1. No category

Undervisningsmateriale
Brødrene
Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Af lektor
Bente Kasper Madsen,
Læreruddannelsen
i Aarhus
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Indhold
Indledning og vejledning......................................................................................................................................................................4
At tage børn alvorligt – en inspirationsartikel til læreren.......................................................................................5
Lille skid eller Løvehjerte.......................................................................................................................................................................5
En fantastisk fortælling..........................................................................................................................................................................6
De gode og de onde eventyr................................................................................................................................................................6
Astrid Lindgren og Brødrene Løvehjerte – fra forfatterens værksted..............................................................8
Undervisningsmateriale – begyndertrin........................................................................................................................... 11
At være modig..................................................................................................................................................................................... 11
Astrid Lindgren.................................................................................................................................................................................... 11
I en anden verden................................................................................................................................................................................ 11
Når en bog bliver til teater.................................................................................................................................................................. 11
At spille en rolle...................................................................................................................................................................................14
Undervisningsmateriale – mellemtrin................................................................................................................................14
En fortælling om venskab og mod......................................................................................................................................................15
Fra bog til teater – at dramatisere en tekst.........................................................................................................................................17
Når teksten bliver levende – at sætte i scene.....................................................................................................................................18
At spille en karakter.............................................................................................................................................................................20
Det særlige ved teater er, at tingene sker lige nu
– Interview med instruktør Alexa Ther.................................................................................................................................22
Man står jo hver dag med valget
Interview med skuespillerne Frederik Ømann og Jacob Madsen Kvols............................................................................................24
Jo mere uhygge, jo mere plads er der til at vise sammenholdet og det gode
Interview med scenograf Camilla Bjørnvad........................................................................................................................................27
LITTERATURLISTE .............................................................................................................................................................................29
2
3
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Praktisk info
Spilleperiode
Aarhus Teater Store Scene 1. november - 1. december 2013
Læs mere om Brødrene Løvehjerte på www.aarhusteater.dk
SKOLEFORESTILLINGER
Tirs - ons - tors kl. 12:
5.-7. november / 12.-14. november
SKOLEBilletter
Tlf. 7020 4292 (man-fre kl. 12-18) eller [email protected]
Ordinære billetter (bl.a studenter- og ungdomsbilletter)
købes direkte på www.aarhusteater.dk
Priser og rabatter
Skolepris: 85 kr.
Studerende og unge under 20 år: 78-138 kr. (halv pris)
Pædagogiske tilbud
• Få tilsendt manuskriptet til Brødrene Løvehjerte – skriv til
[email protected]
• Teater- og skriveværksted i forbindelse med forestillingen
(gratis)
• Mød skuespillerne (gratis)
• Få tilsendt vores skolebrochure for sæson 2013-14:
Send en mail til [email protected] med navn og
adresse og vi sender brochuren til dig.
Læs mere på
http://www.aarhusteater.dk/særligt-for/skoler/
MEDVIRKENDE
BRØDRENE LØVEHJERTE
BRØDRENE LØVHJERTE
Af astrid lindgren
Oversættelse inger christensen
Dramatisering
Mats Huddén & Marie Lalander
Iscenesættelse alexa ther
Scenografi og kostumer
Frederik Ømann Jacob Madsen Kvols Niels Ellegaard
Sicilia Gadborg
camilla bjørnvad
Komponist FREDERIK ØMANN
Koreografi ESA ALANNE
Lysdesign JESPER KONGSHAUG
Skuespillere
Thomas Bang
Jens Zacho Böye
Jesper Dupont
Kim Veisgaard
Anne O. Stenholt
Jens Alexander
Shelly Jacqueline
Kepny Kristensen* Levy*
Bue Wandahl
FREDERIK ØMANN
Jacob Madsen Kvols
Niels Ellegaard
Sicilia Gadborg Høegh
THOMAS BANG
Jesper Dupont
Bue WandahL
Jens Zacho Böye
Kim Veisgaard
ANNE OVERGAARD STENHOLT
JENS ALEXANDER KEPNY KRISTENSEN*
SHELLY JACQUELEINE LEVY*
* 3. års elever fra Skuespillerskolen v. Aarhus Teater
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Indledning og vejledning
Undervisningsmaterialet henvender sig til begynder- og mellemtrin og består af fire dele.
Den første del er en inspirationsartikel til læreren med forskellige fortolkende vinkler på Brødrene Løvehjerte. I dette afsnit findes et oplæg til tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab med inddragelse af
fortællingen om den unge kong Davids ven Jonatan, som har lagt navn til Jonatan Løvehjerte. I afsnittet til læreren
findes også et portræt af Astrid Lindgren med fokus på den måde fortællingen er blevet til på og på hendes engagement på børnenes side i samfundsdebatten.
De næste to afsnit i materialet er undervisningsforslag til henholdsvis begynder- og mellemtrin. Begge
afsnit indledes med en tematisk præsentation af fortællingen med fokus på venskab og mod, og på fortællingen
som et stykke fantastisk litteratur; her får eleven bl.a. til opgave at lave sin egen fantastiske fortælling om venskab og mod. Herefter rettes fokus mod det at omsætte en fortælling til teater med rum og figurer og forløb, og
der stilles opgaver som dels handler om at dramatisere korte uddrag af romanen Brødrene Løvehjerte, dels at
dramatisere den fortælling eleverne selv har skrevet. Målet med denne tilrettelæggelse er både at se på Brødrene
Løvehjerte som et stykke litteratur med noget på hjerte, og at få en forståelse af teatrets måde at fortælle på ved
selv at eksperimentere med iscenesættelse.
I materialets sidste afsnit findes interviews med de to hovedrolleindehavere, stykket instruktør og stykkets
scenograf. Disse interviews er gengivet som samtaler, og de kan anvendes til inspiration og evt. læses og drøftes
med eleverne på mellemtrinnet som et ”kig bag kulissen”
4
5
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
At tage børn alvorligt
– en inspirationsartikel til læreren
Lille skid eller Løvehjerte
Brødrene Løvehjerte er en kendt og elsket fortælling om
venskab, mod og menneskelighed. Den handler om de to
brødre Jonatan og Karl Løve. Karl, som storebroderen kalder
Tvebak, ligger syg og døende i slagbænken i køkkenet, og
da der opstår brand i huset dør Jonatan i forsøget på at
redde sin syge lillebror. Snart dør også Tvebak, og de mødes
i landet Nangijala, i lejrbålenes og eventyrenes tid, akkurat
som Jonatan havde lovet, dengang han forsøgte at trøste
Tvebak, som vidste at han skulle dø
JONATAN:
Til Nangijala.
TVEBAK:
Hvordan kan det være, at det hele er så forfærdeligt, at
nogle skal dø, når de ikke engang er fyldt 10 år
I Nangijala hersker tilsyneladende fred og lykke. Her er Tvebak rask og stærk, han kan fiske, og han har sin egen hest,
som han kan ride på, skønt han aldrig før har prøvet det.
Men det viser sig, at Nangijalas dale trues af den onde fyrste
Tengil, der spreder død og angst med den grusomme drage
Katla som sit våben. Tengil har endnu ikke fået magten over
Kirsebærdalen, hvor Jonatan og Tvebak har deres lille hus, og
det er Jonatan, som er bestemt til at være Kirsebærdalens og
hele Nangijalas befrier. Jonatan er stærk og god og meget
modig, og derfor har han fået navnet Løvehjerte. Sammen
begiver Jonatan og Tvebak sig ud for at befri Orvar, Kirsebærdalens leder, fra dragens grotte, og for at finde den,
som har forrådt sine venner i dalen. Tvebak er bange, men
sammen med Jonatan bliver også han en Løvehjerte, og
Jonatan lærer ham, hvad det vil sige:
JONATAN:
Ved du hvad, Tvebak, jeg tror slet ikke, det er så forfærdeligt. Jeg tror du får det dejligt.
TVEBAK:
Er det dejligt at ligge nede i jorden og være død?
JONATAN:
Det er kun din ydre skal, der skal ligge der. Du flyver selv et
helt andet sted hen.
TVEBAK:
Jamen, hvor er det hen?
TVEBAK:
Nangijala. Hvor ligger det?
JONATAN:
Et sted på den anden side af stjernerne. Der er det endnu
lejrbålenes og eventyrenes tid. Og der kan man opleve
eventyr og være med i dem fra morgen til aften
TVEBAK:
Jeg er så bange Jonatan, for at Katla vil dræbe os.
JONATAN:
Hun er bundet og kan ikke kommer længere end hendes
lænker tillader.
TVEBAK:
Gid Katla var blevet i sin grotte og blevet ved med at være
et sagn.
(torden)
TVEBAK:
Jeg vil hjem Jonatan
JONATAN:
Tvebak, husk hvad jeg har sagt. Der er ting man må gøre,
ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille skid
TVEBAK:
Også hvis de fanger dig
JONATAN: Så har de fanget Løvehjerte og ikke en lille skid.
Vil du hellere vente her
TVEBAK:
Jeg har jo sagt, at der hvor du går, følger jeg med.
6
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Rejsen og kampen for frihed bliver lang og fuld af farer, og
der bliver brug for al Tvebaks mod og mere til. Til sidst er
det Tvebak, som må bære Jonatan, for selv om han er lille, er
han nemlig ikke en lille skid.
En fantastisk fortælling
Bogens og stykkets genre er fantastisk litteratur. I den
fantastiske litteratur møder vi ofte en kamp mellem det
gode og det onde, udkæmpet af personer, vi kan spejle os i,
personer fra vores egen genkendelige verden. Men kampen
udkæmpes i en anden verden, hvor der er synlig forskel på
det gode og det onde, et mytologisk univers, hvor den rene
ondskab truer med at tage magten og må bekæmpes. Den
anden verden bliver et billede på den verden og den tilværelse vi kender, og på de kampe som må kæmpes her. Et
sindbillede, kunne man kalde det. I lejrbålenes og eventyrenes tid, i Nangijala, kan de alvorligste kampe kæmpes og de
uhyggeligste ting ske, og her kan man vise løvehjertemod,
også selv om man er meget lille. Uden at det bliver for uhyggeligt. For det er jo netop i eventyrenes og lejrbålenes tid
og ikke her og nu.
Litteraturen og ikke mindst børnelitteraturen rummer
utallige eksempler på den slags parallelle verdner. Astrid
Lindgren har skrevet fortællingen Mio min Mio for de lidt
yngre. Den handler om den adopterede og forsømte dreng
Busse, som rejser til landet i det fjerne. Her viser han sig i
virkeligheden at være prins Mio og sammen med sin ven
Jum- Jum tager han kampen op mod den onde ridder Kato.
