November 2014
hus forbi nr. 11 November 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Mød André i Hus Forbis kalender for 2014 Snydt for hjælp til medicin Kommunerne og de udsatte Hjemløsedagen I P KO Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi [email protected] Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen [email protected] FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, [email protected] SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected] Formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490 ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf. 3370 7642, mobil 3070 6725, [email protected] Digitalsjasen John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 499.000 (1. og 2. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1.500 ISSN 1397-3282 | leder | | indhold | Der er slået alarm 9 På denne plads har vi ofte slået alarm og gjort opmærksom på, at det danske samfund socialt set er revnet, og at der er en lille gruppe, som er blevet hægtet af. Da vores kollega og sælger Daniel Øhlers lå hjælpeløs og døende på gaden ved Amagerbro, kom der endelig noget debat om problemet i andre medier og i hele vores samfund. Der var slået alarm, men ambulancen kom ikke. Fik Daniel bare lov til at ligge og dø, fordi han var hjemløs? Det skal der ikke svares på her. Men jeg vil opfordre til at huske på hændelsen, og jeg håber, at den indignation, der er givet udtryk for efter Daniels tragiske død, vil leve videre og brede sig, også når det gælder andre forhold i samfundet end opkald til 112. Hvis vi ændrer vores samfund til det bedre, så den lille gruppe ikke bliver hægtet af, mindsker vi risikoen for, at et menneske igen vil ligge døende på gaden, sådan som Daniel gjorde det. Desværre har vores politikere bevidst valgt, at flere skal sies fra. Med besparelser på sociale ydelser har de besluttet, at flere skal være hjemløse. Det er dokumenteret, at der ikke opstår arbejdspladser ud af det blå, bare fordi folk ikke har råd til huslejen. Politikerne har splittet samfundet, så de slipper for daglig omgang med dem, de hægter af. Vi lever i stigende grad i ghettoer, hvor vi ligner hinanden. I skolen møder børnene – trods intentioner om inklusion – i stigende grad kun børn med en social baggrund, der minder om den, de selv kommer fra. Men selvom vi har slået alarm, har politikerne ikke ændret kurs. Hus Forbi er ikke alene om at slå alarm. Journalist og forfatter Lars Olsen beskriver i bogen ’Klassekamp fra oven’, hvordan vores samfund bliver mere og mere skævt: ’Hvornår har de topøkonomer, der bor i Kartoffelrækkerne i København eller Risskov i Aarhus, sidst mødt én, der er røget ud af dagpengesystemet? Hvornår møder de tømrersvenden med den slidte ryg, der ikke kan komme på efterløn? Altså hvornår møder beslutningstagerne konsekvenserne af deres beslutninger?’ spørger han i en artikel i Politiken. De socialt udsatte har ikke så mange stemmer, når der er valg. De skriver ikke så mange læserbreve, og deres netværk tæller ikke politikere og topøkonomer. Derfor bliver der først slået alarm, når de ligger på gaden og er i livsfare. Skævvridningen i samfundet har voldsomme konsekvenser, som blandt andet kan aflæses af et stigende antal hjemløse. Uligheden kan også læses i sundhed og levealder. Et socialt udsat menneske dør 22 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. Heldigvis var der et par barmhjertige samaritanere, som ydede førstehjælp, slog alarm og holdt Daniel i hånden, så han ikke døde alene. De skal af hjertet have tak fra Hus Forbi. Der var også mange, som bare stod og så på eller gik videre uden at reagere. Det er lidt den adfærd, politikerne viser i disse år. Nu har vi slået alarm igen. Så må vi håbe, at de denne gang endelig rykker ud med nogle beslutninger, der kan ændre forholdene til det bedre. Poul Struve Nielsen, redaktør Næste nummer udkommer den 1. december 2014. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi 16 Minister i modvind Socialminister Manu Sareen kom i modvind, efter at han lovede to hjemløse en bolig. På direkte tv sagde han til to Marlene og John: ‘Vi går til borgmesteren.’ Mødet med kommunen kom aldrig i stand, men Hus Forbi var med i ministeriet. Hjemløseprisen uddelt Som formand for Foreningen Hus Forbi har Ole Skou i mange år også været ansvarshavende for denne avis. Når han nu har modtaget Hjemløseprisen, er det for en livslang indsats for de hjemløse. Læs mere om hjemløsedagen. 27 23 Med metadon i tasken En gang om ugen kører Behandlings Center Odense ud til borgere i byen, der er for svage til at møde op for at modtage deres substitutionsmedicin. Hus Forbi fik lov til at tage med på en dagsrute hos tre meget forskellige mennesker 6 Syge bliver snydt for hjælp til medicin 13 Mød André fra næste års hjemløsekalender 18 Ny formand for Foreningen Hus Forbi 31 X og dusaduku 32 Ny sælger Gråd bliver til grin 'Jeg griner i stedet for at græde, far,' siger instruktøren Kathrine Ravn Kruse, da hun ser sin fars lejlighed. Han lever i totalt kaos med gammel opvask og ting og sager spredt ud over det hele. Faderen drak, så hendes barndom var meget utryg. 19 “ Det gik lige så godt, men den ny kontrollør, der steg på i Odense, er ikke ret fleksibel. Jeg kæmper en brav kamp for ikke at få folk smidt af toget. Sms fra fotograf Mette Kramer Kristensen i toget fra København til Hus Forbis generalforsamling i Aarhus. vil du også støtte? Send en mail til [email protected] Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/Annemette Lyngh 2 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 3 Under titlen ’Vis respekt for mennesker i nød’ arrangerede de hjemløses organisation, SAND, et fakkeltog, der fik tilslutning fra 500 mennesker, som gik fra Amagerbro til Christiansborg. Ambulancen kom for sent En 33-årig Hus Forbi-sælger døde på gaden, mens folk gik forbi af Peter Rathmann foto: Mette Kramer Kristensen For anden gang i år mistede en hjemløs livet, fordi hjælpen kom for sent. Akutberedskabet i Region Hovedstaden erkender, at der blev fejlet fatalt, da Hus Forbi-sælger Daniel Øhlers døde den 6. oktober på åben gade ved Amagerbro Station i København. Den 33-årige mand lå på brostenene og døde, mens mange mennesker gik forbi eller stoppede op og kiggede. Nogle få forsøgte at hjælpe ham, og tre gange blev der ringet 112 efter en ambulance. Men der gik 26 minutter, før ambulancen kom, og da var Daniel Øhlers død. - Der blev reageret for sent, og det var en fejlvurdering, siger enhedschef Jan Nørtved Sørensen fra AMK (Akut Medicinsk Kommunikationscentral)-Vagtcentralen i Region Hovedstaden til Hus Forbi. Muligvis kunne den voldsomt alkoholiserede hjemløse mand have overlevet den dag, fremgår det af en redegørelse fra Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden: - Fejlene har formentlig betydet, at Akutberedskabet ikke sendte en ambulance og en akutlæge tids nok i forhold til at hjælpe den ukontaktbare borger. 4 - Da borgere ringer 112, får visitatorerne ikke spurgt ordentligt ind og ryger derfor i den fælde, at der er tale om almindelig beruselse, siger Jan Nørtved Sørensen. Ikke godt nok - Hvis de havde spurgt ordentligt ind, ville de nok have fået en klarere fornemmelse af, hvor syg manden var. Det var ikke godt nok, siger enhedschefen. - Nu må det snart være slut med at vælge til og fra hos alarmcentralen. Alle er berettiget til en ambulance. Yvonne Poulsen. Facebook Først da en politipatrulje tilfældigvis kom til og fik øje på den livløse mand, blev der sendt en ambulance. Mange hundrede mennesker kommenterede tragedien på Facebook: 'Vidner siger, han har ligget der i flere timer ved siden af to tomme vodkaflasker. En kvinde, der returnerer med metroen, siger: 'Nej da, ligger han der endnu," skrev Kim Løvdal Nielsen. - Nu må det snart være slut | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang med at vælge til og fra hos alarmcentralen. Alle er berettiget til en ambulance, lød en anden kommentar fra Yvonne Poulsen. Hus Forbis bestyrelsesformand, Ove Abildgaard, kan ikke sige sig fri for en mistanke om, at vagtcentralen holdt igen med ambulancen, fordi der var tale om en hjemløs: - Jeg er ked af, at vi har mistet en Hus Forbi-sælger, siger Ove Abildgaard. - Det er meget uheldigt, at vagtcentralen ikke reagerede på borgernes henvendelser, da Daniel lå der. Jeg får en mistanke om, at der sker en vægtning, når det drejer sig om en af gadens folk. Det er som om, der sker en sortering af, hvem der er vigtige, og hvem der ikke er, og at det var selvforskyldt, at han lå der. Det er nødvendigt at få afklaret, om der sker en sådan sortering, siger Ove Abildgaard. Ikke første gang - Det er jo ikke første gang, at det er svært at få myndighederne til at reagere, når der er tale om en hjemløs, siger han med henvisning til den mand, der i februar blev fundet død bag en 7-Eleven ved Friheden Station syd for København. - En af de ansatte havde ringet til politiet om, at manden havde siddet bag kiosken i flere døgn, og at han ikke var til at komme i kontakt med. Politiet tog ikke derud, tilkaldte ingen ambulance og rettede heller ikke henvendelsen videre til redningstjenesten, fortæller han. - Politiet foreslog den ansatte at give manden en kop kaffe. Næste morgen var han død. Sagen efterforskes af Den Uafhængige Politimyndighed, som undersøger klager over politiet. Dødsfaldet i Hvidovre førte til et møde mellem hjemløseorganisationerne, alarmcentralerne og politiet, hvorefter meldingen var, at der skal være særlig opmærksomhed, når et 112-opkald drejer sig om en hjemløs. Opmærksom - Personalet skal være specielt opmærksomt, netop fordi hjemløse ikke er storforbrugere af de offentlige systemer. De ringer sjældent overflødigt og er ofte mere syge end gennemsnittet, når de endelig ringer til alarmcentralen, siger enhedschef Jan Nørtved Sørensen fra AMK-Vagtcentralen. - Men noget tyder på, at vi ikke er nået ud i alle hjørner med den instruks til vores personale, siger han om dødsfaldet ved Amagerbro Station. De to sundhedsfaglige visitatorer, som modtog de tre opkald, er taget ud af aktiv tjeneste, indtil forløbet er undersøgt til bunds. | Gadens folk med gps Odense tjekker lige, hvor folk helst vil være af Birgitte Ellemann Höegh I Odense Kommune valgte man i september måned at sætte gps'er på tyve anonyme socialt udsatte i en uge for at finde ud af, hvor de bevægede sig i byen. Det foregik med hjælp fra Kirkens Korshærs dagvarmestue i Østergade, hvor gps'erne hver dag blev videreformidlet til de af varmestuens brugere, der havde lyst til at medvirke i projektet den pågældende dag. - I Odense arbejder vi med en tilgang, vi kalder ’Den inkluderende by’, fortæller Tom Rønning, der i sin egenskab af boligstrategisk konsulent for kommunen har stået for projektet. - Når en by har en vis størrelse, vil man have en gruppe mennesker, der bruger noget tid på gaden. Men samtidig må vi også erkende, at der vil være andre borgere, som er utrygge ved dem. Så vi arbejder med hellesteder, hvor de udsatte gerne vil være, så vi kan skabe færre konflikter ved ikke at skulle jage dem væk fra hvert et gadehjørne, siger han. Odense er under omlægning, så nogle af de steder, hvor gadens folk holder til, vil forsvinde. - Vi har haft medarbejdere ude at snakke med dem og spørge, hvor de går rundt. Men vi manglede viden nok til at finde ud af, om der var steder, hvor de kunne have brug for ophold, uddyber Tom Rønning. Nu sidder kommunen tilbage med i alt 126.000 pletter på et kort. Pletterne indikerer, hvor de udsatte har bevæget sig hen. - I samarbejde med Kenneth A. Balfelt, en kunstner, der laver projekter med borgerinddragelse og blandt andet har stået for indretningen af Mændenes Hjem og fixerummene i København, er vi ved at udarbejde nogle mobile væresteder. De vil indeholde læskure, bænke, hundekroge og toiletforhold, og her er de socialt udsatte også selv inddraget. Vi starter med at få produceret to, der kommer i brug inden vinter. De er tænkt som mobile, fordi vi ved, at de socialt udsatte flytter rundt. Derfor har vi også tænkt os at gentage gpstrackingen hvert halve år, fordi vi gerne vil kunne reagere så tidligt som muligt, så vi undgår uheldige situationer, siger Tom Rønning. | ny minister Beskæftigelsesministeriet, der som ressortområde blandt andet har de sociale ydelser, har fået ny minister. Socialdemokraternes hidtidige gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, overtager ministerposten efter partifællen Mette Frederiksen, der er ny justitsminister. Henrik Dam Kristensener har tidligere været socialminister og fødevareminister. straf og isolation til børn Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslår en ungdomsdomstol for de 12-17-årige, hvilket dermed også indbefatter en ny kriminel lavalder, som partierne betegner 'en ny ungdomskriminel lavalder,' og en ungdomskriminalforsorg, der skal tage sig af ungdomskriminalitet. Formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, kalder forslaget 'decideret skadeligt.' Siden 2009 er børn og unge i øvrigt blevet sat i isolation i de danske fængsler 158 gange, viser tal fra Kriminalforsorgen ifølge Børnerådet. Det betegner John Hatting som 'aldeles uacceptabelt', og i en skriftlig kommentar skriver