1. No category

L Ø S S A L G S P R I S 2 5 k r.
UDG I V E T AF DA N S K P O LA R C E N T E R
•
N R. 1 / M A R T S 2 0 0 2
Polarfronten
Antarktis bliver koldere, læs s. 12
En dråbe fra tidernes morgen, læs s. 4
Dansk Polarcenter er en insti-
Indhold
tution under Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og
Udvikling og har til opgave at
støtte og koordinere dansk
polarforskning.
Polarfronten udgives af:
Dansk Polarcenter
Strandgade 100H
1401 København K
Tlf.: 32 88 01 00
Fax: 32 88 01 01
E-mail: [email protected]
Internet: www.dpc.dk
Pingviner i naturens vold
To gigantiske isbjerge skruet fast langs
Antarktis kyst ødelægger pingvinernes
ynglesæson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
En dråbe fra tidernes morgen
Dansk geolog er på sporet af 3,8 mia.
år gammelt havvand, som kan kaste
lys over livets opståen . . . . . . . . . . . . . . 4
Knortegæs på en ’umulig’ mission
Forskerne søger at forklare, hvordan
knor-tegæs klarer den 3800 km lange
tur fra Danmark til Nordøstgrønland . . 6
Udkommer 4 gange årligt
Et vågent øje med Jorden
Oplag: 6000
Ny miljøsatellit vil gøre det nemmere
at overvåge havisen i Arktis og følge
Indlandsisens bevægelser . . . . . . . . . . . 8
Deadline for bidrag
til næste nummer:
13. maj 2002.
Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter.
Redaktionen:
Hanne Petersen
Ansvarshavende redaktør
Poul-Erik Philbert,
Farligt affald på dumpen
Restprodukter fra grønlandske forbrændingsanlæg indeholder tungmetaller,
som kan forurene omgivelserne . . . . . 10
En udfordring til klimamodellerne
Dansk klimaforsker påviser, at temperaturerne i Antarktis er faldet de seneste ti år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
redaktør, DJ
Kirsten Caning
Jens Jørgen Kjærgaard, DJ
Irene Seiten, layout, DJ
Henning Thing
Produktion og tryk:
Datagraf Auning AS
Forsidefoto: Hans Meltofte
Artikler i Polarfronten giver
ikke nødvendigvis udtryk for
Dansk Polarcenters holdning.
Eftertryk er tilladt i uddrag
med kildeangivelse.
ISSN: 0907-2322
Fuglebekendtgørelsen på kornet
To nye undersøgelser af ederfuglebestanden i Grønland viser, at der er behov for en markant reduktion i jagten 14
Kommentar
Fuglebekendtgørelsen: Fra holdning til
handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
En digitaliseret mumie
En grønlandsk mumie fra Qilakitsoq
er blevet CT-skannet, og det har givet
forskerne en nem og problemfri adgang til undersøgelser . . . . . . . . . . . . . 16
Arktiske billeder på skærmen
Arktisk Instituts fotosamling er ved at
blive digitaliseret. 20.000 billeder skal
igennem skanneren . . . . . . . . . . . . . . . 24
Pingviner i naturens vold
To gigantiske isbjerge skruet fast langs Antarktis kyst har skabt uorden i
vind- og isforhold i området og i stort omfang ødelagt pingvinernes
muligheder for at yngle.
Af Poul-Erik Philbert
Flere pingvinkolonier i Antarktis er blevet gidsler i et af naturens lunefulde spil.
To kæmpestore isbjerge og usædvanligt
meget havis har mere eller mindre forhindret pingvinerne i at benytte deres
normale ynglepladser på Ross Island.
På nordspidsen af Ross Island ved Cape
Crozier er det gået ud over en af verdens
største kolonier af adeliepingviner. Normalt yngler her 130.000 par, men i år er
tallet ifølge den amerikanske pingvinforsker David Ainley langt under. Samme
sted yngler normalt 1200 kejserpingviner,
men i år fandt forskerne kun nogle få
forladte æg og spredte, døde fugle. Også
ved en mindre koloni af adeliepingviner
ved Cape Royds på Ross Islands sydkyst
er årets redebygning slået helt fejl.
Blæst væk
Fire dages rasende storm i midten af december fik endelig blæst vinterens ismasser til havs og gjort en ende på belejringen. Det fik pingvinerne til at strømme til Cape Crozier, men for sent. Hvis
Tilbage til et fast sted
Én mislykket ynglesæson truer ikke pingvinerne på Ross Island. De vil trofast vende tilbage til ynglepladserne næste år,
medmindre de usædvanlige forhold fortsætter. Og det er ikke sandsynligt.
Forskerne fik et par gode eksempler på,
at det kun er én bestemt yngleplads, der
duer. De har bl.a. set, hvordan en stor flok
pingviner, måske 1000 i alt, passivt havde
slået sig ned på havisen få 100 meter fra
kolonien og ikke ville komme i land.
Og endnu mere besynderligt. Omkring
200 pingviner havde samlet sig omkring
to smeltevandsøer på isen tæt ved de ynglende artsfæller. De fleste var stærkt svækkede, nogle svømmede formålsløst rundt,
og andre flød allerede døde på vandet.
Forskerne mener, at der er tale om
flokke, som ikke har fundet frem til deres egen koloni, og at deres adfærd viser,
at pingviner er meget stedfaste og ikke
uden videre yngler i en fremmed koloni.
Foto: Ann Parks Hawthorne, NSF.
Belejret af is
Miseren er opstået, fordi to gigantiske isbjerge - B-15A på 6000 km2 og C-16 på
1000 km2 – som omtalt i forrige nummer
af Polarfronten - har lagt sig fast ud for
Ross Island og samtidig har presset store
ismasser op langs kystlinien. Det har ikke
alene delvist blokeret for adgangen til
øen, men øjensynligt påvirket både vindog isforhold i området.
Forskerne mener, at de usædvanligt store mængder is ud for Ross Island i år kan
skyldes, at iskolosserne har beskyttet mod
de bølger, som normalt får havisen til at
bryde op om foråret. Om det så også er isbjergene, som er skyld i, at de traditionelle forårsstorme i september og oktober
er udeblevet, er forskerne mere i tvivl om.
Ismasserne har gjort det vanskeligt for
pingvinerne at nå frem til deres faste
ynglepladser, og – hvis det er lykkedes at bjærge føden i rugeperioden. Adeliepingvinerne er elegante og hurtige i vandet, men stavrer kun med besvær nogle
få kilometer på land. Så op til 100 kilometers vandring over is og gennem isskruninger til det åbne hav, hvor de henter deres krill, småfisk og blæksprutter,
har gjort det umuligt at skaffe den nødvendige føde til sig selv og ungerne.
æggene ikke er lagt inden den 20. november, kan ungerne ikke nå at vokse sig
så stærke, at de kan modstå vinteren.
Tværtimod forværrede stormen den i
forvejen kaotiske situation. De orkanagtige vindstød blæste nemlig ikke blot isen, men også æg og unger væk, så optællinger har vist, at kun 2% af adeliepingvinerne har afkom efter stormen.
Desuden blev flere hundrede pingviner
enten begravet i snemasserne eller blæst
ud over stejle skrænter.
3 • Polarfronten 1 / 02
En dråbe fra tidernes morgen
Der er blandt forskere bred enighed om, at det første liv på Jorden er opstået i vand. En dansk geolog har fundet kvartskorn, som indeholder 3,8 mia. år gammelt havvand, og det kan kaste nyt lys over, hvordan livet opstod.
Af Poul-Erik Philbert
Geologen Peter Appel fra Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse har
påtaget sig noget, som næsten kan synes
at være en umulig opgave. Han er i gang
med at bevise, at nogle små, sorte kvartskorn har klaret at blive mast ned i mindst
15 kilometers dybde, hvor de har været
under et voldsomt tryk og er blevet opvarmet til flere hundrede grader, og derpå har taget hele turen op igen til Jordens overflade. Alt sammen uden at få så
meget som en revne (se figur).
Lykkes det, så er det samtidig et faktum,
at der i små lommer i kvartskornene ligger indesluttet saltvand og metan, som
stammer fra et 3,8 mia. år gammelt hav.
En tur gennem Jordens overflade
Peter Appel har siden 1997 brugt hovedparten af sine kræfter på et stort, tværdisciplinært projekt, som har haft til formål at undersøge verdens ældste bjergarter i Isukasia 150 kilometer nordøst for
Nuuk i Vestgrønland. Bjergarterne er op
til 3,8 mia. år gamle og består hovedsagelig af endeløse lavastrømme med pudestrukturer, som viser, at lavaen flød ud
og størknede under vand.
Det var under et feltophold i dette nedslidte klippelandskab, at Peter Appel en
dag stødte på en lille blok pudelava, som
indeholdt nogle sorte og hvide korn. Det
var tydeligt, at der var tale om kvarts,
men kvarts er hvidt, så han undrede sig
over de sorte korn.
- Da jeg kom hjem og kiggede på det i
mikroskop, kunne jeg se, at de sorte var
kvartskorn, der ikke var brudt i stykker
under senere deformationer, fortæller Peter Appel. De var fuldstændig, som naturen havde skabt dem for 3,8 mia. år siden.
- Det her er der ingen der vil tro på,
for det er helt usandsynligt, var Peter
Appels første reaktion.
Der er ingen uenighed om, hvordan
kvartskornene er blevet dannet. Det er
foregået, som det finder sted på havets
bund også i dag. Da lavaen for 3,8 mia.
år siden var størknet i en pude, indeholdt
den en masse gas, som var koncentreret i
små hulrum. Langsomt er gassen sivet ud
og blevet erstattet af havvand, som har
afsat mineraler som f.eks. kvarts. Og da
der altid er uregelmæssigheder i kvartskrystaller, så er bittesmå dråber af det
havvand, som har afsat krystallerne, blevet fanget i nogle små hulrum i kvartsen.
Det usandsynlige var, at kvartskornene
havde overlevet turen ned gennem Jordens overflade. Det normale er, at bjergarterne vil blive omdannet under det voldsomme tryk og de meget høje temperaturer i 15 kilometers dybde. Kvartsen vil
gå i stykker og rekrystallisere, og det
gamle havvand vil sive ud og blive erstattet af vand, der cirkulerer dybt nede i
jordskorpen. Det var øjensynligt ikke sket
her, og Peter Appel stod med et materiale, som kunne vise sig at indeholde vigtige oplysninger om livets start på Jorden.
