1. No category

Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
Internal Regulations
Indledning
Samtlige underskrivere af nærværende aftale har indgået denne ud fra følgende betragtninger:
(1) I 1949 sendte arbejdsgruppen "The Working Party on Road Transport of the Inland Transport
Committee of the Economic Commission for Europe of the United Nations" en betænkning til
medlemslandenes regeringer, om at forsikringsselskaber, som dækkede risici ved motoransvar,
skulle indgå aftaler med henblik på at udarbejde ensartede og praktiske bestemmelser, som ville
sikre at forsikringstagere var tilstrækkeligt forsikrede, når de besøgte lande, hvor ansvarsforsikring
for motorkøretøjer var lovpligtig.
(2) Betænkningen konkluderede, at målet bedst kunne nås ved at indføre et ensartet
forsikringsdokument, som fastsatte de grundlæggende principper i de aftaler, som samtlige
forsikringsselskaber i medlemslandene skulle indgå.
(3) Aftalen mellem bureauerne, som blev vedtaget i november 1951 af repræsentanter for
forsikringsselskaberne i de medlemslande, som på daværende tidspunkt havde reageret positivt
på anmodningen, dannede grundlag for relationerne mellem disse forsikringsselskaber.
(4)
(a) Formålet med aftalen, kendt som grønkortordningen, var at lette international kørsel med
motorkøretøjer ved at muliggøre, at ansvarsforsikring for motorkøretøjer opfyldte betingelserne
gældende i besøgslandet, og i tilfælde af uheld, kunne garantere erstatning til skadelidte i
overensstemmelse med skadelandets nationale lovgivning.
(b) Det internationale forsikringsbevis (det grønne kort), som er officielt anerkendt af
myndighederne i de lande, som har vedtaget United Nations Recommendation, er i ethvert besøgt
land bevis for gyldig ansvarsforsikring for så vidt angår det køretøj, som står beskrevet deri.
(c) I hvert deltagende land er der oprettet et nationalt og officielt godkendt bureau med henblik
på at yde tosidet garanti til:
- regeringen - for at den udenlandske bil vil overholde landets lovgivning og kompensere
skadelidte i overensstemmelse hermed
- bureauet i det besøgte land - for at motoransvarsforsikringsselskabet af det køretøj, der er
involveret i uheldet, er indforstået med dets forpligtelser iht. den internationale aftale
(d) Som resultat af dette almennyttige tosidige mandat er det pålagt hvert enkelt bureau at have
sin egen uafhængige finansielle struktur baseret på fælles forpligtelser gældende for de
forsikringsselskaber, som opererer på det nationale marked, og som er bemyndiget til at sælge
lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, hvilket gør bureauet i stand til at leve op til
forpligtelserne i de internationale aftaler bureauer imellem.
1
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
(5)
(a) For yderligere at lette international trafik har nogle lande valgt at afskaffe kontrol af det grønne
kort ved grænsen i medfør af aftaler indgået mellem de respektive bureauer, hvor
dækningsgarantien er baseret på registreringnsummer.
(b) Via Direktiv af 24. april 972 (72/166/EF) foreslog Rådet for den Europæiske Union bureauerne i
medlemslandene at indgå en sådan aftale, dengang kendt som "the Supplementary Inter-Bureaux
Agreement", som blev underskrevet 16. oktober 1972.
(c) Efterfølgende aftaler baseret på samme principper tillod bureauer fra andre lande at blive
medlemmer; disse aftaler blev derpå samlet i ét dokument, som blev underskrevet 15. marts 1991
under navnet "The Multilateral Guarantee Agreement".
(d) Da det nu er hensigtsmæssigt at indarbejde samtlige bestemmelser, som regulerer forholdet
bureauerne imellem, i ét enkelt dokument, har Council of Bureaux ved generalforsamlingen i
Rethymnon på Kreta d. 30. maj 2002 vedtaget dokumentet og kaldt det "Internal Regulations".
(e) Generalforsamlingen d. 29. maj 2008 i Lissabon, Portugal ratificerede de opdateringer, der var
til Internal Regulations i medfør af implementeringen af det 5. motorkøretøjsdirektiv (direktiv
2005/14/EF af 11. maj 2005).
