1. No category

hus forbi
nr. 11 November 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Mød André i
Hus Forbis
kalender
for 2014
Snydt for hjælp
til medicin
Kommunerne og
de udsatte
Hjemløsedagen
I
P
KO
Køb kun
avisen
af sælgere
med
synligt ID
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Mette Kramer Kristensen
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
[email protected]
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Christian Berg, DG Media, tlf. 3370 7642,
mobil 3070 6725, [email protected]
Digitalsjasen
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 499.000 (1. og 2. kvartal 2014)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 1.500
ISSN 1397-3282
| leder |
| indhold |
Der er slået alarm
9
På denne plads har vi ofte slået alarm og gjort opmærksom på, at det danske samfund socialt set er revnet, og at der er en lille gruppe, som er blevet hægtet af.
Da vores kollega og sælger Daniel Øhlers lå hjælpeløs og døende på gaden ved Amagerbro, kom der endelig noget debat om problemet i andre medier og i hele vores samfund. Der
var slået alarm, men ambulancen kom ikke. Fik Daniel bare lov til at ligge og dø, fordi han
var hjemløs?
Det skal der ikke svares på her. Men jeg vil opfordre til at huske på hændelsen, og jeg
håber, at den indignation, der er givet udtryk for efter Daniels tragiske død, vil leve videre
og brede sig, også når det gælder andre forhold i samfundet end opkald til 112.
Hvis vi ændrer vores samfund til det bedre, så den lille gruppe ikke bliver hægtet af,
mindsker vi risikoen for, at et menneske igen vil ligge døende på gaden, sådan som Daniel
gjorde det.
Desværre har vores politikere bevidst valgt, at flere skal sies fra. Med besparelser på
sociale ydelser har de besluttet, at flere skal være hjemløse. Det er dokumenteret, at der ikke
opstår arbejdspladser ud af det blå, bare fordi folk ikke har råd til huslejen.
Politikerne har splittet samfundet, så de slipper for daglig omgang med dem, de hægter af. Vi lever i stigende grad i ghettoer, hvor vi ligner hinanden. I skolen møder børnene
– trods intentioner om inklusion – i stigende grad kun børn med en social baggrund, der
minder om den, de selv kommer fra.
Men selvom vi har slået alarm, har politikerne ikke ændret kurs. Hus Forbi er ikke alene
om at slå alarm. Journalist og forfatter Lars Olsen beskriver i bogen ’Klassekamp fra oven’,
hvordan vores samfund bliver mere og mere skævt:
’Hvornår har de topøkonomer, der bor i Kartoffelrækkerne i København eller Risskov i
Aarhus, sidst mødt én, der er røget ud af dagpengesystemet? Hvornår møder de tømrersvenden med den slidte ryg, der ikke kan komme på efterløn? Altså hvornår møder beslutningstagerne konsekvenserne af deres beslutninger?’ spørger han i en artikel i Politiken.
De socialt udsatte har ikke så mange stemmer, når der er valg. De skriver ikke så mange
læserbreve, og deres netværk tæller ikke politikere og topøkonomer. Derfor bliver der først
slået alarm, når de ligger på gaden og er i livsfare.
Skævvridningen i samfundet har voldsomme konsekvenser, som blandt andet kan aflæses af et stigende antal hjemløse. Uligheden kan også læses i sundhed og levealder. Et socialt
udsat menneske dør 22 år tidligere end gennemsnitsdanskeren.
Heldigvis var der et par barmhjertige samaritanere, som ydede førstehjælp, slog alarm og
holdt Daniel i hånden, så han ikke døde alene. De skal af hjertet have tak fra Hus Forbi.
Der var også mange, som bare stod og så på eller gik videre uden at reagere. Det er lidt
den adfærd, politikerne viser i disse år. Nu har vi slået alarm igen. Så må vi håbe, at de denne gang endelig rykker ud med nogle beslutninger, der kan ændre forholdene til det bedre.
Poul Struve Nielsen, redaktør
Næste nummer udkommer den 1. december 2014.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
16
Minister i modvind
Socialminister Manu Sareen kom
i modvind, efter at han lovede
to hjemløse en bolig. På direkte
tv sagde han til to Marlene og
John: ‘Vi går til borgmesteren.’
Mødet med kommunen kom
aldrig i stand, men Hus Forbi var
med i ministeriet.
Hjemløseprisen uddelt
Som formand for Foreningen
Hus Forbi har Ole Skou i mange
år også været ansvarshavende
for denne avis. Når han nu har
modtaget Hjemløseprisen, er
det for en livslang indsats for de
hjemløse. Læs mere om hjemløsedagen.
27
23
Med metadon i tasken
En gang om ugen kører Behandlings Center Odense ud til
borgere i byen, der er for svage
til at møde op for at modtage
deres substitutionsmedicin. Hus
Forbi fik lov til at tage med på en
dagsrute hos tre meget forskellige mennesker
6 Syge bliver snydt for hjælp til medicin
13 Mød André fra næste års
hjemløsekalender
18 Ny formand for Foreningen Hus Forbi
31 X og dusaduku
32 Ny sælger
Gråd bliver til grin
'Jeg griner i stedet for at græde,
far,' siger instruktøren Kathrine
Ravn Kruse, da hun ser sin fars
lejlighed. Han lever i totalt kaos
med gammel opvask og ting og
sager spredt ud over det hele.
Faderen drak, så hendes barndom
var meget utryg.
19
“
Det gik lige så godt, men den ny kontrollør, der steg
på i Odense, er ikke ret fleksibel. Jeg kæmper
en brav kamp for ikke at få folk smidt af toget.
Sms fra fotograf Mette Kramer Kristensen i toget fra København
til Hus Forbis generalforsamling i Aarhus.
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
v/Annemette Lyngh
2
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 3
Under titlen
’Vis respekt for
mennesker i
nød’ arrangerede de hjemløses
organisation,
SAND, et fakkeltog, der fik
tilslutning fra
500 mennesker,
som gik fra
Amagerbro til
Christiansborg.
Ambulancen kom for sent
En 33-årig Hus Forbi-sælger døde på gaden, mens folk gik forbi
af Peter Rathmann
foto: Mette Kramer Kristensen
For anden gang i år mistede en
hjemløs livet, fordi hjælpen kom
for sent. Akutberedskabet i Region
Hovedstaden erkender, at der blev
fejlet fatalt, da Hus Forbi-sælger
Daniel Øhlers døde den 6. oktober
på åben gade ved Amagerbro Station i København.
Den 33-årige mand lå på
brostenene og døde, mens mange
mennesker gik forbi eller stoppede
op og kiggede. Nogle få forsøgte
at hjælpe ham, og tre gange blev
der ringet 112 efter en ambulance.
Men der gik 26 minutter, før
ambulancen kom, og da var Daniel
Øhlers død.
- Der blev reageret for sent,
og det var en fejlvurdering, siger
enhedschef Jan Nørtved Sørensen
fra AMK (Akut Medicinsk Kommunikationscentral)-Vagtcentralen
i Region Hovedstaden til Hus
Forbi.
Muligvis kunne den voldsomt
alkoholiserede hjemløse mand
have overlevet den dag, fremgår
det af en redegørelse fra Den
Præhospitale Virksomhed i Region
Hovedstaden:
- Fejlene har formentlig betydet, at Akutberedskabet ikke
sendte en ambulance og en akutlæge tids nok i forhold til at hjælpe
den ukontaktbare borger.
4
- Da borgere ringer 112, får visitatorerne ikke spurgt ordentligt
ind og ryger derfor i den fælde, at
der er tale om almindelig beruselse, siger Jan Nørtved Sørensen.
Ikke godt nok
- Hvis de havde spurgt ordentligt
ind, ville de nok have fået en
klarere fornemmelse af, hvor syg
manden var. Det var ikke godt
nok, siger enhedschefen.
- Nu må det snart
være slut med
at vælge til og fra
hos alarmcentralen.
Alle er berettiget
til en ambulance.
Yvonne Poulsen. Facebook
Først da en politipatrulje tilfældigvis kom til og fik øje på den
livløse mand, blev der sendt en
ambulance.
Mange hundrede mennesker
kommenterede tragedien på Facebook:
'Vidner siger, han har ligget der
i flere timer ved siden af to tomme
vodkaflasker. En kvinde, der returnerer med metroen, siger: 'Nej
da, ligger han der endnu," skrev
Kim Løvdal Nielsen.
- Nu må det snart være slut
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
med at vælge til og fra hos alarmcentralen. Alle er berettiget til en
ambulance, lød en anden kommentar fra Yvonne Poulsen.
Hus Forbis bestyrelsesformand,
Ove Abildgaard, kan ikke sige sig
fri for en mistanke om, at vagtcentralen holdt igen med ambulancen,
fordi der var tale om en hjemløs:
- Jeg er ked af, at vi har mistet
en Hus Forbi-sælger, siger Ove
Abildgaard.
- Det er meget uheldigt, at
vagtcentralen ikke reagerede på
borgernes henvendelser, da Daniel
lå der. Jeg får en mistanke om, at
der sker en vægtning, når det drejer sig om en af gadens folk. Det er
som om, der sker en sortering af,
hvem der er vigtige, og hvem der
ikke er, og at det var selvforskyldt,
at han lå der. Det er nødvendigt at
få afklaret, om der sker en sådan
sortering, siger Ove Abildgaard.
Ikke første gang
- Det er jo ikke første gang, at det
er svært at få myndighederne til
at reagere, når der er tale om en
hjemløs, siger han med henvisning
til den mand, der i februar blev
fundet død bag en 7-Eleven ved
Friheden Station syd for København.
- En af de ansatte havde ringet
til politiet om, at manden havde
siddet bag kiosken i flere døgn,
og at han ikke var til at komme
i kontakt med. Politiet tog ikke
derud, tilkaldte ingen ambulance
og rettede heller ikke henvendelsen videre til redningstjenesten,
fortæller han.
- Politiet foreslog den ansatte
at give manden en kop kaffe.
Næste morgen var han død. Sagen
efterforskes af Den Uafhængige
Politimyndighed, som undersøger
klager over politiet.
Dødsfaldet i Hvidovre førte til
et møde mellem hjemløseorganisationerne, alarmcentralerne og
politiet, hvorefter meldingen var,
at der skal være særlig opmærksomhed, når et 112-opkald drejer
sig om en hjemløs.
Opmærksom
- Personalet skal være specielt
opmærksomt, netop fordi hjemløse ikke er storforbrugere af de
offentlige systemer. De ringer
sjældent overflødigt og er ofte
mere syge end gennemsnittet, når
de endelig ringer til alarmcentralen, siger enhedschef Jan Nørtved
Sørensen fra AMK-Vagtcentralen.
- Men noget tyder på, at vi ikke
er nået ud i alle hjørner med den
instruks til vores personale, siger
han om dødsfaldet ved Amagerbro
Station.
De to sundhedsfaglige visitatorer, som modtog de tre opkald,
er taget ud af aktiv tjeneste, indtil
forløbet er undersøgt til bunds. |
Gadens folk med gps
Odense tjekker lige, hvor folk helst vil være
af Birgitte Ellemann Höegh
I Odense Kommune valgte man i
september måned at sætte gps'er
på tyve anonyme socialt udsatte i
en uge for at finde ud af, hvor de
bevægede sig i byen. Det foregik
med hjælp fra Kirkens Korshærs
dagvarmestue i Østergade, hvor
gps'erne hver dag blev videreformidlet til de af varmestuens brugere, der havde lyst til at medvirke
i projektet den pågældende dag.
- I Odense arbejder vi med en
tilgang, vi kalder ’Den inkluderende by’, fortæller Tom Rønning, der
i sin egenskab af boligstrategisk
konsulent for kommunen har stået
for projektet.
- Når en by har en vis størrelse,
vil man have en gruppe mennesker,
der bruger noget tid på gaden.
Men samtidig må vi også erkende,
at der vil være andre borgere, som
er utrygge ved dem. Så vi arbejder
med hellesteder, hvor de udsatte
gerne vil være, så vi kan skabe færre konflikter ved ikke at skulle jage
dem væk fra hvert et gadehjørne,
siger han.
Odense er under omlægning,
så nogle af de steder, hvor gadens
folk holder til, vil forsvinde.
- Vi har haft medarbejdere ude
at snakke med dem og spørge,
hvor de går rundt. Men vi manglede viden nok til at finde ud af,
om der var steder, hvor de kunne
have brug for ophold, uddyber
Tom Rønning.
Nu sidder kommunen tilbage
med i alt 126.000 pletter på et
kort. Pletterne indikerer, hvor de
udsatte har bevæget sig hen.
- I samarbejde med Kenneth
A. Balfelt, en kunstner, der laver
projekter med borgerinddragelse
og blandt andet har stået for indretningen af Mændenes Hjem og
fixerummene i København, er vi
ved at udarbejde nogle mobile væresteder. De vil indeholde læskure,
bænke, hundekroge og toiletforhold, og her er de socialt udsatte
også selv inddraget. Vi starter med
at få produceret to, der kommer i
brug inden vinter. De er tænkt som
mobile, fordi vi ved, at de socialt
udsatte flytter rundt. Derfor har vi
også tænkt os at gentage gpstrackingen hvert halve år, fordi vi
gerne vil kunne reagere så tidligt
som muligt, så vi undgår uheldige
situationer, siger Tom Rønning. |
ny minister
Beskæftigelsesministeriet, der som ressortområde blandt andet har
de sociale ydelser, har fået ny minister. Socialdemokraternes hidtidige
gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, overtager ministerposten efter
partifællen Mette Frederiksen, der er ny justitsminister.
Henrik Dam Kristensener har tidligere været socialminister og fødevareminister.
straf og isolation til børn
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslår en
ungdomsdomstol for de 12-17-årige, hvilket dermed også indbefatter
en ny kriminel lavalder, som partierne betegner 'en ny ungdomskriminel
lavalder,' og en ungdomskriminalforsorg, der skal tage sig af ungdomskriminalitet. Formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting,
kalder forslaget 'decideret skadeligt.' Siden 2009 er børn og unge i øvrigt
blevet sat i isolation i de danske fængsler 158 gange, viser tal fra Kriminalforsorgen ifølge Børnerådet. Det betegner John Hatting som 'aldeles
uacceptabelt', og i en skriftlig kommentar skriver han, at 'en del tyder på,
at reglerne må gås efter i sømmene, så vi får nedbragt antallet betragteligt.'
hus forbi
samler ind til varmt tøj
Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold
og lang. Ikke mindst, hvis man som Hus Forbi-sælger
er på gaden hver dag. Vi samler penge ind til varmt
overtøj og solide vinterstøvler. Søren er lunt klædt på
takket være de bidrag, vi modtog sidste år. Men vi har
også brug for at klæde de mange nye sælgere i varmt
tøj for vinteren.
