1. No category

KH bladet
september ∙ 3 ∙ 2014
12
Bibelcamping
Flere af Kristelig Handicapforenings
bofællesskaber og medlemmer var med
på bibelcamping i Haderup.
3
14
Kristelig Handicapforening
Ny landsleder i KH
Forkyndelse og fællesskab
Katrinebjergvej 75
Den 1. september begyndte Marianne Søn-
I Kristelig Handicapforenings bofælles-
8200 Århus N
dergård som ny landsleder. Hun ser frem til
skaber er der trygge rammer til at tri-
arbejdet i foreningen.
ves og udvikles som hele mennesker.
tlf.: 8741 0138
[email protected]
Indhold
2 Ny landsleder
4 Smerten har fundet et sted at bo
6 Alle skulle kende én som min søster
8 Berigende og relevant temadag for forældre
8
9 Lær at se dit barns ressourcer
10 En diakonal institution som arbejdsplads
12 Haderup Bibelcamping
13 Præsentation af de 11 bofællesskaber
22 Nyt fra foreningen
4
KH bladet
Medlemsblad for:
Kristelig Handicapforening
24 Andagt
Kom og byd Marianne velkommen
Marianne Søndergård begyndte som landsleder
i Kristelig Handicapforening 1. september. Derfor inviteres til:
Forside:
VELKOMSTRECEPTION
Foto: Rikke Thomassen.
Lørdag d. 20. september 2014
På billedet: Clara Najbjerg og Mads Najbjerg
Kl. 15-16.15.
Layout: graphiccare.dk
Receptionen foregår på Frøstruphave Efterskole i forbindel-
Tryk: Øko-Tryk
se med Frøfestival.
Alle er velkomne til at blive til aftensmad og aftenarrangement med Festaften
Oplag: 1000 stk.
og Kongeligt Talentshow.
Ansvarshavende redaktør:
Tilmelding og praktisk info:
Marianne Søndergård
Redaktør:
Rikke Thomassen
Tilmelding til velkomstreception og måltider senest d. 18. september 2014.
Tilmeld jer via formularen www.k-h.dk eller send en mail. (Tilmelding ikke nødvendig
for dem, der i forvejen deltager i Frøfestival.)
Adressen til Frøstruphave Efterskole: Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel.
Næste nummer udkommer:
Velkomstreceptionen er gratis. Aftensmad koster 50 kr., og der er entré på 75 kr.
November 2014
til arrangementet lørdag aften. Denne pris inkluderer kaffe og kage samt natmad.
KH bladet ∙ 2 ∙ 2012
2
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Marianne Søndergård
er ny landsleder
"Jeg har et stort ønske om, at handicappede er og bliver en naturlig del af det omgivende
samfund, og jeg vil arbejde for at omgivelserne møder de enkelte mennesker dér, hvor de er,
og med respekt for den enkeltes liv," siger Marianne Søndergård, der glæder sig til arbejdet i
foreningen.
Af Rikke Thomassen
Den 1. september begyndte Marianne Søndergård som landsleder i Kristelig Handicapforening.
Marianne Søndergård er 43 år og har
en baggrund fra sygehusverdenen. Hun er
uddannet bioanalytiker og har en diplomuddannelse i ledelse. Hun har været ansat 19 år
på Regionshospitalet Herning, og de seneste
6 år som ledende bioanalytiker på Mikrobiologisk Afdeling Midt-Vest. I sin fritid er hun
aktiv i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i Sdr. Felding og er næstformand i Sdr.
Felding menighedsråd. Hun bor lidt uden for
Sdr. Felding sammen med sin mand, Birger,
løsninger på komplekse problemstillinger,"
hvor de er, og med respekt for den enkeltes
og sammen har de tre børn på 14, 18 og 20 år.
siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
liv," siger Marianne Søndergård.
Sammenhæng og positive
forandringer
lig Handicapforening, men jeg har to børn,
"Marianne Søndergård besidder mange
Det var blandt andet ønsket om fortsat at
de har levende fortalt om Frøfestival – og
af de egenskaber, vi ledte efter, da vi opslog
være med til at skabe sammenhæng og posi-
det glæder jeg mig meget til selv at opleve.
stillingen som landsleder. Hun er analytisk
tive forandringer for mennesker, der fik Mari-
”Jeg vil gå til opgaven som landsleder ret
stærk og har en solid erfaring i at lede en
anne Søndergård til at søge stillingen som
ydmygt, da jeg er klar over, at der er rigtig
politisk styret organisation. Samtidig er hun
landsleder, og hun ser frem til arbejdet i en
meget viden, jeg har behov for at suge til
en positiv og rummelig person, der er diplo-
kirkelig organisation.
mig. Det er et helt nyt fagområde, jeg bevæ-
"Jeg har ikke tidligere været aktiv i Kriste-
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for
Kristelig Handicapforening, glæder sig over
ansættelsen.
som har gået på Frøstruphave Efterskole, og
matisk og følsom i forhold til andre menne-
"Det vil hænge rigtig godt sammen for
ger mig ind på, og en af mine første vigti-
skers meninger og holdninger. Og så vil den
mig, når min tro på en helt konkret og ander-
ge opgaver som landsleder bliver at besøge
direkte kontakt til handicappede uden tvivl
ledes måde er med i mit daglige arbejde.
alle bofællesskaberne. Jeg håber, at bofæl-
falde hende let. Hun har ikke direkte erfa-
Jeg har et stort ønske om, at handicappede
lesskaberne vil åbne dørene, så jeg kan få
ring fra handicapområdet, men hun er vant
er og bliver en naturlig del af det omgiven-
et godt indblik i, hvad det er lederne, perso-
til at forhandle med offentlige myndigheder
de samfund, og jeg vil arbejde for at omgi-
nalet og den handicappede står i."
og har stor erfaring i at fremskaffe faglige
velserne møder de enkelte mennesker dér,
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
3
Smerten har fundet et sted at bo
Susanne Sjælland Iversen vænner sig aldrig til situationen, hvor hendes høje datter på 14 år
går med det store tigerdyr, Sofus, i hånden på vej til børnemøde med de små børn.
Af Rikke Thomassen
I en lang periode havde jeg fysisk ondt i maven. Som
et åbent sår,” siger hun, mens hendes hænder danner
et hulrum foran maven som et åbent sår.
”Der går min høje, høje pige med Sofus i halen,” tænk-
”Det gjorde ondt, og jeg kunne også mærke, at jeg
te Susanne Sjælland Iversen igen, da hun i sommer
ikke kunne blive ved med at leve i det åbne sår. Nu
var med familien på Virksund Bibelcamping. Sofus er
vil jeg mere beskrive det som en smerte, der har fun-
det store tigerdyr, der hver morgen går en tur rundt på
det et sted at bo. Det gør ondt, men jeg kan også leve
pladsen for at få følgeskab af alle børnene og samle
med det. Jeg har ingen forventning om, at det vil gå
dem til formiddagens børnemøde.
væk – og heller ikke et ønske om det, for så ville jeg
Og sammen med alle de små børn og Sofus går
jo miste Katrine.”
også Susannes 14-årige datter, Katrine. Det en af de
situationer, hvor Susanne synes, det bliver så tydeligt,
Har lyst til at trække sig
at Katrine ikke er som andre børn. Hun passer ikke ind.
Susanne Sjælland Iversen bor i Randers sammen med
Hun er dobbelt så gammel og næsten dobbelt så høj.
sin mand, Frits Brosbøl Iversen, og deres tre børn,
Når Susanne står dér og kigger efter Sofus, Katri-
Mathias på 16 år, Katrine på 14 år og Pauline på 11 år.
Det gør en lille smule
ne og alle de andre børn, mærker hun en velkendt
De kommer i Randerskirken, som er en LM Frimenig-
ondt. Vel vidende, at
følelse i maven.
hed, og her oplever de, at der er rum og plads til Katri-
det jo ikke er ondt. Det
”Det gør en lille smule ondt. Vel vidende, at det jo
er ikke en katastrofe.
ikke er ondt. Det er ikke en katastrofe. Andre vil heller
”I hverdagen glemmer vi det lidt, at Katrine er han-
ikke synes, det er voldsomt mærkeligt. Men jeg væn-
dicappet, fordi det er så kendt og så trygt. I vores egen
synes, det er vold-
ner mig aldrig til det. Det er måske voldsomt at kalde
kirke er der ikke andre forventninger, end det Katrine
somt mærkeligt. Men
det en smerte. Der er noget med et vilkår, jeg ikke kan
kan. Jeg behøver ikke rende hen til hende hele tiden.
jeg vænner mig aldrig
gøre noget ved og heller ikke ved, om jeg ville gøre
Da Katrine skulle konfirmeres, behøvede vi ikke fortæl-
til det,” siger Susanne
noget ved, hvis jeg kunne. Det er også blandet med
le eller forklare en masse til præsten, for han kender
Sjælland Iversen, om
en glæde over, at jeg ikke står med et angst barn, der
hende, og dem, hun skulle konfirmeres sammen med,
hvordan hun har det,
ikke vil fra mig. Jeg glæder mig over, at hun har mod
de ved lige, hvad der gør hende glad. Det er først, når
blandt andet når hun
på at gå med et fremmed dyr og sammen med nogle
jeg er ude i ”det åbne hav”, det bliver tydeligt for mig,
ser sin datter på 14 år
børn, hun ikke deler hverdag med. Det er ikke ulyk-
at hun ikke rigtigt passer ind, for eksempel på bibel-
gå sammen med bam-
ke eller en ulykkelig situation. Jeg kan også smile af
camping eller andre større forsamlinger med alders-
sen Sofus.
det. Ja, jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,”
opdeling. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan blive overra-
siger Susanne Sjælland Iversen og fortæller videre om
sket over det hver gang, men lige når det kommer med
den smerte, som har fulgt hende gennem mange år.
præsentationen af muligheder for børn og unge, så
”Det er en smerte over noget, som ikke er, som man
4
ne, som hun er.
