1. No category

ChangeWork Velfærdsteknologi
København
April 2014
Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk
ChangeWork
Velfærdsteknologi
ChangeWork om velfærdsteknologi
ChangeWork (CW) om velfærdsteknologi sætter fokus på udsatte voksne i København og
er udviklet af Dansk Design Center (DDC) for og i samarbejde med Københavns Kommune
Socialforvaltningen (KK SOF).
Udgangspunktet for CW Velfærdsteknologi er KK SOFs ønske om at gå forrest, når det handler
om velfærdsteknologi på det sociale område. Første skridt i denne proces er KK SOFs udarbejdelse
af en handleplan for velfærdsteknologi, der skal skabe retning for kommunens indsats på socialområdet samt at kunne pege på konkrete indsatsområder med velfærdsteknologisk potentiale.
Som led i strategiarbejdet er det besluttet at gennemføre et CW, som kan afdække scenarier og
identificere muligheder for borgergruppen, der defineres som udsatte voksne, hjemløse og
misbrugere – en borgergruppe der i dag ikke tales velfærdteknologi til.
Målet er at give KK SOF nye input til, hvordan hjemløses og misbrugeres dagligdag kan forbedres
med teknologi. I CW har der været lagt vægt på at belyse såkaldte blindspots, som kan inspirere
KK SOFs strategiarbejde med nye vinkler. Dette arbejde vil KK SOF anvende som inspiration i det
videre arbejde med teknologi.
Den bærende præmis for CW
Den bærende præmis for dette CW har været, at velfærdsteknologi i fremtiden ikke er et element,
der omtales særskilt. Teknologi skal integreres i alle produkter og tilbud, hvor det falder naturligt
for målgruppe og opgave.
Til CW Velfærdsteknologi er der identificeret et helt særligt hold af skarpe og innovative kompetencer.
Disse personer har sammen med KK SOF og ildsjæle fra miljøerne omkring målgruppen skabt og
blåstemplet indholdet af vedlagte afrapportering.
Vi takker KK SOF , Go Insight og alle deltagende samarbejdspartnere for tilliden og det gode
konstruktive samarbejde. Alle forslag og idéer fra CW-dagene er i vedlagte dokument, suppleret
af vores refleksioner. Vi ser frem til at følge den fremadrettede proces og de ideer og initiativer
KK SOF kommer til at prioritere.
DDC står til rådighed for sparring og fremtidigt samarbejde.
Camilla Engberg & Iben Højer Hansen
Dansk Design Center
København, januar 2014.
2
ChangeWork
Velfærdsteknologi
ChangeWork
Om Changework (CW)
4
Designkriterier for et CW
4
Designtænkning og kreativitet som vej til innovation 5
CW velfærdstekonologi holdet
5
Reflektioner og anbefalinger
6
Facts fra KK SOF om området – økonomi og målgruppen
8
Antropologisk studie
Et antropologisk studie
11
Idéudvikling
Udfordringer til CW1
12
Idéudvikling fra CW 1
16
Idékatalog
23
Deltagerliste
29
Appendix – råmateriale fra antropologisk studie
Projekt Udenfor
31
Hjemløseenheden
31
Hus Forbi
31
Interview med ph.d.studerende arkitektur
32
Valmuen
32
Interview med ITU studerende
32
Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade
33
Indsigter fra Projekt Udenfor
34
Indsigter fra Hjemløse Enheden
36
Indsigter fra Valmuen
37
Indsigter fra Hus Forbi
38
Indsigter fra interview med ph.d. studerende arkitektur
40
Indsigter fra interview med ITU studerende
40
Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade
41
Sammenfatning af antropologisk studie
43
Appendix – Råmateriale fra CW1
44
Appendix – Råmateriale CW2
52
Appendix – Links
59
3
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Om ChangeWork
I 2013 gennemfører DDC en række strategiske ChangeWorks.
Verden er under forandring, og store samfundsmæssige udfordringer venter rundt om hjørnet. Vi kan ikke løse
fremtidens problemer med fortidens værktøjer og metoder. Vi må finde løsninger, der rækker ind i fremtiden.
Der er behov for nye, innovative velfærdsløsninger.
Formålet med CW er blandt andet at starte en dialog og at demonstrere, at det er muligt at skabe kvalificerede bud
på nye udviklingsspor og tilgange, så komplekse samfundsudfordringer kan løses bæredygtigt og vækst skabes.
I et CW samles en række eksperter, videnspersoner, virksomheder, iværksættere og kreative kompetencer for at
diskutere en given udfordring, og komme med idéer til fremtidige løsninger, der kan implementeres internationalt
af danske virksomheder. Deltagerne er villige til, og interesserede i, at dele deres erfaringer, fordi de vurderer,
at CW udfordringen bygger på adgang til fremtidige forretningsmuligheder.
Et CW bygger på en designdrevet tilgang til innovation og bygger på principper om at arbejde fremtidsorienteret,
brugerdrevet, multidisciplinært og holistisk. Et væsentligt element i CW er et skarpt, kurateret hold af kompetencer,
som giver de bedste forudsætninger for at anskueliggøre et marked eller en industri på en kvalificeret måde og
samtidig finde nye veje gennem sammensætningen af forskelligartede kompetencer, erfaringer og viden.
CW er således en accelerator for igangsættelse af nye innovationsspor, idéer og muligheder.
På et CW gen- og nytænkes udfordringerne. Kreativitet sættes i spil for at skabe muligheder, refleksioner og
set-ups, der kan danne grundlag for nye og bedre løsninger, nye samarbejder og nye forretningsområder.
Designkriterier for et CW
Værdiskabende
Open source
Arbejdet foregår lokalt, men tænkes globalt. En global
Deling, udvikling og samarbejde om viden og idémodning
problemstilling, der både er nuværende og fremtidig.
– før, under og efter. Konklusioner skal deles og verden skal
inviteres ind.
BIG Change
Metaperspektiver på samfundsniveau.
Sult!
Nogen skal være afhængige af det, der udvikles. Det er en
Innovation
forudsætning for det videre engagement. Organisationer
Mere end det, den enkelte organisationen kan udvikle.
skal stå på tæer for at modtage idéer og arbejde videre med
dem.
Boost
Acceleration, energibooster.
Stram facilitering
Accelereret innovationsproces, front-loadet med den viden
Det rigtige hold
der skal til, i rammer der sikrer inspiration og fokus – og altid
Et strategisk sammensat hold af kompetencer og viden,
resultatorienteret.
hvor kreativitet og designtænkning er en central ingrediens.
4
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Designtækning og kreativitet som vej til innovation
Samfundsmæssige udfordringer er typisk kendetegnede ved stor kompleksitet, hvor mange faktorer
spiller sammen. For at løse problemer, der eksisterer i komplekse systemer, er det afgørende at tænke
i helheder og udfordre de gængse løsningsmodeller.
I Danmark har vi en lang tradition for at kæde det sociale og funktionelle aspekt sammen med æstetik,
bæredygtighed og fokus på brugeren.
Designmetoden er ikke ny, men brugt på nye måder rummer den et stort potentiale for at løse velfærdsmæssige udfordringer.
Det er vigtigt, at løsningen inddrager alle relevante former for kompetencer, både internt i organisationen
og fra eksterne områder. Det skaber sammenhængende løsninger. Ved at inddrage flere former for erfaringer
og kompetencer kan man analysere problemer og påvise mulige løsninger ud fra forskellige synsvinkler.
Det skaber grobund for helt nye kombinationsmuligheder og sikrer, at alle interessenter bliver hørt.
CW Velfærdsteknonologi holdet
I et CW samles en række udvalgte eksperter, videnpersoner, virksomheder, iværksættere samt kreative
kompetencer, for at diskutere en given udfordring. Et essentielt element i et CW forløb er det hold af
kompetencer og videnpersoner, der samles om at udvikle, dele og udfordre hinandens viden, tilgange
og perspektiver. Deltagerne er villige til og interesseret i at dele deres erfaringer, fordi de vurderer, at
CW udfordringen byder på adgang til fremtidige forretningsmuligheder.
5
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Reflektioner og anbefalinger
Der er gennem dette CW-forløb blevet peget på udfordringer, og der har været diskussioner, som vi fra DDC
særligt har hæftet os ved og fundet interessante. I det efterfølgende er DDCs refleksioner, som forhåbentlig vil
berige KK SOF og andre aktører fremadrettet.
CW Velfærdsteknologi holdet
CW gruppekonstellationen er et eksempel på, hvordan forskellige kompetencer opfatter emnet velfærdsteknologi,
og hvordan det, at forskellige fagligheder udvikler sammen, bidrager positivt til nye perspektiver og tilgange.
Fremadrettet kan KK SOF fortsætte denne tilgang og udfordre sig selv med spørgsmål fra udenforstående og
samarbejde med en divers partnergruppe. Samarbejdet kan have mange forskellige former. F.eks. faste sparringspartnere, advisory boards, faste ‘Catch op på byen-møder’ eller borgermøder, som har mere advisory boardagtige konstellationer, hvor et panel af byens brugere og samarbejdspartnere kontinuerligt hjælper, rådgiver og
tester. Eller en helt anden form.
Det er vigtigt, at partnere, der inviteres med til CW eller samarbejder fremadrettet, oplever at KK SOF griber
bolden og fortsat er med som driver af projektet.
Flere vi har talt med i forbindelse med rekrutteringen til CW har udtalt, at de har opleve, at KK helst vil aftage, og
KK kan derfor med fordel blive endnu bedre til at vise, at de vil tage del i hele processen.
Mapping af partnere, samarbejder og tilbud
Et gennemgående element, uanset om det er borgere, ansatte i KK SOF eller partnere i miljøet, er, at der er
et udtrykt behov for overblik og opdateret viden om nærmest alt.
For at øge kendskabet til og lette etableringen af fremtidige samarbejde mellem virksomheder, private tilbud
og kommunens tilbud vil det være positivt for alle, hvis KK SOF tager ejerskab for etablering af et sted, som
repræsenterer overblik over den mangfoldighed af tilbud, der er til stede, samt giver parterne mulighed for
at udveksle og skabe nye ting. Et forslag kunne være at ‘mappe’ de forskellige partneres kompetencer på
tværs af byen – både de traditionelle operatører, som naturligt er med, men i særdeleshed også de virksomheder,
der i højere grad leverer ind og kan være med til at skabe de fremtidige løsninger. Det kan f.eks. være teknologivirksomheder, arkitekter, nye materialer, byudviklere og knowhow på forskellige niveauer.
Et yderligere samarbejde på tværs af kreativitet og teknologi vil også kunne hjælpe til at møde borgerne, hvor
de er med de udfordringer, som borgerne har på det pågældende tidspunkt. Kreative teknologiløsninger vil gøre
det lettere at udnytte de kontakter, der er etableret mellem borgere og f.eks. en gademedarbejder og ikke tvinge
borgeren til et møde med ‘en fra det offentlige’.
Teknologi, hvor det giver mening
Da KK SOF bevæger sig på ny grund, når det handler om teknologi til denne målgruppe af udsatte voksne, er det
vigtigt fremadrettet at vende blikket ud, lære af andre både nationale og internationale initiativer og blive inspireret
til at gå nye veje. Vi oplever endvidere, at de findings og idéer, der er fremkommet i dette CW, ligger meget tæt
på findings fra andre projekter, hvor fokus har været på bl.a. ældre og børn.
Vi vil derfor opfordre til, at KK SOF på tværs af områder i forvaltningen udnytter den store viden og de mange
erfaringer, der er til stede ift. at bruge teknologi i samarbejde med borgere. I dette CW valgte vi at tage fat i den
6
ChangeWork
Velfærdsteknologi
svageste del af en målgruppe, men måske er der lavt hængende løsninger og tilgange, der er anvendt andre
steder i forvaltningerne, som er lige til at adoptere. F.eks. er ‘Minvej.dk’, udviklet til psykisk syge, en allerede etableret
platform, som måske vil kunne videreudvikles og tilføres et lag, der henvender sig til hjemløse og misbrugere, eller
KK SOFs egen ‘Digital Ambassadør’.
Da velfærdsteknologiområdet er i sin vorden, vil KK SOF med fordel kunne holde øje med andre industriers tiltag hvad
angår aktivering af teknologi i løsninger og services. Også virksomheder, der traditionelt har haft teknologi som en
naturlig del af kundeløsninger, vil kunne inspirere til muligheder, som KK SOF fremadrettet kan efterspørge. Ift. borgergruppen hjemløse og misbrugere anbefaler vi desuden at opsøge internationale tiltag f. eks. fra UK, Spanien og USA,
der ligeledes har store sociale udfordringer på området. Der findes cases på igangværende og afsluttede projekter,
som vil kunne danne grundlag for KK SOFs fremtidige dialog med potentielle leverandører. Design Council UK har
bl.a. mange social økonomiske projekter, som er relevante at besøge.
Det er ligeledes oplagt at holde sig orienteret om andre ‘udsatte’ borgere i samfundet (børn, ældre og mennesker,
som lever med en sygdom), industrier, hvor teknologi bruges som et redskab og platform til at servicere og at holde
kontakt med f.eks. medlemmer, skoleelever og ansatte, eller måske industrier, som er gode til at nudge deres brugere
til at gøre ting uden at føle, at de bliver manipuleret, overvåget eller tvunget. Det kan også betale sig at deltage ved
messer f.eks. teknologimesser som Consumer Electronic Shows (CES), Las Vegas i januar og Rehabiliterings messer,
som Health & Rebab Scandinavia, København i september.
Metode og proces
I dette CW lagde vi ud med et antropologisk studie, hvor vi afsøgte hele målgruppen og hele problemfeltet.
Qua en kort tidshorisont og et stort felt, blev dele af det antropologiske studie ikke fyldestgørende. B.la. blev
området ’misbrugere’ ikke dækket tilstrækkeligt. Man kunne med fordel have indsnævret problemfeltet, for at få
en mere dybdegående viden om mere specifikke problemfelter.
CW’et kørte over to dage. Den første dag med mange fagpersoner fra hjemløse- og misbrugerområdet og anden
dagen med mange teknisk stærke profiler. Intentionen var at den første del skulle bruges til at identificere de vigtigste
udfordringer med størst potentiale for videre bearbejdning. På anden dagen skulle der udvikles teknologiske
løsninger på baggrund af identificerede udfordringer muligheder. Set up’et virkede imidlertid ikke efter hensigten,
da de tekniske profiler manglede fundamentet fra dag 1 og viden om målgruppen. Vi blev derfor nød til at gå baglæns
i processen for at alle havde samme forståelse og udgangspunkt og nåede derfor ikke så langt med løsningsideerne
som vi havde håbet.
Den bærende præmis for dette CW har været, at velfærdsteknologi i fremtiden ikke er et element, der perspektiveres
særskilt. Teknologi skal være en naturlig ingrediens i alle produkter og tilbud, hvor det falder naturligt for målgruppe
og opgave.
Det er selvsagt vigtigt at pointere, at borgergruppen ‘udsatte voksne’, både er teknologisk forskrækkede
og paranoide og, at mange ikke er i stand til selv at klare den kontakt og det overblik, der er behov for, samt
at de måske slet ikke har adgang til internet, som evt. ville gøre dem i stand til at forsøge.
7
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Facts fra KK SOF om området udsatte voksne
Borgere med misbrug og hjemløse borgere, er blandt de borgere, der har det sværest i samfundet. På CW
Velfærdsteknologi blev der primært fokuseret på de mest belastede borgere fra de to målgrupper, da hypotesen
var at løsninger til de mest belastede borgere også vil bidrage til øget livskvalitet hos borgere, der er mindre
belastede.
Der er tale om borgere, der kan befinde sig i begge målgrupper, og som ofte har sindslidelser – enten som årsag til
misbrug og hjemløshed eller som følge deraf. Der er derfor tale om borgere, der er skrøbelige, og som lever et
særdeles råt liv, og som ofte forholder sig skeptisk til teknologiske løsninger. Det kan være på grund af manglende
kendskab, men også på grund af social angst eller paranoia, som ofte ses blandt målgruppens sindslidelser.
