KULTUR 15 ONSDAG 09. JUNI 2010 Sprogets historie • Bornholmsk er oprindeligt fra samme dialektområde som Skåne, Halland og Blekinge – kaldet Skåneland. • I 1658 blev hele Skåneland en del af Sverige, men bornholmerne gjorde oprør, smed svenskerne ud og gav sig selv Bornholmsk miniparlør tilbage til den danske konge. Derfor kan man i dag sige, at Bornholm har sprogfællesskab med Skåne – men ikke med Sverige. • Bæl(bælli)/bælla = barn/børn • Brøsokker = bolsje • Bællastâua = børnehave • Nogle bornholmske ord er egentlig gamle danske ord. • Eftermad = dessert Men fordi en stor del af dialektområdet blev tvunget til at • Eftervind = medvind tale svensk, og fordi Bornholm dengang lå isoleret fra re- • Enbart = uden noget (om brød) sten af Danmark, har det bornholmske sprog udviklet sig • Fjællstaun = nattergal meget lidt. • Forstue = (en) entre • Førder = en fra fastlandet/ovre fra • Fordunrad = tømmermænd • Der findes helt særlige dialektord, som er enestående for • Horra = dreng dette gamle Skåneland, og som hverken findes i svensk el- • Jyjlkat = pindsvin ler dansk. Det gælder eksempelvis lokale ord for tøjstykker, • Klassed = snask (i wienerbrød) tekstilteknikker, den lokale flora, fauna osv. Mange fug- • Marripyjta = mariehøne le- og plantenavne har derfor stadig lokale skånsk-born- • Nørl = langsom holmske navne, mens de hedder noget andet på dansk og • Oppenholler = æbleskiver svensk. For eksempel ordet pugga for en frø. • Ovre = fastlandet/resten af Danmark • Perkivad = klatøjet • Pibel = pige • Bornholmsk er unikt i dag, fordi den skånske dialekt har • Rabbelikrassa = arrigt kvindfolk været udsat for en aggressiv svensk sprogpolitik. Et ek- • Skræjnka = spænde ben sempel på dette er, at Lunds Universitet blev etableret med • Snærpar = svirper henblik på at sikre forsvenskningen af Skåne og Sydsverige • Sø = suppe i slutningen af 1600-tallet. • Ønte = ikke Kilde: Camilla Luise Dahl, historiker med speciale i terminologi. Kilder: Turen går til Bornholm, 4. udg. fra 2006, og Camilla Luise Dahl, historiker med speciale i terminologi. én til at føle sig utilpas og akavet,“ siger hun „Det er mit modersmål – dét sprog, jeg al- bruget har siden givet point på acceptkon- Også Thomas Jensen er bekymret på det det. Men det bornholmske sprogs særlige og vrider sig, som om hun er utilpas. tid har snakket. I de første år i folkeskolen toen hos de ældre landmænd på Bornholm. bornholmske sprogs vegne – og også han grammatik og retskrivning har ikke været Selvom bornholmsk er lige så naturligt for snakkede vi alle sammen bornholmsk, men Men det er kun internt, de bruges. Ellers frygter, at det bornholmske sprog forsvin- nedskrevet, siden J. C. S. Espersen påbegynd- Lillian Hjorth-Westh, som det at trække vej- gradvis som vi blev ældre, fik vi nye lærere der med hans generation. Han fortryder, at te det store indsamlings- og nedskrivnings- ret, så er hun bekymret for det bornholmske ‘ovre’ fra, og de snakkede jo ikke born- på Bornholm, så er ville landbrugskonsulenten fra København være sat helt af. han ikke har optaget sin bedstemors origi- arbejde i slutningen af 1800-tallet i den så- sprogs fremtid og de yngre generationers for- holmsk, så med tiden blev det sværere at den ø bare ‘nedern’, nale bornholmske tale – både for historier- kaldte ‘Bornholmsk Ordbog’, der dog først hold til det bornholmske. For hvis et tilhørs- holde fast i det bornholmske, fordi vi blev Falske rødder nes og sprogets skyld. Nu er hun for gam- blev udgivet i 1906 efter Espersens død. forhold ikke bliver stimuleret, så dør det. udsat for mere og mere dansk.“ Konkret betød sprogforskellen dengang på mel, er han bange for. Thomas Jensen tager sit grønne eksem- „Det handler om at blive bevidst om sin For Thomas Jensen hænger hans kær- Han fortryder i samme åndedrag, at han plar af ordbogen frem og bladrer i den uden lighed til sproget tæt sammen med hans lortested, og man vil landbrugsskolen, at Thomas Jensen måtte identitet og sine rødder. For selvom vi læ- lære sig et helt nyt ordforråd for at kunne ikke takkede ja til at undervise i bornholmsk egentlig at læse på siderne. Ordbogens rer vores børn at tale bornholmsk, så godt erhverv – både i social og professionel for- bare til København. tage sin uddannelse. Og det gjorde han så. på aftensskole, dengang tilbuddet var der. tyngde synes at få ham frem til pointen. vi kan, så flytter de jo over til fastlandet. Og stand. I tiden på landbrugsskolen på Midt- For selv om han ikke er ekspert i grammatik, „Vi mangler en bornholmsk retskriv- hvis folk forsvinder herovre fra, så dør spro- sjælland var det nemlig fuldt ud socialt ac- Men når man så kom- Men kun til professionelt brug. „Hvis jeg skulle tale rigsdansk til hver- så er han velbevandret i sprogets natur. ningsordbog, så man burde sætte en masse get – det dør med menneskene.