De kendteste fantastiske fortællinger om kampen mellem
de gode og det onde er nok Harry Potter, som er bestemt
til at være den der nedkæmper Voldemort, og Narnia, hvor
de fire børn sammen med løven Aslan møder Isdronningen
og hendes onde hær. I materialet til både indskoling og mellemtrin er der forslag til tekster, man kan læse sammen med
Brødrene Løvehjerte, og forslag til, hvordan eleverne selv
kan skrive fantastiske fortællinger.
Brødrene Løvehjertes sagaunivers er bygget af elementer
mange steder fra. Jonatan har en navnebror og ligemand i
biblens fortælling om Kong Sauls søn Jonatan og om hans
venskab med den unge David (Første Samuelsbog, 19-20).
David er meget vellidt blandt israelitterne efter sin sejr over
Goliat, og han har fået kong Sauls datter Merab til kone.
Men kongen er jaloux og følte sig truet, og han forsøger at
komme David til livs. Beretningen fortæller, hvordan Jonatan
bliver klar over sin fars onde hensigt. Han advarer David og
hjælper ham til at flygte, skønt han må bære sin far, kongens,
voldsomme vrede og hån for den handling. Da Jonathan og
Saul senere falder i krig synger David i sin dødsklage over
dem begge:
Saul og Jonatan, afholdte elskede,
de skiltes ikke i liv og død
De var hurtigere end ørne
Stærkere end løver
(Anden Samuelsbog, 1, min understregning)
Sådan gik det historiens første Jonatan Løvehjerte. Det er
en medrivende historie om loyalitet, venskab og kærlighed,
og her er stof til tværfaglig læsning i dansk og kristendomskundskab.
De gode og de onde eventyr
Den danske filosof K.E. Løgstrup skrev i en kronik i Politiken
i 1977 at ”kun en nidding tager livsmodet fra børn” Det var
en kommentar til Bent Hallers socialrealistiske børnebog Katamaranen, der lige som Brødrene Løvehjerte handler om en
yngre og en ældre drengs venskab i kamp mod det onde, i
dette tilfælde mod råhed og mistrøstighed og svigt i moderne forstadsslum. Men hvor Brødrene Løvehjerte handler om
det håb, der findes i at insistere på mod og menneskelighed
ender den ældste dreng i Hallers bog med selv at blive en
del af ondskaben. De to drenge har bygget en Katamaran
og vil flygte til Sverige. Katamaranen forliser og drengene
bliver reddet af en rigmand. Da de kommer i land smadrer
den ældste dreng deres redningsmand med en cykelkæde
og det er bogens slutning. Her er kun fornedrelse og forråelse, ingen befrielse, intet løvehjerte og intet håb. Det er
denne håbløshed K.E. Løgstrup angriber med ordene ”kun
en nidding tager livsmodet fra børn”.
Også Brødrene Løvehjerte er en barsk historie. Den starter
med at Tvebak, som endnu ikke er 10 år, skal dø. Og han
ved det. I Nangijala findes den rene ondskab: Dragen Katla
er grufuld, despoten Tengil dræber en tilfældig uskyldig
mand for øjnene af hans kone, forræderiet er kynisk og fejt,
7
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
og dødelige sår rammer selv Jonatan. Her er ingen søde
børnevenlige omskrivninger
TVEBAK:
Lejrbålenes og eventyrernes tid, kan du ikke huske, du
sagde det?
JONATAN:
Jo, det kan jeg godt huske. Men jeg vidste ikke at der ville
være så onde eventyr her i Nangijala.
TVEBAK: Skal det absolut blive ved med at være sådan?
JONATAN:
Nej. Når slutstriden er forbi bliver Nangijala et land, hvor
eventyrene er smukke og hvor livet er lige så let at leve
som før (pause) Men slutstriden kan aldrig blive andet end
ét eneste ondt eventyr om død, død og død. Derfor må vi
befri Orvar, så han kan lede kampen. For jeg duer ikke til at
dræbe nogen.
Nangijala lignede paradis, men det viste sig, at eventyrene
her handler om kamp på liv og død, akkurat som i den
virkelige verden, og kampen kan tabes. Fremtiden er og
forbliver uvis. Er det ikke at tage livsmodet fra børn? Måske.
Eller også er det at tage børn alvorligt. For den verden, børn
eksisterer i og spejler i fortællingerne, er alvor. Ondskab og
angst og uvished findes. Også i børns liv. For alvor. Men det
er ikke den eneste alvor. Intet er sikkert i Nangijala undtagen
modet og venskabet og kærligheden. Det er det, der gør at
man er et menneske og ikke bare en lille skid, som Jonatan
siger. Mod og venskab findes. Med det kan man bære alt
det, der ikke er sikkert, og med det kan man bære hinanden, som Jonatan bærer Tvebak ud af det brændende hus,
og som Tvebak siden bærer Jonatan af sted til det, ingen
kender, men som de ved, de kan klare. Sammen. Det er ikke
tage håbet fra børn, det er at tage børn alvorligt og at tale
til dem om livsmod i verden, som den er.
Det er den grundforståelse af fortællingen, som Instruktør
Alexa Ther har valgt i sin fortolkning på scenen. Brødrene
Løvehjerte er en forestilling om mod og menneskelighed, og
om, at med kærlighed og venskab kan man komme igennem
de sværeste ting. Det fortæller hun om i interviewet sidst i
dette materiale.
8
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Astrid Lindgren og Brødrene Løvehjerte
– fra forfatterens værksted
Astrid Lindgren er måske den betydeligste børnebogsforfatter nogensinde. Skuespiller Jacob Kvols, der er stykkets
Jonathan, siger i interviewet sidst i dette materiale, at hun
stiller de spørgsmål, børn stiller. Også de store og svære.
Astrid Lindgren tager børn alvorligt. Hun formår at se verden med børns øjne, og måske er hendes hemmelighed, at
der for hende ikke er den store forskel, og at det er barnet i
hende selv, som får lov at tale:
”Jeg har bestemt ikke tænkt mig at lade hånt om
”skæg og ballade”, men alt har sin tid, og min eneste
målestok er, at jeg skriver det, som jeg finder morsomt lige
på det givne tidspunkt. Man må opleve sig selv som
et barn, hvis man skriver for børn. Man har jo alle aldre
inden i sig. Nogle gange stikker den ene hovedet frem,
nogle gange den anden”
(fra Dagens Nyheter 8/9 1959)
”Jeg kender en ypperlig skribent, som sagde følgende:
”Jeg har fundet ud af, at den bedste måde at skrive på er at
skrive så enkelt, at også et barn kan forstå det”. Og han
skrev endda for intellektuelle voksne. Hvor meget mere
vigtigt er det så ikke, at de, der skriver for børn, virkelig
skriver, så det kan forstås af børn? Der er ikke nogen skam i
at skrive enkelt selv ikke på fem-års niveau, det behøver
ikke at blive banalt og fattigt af den grund. Digterne taler
ofte til os om livet og døden og kærligheden, alt det
dybeste i menneskelivet, med så enkle ord, at også et barn
kan forstå det, har du tænkt over det? Vil du have en
opskrift, så kan du få en af Schopenhauer: ”Man brauche
gewönliche Worte und sage ungewöhnliche Dinge”
(Fra Astrid Lindgrens Klogebog 1997 )
Astrid Lindgren blev født i 1907 og hun voksede op på gården Näs i det Vimmerby, som hun har gjort verdensberømt i
bøgerne om Emil fra Lønneberg. Skønt hendes første roman,
som var Pippi Langstrømpe, først udkom i 1944, da hun var 37
år gammel, begyndte hun allerede som barn at skrive fortællinger. En af dem blev trykt i Vimmerby Tidning, og det gav
hende tilnavnet ”Vimmerbys Selma Lagerlöf”.
Hun blev meget tidligt optaget af sagaer og eventyr. Hun
skriver selv om, hvordan det hele begyndte i sin fortælling om
barndommen og forældrene i erindringsfortællingen Samuel
August fra Senedstorp og Hanna i Hult, 1972:
”Det begyndte i Kristins Køkken, da jeg var omkring 5 år.
Indtil da havde jeg været et lille dyr, som med øjne, ører og
alle sanser sugede natur og intet andet til mig. At der også
fandtes kultur, havde jeg ingen anelse om, før en snert at
noget uforvarende ramte mig, da jeg på mine små ben
trådte ind i Kristins køkken. Kristin var gift med vores
røgter, og hvad mere var, hun var Mor til Edith. Denne
Edith – Gud velsigne hende fra nu og til evig tid – læste
eventyret om kæmpen Bam-Bam, og feen Viribunda for
mig og satte derved min barnesjæl i et oprør, som ikke helt
har lagt sig siden. I et spartansk lille husmandskøkken, som
for længe siden er forsvundet, skete underet, og siden den
dag har der ikke eksisteret andre køkkener”
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Det er netop i et køkken, at Astrid Lindgren lader Tvebak
ligge syg i begyndelsen af Brødrene Løvehjerte, og det er
her, på hans sengekant, at Jonatan fortæller ham om det
eventyrlige Nangijala;
”Jeg var bare aldrig med, for jeg lå jo her i slagbænken i
køkkenet dag ud og dag ind. Men Jonatan fortalte mig
alting, når han kom hjem, både hvad han havde foretaget
sig, hvad han havde set og hørt og læst. Han kunne sidde
på sengekanten hos mig, så længe det skulle være, og
fortælle og fortælle. […] Det var fra Nangijala, vi fik alle
sagn og eventyr, sagde han, for det var der de foregik.
(Brødrene Løvehjerte, 1992 s. 9)
Astrid Lindgren skrev med barnets lyst og åbenhed, og hun
lod sig inspirere af det eventyrlige, som hun mødte hende
i sit eget liv – ikke mindst af det eventyrlige i det enkle og
ubemærkede. Hun holdt af at gå på kirkegårde og fundere
over de liv, der var levet, og inspirationen til Brødrene Løvehjerte fandt hun bl.a. i et undseligt jernkors på kirkegården i
Vimmerby. Korset er rejst over to børn, to brødre, der døde
som ganske små.
9
Senere så hun på en kirkegård i Stockholm mindestenen
over brødrene Nils og Bertil Bernstrøm, og lidt efter lidt
samlede brudstykker til en fortælling om to brødre og
døden. Hun siger selv, at hun under en togrejse langs søen
Fryen nytårsmorgen 1971 så et lysskær
”en vision af lyset fra menneskehedens morgengry, og da
følte jeg at noget blev tændt”
(Astrid Lindgrens liv i billeder, Gyldendal 2007).
