1. No category

Ringparken
Fortællinger fra og om et boligområde i det sydlige Roskilde
Svend Erik Christensen
Februar 2014
1
Indholdsfortegnelse
Forord............................................................................................................................................................... 3
Hvor ligger det i Ringparken ............................................................................................................................. 4
Bolignøden efter besættelsen .......................................................................................................................... 5
Et boligområde bliver til ................................................................................................................................... 6
Den Røde Ringpark bliver bygget ................................................................................................................. 9
Den Gule Ringpark kom til i slutningen af 50’erne ..................................................................................... 12
Sdr. Ringvej bliver bygget ........................................................................................................................... 13
Butikker og børneinstitutioner kom til ........................................................................................................... 15
Butikscentret bliver bygget ........................................................................................................................ 15
Børneinstitutionerne bliver bygget ............................................................................................................ 17
Servicecentret ................................................................................................................................................ 19
Fra varmecentral til beboerhus ...................................................................................................................... 20
Livet i Ringparken ........................................................................................................................................... 22
De første flytter ind .................................................................................................................................... 22
At bo i Ringparken ...................................................................................................................................... 23
Beboeraktiviteter ....................................................................................................................................... 24
Også ulykker ............................................................................................................................................... 24
At være barn og ung i Ringparkend ................................................................................................................ 26
Legepladserne ............................................................................................................................................ 28
Beboerdemokratiet ........................................................................................................................................ 30
Roskilde Boligselskab.................................................................................................................................. 30
Hvor var beboerne ..................................................................................................................................... 31
Afdelingsbestyrelsen tager over ................................................................................................................. 32
Kilder mv. ....................................................................................................................................................... 34
2
Forord
I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig.
Ringparken er den største afdeling under Boligselskabet Sjælland i Roskilde og har i dag små 1.000
indbyggere i 597 lejligheder. Det ligger i området mellem Køgevej, Sdr. Ringvej, Ringen og den gamle
dyrskueplads lige syd for stationen.
Ringparken består af tre forskellige områder. Den røde Ringpark som er fra begyndelsen af 1950’erne, Den
gule Ringpark, som er fra slutningen af 50’erne, og Sdr. Ringvej, som er fra begyndelsen af 1960’erne.
Afdelingsbestyrelsen i Ringparken har sammen med den lokalhistoriske gruppe Syd for Banen arbejdet med
at dokumentere Ringparkens historie. Der er indsamlet billeder og andet materiale fra beboerne. Der har
været en intensiv granskning af gamle aviser og lokalhistorisk arkivs dokumenter og fotos.
De foreløbige resultater blev fremlagt på et møde i Ringparkens beboerhus den 24. september 2013. De er
blevet sammenskrevet i dette notat.
Syd for Banen og Ringparkens afdelingsbestyrelse takker alle, der indtil nu har medvirket til at skrive
historien om Ringparken.
Dette er den første sammenskrivning af historien om Ringparken. Jeg har valgt at give den undertitlen
”fortællinger fra og om Ringparken”, da det mere har karakter af fortællinger end en traditionel
videnskabelig historieskrivning.
3
Hvor ligger det i Ringparken
I denne fremstilling bruges der følgende betegnelser for de enkelte områder af Ringparken: Den røde
Ringpark, Den gule Ringpark og Sdr. Ringvej, som er betegnelsen for de 3 boligområder, som Ringparken
består af. Hertil kommer beboerhusset, der er den tidligere varmecentral, servicecentret, institutioner og
butikscenteret. På nedenstående kort kan man se hvor de enkelte bygninger ligger.
4
Bolignøden efter besættelsen
Efter befrielsen i 1945 var der i Roskilde, som andre steder i landet, stor mangel på boliger. I krigsårene var
der bygget meget lidt. Roskilde Boligselskab færdiggjorde fx 174 lejligheder i krigsårene. Men dette
modsvarede på ingen måde det stigende indbyggertal i Roskilde. I 1940 var der i kommunen 22.245
indbyggere, i 1945 var det vokset til 24.065. Og i 1950 var det oppe på 26.968. Og det voksede fortsat op
gennem 50’erne og 60’erne.
Indbyggertallet i Roskilde Kommune i perioden 1940 til 1965.
Der var reel bolignød i byen. Unge boede hjemme – også efter de var gift. Der var husvildebarakker på
Præstemarksvej. I alle såkaldte enfamilieshuse var der små lejligheder på 1. sal.
I 1945 have Folketinget fokus på nedbringelse af bolignøden. Et embedsmandsudvalg udarbejdede
betænkningen ”Det fremtidige boligbyggeri”, der havde det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri
skulle være tidssvarende frem for skrabet byggeri. Der skulle være moderne bekvemmeligheder, ikke
mindst af hensyn til husmoderen. Betænkningen udmøntede sig i 1946 i en ny lov om Byggeri med offentlig
Støtte. Den knæsatte ordningen med statslåneordninger med kommunal garanti i perioden fremover. Det
var ret store beløb, der blev stillet til rådighed for udlån til offentligt boligbygge. Fra 1946/47 til 1954/55
blev der hvert ud afsat 75 mio. kr. til udlån til sociale boligselskaber og kommuner. Til sammenligning blev
der årligt afsat 20 mio. kr. til parcel- og rækkehusbyggeri.
