der snakker det, som en
taler sproget. Det kan ikke læres på samme
kvent, for du kan ikke have et sprog, som du
bornholmske sprog beskriver han som en
kopatteranker.
gruppe. Er der en bornholmer i en flok, hø-
måde, som hvis man er vokset op med det.“
kun bruger ved særlige lejligheder. Ellers
identitetsbærer, han ikke engang lægger fra
At kunne de gamle bornholmske navne
rer jeg det med det samme – og så ved jeg,
Thomas Jensen mener, at man bedst kan
bliver bornholmsk jo et dødt sprog - lige-
sig, når han er ‘ovre’.
for planter, dyr og redskaber inden for land-
at vi har noget til fælles.“
bevare sproget ved både at tale og skrive
som latin.“
3. Samtalestyrende ord
4. Vokaler
5. Konsonanter
Kilde: Michael Ejstrup, cand.mag. i ling-
På bornholmsk har sætninger ligefrem ord-
De fleste vokaler har enten en anden eller
K ændrer lyd til ’tj’, når det står foran føl-
vistik fra København s og Lunds Univer-
Bornholmsk for nybegyndere
komme derfra.
1. Navneord
2. Dobbelt bestemthed
stilling, uanset om det er en konstaterende
flere lydnuancer på bornholmsk:
gende vokaler: i, e, y, æ, ø.
sitet, ph.d. med en afhandling om dan-
Navneord har tre køn på bornholmsk:
På bornholmsk sætter man både den/det
eller en spørgende sætning. Ordene ’jo’ og
I udtales som ei
Det samme gælder for G, der ændrer sig til
ske talesprog i begyndelsen af det tredje
hunkøn (en), intetkøn (et) og hankøn
foran et navneord, samtidig med at man
’va’ efter en sætning indikerer, om det er
U udtales som yu
en ’dj’-lyd.
årtusind – blandt andet om talesprog i
(eijn).
bøjer ordet i bestemt form.
noget, afsender vil have bekræftet, eller om
Y udtales som øi
det er en konstatering, og ordet styrer der-
Rønne.
Eksempler:
Eksempler:
Eksempler:
med, hvornår den anden må tale.
A udtales enten som:
Kællingen købte kyllingen fra Chile: Tjæl-
En kat: Eijn kat – katteijn
Det store bord: Ded store borded.
Eksempler:
A som i lave – at lave noget.
lingen tjøbte tjyllingen fra Chile.
En bøtte: En bøtta – bøttan
Den store dreng: Dejn stora horrijn.
Konstatering:
A som i krave – en krave på en skjorte.
Det er hunden: Det er hunden, jo.
Ø som i gøre – vase bliver til vøse.
Gitte er godt gift med Gert:
Spørgsmål:
Å som i tårn – krage bliver til kråge.
Djitte er godt djift med Djert.
Et bord: Ed bord – borded
Er det hunden?: Det er hunden, va?