Det var her hun traf beslutningen om at Brødrene Løvehjerte
skulle foregå i en anden verden.
Astrid Lindgren skrev af lyst og med lyst - ”Når jeg skrev, var
jeg uimodtagelig for alle sorger”. Hun skrev fortællingerne
kronologisk, afsnit for afsnit, kapitel for kapitel. Hun lod begivenhederne udvikle sig undervejs, og ind imellem kunne
de tage retninger, hun ikke havde forestillet sig:
”Personerne kan nogle gang finde på at gøre, hvad der
passer dem, uden at jeg kan gøre ret meget ved det. Jeg
havde for eksempel ikke tænkt mig, at Jonatan skulle drage
af sted og efterlade Tvebak alene i Kirsebærdalen, men jeg
kunne ikke gøre noget ved det. Det, der sker, det sker
bare, som om en anden bestemte”
(Fra biografien Astrid Lindgren, citeret i Astrid Lindgrens
Klogebog 1997)
10
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Det var ikke kun i sine fortællinger, at Astrid Lindgren stillede sig på børnenes side. Hun var også en ivrig samfundsdebatør, der gennem hele sit voksne liv udtrykte sine klare
og faste synspunkter i spørgsmål om racisme, kernekraft,
dyrebeskyttelse og ikke mindst i den internationale debat
om forbud mod brug af vold i børneopdragelse. Hendes
offentlige engagement på børnenes side kan læses allerede
i dette debatindlæg i tidsskriftet Husmodern, foråret 1948:
”Allting gammalt är så nytt
For en liten fattig glytt
Som kom i jåns (for nylig) till jorden
Derfor er det heller ikke så let at være en lille, fattig gut. Verden er så fuld af ukendte og skræmmende ting, og alt, hvad
den fattige gut har at stole på, er de voksne, som allerede
har levet så længe og ved så meget. Det burde være deres
opgave at skabe en verden af tryghed, varme og venlighed
omkring den lille purk. Men gør de så det? Alt for sjældent
forekommer det mig. De har vist ikke tid! De har så travlt
med at opdrage den lille fyr. De opdrager ham ihærdigt fra
morgen til aften i deres fortvivlede stræben efter, at han
allerede fra begyndelsen skal opføre sig præcis som en voksen. For det ”at være barn” er vist i virkeligheden et meget
grimt karaktertræk, som må bekæmpes med alle midler”
I 1970 fik hun de tyske boghandleres fredspris, og ved den
lejlighed holdt hun en takketale under overskriften ”Aldrig
vold”. Prygl i børneopdragelse var på dette tidspunkt et
meget kontroversielt emne i Tyskland, og Astrid Lindgren
fik i første omgang forbud mod at holde talen. Først da hun
truede med slet ikke at ville modtage prisen på de betingelser, fik hun lov. Hun holdt sin tale og året efter blev det
forbudt at slå børn i Sverige.
”Et barn som bliver kærligt modtaget, og som elsker sine
forældre, lærer af dem en kærlig indstilling til hele sin omverden og bevarer den grundholdning livet ud. Og det er
godt, selv om han eller hun ikke kommer til at høre til dem,
der afgør verdens skæbne. Men skulle han eller hun, mod
forventning komme til at blive en af dem der afgør verdens
skæbne, så er det heldigt for os alle, hvis grundindstillingen er kærlighed og ikke vold”
(fra Tale ved modtagelsen af Tyske Boghandleres Fredspris,
22/10 1978)
Brødrene Løvehjerte handler om to brødre som får ansvar
for deres verdens skæbne, og om, hvordan netop venskabet
og kærligheden gør dem stærke nok til at bære det ansvar:
”Jeg stirrede ind i det mørke hul. Hvor mange sovende
drager fandtes der mon inde. Som vågnede, når man kom
derind og var så uheldig at træde på dem. Det var det, jeg
tænkte på. Så mærkede jeg Jonatans arm om mine skuldre.
”Tvebak”, sagde han, ”Jeg ved ikke, hvad der venter mig
derinde, men derind skal jeg””Det skal jeg også”, sagde
jeg, men min stemme rystede vist lidt.
Jonatan strøg mig over kinden med pegefingeren, som
han undertiden gjorde. ”Er du sikker på, at du ikke hellere
vil vente her hos hestene.” ”Har jeg ikke sagt, at hvor du
går hen følger jeg med” sagde jeg. ”Jo, det har du”, sagde
Jonatan, og hans stemme lød så glad. ”For jeg vil være
sammen med dig”, sagde jeg, ”om det så er i et afgrundsrige dybt under jorden”
(Brødrene Løvehjerte 1992 s. 153)
11
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Undervisningsmateriale
– begyndertrin
At være modig
Du kender nok historien om Brødrene Løvehjerte. Det er
historien om drengene Tvebak og Jonatan, der dør og kommer til landet Nangijala, hvor de kæmper mod den onde
Tengil og dragen Katla. Jonatan er modig og stærk, og
Tvebak ser meget op til ham. For Tvebak selv er ikke særlig
modig, og han er heller ikke særlig stærk. Men måske er
Tvebak alligevel den allermest modige. For han gør de farligste ting for at redde Jonatan selv om han ikke tør. Han gør
det alligevel, fordi han er så glad for Jonatan.
I en anden verden
Brødrene Løvehjerte foregår i en anden verden, i Nangijala.
Der mange historier, der foregår i en anden verden, og du
kender nogle af dem. Narnia foregår i landet bag garderobeskabet, og Harry Potter foregår i troldmands-verdenen,
som man kan komme ind i fra perron 9 ¾ . Historier, hvor
helt almindelige børn fra vores verden oplever ting i en anden verden kalder man fantastiske fortællinger. I den slags
fortællinger sker det tit, at nogen kæmper mod noget ondt.
Opgaver:
Opgave:
Hvad er det onde, de kæmper imod i Narnia, og i
Har du nogensinde gjort noget modigt, selv om du i virkeligheden ikke turde?
Harry Potter? Kender du andre fantastiske fortællinger
som foregår i en anden verden?
Astrid Lindgren
Brødrene Løvehjerte er skrevet af Astrid Lindgren. Hun har
også skrevet Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg
og mange andre fortællinger om børn. Børnene i Astrid
Lindgrens bøger kan klare meget selv. Sådan er det jo med
børn, selv om mange voksne ikke tror det. Bøgerne foregår
næsten altid i Sverige, hvor Astrid Lindgren selv voksede op.
Hun er født i Vimmerby. Det var der Emil tog på marked og
slog til Søren og købte sin hest Lukas.
Lav en historie om to børn, som kommer ind i en anden
verden og gør noget modigt. Du bestemmer selv, hvad
det er for en verden og hvordan de kommer derind. Måske gør de noget modigt, som de i næsten ikke tør? Du
kan skrive eller du kan tegne din historie
Når en bog bliver til teater
Teaterforestillingen om Brødrene Løvehjerte er den samme
historie, som du kender fra bogen, men den bliver fortalt
på en anden måde. En teaterforestilling varer to timer, og
på den tid kan man slet ikke nå at fortælle alt det, der står i
bogen. Så må man vise det. På teatret er der ting og kulisser
på scenen, så vi kan se, hvor vi er. Det laver scenografen.
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Man kan lave det lyst eller mørkt som man vil, og man kan
bruge lyde til at give stemning: Det kan være noget rart,
måske fuglesang, eller det kan være noget uhyggelig, måske
ulvehyl eller dragebrøl. Det kan også være musik, som man
bruger det på film.
Scenografen laver tegninger og små modeller, når hun skal
finde frem til, hvordan det skal se ud på scenen. På billederne ser du nogle af scenografens modeller.
Opgave:
Her har du tre beskrivelser fra bogen. Prøv at tegne
scenerne, som du synes de skal se ud. I grupper kan I
prøve at bygge en model af scenen i en kasse
12
13
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Scene 1:
(Tvebak er lige kommet til Nangijala og nu ser han for første
gang Ryttergården, hvor han skal bo sammen med Jonatan)
”For enden af stien lå Ryttergården med det grønne skilt
på lågen. ”Brødrene Løvehjerte” læste jeg højt for Jonatan.
”Tænk at vi skal bo her!” ”Ja, tænk, lille Tvebak!” sagde
Jonatan. ”Er her ikke fint?”
Jo det var der. Jeg forstod godt, at Jonatan syntes det. Selv
kunne jeg ikke tænke mig noget sted, jeg hellere ville bo.
Et gammelt hvidt hus var det, slet ikke stort, med grønt træværk og en grøn dør. Det lå på en lille grøn eng, hvor der
voksede kodrivere og stenbræk og tusindfryd i græsset. Syrener og kirsebærtræer stod i blomst overalt, og rundt om
det hele løb en lav, grå stenmur med lyserøde blomster på.
Man ville kunne sætte over den så let som ingenting, men
var man først kommet ind ad lågen, så havde man følelsen
af, at den mur beskyttede en mod alt udenfor. Der var som
at komme hjem og være helt sig selv.
For resten var der ikke blot ét hus, men hele to, selv om det
andet nærmest så ud til at være en stald eller sådan noget.
De lå vinkelret på hinanden og der hvor de mødtes stod en
gammel bænk, som måtte stamme omtrent fra stenalderen
efter udseendet at dømme. Men en hyggelig bænk og en
hyggelig krog var det. Man fik ligefrem lyst til at sætte sig
der og tænke lidt over tingene eller snakke sammen og
kigge på fuglene eller måske drikke et glas saftevand eller
sådan noget”
(Brødrene Løvehjerte s. 28)
Scene 2
(Tvebak rider af sted i Nangijalas bjerge. Det er nat og han
leder efter Jonatan)
Pludselig gled månen op bag en bjergtop – ja, det var vel
ikke den sædvanlige måne, men den så ligesådan ud, og
den lyste så klart at jeg aldrig har set mage. Men jeg havde
jo heller aldrig set måneskin over høje bjerge før.
Alt blev så underligt. Man var som i en verden af sølv og
sorte skygger. Smukt var det og lidt sørgeligt, på en skøn
og uvirkelig måde. Men uhyggeligt også. For nok var der
lyst, hvor månen skinnede, men inde i de dybe sorte skygger kunne alverdens farer ligge på lur.
(Brødrene Løvehjerte s. 64)
Foran mig i månelyset snoede stien sig videre op over
bjergene. Det var et blidt månelys, men næsten så klart som
dagslys. Jeg kunne se alting, og det var et held for mig. Hvis
jeg ikke havde kunnet det, havde jeg været fortabt. For der
var slugter og afgrunde, der fik en til at snappe efter vejret.