3,8 mia. år gammelt
For at komme videre var det nødvendigt
at få en mere præcis analyse af kvartskrystallerne, og Appel kontaktede derfor
professor Jacques Touret fra Vrije Universiteit i Amsterdam, som er en af de
førende eksperter på området.
Han havde tidligere undersøgt materiale fra Isua, som havde vist sig at være
totalt deformeret, så han indvilgede kun
efter et mildt pres. Peter Appel sendte en
prøve, og 14 dage senere vendte Touret
stærkt ophidset tilbage. Nogle enkelte af
kvartskornene var fuldstændig ubeskadigede.
De komplicerede undersøgelser viste,
at de sorte kvartskorn indeholdt saltvand
og metan, og at de var dannet under trykog temperaturforhold, som svarer til havbundsforhold på en kilometers dybde. De
rekrystalliserede, hvide kvartskorn var
derimod dannet under de tryk- og temperaturforhold, som findes i ca. 15 kilometers dybde, og i stedet for metan indeholdt de CO2. Så vandet i de sorte og hvide kvartskorn havde forskellig oprindelse.
Tynd skive af pudelava med små runde kvartskorn.
Kornene har klaret den 15 kilometer lange tur ned
gennem jordskorpen uden at blive deformeret og
indeholder bittesmå dråber af det havvand, som for
3,8 mia. år siden afsatte krystallerne.
Foto: Peter Appel
4 • Polarfronten 1 / 02
Foto: Peter Appel
Konklusionen måtte være, at de sorte
korn enten måtte være dannet for 3,8 mia.
år siden, før de begyndte på turen ned i
jordskorpen, eller efter at de var dukket
frem til overfladen igen. Og det sidste
kunne ikke lade sig gøre, for så vil kornene have indeholdt CO2 i stedet for metan.
Dermed havde Peter Appel og Co. fået
så meget fast grund under fødderne, at
de kunne skrive en videnskabelig artikel,
som de fik antaget i det internationale
tidsskrift Precambrian Research.
Men der mangler stadig at forklare,
hvordan en stenblok kan overleve turen
ned gennem jordskorpen så relativt ubeskadiget, at det er muligt at finde nogle
af de oprindelige kvartskrystaller i Isukasia 3,8 mia. år senere.
Peter Appels teori er, at pudelavaen er
blevet brudt i stykker på havbunden, og
at lavaen er blevet omdannet til bløde
lermineraler, som beskyttende har lagt
sig i en klump omkring kvartskornene.
Under det voksende tryk og de stigende
temperaturer nede i jordskorpen er leret
blevet omdannet til glimmer, som er så
bøjeligt, at det har taget så meget af for
trykket, at kvartsen har overlevet i sin
oprindelige form.
Dråber med dyrebar viden
Det næste skridt er selvfølgelig at få analyseret de bittesmå dråber havvand, som
ifølge Peter Appels teori stammer tilbage
fra Jordens spæde start. Men der er frustrerende nok ifølge Peter Appel indtil
videre et afgørende problem:
- Vandet er indesluttet i 0,02-0,03 millimeter små hulrum, og så små vandmængder er der ingen analyseteknikker, der kan
behandle i dag. De laboratorier, vi har
været i forbindelse med, kan ikke klare
væskemængder under 0,2 millimeter.
Men jeg er fortrøstningsfuld. Det er kun
et spørgsmål om tid, før det bliver muligt.
En fremtidig analyse kan afsløre den
kemiske sammensætning af det hav,
hvori man regner med, at det første liv
opstod. Peter Appel forestiller sig, at det
svarer til det miljø, der findes omkring
de såkaldte ’black smokers’ på bunden af
Atlanterhavet og Stillehavet. De opstår i
forbindelse med undersøisk, vulkansk aktivitet og giver næring til et frodigt liv i
områder, som ellers er blottet for liv.
Peter Appel forestiller sig også, at en
kemisk analyse af vandet kan løse mysteriet om, hvordan Jordens vand er dannet.
Det har været diskuteret i mange år, og
en af de mulige forklaringer er, at det
stammer fra kometer, gigantiske, beskidte snebolde, som er kommet fra rummet.
Hvis det lykkes at måle vandets kemiske
sammensætning, kan astrofysikerne bl.a.
ud fra forholdet mellem brint og deuterium gå i gang med at undersøge, om det
første vand på Jorden stammer fra rummet, og hvor i rummet det kommer fra.
Lava, der flyder ud på havbunden, danner pudeformede strukturer. Den yderste, sorte rand er finkornet
på grund af lynafkøling ved kontakten med havvandet. De indre dele er mere grovkornede og har små
hulrum efter gas. I disse hulrum afsætter havvandet
mineraler som f.eks. kvarts.
Men foreløbig må Peter Appel og vi
andre spændt vente på, at den teknologiske udvikling gør det muligt at komme
tæt nok på de dyrebare dråber.
Kontakt: Peter Appel, GEUS,
tlf.: 38 14 22 14, [email protected]
Dannelsen af Jordens ældste bjergarter
DR’s Viden Om sender et program om projektet den 2/4-2002
4,6 - 3,9 mia. år siden:
Jorden bombarderes af
meteorsværme, som slår
huller i den nydannede
jordskorpe.
Grafik: Rie Jerichow
3.8 mia. år siden: Meteorsværmen stilner af. Den første stabile jordskorpe dukker
op. Stor vulkansk aktivitet.
Aflejring af lava, vulkansk
aske og sedimenter. Små
kvartskorn med lommer af
havvand dannes i pudelave
3,5 mia. år siden: De vulkanske bjergarter og bjergaflejringer presses ned i 15
kilometers dybde, hvor de
bliver foldet og omdannet
på grund af det høje tryk
og den høje temperatur.
Nogle ganske få stenblokke undgår den voldsomme
deformering.
Nu: På kanten af Indlandsisen finder man rester af de
3.8 mia. år gamle vulkanske
bjergarter. Her finder Peter
Appel en blok helt ubeskadigede kvartskorn, der indeholder 3.8 mia. år gammelt
havvand
5 • Polarfronten 1 / 02
Knortegæs på en
Af Henning Thing
Foto: Henning Thing / Polarphotos
Hvert forår trækker knortegæs fra
Danmark til Kilen i Nordøstgrønland for at yngle. Det er indtil videre uforståeligt, hvordan de har
energi til den lange flyvetur og den
efterfølgende ynglesæson. Forskerne arbejder intenst på at løse
mysteriet, alt imens gæssene fort-
Knorr-knorr knorr-knorr, de lysbugede
knortegæs kommer ind i lav højde over
strandengene og lægger an til endnu en
overnatning blandt tusinder af artsfæller.
Det er en lys og lun majaften på Agerø
ved Mors i den vestlige del af Limfjorden. Netop dette område i Danmark er
gæssenes vigtigste vinterkvarter, hvor de
i nogenlunde fred og ro kan spise sig tykke og fede på ålegræsset ude i fjorden
ved lavvande og på græsset inde på
strandengene ved højvande.
I de sidste dage af maj får deres indre
trækfugl overtaget, og gæssene letter
med en nordlig kurs mod ynglepladsen,
som for 500-600 par lysbugede knortegæs ligger i Grønland 3700 kilometer
borte – så langt mod nord og så isoleret,
som tænkes kan.
sætter med at gøre det ’umulige’.
Så er de klar! En lysbuget knortegås er blevet udstyret
med en 30 grams satellitsender, så den kan sende positioner hjem til forskerne, mens den er på træk og i
yngleområderne i Højarktis.
Kilen er rejsen værd
Det koster naturligvis en hel del energi
at flyve fra Limfjorden, langs Norges
vestkyst til Lofoten og via Svalbard til
Kilen i Nordgrønland. Dertil kommer, at
der ikke holdes spisepauser undervejs.
Og når fuglene ankommer til yngleom-
rådet, er alt stadigvæk dækket af sne, for
der er et godt stykke til, at foråret når
frem til disse kanter. Hver knortegås skal
derfor ved afrejsen fra de jyske strandenge have alle fedt- og proteindepoter i
kroppen fyldt helt op til randen for at
klare de ventende udfordringer, indtil
spisekammeret åbnes i det yderste nord.
Hvorfor flyver gæssene dog 700 kilometer ekstra for at yngle på Kilen, når
de kunne blive sammen med den øvrige
del af bestanden på Svalbard? Forskerne
ved, at knortegæssenes reder på Svalbard
i visse somre udsættes for massiv plyndring af isbjørne, som meget gerne spiser fyldte gåseæg. Polarræve kan også
være et reelt problem for de små gæs.
Kilen derimod er en fredfyldt ødemark, hvor rovdyr kun yderst sjældent
finder hen. Afkommets overlevelse har
derfor bedre vilkår her end på Svalbard,
og det er nok til, at de grønlandske gæs
investerer deres sidste reserver i at nå
helt frem til dette frosne ’Paradis’.
30 dages hårdt arbejde
Hunnerne har det især hårdt med energibalancen, for umiddelbart efter ankomsten til Kilen bygger de rede og lægger
straks 3-4 æg, som udruges af hunnen
alene, så den må ligge på reden i samfulde 25 dage uden at tage fast føde til sig.
Det vil sige, at en lysbuget knortegåshun skal kunne overleve ca. 30 dage
uden fast føde, fra den lægger Limfjorden bag sig, og indtil gæslingerne klækker deroppe på tundraen i den ødeste ødemark. Det kræver sin gås at klare denne
udfordring – og overleve. Specielt når
man ikke er meget større end en fritgående, dansk landhøne.
På kanten af det mulige
De 500 par lysbugede knortegæs, der
Foto: Preben Clausen
6 • Polarfronten 1 / 02
’umulig’ mission
Kilen
Svalbard
pendler mellem vinterkvarteret i Danmark (september – maj) og den øde tundra i Nordgrønland (juni – august), tilhører verdens mindste gåsebestand på
ca. 6000 fugle, som for hovedpartens vedkommende yngler på Svalbard.
Et hold forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser forsøger, i nært samarbejde med en svensk forskergruppe fra
Lund Universitet, at afkode de lysbugede
pendlere deres energihemmeligheder.
Ved hjælp af påmonterede satellitsendere, positionsbestemmelser, trækobservationer, studier på ynglepladsen og i vinterkvarteret samt, ikke mindst, matematiske beregningsmodeller for energiforbruget under flyveturen lægger forskerne nu brikkerne til det puslespil, som
skal afsløre, hvordan de små gæs finder
ressourcerne til at klare den ’umulige’
udfordring.
