1. No category

Planter er også mad
Grøntsager, frugt og korn
PLANTER er også din mad
Tema om Korn
Hvede, havre,
byg og rug
INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
1
TEMA OM KORN Hvede, havre,
byg og rug
Delemne 1: Plantekendskab
Din morgenmad
En køn plante
Familien Græs
Græs er mad
4
6
8
10
Delemne 2: Korn
Korn
Et korns liv – fra såning til høst
Kornarter
Korn i hele verden
Korn i Danmark
Sorter
På jagt efter korn - i supermarkedet
12
13
20
24
26
29
36
Delemne 3: Kornets historie
De første mennesker i Danmark – naturfolket39
Historien om Korn40
Delemne 4: Sundhed
Hvorfor er fuldkorn sundere
Gluten
Kan man blive syg af korn?
50
53
56
Delemne 5: Kulturhistorie
Brød til hverdag og fest
Brødbagning
Ved Guds hjælp
Høsten
Udtryk, talemåder og ordsprog 59
62
67
69
75
Delemne 1 Plantekendskab
Indhold:
• Kornprodukter
• Plantedele
• Plantefamilier
I skal bruge:
• Korn – eller anden græsplante med rod, strå, blade, aks, kerne, stak
• Forskellige græsser
Arbejdsformer:
• Læse
• Skrive
• Sortere
Muligt supplement:
• B
ørnebog af Karin Bergqvist. Klematis: ”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle”
Din morgenmad
Morgenmaden kan være børnenes indgangsvinkel til korn. Morgenmad indeholder ofte en
stor variation inden for kornarter.
Facit til elev-opgavens ene del:
Havregryn (havre)
Rugbrød (rug)
Cornflakes (majs)
Cocopops (ris)
Havrefras (havre)
Speltflakes (spelt)
Franskbrød (hvede)
Cheerios (ris, hvede, havre)
Cocopops cruncher (hvede)
Eleverne skriver produktets navn onder hvert foto og sætter kryds ved det produkt, de har
fået. Hvis de har fået noget, der ikke er på listen skrives det på linien under billederne.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
4
Din morgenmad
Hvad har du fået til morgenmad?
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
o –––––––––––––
Sæt kryds ved det du har fået. Måske har du fået noget andet.
Skriv: ______________________________________________
Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmads­
produkter. Skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan
du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt.
5
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
5
En køn plante
Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på, hvilke bestanddele en plante består af. I den tilhørende opgave får eleverne en tegning af en kornplante og skal trække streger fra
ord til tegning og bestemme de enkelte plantedele.
Hvis det er muligt at gennemgå en virkelig plante, vil det være en god anskueliggørelse. Det
kan være en kornplante eller en græsplante.
Facit:
Hvor er plantens stak?
Hvor er plantens kerne?
Hvor er plantens aks?
Hvor er plantens strå?
Hvor er plantens blade?
Hvor er plantens rod?
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
6
En køn plante
Her ser du en kornplante.
Træk streger hen til:
Hvor er plantens rod?
Hvor er plantens strå?
Hvor er plantens blade?
Hvor er plantens aks?
Hvor er plantens kerne?
Hvor er plantens stak?
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
7
Familien græs
Korn tilhører GRÆS-FAMILIEN, og indenfor denne familie er der 8000 forskellige arter.
Aktivitetsforslag:
Pluk græsser og se, om I kan finde knæet på de forskellige.
http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6s-familien
Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation:
Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand. Han indsamlede
planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han
indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede
planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne
i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også
forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier
og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav
dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte
naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens
arter sat i system. Her følger et én-korn eksempel på den videnskabelige klassifikation, som
Linné grundlagde.
Videnskabelig klassifikation:
Rige:
Plantae (planter)
Division:Magnoliophyta (dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (enkimbladede)
Orden: Poales (græs-ordenen)
Familie: Poaceae (græs-familien)
Slægt: Triticum (hvede)
Art.:
Triticum monococcum (én-korn)
Triticum monococcum
Der er findes en børnebog ”Carl von Linné - Drengen som blev ved med at samle” hvori
beskrives, hvordan Linné indsamlede planter og udtænkte den videnskabelige klassifikation.
Carl von Linné, var svensker og levede fra 1707 til 1778.
Litteratur:
Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist .Klematis.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
8
Familien græs
Tænk på din familie. Ligner I hinanden? Der er forskelle. Men der
er også ligheder. Måske har I alle sammen små næser? Måske har I
spidse ører? Måske har I skæve storetæer?
Alle planter tilhører også en familie. Kornplanten har en stor
familie. I familien er der mange slags planter. De hedder alle
sammen græsser. Man siger, der er forskellige arter af græsser.
I græsfamilien har de alle sammen knæ.
Forskellige græsser
Bambus
ElefantgræsFjergræs Hjælme Byg
Der er cirka 8000 forskellige slags græs-arter i Verden. Nogle af
dem spiser vi. Disse planter kalder vi for korn.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
9
Græs er mad
Mennesker spiser korn. Det bliver dyrket på vores marker.
Dyr spiser også korn, men de spiser også andre græsser.
Græsarter bliver derfor også dyrket som foder til husdyr.
Landmanden sår græsfrø på markerne og lader husdyrene gå og
spise græsset.
Han kan også høste og tørre græsset til hø, så det kan bruges som
foder om vinteren. Om vinteren holder græsset på markerne op
med at gro og kan ikke give foder nok til græssende husdyr.
Strået fra korn-planten bliver til halm, som nogle dyr spiser.
Det er også godt at sove i.
Grisene her spiser korn Hestene her spiser hø
Fåret her spiser græs
Kalven og koen
hviler sig her i halm
Græsplanter er altså gode for både mennesker og dyr.
Græsplanter vokser tæt sammen.
Græsplanterne filtrer sig sammen som et tæppe under jorden.
De har rødder med lange udløbere, som bliver til nye græsplanter,
der skyder op af jorden.
Græs kan tåle at blive ædt af dyr eller blive slået af
græsslåmaskinen, uden det dør. Det er, fordi planten hele tiden
laver nye blade fra knopper, der sidder tæt nede ved jorden.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
10
Delemne 2 Korn
Indhold:
•
•
•
•
•
•
Korncyklus
Landmandens arbejde
Kornarter
Klima
Sorter
Forædling/krydsning
I skal bruge:
• P
etriskåle eller bunden af mælkekartoner, køkkenruller eller vat. Korn til spiring – se evt.
www.aurion.dk eller spørg en landmand
• Sang: nord og syd og øst og vest
• Kornstrå: havre, byg, hved og rug
• Digital kamera
Arbejdsformer:
• Læse
• Skrive
• Tegne
• Søge på internet
• Foto + tekst
• Synge
• Tur i supermarkedet
• Produktundersøgelse
Muligt supplement:
• Klippearket med kornarter kan bruges til billedlotteri eller andet
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
11
Korn
Mange græsser er vilde planter. Det betyder, at de sår sig selv, hvor
de vil. Somme tider bliver vilde planter kaldt ukrudt. Korn er ikke
vild. Mennesker dyrker korn og bestemmer, hvor det skal vokse.
Derfor er korn en kulturplante.
Hele planten hedder korn.
Det vi spiser fra planten hedder korn.
De kaldes også kerner.
Mejetærskeren høster korn.
Du kan se kerner komme ud af røret
og op i vognen.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
12
Et korns liv – fra såning til høst
Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet
hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus.
Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man
dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er
lavet ud fra vinterrug.
I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder – vinterhvede er den mest dyrkede – derfor
er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder
for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret.
En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden
søger dispensation til at så om i foråret.
Aktivitetsforslag:
Spiringsforsøg over fem dage
Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller
vat - det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være
fugtige.
Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et ”spiringsræs” imellem de
forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan
ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv.
Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes
som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra www.aurion.dk. I så fald får I
rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med.
Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne.
Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
13
Landmandens arbejde
Jorden gøres klar
Landmanden vil have en jord, der er god at så i. Først pløjer
han. Med en plov vender han jorden. Ukrudtet bliver dækket til.
Bagefter skal landmanden knuse jord-knolde. Til det skal han
bruge en harve. Jorden skal være glat, før han kører med så
maskinen.
Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så
kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst begynde at
gro og lave en rod, inden vinteren kommer.
Planterne sover.
Måske holder landmanden også lidt mere fri, end han plejer.
Væk med ukrudt. På med gødning
Planterne sov, da det var vinter. Foråret bringer lys og varme. De
små skud fra planterne begynder at vokse.
Landmanden vil gerne hjælpe dem med at blive store. Derfor giver
han dem gødning.
Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning.
Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra
dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
14
Planterne vokser. Landmanden holder øje med om de bliver syge.
Han holder også øje med, om der kommer svampe eller insekter.
Han holder desuden øje med andre planter – nemlig ukrudt.
Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne. Man kan fjerne ukrudt
med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan
også sprøjtes med gift. En økolog må ikke bruge gift.
Høst
Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt
bløde. Planterne visner langsomt. Kernerne mister væske og bliver
hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret
skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller
bare fugtigt, for kernerne skal være tørre.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
15
Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse
halmballer. Halm i runde baller bruges til dyrene i stalden. Halm i
store firkantede baller bruges til at varme huse med. Måske bor du
et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine
forældre. Så får I måske varme fra halm-baller.
Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
16
Landmandens arbejde
Kan du huske?
I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på
sine marker.
1 __________________________________________________
2.__________________________________________________
Husk noget andet fra teksten.
Lav en tegning!
Ekstra opgave:
På internettet kan du søge fotos af: plov, harve, tromle, så-maskine,
rad-renser og gyllespreder.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
17
Plantens arbejde
Planten skal vokse og sætte kerner. Inden den visner, skal den
formere sig.
Formering er:
Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter
frø, som falder på jorden og begynder at gro.
Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Alt levende vil
også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en
hund kan blive 14 år, og en kornplante kan blive 1 år, før den dør.
Når der sker formering, bliver der ved med at være liv!
Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for.
Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv.
Det hedder kim.
Kimen er levende, og vand og varme sætter
kimen i gang med at vokse.
Kim har en lille madpakke med sig, så den får
energi til at vokse.
Man siger, at frøet spirer.
Først laver kimen en lille rod – en kimrod
Så en lille fin og sart plante – en kimplante.
Kimplanten får en tynd, sprød stængel og små
sarte blade.
Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der
kommer en stængel med flere blade på. Roden
får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens
rod vokser med et filter af små tynde rødder, der
vokser ud i alle retninger. De mange små tynde
rødder suger vand og næring op fra jorden, så
planten kan vokse.