Allerede i 1946 gik Roskilde Boligselskab på udkik efter byggegrunde. Først faldt øjnene på Bakkegården på
Køgevej. Men det blev ikke til noget herefter faldt blikket på det store areal på den anden side af Køgevej
og syd for Dyrskuepladsen. I 1946/47 blev det 80.000 m2, hvilket svarer til 8 fodboldbaner, købt af
boligselskab.
5
Området syd for Dyrskuepladsen og vest for Køgevej blev købt at Roskilde Boligselskab i 1946/47, hvor Ringparken blev bygget.
Arealet lå langt uden for Roskilde. På den anden side af den daværende dyrskueplads.
Det var afgrænset af industrier, herunder to store garverier, grusgrave og betonvarefabrik. Men der var
også udsigt til marker og gartnerier. En af grusgravene blev senere til motorbanen: Roskilde Ring, der blev
indviet i 1955 og nedlagt i slutningen af 60’erne efter klage fra sygehuset.
Ringen er senere blevet til park. På den gamle dyrskueplads ligger nu Rådhuset. Betonvarefabrikken er
blevet til Roskildes nye kreative bydel Musicon.
Et boligområde bliver til
Et storstilet boligprojekt blev sat på skinner. Boliger til knap 10 % af indbyggerne i Roskilde! Visionen for
Ringparken blev i 1946 formuleret som:
” 500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere. En by i byen med egne butikker,
børneinstitutioner og legeplader” (Roskilde Boligselskabs jubilæumsskrift xx).
Ringparken blev tegnet af Roskildearkitekten Michael Stigaard, der også var medstifter af boligselskabet.
Fra de første idéskitser til det endelige projekt skete der mange ændringer. Oprindeligt var der idé om et
højhus på 7 etager og rækkehuse ud mod Køgevej. Højhuset forsvandt hurtig ud af planen. Rækkehusene
6
blev aldring bygget. Det blev vurderet, at huslejen ville blive for høj, så de var ubetalelige for almindelige
mennesker. Men de oprindelige ideer om en fælles varmecentral, børneinstitutioner og butikker blev
fastholdt i det endelig projekt.
I Roskilde Tidende den 16. juli 1948 stod der under underskriften KÆMPEBYGGERI følgende at læse:
”Et kæmpe-byggeri, det hidtil største i Roskilde, vil til foråret blive påbegyndt på Køgevej bag
Dyrskuepladsen, hvor der efterhånden vil opstå et helt nyt kvarter med i alt 457 lejligheder, 8
butikker og en børnegård. Opførelsessummen bliver 14½ mio. kr. Kvarteret, der får navnet
Ringparken, er enestående for provinsen, idet det er første gang, man bygger et så stort
kvarter under eet”
Borgmester og formand for Roskilde Boligselskab Willumsen (tv.) og arkitekt Stigaard (th.) med tegning over Ringparken.
Det var ikke blot i Roskilde, at det kommende byggeri havde interesse. Billedbladet brugte en hel bagside
den 3. juli 1948 til at beskrive projektet i ord og billeder. Her står:
7
”Ringparken bliver navnet på en hel ny by ved Roskilde. Som man vil se, kommer store grønne
områder til at dominere bebyggelsen. Husene ligger frit imellem grønne haver, og når
Roskilde Boligselskab har fuldført dette byggeri, har det skabet et nyt smukt træk i den gamle
bys ærværdige ansigt.”
Uddrag af bagsiden på Billedbladet den 3. juli 1948 om Ringparken i Roskilde
Omkring 1950 blev der holdt rejsegilde på Ringparkens første etape. Formanden for boligselskabet Villumsen taler.
8
En af de første skitser til Ringparken fra december 1946. Her er både rækkehuse og et højhus. De forsvandt senere ud af det
endelige projekt.
Den Røde Ringpark bliver bygget
Det trak ud med at få sat byggeriet i gang. Det skyldes mangel på byggematerialer i efterkrigstiden.
Byggeriet af de første 198 lejligheder i de 7 blokke og varmecentralen på Sdr. Ringvej gik i gang i 1949 og
var færdig i 1952. De 7 blokke blev opført i røde mursten og med røde tegl. Hertil kom 17 garager ved siden
af varmecentralen. De stod dog først færdige i midten af 1950’erne. Det var ikke luksusbiler, der kom til at
stå her. De første beboer flyttede dog allerede ind i februar 1952.
Fra starten var lejlighederne opvarmet med centralvarme, der blev produceret af egen varmecentral, der lå
ned mod Roskilde Ring. I tilknytning til varmecentralen var der opført to boliger til varmemester og hans
medhjælper. De passede varmecentralen i døgndrift.
9
Kloakering på Sdr. Ringvej 1954/55. Den nye røde Ringpark i baggrunden.
Efter datidens forhold, så var det et meget moderne kulfyret anlæg. Varmen og varmt vand blev
transporteret ud til de enkelte blokke gennem et rørsystem, som lå i et kilometerlangt kanalsystem, hvor
man kunde gå oprejst. Kanalerne findes den dag i dag. I februar 1966 kom fjernvarmen til Ringparken og
varmecentralen ændre funktion til kun at være modtagecentral for fjernvarmen og den store skorsten blev
revet ned.