”
Andre vil heller ikke
tænker jeg: Nu er vi her igen. Hvad gør vi?”
tænkte, det skulle være. Men smerten er pakket ind i
”Nogle gange kan jeg godt tænke, at det havde
en glæde over den pige, jeg har. Jeg kan ikke undvære
været nemmere at blive hjemme. Katrine bliver skilt
hende, og jeg vil ikke lave hende om. Det er en smer-
ud, for hvilken gruppe hører hun til? Skal hun til bør-
te, der finder en plads. Det har taget nogle år for mig.
nemøde? Juniormøde? Eller med os voksne? Det er
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Privatfoto fra 2008.
Katrine forrest sammen
med Sofus. "For 6 år
siden så det helt naturligt ud med Katrine på
vej til børnemøde sammen med Sofus. Lægger
man 6 år til, bliver det
knap så "naturlig" at kigge på, for nu er hun 172
cm høj. Men Katrines
begejstring for Sofus
er stadig den samme,"
siger Susanne Sjælland
Iversen, der er mor til
Katrine.
også særligt nu, hvor hun er blevet teenager, at det er
skal ikke yde vold på rummeligheden,” siger Susan-
blevet tydeligt, at hun ikke passer ind. På bibelcam-
ne Sjælland Iversen.
ping var hun i starten med hende lillesøster, Pauline,
”I perioder har det fyldt en del for os med Katri-
til børnemøderne. Men nu er Pauline i junior-grup-
nes tro. Det var vigtigt for os, at hun også blev kon-
pen. Skal jeg så bare give slip og lade Katrine selv gå
firmeret, selvom hun ikke er 14 år inde i sit hoved og
til børnemøder, eller skal jeg gå med hende? Skal jeg
måske slet ikke forstår bibelske læresætninger eller
snakke med de voksne og forklare dem, hvorfor Katri-
ret meget af det, der foregår til konfirmationen. Men
ne er med? Hun skal ikke til juniormøderne, for det vil
vi er bare slet ikke i tvivl om, at Jesus bor i hende, og
være synd for hendes lillesøster – og Katrine vil ikke
at hun fik mulighed for at bekræfte den tro, selvom
få noget ud af møderne.”
hun ikke selv kan formulere troen.”
Katrines åndelige liv er vigtigt
sulent i Luthersk Mission og har også erfaring som fri-
Netop det med at få noget ud af møderne er også vig-
villig leder i børne- og juniorklubber. Hun kender der-
tigt. At der er noget, som Katrine kan være med til og
for også til mange af de problemstillinger, der kan
kan relatere til. For det er vigtigt for Susanne og Frits,
være i forbindelse med at have handicappede med i
at der også bliver taget hånd om Katrines åndelige liv.
klubberne.
Susanne Sjælland Iversen arbejder som børnekon-
”Vi er nødt til at komme ud og leve i det. Vi er nødt
”Kirken er forpligtet på at tage sig af de gamle, bør-
til at agere med det, vi har. Det er vigtigt, at hun også
nefamilierne, de unge og så videre. Det er en kæm-
har et åndeligt liv, selvom der ikke er noget, der mat-
pe opgave med alle medlemmer, og det kræver rigtig
cher hende direkte. Simple bibelfortællinger, det er
mange ressourcer. Derfor vil der i mange sammen-
dér, hun kan få noget med. Hun ville jo ikke få noget
hænge blive prioriteret, og det er også sådan, det
ud af at være med til junior- eller teen-møderne, når
skal være. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at
hun ikke forstår indholdet. Så hvis vi sendte hende
det kunne være et stort ønske, at der nogle gange var
til de møder, hvem er det så, vi gør det for? Mange
noget for børn, juniorer, teenagere – og handicappe-
steder ville de nok kunne rumme hende, men der går
de. I nogle sammenhænge ville det give god mening,
også en grænse for, hvor meget de skal rumme. Man
og det ville være godt at kunne give Katrine tilbud om
et kristent fællesskab med ligesindede.”
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
5
Kronik bragt i Berlingske 18. august 2014.
Artiklen findes online på Berlingskes hjemmeside: www.b.dk/kronikker/alle-skulle-kende-en-som-min-soester
Alle skulle kende én
som min søster
6
Udviklingshæmmet. Tillad mig
at udfordre kategoriseringen af
mennesker inden for og uden for
arbejdsmarkedet med en fortælling om min søster, som er 24 år
og udviklingshæmmet.
ville kunne indgå på arbejdsmarkedet under
op, og løser opgaverne med svedige hånd-
normale vilkår og hun blev derfor tildelt før-
flader og stor koncentration.
tidspension. Men min søster arbejder skam.
Min søster hører til de 800.000 som i prin-
Hun arbejder 24 timer om ugen på Ishøj
cippet står uden for arbejdsmarkedet, men i
kulturcafé og svømmehal – en beskyttet
praksis forholder det sig ikke sådan. Udover
beskæftigelse. Hun får her et lille symbolsk
at hun er godt beskæftiget på sit arbejde,
beløb oveni førtidspensionen. Her arbejder
er hun totalt beskæftiget med tilværelsens
pædagogisk personale og udviklingshæm-
øvrige gøremål. Hun er et forbillede for sine
mede sammen og min søsters opgaver bli-
omgivelser – også for et samfund, der hylder
ver af ledelsen tilrettelagt hendes formåen.
produktivitet. Jeg kender ingen, der gør sig så
Hun er ikke så hurtig ved kasseapparatet,
megen umage som min søster. Hun inspire-
Af Kirstine Skov Benthien, sygeple-
som du måske er, men hun løser opgaven
rer til arbejdsomhed og beslutsomhed. Hun
jerske, cand. scient. san., ph.d.-studerende
ordentligt. Hun rydder borde og vasker op og
sætter sig et mål og sætter alt ind på at nå
gør klar til arrangementer med den største
det uanset frustration undervejs.
»De bredeste skuldre skal bære det tungeste
omhu, man kan tænke sig. Hun vasker gulv i
En dag besøgte jeg hende for at hjælpe
læs« er muligvis en anvendelig allegori for de
svømmehallen, og hun betjener kunder med
med at stryge navnemærker i alt hendes tøj,
borgere, der bidrager til samfundets opret-
overmåde venlighed – også de utålmodige.
så det kunne kendes fra de andre beboeres.
holdelse ved at betale meget i skat, opbyg-
Den dag om ugen, hvor hun ikke arbej-
Vi havde ordnet det meste, da vi gik ud for
ge virksomheder osv. Det er bare også en
der, holder hun ikke bare fri. Der gør hun
at spise på en restaurant. Jeg skovlede hur-
kedelig forenkling af en gerning med man-
rent, vasker tøj, holder øje med sin økono-
tigt maden indenbords, mens hun spiste i
ge flere udtryksformer: at bidrage positivt til
mi og mange andre ting med støtte fra de
mageligt tempo. Da jeg havde tømt taller-
samfundet med sin arbejdskraft.
knalddygtige ansatte i hendes bofælles-
kenen, sad jeg og vippede utålmodigt med
Tillad mig at udfordre kategoriseringen
skab, Trehuse. Husk på, at alting er svære-
foden under bordet. Bevidst om mit sigen-
af mennesker inden for og uden for arbejds-
re for min søster, end det er for dig. Det tog
de kropssprog måtte jeg beklage, at mine
markedet med en fortælling om min søster,
hende længere tid at lære at cykle og bin-
tanker havde vandret til alle mulige gøre-
som er 24 år og udviklingshæmmet. Hun har
de snørebånd, end det gjorde for dig, hen-
mål i forbindelse med mit ph.d.-studium. Så
en lille hjerneskade forbundet med en sjæl-
des finmotorik er ikke optimal og heller ikke
sagde hun til mig: »Hver dag har sine egne
den form for epilepsi, man kan ikke vide om
hendes boglige færdigheder. De opgaver, vi
bekymringer«.