Uhyggeligt var det, men også vidunderlig smukt. Det var
som at ride i en drøm. Ja hele det måneskinslandskab kunne
vist kun findes i en skøn og vild drøm, tænkte jeg og sagde
til Fjalar. ”Hvem tror du, det er, som drømmer det? Mig er
det ikke. Det må være en anden, der har kunnet drømme
noget så ubeskriveligt skønt og uhyggeligt sammen. Måske
er det Gud?”
(Brødrene Løvehjerte s. 69)
Scene 3
( Tvebak og Jonatan skal gennem dragen Katlas grotte i
bjerget for at befri deres ven Orvar)
Netop sådan et afgrundsrige var Katlagrotten. At krybe ind
i det sorte hul var som at krybe ind i en ond sort drøm, man
ikke kunne vågne af. Det var som at komme fra sollyset ind i
en evig nat.
[…] Og hvor var det uhyggeligt at se fakkelskæret flakke hen
over grottens vægge! Det var kun i stand til at trænge igennem en ussel smule af det vældige mørke, der omgav os, og
netop derfor havde man følelsen af, at der lurede tusind farer uden for lysskæret. Hvem ved, tænkte jeg, der er måske
fuldt af drager og slanger og fortidsuhyrer, som ligger og
lurer på os i deres mørke huler. Jeg var også bange for, at vi
skulle gå vild i gangene, men Jonatan satte sorte sodmærker med faklen på klippevæggene, efterhånden som vi gik,
så vi kunne finde tilbage igen.
(Brødrene Løvehjerte s. 155)
14
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Opgaver:
Opgaver
Opgaver
Du har selv lavet en historie om to børn i en anden
verden, der gjorde noget modigt. Lav nu tegninger af,
hvordan der ser ud. Byg måske en model i en kasse af et
af de steder, hvor din historie foregår.
Tegn Tvebak og Jonatan præcis som du forestiller dig,
at de ser ud.
Nu skal I prøve at spille en lille scene, hvor I er Jonatan og
Tvebak. Den står ikke i bogen, så I skal selv finde på det
hele: Tvebak, som vågner om morgenen i Ryttergården i
Nangijala. Det er den første morgen, og han havde helt
glemt, at han var der. Han bliver meget overrasket over,
hvor han er. Så kommer Jonatan ind med æg, som han har
hentet ude hos hønsene og Tvebak giver sig til at fortælle
Jonatan om noget uhyggeligt, han har drømt. I bestemmer selv hvad Tvebak har drømt, og hvad Jonatan siger til
det. Spil scenen to og to. Hvis I synes, kan I jo vise den til
to andre og se deres scene.
Bagefter kan I spille en scene som I helt selv bestemmer,
hvor Tvebak og Jonatan er med.
På teatret bruger man lyd og musik til at fortælle med.
Find lyde eller musik, som passer til de tre scener i
Brødrene Løvehjerte, som I har tegnet. Find også lyde og
musik der passer til den scene fra jeres egen historie, som
I har tegnet eller lavet en model af.
Vis jeres kammerater modellen fra jeres egen historie. I
kan lave små figurer, som kan spille rollerne i historien – så
har I et dukketeater. Brug lydene og musikken som I har
fundet.
At spille en rolle
I Brødrene Løvehjerte er det to voksne skuespillere, Frederik
og Jacob, som spiller Tvebak og Jonatan. De har fortalt om,
hvordan de gør, for at vi næsten tror på, at de er de rigtige
Brødrene Løvehjerte, når vi ser dem på scenen. De prøver
sig frem med hvordan Tvebak og Jonatan mon går og taler,
og de prøver at forestille sig, hvordan de har det indeni.
Tvebak er ikke særlig stærk og modig, hvordan går man så?
Hvordan mon man taler? Hvordan mon man har det indeni.
Jonatan er stærk og modig, men er også sådan en som passer på sin lillebror, hvordan går man så? hvordan taler man?
Hvordan mon man har det indeni?
Nu skal I prøve at være Tvebak. Prøv først at forestil jer
hvordan Tvebak går. Prøv at gå rundt som om I var ham.
Forestil jer at han er faret vild… Forestil jer at han er
meget træt… Forestil jer at han bare går og nyder solen…
eller at han….?
(til læreren: giv tid til at prøve en ting ad gangen og lad
gerne eleverne finde på ting til sidst)
Prøv også at forestille jer, hvordan han taler: Forestil jer
nu, at I er Tvebak og I vil fortælle nogen om Jonatan, som
er så fantastisk. I kan tale sammen to og to og skiftes til at
være Tvebak.
Prøv nu at være Jonatan. Forestil jer, hvordan han går.
Prøv at gå rundt som om I var ham. Forestil jer, at han har
fået øje på en ulv mellem træerne…. Forestil jer at han
meget vred….. Forestil jer at han går i skoven sammen
med Tvebak…. Eller at han…..
(igen: giv tid)
Prøv nu at tale med Jonatans stemme. Han fortæller om
sin lillebror Tvebak. I kan tale sammen to og to og skiftes
til at være Jonatan.
Den sidste opgave er, at I skal prøve at spille de to børn
i jeres egne historier. Det er ikke sikkert, I kan nå at spille
hele historien. Så kan I vælge et lille stykke ud, som I
spiller, og fortælle resten. Brug de billeder, I har tegnet
og den lyd og musik I har fundet, når I fortæller, så jeres
klassekammerater rigtig kan se det for sig.
15
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Undervisningsmateriale
– mellemtrin
En fortælling om venskab og mod
Måske kender du allerede fortællingen om Brødrene Løvehjerte. De fleste kender filmen, og mange har fået romanen
læst højt eller har måske læst den selv. Brødrene Løvehjerte
kan læses mange gange, og hver gang oplever man noget
nyt. Det er det, de bedste bøger kan.
Brødrene Løvehjerte er skrevet af Astrid Lindgren. Noget
af det særlige ved Astrid Lindgren var, at hun skrev fortællinger om børn som klarer ting, som vi plejer at forvente af
voksne. Hun fortæller om, hvordan børns liv er akkurat lige
så vigtigt og alvorligt og fyldt med store spørgsmål, som
voksnes liv er. Det er måske derfor så mange læser hendes
bøger. Fordi hun tager mennesker alvorligt. Både børn og
voksne. Og fordi hun er god til at fortælle historier! De fleste
af Astrid Lindgrens fortællinger foregår i Sverige, hvor hun
selv er vokset op. Hun er født i Vimmerby, - der hvor Emil
tog på marked og slog til Søren og købte sin hest Lukas.
Brødrene Løvehjerte er lidt anderledes. Den foregår i en
anden verden, i Nangijala. Men ideen til den fik Astrid Lindgren fra et kors på kirkegården i Vimmerby, hvor man kunne
læse navnene på to brødre, der var døde som små. De blev i
Astrid Lindgrens historie til Brødrene Løvehjerte.
Den type fortællinger, hvor to verdner ligesom smelter
sammen, og personer fra den kendte virkelighed er med
i en handling i en anden verden, kalder man fantastiske
fortællinger. Du kender mange af dem: Narnia, som foregår
i landet bag garderobeskabet og Harry Potter, som foregår
i troldmandsverdenen er nok de mest kendte. Prøv selv at
komme i tanker om flere. De fleste fantastiske fortællinger
handler om kamp mellem godt og ondt. Det findes også
i det virkelige liv i den verden vi kender. Man kan sige, at
de fantastiske fortællinger bliver en slags spejl af det liv vi
kender, men i en anden verden kan man gøre alting mere
tydeligt. Og historierne mere spændende fordi alt kan ske!
Det er ikke altid at der er to adskilte verdner i en fantastisk
fortælling. Den kendte verden kan også pludselig vise sig at
være anderledes end man troede.
Brødrene Løvehjerte er den fantastiske fortælling om de to
brødre Karl og Jonatan Løve, som dør og kommer til landet
Nangijala. Karl, som også bliver kaldt Tvebak, ser meget
op til sin storebror. For Jonatan er alt det Tvebak ikke selv
er: stærk og klog og smuk og meget modig. Derfor bliver
begge brødre kaldt Løvehjerte i landet Nangijala, ligesom
den modige kong Richard Løvehjerte af England.
16
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Nangijala er et eventyrligt sted. Jonatan har fortalt Tvebak
om det, da han lå syg og vidste at han skulle dø. Her er det
endnu ”lejrbålenes, sagaernes og eventyrenes tid”. Jonatan og Tvebak bor godt i Ryttergården i Kirsebærdalen, de
møder gode mennesker og Tvebak bliver rask og kan alt det,
han ikke plejer at kunne. Men alt er ikke godt, for den onde
tyran Tengil hersker over den anden af Nangijalas to dale,
og han truer med at indtage hele Nangijala med sin hær af
Tengils-mænd og dragen Katla, som er det mest grufulde
væsen, der findes. I kampen for Nangijala bliver der brug for
alt Jonatans mod, og for det mod, som Tvebak får, fordi han
holder så meget af sin bror, - selv om han er meget, meget
bange.
Brødrene Løvehjerte et spændende eventyr, og det er en
historie om, hvad mod er. Mod handler nemlig ikke kun om
at være en stærk helt og vinde over de onde:
Jonatan kæmper for at befri Nangijala fra den onde Tengil.
På et tidspunkt må han rejse fra sin lillebror for at befri deres
ven Orvar, som Tengil holder fanget og vil dræbe.
”Til sidst spurgte jeg Jonatan hvorfor han absolut skulle
indlade sig på noget så farligt, han kunne jo lige så godt
blive hjemme i ryttergården og have det godt”
Men han svarede, at der var ting, man måtte gøre, selv om
det var farligt. ”Hvorfor”? spurgte jeg: ”Ellers er man ikke
noget menneske, men bare en sølle kryster”.
(Brødrene Løvehjerte s. 53-54)
Senere i bogen redder Jonatan en af Tengilsmændene, en
fjende, fra at drukne.
”Og så spurgte jeg ”Hvorfor reddede du egentlig ham
der Perk. Var det klogt tror du?”. ”Jeg ved ikke om det var
klogt” sagde Jonatan ”Men der er ting man må gøre, ellers
er man ikke et menneske men bare en sølle kryster, det har
jeg forklaret dig før.” ”Men sæt nu, han havde været klar
over hvem du var” sagde jeg. ”Og de havde fanget dig!”
