Kirkemusik Nyt 2, 2012 - Folkekirkens Kirkemusikskoler

Kirkemusik Nyt
Nr. 2 - 2012
Indholdsfortegnelse
Side
Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Adventsstævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Pædagogisk dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Elevdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kursus i orgelimprovisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Orgelfestival . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Elevfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Nordisk Kirkemusik Symposium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Årsafslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Rektors tale ved årsafslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Beståede prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Elevforeningen og DSR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Léon Boëllmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Støttekredsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Diverse rabatmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Løgumkloster Kirkemusikskole
Vestergade 9-13, 6240 Løgumkloster
Tlf: 74 74 40 70 – Fax: 74 74 53 11
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.kirkemusikskole.dk
Kontortid:
Mandag Tirsdag, onsdag, torsdag
kl. 8.30 - 12.30
kl. 8.30 - 12.30 & 13.30 - 15.30
Telefontid:
Mandag Tirsdag, onsdag, torsdag
kl. 8.30 - 12.00
kl. 8.30 - 12.00 & 13.30 - 15.00
Rektor:
Hans Chr. Hein
Træffes efter aftale
3
Kirkemusik Nyt
Siden sidst – fra rektorside
v/ Hans Christian Hein
Til skoleåret 2012-13 har der været en god søgning, og der har trods flere
frafald ved årets begyndelse været en mindre stigning set i forhold til sidste
skoleår. Der er således i øjeblikket 146 studerende ved skolens forskellige
afdelinger.
Med udgangen af sidste skoleår valgte skolens mangeårige sanglærer Judith M. Brandenhoff at gå på pension. Judith har i 25 år virket på skolen,
involveret sig i mange aktiviteter og med stor dygtighed undervist talrige
studerende, så der er meget at være taknemmelig for og at sige Judith tak
for! Endvidere er Per Rasmus Møller og Lars Sømod afgået som lærere på
klokkenistafdelingen.
Der skal her lyde en velkomst til en række nye timelærere på skolen: Sangpædagog Anne Mette Balling, Esbjerg, der underviser i Løgumkloster, organist
Mogens Damm, der underviser i Odense og organist Lars Frederiksen, der
også underviser på afdelingen i Odense. Ida Marie Krogh Skau og Rasmus
Tofte-Hansen, der begge tidligere har undervist på skolen, er igen timelærere
i henh. Løgumkloster og Odense.
Der har i flere år været et stabilt antal af ansøgere til skolen, og det er glædeligt, at det trods mindre beskæringer i bevillingen fra ministeriet er lykkedes
både at holde elevtallet og at foretage en betydelig generel udvidelse af aktiviteterne på kursussiden. Løgumkloster Kirkemusikskole afholder løbende
aktiviteter og kurser af forskellig art, henvendt til såvel studerende som uddannede kirkesangere og organister.
I efteråret har skolen stået for tre kurser i den nye ”Efteruddannelse for kirkemusikere”, der i startfasen støttes af tilskud fra Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK): ”Orgelimprovisation i gudstjenesten” med Christian Præstholm, Kristian Lumholdt og Gunther Göttsche som undervisere
(se den nærmere omtale her i bladet), ”Klaverledsagelse i mange stilarter”
med Bjørn Elkjer som lærer og ”Nodeskrivning i Finale” med Ann-Kirstine
Christiansen og Poul Skjølstrup som undervisere. Desuden har Karin Elkjer
afholdt kursus i Babysalmesang og Hans Chr. Hein har afholdt kursusdage
i gudstjenesterepertoire. Helle Hinz har i to omgange været på skolen for at
4
Løgumkloster Kirkemusikskole
afholde undervisning i Alexanderteknik. Hans Chr. Magaard og Hans Chr.
Hein stod for en kursusdag omkring Repertoire for blandet kor og Henriette
Hoppe og Ann-Kirstine Christiansen for en kursusdag i spil på håndklokker.
Skolen har som i de seneste mange år samarbejdet med Løgumkloster Højskole om 2 årlige kirkemusikkurser for sangere og organister. De to vellykkede kurser blev afholdt i juli og i oktober med bl.a. Tinebeth Hartkopf
som sanglærer. I samarbejde med Dansk Kirkemusiker Forening har skolen i
november afholdt to kurser i henh. Tornbjerg og i Tarm for foreningens medlemmer. Der var en fin tilslutning til disse kursusdage med en række af lærerne som undervisere: Kamma Bidstrup, Henrik Krüger, Karen Strandorff,
Rasmus Tofte-Hansen og Carl-Aage Eliasson.
Der vil fra foråret 2013 blive fulgt op på flere af disse kursusaktiviteter.
Se løbende skolens hjemmeside for informationer herom eller kontakt gerne
skolens kontor direkte.
Af nye initiativer på kursussiden introduceres i 2013 et efteruddannelseskursus i rytmisk musik / populærmusik primært for organister. Kirkemusikskolen har glædeligvis fået en særbevilling fra kirkeministeriet til afprøvning af
et pilotprojekt på området i 2013-14! Der vil i de kommende måneder blive
udarbejdet en detaljeret beskrivelse af kurset med forventelig start i foråret.
Af fag der kan forventes i forløbet er rytmisk korledelse, rytmik, udarbejdelse af arrangement, instrumentundervisning – herunder brugsklaver og
instruktion i ledelse af band. Interesserede som enten har PO-eksamen eller
har andre tilsvarende forudsætninger for at deltage kan allerede nu henvende
sig for at høre nærmere.