DU KAN OGSÅ STØTTE DE HJEMLØSE
MED ET BIDRAG PÅ KONTO 5324 0243524
I ARBEJDERNES LANDSBANK.
Bliv frivillig besøgsven
Som besøgsven i SIND-nettet Rødovre eller SINDnettet Albertslund-Ballerup-Lyngby engagerer du dig
i et menneske med psykisk sårbarhed og medvirker
til at skabe gode oplevelser. Du bruger 1-2 timer
ugentligt eller hver 14. dag.
Som besøgsven er du:
• stabil og ansvarsbevidst
• rummelig og nærværende
• interesseret i at lære et andet menneske at kende
Som besøgsven får du:
• supervision og vejledning
• kurser og foredrag
• inspiration og erfaringsudveksling med andre frivillige
• et berigende bekendtskab
Kontakt lokalkoordinator for SIND-nettet Rødovre,
Kirsten Falster, 36 41 49 04, [email protected]
eller lokalkoordinator for SIND-nettet AlbertslundBallerup-Lyngby, Julie B. Andersen, 53 60 22 00,
[email protected]
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 5
Syge bliver snydt for hjælp til medicin
Uoverskuelig tilskudsjungle
Mere end 32.000 personer har ikke fået kronikertilskud, fordi lægerne svigter
Reglerne om medicintilskud er mange og indviklede
af Birgitte Rørdam
af Birgitte Rørdam
60 procent af de patienter, der
er berettiget til kronikertilskud
til medicin, får det ikke, fordi
lægerne ikke søger tilskuddet til
dem. I 2013 drejede det sig om
32.225 personer.
Det viser tal fra Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, som Hus
Forbi har fået adgang til efter at
have bedt om aktindsigt. Får man
kronikertilskud, har man et loft
på egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin på 3.775 kroner.
Har man ikke kronikertilskud, er
der ikke nogen øvre grænse for
udgiften.
Sundhedsminister Nick Hæk-
- Det er lægernes
opgave at søge
kronikertilskud. De her
tal er en påmindelse
til os læger om at have
mere fokus på at få
det søgt.
Overlæge Henrik Thiesen
kerup (S) mener ikke, at det er
godt nok, at så mange syge ikke får
kronikertilskud.
- Det er i forvejen en stor belastning at være syg. Derfor er det vigtig, at patienterne får det tilskud,
de har ret til, og det er lægernes
ansvar, at det bliver søgt. Den lige
adgang til sundhed, som vi lægger
6
meget vægt på, afhænger blandt
andet af, at man ikke får medicinregninger, der er vanvittig høje.
I Sundhedsstyrelsen er sektionsleder Karen Kolanda overrasket
over, at så mange ikke får det kronikertilskud, de er berettiget til.
- Jeg vidste godt, at der var læger,
der ikke fik søgt tilskuddet, men jeg
havde ikke forventet, at tallet var så
stort. Hvis folk ikke får kronikertilskud, får de i stedet et tilskud på
85 procent til deres medicinudgifter,
når de kommer op over de 3.235
kroner på et år. Men det er ikke til
at sige, hvor højt de kan nå op i
egenbetaling. Det kommer an på,
hvilken og hvor meget medicin de
køber, siger hun og fortsætter:
- Vi har i Sundhedsstyrelsen
overvejet, om man kan lave en
automatisk indberetning af kronikertilskuddet for at sikre at alle,
der er berettiget, får det. Men det
er ikke kommet længere, da det
kræver en lovændring.
Ingen gratis medicin
Overlæge Henrik Thiesen, der
arbejder med hjemløse og misbrugere, er bekymret over, at så mange
læger ikke får søgt kronikertilskud.
- Det er et kæmpe problem.
Patienterne mister muligheden
for at få gratis medicin, når de har
betalt 3.775 kroner, som er maksimumbeløbet på et år, hvis man får
kronikertilskud. Det kan have stor
betydning, især hvis de får nyere
medicin, som koster mange penge,
siger han.
Det manglende kronikertilskud
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
vil ifølge Henrik Thiesen især
ramme de socialt udsatte, hvoraf
mange er på overførselsindkomst.
Skrabet budget
- Det kan i forvejen være svært at
tage sig sammen til at købe medicin, hvis man er psykisk syg eller
misbruger. Jo dyrere medicinen er,
jo større er risikoen for, at de ikke
køber det, da de ofte har et skrabet
budget, siger han og fortsætter:
- Jeg har en patient, der har et
forbrug på blandt andet ADHDmedicin på 45.000 kroner om året.
Hvis han ikke havde kronikertilskud, ville hans egenbetaling være
på knap 700 kroner om måneden.
Det tvivler jeg på, at han ville have
råd til at betale med sin kontanthjælp. Og egenbetalingen kan
komme endnu højere op, hvis man
bruger mere medicin.
Ifølge overlæge Henrik Thiesen får mange læger ikke søgt
kronikertilskuddet, fordi det er
besværligt. Og han mener, at der er
al mulig grund til at holde øje med,
om det bliver bedre.
- Det er lægernes opgave at søge
kronikertilskud. De her tal er en
påmindelse til os læger om at have
mere fokus på at få det søgt. Bliver
det ikke markant bedre inden for
det næste år, bør vi finde en måde
at løse problemet på, siger han.
Ifølge Michael Dupont, medlem
af lægeforeningens bestyrelse, er
det imidlertid ikke lægernes ansvar
at følge med i patientens medicinudgifter for at sikre, at der bliver
søgt kronikertilskud.
- Det er synd for patienterne. Og
vi skal selvfølgelig være opmærksomme på de patienter, der har
et stort medicinforbrug. Men vi
tjekker ikke deres saldo hver gang,
vi udskriver en recept, da det er
en tidskrævende sagsgang. Mit råd
til patienterne er, at de selv følger
- Hvis lægerne ikke
er klar over, at det
er dem, der skal sikre,
at der bliver søgt
kronikertilskud, siger
det noget om, hvorfor
problemet er så stort.
Michael Dupont, medlem af
lægeforeningens bestyrelse
med i deres udgifter og spørger
apoteket, hvor store udgifter de
er kommet op på, så de kan give
lægen besked.
Sundhedsministeren er ikke enig
med Michael Dupont.
- Hvis lægerne ikke er klar over,
at det er dem, der skal sikre, at der
bliver søgt kronikertilskud, siger
det noget om, hvorfor problemet er
så stort. Med kronikertilskud er der
et loft på udgiften, og vi er nødt til
at være sikre på, at også de svageste kan få den medicin, de har brug
for. Det her er noget, jeg vil tage
op med lægerne for at finde ud af,
hvordan det kan gøres bedre, siger
han. |
Reglerne om tilskud til receptpligtig medicin er så komplekse,
at selv fagfolk kan have svært
ved at finde rundt i dem. Derfor er
det en god idé, at patienter selv er
opmærksomme på, om de er berettiget til tilskud. Sådan lyder det
fra Karen Kolenda, sektionsleder
for Medicintilskud i Sundhedsstyrelen.
Et af de tilskud, man kan få,
hvis man har store medicinudgifter, er kronikertilskuddet, som
sikrer et loft over egenbetalingen
på tilskudsberettiget medicin
på 3.775 kroner om året. Det er
lægens opgave at søge tilskuddet,
men ikke alle læger får det gjort.
- Når patienter ringer til os
med meget store udgifter, ser vi i
en del tilfælde, at der ikke er søgt
kronikertilskud, siger hun.
Lægerne har adgang til at
se patientens medicinkøb. Det
samme har apoteket og patienten,
og Karen Kolenda anbefaler, at
patienten selv følger med i CTRsaldoen (egenbetalingen og et
generelt tilskud , red.) via bonen
fra apoteket eller via det Fælles
Medicinkort på internettet. Når
CTR-saldoen kommer op over
15.000 kroner i et tilskudsår, er
det en god ide at tale med sin
læge om at søge kronikertilskud.
Personer, der får et kronikertilskud, kan få en henstandsordning
på apoteket, så de får fordelt den
årlige medicinudgift med et beløb
på godt 300 kroner hver måned.
Ingen øvre grænse
for udgiften
fakta om individuelle tilskud til medicin
Har patienten ikke kronikertilskud, er der ikke noget loft over
medicinudgifterne. I stedet får
han eller hun 85 procent i tilskud
af de udgifter, der overstiger 3.235
kroner på et år.
- Jeg kan ikke sige, hvor store
medicinudgifter den enkelte kan
komme op på, hvis man ikke har
kronikertilskud. Det afhænger
helt af, hvilken og hvor meget
medicin man køber, siger hun.
Ifølge Karen Kolenda skal
medicinbrugere være opmærksomme på, at der er lægeordineret
medicin, der ikke gives tilskud til,
uanset om man har kronikertilskud.
Det gælder blandt andet beroligende medicin og sovemedicin.
Overlæge Henrik Thiesen, der
arbejder med hjemløse og misbrugere i Københavns Kommune
vurderer, at det i høj grad er gruppen af socialt udsatte og dermed
folk på overførselsindkomst, der
benytter denne type medicin. Og
det kan ifølge ham medføre en
tillægsudgift til den øvrige medicin på omkring 400 kroner om
måneden.
For alle medicinbrugere gælder, at de skal være opmærksomme på altid at købe den billigste
medicin. Prisen på den samme
medicin kan variere meget, og
man får kun tilskud svarende til
det billigste. |
Enkelttilskud I særlige tilfælde kan man få tilskud til et lægemiddel,
der ikke automatisk er tilskud til. For at få enkelttilskud skal lægen sende en
ansøgning til Sundhedsstyrelsen.
Forhøjet tilskud Lægen kan søge om forhøjet tilskud, hvis man er
nødt til at bruge et dyrere lægemiddel, selvom der findes et billigere alternativ.
Kronikertilskud Lægen kan søge om kronikertilskud, hvis de samlede årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin overstiger 17.775 kroner
inklusive tilskud.
Terminaltilskud Døende personer, som tilbringer den sidste tid
hjemme eller på hospice, kan få dækket udgifterne til lægeordineret medicin. Lægen eller sygehuset skal søge om en terminalbevilling.
Sociale tilskud Personer kan i visse tilfælde få tilskud til medicinudgifter af kommunen. Disse tilskud bevilges i henhold til pensionsloven, lov
om aktiv socialpolitik eller lov om social service.
For yderligere information se www.sundhedsstyrelsen.dk
- Når patienter ringer til os med
meget store udgifter, ser vi i en
del tilfælde, at der ikke er søgt
kronikertilskud.
Karen Kolenda, sektionsleder for Medicintilskud
i Sundhedsstyrelen
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 7
kommunerne
& de udsatte
kommunerne
& de udsatte
De danske kommuner har lagt budgetter
for næste år. Hus Forbi tager pulsen på
udsatteområdet i Danmarks fem største byer.
Udsatte, sårbare og hjemløse unge i fokus
Der står forebyggelse af hjemløshed på en pæn del af Københavns Kommunes socialbudget for 2015
af Peter Andersen
Hvis man lader øjnene løbe ned
over Københavns Kommunes
budget for 2015, er det udtryk som
’udsatte unge’, ’sårbare unge’ og
’unge hjemløse,’ der rammer en.
Der er 4,6 millioner kroner
til at ansætte sagsbehandlere til
udsatte børn og familier, 4,9 millioner kroner til bedre rådgivning
og behandling af unge misbrugere
og 4,3 millioner kroner til drift af
20 nye herbergspladser til unge
hjemløse. Som der i øvrigt er sat
syv millioner af til at bygge.
Der er flere 'pinde' end de her
nævnte: Døgnåbent i stofindtagelsesrummet Skyen, transitprogram
til udenlandske migranter og
penge til værestederne Fundamentet og Cafe Klare.
Alt i alt har Danmarks største
kommune indset, at den har fået
større problemer med hjemløshed,
end man havde forestillet sig. Ikke
mindst blandt de unge.
- På budgettet er der afsat en
pænt stor andel til socialt udsatte.
Og vi har gjort det, at vi har taget
det vigtigste først – især den tidlige
indsats i forhold til udsatte børn
og unge, fordi udviklingen blandt
unge hjemløse er, som den er. Vi
har afsat penge de steder, hvor der
er størst brug for dem, siger socialborgmester Jesper Christensen (S).
Kan man se budgettet som en
erkendelse af, at I er bagud på point i
forhold til hjemløshed?
- Det er vi. Der er et kæmpepres på boligmarkedet i København, og det rammer også de
svageste. Derfor prøver vi samtidig
at finde nye modeller sammen med
boligselskaberne: Basisboliger, som
er ekstra små, flere skæve boliger,
nye modeller for delelejligheder.
Derudover er der afsat et trecifret
millionbløb til at bygge almene
boliger.
Pejlemærker
Sidste år måtte Københavns Kommune sende 73 millioner kroner
tilbage til staten. Pengene var en
del af bevillingen fra hjemløsestrategien, og de var øremærket til at
bygge boliger. Kommunen havde
imidlertid ikke sat penge af til bostøtte til de mennesker, der skulle
bo i lejlighederne.
Sådan et dilemma vil kommunen gerne undgå at komme
i igen. Og et enigt socialudvalg
har vedtaget ni pejlemærker med
nogle konkrete mål, som skal være
opfyldt inden næste kommunalvalg i 2017. For eksempel at 1.000
udsatte københavnere skal anvises
bolig i 2017 (mod 859 i 2013), at der
sker 80 færre udsættelser i 2017,
og at der er 325 færre hjemløse.
- Målene skal bruges til at
prioritere i budgetterne, og der vil
blive en opfølgning hvert år i maj.
Jeg mener, det er nogle ambitiøse
mål, men de er dog realistiske, og
vi skal tro på, at vi kan opfylde
dem. Og gør vi ikke det, er jeg
sikker på, at du og andre vil holde
os op på dem, siger Jesper Christensen.
Han oplyser i øvrigt, at en
del af de 73 millioner kroner, der
måtte returneres, er på vej tilbage
til kommunen.