AFSNIT I - GENERELLE REGLER (OBLIGATORISKE BESTEMMELSER)
Artikel 1 - Formål
Formålet med Internal Regulations er at regulere de gensidige relationer mellem de nationale
motorkøretøjsbureauer og dermed håndhæve bestemmelserne i Betænkning nr. 5 vedtaget d. 25.
januar 1949 af The Working Party on Road Transport of the Inland Transport Committee of the
Economic Commission for Europe of the United Nations. Denne blev afløst af tillæg 1 til "The
Revised Consolidated Resolution on the Facilitation of Road Transport (R.E. 4) vedtaget i dens
nuværende version, herefter kaldet "Betænkning nr. 5", af the Inland Transport Committee ved
den 66. møde, som blev afholdt fra d. 17. – 19. februar 2004.
Artikel 2 - Definitioner
For så vidt angår denne aftale skal følgende ord og vendinger have den betydning de nedenfor er
tillagt og ingen anden:
2.1 "Nationalt motorkøretøjsbureau" (herefter: bureau) betyder den professionelle organisation,
som er medlem af Council of Bureaux og stiftet i det land, hvor det er etableret iht. Betænkning nr.
5.
2.2 "Forsikringsselskab" betyder ethvert foretagende, som er bemyndiget til at sælge lovpligtig
ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
2.3 "Medlem" betyder ethvert forsikringsselskab, som er medlem af et bureau.
2
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
2.4 "Handlingpartner" betyder et forsikringsselskab eller en anden person udpeget af et eller flere
forsikringsselskaber og godkendt af bureauet i det medlemsland hvor selskabet/personen er
etableret. Handlingpartneren har til opgave at behandle og betale krav opstået i forbindelse med
uheld i eget land og som involverer et køretøj forsikret i forsikringsselskabet/
forsikringsselskaberne, som har udpeget handlingpartneren.
2.5 "Køretøj" betyder ethvert motorkøretøj, som er beregnet til anvendelse på land, drevet af
mekanisk kraft og som ikke kører på skinner, samt trailere, hvad enten de er tilkoblet eller ej. Det
er en forudsætning, at køretøjet/traileren er underlagt lovpligtig forsikring i det land, hvor det/den
benyttes.
2.6 "Uheld" betyder enhver hændelse som forårsager tab eller skader, som iht. til skadelandets
lovgivning falder ind under anvendelsesområdet for lovpligtig ansvarsforsikring for
motorkøretøjer.
2.7 "Skadelidte" betyder enhver person, som er berettiget til at kræve erstatning vedrørende tab
eller skader forvoldt af et motorkøretøj.
2.8 "Krav" betyder et eller flere krav, som er fremsat af skadelidte og som er opstået i forbindelse
med uheldet.
2.9 "Forsikringspolice" betyder en kontrakt for lovpligtig forsikring udstedt af et medlem og som
dækker civilretligt ansvar ved brug af motorkøretøjer.
2.10 "Forsikringstager" betyder enhver person, hvis ansvar overfor tredjemand er dækket af en
forsikringspolice.
2.11 "Grønt kort" betyder det internationale motorforsikringsbevis, som er tilpasset en af de
modeller, der er godkendt af Council of Bureaux
2.12 "Council of Bureaux" betyder den myndighed som samtlige bureauer skal være medlem af, og
som er ansvarlig for administrationen og driften af det internationale system for
motoransvarsforsikring (kendt som Grønkortordningen).
Artikel 3 - Skadebehandling
3.1 Når et bureau modtager underretning om et uheld i dets territorium hvor et udenlandsk
køretøj er involveret, skal bureauet, uden først at afvente modtagelsen af et formelt krav,
undersøge de nærmere uheldsomstændigheder. Bureauet skal hurtigst muligt underrette
forsikringsselskabet, som har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller, hvis det er
aktuelt, det pågældende bureau, om uheldet. Undladelse heraf skal dog ikke komme bureauet til
skade.
Hvis bureauet via dets undersøgelser får identificeret forsikringsselskabet for den udenlandske bil
og pågældende selskab har udpeget og fået godkendt en handlingpartner i overensstemmelse
3
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
med bestemmelserne i Artikel 4, skal bureauet straks videresende disse oplysninger til
handlingpartneren til videre behandling.