Orgelfestival Sønderjylland-Schleswig har afviklet sin 10. sæson. Inde i bladet er en omtale af de arrangementer, kirkemusikskolen som en del heraf har
stået for i eftersommeren.
Støttet af midler fra Den sønderjyske Kulturaftale indbyder skolen i midten
af januar til en konference for organister og kirkemusikere fra begge sider af
grænsen. Der vil her blive holdt oplæg om forhold omkring kirkelige forhold,
stillingsmæssige forhold samt den orgelmæssige udvikling i både Danmark
og Tyskland. Mødet kan forhåbentlig give inspiration og måske åbne muligheder for samarbejde på tværs af grænsen.
5
Kirkemusik Nyt
Folkekirkens Ungdomskor har midt på året ansat korkonsulenter, der skal
servicere kor og korledere i organisationen. Kirkemusikskolerne har lovet at
samarbejde med disse og i nærmere aftalt omfang at stille diverse faciliteter
til rådighed. Der vil desuden kunne aftales et samarbejde omkring kurser.
Gitte Støvring Preussler er ansat i vort område af landet, og der vil fremover
blive lejlighed til at møde hende også på kirkemusikskolen.
6
Løgumkloster Kirkemusikskole
Adventsstævne i Løgumkloster
fredag den 7. december
Adventsstævne for studerende og lærere fra alle skolens afdelinger afholdes
fredag, d. 7. december i Løgumkloster. Der vil være mulighed for at deltage i
hele dagens program – eller i dele af programmet. Træf gerne aftaler om fælles kørsel, så det bliver lettere at overkomme transporten til og fra Løgumkloster. Vi håber, at mange vil slutte op om arrangementet, så vi får en festlig dag!
Tilmelding kan ske mundtligt / skriftligt ved henvendelse til kontoret.
Programmet for dagen:
kl. 12.30
Generalforsamling i støttekredsen i lok. 2
kl. 13.30
Kaffe / gløgg i hall´en i Vestergade 13
kl. 14.00
Korprøve v/ Mogens Damm i korsalen
kl. 15.20
Generalprøve på korsatserne i Løgumkloster Kirke
kl. 16.00
Koncert i kirken
kl. 17.30
Festmiddag på Centralhotellet – Der sluttes af ca. kl. 21
Noderne udsendes pr. mail fra kontoret ved henvendelse til Dorrit Lund Sørensen. Husk at oplyse stemmetype ved tilmeldingen. Det forventes at man på
forhånd har orienteret sig så grundigt som muligt i korstemmerne.
Der er efter samråd med hovedfagslæreren mulighed for at tilmelde sig med
indslag til koncerten. Især sangere på KS-2 og organister på PO-3 opfordres til
at overveje et eller flere indslag; men andre studerende på eksamenslinjerne er
også velkomne. Vi håber således på en afvekslende koncert – og programmet
behøver ikke nødvendigvis at smage af advent og jul! Hold jer derfor ikke
tilbage med tilmelding!
Ved festmiddagen på Centralhotellet er man særdeles velkommen til at optræde med underholdende indslag. Vi forventer at slutte arrangementet ca.
kl. 21, så også de deltagere, der har langt at køre, kan nå hjem inden midnat.
7
Kirkemusik Nyt
Pædagogisk dag
Ved skoleårets begyndelse afholdes et lærermøde, hvor der ofte har været særlige indslag i form af en koncert, et foredrag eller lignende.
Fredag, d. 31. august samledes godt 20 lærere samt skolens administrative
medarbejdere til en dag med orientering og lærermøde.
Efterfølgende holdt musikpædagogen og cellisten Hans Erik Deckert foredrag
om ”Det musikalske fænomen”. Deckert har i sit lange liv mødt store musikerpersonligheder i sit virke som solist, kammer- og orkestermusiker. Han har
undervist ved flere af landets musikkonservatorier, i mange år ved konservatoriet i Århus. I foredraget fortalte han bredt om musikken som fænomen. En række tankevækkende forhold blev draget frem til belysning af emnet. Hans Erik Deckert
gav de forsamlede lærere en musikalsk oplevelse med en række intonationsøvelser i noget så fundamentalt som at intonere skalatrinene rent!
Deckerts glimrende bog ”Musik og menneske” indeholder flere af de delemner, han fortalte om i foredraget på skolen.
8
Løgumkloster Kirkemusikskole
9
Kirkemusik Nyt
Elevdag, d. 25. august
I lighed med tidligere år blev der ved skoleårets start afholdt en dag for nye
og gamle studerende ved skolens afdelinger. Arrangementet fandt sted lørdag,
d. 25. august i Løgumkloster – i år med en lille kreds af deltagere.
Efter en kort orientering om skolen, dens historie samt en rundvisning ved
rektor Hans Chr. Hein var der orientering og mulighed for at stille spørgsmål
om orgel- og kirkesangerstudiet. Kirkemusikskolelærer Tinebeth Hartkopf
stod for dette punkt til kirkesangerne og rektor for tilsvarende til organisterne.
Skolens klokkenistafdeling har et sæt håndklokker, beregnet til ensemblespil
for to eller flere udøvende. Henriette Hoppe og afdelingsleder Ann-Kirstine
Christiansen instruerede gruppen i et par enkle satser for håndklokker.