- Pengene er ikke forsvundet,
og uden for budgettet har vi blandt
andet fået 14 millioner kroner til
en særlig indsats over for udsatte
unge. |
Aarhus støtter ledige og unge
Varmestue for grønlændere bliver permanent – og unge sofasurfere skal have hurtigere hjælp
af Benny Lauridsen
30 ud af 31 byrådsmedlemmer
i Aarhus Kommune har netop
indgået et budgetforlig, hvor
beskæftigelsesområdet tilføres tæt
på 30 millioner kroner. Det glæder
SF-rådmand Thomas Medom, da
der kommer flere penge til hans
socialområde:
- På socialområdet opruster vi
bostøtten til mennesker med handicap og sindslidelser. Vi styrker
indsatsen mod hjemløshed, og vi
viderefører stofindtagelsesrummet
til gavn for misbrugerne. Desuden
zoomer vi ind på arbejdet med
antiradikalisering og kriminalitetsforebyggelse, når det gælder
gadeplansindsatsen i de udsatte
boligområder. Vi løser ikke alle
udfordringer på socialområdet med
8
dette budget, men der er tale om
nogle gode takter, siger Thomas
Medom i en pressemeddelelse.
Dykker vi lidt dybere ind i
planerne forbundet med det nye
budget, så skal vi omkring det nye
Aarhus-mål om, at flere mennesker
skal være selvforsørgende. Det
medfører, at der de næste fire år
afsættes 12 millioner kroner årligt
til 22 nye virksomhedskonsulenter.
De skal øge antallet af aktiverede med i alt 1.100 mennesker.
Sker det, så spares der i alt 18
millioner kroner årligt på overførselsindkomster. Desuden skal der
investeres i jobrotation og i at få
flere unge i uddannelse, så de kan
blive selvforsørgende.
På socialområdet styrkes
indsatsen til bostøtte og hjemløse
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
med fem til seks millioner kroner
årligt, og der afsættes hvert år to
millioner kroner ekstra til opsøgende arbejde på gadeplan. En
indsats, der skal mindske utryghed
og kriminalitet blandt unge samt
forebygge antiradikalisering.
Hus Forbi har spurgt rådmand
Thomas Medon uddybende til
budgettet, og han siger:
- Ser vi på hjælpen til væresteder, så har det nyoprettede
grønlænderværested kørt på en
midlertidig bevilling, som løber året ud. Med budgetforliget
bliver det til et fast værested til
to millioner kroner om året. De
resterende tre millioner ud af de
fem skal bruges på at forebygge,
at folk bliver hjemløse. Ser vi på
gadeplansindsatsen, så styrker vi
arbejdet med opsøgende teams, der
skal forebygge kriminalitet iblandt
unge rodløse.
- I det hele taget styrker vi
indsatsen til unge, der i høj grad
er blevet ramt af kontanthjælpsreformen. Så unge sofasurfere, unge
på kanten af samfundet, vil opleve
en væsentlig hurtigere hjælpeindsats fra jobcentret end hidtil. Det
bruger vi otte millioner kroner på
årligt – og det er penge, vi regner
med at tjene ind igen i form af reducerede overførselsindkomster.
Thomas Medom er glad for
det for ham veloverståede første
budget, han har været med til, og
siger:
- Mit første rådmandsforlig endte op med at handle om at tilføre
området flere penge end hidtil.
Ikke at skære i et trængt område.
Det er en rar fornemmelse. |
Socialminister Manu Sareen (i midten) fortryder ikke, at han valgte at mødes med Marlene og John, selvom han måtte lægge ryg til overskrifter om, at han brød et
løfte til hjemløse.
Fjernsyn for hjemløse
Socialministeren fortryder ikke, at han i en direkte tv-udsendelse fik lovet at hjælpe to hjemløse med
at finde en bolig. Her er historien om Manu, Marlene og John
af Peter Andersen
foto: Mette Kramer Kristensen
En tidlig onsdag morgen i september. I TV2's
studie på Hovedbanegården sidder kæresteparret Marlene Granild og John Reincke, som et
par måneder forinden er røget ud af deres lejlighed i Københavns Sydhavn, hvorfra Marlene
fungerede som madmor for et halvt hundrede
hjemløse. Parret blev sagt op, fordi lejemålet
var ulovligt, og bopælen er nu et telt, som de i
øvrigt deler med to hunde.
Ved siden af Go'morgen Danmarks ene studievært står socialborgmester Manu Sareen (R)
og lytter til de to hjemløses historie. Og så ryger
det ud af ham:
- Hvis I har mulighed for det, tager vi op
i dag og snakker med borgmesteren, som jeg
kender rigtig godt. Længere er den ikke. Og så
kan vi sige til ham, at vi har de her udfordringer.
De mødes samme formiddag på ministerens
kontor. Men den fælles tur til rådhuset bliver
ikke til noget. I stedet kontakter ministeriet
Hjemløseenheden i Københavns Kommune, og
Marlene og John får at vide, at de kan møde op
dagen efter mellem klokken 10 og 13.
- Det var da en indskydelse. Men det er to
medmennesker, der sidder over for mig, og
jeg er sådan indrettet, at jeg gerne vil række
hånden ud til mennesker. Jeg blev berørt af
deres historie, og intuitivt ville jeg gøre noget
for dem. Da vi kom over på mit kontor, fandt
vi så ud af, at det var nemmere at gå direkte til
Hjemløseenheden, forklarer Manu Sareen.
kan ikke bo på herberg. Jeg vil gerne hjælpe
narkomaner og alkoholikere, men jeg er selv
afvænnet alkoholiker og kan ikke bo sammen
med dem. Jeg har også et barnebarn på tre år,
som jeg ikke kan se, hvis jeg bor på herberg,
fortæller Marlene Granild.
John Reincke forsikrer, at han vil være i job
inden for to måneder, hvis missionen lykkes:
- Jeg er uddannet maler og fit for fight. Men
jeg kan ikke passe et arbejde, hvis jeg ikke
ved, hvor jeg skal sove næste nat. Får vi et sted
at bo, finder jeg arbejde som maler eller noget
andet. Og så vil der være en mindre på kontanthjælp.
Nej til herberg
Efter mødet i Socialministeriet i Holmens Kanal
er Marlene og John stadig optimistiske, selvom
de ikke mener, at socialministeren holdt, hvad
han lovede.
- Vi er ikke krævende, et til halvandet
værelse er ok. Vi har to hunde, og de er et
problem, men det må da være muligt. Og jeg
Nedtur
Dagen efter er stemningen alt andet end optimistisk. Mødet i Hjemløseenheden var resultatløst. Her er Marlene Granilds oplevelse af det:
- De vidste kun, vi kom, fordi de havde set
det i tv. Jeg føler mig misbrugt, og det har såret
mig rigtig dybt. Jeg er ikke i tvivl om, at Manu
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 9

kommunerne
& de udsatte
kommunerne
& de udsatte
-Jeg er uddannet
maler og fit for fight.
Men jeg kan ikke
passe et arbejde, hvis
jeg ikke ved, hvor jeg
skal sove næste nat.
Værested lukker i Esbjerg
Det vækker stor bekymring på Kirkens Korshærs varmestue
af Benny Lauridsen
John Reincke
mener det, jeg tror på, at han er
ked af det, men så må han lade
være med at stå i direkte i tv og
love det. Det eneste, vi fik, var
den sædvanlige sang om, hvor
svært det er at finde boliger, og
det ved jeg jo udmærket godt.
Manu Sareen forsikrer, at han
ikke har stillet Marlene og John
en bolig i udsigt.
- Jeg er optaget af, at vi som
samfund skal gøre alt, hvad vi
kan for at hjælpe mennesker i en
udsat situation. De havde banket
panden mod en mur, og det vigtige for mig var, at de blev henvist
til det rigtige sted. Et sted, hvor
man kunne tage sig af dem, og det
er Hjemløseenheden.
På det tidspunkt vidste socialministeren imidlertid ikke,
at Marlene Granild slet ikke
er hjemhørende i Københavns
Kommune, men i Fredensborg.
Hun får ganske vist kontanthjælp
i København, men i Folkeregistret står der fortsat en adresse i
Fredensborg, selv om det er to år
siden, hun sidst boede der.
Dermed er Marlene og John
havnet i et dilemma, mange
hjemløse har prøvet før dem: At
ingen af kommunerne mener, det
er deres pligt at hjælpe.
Klassisk dilemma
- Fredensborg vil ikke hjælpe,
fordi vi har modtaget kontanthjælp i København et halvt år. Og
10
Marlene Granild og John Reincke fik ikke noget ud af deres tur til Socialministeriet.
i København henviser de til, at
vi er hjemhørende deroppe. Men
Hjemløseenheden er ved at undersøge sagen, så i øjeblikket er vi i
venteposition, fortæller hun.
Manu Sareen måtte lægge ryg
til overskrifter om, at han brød
et løfte til hjemløse. Man han
fortryder ikke, at han gjorde, som
han gjorde.
- Jeg ville da gerne have
vidst, at de var hjemhørende i
Fredensborg, det er klart. Men
det betyder ikke, at jeg skulle
have ladet være med at mødes
med dem, selv om jeg ikke kunne
skaffe den lejlighed i København,
de så inderligt ønsker. Hvis jeg har
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
- Vi er ikke krævende,
et til halvandet værelse
er ok. Vi har to hunde,
og de er et problem,
men det må da være
muligt.
Marlene Granild
lært noget af denne sag er det, at
vi står over for en enorm udfordring, og at vi skal blive ved med
at række hånden ud.
På Københavns Rådhus sidder
socialborgmester Jesper Christen-
sen (S), som har fulgt forløbet på
afstand. Han er først og fremmest
glad for, at Danmark har en socialminister, som bekymrer sig om
socialt udsatte og hjemløse.
- Men det viser selvfølgelig,
at man ikke kan love boliger eller
andet til nogen tilfældigt. Det er
den almindelige sagsbehandler i
kommunen, man skal henvende
sig til, hvad enten det er Fredensborg eller København. Det kan
hverken en minister eller jeg gå
ind i. Men sagen illustrerer meget
godt det pres, der er på boligmarkedet i København. Vi kan
ikke skaffe boliger til alle landets
hjemløse, det kan vi ikke. |
Esbjerg Kommune lukker i starten
af næste år et værested til misbrugsbehandling og sparer dermed
godt en halv million kroner, mens
resten af bevillingen til værestedet – en lille million kroner – skal
overflyttes til kommunens Sundhedsrummet.
Det er Værestedet i Kirkegade, som hører under Center for
Misbrug, som snart lukker ned
for dets behandling af alkohol- og
stofmisbrug, den åbne rådgivning
og de midlertidige botilbud som
udslusning fra stoffri behandling.
Bedømt ud fra det ændringsforslag, der ligger til grund for
kommunens budgetbeslutning, så
ved kommunen ganske godt, at det
efterlader et tomrum.
I forslaget står der nemlig:
’Konsekvenser ved en lukning
af Værestedet i Kirkegade er, at
borgerne mister et sted at være, og
hvor der arbejdes med individuelle
mål. Værestedet modvirker ensomhed/isolation, ligesom der arbejdes
med træning af de færdigheder,
mestring af eget liv kræver.
Der er risiko for, at der vil være
flere stofmisbrugere i det offentlige rum, fordi de ikke har et sted
at være.’
Andre væresteder
Lidt senere står der: ’Konsekvensen er, at borgerne må søge andre
væresteder. Kirkens Korshærs
varmestue benyttes også af nogle
af de borgere, der kommer på værestedet i Kirkegade.’
- Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når vi er nødt til at lukke
nogle af vores gode kommunale
tilbud i forbindelse med besparelser, og der vil desværre også altid
være nogle, det går ud over, når
kommunerne skal skære i budget-
terne og samtidig opretholde et
acceptabelt serviceniveau, udtaler
Henrik Vallø, formand for Socialog Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.
Han tilføjer, at lukningen af
Værestedet ikke har været nogen
nem beslutning.
- Men vi har heldigvis et godt
alternativ på tegnebrættet. Med
Sundhedsrummet kan vi tilbyde
vores borgere en mere målrettet
sundhedsmæssig indsats, der skal
- De, der kommer på
Værestedet, er ikke
bare psykisk forvirrede
mennesker med behov
for en snak og en kop
kaffe. En del af dem er
tunge misbrugere med
problemer – og skal de
proppes ind her i vores
lille varmestue, skaber
det problemer.
Peter Starup, leder af
Kirkens Korshærs afdeling i Esbjerg
motivere dem til at komme ud af
deres misbrug. I Sundhedsrummet
bibeholder vi de aktiviteter, der er
vigtige at tilgodese for Værestedets nuværende brugere, og der er
heldigvis god tid til at gå i dialog
med både brugerne, de berørte
ansatte og de frivillige i Kirkens
Korshærs varmestue, der helt sikkert også vil mærke en stigning af
brugere, siger han.
Socialt hospice
Det bekymrer Peter Starup, leder
af Kirkens Korshærs afdeling i
Esbjerg, at kommunen lukker
Værestedet, så Kirkens Korshærs
Varmestue nu med meget stor
sandsynlighed også vil få mange af
de, der bruger Værestedet nu, som
fremtidens besøgende i korshærens Varmestue.
- De, der kommer på Værestedet, er ikke bare psykisk forvirrede mennesker med behov for
en snak og en kop kaffe. En del
af dem er tunge misbrugere med
problemer – og skal de proppes ind
her i vores lille varmestue, skaber
det problemer. Vi er jo en almindelig varmestue – for nogle en slags
social hospice for mennesker, der
har meldt sig ud af det almindelige
samfund. Her kan vi på en god dag
hen over en kop kaffe måske få
dem til at træde et skridt i retning
af et bedre liv.
Peter Starup mener, at der skal
noget helt andet til i forhold til
tunge misbrugere, som kommunen
altså nu vil have ind i et noget-fornoget-forløb i forbindelse med den
kommende behandling i Sundhedsrummet.
- Jeg tror ikke, de kommer til
disse noget-for-noget-tilbud. Hvis
ikke vi har plads i varmestuen, vil
disse mennesker reelt blive henvist til gader, stræder og i bedste
fald deres egen lejlighed. Så ja, jeg
tror, risikoen for, vi taber dem, stiger – og at nogle vil få et dårligere
liv eller i værste fald dø af konsekvenserne af at lukke Værestedet.
Kirkens Korshærs Varmestue i
Esbjerg drives for organisationens
egne og indsamlede midler.
Roskilde
I Roskilde Kommune var man i
2010 igennem en lignende sparemanøvre, hvor man lukkede Misbrugscentrets værested, fortæller
Gitte Dueholm, som er leder af
HUS FORBI
Kirkens Korshær varmestue, Kafe
Klaus, i Roskilde, hvor kommunen
finansierer det meste af driften.
- Dengang fik vi en ny, større
gruppe af mennesker ind, som
var meget anderledes end de, der
kom her i forvejen. De kom fra et
behandlingsterapeutisk opholdssted, kom typisk i grupper på en
ti stykker. De var vant til møder
hver 14. dag, og de holdt sig for sig
selv og var egentlig ikke interesserede i andre, siger hun.
