Årsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Jysk børneforsorg
Fredehjem
Årsskrift 2012
Årsskrift 2012
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
Redaktion
Lars Bundgaard (ansv. redaktør)
Rikke Hansen
Bent Ulrikkeholm
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Indhold
Jysk børneforsorg/Fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet »Kvindehjælpen« blev påbegyndt i Aarhus
i 1906 af Ellen Schepelern, og »Fredehjem«,
der blev påbegyndt samme år af pastor
Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål,
som en del af folkekirkens diakoni, at udøve
pædagogisk og støttende arbejde for svagt
stillede børn, unge og familier.
Formålet søges realiseret gennem driften af
en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske
alternativer.
Mangfoldighed i foreningen
3
Menneske først
4
Farvel og Goddag
til Hovedbestyrelsen
5
Sekretariat
Det, der skulle til
Når vinden vender
Når hjemme gør ondt
6-7
8
9-11
Sammen og hver for sig
12-13
En stjerne på “potten”
14-16
www.jyskborneforsorg.dk
17
Et hjem væk hjemmefra
18-19
20-21
Journalist
Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Aarhus N
Der må gerne ske noget andet
www.ulrikkeholm.com
Tlf. 8616 7699 · fax 8616 7655
Fotos
[email protected]
Jysk børneforsorg/Fredehjem
- sekretariat og hovedbestyrelse
22
Rikke Hansen
Bent Ulrikkeholm og privat udlån
www.jyskborneforsorg.dk
Institutionsfortegnelse
23
Produktion
dimenzions.dk
Fo rs i d e f o t o s :
Bo og Jobuddannelsen i Horsens er rammen om en række unges bolig og virksomhedspraktikker i
en længere periode. Målet er, at de unge skal støttes mod en voksentilværelse på egen hånd og med
en afklaret erhvervsevne. På forsiden ses Teresa, Camilla og Morten. www.boogjobuddannelsen.dk
Hovedbestyrelsens formand
”Vi har frivillighedsaspektet med os
helt fra foreningens start”.
MANGFOLDIGHED
I FORENINGEN
Af Jette Hansen, formand
I Jysk børneforsorg/Fredehjem tænker vi i
mangfoldighed frem for ensretning. Blandt
andet derfor er vore tilbud også vidt forskellige. Det gælder både i forhold til opgaver,
den måde de løses på, men også i forhold til
medarbejdere. Vi har en forstandergruppe,
der byder på mangfoldighed med hver deres
kompetencer, og netop denne mangfoldighed
på flere planer ser jeg som en styrke for foreningen. Vi er altid parate til at gå i dialog
om nye tiltag, når det drejer sig om fagområder, hvor vi har noget at tilbyde. Et nyt tilbud skal holdningsmæssigt også passe ind i
foreningen og i det kristne menneskesyn,
der er med til at tegne foreningens værdigrundlag.
I de elevportrætter, som præger dette årsskrift, vil I netop kunne læse om mangfoldighed i form af vidt forskellige tilbud i foreningen, og I vil møde børn, unge og familier med
hvert deres billede.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som forening
en vifte af forskellige tilbud. Mangfoldigheden
er med til at gøre foreningen mindre sårbar, og
vi kan favne bredere. Vi tilstræber, at foreningens tilbud kendes på høj kvalitet.
Jette Hansen
Vore medarbejdere skal være fagligt dygtige,
men de skal også have et menneskesyn, der
giver plads til den enkelte, et menneskesyn
der fokuserer på det hele menneske med
dets styrker og muligheder.
Udvikling af foreningen
Vi ser det som en styrke, når vi i de enkelte
tilbud udnytter foreningens sammenhængskraft, og vi er optaget af, hvordan vi yderligere styrker denne del. Både de introduktionsdage vi afholder for nye ansatte og frivillige i foreningen og vore medarbejderstævner er godt besøgt og vellykkede arrangementer, men kan vi trække de ansatte
medarbejdere og frivillige yderligere ind i
foreningen? Også styrkelse af frivilligheden
har vi fokus på nu. Brug af frivillige er blevet vældigt in, også set med kommunens
øjne og i relation til den økonomiske krise. I
Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi frivillighedstraditionen med os helt fra start og har
altid set mange værdier i foreningens frivillige, men også frivilligheden skal moderniseres, hvis yngre kræfter skal tiltrækkes.
Forskning og formidling
Vi er naturligvis hele tiden optaget af, hvordan vi kan udvikle vore tilbud og der igennem hjælpe det enkelte barn, den unge eller
familien bedst muligt. Derfor afholdt vi i
april måned et arrangement med temaet:
Forskning i Jysk børneforsorg/Fredehjems
praksis, hvor forstandere og hovedbestyrelse
var sammen og via oplæg fra forskere fik
viden om og idéer til, hvordan vi i vores
arbejde kan inddrage forskning. Overfor
kommuner, som er vore kunder, kan det
være betydningsfuldt at kunne påvise og
beskrive resultater af det arbejde, der udføres, men også for at kunne udvikle i egen
faglig praksis.
Foreningen skal overordnet have øje for de
mange aspekter, der virker ind i socialt
arbejde og sørge for, at mangfoldigheden
blomstrer i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Vi synes, vi har meget at byde på, og vi vil
fortsat gerne være med til at udvikle og
skabe de bedste tilbud for børn, unge og
familier på baggrund af stor faglighed og i
respekt for og med anerkendelse af det
enkelte menneske.
3
Generalsekretæren mener
”Det er afgørende at se mennesket før
diagnoser og behandlingsmetoder”.
MENNESKE FØRST…
Lars Bundgaard
Af Lars Bundgaard, generalsekretær
Da jeg for første gang for mere end 30 år
siden mødte den navnkundige forstander på
Vejle Fjord Skolehjem, Karl Gregersen, fik
han med ny teknik vist et citat på væggen
(uha, overheadprojektoren var meget nymodens dengang), og det var Søren
Kierkegaards meget berømte citat om hjælpekunsten, som Karl Gregersen var meget
optaget af. ”Hvis det i sandhed skal lykkes at
føre et menneske hen til et bestemt sted, må
man først og fremmest passe på at finde ham
dér, hvor han er og begynde dér”.
Jeg er lige siden mange gange vendt tilbage til
Kierkegaards beskrivelse af ”Hjælpekunst”,
fordi den rammer noget helt centralt.
Bl.a. med tanke på indhold af nærværende
årsskrift vil jeg godt gøre brug af og omformulere et andet berømt citat, nemlig
Grundtvigs ”Menneske først...”
Ikke mindst i socialt arbejde er det helt afgørende først at se mennesket, før man ser på
diagnoser, behandlingsmetoder og hjælpebehov, og måske hører det også med til en af
Hjælpekunstens hemmeligheder, at vi i
mødet med mennesker, der har det svært,
først ser dem som rigt facetterede mennesker.
4
Vi har i den senere tid haft en del fokus på,
hvad det er, der binder en forening som Jysk
børneforsorg/Fredehjem sammen, og bl.a. er vi
også blevet kigget på udefra af forskere og
andre. Her er vi igen blevet bekræftet i, at
noget af det ”fælles”, som rummes på tværs i
foreningen, er nogle værdier og en kultur, der
giver plads til at se mennesket først, og som
også giver plads til personligt engagement.
Vi har også i dette årsskrift helt naturligt
sat fokus på mennesker, vi møder i vores
arbejde - dejlige unge mennesker, der ganske
vist under vanskelige vilkår prøver som alle
andre at realisere deres drømme og håb.
God læselyst.
FARVEL OG GODDAG
TIL
HOVEDBESTYRELSEN
lokalbestyrelser og projekter, hvor jeg har
været med, på kontoret og blandt forstandere og medarbejdere i det hele taget. Vi har i
årenes løb været sammen om mange spændende opgaver og oplevelser. Det har været
en berigelse.
