1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Vintereksamen 2014
Institution
VUC Lyngby
Uddannelse
Hf
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
NHJ
Hold
14dana25
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
1
Introduktion til tekstlæsning
2
Et forløb i kortprosa
3
Sproglig analyse
4
Skriftlig fremstilling
5
Sproghandlinger og appelformer
6
Genrer
7
Sagprosa: Aviser og journalistik
8
Middelalder
9
Oplysningstiden og Romantikken
10 Eksamensstilen
11 Perioden 1870-1920
12 Storbyen – Mellemkrigstiden
13 Nyeste tid
14 Reklameanalyse
15 Repetition og eksamensøvelser
Side 1 af 8
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb:
Titel 1
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Titel 2
Indhold
Introduktion til tekstlæsning
1.
2.
3.
4.
Teoretisk tekst: Ordforråd (kilde ukendt)
Kim Fupz Åkeson: ”Bagatellen”
Anders Bodelsen: ”Drivhuset”
Teoretisk tekst: Niels H. Jespersen: Fortællingen er altid fortalt - om den
fiktive fortæller
5. Sidsel Falsig Pedersen: En dejlig dag (2008)
6. Stig Dalager: Wienernat (1996)
7. Teoretisk tekst om aktantmodellen (kilde ukendt)
8. Prinsessen med de 12 par guldsko (folkeeventyr)
9. Georgjedde: Historien om den tykke bager
Værk 1: Individuelt, oversat udenlandsk
3 uger
• STRUKTUREL ANALYSE
• 1. Referat og komposition Referatet gengiver i et nøgternt sprog handlingen i teksten. Kompositionen fortæller, hvordan teksten er bygget op. Referatet kan med fordel følge kompositionen.
• 2. Personer, tid og sted Hvem er hovedperson(er) og bipersoner. Hvor foregår handlingen, i nutid, fortid eller fremtid. Personernes indbyrdes forhold kan beskrives med aktantmodellen.
• 3. Problem eller tema Hvad er det for en problemstilling, teksten beskriver
og forholder sig til. Problemer beskrives med modsætningspar.
• 4. Fortæller Alle fiktionstekster har en indbygget fiktiv fortæller, det er den
stemme der taler i teksten. Fortælleren kan tale om sig selv (jeg-fortæller) eller om andre (3. personsfortæller).
• HISTORISK ANALYSE
• 7. Teksten i brug: Genre og kommunikationssituation a) Genre: hvilken
genre er teksten skrevet i: f.eks. episk, lyrisk, dramatisk og hvordan lever
teksten op til genrekrav/forventninger. b) Kommunikationssituation: Hvilken sammenhæng indgår teksten i. Hvem er modtagerne og hvad kan de
bruge teksten til?
• 8. Den historisk situation Hvilken periode tilhører teksten, hvordan påvirker økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold teksten.
• 9. Forfatteren Forfatterens eget liv, andre værker kan afspejles i teksten. Såvel det forfatteren vedkender sig bevidst som det han ikke selv kender til
(det ubevidste).
Virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Et forløb i kortprosa
•
•
•
Kjell Askildsen: ”Betydningen”
Katrine Marie Guldager: ”Kaffeselskab”
Sulaima Hind: ”Våbenhvile”
Side 2 af 8
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Titel 3
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Indhold
• Louis Jensen: ”Den fede mand i vinduet”
• Morten Søndergård: ”Jeg var i færd med”
• Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver”
• Materiale om ”komposition” og ”sproglig analyse”
• En ”ideel analyse” af ”Bagatellen”
(mange af teksterne in Max Ipsen: Kortprosa 1990 – 2003, Systime 2003)
2 uger
• ”at læse tæt”
• Genre, komposition, sprog (transaktioner, direkte og indirekte sproghandlinger, ordvalg, argumentation,
virkemidler, gruppesprog mm), fortæller, konflikter, tema, evt. budskaber)
• Om mundtlig fremstilling
virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/
Sproglig analyse
1. Teoretisk tekst: Tekstens stemme og stilens nulpunkt (Faglige forbindelser i dansk)
2. Jan Sonnergaard: Tyven
3. Solvej Balle: Ifølge loven (uddrag)
4. Charlotte Weitze: Villy
5. Teoretisk tekst: At lave en sproglig karakteristik (Faglige forbindelser i
dansk)
6. Peter Adolphsen: Madeleine eller Lille trist roman
7. H.C.Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne
2 uger
• SPROGLIG ANALYSE
• Tekstens stemme og tone Hvordan formidler fortælleren sin historie? Er
han/hun munter, tilbageholdende, neutral.
• Sprog og stilistiske virkemidler Hvilket sprog benyttes, hvor befinder
sproget sig i forhold til sprogets nulpunkt (neutralt sprog) og hvilke stilistiske virkemidler benyttes: Sammenligninger, metaforer, symboler.