3.2 Ved modtagelsen af et krav vedrørende et uheld opstået som nævnt ovenfor, og hvor en
handlingpartner er udpeget, skal bureauet straks videresende kravet til handlingpartneren, så
denne kan behandle og betale kravet i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 4. Hvis
der ikke er udpeget en handlingpartner, skal bureauet straks underrette forsikringsselskabet som
har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller, hvis det er aktuelt, det pågældende
bureau, om, at det har modtaget et krav og vil behandle dette, eller at det videresender kravet til
behandling hos en agent, hvis identitet ligeledes skal oplyses.
3.3 Bureauet er bemyndiget til at indgå frivillige forlig eller modtage forkyndelse af udenretlige
tilsigelser eller indenretlige stævninger, som forventes at udløse erstatningsudbetaling.
3.4 Bureauet skal behandle alle krav med fuld selvstændighed og i overensstemmelse med
skadelandets lovgivning hvad angår ansvar, erstatning til skadelidte og lovpligtig forsikring i
forsikringsselskabet som udstedte det grønne kort eller forsikringspolicens bedste interesse eller,
såfremt det er aktuelt, det pågældende bureau.
Alene bureauet besidder kompetencen til at fortolke skadelandets lovgivning (også når der
henvises til et andet lands lovgivning) samt til at betale kravet. Med forbehold for sidstnævnte
bestemmelse skal bureauet ved udtrykkelig forespørgsel herom, informere forsikringsselskabet
eller bureauet, før den endelige afgørelse foretages.
3.5 Hvis det forventede erstatningsbeløb overskrider betingelserne eller beløbsgrænsen fastsat for
lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer i skadelandet, men erstatningsbeløbet fortsat er
dækket af forsikringspolicen, skal bureauet rådføre sig med forsikringsselskabet for så vidt angår
den del af erstatningsbeløbet, som overstiger beløbsgrænsen. Forsikringsselskabets samtykke er
ikke påkrævet, hvis gældende lovgivning forpligter bureauet til at tage hensyn til de
kontraktmæssige garantier som måtte overstige sådanne beløbsgrænser og betingelser.
3.6 Bureauet i skadelandet må ikke på egen hånd, eller uden skriftligt samtykke fra
forsikringsselskabet eller det pågældende bureau, overdrage behandlingen af kravet til en agent,
som via en kontraktuel forpligtelse har en finansiel interesse i kravet. Hvis bureauet gør dette
uden et sådant samtykke, begrænses retten til refusion til halvdelen af det udlæg, som ellers skulle
have været refunderet.
Artikel 4 - Handlingpartnere
4.1 Med forbehold for eventuelle aftaler mellem et bureau og andre bureauer og/eller nationale
juridiske eller lovmæssige bestemmelser, skal hvert bureau fastsætte betingelserne under hvilke
det godkender, afviser eller tilbagetrækker godkendelse af handlingpartnere, der er etableret i det
land, hvor bureauet har kompetence.
Dog skal godkendelse af en handlingpartner gives automatisk, når et andet bureau på vegne af
dets medlem anmoder herom. Det er dog en forudsætning, at den valgte handlingpartner er
4
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
godkendt til at drive forsikringsvirksomhed indenfor området ansvarsforsikring for
motorkøretøjer.
4.2 Ved modtagelse af en sådan anmodning er bureauerne i EØS-medlemslandene forpligtet til at
godkende det valgte selskab som handlingpartner, når selskabet samtidig er valgt som
repræsentant for forsikringsselskabet i det andet medlemsland i medfør af Direktiv 2009/103/EF.
Denne godkendelse kan ikke trækkes tilbage så længe den pågældende handlingpartner samtidig
fungerer som repræsentant under nævnte direktiv, medmindre selskabet groft misligholder dets
forpligtelser i henhold til denne artikel.
4.3 Alene bureauet er bemyndiget til, på foranledning af et af sine medlemmer, at sende en
anmodning om godkendelse af en handlingpartner til et andet bureau. Anmodningen skal sendes
pr. fax eller e-mail med vedlagt bevis på, at den udpegede handlingpartner accepterer
udpegningen.
