14 HelsingørDagblad
Onsdag den 28. maj 2014
”
LOKALT
Vi vil ikke detaljeret fortælle om konflikten, men vi har ikke nogen problemer med andre foreninger. Vi har været en del af Kulturfestivalen i flere år, siden festivalen startede, og vi har altid haft det godt med alle foreninger, inklusive den kurdiske forening.
Isa Tokmak
Kulturfestival-arrangør:
»Hvis politiet ikke
havde grebet ind, ville
der have været tumult«
I weekenden blev der endnu
engang afholdt kulturfestival
i Helsingør. En dejlig og rolig
stemning blev afbrudt, da
unge tyrkere følte sig provokeret af en kurdisk forening.
Arrangøren kalder situationen for pinlig.
Af Ayan Mouhoumed
Foto: Torben Sørensen
HELSINGØR: Festivalleder og
initiativtager, Lisbeth Bono,
kalder situationen for pinlig
og håber ikke at den kedelige
episode overskygger festivalens gode budskab.
- Situationen ville have
givet en smule tumult, hvis
politiet ikke var dukket op,
fortæller Lisbeth Bono, der
stadig virker en smule irriteret.
Kulturfestivalen censurerer
ikke
Lisbeth Bono står for 16. år
bag planlægningen af kulturfestivalen i Helsingør. Det
er hende, der primært inviterer foreningerne, der deltager i begivenhederne. I år
var der også foreninger fra
blandt andet Hillerød.
- Jeg inviterede DanskKurdisk Ungdoms-Kulturforening (DKUK), uden rigtig
at kende dem. Jeg plukkede
foreninger, der havde noget
med kultur at gøre. Vi censurerer ikke foreningernes
budskab, fortæller Lisbeth
Bono og henviser til plakaten af Abdullah Öcalan.
DKUK havde en plakat
hængende med den kurdiske leder Abdullah Öcalan.
Öcalan er grundlægger og
officiel leder af Kurdistans
Arbejderparti (PKK), der siden 1984 har ført væbnet
kamp i Tyrkiet med den hensigt at skabe en selvstændig
kurdisk stat i det østlige Tyrkiet. PKK er på terrorlisten
hos mange lande og er en illegal organisation. Öcalan
har siden 1999 været fængslet på øen Ömralı i Marmarahavet.
Plakaten virkede som en
provokation for en gruppe
unge tyrkere, der er medlemmer af Helsingør Ungdoms& Kulturforening. Helsingør
Ungdoms- & Kulturforening,
der primær består af tyrkere,
havde lagt grund til en del
af kulturfestivalens telte og
festligheder.
Kurdere på tyrkisk grund
Ved en fejltagelse blev den
kurdiske forening placeret på Helsingør Ungdoms& Kulturforenings grund,
og dermed var der optakt til
ballade. Ballade, som Lisbeth Bono ikke havde set
komme.
- Den kurdiske forening
blev placeret på parkeringsarealet, og da jeg for første
gang mødte kontaktpersonen bag foreningen, var han
en smule forbeholden, fordi han havde set det danske og tyrkiske flag vaje på
Helsingør Ungdoms- & Kul-
Politiet blev tilkaldt, da den kurdiske forening følte sig truet.
”
Den kurdiske
forening blev
placeret på
parkeringsarealet, og da jeg
for første gang
mødte kontaktpersonen
bag foreningen, var han
en smule forbeholden, fordi
han havde set
det danske og
tyrkiske flag
vaje på Helsingør Ungdoms& Kulturforenings grund.
Lisbeth Bono
turforenings grund, forklarer Lisbeth Bono, der havde
susende travlt og ikke rigtig
opfattede kontaktpersonens
bekymring.
Efter nogle timer blev Lisbeth Bono trukket til side af
en frivillig, der fungerer som
praktisk gris på festivalen.
- Han sagde: »Hey Lisbeth, der sker noget nu, der
godt kan blive livsfarligt«, siger Lisbeth Bono og fortsætter.
- Jeg blev klar over, at der
var nogle unge tyrkere, der
var vildt ophidsede, fordi
kurderne havde plakaten
med Öcalan hængende. De
ville ikke finde sig i det, ikke
på deres grund. De unge me-
ner, at han er terrorist, fortæller Lisbeth.
Lisbeth Bono konfronterede de unge tyrkere, og fortalte dem, at hvis ikke de opførte sig ordentligt, ville hun
kontakte politiet.
