RUNDKØRSEL VED RYOMVEJ ARKÆOLOGI RUNDKØRSEL VED RYOMVEJ Vejdirektoratet skal i gang med at bygge en rundkørsel til erstatning for det trafikfarlige Korslundkryds ved Ryomvej. Inden gravemaskinerne går i gang, har arkæologer kigget ind under græsset, og der har de fundet en hel landsby. Projektlederen fra Vejdirektoratet, Peter Lund Hansen, har, sammen med Museum Østjylland, inviteret to skoleklasser ud til udgravningen. I en hel dag prøvede de kræfter med arkæologens arbejdsredskaber. Børnenes arbejde gav et fint udbytte – en hel masse potteskår med og uden udsmykning. KORSLUNDKRYDSET LIGGER NÆSTEN OVENPÅ JERNALDERBOPLADS På arealet, hvor rundkørslen skal anlægges, har arkæologerne registreret otte huse fra ældre jernalder. I den ældre jernalder har der været en lille boplads på det berørte areal. Sandsynligvis har bopladsen bestået af seks små gårde og to lader. Få hundrede meter syd for bopladsen har arkæologer tidligere undersøgt en gravplads fra samme periode. Det er nærliggende at forestille sig, at gravpladsen har tilhørt de mennesker, der boede, hvor der nu skal anlægges en rundkørsel. Der er opsamlet fine keramikskår fra gårdene, og ud fra formen på keramikken kan arkæologerne se, at bebyggelsen stammer fra tiden omkring Kristi fødsel, ældre romersk jernalder. Hanke Vandrullet flintflække Keramikskår ET SJOVT LILLE FUND. Allerede i år 0 havde de mennesker, der boede i gårdene ved det nuværende Korslundkryds, sans for fortiden. I et arkæologisk anlæg blev der indsamlet en vandrullet flintflække. En flintflække er en af de fliser, der blev slået af flintblokken og blev tilovers, når man lavede fx en økse. Flintflækken var allerede flere tusinde år gammel, da den blev samlet op og bragt med hjem til bopladsen. Bopladsens placering Bunde Slebet flintøkse 1,50m RUNDKØRSEL VED RYOMVEJ ARKÆOLOGI i BØRNEHØJDE SKOLEELEVEN KATRINE FORTÆLLER OM AT HOLDE DANMARKSHISTORIEN I HÅNDEN Katrine Schultz Lund Hansen er én af 30 elever fra Ådalsskolen, som Vejdirektoratet inviterede med i marken en enkelt dag. Sammen med to arkæologer udgravede de en mængde potteskår. Arkæologen fortæller Stolpehullerne studeres nærmere ARKÆOLOGEN SIGNE ER BEGEJSTRET FOR GODE BØRN Arkæolog Signe Strandvig tror, hun har været heldig at få et hold særligt gode børn. Hun fortæller, at de stillede virkelig gode spørgsmål og reflekterede over det, hun fortalte dem. Det kan være meget abstrakt at tale om arkæologi. Husene ligner jo ikke huse, det er bare en flad mark med mørke pletter, hvor stolpehullerne har været. ”Jeg tror, jeg fik lige så meget ud af det som børnene. De er enormt gode til at få livet ind i stolpehullerne,” siger hun glad og fortsætter: ”Det var fantastisk at have dem med. De gav mine tørre resultater liv.” ”Det var rigtig sjovt at være med til at grave fund ud. Det var især sjovt at finde noget, som vi ved, er blevet holdt i hånden for 2000 år siden,” siger Katrine. Arkæologerne fortalte hvad tingene hed og hvad de blev brugt til i jernalderen. Katrine skildrer, hvordan man kunne se stolpehullerne efter husene i jorden. Det var bare steder, hvor jorden var lidt mørkere, og det var meget godt, at arkæologerne viste, hvor de skulle kigge. Katrine kunne godt forestille sig at være arkæolog for en dag igen. Det var meget bedre, end hun havde troet. ”Vi forventede os vist ikke så meget,” slutter hun af. SKOLELÆREREN ANNE SYNES DET VAR EN SPÆNDENDE DAG Anne Tange, Ådalsskolen, er lærer for de børn, der var med til at grave potteskår ud ved Korslundkrydset. Hun fortæller, at de greb muligheden spontant, da den opstod. ”Alle var opsat på, at de skulle gå rundt i ler og mudder, og så blev det bare så dejligt vejr. Sådan noget er en gave,” siger hun. Hun fortæller, at det børnene var mest forundrede over, var at sidde med et potteskår i hånden, som ingen havde set på i 2000 år. Det var ærefrygtindgydende at tage et skår op fra en krukke, som der er en, der har spist af dengang. Tanken om, at man er den første, der ser noget efter så mange år, var svær at rumme for mange af børnene. Derimod var det ikke vanskeligt for børnene at lade historien flyve ved hjælp af fantasien. De lavede hurtigt små historier om potteskårene. ”Det her skår ligger her måske fordi en pige var kommet til at smadre en krukke og ikke turde sige det til sin mor. Og så smed hun den bare på affaldsdyngen.