10
Løgumkloster Kirkemusikskole
Efter en kort frokost viste
Hans Chr. Hein rundt i kirken
og byen, og eftermiddagen
blev afsluttet med korsang.
11
Kirkemusik Nyt
Kursus: Orgelimprovisation i gudstjenesten
Som et led i den nye efteruddannelse for kirkemusikere, som Statens Center
for Kompetenceudvikling (SCK) har søsat i samarbejde med de faglige organisationer og kirkemusikskolerne, er der i år blevet afholdt en række kurser med
tilskud i opstartsfasen fra projektmidler under SCK.
Et af de kurser, der er blevet afholdt i efteråret, er ”orgelimprovisation i gudstjenesten”, hvor tre lærere sammen og på skift har stået for undervisningen af
15 kursister. Kursisterne er kommet fra hele landet, dog med en naturlig overvægt fra Jylland. Lærerne har været Christian Præstholm, der er organist ved
Sct. Mortens Kirke i Randers samt lærer på Det jyske Musikkonservatorium,
Kristian Lumholdt, der er organist ved Haderslev Domkirke samt timelærer på
Løgumkloster Kirkemusikskole og Gunther Martin Göttsche, der er rektor for
kirkemusikskolen i Schlüchtern i Hessen samt lærer ved musikkonservatoriet
i Heidelberg.
Kurset er forløbet over tre dage med ca. en måneds mellemrum. Chr. Præstholm og Kr. Lumholdt har sammen og hver for sig undervist på de to første kursusdage, Gunther Göttsche og Kr. Lumholdt på den sidste kursusdag.
Tilstedeværelsen af to lærere pr. gang har bl.a. betydet en god udnyttelse af
undervisningstimerne, hvorved kursisterne har fået en blanding af fællestimer,
undervisning på mindre hold samt mulighed for selvstudium i løbet af dagene.
Med disse to lærere fik kurset en solid basis, der muliggjorde det eksperiment,
der ligger i at have en ny lærer med på den sidste kursusdag.
12
Løgumkloster Kirkemusikskole
Det eksperiment faldt godt ud, hvilket kursisterne efterfølgende gav udtryk
for. Den tyske rektor fra kirkemusikskolen i Hessen, Gunther Göttsche var
interessant at få med som underviser på kurset både p.gr.a. hans store faglige
og pædagogiske erfaringer og p.gr.a. den tradition, han som tysk kirkemusiker er eksponent for. Der er i Tyskland en større tradition end her i landet
for at organisten improviserer i gudstjenesten og som en del heraf også selv
harmoniserer salmerne ud fra den énstemmige melodi fremfor at anvende en
4-stemmig koralbog. Göttsche gav anvisninger til en række spændende måder
at lave koralvariationer, især i barokstil, men også i mere modernistisk retning.
13
Kirkemusik Nyt
Kirkemusikskolen og
Orgelfestival Sønderjylland-Schleswig
I sommeren og efteråret er den 10. Orgelfestival Sønderjylland-Schleswig blevet afviklet. Løgumkloster Kirkemusikskole har i næsten alle årene været en
vigtig brik i at koordinere og tilrettelægge arrangementer på den danske side af
grænsen. Et af målene med denne festival er at skabe større interesse for såvel
orgelmusikken som selve instrumenterne i vore kirkerum.
Til opfyldelse af dette mål stod skolen i år bl.a. for afviklingen af 3 arrangementer i landsdelen: Tirsdag, d. 28. august stod Kristian Lumholdt, organist
ved Haderslev Domkirke og lærer på kirkemusikskolen samt Hans Chr. Hein
for fortælling om og koncert på to markante orgler i landsbykirkerne i Halk
og Øsby ved Haderslev. Orglet i Øsby er et af de ældst bevarede Marcussenorgler. Det både smukt udseende og smukt klingende instrument på 21 registre
er fra 1827 og efter en restaurering for ca. 20 år siden er det tillige i teknisk god
stand. Marcussenorglet i Halk Kirke er fra 1981, og med sine 18 registre er det
både et alsidigt gudstjenesteinstrument og egnet til koncertbrug.
14
Løgumkloster Kirkemusikskole
Lørdag, d. 1. september var der for første gang arrangeret en såkaldt orgelsafari, en busrundtur i grænselandet. Med udgangspunkt i Flensborg drog de
godt 30 deltagere under ledelse af Hans Chr. Hein på tur til både små og store
orgler. Der blev lejlighed til at høre ældre Marcussenorgler i Oversø Kirke ved
Flensborg og i Kliplev Kirke samt Løgumkloster Kirkes orgel fra 1969. Det
lille, men velklingende orgel i Øster Højst er bygget af Andersen & Bruhn i
1997, og orglet i Kristkirken i Tønder er fra 1945, men gemmer sig i en af landets flotteste barokfacader. Turens ældste instrument var J.D. Busch-orglet fra
1761 i Langenhorn nord for Husum.
15
Kirkemusik Nyt
Tirsdag, d. 12. september havde godt 50 orgelinteresserede meldt deres ankomst i Storegade 24 i Aabenraa til en rundvisning af orgelbyggeriet Marcussen & Søn. Firmaet, der er verdens ældst fungerede orgelbyggeri, blev
grundlagt i 1806 og har gennem alle årene været ledet af slægten Marcussen /
Zachariassen. Indehaver i dag er Claudia Zachariassen. De fremmødte gæster
fik en grundig og levende rundvisning i de charmerende værkstedslokaler ved
to af firmaets medarbejdere.