Bureauet skal godkende eller afvise anmodningen indenfor en periode på 3 måneder fra
modtagelsesdatoen og skal oplyse bureauet, som sendte anmodningen, samt handlingpartneren
om dets beslutning samt ikrafttrædelsesdato. Hvis intet svar modtages, antages det, at
godkendelse er givet, og aftalen træder i kraft på periodens udløbsdato.
4.4 I forbindelse med uheld i handlingpartnerens land, som involverer køretøjer, der er forsikret i
det forsikringsselskab, som har udpeget handlingpartneren, skal denne – på vegne af bureauet,
som har godkendt den og på vegne af forsikringsselskabet, som anmodede om dens accept behandle alle krav i overensstemmelse med skadelandets gældende lovgivning hvad angår ansvar,
erstatning til skadelidte og lovpligtig motorforsikring.
Når en forventet erstatning overskrider betingelserne eller beløbsgrænsen, som er fastsat i
skadelandets lovgivning om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, men fortsat er dækket
af forsikringspolicen, skal handlingpartneren rette sig efter bestemmelserne i Artikel 3.5.
4.5 Det bureau, som har godkendt handlingpartneren, anerkender at denne alene er ansvarlig for
behandling af sager og betaling krav i bureauets navn og på vegne af det forsikringsselskab, som
anmodede om dens accept. Bureauet skal oplyse skadelidte parter herom og videresende alle
oplysninger, der vedrører kravet, til handlingpartneren. Dog kan bureauet til enhver tid og uden at
redegøre herfor overtage behandlingen af sagen fra handlingpartneren.
4.6 Hvis bureauet, som har godkendt handlingpartneren, skal betale erstatning til skadelidte –
uanset årsagen – i stedet for handlingpartneren, skal bureauet refunderes direkte af det bureau,
som sendte anmodningen om handlingaftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel
5.
4.7 Med forbehold for bestemmelserne i Artikel 4.4 kan handlingpartneren og
forsikringsselskabet, som udpegede denne, frit indgå aftale om betingelserne for refusion af beløb
udbetalt til skadelidte parter samt beregningsmetoden for det handlinggebyr, der betales. En
sådan aftale kan dog ikke gøres gældende over for bureauet.
5
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
Hvis en handlingpartner, som på vegne af forsikringsselskabet som udpegede denne, ikke kan
opnå refusion af betalinger udbetalt i overensstemmelse med betingelserne i Artikel 4.4, skal
handlingpartneren have sine udgifter refunderet af det bureau, som godkendte aftalen. Dette
bureau skal efterfølgende modtage refusion fra det bureau, hvor det pågældende
forsikringsselskab er medlem, i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 5.
4.8 Når et bureau modtager underretning om at et af dets medlemmer ønsker at afslutte
samarbejdet med sin handlingpartner, skal dette bureau straks informere det bureau, som
godkendte aftalen. Sidstnævnte bureau har ret til egenhændigt at fastsætte datoen for aftalens
ophør.
Når et bureau, som har godkendt en handlingpartner, beslutter at trække godkendelsen tilbage
eller modtager meddelelse om, at handlingpartneren ønsker at godkendelsen tilbagetrækkes, skal
dette bureau straks informere det bureau, som fremsendte anmodningen om handlingaftalen
herom. Førstnævnte bureau skal ligeledes informere det andet bureau om datoen for aftalens
ophør.
Artikel 5 - Betingelser for refusion
5.1 Når et bureau eller den agent, bureauet har udpeget til formålet, har betalt alle krav
vedrørende det samme uheld, skal det, indenfor en periode på maksimalt et år fra den dato, hvor
den sidste betaling til skadelidte har fundet sted, sende kravet om refusion, pr. fax eller e-mail, til
medlemmet af det bureau, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen eller, hvis det
er aktuelt, til dette bureau. Kravet om refusion skal specificere følgende:
5.1.1 de beløb, der er udbetalt som erstatning til skadelidte i henhold til enten et forlig eller en
retskendelse;
5.1.2 de beløb, der er udbetalt for eksterne tjenesteydelser under behandlingen og betalingen af
hvert enkelt krav, og alle udgifter, der specifikt er afholdt i forbindelse med en retssag, som ville
være blevet udbetalt ved lignende omstændigheder af et forsikringsselskab i skadelandet.
5.1.3 handlinggebyr til dækning af alle øvrige udgifter beregnet i henhold til de regler, der er
godkendt af Council of Bureaux.