- Det er ikke nogen simpel sag, siger
seniorforsker og gåsespecialist Preben
Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser,
og der er en del faktorer, som vi endnu
ikke har helt styr på. Vi ser jo, at gæssene klarer sig gennem tilværelsen år efter
år, så vi ved, at deres energiregnskab
ikke har røde tal på bundlinien. Men de
opererer helt ud på kanten af det mulige,
og det er blandt andet det, der gør dem
interessante.
Svaret blæser i vindene
Knortegæssene tilbagelægger den 3700
kilometer lange trækrute om foråret næsten nonstop med en gennemsnitsfart på
50-60 km/t. For at klare det er fuglene
nødt til at udnytte medvind på trækket,
og forskerne er for øjeblikket ved at kigge en masse vinddata fra Nordatlanten
igennem for at forstå, hvilken rolle denne faktor spiller for de trækkende knortegæs.
Ifølge Preben Clausen gør knortegæssene det imidlertid ikke kun nemmere
for sig selv:
- Man bør lige huske på, at knortegæs
aldrig flyver i kileformation, når de trækker, så den energibesparelse for den enkelte fugl, der deltager i en sådan formation, eksisterer altså ikke for ’vores’ gæs!
Ved at studere fugle i en sådan ekstrem situation får forskningen nye muligheder for at tilvejebringe ny og nyttig
viden til gavn for den nødvendige forvaltning af netop denne bestand, men
også til glæde for en øget forståelse af,
hvordan trækfuglebestande i almindelighed fungerer.
- Vi kommer nok også til at skulle ændre dele af vores matematiske beregningsmodel, så den kommer til at passe
med det virkelige knortegåseliv, slutter
Preben Clausen.
Kontakt: Preben Clausen, DMU, tlf:
8920 1519, [email protected]
Lofoten
Limfjorden
Forskerne følger den røde tråd. Knortegæssenes
trækrute fra Limfjorden til Kilen. 3700 km i alt,
heraf 700 km over havet fra Svalbard til Grønland.
Det er en formidabel præstation at flyve til Kilen,
men det er rejsen værd.
Om knortegæssenes lange flyvetur.
Læs mere på:
www.dmu.dk/coastalzoneecology/satellite
BOX 1009 · 3900 NUUK · GRØNLAND
TLF. (00299) 32 17 37 · FAX (00299) 32 24 44
7 • Polarfronten 1 / 02
Foto: ESA
Et vågent øje
med Jorden
Envisat-satelitten dækker med sine 450 kilometer et meget bredere område end tidligere satelliter, og en stærkt
forbedret billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem is og vand og de forskellige istyper. Her har en kunstner
sat den ind på en position 800 kilometer over Canada.
Den gigantiske europæiske miljøsatellit Envisat kan det hele og vil
bl.a. gøre det nemmere at overvåge havisen i Arktis og følge Indlandsisens bevægelser.
Af Jens J. Kjærgaard
På februars sidste dag blev en europæisk
satellit på størrelse med en rutebil sendt
fra Kourou-basen i Fransk Guyana i
kredsløb omkring Jorden i en bane, der i
800 kilometers højde fører den hen over
polerne. Med ti avancerede måleinstrumenter kan vor grønne klode få et tiltrængt sundhedstjek. Forskere og beslutningstagere får dermed større muligheder for at forstå og styre truslerne mod
miljøet. De vil få en flom af data om drivhuseffekten, om ozonhuller, der bliver
større og større, om havisen, der bliver
tyndere - og om oceanerne, der stiger.
Navnet er Envisat.
8 • Polarfronten 1 / 02
En gigantisk satsning
Arbejdet med satellitten har stået på siden 80’erne, og der er tale om en heftig
og risikabel satsning til 16 milliarder kroner. Derfor sammenligner pessimister
projektet med dinosaurerne, de forvoksede giganter, der forsvandt for 65 millioner år siden og gav plads for vore forfædre, små, vimse, buskhalede pattedyr.
Småt ér faktisk godt og ofte godt nok,
derfor satser rumteknikere kloden rundt
på mindre og billigere missioner i stil
med den danske Ørsted-satellit. Men det
er svært at bevare pessimismen, når vi
læser beskrivelsen af det, som Envisat
kan levere.
Optimister venter med entusiasme i
Kort & Matrikelstyrelsen, på Danmarks
Meteorologiske Institut og på ØrstedDTU, der er en sammensmeltning af
mange institutter og centre, der arbejder
med satellitter og fjernmålinger, bl.a. det
gamle Elektromagnetisk Institut.
Bedre styr på havisen
Holdet på Ørsted-DTU-instituttet på
Danmarks Tekniske Universitet har mere
end 20 års erfaring med anvendelse af
data fra jordobservationssatellitter.
- Vi vil især anvende data fra Envisats
avancerede syntetiske apertur-radar
(ASAR), der producerer højopløsningsbilleder af havisen og gletchere på Grønland, siger lektor Henning Skriver. Radarbilleder er særdeles velegnede til
overvågning af havis, for de bliver ikke
generet af skydække. Sammen med Danmarks Meteorologiske Institut vil vi anvende disse data til fremstilling af iskort,
som letter skibenes navigation i de arktiske farvande.
Envisat kan dække et meget bredere
område end tidligere satellitter, op til
450 kilometer, og den forbedrede billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem
vand og is og mellem de enkelte istyper.
Åbninger i isdækket, leads, har stor betydning for varmeudvekslingen mellem
havet og atmosfæren, derfor er kortlægning af disse åbninger meget vigtig i forbindelse med computer-modellering af
havisens indflydelse på klimaet.
Ørsted-DTU vil arbejde med kortlægning af disse åbninger ved hjælp af Envisat-data, som også vil blive anvendt til
at kortlægge dannelsen af ny is i Grønlandshavet for at undersøge dennes indflydelse på dybvandsdannelsen.
Foto: ESA
Det store overblik
Med Envisat indføres optagelser af såkaldte strategiske datasæt fra bl.a. ASARradaren. Mange videnskabelige undersøgelser, måske endda de allerfleste, kræver
brug af mange billeder. Det kan både være for at opbygge en mosaik, så store områder kan undersøges eller være en serie
af billeder optaget løbende, så udviklingen af et fænomen kan undersøges.
- På Ørsted-DTU ser vi meget frem til
det strategiske datasæt, som giver en
komplet dækning af Grønlands Indlandsis
til brug for interferometri. Med interferometri kan man måle både flydehastighed og flyderetning af Indlandsisen, siger
Henning Skriver.
- Vi er i øjeblikket i gang med at lave
et ishastighedskort baseret på radardata
fra Envisats forgængere ERS-1 og ERS-2
optaget i vinteren 1995–1996. Målet er at
lave et tilsvarende kort over Grønland ud
fra Envisat-billeder, som optages ti år senere. Dette vil give helt nye muligheder
for at studere langtidsændringer i Indlandsisen, noget som man hverken kan
gøre med ERS eller Envisat alene.
Teknisk vil der dog være store udfordringer i at lave et ishastighedskort ud
fra Envisat-data, idet optagelserne foretages med 35 dages mellemrum i modsætning til den ene dag, der er mellem ERS1 og ERS-2 optagelserne fra 1995–1996,
erkender Henning Skriver.
Ved opsendelsen med en Ariane 5-raket fra rumbasen Kourou i Sydamerika vejede Envisat 8,2 tons. Satellitten, som har ti avancerede måleinstrumenter om bord, er på størrelse med en rutebil og har en forventet
levetid på mindst fem år. Den omfattende satsning har kostet European Space Agency 16 milliarder kroner.
En pioner søger videre
Professor emeritus Preben Gudmandsen har
antarktiske farvande, hvor man kan se gi-
er minus 2 grader. Men det kommer kun
været med fra første færd, han var med til
ganter på størrelse med Sjælland og Fyn.
meget summarisk med i de meteorologiske
at udvikle og forfine kortlægning med fly-
En anden søgning viser, at der midt i vin-
bårent radar. Og et sted gemt nede i den
terperioden opstår vældige våger i Lincoln
- Jeg fortsætter gerne søgningen, uden
grønlandske Indlandsis står der et bjerg, som
Havet mellem det nordvestlige Grønland og
egentlig honorar, hvis jeg blot får materia-
blandt venner kaldes Prebens Bjerg.
computermodeller af de klimatiske forhold.
Ellesmere Island. I fagsproget kaldes de po-
le til rådighed. Jeg vil ikke købe data for
Han har stadig sin gang på DTU (Dan-
lynya, med et låneord fra det russiske sprog.
min pension, smiler Preben Gudmandsen.
marks Tekniske Universitet), hvor han fin-
- Fænomenet optræder hvert år i samme
Preben Gudmandsen har arbejdet sam-
der skjulte skatte i gamle data sendt ned af
område, på samme måde og omtrent på
men med European Space Agency i mere
satellitter i 80’erne og 90’erne.
samme tidspunkt, fortæller Preben Gud-
end 20 år, og han opfattes som en af fædre-
Preben Gudmandsen har for nylig opda-
mandsen. Hvorfor, ved jeg ikke, men det
ne til ERS-satellitterne. Det skete gennem tid-
get og tolket en hidtil ukendt kælvning af
kan være fremkaldt af vindforholdene, som
lige studier og kontrakter og som dansk de-
Peterman Gletscheren, der munder ud i Hall
da må gentage sig fra år til år. Det er ikke
legeret, hvor han især pressede på af hen-
Bassinet i det nordvestlige Grønland. Data
mange steder i verden, det sker så regel-
syn til observation af Grønland og isen dér.
fra ERS-1-satelitten viser, at tre isbjerge brød
mæssigt.
På samme måde har han haft en stor finger
løs i august-september 1991, det største mål-
Når et område bliver isfrit, sker der en
med i spillet om definitionen af den store nye
te 73 km2, de var flade i toppen og kunne
enorm afgivelse af energi fra havets over-
miljøsatellit og dens instrumenter. Også ét,
minde om de meget større taffelbjerge i de
flade, luften kan være minus 30, og vandet
som ikke kom med af økonomiske grunde.
9 • Polarfronten 1 / 02
Et afgangsprojekt fra DTU viser, at restprodukterne fra grønlandske forbrændingsanlæg indeholder store
mængder tungmetaller. Alligevel havner de ofte på dumpen, hvorfra de kan forurene omgivelserne.
Af Poul-Erik Philbert
Grønland er i disse år i fuld gang med at
bygge affaldsforbrændingsanlæg i de
større byer. Det glæder uden tvivl mange, fordi det fjerner den generende og
forurenende røg fra afbrændingen på
dumpen, som har plaget grønlandske byer i mange år. Men det fjerner ikke forureningen, for ingen afbrænding uden
restprodukter.