”Så havde de fanget en Løvehjerte og ikke en sølle kryster”
For Jonatan er det at være modig ikke bare noget med at
kæmpe for de rigtige. Jonatan er modig, fordi han kæmper
for mennesker, der har brug for ham, uanset hvem de er.
Tvebak synes ikke selv, han er særlig modig. Han drager ud
for at lede efter Jonatan, og om natten, hvor han har gemt
sig i en hule, slår Tengilsmændene lejr lige udenfor. Han kan
høre, at de taler om ham:
”Den lille Løvehjerte er meget sød, men han er bestemt
ikke nogen løve. Et mere let skræmt lille skrog findes ikke.
Harehjerte burde han nok hedde!”
Jeg vidste det jo godt selv. At jeg aldrig kunne være lidt
modig. At jeg ikke burde hedde Løvehjerte ligesom Jonatan. Men derfor var det alligevel forfærdeligt at høre Jossi
sige det. Jeg skammede mig dybt og sagde til mig selv, at
jeg måtte prøve at være lidt modigere. Men ikke lige nu,
når jeg var så forfærdeligt bange!”
(Brødrene Løvehjerte, 1992 s. 80)
Senere flygter brødrene med den befriede fange og soldaterne er lige efter dem. Jonatan og Tvebak er ved at blive
indhentet fordi det går for langsomt når de to er på en hest.
Jonatan vidste lige så godt som jeg, at vi ikke kunne slippe
væk. I hvert fald ikke begge to. Og Jonatan måtte væk. Jeg
kunne ikke lade ham blive taget bare på grund af mig. Derfor sagde jeg: ”Jonatan, gør nu som jeg siger! Sæt mig af
bag et sving, hvor de ikke kan se det! Og rid videre Orvar!”’
Han blev først overrasket, kunne jeg mærke. Men ikke så
overrasket som jeg selv. ”Tør du virkelig?” spurgte han
”Nej, men jeg gør det alligevel”, sagde jeg.
(Brødrene Løvehjerte s. 169)
Måske er den mest modige den, som er mest bange – og
gør det alligevel.
Opgave:
Fortæl om engang, du selv har gjort noget modigt, selv
om du i virkeligheden ikke turde.
Skriv en fantastisk fortælling om en, som gør noget meget modigt for en ven. I den fantastiske fortælling kan der
være mere end én verden, og alt kan ske.
17
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Fra bog til teater – at dramatisere en tekst
Teaterforestillingen om Brødrene Løvehjerte er den samme
historie, men fortalt på en helt anden måde. En roman på
200 sider skal fortælles på en scene på 2 timer. Det betyder,
at meget af det, som bliver fortalt i bogen, beskrivelserne
af Nangijalas dale og bjerge og Katlagrottens mørke, bliver
omsat til kulisser og kostumer og lys. Og det betyder, at
beskrivelserne af de mennesker, der findes i bogen, deres
historie og hvordan de er, må vises i stedet for at blive
fortalt. Det kan vises med kroppen og med stemmen, og
det kan vises i kostumerne og den måde man bevæger sig
på. En rå person kan tale og bevæge sig hårdt og en blid
person kan tale mildt og bevæge sig let. Eller omvendt, hvis
den rå person forsøger at snyde sine omgivelser, eller den
blide person prøver at lade som om han er stærk og hård.
Den tekst skuespillerne får i hånden kaldes manuskriptet, og
den er meget kortere end romanen. Det der står i manuskriptet er replikker og korte beskrivelser af scenen, og
hvordan skuespillerne skal bevæge sig. Det sidste kaldes
regibemærkninger. Her kan du se det samme sted i fortællingen, i romanen og i manuskriptet. Tvebak er redet ud for
at finde Jonatan, og har nu lavet et lejrbål i bjergene:
”Så Tvebak, du skal du endelig opleve, hvordan det er”,
sagde jeg højt til mig selv.
Jeg samlede tørre grene og kvas i en stor dynge og tændte
et bål, der larmede og knitrede, så gnisterne stod højt til
vejrs, og jeg sad ved mit lejrbål og fandt, at det var præcis,
som Jonatan havde sagt. Netop så pragtfuldt havde jeg
det, da jeg sad og så ind i flammerne og spiste mit brød og
gnavede på mit fårelår. Det smagte så godt, at jeg næsten
ønskede, jeg havde fået det af alle andre end Hubert
Jeg var så glad, at jeg sad og sang for mig selv i ensomheden. ”Mit brød og mit bål og min hest!” Andet kunne jeg
ikke finde på.
Sådan sad jeg længe, og jeg tænkte på alle de lejrbål, der
havde brændt i alverdens vildmarker fra tidernes morgen,
og hvordan de alle for længst var slukket. Mit, derimod,
brændte her og nu!
Rundt om mig var mørket ved at falde på. Bjergene blev så
sorte. Hvor blev det mørkt, og hvor gik det hurtigt! Jeg kunne ikke lide at sidde med ryggen til alt det mørke. Det var
som om nogen kunne liste sig ind på mig bagfra. For resten
var det også på tide at lægge sig til at sove, så jeg lagde
godt med brænde på bålet, sagde godnat til Fjalar og rullede mig ind i et tæppe så nær ved bålet, jeg kunne komme.
Og så havde jeg kun det ene ønske at falde i søvn med det
samme før jeg kunne nå at skræmme livet af mig selv.
Jo, tak. Jeg kunne nå at hidse mig selv op med angst i løbet af et øjeblik. Jeg ved ingen, der er så hurtig til det som
jeg. Tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på mig –
der var bestemt nogen, der lurede på mig derude i mørket,
der vrimlede ganske givet med Tengil spioner og soldater
her i bjergene, og Jonatan var ganske givet død for længe
siden – sådan kværnede tankerne rundt i hovedet på mig,
og jeg kunne ikke falde i søvn.
Pludselig gled månen op bag en bjergtop.- ja, det var vel
ikke den sædvanlige måne, men den så ligesådan ud, og
den lyste så klart, så jeg aldrig har det mage. Men jeg
havde jo heller aldrig set måneskin over høje bjerge før.
Alt blev så underligt. Man var som i en verden af sølv og
sorte skygger. Smukt og lidt sørgeligt på en skøn og uvirkelig måde. Men uhyggeligt også. For nok var der lyst, hvor
månen skinnede, men inde i de dybe, sorte skygger kunne
alverdens farer ligge på lur.
Jeg trak tæppet op over øjnene, for nu ville jeg ikke se
mere. Men så hørte jeg i stedet. Jo, jeg hørte en hylen
langt borte i bjergene. Fjalar vrinskede, den var bange. Så
forstod jeg, hvad det var. Det var ulvehyl.
Når man er så bange af sig som jeg, kunne man vidst godt
dø af skræk ved en lyd, men da jeg mærkede, hvor bange
Fjalar var, forsøgte jeg at mande mig op.
”Fjalar, ulve er bange for ild, ved du ikke det”, spurgte jeg.
Men jeg troede nok ikke rigtig på det selv, og ulvene havde
vist heller aldrig hørt det. For nu så jeg dem, nu nærmede
de sig, en flok uhyggelige grå skygger, der kom strygende i
måneskinnet, hylende af sult.
Så skreg jeg også. Jeg skreg i vilden sky. Aldrig har jeg
udstødt et så skingrende skrig.
(Brødrene Løvehjerte s. 66)
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
I manuskriptet ser det sådan ud:
(Bjergkløften. Ulvetuden. Tvebak ind på scenen. Måneskin.)
(Lejrbål tændes)
TVEBAK:
Så Tvebak, nu skal du endelig opleve, hvordan det er.
(Han spiser) (Nynner) (synger):
Mit brød og mit bål og min hest
Mit brød og mit bål og min hest
(Ulve tuder)
(Fjalar vrinsker)
(Tvebak hidser sig og op bliver bange)
(En sky går for månen. Tvebak lægger sig ned. Ulvetuden
nær. Fjalar vrinsker. Tvebak sætter sig op)
Fjalar. Ulve er bange for ild. Ved du ikke det?
(Ulveøjne dukker op) (Tvebak skriger)
Opgave:
Skriv din lille fortælling om en der er gør noget modig for
en ven om til teatermanuskript. Tænk over, hvor meget
der er nød til at stå i regibemærkningerne (eller hvor lidt
du kan nøjes med)
18
Når teksten bliver levende – at sætte i scene
Som I kan se, er der meget mindre tekst i manuskriptet. I
dette tilfælde er manuskriptet skrevet over en roman, hvor
man kan finde lange beskrivelser, og både forestillingens
instruktør og de to skuespillere, der spiller Tvebak og Jonatan, begyndte med at læse bogen for at lære fortællingens
verden og personer at kende. I de fleste teaterforestillingen
er der kun de få ord i manuskriptet at gå ud fra. Hvordan der
skal se ud på scenen, hvem personerne er, hvad de tænker
og hvordan de ser ud er alt sammen noget instruktør og
scenograf, lys- og lyddesignere og skuespillere må finde på
ud fra den smule, der står i regibemærkningerne og ud fra
replikkerne. Det kan man gøre på mange måder. Scenografen og instruktøren har f.eks. set på gamle tegninger af drager og på billeder fra Island for at få inspiration til forestillingen. Dragen Katla har fået sit navn fra en Islandsk vulkan.
Scenografen arbejder med at lave tegninger og modeller,
når hun prøver at finde frem til , hvordan der skal se ud på
scenen. Her kan I se nogle af de skitser og modeller, som
hun har lavet til forestillingen
19
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Opgave:
A:
Forestil jer, at I er scenografer og I skal bestemme, hvordan den scene ser ud, som du kan læse i det forrige afsnit:
Tvebaks lejrbål i månelyset i bjergene. Tegn en skitse og
byg i grupper en model af scenen, - evt i en papkasse.
Forskellige grupper kan arbejde med at lave skitser eller
modeller til andre scener i bogen.
Det kan f.eks være Ryttergården Kirsebærdalen (s. 28: ”Et
gammelt hvidt hus var det …) eller det kan være Katlagrotten i bjerget, hvor de befrier Orvar, der er taget til fange
( s. 154-156: ”Netop sådan et afgrundsrige var grotten….”). Begge tekster er citeret i undervisnings-materialet til begyndertrinnet.
B:
En stor del af stemningen i en teaterforestilling skabes
af lys og lyd. Vælg musik eller anden lyd som skaber den
rigtige stemning i den scene, I har tegnet og bygget som
model , og tænk over, hvordan lyset skal være. Hvis I har
teaterlamper på skolen kan I prøve, om I kan skabe det
lys, I gerne vil have.
C:
Lav skitser til scenografi til det manuskript, som I har lavet
over jeres egen fantastiske fortælling om mod.