Når krav vedrørende det samme uheld bestrides således, at der ikke udbetales erstatning, kan de
beløb, der nævnes i Artikel 5.1.2 ovenfor, samt det minimumhandlinggebyr, som er fastsat af
Council of Bureaux i overensstemmelse med Artikel 5.1.3 ovenfor, opkræves.
5.2 Kravet om refusion skal angive: at de forfaldne beløb skal betales omkostningsfrit i
modtagerens land og i modtagerens nationale valuta inden for en periode på to måneder fra
datoen for fremsættelse af kravet, og at når denne periode udløber, forrentes refusionskravet
automatisk med 12 % p.a. fra datoen for kravets fremsættelse og indtil beløbet er indgået på
modtagerens bankkonto.
6
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
Refusionskravet kan også angive, at beløb, der fremstår i en national valuta, kan betales i euro, til
den kurs, der var gældende i kravstillerens land på datoen for fremsættelse af kravet.
5.3 Refusionskrav må under ingen omstændigheder indeholde betaling af bøder, kaution eller
andre økonomiske bøder, som en forsikringstager er blevet pålagt, og som ikke er dækket af en
motoransvarsforsikring i forbindelse med anvendelse af motorkøretøjer i skadelandet.
5.4 Dokumentation for kravet, herunder objektivt bevis for, at erstatning er blevet udbetalt til
skadelidte, skal på forlangende sendes straks; dog må refusion ikke tilbageholdes som følge heraf.
5.5 Der kan kræves refusion af alle beløb nævnt i Artikel 5.1.1 og 5.1.2 ovenfor i
overensstemmelse med de betingelser, der er anført i denne Artikel, uanset om bureauet har
betalt alle krav, der hidrører fra samme uheld. Handlinggebyret nævnt i Artikel 5.1.3 ovenfor kan
også opkræves, hvis refusionskravets hovedstol overstiger det beløb, der er fastsat af Council of
Bureaux.
5.6 Hvis en skadesag genåbnes, eller hvis der fremsættes yderligere krav i forbindelse med samme
uheld, efter betaling af et refusionskrav har fundet sted, skal et eventuelt handlinggebyr beregnes
i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende på det tidspunkt, hvor
refusionskravet for den genåbnede sag eller det yderligere krav fremsættes.
5.7 I tilfælde, hvor et uheld ikke har resulteret i et erstatningskrav, kan der ikke kræves
handlinggebyr.
Artikel 6 - Garantistillerens forpligtelser
6.1 Hvert bureau skal stille garanti for, at dets medlemmer refunderer beløb, der i
overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 5 kræves betalt af bureauet i skadelandet eller
af den agent, bureauet har udpeget til formålet.
Hvis et medlem ikke refunderer det skyldige beløb indenfor den periode på to måneder, der
fastsættes i Artikel 5, skal medlemmets bureau selv foretage refusionen i overensstemmelse med
de betingelser, der fastsættes herunder, når bureauet modtager et garantikald fra skadelandets
bureau eller fra den agent, bureauet har udpeget til formålet.
Det bureau, der står som garant, skal betale inden for en periode på én måned. Når denne periode
udløber, forrentes det skyldige beløb automatisk med 12 % p.a. beregnet fra datoen for
garantikaldet til beløbet er indgået på modtagerens bankkonto.
Garantikaldet skal sendes pr. fax eller e-mail inden for en periode på 12 måneder fra datoen for
afsendelse af refusionskravet i henhold til Artikel 5. Når denne periode udløber og uden præjudice
for eventuelle morarenter, som det garanterende bureau er pligtig at betale, er det garanterende
bureau kun pligtig at betale det beløb, som kræves af dets medlem plus 12 måneders renter
beregnet til 12 % p.a.
Et garantikald er ikke gyldigt, hvis det er afsendt mere end to år efter refusionskravet er fremsat.
7
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
6.2 Hvert bureau skal stille garanti for, at dets medlemmer instruerer deres udpegede
handlingpartnere i at betale krav i overensstemmelse med bestemmelserne i første afsnit af
Artikel 4.4 ovenfor, og at medlemmerne sender samtlige dokumenter vedrørende alle krav, som er
fremsat over for dem, til handlingpartnerne eller til skadelandets bureau.