Mogens Gregersen
Mogens Gregersen går i land
Alting har sin tid. Efter 16 år i hovedbestyrelsen besluttede jeg at stoppe i forbindelse
med foreningens generalforsamling i år.
Mit kendskab til Jysk børneforsorg/Fredehjem skyldes familiens tilknytning til handicapinstitutionen Birkebakken, hvor vores
yngste datter flyttede ind i 1989 og i øvrigt
stadig bor, nu på Birkebo.
Jeg var formand for Forældreforeningen, da
jeg i 1995 blev opfordret til at gå ind i foreningens økonomiudvalg, og året efter valgt
ind i hovedbestyrelsen. Jeg har aldrig lagt
skjul på, at jeg har opfattet det som et privilegium at være med i bestyrelsesarbejdet.
Jeg har lært at sætte pris på utrolig mange
engagerede mennesker i bestyrelsen og i de
Helt slipper jeg ikke bestyrelsesarbejdet,
idet jeg gerne vil fortsætte i Birkebakkens
bestyrelse, og et medlemskab af Seniorklubben
for tidligere medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer har jeg allerede nydt godt af. Jeg ved,
at der i institutioner og projekter gøres en
stor indsats med udgangspunkt i Jysk børneforsorg/Fredehjems værdigrundlag, og jeg
ønsker alle fortsat held med arbejdet.
Hans Skou
- nyt medlem af hovedbestyrelsen
Jeg er 52 år og seniorinvesteringsrådgiver i
Nordea i Aarhus.
Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, og
flyttede til Aarhus i 1979 efter at have taget
en samfundssproglig studentereksamen fra
Åbenrå Statsskole. De sidste ca. 20 år har
jeg boet i Højbjerg. Jeg har arbejdet i den
finansielle sektor siden 1981, med base i
Aarhus-området.
Hans Skou
Jeg er gift med Mette, som er sygeplejerske
på Aarhus Universitetshospital, og sammen
har vi 2 drenge på 14 og 17 år.
Jeg har været medlem af Aarhus Byråd fra
2002-2005 og fra 2007-2009. I den forbindelse har jeg bl.a. været medlem af både økonomiudvalg, socialudvalg, børn- og ungeudvalg
og formand for "det lille børn- og ungeudvalg" (tvangsfjernelsesudvalget). Jeg har i
flere år været medlem af bestyrelsen for
Holmstrupgård.
Endvidere kan nævnes formand for
Idrætssamvirket i Aarhus, formand for Fonden
Aarhus Internationale Sejlsportscenter, medlem af bestyrelsen for ARoS Aarhus
Kunstmuseum, medlem af bestyrelsen for
Kræftens Bekæmpelse i Aarhus.
5
Familiebo
“Når man er i misbrug,
så gambler man hver gang”.
DÉT, DER SKULLE TIL
Christina Bech
Christina Bech boede på Familiebo i
Vejle i tre måneder i 2011, lige efter hun
havde født sin datter Cecilie. Indtil blot
få måneder før fødslen havde Christina
haft et aktivt stofmisbrug. Christina er
ikke i tvivl om, at Familiebo for hende
var dét, der skulle til, for at hun forblev
stoffri og fandt sig godt til rette i sin nye
rolle som mor.
Af Rikke Hansen
- Da jeg fik at vide, at jeg skulle på
Familiebo, når jeg havde født, blev jeg rigtig
vred, husker Christina.
Dengang var hun gravid og i behandling for
sit stofmisbrug. Hun fik også at vide, at hun
skulle forvente at bo på institution længe,
hvis hun ville beholde sit barn. Sådan gik
det imidlertid ikke.
Efter fødslen boede Christina kun ca. tre
måneder sammen med datteren Cecilie på
Familiebo, inden de sammen flyttede op i en
stor lejlighed i udkanten af Vejle.
Her bor de stadig. - Familiebo har guidet mig
i den rigtige retning. De har bekræftet mig i,
at det var rigtigt, hvad jeg gjorde - og også
fået mig til at tage imod det, siger Christina.
6
Gravid og misbruger
Da Christina blev gravid, var hun 28 år
gammel, og på det tidspunkt havde hun allerede været stofmisbruger i en årrække. - Jeg
troede da for længst, jeg havde ødelagt det
hele. Jeg var også så tynd, at jeg ikke regnede med, at det kunne lade sig gøre, fortæller
Christina.
Men graviditetstesten var positiv med det
samme, og hun var ikke i tvivl om, at hun
ville have barnet, selvom hun blev rådet til
at få en abort. Så hele møllen blev sat i gang,
fortæller Christina, og hun og hendes kæreste Michael - der er far til barnet og også var
stofmisbruger - kom i misbrugsbehandling.
Christina blev stoffri. Michael derimod forlod behandlingen fem uger inden fødslen.
Det betød, at Christina ikke måtte have kontakt med Michael, hvis hun ville gøre sig forhåbninger om at beholde barnet efter fødslen - og det ville hun.
Mor med stort M
De første uger efter fødslen tilbragte mor og
datter på sygehuset, hvor lille Cecilie blev
nøje overvåget. Hun trivedes heldigvis fint,
og hun blev ikke født med abstinenser,
understreger Christina.
Herefter flyttede Christina og hendes lille
datter ind i villaen på Jellingvej i Vejle, hvor
Familiebo har til huse. Her gik tiden med at
tage sig af Cecilie og vænne sig til rollen som
nybagt mor, husker Christina.
- På Familiebo fik jeg på et tidspunkt at vide,
at jeg var mor med stort M. Det kunne jeg
ikke selv se dengang, men senere hen kunne
jeg godt se det. Det var en logik eller sådan
noget, der bare kom af sig selv, fortæller
Christina. - Det er jo forældrenes opgave
selv at tage sig af deres børn, også når man
er på Familiebo. Pædagogerne observerer
kun og støtter, hvis der er brug for det, forklarer hun.
Ikke en gambler
Både mens hun boede på Familiebo, og da
hun senere flyttede ud i sin egen lejlighed,
skulle Christina hver uge aflevere en urinprøve på Misbrugscentret. Der var aldrig
spor af stoffer i den, og Christina er fast
besluttet på, at livet med stoffer er fortid for
hende.
Det begyndte ellers tidligt: Christina startede med at drikke som 9-årig, mens hun
boede hos en plejefamilie. Året før hun skulle konfirmeres, flyttede hun tilbage til sin
Familiebo
“Det var et hårdt liv dengang.
Men det har gjort mig stærk i den sidste ende”.
I 2005 var hun i misbrugsbehandling for første gang - og siden da var heroin hendes
hovedstof, fortæller Christina. - Når man er
i misbrug, så gambler man hver gang, siger
Christina.
Men det er slut nu for hendes vedkommende. - Jeg er selv begyndt at cykle med cykelhjelm - også selvom jeg ikke har Cecilie med
bagpå. Det er sådan en lille ting, men det
siger noget om, hvor langt jeg er kommet,
griner Christina.
Medgang og modgang
- Det var et hårdt liv dengang. Men det har
gjort mig stærk i den sidste ende, siger
Christina.
Hun er dog godt klar over, at selvom det er
lykkedes hende at blive stoffri og en god mor,
så er det langtfra ensbetydende med, at
andre i hendes situation bare kan gøre som
hende. Særligt hendes primærpædagog på
Familiebo har ifølge Christina haft stor
betydning for, at det er gået hende så godt. Jeg er så glad for, at jeg havde hende - hun
vidste lige, hvordan sådan en som mig skal
stryges både med hårene og mod hårene,”
siger Christina.
Tager tingene som de kommer
Christina har ingen store fremtidsplaner på
Cecilies vegne, udover at hun skal have det
godt. Måske kommer hendes far med tiden
til at spille en aktiv rolle i hendes liv. Han er
i misbrugsbehandling nu og er for nylig blevet stoffri. Han har strikket hjemmesko til
Cecilie, fniser Christina.