10
Roskilde Ring med varmecentralen i baggrunden. Fotoet er fra 1955 under anlæggelsen af motorbanen. Til venstre for
varmecentralen ses en af de først blokke i Ringparken
De første 7 blokke havde køleskabe. Det blev ude i byen betragte som vild luksus. Det borgerlige flertal i
byrådet så sig også sur på den luksus. Der var ikke grund til at almindelige arbejdere skulle have køleskab.
De blev sløjfet i næste etape af byggeriet.
Det var ikke almindelige køleskabe, men et centralt køleanlæg som lå i kældrene. De blev udskiftet med
alm. køleskabe omkring 1960.
En anden ”luksus” var en finsk badstue i en kælder i en af blokkene. Den blev passet af Rigmor Iversen og
var åben for alle Boligselskabet beboere. Den blev nedlagt i slutning af 50’erne. Begrundelsen var, at den
blev brugt for lidt.
Ringparken fik fra begyndelsen bygas til madlavning og de fælles vaskemaskiner i vaskekældrene. I
1970’erne aftog Ringparken ca. 10 pct. af bygassen i Roskilde. I 1978 udskiftede Ringparken gaskomfurerne
til elkomfurer. Det kostede beboerne 4, 8 mio. kr. Herved mistede Roskilde Gasværk en stor kunde og det
lukkede endeligt i 1986.
11
Den Gule Ringpark kom til i slutningen af 50’erne
I de oprindelige planer skulle hele byggeriet være færdig på få år og omfatte i alt 25 ens blokke i Ringparken
og på Sdr. Ringvej, et butikscenter på Sdr. Ringvej og daginstitutioner. Planlagte rækkehuse ud mod Køgevej
blev dog droppet, da man fandt prisen for høj til udlejning. Det hele skulle bygges inden for en fem års
periode.
Men så hurtigt kom det ikke til at gå. De politiske vinde i Byrådet og på Christiansborg var ikke venlig stemt
overfor boligbyggeriet. Som formanden for boligselskabet Wm. Villumsen blev citeret i jubilæumsskriftet
fra 1961, at
”Ringparkens første afdeling fuldførtes i 1953, men bl.a. fordi byrådet på det tidspunkt ikke
var boligselskabet ganske venlig stemt, kneb det med at komme videre”
Der blev dog givet tilladelse til opførsel af de næste to etaper som i dag udgør den Gule Ringpark. Den blev
opført i karakteristiske gule sten og med gult tegltag. Udefra var de udformet som den Røde Ringpark, men
indretningen har anderledes. Første del stod færdig i 1956 og sidste del i 1958.
Luftfoto fra 1958 af den Røde og den Gule Ringpark (etape I-III)
12
Sdr. Ringvej bliver bygget
Der var nu gået små 10 år fra man startede byggeriet, og der manglede stadig at blive bygget på den anden
side af Sdr. Ringvej og der var heller ikke skyggen af butikker og børneinstitutioner.
Boligsituationen i Roskilde var katastrofal. Boligselskabet havde 1.000 på venteliste. Og havde faktisk kun
omkring 1.000 lejligheder i byen. Mange var henviste til at bo hos forældrene – også selv om de var gift.
Kolonihavehuse blev også flittigt brugt som helårsboliger.
Alle planer om flere lejligheder blev lagt på is, da regeringen indførte byggestop i 1960 for at udgå
overophedning af økonomien. Men Risø blev den frelsende engel for Ringparken.
Atomenergiforsøgsanlæget Risø blev opført nord for Roskilde i 50’erne. Det blev en stor arbejdsplads og de
havde brug for boligheder til de ansatte.
Atomenergikomissionen bad derfor Roskilde Boligselskab om at stille 50 boliger til rådighed.
Forhandlingerne ente med at Risø kunne få stillet boliger til rådighed i den nye afdeling syd for Sdr. Ringvej
– hvis der blev givet tilladelse til at opføre den.
Da Roskilde Kommune også modvillig gav støtten – under forudsætning af en privat bygherrer fik lov til at
bygge privat udlejningsboliger længere ude af Køgevej. Det der er i dag er andelsboligforeningen
Stenkrogen.
Børn leger i sandkassen på Sdr. Ringvej i begyndelsen af 1980'erne
Men af de planlagte 260 boliger, så var det kun givet tilladelse til at bygge 116 lejligheder. Men heraf skulle
90 stilles til rådighed for Risø. Så der var kun 28 tilbage til de 1.000, der stod på boligselskabets venteliste.
I foråret 1961 stod de første 116 boliger færdig. De næste år blev hele Sdr. Ringvej færdigudbygget med i
alt 260 lejligheder. Men nu var der flest 3 værelses lejligheder og kun få 4 værelses lejligheder.
13
De 10 blokke var ikke en gentagelse af byggeriet i Ringparken, som det ellers fremgik af den oprindelige
plan. De blev tegnet af københavnerarkitekten Helge Frank Mortensen og var industrialiseret byggeri.