Oven over jorden vokser stænglen. Planten får
flere blade. Nu ligner planten en lille busk. Man
siger, at den busker sig.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
18
Kornplantens stængel kaldes et strå. Det bliver
tykkere og mere og mere stift, jo større planten
bliver.
Strået er som en landevej, hvor planten kan
sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra
jorden sendes op til bladene. Bladene fanger
energi fra solens lys og sender det ned til roden.
Strået skal også bære plantens blomster og frø.
Kornplantens blomst er ikke store og farve­
strålende, så derfor lægger man ikke mærke til
dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får
blomster for at danne frø – altså for at formere sig.
Inde midt i blomsten er der blomsterstøv –
pollen.
Uden pollen kan planten ikke lave frø. Man
kan kalde pollen for far. I blomsten er også en
frugtknude med nogle støvfangere. Det kan
man kalde mor. Støvfangerne opsamler pollen,
som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes
bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet,
begynder frugtknuden at vokse – nu dannes
frøet. Ligesom en baby i mors mave.
Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde
kerne bliver større og større, og sidst på
sommeren begynder kernen at blive hård –
kornet er modent. Planten er klar til at sprede
sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan
spire og blive til en ny plante. Landmanden
høster frøene, før de bliver spredt.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
19
Prøv om du kan få KORN til at spire
Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er
fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende
er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen – det er der, kornet
kan begynde at vokse.
Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni?
Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det
hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine
fødselsdagsboller af.
Vand og varme får kornet til at vokse.
1.dag
Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra
en mælkekarton.
2. dag.
De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og
runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt
at vokse.
Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni.
3. dag
Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større.
Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og
sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til
kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det.
Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte
med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage.
4.dag
Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den
laver en rod – kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin
retning.
Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” bruges af kimen.
5.dag
Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv
at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad
planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå?
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
20
Kornarter
Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle
korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og
kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive
dem som arter eller underarter. På oversigten børnene får, er de ikke med på nær spelt, da
den efterhånden er blevet så almindelig.
Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres
for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark
i broncealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag
er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er.
Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget
kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for
koldt i Danmark.
Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima
igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder.
Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet
blandingsart mellem hvede og rug. Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske
boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det.
Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi
quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien.
Aktivitetsforslag:
• Kig på fotos af arter
• Snak med eleverne, om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv?
Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
21
Kornarter
Der findes mange forskellige slags korn. Nogle kender du. Andre
kender du måske ikke. Vi siger, der findes mange arter.
Mennesker i hele verden spiser korn.
Mennesker skal spise hver dag. Der er mange mennesker på
jordkloden. Uden korn ville der ikke være mad nok. Korn er den
vigtigste fødevare i hele verden.
Som du kan se på billederne, findes der mange arter.
Hvede
Havre
Triticale Majs
Durra (Sorghum)
Rug
Byg
Hirse
Ris
Spelt
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
22
Klippeark med kornarter
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
23
Klippeark med kornarter
Hvede
Havre
Triticale Majs
Durra (Sorghum)
Rug
Byg
Hirse
Ris
Spelt
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
24
Korn i hele verden
Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og
majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter
(dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og
dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere
dette.
Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse
og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer.
Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn.
Tag gerne en snak om hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu - klima handler om
vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning
af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække,
vind (styrke og retning) og luftfugtighed.
Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark.
http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/ol/kinatema/ris/risen.html
http://da.wikipedia.org/wiki/Ris
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Durra
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug
http://da.wikipedia.org/wiki/Majs
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
25
Korn i hele verden
Nogle slags korn spiser vi i Danmark, men dyrker dem ikke på
vores marker. De kommer fra andre lande.
I Kina og Indien har de mange rismarker. I Danmark er det for koldt at
dyrke ris.
Mange i Danmark kender ikke
kornet Sorghum durra. I Afrika er
det meget vigtigt, fordi det kan vokse
i varme og tørke, og kan derfor give
mad til mange dér.
I Danmark, Sverige og Tyskland
spiser vi meget rug-brød. I Frankrig,
Spanien eller Italien spiser de hvedebrød.
Det var i Amerika, man først dyrkede
majs. Kender du Tortilla-pandekager?
Det er majs-pandekager fra Mexico.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
26
Korn i Danmark
Afsnittet omhandler mest af alt de 4 gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som
bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som
er sat til lærerinformation.
Samlet dyrket areal i 2009:
1.000 hektar:
Vinterhvede
729
Vårhvede
10
Rug
44
Vinterbyg
144
Vårbyg
449
Havre
55
Triticale o.a korn til modning 56
Majs til foder
172
Det vil naturligvis være godt at have de fire kornarter og vise frem. Snak om, hvordan man
kan se forskel.
Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findessidste vers af den gamle sang
”Nord og syd og øst og vest”.
”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder:
Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder
Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder
Rug bruges til: rugbrød
Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder
I rimet ”smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise
kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug.
Smedens grise
Jeg kan en vise
om smedens grise.
Først fik de havre,
så blev de magre.
Så fik de hvede,
så blev de fede.
Så fik de byg,
så skød de ryg.
Så fik de mælk af en kop,
så løb de rundt i galop.
Så måtte de livet lade,
skønt de alle var så glade.
For lærerinformation - Link til side med oplysninger om grisefoder i dag:
http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PL_PLK_2010_Resume_L2-1_
Else_Vils.pdf?List=%7B872da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true
http://www.lf.dk/Landbrugsproduktion/Planter/Korn.aspx
I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad
for det. Hvilket dyr, tror du, det er? ___HEST_____________________
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
27
Korn i Danmark
I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været:
hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og
marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget
moderne.
De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr.
Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende.
Her er et vers fra en ældre sang:
”Nord og syd og øst og vest.”
”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på
tegningen.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
28
Korn i Danmark
Hvad bruger man kornet til?
Hvede bruges til: _____________________________________
Havre bruges til: ______________________________________
Rug bruges til: ________________________________________
Byg bruges til: ________________________________________
I rimet ”Smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene
ikke får. Hvilken en?
________________________
Smedens grise
Jeg kan en vise
om smedens grise.
Først fik de havre,
så blev de magre.
Så fik de hvede,
så blev de fede.
Så fik de byg,
så skød de ryg.
Så fik de mælk af en kop,
så løb de rundt i galop.
Så måtte de livet lade,
skønt de alle var så glade.
I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får
havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er?
________________________
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
29
Sorter
Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for
de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt
ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling
og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en
kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse
begrebet: gen-ressource-bevaring.
Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet
bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling.
Der er en elev-læsebog, der passer til afsnittet. Der gives eksempler på, hvilke forhold
landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med.
Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de
forskellige egenskaber kan give.
Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at
høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og
de går til spilde.
Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med
korn.
Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi
kan have kolde dage og nætter.
Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver man ikke bruge så meget gift.
Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise
det samme altid.
Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt.
Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi
ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt.
Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord, andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på
jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner
mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
30
Sorter
Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige
arter.
Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn.
Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge
mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel:
Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er
små forskelle.
Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er
dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold,
nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til
at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.
Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke
så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig
godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe
plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til
at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også
være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder
mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som
Danmark, hvor det regner mere.
Hvorfor kommer der nye sorter?
Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt.
Andre gange er det mennesket.
For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra
det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte
kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner
op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang
valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne
næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største
kerner, så de blev langsomt større og større.
Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man
forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder,
at man vælger noget bestemt – her var det de store kerner, der blev
valgt.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
31
Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i
naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På
det nye sted har han sået korn. Men hov… korn-planterne blev ikke
helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget
hurtigt.”Aha”, tænkte mennesket, ”de planter, jeg får fra disse kerner,
kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til”. I den
anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De
planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det
nye sted, men kernerne blev ikke så store. ”Aha”, tænkte mennesket
igen, ”der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel
på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder”. Igen lavede
mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra
den plante, der blev stærkest.
Imens tænkte mennesket: ”Hvis bare jeg kunne blande de to kornplanter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange
og store kerner”.
Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig
mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder
at lave en krydsning.
En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det
er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når
planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte
om tidligere).
Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det
samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra
en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden
sort – endda meget sjældent en anden art.
Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i
korn. Det skal være fra samme familie – altså græsfamilien. Det er
dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af
samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv.
Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår.
Derfor ”tryller” mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra
én plante og putter ned i en anden.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
32
Der er gode grunde til at lave nye sorter. Men hvad med de gamle?
Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide
dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere,
alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank.
Den hedder en gen-bank.
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du
vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen
bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du
visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og
bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.
Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere.
Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare
jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så
kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan
ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter.
Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så
god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver
dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
33
Landmanden skal så sin mark
Først skal han tænke sig om.
Her er hvede
Han vælger en art. Han vil ikke så rug, byg eller havre. Han vil så
hvede.
Her er vinterhvede
Han vælger at så vinterhvede til dyrefoder. Han læser i et katalog
fra sælgeren af så-sæd. Der er mange slags vinterhvede at vælge
mellem. Der findes forskellige sorter. Han skal vælge den, han
synes er rigtig.
En slags giver planter med lange strå: ”Det er godt”, tænker
landmanden, ”jeg vil nemlig gerne have meget halm”.
Denne her slags er god til at klare sig i frost-vejr: ”Det er godt”,
tænker landmanden, ”måske bliver det lige så koldt som sidste
vinter”.
Denne slags giver mange kerner: ”Det er godt”, tænker
landmanden, ”for så bliver der flere kerner at sælge”.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
34
Denne slags er meget god til selv at kæmpe mod sygdom: ”Det er
godt”, tænker landmanden, ”for jeg kan ikke lide at sprøjte gift, så
planterne må helst ikke få en sygdom, der skal sprøjtes væk”.
Her er vårhvede
Landmanden har også nogle marker, han vil så i om foråret. Vår
betyder forår, så han vælger vårafgrøde. Han vil gerne have, at
det skal bruges til mel til brød. Igen læser han om mange sorter i
kataloget. Han læser, at der er nogle helt nye slags.
Der er forskere, der forædler og laver nye sorter. De vil gøre
planterne bedre og stærkere. Eller de vil have, at de giver flere
kerner.
Der er også nogle, der gemmer gammel-dags korn.
Han læser om en meget gammel korn-art. Der hedder spelt.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
35
Her er ur-hvede
Landmanden har smagt spelt-brød, og det kunne han rigtig godt
lide - så han vil gerne dyrke spelt. Spelt er en ur-hvede. ”Ur”
betyder: først, ældst, original. Du kender det også fra urskov.
Der findes også andre meget gamle ur-hveder.
Én-korn, Emmer, Kamut og Dværg-hvede.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
36
Sorter
Tegn og farvelæg landmandens marker. Kan du huske, hvad han
ville så.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
37
På jagt efter korn – i supermarkedet
Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I
snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager,
morgenmad, mel, kerner, malt m.m.