16
Løgumkloster Kirkemusikskole
Elevfordeling pr. august 2012
Fordelt på afdeling og linje
August
2012
Løgumkloster
Organister
Kirkesangere
31
39
Klok. afd
Klokkenister
I alt
70
6
6
Odense
26
4
30
Tarm
11
5
16
Horsens
9
15
24
I alt
77
63
6
146
17
Kirkemusik Nyt
Nordisk Kirkemusik Symposium i Island
En række af kirkemusikskolens lærere og administrative medarbejdere deltog
i dagene d. 6.-9. september i NKS 2012, Nordisk Kirkemusik Symposium.
Stævnet, der går på skift mellem de nordiske lande, afholdes hvert 4. år med
et stort opbud af koncerter, seminarer, m.m. Der deltog i år o. 500 deltagere
fra de 5 nordiske lande.
Island har o. 300.000 indbyggere, og
den islandske organistforening er en
lille forening i sammenligning med
de øvrige nordiske. På den baggrund
var det også imponerende hvad man
i samarbejde med de øvrige nordiske
kirkemusikerforeninger havde frembragt i form af et stort og veltilrettelagt
program med gudstjenester, kor-orgelkoncerter, ekskursioner, m.m.
Deltagerne fik forud for det tætpakkede program desuden lejlighed til at
deltage i ekskursioner til noget af øens
storslåede natur.
18
Løgumkloster Kirkemusikskole
Et par af symposiets arrangementer fandt sted i den nyindviede, storslåede
koncertsal Harpa, tegnet af Henning Larsen og Olafur Eliasson.
Den store Hallgrimsskirkja fra
1959, som er blevet et vartegn for
Reykjavik, var centrum for flere
af programpunkterne, men flere
af byens andre smukke kirker
dannede også ramme om morgenandagter og korkoncerter.
Der blev budt på flere seminarer,
bl.a. i orgelimprovisation og korimprovisation, hvor det musikalske arbejde indgik i en gudstjeneste med improviserede indslag.
19
Kirkemusik Nyt
20
Løgumkloster Kirkemusikskole
Årsafslutning d. 8. juni 2012
Dagen begyndte i tåge og regn i bussen på vej til Tønder, der var første stop
på dagens ekskursion. Vi blev modtaget i kirken af pastor Jens Elkjær Petersen – bror til den kendte kirkemusikskolelærer! – og organist Steen Wrensted
Jensen. Efter morgenandagten fremviste organisten det fornemme Frobeniusinstrument i en række korte satser, og der var herefter lejlighed til at tage
orglet nærmere i øjesyn.
Næste stop på turen var Tønder Museum hvor overinspektør Elsemarie DamJensen – hustru til kirkemusikskolens rektor! – tog imod og gav en introduktion til museet. Efter dette var der tid til at se, så meget man kunne nå af kunstmuseet, det kulturhistoriske museum og vandtårnet med møbelkunst.
21
Kirkemusik Nyt
Solen var i løbet af formiddagen brudt igennem og i varmt sommervejr kunne
man fortsætte til Møgeltønder og indlede med en gåtur gennem Slotsgade på
vej til kirken. Her tog Ann-Kirstine Christiansen imod og demonstrerede såvel
kirkens gamle orgel fra 1679 – Danmarks ældste! – og den engelske ringeteknik ”Changeringing” på en dertil ophængt klokke i tårnet.
Eftermiddagen bød på korprøve til dagens koncert i Klosterkirken. Thomas
Kristian Nielsen dirigerede det store kor, der under hans ledelse blev særdeles
velsyngende.
22
Løgumkloster Kirkemusikskole
Rektors tale og uddeling af eksamensbeviser fandt sted i kapitelsalen.
23
Kirkemusik Nyt
Festen på hotellet bød både på god mad og fine underholdende indslag!
24
Løgumkloster Kirkemusikskole
Tale ved rektor Hans Chr. Hein
til årsafslutningen d. 8. juni 2012
Optagelsesprøver og eksaminer er nu overstået, og som den person, der her på
stedet har påhørt flest eksaminer i år, kan jeg kun sige: Det har været spændende!
Ikke kun spændende for jer, der har været oppe hvad angår resultatet, om man
kunne styre eventuelle nerver, o.s.v.; men også spændende for alle i eksamenslokalet i form af oplevelser med gode musikfremførelser eller fremlæggelser
af et eksamenspensum. Mange gange har man kunnet opleve at ”tiden stod
stille”, som man siger, eller sagt med andre ord, at man rent følelsesmæssigt
blev bevæget!
Kunst, og herunder musik, kan dét med at bevæge, og bl.a. derfor er det berigende at beskæftige sig med det. Det gælder også, selvom vi ikke altid når
den tilstand eller det niveau, hvor den smukke oplevelse indfinder sig, ja så
kan selve arbejdet og vores stræben mod målet også aftvinge respekt. Dét at
forsøge at gøre sit bedste er også i sig selv beundringsværdigt, og derfor er en
eksamen, trods de frustrationer, den jævnligt giver, også en god oplevelse for
de implicerede parter!