Hun håber det bedste for ham. Men hun vil
se det, før hun tror på, at han kan forblive
stoffri. - Jeg tager det, som det kommer, siger
hun. Hun ved, at hun altid kan ringe til
Familiebo, hvis hun får brug for det.
- Jeg vil hellere spørge om hjælp end komme
derud, hvor jeg ikke kan bunde igen. Jeg har
altid været dén, der kan selv og vil selv. Men
det kan jeg ikke altid, og det har taget mig
lang tid at lære, siger Christina.
Familiebo er et opholdssted for
familier med børn, der har
brug for støtte til at udvikle og
udfolde sig i dagligdags rammer. Familiebo holder til i en
stor villa midt i Vejle.
Familiebo henvender sig til
socialt- og følelsesmæssigt
belastede familier, herunder
unge forældre og gravide. Der
tilbydes en individuelt tilrettelagt indsats for både forældre
og børn, og stedet modtager
familier, der har brug for massiv pædagogisk støtte til forældrerollen.
Familiebo er ikke egnet for
familier, der har et aktivt stofog alkoholmisbrug.
Familiebo har et tæt samarbejde med læge, psykolog, sundhedsplejerske o.a.
FAKTA
far. Han efterlod hende imidlertid kort tid
efter - han rejste videre sammen med et tivoli, der havde besøgt byen. Herefter gik det
lige pludselig rigtig stærkt med stofferne,
husker Christina. Som 14-15 årig var hun
afhængig af stoffer.
7
ElevKollegiet
“Der er vind i sejlene
igen på Høvej”
NÅR VINDEN VENDER
Morten Sophus Clausen
På Høvej i Elev har Jysk børneforsorg/
Fredehjem haft forskellige tilbud til børn
og unge i mange år. De samme vejrbidte,
røde mursten har set lidt af hvert, og navneskiltene på huset er skiftet ud en del
gange. Senest er Smedeløkke blevet til
ElevKollegiet. Forstander Morten Sophus
Clausen fortæller her hvorfor.
Af Bent Ulrikkeholm
De indre linjer
Der viste sig en ny opgave internt i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Andre tilbud i foreningen
som Havredal praktiske Landbrugsskole, Ude-
8
Kerneydelserne
De tre områder: botræning, jobtræning og social
færdighedstræning er det faglige omdrejningspunkt. Og målgruppen er nu unge i alderen 1825 år, fortrinsvis (men ikke kun) drenge, der ikke
er klar til en selvstændig boform, men i en overgangsperiode har brug for udvidet støtte, vejledning og socialpædagogisk behandling. Morten
fortæller, at det er muligt for ElevKollegiet at
have en høj normering. Det giver mulighed for at
være meget tæt på de unge og støtte dem intensivt på mange områder. - De unge undrer sig
nogle gange i starten. De er ikke vant til, at
pædagogerne kan være så meget omkring dem,
fortæller Morten. Det giver faglige muligheder,
som gør ElevKollegiet til et perfekt match for
nogle unge, som har særlige støttebehov.
Tilpasning til nye behov
I slutningen af september kunne mange gæster
ved en reception høre denne fortælling om tilpasning til nye tider og deltage i markeringen
af det nye. Og de kunne høre Benny Lihme,
Social Kritik, tale og spise god mad fra Chili
Johns køkken. Det var kulminationen på en
faglig rejse, der blev nødvendig på grund af
ændrede samfundsstrukturer, men det har
bragt en balance og en harmoni i arbejdet, som
smitter af på de unge, og det nye ståsted er
langt at foretrække for det gamle, mener
Morten Sophus Clausen. Der er vind i sejlene
igen på Høvej.
Unge der er faldet fra skole, arbejdsprøvning eller praktik, og som har brug for et
mere intensivt forløb, hvor målet er at
klargøre den unge i forhold til at gennemføre praktik, skole eller få et regulært arbejde. De unge kan have psykiatriske diagnoser, men skal være medicinsk velbehandlede ved indskrivning.
De unge kan ligeledes have psykiske vanskeligheder som angst, depression og forskellige grader af personlighedsforstyrrelser, der ikke kræver medicinsk
behandling. Bo-træning i bredeste forstand, erhvervsafklaring i forhold til job
eller uddannelse, behandling af psykiske
og sociale vanskeligheder.
FAKTA
Nye tider
Det faglige speciale på Smedeløkke var unge
drenge under 18 år med forstyrrelser i autismespektret og ADHD. Kommunernes efterspørgsel
efter den type pladser udeblev især fra 2010.
Morten måtte som ny forstander sammen med
bestyrelse og hovedbestyrelse tage bestik af den
nye vindretning. Derfor blev det besluttet at
Smedeløkke skulle være et bosted for unge mellem 18-25 år. Forandringen skete på flere
niveauer indefra, og det nye navn ElevKollegiet
opfatter Morten som den naturlige markering
af, at noget helt nyt er kommet til verden på
adressen.
Bo, Bo og Jobuddannelsen og Bo/Skole/Job
havde brug for et alternativ til nogle af deres
unge, og her kunne Smedeløkke som boform
med en ny pædagogik træde til. De fleste medarbejdere er nye, og med en fuldstændig forandring indefra, var det naturligt at vælge et nyt
navn. ”ElevKollegiet” trækker både tråde til
historien med Elev Børnehjem, og det understreger bodelen af det nye tilbud. En af de unge
spurgte for nylig Morten: ”Vil det sige, at jeg nu
bor på kollegie?” og det var Morten glad for at
kunne bekræfte.
Opholdsstedet Havmågen
”Mange nætter sov jeg slet ikke.
Jeg lå bare i min seng og græd”.
NÅR HJEMME
GØR ONDT
Lasse
Lasse er 17 år, og han bor på
Opholdsstedet Havmågen i Løkken. Om få
måneder er det tre år siden, han flyttede
ind, og han er glad. Kommunen har netop
givet tilsagn om, at han må blive, til han
er 23 år, hvis det er nødvendigt. På
Havmågen har han fundet sig selv og fået
livsmod og selvtillid. Han taler afklaret og
roligt om sine vanskeligheder - og sin
fremtid.
Af Bent Ulrikkeholm
Billede 1
Lasse sidder i hovedkontoret for IBM i
Danmark og taler med vicedirektøren for de
nordiske lande, Jim McLean. Direktøren læner
sig frem og siger med sin skotske accent til
Lasse: - Den eneste i hele verden der sætter
grænser for, hvad du kan gøre, det er dig selv.
Du kan nå dine mål, hvis du selv tror på dem.
Det gør et enormt stort indtryk på Lasse, og
direktøren fortæller også om sin egen opvækst
i små kår. Lasse har forventet en snak om computere, så han er temmelig overrasket.
Skole og uddannelse
Lasse lyver (selvfølgelig) ikke. Han har virkelig haft den mand-til-mand-snak med en
topchef i verdens største IT-firma. Han har
efterfølgende også fået et brev fra direktøren, efter en hel dags program hos IBM i
København, hvor han fik lov at prøve kræfter med sit drømmejob som datatekniker. Og
det må meget gerne blive den erhvervsmæssige fremtid.
Lasse bliver gennem skolegang på Havmågen
klar til at fortsætte med en erhvervsuddannelse, og interessen er klar. Det skal være noget
med IT. Han mangler en praktikplads, så han
tager et ekstra skoleår nu.
Drømmene lever
Lasse ser sig selv arbejde i IT-branchen
fremover, og der er flere drømme, men de ligger jo lidt fremme i tiden.
Det kan godt være, fremtiden ligger i
Nordjylland, men der er mange andre muligheder. Og Lasse tilføjer med sit bredeste
smil, at et lille hus, en kone, en bil og en
hund også står på listen. - Men helt ærligt,
jeg er kun 17 år.
Årene på Havmågen har givet ham ro og
overblik. Da han kom her, kunne han overhovedet ikke sidde stille på en stol. - Inden
Havmågen var jeg bare pisse ligeglad med
alting, fortæller han. Det er i den grad blevet
anderledes.