Hele Ringparken var færdigudbygget i 1963 med 595 lejligheder og 85 garager. Men dog stadig uden
butikker og børneinstitutioner.
RINGPARKENS 5 ETAPER
AFDELING
Ringparken I
Ringparken II
Ringparken III
Ringparken IV
Ringparken V
POSTADRESSE
Ringparken 2 – 42
(Lige nr.)
Ringparken 39 – 45
(Ulige nr.)
Ringparken 44 – 50
(Lige nr.)
Ringparken 27 – 37
(Ulige nr.)
Sdr. Ringvej 34 – 52
(Lige nr.)
Sdr. Ringvej 54 – 82
(Lige nr.)
FÆRDIGBYGGET
1953
ANTAL LEJLIGHEDER
198
1956
80
1958
57
1961
116
1963
144
Ringparkens fem etaper fra 1953 til 1963
14
Butikker og børneinstitutioner kom til
Der gik lang tid, før idéerne fra slutningen af 1940’eren om at der i byggeriet skulle integreres butikker og
børneinstitutioner, blev ført ud i livet.
Butikscentret bliver bygget
I begyndelsen af 1960’erme blev planerne om et butikscenter endelig realiseret. Det var på grunden ud til
Køgevej. Det stod færdig i slutningen af oktober 1964 Der var sparekasse, apotek, posthus, brugsforening
og bageri. Af de oprindelige butikker er der i dag kun apoteket, der er tilbage.
I Kælderen var der i en årrække danseskole. Da den flyttede holdt FDF til nogle år efter at deres hus på
dyrskuepladsen blev revet ned. En kort overgang blev den brugt til beboeraktiviteter. I dag bruges den af
Roskilde Modeljernbaneklub.
Roskilde Sparekasse der flyttede ind i da butikscentret stod færdig. Filialen ændrede navn gennem tiden og
siden nedlagt. Der er nu et tomt lokale, hvor der sidst har været solcenter og slikbutik.
Bageriet var oprindelig en aflægger af Fællesbageriet. Blev senere overtaget at en selvstændig bager , men
er i dag nedlagt og blevet en del af Fakta.
Brugsen, eller HB, som den oprindelig hed, var den lokale dagligdagsbutik. Den afløste brugsforeningen på
Kamstrupstien – eller Eriksvej som den hedder i dag. Brugsen blev
Den nye og den gamle brugsuddeler i december 1990. Det er Erik Jeppesen der gik på pension og den 30 årige Frank Jakobsen.
15
nedlagt i 1992 og erstattet af Fakta.
Posthuset stod færdig 29. oktober 1964 for indlevering af breve mv. Frem til 1995 havde det eget
poststempel med ”Roskilde 1”. Posthuset lukkede 1. december 2002.
Bageren engang i 90'erne.
16
Posthuset var også en af de første der flyttede ind i butikscentret.
Børneinstitutionerne bliver bygget
Den første børneinstitution var Ringparkens Børnehave, der blev indviet den 14. oktober 1964. . I
begyndelsen var den forbeholdt børn af enlige mødre.
Ved indvielsen af Ringparkens børnehave skænkede byrådet Gunnar Westmanns skulptur "Bro, bro brille". Her ses borgmester
Børge Juel Hansen, børnehavens leder Edith Larsen, formand for børnehavens bestyrelse Else Pedersen og de to
byrådsmedlemmer Grete Munk og Eva Petersen
Ved indvielsen forærede byrådet institutionen en skulptur af Gunner Wessmann.
Næste skridt var fritidshjemmet, der blev bygget i 1965. Er senere nedlagt, og nu er der klubben Peopels
Corner. Sidste skud på stammen var vuggestuen. Den blev indviet 12. juni 1966. Den er siden flyttet ned
bag beboerhuset. Sidste skud på stammen var vuggestuen. Den blev indviet 12. juni 1966. Den er siden
flyttet ned bag beboerhuset og hedder i dag Lærken. I dag er der børnehaven Spiren i vuggestuens gamle
lokaler.
Under blokken på Sdr. Ringvej ud mod Køgevej var der i en årrække ungdomsklub.
17
Vuggestuen åbner 20. juni 1966. I billedteksten i Roskilde Tidende stod de bl.a. ”Straks fra morgenstunden var der liv og røre, da
den først halve snes børn blev budt velkommen i vuggestuen af lederen, Lisbeth Larsen, der ses længst til venstre og hendes
søde medhjælpere”
Ringparken har besluttet at frasælge butiksarealet og børneinstitutionerne. Så en æra med eget
butikscenter og institutioner er ved at være slut for Ringparken.
18
Servicecentret
Det sidste skud på stammen i Ringparken er servicecentret. Det er områdekontoret for Boligselskab
Sjællands område i den sydlige del af Roskilde. Herudover rummer det Ringparkens maskinpark og
mandskabsrum ejendomsfunktionærerne i Ringparken. Tidligere havde viceværterne kontorer og
mandskabsrum rundt om i kældrene i de enkelte blokke.
Servicecentret er fra slutningen af 80’erne. Det blev opført på en grund mellem fakta og rådhuset ud mod
Køgevej. Der lå tidligere et mindre hus på grunden. Det blev kaldt Ambassadørens bolig. Huset kan ses på
fotoet på side 6 . Huset blev først revet ned engang i 70’erne.