– Kornhylderne (mel og kerner)
– Kage/kiks-hylder
– Brødhylder
– Pastahylder
– Fryseren med brød og pizza
– Bagerafdeling
– Morgenmad
– Ølafdelingen
– Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse)
Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange
forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne
skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget
korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej
om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden
(men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i
supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en
ekstra mangfoldighed!
Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri
produkter – dette tages op i emnet om sundhed.
Læreren kan under besøget i supermarkedet tage digitale billeder af de forskellige varer. Der
er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefonen. Lav power-point
med billederne.
Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
38
På jagt efter korn – i supermarkedet
Kan du huske, hvilke varer du så?
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
39
Delemne 3 Kornets historie
Indhold:
• Fra jæger til bonde
I skal bruge:
• Tidslinie: kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online)
Arbejdsformer:
• Lytte til højtlæsning
• Samtale
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
40
De første mennesker i Danmark – naturfolket
Kunne vi følge vores families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet
land og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget
koldere. Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til
jorden. Nu smeltede de store ismasser, og der kom liv, dér hvor landet før var dækket af is.
Vi er vant til, at Danmark er et land med meget skov, men den kom først til senere. I stedet
groede der græs, urter, lyng, små buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det
åbne landskab var der et rigt dyreliv; fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde
søer, harer, ræve, ulve, jærv, vildheste og vigtigst af alt de store flokke af rensdyr.
Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder sydfra for at finde føde. Det samme gjorde
menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer, og sådan kom de første
mennesker til Danmark.
For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; skindet,
kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. Menneskene var tæt forbundne med naturen.
De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som isen
havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder,
frø og svampe og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige
mad.
Derfor kalder vi de mennesker for jægere og samlere, og tiden, de levede i, kalder vi
jægerstenalderen.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
41
Historien om Korn
Læs-højt for klassen
Historien om Traj – Korn i oldtiden
Traj bevægede sig forsigtigt gennem det åbne landskab. Hun var opmærksom på alle
lydene, der kunne fortælle hende, om der var fare på færde. Hendes hårde muskler var
spændte som fjedre parate til at redde hende med en pludselig kraftanstrengelse, hvis hun
skulle møde et farligt dyr.
Hun placerede sine fødder med øvet sikkerhed på det forræderiske underlag. Både græs
og lyngplanter kunne skjule bundløse mudderhuller, små søer eller vrede hugorme. Traj
var vokset op på sletten, og hun var vant til at bevæge sig rundt der, men alligevel var
hun ekstra anspændt i dag. Det var nemlig første gang, hun var ude alene. Hun var ni år
gammel, og hendes mor havde ment, at nu var det på tide, at hun selv fik sit eget område
at passe. Alle kvinderne i deres lille lejr havde deres eget , som de finkæmmede for spiselige
planter. Mændene skaffede kød og skind til lejren og lavede de livsvigtige flinteredskaber
der var kærnen til menneskernes succes i det hårde landskab. Til gengæld var det
kvinderne, der vidste hvilke planter, man kunne spise, og hvilke der var giftige. Og selvom
hun var en lille pige, kendte Traj mange forskellige spiselige planter og vidste hvilke af dem,
der var gode mod feber eller forstoppelse, og hvilke der smagte godt kogt eller bagt.
Nu var hun ude på sin første tur alene i et nyt område. De flyttede meget rundt og boede
ikke så længe hvert sted. De var nødt til at flytte fra sted til sted for at følge efter dyrene,
der vandrede rundt på sletten. Det var både uhyggeligt og spændende at være med til
at udforske et nyt område. Uhyggeligt, fordi de ikke vidste, hvad hun kunne forvente, og
spændende, fordi man altid fandt flest lækre ting på de første samlerture i en ny lejr.
Historien om Taylan – Danmark i oldtiden
Mange tusind kilometer fra Traj var et land, hvor solen strålede fra en skyfri himmel, og
hvor det var så varmt, at menneskerne følte det, som om solen var et glødende kul, der
langsomt bagte dem som geder over ilden. Her gik en anden lille pige.
Hun var også ni år, og hendes navn var Taylan. Hun boede i et lerklinet hus med sin
familie, og hver morgen gik hun ud på markerne for at vande de lange rækker af korn, som
udgjorde deres livsgrundlag. Hver dag skulle hun hente mange krukker med vand i floden ,
men til gengæld kunne de snart høste mad nok til hele vinteren.
Taylan var træt i armene, da hun sent om aftenen gik ind til resten af familien. Hendes
far og bror havde fanget nogle store fisk, som var ved at blive gjort klare, og hendes far
forarbejdede med sikker hånd et stykke flint så det blev skarpt og fik en krum form. ”Kornet
skal snart høstes” sagde han glad til Taylan, ”I har gjort det godt derude.” Taylan rødmede.
Det var ikke tit hun fik ros af sin far, og hun smilede til ham. ”Tror du, vi har nok til hele
vinteren” spurgte hun. ”Ja hvis vi bruger efteråret fornuftigt på at samle mere forråd, og
hvis vi har lidt jagtlykke”, svarede hendes far.
Da hun gik ind i det kølige, skyggefulde hus, tænkte hun ved sig selv, at det var fantastisk,
at hendes bedstefar havde boet i et lille telt, og at de havde flyttet flere gange om året. Nu
havde de et dejligt hus, og maden fik de i gave af jorden som tak for det hårde arbejde med
at passe og pleje den. Taylans far var dygtig og klog, og han talte allerede om at fange dyr,
så han ikke behøvede at traske rundt i skoven for at få kød og skind.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
42
Baggrundsstof
De første bønder
De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket
af is. Også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Mennesker over hele
jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for
11.000 år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden – i Mellemøsten, i
Mellemamerika og i Sydøstasien – at leve fuldstændig anderledes.
De opdagede, at de frø, som de samlede fra naturens vilde græsser, kunne sås og blive til
nye planter. Når de såede ét enkelt frø, blev det til mange frø. De gemte lidt af de største
og bedste frø fra høsten og såede dem året efter. På den måde kunne de blive ved med at
høste, så og høste samt vælge frø fra de planter, der gav de fleste og største frø.
Planterne ændrede sig langsomt, fordi de forhold, de levede, under var nogle andre end
i naturen. Der var for eksempel ikke en masse andre planter, dér hvor kornet groede,
for bønderne lugede marken og de frø fra kornplanterne, der blev gemt, var udvalgt af
bønderne. Planterne tilpassede sig dyrkningen – det var ikke længere vilde græsser, men
tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen.
De var begyndt at dyrke korn – de var agerbrugere. Det krævede meget arbejde at dyrke
jorden, mennneskene skulle ikke længere bruge deres energi på at vandre omkring for at
jage vildtet eller samle maden i naturen. Jorden lige omkring deres huse gav dem rigeligt
mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af
dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og
brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet.
De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men
de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen, som kunne give dem mad og skind –
f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen. De ville ikke slå dem ihjel for at spise dem, men
gøre dem tamme, så de kunne malke dem, klippe ulden af dem og lade dem få flere unger,
som de kunne slagte for at få kød.
Den nye måde at leve på – som bønder - betød, at der var mad til flere mennesker i det
samme område. Familierne blev større og befolkningen blev større. Folk rejste til andre
lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform.
Der skulle gå omkring 5000 år fra de første mennesker i Mellemøsten dyrkede korn, til de
jægere og samlere, der levede i Danmark, også ændrede deres livsform.
I 6000 år har vi i Danmark dyrket korn.
I bondestenalderen dyrkede man hvede og byg.
I bronzealderen begyndte man også at dyrke havre.
Og i slutningen af jernalderen kom rugen til Danmark.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
43
Læs højt for klassen
Historien om Lepro – Danmark i Jernalderen
”Lepro… Kom så i gang, det er morgen!”
Råbet skar igennem tågerne af den dejlige drøm, Lepro havde haft. Han følte det som
om, han lige var faldet i søvn, og det var svært for ham at vågne. Han havde svært ved at
vågne. Hele dagen i går havde han brugt i skoven, hvor han havde samlet rødder og andre
spiselige ting. Han var kommet sent hjem, fordi han havde været nødt til at gemme sig i
et træ for et vildsvin, og her til morgen kunne han mærke sine muskler beklage sig over
de mange timer i træet. Langsomt kravlede han ud af skindene og kom i tøjet. Før han
kunne få noget at spise skulle han først se til dyrene, der gik rundt i skovbrynet udenfor
landsbyen og græssede. En vrissen knurren fra maven fortalte ham, at han hellere måtte
skynde sig. Både køer og grise så ud til at have det godt, og der var ikke nogen af dem, der
var forsvundet i løbet af natten, så Lepro skyndte sig tilbage til langhuset, hvor resten af
familien ventede med morgemaden.
Morgenmaden bestod af byggrød, med nogen af de bær Lepro havde fundet dagen før. Det
var noget af det bedste ved sommeren, for bærrene kunne ikke holde sig, så de var nød til
at spise dem med det samme.
”Spis nu rigeligt” sagde Lepros far til ham. ”Vi skal i gang med høsten i dag. Jeg var ude
med resten af mændene i morges, og kornet er klar til at blive taget ind. Vi må bare håbe, at
vejret holder, men jeg har … varsler …”
Lepro glædede sig til høsten, så han spiste hurtigt, mens hans far fortalte om planerne
for dagen. De havde sået korn på marken i foråret, og Lepro havde for første gang været
gammel nok til at være rigtigt med, så nu var han spændt på, hvordan udbyttet blev.
”…Hjælpe med at skære kornet ikke Lepro” Pludselig gik det op for Lepro at hans far talte til
ham, han så så forvirret ud, at de alle sammen grinede af ham. ”Jeg sagde at du skulle have
dit eget segl, så du kunne hjælpe med at skære kornet. Det er du gammel nok til nu.” gentog
faren leende. Lepro sprang op ”er det rigtigt” udbrød han ”jeg har glædet mig sådan, til jeg
blev gammel nok til at være med”. Igen grinede de af ham, og han blev helt rød i hovedet.
Lepro var rigtig glad, men var også lidt nervøs. Han var bange for at gøre noget forkert, og
derfor spurgte han sin far, hvad der skulle ske. ” Vi er 25 familier her i byen” sagde faren.”
Alle har en del af markerne, og vi skal alle hjælpe med at få høsten ind. Mændene og de
store drenge går i gang med hvert deres stykke af jorden.”