AFSNIT II – SÆRLIGE REGLER FOR KONTRAKTMÆSSIGE FORHOLD MELLEM BUREAUER BASERET
PÅ DET GRØNNE KORT (VALGFRI BESTEMMELSER)
Bestemmelserne i dette afsnit gælder i tilfælde, hvor kontraktmæssige forhold mellem bureauer
er baseret på det grønne kort.
Artikel 7 - Udstedelse og udlevering af grønne kort
7.1 Hvert bureau er ansvarlig for trykning af sine grønne kort eller kan bemyndige sine
medlemmer til at trykke dem.
7.2 Hvert bureau bemyndiger sine medlemmer til udelukkende at udstede grønne kort til deres
forsikringstagere til køretøjer, der er indregistreret i lande, for hvilke bureauet er kompetent.
7.3 Alle medlemmer kan fra deres bureauer få bemyndigelse til at udstede grønne kort til deres
forsikringstagere i et hvilket som helst land, der ikke har et bureau, under forudsætning af at
medlemmet er etableret i dette land. Denne mulighed begrænser sig til køretøjer, der er
registreret i det pågældende land.
7.4 Alle grønne kort anses for at være gyldige i mindst 15 dage fra begyndelsesdatoen for
gyldighedsperioden. Hvis et grønt kort udstedes for en kortere periode, skal bureauet, der har
bemyndiget udstedelsen af det grønne kort, garantere dækning overfor bureauerne i de lande,
hvor kortet er gyldigt, i en periode på 15 dage fra begyndelsesdatoen.
7.5 Hvis en aftale indgået mellem to bureauer ophæves i henhold til Artikel 16.3.5, betragtes alle
grønne kort udstedt i disse bureauers navne til brug i deres respektive territorier for ugyldige, så
snart ophævelsen træder i kraft.
7.6 Hvis en aftale ophæves eller sættes i bero i henhold til Artikel 16.3.6, skal den resterende
gyldighedsperiode for de grønne kort, der er udstedt i disse bureauers navne til brug i deres
respektive territorier, fastsættes af Council of Bureaux.
Artikel 8 - Bekræftelse af det grønne korts gyldighed
Enhver anmodning, der er sendt til et andet bureau pr. fax eller e-mail fra bureauet i skadelandet
eller fra den udpegede agent vedrørende bekræftelse af gyldigheden af et identificeret grønt kort
skal besvares endeligt inden for tre måneder. Hvis der ikke foreligger noget svar ved udløbet af
denne periode, anses det grønne kort for at være gyldigt.
8
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
Artikel 9 - Falske, uautoriserede eller ulovligt ændrede grønne kort
Ethvert grønt kort, der fremvises i et land, hvor det er gyldigt, og som foregiver at være udstedt
med bemyndigelse fra et bureau, er dækket under dette bureaus garanti, også selvom det er falsk,
uautoriseret eller ulovligt ændret.
Bureauets garanti gælder dog ikke i tilfælde hvor det grønne kort omhandler et køretøj, som ikke
er lovligt indregistreret i bureauets land, med undtagelse af omstændighederne fastsat i Artikel
7.3.
AFSNIT III - SÆRLIGE REGLER FOR KONTRAKTMÆSSIGE FORHOLD MELLEM BUREAUER, DER ER
BASERET PÅ ANTAGET FORSIKRINGSDÆKNING (VALGFRI BESTEMMELSER)
Bestemmelserne i dette afsnit gælder i tilfælde, hvor forbindelsen mellem bureauer er baseret på
antaget forsikringsdækning, dog med visse undtagelser.
Artikel 10 - Bureauernes forpligtelser
De bureauer, for hvilke bestemmelserne i dette afsnit gælder, skal, på fuldt gensidigt grundlag,
garantere refusion af beløb, der er skyldige i henhold til dette Regulativ, og som hidrører fra uheld,
der involverer et køretøj, der er normalt hjemmehørende i det land, der ligger under hvert enkelt
bureaus kompetence, uanset om køretøjet er forsikret eller ej.