Billede 2
Hemmeligheden eksploderer på en fredag.
Lasse taler i telefon med sin storesøster. I
aftes gik det igen helt galt derhjemme. Efter
et skænderi mellem Lasses mor og stedfader,
havde Lasse og stedfaderen igen et sammenstød. I nat sov han slet ikke. Søsteren presser
ham i telefonen til at sige det til nogle på skolen. Det har han tænkt på i flere år, men han
vil beskytte sin mor for alt i verden. Den plagede dreng er slidt op af den indre kamp, og
nu kan han ikke mere. Han går op til skoleinspektøren og fortæller, om problemerne derhjemme. Allerede samme aften sover han et
andet sted.
Problemer med stedfader
Det var en ny familiesituation, der gav
Lasse store problemer. Forældrene blev
skilt, da han var seks år gammel, faderen
havde et alkoholproblem. Da moderen fandt
en ny mand, gik det galt, for stedfaderen og
Lasse kunne slet ikke fungere sammen.
Belastningen var enorm. Lasse prøvede at
tale med sin mor om situationen, men hun
var også selv i klemme. - Jeg ville jo heller
ikke skade min mor.
Fortsættes side 11
9
Opholdsstedet Havmågen
”Alle ved alt om alle i sådan en lille by.
Men ingen siger noget”.
- Jeg snakkede meget med min søster om
det, og rigtig mange nætter fik jeg ikke
sovet, jeg lå bare og græd hele natten, fortæller Lasse. Han fandt i den periode et fristed
hos en skolekammerat og hans forældre. Der
var han næsten hver dag. - De tog sig af mig,
jeg havde ikke klaret det uden dem, siger
han.
Billede 3
Det er morgen på Havmågen, og Lasse er ny
i huset. Alle samles til morgenrunde, og efter
tur fortæller de unge lidt om, hvordan de har
det i dag, og hvad de er optagede af.
Det bliver Lasses tur, men han kan simpelt
hen ikke. Halsen snører sig sammen. Han
har i årevis brugt mange kræfter på aldrig
nogensinde at fortælle om det farlige inderst
inde. Det varer et år, inden han vænner sig til
at fortælle andre, hvordan han har det.
Ikke bange mere
Havmågens faste rammer og stabile voksne
har givet mulighed for at gøre op med de
indre dæmoner, fortæller Lasse. Det var
meget svært i starten. Men der var pludselig
overskud til at arbejde med sig selv, for der
var ikke brug for hele tiden at afkode situationen. Hvordan er stemningen i dag? Hvad
sker der, hvis jeg siger noget? De andre unge
er også svigtede, og det giver en samhørighed. - Hvis man er ked af det, er det meget
nemmere at betro sig til en anden ung her i
huset, for de kender det selv, siger Lasse.
Hvordan han selv synes, han har forandret
sig er til gengæld et spørgsmål, han ikke lige
kan svare på. Men det bliver trygheden, der
-
Opholdsstedet Havmågen i
Løkken er stiftet i 1998 af
forstanderparret Anni og
Ole Glarkrog.
Der er ni pladser på opholdsstedet.
Havmågen har opnået bemærkelsesværdige resultater for mange børn og unge.
FAKTA
”Hvad skal der ske med mig?”
Har man ikke prøvet det, kan det virke mærkeligt, at en ung i den situation ikke bare
siger det til en anden voksen. Men der står
rigtig meget på spil, og det bliver en side af
det psykologiske pres, som udmatter børn og
unge, der er udsat for omsorgssvigt. ”Hvad
sker der, hvis jeg siger det?” Det kaos ramte
også Lasse den fredag efter samtalen med
inspektøren. Det var på den ene side en
kæmpe lettelse, og på den anden side starten på noget helt ukendt og meget skræmmende.
Lasse
slår igennem. - Jeg er ikke bange mere, ikke
bange for hvad andre tænker om mig, og jeg
tænker mere over, hvad jeg gør, inden jeg gør
det. Nu når jeg tænker over det, har jeg forandret mig meget, siger Lasse.
Pædagogikken er baseret på
at skabe tilknytning og
sunde relationer.
Læs mere på:
www.havmaagen-loekken.dk
11
Bofællesskabet Birkebo
”Her må man selv bestemme,
hvad man vil”.
SAMMEN
OG HVER FOR SIG
Andreas, Ebba og Christina
Christina, Ebba og Andreas bor sammen
med syv andre beboere i bofællesskabet
Birkebo i Brabrand. Det er de glade for,
for her er god plads til både fællesskab
og til at være sig selv. Ingen af dem
håber nogensinde at skulle flytte igen.
Af Rikke Hansen
Op ad bakken og til venstre. Her - kun et
stenkast fra Birkebakken i Brabrand - ligger
bofællesskabet Birkebo. Set udefra gør den
grålige bygning ikke megen væsen af sig,
men straks man er indenfor entrédøren,
åbner den sig op i lyse, indbydende rum.
Christina er 25 år og har boet på Birkebo i
fire år. Iført lyserød hættetrøje og rulamshjemmesko viser hun hjemmevant rundt i
det store bofællesskab, hvor i alt ti beboere
har deres hjem. Rundturen ender på
Christina’s værelse, hvor der er stillet an
med kaffe og the på det lille sofabord midt i
rummet. To af bofællesskabets øvrige beboere, Ebba på 23 år og Andreas på 20 år, slutter sig til selskabet.
Barn og voksen
For Andreas er der ingen tvivl om, hvad der
er det bedste ved at bo på Birkebo. - Det bed-
12
ste ved at bo her, det er helt klart, at man
mere selv får lov til at bestemme, hvad man
vil, siger han.
Indtil Andreas for et års tid siden flyttede ind
på Birkebo, boede han på Ungdomsafdelingen
på Birkebakken.
Det samme gjorde Christina, og hun er enig
med Andreas i, at det var rart at få et mere
voksent liv på Birkebo. - Jeg flyttede ind på
Ungdomsafdelingen, lige da jeg var blevet
konfirmeret. Men nu er jeg altså ved at være
voksen, og så vil jeg ikke behandles ligesom
et barn mere. Det er anderledes herovre, for
her skal man mere klare sig selv, fortæller
Christina.
Venner og uvenner
En anden rigtig god ting ved at bo på
Birkebo er, at man bor sammen med nogle
gode venner. Det er de tre bofæller enige om.
Selvom bofællesskabet er opdelt i to levegrupper, Nordgruppen og Sydgruppen, er de
allesammen venner, fortæller Ebba.
- Og Ebba larmer heldigvis ikke så meget,
siger Christina med et lunt glimt i de brune
øjne. De to piger udveksler et smil.
Deres værelser ligger lige ved siden af hinanden, og de deles om et badeværelse. - Når man
bor så tæt sammen, så kan man godt nogen
gange blive lidt irriteret og have lyst til at
hakke hovedet af hinanden. Men vi bliver
altid gode venner igen bagefter, siger
Christina.
Ture og rejser
Beboerne på Birkebo tager tit på ture sammen, fortæller Ebba. I løbet af sommeren
har de blandt andet været i Djurs
Sommerland og i Silkeborg, hvor de var ude
og sejle sammen. Nogle har også været sammen til koncert med Nik & Jay.
- Og hvad var det nu, vi lavede her for 14
dage siden?, spørger Ebba spøgefuldt. Hun
Bofællesskabet Birkebo
”Jeg vil gerne bo her for altid,
hvis det er muligt”.
Hjemme og ude
Ebba rejser sig og kanter sig rundt om sofabordet for at uddele store, varme farvelkrammere. Hun er nødt til at gå nu, for hun
har aftalt at mødes med nogle veninder.
Hendes ledsager tager med.
Næsten alle beboerne på Birkebo har en ledsager, fortæller Christina. - Vi kan ikke selv
tage en bybus, så det er lidt svært for os at
komme ud selv. Men så er det godt, at man
har en ledsager, så man selv kan komme ud
og se noget andet, siger hun.