”Med seglet”, han viste Lepro den krumme skarpe kniv, ”skærer vi stilkene over på det
korn og græs der gror på marken.” Med en hurtig bevægelse med seglet viste han Lepro
hvad han mente. ” Nu står du med en håndfuld korn, græs og ukrudt, og den lægger du på
jorden og passer godt på ikke at træde på den. Så kommer børnene og kvinderne og samler
det ind. Det er deres opgave at sortere det, så vi kan tørre græsset til hø, og så vi kan få
kornet i hus.”
Det lød jo nemt nok, og Lepro havde også set det mange gange, når han havde været en del
af indsamlerholdet, men det var bedre at være helt sikker. Der var ikke plads til fejltagelser,
for det var jo det, de høstede, de skulle leve af hele vinteren. Hvis høsten slog fejl, risikerede
de at sulte. Derfor var de også meget omhyggelige, men Lepro kunne fornemme, at det
ville blive et godt år. De år, hvor hans far havde været i tvivl om udbyttet, var der ikke nogen
hyggesnak og grinen over maden… tværtimod.
Lepro var i tankerne allerede færdig med høsten. Han forestillede sig, hvordan de havde
fået et rekordudbytte, og hvordan han som en af mændene kunne gå rundt og lykkeønske
de andre med succesen. Han forestillede sig de store bunker af neg, der skulle tærskes ,så
kærnerne kunne blive ristet og gemt i store krukker. Han kunne næsten smage festmåltidet,
der smagte så meget bedre, fordi de havde arbejdet hårdt for at få høsten i hus, og med et
forventningsfuldt smil gik han ud på marken for at gøre sin del af arbejdet…
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
44
Baggrundsstof
Jernalderen i Danmark
Ved jernalderens begyndelse i 500 f.Kr. havde danskerne allerede levet som agerdyrkere
i 3500 år. Landet havde ændret sig meget – de udstrakte og ufremkommelige skove var
blevet opbrudt af agerdyrkningen, og kvæget græssede i skovene og på engene. Nogle
steder var heden begyndt at brede sig som tegn på, at jorden var blevet udpint efter flere
generationers dyrkning. Landbrugene var en slags familielandbrug, hvor familierne boede
sammen i landsbyer. Jernaldergården var et langhus med plads til mennesker og dyr under
samme tag. Rundt om landsbyerne lå de små marker, som blev sået til om foråret. Arbejdet
med at gøre jorden klar til såningen var stort – jorden blev pløjet med ard, men også spade,
rive og harve var markredskaber, som jernalderbonden brugte.
Pløjningen med den primitive oldtidsplov var ikke særlig effektiv og selvom bonden lod
okserne trække ploven på kryds og tværs over marken flere gange, så groede de vilde
planters frø lige så godt som det korn, der blev sået. Resultatet var marker, hvor kornet
stod tyndt med et væld af mangefarvede vilde planter imellem. Den vigtigste kornart var
byg, dernæst hvede og havren, men også hirse kan findes på jernalderbondens marker. Når
kornet var modent, blev det høstet med segl. Seglen var en krum jernkniv med et kort skaft.
Det korn, der skulle bruges som mad, blev ristet og derefter gemt i lerkrukker, resten af
kornet blev gemt og skulle sås på marken det efterfølgende forår. Dette korn kaldte man
sædekorn.
Kornet udgjorde kun en ret lille del af jernalderfamiliens føde. Husdyrene var det vigtigste
livsgrundlag for bonden. Flokke af kvæg og får græssede på engene og i skovene. Om
vinteren stod de større husdyr i den ene ende af langhuset. Her var indrettet stald med båse
til kvæg og heste. I en landsby med ca. 55 personer var 188 opstaldede større husdyr og
derforuden får, svin, høns og hunde.
I sommerhalvåret fandt husdyrene selv føden i skovene og i det åbne land. Bonden
høstede hø på engene og brugte det til vinterfoder, når kvæget stod på stald. Jo flere kvæg,
der kunne græsse omkring landsbyen, jo flere mennesker kunne leve af landbruget. (Fra
jernalderens begyndelse til omkring år 0 voksede landsbyerne og kvægholdet kraftigt. I en
almindelig landsby i det nordvestlige Jylland levede 40 til 50 personer eller ca. 5-6 familier
ved jernalderens begyndelse, og 500 år senere (omkring år 0) var landsbyerne vokset til
200-300 mennesker eller ca. 25-35 familier.) Det særlige ved landsbyerne i jernalderen
er, at de tit var ”vandrelandsbyer”. Landsbyen blev flyttet efter nogle år og det sted, hvor
langhuset havde ligget, blev pløjet op og dyrket. Efter endnu nogle generationer kunne det
ske igen, og på et tidspunkt vendte man tilbage til den første plads. På den måde udnyttede
man hele tiden den gode næringsholdige jord under og tæt ved husene til nye marker.
Flere dyr betød også mere gødning, og det gav igen mulighed for at dyrke større
markstykker - gården blev mere produktiv.
Baggrundsstof
Middelalderen – Gården og landsbyen
Siden jernalderen var der blevet flere og flere mennesker i Danmark. Flere landsbyer
var opstået, og mere og mere jord var blevet opdyrket. Der var blevet dobbelt så mange
landsbyer som i jernalderen, men der var en meget tydelig forskel på jernalderlandsbyen og
middelalderlandsbyen, nemlig kirken. Danskerne var blevet kristne og kirken var landsbyens
anker. Landsbyerne lå fast omkring kirken og det fælles areal ”forten” med gadekær midt
i byen. Til hver enkelt landsby hørte nu også et helt bestemt område; de dyrkede marker,
enge, overdrev, skov og mose. Det var landsbyens produktionsområde – landsbyens ejerlav.
Det var tit naturlige grænser i landskabet f.eks. åer, lavninger eller moser, der også var
ejerlavets grænse.
Mange af de landsbyer eller byer, som vi kender i dag stammer, fra Middelalderen. Hvis du
bor i en by som ender på –torp, -holt, -ved og -rød, er byen ca. 2000 år gammel.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
45
Der var ikke kun faste grænser for landsbyens jord, hver gård havde også en bestemt
mængde jord til rådighed til at dyrke. Der var med andre ord styr på, hvor stor en andel
hver gård havde af landsbyjorden. Ligesom i jernalderen var der indhegnet et mindre areal omkring hver gård, kaldet ”toften” – en slags have, men i middelalderen var toftens
størrelse af stor betydning. Det var nemlig den samme fordeling af jord, der var indenfor
landsbyens bebyggede område(arealet af tofterne), som der var på hele landsbyens
markjord (de marker, der kan dyrkes korn på). Hvis toften var lille, betød det, at gården
også kun havde lidt mark at dyrke korn på udenfor landsbyen, mens hvis toften var sto,
havde gården meget markjord. Det var bestemt ved lov. Jyske Lov fra 1200-tallet skrev:
”ligesom tofterne i byen skiftes (dvs. fordeles), skal hele markjorden skiftes”. ”Gård”
betyder faktisk et område, der er indhegnet af et gærde eller hegn. Og vi bruger også ordet i
dag om et beskyttet område, der er indhegnet f.eks. skole-gården eller bag-gården.
Landsbyen og landsbyfællesskabet var omdrejningspunktet. Fællesskabet i landsbyen gjaldt
alt, men særlig vigtigt var fællesskabet omkring dyrkningen af jorden. Hver mark omkring
landsbyen var delt op i lige så mange lange smalle markstykker, som der var bønder i
landsbyen. Og når markarbejdet begyndte, var alle samlet på marken og gik i gang med
hvert sit jordstykke. Alle var fælles om at vælge tidspunktet for pløjning, såning og høst og
at udføre arbejdet.
De virkelig store forandringer skete, fordi bønderne fik en anden plovtype at pløje med –
hjulploven.
Hjulploven var i modsætning til arden udstyret med hjul og en muldfjæl. Ploven var tungere
og pløjede derfor dybere ned i jorden end arden, og muldfjælen sørgede for, at den jord,
der blev pløjet op, blev vendt. Alt dette betød, at pløjningen blev bedre og mere effektiv –
pløjningen løsnede jorden og forhindrede ukrudtet i at gro.
Pløjningen med hjulploven krævede både mere trækkraft – flere trækdyr og flere personer,
der kunne hjælpe til med pløjningen. Med stærke trækdyr og god vilje kunne den tunge
plov pløje nye områder op, så endnu mere jord kunne dyrkes. Middelalderbonden pløjede
også marken på en særlig måde – han startede med at pløje inde midt på marken og når
han kom til enden, vendte han og pløjede tilbage lige ved siden af den plovfuge han lige
havde pløjet. Det betød, at han for hver pløjning havde flyttet jorden lidt ind mod midten
af marken, og på den måde blev marken højest på midten og lavest i yderkanterne. Dét
var genialt, for det betød, at vandet, når det regnede meget, samlede sig i de lave dele af
marken og kunne løbe væk derfra, hvis marken skrånede lidt.
Det hellige brød – rugbrødet
Fra middelalderens begyndelse var rugen Danmarks vigtigste kornart. Rugen gav
menneskene det daglige brød. Det nærede og mættede godt – det var deres livsophold og
overlevelse. De år, hvor rughøsten slog fejl, betød det sult og fattigdom for befolkningen.
Man bad til og takkede Gud for det daglige brød – brødet var menneskets gave fra Gud, og
derfor var brødet helligt.
Kristendommen, kongen og kornet var middelalderens magtfaktorer
Med kristendommens indførelse i århundredet omkring år 1000 startede en ny tidsalder. På
kun 150 år blev der bygget omkring 2000 kirker i Danmark. Sammen med kristendommen
og kirkerne kom også et nyt skattesystem – kirketiende – som navnet siger, gik en tiendedel
af al produktion til kirken. Havde bonden høstet ti neg, skulle det ene gives til kirken.
Langt de fleste bønder var fæstebønder – det vil med andre ord sige, at de kun ejede
deres redskaber og dyr. Gården og jorden tilhøte enten kongen eller adelen og ”lejedes” af
bonden mod at han skulle betale skat - landgilde. Både kongen og godsejerne indførte faste
skatter.
På den måde gik ca. halvdelen af hele landets landbrugsproduktion til kirken, godsejerne og
kongen.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
46
Læs-højt for klassen
Fæstebonde og kornsalg
Et rasende hyl flængede luften, og Karl gemte sig hurtigt bag det nærmeste hus. Det var
helt sikkert Maren, der havde opdaget, at han var væk, og nu var det om ikke at blive
opdaget. Maren var tjenestepige hos Karls familie, men når mor og far ikke var hjemme,
troede hun, at hun kunne bestemme det hele.