Som udgangspunkt har CW ikke skelnet mellem de to områder (misbrug og hjemløse). Formålet har været at
illustrere fælles udfordringer og muligheder på tværs af hjemløse- og misbrugsindsatserne.
KK budget 2014
Krisecentre.
35 mio kr, 7%
486 mio kr ialt
Herberg.
63 mio kr, 13%
Misbrugsbehandling.
231 mio kr, 48%
Sociale tilbud. Hjemløse og misbrugere.
77 mio kr, 16%
Administration og diverse.
80 mio kr, 16%
Fakta om borgere med misbrug
Der er 7.000-8.000 borgere med et stofmisbrug i København. 2.800 er årligt i behandling for deres misbrug.
Tendensen er, at brugen af heroin er kraftigt aftagende, at der er flere nye borgere i behandling for hashmisbrug,
og at kokain ses i mindre omfang.
Der er i Københavns Kommune ca. 19.000 alkoholafhængige borgere, hvoraf ca. 2.000 årligt er i behandling
hos kommunen. Det estimeres, at 1/3 af disse er socialt udsatte borgere.
Fakta om hjemløse
Der er knap 1.600 borgere i Københavns Kommune, der er hjemløse. Heraf bor et fåtal på gaden. De fleste bor
hos venner og bekendte, på herberger og lignende. P.t. er der ca. 500 herbergspladser i Københavns Kommune.
Tendensen er, at der er behov for flere billige boliger, at der er flere ældre plejekrævende hjemløse og flere unge
hjemløse.
8
ChangeWork
Velfærdsteknologi
CW fokuserer på hjemløse, der er langt fra et liv i egen bolig. Det kan være:
• Hjemløse, der bor på gaden
• Hjemløse, der bruger midlertidige tilbud såsom herberger, natcaféer m.m.
Målgrupperne
Som udgangspunkt har CW ikke skelnet mellem de to områder (misbrug og hjemløse) og muligvis har
CW udfordret en historisk opdeling af områderne. Men formålet har været at illustrere fælles udfordringer og
muligheder på tværs af hjemløse- og misbrugsindsatserne. Herunder en kort beskrivelse af de to målgrupper
beskrevet af KK SOF.
Misbrug
Fokus skal være på de ‘tunge misbrugere’. Det hedder mere korrekt at være ‘belastet af et misbrug’.
Det er stadig en bred målgruppe og en del af CW-processen har også omfattet at få identificeret
potentialet for at anvende teknologiske løsninger er størst.
KK SOF er åben for, at andre målgrupper kan spilles ind, men udgangspunktet er:
• Misbrugere i ambulant behandling i Rådgivningscenter KBHs (RCK) behandlingsenheder
• Stærkt belastede misbrugere, der tidligere har været hjemløse og/eller har stort sundhedsmæssigt
plejebehov
• Misbrugere, der er indskrevet på et botilbud for behandling af misbrug (også ofte tidligere hjemløse).
Hjemløse
Fokus på hjemløse, der er langt fra et liv i egen bolig i deres nuværende hverdag; det kan være:
• Hjemløse, der bor på gaden
• Hjemløse, der bruger midlertidige tilbud såsom herberger, natcaféer m.m.
Vi ønsker at fokusere på muligheder for at give gadehjemløse og herbergsbeboere et bedre liv.
Pga. forholdsvis kort tid til at gennemføre CW blev det besluttet at lade CW arbejde med de mest belastede
9
ChangeWork
Velfærdsteknologi
fra målgrupperne med det for øje, at kan vi skabe ny innovation til disse, så vil det automatisk også afspejle
muligheder for borgere, som ikke er i så dårlig forfatning.
Processen
KK SOF har p.t. ikke kvalitativt materiale, der beskriver den udvalgte målgruppe, og ønsker derfor viden, som
både kan perspektivere potentialer til den forsatte strategiske indsats og til ‘Enheden for Velfærdteknologi’s
daglige arbejde.
KK SOF ønsker at:
• Udvikle en social profil på velfærdsteknologi, som efterspørger og afprøver løsninger på det sociale
område
• Invitere til samarbejde og idéudvikling af velfærdsteknologiske løsninger til det sociale område
• Bidrage til evalueringer af effektmåling
• Indsamle og dele viden, som både kan perspektivere potentialer til den fortsatte strategiske indsats og
til Enheden for Velfærdsteknologis daglige arbejde.
CW Velfærdsteknologi blev således indledt med en komprimeret antropologisk undersøgelse, der
genererede kvalitativ information om brugerne og målgruppens hverdag.
Denne undersøgelse har sammen med KK SOF og CW deltagernes viden på området dannet grundlaget
for det samlede CW forløb.
KK SOFs proces for udvikling af strategi på socialområdet
Idékatalog
Temadrøftelse
i
Socialudvalget
Strategi til
drøftelse i
Socialudvalget
4 workshops
og dialog
om strategien
Strategien
sendes
i høring
CWs velfærdsteknologi proces
Indsigt
Forstå
udfordringen
CW1
Output CW1
Figuren viser, hvor i KK SOFs proces CW byder ind.
10
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Antropologisk studie
Et antropologisk studie
Et antropologisk studie er en kvalitativ undersøgelse, der gennem forskellige metoder kan afdække en given
kultur hos en gruppe mennesker. I dette tilfælde giver det antropologiske studie en forståelse for hjemløse og
misbrugeres adfærd, vaner og rutiner i hverdagen. Derudover giver undersøgelsen et indblik i målgruppens
ønsker og behov og er dermed med til at sikre,at brugerne er i fokus, når der arbejdes med løsningsidéer i CW.
Af antropologiske metoder har vi anvendt interview og brugerobservation.
Partnere
Vi har i samarbejde med KK SOF udvalgt følgende partnere til feltbesøg. Det er KK, der har kvalificeret partnerne
som værende dem, der har den største viden om området og målgruppen. Partnerne er:
Læs om alle partnerne profiler i ‘Appendix’
11
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling
Udfordringer til CW1
De følgende 9 udfordringer dannede grundlaget og udgjorde den viden, som blev anvendt i CW1.
Alle udfordringerne bygger på det antropologiske studie, som involverede både brugere og professionelle
i miljøet. Indholdet i udfordringerne er en samlet vurdering, der bygger på udtalelser og observationer på
tværs af de involverede parter i brugerstudiet. Der er således ikke en udfordring, som bygger på én holdning
alene.
Hver udfordring er prioriteret og beskrevet på baggrund af indhold og kompleksitet og vurderet af DDC
og KK SOF ift. kommunens målsætninger og indsatsområder. Dette både ift. det igangværende strategiske
arbejde, fremadrettet hvor der søges indsigter der kan anvendes i efterspørgsel af velfærdsteknologiske
løsninger samt kravet om, at et CW arbejder med komplekse
1
Besværlig adgang til computer/wi-fi
Borgerne har ofte vanskelig adgang til computer/wi-fi. Computere på biblioteker er overbookede og kan kun
bookes online. Når borgeren endelig finder en computer, er der ofte andre problemer – PC’erene har begrænset
adgang til særlige hjemmesider (jobcenter, bank m.fl.), eller en iPad er ikke kompatibel med NemID. Finder
borgeren en ledig computer, er der ofte nervøsitet forbundet med at håndtere personlige data i et åbent rum
og på et offentlig netværk – fordi, hvem kan se med?
Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe større tilgængelighed til computer-/Wi-Fi-adgang,
som borgeren tør bruge?
2
Besværlig opbevaring af personlige ejendele
Når man er hjemløs, er det ofte en udfordring, hvordan man kan håndtere sine personlige ejendele – herunder
vigtige papirer, ID kort, medicin og penge. Det er ikke usædvanligt, at borgeren må gemme ting i buske og træer
fordi, de ikke ved, hvor de skal gøre af dem. Borgeren oplever, at effekter fjernes, tabes, glemmes, stjæles og
derfor mistes – med store konsekvenser som følge af dette.
Hvordan kan teknologi skabe nye muligheder for sikker opbevaring af personlige ejendele?
3
Mangel på et opdateret overblik over dagens tilbud
For borgeren kan det være vanskeligt at få overblik over muligheder og tilbud, som de kan benytte sig af til f.eks. et
varmt måltid, herbergspladser m.m. Eksisterende typer af ‘by-overblik’ til borgeren er oftest i papirform, som kan blive
væk og tabt. Derudover er oplysninger ofte forældede, af generel karakter og informerer ikke om særlige dagstilbud
og nye initiativer.
Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe et tilgængeligt og opdaterbart overblik over dagens
muligheder og tilbud?
12
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling
4
Hvordan er man skæv i en lige verden?
For borgere, der er hjemløse, har et misbrug eller en sindslidelse, er det ofte vanskeligt at passe ind i en skemalagt
hverdag. I dag bliver der brugt mange ressourcer på at påminde, hjælpe og følge med borgeren til de fastlagte
møder hos ‘det offentlige’. På trods af dette, er der forglemmelser og udeblivelser – ofte med store konsekvenser
til følge.
Hvordan kan teknologi hjælpe borgere med en ‘skæv’ hverdag til at møde ‘det offentlige’?
5
Svært at lokalisere borgere
Mange borgere lever i en vekselvirkning mellem at ville passe sig selv og være ‘usynlig’ – og andre gange have
behov for samtale, praktisk hjælp og kontakt. Hvis man ikke har en mobiltelefon, taletidskort eller et opladt batteri,
kan det være svært at blive fundet. For gademedarbejdere er det en daglig udfordring at finde borgeren.
Kan teknologi skabe nye muligheder for at hjælpe de borgere, der gerne vil findes med
at blive fundet?
6
Svært at skabe sociale netværk
Det er svært at skabe eller fastholde sociale netværk som hjemløs eller misbruger, og når man senere er blevet
clean og sidder i sin egen bolig, så rammer ensomheden ofte. De netværk, man har haft på gaden, er svære
at fastholde – nogen fravælger dem helt for at komme videre. Derudover er det svært at genetablere brudte
bånd til familie og gamle venner.
Hvordan kan man ved hjælp af teknologi hjælpe de borgere, som ønsker at fastholde,
genetablere og skabe nye sociale netværk, så ensomheden ikke bliver vejen tilbage
på gaden?
7
Tidskrævende og dyr telefonkø
Det opleves at kontakten til det offentlige er en besværlig, langsommelig og dyr proces. Der bliver i dag
brugt megen tid og økonomiske ressourcer på at sidde i telefonkø, hvorefter man risikerer at blive henvist
til andre forvaltninger, og så kan man starte forfra. Dette opleves som en frustrerende og demotiverende
oplevelse både for borgeren og de gademedarbejdere, som ofte påtager sig denne opgave. Hvis borgeren
opgiver at forsøge, ikke kan komme igennem eller at taletidskortet udløber, imens man er i kø, kan det have
store konsekvenser.
Hvordan kan teknologi bruges til at skabe en lettere, billigere og mere målrettet kontakt
til ‘det offentlige’?
13
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling
8
Sygdomme bliver ikke opdaget
Borgere går ofte rundt med skavanker, der ikke bliver behandlet i tide. Først når der opstår akutte symptomer
opsøges en skadestue. Skadestuen behandler de akutte symptomer, men har hverken tid, eller til opgave
at undersøge bagvedliggende årsager. Borgerne er sjældent tilknyttet en læge. Det er der to årsager til:
1.Man skal ofte booke tid online eller indfinde sig på et bestemt klokkeslet for at blive tilset.
Denne struktur er ofte langt fra, hvad borgeren kan overskue og efterleve.
2.Det opleves som grænseoverskridende at sidde i et venteværelse med andre ‘normale’ borgere
– bevidstheden om at være anderledes gør, at disse situationer undgås.
Hvordan kan teknologi skabe bedre mulighed for, at borgeren bliver behandlet i tide?
9
Frivillige sygeplejersker møder borgerne, men kan ikke hjælpe dem med alt
Der er mange frivillige, som lægger store kræfter i at hjælpe udsatte borgere i hverdagen – f.eks. til
adudlevering, praktisk hjælp og generel social kontakt. De frivillige møder borgerne på en anden måde
end ‘det offentlige’ – også de frivillige sygeplejersker, der ofte møder borgere, der ikke er i kontakt med
sundhedsvæsnet. Nogle gange har borgerne sundhedsproblemer (sår, medicin, sygdomme), der rækker
ud over hvad frivillige sygeplejersker kan. Det kan i værste tilfælde føre til forkert eller manglende behandling.
Borgerne ønsker ofte ikke at opsøge sygehusene med deres skavanker. De frivillige møder borgerne på
en anden måde end ‘det offentlige’ – især de frivillige syge-plejersker, der ofte møder borgere, der ikke
er i kontakt med sundhedsvæsnet.!
Hvordan kan teknologi hjælpe de borgere, der møder de frivillige med sundhedsproblemer?
De fire benspænd
I CW anvendte vi 4 såkaldte benspænd, som repræsenterede den særlige kontekst, som udsatte
borgere befinder sig i. De 4 benspænd skulle sætte rammen og præge løsningerne i en retning,
som er mulige at realisere i borgerens verden.
1Udsatte borgere har meget lav tillid til egne evner i det offentlige system. Konsekvenserne ved
at gøre noget forkert, kan betyde, at man ikke modtager kontanthjælp eller pension. Derfor giver
mange på forhånd op med at betjene sig selv i det offentlige system.
2Udsatte borgere har ofte ikke samme døgnrytme – det gør det svært at have mødetidspunkter,
faste aftaler og daglig fastlagt struktur.
3Borgere har en høj grad af mistillid til ‘det offentlige’ og sagsbehandlere herfra. Derfor er
‘det offentlige’ noget, man helst vil undgå.
4Udsatte borgere er bevidste om, at de ‘stikker ud’ fra normen. Derfor undgås steder, hvor man
bliver meget bevidst om at være anderledes end andre borgere.
14
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling
Idéudvikling fra CW1
I CW1 idéudviklingsprocessen udviklede deltagerne idéer på baggrund af ni definerede udfordringer.
I Appendix kan brutto idématerialet nærlæses.
På de følgende sider har KK SOF og DDC samlet idéerne, som var resultatet af CW1.
15
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
1. Besværlig adgang til computer/wifi
Computerstationer/terminaler i det offentlige rum (hæveautomat tilgang) – eksklusivt for ‘udsatte borgere’
• På biblioteket, privatboks med PC på herberger/bosteder, suppekøkkener, nødherberg med mulighed for adgang til/lån
af tablets og gratis smartphone, som kan tages med til et mere privat sted.
Undgå brugeren bliver udstillet
• Installere automater i forlængelse af eksisterende terminaler, f.eks. billetautomater, hjertestartere m.m.
Nye typer af wi-fi hotspots
• F.eks. Hus Forbi-sælgere, gadeplansmedarbejdere og nødherberg, som hotspots.
Nye typer af identifikation til at komme online
• Sygesikringsbevis, dørkort eller noget helt andet, giver adgang til at komme online.
16
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
2. Besværlig opbevaring af personlige ejendele
Opbevaring i en ‘self storage’ løsning
• Et offentligt tilgængeligt sted, hvor borgeren kan opbevare vigtige papirer. F.eks.: en borgerstation med ’self-storage’,
bagagecafé, f.eks. noget der fungerer ligesom en bilelevator/parkeringskælder.
Mobil opbevaring
• En mulighed for at opbevare sine ejendele på et sikkert sted. F.eks.: låsbar trækvogn, som kan foldes ud, låsbar rullekuffert,
rygsække, saddeltasker, vogn/cykel, taske i stærkt materiale.
Opbevaring og sikring af vigtige papirer med chip
• Chip, der er indlagt i pung, taske, yndlingsbukser, hundehalsbånd eller lign., som brugeren tager med.