han, at 'en del tyder på, at reglerne må gås efter i sømmene, så vi får nedbragt antallet betragteligt.' hus forbi samler ind til varmt tøj Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst, hvis man som Hus Forbi-sælger er på gaden hver dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler. Søren er lunt klædt på takket være de bidrag, vi modtog sidste år. Men vi har også brug for at klæde de mange nye sælgere i varmt tøj for vinteren. DU KAN OGSÅ STØTTE DE HJEMLØSE MED ET BIDRAG PÅ KONTO 5324 0243524 I ARBEJDERNES LANDSBANK. Bliv frivillig besøgsven Som besøgsven i SIND-nettet Rødovre eller SINDnettet Albertslund-Ballerup-Lyngby engagerer du dig i et menneske med psykisk sårbarhed og medvirker til at skabe gode oplevelser. Du bruger 1-2 timer ugentligt eller hver 14. dag. Som besøgsven er du: • stabil og ansvarsbevidst • rummelig og nærværende • interesseret i at lære et andet menneske at kende Som besøgsven får du: • supervision og vejledning • kurser og foredrag • inspiration og erfaringsudveksling med andre frivillige • et berigende bekendtskab Kontakt lokalkoordinator for SIND-nettet Rødovre, Kirsten Falster, 36 41 49 04, [email protected] eller lokalkoordinator for SIND-nettet AlbertslundBallerup-Lyngby, Julie B. Andersen, 53 60 22 00, [email protected] HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 5 Syge bliver snydt for hjælp til medicin Uoverskuelig tilskudsjungle Mere end 32.000 personer har ikke fået kronikertilskud, fordi lægerne svigter Reglerne om medicintilskud er mange og indviklede af Birgitte Rørdam af Birgitte Rørdam 60 procent af de patienter, der er berettiget til kronikertilskud til medicin, får det ikke, fordi lægerne ikke søger tilskuddet til dem. I 2013 drejede det sig om 32.225 personer. Det viser tal fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som Hus Forbi har fået adgang til efter at have bedt om aktindsigt. Får man kronikertilskud, har man et loft på egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin på 3.775 kroner. Har man ikke kronikertilskud, er der ikke nogen øvre grænse for udgiften. Sundhedsminister Nick Hæk- - Det er lægernes opgave at søge kronikertilskud. De her tal er en påmindelse til os læger om at have mere fokus på at få det søgt. Overlæge Henrik Thiesen kerup (S) mener ikke, at det er godt nok, at så mange syge ikke får kronikertilskud. - Det er i forvejen en stor belastning at være syg. Derfor er det vigtig, at patienterne får det tilskud, de har ret til, og det er lægernes ansvar, at det bliver søgt. Den lige adgang til sundhed, som vi lægger 6 meget vægt på, afhænger blandt andet af, at man ikke får medicinregninger, der er vanvittig høje. I Sundhedsstyrelsen er sektionsleder Karen Kolanda overrasket over, at så mange ikke får det kronikertilskud, de er berettiget til. - Jeg vidste godt, at der var læger, der ikke fik søgt tilskuddet, men jeg havde ikke forventet, at tallet var så stort. Hvis folk ikke får kronikertilskud, får de i stedet et tilskud på 85 procent til deres medicinudgifter, når de kommer op over de 3.235 kroner på et år. Men det er ikke til at sige, hvor højt de kan nå op i egenbetaling. Det kommer an på, hvilken og hvor meget medicin de køber, siger hun og fortsætter: - Vi har i Sundhedsstyrelsen overvejet, om man kan lave en automatisk indberetning af kronikertilskuddet for at sikre at alle, der er berettiget, får det. Men det er ikke kommet længere, da det kræver en lovændring. Ingen gratis medicin Overlæge Henrik Thiesen, der arbejder med hjemløse og misbrugere, er bekymret over, at så mange læger ikke får søgt kronikertilskud. - Det er et kæmpe problem. Patienterne mister muligheden for at få gratis medicin, når de har betalt 3.775 kroner, som er maksimumbeløbet på et år, hvis man får kronikertilskud. Det kan have stor betydning, især hvis de får nyere medicin, som koster mange penge, siger han. Det manglende kronikertilskud | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang vil ifølge Henrik Thiesen især ramme de socialt udsatte, hvoraf mange er på overførselsindkomst. Skrabet budget - Det kan i forvejen være svært at tage sig sammen til at købe medicin, hvis man er psykisk syg eller misbruger. Jo dyrere medicinen er, jo større er risikoen for, at de ikke køber det, da de ofte har et skrabet budget, siger han og fortsætter: - Jeg har en patient, der har et forbrug på blandt andet ADHDmedicin på 45.000 kroner om året. Hvis han ikke havde kronikertilskud, ville hans egenbetaling være på knap 700 kroner om måneden. Det tvivler jeg på, at han ville have råd til at betale med sin kontanthjælp. Og egenbetalingen kan komme endnu højere op, hvis man bruger mere medicin. Ifølge overlæge Henrik Thiesen får mange læger ikke søgt kronikertilskuddet, fordi det er besværligt. Og han mener, at der er al mulig grund til at holde øje med, om det bliver bedre. - Det er lægernes opgave at søge kronikertilskud. De her tal er en påmindelse til os læger om at have mere fokus på at få det søgt. Bliver det ikke markant bedre inden for det næste år, bør vi finde en måde at løse problemet på, siger han. Ifølge Michael Dupont, medlem af lægeforeningens bestyrelse, er det imidlertid ikke lægernes ansvar at følge med i patientens medicinudgifter for at sikre, at der bliver søgt kronikertilskud. - Det er synd for patienterne. Og vi skal selvfølgelig være opmærksomme på de patienter, der har et stort medicinforbrug. Men vi tjekker ikke deres saldo hver gang, vi udskriver en recept, da det er en tidskrævende sagsgang. Mit råd til patienterne er, at de selv følger - Hvis lægerne ikke er klar over, at det er dem, der skal sikre, at der bliver søgt kronikertilskud, siger det noget om, hvorfor problemet er så stort. Michael Dupont, medlem af lægeforeningens bestyrelse med i deres udgifter og spørger apoteket, hvor store udgifter de er kommet op på, så de kan give lægen besked. Sundhedsministeren er ikke enig med Michael Dupont. - Hvis lægerne ikke er klar over, at det er dem, der skal sikre, at der bliver søgt kronikertilskud, siger det noget om, hvorfor problemet er så stort. Med kronikertilskud er der et loft på udgiften, og vi er nødt til at være sikre på, at også de svageste kan få den medicin, de har brug for. Det her er noget, jeg vil tage op med lægerne for at finde ud af, hvordan det kan gøres bedre, siger han. | Reglerne om tilskud til receptpligtig medicin er så komplekse, at selv fagfolk kan have svært ved at finde rundt i dem. Derfor er det en god idé, at patienter selv er opmærksomme på, om de er berettiget til tilskud. Sådan lyder det fra Karen Kolenda, sektionsleder for Medicintilskud i Sundhedsstyrelen. Et af de tilskud, man kan få, hvis man har store medicinudgifter, er kronikertilskuddet, som sikrer et loft over egenbetalingen på tilskudsberettiget medicin på 3.775 kroner om året. Det er lægens opgave at søge tilskuddet, men ikke alle læger får det gjort. - Når patienter ringer til os med meget store udgifter, ser vi i en del tilfælde, at der ikke er søgt kronikertilskud, siger hun. Lægerne har adgang til at se patientens medicinkøb. Det samme har apoteket og patienten, og Karen Kolenda anbefaler, at patienten selv følger med i CTRsaldoen (egenbetalingen og et generelt tilskud , red.) via bonen fra apoteket eller via det Fælles Medicinkort på internettet. Når CTR-saldoen kommer op over 15.000 kroner i et tilskudsår, er det en god ide at tale med sin læge om at søge kronikertilskud. Personer, der får et kronikertilskud, kan få en henstandsordning på apoteket, så de får fordelt den årlige medicinudgift med et beløb på godt 300 kroner hver måned. Ingen øvre grænse for udgiften fakta om individuelle tilskud til medicin Har patienten ikke kronikertilskud, er der ikke noget loft over medicinudgifterne. I stedet får han eller hun 85 procent i tilskud af de udgifter, der overstiger 3.235 kroner på et år. - Jeg kan ikke sige, hvor store medicinudgifter den enkelte kan komme op på, hvis man ikke har kronikertilskud. Det afhænger helt af, hvilken og hvor meget medicin man køber, siger hun. Ifølge Karen Kolenda skal medicinbrugere være opmærksomme på, at der er lægeordineret medicin, der ikke gives tilskud til, uanset om man har kronikertilskud. Det gælder blandt andet beroligende medicin og sovemedicin. Overlæge Henrik Thiesen, der arbejder med hjemløse og misbrugere i Københavns Kommune vurderer, at det i høj grad er gruppen af socialt udsatte og dermed folk på overførselsindkomst, der benytter denne type medicin. Og det kan ifølge ham medføre en tillægsudgift til den øvrige medicin på omkring 400 kroner om måneden. For alle medicinbrugere gælder, at de skal være opmærksomme på altid at købe den billigste medicin. Prisen på den samme medicin kan variere meget, og man får kun tilskud svarende til det billigste. | Enkelttilskud I særlige tilfælde kan man få tilskud til et lægemiddel, der ikke automatisk er tilskud til. For at få enkelttilskud skal lægen sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen. Forhøjet tilskud Lægen kan søge om forhøjet tilskud, hvis man er nødt til at bruge et dyrere lægemiddel, selvom der findes et billigere alternativ. Kronikertilskud Lægen kan søge om kronikertilskud, hvis de samlede årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin overstiger 17.775 kroner inklusive tilskud. Terminaltilskud Døende personer, som tilbringer den sidste tid hjemme eller på hospice, kan få dækket udgifterne til lægeordineret medicin. Lægen eller sygehuset skal søge om en terminalbevilling. Sociale tilskud Personer kan i visse tilfælde få tilskud til medicinudgifter af kommunen. Disse tilskud bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. For yderligere information se www.sundhedsstyrelsen.dk - Når patienter ringer til os med meget store udgifter, ser vi i en del tilfælde, at der ikke er søgt kronikertilskud. Karen Kolenda, sektionsleder for Medicintilskud i Sundhedsstyrelen HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 7 kommunerne & de udsatte kommunerne & de udsatte De danske kommuner har lagt budgetter for næste år. Hus Forbi tager pulsen på udsatteområdet i Danmarks fem største byer. Udsatte, sårbare og hjemløse unge i fokus Der står forebyggelse af hjemløshed på en pæn del af Københavns Kommunes socialbudget for 2015 af Peter Andersen Hvis man lader øjnene løbe ned over Københavns Kommunes budget for 2015, er det udtryk som ’udsatte unge’, ’sårbare unge’ og ’unge hjemløse,’ der rammer en. Der er 4,6 millioner kroner til at ansætte sagsbehandlere til udsatte børn og familier, 4,9 millioner kroner til bedre rådgivning og behandling af unge misbrugere og 4,3 millioner kroner til drift af 20 nye herbergspladser til unge hjemløse. Som der i øvrigt er sat syv millioner af til at bygge. Der er flere 'pinde' end de her nævnte: Døgnåbent i stofindtagelsesrummet Skyen, transitprogram til udenlandske migranter og penge til værestederne Fundamentet og Cafe Klare. Alt i alt har Danmarks største kommune indset, at den har fået større problemer med hjemløshed, end man havde forestillet sig. Ikke mindst blandt de unge. - På budgettet er der afsat en pænt stor andel til socialt udsatte. Og vi har gjort det, at vi har taget det vigtigste først – især den tidlige indsats i forhold til udsatte børn og unge, fordi udviklingen blandt unge hjemløse er, som den er. Vi har afsat penge de steder, hvor der er størst brug for dem, siger socialborgmester Jesper Christensen (S). Kan man se budgettet som en erkendelse af, at I er bagud på point i forhold til hjemløshed? - Det er vi. Der er et kæmpepres på boligmarkedet i København, og det rammer også de svageste. Derfor prøver vi samtidig at finde nye modeller sammen med boligselskaberne: Basisboliger, som er ekstra små, flere skæve boliger, nye modeller for delelejligheder. Derudover er der afsat et trecifret millionbløb til at bygge almene boliger. Pejlemærker Sidste år måtte Københavns Kommune sende 73 millioner kroner tilbage til staten. Pengene var en del af bevillingen fra hjemløsestrategien, og de var øremærket til at bygge boliger. Kommunen havde imidlertid ikke sat penge af til bostøtte til de mennesker, der skulle bo i lejlighederne. Sådan et dilemma vil kommunen gerne undgå at komme i igen. Og et enigt socialudvalg har vedtaget ni pejlemærker med nogle konkrete mål, som skal være opfyldt inden næste kommunalvalg i 2017. For eksempel at 1.000 udsatte københavnere skal anvises bolig i 2017 (mod 859 i 2013), at der sker 80 færre udsættelser i 2017, og at der er 325 færre hjemløse. - Målene skal bruges til at prioritere i budgetterne, og der vil blive en opfølgning hvert år i maj. Jeg mener, det er nogle ambitiøse mål, men de er dog realistiske, og vi skal tro på, at vi kan opfylde dem. Og gør vi ikke det, er jeg sikker på, at du og andre vil holde os op på dem, siger Jesper Christensen. Han oplyser i øvrigt, at en del af de 73 millioner kroner, der måtte returneres, er på vej tilbage til kommunen. - Pengene er ikke forsvundet, og uden for budgettet har vi blandt andet fået 14 millioner kroner til en særlig indsats over for udsatte unge. | Aarhus støtter ledige og unge Varmestue for grønlændere bliver permanent – og unge sofasurfere skal have hurtigere hjælp af Benny Lauridsen 30 ud af 31 