Hun havde givet Karl besked på at malke køerne, selvom det egentligt var hende, der skulle
gøre det, men hun ville hellere stå og glo på karlen Anders, der var i færd med at sætte nye
tænder på en af riverne. Det var vigtigt, at riverne var i god stand, for snart skulle de have
høsten i hus, og manglede der tænder, kunne man risikere ikke at få det hele med. Riven var
som de fleste af husets redskaber lavet af træ, for det var alt for dyrt at betale smeden for
noget man kunne lave selv. Træredskaberne holdt ikke så godt, men Anders var god med
sin kniv, så han kunne hurtigt snitte træstykkerne til og sætte dem på rivens hoved.
Nå men Karl var altså stukket af for at slippe for malke-tjansen, og nu var Maren rasende,
fordi hun skulle gøre det forhadte arbejde selv. Karl var ligeglad. Han havde arbejdet
hårdt siden klokken 0500 i morges for at nå alle sine pligter. Han havde ført dyrene ud på
overdrevet, muget ud i staldene, fodret hønsene og kløvet en enorm bunke brænde.
Nu havde han ikke flere pligter og havde besluttet, at denne dejlige sommerdag skulle
Maren ikke slippe af sted med at tørre sine af på ham. Uden at se sig tilbage gik Karl
hurtigt videre gennem landsbyen.
Det var et vidunderligt sommervejr, og luften var fuld af lyde og lugte. Brægen fra får og
geder blandede sig med snøften fra grise og kaglen fra de mange høns, der gik frit rundt i
landsbyen. I det fjerne hørte man køerne på overdrevet og lyden af de voksne, der var på
hoveriarbejde i Herremandens marker. Karls forældre var fæstebønder, og det betød, at
herremanden ejede deres gård, og at de skulle betale ham leje eller landgilde som det hed,
for at få lov at bo der. Desværre skulle de altså også på hoveriarbejde. Det betød at de skulle
arbejde et antal dage om året på herremandens marker, og det var noget af det værste,
hans forældre vidste. Det var nemlig altid når de havde mest travlt på deres egen jord at
herremanden indkaldte til hoveri.
Karl rundede smedjen, hvor Søren Smed var i gang med at slibe en le, så den var klar til
morgendagens høstarbejde. Søren havde ikke selv ret meget jord, men levede af at lave de
dyrebare metalredskaber, som ingen kunne undvære.
”Hej Karl!” grinede smeden. ” Var det ikke Maren, jeg hørte brøle før? Er du nu stukket af
fra hende igen?”
Karl grinede tilbage. Han kunne godt lide smeden,og hjalp nogen gange til i smedjen, når
der var brug for det. Den sure lugt af trækul blandede sig med lugten af sved og læder fra
Søren da Karl dukkede ind i smedjen.
”Hehe, ja hun ville have mig til at malke, så hun selv kunne glane på Anders”, svarede Karl,
da hans øjne havde vænnet sig til smedjens halvmørke. ”Hvis han ikke passer på, så ender
hun med at få ham overtalt til at flytte ind i et af de nye huse, godsejeren er ved at bygge. Jeg har hørt hende tale om, at hun snart vi slå giftekloen i ham”
”Giftkloen”, grinede Søren. ”Hun er da ikke en drage”
”Neeej måske mere en ko” svarede Karl med en grimasse, ”men jeg sagde giftekloen, altså
at hun vil giftes med ham”.
”Jaja vi må se”, kom det fra den store smed, ”Jeg tror ikke, Anders bliver så nem at danse
med, som hun tror” Har du noget imod at rende ned til Rasmus med bladet til hans le, og
jeg har også lavet nogle beslag til hans nye dør?”
”Det skal jeg nok”, sagde Karl og tog tingene.
Det kunne altid betale sig at hjælpe Søren Smed, for som tak lavede han altid Karls families
arbejde før alle andres, og Karls far fik også altid god rabat. Desuden havde Karl alligevel
været på vej ned for at se på den nye gård, der var ved at tage form i landsbyen.
For nogle år siden havde det været utænkeligt, at der blev bygget så stor og flot en gård her
i landsbyen. Alle landsbyboere havde været fæstebønder. Det betød, at de ikke selv ejede
deres jord og deres gård, men lejede dem af den lokale godsejer. Godsejeren skulle
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
47
til gengæld have en portion af det korn, de dyrkede, og et vist antal timers arbejde på hans
marker. Det var hårdt, for han skulle have sin del af høsten også på de dårlige år, og derfor
var der nogen gange ikke nok tilbage til at leve af, og familierne kom til at sulte om vinteren.
Det var også hårdt at arbejde på godsejernes marker, for det var altid, når man havde
travlt med sin egen såning eller høst, at han indkaldte til hoveri. Når man havde fjernet
godsejerens del af høsten, og den del familien skulle spise, var der ikke meget til overs,
og det blev tit brugt til at bytte til fisk, klæde, smedevarer og meget mere. Der var næsten
aldrig penge i byen. Der var dog sket noget nyt. Prisen på korn var mangedoblet i løbet
af ret kort tid, og Rasmus var en af de første, der havde fundet ud af, at hvis han solgte
sit korn og betalte godsejeren, fiskeren, væveren og smeden i penge i stedet, så ville han
have noget til overs til sig selv. Derfor var han også den første til at købe sin gård og blive
selvejer.
Så snart han havde købt gården rev han den ned og satte sig for at bygge en ny op fra
bunden. Det var den, der nu var ved at være færdig. Gården var stor og flot, med lade,
kostald, svinestald, og en lille aftægtsbolig til hans kones forældre.
Hjemme hos Karl havde de også haft bedste boende indtil, hun døde sidste år. Det var det
samme på alle gårdene, når de gamle blev for gamle til at arbejde, flyttede de ind hos deres
børn, som så passede dem. Til gengæld hjalp de så med en masse af de daglige opgaver.
Gården var næsten færdig kunne Karl se. Rasmus stod selv og var ved at indskære nogle
bogstaver over døren. Karl kunne ikke læse, men han var meget imponeret over de flotte
former bogstaverne dannede, næsten som soldater, der marcherede på geled.
”Hej Rasmus”, råbte Karl
Han stod på god fod med gårdmanden, fordi han tit kom med ting fra Søren smed til huset.
”Jeg har din nye le med, og beslagene til døren.”
”Åh det var godt”, svarede Rasmus. ”Jeg havde håbet på at få døren sat ordentligt på i dag.”
Karl kunne se, at døren hang i hængsler, der var lavet af læderstropper. Det virkede
udmærket i solskinsvejr, men når det regnede blev læderet blødt, og så kom døren til at
hænge. Det var meget bedre med hængsler lavet af Søren, men de kostede jo naturligvis
også penge. ”Leen kan du bare stille over i huggehuset, så jeg kan få sat skaft på den, og hvis du så
gider hjælpe mig med at sætte døren på bagefter...” ”Det skal jeg nok”, svarede Karl, og leen kom indenfor i huggehuset. Huggehuset var en
slags værksted, det var ikke et hus for sig selv, men et værelse i den bygning, hvor der
også var svinestald. Her kunne bønderne og deres karle lave og vedligeholde redskaber
og møbler. Ligesom hos Karls familie, hvor Anders var nødt til at reparere riven, måtte alle
bønderne være lige så gode med kniv og høvl, som de var med plov og plejl.
Så snart han havde lagt leen, løb han ud til Rasmus, der netop var ved at blive færdig
med sit træskærerarbejde. Mens de sammen baksede døren på plads og fik fæstet de nye
hængsler, sagde Rasmus pludselig.” Hvordan går det med dine forældre, har de snart nok
på kistebunden til også at blive selvejere?”
Det var et lidt personligt spørgsmål, mente Karl, det kom jo ikke Rasmus ved, hvordan
det gik derhjemme, men han svarede alligevel. ”Jooh, jeg ved det jo ikke helt, men jeg
tror det går godt. Høsten ser godt ud i år, og for første gang har far betalt sig fra at skulle
yde hoveri, så han kan koncentrere om at få vores korn ind. I dag er de i byen for at få en
aftale i hus med en købmand, der vil købe overskuddet fra høsten, og så kan vi måske blive
selvejere næste år.” Karl var stolt af sin familie, de havde arbejdet hårdt alle sammen, og nu
kunne de snart blive herrer i eget hus, og han kunne arve gården og drive den selv, når far
og mor blev gamle. ”Flot”, udbrød Rasmus med et smil, der var så varmt, at Karl blev helt
stolt. ”Det går bedre og bedre for vores lille landsby, tag nu bare de nye huse godsejeren
bygger, ved du, hvorfor han gør det?” spurgte Rasmus. ”Ja, det er for at få nogen til at
arbejde på sine marker, det er nok der Maren og Anders ender, når hun gifter sig med ham”
grinede Karl. ”Netop” sagde Rasmus”, der bliver plads til alle så længe, englænderne køber
vores korn, kan du ikke lige hjælpe med den her bænk også….”
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
48
Mens Karl var i gang med at hjælpe Rasmus med byggeriet, dukkede en støvsky op i
horisonten. De hårdtarbejdende landsbyboere kunne ikke se det endnu, men i støvskyen
gemte der sig to ryttere. De red uden at anstrenge sig, og de så begge to ud til at være fødte
ryttere. Den ene var en stor og tyk mand med et imponerende skæg og små blodskudte
øjne. Han svedte voldsomt, og så lidt bleg ud, men han red dygtigt og hans polerede
sølvknapper lynede i middagssolen. Den anden rytter var mindre, slankere og mere vågen.
Det var en dreng på 13 år, som red med en iver og energi, der ikke var at spore i den mand,
der sad på hesten ved siden af. Den ældre af de to ryttere var Hr. Jørgen, som var ude for at
se til sine besiddelser, og for første gang var hans søn Johan med for at se sin far arbejde. Johans far var det, man kaldte godsejer. Det betød, at han ejede en stor herregård med
meget jord, men han ejede faktisk også 38 gårde og 25 huse i to landsbyer. De 38 gårde skulle hvert år betale noget, der hed landgilde til Johans far. Det kaldte man det
korn, bønderne gav til gengæld for, at de fik lov til at bo i husene og dyrke jorden. De skulle
også arbejde på hr. Jørgens marker, det var det, man kaldte hoveri.
”Se her Johan!” Hr. Jørgens ord afbrød Johans tanker. Han pegede glædestrålende på
markerne
”Det lover godt for høsten i år, se hvor godt kornet allerede ser ud, det bliver et enormt
udbytte, hvis vejret holder.” Johans far smilede, selvom Johan vidste, at han ikke havde det
så godt. Han havde spillet kort med nogle venner til langt ud på natten, og i dag var han
meget mere træt end han plejede.