- På onsdag skal jeg i biografen sammen med
min ledsager. Vi skal se ’Far til Fire’ - den
sidste nye. Jeg tror, den er god, fortæller
Ebba ivrigt på vej ud af døren.
igen. - Jeg gider ikke flytte en gang til, det
gør jeg ikke. Eller rettere - jeg vil ikke flytte
væk herfra. Jeg vil gerne bo her for altid,
hvis det er muligt. Eller indtil jeg skal pensioneres i hvert fald, siger Andreas.
Familie og kærester
Der bliver skænket endnu en kop the op i de
store krus. Hver beboer har sit eget personlige krus. Familie og venner er altid meget
velkomne til at komme på besøg på Birkebo,
fortæller Andreas.
Hvorvidt man også kan have besøg af kærester på Birkebo, er både Andreas og
Christina derimod lidt mere i tvivl om. For
det kniber med pladsen til, at de kan få et
sted at sove, funderer Christina: - Der bor jo
nogen på alle værelser her på Birkebo. Ja, så
må de sove inde på vagtværelset sammen
med nattevagten, fniser hun.
Nu og for altid
Hvis man vil, så kan man blive boende på
Birkebo resten af livet, fortæller Christina.
For eksempel er én af de andre beboere lige
fyldt 40 år, tilføjer hun.
Hverken Christina eller Andreas drømmer
om nogensinde at skulle flytte fra Birkebo
Bofællesskabet Birkebo er
hjem for 10 unge og yngre
voksne med nedsat psykisk
funktionsevne.
Driftsmæssigt er Bofællesskabet Birkebo en del af
Birkebakken, og en del af
beboerne på Birkebo har
været på Birkebakken før
de fyldte 18 år.
FAKTA
holder en kunstpause, men kan ikke holde
svaret tilbage ret længe. - Nåh ja, vi var i
Tyrkiet! I en uge. Det var så varmt, og vi var
i poolen hver dag. Vi var allesammen med,
og vi var ude og spise hver dag, bobler det
glædestrålende ud af hende. Christina
afbryder Ebba’s ferieberetning. - Så nu vil
personalet nok gerne have lidt ferie, efter at
de har døjet med os i en hel uge, bemærker
hun, og alle griner højt. - Det var godt nok at
være sammen allesammen i en hel uge. Man
bliver nok bedre venner, siger Andreas.
Bofællesskabet Birkebo er
opført af og administreres af
Boligselskabet Birkebo, som
er et af de i alt fem boligselskaber, der er tilknyttet Jysk
børneforsorg/Fredehjem.
13
Bofællesskabet Pottemagertoften
”Lene elsker at være på en scene
med ”Kørestolsræserne”
EN STJERNE PÅ
’POTTEN’
Lene Have Poulsen
Lene Have Poulsen bor i bofællesskabet
Pottemagertoften - i daglig tale også bare
kaldet ’Potten’, siger Lene. Hun er med i
musikgruppen ’Kørestolsræserne’, som
hun blandt andet har optrådt sammen
med på Sølund Festival flere gange. Lene
elsker at være på en scene. Og nervøsiteten forsvinder, når man har prøvet det
mange gange, siger hun.
Af Rikke Hansen
musik, hun spiller sammen med ’Kørestolsræserne’. - Vi synger kun danske sange, for
vi kan ikke noget på udenlandsk - det er for
svært, siger Lene. Hun både synger og spiller på kazoo og tamburin i musikgruppen.
Nogle gange kan det være lidt svært at holde
takten med tamburinen, siger Lene, men så
kigger hun bare over på trommerne, så finder hun rytmen igen. Det er hendes veninde
Helena, der sidder bag trommerne. Hun bor
også på ’Potten’, fortæller Lene.
Lene elsker at optræde. Hun har efterhånden været ude og spille sammen med musikgruppen ’Kørestolsræserne’ så mange gange,
at hun ikke længere har tal på det. I starten
havde hun mange sommerfugle i maven, når
hun skulle på scenen, husker hun. Men nu
har hun efterhånden prøvet det så mange
gange, at sommerfuglene er forsvundet.
- Hvad skulle jeg være nervøs for? spørger
Lene retorisk. - Men man skal være lidt nervøs, for ellers viser man ikke sit bedste, tilføjer hun.
For fuld musik
Lene er vild med sang og musik. Kim
Larsen, Shu-bi-dua og Lars Lilholt er blandt
hendes store idoler, og det er ofte også deres
14
Et dejligt sted
I bofællesskabet Pottemagertoften bor Lene
sammen med tre andre jævnaldrende voksne. De er alle sammen i 30’erne, fortæller
Lene. Hun er glad for, at hun har de andre
beboere at dele hverdagen med. - Det bedste
ved at bo her er, at man har nogle gode venner omkring sig, og at man har nogen at
snakke med. Og så er det bare rart at være
her - det er et dejligt sted, siger Lene, mens
hun bryder ud i et stort smil. De fire beboere i bofællesskabet spiser sammen hver
aften. Om torsdagen foregår det imidlertid i
det beboerhus, som ligger ikke langt derfra.
På den måde kommer de til at kende de
andre mennesker, der bor i området, og det
er rigtig rart, siger Lene. Det giver en følelse
af tryghed, synes hun.
Vinder af og til
Også onsdag aften er Lene som regel at finde
i beboerhuset. Denne aften bliver der nemlig
spillet banko til den store guldmedalje. - Det
er mest gamle mennesker, jeg møder dernede om onsdagen - jeg er den yngste, der kommer. Men jeg elsker bare at spille banko,
smiler Lene. Det sker af og til, at hun vinder
en gevinst. Det er bare en succes, når det
sker, siger Lene - især når hun er afsted
uden ledsager og selv skal holde styr på plader, brikker og tal. Så kommer der ekstra
fart på kørestolen hjemad. - Personalet her i
bofællesskabet siger, at de kan høre, om jeg
har vundet eller ej, på hvor hurtigt min
kørestol drøner af sted, griner Lene. Det er
Bofællesskabet Pottemagertoften
”Jeg skulle øve mig i at sige,
hvad jeg gerne ville have hjælp til”.
Bofællesskabet Pottemagertoften
dog ikke kun for gevinsternes skyld, Lene
spiller banko. - Det er også for at lære de dér
elendige tal, for det kan jeg godt have svært
ved, erkender Lene.
Det sidder på rygraden
- Jeg sidder i kørestol, fordi jeg har et handicap, der hedder rygmarvsbrok, siger Lene.
- Dengang jeg blev født, havde jeg en bule på
ryggen, som blev opereret væk med det
samme. Men jeg har aldrig nogensinde kunnet gå, forklarer hun. Med tiden er hun blevet god til at forklare, hvad hun vil have
hjælp til, og hvordan. - Det sidder på rygraden nu, siger Lene. Når hun er ude på
egen hånd, oplever hun nogle gange, at et
barn spørger, hvorfor hun sidder i kørestol.
Men inden hun når at svare, kommer der en
forælder og trækker barnet med sig væk.
Det bliver Lene meget irriteret over. - De har
jo lov til at spørge, og jeg vil gerne forklare
dem det, siger hun.
Et stjerneskud
Om ikke så lang tid skal ’Kørestolsræserne’ ud
og spille endnu en koncert. Denne gang skal det
foregå i beboerhuset i Pottemagertoften. Lene
glæder sig allerede og ønsker, at hun kan blive
ved med at synge, spille og optræde i mange år
endnu. - Det er dét, jeg interesserer mig for, og
det er dét, jeg godt kan lide at lave. Det er bare
fedt - rigtig, rigtig fedt!, siger hun med et stort
smil.
Bofællesskabet Pottemagertoften
er et botilbud tilknyttet Solbakken og ligger i Holme i den sydlige ende af Aarhus.