hjerneskaden eller epilepsien kom først. Da
andre løser med venstre hånd, er langt mere
Den sætning måtte jeg tygge lidt på og
hun var 18 år blev det vurderet, at hun ikke
krævende for min søster, men hun giver ikke
har gjort det hver dag siden. Det betyder jo,
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
at hvis jeg i dag bekymrer mig både for de
sit yderste for at leve op til den tillid. Hun har
Desuden er det en ubærlig tanke at hol-
ting, jeg skal nå i dag, i morgen og overmor-
stor livskvalitet og en af årsagerne er åben-
de en følsom person som min søster hen i
gen og måske også ærgrer mig lidt over nog-
lyst, at hun er til gavn. Hun bidrager til sam-
uvished uden det værdifulde og identitets-
le enkelte ting i går, så har jeg samlet flere
fundet på mange måder, bl.a. gennem sit
skabende ved at have et job. Det skaber kun
dages bekymring sammen på samme dag.
arbejde. Her har hun kollegialt fællesskab og
mere bureaukrati og større udgifter til den
Og hvis jeg gør på samme måde hver dag,
udvikler sig konstant gennem veltilrettelagt
offentlige sektor at have årelange arbejds-
så har jeg daglig flere dages bekymringer i
balance mellem udfordring ved nye opgaver
prøvninger og tests. Ventetiden er en gold
stedet for kun dem, der hører til i dag. Jeg
og kendte opgaver, hun kan løse effektivt.
og uproduktiv ørkenvandring, der kun efter-
kan lave statistiske analyser, men den havde
Sammen med den vejledning, hun mod-
lader de ventende med mere stress og fru-
jeg ikke regnet ud. Jeg måtte spørge hende,
tager i bofællesskabet, har hun opnået en
stration, end de kom med. En blind og rigid
hvordan man kunne blive så klog? »Du kan
skarp læringskurve. Hun er tryg, og der-
tilgang til overførselsindkomster kan skabe
da bare læse i Det Nye Testamente,« sagde
for bliver hun mere og mere selvstændig.
endnu mere marginaliserede medborgere og
hun med største selvfølgelighed. Avs. Jeg er
Med det perspektiv er det vel forkert at kal-
få den modsatte effekt af det ønskede: flere
også kristen, men det er som om, det lykkes
de min søster for udviklingshæmmet – hun
mennesker i arbejde. For min søster har det
bedre for min søster at integrere de vise bud-
er jo udviklingsfremmet. Takket være hen-
stor betydning, at samfundet via førtidspen-
skaber i Bibelen i sin tankegang.
des egen indstilling og de rammer, hun er
sion garanterer hendes overlevelse. Der fin-
Alle skulle have lov til at kende én som
i. Jeg har også set, hvordan det kan se ud,
des givetvis mennesker, som hellere vil lig-
min søster, for hun ved, hvad der er vigtigt.
når hun ikke modtager tilstrækkelig pæda-
ge på sofaen end at deltage i samfundet. Jeg
Jeg ville ønske, man kunne tappe hendes vis-
gogisk støtte. Det fører hurtigt til vantrivsel
tror nu, de fleste gerne vil deltage på egne
dom på flasker og sælge det, så ville hun bli-
og bremser den udvikling, der ellers vil gøre
vilkår, og det er alt for ressourcekrævende
ve den rigeste udviklingshæmmede nogen-
hende mere uafhængig i fremtiden.
med disse overdrevne testperioder, der til-
sinde. Den visdom kommer hun aldrig til at
Hvis min søster var 18 år i dag, var hun
skriver alle de samme magelighedsmotiver.
lukrere på, men den kommer mig til gavn.
ikke blevet tildelt førtidspension så hur-
Hermed beskrevet en model til efterle-
Jeg bliver en mere robust, helstøbt og derfor
tigt. Hun havde skullet igennem årevis med
velse, for her findes et menneske, der trods
produktiv samfundsborger under min søsters
arbejdsprøvning blot for at konstatere det,
udfordringer bidrager til samfundet, som tri-
indflydelse. Den effekt optræder heller ikke i
som allerede er vurderet ved utallige under-
ves og skaber værdi på mange måder. Dette
opgørelser om mennesker inden for og uden
søgelser gennem hendes opvækst: Hun kan
er en påmindelse om, hvad der kan gemme
for arbejdsmarkedet.
ikke arbejde på normale vilkår. Men når hun
sig bag de tal, der udtrykker, at mennesker
Fra et økonomisk egennyttigt synspunkt
får lov at arbejde på egne vilkår, kan hun vir-
skulle stå uden for arbejdsmarkedet. Min
behøver min søster ikke at arbejde. Men det
kelig få noget fra hånden. Hun arbejder alt
søster tæller ikke under kategorien »de bre-
er lige meget, for hun knokler. Nej, det er
det, hun overhovedet kan, og udvikler sig
deste skuldre«, men måske skulle hun tæl-
faktisk derfor, hun knokler: Hun er blevet vist
konstant, hvorfor enhver vurdering hurtigt
le som »det varmeste hjerte«. Det er også
tillid i form af en livsvarig ydelse, og hun gør
bliver forældet.
en ret vigtig kropsdel.
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
7
Berigende og relevant temadag
for forældre
Af Else og Allan Bjerregaard
tale sandt om livet og dets både sjove, men
også mere krævende sider. Vi oplevede beg-
Den 14. juni afholdt Kristelig Handicapfor-
ge en lyst til at kunne mødes med disse dej-
ening temadag for forældre til handicappe-
lige mennesker igen.
de børn. Vi var 10 deltagere, og de fleste af
Temadagens oplæg tog udgangspunkt i
os har børn, som nok skal flytte hjemmefra
diverse love og regler, der kan komme på
i løbet af de næste 5-10 år.
tale i og med at ens barn overgår fra barn
Vi havde set frem til denne dag længe,
til voksen i kommunalt regi. Anne Brorson
og havde prioriteret at få barnepige på, så
oplæg var rigtig berigende og relevant. Hun
vi kunne komme af sted begge to. Det var
formåede at forklare om ret tørt lovstof på en
Else og Allan Bjerregaard sammen med
en stor oplevelse og meget berigende at
måde, så det gav god mening og var meget
deres ældste søn, Andreas.
mødes i dette regi med andre forældre, der
relevant, og vi føler os bedre rustede. Det
også stod i nogle vanskelige problematikker
var godt at høre, hvad Anne tænkte om for-
vedr. deres barn eller børn. Vi kendte ingen
skellige problemstillinger, samt hendes og
af deltagerne på
de andre deltageres erfaringer.
Anne Brorson, socialrådgiver og leder
temadagen i forve-
Da vi kørte hjem, havde vi begge en for-
af Bofællesskabet Hjertebo gennem-
jen, men oplevede
nemmelse af, at tiden var fløjet af sted, og vi
gik de regler og paragraffer, der gæl-
hurtigt et varmt og
følte en stor glæde over at have mødt nogle
der når børnene fylder 18 år.
imødekommende
dejlige mennesker i et inkluderende og imø-
fællesskab, hvor
dekommende fællesskab.
der var plads til at
Det var en varm dag i juni, da forældrene mødtes til temadag. Så eftermiddagskaffen blev flyttet ud på TORVETs
terrasse sammen med en snak om,
hvordan Kristelig Handicapforening i
fremtiden bedre kan hjælpe familier
med handicappede børn.
8
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Lær at se dit barns
ressourcer
Temadag for forældre
Dato: Lørdag d. 25. oktober 2014
Tid: kl. 10-13 + 13 - 17
Sted: Kirkehuset i Vamdrup, Vestergade 53, 6580 Vamdrup
Pris: Gratis for medlemmer af KH. For ikke medlemmer: 100 kr.
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2014.
Tilmelding: Via hjemmesiden www.k-h.dk
PROGRAM
Dagen vil være inddelt i to afdelinger:
• Kl. 10-13 er for forældre med hjemmeboende handicappede børn og for forældre med yngre
(under 18 år) udeboende handicappede børn.
•
Kl. 13-17 er for alle forældre.
Program for formiddagen
10.00: Rundstykker og kaffe
10.30: Erfaringsudveksling grupperet efter børns alder (0-6 år, 6-12 år, 12-18 år, 18 år +)
12.00: Frokost
Program for eftermiddagen
Jytte Jacobsen
13.00: Velkomst til alle forældre.
13.15 KRAP for forældre v. Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården
14.45: Kaffepause
15.30: Drøftelse af muligheder for og ønsker til andre aktiviteter for forældre.
16.15 - 17.00: Åbent hus på Sydhjørnet, et bofællesskab for mennesker med autismespektrums-forstyrrelse.