”Det er rigtigt godt, at høsten bliver god i år, for nu skal jeg fortælle dig, hvad der skete i
går.” Igen blev det sagt med et bredt smil, og de små blodskudte øjne lyste op ved tanken
om den spændende nyhed. ” I går nat spillede jeg kort, som du ved, og du ved, at jeg er
en af de dygtigste kortspillere i landet.” Johan nikkede, hans far pralede altid af, hvor god
han var til at vinde i kortspil. ”Nå, men det vidste Hr. Erik ikke. Han troede, han havde en
sikker hånd og satsede alle sine penge. Da det viste sig, at han ikke havde nok penge med,
satsede han også en af sine landsbyer… Den her. ”
Johan måbede. Kunne det virkeligt passe? Havde hans far virkeligt vundet en hel landsby i
kortspil? Noget af, hvad han tænkte, kunne ses på hans ansigt og Hr. Jørgen grinede. ”Hr.
Erik er en af de rigeste mænd i landet”, sagde han. ”Han har flere landsbyer, end han ved,
hvad han skal stille op med, men for os kommer det til at gøre en stor forskel.”
”Kan du huske, hvad mit største problem var sidste år”, spurgte Johans far pludselig. ”Du
ved godt, at vi får flere og flere penge for det korn, vi sælger, og at det er England, der køber
alt, hvad vi dyrker, men hvorfor giver det mig problemer?”
Johan tænkte sig grundigt om.” Hvis englænderne ville købe alt det korn, bønderne ikke
selv skulle spise, og hvis de gav flere penge for det, end de plejede, hvad kunne der så være
galt i det?” ”Jeg kan huske, at vi havde svært ved at få folk nok til at hjælpe med at pløje og
høste, men jeg ved ikke, hvad det har at gøre med prisen på korn.” Johan var rød i hovedet.
Han hadede, når han ikke kunne svare på sin fars spørgsmål, men i dag blev Hr. Jørgen ikke
vred.
”Nå, så det kan du ikke finde ud af, ”grinede han.” Det er ellers meget nemt. ”Hvordan
betaler vores fæstebønder os for at få lov at bo på de gårde, vi ejer?”
Det var et nemt spørgsmål, og Johan svarede med det samme ”De betaler først for at få lov
at flytte ind. Det hedder indfæstningsafgift. Så betaler de hvert år landgilde for at få lov til at
blive boende, og til sidst skal de også arbejde på vores marker, det er det, vi kalder hoveri.” For at vise sig lidt tilføjede Johan: ”Afgifterne betaler de enten i form af et pengebeløb eller
ved at give os nogen af de ting, de selv dyrker.”
”Det er rigtigt”, sagde Hr. Jørgen stolt ”og du er allerede inde på noget af det rigtige.
Forestil dig så, at jeg skal have 1 tønde korn eller 1 rigsdaler ifølge min kontrakt med
bonden. Så stiger prisen på korn, og han kan sælge tønden for 2 rigsdaler til en købmand.”
Hr. Jørgen kiggede på Johan for at være sikker på han fulgte med, og Johan var ivrig for at
vise, at han kunne se, hvor faderen var på vej hen.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
49
”Så kan han give dig en rigsdaler og selv beholde en, er det det, du mener?” afbrød han.
”Netop,” kom svaret, og Johan kunne se at hans far blev mere og mere frisk af deres
ridetur, og de ville snart være ved landsbyen, hvor de kunne få et krus øl og lidt skygge.
”Når så han på den måde får flere penge, så er der to ting, han kan gøre.” Forklarede Hr.
Jørgen tålmodigt. Han kan enten betale sig fra at skulle arbejde for mig, eller han kan spare
sammen og købe gården selv. I den her landsby er der allerede 6 selvejere, og hver gang
prisen på korn stiger mister vi flere og flere fæstebønder. Hvad tror du, det betyder?” Nu
kiggede han hen på Johan med et gennemtrængende blik, og Johan blev lidt nervøs, tænk
hvis ikke han kunne svare rigtigt nu.
”Jeg tror, det betyder, at vi mangler folk på markerne, som du sagde, og at det er, fordi
vores bønder har råd til at købe sig fri af deres forpligtelser. Derfor skaber kornpriserne
problemer. Selvom de også er gode for os.” Johan kiggede på sin far ud af øjenkrogen men
fortsatte med at ride, som om han var sikker på, at svaret var rigtigt.
Han kunne se på farens smil, at det var godt svaret og åndede lettet op. ”Det er præcis det,
der er vores problem. Vi har masser af penge, og dem ville jeg gerne bruge på at købe mere
jord, men det kan jeg ikke, for der er ikke nogen til at dyrke den, og der kommer færre og
færre, men det er derfor den her landsby kommer til at betyde så meget for os. For her har
Hr. Erik sat gang i en genial plan, bare vent og se”
Nu red de ind i landsbyen, og Johan fornemmede tydeligt duften af træ og tjære, og da de
rundede et hjørne så han seks nye huse, der kun lige var ved at være færdige. Husene var
hyggelige små bindingsværksbyggerier, og det så ud til, at der allerede boede nogen i det
ene af husene.
”Det her var en genial ide” sagde Hr. Jørgen. Vi bygger huse for nogen af de penge, vi
får ind. Husene fungerer som de gamle fæstegårde bare uden jord. De betaler en lille
landgilde, men de skal til gengæld arbejde på min jord flere gange om ugen.. på den måde
får jeg dyrket jorden og får en lille slat penge oveni! Det er genialt. Johan kiggede på husene
og tænkte på, hvad man kunne købe for alle de penge, der snart ville vælte ind. Hvis bare
England bliver ved med at have brug for dansk korn, så skal vi aldrig bekymre os igen
tænkte han ved sig selv…
De høje kornpriser kom ikke til at vare evigt. I løbet af 1860’erne blev transporten af
korn på ernbaner og dampskibe så effektiv, at det kunne betale sig for englænderne at
hente korn i USA og Rusland. Disse to landes kornproduktion var så enorm, at prisen
på korn styrtdykkede, og de danske landmænd måtte sadle fuldstændigt om. I stedet
for at sælge deres korn, begyndte de i stedet at fodre dyrene med det. Så solgte de
i stedet smør, og det var stadigvæk England, der var aftageren. Smørproduktionen
var først af en meget lav kvalitet, og det var kun de store herregårde med mange
køer og gode produktionsforhold, der kunne levere et produkt, der var salgbart. Da
andelsmejerierne kom til (Hjedding andelsmejeri åbnede som det første i 1882),
betød det, at de små gårde kunne samarbejde om at producere smør og ost af
lige så høj kvalitet som de store herregårdsmejerier. Et biprodukt fra mejeriet var
skummetmælken. Dengang drak man ikke mælk på samme måde som i dag, så
skummetmælk var faktisk et affaldsprodukt, der blev brugt til at fodre svinene med.
Det var med til at øge svineproduktionen, og England var også en glad aftager af
flæskesider fra Danmark. Traditionen med at dyrke korn til foder og eksportere smør
og flæsk var stiftet og skulle vise sig at holde frem til i dag.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
50
Delemne 4 Sundhed
Indhold:
• Næringsstoffer
• Fuldkorn
• Gluten
I skal bruge:
• Hvedekerner
• Ingredienser til hvedebrød – se også afsnit 5
Arbejdsformer:
• Læse
• Forsøg
• Bage
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
51
Hvorfor er fuldkorn sundere?
Hvorfor er korn og kornprodukter sunde?
http://www.altomkost.dk/Testdigselv/kostkompasset/forside.htm
Hvorfor er fuldkorn sundere?
http://www.fuldkorn.dk/
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminerhvilke.htm
http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm
Afsnittet beskriver forskellen på fuldkornsmel og fint mel, og kommer også ind på vitaminer
mineraler og fibre.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
52
Hvorfor er fuldkorn sundere?
Husk korn og kerne er det samme.
Når man bager brød, skal man bruge mel. Man kan putte kerner i,
der ikke er lavet til mel. Det kan være knækkede eller skårne kerner
eller endda hele kerner. Det kan nogle lide, fordi det giver noget at
tygge i.
Man kan godt spise fuldkorn uden at spise hele kerner. Bare melet
er malet af den hele kerne. Alle dele af kornet skal med. Den ydre
skal og den inderste del, kimen. Det er her, de fleste vitaminer og
mineraler kommer fra. Fra den ydre skal, kommer også mange
fibre.
Bruger man mel, hvor den yderste skal og den indre kim ikke er
med, er det ikke fuldkorn. Når du spiser hvidt mel, hvidt pasta
eller hvide ris er det ikke fuldkorn.
Alt i din krop har brug for vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C,
D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde.
I korn er der mange B og E vitaminer. De er gode for hud, hår,
øjne, mund, nerver og lever.
Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove
navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern,
magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og
zink. Alle sammen hjælper din krop. Korn er en god kilde til
mineraler.
Du får altså flere af disse vigtige vitaminer og mineraler, når du
spiser fuldkorn.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
53
I korn og brød er der mange kulhydrater. Man kan dele dem op
i hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater. Langsomme
kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget
energi, men den holder ikke så længe. Hvidt mel giver hurtigere
kulhydrater end fuldkorn. Men du kan være hurtig i længere tid,
når du spiser fuldkorn.
Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller
hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver
hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har
’benzin på motoren’.
Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde
kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge, og resten bliver
sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med
at lave en god lort!
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
54
Gluten
Afsnittet om gluten bliver ekstra relevant, hvis der er en glutenallergiker i klassen. Et
særskilt afsnit om gluten følger.
Når vi i Danmark importerer meget brød-korn, er det, fordi indholdet af gluten ikke er
så højt i kornet vi dyrker herhjemme. Der kan være forskellige årsager til dette. Dels er
det andre sorter. Men sortsvalget kan være ud fra forskellige parametre: bedre pris for
foderkorn, klima og tilladt gødningsmængde. Kornsorter med højere glutenindhold kræver
mere gødning.
Aktivitetsforslag
Forsøg med gluten: tyg på hvedekerner uden at sluge. Efterhånden bliver det som
tyggegummi. Det er glutenindholdet, der gør det. Lav sammenligninger med korn fra
almindelig brødhvede og spelt eller andre ur-hveder.
Hvis der er mulighed for at bage, er det oplagt at bage brød med høj-gluten mel og af mel
med ikke så høj gluten.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
55
Gluten
Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der
er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an
på hvilke sorter, kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet
kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten.
Når du bager et brød, bruger du gluten. Mange mennesker kan
nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød – det hjælper gluten til
med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage.
Gluten og brød:
Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner.