- Det gav voldsom meget uro i
forhold til vores vanlige grupper,
der ikke er så misbrugende og behandlingskrævende. De nye krævede ind – nye farver på væggene,
musikinstrumenter og så videre –
og sådan er vi altså ikke vant til at
gøre tingene hos Kirkens Korshær,
så ja, der var tale om et gevaldigt
kultursammenstød, siger hun.
En hård tid
Når Gitte Dueholm tænker tilbage
på det år, der gik, inden tingene
igen begyndte at blive normale,
kan hun godt huske, at ’det var en
hård tid at komme igennem.’
- Sådan en ny gruppe taler
højere, deres udtryksformer er
i det hele taget kraftigere, og
der var megen snak om stoffer.
Vores vanlige gæster rummer også
tidligere misbrugere, og de følte sig
til dels fristet til tilbagefald, men
var også irriterede over de høje og
kraftige meningstilkendegivelser.
Vi mistede faktisk mange af vores
gamle brugere – og hørte senere
fra kommunens sagsbehandlere,
at de ikke længere brød sig om at
komme her på grund af de nye, der
kom til.
- Og nu, når jeg ser tilbage på
den periode, så kan jeg da godt
spørge mig selv: De allerdårligste af
vores dengang vanlige brugere er
væk i dag – og hvor er de så nu? |
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 11

kommunerne
& de udsatte

Unge må ikke
være hjemløse
Aalborg satser på, at alle – især unge – skal have tag over
hovedet
af Poul Struve Nielsen
- Det er ikke nok for os med regeringens
2020-mål. Vi er blevet enige om, at i Aalborg vil vi slet ikke have unge hjemløse,
siger rådmand Maj-Brit Iversen.
Den mest konkrete nyskabelse på socialområdet i Aalborgs budget for 2015 er
tre millioner kroner til at sikre, at udsatte
unge kommer videre i livet.
- De kan få støtte til at komme i uddannelse eller arbejde, ja, til alt det, der
kan hjælpe. Jobcentret, socialcentret og
ungdommens uddannelsesvejledning
skal samarbejde om at få de unge videre,
uanset om de har brug for hjælp til at
komme op om morgenen, styre deres udgifter, så de får betalt huslejen, bostøtte,
mentorer eller rådgivning på forskelligt
niveau, siger rådmanden.
Hun understreger, at det nye initiativ
skal spille sammen med den indsats, der
allerede er til at modvirke, at folk bliver
sat ud af deres bolig.
- Vi har ikke ret mange udsættelser.
Og vi vil også hellere yde lidt ekstra huslejehjælp end se unge ryge på gaden, siger hun i erkendelse af, at det bliver langt
dyrere for kommunen, hvis de unge først
havner på gaden og skal have hjælp til
både at få en bolig og med de problemer,
der ofte følger med i form af misbrug,
dårligt helbred og manglende tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Ellers er det sociale budget nogenlunde status quo i forhold til sidste år.
Der bliver lidt ekstra penge til Kirkens
Korshærs gårdprojekt i Klarup. Det er
et sted, hvor socialt udsatte kan være i
dagtimerne og arbejde gartneri, vedligeholdelse af gården, støberi af lys og andet
småhåndværk. |
11 kommuner får penge
til unge hjemløse
Med knap 52 millioner kroner i støtte skal 11 kommuner
styrke indsatsen til unge hjemløse. De unge skal støttes i at
få et permanent sted at bo og få hverdagen, økonomien og
det sociale liv til at hænge sammen. Men pengene, som Socialministeriet giver til kommunerne fra satspuljen for 2014,
skal også gå til at forebygge, at udsatte unge overhovedet
ender i hjemløshed. Projekterne er forankret i kommunerne
Aarhus, Herning, København, Ballerup, Randers, Esbjerg,
Frederiksberg, Horsens, Albertslund, Aalborg og Gladsaxe,
og pengene stammer fra satspuljen for 2014.
Frivillige organisationer kan nu søge penge fra Københavns
Kommunes særpulje til hjælp til udenlandske hjemløse. Det
har Socialudvalget i Borgerrepræsentationen besluttet. Særpuljen, der er på i alt 2,5 millioner kroner, skal gå til at hjælpe
socialt udsatte migranter. Der er de seneste år kommet flere
fattige udlændinge til København. Mange af dem har svært
ved at finde arbejde og ender med at bo på gaden og leve af
tiggeri. Som udlændinge har de ikke adgang til den samme
sociale hjælp som danskere, og der er derfor behov for at
hjælpe dem på andre måder.
medicinforbrug skal reduceres
Der er ikke så hårdt pres på de private væresteder som i
2010 til 2012
af Birgitte Ellemann Höegh
nærmere uddannelse og job
I Odense Kommune er budgettet på
udsatteområdet for 2015 netop politisk
vedtaget og viser sig at være status quo
i forhold til 2014. Lederen af Kirkens
Korshærs varmestue i Østergade, Heinz
Wolf, forholder sig således til tallene:
- I Odense er man ikke ramt af besparelser i denne omgang. De besparelser, der var rigtigt hårde, skete i 2010
til 2012, hvor man for alvor huggede til
i Odense, og en tredjedel af budgettet
på det sociale område blev skåret ned.
Budgettet fra 2015 er ikke reduceret i
forhold til 2013 og 2014, men man kan
selvfølgelig altid bruge flere penge til
socialt udsatte.
- Vi har efterhånden vænnet os til,
at de gyldne tider i kommunerne, hvor
man kunne skaffe flere penge til drift,
er slut, så jeg synes, at status quo er
til at acceptere i de finanskrisetider, vi
trods alt har endnu.
Han tilføjer, at Odense er i den hel-
12
dige situation, at der er lejligheder til
alle udsatte.
- Fordi vi har kørt hårdt på tidligere med at give hjemløse boliger og
derefter yde en indsats for at hjælpe
dem med de andre problemer, så betød
det på daværende tidspunkt besparelser på forsorgshjemmene. I dag kan vi
så mærke, et større pres på de private
steder med mange flere brugere, fordi
kommunen har skrået ned for besparelser på de offentlige steder. Man har
sparet på behandlingstilbud og til aktiviteter på behandlingsinstitutioner.
Kirkens Korshærs aktiviteter, som
Heinz Wolf er leder for, er flyttet fra
Pantheonsgade til Østergade i oktober
2013.
- Vi har oplevet en stigning på
omkring 60 procent flere besøgende, og
vi kan se noget tilsvarende i stofindtagelsesrummene. Men når det er sagt, så
får vi også tilskud til drift fra Odense
kommune, siger Heinz Wolf. |
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Mød André i kalenderen
penge til udenlandske hjemløse
Fem regioner får 35 millioner kroner fra Satspuljen til tværfaglige rådgivningsteams, der skal være med til at reducere
forbruget af medicin i den psykiatriske behandling. Mennesker med psykiske lidelser behandles ofte med flere typer
medicin, der kan give en række utilsigtede bivirkninger.
Derfor er det vigtigt at sikre, at ingen får unødigt store
mængder af medicin. Regionerne etablerer tværfaglige
medicinteams, som blandt andet vil bestå af psykologer,
læger og farmaceuter. De skal sikre, at sundhedspersonalet i
psykiatrien får mere rådgivning om medicineringen. Og ikke
alene skal medicinforbruget nedbringes, patienter og deres
pårørende skal også i langt højere grad inddrages i deres
medicinske behandling.
Status quo i Odense
hus forbi-kalender
Tre kommuner har gode erfaringer med at målrette indsatsen
i forhold til de svageste unge, der står uden for arbejdsmarkedet, skriver Kommunernes Landsforening på sin hjemmeside. Unge med problemer ud over ledighed kommer nærmere
uddannelse og job, når kommunen samler kræfterne i en
tværfaglig og virksomhedsrettet indsats. Det viser en evaluering af satspuljeprojektet Route 25, hvor de tre kommuner
Ikast-Brande, Egedal og Odder siden 2011 har udviklet deres
tværfaglige indsats i samarbejde med netværks- og videnshuset Cabi under Beskæftigelsesministeriet.
praktisk hjælp
til psykisk syge styrkes
Erfaringer viser, at hvis man vil sikre mennesker med en psykisk
lidelse et godt liv i eget hjem, så er den kommunale støtte
afgørende. Derfor afsætter Socialministeriet nu 11 millioner
kroner til såkaldt bostøtte, så man sikrer sig, at overgangen til
egen bolig for mennesker med en psykisk lidelse kan fastholdes.
Man tager udgangspunkt i de gode erfaringer, man har med at
støtte folk i overgangen til egen bolig fra Hjemløsestrategien,
og bruger dem nu til at hjælpe de psykisk syge. Det har været
muligt for alle landets kommuner at søge, og de 11 millioner er
blevet fordelt mellem Vejle, Aalborg, Roskilde, Greve og Hillerød
Kommune.
Andrés hjem er en rygsæk. Hans trofaste følgesvend er hunden Odin. Han er en af de 12 hjemløse og socialt udsatte mennesker, du kan møde i
Hjemløsekalenderen 2015, som kan købes hos Hus
Forbis sælgere i november, december og januar.
I år handler kalenderen om hjemløse og
deres hjælpemidler. Der er hjemløse, som har
brug for et kunstigt ben. Og der er hjemløse,
der har brug for ting, som de fleste andre
måske ikke opfatter som hjælpemidler. Men
som giver en særlig mening for folk, der
lever på gaden.
Andrés ejendele
Rygsækken
Soveposer
Gebis
Rygsækken er en spejderrygsæk.
- Det er den store model,
man bruger til vandrerture i
fjeldene. Den er bygget, så der
er en lille rygsæk bagpå, som
kan tages af. Så kan jeg have
det mest nødvendige i den lille
rygsæk, hvis jeg skal et sted hen
og har nogen til at passe på den
store imens, fortæller André.
André har to soveposer og liggeunderlag – en til sommer og
en til vinter.
- Jeg har børnesovepose til
Odin, som er doneret af Røde
Kors i Hirtshals, da vi var på
sommerlejr med Hus Forbi. Jeg
fik soveposerne fra nogen ved
en kirke på Nørrebrogade. De
havde dem fra Roskilde Festival.
Den ene kan tåle minus fem og
den anden minus 20 grader. Det
ene liggeunderlag er fra militæret, og man kan både puste
den op og hælde varmt vand i.
Det andet er et almindeligt, men
godt liggeunderlag, som jeg har
fået af min kusine, siger han.
- Tandbørste og tandpasta har
jeg altid med, også hvis jeg ellers kun har avistaske og aviser
på mig. Jeg har gebis – jeg har
selv afdraget det med 1.000
kroner om måneden, så det skal
vedligeholdes, fortæller André.
af Poul Struve Nielsen
Rygsæk
● Sovepose
● Liggeunderlag
● Odins sovepose
● Odins
liggeunderlag
● Tandbørste og
tandpasta
● Regntøj
● Shampoo
● Elektrisk, opladelig
hårtrimmer
● Spejderpung
(bæltetaske)
● Hovedpinepiller
● Negleklipper
● Nål og tråd
● Sikkerhedsnål
● Knapper
● Plaster
● Førstehjælpekasse
● Multiværktøj med
skruetrækker,
dåseåbner, kniv og
alt muligt
●
Ekstra tøj i
vinterhalvåret
● Foder til Odin
● Lommelygte
● Telefon
● Headset
● Lille, trådløs,
bærbar højttaler
● Baglygte til
rygsækken
● Toiletpapir
● Vådservietter
● Håndsprit
● Viskestykke
● Skraldeposer
● Plastikposer
● Askebæger
● Cigaretter
● Lighter
● Drikkedunk
● Drikkedunk til Odin
● Odins vandskål
● Kludetæpper
● Hus Forbi-taske
● Aviser
●
Aldrig
Der er ting, som André aldrig
efterlader.
- Odin, Hus Forbi-tasken,
mit sælgerkort , min telefon og
min pung har jeg altid på mig.
Det efterlader jeg aldrig. Odin
er en boxerblanding. Ham fik
jeg, da han var ni uger gammel.
Nu er han to år og tre måneder
gammel, og han er min trofaste
følgesvend, fortæller han.
Gæt, hvad der er Andrés hjælpemiddel,
og se svaret, når du køber kalenderen!
Hus Forbis hjemløsekalender koster 50 kroner.
Sælgeren får 30 kroner.
Opmagasinering
André har opmagasineret nogle
af sine ting hos nogle venner.
- Derfor slæber jeg ikke rundt
på alt, hvad jeg ejer, hele tiden.
Men det meste har jeg med. Der
står næsten Hus Forbi på alt,
hvad jeg har af tøj. Det er jeg
ikke ked af, så nu glæder jeg
mig virkelig, til vi får vintertøj.
Hvis du vil mere, kan du købe Hjemløsekalenderen 2015, som sælges i november, december og januar. Der
er André en af de 12 hjemløse, du kan få med hjem i stuen. Der er en til hver måned, og kalenderens tema
er ’hjemløse og deres hjælpemidler.’
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 13
politikere møder hus forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle,
der arbejder sammen.
men man kommer ud og er i kontakt med
andre. Det har også fået nogle stykker i rigtige
job, fordi de ikke gider lave det, vi sætter dem
til. Man får det ikke bedre af bare at få nogle
penge.
Ja, de unge skal have noget mellem hænderne
og noget at stå op til, et los i røven simpelthen. Og
så skal de have at vide, at de er gode nok. Hvorfor
kan vi gamle, der har prøvet det hele, ikke være
med til at give dem det los?
- Og det bliver I ikke brugt til?
Det er der ingen ressourcer til. Skansegården
kan jo ikke ansætte alle mulige mennesker.
- Men kunne man ikke bruge jer som mentorer?
Helt bestemt, vi skal gøre de unge parate til at
komme ud. De aner jo for eksempel ikke noget om,
at de skal være skrevet op i tre boligselskaber. Det
kunne lette socialrådgivernes arbejde.
- Man kunne gøre det til et formål med
Skansegården. En måde at arbejde på, metodisk
og pædagogisk. At de, der har mere livserfaring, hjælper de unge.
Ja, og det skal gælde over hele landet. Det er jo
ikke kun Skansegården.
Fodbolde i hovedet
Der er mange gengangere på Skansegården. Har I
sat ressourcer nok af til bostøtte?
- Vi har fået støtte fra satspuljen til to
projekter, som bygger på erfaringerne fra
hjemløsestrategien og principperne om housing
first. Altså at folk skal have en bolig, fordi man
nemmere kan komme videre, hvis rammerne er
i orden. Og så har vi mange med psykiske lidel-
ser, hvor vi har fået penge til en tidlig indsats.
Folk har jo mange ressourcer, og det er spild, at
vi ikke kan få dem i spil.