KRAP for forældre
KRAP er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefoku-
”Den anerkendende tilgang passer godt ind i det
seret og Anerkendende Pædagogik. KRAP er fun-
kristne menneskesyn. At jeg må være den, jeg er,
deret i den anerkendende tilgang til andre menne-
lige præcis som jeg er. KRAP er ressourcefokuse-
sker og er kendetegnet ved en systematisk inddra-
ret. Og hvad tænker Gud? At jeg skal få det bed-
gelse af de kognitive teorier og behandlingsformer
ste ud af mit liv. Gud har givet mig nogen evner,
– samt ved en udpræget vægtning af det positive,
og dem skal jeg få det bedste ud af. Det gælder
dét som virker.
også dem, der er skabt lidt anderledes. De skal
Jytte Jacobsen har gennem flere år arbejdet med
også få det bedste ud af deres liv, og min opgave,
KRAP på bofællesskabet Frøjkgården og har
både pædagogisk og åndeligt, er at finde frem til,
blandt andet bidraget til bogen KRAP – fortællin-
hvad der kan lykkes for dem og finde ting, de kan
ger i praksis.
bruge deres liv til, og hvor de kan spille med i en
For Jytte Jacobsen hænger KRAP godt sammen
sammenhæng.”
med det kristne livs- og menneskesyn.
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
9
EN DIAKONAL INSTITUTION
SOM ARBEJDSPLADS
Erik Morten Jensen fortæller her om forskellige forhold, som er vigtige for en diakonal enhed.
Overskrifterne er: Forandre(t) – For andre – Forandre andre.
Af Erik Morten Jensen
pelvis ville det være frygteligt, hvis man hele
Det var en rigtig varm dag i juni, og jeg lyt-
tiden anvendte religiøse termer og ikke mød-
tede til KFUK’s sociale arbejdes formand
te brugere og kollegaer med en anerkenden-
Birgitte Gråkjær ved indvielsen af Reden i
de tilgang. Når vi på den måde fik stillet en
Århus. Den nye bygning var betalt af 2 sto-
lang række forhold op, blev det også tyde-
re danske fonde i alt 15 millioner kr. Forman-
ligt, at vi har en forholdsvis klar fornemmel-
den havde udfordret den lokale piano forret-
se for, hvordan en diakonal boform skal ople-
ning til at skænke en gave til Reden i anled-
ves af andre og os selv. Lad mig forsøge at
ning det nye hus. De fik et klaver, men hvad
ridse forskellige forhold op, som jeg synes
skal man med et klaver, hvis ingen kan spille
er vigtigt for en diakonal enhed under føl-
på det? KFUK’s gave til Reden var en frivil-
gende overskrifter: Forandre(t) – For andre
lig musikterapeut, som ville komme 2 timer
– Forandre andre.
om ugen for at spille og etablere et sangkor,
10
ning til, hvordan det ikke skal være. Eksem-
så Redens kvinder kunne synge sammen. En
Forandre(t)
deltager fra menighedsrådet i Domsogn invi-
Det gælder om, at den enkelte har en pas-
Erik Morten Jensen er leder i
terede efterfølgende koret til at synge ved
sion for den opgave, som er den diakonale
socialpsykiatrien i Syddjurs kom-
en lille koncert i Domkirken. Det er når en
enheds mission og vision. En personlig indre
mune. Han er uddannet diakon,
diakonal enhed er diakonal.
forandring i livet, så man på en måde bræn-
socialpædagog, psykoterapeut og
Få måneder efter var jeg sammen med
der for det, som er enhedens menneskesyn
diplom i ledelse. Han har erfaringer
en del medarbejdere fra Kristeligt Handi-
og idégrundlag. Det er den personlige for-
fra ansættelser i kirkelige og offent-
capforenings bofællesskaber til en kursus-
andrethed eller sagt på en anden måde: Det
lige organisationer og har tidligere
dag, hvor emnet var, hvad der kendetegner
har noget med hjertet at gøre, som er afgø-
arbejdet som udviklingskonsulent,
diakonal enhed. I den sammenhæng arbej-
rende. Det gælder de metoder, vi knytter an
projektkoordinator og har været
dede vi med det, vi kunne kalde en omvendt
til i det pædagogiske arbejde, og det gælder
leder af forskellige institutioner,
brainstorming. Vi stillede os selv spørgsmå-
den kristne tro. Det må have fat i os, eller
blandt andet regionsleder i TUBA.
let, ”Hvad er det værste af det værste ved
grebet os, så det lever i os. En af de tilgan-
I oktober 2013 var Erik Morten Jen-
en diakonal boform? ”Der kom mange gru-
ge, som er grundlaget for mange boformers
sen underviser på Kristelig Handi-
somme ting frem og ingen ønskede at arbej-
arbejde, er eksempelvis den anerkendende
capforenings kursus ”En diakonal
de på de steder, som blev præsenteret. Det
tilgang. En af de forfattere, som har skrevet
institution som arbejdsplads”.
blev i hvert fald tydeligt, at alle har en hold-
noget om det, er Britta Nørgaard. Hun siger
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
”Det er min opfattelse, at den grundhold-
vi ikke retten til at forandre andre menne-
Vi kan sikkert mærke, at der er noget på
ning, som udtrykkes gennem anerkendelse,
sker mod deres vilje. Blot fordi vi er blevet
spil i det udsagn. Der er noget fundamen-
må være selve den kerne, som pædagogik er
lidenskabeligt optaget af en faglig retning,
talt vigtigt i at forstå hinanden og ikke lade
gjort af”. Flere taler om at den anerkenden-
en metode eller kristen overbevisning, har vi
sig påvirke af trangen til at kontrollere eller
de metode ikke er en metode, men et men-
ikke ret til at forandre andre mennesker. Vi
manipulere et andet menneske. Vi kender
neskesyn. Arbejdsmetoder må være en inte-
kan forandre os selv, og det er som nævnt
det fra de møder, vi selv har haft med men-
greret del af dig som person. ”Du må kun-
rigtig vigtig. Vi kan fortælle om de forandrin-
nesker, der på en særlig måde har evnen til
ne stå inde for”, ”være personlig forandret”.
ger, der er sket med os, og leve i dem og med
at respektere dem, vi er, sådan som vi er.
dem. Det skaber i sig selv en forandring for
Dér føler man sig set, hørt og forstået. Det
For andre
min omverden. Vi kender måske alle histo-
er, som om det sætter en lyst betonet foran-
En diakonal enhed arbejder ”For andre” men-
rier om et åndeligt magt-sprog, som ikke
dring i gang hos os. Det er guld for den men-
nesker, nærmere bestemt et menneske i
har sammenhæng i personen, eller hvor det
neskelige natur.
nød. Nød skal i denne sammenhæng forstås
åndelige sprogs magt misbruges til at mani-
Da jeg for få dage siden igen var sammen
bredt. Der er fokus på at lindre, forebygge,
pulere. Det må ikke kendetegne en diakonal
med lederen og en medarbejder fra Reden
udvikle, kompensere, vise omsorg etc. Vi er
enhed. Psykolog Carl Ransom Rogers siger:
i Aarhus, fortalte de om hvilken forandring
sat ind i opgaven for at være ”For andre” og
”En af de mest tilfredsstillende følelser,
et klaver og en frivillig medarbejder hav-
ikke imod andre. Det er viljens indstilling til
jeg kender … udspringer af min værdsæt-
de skabt. Kvinderne oplever korsangen og
på trods af følelser, på trods af vrede, ube-
telse af (et) individ på samme måde, som
musikken som livsbekræftende. Bl.a. var der
hag etc. Det er kærlighed i sin yderste kon-
jeg værdsætter en solnedgang. Mennesker
en som fik kontakt med barndommens sang
sekvens. Det er helt Mandela-agtigt, eller
er lige så vidunderlige som solnedgange,
fra en pårørende, som hun havde glemt, men
som lægen, Pat Adams, udtrykte det, da han
hvis jeg kan lade dem være det. Faktisk er
nu blev kaldt til live. Her var nogen, som
blev spurgt om, hvad han gjorde, hvis patien-
grunden til det, at vi virkelig kan værdsæt-
brændte for idéen om musik og sang midt
ter gav ham en skråt op finger, når han vil-
te en solnedgang, måske i virkeligheden, at
i tilsyneladende håbløs lidelse hos handle-
le gøre det gode: ”I have only one choice –
vi ikke har kontrol over den. Når jeg ser på
de kvinder. Den indre passion for musik og
Love” (”Jeg har kun et valg – elsk”). En dia-
en solnedgang, som jeg gjorde det forleden
sang skabte forandring. Passionen smitter,
konal enhed har det i sig at elske på trods af.
aften, står jeg ikke og siger: ”skru lige lidt
og hvis det samtidig måske ender med en
Diakoniens Herre er selv gået foran.
ned for den orange i højre hjørne, tilfør lidt
koncert i domkirken, er diakonien fuldført.
Forandre andre
mere lilla i bunden og brug lidt mere lyserødt
i skyerne.” Det gør jeg ikke. Jeg prøver ikke
Selv om vi er passionerede i vores arbejde
at kontrollere en solnedgang. Jeg iagttager
og har en stærk vilje og motivation, så har
den med ærefrygt, mens den udspiller sig.”