Du skal bruge mel, gær, salt og
lunken vand, når du skal bage. Når
melet bliver vådt begynder gluten
at komme frem. Salt hjælper gluten
frem. Gluten binder vand. På den
måde bliver brødet mere saftigt.
Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver
som elastik.
Du er færdig med at ælte, når dejen
vil trække sig sammen lige som en
elastik.
Gær får dejen til at hæve. Når dejen
hæver, er gluten som balloner, der
pustes op og gør brødet luftigt.
Når dejen har hævet, bokser du i den.
Så bliver gluten som flere og større
balloner. Nu skal brødene formes og
hæve lidt mere.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
56
Når brødet bager, bliver glutenballonerne større. Inde i den varme
ovn bliver gluten tør og hård, det
gør, at luften fra ballonerne ikke
forsvinder.
Derfor kan man sommetider få brød
med huller i!
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
57
Kan man blive syg af korn?
Dette afsnit skal have sit særlige fokus, hvis der er en eller flere elever i klassen med allergi
overfor korn eller gluten. Hvis eleven selv vil, kan han eller hun fortælle, hvordan det er at
have allergi og hvad der er nødvendigt at forholde sig til.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003214/rapport.pdf
http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
58
Kan man blive syg af korn?
Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de
spiser noget bestemt. Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker
have allergi overfor korn og kan ikke tåle det. Det er mest
almindeligt kun at have allergi over for en kornart – oftest hvede.
Denne allergi er meget sjælden.
Gluten-allergi
Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel
er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange
balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor, nogen siger:
”jeg får ondt i maven af hvidt brød. Men ikke af speltbrød eller
rugbrød.” Det er ikke allergi, men der er forskel på, hvordan
menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige
mel at vælge mellem.
Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg
eller hvede – heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder
cøliaki. Det er også allergi over for gluten. Når man har cøliaki,
kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har
fjernet gluten fra mel. Man kan også bage brød af mel fra kornarter
uden gluten: Majs, hirse og ris.
Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller,
der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der
komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også specialbehandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være
meget svært at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil
dig et lækkert bord med pølse-horn, pizza-snegle, boller og lagkage.
Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste,
der har allergi, ved, de får det meget skidt, hvis de spiser det, de
ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
59
Delemne 5 Kulturhistorie
Indhold:
•
•
•
•
Brød – før og nu
Tro og overtro
Høstfest
Ordsprog og talemåder
I skal bruge:
• Evt. ingredienser til brød
Arbejdsformer:
•
•
•
•
•
•
•
Tur på museum
Læse
Evt. bage
Undersøgelser
Synge
Samtale
Skrive
Muligt supplement:
• H
øst-fest
• Hvis i bor tæt på en kirke med kalkmalerier, kan i går derhen og iagttage bondeliv
• Kan i få kornneg fra landmand, kan i lave ”det sidste neg”. Gør negene fine med kjole, så
de er parate til høst-fest
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
60
Brød til hverdag og fest
Dette delemne præsenterer kun en lille brøkdel af de mange historier, der er at fortælle om
korn - fra bonden til bord. Der vil være stort udbytte af at tage på museum, og det vil være
et rigtig godt supplement til hele materialet.
Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil
være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet
skoletjeneste, andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også
hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum.
Kontakt museet og hør nærmere.
Brød til hverdag og fest
I dag spises meget hvede-brød. Alligevel vil de fleste mene, at rugbrød er en national-spise
for danskere. Det skyldes, at rug fra middelalder og indtil første halvdel af 1900-tallet var
det vigtigste brødkorn. Først fra 1930’erne dyrkede man lige så meget hvede som rug. Men
rugbrød fortsatte med at være basis-brødet for langt de fleste.
Afsnittet kan fungere som faglig læsning.
Hvis I har en tidslinje i klassen, kan i tilføje en rugbrødslinje.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
61
Brød til hverdag og fest
Først skal du spise rugbrød, så må du få fransk-brød! Måske har du
hørt det fra dine forældre.
Rugbrød er også sundere end hvidt brød. I dag spiser man meget
hvidt brød. Det kan godt være sundt, hvis man vælger brød bagt af
fuldkornsmel.
For 2000 år siden, da det var jernalder, kom rugen til Danmark. I
starten dyrkede bønderne ikke så meget af det. Det var vikingerne,
som levede for cirka 1000 år siden, der begyndte at dyrke meget
rug. Fra middelalderen, som kommer efter vikingetiden, blev rug
det vigtigste brødkorn.
Rug passede godt til jorden i Danmark og blev ikke så let angrebet
af sygdom som hvede. Derfor blev rugbrød det mest almindelige.
Man spiste meget rugbrød. Til hvert måltid hørte rugbrød. Brød
fyldte godt i maven. Til hvert måltid hørte også øl. Når man skulle
brygge øl, brugte man malt fra byg. Man kaldte øl for det flydende
brød.
Byg blev også brugt til grød, som man spiste meget.
Når madmor var ved at løbe tør for rugmel, blandede hun byg i
brød-dejen. Det blev tungt brød og smagte ikke så godt, som når
det var lavet af rug alene. Nogle steder fik bondemanden rugbrød
og karlene, der arbejdede for ham, fik rugbrød med byg i.
Dengang var hvidt brød sjældent. Det var kun til særlige fester
og højtider, man fik hvidt brød. Det var oftest sigtebrød bagt af
sigtemel. I sigtemel er der både rug og hvede. Man har fjernet
skallerne. Derfor er det finere.
Det hvide brød var så fint, at man kaldte en ganske almindelig
bolle for kage. Måske var det kun de rige, der spiste helt hvidt brød
bagt af hvedemel.
Rugen var indtil slutningen af 1800-tallet den vigtigste kornart i
Danmark og den mest dyrkede.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
62
I slutningen af 1800-tallet skete der mange nye ting. Man kunne
køre i tog og skibene var hurtigere. Derfor blev det også nemmere
at købe mad, der kom fra andre lande. Nogle af de lande tæt på
Danmark, som havde købt korn fra den danske landmand, ville
hellere købe noget fra USA eller Rusland, fordi det var billigere.
Den danske landmand måtte tænke anderledes. Han ville hellere
have en masse dyr, så han kunne lave smør, ost og bacon – det
kunne han sælge! Han havde stadig korn-marker. Nu skulle han
bruge korn til sig selv og til dyrene.
Hjemme i køkkenet skete også nye ting. Dengang fik man for
første gang komfur, hvor der var en lille ovn. Nu kunne madmor
(bondekonen) bage fint hvidt franskbrød i en lille ovn. Det blev
også nemmere at købe sukker og krydderier, så hun bagte også
dejlige kager af det fine hvedemel. Langsomt spiste danskerne mere
og mere hvedemel.
I mange hundrede år dyrkede bonden næsten ingen hvede. Han
dyrkede rug til brød, byg til øl og grød samt havre til dyrefoder.
I dag dyrkes der i Danmark meget mere hvede en rug, og vi spiser
rigtig meget hvedemel: boller, pizza, pasta, kager og mere. Meget af
det hvede, der dyrkes, er også til dyrefoder.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
63
Brødbagning
Tag en snak med eleverne om udtrykket ”Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en
springdans”. Indtil 1880’erne var bondesamfundet lig med selvforsyning. Dette holdt i
mindre grad ved efter den tid, men bonden købte selv mere og mere ind og blev i stedet for
at skulle være all-round bonde mere specialiseret. I selvforsyningssamfundet var det vigtigt
at kunne arbejde for sin egen og sin families næring. Hvert familiemedlem havde sine faste
arbejdsopgaver, men omdrejningspunktet var det samme. Der var stor prestige i at kunne
sine opgaver, og familien var afhængig af ens indsats.
Aktivitetsforslag:
– Lav en stor bagedag. Lån skolekøkkenet og bag brød af forskellige kornsorter
– Spørg om skoleboden vil sælge boller bagt med forskellige kornsorter
– Måske kan klassen selv lave en bod med boller og kager
– Hvis I skal på museum, kan det være, at brødbagning er én af aktiviteterne
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
64
Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød
(det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid):
Brød til 20 - ca. 40 stk.
• 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl)
• 3 dl kogende vand
• 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl)
• 50 g gær
• 3½ dl kærnemælk
• 200 g hvedemel (ca. 3½ dl)
• 1 spsk groft salt
• 1 kg groft rugmel
• Pensling
• Smeltet smør
Bagetid:
Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200° og bag i ca. 40 min.
Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min.
Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og
lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri.
Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en
håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er
ret fast – så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen
til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca.
34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med
en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et
lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte
led og 7 gange på den lange – i alt 40 minirugbrød. Pensl med
smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede
brød fra hinanden.
Kilde: Karolines Køkken
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
65
Bageopskrift: Franskbrød
http://www.arla.dk/opskrifter/Franskbrod1/
Brød til 6 - ca. 12 skiver
• 50 g smør
• 4 dl mælk
• 1 dl tykmælk
• 25 g gær
• 2 tsk sukker
• 1 tsk fint salt
• 800 g hvedemel
• Pynt:
• Hvedemel
Bagetid:
Sæt brødet i kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. ½ time.
Smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt
mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken.
Smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker
og salt. Tilsæt ¾ af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en
grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret).
Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca.
1 time.
Skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et
meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af
melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et
stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir.
Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. ½ time.
Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp
kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. Lad brødet
køle af på en bagerist.
Tips:
Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot ved at
udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper.
Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften.
Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, ½ dl
hørfrø og 1 dl solsikkekerner.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
66
Sigtemelsbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel.
Søde frugtboller (24 stk.): Erstat 2 tsk sukker med ½ dl sukker.
Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g)
og ½ dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller.
Flutes (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Efter forhævning: Se
æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke
pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med
bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30
min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.
Boller (24 stk.):
Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt
derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og
rul dem til tykke pølser. Skær hver pølse over på midten. Del igen
hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af
hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to
bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under
et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem
midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en bagerist.
Bagetid: Sæt den første plade boller i en kold ovn. Indstil ovnen på
200° og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i
ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet.
Pizzabunde (3 stk.):
Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med
400 g pizzamel.
Efter forhævning: Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°.
Skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den
i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca.
30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og
kom pizzafyld på.
Forslag til fyld (1 bund): 1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g
kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines PizzaOst. Træk
bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag
pizzaen midt i ovne i ca. 20 min.
Frysning: Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld.
Efter frysning: Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time
ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°.
Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på
den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min.
Kilde: Karolines Køkken
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
67
Brødbagning
Det var madmor og den unge pige (egen datter eller tjenestepige),
der skulle lave dej og forme brød. Én gang om måneden bagte de
10 store rugbrød. Det var nok til en familie, der havde en karl og
tjenestepige og bedsteforældre boende. At bage rugbrød tager to
dage. Den første dag skulle dejen blandes i et stort dej-trug.