20
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
At spille en karakter
De fleste opfatter først og fremmest teater som noget, der
bliver spillet af skuespillere. I teaterverdenen kalder man
det, at man spiller en rolle for en karakter. I kan se i interviewene i dette materiale, hvordan nogle af skuespillerne
i denne forestilling arbejder med at gøre deres karakter
levende og troværdig. Det er ikke nogen let opgave, f.eks er
det voksne, som spiller Jonatan og Tvebak.
De to skuespillere fortæller i interviewet om, hvordan man
ligesom kan gøre det på to måder. Man kan tænke over,
hvem karakteren egentlig er, og hvorfor han gør og siger
præcis som han gør. Man kan også prøve sig frem med krop
og stemme: Hvordan bevæger han sig, tungt eller let, hurtigt eller langsomt, smidigt eller kantet. Og man kan prøve
med stemmen, skal den være lys og let eller mørk, hurtig eller langsom, blid eller skarp. Hver replik kan siges på mange
måder, og komme til at betyde noget helt forskelligt. Den
spillestil, de arbejder med i forestillingen kalder man ”naturalistisk”. Man prøver at lave det så tæt på virkeligheden
som muligt. Der er andre former for teater, hvor man spiller
overdrevet eller ”teatralsk” med vilje.
I det følgende kan I læse en dialog mellem de to brødre
netop, som de begge er kommet til Nangijala
JONATAN: Der kan du se (rækker ham en bue)
Vi skyder til måls i skoven på vej til guldhanen. Det har man
somme tider brug for at kunne. Tvebak! Tvebak? Tvebak
Løvehjerte! Er du bange?
TVEBAK: Tænk hvis de griner af mig (De ler)
Jeg tror vi må begynde at kalde dig Karl Løvehjerte!
TVEBAK: Karl Løvehjerte! Her kommer Karl og Jonatan
Løvehjerte!!
JONATAN: Men min gamle Tvebak, det er du nu alligevel
Opgaver – der arbejdes parvis eller evt i grupper på tre
med en instruktør i hver gruppe
A:
Læs teksten højt. Tal om, hvorfor de to drenge siger det,
de gør. Alle replikker skal siges af en grund, ellers virker
det kunstigt. Hvorfor siger Jonatan: Tvebak! Tvebak? Tvebak Løvehjerte! Er du bange? Kan han se det på Tvebak?
Hvordan skal Tvebak se ud for at få Jonatan til at sige
sådan? Vis dialogen for klassen eller for en mindre gruppe
B:
Det er nemmest at gøre replikker levende, hvis man foretager sig noget. Prøv at lade drengene gøre noget medens de taler. Begynd med at bestemme hvor de er. (De
kan være i køkkenet og skrælle kartofler. De kan være i
skoven og snitte pile til buen. Eller den ene kan tørre sine
fødder, fordi han lige har soppet i bækken, eller han kan
sidde på en sten og kaste pinde og prøve at ramme et
eller andet …. I bestemmer!) Prøv jer frem, og se hvordan
det virker. Der må meget gerne være ting med, som passer i scenen, og som I kan gøre noget med. Vis dialogen
for klassen eller for en mindre gruppe
C:
Tal med hinanden om, hvordan de to drenge taler og
bevæger sig, Jonatan er 13 år, modig og stærk, Tvebak er
10 og mere forsigtig. Han ser meget op til Jonatan. Når
man er stærk som Jonatan kan man være tung og rolig,
eller man kan være let og smidig, man er måske rank med
hovedet højt; når man er mere forsigtig som Tvebak, kan
man være stille, dukke sig lidt eller måske være hurtig,
hareagtig. De to drenge har måske en bestemt bevægelse, der passer til dem, og som de ofte gør. Prøv at lade
drengene gøre noget hver for sig inden de begynder. I
bestemmer selv hvad. Prøv jer frem med hvordan de kan
bevæge sig og tale. Mærk efter, hvornår det føles rigtigt.
Et råd: det kan være godt at prøve at overdrive rigtig
meget, bare for sjov, og så gøre det realistiske igen. Og
når I fundet frem til, hvordan karakteren skal være, så kan
det være en god idé at underdrive lidt, især hvis det man
spiller er meget følsomt eller dramatisk.
Spil dialogen for klassen – tal om, hvad I lagde mærke til,
som gjorde figuren og scenen levende.
21
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Nu kender I figurerne indefra – nu kan I prøve at spille endnu
en dialog. Denne er fra senere i stykket, da Jonatan og
Tvebak er på vej ud for at befri Orvar fra Katlagrotten. Gør
som før. Læs teksten højt. Tal om hvorfor de siger, som de
gør. Denne gang har de noget at lave. De tænder bål. Det
kan være mens de taler, eller de kan tænde bål og sætte sig
og tale sammen bagefter. Hvad gør de mon senere – f.eks.
der hver der står ”pause”?. Tænk på, hvilket humør de er i,
hvordan de har det; Jonatan taler om onde eventyr. Hvad
betyder det for den måde han bevæger sig og taler på? Prøv
jer frem og vis dialogen for klassen, når I er tilfredse med
den. Råd: Giv hinanden positiv kritik – fortæl hvad I lagde
mærke til og hvor det blev levende, i stedet for at pege på,
hvor det ikke gjorde. Det er det der virker, man bliver god af!
JONATAN: Ja, det kan jeg godt huske. Men jeg vidste ikke,
at der ville være så onde eventyr i Nangijala.
TVEBAK: Skal det absolut være sådan?
JONATAN: Nej, når slutstriden er forbi bliver Nangijala et
land, hvor eventyrene er smukke og hvor livet bliver lige så
let at leve som før. Men slutstriden kan aldrig blive andet
end èt eneste langt ondt eventyr om død, død og atter
død. Derfor må vi befri Orvar så han kan led kampen. For
jeg duer ikke til at dræbe nogen
(Katla ses i et lynglimt og hendes brøl høres)
[…]
TVEBAK: Jeg er så bange Jonatan, for at Katla skal dræbe os
(I bjergene uden for grotten)
(Tordenbrag. En tåge ligger over scenen. I den ene side ligger Tvebak og Jonatan)
JONATAN: Hun er bundet og kan ikke komme længere,
end hendes lænke tillader
JONATAN: Se nu ikke så forskrækket ud Tvebak. Det her er
ikke noget at tale om. Det skal nok blive værre.
(De tænder bål)
TVEBAK: Gid Katla var blevet i sin grotte og blevet ved
med bare at være et sagn.
(pause)
TVEBAK: Det her er meget bedre end mit første lejrbål.
For nu er jeg sammen med dig, Jonatan. Lejrbålenes og
eventyrernes tid, kan du huske, du sagde det.
TVEBAK: Jeg vil hjem Jonatan
JONATAN: Tvebak, husk hvad jeg har sagt. Der er ting man
må gøre, ellers er man ikke et menneske men bare en lille
skid.
TVEBAK: Og hvis de fanger dig?
JONATAN: Så har de fanget en Løvehjerte og ikke en lille
skid. Vil du hellere vente her?
TVEBAK: Jeg har jo sagt, at der hvor du går, følger jeg
med.
(Dialogen er oversat lidt forskelligt fra svensk i bogen og i
manuskriptet. I bogen står der sølle kryster, manuskriptet
står der lille skid. I Astrid Lindgrens egen tekst står der lille
lort. Hvilken oversættelse synes du er bedst?)
Opgave
Gå sammen i grupper og vælg en af de historier om mod,
som I har skrevet om til skuespilmanuskript. Spil det som
læseteater (med teksten i hånden). Brug det, I nu har lært
om at få figurer og replikker til at blive levende. Brug få
enkle ting til at skabe stemningen på scenen og vise, hvor
det foregår. Spil stykket for klassen
22
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Det særlige ved teater er, at tingene sker lige nu…
Interview med instruktør Alexa Ther
Du er instruktør på Brødrene Løvehjerte. Vil du beskrive,
hvordan du arbejder med teksten?
Jeg læser romanen og sammenligner den med teatermanuskriptet for at kunne forstå figurernes handlinger og for at
kunne forestille mig situationer, som skuespillere skal spille.
Jeg tænker over, hvordan man kan beholde den eventyrlige
ramme, som Astrid Lindgren har skabt til historien, og jeg
taler med min scenograf om det. Vi kigger på billeder af
grønne dale og bjerglandskaber fra Island for at få ideer til
det sceniske rum. Og vi prøver at finde ud af, hvordan vi skal
transportere romanens historie til et helt andet univers; på
teatret har vi jo kun lidt tid til at fortælle Brødrene Løvehjertes historie, - alt skal forenkles. Jeg tænker også over, at de
to børn skal spilles af to voksne. Accepterer publikum det?
Hvordan arbejder du med skuespillerne?
Jeg har forberedt scener ud fra manuskriptet og kommer
med forslag, handlingsideer, som skuespillerne skal forsøge
at realisere. Jeg skaber en ramme omkring deres arbejde,
hvor de også kan være med til at digte videre på historien.
Man kan ikke forberede alt derhjemme; tit sker der spændende ting til en prøve, som man ikke selv havde tænkt over.
Det er vigtigt at forholde sig åbent. Når skuespillerne selv er
med til at skabe de situationer, de skal spille, bliver arbejdet
mere interessant for dem. De får ansvar for deres rolle, i
stedet for at man dikterer alt for dem, og det skaber bedre
og mere interessante resultater.
Hvad er særligt for dit arbejde med denne forestilling?
Brødrene Løvehjerte er et stykke for unge mennesker og
måske også for alle dem, som har været unge, da de læste
den for mange år siden. Det er en meget berømt roman for
børn, som jeg glæder mig til at vise for et publikum. Jeg har
mest arbejdet med teater for voksne – det bliver nyt for mig
at fortælle en historie til et ungt publikum, og selvfølgelig vil
man gerne leve op til bogens eventyrlige univers.
Hvad har fået dig til at sige ja til at sætte denne forestilling
op; vil du sige, at du har noget på hjerte med at instruere
den?
Det er en forestilling om kærlighed. Kærlighed mellem
de to brødre, en kærlighed, som overvinder alt. Det er et
meget smukt og væsentligt emne, som jeg gerne vil lave
en forestilling om. Jeg vil fokusere på brødrenes kærlighed
til hinanden. På trods af forskelligheden holder de enormt
meget af hinanden. Det er vigtigt – at man kan elske hinanden på trods af, at man er anderledes. Og så vil jeg fokusere
på deres mod. At sætte sig op mod noget truende er også
noget alle kommer ud for. Det kan være mobning i skolen,
nogle kammerater, som kan virke truende, og det kan være,
23
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
at man er nød til at forsvare sine holdninger overfor andre.