Højt indhold af tungmetaller
Civilingeniørerne Louise Rødbro og Sune
Yding afsluttede i 2001 deres studier på
Danmarks Tekniske Universitet med et
afgangsprojekt under Center for Arktisk
Teknologi, hvor de lavede en kemisk analyse af slagger og flyveaske fra de store
forbrændingsanlæg i Nuuk, Sisimiut og
Qaqortoq og fra bygdebrænderen i Qeqertarsuaq og dumpen i Ilulissat.
Undersøgelsen afslørede, at restprodukterne fra de større anlæg har et middel til meget højt indhold af tungmetaller sammenlignet med danske forbrændingsanlæg. Det er især galt med restprodukterne fra anlægget i Qaqortoq,
hvor værdierne for alle de undersøgte
tungmetaller lå over de danske.
- Vi gætter på, at det høje indhold af
især cadmium og bly skyldes en dårlig
sortering af affaldet, så farligt affald som
f.eks. batterier ikke bliver sorteret fra
husholdningsaffaldet, siger Louise Rødbro og Sune Yding.
Tungmetallerne bliver først farlige for
miljøet, hvis de kommer i kontakt med
vand og vaskes ud i omgivelserne. Louise Rødbro og Sune Yding har derfor også undersøgt udvaskningen af de tre farligste tungmetaller, bly, cadmium og kobber, og fundet frem til, at den største udvaskning sker fra flyveasken, og at især
asken fra Qaqortoq afgiver foruroligende
meget bly og cadmium.
Endelig har de forsøgt at finde et mål
for, hvor farlige de undersøgte affaldsprodukter er for miljøet. Men her stødte
de ind i det problem, at Grønland ikke
har opstillet grænseværdier på området,
så i stedet tog de udgangspunkt i den
danske bekendtgørelse for restprodukter
fra 2000. Ifølge den er flyveaske altid farligt affald, der bør deponeres. Og i samme kategori falder ifølge undersøgelsen
slaggerne fra forbrændingsanlæggene i
Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, mens slaggerne fra Ilulissat og Qeqertarsuaq kan
anvendes med forbehold.
En sikker deponering
Grønland har ingen retningslinjer for,
hvad man gør af restprodukterne fra affaldsforbrændingen, og i stedet for at
blive behandlet som farligt affald, havner størstedelen i dag på dumpen. Slaggerne bliver brugt som dæklag, og nogle
steder bliver også flyveasken hældt på
dumpen. Kun noget af flyveasken bliver
opbevaret foreløbig i big bags.
- Det er meget uhensigtsmæssigt, for
de eksisterende dumpe i Grønland ligger
i reglen i vige og er anlagt uden foranstaltninger til at forhindre, at tungmetaller og andre gifte siver ud og forurener det marine miljø, siger Louise Rødbro og Sune Yding.
Laboratorieforsøg har vist, at permafrosten ikke er stabil nok til at indkapsle
tungmetallerne og forhindre udsivning. I
stedet er Louise Rødbro og Sune Yding
ved hjælp af computersimuleringer nået
frem til, at i Sisimiut vil en 0,5-1 meter
tyk lermembran være en effektiv måde
at deponere affaldsprodukterne på.
De to DTU’ere peger også på, at en effektiv affaldssortering vil kunne fjerne
en stor del af kilden til forureningen.
Kontakt:
Louise Rødbro,[email protected]
Interesserede kan finde en større artikel
i forbindelse med Polarfrontens elektroniske udgave på www.dpc.dk/polarfronten
Foto: Poul-Erik Philbert/ Polarphotos
10 • Polarfronten 1 / 02
Oplysningskampagne
giver resultat
Effektiv måling
af miljøgifte
Siden midten af 1980’erne har forskerne
systematisk målt forureningen af kviksølv blandt gravide og børn på Færøerne.
Giften stammer først og fremmest fra kødet fra grindehvalen, som i flere århundreder har været en vigtig del af færingernes fødegrundlag. Det bekymrende
har gennem alle årene været, at de målte
koncentrationer i blodet har haft en sådan
størrelse, at de ifølge. forskerne risikerer
at hæmme børns hjerneudvikling og nedsætte indlærings- og koncentrationsevne.
På en konference i februar i Tromsø
kunne arbejdsmedicineren Pál Weihe imidlertid fremlægge helt nye forskningsresultater, som viser, at der er sket et betydeligt fald i kviksølvforureningen. Da
man undersøgte prøver af navlesnorsblod i 1986-87 lå gennemsnittet på ca. 25
mikrogram kviksølv pr. liter, mens den
seneste undersøgelse fra 2000-01 viste et
dramatisk fald til kun 1,3 mikrogram pr.
liter.
Forklaringen er ikke, at grindehvalerne
er blevet mindre forurenede, men derimod at gravide kvinder i dag kun spiser
1 gram grindekød pr. dag mod de 12
gram, de satte til livs i 1981-82.
- Faldet skal ses på baggrund af, at de
færøske sundhedsmyndigheder gentagne
gange har advaret især gravide kvinder
imod at spise for meget kviksølvforurenet mad, siger Pál Weihe. Det er derfor
et positivt bevis på, at det kan lade sig
gøre at nedbringe udsættelsen for giftstoffer ved en målrettet oplysning.
Mens kviksølvsforureningen er reduceret markant, er der ikke sket noget væsentligt fald i koncentrationerne af de såkaldte POP’er - giftstoffer som PCB og
DDT - der med vinde og havstrømme
bliver ført til Nordatlanten fra bl.a. Vesteuropa og deponeres i dyrenes spæklag.
Pál Weihe tør ikke give nogen forklaring
på forskellen, men peger på, at det kan
skyldes, at det tager væsentligt længere
at udskille PCB og DDT end kviksølv,
eller at disse giftstoffer kommer fra
f.eks. havfugle.
Kontakt: Pál Weihe, Afdelingen for Arbejds- og Folkehelse, Færøernes sygehusvæsen, [email protected]
Det er nu blevet muligt at måle effekten
af de mange miljøgifte, som mennesker i
bl.a. de arktiske områder er forurenet af
gennem kosten. Det er lektor Eva Bonefeld-Jørgensen fra Institut for Miljø- og
Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet,
der i samarbejde med bl.a. Forskningsenheden for Miljømedicin på Syddansk
Universitet står bag de første resultater
fra det arktiske område.
Fremgangsmåden er, at man fjerner de
naturlige kønshormoner fra blodplasmaet og derefter tester forureningsstoffernes isolerede effekt på cellers evne til at
modtage og respondere på naturlige hormoner. Fordelen ved den nye metode er,
at den givet et samlet og hurtigt mål for
giftstoffernes effekt. Tidligere måtte forskerne teste giftstofferne enkeltvis i laboratorierne eller gennem dyreforsøg,
hvilket ikke afspejler stoffernes egentlige
samlede effekt i en organisme.
Miljøgiftene, bl.a. DDT og PCB, stammer fra de industrialiserede områder i
Europa og Nordamerika og finder gennem fødekæden vej til grønlændernes
spisebord i bl.a. spækket fra sæler. Forskerne frygter, at forureningen på lang
sigt kan øge risikoen for kræft, fosterskader og svækket immunforsvar.
Den nye metode gør det ikke muligt
at sige noget mere sikkert om de langsigtede konsekvenser, men kan vise, om
de stoffer, som er til stede i en organisme, har en effekt på cellers naturlige
hormonprocesser. Metoden er således et
nyttigt redskab for forskerne i deres
langsigtede arbejde med at følge effekterne af miljøgiftene hos mennesker.
Kontakt: Eva Bonefeld-Jørgensen,
Center for Arktisk Miljømedicin,
tlf. 89 42 26 62, [email protected]
11 • Polarfronten 1 / 02
Minneci © The Antarctic Sun/National Science Foundation
Der er siden slutningen af 1950’erne systematisk
indsamlet klimadata i Antarktis.
En udfordring til
Af Ole Humlum
I forrige nummer refererede vi en
engelsk undersøgelse, som viste
en kraftig stigning i middeltemperaturerne i Antarktis. I dette nummer argumenterer en dansk forsker for, at temperaturerne ikke er
steget, men stik imod klimamodellernes forudsigelser tværtimod er
faldet de seneste ti år.
Et britisk forskerhold har argumenteret for, at middeltemperaturerne i Antarktis er steget med 1,2°C fra
1959 til 1996. Ole Humlum kritiserer deres beregningsmetoder og når frem til et helt andet resultat.
Foto: NSF
12 • Polarfronten 1 / 02
De polare regioner har en særlig status i
diskussioner om globale klimaændringer.
Dette skyldes polområdernes følsomhed
for flere klimarelaterede forhold, eksempelvis koblingen mellem lufttemperatur
og sne- og isdække på landjord og ocean,
som kan forstærke en påbegyndt temperaturændring.
Et andet vigtigt forhold er den forstærkede effekt af drivhusgassen CO2 i polområderne. Et tegn på øget drivhuseffekt
vil være stærk opvarmning i de polare
områder, mindre opvarmning på mellembredderne og mindst opvarmning i ækvatoriale områder. Alle eksisterende klimamodeller forudsiger da også, at polområderne allerede nu er under markant
opvarmning.
En usikker beregningsmetode
I en tidligere udgave af Polarfronten (nr.
4, 2001) beskrives en nutidig udvikling i
Antarktis, der umiddelbart synes at støtte klimamodellerne. Omtalen bygger på
en artikel i tidsskriftet Science (september 2001), hvor et forskerhold fra British
Antarctic Survey argumenterer for, at
middeltemperaturen i Antarktis er steget
1,2°C i tidsrummet 1959-1996. Denne
stigning overgår langt den samtidige
stigning i den globale middeltemperatur.
Dette kan være en vigtig observation, og
der er derfor grund til at se nøjere på
grundlaget for analysen.
Fremgangsmåden i analysen er enkel:
på grundlag af alle tilgængelige antarktiske, meteorologiske måleserier 1959-1996
beregnes en gennemsnitlig temperaturudvikling, der omregnes til en temperaturstigning over 100 år. I dette tilfælde
en opvarmning på 1,2°C. Nye data fra
1997-2000 er ikke medtaget i beregningen.
klimamodellerne
Den anvendte beregningsmetode er
overraskende nok udbredt inden for klimaforskningen, selvom alle er enige om,
at den ikke fanger de kortsigtede klimaændringer. I dette tilfælde er det matematisk korrekte resultat imidlertid ganske misvisende af helt andre årsager.