Pigen her hjælper sin mor med brødbagningen og lærer selv at blive en
god bager og dermed hustru.
Et gammelt ordsprog siger: ”Man skal kende en pige i et dej-trug
og ikke i en springdans”. Det betyder, at når den unge mand skulle
kigge efter en pige, han ville giftes med, var det vigtigt, at hun
var god til at bage brød. Det var ikke så vigtigt, om han havde
forelsket sig i hende til en fest.
De brugte
50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er
dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg.
Faderen skulle lave bål i den store ovn, når brødet skulle bages. Det
var meget vigtigt, at en glød ikke fløj op i strå-taget, for så kunne
der gå ild i huset.
Det tog mange timer at lave den rette varme i oven, og manden
kunne blive sur, hvis ikke brødene var formet færdig, når ovnen
havde den rette varme.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
68
Ved Guds hjælp
Den gamle landbokultur er fyldt med folkeskikke. Mange ritualer og skikke var folketro, men
man søgte også beskyttelse gennem den kristne Gud. I gamle kirker, hvor man er heldig at
kunne se kalkmalerier, vil man se, at bonde-livet er meget afbilledet.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
69
Ved Guds hjælp
Bondens søn skulle selv blive bonde engang. Vigtigt var det, at han
kunne få gode rugmarker. Derfor skulle den første-fødte søn straks
lægges i så-kurven og overhældes med rug-kerner, som blev brugt til
såning. I enden af hver rugkerne kunne man se et ansigt. Det var
Vorherres. Det betød, at Gud passede på drengen og markerne.
Der er så mange ting, der kan gå galt, når man skal dyrke korn.
Derfor var det godt at bede om hjælp. I kirken kunne man bede til
Gud. Den dag i dag siger man stadig i kirken i bønnen Fadervor:
”…giv os i dag det daglige brød”. Det er for at bede Gud hjælpe, så
vi kan dyrke markerne og få mad nok.
Før bønderne i Danmark gik i kirke og bad til Gud og Jesus, bad
de til andre Guder. Vikingerne holdt store fester, hvor de gav gaver
til guder fra den nordiske mytologi. Frej var en af disse guder. Han
var den gud, der sørgede for, at kornet voksede godt på markerne,
og at der kom masser af det. Mange gange om året blev der holdt
sådanne fester. Hver årstid havde sin fest.
I gamle dage troede man meget på onde væsner. Dem ville man
holde væk. Hekse og andet trold-folk kunne holdes væk fra
marken, hvis bonden satte stål i hvert hjørne af marken. Det kunne
være en nål, en saks eller en kniv – bare det var lavet af stål. Det var
især op til højtiderne, at man skulle huske at sætte stål.
Blev man forfulgt af et ondt væsen; en dæmon, en heks, en trold
eller en underjordisk og ikke kunne løbe fra det, skulle man søge
ly i rug-marken. Der kunne man blive beskyttet mod det onde.
Rugen var hellig.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
70
Høsten
Hvad betyder det at ”læse” naturen. Måske har nogle af eleverne ”læst” naturen. Et
eksempel er, at man ved, det bliver regn, når svalerne flyver lavt (fordi de flyver efter
lavtflyvende insekter). Gå gerne udenfor og fornem vejret. Lav for sjov en vejr-prognose for i
morgen. Tjek med vejr-udsigten i avisen eller på DMI’s hjemmeside. Hvem får ret?
Når det er høst-tid, vil bonden gerne have tør-vejr. Hvornår vil han gerne have et andet vejr?
Mon børnene kender andre vejrvarsler end de to, de præsenteres for i teksten?
Per Fængselsdag 1/8 hedder sådan for at minde, at apostlen Peter, i Jerusalem, blev kastet i
fængsel af Kong Herodes, men en engel fik ham befriet.
Litteratur:
Carsten Lingren: Vejrvarsler og himmeltegn
Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler
Jesper Theilgaard: 50 vejrvarsler
Marken er mejet er en sang fra 1868. Snak med eleverne om ordene. At man skal lade noget
ligge til fuglen og den fattige kan føres tilbage til Det Gamle Testamente, 3. Mosebog (19,
10): ”Heller ikke må du holde efterhøst eller samle de nedfaldne bær i din vingård; til den
fattige og den fremmede skal du lade det tilbage”. Den fremmede er blevet til fugl i sangen.
Høsten er Guds gave til alle.
Syng sangen og gennemgå svære ord.
Andre aktivitetsforslag:
– Måske kan i få lidt korn-strå fra en landmand. Lav små ”det sidste neg”.
– Planlæg en høstfest. Pynt op med neg og blomster.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
71
Høsten
En mejetærsker er en stor maskine,
der kan tre ting på én gang. Den kan
meje, den kan tærske, og den kan
rense. I gamle dage skulle man lave
én ting ad gangen.
Meje betyder at skære stråene.
Tærske betyder at slå kernerne ud af
aksene.
Rense er at fjerne avner, der sidder
uden på kernerne.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
72
Her mejes. Mændene skærer stråene
med segl. Konerne binder neg.
Mændene tærsker med plejl. På væggen
hænger et sold (sigte), som de bagefter
skal have kornet op i, så de kan rense
avnerne fra.
Høsten er en særlig tid. Spørg bare en landmand. Det er
spændende, hvor meget korn, man får ud af et helt års arbejde.
Nogle år er gode høst-år, andre er ikke så gode. En moderne
landmand vil hele tiden tjekke vejr-udsigten. ”Bliver det snart
godt høst-vejr?” Tør-vejr er meget vigtigt. I gamle dage, hvor vejrudsigten ikke fandtes, ”læste” man naturen, og man tog varsler.
Regnede det 1. august mente man, at det ville regne hele august
og det ville ikke være godt for høsten. Regn 1. august var i det hele
taget ikke godt. ”Per Fængsels regn gør rugen klejn”. Den 1. august
hed Per Fængsels dag.
”Majs kulde giver laderne fulde”. Det betyder, at hvis det var regnvejr i maj måned, ville høsten blive god i august og september.
Bonden ville dengang og nu selvfølgelig gerne have et godt resultat.
Ud af én kerne vokser én plante. Hver plante får et aks med kerner
i. Antallet af kerner kaldes fold. Kan du regne ud, hvor mange
kerner bonden fra sangen har i en havre-plante?
Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa,
mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa.
Bonden kalder dem for mine Fold.
Gud velsigne ham, den Bondeknold!
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
73
Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. En
moderne landmand mærker på kernerne, men han kan også måle
med et lille apparat, hvor fugtigt kornet er. Hvis det er for fugtigt,
koster det penge at tørre det, så han vil hellere have, at det har den
helt rigtige fugtighed.
Dengang bonden ikke havde moderne apparater, måtte han bruge
andre metoder. Han tog sin hat og slog den over nogle rug-aks.
Hvis der faldt to kerner ned i hatten, var det for tidligt at høste,
hvis der faldt tre deri, var det rette tid.
Bonden ville gerne vide om han fik en god høst, og om det var
havre, byg eller rug, der gav bedst. Til jul satte han derfor tre
portioner grød foran hunden; en havre-grød, en byg-grød eller ruggrød. Den portion, hunden spiste først, fortalte, hvilken korn-art,
der ville give det bedste udbytte.
Mændene høster med le. Kvinderne binder neg. Alle deltog i
høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var
hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest
skal man have fint tøj på.
Kornet skulle stå på marken og tørre helt færdigt. Kernerne var
stadig på aksene. Aksene var på stråene. Stråene var bundet i neg.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
74
Af hver korn-sort, man havde på markerne, blev de allersidste strå
samlet i ”det sidste neg”. Negene blev bundet og pyntet som små
dukker. Der var meget sjov og grin, når negene blev lavet. Det var
bare ikke så sjovt at være den pige, der skar det sidste neg. Man
lavede sjov med, at den unge pige, der skar det sidste neg, skulle
giftes med en gammel mand, eller måske blev hun slet ikke gift.
Til høstfesten kunne alle se hvilke tre piger, der havde de sidste
neg. Pigerne skulle danse med det sidste neg til høst-festen, og hele
næste år blev man kaldet enten: havre-kælling, rug-kælling eller
byg-kælling.
Billedet til venstre er fra historie-online. Negene. Findes på
Kalundborg og Omegns Museum.
Maleriet til højre: Sidste vognlæs. På læsset er også ”Det sidste neg”.
Enhver høst sluttede med, at alle blev indbudt til høst-fest. Loen blev
pyntet op med blomster. Der var spillemandsmusik og dans.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
75
Når der blev høstet, skulle man lade noget ligge til fuglene, og til
de fattige. Det kan I synge om i sangen her:
Marken er mejet
Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
76
Udtryk, talemåder og ordsprog
Snak med eleverne om betydningen af gamle ordsprog og nye udtryk. Lad dem skrive en
lille historie eller tegn en tegning over et af dem.
”Som man sår, så høster man” (”Man høster, som man sår”)
Man får resultat efter den arbejdsindsats, man yder.
”Slå ikke større brød op, end du kan bage”
Gå ikke i gang med et større projekt, end du kan overkomme at gøre færdigt.
”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid”
At ville gøre to ting på samme tid, selvom det ikke kan lade sig gøre.
Her er nogle moderne udtryk:
Kage-arm
Man har ingen armkræfter. Hentyder til, at man spiser kage i stedet for rugbrød.
Rugbrødsmotor
At bruge sin krop. En cykel har rugbrødsmotor, fordi det er en selv, der skal bruge energi for,
at den kører.
Ryg-rad som en spaghetti
Man har ingen vilje-styrke.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
77
Udtryk, talemåder og ordsprog
Korn, brød og mel har altid fyldt meget i sproget.
En hest spiser havre. Nogle gange får den også rugbrødsstykker.
Kender du udtrykket ”hestens fødselsdag”. Det siger man til en
person, der har skåret en meget tyk skive rugbrød: ”Nå, det er nok
hestens fødselsdag i dag!”
Se om du kan finde ud af, hvad andre udtryk betyder.
Her er nogle gamle ordsprog, som stadig bliver brugt af nogle
voksne:
”Som man sår, høster man” (”Man høster, som man sår”)
”Slå ikke større brød op, end du kan bage”
”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid”
Her er nogle moderne udtryk:
Kage-arm
Rugbrødsmotor
Ryg-rad som en spaghetti
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
78
Udtryk, talemåder og ordsprog
Tegn et af udtrykkene fra teksten.
PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse
79