byrådsmedlemmer i Aarhus Kommune har netop indgået et budgetforlig, hvor beskæftigelsesområdet tilføres tæt på 30 millioner kroner. Det glæder SF-rådmand Thomas Medom, da der kommer flere penge til hans socialområde: - På socialområdet opruster vi bostøtten til mennesker med handicap og sindslidelser. Vi styrker indsatsen mod hjemløshed, og vi viderefører stofindtagelsesrummet til gavn for misbrugerne. Desuden zoomer vi ind på arbejdet med antiradikalisering og kriminalitetsforebyggelse, når det gælder gadeplansindsatsen i de udsatte boligområder. Vi løser ikke alle udfordringer på socialområdet med 8 dette budget, men der er tale om nogle gode takter, siger Thomas Medom i en pressemeddelelse. Dykker vi lidt dybere ind i planerne forbundet med det nye budget, så skal vi omkring det nye Aarhus-mål om, at flere mennesker skal være selvforsørgende. Det medfører, at der de næste fire år afsættes 12 millioner kroner årligt til 22 nye virksomhedskonsulenter. De skal øge antallet af aktiverede med i alt 1.100 mennesker. Sker det, så spares der i alt 18 millioner kroner årligt på overførselsindkomster. Desuden skal der investeres i jobrotation og i at få flere unge i uddannelse, så de kan blive selvforsørgende. På socialområdet styrkes indsatsen til bostøtte og hjemløse | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang med fem til seks millioner kroner årligt, og der afsættes hvert år to millioner kroner ekstra til opsøgende arbejde på gadeplan. En indsats, der skal mindske utryghed og kriminalitet blandt unge samt forebygge antiradikalisering. Hus Forbi har spurgt rådmand Thomas Medon uddybende til budgettet, og han siger: - Ser vi på hjælpen til væresteder, så har det nyoprettede grønlænderværested kørt på en midlertidig bevilling, som løber året ud. Med budgetforliget bliver det til et fast værested til to millioner kroner om året. De resterende tre millioner ud af de fem skal bruges på at forebygge, at folk bliver hjemløse. Ser vi på gadeplansindsatsen, så styrker vi arbejdet med opsøgende teams, der skal forebygge kriminalitet iblandt unge rodløse. - I det hele taget styrker vi indsatsen til unge, der i høj grad er blevet ramt af kontanthjælpsreformen. Så unge sofasurfere, unge på kanten af samfundet, vil opleve en væsentlig hurtigere hjælpeindsats fra jobcentret end hidtil. Det bruger vi otte millioner kroner på årligt – og det er penge, vi regner med at tjene ind igen i form af reducerede overførselsindkomster. Thomas Medom er glad for det for ham veloverståede første budget, han har været med til, og siger: - Mit første rådmandsforlig endte op med at handle om at tilføre området flere penge end hidtil. Ikke at skære i et trængt område. Det er en rar fornemmelse. | Socialminister Manu Sareen (i midten) fortryder ikke, at han valgte at mødes med Marlene og John, selvom han måtte lægge ryg til overskrifter om, at han brød et løfte til hjemløse. Fjernsyn for hjemløse Socialministeren fortryder ikke, at han i en direkte tv-udsendelse fik lovet at hjælpe to hjemløse med at finde en bolig. Her er historien om Manu, Marlene og John af Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen En tidlig onsdag morgen i september. I TV2's studie på Hovedbanegården sidder kæresteparret Marlene Granild og John Reincke, som et par måneder forinden er røget ud af deres lejlighed i Københavns Sydhavn, hvorfra Marlene fungerede som madmor for et halvt hundrede hjemløse. Parret blev sagt op, fordi lejemålet var ulovligt, og bopælen er nu et telt, som de i øvrigt deler med to hunde. Ved siden af Go'morgen Danmarks ene studievært står socialborgmester Manu Sareen (R) og lytter til de to hjemløses historie. Og så ryger det ud af ham: - Hvis I har mulighed for det, tager vi op i dag og snakker med borgmesteren, som jeg kender rigtig godt. Længere er den ikke. Og så kan vi sige til ham, at vi har de her udfordringer. De mødes samme formiddag på ministerens kontor. Men den fælles tur til rådhuset bliver ikke til noget. I stedet kontakter ministeriet Hjemløseenheden i Københavns Kommune, og Marlene og John får at vide, at de kan møde op dagen efter mellem klokken 10 og 13. - Det var da en indskydelse. Men det er to medmennesker, der sidder over for mig, og jeg er sådan indrettet, at jeg gerne vil række hånden ud til mennesker. Jeg blev berørt af deres historie, og intuitivt ville jeg gøre noget for dem. Da vi kom over på mit kontor, fandt vi så ud af, at det var nemmere at gå direkte til Hjemløseenheden, forklarer Manu Sareen. kan ikke bo på herberg. Jeg vil gerne hjælpe narkomaner og alkoholikere, men jeg er selv afvænnet alkoholiker og kan ikke bo sammen med dem. Jeg har også et barnebarn på tre år, som jeg ikke kan se, hvis jeg bor på herberg, fortæller Marlene Granild. John Reincke forsikrer, at han vil være i job inden for to måneder, hvis missionen lykkes: - Jeg er uddannet maler og fit for fight. Men jeg kan ikke passe et arbejde, hvis jeg ikke ved, hvor jeg skal sove næste nat. Får vi et sted at bo, finder jeg arbejde som maler eller noget andet. Og så vil der være en mindre på kontanthjælp. Nej til herberg Efter mødet i Socialministeriet i Holmens Kanal er Marlene og John stadig optimistiske, selvom de ikke mener, at socialministeren holdt, hvad han lovede. - Vi er ikke krævende, et til halvandet værelse er ok. Vi har to hunde, og de er et problem, men det må da være muligt. Og jeg Nedtur Dagen efter er stemningen alt andet end optimistisk. Mødet i Hjemløseenheden var resultatløst. Her er Marlene Granilds oplevelse af det: - De vidste kun, vi kom, fordi de havde set det i tv. Jeg føler mig misbrugt, og det har såret mig rigtig dybt. Jeg er ikke i tvivl om, at Manu HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 9 kommunerne & de udsatte kommunerne & de udsatte -Jeg er uddannet maler og fit for fight. Men jeg kan ikke passe et arbejde, hvis jeg ikke ved, hvor jeg skal sove næste nat. Værested lukker i Esbjerg Det vækker stor bekymring på Kirkens Korshærs varmestue af Benny Lauridsen John Reincke mener det, jeg tror på, at han er ked af det, men så må han lade være med at stå i direkte i tv og love det. Det eneste, vi fik, var den sædvanlige sang om, hvor svært det er at finde boliger, og det ved jeg jo udmærket godt. Manu Sareen forsikrer, at han ikke har stillet Marlene og John en bolig i udsigt. - Jeg er optaget af, at vi som samfund skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker i en udsat situation. De havde banket panden mod en mur, og det vigtige for mig var, at de blev henvist til det rigtige sted. Et sted, hvor man kunne tage sig af dem, og det er Hjemløseenheden. På det tidspunkt vidste socialministeren imidlertid ikke, at Marlene Granild slet ikke er hjemhørende i Københavns Kommune, men i Fredensborg. Hun får ganske vist kontanthjælp i København, men i Folkeregistret står der fortsat en adresse i Fredensborg, selv om det er to år siden, hun sidst boede der. Dermed er Marlene og John havnet i et dilemma, mange hjemløse har prøvet før dem: At ingen af kommunerne mener, det er deres pligt at hjælpe. Klassisk dilemma - Fredensborg vil ikke hjælpe, fordi vi har modtaget kontanthjælp i København et halvt år. Og 10 Marlene Granild og John Reincke fik ikke noget ud af deres tur til Socialministeriet. i København henviser de til, at vi er hjemhørende deroppe. Men Hjemløseenheden er ved at undersøge sagen, så i øjeblikket er vi i venteposition, fortæller hun. Manu Sareen måtte lægge ryg til overskrifter om, at han brød et løfte til hjemløse. Man han fortryder ikke, at han gjorde, som han gjorde. - Jeg ville da gerne have vidst, at de var hjemhørende i Fredensborg, det er klart. Men det betyder ikke, at jeg skulle have ladet være med at mødes med dem, selv om jeg ikke kunne skaffe den lejlighed i København, de så inderligt ønsker. Hvis jeg har | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang - Vi er ikke krævende, et til halvandet værelse er ok. Vi har to hunde, og de er et problem, men det må da være muligt. Marlene Granild lært noget af denne sag er det, at vi står over for en enorm udfordring, og at vi skal blive ved med at række hånden ud. På Københavns Rådhus sidder socialborgmester Jesper Christen- sen (S), som har fulgt forløbet på afstand. Han er først og fremmest glad for, at Danmark har en socialminister, som bekymrer sig om socialt udsatte og hjemløse. - Men det viser selvfølgelig, at man ikke kan love boliger eller andet til nogen tilfældigt. Det er den almindelige sagsbehandler i kommunen, man skal henvende sig til, hvad enten det er Fredensborg eller København. Det kan hverken en minister eller jeg gå ind i. Men sagen illustrerer meget godt det pres, der er på boligmarkedet i København. Vi kan ikke skaffe boliger til alle landets hjemløse, det kan vi ikke. | Esbjerg Kommune lukker i starten af næste år et værested til misbrugsbehandling og sparer dermed godt en halv million kroner, mens resten af bevillingen til værestedet – en lille million kroner – skal overflyttes til kommunens Sundhedsrummet. Det er Værestedet i Kirkegade, som hører under Center for Misbrug, som snart lukker ned for dets behandling af alkohol- og stofmisbrug, den åbne rådgivning og de midlertidige botilbud som udslusning fra stoffri behandling. Bedømt ud fra det ændringsforslag, der ligger til grund for kommunens budgetbeslutning, så ved kommunen ganske godt, at det efterlader et tomrum. I forslaget står der nemlig: ’Konsekvenser ved en lukning af Værestedet i Kirkegade er, at borgerne mister et sted at være, og hvor der arbejdes med individuelle mål. Værestedet modvirker ensomhed/isolation, ligesom der arbejdes med træning af de færdigheder, mestring af eget liv kræver. Der er risiko for, at der vil være flere stofmisbrugere i det offentlige rum, fordi de ikke har et sted at være.’ Andre væresteder Lidt senere står der: ’Konsekvensen er, at borgerne må søge andre væresteder. Kirkens Korshærs varmestue benyttes også af nogle af de borgere, der kommer på værestedet i Kirkegade.’ - Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når vi er nødt til at lukke nogle af vores gode kommunale tilbud i forbindelse med besparelser, og der vil desværre også altid være nogle, det går ud over, når kommunerne skal skære i budget- terne og samtidig opretholde et acceptabelt serviceniveau, udtaler Henrik Vallø, formand for Socialog Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune. Han tilføjer, at lukningen af Værestedet ikke har været nogen nem beslutning. - Men vi har heldigvis et godt alternativ på tegnebrættet. Med Sundhedsrummet kan vi tilbyde vores borgere en mere målrettet sundhedsmæssig indsats, der skal - De, der kommer på Værestedet, er ikke bare psykisk forvirrede mennesker med behov for en snak og en kop kaffe. En del af dem er tunge misbrugere med problemer – og skal de proppes ind her i vores lille varmestue, skaber det problemer. Peter Starup, leder af Kirkens Korshærs afdeling i Esbjerg motivere dem til at komme ud af deres misbrug. I Sundhedsrummet bibeholder vi de aktiviteter, der er vigtige at tilgodese for Værestedets nuværende brugere, og der er heldigvis god tid til at gå i dialog med både brugerne, de berørte ansatte og de frivillige i Kirkens Korshærs varmestue, der helt sikkert også vil mærke en stigning af brugere, siger han. Socialt hospice Det bekymrer Peter Starup, leder af Kirkens Korshærs afdeling i Esbjerg, at kommunen lukker Værestedet, så Kirkens Korshærs Varmestue nu med meget stor sandsynlighed også vil få mange af de, der bruger Værestedet nu, som fremtidens besøgende i korshærens Varmestue. - De, der kommer på Værestedet, er ikke bare psykisk forvirrede mennesker med behov for en snak og en kop kaffe. En del af dem er tunge misbrugere med problemer – og skal de proppes ind her i vores lille varmestue, skaber det problemer. Vi er jo en almindelig varmestue – for nogle en slags social hospice for mennesker, der har meldt sig ud af det almindelige samfund. Her kan vi på en god dag hen over en kop kaffe måske få dem til at træde et skridt i retning af et bedre liv. Peter Starup mener, at der skal noget helt andet til i forhold til tunge misbrugere, som kommunen altså nu vil have ind i et noget-fornoget-forløb i forbindelse med den kommende behandling i Sundhedsrummet. - Jeg tror ikke, de kommer til disse noget-for-noget-tilbud. Hvis ikke vi har plads i varmestuen, vil disse mennesker reelt blive henvist til gader, stræder og i bedste fald deres egen lejlighed. Så ja, jeg tror, risikoen for, vi taber dem, stiger – og at nogle vil få et dårligere liv eller i værste fald dø af konsekvenserne af at lukke Værestedet. Kirkens Korshærs Varmestue i Esbjerg drives for organisationens egne og indsamlede midler. Roskilde I Roskilde Kommune var man i 2010 igennem en lignende sparemanøvre, hvor man lukkede Misbrugscentrets værested, fortæller Gitte Dueholm, som er leder af HUS FORBI Kirkens Korshær varmestue, Kafe Klaus, i Roskilde, hvor kommunen finansierer det meste af driften. - Dengang fik vi en ny, større gruppe af mennesker ind, som var meget anderledes end de, der kom her i forvejen. De kom fra et behandlingsterapeutisk opholdssted, kom typisk i grupper på en ti stykker. De var vant til møder hver 14. dag, og de holdt sig for sig selv og var egentlig ikke interesserede i andre, siger hun. - Det gav voldsom meget uro i forhold til vores vanlige grupper, der ikke er så misbrugende og behandlingskrævende. De nye krævede ind – nye farver på væggene, musikinstrumenter og så videre – og sådan er vi altså ikke vant til at gøre tingene hos Kirkens Korshær, så ja, der var tale om et gevaldigt kultursammenstød, siger hun. En hård tid Når Gitte Dueholm tænker tilbage på det år, der gik, inden tingene igen begyndte at blive normale, kan hun godt huske, at ’det var en hård tid at komme igennem.’ - Sådan en ny gruppe taler højere, deres udtryksformer er i det hele taget kraftigere, og der var megen snak om stoffer. Vores vanlige gæster rummer også tidligere misbrugere, og de følte sig til dels fristet til tilbagefald, men var også irriterede over de høje og kraftige meningstilkendegivelser. Vi mistede faktisk mange af vores gamle brugere – og hørte senere fra kommunens sagsbehandlere, at de ikke længere brød sig om at komme her på grund af de nye, der kom til. - Og nu, når jeg ser tilbage på den periode, så kan jeg da godt spørge mig selv: De allerdårligste af vores dengang vanlige brugere er væk i dag – og hvor er de så nu? | | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 11 kommunerne & de udsatte Unge må ikke være hjemløse Aalborg satser på, at alle – især unge – skal have tag over hovedet af Poul Struve Nielsen - Det er ikke nok for os med regeringens 2020-mål. Vi er blevet enige om, at i Aalborg vil vi slet ikke have unge hjemløse, siger rådmand Maj-Brit Iversen. Den mest konkrete nyskabelse på socialområdet i Aalborgs budget for 2015 er tre millioner kroner til at sikre, at udsatte unge kommer videre i livet. - De kan få støtte til at komme i uddannelse eller arbejde, ja, til alt det, der kan hjælpe. Jobcentret, socialcentret og ungdommens uddannelsesvejledning skal samarbejde om at få de unge videre, uanset om de har brug for hjælp til at komme op om morgenen, styre deres udgifter, så de får betalt huslejen, bostøtte, mentorer eller rådgivning på forskelligt niveau, siger rådmanden. Hun understreger, at det nye initiativ skal spille sammen med den indsats, der allerede er til at modvirke, at folk bliver sat ud af deres bolig. - Vi har ikke ret mange udsættelser. Og vi vil også hellere yde lidt ekstra huslejehjælp end se unge ryge på gaden, siger hun i erkendelse af, at det bliver langt dyrere for kommunen, hvis de unge først havner på gaden og skal have hjælp til både at få en bolig og med de problemer, der ofte følger med i form af misbrug, dårligt helbred og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Ellers er det sociale budget nogenlunde status quo i forhold til sidste år. Der bliver lidt ekstra penge til Kirkens Korshærs gårdprojekt i Klarup. Det er et sted, hvor socialt udsatte kan være i dagtimerne og arbejde gartneri, vedligeholdelse af gården, støberi af lys og andet småhåndværk. | 11 kommuner får penge til unge hjemløse Med knap 52 millioner kroner i støtte skal 11 kommuner styrke indsatsen til unge hjemløse. De unge skal støttes i at få et permanent sted at bo og få hverdagen, økonomien og det sociale liv til at hænge sammen. Men pengene, som Socialministeriet giver til kommunerne fra satspuljen for 2014, skal også gå til at forebygge, at udsatte unge overhovedet ender i hjemløshed. Projekterne er forankret i kommunerne Aarhus, Herning, København, Ballerup, Randers, Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Albertslund, Aalborg og Gladsaxe, og pengene stammer fra satspuljen for 2014. Frivillige organisationer kan nu søge penge fra Københavns Kommunes særpulje til hjælp til udenlandske hjemløse. Det har Socialudvalget i Borgerrepræsentationen besluttet. Særpuljen, der er på i alt 2,5 millioner kroner, skal gå til at hjælpe socialt udsatte migranter. Der er de seneste år kommet flere fattige udlændinge til København. Mange af dem har svært ved at finde arbejde og ender med at bo på gaden og leve af tiggeri. Som udlændinge har de ikke adgang til den samme sociale hjælp som danskere, og der er derfor behov for at hjælpe dem på andre måder. medicinforbrug skal reduceres Der er ikke så hårdt pres på de private væresteder som i 2010 til 2012 af Birgitte Ellemann Höegh nærmere uddannelse og job I Odense Kommune er budgettet på udsatteområdet for 2015 netop politisk vedtaget og viser sig at være status quo i forhold til 2014. Lederen af Kirkens Korshærs varmestue i Østergade, Heinz Wolf, forholder sig således til tallene: - I Odense er man ikke ramt af besparelser i denne omgang. De besparelser, der var rigtigt hårde, skete i 2010 til 2012, hvor man for alvor huggede til i Odense, og en tredjedel af budgettet på det sociale område blev skåret ned. Budgettet fra 2015 er ikke reduceret i forhold til 2013 og 2014, men man kan selvfølgelig altid bruge flere penge til socialt udsatte. - Vi har efterhånden vænnet os til, at de gyldne tider i kommunerne, hvor man kunne skaffe flere penge til drift, er slut, så jeg synes, at status quo er til at acceptere i de finanskrisetider, vi trods alt har endnu. Han tilføjer, at Odense er i den hel- 12 dige situation, at der er lejligheder til alle udsatte. - Fordi vi har kørt hårdt på tidligere med at give hjemløse boliger og derefter yde en indsats for at hjælpe dem med de andre problemer, så betød det på daværende tidspunkt besparelser på forsorgshjemmene. I dag kan vi så mærke, et større pres på de private steder med mange flere brugere, fordi kommunen har skrået ned for besparelser på de offentlige steder. Man har sparet på behandlingstilbud og til aktiviteter på behandlingsinstitutioner. Kirkens Korshærs aktiviteter, som Heinz Wolf er leder for, er flyttet fra Pantheonsgade til Østergade i oktober 2013. - Vi har oplevet en stigning på omkring 60 procent flere besøgende, og vi kan se noget tilsvarende i stofindtagelsesrummene. Men når det er sagt, så får vi også tilskud til drift fra Odense kommune, siger Heinz Wolf. | | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Mød André i kalenderen penge til udenlandske hjemløse Fem regioner får 35 millioner kroner fra Satspuljen til tværfaglige rådgivningsteams, der skal være med til at reducere forbruget af medicin i den psykiatriske behandling. Mennesker med psykiske lidelser behandles ofte med flere typer medicin, der kan give en række utilsigtede bivirkninger. Derfor er det vigtigt at sikre, at ingen får unødigt store mængder af medicin. Regionerne etablerer tværfaglige medicinteams, som blandt andet vil bestå af psykologer, læger og farmaceuter. De skal sikre, at sundhedspersonalet i psykiatrien får mere rådgivning om medicineringen. Og ikke alene skal medicinforbruget nedbringes, patienter og deres pårørende skal også i langt højere grad inddrages i deres medicinske behandling. Status quo i Odense hus forbi-kalender Tre kommuner har gode erfaringer med at målrette indsatsen i forhold til de svageste unge, der står uden for arbejdsmarkedet, skriver Kommunernes Landsforening på sin hjemmeside. Unge med problemer ud over ledighed kommer nærmere uddannelse og job, når kommunen samler kræfterne i en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats. Det viser en evaluering af satspuljeprojektet Route 25, hvor de tre kommuner Ikast-Brande, Egedal og Odder siden 2011 har udviklet deres tværfaglige indsats i samarbejde med netværks- og videnshuset Cabi under Beskæftigelsesministeriet. praktisk hjælp til psykisk syge styrkes Erfaringer viser, at hvis man vil sikre mennesker med en psykisk lidelse et godt liv i eget hjem, så er den kommunale støtte afgørende. Derfor afsætter Socialministeriet nu 11 millioner kroner til såkaldt bostøtte, så man sikrer sig, at overgangen til egen bolig for mennesker med en psykisk lidelse kan fastholdes. Man tager udgangspunkt i de gode erfaringer, man har med at støtte folk i overgangen til egen bolig fra Hjemløsestrategien, og bruger dem nu til at hjælpe de psykisk syge. Det har været muligt for alle landets kommuner at søge, og de 11 millioner er blevet fordelt mellem Vejle, Aalborg, Roskilde, Greve og Hillerød Kommune. Andrés hjem er en rygsæk. Hans trofaste følgesvend er hunden Odin. Han er en af de 12 hjemløse og socialt udsatte mennesker, du kan møde i Hjemløsekalenderen 2015, som kan købes hos Hus Forbis sælgere i november, december og januar. I år handler kalenderen om hjemløse og deres hjælpemidler. Der er hjemløse, som har brug for et kunstigt ben. Og der er hjemløse, der har brug for ting, som de fleste andre måske ikke opfatter som hjælpemidler. Men som giver en særlig mening for folk, der lever på gaden. Andrés ejendele Rygsækken Soveposer Gebis Rygsækken er en spejderrygsæk. - Det er den store model, man bruger til vandrerture i fjeldene. Den er bygget, så der er en lille rygsæk bagpå, som kan tages af. Så kan jeg have det mest nødvendige i den lille rygsæk, hvis jeg skal et sted hen og har nogen til at passe på den store imens, fortæller André. André har to soveposer og liggeunderlag – en til sommer og en til vinter. - Jeg har børnesovepose til Odin, som er doneret af Røde Kors i Hirtshals, da vi var på sommerlejr med Hus Forbi. Jeg fik soveposerne fra nogen ved en kirke på Nørrebrogade. De havde dem fra Roskilde Festival. Den ene kan tåle minus fem og den anden minus 20 grader. Det ene liggeunderlag er fra militæret, og man kan både puste den op og hælde varmt vand i. Det andet er et almindeligt, men godt liggeunderlag, som jeg har fået af min kusine, siger han. - Tandbørste og tandpasta har jeg altid med, også hvis jeg ellers kun har avistaske og aviser på mig. Jeg har gebis – jeg har selv afdraget det med 1.000 kroner om måneden, så det skal vedligeholdes, fortæller André. af Poul Struve Nielsen Rygsæk ● Sovepose ● Liggeunderlag ● Odins sovepose ● Odins liggeunderlag ● Tandbørste og tandpasta ● Regntøj ● Shampoo ● Elektrisk, opladelig hårtrimmer ● Spejderpung (bæltetaske) ● Hovedpinepiller ● Negleklipper ● Nål og tråd ● Sikkerhedsnål ● Knapper ● Plaster ● Førstehjælpekasse ● Multiværktøj med skruetrækker, dåseåbner, kniv og alt muligt ● Ekstra tøj i vinterhalvåret ● Foder til Odin ● Lommelygte ● Telefon ● Headset ● Lille, trådløs, bærbar højttaler ● Baglygte til rygsækken ● Toiletpapir ● Vådservietter ● Håndsprit ● Viskestykke ● Skraldeposer ● Plastikposer ● Askebæger ● Cigaretter ● Lighter ● Drikkedunk ● Drikkedunk til Odin ● Odins vandskål ● Kludetæpper ● Hus Forbi-taske ● Aviser ● Aldrig Der er ting, som André aldrig efterlader. - Odin, Hus Forbi-tasken, mit sælgerkort , min telefon og min pung har jeg altid på mig. Det efterlader jeg aldrig. Odin er en boxerblanding. Ham fik jeg, da han var ni uger gammel. Nu er han to år og tre måneder gammel, og han er min trofaste følgesvend, fortæller han. Gæt, hvad der er Andrés hjælpemiddel, og se svaret, når du køber kalenderen! Hus Forbis hjemløsekalender koster 50 kroner. Sælgeren får 30 kroner. Opmagasinering André har opmagasineret nogle af sine ting hos nogle venner. - Derfor slæber jeg ikke rundt på alt, hvad jeg ejer, hele tiden. Men det meste har jeg med. Der står næsten Hus Forbi på alt, hvad jeg har af tøj. Det er jeg ikke ked af, så nu glæder jeg mig virkelig, til vi får vintertøj. Hvis du vil mere, kan du købe Hjemløsekalenderen 2015, som sælges i november, december og januar. Der er André en af de 12 hjemløse, du kan få med hjem i stuen. Der er en til hver måned, og kalenderens tema er ’hjemløse og deres hjælpemidler.’ HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 13 politikere møder hus forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. men man kommer ud og er i kontakt med andre. Det har også fået nogle stykker i rigtige job, fordi de ikke gider lave det, vi sætter dem til. Man får det ikke bedre af bare at få nogle penge. Ja, de unge skal have noget mellem hænderne og noget at stå op til, et los i røven simpelthen. Og så skal de have at vide, at de er gode nok. Hvorfor kan vi gamle, der har prøvet det hele, ikke være med til at give dem det los? - Og det bliver I ikke brugt til? Det er der ingen ressourcer til. Skansegården kan jo ikke ansætte alle mulige mennesker. - Men kunne man ikke bruge jer som mentorer? Helt bestemt, vi skal gøre de unge parate til at komme ud. De aner jo for eksempel ikke noget om, at de skal være skrevet op i tre boligselskaber. Det kunne lette socialrådgivernes arbejde. - Man kunne gøre det til et formål med Skansegården. En måde at arbejde på, metodisk og pædagogisk. At de, der har mere livserfaring, hjælper de unge. Ja, og det skal gælde over hele landet. Det er jo ikke kun Skansegården. Fodbolde i hovedet Der er mange gengangere på Skansegården. Har I sat ressourcer nok af til bostøtte? - Vi har fået støtte fra satspuljen til to projekter, som bygger på erfaringerne fra hjemløsestrategien og principperne om housing first. Altså at folk skal have en bolig, fordi man nemmere kan komme videre, hvis rammerne er i orden. Og så har vi mange med psykiske lidel- ser, hvor vi har fået penge til en tidlig indsats. Folk har jo mange ressourcer, og det er spild, at vi ikke kan få dem i spil. Jeg tænker meget på efterværn. Jeg har selv været det igennem og ved, hvor mange fodbolde man får lige i hovedet, når man kommer ud. Hvordan kommer man fra Skansegården til egen bolig? Det er skide svært. - Vi har jo ikke nok billige boliger. Vi har 27, og det er for lidt. Antallet af hjemløse er steget, og nu kommer der også et pres fra flygtninge. Til næste år har vi sat penge af til at finde ud af, hvordan vi kan bygge 38 nye boliger, der er billige nok. Ud over de 27 har vi så oprettet Trollesbro, som er 10 husvildeboliger i nogle containere. De er meget små, men væsentligt bedre end gaden eller Skansegården – man har eget køkken og bad. Men så er der dem, der kommer tilbage igen, og det irriterer mig. - Hvad skal der til? Et kraftigt efterværn. - Vi har gode erfaringer med Trollesbo. Jo tættere, vi er på borgerne, jo bedre kan vi gøre det. Der er socialpædagogisk støtte, der er stof- og alkoholbehandling, og der er fremskudt sagsbehandling, så beboerne slipper for at tage på kommunen. Hvor S-toget stopper Er Hillerød en magnet for hjemløse fra andre kommuner? - Jeg får den forklaring, at når S-toget stopper, er det nemt at stå af her. Og der er for eksempel ingen forsorgshjem i Allerød og En mentor til de unge Birkerød. Så hvis man ikke kan holde københavnerlivet ud, kan man komme herop. Er I gode nok til at få fat i de unge, inden de kommer galt afsted? - Der er rigtig meget fokus på de beskæftigelsesmæssige tilbud. Og vi har besluttet, at vi vil have en produktionsskole i Hillerød som et alternativt skoletilbud. Vi har også lavet projekt ’en for alle,’ hvor de unge kan få samtaler med læger, støttepersoner og sagsbehandlere. Med hensyn til boliger kigger vi på muligheden for, at de udsatte unge kan bo sammen, som mange andre unge jo gør. Vi skyder os selv i foden, hvis alle skal have en lejlighed som det første tilbud. Ville det ikke være en god ide med nogle flere væresteder? - Hvem efterspørger dem? Jeg har prøvet at skabe et ungetilbud, hvor de selv kunne definere, hvordan de ville have det. Men det er sindssygt svært at få dem ind ad døren – vi gjorde ikke det rigtige i hvert fald. De unge skal ikke på forsorgshjem. Ligesom vi heller ikke skal sætte dem i fængsel sammen med hardcore kriminelle. Så du siger, at vi skal være mere opmærksomme på boligsituationen? Ja, så de ikke ender på Skansegården. Jeg siger ikke, Skansegården er dårlig, men det er ikke et godt sted for unge at være. - Det er jo et godt råd. Ja, for I får flere misbrugere og kriminelle, når de unge går op og ned af det. | christina thorholm har været medlem af byrådet i Hillerød for de radikale siden 2010, og efter kommunalvalget sidste år blev hun formand for Sundheds- og Socialudvalget. Hun er uddannet socialpædagog og var tidligere leder af kommunens Center for Socialpædagogik, Psykiatri og Hjerneskade. De radikales Christina Thorholm, der er socialudvalgsformand i Hillerød, vil gerne have de unge væk fra gaden og forsorgshjemmet Skansegården, hvor de ikke hører hjemme. Brian Horst, der har boet og nu arbejder på Skansegården, foreslår at bruge hans og andres livserfaring til at hjælpe de unge videre brian horst af Brian Horst og Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen Som de fleste andre kommuner har Hillerød oplevet, at antallet af hjemløse er steget. Og som i de fleste andre kommuner er en del af de nye hjemløse helt unge mennesker, nogle ikke engang myndige. Det piner Brian Horst, som er kommet ud på den anden side af et alkoholmisbrug. Han er nu medlem af bestyrelsen for de hjemløses organisation SAND i Nordsjælland. Det regionale forsorgshjem og misbrugscenter Skansegården, ligger midt i Hillerød. Der blev han selv afvænnet, men det er ikke et sted for de unge, mener han. 14 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Det fortalte han Christina Thorholm (R), som er formand for Hillerød Kommunes sundhedsog socialudvalg. Der kommer flere unge hjemløse på Skansegården nu. Er det noget, I har fokus på? - Ja, for det er selvfølgelig dybt tragisk, at de unge begynder på den måde. Det er svært at se på, at de har så store sociale og psykiske problemer. Og hvis de ikke har det, så får de det. - Jeg tænker bare; der er lavet så mange indgange. Virker det ikke den ene vej, så er der en anden og en anden eller en tredje. Så der er fokus på at holde dem i gang, men måske kan de ikke overskue det Det kan være svært, hvis man ikke har opbak- er tidligere hjemløs og aktiv i de hjemløses organisation SAND. Han er uddannet slagter og har også arbejdet som maler. Nu modtager han førtidspension på grund af en ødelagt ryg. Han har selv skaffet sig en lejlighed, men boede tidligere på Skansegården, hvor han blev afvænnet for alkoholmisbrug og i dag arbejder et par timer om dagen – så meget ryggen tillader. ning hjemmefra. - Og det er dit indtryk, at de ikke har den opbakning. I mange tilfælde. - Vi gør rigtig meget for, at Skansegården ikke skal blive en parkeringsplads for de unge. Vi vil hellere have dem i vores egne boliger. Et los i røven Jeg siger ikke, at I ikke gør det rigtige. Men har man nogensinde spurgt de unge, hvad de egentlig gerne selv vil? - Jeg tror, man har spurgt rigtig mange gange. I skolesystemet og i det sociale system. Noget af det, der har vist sig at virke, er faktisk nyttejobbene. Jeg ved godt, de er upopulære, - De unge skal ikke på forsorgshjem. Ligesom vi heller ikke skal sætte dem i fængsel sammen med hardcore kriminelle. peter andersen blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1987 og arbejdede siden for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. I dag arbejder han freelance og har skrevet for Hus Forbi siden 2012. HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 15 Hjemløsepris til Ole Skou Prisen tildelt for livslang indsats for hjemløse Både paraplyerne og dansestøvlerne kom i brug til Kim Larsen Jam såvel som til Stig Møller og Hjemløsekoret. Dejlig regnvejrsdag Hjemløsedagen blev et tilløbsstykke af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Pigen med paraplyen var også med til at feste på Hjemløsedagen. Hus Forbi-sælger Peter alias Røde Orm og hunden Molly havde også en herlig dag. 16 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Sikke en dejlig regnvejrsdag det var den dag, da der var hjemløsedag på Rådhuspladsen i hovedstaden København. Først da den gamle steppeulv, Stig Møller, sang sit solohit om den dejlige dag, brændte solen en smule igennem. Ellers regnede det bare hele tiden, men det kunne selvfølgelig ikke holde gadens folk nede. Man er vel vant til at være udenfor! De tragiske omstændigheder omkring Daniel Øhler's død satte lidt præg på dagens forløb. Både hovedtaleren, Bettina Post fra professionshøjskolen Metropol, Peter Philipsen alias Kim Larsen Jam og selvfølgelig gadepræst Mia Rahr Jacobsens mindeandagt for de døde hjemløse i årets løb, var præget af, at de tilstedeværende Hus Forbi-sælgere havde mistet en kollega og mange en ven. Ja, selv Stig Møller bemærkede, at man skulle huske at ringe efter ambulancen i god tid, da han sang og spillede ’Drej 000 for hjælp.’ Alt i alt en god dag, hvor den del af Rådhuspladsen, som ikke er spærret af på grund af metrobyggeriet i København, virkede alt for lille til de mange hjemløse og socialt udsatte, medarbejdere fra organisationer, der støtter dem, og andre danskere, som kom forbi for at være med til at markere dagen i solidaritet med de hjemløse. | Et særligt element af spænding var indbygget i uddelingen af hjemløseprisen i år. Der var på forhånd nomineret to potentielle modtagere. Udover prismodtageren Ole Skou var Fødevarebanken indstillet for sin indsats som landsdækkende leverandør af fødevarer til boformer og væresteder for hjemløse og socialt udsatte. Ole Skou fik prisen for en livslang indsats for hjemløse. Han er uddannet socialrådgiver og jurist og blev i en ung alder ansat i Kirkens Korshær, hvor han gennem mange år var helt tæt på de hjemløse som forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Ja, han boede faktisk sammen med de hjemløse, for dengang var der en embedsbolig til forstanderen i forbindelse med herberget. I Kirkens Korshær nåede Ole Skou også en del år som næstkommanderende, mens Bjarne Lenau Henriksen var korshærschef, og en kort periode var han leder af det, der i dag hedder KKUC (Kirkens Korshærs Behandlings- og Udviklingscenter, red.). Siden blev han gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune og siden socialjurist i de hjemløses forening, SAND. Ved siden af dette har han i mange år på frivillig basis været bestyrelsesformand for Hus Forbi, en post, der også indebærer, at han er ansvarshavende redaktør for avisen. Ole Skou er sådan set blevet pensionist, men han har fortsat nogle timer som socialjurist i SAND, og selvom han for nylig har overladt formandsposten i Hus Forbi til Ove Abildgaard, står han stadig som ansvarshavende. Desuden er han medlem af Rådet for Socialt Udsatte, og i tidens løb har han siddet i mange andre udvalg og bestyrelser, hvor han har kæmpet de hjemløses sag. Det må man da kalde en livsvarig indsats. | Hjemløseprisen blev sidste år givet til Kofoeds Kælder, og tidligere er den blandt andet uddelt til Skurbyen i Aalborg, tidligere korshærschef Bjarne Lenau Henriksen, Den Sorte Gryde, og hjemløsefotograf Holger Henriksen. Ole Skou fik overrakt Hjemløseprisen af Dorte S. Andersen fra Arbejde Adler. Ole Skou fik Hjemløseprisen for en livslang indsats for hjemløse. Han er uddannet socialrådgiver og jurist. I mål på sidste etape Henning og hunden Felix på Rådhuspladsen Så nåede Henning og Felix i mål på Rådhuspladsen. Der er for længst fundet en vinder af både Danmark Rundt, Giro d’Italia, Tour de France og Vueltaen i Spanien. Alle er de store cykelløb, men ingen af dem kan måle sig i køretid eller i antal kørte kilometer med den tur, Hus Forbi-sælger Henning Elsner og hunden Felix har været på. De begyndte lang tid før deltagerne i de store etapeløb, og de kom i mål lang tid efter de andre. På Hjemløsedagen, den 17. november krydsede de målstregen og kørte ind på Rådhuspladsen, hvor de blev hyldet fra scenen, og hvor rigtig mange ville hilse på både mand og hund. Hus Forbi har måned efter måned fulgt Henning og Felix. Nu er turen slut efter 4.497 kilometer Danmark rundt. Henning har brændt 36.000 kalorier af, og selvom de hverken har været gennem alperne eller Pyrenæerne, så er det på turen blevet til 24.000 højdemeter. - Godt nok har vi ikke bjerge i Danmark, men der er mange bakker, siger Henning. Han har ikke cyklet turen for ingenting. Han har ved at træde i pedalerne fået projektet Tandhjulet til at dreje godt og grundigt rundt, idet han på vejen har samlet ind til tandpleje for socialt udsatte. 53.418,50 kroner var der samlet ind, da Henning og Felix ramte Rådhuspladsen. Tandhjulet gennemføres i samarbejde med Kirkens Korshær. | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 17 Øget støtte til distributørerne Hus Forbis bestyrelse består af Ove Abildgaard, Ole Skou, Henrik Pedersen, Jens Vestergaard og Henrik ’Holbæk’ Jacobsen. Hus Forbi har flere læsere end nogensinde Da Hus Forbis generalforsamling, som blev holdt på Kragelund i Aarhus, vedtog budgettet for det kommende år, blev der truffet en beslutning om at udvikle samarbejdet med distributørerne. Sælgerne køber Hus Forbi en lang række steder rundt om i Danmark, og det er alle steder, hvor hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte kommer i forvejen. Det kan være herberger, varmestuer, væresteder eller kulturcentre, hvor man tager en social forpligtelse på sig. Helt konkret udmønter satsningen sig i ansættelsen af en rejsesekretær, som med base i Aarhus skal støtte distributørerne i Jylland og på Fyn. Halvdelen af Hus Forbis oplag bliver solgt i den vestlige del af Danmark, og de fastansatte medarbejdere har hidtil alle haft base i København. Der er god basis for at øge salget. Da de officielle læsertal fra Index Danmark/Gallup for fjerde kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 kom, havde Hus Forbi rundet den halve million læsere ifølge indekset, som offentliggøres hvert kvartal baseret på seks måneders indsamling af oplysninger om læsefrekvens. Ny formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard fra Aarhus afløser Ole Skou af Poul Struve Nielsen foto Mette Kramer Kristensen Efter generalforsamlingen i Foreningen Hus Forbi har foreningens bestyrelse konstitueret sig. Den nye formand er Ove Abildgaard fra Aarhus. Ove er leder af Værestedet i Jægergårdsgade, som er et af de helt store distributionssteder for Hus Forbi, hvor der bliver solgt over 10.000 aviser hver måned. Hus Forbis hidtidige formand, Ole Skou, Tajo nåede frem til generalforsamlingen og deltog i den gode demokratiske debat med de andre medlemmer af Foreningen Hus Forbi. havde på forhånd meddelt generalforsamlingen, at han nu ville trappe sit engagement i Hus Forbi ned. Ole fortsætter som næstformand, og i det kommende år har formandskabet delt rollerne således, at Ole fortsat er ansvarshavende redaktør for avisen, ligesom han påtager sig en del af de opgaver, der kræver tilstedeværelse i hovedstadsområdet. Ole Skou er hjemløsejurist i de hjemløses organisation SAND og medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Ny i Hus Forbis bestyrelse er Jens Vestergaard, som er aktiv i de hjemløses organisation SAND og Hus Forbi-sælger Henrik ’Holbæk’ Jacobsen, som hidtil har været suppleant. Desuden fortsætter Henrik Pedersen, Kim Rydahl og Jimmy Rohde arbejdet i bestyrelsen. Suppleanter er Pia Nedergaard, Ask Svejstrup, Steen Rosenquist, Allan Andersen og Bo Carlsen. | Vejen til Aarhus Det blev en stor triumf for brugerdemokratiet, da Foreningen Hus Forbi holdt generalforsamling i Aarhus i september. 