Kan findes f.eks. med Geo tracking, og derefter kan alle dokumenter også genfindes hurtigt.
• Chip-tyverialarm i ejendele, der fungerer som alarm hvis nogen nærmer sig, eller ejendele bevæger sig ud
af tryghedszone mens man sover.
Nye identifikations og låsemetoder – væk fra nøgler
• Irisscanner, chip, armbånd & tatoveringer som nye identifikations metoder.
Virtuelle dubletter
• Når en bruger får vigtige personlige papirer, skabes der straks en dublet, som opbevares i en virtuel sky (dropbox).
Eller et særligt infostamkort. ‘survival kits’: sygesikring, opholdstilladelse, pas, bankkort
17
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
3. Mangel på opdateret overblik over dagens tilbud
Oversigtstavler over dagens tilbud
• En terminal/digital plakat/board, der viser dagens tilbud på mad, sovepladser, en kop kaffe m.m. evt. integreret
med eksisterende skærme på stationer, s-toge, parkeringsautomater osv.
• Fysiske mødesteder med hotline telefon, så man altid kan få hjælp.
Lys & pejlemærker i byens rum indikerer tilbud
• Lys/pejlemærker i byen, der viser hvor tilbuddene er i realtime. (inspiration: baunehøje og lys i træ projekt fra Århus).
Gademedarbejdere med GPS
• Gademedarbejdere kan aktivere en GPS, når de er på arbejde, så borgeren kan finde dem – evt. via oversigtstavler.
Eksisterende steder kan benyttes som beskedcentral
• Borgere kan lægge beskeder til andre borgere, venner og personale, på nuværende væresteder og opholdssteder.
18
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
4. Hvordan er man ‘skæv’ i en lige verden?
Adgang til ‘det offentlige’ fra gadeniveau
• Via kendte steder. Fast mødested med IT-support og personlig betjening. ‘En-at-tale-med-service’,
hvor man kan få hjælp til udfyldning af breve, mails, formularer, ansøgninger og blanketter.
Optjene point – adgang til nye jobmuligheder
• Via et puljesystem kan man optjene ‘point’, som kan skabe adgang til praktikplads/job, når man f.eks. viser,
at man møder op til tiden, overholder aftaler, passer sin misbrugsbehandling osv.
Giver arbejdsgiver incitament til at ansætte f.eks. en hjemløs.
‘Matchmaking site’
• Brugeren taster ind hvad de godt kunne tænke sig at opnå, derefter fortæller sitet, hvordan man
skal gøre og ‘det her passer til dig’.
Borgeren kan hjælpe det offentlige og tjene på det
• Det offentlige kan drage nytte af borgeren, f.eks. til at indrapportere huller i jorden til kommunen, og på den måde
være til nytte. Borgeren kan evt. optjene points eller lign., der kan omveksles til måltider eller kaffe.
19
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
5. Svært at lokalisere borgere
Bærbar teknologi
• Snørrebånd, chip, armbånd som borgeren kan aktivere når de vil findes.
Skal samtidig kunne sende besked om, at de gerne vil i kontakt, f.eks. med gademedarbejder.
• Tænd/sluk funktion når borgeren vil være i fred.
• Integrere GPS, pulsmåler m.m.
‘Var her’ knap i det offentlige rum
• Knap i det offentlige rum, der indikerer ‘var her’ og kommer tilbage igen.
20
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
6. Svært at skabe sociale netværk
Netværksbilen
• En online netværksbil, der kører ud i lokalområder til fast, let lokaliserbart mødested. Borgeren kan opsøge
og få information om sociale netværk, aktiviteter, hvordan man anvender sociale medier, læge, IT-support,
info om sociale aktiviteter/tilbud, kaffe, mad osv.
Det sociale virtuelle mødested
• Et virtuelt mødested, hvor udbydere og kontakter i miljøet kan lægge information om sociale tilbud, både
digitale og fysiske, IT hjælp, hjælp til kontakt f.eks. sagsbehandling, facilitering af møder mellem mennesker.
SMS Netværk
• SMS kontakt mellem borger og kontaktperson. Hvis kontaktpersonen sms’er til borgeren om, at der
f.eks. er fodbold, skriver borgeren tilbage at de gerne vil deltage. SMS-service om sociale aktiviteter
– ”vi mangler en mand til fodbold…”
Digital kalender & push beskeder
• System i lejlighed, der kan sende push beskeder ”husk, hvad du skal i dag”! Kunne være i alle hjem
– hvad findes i mit lokalmiljø?
Fitness, frimærker, fugleture osv. Systemet kunne også bruges som service om sociale aktiviteter
– ”vi mangler en mand til fodbold…”
Digital mentor
• Der etableres en slags ‘efter-værn’, som giver borgeren mulighed for at vide, hvad der er af tilbud
– både fra det offentlige og fra andre udbydere. F.eks. med en digital mentor, som borgeren kan henvende
sig til og søge hjælp og vejledning hos.
Mentoren skal sørge for, at borgeren bliver inviteret i nye fællesskaber f.eks. sørge for indsigt i, hvem der bor
i opgangen.
21
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idéudvikling CW1
ChangeWork
Idéer
7. Sygdomme bliver ikke opdaget
Helbredsstander & vejviser
• Helbredsstander/vejviser, hvor borgeren kan søge hjælp og viden om sundhed, råd til behandling, termisk kamera
diagnose, adgang til egen journal og angive ”jeg har brug for hjælp af en sundheds/fag person…”
• Anonym gratis telefontjeneste – til eksperthjælp.
• Oversigt over tilgængelig lægehjælp.
Hjælp til selvdiagnosticering & behandling
• En Watson-jeopardyagtig robot, der kan hjælpe til selvdiagnosticering/hvad skal jeg gøre?
– hjælpeknap, send diagnose til lægen.
• Opkobling af telemedicin muligheder – diagnosticering af fagpersonale.
• SMS reminder til at huske at tage medicin.
Mobilklinik
• Send SMS og få en tid på ruten.
Digital dagbog over sundhedstilstand
• Digital brugerdreven dagbog, som har opkobling til en cloudservice – deles og ses af læge.
22
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
Idékatalog
Målet med CW2 var at gennemarbejde idéerne fra CW1 med henblik på at integrere teknologi.
Ikke alle udfordringer blev taget med, idet de enten ikke blev udvalgt eller man valgte at slå flere
sammen.
Idékataloget er resultatet af CW2. Kataloget skal ikke ses som endelige løsninger, men som inspiration
til videre bearbejdning.
23
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Mangel på opdateret overblik over dagens tilbud
X
Målgruppen:Ansatte
(X)
Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
• At formidle info mellem borgere og ansatte
• At give borgere mulighed for at modtage/finde info
Hvad skal teknologien kunne?
• Identificere personen uden nøglekort eller lignende
• Iris-genkendelse. Det er vigtig, at den altid virker på alle personer, ellers daler motivationen.
• Info-/touchskærm med kamera (iPad/tablet)
Hvordan skal løsningen bruges?
• Video, telefonsvarer og kommunikation med socialrådgiverne
• Opdateret tilbudsoversigt med f.eks. mad, tøj og sengepladser
• Hjælp til at vise vej, f.eks. 3D streetview/film
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
• Den giver adgang til mad, sovested, socialrådgivere, læge m.m.
• Virker på borgerens initiativ
Brugsscenarie og proces
Infotavle/kæmpe tablet med en simpel brugergrænseflade og personlige valgmuligheder.
Softwaren udvides/avanceres i takt med at brugeren bliver mere fortrolig med systemet – mere avanceret og personificeret,
f.eks. med livretter og miljøer/steder brugeren plejer at komme.
Der skal være to udgaver: Én på værestederne og én i det offentlige rum.
Man mangler sit eget system når man arbejder på offentlige computere.
• Skab et system hvor man åbner ‘sin egen computer’
Hjemløseportalen.
• Lave et ‘community’ der tiltrækker, motiverer og interesserer de hjemløse.
F.eks. med gode sagsbehandlere og offentlig service.
Se hjemløse som en ressource
• Hjemløse som natteravne
• ‘Spotte huller i vejen’ og anden byforbedrende potentiale
• Samspil mellem hjemløse og beboere
• ‘Den gode kammerat’ ved hvor de andre er, og hvordan de har det
• Idékatalog over bidragsmuligheder for hjemløse
24
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Besværlig opbevaring af personlige ejendele
Målgruppen:Ansatte
X Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
Borgerne skal have mulighed for et sikkert sted at lægge deres ting (det kan i teorien være en mulighed for alle i Kbh.).
En Copenhagen smart city løsning. Et bokssystem på f.eks. hovedbanegården med irisscanner, så nøgler er overflødelige.
Hvad skal teknologien kunne?
• Fungere uden nøgle
• Det ‘offentlige’ skal være til rådighed på ‘ikke offentlige’ steder
• Sørge for at det ikke er stoffer, der opbevares
Hvordan skal løsningen bruges?
• Man scanner øjet (eller anden form for smart adgang) til en opbevaringsboks,
evt. med langtidsbegrænsning. Systemet kan tjekke/give feedback på, hvornår
boksen sidst er blevet åbnet.
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
Et kaotisk liv og/eller misbrug bør ikke nødvendigvis betyde, at man mister personlige ejendele.
Borgere, turister og resten af befolkningen møder hinanden i et fælles rum, hvor der forhåbentlig kan opstå interaktion
og forståelse.
Brugsscenarie og proces
Udfordring:
Hvilke instrukser er der behov for, for at borgere kan forstå og interagere med systemet/løsningen?
Tænke i løsninger, der hurtigt, på en prisfornuftig måde, giver mulighed for at genskabe vigtige papirer og dokumenter.
Enten ved straks skabelse af dubletter eller ved tegning af forsikring på papirer.
25
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Opdateret overblik over dagens tilbud/Svart at lokalisere borgere
Målgruppen:Ansatte
X Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
At borgerne har en oversigt over tilgængelige tilbud
• Et armbånd med GPS, alarmknap og knap til ’gå til infopoint’
• En billig robust smartphone der kan lidt mere, kommunebetalt sim-kort (låste funktioner)
Hvad skal teknologien kunne?
• Tilkalde hurtigt hjælp (politi, ambulance)
• Gøre opmærksom på, at kommunen ønsker kontakt med borgeren. Vise hvor man er via GPS, men med en funktion
der er til at slå fra, når borgeren ønsker det
Hvordan skal løsningen bruges?
• Kunne finde borgere, når de ønsker at blive fundet
• Kunne få kontakt til hjemløse
• Skal kunne give direkte stemmekontakt og evt. videokontakt
• Skal kunne fotografere og filme situationer, f.eks. deres helbredstilstand, som de uploader
• Kunne udbygge deres sociale netværk og holde kontakt med andre hjemløse
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
• Hjælpe hjemløse ved at hjælpe hinanden
• Bedre sociale netværk – mindre ensomhed
• Bedre sundhed
Brugsscenarie og proces
Kommunikation mellem borgere og det offentlige.
Systemet skal kunne differentiere mellem brugerne, da der er stor forskel på deres IT færdigheder.
Armbåndet signalerer “der er besked til dig, du kan hente den der”.
Armbåndet har simple funktioner som sensor teknologi, der gør, at armbåndet lyser blåt, når man er i nærheden
af f.eks. et spisested.
• Idékatalog over bidragsmuligheder for hjemløse
26
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Hvordan er man skæv i en lige verden/Sygdomme bliver ikke opdaget.
Målgruppen:Ansatte
X Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
Interface/game mindset (SIMS inspireret).
Et overblik over byen, der fortæller, hvor man befinder sig, hot spots og/eller ruter i byen.
Skal kommunikere med det offentlige (ny udgave af borger.dk)
Hvad skal teknologien kunne?
Gameset af virkeligheden
Have sin personlige avatar
Hvordan skal løsningen bruges?
• Give oplysninger og hjælp samt oplyse om, hvor man befinder sig.
Dette er også en hjælp til gadeplansmedarbejder.
• En feature når man tjekker ind, kan det give point til mad, tøj, kaffe, bad.
Det kan gøre det motiverende og tillidsfuldt at have kontakt til det offentlige og appellere til oftere at klare sig selv.
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
• Borgeren kan findes og få hjælp, når behovet opstår
• Borgeren motiveres til kommunikation med det offentlige (måske primært unge hjemløse?)
• Ved at optjene point får borgeren mulighed for at købe mad, tøj osv.
Brugsscenarie og proces
Vigtig at man kun er logget på, når man selv vil.
27
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Idékatalog
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Svært at skabe sociale netværk
Målgruppen:Ansatte
X Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
Skabe et virtuelt mødested på tværs af tid og rum. Her kan viden deles og interageres.
Der kan bygges forskellige services på med aktiviteter, handlinger og rewards.
Efterhånden som de løses opnås faktiske belønninger.
Hvad skal teknologien kunne?
• Customized forum
Hvordan skal løsningen bruges?
• Logge in/fingeraftryk, løse/skrive, handle
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
• Skaber mulighed for social interaktion
• Mulighed for kontakt til andre
ChangeWork idéark
Teknologi til hjemløse & misbrugere
11. december 2013
Hvilken udfordring løser vi?
Målgruppen:Ansatte
Besværlig adgang til computer/Wifi
X Borgere
Beskriv idéen/Hvad er formålet?
Give adgang til eksempelvis virtuelle fællesskaber
Hvad skal teknologien kunne?
Skubbe Private rum og anvendelse af IT ud i det offentlige rum. Give flere steder at gå hen.
Hvordan skal løsningen bruges?
• Computere på væresteder, herberg etc.
• ‘by-tablets’
• ATM/flaskecentraler/allerede eksisterende platforme i det offentlige
• Info tavler til hjemløse og turister
Hvordan skaber løsningen en bedre hverdag for brugeren?
• Lettere tilgængelighed til kommune og info som f.eks. herbergs pladser, billige måltider
• Mulighed for at have/opbygge personlige profiler
28
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Deltagerliste/kontaktliste
David Skov
Aksel Graversen
Anders Arnfred
Anders Kofoed
Anja Franke Andersen
Anne B Pallesen
Arnar Thor Vidarsson
Barbara Thybo
Bibi Agger
Bjarne Elholm
Christel Lavrsen
Christian Dalsdorf
Claus Gramstrup
Didde Kaptain
Dorthe Solgaard
Erik Juul
Ghazal Bazrafkan
Henrik Thiesen
Jens Vestergaard
Jesper Poulsen-Hansen
Johan Bichel Lindegaard
Johan Hansen
Julie Hilker
Julie Knudsen
Katrine Toft Hansen
Kristian Balle Hansen
Lars Ulrik Jensen
Lars Ulrik Nielsen
Laura Helene Højring
Lene Knudtzen
Lise Ørsnæs Christensen
Lise Gert Kristensen
Lykke Hedda Maja Levin
Marie Louise Kirring Løvengreen
Morten Kvist
Palle-Michael N. Pedersen
Pelle Sjøgren
Peter Carstensen
Rasmus Christensen
Rolf Ask Clausen
Sara Øllgaard
Simo Ekholm
Simon Egenfeldt
Søren Ole Ekelund
Tabita Nyberg Petersen
Thomas Maestri Brittain
Trine Juul Dalsgaard
Vanessa Carpenter
Brugerrepræsentant - SAND
Hjemløseenheden
Statskundskaber
GreenMaschine
Rådgivningscenter København
M. Arc, MBA
Studerende
Antropolog, Gemeinschaft
Projekt Udenfor - Souschef/faglig leder
Plejekollektivet;
Hjemløseenheden
Force4Architects
Designer, Gramstrup & co
Studerende
Projektchef, Enheden for Velfærdsteknologi, KK
Arkitekt
MA, Aesthetics & Culture/Digital Design/Aarhus University, Denmark
Center for udsatte voksne og familier, Overlæge og leder af Sundheds Team
Brugerrepræsentant - SAND
Antropolog, Gemeinschaft
Interaktions Design, Kreativ Programmering, Kunst
Hus Forbi
Studerende
Kommunikationsmedarbejder, Staben, Rådgivningscenter København
ITU
Arkitektskolen
Afdelingsleder – Botilbuddet
2c
Erhv.phd, RealDania, projekt Udenfor om hjemløse og boliger
Projektleder OMBOLD Lokalt
ITU
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
SocialCenterKøbenhavn
Dansk Erhverv – Velfærdspolitisk chef
Design/Gaming
Forchhammersvej
Rådmandsgade 60 (Herberg)
Alexandra Instituttet
Café Klare
Tech
Væksthus Hovedstadsregionen
Illutron
Serious Games
01Ai Advance Innovation
Projekt Udenfor, Gadeplansmedarbejder
Projektleder, Enheden for Velfærdsteknologi, KK
Samfundsinvestor
Delta/Illutron
29
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Projekt Udenfor
Fonden Projekt UDENFOR kombinerer gadeplansarbejde blandt de hjemløse med undervisning og forskning
i hjemløshed og udstødelse. Projekt UDENFOR arbejder landsdækkende og tværeuropæisk og beskæftiger sig
både med mennesker, der er enten hjemløse eller svært marginaliserede, og med fænomenerne hjemløshed
og udstødelse.