Servicecentret som det så ud i 2013
19
Fra varmecentral til beboerhus
Efter at varmecentralen blev nedlagt i slutningen af 60’erne stod den tom i en årrække. I begyndelsen af
1970’erne kom de første idéer om at bruge den til beboeraktiviteter. Det første skridt var i var i august
1974. Hvor en gruppe beboere malede kælderen, så det kunne bruges til en sommerfest. I 1977 blev der
brugt 200.000 kr. (andre steder er det opgjort til tæt på en mio. kr.) til at indrette det til beboerhus. Og det
blev indviet den 30. september 1977 kombineret med en 25 års jubilæumsfest for Ringparken.
Beboerhuset har siden været rammen om mange af beboeraktiviteterne i Ringparken så som bankospil og
private fester.
Sådan så varmecentralen ud i midten af 1970'erne inden det blev indrettet til beboerhus
20
Ringparkens afdelingsformand Erik Sørensen taler ved indvielse af beboerhuset i september 1977. Overfor Enrik Sørensen sidder
daværende byrådsmedlem for SF Tonny Nielsen.
21
Livet i Ringparken
Det var ikke alle, der kunne flytte ind i det sociale boligbyggeri. Der var en maksimal indtægtsgrænse for få
ret til en bolig. Ligeledes var de store lejligheder forbeholdt familier med børn.
Men ikke alle lejligheder var til rådighed for de boligsøgende. I Ringparken var der også boliger forbeholdt
mindre bemidlede og pensionister. Hertil kom at Risø og sygehuset har haft råderet over et antal boliger.
Roskilde Kommune har også mulighed for at råde over et vist antal lejligheder. I dag er det 25 pct., som
bruges til familier, der står i akut bolignød.
Da Ringparken var færdigudbygget i midten af 1960’erne var det godt 2.000 indbyggere. Det faldt til i
midten af 1970’erne til omkring 1.500. til at der i dag bor er knap 1.000 beboere. Beboersammensætningen
har også ændret sig fra hovedsagelig at være børnefamilier til i dag, hvor enlige, herunder enlige med børn,
udgør flertallet af beboerne. Der er de seneste årtier også kommet ”indvandrere af ikke vestlig herkomst”
til. De udgør i dag ca. 30 pct. af beboerne og råder over hver femte lejlighed.
De første flytter ind
I februar 1952 stod den første blok færdig. Og de første flyttede ind. Heriblandt remisearbejder Henry
Iversen og hustrun Rigmor og deres børn. De flyttede ind i Ringparken 32, st. th. De kom fra et lille hus på
Stenagervej 12.
22
Huslejen var dengang på 170 kr. om måneden. Indskuddet på 1410 kr. Timelønnen for en faglært arbejder
var omkring 180 kr. om ugen. Udover huslejen skulle der også betales 6 kr. om måneden til køleskab.
Henry og Rigmor Iversen omkring 1950
Roskilde Byråd betalte indskuddet med den begrundelse at ”De er midtebemidlet og børnerig”
(Huslejekontrakt og brev fra Roskilde Kommune)
At bo i Ringparken
Fra de første flyttede ind og op gennem 50’erne og 60’erne var Ringparken et børnrigt kvarter, som satte sit
præg på bebyggelsen. Det blev beragtet som et godt sted at bo. Her er nogle udsagn fra nuværende og
tidligere beboerer:
”Et godt sted at være barn” i 50’erne og 60’erne
”Man blande sig ikke i de andres liv, når døren var lukket”
”Der var ikke så meget socialt samvær naboerne imellem, man hilste på nogen og ikke på
alle”
”Ingen blandede sig selvom man godt viste at konen blev tævet og hvilke børn der led
overlast”
23
”Der var et godt sammenhold i 70’erne og 80’erne”
”Der boede mange forskellige mennesker og blandet beboersammensætning i 60’erne”
”Der var meget liv mellem blokkene. Børnene var hjemme om dagen”
Beboeraktiviteter
Det er svært at tidsfæste hvornår det startede med forskellige beboeraktiviteter. Men lejerforeningen holdt
tøndeslagning for børnene i 1964. Der var også i 60’erne oprettet en seniorklub og en billardklub.
Der har senere været forskellige andre klubber fx dartklub og vinklub.
Da beboerhuset blev et realitet i 1977 blev det rammen om en række beboeraktiviteter som fx banko,
badminton og gymnastik: Hertil kom beboerfester, juletræsfest og fastelavn. Lokalerne under Fakta, blev i
en kortere årrække brugt til aktivitetslokale for beboerne
Der danses om juletræet i beboerhuset engang i 1990'erne
Mange af aktiviteterne blev arrangeret af aktivitetsudvalget, som er valgt af beboerne.
Også ulykker
Men ikke alt var fryd og gammen i Ringparken. Det har også været udsat for nogle ulykker. I midten af
60’erne var der en gaseksplosion i en lejlighed i den gule Ringpark. Lejligheden blev raseret og Roskilde
Tidende skrev, at det kunne være blevet en katastrofe, da der en halv time forinden legede mange børn på
græsplænen udenfor lejligheden. Ved eksplosionen mistede den 28. årige bager Ole Jensen. Konen var rejst
fra ham med børnene. Og det forlød, at manden begik selvmord ved at åbne for gassen.