Jeg tænker meget på efterværn. Jeg har selv
været det igennem og ved, hvor mange fodbolde
man får lige i hovedet, når man kommer ud. Hvordan kommer man fra Skansegården til egen bolig?
Det er skide svært.
- Vi har jo ikke nok billige boliger. Vi har 27,
og det er for lidt. Antallet af hjemløse er steget,
og nu kommer der også et pres fra flygtninge.
Til næste år har vi sat penge af til at finde ud
af, hvordan vi kan bygge 38 nye boliger, der
er billige nok. Ud over de 27 har vi så oprettet
Trollesbro, som er 10 husvildeboliger i nogle
containere. De er meget små, men væsentligt
bedre end gaden eller Skansegården – man har
eget køkken og bad.
Men så er der dem, der kommer tilbage igen,
og det irriterer mig.
- Hvad skal der til?
Et kraftigt efterværn.
- Vi har gode erfaringer med Trollesbo.
Jo tættere, vi er på borgerne, jo bedre kan vi
gøre det. Der er socialpædagogisk støtte, der er
stof- og alkoholbehandling, og der er fremskudt
sagsbehandling, så beboerne slipper for at tage
på kommunen.
Hvor S-toget stopper
Er Hillerød en magnet for hjemløse fra andre kommuner?
- Jeg får den forklaring, at når S-toget
stopper, er det nemt at stå af her. Og der er
for eksempel ingen forsorgshjem i Allerød og
En mentor til de unge
Birkerød. Så hvis man ikke kan holde københavnerlivet ud, kan man komme herop.
Er I gode nok til at få fat i de unge, inden de
kommer galt afsted?
- Der er rigtig meget fokus på de beskæftigelsesmæssige tilbud. Og vi har besluttet, at vi
vil have en produktionsskole i Hillerød som et
alternativt skoletilbud. Vi har også lavet projekt ’en for alle,’ hvor de unge kan få samtaler
med læger, støttepersoner og sagsbehandlere.
Med hensyn til boliger kigger vi på muligheden
for, at de udsatte unge kan bo sammen, som
mange andre unge jo gør. Vi skyder os selv i
foden, hvis alle skal have en lejlighed som det
første tilbud.
Ville det ikke være en god ide med nogle flere
væresteder?
- Hvem efterspørger dem? Jeg har prøvet
at skabe et ungetilbud, hvor de selv kunne
definere, hvordan de ville have det. Men det
er sindssygt svært at få dem ind ad døren – vi
gjorde ikke det rigtige i hvert fald.
De unge skal ikke på forsorgshjem. Ligesom
vi heller ikke skal sætte dem i fængsel sammen
med hardcore kriminelle.
Så du siger, at vi skal være mere opmærksomme på boligsituationen?
Ja, så de ikke ender på Skansegården. Jeg siger
ikke, Skansegården er dårlig, men det er ikke et
godt sted for unge at være.
- Det er jo et godt råd.
Ja, for I får flere misbrugere og kriminelle, når
de unge går op og ned af det. |
christina thorholm
har været medlem af byrådet i Hillerød
for de radikale siden 2010, og efter
kommunalvalget sidste år blev hun
formand for Sundheds- og Socialudvalget.
Hun er uddannet socialpædagog og var tidligere
leder af kommunens Center for Socialpædagogik,
Psykiatri og Hjerneskade.
De radikales Christina Thorholm, der er socialudvalgsformand i Hillerød, vil gerne have
de unge væk fra gaden og forsorgshjemmet Skansegården, hvor de ikke hører hjemme.
Brian Horst, der har boet og nu arbejder på Skansegården, foreslår at bruge hans og
andres livserfaring til at hjælpe de unge videre
brian horst
af Brian Horst og Peter Andersen
foto: Mette Kramer Kristensen
Som de fleste andre kommuner har Hillerød
oplevet, at antallet af hjemløse er steget. Og
som i de fleste andre kommuner er en del af de
nye hjemløse helt unge mennesker, nogle ikke
engang myndige.
Det piner Brian Horst, som er kommet ud
på den anden side af et alkoholmisbrug. Han er
nu medlem af bestyrelsen for de hjemløses organisation SAND i Nordsjælland. Det regionale
forsorgshjem og misbrugscenter Skansegården,
ligger midt i Hillerød. Der blev han selv afvænnet, men det er ikke et sted for de unge, mener
han.
14
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Det fortalte han Christina Thorholm (R), som
er formand for Hillerød Kommunes sundhedsog socialudvalg.
Der kommer flere unge hjemløse på Skansegården nu. Er det noget, I har fokus på?
- Ja, for det er selvfølgelig dybt tragisk, at
de unge begynder på den måde. Det er svært
at se på, at de har så store sociale og psykiske
problemer.
Og hvis de ikke har det, så får de det.
- Jeg tænker bare; der er lavet så mange
indgange. Virker det ikke den ene vej, så er der
en anden og en anden eller en tredje. Så der er
fokus på at holde dem i gang, men måske kan
de ikke overskue det
Det kan være svært, hvis man ikke har opbak-
er tidligere hjemløs og aktiv i de hjemløses organisation SAND. Han er uddannet slagter
og har også arbejdet som maler. Nu modtager
han førtidspension på grund af en ødelagt
ryg. Han har selv skaffet sig en lejlighed,
men boede tidligere på Skansegården,
hvor han blev afvænnet for alkoholmisbrug
og i dag arbejder et par timer om dagen
– så meget ryggen tillader.
ning hjemmefra.
- Og det er dit indtryk, at de ikke har den
opbakning.
I mange tilfælde.
- Vi gør rigtig meget for, at Skansegården
ikke skal blive en parkeringsplads for de unge.
Vi vil hellere have dem i vores egne boliger.
Et los i røven
Jeg siger ikke, at I ikke gør det rigtige. Men har
man nogensinde spurgt de unge, hvad de egentlig
gerne selv vil?
- Jeg tror, man har spurgt rigtig mange
gange. I skolesystemet og i det sociale system.
Noget af det, der har vist sig at virke, er faktisk
nyttejobbene. Jeg ved godt, de er upopulære,
- De unge skal ikke på forsorgshjem.
Ligesom vi heller ikke skal sætte dem i fængsel
sammen med hardcore kriminelle.
peter andersen
blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole
i 1987 og arbejdede siden for Ritzaus Bureau,
Berlingske Tidende og Fagbladet 3F.
I dag arbejder han freelance og har skrevet
for Hus Forbi siden 2012.
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 15
Hjemløsepris
til Ole Skou
Prisen tildelt for livslang indsats for hjemløse
Både paraplyerne og dansestøvlerne kom i brug til Kim Larsen Jam såvel som til Stig Møller og Hjemløsekoret.
Dejlig regnvejrsdag
Hjemløsedagen blev et tilløbsstykke
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Pigen med paraplyen var også med til at feste
på Hjemløsedagen.
Hus Forbi-sælger Peter alias Røde Orm og hunden Molly havde også en herlig dag.
16
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Sikke en dejlig regnvejrsdag det var den dag, da der
var hjemløsedag på Rådhuspladsen i hovedstaden
København.
Først da den gamle steppeulv, Stig Møller, sang sit
solohit om den dejlige dag, brændte solen en smule
igennem. Ellers regnede det bare hele tiden, men det
kunne selvfølgelig ikke holde gadens folk nede. Man
er vel vant til at være udenfor!
De tragiske omstændigheder omkring Daniel
Øhler's død satte lidt præg på dagens forløb. Både
hovedtaleren, Bettina Post fra professionshøjskolen
Metropol, Peter Philipsen alias Kim Larsen Jam og
selvfølgelig gadepræst Mia Rahr Jacobsens mindeandagt for de døde hjemløse i årets løb, var præget
af, at de tilstedeværende Hus Forbi-sælgere havde
mistet en kollega og mange en ven. Ja, selv Stig Møller
bemærkede, at man skulle huske at ringe efter ambulancen i god tid, da han sang og spillede ’Drej 000 for
hjælp.’
Alt i alt en god dag, hvor den del af Rådhuspladsen, som ikke er spærret af på grund af metrobyggeriet i København, virkede alt for lille til de mange
hjemløse og socialt udsatte, medarbejdere fra organisationer, der støtter dem, og andre danskere, som kom
forbi for at være med til at markere dagen i solidaritet
med de hjemløse. |
Et særligt element af spænding
var indbygget i uddelingen af
hjemløseprisen i år. Der var på
forhånd nomineret to potentielle
modtagere. Udover prismodtageren Ole Skou var Fødevarebanken indstillet for sin indsats som
landsdækkende leverandør af
fødevarer til boformer og væresteder for hjemløse og socialt
udsatte.
Ole Skou fik prisen for en
livslang indsats for hjemløse. Han
er uddannet socialrådgiver og
jurist og blev i en ung alder ansat
i Kirkens Korshær, hvor han
gennem mange år var helt tæt på
de hjemløse som forstander på
Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Ja, han boede faktisk
sammen med de hjemløse, for
dengang var der en embedsbolig
til forstanderen i forbindelse med
herberget.
I Kirkens Korshær nåede Ole
Skou også en del år som næstkommanderende, mens Bjarne
Lenau Henriksen var korshærschef, og en kort periode var han
leder af det, der i dag hedder
KKUC (Kirkens Korshærs Behandlings- og Udviklingscenter,
red.). Siden blev han gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune og siden socialjurist i de
hjemløses forening, SAND.
Ved siden af dette har han i
mange år på frivillig basis været
bestyrelsesformand for Hus Forbi, en post, der også indebærer, at
han er ansvarshavende redaktør
for avisen.
Ole Skou er sådan set blevet
pensionist, men han har fortsat
nogle timer som socialjurist i
SAND, og selvom han for nylig
har overladt formandsposten i
Hus Forbi til Ove Abildgaard, står
han stadig som ansvarshavende.
Desuden er han medlem af Rådet
for Socialt Udsatte, og i tidens
løb har han siddet i mange andre
udvalg og bestyrelser, hvor han
har kæmpet de hjemløses sag.
Det må man da kalde en livsvarig
indsats. |
Hjemløseprisen blev sidste år givet
til Kofoeds Kælder, og tidligere er
den blandt andet uddelt til Skurbyen
i Aalborg, tidligere korshærschef
Bjarne Lenau Henriksen, Den Sorte
Gryde, og hjemløsefotograf Holger
Henriksen.
Ole Skou fik overrakt Hjemløseprisen af Dorte S. Andersen fra Arbejde Adler.
Ole Skou fik Hjemløseprisen for en livslang indsats for hjemløse. Han er uddannet
socialrådgiver og jurist.
I mål på sidste etape
Henning og hunden Felix på Rådhuspladsen
Så nåede Henning og Felix i mål på Rådhuspladsen.
Der er for længst fundet en vinder af både Danmark
Rundt, Giro d’Italia, Tour de France og Vueltaen i Spanien.
Alle er de store cykelløb, men ingen af dem kan måle sig
i køretid eller i antal kørte kilometer med den tur, Hus
Forbi-sælger Henning Elsner og hunden Felix har været
på.
De begyndte lang tid før deltagerne i de store etapeløb,
og de kom i mål lang tid efter de andre. På Hjemløsedagen,
den 17. november krydsede de målstregen og kørte ind på
Rådhuspladsen, hvor de blev hyldet fra scenen, og hvor
rigtig mange ville hilse på både mand og hund.
Hus Forbi har måned efter måned fulgt Henning og
Felix. Nu er turen slut efter 4.497 kilometer Danmark
rundt. Henning har brændt 36.000 kalorier af, og selvom
de hverken har været gennem alperne eller Pyrenæerne,
så er det på turen blevet til 24.000 højdemeter.
- Godt nok har vi ikke bjerge i Danmark, men der er
mange bakker, siger Henning.
Han har ikke cyklet turen for ingenting. Han har ved
at træde i pedalerne fået projektet Tandhjulet til at dreje
godt og grundigt rundt, idet han på vejen har samlet ind
til tandpleje for socialt udsatte. 53.418,50 kroner var der
samlet ind, da Henning og Felix ramte Rådhuspladsen.
Tandhjulet gennemføres i samarbejde med Kirkens
Korshær. |
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 17
Øget støtte
til distributørerne
Hus Forbis bestyrelse
består af Ove Abildgaard,
Ole Skou, Henrik Pedersen,
Jens Vestergaard og Henrik
’Holbæk’ Jacobsen.
Hus Forbi har flere læsere end nogensinde
Da Hus Forbis generalforsamling, som blev holdt på Kragelund i Aarhus, vedtog budgettet for det kommende år, blev
der truffet en beslutning om
at udvikle samarbejdet med
distributørerne.
Sælgerne køber Hus Forbi
en lang række steder rundt
om i Danmark, og det er alle
steder, hvor hjemløse, tidligere
hjemløse og socialt udsatte
kommer i forvejen. Det kan
være herberger, varmestuer,
væresteder eller kulturcentre,
hvor man tager en social forpligtelse på sig.
Helt konkret udmønter
satsningen sig i ansættelsen
af en rejsesekretær, som med
base i Aarhus skal støtte distributørerne i Jylland og på Fyn.
Halvdelen af Hus Forbis oplag
bliver solgt i den vestlige del
af Danmark, og de fastansatte
medarbejdere har hidtil alle
haft base i København.
Der er god basis for at øge
salget. Da de officielle læsertal
fra Index Danmark/Gallup for
fjerde kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 kom, havde Hus Forbi
rundet den halve million læsere
ifølge indekset, som offentliggøres hvert kvartal baseret på
seks måneders indsamling af
oplysninger om læsefrekvens.
Ny formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard fra Aarhus afløser Ole Skou
af Poul Struve Nielsen
foto Mette Kramer Kristensen
Efter generalforsamlingen i Foreningen Hus
Forbi har foreningens bestyrelse konstitueret
sig. Den nye formand er Ove Abildgaard fra
Aarhus. Ove er leder af Værestedet i Jægergårdsgade, som er et af de helt store distributionssteder for Hus Forbi, hvor der bliver solgt
over 10.000 aviser hver måned.
Hus Forbis hidtidige formand, Ole Skou,
Tajo nåede frem til generalforsamlingen og
deltog i den gode demokratiske debat med de
andre medlemmer af Foreningen Hus Forbi.
havde på forhånd meddelt generalforsamlingen, at han nu ville trappe sit engagement i
Hus Forbi ned. Ole fortsætter som næstformand, og i det kommende år har formandskabet delt rollerne således, at Ole fortsat er
ansvarshavende redaktør for avisen, ligesom
han påtager sig en del af de opgaver, der kræver tilstedeværelse i hovedstadsområdet.
Ole Skou er hjemløsejurist i de hjemløses
organisation SAND og medlem af Rådet for
Socialt Udsatte.