Projekt UDENFOR blev etableret som privat initiativ i 1997 af Dr. Med. Preben Brandt og stiftet som organisation
i 1998. Baggrunden for etableringen af projekt UDENFOR er den erfaring, at det etablerede system ikke altid
er i stand til at nå de mest udstødte borgere eller dem, som af den ene eller anden grund er røget ud af det
etablerede system.
Hjemløseenheden (HE)
Hjemløseenheden i København varetager den socialfaglige indsats for hjemløse borgere i Københavns Kommune.
Formålet er at støtte borgeren til en mere permanent boligsituation. Enheden arbejder tæt sammen med det
pædagogiske personale på herberger og gadeplan og har generelt rigtig mange samarbejdsflader med interne
og eksterne samarbejdspartnere. HE arbejder fleksibelt, opsøgende og understøttende i forhold til at skaffe
borgeren en mere fast bolig.
HE er eksemplet på et godt samarbejde med systemet. De er ‘tæt på’, hvilket gør, at de forstår den hverdag
og de løsningsmuligheder, som giver mening i denne kontekst. HE har en medarbejder, som kommer forbi
og snakker med beboere. På trods af at de kommer fra ‘systemet’, så er det en person, de kan relatere sig til,
og det letter tingene.
Hus Forbi
Hus Forbi udkom første gang i august 1996. Anledningen var FN’s internationale fattigdomsår og
at København var europæisk kulturby ’96.
31
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Hus Forbi tjener et dobbelt formål:
• At være med til at skabe debat og dialog om- og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke
kommer til orde i medierne. Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger,
behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed.
• At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til.
For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener
penge på ‘lovlig’ vis ved at sælge et produkt – avisen–- som de kan stå inde for.
Interview med ph.d. studerende arkitektur
Laura Helene Højring skriver ph.d. om hjemløse og arkitektur for Kuben Management/Statens
byggeforskningsinstitut/Fonden projekt UDENFOR.
Valmuen
Valmuen er et behandlingstilbud for opiatafhængige borgere fra København og andre kommuner.
Der substitutionsbehandles med farmakologisk fremstillet heroin.
Borgeren møder op én eller to gange dagligt for at indtage lægeordineret heroin. Behandlingen foregår
altid i kombination med psykosocial behandling. Målet med heroinbehandling er at sikre belastede opioidafhængige et alternativ til metadon-behandling. Behandlingen sigter mod at fremme brugernes livskvalitet,
fysiske- og psykisk helbred, samt nedsætte indtag af illegale stoffer og begrænse kriminel adfærd.
Interview med ITU studerende
Lise og Katrine er studerende ved IT-Universitetet, hvor de læser Digital Design og Kommunikation.
På nuværende tidspunkt er de i gang med at skrive speciale, der omhandler betydningen af et stadigt
mere digitalt samfund set ud fra hjemløses perspektiv.
32
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødsgade
Hillerødgade er et døgnåbent tilbud, der suppleres af natcaféen. Herberget rummer 70 pladser til
hjemløse samt 17 ude i byen i form af enkeltmandslejligheder og mindre ‘kollektiver’. Derudover er der
12 pladser til sindslidende.
Natcaféen rummer 30 pladser.
Dagpersonalet møder ofte ind kl. 07. Her består arbejdet ofte i at vække beboere, som skal på arbejde
eller er i et jobforløb. Kl. 09 mødes personalet og fordeler dagens opgaver. Her møder en sygeplejerske
også ind. Hun tager runder hvor hun tilser beboere og undersøger behovet for sundhedspleje. Der er
ofte rimelig tomt i løbet af dagen, da misbrugere skal ud og skaffe til deres misbrug.
33
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Indsigter fra Projekt Udenfor
Vanskelig tilgængelighed af computere
• Computere på biblioteker er ofte overbookede og der er ikke noget privatliv, når man sidder på et bibliotek.
• Bibliotekets computere kan kun bookes online, hvilket er problematisk for denne borgergruppe, da de ikke
har online adgang.
• Ved længere ventetider på computere (1-2 timer) er det vanskeligt at fastholde motivationen hos borgere.
• Borgere kan have karantæne på biblioteker.
• Mange offentlige steder stiller computere til rådighed, men giver kun netadgang til deres specifikke hjemmeside.
• I banker er computere ikke kompatible til at logge på med NemID.
• iPad er den foretrukne platform, da den er mere visuel, intuitiv og lettere at interagere med. Problemet er,
at den ikke understøtter Java og derved ikke har adgang til det offentlige.
Mangel på digital forståelse, resulterer i teknologiforskrækkelse
• Borgere er bange for at logge på offentlige computere/Wi-fi og håndtere personlige sager. Frygt for tyveri.
“Hvem kan så få adgang til mine personlige oplysninger?”
• Hackere er en udpræget frygt, dog uden dybere forståelse for fareelementet. Så teknologi er noget der skal
‘sniges’ ind.
“Der er en teknologiforskrækkelse, ofte vil de slet ikke røre ved en computer, den er farlig.”
• På Kirkens Korshær står en computer til fri afbenyttelse. Den vender ud mod rummet, hvor folk sidder og spiser,
da man ikke vil have borgere til at sidde og surfe porno. Det resulterer i, at borgere bliver nervøse for at sidde
og ordne private pengesager.
• Ofte er denne borgergruppe mere ‘paranoide’ – enten pga. dårlige oplevelser med det offentlige eller pga.
en sindslidelse. Derfor er det offentlige rum og private pengesager en besværlige kombination.
Lav tillid til egne evner og autoritet i mødet med det offentlige
• Når borgere er i kontakt med det offentlige, handler det ofte om helt grundlæggende elementer, som borgerne
er dybt afhængige af – kontanthjælp, økonomiske tillæg og førtidspension. Borgere stoler ikke på egne evner til
at kunne håndtere dette korrekt og søger derfor ofte hjælp til kontakten med det offentlige.
• Borgere vælger ofte at have en relationsmedarbejder med til møde hos det offentlige, f.eks. hvis de søger om
nyt tilskud eller skal have en sag afgjort. Der er en udbredt holdning om, at de bliver mødt med større respekt,
velvillighed og ‘i øjenhøjde’, hvis de har en bisidder med, hvilket også er holdningen hos relationsmedarbejdere.
Uklart hvad fordelen er ved at være digital for denne borgergruppe?
• Selvbetjening tør borgerne oftest ikke pga. lav tillid til egne digitale evner.
• Tidsbesparelsen er ikke et udbytte for denne borgergruppe
“Jeg har masser af tid?”
• At slippe for at møde på borgerservice/kommunen er ikke et incitament
“For nogen kan det jo være den eneste kontakt, de har med et andet menneske på en dag,
det skal I ikke underkende…”
34
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
• Fysisk post er ofte det eneste ‘bevismateriale’, du har ift. det offentlige. Dette mistes, når man ikke kan modtage
digital post.
• Du bliver som borger afhængig af computeradgang, der er besværlig.
• Digitalisering besværliggør dit liv snarere end at gøre det enklere. Det er et strategisk dårligt valg at have NemID
som hjemløs, da de ved at sige ja til det digitale liv forpligter sig til at læse breve, regninger m.m. digitalt.
Stor nervøsitet ift. obligatorisk digital post – November 2014
• Det er undtagelsen at udsatte borgere har NemID i dag. Derfor er der udpræget nervøsitet fra relations medarbejdere for, hvad der vil ske i november 2014, når NemID bliver et krav (Hus Forbi, Projekt Udenfor,
Valmuen & Hjemløse Enheden omtalte dette).
“Man skal jo være en af de ressourcestærke for at kunne benytte NemID… Jeg hjælper dem med
at blive fritaget for NemID snarere end at opfordre til det… Jeg er også bekymret for, hvor KK vil
reklamere for dette; er det kun via Facebook og tv kampagner, så når det jo aldrig ud til de her
borgere…”
• Fysisk post har den ‘sikkerhedsmekanisme’, at hvis ikke du kan modtage din post, så bliver den sendt tilbage
til afsenderen. Afsender kan dermed se, at du ikke har modtaget pågældende informationer og evt. sanktioner
undgås. Med E-boks betragtes det som modtaget, når det er sendt. Det er især uheldigt for denne
borgergruppe.
Det kan være både dyrere og mere besværligt at være udsat borger
• Det kræver billede ID og adresse at få et NemID via et knallertkørekort som billedlegitimation og koster 380 kr.
Dette beløb skal betales hver gang, du mister dit NemID. For en ‘normal’ borger er dette gratis, da de har
adresse,billedelegitimation osv.
35
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Det er slet ikke ualmindeligt, at man venter 10-20-30 minutter eller endda længere, når der er særligt travlt.
Taletidskortet løber derfor meget hurtigt tør for taletid og samtalen bliver derefter afbrudt. Derfor får borgeren
ikke meldt afbud og det ender ofte med at blive sanktioneret, dvs. udbetalingerne af kontanthjælp, sygepenge,
arbejdsløshedsstøtte eller anden økonomisk bistand bliver standset. Det tager ofte lang tid at komme ind i varmen
igen. Borgerne får aldrig de penge, som han/hun mistede, da denne blev sanktioneret. Dvs. borgerne får ikke
den støtte som denne var berettiget til og det ender oftest med et helt urimeligt tab og en reduceret økonomisk
situation, som personen ikke var havnet i, hvis man havde haft et almindeligt mobil abonnement.
Der opstår uheldige kædereaktioner med katastrofale følger
• Eksemplet på hvor mangel på et billigt mobilabonnement i sidste ende får borgere til at blive sanktioneret
og miste penge, de ellers var berettigede til.
• En lykkelig situation: En borger får muligheden for at flytte fra gaden til lejlighed. En situation, der har krævet
en stor indsats fra relationsmedarbejdere og borgeren selv, som pludselig giver kreditorer en adresse at sende
regninger til. En bunke rudekuverter med gæld ophobes på meget kort tid. Den udsatte borger går i panik
og reagerer ved ikke at åbne sin post. Derved modtager de heller ikke mødeindkaldelser fra Jobcenter og
fremmøder derfor ikke. De bliver sanktioneret og modtager ikke deres økonomiske bidrag og derved kan
de ikke betale deres husleje og ender i værste fald tilbage på gaden.
Internettet som et inkluderende værktøj, ikke offentlig adgangsportal
• Projekt UDENFOR informerer om internettets muligheder, men dette handler primært om dagligdag og
underholdning, herberger, måltider, personlige interesser, indhold i hverdagen, musik og videoer.
Det handler meget lidt om offentlig adgang.
• Internettet giver borgere mulighed for at føle sig inkluderet i samfundet ved at få et indblik i ‘almindelige
menneskers hverdag’ og ved at borgere føler stolthed over at kunne benytte sig af, og være en del af, det,
alle de andre også bruger.
• iPads bliver f.eks. brugt til at spille et spil med borgeren for på denne måde at starte dialog og vise internettets
muligheder gennem et andet element.
Indsigter fra Hjemløse Enheden (HE)
Lange ventetider ved adgangen til det offentlige
• I dag bruger HEs personale usædvanlig lang tid på at sidde i telefon kø hos f.eks. Udbetaling Danmark,
Jobcenter og hos kommunale forvaltninger – tid som kunne være brugt på ‘relationsarbejde’.
• Det giver oplevelsen af at hjemløse bliver en ‘kastebold’ mellem offentlige aktører, da disse borgere kan
være svære at passe ind i et system – svært at få nogen i den offentlige forvaltning til at tage ansvar for
at hjælpe
borgerne.
Brandslukning i stedet for forebyggende indsatser
• Relationsmedarbejderne oplever, at de kommer alt for sent i gang med at hjælpe borgeren.
Først når det ‘brænder på’ eller når skaden er sket, bliver der gjort noget.
• Savner en højere grad af forebyggende indsatser – mange nævner at der er flere og flere unge på gaden.
• Grundlaget, for at man bliver ‘udsat borger’, ses allerede som barn og ung. Her savnes der især en fore byggende indsats snarere end symptombehandlende indsatser.
36
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
NemID gør livet mere besværligt for borgeren
• Ved oprettelse af NemID kommer alt post digitalt. Disse borgere ejer ofte ikke en computer, og de er derfor
afhængige af brug af offentlige computere.
• Det er svært at få computer adgang for borgeren. Computere kan være nede, ikke kompatible computere
i banken, mangel på privat adgang i offentlige rum.
• Mangel på tillid til det digitale liv, samt egne evner til at navigere online i det offentlige.
• Bange for at andre får adgang til ens personlige data på offentlige computere – hos Kirkens Korshær vender
computeren ud mod rummet, bange for at behandle personlige data her.
• Svært for relationsmedarbejdere at hjælpe borgere med NemID – ingen adgang til deres data uden
nøglekort.
• Man kan ikke få udleveret nøglekort uden fast adresse.
Besværlig opbevaring af vigtige dokumenter
• Hvor gør man af vigtige papirer og dokumenter, når man er hjemløs og ikke har et fysisk sted at opbevare
det?
• Lommerne er ofte fyldte af små lapper papir, visitkort og pjecer. Disse er ikke sat i system og bliver derfor
ofte væk.
• Løse ting bliver ofte stjålet, tabt og glemt.
Manglende opdateret overblik over tilbud i Københavns Kommune for både borgere og professionelle
• Der savnes et samlet, opdateret overblik over de initiativer og tilbud, som eksisterer i Københavns Kommune.
Denne viden er essentiel for at kunne vejlede borgere i retning af det tilbud, der giver bedst mening for den enkelte.
• Manglende vidensdeling og kommunikation på tværs af de aktører, som berører den enkelte borgers sag.
Støtte kontakt person (SKP) er mellemmand mellem det offentlige og de hjemløse
• Som SKP tilknyttet forskellige borgere, er relationsmedarbejdere ofte dem, der etablerer og agerer kontakt
mellem det offentlige og borgerne. Men ikke alle borgere har en SKP tilknyttet og her er det uklart, hvordan det
offentlige kommer i kontakt med borgeren?
En verden der savner opdatering
• For udsatte borgere har telefoner en meget begrænset levetid – derfor er det meget vanskeligt for omverden
at komme i kontakt med dem.
• Der er mange tilbud, initiativer og projekter i gang på området, men disse er ofte ikke opdaterede, så det er
meget vanskeligt at skabe sig et overblik.
Viceværten er ofte en essentiel strategisk samarbejdspartner
• Når en borger får tildelt en lejlighed, besøger relationsmedarbejderen viceværten sammen med borgeren,
da viceværten bliver en vigtigt person i borgerens liv. Der aftales ofte, at hvis der opstår problemer, så henvender
viceværten sig direkte til relationsmedarbejderen, så problemer kan afhjælpes i stedet for at borgeren smides ud.