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
11
”Her er godt at være”
Af Rikke Thomassen
Flere af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber deltog igen i år på Haderup Bibelcamping, hvor Indre Mission arrangerede ”Bibelcamping med hjerte, mund og hænder”
fra d. 2.-6. august.
Der var masser af sol og hygge – og også nogle store regnskyl. Hver dag var der forskellige kreative aktiviteter, og flere forskellige var med til at
forkynde for deltagerne – og på forskellig måde. I
år var der også et band med tidligere elever fra på
Frøstruphave Efterskole.
Hanne Pedersen, der er konsulent i Danmarks
Folkekirkelige Søndagsskoler og medarrangør af
dagene på Haderup Bibelcamping, var meget
begejstret:
”Det, der fylder mest, er følelsen ”her er godt at være”. Der
er et unikt sammenhold, og vi
håber, alle bliver rummet og set.
Det er vigtigt. Samtidig betyder
det også meget for mig, at der
både er bofællesskaber og familier, som har lyst til at deltage.”
Hanne Pedersen fortæller, at
de allerede nu er i gang med at
sætte næste års program sammen, og det bliver fra den 1.-5.
august.
Den dag, KH bladet var på besøg,
var det Hans Jørn Østerby, der var
på scenen.
12
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Præsentation af de
11 bofællesskaber
Skagen
11 bofællesskaber er medlem af KH. Bofællesskaberne er placeret i Holstebro, Vildbjerg, Ølgod, Skjern, Ans, Hvam, Løsning,
Valmuen
Frederikshavn
Hjørring
Aakirkeby
Vamdrup, Dianalund, Høje-Taastrup og
Bornholm
Aakirkeby. [oversigt over bofællesskabernes placering. Kan grafikken mon inddrages
Aalborg
på en eller anden måde?
I KHs bofællesskaber er der trygge ram-
Thisted
mer til at trives og udvikles som hele men-
Aalestrup
med køkken og bad; man laver mad sammen i fællesskab og spiser sammen.
Udviklingshæmmede har også brug for
Lemvig
Struer
Frøjkgården
Ringkøbing
Skjern
Bofællesskaberne bakker op om Kristelig
Ebeltoft
Århus
Give
Østbækhjemmet
Skærvebo Horsens
og Annekset
Løsning
Vejle
Sydhjørnet
Ribe
Handicapforenings værdigrundlag og tilslut-
Vojens
Elmebo
Høje-Taastrup
Ringsted
Slagelse
Køge
Næstved
Haderslev
Svendborg
ter sig et forventningspapir, hvori der blandt
andet står:
TreHusE
Dianalund
Odense
Vamdrup
Roskilde
Kalundborg
Fredericia
Esbjerg
Helsingør
Skanderborg
Ganerbo
Ølgod
Grenå
Randers
Kernehuset
Silkeborg
Vildbjerg
Herning
både i og uden for bofællesskabet.
Hobro
Ans
Solglimt
des andagt sammen med beboerne hver dag,
Værdigrundlag
og forventningspapir
Viborg
Holstebro
forkyndelse og kristent fællesskab. Der holog der er mange andre fælles aktiviteter –
Hjertebo
Nykøbing
nesker. Beboerne har hver deres lejlighed
Vordingborg
Tønder
Sønderborg
- At bofællesskabet lever op til de love og
bestemmelser, der er på området.
Nakskov
Nykøbing
Flensburg
- At bofællesskabet ansætter medarbejdere, der fagligt kan leve op til kravene på
det specialpædagogiske område.
- At bofællesskabet ansætter medarbejde-
KHs værdigrundlag
re, som kan tilslutte sig formålsparagraf-
(forkortet)
fen og værdigrundlaget.
KHs værdigrundlag er det kristne livs- og menne-
KH bladet
- At hverdagen på bofællesskabet som en
skesyn, som det findes i Bibelen. Det kristne livs-
selvfølge er præget af tillid, ærlighed og
og menneskesyn indebærer, at mennesket er skabt
åbenhed mellem ledelse, medarbejdere
af Gud, og at menneske-livet er gudvillet og værdi-
samt beboere.
fuldt. Ethvert menneske er værdifuldt og har – uan-
- At bofællesskabet arbejder på et samar-
bejde med de pårørende præget af respekt
og gensidig tillid.
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
set handicap, udseende, race og religion – krav på
værdighed og respekt.

➽
13
Valmuen ligger i udkanten af Aakirkeby op
til åbne marker og med havet i horisonten.
Bofællesskabet Valmuen består af 10
boenheder. 4 boenheder er med stue/soveværelse og badeværelse. 2 boenheder er
med forstue, stue/soveværelse og badeværelse. Og 4 boenheder er med soveværelse,
stue og badeværelse.
Bofællesskabet er i ét plan med niveaufri
adgang over alt, og lejlighederne er placeret
VALMUEN
Kannikevangen 12
3720 Aakirkeby
56 97 07 17
[email protected]
således, at der er direkte udgang til fællesarealer bestående af dagligstue eller spisestue. Midt i huset er der et stort køkken som
benyttes til fælles madlavning, ligesom de
øvrige servicearealer er placeret her. Der er
også et aktivitetsrum med mulighed for at
være kreativ og spille bordtennis, bob, lave
gymnastik, synge på karaokeanlæg mm.
Vi har en anerkende tilgang og ser ressourcerne i den enkelte. Vi fokuserer på
muligheder frem for problemstilling. Der er
fokus på sundhed og trivsel. Der motioneres
www.valmuen-aakirkeby.dk
meget, for eksempel cykling, løbe/gå-hold,
Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen
bowling og forskellige former for idræt både
Oprettet: 1998
i og udenfor huset. Valmuen deltager også
Lejligheder: 10
aktivt i KHs sommerrejse og Frøfestival. Der
er også mulighed for fælles kirkegang, ligesom beboerne deltager i lokale aktiviteter af
forskellig art.
Beboerne har en hverdag ude af huset
med arbejde eller aktivering.
Elmebo ligger i Dianalund på en stor natur-
Vi har fokus på:
grund ud til åben mark, men samtidig i gåaf-
• At Elmebo er beboernes hjem, og at det
stand til specialværksteder, indkøbsmulighe-
er et kristent hjem. Huset er indrettet, så
der, skov, kirke m.m.
den enkelte beboer naturligt kan veksle
Elmebo er bygget til 10 beboere og i ét
plan. Fællesarealer med dagligstuer, aktivitetsrum, køkken og vaskerum i midten og 5
boliger i hver ende af huset.
Målgruppen er voksne med fysisk- og/eller
ELMEBO
Elmevej 4B
4293 Dianalund
58 28 68 90
[email protected]
www.elmebo.dk
Ledere: Jette og Preben Nielsen
Oprettet: 1995
Lejligheder: 10
psykisk funktionsnedsættelse.
mellem at være sig selv og være en del
af fællesskabet.
• Faglighed, der modsvarer den enkelte
beboers behov for støtte.
• Socialisering, så den enkelte, på sine egne
præmisser, kan være en del af fællesskabet.
• Sociale spilleregler, så den enkelte kan
have et privatliv – og respektere andres.
• At den enkelte skal være en aktiv del af sit
eget liv. Livet skal have ’farver’, der skal
være forskel på arbejde og fritid, hverdage
og helligdage, hverdag og fest. Den enkelte skal have succes-oplevelser – oplevelsen af, at noget lykkes, og at ’jeg’ har værdi.
14
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
De første beboere på TreHusE flyttede ind i
april 2012, og i bofællesskabet bor nu 12 mennesker mellem 20-40 år. Beboernes individuelle behov for støtte og pleje er forskellige.
Nogle har et stort behov for personlig pleje
og andre har primært brug for socialpædagogiske støtte. Fælles for de to grupper er, at
alle har behov for hjælp og træning i at klare hverdagen og til at indgå i sociale relatio-
Frødalen 5
2630 Høje-Taastrup
43 30 00 70
[email protected]
www.trehuse.dk
Leder:Helge Jørgensen
Oprettet: 2012
Lejligheder: 12
ner. Alle beboere er i dagtilbud hver dag og
hvad det indebærer. I hverdagen vægtes
har en hjemmedag.
samvær og nærvær, hygge og grin, musik
Bofællesskabet rummer 12 lejligheder, der
og film, fælles oplevelser og ture, ligesom
består af stue, soveværelse og badeværel-
beboerne deltager i forskellige fritidstilbud
se samt fællesarealer. De 12 lejligheder er
udenfor huset.
placeret i to separate huse, der er
bundet sammen af et fælleshus
med opholdsrum, køkken og servicearealer.
Det er et mål for bofællesskabet, at hverdagen skal afspejle det
kristne menneskesyn, hvor hvert
eneste menneske har sit eget
umistelige værd. Vi går derfor i
kirke om søndagen og har daglige andagter.