Ny i Hus Forbis bestyrelse er Jens Vestergaard, som er aktiv i de hjemløses organisation
SAND og Hus Forbi-sælger Henrik ’Holbæk’
Jacobsen, som hidtil har været suppleant. Desuden fortsætter Henrik Pedersen, Kim Rydahl
og Jimmy Rohde arbejdet i bestyrelsen.
Suppleanter er Pia Nedergaard, Ask Svejstrup, Steen Rosenquist, Allan Andersen og Bo
Carlsen. |
Vejen til Aarhus
Det blev en stor triumf for brugerdemokratiet,
da Foreningen Hus Forbi holdt generalforsamling
i Aarhus i september. 78 stemmeberettigede Hus
Forbi-sælgere fra hele landet fandt vej til den jyske
hovedby.
Stemningen var i top, og humøret fejlede heller
ikke noget på rejsen for de udenbys deltagere.
En enkelt blev smidt af toget, og det var Hus
Forbis faste leverandør til ’Gadespejlet’ på side 30,
Michael Tajo. Han nåede alligevel frem i tide.
Mens redaktøren havde startet sin arbejdsdag i
Aarhus, var fotograf Mette Kramer Kristensen med
samme tog fra København som Michael Tajo, og
det førte til en interessant intern sms-udveksling i
redaktionen. Så interessant, at vi deler den her.
Det gik lige så godt, men den ny kontrollør, der steg på i Odense, er ikke ret
fleksibel. Jeg kæmper en brav kamp for
ikke at få folk smidt af toget. Hvis de
bliver det og kommer senere, er det så
linje 6 til Højbjerg Torv?
Nej, der er kommet nye busruter i Aarhus. Jeg har også svært ved at finde ud
af det. Men de vil stadig kunne gå ned i
Jægergårdsgade og få transport derfra.
Ellers er det bus 100 til Odder eller
bybus 18, og de skal af ved
Rosenvangs Alle.
Tajo er desværre blevet sat af.
Hvorfor?
18
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Rygning på toilettet. Han kan komme
med næste tog, der er i Aarhus klokken
11.12.
Aha, en Lars Løkke! Henrik fra Helsingør
kommer med det samme tog, så de kan
følges ad.
Ha ha - håber Tajo finder ham. For ham er
Aarhus det samme som at finde rundt i en
by i Rusland.
Sådan har her været for alle, siden de
lavede om på busruterne.
Ambassadørkorps
Hus Forbi havde 501.000
læsere, fremgik det. I første
halvår 2014 er tallet 499.000.
Det er et meget beskedent
sæsonudsving.
- Årsagen skal findes i,
at redaktionen konsekvent
arbejder med en seriøs linje
med et aktuelt fokus på sociale
forhold, sagde formamnd Ole
Skou, da han aflagde sin beretning.
Han tilføjede, at der er to afgørende faktorer for succesen:
- Avisen har verdens mest
formidable ambassadørkorps
i form af sælgerne. Og de har
grund til at være stolte over
produktet, fordi det er sagligt
HUS FORBI
og velskrevet. Der er en stor involvering af hjemløse i udarbejdelsen af avisen, sagde formand
Ole Skou i sin beretning.
Han tilføjede, at også hjemløsekalenderen var blevet en
stor succes og havde sat salgsrekord med et salg på 50.000 eksemplarer. Salgstallet for avisen
var gået en smule tilbage.
Bestyrelsen fremlagde et
fint regnskab uden påtegnelser
fra revisoren. Avissalget giver
overskud, så Hus Forbi kan gøre
lidt ekstra for sælgerne. To år i
træk er den pris, sælgerne betaler for avisen, sat ned fra 12 til
10 kroner i det andet halvår.
For det næste regnskabsår
budgetteres der dog med et
underskud. Udover den ny
stilling i Aarhus har Hus
Forbi sat et stort beløb af til sin
lånekasse, ’Red Røven,’ som
socialt udsatte kan trække på,
når alle støttemuligheder fra
det offentlige er udtømt, og til
’Digitalsjasen,’ som er Hus Forbis hjælpeprojekt til hjemløse
og socialt udsatte, så de kan
komme med på digitaliseringsbølgen og ikke også skal stå
udenfor, når det offentlige nu
for alvor går på internettet.
Mod nye mål
Desuden kan hjemløse få støtte
til en hundeforsikring, hvis de
ikke selv har råd til det, og Hus
Forbi har støttet og deltaget i en
lang række mindre projekter og
arrangementer i løbet af året.
Generalforsamlingen
vedtog også nogle mål for det
fremtidige arbejde med Hus
Forbi. Vi skal blandt andet
være mere til stede på de digitale og elektroniske medier, i
højere grad inddrage hjemløse
og socialt udsatte i den redaktionelle proces, hjælpe flest
mulige sælgere til bedre og billigere muligheder for at færdes
med offentlige transportmidler
og yderligere demokratisere
Foreningen Hus Forbi. |
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 19
en mand
med gods i
Aktivt medborgerskab: Som del af Godsbanden og
Sager der Samler får Louis Sylvester ting til at flytte sig
af Helle Horskjær
foto: Claus Sjödin
H
an var ikke fyldt 50 år, da han
kom på plejehjem. Alvorligt syg og
alene. I dag er han stadig syg, men
tankerne om sygdommen, der har
hængt som en tung, sort sky de sidste mange
år, er lettet. Han er nemlig ikke længere alene.
Han har fundet et fællesskab på Godsbanen. Et
fællesskab, der får ham til at føle, at han kan
bidrage med noget.
- Pludselig er jeg en del af noget. Jeg betyder noget, og jeg føler, at jeg gør gavn.
Louis Sylvester sidder på Godsbanen i Aarhus. Her kommer han dagligt. Han kalder det
sit andet hjem.
Han har smøget ærmerne op på sin sorte adidastræningsdragt. Begge arme er dekorerede.
'Sylvester' har han fået tatoveret på underarmen med græske bogstaver. På fingrene står der
'Louis' med runer.
- Jeg er med i en gruppe, som arbejder på at
bygge en skurvogn. Meningen er, at vi sætter
skurvognen på hjul, så vi kan trække den efter
min kørestol.
Mødested for udsatte
Vognen skal blandt andet fungere som en mobil
cafe, og være samlingspunkt for mennesker,
der normalt ikke kommer på Godsbanen.
Gruppen, Louis er en del af, kalder sig Godsbanden. Godsbanden holder til på Godsbanen
og mødes en gang om ugen. De arbejder for, at
mennesker med særlige behov kan tage del i og
bidrage til byens kulturliv. Omdrejningspunktet er fællesskabet.
- Jeg er glad for at være med til det, og det
20
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
fylder meget for mig. Da jeg mødte de folk, der
er i Godsbanden, fandt jeg ud af, at der var noget, jeg kunne finde ud af at lave. Jeg synes, det
er rart at mødes med dem, og jeg glæder mig til,
at vores vogn står færdig.
Han har altid været idérig, men aldrig haft
ressourcerne til at føre ideerne ud i livet.
- Vi kan flytte mere, fordi vi er flere. Jeg
ville aldrig kunne nå så langt alene.
Derfor kommer Louis også trofast til møderne hver mandag.
- Jeg synes, det er blevet
lettere at være mig, fordi
jeg føler, at jeg gør nytte.
Syg, alene og ensom
Louis blev stoppet af Godsbandens initiativtager en dag. En af de dage, hvor han endnu en
gang fik timerne til at gå med at køre rundt.
Bare køre.
- Han spurgte, om jeg ikke kunne tænke
mig at være med i den her gruppe. Det ville
jeg gerne, for jeg brugte alligevel min tid på at
være hernede, og jeg kendte jo Godsbanen så
godt.
Louis retter på den blå kasket. 'Aarhus Marineforening' står der på den.
- Jeg vil gerne have langt hår igen, men i
øjeblikket stritter mit hår i alle retninger, så jeg
går altid med kasket.
Tiden før Godsbanden var ensom. Og ensformig.
- Før havde jeg ikke så meget at give mig
til. Jeg synes, det er blevet lettere at være mig,
fordi jeg føler, at jeg gør nytte. Det har jeg det
godt med.
Et halvt hjerte
Selvom Louis ikke har så meget energi til arbejdet, vil han det gerne, for det giver hans dag
mening.
- Jeg er glad for hver evig eneste dag, jeg
har. Jeg kan ikke gøre noget ved min sygdom.
Det er da lidt hårdt at gå at tænke på, men jeg
har sagt til mig selv, at nu må det gå, som det
går.
Louis har ikke haft et arbejde i over 20 år.
Han er 50 år. Som 27-årig fik han en blodprop

godsbanen i aarhus
Godsbanen er et kommunalt kulturhus i centrum af Aarhus, indrettet i den tidligere Aarhus Godsbanegård. Godsbanen blev indviet den 30. marts 2012 efter en større ombygning og renovering og er i dag
et kulturelt produktionscenter for scenekunst, billedkunst, film, musik og litteratur. I efteråret 2013
slog en gruppe på 30 hjemløse lejr på et lille areal mellem Godsbanen og Ringgadebroen. Gruppen af
hjemløse og socialt udsatte satte teltet op på en forladt grund på banearealet i afmagt over ikke at
have et sted at være. Hjemløseteltet, som lejren blev kaldt, lå ved Godsbanen i et halvt år, før teltet
blev pillet ned. Banedanmark skulle i gang med at fjerne gamle jernbaneskinner fra området som en
del af en omfattende renovering af området. De beboere, der kom i teltet, har fundet andre steder at
opholde sig rundt i byen.
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 21
- Det eneste tidspunkt, jeg er hjemme på, er
om aftenen. Jeg vil hellere bruge min tid her.
For der er altid nogen at snakke med, og
hans sygdom træder lidt i baggrunden.
- Jeg går ikke så meget og tænker over, at jeg
er syg. Nu er det mere, at jeg skal herover. Det
er blevet lettere for mig at være syg.
De mennesker, der er i Godsbanden, er også
dem, der lytter til og snakker med Louis om
hans sygdom, for sin egen familie har han ikke
meget kontakt med. Han har to børn og et
barnebarn, som han ser en gang imellem. Hans
søskende taler han ikke længere med.
- Min mor døde, da jeg var seks, og så var
det som om, at tingene blev lidt svære i min
familie.
Druk og død
i hjertet. I flere minutter var han død, og han
tilbragte tre måneder i sygesengen bagefter på
hospitalet.
- Blodproppen ødelagde mit hjerte, og det
har kun 20 procent af sin pumpeevne tilbage.
Og så har jeg KOL. Sygdom har præget mit liv
rigtigt meget.
For ti år siden fik han pacemaker, og udover
den er kørestolen en uundværlig del af hans liv.
- Jeg kan godt gå lidt, men det er alt for
hårdt for mig. Hvis jeg ikke havde min kørestol,
kunne jeg ikke komme ud i verden og opleve
noget.
Sygdommen fylder mindre
Louis bor på ældrecentret i Carl Blochs Gade
lige på den anden side af Godsbanen. Det har
- Det eneste tidspunkt,
jeg er hjemme på, er om
aftenen. Jeg vil hellere
bruge min tid her.
han gjort i et lille år nu. Han flyttede fra et hus
i Tilst, fordi lægerne mente, det var for farligt
for ham at bo alene.
- En dag fik jeg 28 stød af min pacemaker på
et kvarter. Lægerne syntes, at jeg skulle bo et
sted, hvor der er opsyn. Det er også derfor, jeg
har den her kalder på armen.
Louis viser et armbånd med en rød kaldeknap i midten.
På ældrecentret ser de ikke meget til ham.
Da Louis' mor døde, flyttede hans tre ældre
søstre hjem til deres far, som moderen ikke
længere levede sammen med, mens Louis og
hans lillebror bliver boende hos hendes nye
mand, som var deres far.
- Så var der mig og min lillebror, og vi havde
det ikke så rart med en far, der drak hele tiden.
Faren fik en ny kone og tre børn mere. Det
hjalp ikke på familieidyllen. Tværtimod.
- Det duede overhovedet ikke, så jeg kom
på Tvind, og siden kom jeg ikke hjem. Min far,
han drak sig ihjel. Jeg blev skræmt over, at man
kunne drikke sig selv ihjel, og det har sat en
skræk i livet på mig, så jeg har ikke rigtig rørt
alkohol.
Siden har han ikke rigtig haft kontakt med
sine søskende.
- Det er jo også lidt hårdt ikke at have så
meget familie, men jeg har det egentligt fint
nok. Jeg tror allerinderst inde, at det nok var
det bedste for mig ikke at have kontakt til mine
søskende. |
En gang om ugen kører
Behandlingscenter Odense ud til
borgere i byen, der er for svage
til at møde op for at modtage
deres substitutionsmedicin. Hus
Forbi fik lov til at tage med på en
dagsrute hos tre meget forskellige mennesker, der er udfordret
af lungebesvær, svimmelhed og
et amputeret ben som følge af
deres tidligere stofindtag.
Klar i pæren,
varm om hjertet
og kold i røven
Hus Forbi var med på hjemmebesøg med metadon i tasken
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Heidi Lundsgaard
sager der samler
Sager der Samler er en forening, der holder til i
Aarhus. En af deres initiativer er ’Godsbanden,’
som Louis Sylvester er en del af. Formålet med
Sager der Samler er at være et sted for aktivt
medborgerskab forstået som en slags ’hverdagsaktivisme’, hvor man er med til at skabe
samfundsforandringer gennem sin egen hverdag. Menneskene i foreningen bakker op med
fællesskab, viden, netværk, et sted at mødes og
inspiration fra andre engagerede mennesker.
Ambitionen med Godsbanden er at være en døråbner til Godsbanen for mennesker med særlige
behov.
22
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Når man nærmer sig Behandlingscenter
Odense, afdeling Hjørnely i Grønlandsgade
bag Odense Banegård Center, begynder der at
dukke flere og flere mennesker op med misbrugsrelateret adfærd.
Her ligger en række af de væresteder, hvor
den del af byens klientel er velkommen, og
her er en broovergang, hvor mange går hen
for at fixe, købe stoffer eller benytte sig af de
prostitueredes ydelser. I en sidegade ligger
Kirkens Korshærs fixerum sammen med de to
varmestuer for dagen og natten, der tidligere
lå i Pantheonsgade i det centrale Odense.
Fem minutter derfra ligger Reden, som
tager sig af de prostituerede, når de ikke går
i gaden, hvor alfonser, pushere og kunder
holder til.