Indsigter fra Valmuen
Besværlige overgange ved forvaltnings- og kommuneskift
• Forskellige procedure i forskellige kommuner.
• Ved børnesager, hvor der skal indstilles, om borgeren er egnet som forælder, mangler der indimellem
baggrundsviden om forældreegnethed fra den kommune, som borgeren flytter fra.
37
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
• Når en borger skifter til anden forvaltning, mangler Valmuens medarbejdere feedback på, om borgeren er
nået frem, om alt ok, hvor i systemet borgeren er osv. Dette forlænger sagsbehandlingen og skaber ‘sorte huller’,
hvor man ikke ved, hvem der har fat i borgeren.
Behov for at kunne dokumentere egne handlinger
• Medarbejdere bruger mails som et ‘dokumenterings-værktøj’ for på sigt at kunne ‘holde egen ryg fri’, da det
ikke er unormalt, at der bliver søgt om aktindsigt i borgerens sag.
• Mails er en langsommelig fremgangsmåde, der kan ignoreres, misforstås og forlænge sagsbehandlingen
– især mellem forvaltninger og kommunegrænser.
• Det opleves at telefonen bruges, når man ikke ønsker at blive registreret på skrift.
• Samtalen mellem parter på telefon er hurtigere og enklere, men fravælges da man ikke får dokumenteret
indgåede aftaler og egne handlinger.
• Videokonference indgår i fremtidsplaner for f.eks. ‘Digitale Ambassadører’ – men hvordan dokumenterer man
aftaler, beslutninger, ansvar og egen handling fra en videokonference?
Indsatsen er ikke til stede, hvor brugerne er
• Valmuen, der tilbyder lægeordineret heroin, skaber ro i borgernes liv og fungerer som et fast holdepunkt.
Derfor møder de altid til disse aftaler.
• Aftaler med valmuen fungerer ofte som det eneste faste holdepunkt i brugerens liv.
Dette mødested kunne bruges af andre aktører – eks. Jobcenter.
• Personalet bruger mange unødige ressourcer på at hjælpe borgeren med at møde op hos forskellige aktører,
f.eks. Jobcenteret.
Mangler pålideligt kontaktværktøj til brugeren
• Valmuen bliver kontaktet, når andre aktører har behov for at komme i kontakt med borgeren, eller hvis borgeren
udebliver fra aftaler.
• Den eneste måde, at Valmuen kan komme i kontakt med borgeren, er via deres interne telefonbog. Men telefon
er ikke et pålideligt kontaktværktøj til denne borgergruppe pga. hyppige udskiftninger af telefonnumre.
• Borgere skifter ofte nummer, skifter telefon, sælger den eller betaler ikke deres regninger. Derfor mangler der
et bedre alternativ til at kunne komme i kontakt med denne borgergruppe.
Indsigter fra Hus Forbi
Inkluderende og identitetsskabende
• Hus Forbi skaber en identitet og struktur i udsatte borgeres hverdag.
Her møder sælgerne typisk dagligt og det skaber kontinuitet i hverdagen.
• Sælger føler sig som en del af et socialt fællesskab; inklusion i samfundet.
• Sælgerne er stolte over at kunne tjene penge selv og få en smule kontrol i en ellers kaotisk virkelighed,
samtidig med at kunne bidrage til samfundet (Reciprocitet).
“De fleste sælgere er her også, og bliver her, fordi det skaber mening i deres hverdag og det er
en god sag, som de tror på…”
Hus Forbi skaber valg i et liv der præget af formaninger
Hos Hus Forbi bestemmer sælgerne selv, hvilken indsats de vil yde. Her er ingen tvang eller sanktionsmuligheder.
Dette er en klar styrke.
38
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
“Vores sælgere har jo ofte gode og dårlige perioder, så en struktur, hvor du er forpligtet til at
møde op hver dag, er slet ikke muligt. Vi møder folk uden krav, hvilket nok er vores største styrke. Vi
kan tilbyde dem noget andet, en anden identitet.”
Svært at samarbejde med det offentlige
• Hos Hus Forbi oplever man ofte, at Kommunen er årsagen til at ‘læsset vælter’.
• Hus Forbi har selv svært ved at samarbejde med kommunen fordi, de er en ‘Social økonomisk virksomhed’,
der er drevet på andre præmisser end kommunen.
“Kommunen kan man ikke skabe partnerskaber med, man skal passe ind i deres system…”
• I november 2014 bliver al kommunikation med det offentlige digital. Som modreaktion på dette planlægger
Hus Forbi at opstille ‘hardware’ og mandskab til rådighed til deres sælgere og udsatte borgere. Der savnes svar
på, hvordan det offentlige har tænkt sig at ’digitaliserer’ denne borgergruppe.
Svær social bevægelighed – overgang
• Hvis man har været Hus Forbi sælger i 10 år, og gennem dette job har fået samling og struktur på hverdagen,
hvordan kommer man så videre imod ‘almindelige arbejdsforhold’?
• Der eksisterer ikke tilbud om udviklingsmuligheder, der kan hjælpe deres sælgere til at tage et yderligere skridt
imod ‘det etablerede samfund’. Borgerne står meget alene med denne problematik.
“Spørgsmålet er, om det er at hjælpe dem, hvis vi fastholder dem i rollen som Hus Forbi sælgere,
fordi vi ikke kan tilbyde dem endnu et skridt frem?”
Problematisk at være mobil, når man bærer sit liv med sig
• Det opleves at borgere ofte mister penge og medicin, da det ligger løst i lommer.
• Borgere gemmer ofte ting i buske og træer, da de mangler et sted at gøre af dem. Dernæst enten glemmes
gemmestedet, stjæles ting af andre eller fjernes af parkadministration.
“De oplever mere på 3 mdr. end du gør på 4 år…”
• Hos Hus Forbi er man ved at etablere et arkiv/lobby funktion, så sælgerne kan opbevare vigtige papirer,
kopi af dokumenter, nøgler osv. hos dem.
Mangel på faciliteter skaber yderligere stigmatisering
• Der er f.eks. mangel på offentlige toiletter, hvilket tvinger borgere til at benytte parker og andre offentlige
steder til dette. Det opfattes af andre som ekstremt ulækkert og er ydmygende og skaber yderligere afstand
til resten af samfundet.
Teknologi kan være ‘dårlig’ strategi
• Flere nævner, at det er svært at benytte teknologi som f.eks. Smartphones ‘offentligt’, da omverdenen har svært
ved at sammenholde dette med, at man er hjemløs og sælger Hus Forbi. Frygten er, at man dermed ikke fremstår
som ‘rigtigt trængende’ i omverdenens øjne og gør livet som sælger sværere for sig selv.
• Ved at eje teknologi bliver man et potentielt mål for tyveri og overfald.
39
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Indsigter fra interview med Ph.d. stud. arkitektur
• Forskellen ved at være i en bolig og skabe sig et hjem er i høj grad en mental/psykisk tilstand.
• I en bolig kan man lukke sin dør og skabe privatliv. Man har tag over hovedet, hvilket giver tryghed, og der er
dejlig varmt og tørt i modsætning til livet på gaden.
• Et hjem er ramme omkring ens rutiner og ritualer. Det er ramme om det sociale liv og ramme omkring ens
sanselige apparat, genkendelige lyde, dufte osv.
Det ideelle hjem:
“Den ideelle bolig for en udsat borger skal ligge gemt imellem andres, et sted man kan forsvinde
i mængden, men stadig ligne de andres… Der er en følelse af inklusion i samfundet, hvis man bor
og lever som de andre. Man skal kunne præge boligen og gøre det til sin egen.”
Svært at skabe og fastholde netværk i en ny bolig
• Hvis man får tildelt en lejlighed, kan ensomhed være et stort problem. Det er meget svært for borgeren at
etablere nye netværk med en anden ‘type’ mennesker samtidig med, at det er svært at fastholde det tidligere
netværk. Stor chance for at man ‘falder tilbage’ på gaden pga. ensomhed.
“Der mangler måske en slags ‘peer communities’, hvor mennesker i samme situation kan støtte
og hjælpe hinanden og hvor folk kan dele deres erfaringer og skabe en ny social kontakt…”
Indsigter fra interview med ITU studerende
De ressourcestærke benytter digitale muligheder til udvalgte ting (Forsorgshjem)
• Her benyttes mobiltelefoner, computere og internet af de mere ressourcestærke. De har fået et mindre ‘kursus’
i de digitale muligheder og benytter Facebook, Skype og Spotify.
• Beherskelse af IT giver anledning til stolthed og følelsen af at kunne begå sig digitalt.
• Kontrol over eget liv og friheden i at være mindre afhængig af andre.
• Stor digital skepsis er dog udbredt; frygt for hackere og fælles Wi-Fi.
“Vi oplevede at nogen havde sat klistermærker over det indbyggede webcam på computeren…”
Beherskelse af IT skal skjules
• På trods af etablerede færdigheder benytter borgere stadig socialrådgivere til at gå med på kommunen for
at ordne pengesager. Der er stor tryghed i at få andre til at hjælpe med pengesager samt følelsen af at blive
taget alvorligt.
• Facebook, Spotify og Skype indikerer digital parathed, men der er stadig lav tillid til egne evner i kontakten
til det offentlige og håndtering af ens digitale liv. Derfor undgår man at udvise for stor kapacitet og digital
parathed.
“Man vil måske godt virke mindre kompetent end man er… Man skal lidt skjule, hvor meget
man bruger teknologi.”
40
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade
Netværksdannelse er meget kulturelt og nationalt baseret. Danskere holder sig meget til danskere, afrikanere
til afrikanere, rumænere til rumænere og så fremdeles. Der er kulturelle praksisser, som er uforståelige for andre
og som ofte er årsag til konflikter mellem udsatte borgere.
Ofte må Hillerødgade afvise borgere fordi, de ikke er berettiget til sociale ydelser i Danmark. Dog er der nogle steder
sprækker i systemet, hvor der bliver tilbudt hjælp. Det rygtes lynhurtigt i de respektive netværk, hvilket vidner om de
‘nationale netværk’.
“Folk er jo overlevere, de finder lynhurtigt de sprækker, der er… Har nogen f.eks. hjulpet nogle
rumænere, så står der lynhurtigt en flok af andre rumænere og søger det samme…”
På Hillerødgade er der ca. 75% danskere og borgerne er ofte meget ‘konservative’ ift., hvilke herberger de benytter.
“Dem der bor her, de vil ofte aldrig tage ud på Sundholmen, der er meget tradition i de steder
man søger hen – de vil kun være her…”
Relationsdannelse som misbruger
Misbrugere er ofte præget af ikke at have tætte sociale netværk. Misbrugere har et enormt økonomisk behov og det er
det primære fokus, indhold og omdrejningspunkt i hverdagen. De fylder tiden ud med social kontakt.
“De har bare ikke samme joviale indstilling til venskaber, de stjæler fra hinanden, snyder hinanden
og fusker. Det er bare svært at skabe venskaber, når man står i den situation - det har ikke samme
betydning som for ‘os andre’. For dem handler det om at skaffe til sit fix…”
Daglige udfordringer – tyveri
“For et par år siden fik vi det hele istandsat; nye værelser og opgraderede badeværelser med
sensorstyrede håndvask. Der gik meget kort tid førend, de pillede de smarte armaturer og
blandingsbatterier ud og solgte dem. Det samme skete med spots i loftet, som blev afmonteret og
solgt. De vidste, at det var kostbart og kunne sælges. Det samme oplevede vi, da vi ville lave en
julefest og julefrokost, hvor selv stearinlysholdere og stearinlys forsvandt…”
“Vi har Wi-Fi opsat, så beboerne kan komme på internettet og vi havde også opsat computere, så
der var muligheder for at understøtte dem i IT, men på trods af at det bliver boltet fast, så forsvinder
det hele tiden alligevel…”
Daglige udfordringer – Sundhed
Hillerødgade har en fastansat sygeplejerske, der foretager pleje og ledsager til læge og sygehus. To gange om
ugen får de besøg af et ‘gadepsykiatrisk team’ samt samarbejde med en somatisk læge, som laver sundhedstjek
på alle, der ønsker det.
“Der bliver taget rimelig godt hånd om den del – men det er ikke et sundt liv at være misbruger.
De har jo ofte skavanker, som de render rundt med som sår efter at have været faldet, oppe og
slås eller fejlfix. For alkoholmisbrugere kan det være leverskade, men også ting som vitaminmangel ved fejlernæring og så har vi også en del med hepatitis…”
41
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Udfordringen er ofte, at der opleves modstand mod at blive tjekket og man skjuler sine skavanker – denne
modstand begrundes af to faktorer:
1. Lav tillid til systemet. Man har meget lidt lyst til at indgå i det offentlige system, hvor man har følt sig afvist
og har dårlige erfaringer. Sundhedsområdet bliver opfattet som en del af ‘systemet’ og derfor noget der skal
undgås.
2. Samt...
“De er bange for at blive indlagt af frygt for, at vi vil smide dem ud af deres værelse. De kan ikke
nødvendigvis betale deres leje, hvis de er indlagt, så rent formelt skal vi smide dem ud, da vi
kommer i det dilemma, at vi skal dække underskuddet for dem i den periode og hvor længe kan
vi det? Men vi plejer at finde ud af det, fordi vi jo ingen interesse har i, at de skal ende på gaden.
Men det er en faktor, som gør, at de forsøger at skjule deres skavanker…”
Daglige udfordringer – Etik og ‘magt’
På Hillerødgade arbejder de meget med ‘etik’ med deres beboere for at lære dem at forstå at indgå i et socialt
fællesskab. Der er meget fokus på medarbejderuddannelse for at ruste dem til at møde beboere i dialog i stedet
for formaninger. Dette har haft en kæmpe effekt: Før handlede det meget om, at vi bestemte og du skulle gøre,
hvad der blev sagt. I dag er indgangen meget dialogbaseret, hvilket har ændret dagligdagen markant.
“Tidligere var det en medarbejderopgave at inddrive husleje. Det skabte dårlige relationer
mellem beboere og medarbejdere og tiden blev ofte brugt på denne administrative opgave,
som ikke gjorde noget godt for relationen. Nu har vi rykket den over til en af de administrative
bogholdere, så kan de være sure på hende i stedet for…”
Daglige udfordringer – Det problematiske samarbejde
Der er frustrationer over samarbejdet (eller mangel på samme) med især Beskæftigelse & integrationsforvaltningen
(BIF). BIF opleves
meget firkantede og meget langt væk. Det blev beskrevet, at fordi de er så langt væk, så forstår de ikke
borgergruppen og tilbyder ikke løsninger, som passer ind i deres hverdag.
“Når noget går galt er reaktionen ikke ‘lad os finde ud af det’; i stedet bliver der sanktioneret…
Skal en borger til kontrolsamtale, sker indkaldelsen via E-boks (Borgeren aner ikke hvad E-boks
er) og udebliver fra beskæftigelsesforløb eller møde med jobcenter. Ofte finder borgeren først
ud af det én måned efter og så skal vi i gang med et større udredningsarbejde for at finde ud af,
hvad der er gået galt. Så står vi i det dilemma, om vi kan lade personen blive boende uden
betalt husleje? Så gennemgår vi de papirer, vi kan få fra borgeren. Dernæst skal vi forsøge
at komme i kontakt med en sagsbehandler. Vi kan bruge evigheder på dette og hvis der ikke
er noget at gøre, forsøger vi at tage psykiatrien indover.”
Psykiatrien bliver brugt ‘strategisk’ for at få autoritet i det offentlige system.
“Vi kontakter psykiatrien for at få hjælp til borgeren. Det er f.eks. effektivt at få udtalelser,
som kan bakke borgeren op ift. det offentlige – eks. ved at de burde være fritaget for arbejde
pga. sindslidelse eller et misbrug.”