- Jeg vil ikke censurere,
hvad de forskellige foreninger gør. Der er jo en grund til,
at kurderne er i Danmark. At
de mener, at Öcalan er terroist, kan jeg overhovedet ikke bruge til noget, siger Lisbeth Bono.
Trusler og truende adfærd
Ifølge Lisbeth Bono var de
unge truende overfor den
kurdiske forening, og politiet
blev derfor tilkaldt. Det endte med, at kurderne forlod festivalen, mens festlighederne stadig stod på.
En person, der oplevede
episoden på tæt hold, er kontaktperson for Amnesty Helsingør, Suzanne Schytt. Hun
repræsenterer ikke Amnesty
Danmark som sådan, men
deler de grundlæggende
værdier, organisationen har
såsom overholdelse af menneskerettigheder og retten til
ytringsfrihed.
- Der var en masse råb og
trusler, og jeg hørte, hvad de
unge tyrkere sagde til kurderne. De sagde: »Hvis ikke
I tager den plakat med Abdullah Öcalan ned, så kommer vi og rydder jeres stand.
Det skal gå hurtigt«, fortæller
Suzanne Schytt, der delte telt
med den kurdiske forening
(DKUK).
- Det lykkedes dog for nogle af de ældre medlemmer af
Helsingør Ungdoms- & Kulturforening og nogle fra den
palæstinensiske forening at
mægle mellem de to grupper, forklarer hun, og understreger, at det primært var de
unge tyrkere, der havde et
problem med den kurdiske
forening. Den kurdiske forening pakkede sammen og
forlod festivalen. Det samme
gjorde Suzanne Schytt.
Ingen skal trues
Suzanne Schytt forlod festivalen i sympati med kurderne, men fortæller samtidig,
at episoden ikke er et »typisk
kurdisk-tyrkisk anliggende«.
- Vi valgte at pakke sammen, da kurderne gik. Det
er ikke, fordi vi tager stilling
til kurdisk-tyrkiske spørgsmål overhovedet, men det
var mere for at fremsætte en
pointe. Der er ikke nogen,
der skal trues. Enhver forening har ret til at fremsætte
synspunkter og holdninger
på fredelig vis, der ikke opfordrer til overgreb på andre
mennesker, siger Suzanne
Schytt, og tilføjer hurtigt.
- Vi forlod festivalen, fordi
kurderne blevet truet, og det
synes vi er urimeligt. Ingen
skal trues på grund af deres
synspunkter.
Lisbeth Bono forstår godt,
hvorfor den kurdiske forening valgte at forlade festivalen.
- De var bange og følte sig
forulempet og smidt ud af festivalen. Det er jeg frygtlig
ked af, fortæller hun.
Suzanne Schytt kalder situationen for ærgerlig, men
roser de ældre medlemmer
af Helsingør Ungdoms- &
Kulturforening.
- Ledelsen gjorde bestemt,
hvad de kunne for at løse
problemet med de unge. På
en fredelig måde foreslog de,
at man tog plakaten ned, og
forsøgte at tale med de unge.
Jeg synes ikke, at løsningen
var at tage plakaten ned.
Vi gør ikke noget
Festivalleder, Lisbeth Bono,
mener ikke, at der er noget,
hun yderligere kan gøre, udover at adressere det på et
stort evalueringsmøde i juni
måned. På mødet deltager de
forskellige foreninger, og håbet er, at de to foreninger kan
mødes på neutral grund.
- Vi tager det op til mødet,
inden da gør jeg ikke noget,
forklarer hun.
Vi har ikke et problem med
kurderne
Formand for Helsingør Ungdoms- & Kulturforening, Isa
Tokmak, fortæller følgende
til dagbladet.
- Vi vil ikke detaljeret fortælle om konflikten, men vi
har ikke nogen problemer
med andre foreninger. Vi har
været en del af Kulturfestivalen i flere år, siden festivalen
startede, og vi har altid haft
det godt med alle foreninger, inklusive den kurdiske
forening. Hvis der er nogle
unge, der laver ballade, vedrører det ikke os, og har ikke
noget med os at gøre som forening, fortæller han.
Dagbladet har desværre uden held forsøgt, at få en
kommentar fra Danske Kurdisk
Ungdoms-Kulturforening (DKUK).
Onsdag den 28. maj 2014
HelsingørDagblad 15
Over 3.000 helsingoranere følger
Helsingør Dagblad på Facebook
»Like« os og vær med!