Flertallet af meteorologiske stationer i
Antarktis ligger inden for et lille område, nemlig på Den Antarktiske Halvø. Så
analysen svarer til et forsøg på at beregne Danmarks temperaturforhold med 2/3
af alle meteorologiske stationer beliggende på Amager. Hvis man derimod
vælger også at medtage de nyeste meteorologiske data og tager højde for uens
tæthed af meteorologiske stationer, tegner der sig et helt andet billede af den
nutidige temperaturudvikling i Antarktis.
Markant fald de seneste 10 år
Analysen foregår på følgende vis: Der
medtages meteorologiske data fra 1958
til 2000 (mange dataserier starter i 1957,
og 2001 er endnu ufuldstændig). For ikke at overfortolke betydningen af enkelte års udsving beregnes et løbende femårigt gennemsnit, centreret på årene
1960-1998. Afsluttende foretages en arealmæssig udjævning, hvorved effekten
af uens tæthed af stationerne imødegås.
Denne analyse viser, at der i Antarktis i
tidsrummet fra 1960 til 1998 har været
tale om en gennemsnitlig temperaturændring på ca. 0,0° C, hvilket er noget
helt andet end de nævnte +1,2°C over
100 år. Den stort set uændrede temperatur for hele perioden må dog ikke forlede til at tro, at der ikke i perioden som
helhed har været temperaturændringer i
Antarktis, hvilket fremgår af nedenstående tabel.
Den øjeblikkelige (1990-1998) tendens
i Antarktis er faktisk et temperaturfald,
som er markant i de centrale regioner,
mens kystområderne kun afkøles i mindre omfang (Se figur). Kun den nordligste del af Den Antarktiske Halvø varmes
fortsat lidt op.
Grafik: Ole Humlum
Temperaturvariationer i Antarktis i perioderne 1960-1998 og 1990-1998, beregnet ved sammenligning af løbende
fem-års gennemsnit. Blå farve angiver afkøling, rød opvarmning (°C).
Temperaturen i Antarktis er således
ikke støt stigende (eller faldende), men
viser stigninger og fald, ligesom en detaljeret analyse hurtigt viser store regionale og sæsonmæssige forskelligheder. I
klimatologi er simple meteorologiske
gennemsnit og lineære trends ofte af begrænset nytteværdi, og nogle gange er
de ligefrem misvisende!
En normal udvikling
Er det nuværende temperaturfald i Antarktis så usædvanligt? Det er jo foregået
i en periode, hvor flere forhold trækker i
modsat retning. Eksempelvis det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. Desuden vulkanudbruddet El Chinon i 1992,
der trækker den globale temperatur noget ned i starten af perioden 1990-1998.
Endelig resulterer El Nino-hændelsen i
1998 i meget høj global temperatur i
slutningen af perioden. Alligevel ser vi
et markant temperaturfald i Antarktis i
perioden 1990-1998.
Nej, sandsynligvis må man vurdere
den øjeblikkelige udvikling som helt
normal. Vestenvindsbæltet omkring
Antarktis intensiveres i takt med afkølingen af kontinentets indre. Derved stiger temperaturen op over perifere landområder, der stikker ud i vestenvindsbæltet, f.eks. den Antarktiske Halvø. En
Periode
Ændring i middeltemp. (°C)
1960-1970
+0,6
(+0,581)
1970-1980
-0,1
(-0,083)
1980-1990
+0,2
(+0,194)
1990-1998
-0,7
(-0,684)
Hele perioden 1960-1998
0,0
(+0,039)
Temperaturændringer i Antarktis 1958-2000,
beregnet ved glidende 5-års gennemsnit, centreret på årene 1960-1998. Tallene i parentes
angiver de ikke-afrundede beregningsresultater.
tilsvarende sammenhæng blev udførligt
beskrevet af den amerikanske meteorolog Rogers allerede i 1983.
Helt uanset om der fremover er tale
om opvarmning eller afkøling, vil Antarktis sammen med de arktiske områder
altid være regioner, hvis klimaudvikling
vil blive fulgt og fortolket med særlig
interesse. Samtidig er det imidlertid også
klart, at den nuværende temperaturudvikling i Antarktis repræsenterer en interessant udfordring for klimamodellerne.
Ole Humlum er professor i geofysik på
The University Courses on Svalbard
(UNIS), E-mail: [email protected]
13 • Polarfronten 1 / 02
Fuglebekendtgørelsen
på kornet
Hjemmestyrets fuglebekendtgørelse totalfreder fem fuglearter og begrænser jagten på 18 andre. To nye undersøgelser af ederfuglebestanden i Grønland viser, at det er på høje tid, og at der er behov for en
markant reduktion i jagten.
Foto: Knud Falk
Af Poul-Erik Philbert
Hjemmestyrets nye fuglebekendtgørelse
indskrænker jagten på ederfugle med 45 1/2måneder om året, så de i fremtiden
kun må skydes i perioden 15/10-15/2.
Det er bl.a. sket på baggrund af de optællinger og undersøgelser, som biologerne
fra Grønlands Naturinstitut gennem
årene har præsenteret politikerne for.
Stærk tilbagegang
Endnu før blækket er helt tørt på underskrifterne under bekendtgørelsen, har
Naturinstituttet lagt to nye undersøgelser på bordet, som klart understreger behovet for de gennemførte begrænsninger.
De sidste tre år har biologerne med
hjælp fra lokale fangere kortlagt og optalt alle ynglekolonier for almindelig
ederfugl i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner. Optællingerne viser, at
70% af kolonierne enten er helt forladt
eller reduceret i antal i forhold til tidligere tællinger, foretaget for 40-80 år siden.
Biologerne vurderer, at der i de tre
kommuner i dag kun er 4.100 par ynglende ederfugle tilbage, og at bestanden i
Foto: Knud Falk
14 • Polarfronten 1 / 02
det nordlige og centrale Vestgrønland er
gået tilbage med 80% de seneste 40 år.
Langt til bæredygtig jagt
Det er skræmmende læsning, som viser,
at Grønland har lang vej igen, før man
for ederfuglene har nået den bæredygtighed, som er den grundlæggende filosofi bag den nye fuglebekendtgørelse.
Samme vej peger en undersøgelse,
hvor canadiske forskere i samarbejde
med Naturinstituttet ved hjælp af computermodeller har forsøgt at beregne,
om jagten på ederfugle er bæredygtig.
Konklusionen er, at bestanden af almindelig ederfugl i Grønland for øjeblikket
går tilbage med 3% om året.
De grønlandske biologer skønner ud
fra modelberegningerne og optællingerne, at jagten skal ned på ca. 60% af den
nuværende, hvis tilbagegangen skal stoppes. Det giver plads til at skyde 37.000
almindelige ederfugle om året mod de
godt og vel 50.000, som i dag er det officielle tal, der bliver indrapporteret af
fangerne.
De grønlandske biologer skønner, at jagten på ederfugle skal ned på 60% af den nuværende, hvis tilbagegangen i bestanden skal stoppes.
Ulovlig ægsamling
Det er jagten om vinteren, som gør det
største indhug i ederfuglebestanden. Når
vinteren nærmer sig, trækker de grønlandske ynglefugle til åbentvandsområdet fra Aasiaat og sydover, hvor de blander sig med ca. 450.000 overvintrende
ederfugle fra Canada.
Men også sommerjagt og den ulovlige
ægindsamling er ifølge biologerne med
til at decimere bestanden. Indsamling af
æg fra ederfuglereder har været forbudt
i størstedelen af Grønland i flere år, men
under Naturinstituttets optælling i de
tre kommuner viste det sig, at mere end
25% af rederne var tomme. Det kan være måger, der har været på spil, men spor
af ægresterne omkring rederne tyder på,
at det kun er et mindretal, der bliver
tømt af sultne måger. Resten må tilskrives ulovlig ægindsamling.
Kontakt: Flemming Merkel, Grønlands
Naturinstitut, [email protected]
Kommentar
Fuglebekendtgørelsen
– fra holdning til handling
Grønlands Hjemmestyre har gennemført en ny fuglebekendtgørelse,
som skal mindske jagttrykket på fuglebestandene. Landsstyremedlem
Edward Geisler begrunder indskrænkningerne i jagten med, at de er
nødvendige, hvis man skal sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer til gavn for kommende generationer.
Foto: Knud Josefsen
Af Edward Geisler
Et resultat af Landstingets holdninger
telse. Hvis ikke det sker, må vi erkende
Grønlænderen har altid udnyttet de leer udmøntet i den nye fuglebekendtgøat vore politiske mål er urealistiske.
vende ressourcer i Grønland. Vi har udrelse. En bekendtgørelse, som gennem
Landsstyret lægger derfor vægt på at
nyttet dem, når ressourcerne var til steafkortede jagttider mindsker jagttrykket
gennemføre en ressourcede og i det omfang, vi har
på fuglebestandene. Bekendtgørelsen
politik,
der
sikrer,
at
tilbahaft brug for dem. Det er
Jagten på vore bestande
tilføjer således politisk handling til to
en lang tradition, der er
skal tilpasses et niveau, hvor gegangen i vore bestande
årtiers debat om den dokumenterede ogået i arv fra generation
vi ikke overskrider grænsen bliver stoppet. Det har
verudnyttelse af en række grønlandske
nemlig med stor effekt
til generation.
til overudnyttelse.
fuglebestande.
vist sig, at overudnyttelse
Det grønlandske samMen ikke alle er tilfredse med den ny
kan føre til hurtige og drastiske befund har i løbet af få årtier forandret sig
fuglebekendtgørelse. Bl.a. er der stærke
standsnedgange, hvorimod stigninger i
fra et fangersamfund til et forbrugerkræfter i interesseorganibestandene har et helt
samfund. Det er en udfordring, som er
andet tidsperspektiv – i
udtryk for noget centralt i vor kultur:
Kortsigtede interesser har sationer og blandt politinogle tilfælde i hundredEvnen til at overleve gennem forandring
det svært i bæredygtighedens kere, som arbejder for at
annullere den nye fuglevis af år.
og udvikling.
langsigtede perspektiv.
bekendtgørelse.