42
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra antropologisk studie
Det bliver beskrevet, hvordan titel og autoritet har gennemslagskraft i systemet, hvor det bedste er, hvis man kan
få en læge til at udtale sig i borgerens sag. Medarbejdere oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, når de skal
forsøge at udrede borgens sag og hjælpe dem tilbage i systemet.
“Jeg gemmer altid mails som dokumentation og det er også den letteste adgang til BIF.
Telefonen kan man ikke komme igennem (ingen fast kontakt). En af mine kolleger prøvede,
som et eksperiment, at tage tid på, hvor lang tid der gik, inden man kom igennem. Rekorden
var 1,5 time, før telefonen selv løb ud. Men disse udredninger, hvor vi skal arbejde baglæns
og udrede, hvad der er sket med kontakter osv., dem bruger jeg ca. 80% af min tid på
– ren administration…”
Sammenfatning af antropologisk studie
Ud fra interviews og brugerobservationer, har vi her samlet de iagttagelser, der gør sig gældende for alle syv besøg.
Borgere:
• Føler sig ekskluderet fra samfundet
• Høj grad af mistillid til det offentlige
• Føler sig ‘hægtet af’ samfundet og digitalisering er kun med til at understrege dette
• Føler ofte skam over ikke at kunne klare sig selv
• Er ikke i en ligeværdig relation med omverden – kan kun tage, ikke bidrage (mangel på reciprocitet)
• Har meget få selvstændige valg i livet. De følger formaninger og tager hvad de får tildelt
• Lav grad af tillid til at kunne klare sig selv ift. det offentlige (f.eks. selvbetjeningsløsninger)
• Har ikke samme forhold til ‘tid’ som omverden (eks. mødetidspunkter, lever fra 1. til 1. – udbetalinger)
• Arbejder på at være ‘usynlige’ – enkelte lever bevidst for at undgå samfundet og klare sig selv
• Mange nævner stolthed, når borgere lærer nye færdigheder, så man kan ‘være/gøre som de andre’
og bidrage til samfundet (f.eks. lære nye IT færdigheder eller at blive Hus Forbi sælgere)
Professionelle
• Tillid er essentielt for at kunne arbejde med borgeren - langt tillidsarbejde, hvor borgere tester gadeplans medarbejderne (en type af overgangsrite)
• Jo mindre autoritet og færre sanktionsmuligheder man har som medarbejder, jo lettere er det at skabe tillid
til borgeren (social vicevært, Hus Forbi) “Jeg kommer ikke fra kommunen.” Så er man allerede langt.
• Bruger ofte lang tid på at finde og komme i kontakt med borgere (de ønsker ofte ikke at findes)
• Benytter meget netværksorienterede løsninger på at komme i kontakt med borgere - mund til mund,
kæde SMS, ‘pejlemærker’
• Det daglige arbejde handler primært om at motivere borgere, f.eks. til at bruge IT
• Mangler ofte opdateret viden – telefonnumre, adresser, hvor er måltider, ledige herbergs pladser,
nye initiativer, dagens tilbud osv.
43
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
Råmateriale fra CW1
Besværlig adgang til computer/Wi-Fi
• Skubbe private rum i det offentlige
• Mobil, suppekøkken, har computer med rundt – ‘atm’-agtig adgang til computer
• Computerstationer i det offentlige rum
• Det skal kunne bruges uden hjælp/vejledning
• Gratis smartphone
• Sygesikring giver adgang til PC og net
• Et system med PC på biblioteket der er eksklusivt for udsatte
• En privatboks med PC på herberger/bosteder
• Adgang til hjælp med at håndtere systemer
• Nødherberg med større elektronisk adgang, tablets
• Flere hotspots
•Hus forbi sælgere er hot spot
• Gadeplanshjælpere og nødherberg som hotspot
• Dørkort (som flere har)
• Bonus, belønning, konkurrence – fri løn som alle os ’andre’
Besværlig opbevaring af personlige ejendele
• En borgerstation med ’self-storage’ og adgang til PC og hjælp
• Bokse med koder til opmagasinering af personlige papirer
• Scannede dokumenter opbevares i en sky
• Finde ud af en måde at identificere/låse op med. Eks. iris scanner, fingeraftryk, chip (f.eks. brug hundens
halsbånd til opbevaring af chip), armbånd, tatovering
• Teknologi til inklusion og nedsættelse af ensomhed, kedsomhed og skabelse af identitet
• Der må ikke stå Københavns Kommune på tilbuddet. Borgeren skal opleve, at tilbuddet er lige så privat
som Lommen
• Væk med stigmatiserende effekter. Graden af normalisering skal udviskes
• Post – pas – identifikationspapirer
• Findes i lommer, jakker
• En ’pung’ med en chip hvor indholdet er digitalt
• Bokssystem på hovedbanegården
• Pung/taske med digital infosystem, oplagre/holde styr på hvilke objekter der skal holdes styr på
• ’Find mig’ chip i pungen – geotracking
• Koble de ting der bliver væk med de ting, der aldrig smides væk – f.eks. øl, isterninger og nøglekort
• Når man får en eller anden form for vigtig papir, skabes der straks en dublet, som opbevares i en boks.
’Survival kits’: Sygesikring, opholdstilladelse, pas, bankkort
• I stedet for seddel-overlevering kunne støttepersoner ringe og skabe en kontrakt straks
• Gør brugeroplevelser god for borgeren
• En chip eller kode indsat i ynglings-bukser
• Give mulighed for at få erstattet ting/dokumenter hurtigt mod lav pris!
• Give mulighed for at tegne en forsikring for at få genskabt dokumenter hurtigt
• Digital platform som kan tilgås fra telefon, PC m.fl. og skal ligne en butiksrude/samme display som hæveautomat
– sygdom, telefonnummer, fotos, selvvalgt, selvvalgt, offentlige dokumenter
• ’Systemet’ skal huske at præsentere fordele ved at lade sig registrere
44
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
Besværlig opbevaring af personlige ejendele
• Svært at etablere skjulte netværk
•Netværksmobil (bil, cykel, bus osv.)
•Opsøger udsatte i byens rum
•Informerer om en digital mentor og social platform – man kan vælge særlige ting man vil informerer om,
mens også lægge aktiviteter
• SMS-service om sociale aktiviteter – ”vi mangler en mand til fodbold…”
• N.M.M rykker altid ud fra fast fysisk mødested
• FFM er altid åbent for udsatte
• Bagagecafé – fungerer ligesom en bilelevator/parkeringskælder. Findes i relation til netværkscafé
• Fingeraftryksaflæser i stedet for nøgle – som kan bruges i forbindelse med identitet → kan ikke stjæles
• Døgnbemandede satellitter: Skjul, tryghed, kan navigere rundt i byen og sætte sine ejendele ind hvor man er…
• Sikkerhedszone mens man er i skabet
• Mulighed for scanning af personlige papirer, som kan gemmes – f.eks. sygesikringskort
• Opbevaringsskab som kan scanne stoffer, så man undgår stoffer
• Facebook gruppe/app med ’give away’ bolig tilbehør
• Låsbar trækvogn (fingeraftryk) som kan foldes ud, låsbar lille trækvogn, låsbar rullekuffert, rygsækker,
saddeltasker osv.
• Designe en vogn/cykel som kan opbevare deres ejendele, som skal være sikker! Evt. taske i stærk materiale
• Chip tyverialarm i bagage – alarm hvis rygsækken bevæger sig
Tryghedszone mens man sover – alarm hvis nogen nærmer sig
• Rummeligt telt hvor de også kan opbevare deres ting
• Parkbænk med halvtag og som fungerer som skibsbriks
• Drop Box, info-stamkort
• Døgnbox til personlige ejendele, offentlig tilgængelig og gratis
• 24 timers store skabe drop Box til det du har med, som kræver fingeraftryk/irisscanning
• Borgerstation opbevaringsboks
Hvordan er man skæv i en lige verden?
Strategisk
• Føler sig fanget i ingenting
• Ønsket om at være lige
• Super app der gør, at man svarer hurtigt på alt
• Optjening af Bitcoins – løn ligesom alle andre i samfundet
• Alle andre dele af samfundet bliver belønnet, hvor kontanthjælpsmodtagere bliver sanktioneret
– belønne adfærd – pointsystem, noget at handle med
Konkret
• Pointsystem i hverdagen! Borgernesegne valg af kompetencer ”jeg vil forbedre mig i..”
• Beskæftigelse. Puljesystemet med pointoptjening i f.eks. kategorier som eksempelvis viser kompetencer.
Virksomheder kan så efterspørge personer, som har xx point i udvalgte kategorier
• Værdiskabende adfærd som man kan hjælpe med
• Socialt CV – anerkende kompetencer
• Personlig hitliste og samfundets hitliste:
•Hvor de mødes indtjenes points
•Tage ansvar for eget liv
45
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
• Device der samler udvalgte informationer om dig… som du selv sætter på… målepunkter skal hjælpe/
give incitament til at komme videre
• Konkurrencen kører og måler/scorer point med sensorer og GPS → ”der må ikke være tvivl om resultatet!”
• Konkurrence – ’vædde’ med sig selv, stil udfordringer til sig selv/selv designe konkurrencen
• En myndighedsperson med adgang til ‘alle’ offentlige
• Hjælp ’on location’ – ‘udrykningsenhed’
• Bonussystem – penge som incitament,’Kofoed skole’
• Borgeren skal tillade deling af oplysning
• Super app: Læge, tandlæge, job m.fl. → individuel, dvs. borgeren bestemmer selv adgang
• Beskæftigelsesindsats der hvor man bor
• Piktogrammer frem for tekst
• Kommunen er ikke synlig i konkurrencen!
• Klokkeslæt-tænkning rammer ved siden af
• Man lider af skævhed, selv når man mangler et holistisk hold
• Fordomme/bokse/forståelse
• Indre ro:
•En ’en at tale med’ service
•Et fysisk tænkested – som en stille zone
•En tanke p-plads – tavle/digital
• Fri data og telefoni for at øge kommunikation. ID telefoni?
• ’Vis din verden’ → små filmklip, evt. på metrohegn?
• Et samfund for hjemløse
• Fleksible mødetider – afkrydsninger?
• En ’påminder’: ”Husk lige at…” – hermed hjælp fra de andre
• Tips til ’alt det offentlige’: Communities agtigt, ‘Dagens tip’
• Drop kontoret! – en oplæring
• En spørgeskærm: Eksempelvis en app/station – svar og hjælp mens du venter
• Et bonussystem: Overholde aftaler, som at sælge Hus Forbi, Bonus for den ’offentlige’ hvis der følges op
• Behandler-møder på lige fod – medmenneske
• Offentlig/system ’parlør’ + ’gadeparlør’
• Tilgængelig computere a la dankort-automater som man/alle kan tilgå med sit personlige armbånd
• Det offentlige kan drage nytte! Den ’skæve’ kan bidrage; indrapportere hul i vejen med foto + GPS, få en kop kaffe
• Mactchmaking: ’Dating site’ lignende løsninger der foreslår hvad/hvem du har brug for/gavn af
•”Jeg er sådan her og sådan har jeg det…”
•”Så passer det her dig nok godt!...”
• Talecomputer til vigtige mails/breve – skal kunne læse højt
• Telefonblanket udfyldning
• Infotavler rundt omkring i byen – evt. ved madsteder, netto m.fl.
• Sovepladser i byens rum der omdannes i aften/nattetimerne
•F.eks. reklamer med skjult sovekammer
•F.eks. en kasse/et bord i en park, som har en indbygget sovestol/seng
• GPS/SMS/app-system hvor borgeren kan se, hvor borgerservice er. Så kan de hjemløse møde op,
hvis de orker det.
• Fast fysisk mødested med IT-support, WC/bad, køkken, lægehjælp, infoboard, personlig betjening, opbevaring
m.fl. Skal være tilgængeligt ved brug af GPS/SMS
• Følelse af ansvar, brugerstyret/frivillighed >< formelt job
46
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
• En kontakt til systemet
En indgang til det offentlige via kendte steder
•Løsning: fleksibel, overskuelig, tilgængelig
• Optage videoopkald: Sende, møde, forskyde tid
• Kontakt til kommunen på gaden
• ‘En lille hjælper’, digital ’ghost’, når den hjemløse ønsker kontakt
• Døgnvagt hvor man kan nå en medarbejder, f.eks. opkobling ude på herberger i døgnvagten
• Fleksibel infoflow mellem bruger og det offentlige system
• Positiv teknologi tillidsvækkende vedkommende
• Frivillighed database g ‘frivillige jobs’, f.eks. indenfor teknologi → teknologiske stationer
• Enkelhed i forhold til brugerflade og hvor man skal gå hen
• Hvorfor er det kun etablerede mennesker der får bonusser som f.eks. boligstøtte, lønbonus m.m.
Hvorfor får udsatte ikke? Bonus ved at møde op til læge, jobcenter osv.
• ‘iCloud’ til hjemløse/misbrugere der ikke har noget sted at gøre af sine ting eller nemt mister sine ting
•Borgerstation med selfstorage
•Evt. scanning eller foto af alle dokumenter til opbevaring i sky
• Private rum i samfundet/det offentlige rum
• Pointsystem, optjening af bitcoins ved f.eks. løse opgaver, kan bruges til at købe ting
• Belønning for at møde på jobcenter osv.
•Pointsystem gbelønning af positiv adfærd som gavner personen fremadrettet, f.eks. job
•Socialt CV
• Forsquare til hjemløse – man tjekker ind når man vil findes og er anonym når man ikke vil
• ‘Handlingsanvisning’ – når man ikke vil sidde alene derhjemme
Sygdomme bliver ikke opdaget
• Kontakt
• Rigide systemer forhindrer adgangen til lægen/sundhedsvæsenet
• Fordomme
• Alarmknap på mobil – panikknap
• Helbredsstander/vejviser – ”jeg har brug for hjælp til…”
• Offentlige terminaler til telemedicin
• Styr på kontaktpersoner, så systemet ved, hvilken yndighedsperson der er ledig lige nu
• Mangel på kommunikation både fra bruger og fra det offentlige. Alarmknap på mobiltelefon
• Kontakt begge veje: Overblik over hvor tilbuddet er – ikke papir, måske interaktiv ‘plakat’?
• Direkte overvågning af fysiske sundhed, fjern monitorering af helbred
• Telemedicin
• Infobokse/adgang til info om steder/sundhed
• Tværfaglig system Danmark – nye samarbejdsmetoder/platforme (digitalt forum? Fysisk?)
• Anonym telefontjeneste a la Børnetelefonen med eksperthjælp
• Watson-leopard robot der kan hjælpe til selvdiagnosticering/hvad skal jeg gøre?
– hjælpeknap, send diagnose til lægen
• Oversigt over ting man selv kan gøre, hvis man f.eks. har et sår?
• Adgang til egen journal
• Termisk kamera diagnose
• Digital dagbog
• ’Puslespils’ planlægger af forløb som labyrint, 1-brik puslespil
47
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
• Komplekse udredninger gøres mobile + digitale
• ’lavteknologiske’ fleksible systemer
• Mobilklinik – send sms og få tid på ruten
• Tilgængelig læge – helst på herberget, da det er trygge rammer for de hjemløse
• Medicin-reminder via sms, så man sikrer sig, at personen får taget sin medicin
Mangel på et opdateret overblik over dagens tilbud
• App der viser ’mulighederne’ som f.eks. ledige boformspladser, ledige modtilbud med tilmelding
nden for afstand af lokationen
• Digital ’plakat’ for dagen, evt. områdebaseret
• Storskrald.dk: ”Kom og hent!” – stå på en liste, få at vide når noget står til afhentning tæt på
• Terminal i det offentlige rum, så mobil ikke er nødvendigt
• ’Overskudsdag’: En fast dag hvor nabolagets cafeer/butikker/supermarkeder giver overskudsting væk,
skriv op til
• Overskudsvarer udbydes digitalt med tilmelding og datastyring på, hvem der har fået hvad
• Mulighed for at se tilbud på togstationer? På reklameskærmene i S-togene?