For ikke længe siden fik jeg en lignende oplevelse i form af en tidligere studerendes solide arbejde: Skolens bibliotek var af familien til en afdød organist blevet skænket en samling noder. Heriblandt var den kvindelige organists
mange hæfter med velordnede satser til præludier, for-spil, m.v. Her var ved
siden af kopier fra forskellige samlinger også adskillige selvkomponerede forspil til salmemelodier. Til flere af salmerne havde hun selv skrevet 2 eller flere
forspil – et tegn på et seriøst forberedelsesarbejde, lagt for dagen i løbet af
årene. Selve satserne var måske ikke ligefrem fremra-gende; men arbejdsindsatsen og engagementet havde helt tydeligt været i top; og det er vel det man
bør og kan forlange af folk: at de gør sig umage!
25
Kirkemusik Nyt
Hvis vi vender os mod hverdagen på skolen, vil jeg her gerne sige tak til de engagerede lærere og administrativt ansatte, der i forlængelse af det forud sagte
ikke blot er ansatte og gør præcis det de skal gøre, men gør mere i kraft af
engagement og vilje til at påvirke og hjælpe de studerende i den rigtige retning.
Uden den indsats ville kirkemusikskolen ikke være halvt så god, som den er i
dag. Tak for det!
En særlig tak er vigtig at give i dag: Judith Brandenhoff har igennem 25 år
været ansat som sangpædagog på skolen og har valgt at gå på pension ved
udgangen af dette skoleår.Som altid, når der er tale om et langt virke som
pædagog, vil der være mange ting at fremhæve. For nu blot at nævne nogle få:
1) En faglig dygtighed, der har båret mange frugter i form af dygtige, uddannede kirkesangere, 2) Et stort og personligt engagement i mange af elevernes
virke og færd med inspiration også efter at de har forladt skolen, 3) En energi,
der bl.a. har resulteret i, at Judith har undervist på stort set alle de lokaliteter
og afdelinger, hvor skolen har haft undervisning; mest i Løgumkloster, men
også på afdelingen i Flensborg gennem mange år, på afdelingen i Tarm som
afdelingsleder og på Horsens-afdelingen.
På skolens vegne og på alle ansattes vegne vil jeg gerne sige tak for alt dette
og ønske dig, Judith, mange gode år med alt det andet, du også interesserer
dig for!
26
Løgumkloster Kirkemusikskole
Beståede prøver maj / juni 2012
Kirkesanger Basisudd.
Kursus-bevis
(LK: 5 HO: 2)
7
Kirkesangere Modul 1
(LK: 7 HO: 6)
13
Kirkesangere Modul 2
(LK: 5 HO: 3)
8
Organist Basisuddannelse
Kursus-bevis
(LK: 2 OD: 2 TA: 3)
7
Organister PO-1
(LK: 4 OD: 3)
7
Organister PO-2
(LK: 3 HO: 3)
6
Kirkekorleder-eksamen
(LK: 4 OD: 1)
5
Præliminær Orgelprøve
(LK: 7)
7
Klokkenist-eksamen
0
Klokkenist Diplom-eksamen
0
Klokkenist Solist-eksamen
0
I alt eksamensbeviser
60
27
Kirkemusik Nyt
Kirkesanger – Basisuddannelsen
(LK/5)
Elena Bossen
Klaus Kildemand
Gitte Victoria Lesmark
Finn Dahl Pedersen
Charlotte Quiring
Ribe
Vejen
Haderslev
Ribe
Rødding
(HO/2) Birgitte Bang-Madsen
Anne Marie Juul Holst
Kirkesanger Modul-1
Nørre-Snede
Ring, Brædstrup
(LK/7)
Herluf Dalhof
Birgitte Hansen
Pia Hansen
Tatiana Hansen
Susanne Hauberg
Eva Nete Nørgaard
Joan Ravn
Bjert
Sommersted
Ribe
Tinglev
Askov, Vejen
Forballum, Skærbæk
Glejbjerg
(HO/6)
Anne-Marie Bøgh
Nina Skriver Dahl
Mette Juhl Heinsen
Sonja Kongsted
Annette Lindgreen
Bolette Petersen
Vejle
Jelling
Århus
Brande
Brædstrup
Odense M
Kirkesanger Modul-2
(LK/5)
Elisabeth Jensen
Kirsten Nørremark Jensen
Ninna Madsen
Ester Dahl Nielsen
Heidi Aagaard Olsen
(HO/3) Inge Ditlevsen
Alice Tobiesen
Grethe Toustrup Velling
28
Vojens
Skjern
Løgumkloster
Gårslev, Børkop
Odense C
Bjerre, Hornsyld
Brande
Vesterlund, Give
Løgumkloster Kirkemusikskole
Organist – Basisuddannelsen
(LK/2) Niels-Christian Glöe
Lars Enegaard Nicolajsen
Flensborg
Odense SØ
(OD/2) Troels Brøgger
Henrik Bønnelykke
Rudkøbing
Thurø, Svendborg
(TA/3) Lisbeth Brosbøl
Inga Rosenlund Kjærgaard
Jane Nielsen
Sdr. Vium, Hem-met
Astrup, Skjern
Tistrup
Organist PO-1
(LK/4)
Lise Sommer Andersen
Jørgen Vedel Jacevicz
Jens Kruse Kristensen Ute Ruttkowski
(OD/3) Peter Nørskov Jørgensen
Vibeke Nielsen
Winnie Todsen Platz
Lovrup, Skærbæk
Barsbøl, Skærbæk
Outrup
Altenholz, Tyskland
Odense NV
Odense C
Fåborg
Organist PO-2
(LK/3) Lars Gregersen
Mikaela Bang Jakobsen
Camilla Svanberg
Fredericia
Haderslev
Sønder-Omme
(HO/3) Masako Itoh Hansen
Vagn Egon Jørgensen
Poul Viller
Billund
Odder
Give
Kirkekorleder – Eksamen
(LK/4)
Rikke Ethelberg Gudnason
Morten Pedersen
Anne Marie Raakjær Stidsen
Lisette Vestergaard
(OD/1) Kamilla Hellesøe Sørensen
Rugbjerg, Rødekro
København S
Tarm
Hedensted
Odense C
29
Kirkemusik Nyt
Præliminær orgelprøve
(LK/7)
Mikkel Dons Burchardt
Martin Høier
Silke Jepsen
Anette Kjærgaard
Roma Korbas
Christina Funch Mellgren
Helle Sørensen
Odense NV
Nyborg
Flensburg
Skjern
Varde
Odense C
Middelfart
Beståede prøver november 2012
Organist PO-2
(LK/1) Dan Alexandru Gyarfas
Esbjerg Ø
Elevforeningen & De studerendes Råd
Børge Eggertsen
Sdr. Skovvej 69
6360 Tinglev
Tlf. 60 96 22 38
Mail: [email protected]
30
Løgumkloster Kirkemusikskole
Léon Boëllmann - 150-året for hans fødsel
Af Hans Chr. Hein, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole
Komponistjubilæer danner ofte et yndet alibi for koncertarrangører, herunder
organister, til at sætte fokus på en måske overset tonesætters værker. Det gælder især de mindre kendte komponister, mens de rigtigt ”store” heldigvis ikke
behøver at vente på et rundt jubilæum som en form for undskyldning.