• Sproglig analyse af skønlitterære tekster
virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/
Skriftlig fremstilling
•
•
•
•
•
•
Svend Åge Madsens: ”Ude af sit gode skind”
artikel: ”Red kvindeliv”
Kompendium: kommaregler og sætningskonstruktion.
”kommaøvelser på Dansk Sprognævns hjemmeside”
Afsnit fra ”Håndbog i Skriftlig Dansk” om krav til projekter og større
skriftlige opgaver
Skrivebogen (Gyldendal 1997)
Omfang
2 uger
Særlige fokuspunkter
• Tegnsætning, sætningsdannelse, ordklasser, sætningsled på ”SprogporSide 3 af 8
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
talen”: minikursus i almen grammatik
• referat, resumé,
• disposition
• Om redegørelse, diskussion, kommentar, vurdering, perspektivering
• Afprøvning af en række teknikker i arbejdet med at skrive.
Virtuelle arbejdsformer (øvelser på nettet)/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/skriveprojekt
Titel 5
Sproghandlinger og appelformer
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
2 uger
• Analyse af sproghandlinger og appelformer i skønlitteratur og sagprosa
Virtuelle arbejdsformer (øvelser på nettet)/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/skriveprojekt
Titel 6
Genrer
Indhold
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Indhold
1. Teoretiske tekster om sproghandlinger, argumentation og appelformer (kilde ukendt)
2. Tove Ditlevsen: Tårer
3. Teoretiske tekster om politiske taler (kilde ukendt)
4. Tale af Anders Fogh Rasmussen
1. Teoretisk tekst om genrer (kilde ukendt)
2. Tekster om makeup
3. Tekster om fodbold
1 uger
• Genrebegrebet
• Forskel på skønlitteratur og sagprosa
Virtuelle arbejdsformer (øvelser på nettet)/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/skriveprojekt
Sagprosa: Aviser og journalistik
•
•
•
•
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste ar-
avisgenrer og avislayout. En lang række eksempler fra aktuelle aviser
forskellige læsemåder, brug af underrubrikker, citater, grafik, billeder,
faktabokse mm.
nyhedstyper, nyhedsbehov. Eksempler fra aktuelle aviser, behandlingen
af Joachims og Alexandras skilsmisse
gratisaviser: Nyhedsbehov, layout, vilkår, sammenligning med abonnementsaviser
nyhedstrekanten
featureartikler, behov og etik
projekt: Hævnens Pris (analyse af feature)
•
•
•
2 uger
Sagprosaanalyse, avisens vilkår, sammenblanding af sagprosa og fiktion, etik
virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/skriftligt arbejde
Side 4 af 8
bejdsformer
Retur til forside
Titel 8
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Titel 9
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste ar-
Middelalder
Adrian og Mortensen: Fra slave til fæstebonde (om folkeviser)
Elverskud
Hr. Ebbes døtre
Ebbe Skammelsøn .
2 uger
Historisk læsning. Fra slavesamfund til feudalsamfund.
Gamle normer, som bygger på slægtsfællesskabet med blodhævn, og nye normer, som bygger på den kristne individualistiske
syndsforståelse. I forbindelse med folkeviser har vi kombineret den tidligere
indlærte strukturalistiske læsning kombineret
med en psykologisk og en historisk læsning.
Projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
virtuelle arbejdsformer
Oplysningstiden og Romantikken
Oplysningstiden
Værk 2 (Medieværk): Holberg: Jeppe på bjerget som bog og film
Joachim Junge: Af Den nordsiellandske Landalmues Character, Skikke, Meeninger og sprog. 1798
Anonym: Bonde-plage
Romantikken
Romantikken. Oplæg ved Niels H. Jespersen
Romantikkens billeder
H.C.Andersen: Klokken
Th Gyllembourg: Den lille Karen
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
Værk 3: Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog
Emil Aarestrup: Angst
3 uger
Fortsat historisk læsning men nu med særlig vægt på det historiskes betydning
for nutiden
Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Eksamensstilen
Introduktion til eksamensstilen
2 uger
Skriftlig fremstilling
Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogramSide 5 af 8
bejdsformer
Retur til forside
mer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Titel 11
Periode 1870-1920
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Titel 12
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Det moderne gennembrud:
Herman Bang: Af Ved Vejen
Herman Bang: Impressionisme
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Ivar Lærkesen: Definitioner af realisme, naturalisme og impressionisme
Sven Holm: En overvældende vrede (nutidig)
Kvinderne:
Diverse tekster og links om Sædelighedsfejden
Det folkelige gennembrud:
Niels H. Jespersen: Periode 1870-1920. Stikord til perspektivering
H.A.Brendekilde: En landevej (Maleri)
Fotografi af træskomand
Johan Skjoldborg: De gyldne drømmes by
Morten Korch: En husmand
Nexø: Murene
Nexø: Ulven og faarene
Nexø: Af Den store kamp (Pelle Erobreren bind 3)
Værk 4: Selvvalgt fra perioden
4 uger
Fortsat historisk læsning, men med fokus på en historisk periode: økonomiske,
politiske, kulturelle og litterære aspekter.
Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Storbyen – mellemkrigstiden
Jørgen Sørensen: Af Forord til ”En ny tids rytme. Storbyen 1870-1914”
(1989)
Johannes V. Jensen: Af ”Den gotiske renæssance. Maskinerne” (1901)
Harald Herdal: Gaden (1937)
Rudolf Nilsen: Storby-natt (1925)
Emil Bønnelycke: Gaden (1917)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1942)
Michael Strunge: Nat i electri-city (1979)
Dan Turell: Til storbyens pris (1977
1 uge
Minitema omkring Storbyen med perspektivering tilbage til perioden før og
frem til nyeste tid.
Individuelt arbejde
Side 6 af 8
Titel 13
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Titel 14
Nyeste tid
Værk 5: Martin A. Hansen: Løgneren
1. Nyeste tid. Arbejde og familie
Ethel Gordon: Og så netop i aften … (Ugebladsnovelle, MEDIER)
Litteraturhåndbogen: Triviallitteratur
Marie-Louise Kjølbye: Kvindedrømme (avisartikel)
John Nehm: Man går ind ad en port
Dan Turell: På anvist arbejde
Litteraturhåndbogen: Arbejderlitteratur
2. Modernisme og kvindelitteratur
Litteraturhåndbogen: Modernisme
Klaus Rifbjerg: Rigor mortis
Bente Clod: Intet nyt …
Marianne Larsen: Almindelige menneskearme
Vita Andersen: Mønstret
Pia Tafdrup: Den sidste bløde hinde og Febrile liljer
Litteraturhåndbogen: Kvindelitteratur
John Henriksen: Tilbage til 80´erne (avisartikel)
3. Postmodernisme i 90´erne
Litteraturhåndbogen: Postmodernisme
Emborg og Sørensen: Indledning (Skumhedens tid)
Grotrian: Digte
Helle Helle: Køreplaner
Karen Syberg: Jeg afprøver hvor lidt der skal til
Helle Helle: Af Noter
Minitema: Kroppen, livet og døden i 90´erne:
Kirsten Hamman: Jeg er så træt af min krop
Pernille Bøggild: På besøg i skønhedsindustrien
Jakob Hansen: Ind i kroppen – ud i verden
Annemette Kure Andersen: Oase
Carsten René Nielsen: Lys
Marianne Eriksen: Minimalismen i 90´ernes digtning
Benny Andersen: Det oprørske skelet
Kim Blæsbjerg: Da de løsnede løkken …
Moderne teater: Astrid Saalbach: Af Det velsignede barn
Tekst om samtaleanalyse
Værk 6: Selvvalgt værk fra nyeste tid
4 uger
Hvordan nutidig litteratur kan hjælpe os til at tolke nutidige livsomstændigheder.
Litterære ismer i nutiden: Modernisme og postmodernisme
Litterære genrer før og nu: Arbejderlitteratur og kvindelitteratur.
Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Reklameanalyse
Side 7 af 8
Indhold
Bruno Ingemann: Tro ikke på hvad du ser (Samvirke, december 1992)
Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Madsen: Reklamepsykologi (in
Massekommunikation 2002). Side 111-152).
Omfang
2 uger
Særlige fokuspunkter Medier
Reklamer møder vi overalt i dagligdagen, men hvordan de opleves kan være
meget forskelligt.
For nogle vil de være støj og til irritation. For andre et grundvilkår, som kun
bemærkes, hvis de er bemærkelsesværdige.
Men hvordan er de skruet sammen og hvordan søger de at tiltrække sig vores
opmærksomhed. Det handler dette tema om.
Vi lægger ud med et grundkursus i billedanalyse. Er billeder virkelige – eller
måske i virkeligheden bare en tekst?
Der vil blive mulighed for at afprøve den nye viden i en konkret analyse af
selvvalgt reklame.
Vi holder os til de trykte reklamer, ikke fordi de adskiller sig fra de ”levende”,
men fordi de er nemmere at fastholde
i en analysesituation. Vi ser på, hvordan reklamer benytter sig af psykologiske
tricks, men også på billedtekniske virkemidler.
Kompetencer:
At se billeder som de er, altså som billeder. Dernæst at analysere billeder udfra
en semiotisk
(jfr. denotation, konnotation og ikonogrammer), psykologisk og billedteknisk
synsvinkel.
Væsentligste arVirtuelle arbejdsformer
bejdsformer
Retur til forside
Titel 15
Indhold
Repetition og eksamenstræning
Folkevise: Nilus og Hillelil (litterært)
Statsministerens nytårstale (sprogligt)
Omfang
2 uger
Særlige fokuspunkter
Opsummering af centrale pointer med henblik på mundtlig eksamen.
Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde.
Retur til forside
Side 8 af 8