Fremover vil det også
Forandringen af det grønlandske samGrønland er nu kommet
blive nødvendigt at tage
fund har sat sine spor. Befolkningstallet
til det beslutningspunkt, hvor der skal
stilling til, hvordan udnyttelsen af de
er femdoblet i de sidste 100 år. Levestantages stilling til, om vi vil have langsiglevende ressourcer skal fordeles på fordarden er mangedoblet. Den teknologitet bæredygtighed eller kortsigtet overskellige grupper i samfundet. Skal resske udvikling har givet os effektive både,
udnyttelse af vore levende ressourcer.
sourcerne kun udnyttes af erhvervsfanmotorer, våben og redskaber. Over for
Det fornuftige valg er bæredygtig udgerne, eller skal ressourcerne også have
denne udvikling står udnyttelsen af de
nyttelse af de levende ressourcer. Det er
værdi for fritidsjægere, turister, skolelevende ressourcer. Fuglenes, landdyredet, der skal til, for at vore efterkommebørn og naturinteresserede.
nes og havpattedyrenes levemuligheder
re kan sige: ’De tænkte på os, da de sagde
De politiske mål omkring naturbeer ikke blevet forbedret tilsvarende. Vi
bæredygtig fangst frem for overudnytskyttelse er blevet gentaget gang på
skal derfor besidde en indsigt og en motelse’.
gang af Landstinget og dets ledende
denhed, der sætter os i stand til at sætte
politikere. Grønland skal udnytte sine
grænser for vor effektive udnyttelse af
Edward Geisler er landsstyremedlem for
levende ressourcer på et bæredygtigt
de levende ressourcer. Jagten på vore besundhed og miljø.
grundlag. Vi skal kun “høste” af overstande skal tilpasses et niveau, hvor vi
skuddet, således at bestandene bevares.
ikke overskrider grænsen til overudnyt-
“
”
“
”
15 • Polarfronten 1 / 02
Knud Rasmussen
under hammeren
En stor samling manuskripter, breve, fotografier og lysbilleder med forbindelse
til grønlandsforskeren Knud Rasmussen
har været under hammeren på Bruun
Rasmussen Kunstauktioner.
Samlingen er en del af boet efter Emmy Langberg, som i 1920’erne og 30’erne var sekretær for Knud Rasmussen og
deltog i flere af hans sidste ekspeditioner. Materialet omfattede bl.a. et antal
glasnegativer, som Knud Rasmussen anvendte til lysbilledforedrag om sine ekspeditioner, og ca. 600 originale fotografier, som er optaget af Knud Rasmussen
og Emmy Langberg selv.
Samlingen var forud for auktionen
vurderet til 10-15.000 kr., men da det
tredje hammerslag faldt, var prisen nået
helt op på 125.000 kr. Flere danske kulturinstitutioner var interesseret i at få
fat i samlingen, men måtte opgive, da
priserne tog himmelflugten. I stedet gik
samlingen til Tyskland.
Emmy Langberg var en berejst og talentfuld kvinde. I en ung alder havde
hun besøgt Grønland, USA, Canada, Island, Mexico, Cuba og Afrika og aktivt
fotograferet og gjort etnografiske studier. Så det var naturligt, at den kønne og
energiske Emmy blev Knud Rasmussens
uundværlige sekretær, som ikke alene
puklede med manuskripterne i huset i
Hundested, men også tog strabadserne
med på ekspeditionerne.
Hun var selvlært film- og stillfotograf
og deltog i optagelserne til den tyske
film S.O.S. Eisberg i Nordgrønland i 1932
og var instruktørassistent på den danske
film Palos Brudefærd, som blev optaget i
Østgrønland i 1933 efter et manuskript
af Knud Rasmussen.
16 • Polarfronten 2 / 02
Emma Langberg var Knud Rasmussens sekretær og
deltog i filmoptagelserne til den danske film Palos
Brudefærd i 1933 (øverst) og den tyske film S.O.S.
Eisberg i 1932.
Stort forskningsprogram
på vej i Vestgrønland
I december sidste år var 35 forskere fra 6
lande samlet på Naturinstituttet i Nuuk
til en uges workshop om det marine økosystem ud for Vestgrønland. Resultatet
blev et forslag til et forskningsprogram
om sammenhængen mellem klima, økosystem og menneske.
Tanken bag programmet er at etablere
et fælles undersøgelsesområde, hvor
grundforskning og anvendt forskning vil
udnytte synergieffekten af et samarbejde
om logistik og eksisterende dataserier. Der
bliver også tale om et tværfagligt samarbejde mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab, da disse områder er tæt
forbundne i Grønland. Programmet er
åbent og vil blive videreudviklet i løbet af
2002.
De konkrete undersøgelser skal måle,
hvilke effekter klimaændringerne og den
menneskelige aktivitet har på økosystemet. For Naturinstituttet er det desuden
vigtigt, at resultaterne kan bruges til at
give en sammenhængende rådgivning for
økosystemet som helhed frem for den rådgivning om enkeltarter, som foregår i dag.
Det marine økosystem ud for Vestgrønland er ikke blot Grønlands livsnerve, men er samtidig velegnet til studier af
klimaeffekter. Variationer i tilførslen af
varmt, atlantisk vand (Irmingerstrømmen) giver nemlig naturlige, markante og
hurtige ændringer i oceanklimaet, hvilket
gør det muligt at få konkrete forskningsresultater inden for en overskuelig tidshorisont.
Workshoppen blev støttet af Direktoratet
for Kultur, Uddannelse og Forskning og
af Kommissionen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland.
Kontakt: Afdelingschef Michael
Kingsley, [email protected]
En digitaliseret mumie
En af mumierne fra Qilakitsoq er blevet CT-skannet, og det har givet forskerne en
nem og problemfri adgang til at udføre detaljerede undersøgelser af den ellers
Foto: Grønlands Nationalmuseum
stærkt beskyttede og skrøbelige mumie.
Af Poul-Erik Philbert
Barnemumien fra Qilakitsoq har under overlæge
John Lassens kyndige hænder været en tur gennem
CT-skanneren på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Under en CT-skanning cirkler røntgenapparatet
rundt om kroppen, så den bliver skannet i flere hundrede tværsnit fra top til tå. I et specielt udviklet computerprogram har forskerne derpå stablet de 269
skannede skiver sammen igen og skabt et tredimensionalt billede af barnemumien.
Foto: Niels Lynnerup
En fremragende dokumentation
Skanningen blev foretaget før mumiekongressen i
Nuuk i september 2001, hvor 100 eksperter fra hele
verden i en uge havde sat hinanden stævne. Umiddelbart kunne Niels Lynnerup ikke præsentere nogle
sygelige forandringer. De foreløbige analyser viser
tværtimod, at det halvt år gamle barn har været normalt og velskabt.
Men blandt fagfolk er CT-skanningen og teknikken bag den tredimensionale billedbehandling uhyre
interessant, fordi det åbner helt nye muligheder for
adgang til data om mumier.
- Vi kunne selvfølgelig få vigtig viden ved at bore
huller i mumien og tage vævsprøver ud, siger Niels
Lynnerup. Men det ville jo betyde, at vi ødelagde en
værdifuld, kulturhistorisk genstand, og så må man
ikke glemme, at der er tale om et dødt menneske.
Barnemumien blev i 1972
fundet i to stensatte grave i
Qilakitsoq sammen med
seks kvinder og et ca. fire år
gammelt barn.
Foto: Niels Lynnerup
Et digitalt samlesæt
Resultatet kan ses på retsantropologen Niels Lynnerups computer, hvor det kendte billede af barnemumien toner frem på skærmen og kan vendes og drejes efter behov.
Med nogle enkelte klik med musen bevæger vi os
op igennem kroppen gennem fødder, skinneben og
lægben, knæleddet, lårbensknoglen, gennem hånden
og bækkenet og videre hele vejen op til kraniet. Niels
Lynnerup kan pille de enkelte knogledele ud og undersøge dem i detaljer, gå helt tæt på tandanlæggene
og isolere de enkelte organer. Og så kan man så at
sige trække tøjet af mumien og f.eks. undersøge syninger og de enkelte beklædningslag.
Barnemumien er den mest velbevarede af de syv,
500 år gamle mumier fra Qilakitsoq, og forskerne
har derfor indtil CT-skanningen i det store og hele
ladet den i fred. En mikroskopisk prøve til en kulstof
14-bestemmelse og en røntgenundersøgelse er alt,
det er blevet til.
- Med de nye teknikker har vi fået et helt fantastisk redskab til at dokumentere vores fund. Næsten
uden at røre mumien har vi fået
dokumenteret den fra inderst til
yderst, millimeter for millimeter.
Resultaterne af skanningen er
samlet på en cd, som gør det muligt for interesserede forskere at
foretage en ’obduktion’ og minutiøst undersøge f.eks. knogler
eller syninger, uden at mumien
behøver at få forstyrret sin fred
i montren på Nationalmuseet i
Nuuk.
Antropologisk Laboratorium
på Panum Instituttet er et af de
førende på feltet internationalt,
og Niels Lynnerup har haft både
Grauballemanden og egyptiske
mumier gennem skanneren. Han
håber – trods en travl hverdag –
at der kan blive tid til at afslutte undersøgelserne af
barnemumien inden for en overskuelig fremtid.
Kontakt: Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, KU, tlf.: 35 32 72 39,
[email protected]
CT-skanninger gør det muligt at skabe et tredimensionalt billede, som på computeren giver forskerne adgang
til at studere mumien i detaljer. Også tøjet kan vendes
og drejes på computerskærmen, så syninger og de enkelte beklædningslag kan
undersøges.
17 • Polarfronten 2 / 02
KASPER CAMP
Kasper Cabin:
7 m2 moderne komfort hvor som helst
En fleksibel og mobil lejrløsning i felten
•
•
•
•
•
•
Isolerede ydervægge af aluminium
Kan modstå vind op til 70 m/s
Kort montagetid
Cabin er fremstillet i aluminium
Kræver ingen særlig vedligeholdelse
Cabin vejer 850 kg
Individuel indretning af Cabin til f.eks.
• Overnatning med 1, 2, 3 eller 4 sovepladser
• Køkken, kontor eller toilet og brusebad
• El-radiatorer, oliefyr eller skibsovn
• Justerbare ben
Kan leveres med f.eks.:
• Parabol og antenne til TV og kommunikations udstyr
• Mini kraft/varmeværk til opvarmning og strøm
• Solceller
Kasper ApS · Strandmarksvejen 1· 3730 Nexø · Denmark
Tlf. +45 56 48 84 56 · Fax. +45 56 48 80 08
www.kasper4u.com · [email protected]
KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND
1:5.000.000 - 1:7.100.000 - 1:10.000.000 - 1:11.800.000
18
1:250.000
17
Landkort, foldet (1-20)
4 landkort, foldet i mappe(5 farver)
Alle 20 landkort i en box
Alle 20 landkort i en rulle
Atlas med alle 20 landkort
Landkort, plano - lamineret(1-20)
Skriveunderlag/landkort (1-20)
Historiske guides 6,8,10 &19
16
15
14
13
20
12
HA
RT
KO
K
IS
www.