Til gruppen af de mindre kendte kan den franske komponist og organist Léon
Boëllmann henregnes. Han blev født i 1862, altså for 150 år siden, og døde 35
år gammel i 1897. Hans berømmelse i eftertiden hviler næsten udelukkende
på den 4-satsede ”Suite Gothique”, op. 25, der vel kan betegnes som et af
orgelmusikkens større ”hits”. Siden kompositionen i 1895 har disse veldrejede
satser holdt sig på repertoiret, og således vil man ved et besøg i en større eller
mindre fransk kirke også i dag ofte høre den sødladne 3. sats, ”Prière à NotreDame” spillet under altergangen.
Léon Boëllmann blev født 1862 i Ensisheim i Alsace. Allerede som 13-årig
blev han optaget på École Niedermeyer i Paris. Denne musikskole blev oprettet i 1853 af Louis Niedermeyer og fik efterhånden en konservatorielignende
status. Skolens leder Clément Loret (1833-1909) var elev af den store belgiske
organist og pædagog Jacques Nicolas Lemmens, og flere parisiske organister,
herunder Eugène Gigout (1844-1925) underviste på skolen.
Boëllmann var udover sine rige musikalske evner også en talentfuld maler, og
han var skribent i tidsskriftet ”Art Musical”, hvortil bl.a. også Ernest Chausson
bidrog. Her skrev Boëllmann på trods af sine unge alder under pseudonymet
”Le Reverend Père Léon”!
På skolen blev Boëllmann kendt for sin perfektion i spillet og i 1879 afsluttede
han med eksamen på orglet i Trocadéro. Som bunden opgave spillede han en
bearbejdelse af Händels ”Orgel-koncert i B-dur” og som selvvalgt værk Bachs
”Fantasi i g-mol”.
Léon Boëllmann blev i 1881 ansat som organist i Saint-Vincent-de-Paul – men
kun som organist ved kororglet! Først i 1887 tiltrådte han også stillingen som
organist ved hovedorglet. Begge orgler var bygget af Cavaillé-Coll, hovedorglet fra 1852 var af Cavaillé-Coll selv blevet fremvist på verdensudstillingen i
1855. Lemmens havde i forbindelse med indvielsen af orglet spillet en række
31
Kirkemusik Nyt
af J.S. Bachs præludier og fugaer, hvilket vakte opsigt i datidens Paris, hvor
den lettere og mere underholdende stil, personificeret i Lefébure-Wely, var
frem-herskende.
École Niedermeyer havde i flere perioder et helt familiemæssigt præg, idet
stifterens to døtre blev gift med 2 af skolens elever: Eugène Gigout og Gustave Lefèvre. Boëllmann giftede sig i 1885 med en datter af Lefèvre: Louise
Lefèvre. Gigout, hvis ægteskab var barnløst, adopterede samtidig Boëllmann
som sin søn. I 1885 grundlægger Gigout en ”Skole for Orgel, Improvisation og
Gregoriansk Koral”, og her blev Boëllmann lærer.
En svær lungebetændelse i 1880´erne var med til at give Boëllmann et skrøbeligt helbred, og han døde kun 35 år gammel i 1897. Hans hustru døde året efter,
hvorpå familien Gigout adopterede deres 3 børn. Af disse blev datteren Marie-Louise Boëllmann-Gigout (1891-1977) organist og musikvidenskabsmand.
Sideløbende med sit pædagogiske arbejde og sin organiststilling komponerede
Léon Boëllmann flittigt værker i forskellige genrer. Han skrev en symfoni i
F-dur, symfoniske variationer for cello og orkester samt en række mindre stykker for orkester. Disse store værker fik i samtiden en betydelig succes og blev
tillige opført ved koncerter i udlandet. Han komponerede en del sange med
klaverakkompagnement samt karakterstykker for klaver, herunder en transskription af sin egen Menuet Gothique. Hele Suite Gothique blev også udgivet
i arrangement for 2 klaverer.