“ cepteret at tale bornholmsk – modsat tiden dag, så ville det føles, som hvis du klipper „Lige nu synes jeg, fremtiden for det born- bornholmere sammen og få dem til at blive en pilekvist over og planter den et andet holmske sprog ser temmelig kritisk ud, for enige om, hvordan de forskellige ord skal „Når man er ung og der sker ikke en skid. Bornholm er et mer til København, på Rønne Gymnasium, hvor der blev set så opdager man, at Kopatteranker på Midtsjælland ned på dem, der talte den bondske dialekt. Bornholm sgu’ var et sted – den kan godt slå rødder et nyt sted, der er ikke særlig mange, der kan det mere. staves – det ville de sikkert have et hav af ‘Selskaved te bevâring å borrinjholmsk’ ud- På landbrugsskolen husker han især dejligt sted, og at man men det er jo ikke den originale plante. Og De fleste på min alder, som har været væk, forskellige meninger om. For hver born- deler hvert år en sprogpris til en eller flere plantelæretimerne, hvor han kunne alle og som kommer tilbage til øen, kan godt holmer og hver egn på øen har forskellige personer, der bidrager til at holde det born- de bornholmske navne på de planter, som kan være stolt af at på samme måde ville jeg miste noget, jeg har fået i arv, hvis jeg pludselig skulle tale tale bornholmsk, men gør det måske ikke. måder at udtale ordene på. Men en ret- holmske sprog i hævd. læreren viste på lysbilleder. I dag kan han noget andet end bornholmsk. For i og med, Og sproget bliver også udvandet, når der skrivningsordbog er ikke nok – det er også I 2009 var en af prismodtagerne den godt forstå, hvorfor hele klassen brød sam- at bornholmsk er et unikt sprog, så identi- flytter mennesker til Bornholm, som ikke nødvendigt, at sproget bliver brugt konse- 33-årige landmand Thomas Jensen. Det men af grin, da han kaldte kaprifolier for ficerer det jo dem, der snakker det, som en taler sproget. Det kan ikke læres på samme kvent, for du kan ikke have et sprog, som du bornholmske sprog beskriver han som en kopatteranker. gruppe. Er der en bornholmer i en flok, hø- måde, som hvis man er vokset op med det.“ kun bruger ved særlige lejligheder. Ellers identitetsbærer, han ikke engang lægger fra At kunne de gamle bornholmske navne rer jeg det med det samme – og så ved jeg, Thomas Jensen mener, at man bedst kan bliver bornholmsk jo et dødt sprog - lige- sig, når han er ‘ovre’. for planter, dyr og redskaber inden for land- at vi har noget til fælles.“ bevare sproget ved både at tale og skrive som latin.“ 3. Samtalestyrende ord 4. Vokaler 5. Konsonanter Kilde: Michael Ejstrup, cand.mag. i ling- På bornholmsk har sætninger ligefrem ord- De fleste vokaler har enten en anden eller K ændrer lyd til ’tj’, når det står foran føl- vistik fra København s og Lunds Univer- Bornholmsk for nybegyndere komme derfra. 1. Navneord 2. Dobbelt bestemthed stilling, uanset om det er en konstaterende flere lydnuancer på bornholmsk: gende vokaler: i, e, y, æ, ø. sitet, ph.d. med en afhandling om dan- Navneord har tre køn på bornholmsk: På bornholmsk sætter man både den/det eller en spørgende sætning. Ordene ’jo’ og I udtales som ei Det samme gælder for G, der ændrer sig til ske talesprog i begyndelsen af det tredje hunkøn (en), intetkøn (et) og hankøn foran et navneord, samtidig med at man ’va’ efter en sætning indikerer, om det er U udtales som yu en ’dj’-lyd. årtusind – blandt andet om talesprog i (eijn). bøjer ordet i bestemt form. noget, afsender vil have bekræftet, eller om Y udtales som øi det er en konstatering, og ordet styrer der- Rønne. Eksempler: Eksempler: Eksempler: med, hvornår den anden må tale. A udtales enten som: Kællingen købte kyllingen fra Chile: Tjæl- En kat: Eijn kat – katteijn Det store bord: Ded store borded. Eksempler: A som i lave – at lave noget. lingen tjøbte tjyllingen fra Chile. En bøtte: En bøtta – bøttan Den store dreng: Dejn stora horrijn. Konstatering: A som i krave – en krave på en skjorte. Det er hunden: Det er hunden, jo. Ø som i gøre – vase bliver til vøse. Gitte er godt gift med Gert: Spørgsmål: Å som i tårn – krage bliver til kråge. Djitte er godt djift med Djert. Et bord: Ed bord – borded Er det hunden?: Det er hunden, va?
© Copyright 2024