78 stemmeberettigede Hus Forbi-sælgere fra hele landet fandt vej til den jyske hovedby. Stemningen var i top, og humøret fejlede heller ikke noget på rejsen for de udenbys deltagere. En enkelt blev smidt af toget, og det var Hus Forbis faste leverandør til ’Gadespejlet’ på side 30, Michael Tajo. Han nåede alligevel frem i tide. Mens redaktøren havde startet sin arbejdsdag i Aarhus, var fotograf Mette Kramer Kristensen med samme tog fra København som Michael Tajo, og det førte til en interessant intern sms-udveksling i redaktionen. Så interessant, at vi deler den her. Det gik lige så godt, men den ny kontrollør, der steg på i Odense, er ikke ret fleksibel. Jeg kæmper en brav kamp for ikke at få folk smidt af toget. Hvis de bliver det og kommer senere, er det så linje 6 til Højbjerg Torv? Nej, der er kommet nye busruter i Aarhus. Jeg har også svært ved at finde ud af det. Men de vil stadig kunne gå ned i Jægergårdsgade og få transport derfra. Ellers er det bus 100 til Odder eller bybus 18, og de skal af ved Rosenvangs Alle. Tajo er desværre blevet sat af. Hvorfor? 18 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Rygning på toilettet. Han kan komme med næste tog, der er i Aarhus klokken 11.12. Aha, en Lars Løkke! Henrik fra Helsingør kommer med det samme tog, så de kan følges ad. Ha ha - håber Tajo finder ham. For ham er Aarhus det samme som at finde rundt i en by i Rusland. Sådan har her været for alle, siden de lavede om på busruterne. Ambassadørkorps Hus Forbi havde 501.000 læsere, fremgik det. I første halvår 2014 er tallet 499.000. Det er et meget beskedent sæsonudsving. - Årsagen skal findes i, at redaktionen konsekvent arbejder med en seriøs linje med et aktuelt fokus på sociale forhold, sagde formamnd Ole Skou, da han aflagde sin beretning. Han tilføjede, at der er to afgørende faktorer for succesen: - Avisen har verdens mest formidable ambassadørkorps i form af sælgerne. Og de har grund til at være stolte over produktet, fordi det er sagligt HUS FORBI og velskrevet. Der er en stor involvering af hjemløse i udarbejdelsen af avisen, sagde formand Ole Skou i sin beretning. Han tilføjede, at også hjemløsekalenderen var blevet en stor succes og havde sat salgsrekord med et salg på 50.000 eksemplarer. Salgstallet for avisen var gået en smule tilbage. Bestyrelsen fremlagde et fint regnskab uden påtegnelser fra revisoren. Avissalget giver overskud, så Hus Forbi kan gøre lidt ekstra for sælgerne. To år i træk er den pris, sælgerne betaler for avisen, sat ned fra 12 til 10 kroner i det andet halvår. For det næste regnskabsår budgetteres der dog med et underskud. Udover den ny stilling i Aarhus har Hus Forbi sat et stort beløb af til sin lånekasse, ’Red Røven,’ som socialt udsatte kan trække på, når alle støttemuligheder fra det offentlige er udtømt, og til ’Digitalsjasen,’ som er Hus Forbis hjælpeprojekt til hjemløse og socialt udsatte, så de kan komme med på digitaliseringsbølgen og ikke også skal stå udenfor, når det offentlige nu for alvor går på internettet. Mod nye mål Desuden kan hjemløse få støtte til en hundeforsikring, hvis de ikke selv har råd til det, og Hus Forbi har støttet og deltaget i en lang række mindre projekter og arrangementer i løbet af året. Generalforsamlingen vedtog også nogle mål for det fremtidige arbejde med Hus Forbi. Vi skal blandt andet være mere til stede på de digitale og elektroniske medier, i højere grad inddrage hjemløse og socialt udsatte i den redaktionelle proces, hjælpe flest mulige sælgere til bedre og billigere muligheder for at færdes med offentlige transportmidler og yderligere demokratisere Foreningen Hus Forbi. | | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 19 en mand med gods i Aktivt medborgerskab: Som del af Godsbanden og Sager der Samler får Louis Sylvester ting til at flytte sig af Helle Horskjær foto: Claus Sjödin H an var ikke fyldt 50 år, da han kom på plejehjem. Alvorligt syg og alene. I dag er han stadig syg, men tankerne om sygdommen, der har hængt som en tung, sort sky de sidste mange år, er lettet. Han er nemlig ikke længere alene. Han har fundet et fællesskab på Godsbanen. Et fællesskab, der får ham til at føle, at han kan bidrage med noget. - Pludselig er jeg en del af noget. Jeg betyder noget, og jeg føler, at jeg gør gavn. Louis Sylvester sidder på Godsbanen i Aarhus. Her kommer han dagligt. Han kalder det sit andet hjem. Han har smøget ærmerne op på sin sorte adidastræningsdragt. Begge arme er dekorerede. 'Sylvester' har han fået tatoveret på underarmen med græske bogstaver. På fingrene står der 'Louis' med runer. - Jeg er med i en gruppe, som arbejder på at bygge en skurvogn. Meningen er, at vi sætter skurvognen på hjul, så vi kan trække den efter min kørestol. Mødested for udsatte Vognen skal blandt andet fungere som en mobil cafe, og være samlingspunkt for mennesker, der normalt ikke kommer på Godsbanen. Gruppen, Louis er en del af, kalder sig Godsbanden. Godsbanden holder til på Godsbanen og mødes en gang om ugen. De arbejder for, at mennesker med særlige behov kan tage del i og bidrage til byens kulturliv. Omdrejningspunktet er fællesskabet. - Jeg er glad for at være med til det, og det 20 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang fylder meget for mig. Da jeg mødte de folk, der er i Godsbanden, fandt jeg ud af, at der var noget, jeg kunne finde ud af at lave. Jeg synes, det er rart at mødes med dem, og jeg glæder mig til, at vores vogn står færdig. Han har altid været idérig, men aldrig haft ressourcerne til at føre ideerne ud i livet. - Vi kan flytte mere, fordi vi er flere. Jeg ville aldrig kunne nå så langt alene. Derfor kommer Louis også trofast til møderne hver mandag. - Jeg synes, det er blevet lettere at være mig, fordi jeg føler, at jeg gør nytte. Syg, alene og ensom Louis blev stoppet af Godsbandens initiativtager en dag. En af de dage, hvor han endnu en gang fik timerne til at gå med at køre rundt. Bare køre. - Han spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at være med i den her gruppe. Det ville jeg gerne, for jeg brugte alligevel min tid på at være hernede, og jeg kendte jo Godsbanen så godt. Louis retter på den blå kasket. 'Aarhus Marineforening' står der på den. - Jeg vil gerne have langt hår igen, men i øjeblikket stritter mit hår i alle retninger, så jeg går altid med kasket. Tiden før Godsbanden var ensom. Og ensformig. - Før havde jeg ikke så meget at give mig til. Jeg synes, det er blevet lettere at være mig, fordi jeg føler, at jeg gør nytte. Det har jeg det godt med. Et halvt hjerte Selvom Louis ikke har så meget energi til arbejdet, vil han det gerne, for det giver hans dag mening. - Jeg er glad for hver evig eneste dag, jeg har. Jeg kan ikke gøre noget ved min sygdom. Det er da lidt hårdt at gå at tænke på, men jeg har sagt til mig selv, at nu må det gå, som det går. Louis har ikke haft et arbejde i over 20 år. Han er 50 år. Som 27-årig fik han en blodprop godsbanen i aarhus Godsbanen er et kommunalt kulturhus i centrum af Aarhus, indrettet i den tidligere Aarhus Godsbanegård. Godsbanen blev indviet den 30. marts 2012 efter en større ombygning og renovering og er i dag et kulturelt produktionscenter for scenekunst, billedkunst, film, musik og litteratur. I efteråret 2013 slog en gruppe på 30 hjemløse lejr på et lille areal mellem Godsbanen og Ringgadebroen. Gruppen af hjemløse og socialt udsatte satte teltet op på en forladt grund på banearealet i afmagt over ikke at have et sted at være. Hjemløseteltet, som lejren blev kaldt, lå ved Godsbanen i et halvt år, før teltet blev pillet ned. Banedanmark skulle i gang med at fjerne gamle jernbaneskinner fra området som en del af en omfattende renovering af området. De beboere, der kom i teltet, har fundet andre steder at opholde sig rundt i byen. HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 21 - Det eneste tidspunkt, jeg er hjemme på, er om aftenen. Jeg vil hellere bruge min tid her. For der er altid nogen at snakke med, og hans sygdom træder lidt i baggrunden. - Jeg går ikke så meget og tænker over, at jeg er syg. Nu er det mere, at jeg skal herover. Det er blevet lettere for mig at være syg. De mennesker, der er i Godsbanden, er også dem, der lytter til og snakker med Louis om hans sygdom, for sin egen familie har han ikke meget kontakt med. Han har to børn og et barnebarn, som han ser en gang imellem. Hans søskende taler han ikke længere med. - Min mor døde, da jeg var seks, og så var det som om, at tingene blev lidt svære i min familie. Druk og død i hjertet. I flere minutter var han død, og han tilbragte tre måneder i sygesengen bagefter på hospitalet. - Blodproppen ødelagde mit hjerte, og det har kun 20 procent af sin pumpeevne tilbage. Og så har jeg KOL. Sygdom har præget mit liv rigtigt meget. For ti år siden fik han pacemaker, og udover den er kørestolen en uundværlig del af hans liv. - Jeg kan godt gå lidt, men det er alt for hårdt for mig. Hvis jeg ikke havde min kørestol, kunne jeg ikke komme ud i verden og opleve noget. Sygdommen fylder mindre Louis bor på ældrecentret i Carl Blochs Gade lige på den anden side af Godsbanen. Det har - Det eneste tidspunkt, jeg er hjemme på, er om aftenen. Jeg vil hellere bruge min tid her. han gjort i et lille år nu. Han flyttede fra et hus i Tilst, fordi lægerne mente, det var for farligt for ham at bo alene. - En dag fik jeg 28 stød af min pacemaker på et kvarter. Lægerne syntes, at jeg skulle bo et sted, hvor der er opsyn. Det er også derfor, jeg har den her kalder på armen. Louis viser et armbånd med en rød kaldeknap i midten. På ældrecentret ser de ikke meget til ham. Da Louis' mor døde, flyttede hans tre ældre søstre hjem til deres far, som moderen ikke længere levede sammen med, mens Louis og hans lillebror bliver boende hos hendes nye mand, som var deres far. - Så var der mig og min lillebror, og vi havde det ikke så rart med en far, der drak hele tiden. Faren fik en ny kone og tre børn mere. Det hjalp ikke på familieidyllen. Tværtimod. - Det duede overhovedet ikke, så jeg kom på Tvind, og siden kom jeg ikke hjem. Min far, han drak sig ihjel. Jeg blev skræmt over, at man kunne drikke sig selv ihjel, og det har sat en skræk i livet på mig, så jeg har ikke rigtig rørt alkohol. Siden har han ikke rigtig haft kontakt med sine søskende. - Det er jo også lidt hårdt ikke at have så meget familie, men jeg har det egentligt fint nok. Jeg tror allerinderst inde, at det nok var det bedste for mig ikke at have kontakt til mine søskende. | En gang om ugen kører Behandlingscenter Odense ud til borgere i byen, der er for svage til at møde op for at modtage deres substitutionsmedicin. Hus Forbi fik lov til at tage med på en dagsrute hos tre meget forskellige mennesker, der er udfordret af lungebesvær, svimmelhed og et amputeret ben som følge af deres tidligere stofindtag. Klar i pæren, varm om hjertet og kold i røven Hus Forbi var med på hjemmebesøg med metadon i tasken af Birgitte Ellemann Höegh foto: Heidi Lundsgaard sager der samler Sager der Samler er en forening, der holder til i Aarhus. En af deres initiativer er ’Godsbanden,’ som Louis Sylvester er en del af. Formålet med Sager der Samler er at være et sted for aktivt medborgerskab forstået som en slags ’hverdagsaktivisme’, hvor man er med til at skabe samfundsforandringer gennem sin egen hverdag. Menneskene i foreningen bakker op med fællesskab, viden, netværk, et sted at mødes og inspiration fra andre engagerede mennesker. Ambitionen med Godsbanden er at være en døråbner til Godsbanen for mennesker med særlige behov. 