24
I efterårsstormen i 1967 blæste taget af en af blokkene på Sdr. Ringvej. Heldigvis kom ingen til skade. Også
et lykketraf, da taget landede i gården, hvor der normalt legede børn.
Beboerne havde i lang tid ind klager at det gav underlige lyde, når der blæste. Men fik besked om at det
bare var murerne der havde muret en ølflaske ind, da det var et for tørt rejsegilde.
25
At være barn og ung i Ringparkend
I de første årtier af Ringparkens historier var der mange børn. De 4 værelsers lejligheder var velegnet til
børnerige familier. Nogle tal:



I en enkelt opgang med 8 lejligheder var der i 1950’erne 28 børn.
En familie havde 18 børn. Nogle af dem måtte sove i kælderrummene
I 1963 var der 206 børn i alderen 3-6 år.
Ringparken er senere blevet beskrevet som et godt sted at vokse op. Men andre børn i byen frygtede
samtid ”ungerne fra Ringparken”, der blev betragtet som lidt af nogle rødder, der fyldte meget på
Gråbrødre Skole og Absalons Skole, hvor de gik indtil Maglegårds Skolen og Østervangskolen blev etableret
i hhv. begyndelsen af 70’ern og slutningen af 60’ern.
Rikke fra Sdr. Ringvej 40. Th i begyndelsen af 70’erne og tv i slutning af 60’erne.
Dyrskuepladsen var et yndet tilflugtssted for børn fra Ringparken. Der blev leget i staldbygningerne og de
store arealer brugt til boldspil. I begyndelsen af 60’erne aftalte boligselskabet med Roskilde Kommune, at
der blev åbnet 5-6 steder i hegnet mellem Ringparken og Dyrskuepladsen, så børnene kunne komme
uhindret ned på Dyrskuepladsen. Den dag i dag bruges den del der er tilbage som friareal til boldspil.
26
Børn fra Ringparken leger på Dyrskuepladsen i efterårsferien 1959. Det er Jens, Hans, Preben, Ole, Jan, Niels, Christian og Jørgen
Roskilde Ring havde også tiltrækningskraft på områdets børn og unge, vel specielt drenge.
Nogle kørte uorganiseret race på motorcykler uden for lukketid. Mange sneg sig ind og brugte det til
legeplads. For at modvirke dette blev nogle knægte fra Ringparken ”ansat” til at være vagter om vinteren
og hvor der ikke var motorløb. Det fik et fint identifikationspapir på det. Roskilde Ring blev nedlagt i
slutningen af 60’erne og i slutningen af 70’erne blev det omdannet til park – også til gavn for områdets
børn og andre beboere.
Også grusgraven ved betonvarefabrikken Sjælland, som nu er Muscon, blev brugt at områdets børn. Det
var forbudt område, men som der stod i Lejernyt i december 1964, så er børn er børn og tager sjælden
hensyn til forældrenes formaning. Resultatet af legen var ofte tilsølet og iturevet tøj. I efteråret 1964 var
det særlig farligt, da det var opfyldningsarbejde i gang og mange jordskred. Lejerforeningen forsøget at
råbe forældrene op og advare mod farerne på arealet ved betonvarefabrikken Sjælland.
Et andet tilflugtssted for børnene var æbleplantagen bag varmecentralen. Her blev der rapset æbler og
kravlet i træer.
”Nytårs aften var der frygtlig meget larm. De voksne spiste og drak. Vi børn rente rundt og fyrede kanonslag
af og bandt dørende sammen i opgangen. Og stillede vand og juletræer op af dørende og ringede på”
27
Som et kuriosum var der gennem nogle år en søndagsskole i kælderen under Ringparken nr. 24/26. Den
blev drevet at en tidligere missionær og lærer på Absalon Skole. Under møderne blev der indsamlet 5 og 10
ører til ”negerbørnene i Afrika”.
Legepladserne
Legepladser var ikke det der Var i fokus fra starten af byggeriet. Men der var dog oprettet en legeplads på
arealert nord for varmecentralen, hvor nu vuggestuen Lærken ligger. I forbindelse med opførelsen af Sdr.
Ringvej blev der dog etablerede sandkasser og legepladser i gårdene. Der blev også etableret en boldbane
e på et areal ind mod det nuværende Vestervang. Det var samtidig også med i planen, at det om vinteren
skulle bruges som skøjtebane. Efter nogle år blev boldbanen nedlagt efter uenighed med Vestervang. Det
blev i stedet etableret en boldbane i Ringparken ned mod Sdr. Ringvej.
Roskilde Omnibusselskab kom til at spille en rolle for udvikling af legepladser i Ringparken. Dengang kørte
busserne gennem Ringparken.
”Bybus generes af Ringparkens Børn. Trussel om at indstille kørslen” Sådan skrev Roskilde Tidende 21. april
1965.