Ved Hjørnely, der blandt andet udleverer
substitutionsmedicin, er der altid liv. Nogle
bliver hængende for at medvirke i husets
øvrige aktiviteter, andre styrter omgående ud
ad døren. Her er et nummersystem, der giver
adgang til et lille rum, hvor brugerne tager
deres substitutionsmedicin.
Bagdørsklienter
Fra en dør om mod gården betjenes ’bagdørsklienter’, der enten har fået karantæne på
grund af uhensigtsmæssig adfærd eller skal til
at sluses ind i huset. Derudover er der brugere
med så voldsom en adfærd, at de slet ikke må
komme nær Hjørnely.
For dem er etableret en AMU-ordning
(alternativ medicinudlevering, red.), der indebærer, at en vagtbil holder et par veje derfra.
Her udleverer en vagt hver dag substitutionsmedicin til en lille håndfuld brugere. Et par
gange om ugen – eller når det er muligt – er
der personale fra Hjørnely til stede ved AMU.
Da Hus Forbi er i Odense, har en af klienterne
et par dage forud udvist så aggressiv adfærd,
at der ikke er personale fra Hjørnely med, så
vagtpersonalet må klare uddelingen selv.
Nogle af Hjørnelys tidligere brugere er
blevet så slidte af det liv, de har ført med deres
misbrug, at de ikke længere formår at møde op
for at hente deres medicin selv. For dem er der
arrangeret et medicinteam, hvor sundhedsfagligt personale sammen med husets chauffør og
pedel, Mikael, kører ud med substitutionsmedicinen. Hus Forbis journalist og fotograf blev
inviteret med på en dagsrute.
Besøg i det grønne paradis
Første stop er i en boligforening nær Risingskolen, hvor en 53-årig kvinde byder indenfor.
Kvinden er stærkt overvægtig og tilsluttet et
iltapparat, fordi hun lider af KOL. Klokken er
blevet lidt i ti, og sammen med en jævnaldrende ven sidder hun og ryger cigaretter og ser
fjernsyn for nedrullede gardiner.
Ved siden af kvinden står en rollator,
som – hvis vejret og lungefunktionen tillader
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 23

det – hjælper hende med at kommer lidt ud på
parkeringspladsen. Mestendels holder hun sig
indendørs.
Lissa, der er socialpædagog og misbrugsbehandler, har flydende metadon med til
kvinden. Der er til en uges forbrug, som bliver
låst inde i en orange kasse med hængelås på
og stillet i et hjørne af lejligheden. Hun får sin
dosis til samme dag, resten kommer hjemmeplejen forbi og giver hende dag for dag.
- Sådan foregår det med alle brugerne for
at beskytte dem, så de ikke sælger det videre
eller drikker forud, forklarer Lissa.
Efter et heroin- og kokainmisbrug har
kvinden fået metadon på Hjørnely gennem ti
år – hvoraf hun i de sidste to år har fået sin
metadon udleveret hjemme.
- Nu får jeg ikke så mange lungebetændelser mere, fortæller hun – men hun kan ikke
huske, hvornår hun sidst fik lungebetændelse
eller hvorfor.
- Du har cirka haft to omgange hver vinter.
Men efter du har fået iltapparat, er det blevet
bedre. Når man ikke får motioneret så meget,
får man ikke hostet sin slim op, forklarer Lissa.
Kvindens mandlige gæst kommer også lidt
op af stolen, da Lissa spørger, hvordan han har
det.
- Jo tak, lyder det.
far hver dag. Robin er på metadon oven på et
heroinforbrug, der i sin tid blev udløst efter en
diskusprolaps, hvor han havde fået lægeordineret ketoganer, forklarer han.
- Jeg fik det vidunderligt og begyndte at
tage flere, men da min læge opdagede det,
stoppede han det. Så gik jeg over til heroin, og
efter et år begyndte jeg at komme i centret og
få metadon, fortæller Robin.
Da var han 46 år. I dag sidder han i sin hjørnesofa dækket af et blomstret tæppe, hyldesystemer på væggen med billeder af sine børn
alle vegne og et helt skab fyldt med kongelige
porcelænsfigurer. Her har han boet sammen
med sin kone, der døde for et par år siden, og
som, det viser sig, da samtalen glider frem,
også kæmpede med et misbrug, som var med
til at sætte Robins i gang.
- Det er så morgensnapsen, siger Robin og
bunder sin metadon på flyttemand Olsen-maner.
- Jeg har fået den i 22 år, og jeg vænner mig
aldrig til den smag. Men jeg vil ikke trappes
ud, så jeg bliver lagt i graven på metadon, siger
han med et godt glimt i øjet, alt imens han
ruller cigaretter. Robin lider ofte af svimmelDet kan også være husdyr, der tager imod.
- Jeg har fået den i 22 år, og jeg vænner mig aldrig til den smag.
Men jeg vil ikke trappes ud, så jeg bliver lagt i graven
på metadon.
Koma
Den 53-årige kvinde får ikke så ofte lungebetændelse, efter at hun er kommet i metadonbehandling.
Efter et heroin- og kokainmisbrug har
kvinden fået metadon på Hjørnely
gennem ti år – hvoraf hun i de sidste
to år har fået sin metadon udleveret
hjemme.
24
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
- Da jeg kom hjem fra hospitalet efter at have
ligget i koma, havde jeg ikke længere nogen
stoftrang. Det var som om, der var nogen, der
havde sat en 45’er for tindingen og skudt stoftrangen væk, forklarer han med et tåget blik
og en sløv stemme.
Vi siger farvel til venneparret og trækker
på kvindens opfordring gardiner fra, så hun
får et kig ud til en grøn græsplæne med en
stor, fin blodbøg. Derpå går vi ud til bilen, hvor
Mikael og Lissa får en af dagens kopper kaffe
med mælk hældt på en lille metadonflaske naturligvis.
Normalt har de kaffe med til den kvindelige bruger, selvom det ikke er en del af
opgaven.
- Som vores leder, Lene, siger, er vores
indstilling til vores arbejde sådan her: ’Klar i
pæren, varm om hjertet og kold i røven – og
det hele i tilpassede doser.’ For vi har med
varme i hjertet kaffe med ud, er kolde i røven
over, at det ikke er vores kerneydelse, og er
klare i pæren i forhold til de mange menneskers skæbner, forklarer Lissa med et smil.
En pensionist fra opgangen kommer forbi.
- Hvad laver I her i vores lille paradis? Her
er så grønt, så grønt, og det er godt for sjælen,
siger hun og er hurtigt videre.
Robin
Morgensnaps
Næste stop er i Blangstedsgård-kvarteret, hvor
der ligger parcelhuse dør om dør op til skov
og mark. Her bor 68-årige Robin, der inviterer
indenfor med åbne arme sammen med fire små
gøende hunde og hans datter, der besøger sin

Det er så morgensnapsen!
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 25
Hun griner
i stedet for
at græde
Instruktør laver ærlig
og følsom film om at være
datter af en alkoholiker
Jeg har smilet og prøvet at være perfekt. Jeg har skjult det, fortæller Kathrine Ravn Kruse.
af Poul Struve Nielsen
foto: Lars Ertner
Den store bamse i vinduet hilser på i Renés stuelejlighed.
hed og kan ikke længere forsvare at køre sin
scooter ind til Hjørnely, så i det sidste år er de
kommet til ham.
Kulde og varme
- Jeg kan ikke sige noget negativt om metadonen. En halv time inden fryser jeg og har
klamme hænder, og en halv time efter får jeg
varmen igen. Jeg tror, det er den øverste etage,
der driller, fordi det sætter noget tankespind
i gang. Er der sket et eller andet med jer på
udleveringen – er der nogen, der er løbet med
medicinen? forklarer Robin.
- Det at være kold er faktisk små abstinenser – ligesom når næsen løber. Og nogen
oplever også, at de er i en slags boble på grund
af metadonen. Så hvis man kommer ud af metadonen, kan man komme mere i kontakt med
sine følelser, og man bliver mere grådlabil,
forklarer Lissa.
- Ja, jeg kender jo ikke til andet end at
være på metadon, siger Robin.
- Det kan jo være derfor, jeg indimellem
oplever, at du ligesom sidder i en tænkeboks,
siger hans datter.
- Joeee … men jeg er jo blevet lidt glemsom, og derfor har jeg også videokontakt til
hjemmeplejen morgen og aften, hvor de husker
mig på min medicin, fortæller han.
Robin har udviklet sukkersyge og får insulin og blodfortyndende medicin hver dag.
- Og hvis jeg glemmer at gå på computeren,
så bimler telefonen i min lomme. Jeg får jo en
26
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
snak med pigerne fra hjemmeplejen hver dag,
så jeg synes, jeg på alle måder er privilegeret,
siger Robin.
Lissa og Mikael skal videre. Robin får et
stort kram af Lissa og en opfordring til at tage
sin scooter ned til Hjørnely til dagens grillarrangement, hvis svimmelheden tillader det.
Det vil han lige overveje.
Fantomsmerter
Sidste stop på ruten er hos René, der bor i
en stuelejlighed, hvor en stor bamse og otte
flasker vodka hilser velkommen i vindueskarmen. Inden døre sidder René i en rullestol
med en cigaret i hånden og er faldet i søvn. På
bordet står blandt andet tre tomme årgangsøl,
en flaske vodka og et glas med noget orange
sodavand.
I sofaen ligger Renés gode ven gennem de
sidste 25 år, Per, under et tæppe, der er perforeret af cigaretbrandmærker. Lissa rusker blidt
i ham og forklarer, at det er blevet dag.
Per har egentligt et havehus, men han er
mest hos René. Han vågner først lidt vrissen
op og siger, at han er pænt ligeglad med både
Hus Forbi og René, men ret hurtigt får han
glød i øjnene og lyst til at snakke.
- Det med at være alene er ikke rart. Vi
supplerer hinanden godt og hjælper hinanden,
forklarer han.
René har fået amputeret sit venstre ben,
men han kan ikke huske hvornår.
- Heldigvis … for jeg prøver at tænke så
lidt over det som muligt. Jeg drikker 10 til 20
årgangsøl om dagen og så noget vodka.
- Og derfor er det også godt, at vi kommer.
For René er blandingsmisbruger, og jeg skal
tjekke, om han er frisk nok til at få sin metadon. Begge dele er nemlig respirationsnedsættende, siger hun og forklarer, at René fik amputeret sit ben, fordi han oven på et stofindtag
havde siddet så længe i skrædderstilling, at
blodtilførslen til det ene ben var stoppet.
- Men jeg kan huske, at jeg havde virkelig
mange fantomsmerter i benet i starten, siger
han og får empatisk medhold fra sin ven, Per,
der fortæller, at det virkelig var slemt for
René. Det kan stadig gøre ondt, og indimellem
klør det i den fod, der ikke er der, fortæller
René.
God dag
- Såeee … der er ikke rigtig noget, der er
sjouuu lige nu, siger René på klingende fynsk.
Men de to venner er gode til at snakke med
hinanden, og de når også at få hul på et par
emner, mens vi er på besøg og ender med at
sige helhjertet tak for besøget, ønske alle en
god dag og sende Lissa, Mikael og Hus Forbi ud
ad døren med gensynserklæringer.
Så er kassen tom. Lissa og Mikael kører
tilbage til Hjørnely for at deltage i dagens grillparty – med kartoffelsalat og alt, hvad dertil
hører. |
'Jeg griner i stedet for at græde, far,' siger
instruktøren Kathrine Ravn Kruse, da hun ser
sin fars lejlighed.
Han lever i totalt kaos med gammel opvask
og ting og sager spredt ud over det hele. Hun
undrer sig over, at han kan leve der. Han svarer, at der da er blevet meget pænt, for det har
været meget værre.
Kathrines opvækst har været præget af, at
faren, Palle Ravn, har været dybt alkoholiseret
– og dermed meget fraværende i perioder under
hendes opvækst. Han er også en type, der har
levet mere gaden, på værtshuse og på bænke
i parker end i sin lejlighed. Faktisk er det en
præstation, at han ikke er røget på gaden med
den livsstil.
Nu kommer datteren så ind i lejligheden og
konfronterer ham med den opvækst, han gav
hende.
For eksempel fortalte han hende, når hun
blev lagt i seng, at det ikke var sikkert, han
ville være der om morgenen, når hun vågnede.
'Jeg blev ked af de ting, du sagde,' siger hun nu
til ham i filmen.
Med kameraet imellem dem får Kathrine
og Palle en mulighed for at se på sig selv og
hinanden med nye øjne. For første gang accepterer Kathrine Palle, præcis som han er, og
møder ham der, hvor han er, på hans præmis.
Og undervejs sker det utænkelige: Efter 20 års
alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus.
Jeg har tilgivet
Hvordan historien ender, ved Kathrine ikke.
For både hun og Palle kæmper videre med livet.
- Men vi har fået bearbejdet fortiden. Jeg
har tilgivet. Han har sagt undskyld på sin egen
måde. Han undskylder jo ikke i filmen, da jeg
konfronterer ham med de dårlige oplevelser,
jeg har haft i min barndom. Men han gør det nu
ved at være der for mig og træde i karakter som
far. Vi er kommet videre hver for sig, fortæller
hun til Hus Forbi.
Når hun siger til sin far, at hun griner i
stedet for at græde, er det meget rammende for,
hvordan hun gennem både barndom, teenageår
og ungdom har tacklet problemerne.
- Jeg har smilet og prøvet at være perfekt.
Jeg har skjult det, også over for min mor. Jeg
har dækket over min far, og jeg tog aldrig venner med hjem, da jeg gik i gymnasiet. Ikke når
jeg var hos min far, fortæller Kathrine.
Hendes mor forsøgte på et tidspunkt at blive
alene om forældremyndigheden, da hun var
lille. Og deri ligger et dilemma. For hvis hun
havde fortalt sandheden, ville det være blevet
brugt mod hendes far. Så ville hun ikke have
set mere til ham.
- I dag er jeg glad for, at jeg har min far. Han
og jeg har også haft en stærk relation. Vi har
også haft mange gode oplevelser. Når jeg spillede basketball, var han altid ude at se kampene, og han har altid troet på mig og bakket mig
op. Der var meget kærlighed. Men der var ikke
så meget tryghed. Der var tidspunkter, hvor jeg
ikke burde have været hos ham. Hans alkoholmisbrug dækker også over nogle psykiske
problemer.
Det gjorde hun så med et kamera.
- Jeg troede, han var ved at dø. Og filmen
var en måde, vi kunne være sammen på. Jeg
tror også mest, han gik med til det for at være
sammen med mig. Jeg var slet ikke sikker på, at
vi kunne gennemføre det, fortæller Kathrine.