DANMARK
Messerschmidt på mødetogt
i Bruxelles
BRUXELLES: Valgets store danske vinder, DF’s Morten
Messerschmidt, er allerede troppet op i EU-hovedstaden Bruxelles for blandt andet at tale med en potentiel ny gruppe og med mulige nordiske samarbejdspartnere.
To dage efter europaparlamentsvalget er uformelle
forhandlinger om nye samarbejder og gruppedannelser i det nye EU-Parlament i gang.
Fra flere sider ses der med interesse mod den populære Messerschmidt, som selv er i Bruxelles for at sikre
mest mulig indflydelse til sig selv og de øvrige tre nye
DF-mandater.
Mandag mødtes han med de EU-skeptiske finner,
De Sande Finner, som han har siddet sammen med i
sin nuværende nationalistisk prægede gruppe i parlamentet, EFD.
Messerschmidt har sagt, at han er interesseret i at
samarbejde med finnerne - måske om at flytte fra EFD
over i ECR-gruppen, som er ledet af Storbritanniens
premierminister, David Camerons, britiske konservative.
Et samarbejde er også stillet Messerschmidt i sigte
fra svensk side, nemlig fra det nationalistiske parti
Sverigedemokraterna (SD).
Om samarbejdsviljen er gengældt, ved svenskerne
endnu ikke.
SD anser ifølge partiets presseansvarlige, Martin
Kinnunen, det heller ikke for at være sandsynligt, at
ECR, som bejler til Messerschmidt til en vis grad og
omvendt, er en gruppe for dem.
ECR’s fremtrædende parlamentsmedlem, britiske
Daniel Hannan, listede i sidste uge døren op for, at DF,
som gruppen tidligere har afvist, kunne komme ind i
varmen i ECR-gruppen.
Tilsyneladende er det dog ikke alle i den konservative gruppe, som er interesserede i det danske selskab.
The Guardian skriver, at flere britiske medlemmer
mener, at partiledelsen vil være meget forsigtig med at
lukke Messerschmidt ind i gruppen. Og at Hannan ikke havde handlet på vegne af David Cameron, da han
luftede medlemsmuligheder for næsen af DF.
Vismænd: Danskerne har et
opsparet behov for forbrug
Det var ellers lagt op til en festlig stemning, inden der blev ballade.
Hygge ved festivalen.
KØBENHAVN: De økonomiske vismænd og regeringens
økonomer er enige om, at dansk økonomi er på vej
mod en normalisering, og at den økonomiske vækst i
år vil stige med 1,4 procent og to procent næste år.
De er blot ikke enige om, hvorvidt det er danskernes privatforbrug eller eksporten, der skal trække mest
opad. Vismændene tror mere på danskernes lyst til at
svinge dankortet end regeringen.
Vismændene ser en fremgang i forbruget på 1,6 procent i år og 2,8 procent næste år, mens regeringen ser
en fremgang på henholdsvis 1,7 og to procent.
- Vi ser en normalisering af privatforbruget efter
krisen. Der er et opsparet behov for forbrug hos danskerne, men vi kan ikke konkret sige noget om, hvornår vendingen kommer, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen på et pressemøde tirsdag med de
fire vismænd efter mødet i Det Økonomiske Råd.
Spørgsmål: Hvad er det præcist, der gør, at I ser mere optimistisk på danskernes lyst til forbrug. Er der ikke så meget gæld i husholdningerne, at de har brug for
fortsat konsolidering?
- Gennem fire måneder er forbrugertilliden steget.
Tilliden har været holdt nede af statsgældskrisen og
finanskrisen, men den er på retur, og tilliden er på vej
op. Vores skøn er baseret på langsigtede erfaringer. Vi
ved, at opsparingen ikke vil vare ved, og forbruget vil
vende tilbage.
- Men styrken af det, det er det, der er svært at sige
noget om, svarer vismand, økonomiprofessor Claus
Thustrup Kreiner.
Danskernes privatforbrug udgør halvdelen af det
danske bruttonationalprodukt, BNP, og er derfor en
vigtig faktor for, at dansk økonomi langsomt kan vende
tilbage til normale tider efter krisen.
Økonomer ser dog med skepsis på vismændenes
forårshumør: De ser for optimistisk på privatforbruget,
mener økonomer.
- Høj gældsætning og store tab af friværdier vil være
med til at lægge en dæmper på privatforbruget over de
kommende år, siger chefanalytiker i Realkredit Dan-