Roskilde Omnibusselskab havde klaget over, at børnene i Ringparken ikke ville flytte sig for bussen. Nogle
lagde også hinkesten under hjulene på busserne. Efter jul lagde de også juletræerne på kørerbanen, så
busserne ikke kunne komme igennem. Boligselskabet bad lejerforeningen om at informere beboerne om
det uhensigtsmæssige i børnenes adfærd. De skrev ud til alle beboerne, men gav samtidig udtryk for at
vejene var det eneste sted børnene kunne lege og at lejerforeningen mange gange overfor boligselskabet
og kommune havde fremsat ønske om legepladser i og omkring Ringparken.
Denne episode førte dog noget godt med sig. Allerede et par måneder efter indrettede boligselskabet en
forsøgslegeplads med betonrør som sandkasser og flisearealer hvor der kunne hinkes, så det ikke skete på
vejene. Det var planen at lignede legepladser skulle oprettes ved gavlene af alle blokken, så mødrene kunne
holde opsyn med børnene.
I 1960’erne blev byggelegepladser (eller skrammellegepladser som de blev kaldt i almindelig tale) udbredt i
Danmark. Byrådet havde sammen med boligselskabet været på studietur til Helsingborg og var begejstrede
og ønskede også sådanne oprettet i Roskilde. Lejerforeningen og Roskilde Boligselskab greb idéen og
fremsatte ønske om etablering en ved Ringparken. I første gang på Dyrskuepladsen. Senere købte
Boligselskabet frugtplantagen nord for varmecentralen med det formål at bruge den som byggelegeplads.
Men der kom aldrig en byggelegeplads tæt på Ringparken. Den blev i stedet etableret ved
Præstemarkshusene i den nordlige del af Roskilde.
Legepladserne har udviklet sig gennem tiden. I forbindelse med opførelsen af Sdr. Ringvej blev der også
etablerede sandkasser og legeredskaber i datidens standard: jernstativer. Efter omkring 20 år gamle og
manglende velholdte var de godt rustne og blev skiftet ud. I forsommeren 1983 kom der nye legepladser
over hele Ringparken. Leveret af den lokale tømmermester Hans Tranekær½qqw. De holdt 30 år og blev
kasseret omkring 2010 og nye kom til i foråret 2012.
28
Legepladser gennem tiden i Ringparken. Tv Cæcilie og Mia foråret 1983 på de gamle legepladser, midt. Cæcilie på de nye
legepladser sommeren 1983. Mia 30 år senere på de nye legepladser sommeren 2013 med hendes tvillinger Neel og Bertil
Der er også gjort noget for de lidt større børn og unge i Ringparken. Der var i 60’erne en ungdomsklub
under blokken ud mod Sdr. Ringvej.
Et andet tiltag var et sodavandsdiskotek i beboerhuset, som blev afholdt i februar 1989. En stor plakat
udenfor proklamerede at ”medbragte flasker konfiskeres ved indgangen”. Der skulle ikke være mulighed
for at drikke øl og spiritus.
Sodavandsdiskotek i beboerhuset i februar 1989
29
Beboerdemokratiet
Ringparken er almene boliger. Det er en afdeling under
Boligselskabet Sjælland (BOSJ), der blev oprettet 1. januar
2007 som en fusion af de to lokale boligselskaber: Roskilde
Boligselskab og Andelsboligforeningen af 1899. I dag er
det beboerne alene der beslutter alt om drift og udvikling
af boligerne. Det sker gennem afdelingsbestyrelsen, der
vælges af det årlige beboermøde og BOSJ’s
selskabsbestyrelse, der vælges af repræsentantskaber,
hvor Ringparkens beboere har 6 medlemmer.
I Roskilde Boligselskabs jubilæumsskrift fra 1986 kan man
læse, at der førhen ikke var megen forskel om man var
lejer hos boligselskabet eller hos en privat udlejer. Men
blev højst orienteret lidt bedre. Det var byrådet der
bestemte.
Roskilde Boligselskab
Da Ringparken blev opført var det som en afdeling under
Roskilde Boligselskab.
Roskilde Boligselskab blev stiftet i 1936. Formand blev
typograf Wilhelm Villumsen, der også var
socialdemokratisk folketingsmedlem. Han forblev
formand de næste 30 år.
Formålet med at stifte boligselskabet var selvfølgelig at skaffe
boliger, men også at sætte gang i beskæftigelsen under den
store arbejdsløshed i Roskilde.
I starten var det den lokale landsretssagfører Esben Johannesen,
der stod for administrationen. Men ved folketingsvalget i 1945
røg Villumsen ud af Folketinget og overtog så som kompensation
administrationen af boligselskabet. I 1946 blev han valgt til
borgmester. Garveriarbejder og byrådsmedlem Aksel Kruse
overtog herefter administrationen. Kruse var indtil da medlem af
boligselskabets bestyrelse, Jobbet for forretningsfører havde han
frem til 1953, hvor han gik af for at hellige sig et af sine andre
job: Branddirektør for Østifternes Brandforsikring. Han blev
afløst af Jen Nielsen, der kom fra et revisionsfirma.
Forretningsførerjobbet var nu blevet et fuldtidsjob.
Aksel Kruse. Forretningsfører i Roskilde
Boligselskab 1946 - 1953
30
ruse har senere fortalt hvordan det gik til, at han blev forretningsfører.