TreHusE er et hjem med alt
Ny leder på TreHusE
”Beboerne har taget super godt imod
Helge Jørgensen begyndte som leder af Bofællesskabet TreHusE i
mig. Vi har en rigtig god beboergrup-
januar 2014.
Helge er uddannet cand.scient.soc. (socialrådgiver med psykologi
pe, som fungerer rigtig godt sammen.
som overbygning) og har i sin karriere hovedsagligt beskæftiget sig
Og jeg har fået en stormende velkomst
med rådgivning og ledelse inden for det sociale og sundhedsfaglige
af dem.”
område. Ledelsesmæssigt har han 15 års erfaring med daglig drift,
Helge Jørgensen var også med på
personaleledelse, strategisk planlægning samt operationel ledelse
ledersamlingen med de andre ledere
med ansvar for budgetter og økonomistyring.
fra KHs bofællesskaber i januar, og her
følte han sig velkommen lige fra begyn-
Helge Jørgensen er 54 år, gift, har to voksne døtre og er bosiddende i Hillerød.
”Lige fra min ungdom har jeg ønsket at have et arbejde, hvor jeg
Helge Jørgensen
delsen.
”Det var et super godt miljø, og det
kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg har
var rigtig godt at lære kollegerne fra de andre bofællesskaber at
været i berøring med mange persongrupper, lige fra ældre og han-
kende. Det har været en stor hjælp at kunne spørge andre i Kristelig
dicappede, mennesker med anden etnisk baggrund, til hjemløse og
Handicapforening om hjælp, og jeg sætter stor pris på samarbejdet
mennesker med forskellige fysiske og psykiske problemstillinger,”
i foreningen,” siger Helge Jørgensen.
siger Helge Jørgensen.
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
15
Bofællesskabet Ganerbo blev i 2005 opret-
ten af Skjern by med Ganer Å i baghaven og
te af en forældrekreds i tilknytning til Kriste-
Skjern Ådal som nærmeste nabo.
lig Handicapforening. Ganerbo er en selv-
Ganerbo er hjem for 12 beboere med for-
ejende institution der drives efter fripleje-
skellige psykiske og fysiske vanskeligheder,
lovgivningen.
og der planlægges at udvide med 3 lejlighe-
Ganerbo bygger på det kristne menneske-
der i foråret 2015. Hver beboer har sin egen
syn, hvor alle er skabt i Guds billede og der-
lejlighed, og derudover rummer Ganerbo for-
med lige værdifulde. Respekt og næstekær-
skellige fællesfaciliteter: Dagligstue, køk-
lighed er grundlæggende værdier for bebo-
ken, vaskerum, motionsrum mv.
ere og ansatte.
Bofællesskabet er beliggende i udkan-
Hverdagen på Ganerbo tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov og er
præget af struktur, forudsigelighed
Klostervej 108
og tryghed. Beboere er alle i dag-
6900 Skjern
beskæftigelse, og fritiden fyldes af
97 36 19 29
madlavning, musik og sang, kreati-
[email protected]
ve udfoldelser, spil og leg, Pc, gå og
www.ganerbo.dk
cykleture, bålhygge, tøjvask, ren-
Leder: Birgit Lodahl
gøring mm.
Oprettet: 2005
Ganerbo deltager i arrangemen-
Lejligheder: 12
ter i nærsamfundet i videst mulige omfang, blandt andet er der flere muligheder for gudstjeneste om
søndagen.
Østbækhjemmet ligger i Ølgod og består af
12 lejligheder på omkring 45 m2. Midt i huset
ligger en dagligstue, en hyggestue og et køkken. Der er også to spisestuer.
Østbækhjemmet blev etableret af frivillige kræfter i 1983 – som det første af Kristelig
Handicapforenings hjem. Der blev indrettet
et hjem med integreret lederbolig i en nedlagt kjolefabrik, som (med en senere tilbygning) udgjorde hjemmet for 10 beboere frem
til 2008. 25 år efter starten stod nye flotte
bygninger klar i 2008, og det nye ØstbækIndustrivej 19
6870 Ølgod
75 24 59 47
[email protected]
www.ostbaekhjemmet.dk
Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen
Oprettet: 1983. Nye bygninger i 2008
Lejligheder: 13
hjem blev taget i brug.
I 2013 blev Østbækhjemmet udvidet med
en ekstra lejlighed i en pavillon, og der arbejdes på at ombygge lederboligen til 2 ekstra lejligheder klar til indflytning 1. december 2014.
Alle beboere har en værksteds- eller dagcenterplads. Nogle få beboere er en gang om
ugen i praktik i en butik eller på en fabrik. En
del af beboerne har en ledsagerordning og
nogle af beboerne går i fritiden til ridning,
idræt, sang og musik.
16
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Solglimt ligger i Vildbjerg og er et bofællesskab for 14 beboere. 10 af lejlighederne ligger i hovedbygningen, 4 på den anden side
af vejen, og der er tilknyttet to borgere, som
bor i egen lejlighed i Vildbjerg.
I bofællesskabet er der blandt andet
musikrum, værkstedsrum og motionscykler, og udenfor er der en kreativ plads med
hængekøjer, gynger, trampoliner, drivhus,
bålsted og mulighed for at have egen køkpsykisk støttebehov.
kenhave.
Beboerne på Solglimt er mellem 22 og
De fleste af beboerne har en hverdag
71 år, og fælles for dem alle er, at de har et
ude af huset i beskæftigelse på jobværksted, på landet eller er i arbejde
Nørrevænget 1
med støtte.
7480 Vildbjerg
I fritiden går nogle af beboerne
97 13 34 59
til svømning og idræt, og ellers er
[email protected]
der kreative aftner, musikaftner
www.solglimt-vildbjerg.dk
og husmøder. Nogen af beboerne
Lederpar:
går også på aftenskole, og der er
Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen
mulighed for at deltage i gudstje-
Oprettet: 1988
nester og møder i missionshuset.
Lejligheder: 14 + 2 ekstern
Solglimt har også en vennekreds, som arrangerer fx herre/
dame-aften, bowling, udflugter,
fastelavnsfest og sangaften.
Planer om udvidelse på flere bofællesskaber
3 ekstra pladser på Østbækhjemmet
de eksisterende, bygges sammen med de oprindelige bygninger.
Østbækhjemmet udvidede med en lejlighed i en pavillon i 2013.
Der vil desuden blive en ekstra dagligstue med udgang til dej-
De forventer at udvide med endnu to lejligheder i lederboligen,
lige udenoms faciliteter. Ligeledes anlægges en bane/sti rundt
og planen er, at lejlighederne står klar til indflytning 1. decem-
om hele Ganerbo, med fast belægning, så det bliver muligt at
ber 2014. Lejlighederne er til midlertidig ophold (§107) og rum-
cykle, løbe, rulleskøjte og køre tur med kørestolen uden at skul-
mer ud over ca. 45 m2 lejlighed et fælles køkken samt et stør-
le ud på offentlig vej.
re fritidsareal.
I den forbindelse fraflytter Inge og Mogens Stig Nielsen leder-
Solglimt vil udvide med en ungegruppe i 2017
boligen, men fortsætter som ledere af bofællesskabet.
Solglimt har planer om at der i 2017 skal stå otte lejligheder klar
Ganerbo bygger til
ringsmøde på Solglimt d. 5. november 2014 kl. 19.
til unge mellem 18 og 25 år. I den forbindelse holder de oriente-
Ganerbo planlægger en tilbygning med tre ekstra lejligheder i
2015. De tre nye lejligheder, som får lidt flere kvadratmetre end
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
17
Frøjkgården ligger i Holstebro og har plads
til 13 beboere. Målgruppen er mennesker
med udviklingsforstyrrelser indenfor austimespekteret, fx Aspergers syndrom.
Bofællesskabet ligger i naturskønne omgivelser med kort afstand til søer, bæk og
grønne områder – og alligevel tæt på byens
centrum. Bybussen holder lige ved døren.
Frøjkgården består af 13 selvstændige 2-rums
lejligheder, der hver indeholder stue med
Thorsvej 71
7500 Holstebro
97 48 58 92
[email protected]
www.asperger-holstebro.dk
Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen
Oprettet: 2003, udvidet i 2014.
Lejligheder: 13
te-køkken, soveværelse og eget badeværel-
Vi lægger vægt på, at
se. Lejlighederne er på ca. 40 m2. I fælles-
• hver enkelt menneske betragtes som unikt
arealerne findes der 3 køkkener, flere aktivi-
og ligeværdigt og bliver mødt med respekt
tetsrum, vaskerum og dagligstue. Der er fri
og omsorg,
adgang til fælles computer.