Artikel 11 - Begrebet "normalt hjemmehørende"
11.1 Det land, i hvilket køretøjet er normalt hjemmehørende, afgøres på grundlag af et af følgende
kriterier:
11.1.1 køretøjet anses for hjemmehørende i det medlemsland, hvis nummerplader køretøjet er
forsynet med, uanset om disse er permanente eller midlertidige;
11.1.2 i tilfælde, hvor typen af køretøj ikke er registreringspligtig, men køretøjet er forsynet med
en forsikringsnummerplade eller et kendetegn, der er analogt med landets nummerplader, anses
køretøjet for hjemmehørende i det land, hvor forsikringsnummerpladen eller kendetegnet er
udstedt;
11.1.3 hvor visse typer køretøjer ikke kræves forsynet med hverken nummerplader,
forsikringsnummerplader eller kendetegn, anses køretøjet for hjemmehørende i det land, hvor
brugeren af køretøjet er bosiddende.
11.2 Hvis et køretøj, der kræves forsynet med nummerplader, ikke er forsynet med
nummerplader, eller er forsynet med en nummerplade, der ikke er lovligt udstedt til eller ikke
længere er lovligt udstedt til det køretøj, der har været involveret i et uheld, anses køretøjet for
normalt hjemmehørende i skadelandet for så vidt angår eventuelle krav, der måtte blive fremsat i
forbindelse med uheldet.
9
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
Artikel 12 - Undtagelser
Bestemmelserne i dette afsnit gælder ikke for:
12.1 køretøjer, der er registreret i andre lande end de lande hvor bureauerne, der er omfattet af
bestemmelserne i dette afsnit, er etableret, og for hvilke et grønt kort er blevet udleveret af et
medlem af et af disse bureauer. Hvis et uheld involverer et køretøj, for hvilket et grønt kort er
blevet udstedt, skal de involverede bureauer handle i henhold til reglerne i Afsnit II.
12.2 køretøjer tilhørende visse personer, hvis det land, som de er registreret i, har udpeget en
myndighed eller et organ i de andre lande, som er ansvarlig for at udbetale erstatning til
skadelidte i overensstemmelse med de forhold, der gælder i skadelandet;
12.3 visse typer køretøjer eller visse køretøjer forsynet med særlige nummerplader, som hver
medlemsland fastsætter på en liste og videreformidler til de andre medlemslande samt
Europakommissionen.
Listen af køretøjer, som der henvises til under 12.2 og 12.3, såvel som listen over myndigheder
eller organer udpeget i de andre lande, skal udarbejdes af hvert land og videreformidles til Council
of Bureaux af bureauet i dette land.
Artikel 13 - Bekræftelse af det land, hvor køretøjet er normalt hjemmehørende
Enhver anmodning om bekræftelse af det land, hvor et køretøj er normalt hjemmehørende, der
sendes pr. fax eller e-mail til et bureau fra bureauet i skadelandet eller af dets udpegede agent
skal besvares endeligt inden for tre måneder. Hvis der ikke er modtaget noget svar ved udgangen
af denne periode, anses mangel på svar for at være bekræftelse på, at køretøjet er normalt
hjemmehørende i det bureaus land.
Artikel 14 - Garantiens varighed
Bureauer kan begrænse varigheden af den påkrævede garanti i henhold til Artikel 10 for alle
køretøjer på grundlag af gensidige aftaler indgået med andre bureauer og videreformidlet til
Council of Bureaux.
Artikel 15 - Unilateral anvendelse af garantiordningen på grundlag af antaget forsikringsdækning
Med forbehold for lovbestemmelser, som er uforenelige hermed, kan bureauer indgå aftaler om
unilateral anvendelse af dette afsnit i forbindelse med deres bilaterale forbindelser.
AFSNIT IV - REGLER FOR AFTALER INDGÅET MELLEM NATIONALE MOTORKØRETØJSBUREAUER
(OBLIGATORISKE BESTEMMELSER)
Artikel 16 - Bilaterale aftaler – betingelser
16.1 Bureauer kan indbyrdes indgå bilaterale aftaler, hvorved de inden for rammerne af deres
gensidige forbindelser påtager sig at overholde de obligatoriske bestemmelser i disse Internal
Regulations såvel som de heri fastsatte valgfri bestemmelser.