”Willumsen .. henvende sig til mig og spurgte, om jeg ville overtage det, og det var for så vidt ikke et
helhedsjob. Det regnede man det ikke for at være, man regnede det ud so kontorarbejde, men efterhånden
blev det for meget. Jeg overtog det enten i sidst i april eller begyndelsen af maj. Men sagde med det
samme, at jeg kun ville have det, til jeg fik noget andet, da det just ikke var noget der interesserede mig.”
Det var Willumsen og Kruse, der var initiativtagerne til opførslen af Ringparken.
Hvor var beboerne
Lejerne havde ingen formel indflydelse på boligselskabet eller driften af de enkelte boligafdelinger. Det tog
bestyrelsen for boligselskabet sig af. Og bestyrelse blev udpeget af byrådet og bestod for en stor dels
vedkommende af byrådsmedlemmer.
Som talerør for lejerne blev Lejerforeningen for
lejere i Roskilde Boligselskab stiftet allerede i
1939
Lejerforeningen fik efterhånden mulighed for at
vælge et medlem til bestyrelsen, først et og
senere to. Der var i midten af 60’erne en
verserende sag mellem lejerforeningen og
byrådet. Et byrådsflertal ønskede at
lejerforeningen skulle indstille tre kandidater til
de to bestyrelsesposter, som formelt skulle
udpeges af byrådet. Alt dette angiveligt for at
slippe af med den kommunistiske formand for
lejerforeningen. Sagen endte dog med at
byrådet udpegede de to personer til
bestyrelsen, som lejerforeningen pegede på.
Selvom lejerforeningen havde to medlemmer af
boligselskabets bestyrelse, så var det ikke alt de
fik indsigt i. Der var en lang og sej kamp for at
lejerforeningens medlemmer fik lov til at få
selskabets regnskab.
Typograf Anker Larsen. Formand for lejerforeningen i 1960'erne
Typograf Anker Larsen, var en markant formand
for lejerforeningen i 60’erne. Han boede selv i Ringparken. Ligesom foreningen havde kontor i kælderen i
Ringparken 8. Herudover var den senere formand for afdelingsbestyrelsen i Ringparken Erik Sørensen både
næstformand og redaktør af lejerforeningen blad. Så Ringparken sætte.
Der var et evigt slagsmål mellem lejerforeningen på den ene side og kommunen og boligselskabet på den
anden side kan man læse om i gamle avisartikler.
31
Lejerforening gennemført tilbagebetaling at varmebidrag til Ringparkens beboere. Man kæmpede for
legepladser i Ringparken og trafiksikkerhed på Sdr. Ringvej, som blev stærkt trafikeret op gennem 60,erne
også ved åbning af Øster Ringvej.
Lejerforening blev nedlagt i midten af ’00erne og var vist til sidst kun en bankoforening, da
afdelingsbestyrelserne overtog dens rolle og de op gennem 80’erne miste retten til bestyrelsesmedlemmer.
Afdelingsbestyrelsen tager over
I 1968 blev der etableret beboervalgte afdelingsbestyrelser i Roskilde Boligselskabs afdelinger. Det fire år
før, der var et lovkrav.
I starten var fokus om beboeraktiviteter. Fra 1971 fik afdelingsbestyrelserne til opgave at afdelingens
problemer og sørge for ro og orden. Ligesom de også havde ansvar for budgetterne. I 1986 de langt større
indflydelse på budget og drift. Til i dag hvor det er dem der beslutter budgettet for drift og vedligeholdelse
af afdelingen, og der med hvordan afdelingen skal vedligeholdes og udvikles.
Erik Sørensen var en af de markante afdelingsformænd i Ringparken op gennem 70’erne. Han var en
drivkraft i udviklingen af beboerdemokratiet og udvikling af Ringparken, så det fortsat var et godt sted at
bo. Jørgen Glise afløste Erik Sørensen som formand. Efter 17 år gik han af i 2000. Herefter har den ene efter
den anden afløst hinanden på formandsposten i Ringparken.
To markante afdelingsbestyrelsesformænd i Ringparken. Tv. Erik Sørensen og th. Jørgen Gliese
32
Udover afdelingsbestyrelsen vælger det årlige beboermøde også et aktivitetsudvalg og et beboerhusudvalg.
Aktivitetsudvalget tager sig af forskellige former for beboeraktiviteter fx banko. Beboerhusudvalget står for
udlejning og drift af beboerhuset.
33
Kilder mv.
Der har gennem tiden ikke været skrevet meget om Ringparken. Dette skrift er kommet til verden gennem
søgning i gamle aviser og informationer fra nuværende og tidligere beboere. Det er særlig Rigmor Iversen,
Lone Serop, Jytte Larsen, Jens Johansen, Stig Lysdal og Vivian Berthelsen.
Af de skriftlige kilder er det hovedsagelig følgende, der har været brugt:
Roskilde Boligselskabs jubilæumsskrift. Roskilde 1961.
Bygge, bolig og bebo. Roskilde Boligselskabs jubilæumsskrift. Roskilde 198g
Roskilde Tidende
Roskilde Dagblad
Aktuelt
34