R
NO
RD
International Boghandel,
Nørregade 20
DK-1165 København K, Danmark
Topografisk Atlas Grønland, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, 2000.
.com
M
1
C.A.Reitzel A/S
CO
3
280 sider, 295 kr.
S.
4
Aka Høegh "Rejsen"
www.geogr.ku.dk/dkgs/atlas
AP
5
2
NM
6
"Med nærværende bog i hånden er
det muligt, selv for mennesker der
ikke har været i Grønland, at finde
rundt på denne verdens største, og
efter min mening, smukkeste ø".
Forfatteren Jørgen Riel i forordet
til Topografisk Atlas Grønland, der
udkom i forbindelse med Det Naturvidenskabelige Fakultets 150 års
jubilæum. Bogen viser en række af
Københavns Universitets meget
stær-ke forskningsområder, og giver en opdatering på samlet mere
end 80 forskningsområder skrevet
af mere end 50 forskere. Den præsenterer fakultetets naturhistoriske fag geografi, geologi, geofysik og biologi i en grønlandsk
ramme, sammen med fagene arkæologi, samfundsfag og historie
på en fælles rejse, så flot illustreret
i Aka Høeghs billede til bogen.
CA
19
7
N
S
W.
8 Polar ci
rcl e
W
ND
10
9
W
EL
11
Topografisk Atlas Grønland
- langt mere end et atlas
[email protected] - tel. 33 38 26 38 - Studiestræde 26-30, 1455 København K
4 stærke nyheder
Sulisa A/S
Kuuttartoq B 1077, 4. sal
P. O. Box 368
3912 Maniitsoq
Greenland
Telefon +299 812300
Telefax +299 812400
E-mail: [email protected]
Homepage: www.sulisa.gl
➤
Tusarn!
Sydgrønlandske
fortællinger
Kalaallit nunaanni
inuussutissarsiornermi siunnersorti
Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq
- ukunannga aallaaveqarluni:
➤➤
Takanna
go’ mad af
grønlandske råvarer
248,-
310,-
1. Siunnersuineq
Aallarnisaasunut siunnersuineq
Suliffeqarfinnut pioreersunut siunnersuineq, uani aamma pineqarlutik:
- Kinguaariit nikinnerat
- Tunisassianik inerisaaneq
- Avammut niuerneq
2. Aallarnisaasunut suliffeqarfinnullu pioreersunut aningaasaleeqataaneq
3. Sumiiffinni ataasiakkaani nunallu immikkoortortaani inuussutissarsionermi
piorsaaneq
■
■
➤ The Ecology of
Greenland
➤➤
Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner
- indenfor følgende kerneområder:
1. Rådgivning
Iværksætter rådgivning
Rådgivning til eksisterende virksomheder, herunder
- Generationsskifte
- Produktudvikling
- Opstart af eksport
2. Kapitalformidling til iværksættere og eksisterende virksomheder
3. Lokal- og regional erhvervsudvikling
■
350,-
248,-
Den fiffige ravn
og andre beretninger
om det levende
i mit land
■
+299 32 21 22 ✖
Atuakkiorfik
✖ www.atuakkiorfik.gl
Bøgerne kan bestilles via din boghandler.
Engelsk udgave af
Grønlands Økologi
Grønlands
erhvervsudviklingsselskab
KORT NYT
Grønlands kultur ud i den vide verden
Lavenergihus i Sisimiut
Med en ny internetportal på grønlandsk, dansk og
engelsk har hele verden fået en adgang til Grønlands
kultur. Portalen har en kulturguide med links til medier, museer, sport, organisationer og uddannelse og
en kulturkalender, som henviser til aktuelle og kommende kulturelle begivenheder. Portalen giver også
adgang til Grønlands Nationale Billeddatabase, hvor
man kan søge billeder med relation til Grønland. Bag
portalen står Sisimiut Museum. Den danske adresse
er: www.kultur.gl.
Center for Arktisk Teknologi går til sommer i gang
med at opføre et 200 m2 stort lavenergihus i Sisimiut. Der vil blive eksperimenteret med nye byggematerialer, der er egnede til arktiske forhold, nye opvarmningssystemer, som udnytter solenergi og udnyttelse af varmegenvinding. Huset skal i fremtiden
bruges til forsøg og demonstration samt fungere
som gæstebolig for Center for Arktisk Teknologi.
Projektet er blevet muligt gennem en donation på 5
mio. kr. fra Villum Kann Rasmusssen Fonden.
To PhD-stipendier ledige
Universitetskursus på nettet
Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i
Grønland (KVUG) har opslået to PhD-stipendier.
Formålet er at styrke forskningsudviklingen og forskerrekrutteringen i Grønland, og stipendierne kan
søges inden for samtlige fagområder. Der lægges
vægt på, at ansøgerne har kontakt til et eksisterende
fagligt miljø i Grønland og har en tilknytning til
Grønland, som sikrer, at PhD-forløbet kan tilføre
Grønland ny viden og kompetence.
Ansøgningsfristen er 2. april 2002. Interesserede kan
finde flere oplysninger på KVUG’s hjemmeside på
www.dpc.dk/KVUG/PhD-2002.html
Det Arktiske Universitet er på vej med sit første internet-baserede kursus for 27 studerende fra Grønland, Canada, Rusland og Finland. Det virtuelle universitet har sin fysiske base i Rovaniemi i Finland og
støttes af et netværk af akademiske institutioner og
programmer i det cirkumpolare område.
Se mere på www.urova.fi/home/uarctic/
Oliejagten opgivet
De fire olieselskaber bag de seneste års olieefterforskning i Grønland, Statoil, Philips Petroleum, DONG
og Nunaoil, har foreløbig opgivet håbet om at finde
olie på de vestgrønlandske felter Fylla og SisimiutVest. Baggrunden er en tør boring på Fylla-feltet i
sommeren 2000, og at de seismiske data fra Sisimiut-Vest-feltet ikke har været tilstrækkeligt positive
til at igangsætte en kostbar efterforskningsboring.
Tobias Ø får selskab
Forskere fra instituttet Ørsted-DTU og Kort- og Matrikelstyrelsen har fundet tegn på en gruppe nye øer
øst for Tobias Ø, der blev opdaget ud for Nordøstgrønlands kyst i 1993. De nye øer blev fundet under
en analyse af satellitbilleder fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. Der kan også være tale om et
lavvandet område dækket af is eller et strandet isbjerg, men det vil en undersøgelse fra fly i maj måned sandsynligvis afgøre.
Mindre liv i Antarktis
Sommeren er kommet til McMurdo-stationen i Antarktis med en ny varmerekord i januar på +10,5°.
Samtidig skriver et amerikansk forskerhold fra University of Illinois i tidsskriftet Nature, at køligere
somre gennem de seneste 30 år har svækket de forskellige former for liv mærkbart. Konkrete målinger
i McMurdo Dry Valleys, som er det største isfrie
område i Antarktis, viser, at dyretallet mellem 1986
og 2000 er faldet med 10%. (Se også artiklen på side
12-13 i dette nummer).
Is-session i Kiruna
Verdens første is-cd er blevet indspillet i en ishule i
Jukkasjärvi i Kiruna. Al musikken kommer fra instrumenter skabt af is – trommer, harper, glaciofoner
og trompeter – som ifølge orkesterlederen Terje
Isungset giver en magisk og varm klang. Cd’en blev
indspillet på et meget højt lydniveau for at fange isinstrumenternes spinkle lyd, så musikerne måtte optræde i knirkefrit tøj og undertrykke ethvert tilløb
til host, nynnen og lignende. Under optagelserne var
orkestret selvfølgelig indlogeret på hotellet i Jukkasjärvi, som er bygget udelukkende af is.
En fælles portal til hjemmestyret
Nuna-fonden deler ud
Nuna-fonden har uddelt godt 1,2 mio. kr. til mere end
30 forskellige kulturelle formål. Aschehougs Forlag
har fået 200.000 kr. til en bog, som præsenterer fotografier af omkring 500 af de grønlandske kunstgenstande, som forfatteren Poul Madsen for et par år siden donerede til de grønlandske museer. En projektgruppe i Qaqortoq har fået 125.000, som bl.a. skal
understøtte planerne om at indrette den gamle telebygning til museum.
Grønlands Hjemmestyre har lanceret en ny internetportal – www.nanoq.gl – som har samlet den hidtidige underskov af hjemmesider for de enkelte direktorater og institutioner i en samlet, overskuelig hjemmeside for hele hjemmestyret. En nyskabelse er en
borgerguide, hvor borgerne kan finde en kort omtale
af de vigtigste regler og forhold inden for et område
og blive ledt videre til de myndigheder, som kan give
flere informationer.
21 • Polarfronten 2 / 02
KORT NYT
“
Rejer med god
hørelse
Rejer er udstyret med
en ekstremt veludviklet høresans, som de
bruger til at finde
frem til føden på havbunden. Eksperimenter med arktiske dybvandsrejer (Pandalus
Borealis) har vist, at
de kan høre maden
falde til havbunden
på helt op til 1,6 kilometers afstand.
”
Millioner til iskerneprojekt
Slaget om Nordpolen
Carlsbergfondet har i anledning af sit 125-års jubilæum besluttet at støtte det danske iskerneprojekt
NordGRIP med 13 mio. kr. Boringer fra toppen af
Grønlands Indlandsis har de seneste år hentet en
omkring 3 kilometer lang iskerne op, som gør det
muligt at datere de sidste 110.000 års klimabegivenheder. Støtten skal bruges til at tælle årlagene og datere klimavariationer, finde og analysere vulkansk
aske i iskernen og udvikle nyt præcisionsmåleudstyr
til en detaljeret analyse af iskerner. Læs mere om
iskerneprojektet på: www.glaciology.gfy.ku.dk/ngrip/
Rusland har som det første land indsendt sine krav
på Nordpolen og Polarhavet til FN’s Havretskommission. Kravene hviler på en videnskabelig undersøgelse af den sibiriske kontinentalsokkels udstrækning og vil de kommende år med stor sandsynlighed
blive mødt med modkrav fra de andre lande rundt om
Nordpolen. Også Danmark overvejer at gennemføre
de videnskabelige undersøgelser af den grønlandske
kontinentalsokkel, som er nødvendige for at kunne
deltage i kampen om fordelingen af Nordpolen.