• Dagens cleantilbud på computer/digital plakat/digital portal
• Fingeraftryk mobil så den ikke kan stjæles: ‘Gademobil’ – pansret mobiltelefon i snor om halsen
• Send opdateringer til Hus-Forbi sælgere! – giv dem en arbejdstelefon?
• Gadepersonale er udstyret med GPS, så man nemt kan finde dem og få hjælp. F.eks. til at blive clean
• Alle væresteder vises på din krak/Google vejviser, så du nemt kan søge hjælp; også på steder du ikke kender
• Vide: Hvor er der plads i nat/sovepladser, spisesteder, adresse til hotel/motel, shelter, gratis tøj
• Viden får man via en skræm f.eks. i Hus Forbi/væresteder på herberg
• Intuitivt board – hvor?
•Særskilt stander
•På værksteder, torve, hovedbanegården, osv.
•Simpel; kun 4 funktioner
•Logisk som app/web
•Rød/grøn = ikke ledig/ledig
•Diskret
•Integreret så man ikke bliver spottet som hjemløs
•Evt. billetautomat med ny funktion
•Dog mulighed for misbrug
•Tilgængelighed
•Kan måske tænkes sammen med kommende ‘smart city’ koncepter? Infoboards til turister eksempelvis.
• Kan kombineres med hvor man finder de hjemløse
• Skærme på træer eller bank der viser informationer om, hvad der sker og som opdateres hver time. De hjemløse kan oprette en profil og trykke hvor de…
• Baser hvor man kan henvende sig og være i tide
• Læger på gaden – som i hjemløsestrategien (særtræk) med gode erfaringer
• Basis telefon låst op med armbånd/fingeraftryk
• Byens bavne lys og lyd aktiveres i zoner – se projekt i Århus vedrørende lys i træer
• Flere offentlige toiletter til rum i det offentlige rum, bænke, byens rum med Wi-Fi, shelter’s med Wi-Fi
– lave attraktive rum for hjemløse
• ’Foursquare’ for hjemløse
• Database i fixerum g vide at ‘X’ gerne vil i kontakt med person
48
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
Svært at skabe sociale kontakter
• Designe forskellige platforme – hvordan skal man informerer dem og hvordan finder de ud af at bruge den
•Social pap
•Informerer om mulige tilbud
•Keep it simple
• Udgangspunkt i dem som er kommet i bolig
•Har man fået en bolig, så er man ikke hjemløs mere/vil gerne være fri for den titel
•Vigtigt med sociale netværk
•Ny identitet
•Er bolig nok – hvad med arbejde?
•Hvordan finder de et meningsfuldt job? Arbejde er ikke nødvendigvis det bedste for dem
•De søger netværk
•Bolig skal helst være en helt almindelig bolig!
•De skal selv tage aktivt del i at ændre deres situation
•Net/fysisk interaktion
•Meningsfuld hverdag
•Designe forskellige platforme – interesser, torsdagsklub…
•Udvikle i sms
•Skabe tillid g viderebygge tillid
•Det skal simpelt og visuelt
•Sms til pårørende
•Housing first
•Udvikle en gadget som kan/skal have kommunen indover
•Info i forbindelse med mad
• Netværks mobil-bilen – opsøger hjemløse/udsatte og informerer om sociale netværker, aktiviteter osv. og
hvordan man anvender sociale medier m.fl.
• Den sociale app/hjemmeside – information af sociale tilbud, både digitale og fysiske
• Skabe sms kontakt mellem borger og kontaktperson. Hvis kontaktpersonen sms’er til borger om, at der f.eks.
er fodbold, skriver borgeren tilbage, at de gerne vil deltage. Kontaktperson kan evt. komme og hente borgeren
• App/sms til pårørende for at skabe tryghed
• Sms info om fysiske aktiviteter
• Invitationer til sociale tilbud via sms-system
• Undgå teknologisk forskrækkelse ved evt. at optage skrivning, tegning, maling af væg – nære relationer
kan følge med
• Digital mentor som kommer ud til borgere evt. via fjernsyn
•Pop-up besked/ husk hvad du skal i dag!
•Borgere kan henvende sig via digital mentor til sagsbehandler
• Digital gruppe som man kan skrive til for at få hjælp – digital platform: Hvor man kan skrive tilbud ned, f.eks.
IT-hjælp, sikkerhed m.fl.
• Neutralt værested evt. en satellit, evt. i forbindelse med toiletter – hjælp gennem at stille de basale behov
såsom måltid, toilet og vask + det skaber netværk
• Push-besked, hjælp til kontakt eksempelvis til sagsbehandling, faciliteter de rigtigere møder mellem
mennesker, digital mentor
• Fast fysisk let lokaliserbart mødested/servicested med toilet, læge, IT-support, info om sociale aktiviteter/
tilbud, kaffe, mad osv. Low-Tech opslagstavler overfor IT aktiviteters kalendere osv.
• Lær dem at begå sig på facebook, hotmail m.fl.
49
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
• Besøgsvenner med iPads som kommer i hjemmene, der hvor de udsatte er
• Inviter ind i nye fællesskaber. Efterværn kommuner giver også oversigt over hvad der af tilbud udover det,
som det offentlige umiddelbart har
• Se hjemmeside i ‘tingbjerg forum’ – for at signalere hvad rør sig i ejedommen, hvad kan KAB tilbyde
• System i lejlighed (kan være i alle hjem) – hvad findes i mit lokalmiljø? Fitness, frimærker, fugle osv.
• Kunne også rumme hvem der er i opgangen
• Handlingsanvisning,
Svært at lokalisere borgere
• Armbånd med tænd-sluk funktion
• GPS
• Puls
• Besked sende funktion – f.eks. snørebånd
• GR-koder på herberg
• Tryk på ‘knap’ i det offentlige rum – gadeplansmedarbejdere signalerer ”vi var her – kommer igen”
• Håndbog fra socialstyrelsen gøres elektronisk – hvor vasker man tøj, hvor får man mad og hvor ligger
herberger m.v.
• Hjemløse lægger spor ud i naturen, så de kan findes
• ‘min vej’ ift. folk på gaden
• Hjemløse – tilpasning/afprøvning ad ‘min vej’ app til hjemløse
• Armbånd med unikke muligheder som kan skabe adgang til toiletter og samtidig gøre det muligt
at ‘tracke’ borger
• Indhente erfaringer fra udlandet ift. arbejde med unge hjemløse
• Bruge de steder hvor der i forvejen er kontakt til hjemløse og flere tilbud dertil f.eks. sundhedsvæsenet
• Et analogt netværk til kommunikation mellem brugeren, medarbejdere, offentlige m.m. – man er kun ‘på’,
når man selv aktiverer sig
• Et system som ‘foursquare’ hvor man tager ind, hvor man er, når man har lyst og med hvem man vil
• En dims/et system – nogen gange hejse flaget
• Skal være muligt at gøre hvor borgeren er – signal til social støtte personale
• Personen styrer kontaktniveau
Gademobilen
• Gratis offentlig trådløs opladning i bestemte zoner af byen gsolcelle eller vinddrevet
• Åbne låse eller skab til ejendele
• Mentor-dialog
• Elektronisk device (se skitse) med ’hjælp-knap’, fingeraftryksaflæser og ’kaldefunktion’ – reagerer når den bliver
tabt – + selvlysende farve
•Evt. solcelle opladning
•Skrive/diktere dagbog
•Backup i skyen på herberg
•Lygte og skærm tænder ved fløjt så den kan findes
•Stabil, ikke ’icy’
• Gratis kommunikationszoner
• Lokal samfund gerhvervsliv gTDC gCSR
• Stander eller skærme i naturen på bænke og træer, hvor de hjemløse kan kalde på det offentlige og
de kommer ud til dem
50
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW1
• Hvordan oplades mobilen? Solceller?
• Gratis trådløs opladning i spots rundt omkring i byen (også interessant for andre)
• Individuelle løsninger
• En direkte linje for socialt udsatte og deres kontaktpersoner
• CSR-teleselskab laver specielle app til hjemløse
• Gratis telefon på væresteder og biblioteker til det offentlige
• Aksel som jobcenter (større kobling SOF & BIF)
• Se på erfaringer fra Kvik linjen udbetaling Danmark
• Viderestilles ikke uden, der er en anden, der tager over
• Videomøder på gaden
• Social økonomisk virksomheder som ’jobcenter’ + skabe nye sociale selvdefinerede fællesskaber
• Gratis telefonlinje til de hjemløse
• Hvordan kan en telefon se ’anderledes’ ud, så den ikke tabes så let
• Jobcentret på gaden
• Fjerne unødige led
• Mobil og fleksibel medarbejdere med én indgang til det offentlige
• Den dedikerede telefon/standere
• Telefonboks der skaber et privatrum i det offentlige. Disse telefonbokse står forskellige steder i de hjemløse
nærmiljøer, hvor de hjemløse kan bruge dem til at overstå alle de ting/kontakt de har med det offentlige
Andet
• Sanktioner, håndholdt indsats, vækning, motivation, beskæftigelse, digitalt håndholdt indsats, blive ringet op,
smider post væk, ID/pas/kort mm., opholdningstilladelse
• At skabe overgang fra et tilbud til andet – f.eks. fra Valmuen til ikke misbrugere
• Optjene coins til f.eks. praktiskplads
• Forståelse
• Passe ind, høre til
• At være sig selv
• På boformerne er der underholdning
• Fleksibelt system
• Indre ro: Et fysisk tænkested, en tanke p-plads til beskeder, lyd og video(?), få en at tale med
• Et system hvor man får en lille bonus for at angive
• Små eller fleksible selvforsynende landsbyer
• Accept af personlighed
• Individualitet
• Det gælder alle
• ‘Lav en plan’ – man (bruger/system) lægger et forløb til skue, kasser/elementer
• SMS/telefonisk/web konsultation med lægen, 24/7 lægekonsultation a la fixerum, nem info om sygdomme
tilgængeligt for borgeren a la ’Watson-jeopardy-robot’
51
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
Råmateriale fra CW2
Besværlig adgang til computer/wifi
• Eksisterende skærme/stationer i byen med udvidede muligheder
• Receptfornyelser med reminders
• Lege skjul – spil
• Touch skærm i det offentlige rum
• Alarm på iPads til lån
• Mesh networks – secure way for people to open up hole hotspots
• Forskellige sensorer. Bruge eksisterende produkter/modificere dem evt. (service produkter)
• Offentlige spillemaskiner, der også kunne fungere som wifi-connection
• Kan man koble adgang til internettet via genstande på bestemte steder? Hotspots, steder hvor hjemløse bor
• ATMs
• Brick in-wall
• Hus Forbi stand (NYC?)
• Log on – get points – get coffee/food
• Find alternative acces to net/share – level up
• Data projection corner
• Vær bevidst om hvor på biblioteket, man placerer computere. F.eks. på hovedbiblioteket, hvor de fleste
computere er placeret på 3. sal, er det en hindring at skulle forbi mange mennesker
• En mindre vibration i musen, der markerer/guider når pilen er placeret et sted, hvor man kan trykke.
Frustration når man trykker ‘forkert’ flere gange
• Opsætning af glasrum der bliver mørkt/mønstret når døren lukkes (evt. ikke indefra) for at få privatliv
• Skærme der er sløret fra 3 meters afstand, for at få privatliv
• Brug af eksisterende terminaler til kommunikation til det offentlige
• Et spil for at lære hvor interessepoints er (et spil til at motivere helbredstjek)
• Gamification: Finde en måde hvorpå man eliminerer den grundlæggende mistillid til ‘det offentlige’
• Placering af computer adgang med fordel: Velkendte steder som målgruppen selv opsøger (suppekøkken,
mændenes hjem, osv.). Alternativt: hjemløsebussen – opsøger de hjemløse
• Undgå at brugeren bliver udstillet – kirker, posthuse
• Nye typer af Wi-Fi hotspots, cafeer, app-find wifi
• Nye typer af identifikation til at komme online, fingeraftryk, paringschip (‘digital nøgle’)
• Inddrag resten af samfundet. Placer et hotspot i din bolig så hjemløse kan gå forbi og logge på
• Det skal være naturligt med gratis Wi-Fi på væresteder, herberg m.m.
• Wi-Fi hotspots in ATM, streets, cheap raspberry pi systems to display info, parks
• Statens, reward, sofivirtual pet, progress bar
• Wearables bracelets, a screen projectet to wall to connect people. Weight sensor to measure traffic feedback
• Udsatte borgere har brug for en bedre brugerflade end ‘normal’ PC. De kunne f.eks. blive mødt af en person
som i en skype-samtale. En ‘hjælper’ uden autoritet.
• Lade gaden/væggen være skærmen. En projektor og et kamera gør det hele interaktivt. Gøre interface
tegneserieagtigt. Genkendelse.
• Adgang til PC-udstyr der ikke bruges? Donationer fra borgere til hjemløse af IT-udstyr. Tilbud til dem uden
IT-evner
• ATM: hævekort, sygesikring kobles op med både privat og offentligt
52
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
Besværlig opbevaring af personlige ejendele
• Opbevaringsboks der interagerer kan f.eks. være ur, bæltespænde, hundehalsbånd til at åbne opbevaring.
GPS indbygget
• Depoter i byen
• Åbnes af armbånd eller andet der er svært at stjæle/miste
• Depotrum kan være i containere
• Adgang gives gennem oplevelser på skærm i stedet for at huske koder
• Fingeraftryksadgang f.eks. gennem telefon
• Deposit with facerecognition
• Smaller site
• All documents: Electronic acces with eye identification
• A bracelet that holds the necessary information, can be changed, uploaded etc.
• Bankboks model til dokumenter (ting som man ikke ofte skal til)
• Hovedbanens bagageboks-model, også som dagligt klædeskab
• Fingeraftryk nøgle og fuldmægtigs ‘nøgle’ til relationsmedarbejdere, hvis man kommer i fængsel, sygehuse
• Kamera genkendelse
• Virtuel Communities, ’vigtigt center’/hub
• Bruge parallelt ‘sikker’ system (THOR)
• Mobil opbevaring, centrale steder, skabe, postcentraler
• Nye identifikations og låsemetoder, fingeraftryk, væk fra nøgler
• Virtuelle debatter
• ‘Storytelling’ og spil – som struktureringsredskab for ‘junglen’ af offentlige dokumenter og instanser
• Såfremt udfordring 1 løses, er udfordring 2 en mulighed som virtuel sky
• Fingeraftryk giver adgang til personlig boks
• Kassette system som passer ind i offentlige bokse
• Armbånd, NemID, øremærkningstag
• Vis hvor ens ting er opbevaret
• Let tilgængelige scannere. Evt. i forbindelse med døgnbokse
• Scannere skal bruges til at indlæse personlige papirer
• Favorite item: Knitted conductive, keyboard pants, barcode boots
• Game to train keeping: Belongings on you, or remembering where they are – storage spaces GeoCaching
• Specific baggage + paired shopping carts
• Kunne man koble ‘interaktion’ til venner mht. forsvundne ejendele?
• Terminaler som fungerer som hittegods-kontor? Lidt som flaske-eksemplet, hvor man kan aflevere ting man har
fundet. Koble dette til rewards/acces/status … opfattelsen?
• Faste bokse/sengepladser på herbergerne. Eks. kobles til det de alle har brug for: Seng
• Kirkekasser
• Sundhedskort med chip, der ikke er lokaliserbar
• ID-kort med chip der giver adgang til/fungerer som f.eks. rejsekort – nøgle til herbergsværelse
• Kognitiv udviklingsmål: Kategorisering, belønning
• Opbevaringsautomat a la postpakkestationer personlige papirer
Mangel på et opdateret overblik over dagens tilbud
• Åben database, hvor natcafeer, herberg o. lign. kan indtaste ændringer i tilbuddet, åbningstider mm.