Her er plads til fire beboere, som
hver lejer en et-værelses bolig og
derudover har adgang til fælles
køkken og stue.
Tilbuddet i bofællesskabet Pottemagertoften er målrettet unge
over 18 år, som på grund af fysisk
funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder har behov for
personlig og praktisk hjælp samt
pædagogisk støtte.
FAKTA
En lærerig tid
Lene har boet i bofællesskabet Pottemagertoften siden 1999. Inden da boede hun i
Solbakkens boenhed. Det var dengang, den
stadig lå på Egebæksvej i Aarhus - før den
flyttede til Odder. Den første fødselsdag, hun
holdt på Solbakken, var hendes 15-års fødselsdag, husker Lene. I dag er hun 36 år
gammel. Hun mindes tiden på Solbakkens
boenhed som en lærerig tid. Her lærte hun
blandt andet at vaske tøj, lave mad og købe
ind. Men vigtigst af alt så lærte hun at bede
om hjælp og forklare præcist, hvad hun
gerne ville have hjælp til. - For eksempel i
starten, da jeg boede på Solbakken, der
turde jeg ikke bede om hjælp til at komme i
seng om aftenen, selvom jeg var rigtig træt.
Jeg skulle øve mig i at sige, hvad det var, jeg
gerne ville have hjælp til. Det er jeg blevet
meget bedre til nu, siger Lene.
15
www.jyskborneforsorg.dk
Hjemmesiden er altid åben
På foreningens hjemmeside kan du, når det passer dig bedst, finde oplysninger om alle vore tilbud. Du kan læse nyheder og finde det årsskrift
fra sidste år, som er blevet væk i din reol. Du kan finde oplysninger om
foreningens historie og aktuelle kontaktoplysninger med meget mere.
Nyhedsbrev direkte i
din mailboks
Som du ser illustreret her,
er der på hjemmesiden et
modul, hvor du nemt og
hurtigt kan tilmelde dig
vores nyhedsbrev. Det kommer som en email til dig
fire gange om året.
Er du ansat, bestyrelsesmedlem, frivillig eller støttemedlem? Er du forælder
til en ung på et af vores tilbud, eller på anden vis
interesseret i arbejdet? Så
tilmeld dig Nyhedsbrevet
med det samme!
Bliv medlem
Foreningen har en lang
historie, og de to organisationer, som nu er én, har begge
væsentlige historier at fortælle om enkeltpersoners
stærke engagement og utrættelige indsats for udsatte
børn og voksne, i et Danmark
fra før vi blev et socialt
ansvarligt velfærdssamfund.
Det folkelige engagement har
vi stadig brug for.
Der er mange frivillige aktive i vores arbejde, men vi vil
gerne have flere medlemmer. Det koster 50 kr. for
enkeltpersoner og 75 kr. for
par om året.
Det er nemt at melde sig
ind, der skal udfyldes en
enkelt blanket, som du kan
maile eller postsende til
kontoret, så sørger vi for
resten.
17
Nørresø Børnepension
”Jeg faldt for det her hus
lige med det samme”.
ET HJEM
VÆK HJEMMEFRA
Michelle Andersen
Nørresø Børnepension var i mange år
Michelle Andersens hjem. I dag er Michelle
24 år og har selv fået hus, hund og familie.
Hun mindes Nørresø Børnepension som sit
barndomshjem, og hun er ikke i tvivl om,
at den trygge hverdag og de faste rammer,
hun oplevede på Nørresø Børnepension,
har haft stor betydning for, hvordan hendes liv er i dag.
Af Rikke Hansen
Duften af kaffe breder sig i den lyse stue.
Husets to katte har forskanset sig på hvert
sit armlæn af den store sofa - stadig klar til
at lange ud efter den halvstore, legesyge
hundehvalp Freja, hvis den igen skulle driste sig til at komme indenfor rækkevidde.
- Jeg faldt for det her hus lige med det samme,
smiler Michelle, mens hun lader sig dumpe
ned mellem de store, bløde sofapuder. Det røde
rækkehus ligger på en stille villavej i Viborg ikke langt fra Nørresø Børnepension, hvor
Michelle boede fra hun var 12, til hun var 19
år gammel.
Gode minder
Når Michelle tænker tilbage på tiden på
Nørresø Børnepension, er minderne om de
mange ture og rejser noget af dét, der først
18
dukker op. Særligt minderne om de årlige
skiture til Sverige eller Norge står stærkt
for hende. - Alle børnene var med. Bare det
at vi havde den dér tur at se frem til og hyggen sammen med hver vores kontaktpædagog. Det var helt klart det bedste ved at
være på Nørresø, fortæller Michelle med
strålende øjne.
Hun har stadig kontakt med mange af de
børn, hun voksede op sammen med på
Nørresø Børnepension. De har hver især
udviklet sig vidt forskelligt, men de har stadig alle minderne til fælles.
Pjækkedage
Ikke alle minder fra Nørresø Børnepension
er dog lige positive. Hvis man for eksempel
havde taget en pjækkedag fra skole, så skulle man blive på sit værelse hele dagen, indtil de andre børn kom hjem først på eftermiddagen. Sådan en dag - den var faktisk
røvsyg, husker Michelle. - Men jeg har vist
alligevel haft min del af pjækkedage, tilføjer
hun med et skævt smil.
Michelle er imidlertid ikke i tvivl om, at den
trygge hverdag og de faste rammer, hun
oplevede på Nørresø Børnepension, har haft
afgørende betydning for, hvordan hendes liv
er i dag. - Det, jeg har fået på Nørresø, havde
jeg aldrig kunnet få derhjemme. Jeg kan
ikke mindes noget hjemmefra, som bare er
rigtig godt. Men det kan jeg nede fra
Nørresø, siger Michelle.
En anderledes opvækst
Før Michelle som 12-årig flyttede ind på
Nørresø Børnepension, boede hun i halvandet år på Familiecentret i Viborg. Her boede
hun sammen med sin to år ældre søster. Det
var svært at skulle flytte fra Familiecentret,
husker Michelle, for så skulle hun ikke
længere bo sammen med sin søster - hun
skulle bo på et andet opholdssted.
År forinden var Michelle og hendes søster
sammen stukket af hjemmefra deres forældre - de var blevet trætte af det hele, fortæller Michelle. Herefter boede de to søstre i et
års tid sammen på en børne- og ungdomspension, men senere flyttede de hver for sig
ind hos henholdsvis deres storesøster og storebror. På et tidspunkt, hvor deres mor var
flyttet sammen med en ny mand, troede
begge pigerne, at tingene havde ændret sig
derhjemme, og de flyttede begge tilbage til
deres mor. Det gik imidlertid ikke, fortæller
Michelle. Det endte med en masse tumult, og
deres storesøster måtte komme og hente
begge pigerne midt om natten. Herefter kom
søstrene ned på Familiecentret, hvorfra
Michelle siden flyttede videre til Nørresø
Nørresø Børnepension
”Meget af det, jeg har fået med fra Nørresø,
kan jeg give videre til min datter”.
Nørresø Børnepension
På børnehjem
Michelle erindrer, hvordan nogle af hendes
klassekammerater ikke måtte komme ned
på Nørresø Børnepension og lege for deres
forældre, fordi de mente, det kun var et sted
for børn, der lavede ballade. - Mange ser et
børnehjem som noget ”beskidt”. Men sådan
er det overhovedet ikke. Altså, det er jo et
sted, hvor de hjælper folk, siger Michelle.
Da hun var yngre, blev hun nogle gange
rasende og smadrede ting på sit værelse, fortæller Michelle. I en periode skar hun også i
sig selv. Men så var det rart, når én af pædagogerne kom og lagde armen om hende og
snakkede om alt det, der gjorde ondt indeni.
- Jeg kunne jo ikke forstå, hvorfor jeg var så
ked af det. Jeg tror, det gjorde ondt på pædagogerne, når de så, hvor ked af det et barn
egentlig kan være, siger Michelle.