Det er et spændende tema, også i vores virkelige verden
Hvad vil du sige, at denne forestilling handler allermest om?
Forestillingen handler mest om, at man skal være stærk nok
til at overvinde modstand og ikke give op. Den handler også
om at træffe de rigtige valg. Den foregår i en eventyrverden,
men reglerne dèr er de samme som i vores verden – man
skal tro på sig selv og finde ud af, hvad der er rigtigt og
forkert, og handle efter det, også hvis det er svært.
I Brødrene Løvehjerte sker onde og uhyggelige ting. Synes
du børn skal høre historier om død og ondskab?
Historien indeholder motiver, som handler om død og
vold. Livet vil altid være forbundet med døden, og et liv
kan ikke kun foregå i skønhed og harmoni. Vi kommer til at
opleve vold i forskellige grader. I Brødrene Løvehjerte bliver
motiverne død og vold brugt som stadier, man skal komme
igennem. Man kan se historien sådan, at drengene lægger
barndommen bag sig og bliver voksne; altså at de dør i
overført betydning, oplever voldsfyldte konflikter, overvinder dem og kommer videre.
Hvad gør du i forestillingen for at gøre den spændende?
Jeg vil fortælle historien i et hurtigt, dynamisk tempo, hvor
vi ved hjælp af en drejescene kommer ind og ud af de forskellige landskaber og hurtigt kan skifte fra noget hyggeligt
til noget uhyggeligt.
Hvad kan en fortælling fra sagaernes og lejrbålenes tid
have at sige til børn og deres forældre i 2011?
Romanens historie er ikke tidsafhængig. Det er ikke nødvendigt at fortælle den med laserpistoler og motorcykler
i stedet for sværd og heste. Dens grundmotiver er også
væsentlige i vores tid, hvor vi skal træffe så mange valg.
De to brødre skal vælge, det skal unge mennesker i dag
også.
Jonathan siger til Tvebak, at der er ting man må gøre,
ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille skid.
Hvad kan det betyde, set med dine øjne?
Det Jonathan siger til sin bror er nok et grundmotiv i stykket.
Der kommer tidspunkter, hvor man er nød til at tage stilling
til tilværelsen for at få det godt. Man har selv ansvaret for at
gøre noget og kan ikke overlade det til andre.
Mange kender Brødrene Løvehjerte fra bogen og fra
filmen.Hvad er det særlige ved at se den på teater?
Det særlige ved teater er, at tingene sker lige nu foran tilskueren. Fiktionen opstår direkte foran tilskuerens øjne. Det kan
være magisk og spændende. Man bliver tager med på brødrenes rejse, oplever deres beslutninger, følger deres eventyr
for så at går hjem og tage en lille bitte smule af forestillingen
med sig – og måske lysten til at se på sig selv og være lidt
modig, når der opstår konflikter, hvor man skal tage stilling
til, hvad der er rigtigt og forkert. Det ville være godt.
24
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Man står jo hver dag med valget.
Interview med skuespillerne Frederik Ømann og Madsen Jacob Kvols
Jeg fik lov at stille Jacob og Frederik en række spørgsmål og
her er lidt af, hvad de kunne fortælle
En regnvåd formiddag sidst i september har jeg sat forestillingens to hovedrolleindehavere Frederik Ømann Og Jacob
Madsen Kvols stævne på en lille cafè i nærheden af Aarhus
teater. De er gået med til at fortælle lidt om det at være
skuespiller og ikke mindst om, hvordan de vil arbejde med
Brødrene Løvehjerte.
Foran mig sidder to meget forskellige unge mænd, og det
er ikke svært at gætte, hvem der er Tvebak og hvem der er
Jonathan.
De to er ikke bare meget forskellige af højde, de har også
haft meget forskellige veje ind i skuespilfaget. Frederik (Tvebak) fortæller, at han har spillet og sunget og optrådt siden
han var lille. Frederik begyndte tidligt at optræde offentligt.
Han lavede børneradio, spillede med i Peter Pan, turnerede
med Bølle Bob og meget mere. Så snart han var gammel
nok, dvs. 18 år, søgte han ind på skuespillerskolen og kom
ind i tredje forsøg. Det må man regne med, fortæller han.
Hvis man går og drømmer om at blive skuespiller, skal man
ikke lade sig slå ud. Prøv igen! Jacob (Jonathan) har en helt
anden historie. I den lille Sønderjyske by Toftlund, hvor han
voksede op, var der ikke så meget Bølle Bob og børneradio.
Sammen med en gruppe gymnasiekammerater optrådte
han med musikalsk-komiske ting, a la Ørkenens Sønner, men
det var først som 22-årrig, at Jacob var klar til at søge ind i
skuespillerfaget for alvor.
Hvad er det første I gør, når I går i gang med at
instudere stykket?
Frederik: Jeg begynder med at læse bogen. På den måde
får jeg hele forfatterens univers med. Der er meget der går
tabt i et manuskript
Jacob: Man lærer karakteren bedre at kende i bogen. Der er
så mange detaljer og finurligheder, der ikke er tid til i stykket.
Frederik: Så går man til den første læseprøve, alle skuespillere, og læser teksten sammen, helt som den står. Jeg tror
det er vigtigt at komme ”som en åben bog”. Der er heldigvis
tid nok til at danne karakteren. Egentlig kommer man som
sig selv, og så er det meget spillet med de andre, der giver
én rollen Jacob: Alt i Brødrene Løvehjerte bliver fortalt set
med Tvebaks øjne, så Jonathan er, som Tvebak ser ham.
Frederik: Vi er ikke alene om det. Tit er fokus på den ene
dygtige skuespiller. Hvor spiller han godt! Men det er i samspillet at man bliver god, - af det man får fra hinanden.
Jacob: Det svære er tit at komme fra at sidde ved bordet og
læse og så ud på gulvet.
Frederik: Det kan være meget blufærdigt, de første dage.
Man kan være nød til at sige: Kom, nu går vi op og er dårlige! Det er meget vigtigt at der er et trygt spillemiljø.
Hvilken rolle spiller instruktøren?
Jacob: Det kan være meget forskelligt. Nogle gange, især i
begyndelsen, kan instruktøren næsten være som en marionetfører, og man starter med bare at gøre det man får at vide.
Frederik: Det kan være en beskyttelse af skuespilleren. Så
har man et sted at starte: ”sig replikken, gå derover og tag
et glas vand”. Andre gange får man bare besked på at give
den gas, og så ser vi hvad der sker…
Hvordan får I en karakter til at blive levende,
så man tror på den?
Jacob: Der er forskellige måder at arbejde med karakteren på. Nogle gange skal man sætte sig ind i baggrunden
og den tid, han lever i. Nogle tænker meget over, hvem
karakteren er, og prøver f.eks. at forestille sig, hvilken slags
musik vedkommende ville kunne lide, hvad tøj han går i osv.
Jeg arbejder selv meget med det fysiske: Hvilket kropsudryk
har karakteren? Har han tyngde eller lethed? Den slags. Det
giver liv. Jeg kan også eksperimentere med forskellige ting,
fysiske ting, som jeg forbinder med karakteren, eller helt
andre ting.
25
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Frederik: Man prøver sig frem og finder ud af, hvad der fungerer. Man kan også forsøge med forskellige måder at tale
på, forskellige dialekter eller stemmer, jargon.
Jacob: Det vigtige er samspillet mellem den yngre og den
ældre bror, ikke så meget at de er børn.
Hvad er det særlige ved Tvebak?
Jacob: Hvis man har for mange analyser og forestillinger
på forhånd, kan det være hæmmende. Det kan f.eks være
godt at spille ud af en tangent, helt ud, og se hvad der sker.
Det giver tryghed at tage den alt for langt ud og så ”samle
ind igen”. Brødrene Løvehjerte spilles med en naturalistisk
spillestil. I andre former for teater skal det være teatralsk og
overdrevet.
Frederik: Det er vigtigt at man bruger sig selv snarere end at
skjule sig selv.
Hvordan vil I håndtere det, at I er voksne, der spiller børn?
Jacob: Først og fremmest skal man ikke gøre for meget for
at ”spille” børn. Så bliver det en parodi. Man må satse på, at
teksten er skrevet, som et barn ville sige det. Så det handler
om at lære replikken så rent som muligt, sige ordene lige
ud. Og så er Jonathan en teenager, som er meget voksen af
sin alder.
Frederik: At være barn er vel bare at være lidt mere åben og
lidt mere skrøbelig. For Tvebak handler historien om at blive
voksen, om at gå fra barn til voksen.
Frederik: I Tengil-rådet klæder han sig ud - han gør alt det
modige, som Tvebak ikke kan. Han er også Tvebaks ”myndighed”. Der er ingen far i familien.
Jacob: Hele Jonathans liv handler om at holde modet oppe,
- holde Tvebaks og alle andres mod oppe.
Frederik: Vi kender alle fornemmelsen af at være Tvebak.
Ikke at slå til og føle sig udenfor. Han ligger i sin seng og
kan ingenting. Vi kender alle det at have et forbillede, og at
tænke ”Hvorfor elsker du sådan en lille skid som mig”. Og vi
holder jo af ham fra side 2.
Brødrende Løvehjerte bygger på en bog og den er også
filmatiseret. Hvad er det særlige ved at se Brødrene Løvehjerte på teatret?
Jacob: Tvebak ligger der og har tid til at tænke store tanker
– sådan som børn gør.
Frederik: Teaterforestillingen er tættere på bogen Jacob: På
teatret er der større tilstedeværelse. I bogen er vi meget i
Tvebaks hoved. På scenen kan man gøre noget ud af at vise
det, frem for at fortælle.
Frederik: Tvebak ændrer sig. Han bliver stærkere, inden i sig
selv og kropsligt, og til sidst tager han sin KÆMPE storebror
på ryggen! (Frederik skæver op til den høje Jacob med et
grin)
Frederik: Det er en god idé at læse bogen efter at man har
set forestillingen; så har man billederne og får mere bygget
på. Historien fortælles meget ”rent”. Noget af det, der bliver
fortalt i stykket er ordret, som Astrid Lindgren har skrevet det.
Hvad er det særlige ved Jonathan?
Jacob: Jonathan er blevet voksen før tiden. Han har ikke haft
nogen barndom. Jeg har en fornemmelse af, at han har været der før, - i Nangijala. Han er en frihedskæmper, der altid
kæmper for en større sag. I filmen synes jeg, han er gjort for
dyster, han bliver for helteagtig for tidligt. Jonathan er lidt af
en Robin Hood. Han leger også og fortæller eventyr.