Arrangementer af især orkesterværker for 4-hændigt klaver eller for 2 klaverer
var i det hele taget i høj kurs i det 19. århundrede samt begyndelsen af det
20. årh. I tiden inden grammofonpladen var disse hovedkilden til at stifte bekendtskab med værker, oprindeligt skrevet for en større besætning.
I sine memoirer omtaler Marcel Dupré, hvorledes Saint-Saëns til sin skræk af
Liszt blev opfordret til at spille 4-hændigt klaver – oven i købet fra orkesterpartitur. Liszt havde beroliget ham og sagt: ” De skal se, det går helt af sig selv;
jeg ved, hvor godt De spiller fra bladet. Vi deler instrumentet mellem os og
sup-plerer hinanden – jeg tager den underste del og betjener pedalen, De tager
den øverste del og vender blad”!
32
Løgumkloster Kirkemusikskole
Blandt Boëllmanns kirkelige værker er en række solosange samt et Veni Creator for soli, kor, violin, cello, harpe og orgel.
Boëllmanns orgelværker er i 2002–2004 udgivet i en kritisk udgave af Helga
Schauerte-Maubouet på Bärenreiter:
Offertoire sur des Noëls
Deux petites Pièces pour orgue
Offertoire
Douze Pièces pour orgue ou piano-pédalier, op. 16
Suite Gothique, op. 25
Deuxième Suite, op. 27
Heures Mystiques, op. 29 og op. 30
Deux Esquisses
Fantaisie
33
Kirkemusik Nyt
Blandt disse værker kan der være grund til at omtale ”Douze Pièces”, der af
komponisten angives til spil på orgel eller pedal-flygel. Dette sidstnævnte instrument havde efter en kort opblomstring i Tyskland i midten af 1800-tallet fundet tilhængere i Frankrig, og således komponerede Saint-Saëns og især
Char-les Gounod også værker for pedalflygel.
”Suite Gothique” blev trykt i 1895 hos forlaget Durand; Auguste Durand havde
i øvrigt selv været organist ved Saint-Vincent–de-Paul i årene 1863-1874. Ved
Boëllmanns førsteopførelse af stykket i Dijon i maj 1895 var stykkets titel
”Suite pour orgue”, hvilket kunne give den tanke, at det først ved udgivelsen fik tilnavnet ”gothique”. Betegnelsen ”gothique” stod i samtiden for noget
gammelt og antikveret. Man var i samtiden ikke ukendt med denne betegnelse
i titlen på musikværker: Widor havde kort tid forinden fremført sin ”Symphonie Gothique”.
I senere programnoter til værket skrev Gigout bl.a.: ”Det bevidst arkaiske harmoniske sprog i suitens første to satser kan forklare betegnelsen gotisk ”. Anvendelsen af titlen ”menuet” i 2. satsen giver på samme måde mindelser om
noget gammelt og gammeldags.
3. satsen hedder hos Boëllmann ”Prière à Notre-Dame”, hvilket ikke betyder
”Bøn til Vor Frue”, men derimod ”Bøn i Vor Frue” – formentlig underforstået Notre-Dame kirken i Dijon, hvor førsteopførelsen fandt sted! Som Helga
Schauerte-Maubouet gør opmærksom på i sin udgave på Bärenreiter, mangler
accent grave over ”a” i flere senere udgaver af stykket, hvilket ofte har ledt til
den forståelige, men dog forkerte opfattelse af titlen.
Suitens afsluttende toccata er en af orgellitteraturens mest kendte og er blevet
betegnet som prototypen på en fransk toccata!
I forhold til ”Suite Gothique” er der ikke den samme prægnans over den stort
set samtidige ”Deuxième Suite”, der blev udgivet i 1896. De ellers velformede
satser fremføres kun sjældent.
Under ferie i Schweiz i sommeren 1895 arbejdede Boëllmann på stykkerne til
”Heures Mystiques”. Samlingen består af 100 korte satser og blev udgivet i
1896. De fordeler sig med 10 satser til hvert af de 5 proprieled, der traditionsmæssigt blev udført på orgel: Introitus, Offertorium, Elevation, Communion
og Sortie samt derudover 50 versetter.
34
Løgumkloster Kirkemusikskole
Samlingens titel ”Heures Mystiques” betegner musik til gudstjenesten, da
”mystique” i denne sammenhæng refererer til messen. Samlingen betegnes
ved udgivelsen som bestemt for orgel eller harmonium. Sidstnævnte havde en
glansperiode i slutningen af 1800-tallet, og flere prominente komponister med
César Franck i spidsen udgav værker, primært beregnet til fremførelse på det
franske højtryksharmonium. En stor del af stykkerne er forsynet med registreringsanvisninger for harmonium og kun enkelte forsynet med anvisninger til
orgelregistrering.
Der er som i Francks l´Organiste overvejende tale om korte og enkle stykker, der ikke stiller så store tekniske krav til udøveren. Et af hovedmålene
med udgivelsen har da også været at forsyne organister uden improvisatoriske
evner med en samling af stykker til gudstjenestebrug. Boëllmann har formentlig også anvendt stykkerne i pædagogisk sammenhæng: der berettes således
i foråret 1896 om en elevkoncert, hvor to kvindelige studerende med succes
fremførte flere af Boëllmanns mindre solostykker.