Vand på Mars
Registreret partnerskab for pingviner
Pingvinparret Wendell og Cass har i otte år haft et
lykkeligt samliv – ifølge iagttagere ikke mindst seksuelt - i New York Aquarium på Coney Island. Dyrepasserne havde dog nogen tid undret sig over parrets uortodokse parringsstillinger, og nu har en blodprøve vist, at der er tale om to hanpingviner. Parret
lever lykkeligt videre uden denne viden og er for
øjeblikket involveret i en strid med et andet par om
en særlig attraktiv redeplads. Der foreligger intet om
mulighederne for et registreret partnerskab for pingviner.
Efter kun 10 dages søgen har rumfartøjet Mars Odyssey fundet store forekomster af frosset brint nær
Mars’ sydlige pol, og det bringer forskerne tæt på at
bevise formodningen om, at planeten indeholder betydelige mængder vand. Mars Odyssey vil fortsætte
med at sende data fra Mars de næste par år, og det
vil give et overblik over, hvor meget is der er tale om,
og hvor det er placeret. Rumfartøjets højtudviklede
måleinstrumenter vil i det hele taget bidrage til en
langt mere detaljeret kortlægning af Mars.
Læs mere på: http://mars.jpl.nasa.gov/odyssey/
Grafik: Lars-Ole Nejstgaard
22 • Polarfronten 2 / 02
Nye bøger
John Andersen: Pakis og fjerne horisonter – I kajak fra Grønland til Alaska,
Forlaget Forum 2002, 286 sider, 269 kr.
Gennem 400 år prøvede mange polarekspeditioner at finde vejen til Østen
gennem Nordvestpassagen nord om Canada og Alaska. I 1988 gennemførte John
Andersen sammen med nordmanden Vidar Sie som de første rejsen igennem passagen uden brug af motor. I bogen fortæller John Andersen også historien om
de mange dramatiske ekspeditioner med
bl.a. Roald Amundsen og Knud Rasmussen som deltagere.
Tidsskriftet Grønland, nr. 1 – januar
2002, Det Grønlandske Selskab, abonnement 275 kr. i
Danmark og 260 kr.
i Grønland.
Grønland bringer
den sidste artikel
fra Helge SchultzLorentzen, der døde
i november sidste år. I den fortælles
historien om lægebådene i Grønland.
Tidsskriftet indeholder også en større
artikel af Kirsten Thisted om grønlandsk
fortællekunst.
Guldborg Søvik og
Lars Robert Hole:
Der isen adri går,
Mangschou 2001,
112 sider, 280 Norske kr.
Forfatterne var de
norske deltagere på
Otto Sverdrup Centennial Expedition
1999-2000, hvis mål var at rejse i kølvandet på polarskibet Fram og den norske
polarforsker Otto Sverdrup. I bogen følger vi sejlturen til det arktiske Canada,
overvintringen i en indefrosset sejlbåd
og en seks ugers skitur på jagt efter Sverdrups varde, som ingen endnu har fundet.
Grønlands Grønne Bog 2001-02, Tusagassiivik 2001, 142 sider, 150 kr. i Grønland og 187,50 kr. i Danmark.
Grønlands Grønne Bog er en samling
biografier over nulevende personer med
tilknytning til Grønland og indeholder
denne gang 479 biografier. Bogen kan
bestilles i Atuagkat i Nuuk eller hos
Hjemmestyrets Danmarkskontor.
Tupaarnaq Rosing Olsen: Takanna – go’
mad af grønlandske råvarer, Atuakkiorfik 2001, 131 sider, 248 kr.
Forfatteren fremhæver Grønlands
mange friske og specielle råvarer: rensdyr, moskusokse, lam, sæler, hvaler, fugle
og fisk, svampe, bær og mange andre
planter og serverer opdelt på de enkelte
råvarer en lang liste af fristende opskrifter. Bogen er smukt illustreret af Nina
Spore Kreutzmann.
Jennifer Niven: Ice
Master – Karluks
skæbnesvangre rejse
i 1913, PP Forlag
2001, 432 sider, 329
kr.
Ud fra dagbøger
og interviews med
en overlevende har
Jennifer Niven skrevet historien om den stort anlagte, videnskabelige ekspedition med islændingen Vilhjalmur Stefansson i spidsen,
som i 1913 sejlede mod Arktis for at finde et sidste uopdaget kontinent, skjult
under den arktiske is. 31 tog af sted. 15
måneder senere blev 13 overlevende
bragt i sikkerhed.
H. C. Petersen: Den fiffige ravn – og andre beretninger om det levende i mit
land, Atuakkiorfik 2001, 171 sider, 248 kr.
H.C. Petersen fortæller ud fra en natur- og kulturhistorisk synsvinkel og
med udgangspunkt i egne iagttagelser og
skriftlige og mundtlige kilder om dyrene
og andre levende væsner i Grønland.
John Rose-Hansen and Henning Sørensen: Geology of the Lujavrites from the
Ilímaussaq alkaline complex, South
Greenland, with information from seven
bore holes, Meddelelser om Grønland,
Geoscience 40, Danish Polar Center
2002.
En grundig gennemgang af syv borekerner fra den 100 km2 store Ilímaussaq-intrusionen i Sydgrønland, som er et
hot spot for mineraloger. De geologiske
hændelser i intrusionen har givet mange
usædvanlige fænomener og sjældne
mineraler, heriblandt lujavrit, som bl.a.
indeholder uran.
Nyt fra DPC
Poles apart – poles on-line
I dagene 17.-21. juni er Dansk Polarcenter vært for Polar Libraries Colloquy,
som er et internationalt forum, hvor bibliotekarer og andre med interesse for
arktiske samlinger mødes for at diskutere emner af fælles interesse. Polar Libraries Colloquy finder sted hvert andet år,
og på mødet i København vil deltagerne
under overskriften ’Poles apart – poles
on-line’ diskutere de nye udfordringer
og muligheder, som bibliotekerne og samlingerne står over for i en tid, hvor flere
og flere kommer online, og nye databaser næsten dagligt ser dagens lys. Sidste
frist for tilmelding er 15. april 2002.
Nærmere information hos bibliotekar
Vibeke Sloth Jakobsen, DPC,
tlf.: 32 88 01 06, [email protected] eller på
adressen: www.dpc.dk/plc
DPC-udgivelser
Sæløje
Ole Guldager, Steffen Stummann Hansen and Simon Gleie: Medieval Farmsteads in Greenland, The Brattahlid
Region 1999-2000, Danish Polar Center
Publications 9. Danish Polar Center
2002, 200 kr.
Forfatterne har i 1999 og 2000 gennemtravet nordboområdet omkring
Qassiarsuk, Østerbygden, for at gense
allerede kendte ruiner og evt. finde nogle flere. Det lykkedes dem at idenficere
en del nye ruiner, bl.a. et helt gårdkompleks med sæter. Alle besøgte steder omtales, og de fleste præsenteres med foto
og oversigtskort.
Ser på dig. Lokker dig farligt nær.
Som den dybe kløft.
Som det mørke vand.
Omslutter dig
og betragter dig
fra stilhedens grænseland.
Ser på dig. Drikker dig langsomt ind
til dit øje ser
hvad jeg roligt ser.
Lukker mig om dig.
Forvandler dig.
Og slipper dig aldrig mer.
Fra ’Stilheden – Skitser fra Grønland’,
digte af Halfdan Rasmussen udgivet i
1962.
23 • Polarfronten 1 / 02
© Arktisk Institut
Arktiske billeder
på skærmen
Dr. Regnar V.G. Bentzen har gennem sine mange billeder beskrevet livet i Grønland i begyndelsen af forrige århundrede.
Arktisk Instituts fotosamling er i
gang med at blive digitaliseret.
Artiklens forfatter står for det
fascinerende arbejde med at
skanne de 20.000 billeder.
Af Jakub Medonos
Open all settings. Neg. s/h 800. OK.
Overview, Prescan og Scan....
Kommandoerne flimrer i løbet af arbejdsdagen systematisk over skærmen
på min Macintosh og viser vejen frem,
når endnu et billede fra Arktisk Instituts
fotosamling er på vej til en ny tilværelse
som digitalt billede.
I september 2001 startede det store reproduktionsprojekt med Arktisk Instituts
fotosamling. Over 2000 stykker fotografisk materiale er skannet og venter nu på
at blive klargjort til internettet via databasen Arktiske Billeder. Fotografier fra Arktisk Institut er snart på vej til dit hjem!
Fotosamlingen spænder (i det store
perspektiv) fra ’de store ekspeditioners
tid’ til billedliggørelse af det moderne
grønlandske samfund. Mange af billederne går helt tilbage til 1870’erne. Der
er billeder af Grønlands fauna og flora,
bygninger, lokalbefolkningen og udefrakommende, børnelege og de voksnes tidsfordriv, kulturmødet og kammeratskabet.
Jeg har fået mulighed for at være med
i det treårige forløb, hvor der skal digitaEt af Bentzens billeder viser et marketingsfremstød
for Tuborg i Julianehåb i 1908.
liseres op til 20.000 af billederne. Selvom
mit arbejde med digitaliseringen af fotografierne efterhånden er blevet til en rutine, tiltrækker det meget opmærksomhed fra andre. Kopierne af negativer ruller dagligt over min computerskærm akkompagneret af kommentarer fra forbigående gæster eller medarbejdere. En
person lægger mærke til lokaliteterne,
en anden til motivet. ’Der har jeg været’.
’Er det stadigvæk Porsild, du skanner?’
Billederne er pludselig med til at skabe
relationer mellem folk, som har eller har
haft tilknytning til landet, og så dem,
som kender Grønland på afstand. Jeg håber, at mange får lejlighed til at se og
kommentere billederne, når databasen
kommer i gang.
En af de samlinger, jeg har færdiggjort, er Dr. Regnar V.G. Bentzens foto-
grafier fra Ivigtut, Jakobshavn og Julianehåb. Bentzen tog mange billeder af
sine nære omgivelser. På den måde er
det muligt at rejse med familien Bentzen
fra Ivigtut til Julianehåb, opleve lokaliteterne og følge Bentzens på udflugterne
til fjelds sammen med deres venner.
Hans materiale byder også på morsomme og tankevækkende motiver. Nogle af
disse skildrer fastelavnshøjtiden, andre
rent tidsfordriv som billard og kortspil.
Det ser ud til, at Bentzen tog relativt få
billeder af sine patienter. Han nåede dog
f.eks. at dokumentere Tuborgs marketingsfremstød i Julianehåb i 1908. Det er
desværre ikke lykkedes mig at fremskaffe informationer omkring Tuborgs historie i Grønland. Men mon ikke det er
Bentzen selv, som har valgt at stille folk
op til fotografering på kolonivejen?
© Arktisk Institut