Brødrene Løvehjerte er en barsk historie, som begynder
med at Tvebak ved, han skal dø. Er det egentlig en fortælling for børn?
Jacob: Fortællingen stiller børns spørgsmål. Den tager børn
seriøst og lægger op til samtale. Jeg håber meget at børn
og voksne vil se den sammen.
26
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Frederik: Min mor ville faktisk ikke læse den for mig.
Jacob: Den handler om døden, men den er lige så meget et
eventyr
Frederik: Et spændende eventyr!
Jacob: Og så handler den om frygt for ensomhed. ”Hvor
længe skal jeg være der uden dig” spørger Tvebak, da han
ligger i sin seng og er bange.
Frederik: Ja det handler om meget andet end døden. Det
handler om ansvar og om at turde risikere ”Der er ting man
må gøre, selv om det er farligt” siger Jonathan ”ellers er
man ikke et menneske men bare en lille skid”.
Jacob: Det handler om at sætte sig selv til side for noget
større end sig selv, og så handler det om kærlighed mellem
brødre, om venskab.
Frederik: Og om at blive voksen og ikke føle sig som et offer, - at gøre noget, man troede var umuligt, - som en slags
overgangsritual, hvor man bryder ud af sin skal.
Jacob: Stykket sætter mange tanker i gang. Hvad er livet? Er
der et liv efter døden?
Frederik: Det er et religiøst stykke. Det handler om tro,
om at bevare troen og håbet. Det er det, Jonatan hjælper
Tvebak med.
Hvad betyder det for jer, det med at ”man bliver nød til at
gøre noget, ellers er man ikke et menneske, men bare en
lille skid”?
Frederik: Man står jo hver dag med valget. Tvebak ved at
Jossi er forræder, men ingen tror på ham. Alligevel er han
nød til at sige sin mening og holde fast i den. Det er det, det
betyder. At holde fast, når det er pissesvært, og man er lige
ved at give op, fordi man ikke kan komme igennem.
Jacob: Nogle gange må man jo gå på kompromis. Men tit
lukker man også bare øjnene for uretfærdighed. Jeg kommer mest til at tænke på, hvordan det var som barn; når man
kunne se, at nogen blev drillet. Man turde ikke gøre noget,
fordi man var bange for at blive moppet selv. Men egentlig
kom man også til at til at se op til dem, der greb ind: ”det
ville jeg godt have turdet”.
Frederik: Måske er det det særlige ved Astrid Lindgren, at
hun tager udgangspunkt i børn i alle aldre.
27
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Jo mere uhygge, jo mere plads er der
til at vise sammenholdet og det gode
Interview med scenograf Camilla Bjørnvad
Vil du beskrive scenografens opgave - hvad er det for valg,
du skal træffe i forbindelse med en forestilling?
Mit arbejde er at skabe den visionelle fortælling, at opfinde
universet hvori fortællingen kan udspilles. Danne en spilleplatform, en ramme, der er forestillingens overordnede
billedmæssige aftryk.
De fleste tænker måske, at historien på teater bliver fortalt
af skuespillerne. Vil du sige lidt om, hvordan man som scenograf er med til at fortælle med rum, farver etc.:
Historien bliver også fortalt af skuespillerne, men kun en del
af historien. For der er mange andre spørgsmål, som skal
besvares af en scenograf: Hvor befinder personerne sig,
inde eller ude? Er det lyst eller mørkt, nat eller dag? Koldt
eller varmt? Regner det? Er der forhindringer, man skal over
eller under? Har de for meget tøj på eller fryser de? Er de
rige eller fattige? Hvilken tid er det: nutid, fortid fremtid eller
en eventyrtid? Alt dette og meget mere skal besvares.
Hvordan arbejder du med manuskriptet?
Jeg prøver at finde ind til hovedhistorien. Finde ud af sammen med instruktøren, hvad stykket egentlig handler om.
Finde det vi synes er vigtigt at fortælle. Ellers deler jeg manuskriptet op i scenerne. Finder ud af, hvem der er med hvor
og hvor det foregår. Hvilke scener kommer efter hinanden
og hvad skal hver scene fortælle, hvad er det vigtige for at
fortælle den rigtige historie ud fra vores vinkel.
Hvordan arbejder du sammen med instruktører og teknikere og andre medvirkende i produktionen?
Det er et stort samarbejde, hvor alle er specialister på deres
felt .Til modelafleveringen får alle på teatret at vide, hvordan
forestillingen kommer til at se ud. Derefter deles opgaverne
ud til de forskellige fagspecialister, der så har ansvaret for
at deres opgave bliver udført selvfølgelig i tæt samarbejde
med scenografen.
Hvad har været særligt for dit arbejde med præcis denne
forestilling, vil du løfte sløret lidt for, hvilke valg du har truffet her og hvorfor?
Astrid Lindgren er så fantastisk en fortæller, så jeg læner
mig meget op af hendes univers. Det er vigtigt at få det
eventyrlige og mægtige frem i historien, men også det
intime og nære. Så det prøver jeg at få til at lykkes i samme
univers. Jeg prøver også at fremhæve det, at de to brødre er
på en stor både ydre og indre rejse sammen.
Hvor har du fundet inspiration til rummet og til
kostumerne?
Til rummet er jeg blevet inspireret af Islands natur og især
området omkring vulkanen Katla. Gulvet er inspireret af to
jordskorper, der ligger tæt op af hinanden og hjælper hinanden op eller ned som drengenes broderskab, noget universelt. Kostumerne er inspireret at 40´erne og bønder i 1600-tallet. Og så selvfølgelig fra eventyr og fantasi universer.
Hvad er for dig at se det vigtigste i fortællingen om Brødrene Løvehjerte, - hvad synes du forestillingen handler
allermest om?
Det handler om brødrekærlighed. Om at turde at have mod
til at stå inde for kærligheden og altid turde kæmpe for det
ens hjerte banker for.
Hvad gør du i scenografien for at få det frem,
som er vigtigt?
Jeg prøver først og fremmest at scenografien ikke fortæller
for meget og er for dominerende. Der skal være plads til
at ordene og det fysiske samt rummet tilsammen fortæller
budskabet. At lade rummet have sit eget liv, ikke at overfortolke.
Der optræder en kolossal drage i forestillingen – hvad stiller du op med den udfordring?
Jeg tager opgaven seriøst og indser, at dragen er et vigtigt
omdrejningspunkt i historien om det gode mod det onde.
Jeg prøver at finde ud af, hvordan en drage skal se ud i det
univers, vi har valgt, og hvor meget eller lidt der skal til for at
gøre det farligt og ”dragende”.
Hvad har ellers været udfordringer i arbejdet med forestillingen, og hvordan har du løst dem?
Det er svært at vise dyr på scenen. Heste, duer og en drage.
Det er vi stadig i gang med at udvikle så det virker troværdigt på scenen.
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
I Brødrene Løvehjerte sker voldsomme og uhyggelige ting
– kan det blive for uhyggligt?
Nej det tror jeg ikke. Det er kontrasterne, der er dramatik,
og her er det de store følelser og kontrasterne der er drivkraft i historiens fremdrift. Så jo mere uhygge jo mere plads
er der til at vise sammenholdet og det gode.
Jonathan siger på et tidspunkt til Tvebak, at der er ting
man må gøre, ellers er man ikke et menneske, men bare en
lille skid. Hvad betyder det, set med dine øjne?
At man selv må tage et ansvar i livet og handle efter sit
hjerte selv om man kan være bange for det.
Hvad kan det betyde for børn?
At de tør stole på sig selv og ikke være bange for at vise
deres egne holdninger og følelser frem for andre og sig selv.
28
29
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
Litteraturliste
Astrid Lindgren:
Brødrene Løvehjerte (1973), Gyldendal 1992
Inspiration og videre læsning
om Astrid Lindgren:
Astrid Lindgren:
Bröderne Lejonhjärte,
bearbejdet for teater af Mats Huddén og Marie Lalander,
oversat til dansk af Inger Kristensen
www.astridlindgren.se
Magareta Strömstedet:
Astrid Lindgrens Klogebog, Gyldendal 1997
(en mosaik af citater)
Jacob Forsell (red.):
Astrid Lindgrens liv i billeder,
Gyldendal 2007
(heri er gengivet den selvbiografiske barndomsbeskrivelse
Samuel August fra Senedstorp og Hanna i Hult)
Christina Björk:
Eventyret om Astrid Lindgrens barndom,
Gyldendal 2007
(en rigt illustreret letlæst biografi, som egner sig til læsning
på mellemtrinnet)
Mary Ørvig:
En bok om Astrid Lindgren,
Rabén og Sjögren1977
( artikelsamling med dybdegående biografiske, tematiske og
sproglige analyser)
Jørgen Gaare og Øysten Sjaastad:
Verdens Bedste påhit
– filosofiske vandringer i Astrid Lindgren
(inspiration til samtaler om filosofiske og etiske spørgsmål
i romanen, og baggrundsmateriale til tværfagligt arbejde i
forhold til kristendomskundskab og religion)
30
Undervisningsmateriale til Brødrene Løvehjerte
Aarhus Teater sæson 2013-14
HUSK OGSÅ
ROSMERSHOLM af ibsen
Aarhus teater scala 17. jan. - 15. feb. 2014
SÆRLIGT FOR SKOLER
•
Skolepris: 85 kr. (man – tor kl. 19.30)
•
Transportrabat
•
Målgruppe: 9.-10. Klasse / STX, HTX, HHX, Hf og andre ungdomsuddannelser
•
Fag: Dansk, Drama
•
Undervisningsmateriale af Sissel Worm Glass, gymnasielærer i dansk og
drama ved Sønderborg Statsskole og medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse sektion STX / Hf
•
Teater- og skriveværksted (gratis)
•
Mød skuespillerne fra forestillingen (gratis)
•
Lærerkursus 15. januar 2014 med gymnasielærer Sissel Worm Glass, foredrag ved Rune Lykkeberg, forfatter og redaktør ved Dagbladet Information,
foredrag om Ibsen ved mads Thygesen, rektor for Dramatikeruddannelsen
ved Aarhus Teater samt intro til forestillingen ved instruktør Thomas Bendixen
(gratis)
Læs mere på
http://www.aarhusteater.dk/særligt-for/skoler/
LÆRERKURSUS 15. JANUAR: Mød Sissel Worm Glass, Rune Lykkeberg, Mads Thygesen og Thomas Bendixen