Frøjkgårdens indretning er designet til
målgruppens behov, så der er rig mulighed
for at veksle mellem privatliv i egen lejlig-
skulle i gang med. De tre nye beboere har også betydet, at vi har fået
flyttet ind. Samtidig er der også blevet to
to ekstra stillinger og dermed nye
nye stillinger på bofællesskabet.
ansatte, som også kommer med ny
Pædagogisk leder på Frøjkgården, Jyt-
energi og nye idéer”, fortæller Jyt-
te Jacobsen er meget imponeret over, hvor
flyttede ud af lederboligen, men også med
18
dagen.
Frøjkgården, klippede snoren.
tre nye lejligheder, og tre nye beboere er
med lederparret, der i begyndelsen af 2014
• der gives plads til den kristne tro i hver-
Jørgen Langbo, der bor på
Frøjkgården har ombygget lederboligen til
der har været omkring ombygningen, både
resurser gives mulighed for udvikling,
hed og fælles aktiviteter i fællesarealerne.
Tre nye pladser på
Frøjkgården
flot beboere har tacklet de mange nye ting,
• der med udgangspunkt i den enkeltes
te Jacobsen.
ombygning og håndværkere og senest indflytning af tre nye beboere.
For Frøjkgårdens bestyrelse har
det været en lang proces at få økonomi-
”Det fylder faktisk mindre, end vi havde
en og alt det praktiske til at hænge sam-
tænkt. Men vi har også gjort rigtig meget
men, og formand for bestyrelsen, Jytte
ud af at forberede beboerne på, hvad der
Borg Madsen, er meget taknemmelige over
skulle ske, og gøre det til en fælles opga-
samarbejdet både med Holstebro Kommu-
ve at få det til at lykkes. Vi har forsøgt at
ne og Kristelig Handicapforening.
være på forkant med de reaktioner, der kun-
”Jeg har oplevet stor opbakning og tål-
ne komme i forhold til forandringerne. Og
modighed fra både kommunen og KH, og
så har vi også haft nogle håndværkere, som
Holstebro Kommune har også været gode
har været utrolig gode til at forstå, hvilke
til at tænke med i forhold til, hvordan vi
udfordringer der er for beboerne, og de har
bedst kunne få det hele til at hænge sam-
været gode til at informere om, hvad de
men,” siger Jytte Borg Madsen.
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Kernehuset ligger i udkanten af Ans by med
Huset har et aktivitetsudvalg, der tilrettelægger forskellige aktiviteter i hverdagen
udsigt til Tange sø.
Bofællesskabet Kernehuset består af 12
og i weekenderne.
lejligheder, der indeholder stue med lille
Kernehuset har et dejlig stort og vigtigt
køkkenafdeling, soveværelse og stort bade-
netværk, herunder pårørende, venner, kir-
værelse. Lejlighederne er på 35 m2 og har
kelige foreninger, vennekredsen, naboer,
egen terrasse. I Kernehusets fællesareal er
arbejdssteder samt KH og øvrige KH-bofæl-
der blandt andet køkken, bryggers, spise-
lesskaber.
stue, stue og servicerum.
Kernehuset er et bofællesskab
Rugvænget 60
8643 Ans
86 88 86 28
[email protected]
www.kernehuset-ans.dk
Leder: Anne Marie H. Overgaard
Oprettet: 2004
Lejligheder: 12
for fysisk og/eller psykisk funktionshæmmede voksne fra 18 år.
Der er stor forskel på beboernes støttebehov, idet nogle har
behov for støtte i forhold til deres
fysiske handicap, mens andre har
det på deres psykiske handicap.
Beboerne er alle på arbejde i
dagtimerne, derudover deltager
flere i forskellige fritidsaktiviteter,
såsom ungdomsarbejde, motion
og aftenskole.
Ny leder af Kernehuset
Anne Marie H. Overgaard begyndte 1. juli 2014 som leder af Bofælles-
erne, hvor den evangelisk-lutherske kri-
skabet Kernehuset i Ans. Hun afløser Kirsten og Torben Nord Hansen.
stendom bliver formidlet i trygge og frie
Anne Marie H. Overgaard kommer fra Vestjylland, og er i løbet af
rammer.”
Bestyrelsen for Kernehuset ser meget
sommeren flyttet ind i Kernehusets lederbolig sammen med sin mand
frem til samarbejdet med Anne Marie.
og 2 døtre på 12 og 18 år.
Anne Marie er uddannet socialrådgiver og kommer fra en stilling i
”Især to kompetencer hos Anne Marie
Herning kommune, Børne- og familieafdelingen i Handicapteamet.
spillede en rolle i valget af hende, til at
Her har hun fået et godt kendskab til forskellige dele af handicap-
stå i spidsen for at videreføre og udvikle Kernehuset”, siger formanden, Niels
problematikker gennem et bredt samarbejde med brugerne, forældre, sygehuse, institutioner, skoler osv. Anne Marie har arbejdet med
Anne Marie H.
særdeles komplekse problemstillinger. Hun har derfor erfaring både
Overgaard
med socialfaglige undersøgelser, handleplaner og vigtigheden af et
godt og tillidsfuldt samarbejde med alle parter omkring brugerne.
Åge Kirkegård.
”Det var hendes erfaring fra den
kommunale sagsbehandling og så den
empati og indlevelse, hun udstråler. Begge dele er der brug for sam-
Anne Marie siger: ”Jeg synes det er spændende og udfordrende
men med andre kompetencer, og vi tror, det kan blive til stor glæde
at arbejde med mennesker. Jeg har ord for, at jeg er rummelig, flek-
for beboerne, de pårørende og medarbejderne – og alle andre, der
sibel og har en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer frem
har med Kernehuset at gøre.”
for begrænsninger. Jeg ønsker i samarbejde med medarbejderne at
varetage den daglige drift og skabe et varmt og trygt miljø for bebo-
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
(Uddrag af pressemeddelelse fra Bofællesskabet Kernehuset)
19
Hjertebo ligger i landsbyen Hvam nord for
Viborg og indeholder 12 selvstændige lejligheder, der er kombineret med store fællesrum indenfor og grønne arealer udenfor. Der
er spisestue, dagligstue, fælles køkken og
personalerum.
På Hjertebo bor der 12 voksne mellem
18 og 53 år, som alle har en psykisk og/eller
fysisk funktionsnedsættelse. Der er vågen
nattevagt, og det er med til at skabe trygHvamvej 105, Hvam
9620 Aalestrup
hed på Hjertebo døgnet rundt.
bejde mellem Hjertebo og aktivitetstilbudet.
Som nabo til Hjertebo ligger Hvam Aktivi-
Den korte afstand til Hatten gør, at beboer-
87 76 90 00
tetstilbud, kaldt Hatten. Mange af beboerne
ne ikke skal være færdige om morgenen til
[email protected]
arbejder på Hatten, og der er et tæt samar-
et helt bestemt tidspunkt. Beboerne ankom-
www.hjertebo.dk
mer løbende til Hatten mellem 8.30 og 9.00,
Leder: Anne Brorson
tilpasset beboerens aktuelle morgenhumør.
20 51 53 33
Ellers er hverdagen på Hjertebo fyldt af
Oprettet: 2012
glæde, samvær, aktiviteter, hygge og lidt for-
Lejligheder: 12
pligtelser, for beboerne skiftes til at deltage
i madlavningen, så godt de kan.
Kerneværdierne på Hjertebo er: Nærhed
og omsorg, selvbestemmelse og medinddragelse, værdighed og hjerterum.
Bofællesskabet Sydhjørnet er beliggende i
Vamdrup, 15 km sydvest for Kolding. Det er
centralt beliggende i gåafstand til togstationen og på en stor naturskøn grund.
Der er 12 lejligheder på Sydhjørnet, og
indtil videre er der 9 beboere. Bofællesskabet henvender sig til voksne mennesker
med en diagnose inden for autisme spek-
Sydhjørnet
tret – eller en lignende udviklingsforstyrrelse. De 9 beboere har forskellige udfordrin-
de trives med struktur i hverdagen og med
ger og behov, men fælles for beboerne er, at
støttepersoner omkring sig.
Beboerne har alle forskellige aktiviteter i
Grønnegade 3
hverdagen. Nogen er i gang med STU (Sær-
6580 Vamdrup
lig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), andre
24 52 89 98
har arbejde på en gård, i kirken og på kirke-
[email protected]
gården, som pedelmedhjælper eller andet
www.sydhjornet.dk
arbejde.
Leder: Knud Dideriksen
Det kristne livs- og menneskesyn kommer
28 55 24 11
til udtryk i den daglige omgang med hinan-
Oprettet: 2012
den, men også gennem aftenandagt og bøn
Lejligheder: 12
i forbindelse med måltiderne, ligesom der er
tilbud om at komme i kirke.
20
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Skærvebo ligger i et villakvarter i Løsning
- i nærheden at et stort rekreativt område.
Bofællesskabet består af 12 lejligheder, som
hver indeholder stue med lille køkken, god
skabsplads, soveværelse og badeværelse
samt udgang til en lille terrasse. Lejlighederne er på ca. 40 m2.