Et frirum
I kælderen under Nørresø Børnepension blandt bunker af vasketøj, som skulle lægges
sammen - fandt Michelle sit eget frirum. Det
gav hende ro at stå dernede i kælderen for
sig selv og lægge tøj sammen. Det var lidt
som en hobby, og noget hun gjorde hver dag.
Også når hun pjækkede fra skole og egentlig
skulle blive på sit værelse hele dagen. - Så
sneg jeg mig alligevel ned for at lægge tøj
sammen, mindes Michelle smågrinende.
Noget at give videre
Det er tid til en rygepause. Det foregår ude i
gårdhaven foran huset, med Freja vimsende
rundt og blandt pangfarvet børnelegetøj, der
reflekterer efterårssolens skarpe stråler.
Legetøjet tilhører Michelles datter på halvandet år. Lærke, hedder hun. Hun er i vuggestue lige nu. Når hun bliver ældre, skal
hun også i børnehave, siger Michelle. Hun
skal ikke kun være hjemme sammen med
sin mor, sådan som Michelle selv var, da hun
var lille.
- Meget at det, jeg har fået med fra Nørresø,
kan jeg give videre til min datter. Jeg kan sige,
at sådan skal det være, eller sådan skal det
ikke være. Min datter skal have det bedre end
mig, siger Michelle med fast stemme.
Nørresø Børnepension er en opvækstinstitution for 8 børn og unge på Sct.
Knudsvej i Viborg og for 5 børn og
unge på Øgårdshøjen i Viborg.
Desuden tilbydes efterværn, når de
unge flytter videre ud i deres egen lejlighed.
Nørresø Børnepensions målgruppe
er børn med sociale, følelsesmæssige
eller familiemæssige problemer.
Børnene/de unge har været udsat for
omsorgssvigt i den tidlige barndom
og har dermed følelsesmæssige skader.
Begavelsesmæssigt ligger de indenfor normalområdet. Ofte har børnene været udsat for fysiske eller psykiske overgreb, og ofte har de også
forliste plejefamilieanbringelser bag
sig.
Ved indskrivning på Nørresø
Børnepension er børnene i den skolepligtige alder (5-13 år), og de har
brug for en længerevarende anbringelse, ofte resten af deres opvækst.
FAKTA
Børnepension. Det tog nogen tid at vænne
sig til at være på Nørresø, erindrer Michelle.
Men i dag er hun ikke i tvivl om, at hun på
Nørresø Børnepension fik noget, der var
bedre. - Jeg ser Nørresø som mit barndomshjem, for jeg har ikke noget barndomshjem
hjemmefra, siger Michelle. Så bliver hun
stille et øjeblik og kigger ned på Freja, der
omsider er faldet til ro og har lagt sig til
rette oven på hendes fødder.
19
Randers Bo- og Erhvervstræning
”I morgen skal jeg op på mit
praktiksted og hilse på vejlederen”.
DER MÅ GERNE SKE
NOGET ANDET
Louise Christiansen
Louise Christiansen har prøvet at starte
på flere forskellige uddannelser og været i
diverse praktikker. De fleste steder har
hun været glad for at være, men efter et
stykke tid har hun altid mistet interessen
for det og er stoppet igen. Så må der gerne
ske noget andet. Sådan har hun det imidlertid ikke med Randers Bo- og
Erhvervstræning. Her har hun været tilknyttet i mere end to år nu, og hun regner
ikke med at forlade det igen lige foreløbig.
For her sker der aldrig det samme, fortæller Louise. Og så er det også rart at have
et sted, hvor man hører til, tilføjer hun.
Af Rikke Hansen
22-årige Louise Christiansen bor sammen med
fem andre unge og en støttebeboer i Randers
Bo- og Erhvervstrænings bokollegium i
Vestergade i centrum af Randers. Louise har
for nylig afsluttet en praktikperiode i Fakta.
Dér var hun i 7 måneder. - I starten var jeg
glad for at være der, men til sidst kunne jeg
ikke rigtig overskue det. Så nu trænger jeg til
at lave noget andet, siger Louise.
Starten på noget nyt
På onsdag skal Louise starte i en ny praktik.
Hun skal gøre rent på et plejehjem, og hun
20
glæder sig til at komme i gang. - I morgen skal
jeg op på mit praktiksted og snakke med min
mentor. Jeg skal også se stedet og hilse på alle.
Det er jeg meget spændt på, fortæller Louise
ivrigt. - Og så ligger plejehjemmet kun lige to
minutter fra, hvor jeg bor, så jeg kan nå at sove
en halv time længere om morgenen, tilføjer
hun med et smil.
Indtil videre skal Louise være i praktik på plejehjemmet i 3 måneder. Til at begynde med
skal hun være der 25 timer om ugen, men med
tiden skal hun op på 30 timer om ugen.
Én, der hedder Birthe
Praktikken på plejehjemmet har Louise fået
via sin jobvejleder hos Randers Bo- og
Erhvervstræning. Det er én, der hedder
Birthe, fortæller Louise:
- Birthe kontaktede mig i sidste uge, for hun
vidste godt, jeg havde været meget nede over
det med min praktik i Fakta. Så kom vi til at
snakke om, at jeg godt kan lide, at der er styr
på tingene og gøre rent og sådan noget. Så foreslog hun, at jeg kunne komme i praktik med
noget med rengøring og det ville jeg gerne,
siger Louise.
Birthe har været Louises jobvejleder i al den
tid, hun har været tilknyttet Randers Bo- og
Erhvervstræning. Så Birthe kender efterhånden Louise rigtig godt. - Birthe kommer hver
fjerde uge og snakker med mig - også når jeg er
i praktik. Så kommer hun op på mit praktiksted for at høre, hvordan det går, og om jeg stadigvæk er glad for det, siger Louise.
Interessen falmer
Den bedste praktik, Louise har haft, var på et
sliklager. Der var hun i 9 måneder, og i løbet af
dén tid fik hun kilovis af slik med hjem. Men
det var ikke kun derfor, hun godt kunne lide at
være der. - Jeg snakkede også rigtig godt med
mine kollegaer. De var godt nok ældre end mig,
men det var stadigvæk hyggeligt at være sammen med dem, siger Louise.
Efter et stykke tid blev det imidlertid for ensformigt at være der, fortæller Louise, og så
stoppede hun derude igen. Hun havde lyst til,
at der skulle ske noget andet. Sådan går det
ofte, siger Louise. - Jeg har det sådan, at hvis
jeg er det samme sted i lang tid, og jeg stadigvæk laver det samme, så kan min interesse
godt falme. Sådan har jeg det tit. Men med
Randers Bo- og Erhvervstræning er det anderledes, fortæller Louise. Selvom hun har været
tilknyttet stedet i mere end to år og har boet i
bokollegiet i Vestergade i over et år, så er hun
ikke blevet træt af at være her. - Jeg kan godt
lide at være i Randers Bo- og Erhvervstræning,
for der sker noget forskelligt hele tiden, siger
Louise.
Randers Bo- og Erhvervstræning
”Jeg har det godt
sammen med andre unge her”.
Glædeligt gensyn
Èn af de piger, Louise gik i specialklasse sammen med, bor også på Randers Bo- og
Erhvervstræning i dag. Det var et glædeligt
gensyn, fortæller Louise, for hun oplever, at de
to har noget til fælles. - Jeg tror faktisk, hun
har det lidt på samme måde som mig. For hun
er også sådan lidt langsom til at lære ting.
Altså, jeg er meget hurtig til at lære, hvordan
ting skal gøres, men med matematik og sådan
noget, der er jeg meget langsom, siger Louise.
Et sted at høre til
I Randers Bo- og Erhverstræning oplever
Louise, at hun ligner de andre unge, hun bor
sammen med. For vi har allesammen brug for
hjælp til forskellige ting, forklarer Louise.