22 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Når man nærmer sig Behandlingscenter Odense, afdeling Hjørnely i Grønlandsgade bag Odense Banegård Center, begynder der at dukke flere og flere mennesker op med misbrugsrelateret adfærd. Her ligger en række af de væresteder, hvor den del af byens klientel er velkommen, og her er en broovergang, hvor mange går hen for at fixe, købe stoffer eller benytte sig af de prostitueredes ydelser. I en sidegade ligger Kirkens Korshærs fixerum sammen med de to varmestuer for dagen og natten, der tidligere lå i Pantheonsgade i det centrale Odense. Fem minutter derfra ligger Reden, som tager sig af de prostituerede, når de ikke går i gaden, hvor alfonser, pushere og kunder holder til. Ved Hjørnely, der blandt andet udleverer substitutionsmedicin, er der altid liv. Nogle bliver hængende for at medvirke i husets øvrige aktiviteter, andre styrter omgående ud ad døren. Her er et nummersystem, der giver adgang til et lille rum, hvor brugerne tager deres substitutionsmedicin. Bagdørsklienter Fra en dør om mod gården betjenes ’bagdørsklienter’, der enten har fået karantæne på grund af uhensigtsmæssig adfærd eller skal til at sluses ind i huset. Derudover er der brugere med så voldsom en adfærd, at de slet ikke må komme nær Hjørnely. For dem er etableret en AMU-ordning (alternativ medicinudlevering, red.), der indebærer, at en vagtbil holder et par veje derfra. Her udleverer en vagt hver dag substitutionsmedicin til en lille håndfuld brugere. Et par gange om ugen – eller når det er muligt – er der personale fra Hjørnely til stede ved AMU. Da Hus Forbi er i Odense, har en af klienterne et par dage forud udvist så aggressiv adfærd, at der ikke er personale fra Hjørnely med, så vagtpersonalet må klare uddelingen selv. Nogle af Hjørnelys tidligere brugere er blevet så slidte af det liv, de har ført med deres misbrug, at de ikke længere formår at møde op for at hente deres medicin selv. For dem er der arrangeret et medicinteam, hvor sundhedsfagligt personale sammen med husets chauffør og pedel, Mikael, kører ud med substitutionsmedicinen. Hus Forbis journalist og fotograf blev inviteret med på en dagsrute. Besøg i det grønne paradis Første stop er i en boligforening nær Risingskolen, hvor en 53-årig kvinde byder indenfor. Kvinden er stærkt overvægtig og tilsluttet et iltapparat, fordi hun lider af KOL. Klokken er blevet lidt i ti, og sammen med en jævnaldrende ven sidder hun og ryger cigaretter og ser fjernsyn for nedrullede gardiner. Ved siden af kvinden står en rollator, som – hvis vejret og lungefunktionen tillader HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 23 det – hjælper hende med at kommer lidt ud på parkeringspladsen. Mestendels holder hun sig indendørs. Lissa, der er socialpædagog og misbrugsbehandler, har flydende metadon med til kvinden. Der er til en uges forbrug, som bliver låst inde i en orange kasse med hængelås på og stillet i et hjørne af lejligheden. Hun får sin dosis til samme dag, resten kommer hjemmeplejen forbi og giver hende dag for dag. - Sådan foregår det med alle brugerne for at beskytte dem, så de ikke sælger det videre eller drikker forud, forklarer Lissa. Efter et heroin- og kokainmisbrug har kvinden fået metadon på Hjørnely gennem ti år – hvoraf hun i de sidste to år har fået sin metadon udleveret hjemme. - Nu får jeg ikke så mange lungebetændelser mere, fortæller hun – men hun kan ikke huske, hvornår hun sidst fik lungebetændelse eller hvorfor. - Du har cirka haft to omgange hver vinter. Men efter du har fået iltapparat, er det blevet bedre. Når man ikke får motioneret så meget, får man ikke hostet sin slim op, forklarer Lissa. Kvindens mandlige gæst kommer også lidt op af stolen, da Lissa spørger, hvordan han har det. - Jo tak, lyder det. far hver dag. Robin er på metadon oven på et heroinforbrug, der i sin tid blev udløst efter en diskusprolaps, hvor han havde fået lægeordineret ketoganer, forklarer han. - Jeg fik det vidunderligt og begyndte at tage flere, men da min læge opdagede det, stoppede han det. Så gik jeg over til heroin, og efter et år begyndte jeg at komme i centret og få metadon, fortæller Robin. Da var han 46 år. I dag sidder han i sin hjørnesofa dækket af et blomstret tæppe, hyldesystemer på væggen med billeder af sine børn alle vegne og et helt skab fyldt med kongelige porcelænsfigurer. Her har han boet sammen med sin kone, der døde for et par år siden, og som, det viser sig, da samtalen glider frem, også kæmpede med et misbrug, som var med til at sætte Robins i gang. - Det er så morgensnapsen, siger Robin og bunder sin metadon på flyttemand Olsen-maner. - Jeg har fået den i 22 år, og jeg vænner mig aldrig til den smag. Men jeg vil ikke trappes ud, så jeg bliver lagt i graven på metadon, siger han med et godt glimt i øjet, alt imens han ruller cigaretter. Robin lider ofte af svimmelDet kan også være husdyr, der tager imod. - Jeg har fået den i 22 år, og jeg vænner mig aldrig til den smag. Men jeg vil ikke trappes ud, så jeg bliver lagt i graven på metadon. Koma Den 53-årige kvinde får ikke så ofte lungebetændelse, efter at hun er kommet i metadonbehandling. Efter et heroin- og kokainmisbrug har kvinden fået metadon på Hjørnely gennem ti år – hvoraf hun i de sidste to år har fået sin metadon udleveret hjemme. 24 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang - Da jeg kom hjem fra hospitalet efter at have ligget i koma, havde jeg ikke længere nogen stoftrang. Det var som om, der var nogen, der havde sat en 45’er for tindingen og skudt stoftrangen væk, forklarer han med et tåget blik og en sløv stemme. Vi siger farvel til venneparret og trækker på kvindens opfordring gardiner fra, så hun får et kig ud til en grøn græsplæne med en stor, fin blodbøg. Derpå går vi ud til bilen, hvor Mikael og Lissa får en af dagens kopper kaffe med mælk hældt på en lille metadonflaske naturligvis. Normalt har de kaffe med til den kvindelige bruger, selvom det ikke er en del af opgaven. - Som vores leder, Lene, siger, er vores indstilling til vores arbejde sådan her: ’Klar i pæren, varm om hjertet og kold i røven – og det hele i tilpassede doser.’ For vi har med varme i hjertet kaffe med ud, er kolde i røven over, at det ikke er vores kerneydelse, og er klare i pæren i forhold til de mange menneskers skæbner, forklarer Lissa med et smil. En pensionist fra opgangen kommer forbi. - Hvad laver I her i vores lille paradis? Her er så grønt, så grønt, og det er godt for sjælen, siger hun og er hurtigt videre. Robin Morgensnaps Næste stop er i Blangstedsgård-kvarteret, hvor der ligger parcelhuse dør om dør op til skov og mark. Her bor 68-årige Robin, der inviterer indenfor med åbne arme sammen med fire små gøende hunde og hans datter, der besøger sin Det er så morgensnapsen! HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 25 Hun griner i stedet for at græde Instruktør laver ærlig og følsom film om at være datter af en alkoholiker Jeg har smilet og prøvet at være perfekt. Jeg har skjult det, fortæller Kathrine Ravn Kruse. af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner Den store bamse i vinduet hilser på i Renés stuelejlighed. hed og kan ikke længere forsvare at køre sin scooter ind til Hjørnely, så i det sidste år er de kommet til ham. Kulde og varme - Jeg kan ikke sige noget negativt om metadonen. En halv time inden fryser jeg og har klamme hænder, og en halv time efter får jeg varmen igen. Jeg tror, det er den øverste etage, der driller, fordi det sætter noget tankespind i gang. Er der sket et eller andet med jer på udleveringen – er der nogen, der er løbet med medicinen? forklarer Robin. - Det at være kold er faktisk små abstinenser – ligesom når næsen løber. Og nogen oplever også, at de er i en slags boble på grund af metadonen. Så hvis man kommer ud af metadonen, kan man komme mere i kontakt med sine følelser, og man bliver mere grådlabil, forklarer Lissa. - Ja, jeg kender jo ikke til andet end at være på metadon, siger Robin. - Det kan jo være derfor, jeg indimellem oplever, at du ligesom sidder i en tænkeboks, siger hans datter. - Joeee … men jeg er jo blevet lidt glemsom, og derfor har jeg også videokontakt til hjemmeplejen morgen og aften, hvor de husker mig på min medicin, fortæller han. Robin har udviklet sukkersyge og får insulin og blodfortyndende medicin hver dag. - Og hvis jeg glemmer at gå på computeren, så bimler telefonen i min lomme. Jeg får jo en 26 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang snak med pigerne fra hjemmeplejen hver dag, så jeg synes, jeg på alle måder er privilegeret, siger Robin. Lissa og Mikael skal videre. Robin får et stort kram af Lissa og en opfordring til at tage sin scooter ned til Hjørnely til dagens grillarrangement, hvis svimmelheden tillader det. Det vil han lige overveje. Fantomsmerter Sidste stop på ruten er hos René, der bor i en stuelejlighed, hvor en stor bamse og otte flasker vodka hilser velkommen i vindueskarmen. Inden døre sidder René i en rullestol med en cigaret i hånden og er faldet i søvn. På bordet står blandt andet tre tomme årgangsøl, en flaske vodka og et glas med noget orange sodavand. I sofaen ligger Renés gode ven gennem de sidste 25 år, Per, under et tæppe, der er perforeret af cigaretbrandmærker. Lissa rusker blidt i ham og forklarer, at det er blevet dag. Per har egentligt et havehus, men han er mest hos René. Han vågner først lidt vrissen op og siger, at han er pænt ligeglad med både Hus Forbi og René, men ret hurtigt får han glød i øjnene og lyst til at snakke. - Det med at være alene er ikke rart. Vi supplerer hinanden godt og hjælper hinanden, forklarer han. René har fået amputeret sit venstre ben, men han kan ikke huske hvornår. - Heldigvis … for jeg prøver at tænke så lidt over det som muligt. Jeg drikker 10 til 20 årgangsøl om dagen og så noget vodka. - Og derfor er det også godt, at vi kommer. For René er blandingsmisbruger, og jeg skal tjekke, om han er frisk nok til at få sin metadon. Begge dele er nemlig respirationsnedsættende, siger hun og forklarer, at René fik amputeret sit ben, fordi han oven på et stofindtag havde siddet så længe i skrædderstilling, at blodtilførslen til det ene ben var stoppet. - Men jeg kan huske, at jeg havde virkelig mange fantomsmerter i benet i starten, siger han og får empatisk medhold fra sin ven, Per, der fortæller, at det virkelig var slemt for René. Det kan stadig gøre ondt, og indimellem klør det i den fod, der ikke er der, fortæller René. God dag - Såeee … der er ikke rigtig noget, der er sjouuu lige nu, siger René på klingende fynsk. Men de to venner er gode til at snakke med hinanden, og de når også at få hul på et par emner, mens vi er på besøg og ender med at sige helhjertet tak for besøget, ønske alle en god dag og sende Lissa, Mikael og Hus Forbi ud ad døren med gensynserklæringer. Så er kassen tom. Lissa og Mikael kører tilbage til Hjørnely for at deltage i dagens grillparty – med kartoffelsalat og alt, hvad dertil hører. | 'Jeg griner i stedet for at græde, far,' siger instruktøren Kathrine Ravn Kruse, da hun ser sin fars lejlighed. Han lever i totalt kaos med gammel opvask og ting og sager spredt ud over det hele. Hun undrer sig over, at han kan leve der. Han svarer, at der da er blevet meget pænt, for det har været meget værre. Kathrines opvækst har været præget af, at faren, Palle Ravn, har været dybt alkoholiseret – og dermed meget fraværende i perioder under hendes opvækst. Han er også en type, der har levet mere gaden, på værtshuse og på bænke i parker end i sin lejlighed. Faktisk er det en præstation, at han ikke er røget på gaden med den livsstil. Nu kommer datteren så ind i lejligheden og konfronterer ham med den opvækst, han gav hende. For eksempel fortalte han hende, når hun blev lagt i seng, at det ikke var sikkert, han ville være der om morgenen, når hun vågnede. 'Jeg blev ked af de ting, du sagde,' siger hun nu til ham i filmen. Med kameraet imellem dem får Kathrine og Palle en mulighed for at se på sig selv og hinanden med nye øjne. For første gang accepterer Kathrine Palle, præcis som han er, og møder ham der, hvor han er, på hans præmis. Og undervejs sker det utænkelige: Efter 20 års alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus. Jeg har tilgivet Hvordan historien ender, ved Kathrine ikke. For både hun og Palle kæmper videre med livet. - Men vi har fået bearbejdet fortiden. Jeg har tilgivet. Han har sagt undskyld på sin egen måde. Han undskylder jo ikke i filmen, da jeg konfronterer ham med de dårlige oplevelser, jeg har haft i min barndom. Men han gør det nu ved at være der for mig og træde i karakter som far. Vi er kommet videre hver for sig, fortæller hun til Hus Forbi. Når hun siger til sin far, at hun griner i stedet for at græde, er det meget rammende for, hvordan hun gennem både barndom, teenageår og ungdom har tacklet problemerne. - Jeg har smilet og prøvet at være perfekt. Jeg har skjult det, også over for min mor. Jeg har dækket over min far, og jeg tog aldrig venner med hjem, da jeg gik i gymnasiet. Ikke når jeg var hos min far, fortæller Kathrine. Hendes mor forsøgte på et tidspunkt at blive alene om forældremyndigheden, da hun var lille. Og deri ligger et dilemma. For hvis hun havde fortalt sandheden, ville det være blevet brugt mod hendes far. Så ville hun ikke have set mere til ham. - I dag er jeg glad for, at jeg har min far. Han og jeg har også haft en stærk relation. Vi har også haft mange gode oplevelser. Når jeg spillede basketball, var han altid ude at se kampene, og han har altid troet på mig og bakket mig op. Der var meget kærlighed. Men der var ikke så meget tryghed. Der var tidspunkter, hvor jeg ikke burde have været hos ham. Hans alkoholmisbrug dækker også over nogle psykiske problemer. Det gjorde hun så med et kamera. - Jeg troede, han var ved at dø. Og filmen var en måde, vi kunne være sammen på. Jeg tror også mest, han gik med til det for at være sammen med mig. Jeg var slet ikke sikker på, at vi kunne gennemføre det, fortæller Kathrine. Hun er ikke i tvivl om, at filmen også var medvirkende til, at hendes far holdt op med at drikke. Selvom han var startet på antabus, da han fik det at vide, mener Kathrine også, at det betød en hel del, at hun undervejs i den tre år lange proces blev gravid, og at Palle blev morfar. | fakta om filmen Mig & Min Far – hvem fanden gider klappe? En dokumentar af Kathrine Ravn Kruse, 2014, 58 min. Filmen får premiere i forbindelse med CPH:DOX den 9. november i Grand. Den 10. november er der i anledning af filmen debat i teatret Bremen om forældre, der drikker. Det er for de ældste elever i folkeskolen. Den 11. november vises den på Birkerød Bibliotek. Efter visningen vil der være debat med repræsentanter fra Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Den 12. november er der en visning efterfulgt af socialpolitisk debat med repræsentanter fra både TUBA, Børns Vilkår og Foreningen Far. Den 12. november kl. 23.00 bliver filmen vist på DR2. Barn med ansvar Kathrine fortæller, at hun som barn var bange for, at hendes far faldt, fordi han var fuld. Hun var bange for, at han skulle dø, og bekymret for, om han fik noget at spise. Hun flygtede også fra det store ansvar og flyttede til udlandet i flere år. - Børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, tager rigtig meget ansvar. Og når jeg vendte hjem til Danmark og flyttede ind lige ved siden af ham, var det også for, at jeg rigtig kunne holde øje med ham. cph:dox CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er Skandinaviens største dokumentarfilmfestival. Hvert år fylder festivalen Københavns biografer med et udvalg på over 200 film fra hele verden. Datoerne for CPH:DOX 2014 er 6.