I 1898, året efter Boëllmanns død, arrangerede Eugène Gigout en mindekoncert med fremførelse af hans værker. Der blev her opført såvel orgel- og klaverværker som sange og anden kammermusik samt orkesterværket ”Variations
symphoniques” med ingen ringere end den 21-årige Pablo Casals som solist
på cello!
Litteratur, bl.a.:
Boëllmann: Sämtliche Orgelwerke, Bärenreiter 2002-2004
Josef Burg: Lèon Boëllmann, Ars Organi 45 (1997, II,3)
Paul Locard: Biographies alsaciennes: Lèon Boëllmann, Revue alsacienne illustrée
3, 1901
Denis Havard de la Montagne: Lèon Boëllmann, Musica et Me-moria 27 (1996, nr.
64)
Joris Verdin: Lèon Boëllmann´s Heures Mystiques: orgelmuziek? Het Orgel 97 nr. 5,
2001
35
Kirkemusik Nyt
Støttekredsen
Kære Elev
– Lad ikke økonomiske problemer hindre dig i at
gennemføre din uddannelse!
Løgumkloster Kirkemusikskoles Støttekreds
har iflg. vedtægterne § 2 stk. 1 til formål at støtte skolens
virksomhed, derunder at indsamle midler til støtte for for-mål,
som ikke er dækket af offentlige tilskud, f.eks. støtte til
mindrebemidlede studerende, til instrumentfond og til arbejde
i De Studerendes Råd.
Du kan f.eks. søge om tilskud til administrations- og / eller
undervisningsgebyr, noder, transport m.m.
Ansøgning om midler fra Støttekredsen skal være
Kirkemusikskolen i hænde senest 1. marts eller 1. oktober,
hvor bestyrelsesmøderne afholdes.
Ansøgning skal sendes til:
Formand Ole Stevns: [email protected]
Støttekredsen
Vestergade 9-13
6240 Løgumkloster
Medlemskab i Støttekredsen
kr. 150,- p.a. - personligt
kr. 250,- p.a. - familie / menighedsråd
kr. 75,- pensionister samt ansatte og studerende på LKMS.
36
Løgumkloster Kirkemusikskole
Løgumkloster Kirkemusikskoles Støttekreds
Løgumkloster Kirkemusikskoles Støttekreds
indkalder herved til ordinær generalforsamling på Kirkemusikskolen, i lokale 2,
fredag den 7. december kl. 12.30
med dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Velkomst ved formanden.
2. Valg af dirigent.
3. Formandens beretning.
4. Rektors orientering om Kirkemusikskolens virksomhed.
5. Forelæggelse af revideret regnskab (01.10.11 - 30. 09.12) iflg. § 6, stk. 2.
6. Indkomne forslag.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
9. Valg af 2 revisorer.
10. Valg af 1 revisorsuppleant.
11. Fastsættelse af de årlige medlemskontingenter.
12. Eventuelt.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsens
formand skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne
Ole Stevns
formand
Dannebrogsgade 56
9700 Brønderslev
37
Kirkemusik Nyt
Diverse rabatmuligheder ved køb af noder
Studerende og lærere ved kirkemusikskolen kan opnå rabat ved køb af noder
hos nedenstående firmaer. Forhør selv om rabattens størrelse.
Aarhus Musik,
Torvegade 60, 6700 Esbjerg – tlf. 86 13 66 55, e-mail: [email protected]
DanMus,
tlf. 43 53 38 08, e-mail: [email protected]
Nodecentrum,
tlf. 43 71 19 30, e-mail: [email protected]
Dansk Sang (Folkeskolens Musiklærerforening),
tlf. 97 12 94 52, e-mail: [email protected]
Klaverleje kan bl.a. foretages ved firmaet Juhl-Sørensen,
der bl.a. tilbyder forkøbsret ved leje.
Muslingevej 40, 8250 Egå. Tlf. 70 13 17 44, e-mail: [email protected]
Oversigt over salgspublikationer
- kan ses på www.kirkemusikskole.dk
38
Løgumkloster Kirkemusikskole
Løgumkloster Kirkemusikskoles Bestyrelse
1. Biskop Elisabeth Dons Christensen, Formand
(udpeget af kirkeministeren)
2. Stiftamtmand Ninna Würtzen
(udpeget af kirkeministeren)
3. Konservatorierektor Axel Momme
(udpeget af Musikkonservatorierne)
4. Organist Peter Sloth Andersen
(udpeget af Dansk Organist og Kantor Samfund)
5. Organist Thilde Madsen
(udpeget af Organistforeningen)
6. Organist Ole Plauborg Jensen
(udpeget af Dansk Kirkemusikerforening)
7. Kordegn Finn Poulsen
(udpeget af Landsforeningen af Menighedsråd)
8. Skoleinspektør Charlotte Bassler
(udpeget af kirkeministeren)
9. Pastor Uffe Bjerre
(udpeget af kirkeministeren)
Desuden deltager:
Rektor Hans Chr. Hein
Administrationsleder Minna B. Søndergaard
Organist/kirkemusikskolelærer Niels Erik Aggesen
(udpeget af lærerrådet)
Studerende - vakant
(udpeget af De Studerendes Råd)
Sekretær og referent, Stiftskontorchef Kirstine Frank Jensen
Kirkemusik Nyt udkommer 2 gange årligt
– næste nummer udkommer medio 2013.
Redaktion: Lotte S. Hansen & Hans Chr. Hein
39