- Jeg har det godt sammen med de andre unge
her, og så føler jeg også lidt, at jeg hører til her,
siger hun. I bokollegiet i Vestergade spiser alle
beboerne aftensmad sammen i hverdagene de skiftes til at lave mad. Tre af de unge er desuden frivillige sammen ude på Randers stadion, hvor de scanner billetter og hjælper publikum med at finde de rigtige pladser, når der
er fodboldkampe. I weekenderne er de også ofte
med til fællesarrangementer i den klub, som
Randers Bo- og Erhvervstræning er med til at
drive, eller de er med til andre aktiviteter, de
unge selv arrangerer. Louise er glad for at bo
sammen med de andre unge, og at der sker så
meget forskelligt hele tiden. Ellers kunne det
godt blive lidt ensomt, siger hun. - Det er godt,
at man får lært de andre unge at kende i stedet
for bare at sidde alene. Det ville jeg måske gøre,
hvis jeg boede for mig selv, siger hun.
Noget nyt i fremtiden
Ude i fremtiden drømmer Louise dog om at få
sin egen lejlighed. - Jeg vil meget gerne have
min egen lejlighed - meget gerne. Jeg vil også
gerne flytte til en større by - der må gerne ske
noget nyt”, siger Louise. - Men jeg håber da
stadigvæk, der kommer en fra Randers Bo- og
Erhvervstræning og kigger til mig, tilføjer hun.
Randers Bo- og Erhvervstræning
har eksisteret siden 1999 og er etableret som et helhedsorienteret
uddannelsestilbud, hvor erhvervstræning og boundervisning oftest
foregår i en sammenhæng.
Tilbuddet er målrettet unge fra 17
år med generelle eller specifikke
indlæringsvanskeligheder.
FAKTA
Mobning var hverdagen
- Da jeg gik i folkeskolen, da var det også
sådan, at jeg mistede interessen, husker
Louise. De første skoleår gik det egentlig fint
nok, fortæller hun. Da gik hun i en specialklasse med kun seks elever. Men senere kom hun i
en almindelig klasse, og det var rigtig hårdt,
husker Louise. - Jeg følte ikke rigtig, jeg kunne
følge med. Og så kom jeg i en klasse, hvor mobning var hverdagen. Derfor begyndte jeg at
pjække meget. Jeg følte, at det var sådan nogen
onde mennesker, jeg gik i klasse med, fortæller
Louise. Hvis hun selv kunne vælge, så var hun
blevet i specialklassen, siger Louise.
Randers Bo- og Erhvervstræning
tilbyder:
- Bo og erhvervsforløb fra bokollegierne i Adelgade og Vestergade, som
er centralt placeret i Randers midtby.
- STU forløb (3 år) med et erhvervsrettet fokus. Et ungdomsuddannelsestilbud, hvor der veksles mellem
praktikforløb på det ordinære
arbejdsmarked og undervisning.
- Klubaktiviteter og hjemmevejledning. Primært et tilbud til ”unge”,
der er blevet lidt ældre og bor i
egen bolig.
21
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Hovedbestyrelse:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: [email protected]
www.jyskborneforsorg.dk
Formand:
Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
Tlf. 6539 1838, mobil 4074 9339
Mail: [email protected]
Generalsekretær:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Mail: [email protected]
Næstformand:
Jens Maibom Pedersen
Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 3023, mobil 6065 1872
Mail: [email protected]
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Mail: [email protected]
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Mail: [email protected]
Louise Alrø Brath Jensen
Mail: [email protected]
Lærke Schmidt Rasmussen (elev)
Mail: [email protected]
Sekretærer:
Grethe Jessen
Mail: [email protected]
Susanne Borup Nielsen
Mail: [email protected]
Projektmedarbejder:
Rikke Hansen
Mail: [email protected]
Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
Tlf. 7565 7623
Mail: [email protected]
Aksel Holst Nielsen
Tværgade 11, 2., 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 7811, mobil 4032 1675
Mail: [email protected]
Lars Mandrup
Skæringvej 18, 8520 Lystrup
Tlf. 4842 8240, mobil 2810 8240
Mail: [email protected]
Knud-Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0325, mobil 2331 2825
Mail: [email protected]
Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg
Tlf. 8684 6906, mobil 2684 6906
Mail: [email protected]
Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
Tlf. 8696 1764, mobil 4045 8231
Mail: [email protected]
22
Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Aarhus C
Tlf. 8613 8833, mobil 4017 8185
Mail: [email protected]
Mette Lindhardt
Bredgade 97, 9490 Pandrup
Tlf. 6092 8999
Mail: [email protected]
Karen Brix Roed
Hobrovej 308, 8920 Randers NV
Mobil 2149 0209
Mail: [email protected]
Lene Tanggaard
Filosofgangen 1, 8240 Risskov
Mobil 4078 1200
Mail: [email protected]
Hans Skou
Grumstolsvej 63, 8270 Højbjerg
Mobil: 4011 1533
Mail: [email protected]
Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 7441 5614
Forstanderrepræsentant
Anni Glarkrog · Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136, mobil 4085 5010
Mail: [email protected]
Medarbejderrepræsentant
Lone Svenningsen · Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, mobil 3024 4818
Mail: [email protected]
Medarbejderrepræsentant
Jane Eggers Hørving · Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423, mobil 2184 7017
Mail: [email protected]
Institutionsfortegnelse
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310
Mail: [email protected]
www.birkebakken.eu
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3327
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3323
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522
Mail: [email protected]
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Bo og Job Uddannelsen Horsens
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1020
Mail: [email protected]
www.boogjobuddannelsen.dk
Leder: Mona Gaarsdal
Formand: Henning Lyngsbo
Café Husrum
Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 4054 2278
Mail: [email protected]
Leder: Conni Stenstrup Hagensen
Formand: Ruth Wegeberg
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Aarhus N
Tlf. 8713 8041
Mail: [email protected]
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Louise Bro
Bostedet Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8940 1050
Mail: [email protected]
Forstander: Jacob Thiesen
Formand: Jacob Holm
Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423
Mail: [email protected]
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Verner Jensen
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 1646
Mail: [email protected]
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Peter A. Haahr
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: [email protected]
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Poul Erik Knudsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0811
Mail: [email protected]
www.goed.dk
Forstander: Jacob Thorning
Formand: Knud-Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136
Mail: [email protected]
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
Tlf. 8666 2230
Mail: [email protected]
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Maibom Pedersen
ElevKollegiet
Høvej 35, 8520 Lystrup
Tlf. 8622 9008, fax 8678 7373
Mail: [email protected]
www.elevkollegiet.dk
Forstander: Morten Sophus Clausen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Tlf. 7847 8600, fax 7847 8616
Mail: [email protected]
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: [email protected]
Forstander: Finn Bonnichsen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
Tlf. 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: [email protected]
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Karen Brix Roed
Jobkollegiet
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
Tlf. 8616 0211,
Mail: [email protected]
www.jobkollegiet.dk
Forstander: Sanne Thybo
Formand: Esben Andersen
Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
Tlf. 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: [email protected]
www.solbakkensnet.dk
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Poul Jørgensen
Solbakkens Rådgivningscenter
for Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
Tlf. 8739 6400
Mail: [email protected]
Tilknyttet Solbakken
Basen i Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
Tlf. 9618 3300
Mail: [email protected]
www.basen-thisted.dk
Leder: Helle Odder
Formand Wagner Fonseca
Jysk børneforsorg/
Fredehjems øvrige
projekter
Here2stay
Ellekonebakken 8, 1. tv., 8800 Viborg
Projektansvarlig:
Forstander Finn Bonnichsen
Mobil 4095 2058, [email protected]
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Formand: Henning Møller
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Verner Jensen
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Esben L. Kullberg
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Aarhus N
Ungeprojektet Ude-Bo
Fabrikvej 11A, 1. 8700 Horsens
Tlf. 7560 1402
Mail: [email protected]
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: David Stenvang
23