Der er gode fællesarealer, vaskerum og et
større køkken. Beboerne og personalet laver
mad og spiser i fællesskab. Alle beboere har
en maddag, hvor de hjælper til i køkkenet.
Skærvebo er beboet af fysisk og psykisk
udviklingshæmmede. Der er betydelig forHaremarksvej 76
8723 Løsning
75 65 09 90
www.skaervebo.dk
Leder for Skærvebo og Annekset:
skel på beboernes støttebehov, da nogle af
beboerne er fysisk selvhjulpne og nogle har
vidtgående fysiske handicaps.
Beboerne på Skærvebo har alle et dagtilbud i beskyttede værksteder.
I fritiden er der nogle, der går til svøm-
Erik Laursen
ning, ridning og skydning, og indimellem
[email protected]
er der ture til koncerter eller i biografen.
Oprettet: 1999
Flere af beboerne hygger sig med forskel-
Lejligheder: 12
lige former for spil. Der bliver også arrangeret krea-aftner. Om sommeren har alle
beboerne forskellige opgaver i køkkenhaven samt med at passe drivhus og krukker i haven.
I foråret 2003 opførtes 6 nye boliger over for
Nogle af beboerne på annekset er i arbej-
bofællesskabet Skærvebo. Og i 2011 blev
de via ekstern beskæftigelse, det vil sige i en
annekset udvidet med 2 nye lejligheder i den
beskyttet stilling på en almindelig arbejds-
tidligere lederbolig. Her bor mennesker, som
plads.
er mere selvhjulpne og kan klare sig uden
Anneksets beboere deltager i de samme
ANNEKSET
nattevagt. De kan dog opsøge hjælp i Skær-
Haremarksvej 74
vebo, hvis der er behov for det. På Annek-
Skærvebo og Annekset har også en
8723 Løsning
set er der fælles køkken/alrum, hvor bebo-
vennekreds, som blandt andet arrangerer
75 65 09 96
erne på skift hjælper med madlavning og
filmaftner, udflugter og lignende.
Oprettet: 2003 og 2011
spiser sammen.
aktiviteter som Skærvebo.
Lejligheder: 8
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
21
H
K
a
r
f
t
Ny
v/ Rikke Thomassen
Kursus for ansatte:
Det gode samarbejde med forældre
Dato: 9. oktober 2014
Tid: 9-16
Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N
Underviser: Steen Palmqvist, psyko- og familieterapeut
I en værdibaseret forening, er samarbejde og fællesskab højt prioriteret. Det giver mulighed for gode livsbekræftende oplevelser på
såvel arbejdsplads som i samarbejdet med forældre, som er svære at finde på en almindelig arbejdsplads. Men i det værdibaserede
fællesskab, ligger også kimen til frustrationer og konflikter, da det
indeholder mange personlige følelser og meninger, som ofte mere
tager sin forståelse i holdninger frem for det faglige, lidt afhængig
af på hvilken side af bordet man står.
2014
19.-21. september: Frøfestival
20. september: Velkomstreception for Marianne Søndergård
9. oktober: Kursus for ansatte. Det gode samarbejde med forældre
Besøg Frøfestival
25. oktober: Temadag for forældre
Der er flere muligheder for at besøge årets Frøfestival fra
2015
d. 19.-21. september. Temaet er Fest på slottet.
Fredag kl. 19.30 danses Frøfestival i gang med bal på slottet.
8. november: Leder-bestyrelses-konference
14. marts: Årsmøde
Lørdag eftermiddag er der velkomstreception for Marianne
Søndergård. Se mere på side 2. Og lørdag aften er der festaften kl. 19 og senere Kongeligt Talentshow.
Søndag er der gudstjeneste kl. 10.30.
For besøgende er der entré på 75 kr. til arrangementerne fredag og lørdag aften, og aftensmad kan købes for 50 kr. Det er
Find artikler på hjemmesiden
gratis at deltage i gudstjenesten, og der kan købes frokost for
Mange af artiklerne fra KH bladet de seneste 7 år ligger online på
35 kr. Det er nødvendigt med tilmelding til måltider.
Kristelig Handicapforenings hjemmeside. Her er masser af forskel-
KH bladet
Kristelig Handicapforening
22
KH bladet
lige artikler, der er inddelt efter kategorier og år.
Frøstruphave Efterskole
Se mere her: www.k-h.dk/kh-bladet
KH bladet ∙ 3 ∙ 2014
Bofællesskaber
Østbækhjemmet
Industrivej 19
6870 Ølgod
Tlf.: 7524 5947
Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen
e-mail: [email protected]
web: ostbaekhjemmet.dk
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76
8723 Løsning
Tlf.: 7565 0990
Leder: Erik Laursen
e-mail: [email protected]
web: skaervebo.dk
TreHusE
Frødalen 5
2630 Høje-Taastrup
Tlf.: 4330 0070
Leder: Helge Jørgensen
e-mail: [email protected]
web: trehuse.dk
Solglimt
Nørrevænget 1
7480 Vildbjerg
Tlf.: 9713 3459
Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen
e-mail: [email protected]
web: solglimt-vildbjerg.dk
Frøjkgården
Thorsvej 73
7500 Holstebro
Tlf.: 9748 5892
Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen
e-mail: [email protected]
web: asperger-holstebro.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3
6580 Vamdrup
Tlf.: 2452 8998
Leder: Knud Dideriksen
e-mail: [email protected]
Web: sydhjornet.dk
Elmebo
Elmevej 4 B
4293 Dianalund
Tlf.: 5828 6890
Ledere: Jette og Preben Nielsen
e-mail: [email protected]
web: elmebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60
8643 Ans
Tlf.: 8688 8628
Leder: Anne Marie H. Overgaard
e-mail: [email protected]
web: kernehuset-ans.dk
Hjertebo
Hvamvej 105
9620 Aalestrup
Tlf. 8776 9000
Leder: Anne Brorson
e-mail: [email protected]
web: hjertebo.dk
Valmuen
Kannikevangen 12
3720 Aakirkeby
Tlf.: 5697 0717
Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen
e-mail: [email protected]
web: valmuen-aakirkeby.dk
Ganerbo
Klostervej 108
6900 Skjern
Tlf.: 9736 1929
Leder: Birgit Lodahl
e-mail: [email protected]
web: ganerbo.dk
KRISTELIG HANDICAPFORENING
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
•at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
•at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
•at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75
8200 Århus N
tlf.: 8741 0138
e-mail: [email protected]
web: www.k-h.dk
Landsleder:
Marianne Søndergård
mobil: 40 71 00 25.
e-mail: [email protected]
Journalist/kommunikationsmedarbejder:
Rikke Thomassen
Formand:
Thomas Bjerg Mikkelsen
mobil: 6010 7880
e-mail: [email protected]
Bliv medlem
Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent 2014
250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par
om året.
Støt KH økonomisk
Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til
KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver
måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS.
Du kan også oprette et gavebrev, hvor du
aftaler med KH at give et fast beløb eller en
fast procentdel af din indtægt i 10 år.
Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes
PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker,
at det skal betales via PBS kan du kontakte
landskontoret.
Engangsgaver kan indbetales på
gironummer 207-2645
eller bankkonto: 7780 2068252.
Husk at melde flytning til landskontoret
KH bladet ∙ 2
3 ∙ 2014
23
B
Katrinebjergvej 75 • 8200 Århus N • tlf.: 8741 0138 • email: [email protected] • web: www.k-h.dk
DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF
Andagt
e
k
n
a
t
r
e
t
Til e f
Af Leif Andersen
Kan du gætte, hvem der er hvad?
Sidste vinter var Eleonora og jeg ude at gå tur med Frederik Due
Madsen. Frederik er svært hjerneskadet og udviklingshæmmet
og har næsten intet sprog. På turen tog Eleonora dette billede
af Frederik (til højre) og mig. Da vi så det, kom vi til at skrupgrine. På Frederiks 30 års fødselsdag, viste vi det til gæsterne
med spørgsmålet, om de kunne gætte, hvem af de to der mon
var udviklingshæmmet beboer, og hvem der mon var ledsager ...
… ikke sandt, man kunne godt tænke, at det vel var den kønne knægt til højre, der var ledsageren, og ham med huen, der var
beboer. Og Frederiks forældre, Annette og Jørgen Due Madsen,
syntes, at KH-bladets læsere lige skulle have samme fornøjelse.
Hvem er egentlig normal? Det er spørgsmål, vi hele tiden i
KH går og pirker til. Hvad er et menneske? – og hvad giver et
menneske værdi og værdighed? Vi påstår, at livet med de udviklingshæmmede fastholder vores fokus på livsvigtige emner. I
en tid, hvor værdi måles på uddannelse, udseende og udbytte,
minder de udviklingshæmmede os om, at sådan ser Gud ikke
på det. De minder os om, at ethvert menneske bærer Guds billede. Uanset, hvordan det så ser ud!