• Spil om at finde overnatning, f.eks. couch-overnatning, natcafé
• Boards med information til udsatte
• Sms service – push meddelelser
53
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
• Busstop kort – mange feeds
• Dagens tilbud/muligheder koblet til alternative kommunikationsformer, f.eks. leg med sensorer fremfor
‘traditionelle’ informationssystemer
• Mulighed for en portal hvor udsatte selv kan bidrage og skabe værdi. Involvere dem i skabelse af brugergenereret
forbrug/oplevelser
• Der er i forvejen informations overload for ‘normale’. Hvordan kan vi sortere i det der har relevans for udsatte?
Hvor skal informationen være? Centraliseret? Relevant?
• Existing structures
• Homeless sign language (reactive paint)
• Check in to places (status)
• Guest book/blog – hints/tips
• Footsteps. See activity
• F.eks. opslagstavle i en ATM
• Benyt farver for at visualisere tilbuddenes rådighed, f.eks. til folk der har svært ved at læse
• Påsætte overblikket i et game mindset over København, så beliggenheden også kan ses, samt man kan lave
en rute – evt. have sin egen figur!? En sjovere og mere spændende opsætning
• Husk det skal være simpelt, med brugervenlige funktioner og så få knapper som muligt
• Evt. funktion i siden af skærmen ‘kender du’ for at gøre opmærksom på tilbud borgerne evt. ikke kender på forhånd
• Sensor på akut sovepladser så der hele tiden er en opdateret liste over ledige sovepladser
• Et lille spil hvor du skal øve dig i at huske, hvor der er madsteder, sovepladser m.m.
• Laserlys i luften for angivelse af hvor der er hjælp at finde (ved store offentlige steder f.eks. 5 steder i byen)
• Motivér via offentlig skærm så man let kan se, hvad der sker hvor. Personlig profil, beløn hvor mange tilbud
man har set
• ‘Hjemløseportalen’. Sammenfat ideer på ét site som er tilgængelig på gængse mødesteder
• Virtuel Communities
• App med løbende opdatering af tilbud til hjemløse ensomme misbrugere m.m.
Lidt som papirudgaven der udkommer hvert andet år i bogagtigt format
• Anmeld stederne/kom med kommentarer – 1-2-3-4-5 stjernet herberg, spisested, køkken
• Forholdsvis nem adgang til smartphone via socialarbejdere eller andre hjemløse
• Interactive information points in parks etc. for website addressed to homeless
• Service to catch referant, targeted info
• Automatic robot rolling on the streets, target ratio room space, two headphones to correlate frequently
• Mobiltelefonkontakt er oplagt
• Sende sms, hotline service, bykort på smartphone med aktiviteter
• Bør være flere måder at kommunikere på fordi brugerens IT-evner er forskellige
• Tilbud på papir også
• Bykort med tilbud på vej/gade. Styret af hjemløse
• Hjemløsebutikker med kommunikation i vinduet, også gennem private butikker
• ATM: Stik kortet ind og tryk ‘opdateret tilbud’, alt samlet der ud fra geografisk placering af hvor man selv er
Hvordan er man skæv i en lige verden?
• Intelligent plaster, selvdiagnosticerende ved mistanke, alarm, ATM, nærmeste ledige læge
• Udvikle virtuelle spil hvor man skal passe sin figur. Spillet kan opbygges så det giver forståelse og indsigt i
civilsamfundet og det offentlige system. Nødvendig kontakt som f.eks. jobcenter og kontanthjælp kan klares
ved indtjekning og pasning af spil avatar. Ligeledes har offentligt ansatte også en spil avatar
• Dialog mulig og løbende kontakt på borger præmis tilgængelig
• Et system hvor den udsatte kan føle sig nyttig er en god idé!
54
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
• ‘Uddanne’ den hjemløse via spil, til at lære det offentlige system at kende.
Hvordan man får et job, finder sammen om en bolig, etc.
• Nintendo Wii spil gennem butiksvinduer – selvlærende.
• Electronic service at shelter, easy use, visual interface
• Create a profil, homeless for homeless, homeless to volunteer/doners/ no status or status for homeless.
Let them to share their skills and knowledge to get respect and status
• Find a unique skill they have and through workshops embrace to use
• Mere fremskudt hjælp ud på herberger m.m.
• Måske er det ikke de ’skæve’ der skal forandres, men de såkaldt normale/lige
• Video kontakt til ‘mødestedet’
• Hul/achivement/tv progress
• Hjemløse som byens ’øjne på gaden’ – idékatalog over ‘bidragsmuligheder’ for hjemløse
• Kortlægge ‘det meningsfulde’ og give mulighed for at melde sig på et hold
• Test af evner på ‘åben basar’
• Gør optjening/status til et spil
• Spil til selvbeskrivelse med hjælp til forbedring af ens evner og ambitioner
• Mulighed for at lave optagelser i stedet for at møde personligt
• Lave lærespil der giver udfordringer og belønninger i forbindelse med at lære at anvende offentlige hjemmesider,
skat m.m.
• For at få en bedre fornemmelse for ugedage og/eller tidspunkt på dagen, benyt farver på mobil eller armbånd
• Opsætte den digitale kommunikation med det offentlige i et game mindset, så det personlige møde ikke
forsvinder helt. Evt. nemmere at skabe tilbud!
• Public toilets (Nørreport). Extra stalls with computer. Extra rooms with stalls
• Park bænke viser beskeder med kommunens info
• Bad fruit from Fakta/Netto – get rewards
• Each time they report something, they also check in. Hus forbi vogn/stand protects
• Se potentialet i at lege med vores forståelser af de opstillede grænser mellem de ‘normale’ og de ‘skæve’
– inddrag HCI (human computer interaction)
• Armbåndsur (lidt som Nike’s nye), hvor tid bliver en leg?
• Tid er ikke det offentliges lange arm eller noget man nødvendigvis behøver at ‘hade’ – men omstrukturer/modificer
• Hjælp til hjemmet for de tidligere hjemløse der har fået en bolig. Hvordan hjælper vi dem med at beholde boligen,
så de ikke ender på gade igen?
• Devices der kan gøre hverdagen nemmere at overskue
• Sammen mod bureaukratiet
• Crowdfunding
• Et spil med hinanden, ikke systemet
• Kollektive points, beløn hinanden, egen dynamik
• Boykot Nem-ID
• Bygge på/skrælle væk, symptom behandling, revolution, anti new public management, klage flooding,
formular flooding, life hacker, system hacker
• Hvor finder jeg overnatning, opbevaring, nye sko, fodpleje
• Spil om at navigere i det offentlige system
• Sms-push
Svært at lokalisere borgere
• ‘Jeg var her knapper’, retssikkerhed?
• Find Holger lignende spil med sagsbehandle og kontaktperson
• Hvorfor skal de findes? Mulighed for at invitere til et møde på et offentligt sted
55
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
• Ressourcers spent on burocraft
• Visualize vost and then ot a citizen
• A homeless probably creates jobs
• De udsatte kunne selv bestemme/administrere hvornår de vil være synlige, eks. via en ‘ATM’-maskine hvor
alternative ID-kort kunne anvendes
• Pointsystem hvor man opgraderer sig til ‘goder’, måltider eller materielle goder eks. hvis man kan finde
‘missing persons’
• Borgere ville måske have mere lyst til at blive lokaliseret, hvis der var nogle alternative incitamenter, der gjorde,
at det var fedt at være lykkelig
• Activer garment – wear sweater = I am ready to talk
• Hunt the Homeless Training Game
• Hvis de ønsker at vise nogle af deres ruter/pit-stops, så gademedarbejdere har en guideline til at finde folk uden
GPS, det arbejde gademedarbejderen selv gør i dag
• Giver udtryk for hvor de opholder sig uden det bliver helt konkret/overvågningsagtigt!
• Anvende eksisterende terminaler til at tjekke ind
• Checkpoint hvor armbånd aflæses af f.eks. Irisgenkendelse
• Spil hvor man kan se hvor man er/har været/vis vej, beløn at man har meldt sig ind
• Gøre ‘mødepligten’ til et mødespil, med brugbar langsigtet værdi for den enkelte
• Madregistrering, mad, medicin, opbevaring, m.fl.
• Send zone/område de er i
• Virtuel community i sms/teater phone som interface 80% af tiden – når online ved større terminal større aktiviter
• Video kontakt terminal mindske sektor og lad borger være på ‘hjemmebane’ i mødet med lære, sagsbehandler etc.
• Var her søger hjælp knap, hvordan kommer det frem til den rigtige relationsmedarbejder?
• Stofindtag uden for stofindtagelses rum, overvågning af værdier og personen
• They can create a membership/profile evertyime log in, location detected. Also other people can tag you (group)
• Get a reward in the homeless center (virtuel progress bar etc.) everytime one checks in
• Project a line transmution from another shelter – community feeding
• Et armbånd med en knap er en god idé! Trykker når man vil i kontakt. Armbånd kan have GPS være overfaldsalarm.
Måske grøn og rød knap, info ønskes/alarm
• Mobiltelefon med GPS. Interaktivt kort der viser hjemløses ruter igennem byen. Et ‘hjemløse-spor’
• ATM besked der går ud til gadeplansmedarbejder ”jeg er her, mød mig der”. Gadeplansmedarbejder kan ligeledes
få armbånd
• Virtuelle civile/offentlige spil gør det ligeledes muligt at plotte egen adfærds ind.
Spillet kan bygges på en Københavnsk/Dansk platform
Svært at skabe sociale netværk
• ‘Find hinanden’ aktivering ud fra behov/interesse. Sms eller lign. tikker ind fra ligesindede eller andre relevante
• Udvikles spillet til et større platform, kan de ligeledes bruges i sociale forum evt. koblet op med social virkelighed,
hvor man kan mødes og indløse bitcoins til kaffe, tøjvask, måltid mad etc.
• En mulighed for at få ansigtskontakt med venner/hjælpere på en skærm. Kan være bærbar eller opsat i byen
• Lad hjemløse hjælpe hinanden. Styrker selvtillid, mindre ressourcer
• Game med andre hjemløse på afstand via mobil
• En mobil enhed som først kan bruges når man er foran butik/stander/bil.
Dele teknologi op i to dele, som derved bliver uattraktiv for andre end hjemløse
• Encourage homeless to participate in events, cultur, make gap smaller
• Personalize digital helper that teaches the user
• Game to get hack to roufizes
56
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
• Easy step to motivate act follow
• Virhead/robot girlfriend/mom to support
• ‘Netdating’, besøgsven ordning blandt hjemløse, et netbaseret værested.
Brug og udvikle de eksisterende tilbud til normale
• Anonyme hjemløse, en arbejdsgruppe
• Motivation for at mødes:
• ‘Hvor er mine venner spil’
• Spil der viser hvor man mødes med ligesindede
• Udvikle app specifikt til tidligere hjemløse
• Point for at mødes. Hvis man bliver god nok til at blive ansat af kommunen som kontaktperson
• Funktioner så man kan registrere hvordan man hjælper andre f.eks. med at komme på jobcenter
• Jo flere venner man besøger, jo flere point får man
• Hvis man har en aftale, så vil ens mobil/armbånd/andet vibrere, når man skal mødes for ikke at misse aftaler
• Benyt det virtuelle netværk/spil til at få lov at være ikke-hjemløs. Kunstig samspil/nærvær, men bedre end
ingenting!
• Point for at møde op til aktiviteter, til mad, kaffe, bad osv.
• Sociale netværk er ofte ret stramme og fastholdte konstruktioner, og man oplever ofte at de netværk/tilbud
til hjemløse er straight up kun for hjemløse eller integrationstilbud etc. Hvordan kan vi via teknologi konstruere
en mere tværgående synergi mellem de forskellige samfundsgrupper?
• Hvordan kan spil udligne skellet mellem hjemløse/udsatte og resten af samfundet?
• Kan spil aftabuisere vores forståelser/fordomme/tilgang til udsatte?
• Det er svært at aftabuisere hjemløselivet og alle vores fordomme.
Vi har brug for pionere der kan være med til at udvide/skubbe vores opfattelser
• Shelters, byhaver, opslagstavler i parker
• Udfordring: Manglende tillid til eget netværk. Hjemløseadfærd, angst for rudekuverter, narkomani
• Belønning for tid med IT-medarbejder
• Interaktion mellem tidligere bosted/herberg/natcafeer, dagcafeer/væresteder etc. der fungerer uafhængigt
af personale
Sygdomme bliver ikke opdaget
• Hjemløse lægevagt, fikserum
• Adgang til egen data, hjælp borger til borger, forum ved læge, åben spørgetid
• Pilleæske/pilleskab med direkte forbindelse til et 24/7 lægehus for udsatte? Sådan at objektet informerer
hvis piller/medicin i lang tid ikke er blevet taget eller personen ikke har hentet sin medicin/møde op til
lægekonsultation
• Kan man understrege vigtigheden i at vedligeholde medicin etc. via artefakter/services/produkter/spil etc.
• Health booth (telemedicere), smart gloves/socks, cafe chair/weight register
• Play doctor, self diagnosis training
• God idé med pilleæske med lyd, når en pille ikke er blevet spist
• Evt. bandage der skifter farve, når det skal skiftes, så man bliver husket på at man skal møde op på
sundhedsrummet f.eks.
• ‘Ring før ankomst til skadestuen’, gør i stedet brug af ATM som check-in
• Gå til lægen virtuelt, stil spørgsmål med talemaskine, hvis skrivefærdigheder ikke er i top
• Botræning bygget op på game mindset, f.eks. med pointsystem når vasketøjet/sengetøjet smides til vask
• Botræning med point belønning frem for straf, motiverende!
• Lys eller andet, f.eks. vægge med funktioner; når lydniveauet bliver for højt på væresteder/herberger
• Evt. undgå irettesættelser/konflikter, fordi brugerne selv bliver opmærksomme
57
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Råmateriale fra CW2
• En slags ‘SIMS’ spil for at få indsigt i ønsket bolig/ønsket liv
• Unge hjemløse-enheden snak med ‘systemet’
• Terminaler med pulsmåler m.m. op diverse væresteder med mulighed for at optage/lave live beskeder til læger
• Kørende lægehus
• Mobil cykellæge kan kaldes ved simpel SMS-tracking
• Skype-konsultation
• Selvdiagnosticering som ‘spil’
• Hjemløsebussen; opsøgende arbejde
• Men også mere kan løses som ekstensions til en smartphone
• Koble op til pointsystem/rewards
• Kobles samtidig til leg med virtuelle
• Vigtigt med den personlige kontakt og relation
• Indret det eksisterende behandlingssystem så det inkluderer
• Computer læge, inklusion
• Telepreserve-doctor. A screen & service in a location, alarm + rewardsystem to follow medical status
• Hotline til en læge via IT. Mulighed for at indtale en video og besked med problemet til lægen.
Kan gøres med mobil
• Vise hyppige sygdoms symptomer for hjemløse, så de kan screene sig selv
• Selvdiagnosticerende plastre
• Offentlige helbredsscannere
• Kurset på livsstils/psykiske lidelser med fysiske reaktioner
• Koblet op på åbne konsultationer/GPS henviser nærmeste her og nu tid
• Udvikle en sundhedspen a la insulin stik, der måler væsentlige indikatorer og sendes direkte til læge/central.
Sundheds penne kan være tilgængelige på væresteder/herberger etc. hvor der er personer tilstede som kan
hjælpe med at formidle videre kontakt hvis nødvendig
58
ChangeWork
Velfærdsteknologi
Appendix: Links
Læs mere om ChangeWork og find programmer og
præsentationer fra ChangeWork Velfærdsteknologi:
http://changeworks.designsociety.dk/
Program CW1
Program CW2
KK oplæg til strategi
Program CW1
Program CW2
KK oplæg til strategi
59