-16. november. Der er flere fremragende dokumentarfilm med udgangspunkt i social udsathed. Se programmet på cphdox.dk. HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 27 Toiletter – også et problem i Danmark Den 19. november er FN’s World Toilet Day, som kræver bedre sanitet af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Når det den 19. november er FNdag for bedre toiletforhold, vil fokus være på forholdene i udviklingslandene, og her kan folk, der rammes af manglende sanitære forhold, også tælles i milliarder. Helt præcist mangler 2,5 milliarder mennesker i verden en ordentlig adgang til toiletter. Desværre gælder det også en gruppe mennesker i Danmark. Souschef og faglig leder i Projekt Udenfor , Bibi Agger, har i Hus Forbi beskrevet de aktuelle problemer set fra gadens folks perspektiv: - Der er kommet færre offentlige toiletter, og det er uheldigt, at de koster ikke bare to kroner nu, men en femmer. Især manglen på offentlige toiletter kan skabe konflikter og sætte gadens folk i et dårligt lys, fordi de jo skal af med det, når det presser på. En Hus Forbi-sælger, der gerne vil være anonym i denne sammenhæng, fortæller: - Som regel gør jeg jo det, at jeg tisser mellem to biler eller et sted, Der var masser af mennesker til udsattedag. En god dag i Aalborg København er som hovedstad stedet, hvor hjemløsedagen markeres. I Odense holdes hvert år Brugernes Bazar. I Aalborg er der hvert år i september Udsattedag. Det blev et stort tilløbsstykke igen i 2014 med taler af socialrådmand i Aalborg Mai-Britt Iversen og Cliff Caltoft fra Landsforeningen af Væresteder. Underholdningen sørgede Signe Svendsen og Jonas Schou for. Billederne er taget af arrangørerne af årets Udsattedag. De fleste organisationer, der støtter hjemløse, var med. De hjemløses organisation, SAND, var repræsenteret ved bestyrelsesmedlem i Hus Forbi, Jens Vestergaard. KØB HJEMLØSEKALENDEREN I NOVEMBER, DECEMBER OG JANUAR. KØB HUS FORBI HVER MÅNED. HUS FORBIs hjemløsekalender for 2015 koster 50 kroner. Sælgeren får 30 kroner. | mindeord | hus forbi-sælger daniel øhlers er død, 33 år Daniel var flere gange i mediernes søgelys. Da Politiken i 2009 skrev om regeringens hjemløsestrategi, og socialredaktøren skulle ud at finde en hjemløs, fandt han Daniel. I indledningen til artiklen skrev han: ’Engang gik Daniel Øhlers til 28 hvor der ikke er nogen, der ser det. Til dagligt står jeg heldigvis og sælger Hus Forbi foran et indkøbscenter, hvor der er adgang til et toilet. Der er mange cafeer, som gerne vil hjælpe en hjemløs i nød. Men der er også nogle steder, hvor de siger: ’Det er kun for kunder.’ Hvis det er et værtshus, kan man da købe en øl, men så skal man jo snart pisse igen. I København har man, samtidig med at der er blevet færre offentlige toiletter, indført tissebøder, eller rettere hævet bøderne for den overtrædelse, man begår ved at besørge i gaden. Det fik en anden hjemløs til at spørge en politibetjent: - Hvis jeg nu tisser på gaden uden at blive opdaget, så har jeg sådan set sparet 1.000 kroner. Har jeg så pligt til at opgive det skattevæsenet? Endelig er der den, som vores egen Michael Tajo har fortalt i ’Gadespejlet’ (se side 30) om en hjemløs, der besørger i gaden, og en forbipasserende siger: ’Så gå da hjem!’ Svaret lyder: ’Jamen, jeg er jo hjemme!’ | folkedans og fodbold. Men han gik også amok. Engang sejlede han på de syv have og kiggede på spækhuggere og stjerner. Men han drak også sprut i så stride strømme, at han har karantæne på Kreta. Daniel er en af dem, regeringens hjemløsestrategi til en halv milliard skal hjælpe. Han er parat.’ I så fald har hjemløsestrategien fejlet. Daniel levede på gaden, fra han var en stor dreng, og han døde på gaden. Som flere andre i den yngre generation af Hus Forbi-sælgere, der er vokset op i hovedstadsområdet, var Daniel en del af miljøet omkring det socialpædagogiske projekt Gaderummet i Rådmandsgade, som blev lukket af Københavns Kommune | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang og siden lavet om til ungdomsherberget i Rådmandsgade 60. Daniel var med, da stedet var besat af de unge og den tidligere leder, efter at Københavns Kommune havde besluttet at lukke det. Siden har Daniel været bruger af mange af de forskellige tilbud for gadens folk i København. Mest på Nørrebro, hvor han er kommet i Kirkens Korshærs varmestue i Stengade, i Hjemløsehuset, i Morgencafeen på Theklavej og selvfølgelig i Hus Forbis medarbejdercafe i Bragesgade. I sin sidste tid holdt han mest til på Amager og boede på Sundholm. Daniel var FCK-fan, så han bar med stolthed sit tilnavn Don Ø. Daniel var hård ved sig selv, han sled sig op, og det gik ham på, at han ikke magtede kontakten til sin søn, der blev født for tre år siden. Men han vidste også selv, at forældrerollen ikke kunne være en del af det liv, han levede. Kreta blev ikke det sidste sted, han fik karantæne fra. Og portrættet i Politiken var vand ved siden af den opmærksomhed, Daniel kom til at vække på grund af de tragiske omstændigheder ved sin død, da ambulancen først nåede frem, for sent til at redde hans liv. Nu er han oppe mellem de stjerner, han har kigget på, da han sejlede. Æret være hans minde. Hus Forbi 2015 I år handler kalenderen om hjemløse og deres hjælpemidler. Der er hjemløse, som har brug for et kunstigt ben. Og der er hjemløse, som har brug ting, de fleste andre måske ikke opfatter som hjælpemidler. Men som giver en helt særlig mening for folk, der lever på gaden. Køb kalenderen, og støt HUS FORBIs sælgere, som alle er hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte. HUS FORBI er Danmarks hjemløseavis og er udkommet siden 1996. HUS FORBI udkommer hver måned, koster 20 kroner, er økonomisk uafhængig og finansieres 100 procent af salget på gaden. HUS FORBI udgives af sælgernes egen forening, FORENINGEN HUS FORBI. HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 29 | gadespejlet | foto: Mette Kramer Kristensen Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor. 3 Der var travlt på loppemarkedet. gode råd til gadeoverlevere 1 2 3 Spyt ikke på din næste - du kan risikere at få et par på låget. Få så hurtigt som muligt tatoveret minimum et øje i nakken. Det er så ufikst at blive overfaldet bagfra. Hav altid et brugt klippekort til en eventuel busfærd på dig – de kan findes de fleste steder, start med skraldespande. | Gymnasieelever samler 76.283 kroner ind til Hus Forbi Vinteren står for døren. Hvert år bruger Hus Forbi op mod en 1 million kroner på vintertøj, så sælgerne bedre kan holde varmen. Eleverne på Øregård Gymnasium tog derfor initiativ til at lave et loppemarked, hvor pengene ubeskåret går til Hus Forbi-sælgernes vinteruniform. Loppemarkedet blev en succes, og derfor fik Hus Forbi den 30. september overrakt 76.283 kroner til vintertøj fra eleverne på Øregård Gymnasium. | © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk Tonny Rimsmeds hjørne I TV hørte jeg børnehave-pjat nåh nej, Folketingets åbningsdebat Jeg så en flok overfladiske personer der lænsede samfundet for millioner Jeg hørte en masse sludder mens de kastede med mudder Ja, det har vel sin pris når de skal finde på alt det fis De snakkede op ad stolper og ned ad vægge nogen gange troede de selv at de var skægge Mere end halvdelen af stolene var tomme der var vist nogen der havde glemt at komme Deres tale var fuldstændig tom de gjorde et stort nummer ud af at snakke udenom Hvordan skulle de kunne skabe arbejdspladser når de ikke selv ved hvordan man et arbejde passer Ligesom en fis er en form for varm luft så havde deres tale noget af den samme duft Men spørgsmålet er vel hvad vi forventer af landets dyreste bistandsklienter Debatten var ikke noget der rykkede det var bestemt ikke studenterhuen der trykkede Ja, vor herre bevares der er vist noget der skal forklares VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT Dukoen er lavet af Søren Franck | off-line | vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. december. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn _________________________________________ Adresse ______________________________________ Postnr ____ By ________________________________ vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk 30 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang | 31 sælger nr. 1892 Jim Bredsgaard | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto: Lars Ertner 3 spørgsmål hvad skal der til, for at du får rettet op på din situation? - Jeg skal skrabe penge nok sammen til igen at komme til Norge, hvor jeg forhåbentligt kan få job igen, og så håber jeg på at sælge min lejlighed om ti måneder og kunne købe et lille hus i Norge. Det er det, der holder mit håb oppe. Og jeg tror på det! hvad går der gennem dit hoved, når du sover på en madras på hillerødgade? - Her er sprøjter på gulvet og aldrig ro – den anden nat lå der nogen og bollede. Når der er mad, opfører folk sig som gribbe. Men her er også mange søde mennesker. Man danner grupper. Jeg har lært, at en bums ikke bare er en bums. Alle har en historie. 57-årige Jim Bredsgaards liv er vendt på hovedet i løbet af tre år. Han havde et job som chauffør og boede med sin kone og søn i et rækkehus i Nordsjælland. De havde sommerhus og tog på skiferie i Norge og på sommerferie i Los Angeles. I dag sover Jim på en madras på gulvet i natherberget i Hillerødgade i København. Han forsøger at holde håbet om et bedre liv intakt, mens han dagligt står på Nørrebrogade i København og sælger Hus Forbi. - Efter jeg bliver skilt, køber jeg en andelslejlighed. Men jeg begynder at få det dårligt som en reaktion oven på min skilsmisse. Jeg bliver depressiv og mister mit arbejde. Til sidst får jeg en overnatning på en psykiatrisk afdeling og begynder at spise antidepressiv medicin, fortæller Jim. Han tog på en tur til Gran Canaria med sin søn. - Jeg får et blackout på en bar, og det viser sig siden, at der er blevet hævet 60.000 kroner på mit Mastercard. Tilbage i Danmark lover banken, at de vil erstatte beløbet. De giver mig en kassekredit på 10.000 kroner – men to måneder senere vil de have mig til at betale 1.200 kroner af hver måned. - Jeg går til Retshjælpen, for banken siger, at jeg skal betale for en håndskriftsanalyse, som jeg ikke har råd til. Det hjælper ikke, så jeg må tage et lån i min andelsbolig. Nu begynder det at gå længere og længere ned ad bakke for mig. Til sidst har jeg så få penge, at jeg vælger at fremleje min lejlighed. Jeg flytter ind hos en kæreste, men det holder ikke, og jeg står pludselig på gaden. - Da jeg går på jobcentret viser det sig, at de har registreret mig som alkoholiker. Jeg har aldrig drukket andet end cola, så det forstår jeg ikke. Men da jeg tidligere søgte om sygedagpenge, havde de konstateret meget høje levertal. Jeg går til min læge, og det viser sig, at jeg har en sygdom, der hedder hæmokromatose, og jeg skal nu have tappet en halv liter blod hver uge. Efter noget tid finder jeg på en jobportal et chaufførjob i Norge. Jeg tænker, at min lykke er gjort, kommer i jobtræning og mangler bare min uniform. - En aften falder jeg på nogle klipper og ender på hospitalet med tre brækkede ribben og en sammenklappet lunge. Den 22. juli er jeg tilbage Danmark, går op og søger om sygedagpenge, men får dem først tre uger senere. Så jeg begynder at sove på Bellevue Strand. Det går ikke med de brækkede ribben, og jeg ender på Hillerødgade og går og samler flasker. Her møder jeg Brian, der foreslår mig at sælge aviser. Jeg har nu solgt i 14 dage. Det er svært, når mange siger nej, men der er også mange søde mennesker, slutter Jim med et smil. | hvordan ser du samlet på din situation? - Jeg synes, jeg er ramt af sort uheld fra ende til anden. Men jeg vil gerne tale med nogen, der kan hjælpe mig med min bankgæld. Det kan ikke være rigtigt, at de ikke vil erstatte den for mig. Det er den gæld, der er hovedårsagen til, at jeg sidder her, hvor jeg gør nu. 32 | HUS FORBI | nr. 11 november 2014 | 18. årgang Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
© Copyright 2024