Hun er ikke i tvivl om, at filmen også var
medvirkende til, at hendes far holdt op med
at drikke. Selvom han var startet på antabus,
da han fik det at vide, mener Kathrine også,
at det betød en hel del, at hun undervejs i den
tre år lange proces blev gravid, og at Palle blev
morfar. |
fakta om filmen
Mig & Min Far – hvem fanden gider klappe?
En dokumentar af Kathrine Ravn Kruse, 2014,
58 min. Filmen får premiere i forbindelse med
CPH:DOX den 9. november i Grand. Den 10. november er der i anledning af filmen debat i teatret Bremen om forældre, der drikker. Det er for
de ældste elever i folkeskolen. Den 11. november
vises den på Birkerød Bibliotek. Efter visningen vil der være debat med repræsentanter fra
Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune.
Den 12. november er der en visning efterfulgt af
socialpolitisk debat med repræsentanter fra både
TUBA, Børns Vilkår og Foreningen Far. Den 12.
november kl. 23.00 bliver filmen vist på DR2.
Barn med ansvar
Kathrine fortæller, at hun som barn var bange
for, at hendes far faldt, fordi han var fuld. Hun
var bange for, at han skulle dø, og bekymret
for, om han fik noget at spise. Hun flygtede
også fra det store ansvar og flyttede til udlandet i flere år.
- Børn, der vokser op i dysfunktionelle
familier, tager rigtig meget ansvar. Og når jeg
vendte hjem til Danmark og flyttede ind lige
ved siden af ham, var det også for, at jeg rigtig
kunne holde øje med ham.
cph:dox
CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er Skandinaviens største
dokumentarfilmfestival. Hvert år fylder festivalen Københavns biografer med et udvalg på over
200 film fra hele verden. Datoerne for CPH:DOX
2014 er 6.-16. november. Der er flere fremragende dokumentarfilm med udgangspunkt i social
udsathed.
Se programmet på cphdox.dk.
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 27
Toiletter – også et problem i Danmark
Den 19. november er FN’s World Toilet Day, som kræver bedre sanitet
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Når det den 19. november er FNdag for bedre toiletforhold, vil fokus
være på forholdene i udviklingslandene, og her kan folk, der rammes
af manglende sanitære forhold,
også tælles i milliarder. Helt præcist
mangler 2,5 milliarder mennesker i
verden en ordentlig adgang til toiletter.
Desværre gælder det også en
gruppe mennesker i Danmark.
Souschef og faglig leder i Projekt
Udenfor , Bibi Agger, har i Hus Forbi
beskrevet de aktuelle problemer set
fra gadens folks perspektiv:
- Der er kommet færre offentlige
toiletter, og det er uheldigt, at de
koster ikke bare to kroner nu, men
en femmer. Især manglen på offentlige toiletter kan skabe konflikter
og sætte gadens folk i et dårligt lys,
fordi de jo skal af med det, når det
presser på.
En Hus Forbi-sælger, der gerne
vil være anonym i denne sammenhæng, fortæller:
- Som regel gør jeg jo det, at jeg
tisser mellem to biler eller et sted,
Der var masser af mennesker til udsattedag.
En god dag i Aalborg
København er som hovedstad stedet, hvor hjemløsedagen markeres.
I Odense holdes hvert år Brugernes Bazar. I Aalborg er der hvert år i september Udsattedag. Det blev et stort tilløbsstykke igen i 2014 med taler
af socialrådmand i Aalborg Mai-Britt Iversen og Cliff Caltoft fra Landsforeningen af Væresteder. Underholdningen sørgede Signe Svendsen og
Jonas Schou for.
Billederne er taget af arrangørerne af årets Udsattedag.
De fleste organisationer, der støtter hjemløse, var med. De hjemløses organisation, SAND, var repræsenteret ved bestyrelsesmedlem i
Hus Forbi, Jens Vestergaard.
KØB HJEMLØSEKALENDEREN I NOVEMBER, DECEMBER OG JANUAR.
KØB HUS FORBI HVER MÅNED.
HUS FORBIs hjemløsekalender
for 2015 koster 50 kroner.
Sælgeren får 30 kroner.
| mindeord |
hus forbi-sælger daniel øhlers er død, 33 år
Daniel var flere gange i mediernes
søgelys. Da Politiken i 2009 skrev
om regeringens hjemløsestrategi, og
socialredaktøren skulle ud at finde
en hjemløs, fandt han Daniel. I indledningen til artiklen skrev han:
’Engang gik Daniel Øhlers til
28
hvor der ikke er nogen, der ser det.
Til dagligt står jeg heldigvis og sælger Hus Forbi foran et indkøbscenter, hvor der er adgang til et toilet.
Der er mange cafeer, som gerne vil
hjælpe en hjemløs i nød. Men der
er også nogle steder, hvor de siger:
’Det er kun for kunder.’ Hvis det er
et værtshus, kan man da købe en øl,
men så skal man jo snart pisse igen.
I København har man, samtidig
med at der er blevet færre offentlige
toiletter, indført tissebøder, eller rettere hævet bøderne for den overtrædelse, man begår ved at besørge
i gaden.
Det fik en anden hjemløs til at
spørge en politibetjent:
- Hvis jeg nu tisser på gaden
uden at blive opdaget, så har jeg
sådan set sparet 1.000 kroner.
Har jeg så pligt til at opgive det
skattevæsenet?
Endelig er der den, som vores egen Michael Tajo har fortalt
i ’Gadespejlet’ (se side 30) om en
hjemløs, der besørger i gaden, og
en forbipasserende siger: ’Så gå da
hjem!’ Svaret lyder: ’Jamen, jeg er jo
hjemme!’ |
folkedans og fodbold. Men han gik
også amok. Engang sejlede han på
de syv have og kiggede på spækhuggere og stjerner. Men han drak
også sprut i så stride strømme, at
han har karantæne på Kreta. Daniel
er en af dem, regeringens hjemløsestrategi til en halv milliard skal
hjælpe. Han er parat.’
I så fald har hjemløsestrategien
fejlet. Daniel levede på gaden, fra
han var en stor dreng, og han døde
på gaden. Som flere andre i den yngre generation af Hus Forbi-sælgere,
der er vokset op i hovedstadsområdet, var Daniel en del af miljøet omkring det socialpædagogiske projekt
Gaderummet i Rådmandsgade, som
blev lukket af Københavns Kommune
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
og siden lavet om til ungdomsherberget i Rådmandsgade 60. Daniel
var med, da stedet var besat af de
unge og den tidligere leder, efter
at Københavns Kommune havde
besluttet at lukke det.
Siden har Daniel været bruger af
mange af de forskellige tilbud for gadens folk i København. Mest på Nørrebro, hvor han er kommet i Kirkens
Korshærs varmestue i Stengade, i
Hjemløsehuset, i Morgencafeen på
Theklavej og selvfølgelig i Hus Forbis
medarbejdercafe i Bragesgade.
I sin sidste tid holdt han mest til
på Amager og boede på Sundholm.
Daniel var FCK-fan, så han bar med
stolthed sit tilnavn Don Ø. Daniel var
hård ved sig selv, han sled sig op, og
det gik ham på, at han ikke magtede
kontakten til sin søn, der blev født
for tre år siden. Men han vidste også
selv, at forældrerollen ikke kunne
være en del af det liv, han levede.
Kreta blev ikke det sidste sted,
han fik karantæne fra. Og portrættet i Politiken var vand ved siden af
den opmærksomhed, Daniel kom til
at vække på grund af de tragiske
omstændigheder ved sin død, da
ambulancen først nåede frem, for
sent til at redde hans liv. Nu er han
oppe mellem de stjerner, han har
kigget på, da han sejlede.
Æret være hans minde.
Hus Forbi
2015
I år handler kalenderen om hjemløse og
deres hjælpemidler. Der er hjemløse,
som har brug for et kunstigt ben. Og
der er hjemløse, som har brug ting, de
fleste andre måske ikke opfatter som
hjælpemidler. Men som giver en helt
særlig mening for folk, der lever på
gaden.
Køb kalenderen, og støt HUS FORBIs
sælgere, som alle er hjemløse, tidligere
hjemløse eller socialt udsatte.
HUS FORBI er Danmarks hjemløseavis
og er udkommet siden 1996. HUS FORBI
udkommer hver måned, koster 20 kroner, er økonomisk uafhængig og finansieres 100 procent af salget på gaden.
HUS FORBI udgives af sælgernes egen
forening, FORENINGEN HUS FORBI.
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 29
| gadespejlet |
foto: Mette Kramer Kristensen
Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens
puls og skriver om stort og småt fra gaden,
hvor han bor.
3
Der var travlt på loppemarkedet.
gode råd
til gadeoverlevere
1
2
3
Spyt ikke på din næste - du kan
risikere at få et par på låget.
Få så hurtigt som muligt tatoveret
minimum et øje i nakken. Det er så ufikst at
blive overfaldet bagfra.
Hav altid et brugt klippekort til en eventuel
busfærd på dig – de kan findes de fleste
steder, start med skraldespande. |
Gymnasieelever samler
76.283 kroner ind til Hus Forbi
Vinteren står for døren. Hvert år bruger Hus Forbi op mod en 1 million kroner på vintertøj,
så sælgerne bedre kan holde varmen. Eleverne på Øregård Gymnasium tog derfor initiativ
til at lave et loppemarked, hvor pengene ubeskåret går til Hus Forbi-sælgernes vinteruniform.
Loppemarkedet blev en succes, og derfor fik Hus Forbi den 30. september overrakt 76.283 kroner
til vintertøj fra eleverne på Øregård Gymnasium. |
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk
Tonny
Rimsmeds
hjørne
I TV hørte jeg børnehave-pjat nåh nej, Folketingets åbningsdebat
Jeg så en flok overfladiske personer der lænsede samfundet for millioner
Jeg hørte en masse sludder mens de kastede med mudder
Ja, det har vel sin pris når de skal finde på alt det fis
De snakkede op ad stolper og ned ad vægge nogen gange troede de selv at de var skægge
Mere end halvdelen af stolene var tomme der var vist nogen der havde glemt at komme
Deres tale var fuldstændig tom de gjorde et stort nummer ud af at snakke udenom
Hvordan skulle de kunne skabe arbejdspladser når de ikke selv ved hvordan man et arbejde passer
Ligesom en fis er en form for varm luft så havde deres tale noget af den samme duft
Men spørgsmålet er vel hvad vi forventer af landets dyreste bistandsklienter
Debatten var ikke noget der rykkede det var bestemt ikke studenterhuen der trykkede
Ja, vor herre bevares der er vist noget der skal forklares
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
Dukoen er lavet af Søren Franck
| off-line |
vil du vinde
Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen
om boggaver - fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 5. december.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk
30
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
HUS FORBI
| nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 31
sælger nr. 1892
Jim Bredsgaard
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Lars Ertner
3
spørgsmål
hvad skal der til, for at du får rettet op
på din situation?
- Jeg skal skrabe penge nok sammen til igen at komme til
Norge, hvor jeg forhåbentligt kan få job igen, og så håber jeg
på at sælge min lejlighed om ti måneder og kunne købe et lille
hus i Norge. Det er det, der holder mit håb oppe.
Og jeg tror på det!
hvad går der gennem dit hoved, når du
sover på en madras på hillerødgade?
- Her er sprøjter på gulvet og aldrig ro – den anden nat lå
der nogen og bollede. Når der er mad, opfører folk sig som
gribbe. Men her er også mange søde mennesker. Man danner
grupper. Jeg har lært, at en bums ikke bare er en bums. Alle
har en historie.
57-årige Jim Bredsgaards liv er vendt på hovedet i løbet af
tre år. Han havde et job som chauffør og boede med sin kone
og søn i et rækkehus i Nordsjælland. De havde sommerhus og
tog på skiferie i Norge og på sommerferie i Los Angeles. I dag
sover Jim på en madras på gulvet i natherberget i Hillerødgade i København.
Han forsøger at holde håbet om et bedre liv intakt, mens
han dagligt står på Nørrebrogade i København og sælger Hus
Forbi.
- Efter jeg bliver skilt, køber jeg en andelslejlighed. Men
jeg begynder at få det dårligt som en reaktion oven på min
skilsmisse. Jeg bliver depressiv og mister mit arbejde. Til
sidst får jeg en overnatning på en psykiatrisk afdeling og
begynder at spise antidepressiv medicin, fortæller Jim.
Han tog på en tur til Gran Canaria med sin søn.
- Jeg får et blackout på en bar, og det viser sig siden, at
der er blevet hævet 60.000 kroner på mit Mastercard. Tilbage
i Danmark lover banken, at de vil erstatte beløbet. De giver
mig en kassekredit på 10.000 kroner – men to måneder senere vil de have mig til at betale 1.200 kroner af hver måned.
- Jeg går til Retshjælpen, for banken siger, at jeg skal
betale for en håndskriftsanalyse, som jeg ikke har råd til.
Det hjælper ikke, så jeg må tage et lån i min andelsbolig. Nu
begynder det at gå længere og længere ned ad bakke for mig.
Til sidst har jeg så få penge, at jeg vælger at fremleje min
lejlighed. Jeg flytter ind hos en kæreste, men det holder ikke,
og jeg står pludselig på gaden.
- Da jeg går på jobcentret viser det sig, at de har registreret mig som alkoholiker. Jeg har aldrig drukket andet end
cola, så det forstår jeg ikke. Men da jeg tidligere søgte om
sygedagpenge, havde de konstateret meget høje levertal. Jeg
går til min læge, og det viser sig, at jeg har en sygdom, der
hedder hæmokromatose, og jeg skal nu have tappet en halv
liter blod hver uge. Efter noget tid finder jeg på en jobportal
et chaufførjob i Norge. Jeg tænker, at min lykke er gjort,
kommer i jobtræning og mangler bare min uniform.
- En aften falder jeg på nogle klipper og ender på hospitalet med tre brækkede ribben og en sammenklappet lunge.
Den 22. juli er jeg tilbage Danmark, går op og søger om sygedagpenge, men får dem først tre uger senere. Så jeg begynder
at sove på Bellevue Strand. Det går ikke med de brækkede
ribben, og jeg ender på Hillerødgade og går og samler flasker.
Her møder jeg Brian, der foreslår mig at sælge aviser. Jeg har
nu solgt i 14 dage. Det er svært, når mange siger nej, men der
er også mange søde mennesker, slutter Jim med et smil. |
hvordan ser du samlet på din situation?
- Jeg synes, jeg er ramt af sort uheld fra ende til anden. Men
jeg vil gerne tale med nogen, der kan hjælpe mig med min
bankgæld. Det kan ikke være rigtigt, at de ikke vil erstatte
den for mig. Det er den gæld, der er hovedårsagen til, at jeg
sidder her, hvor jeg gør nu.
32
| HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.