10
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
16.2 Sådanne aftaler skal underskrives i tre eksemplarer af de kontraherende bureauer, som hver
skal beholde et eksemplar. Det tredje eksemplar skal sendes til Council of Bureaux, som efter at
have konsulteret de involverede parter skal informere dem om datoen for aftalens ikrafttrædelse.
16.3 Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om:
16.3.1 en identifikation af de kontraherende bureauer, som beskriver bureauernes status som
medlemmer af Council of Bureaux samt de lande, for hvilke bureauerne er kompetente.
16.3.2 at de kontraherende bureauer påtager sig at overholde de obligatoriske bestemmelser i
disse Internal Regulations;
16.3.3 at de kontraherende bureauer påtager sig at overholde valgfri bestemmelser, som
bureauerne har indgået gensidigt;
16.3.4 Gensidig myndighed givet af disse bureauer til, i deres eget navn og på vegne af deres
medlemmer, at indgå forlig eller modtaget forkyndelse af udenretlige tilsigelser eller indenretlige
stævninger, der forventes at udløse erstatningsudbetaling i forbindelse med uheld inden for
rammerne og formålet med disse Internal Regulations.
16.3.5 aftalens ubegrænsede varighed, med forbehold for, at hvert af de kontraherende bureauer
har ret til at opsige den med 12 måneders varsel, hvis dette meddeles til det andet bureau og
Council of Bureaux samtidig.
16.3.6 automatisk opsigelse eller suspension af aftalen hvis et af de kontraherende bureauer
ophører med at være medlem af Council of Bureaux eller får sit medlemskab suspenderet.
16.4 Et eksempel på denne aftale er vedlagt (bilag III).
Artikel 17 - Undtagelse
17.1 Ved fravigelse fra Artikel 16 skal bureauerne i medlemslandene af EØS-aftalen i
overensstemmelse med Artikel 2 i Direktiv 2009/103/EF tilkendegive deres gensidige accept af disse
Internal Regulations ved en multilateral aftale, hvis ikrafttrædelsesdato fastsættes af
Europakommissionen i samarbejde med Council of Bureaux.
17.2 Bureauerne i lande, der ikke er medlem af EØS-samarbejdet kan forpligte sig til denne
multilaterale aftale ved at indordne sig under de betingelser, der er fastsat af den kompetente
komité, der er anerkendt i Council of Bureaux' forfatning.
11
Oversat af DFIM december 2010
Tolk & translatør Ginnie Torp Viberg
Tolk & translatør Malene Vendelbo Visholm
AFSNIT V - PROCEDURE TIL ÆNDRING AF INTERNAL REGULATIONS (OBLIGATORISKE
BESTEMMELSER)
Artikel 18 - Procedure
18.1 Enhver ændring af Internal Regulations kan alene vedtages på generalforsamlingen i Council
of Bureaux.
18.2 Ved fravigelse af ovenstående:
(a) alene den komité, som er anerkendt i Council of Bureaux' vedtægter, har kompetencen til at
ændre bestemmelserne i Afsnit III. Disse bestemmelser er bindende for bureauer der, selvom de
ikke er medlemmer af denne komité, har valgt at føje Afsnit III til deres aftalemæssige forbindelse
med andre bureauer; og
(b) enhver ændring til Artikel 4.2 er alene underlagt bureauerne i EØS-landenes kompetence.
AFSNIT VI - LØSNING AF TVISTER MELLEM BUREAUER (OBLIGATORISKE BESTEMMELSER)
Artikel 19 - Løsning af tvister mellem bureauer
Enhver tvist som Internal Regulations måtte give anledning til skal løses ved mægling eller ved
voldgift.
Reglerne for mægling og voldgift behandles i et separat regulativ, der er godkendt af
generalforsamlingen i Council of Bureaux.
AFSNIT VII - IKRAFTTRÆDELSE (OBLIGATORISK BESTEMMELSE)
Artikel 20 - Ikrafttrædelse
20.1 Bestemmelserne i den gældende Internal Regulations træder i kraft d. 1. juli 2008. På denne
dato vil den afløse den version af Internal Regulations, der blev vedtaget i Rethymno d. 30. maj
2002.
20.2 Ved fravigelse af Artikel 20.1 træder henholdsvis Artikel 11, Artikel 12.3 og Artikel 14 i kraft i
forbindelse med uheld opstået fra d. 11. juni 2007 og frem.
12